Nu er det både beskæftigelsesministeren og jeg, der har stillet ændringsforslag, så han kan jo fortælle om sine, og så fortæller jeg om mine. Jeg vil prøve at tage dem på en gang, så jeg ikke bruger for meget af formandens tid.
Det drejer sig om de forslag, som er kommet i kølvandet på det ekspertudvalg, der blev nedsat, da vi opdagede, at det gik den forkerte vej med arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser. Der har jo så været en lang behandling, og en del af forslagene er kommet med i en lovpakke. Der er dog forslag, som bl.a. FH har stillet i høringsperioden, som ikke er kommet med, og jeg har selvfølgelig høfligt spurgt ministeren, hvorfor han ikke har taget dem med, og jeg skal så lade det blive mellem ham og mig, hvad der var svaret. Men jeg har stillet det som ændringsforslag.
Der er i alt seks ændringsforslag – der skulle have været otte, men jeg fik af ministeren besked på, at to af forslagene var jeg ikke i en lønramme til at kunne stille. Det var nemlig en direkte bevilling af 150 mio. kr. til arbejdsmarkedets parter til nogle forbedringer. Dem tager vi så i en anden runde.
Det første forslag handler om, at man på alle arbejdspladser har noget, der hedder en tilsynsbog, hvor der skal stå, hvilke meddelelser der er kommet fra Arbejdstilsynet, og hvilke svar der er givet. Den tilsynsbog mener ministeren vi skal afskaffe, fordi vi lever i en digital tidsalder. Men da det er sådan, at Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningsløsning og arbejdsmiljøet i en virksomhed ikke er indrettet sådan, at arbejdsmiljørepræsentanterne kan få adgang til den, vil han nøjes med at sige, at arbejdsgiveren skal erklære, at han har givet besked til arbejdsmiljørepræsentanten. Det er jo en ganske mærkelig ordning. Så kunne man lige så godt beholde tilsynsbogen, indtil man har indrettet sit it-system sådan, at arbejdsmiljørepræsentanten på ligeværdig vis er med i arbejdsmiljøarbejdet. Derfor har jeg stillet det forslag om, at arbejdsmiljørepræsentanten får adgang til Arbejdstilsynets digitale selvbetjening.
Forslag nummer to handler om, at hvis der er en tilbagemeldingsfrist, skal arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte er blevet involveret i det, og denne tilbagemelding skal ske under strafansvar. Det kunne jo være, at der var en letsindig arbejdsgiver, der bare sagde: Jamen det har jeg snakket med dem om. Og det passer måske ikke, og selvfølgelig skal han have en over nakken, hvis ikke han inddrager medarbejderne.
Forslag nummer tre handler om, at Arbejdstilsynet som hovedregel skal kontakte virksomhederne 1-4 måneder før et tilsyn, men at tilsynet i sig selv skal være uanmeldt. Det er mit ændringsforslag. Det kan ikke være meningen, at en arbejdsgiver kan planlægge efter, at lige præcis de dage, hvor Arbejdstilsynet er på besøg, kan man have en helt anden arbejdsmiljøindsats, end man har de dage, hvor Arbejdstilsynet ikke er på besøg. Så er der ikke meget ved en myndighed, hvis de skal meddele det, hver eneste gang de kommer på besøg.
Forslag nummer fire går på, at Arbejdstilsynet som hovedregel skal gennemgå hele arbejdsmiljøet på virksomheden. Vi har haft groteske eksempler på, at Arbejdstilsynet kigger på små enkeltdele eller bare lige en enkelt del af et enkelt lokale i virksomheden. Det er jo ganske meningsløst – så står de andre medarbejdere og siger: Hvad så med vores problemer herude, hvor det støver ad pommern til? Der er vi da nødt til at have dem til at kigge på det også, for ellers er det jo tandløst at have et Arbejdstilsyn. Det er også derfor, de får så meget kritik, altså fordi de ikke konsekvent undersøger det hele – at de f.eks. på en byggeplads kun undersøger elektrikernes arbejdsmiljø og ikke jord- og betonarbejdernes. Det er meningsløst, og derfor foreslår vi, at man som hovedregel gennemgår hele arbejdspladsen, når man er på virksomhedsbesøg.
Forslag nummer fem handler om en ny ordning, som ministeren vil have indført, nemlig at man kan indgå aftaleforløb. Hvis f.eks. en supermarkedskæde i én by har et problem, kan virksomheden indgå en aftale om, at det skal man nok bringe i orden i alle virksomheder på en gang. Men så mener jeg, at så må de også selv klare det – så skal de jo ikke bruge Arbejdstilsynets tid på dialog og vejledning. Så må de selv købe sig til den ekspertise, der er. Derfor må det være sådan, at hvis der indgås aftaleforløb – hvad jeg synes er en dårlig idé; de skal have påbud og klar besked; de skal ikke have aftaleforløb om, at nu kan de så tumle rundt et stykke tid med ulovlige virksomheder – så skal de ikke have krav på ekstra service fra Arbejdstilsynet. Den skal bruges på andre virksomheder i stedet for.
Forslag nr. 6 handler om de alvorlige ting, som vi har set de senere år, og bliver ved med at se. Vi har lige set en virksomhed i Varde ødelægge otte arbejderes lunger med et kemikalie, som de selv har importeret fra Kina. Og hvis virksomhederne har kemiske arbejdsmiljøproblemer og får et påbud, skal der være krav om at bruge eksterne, autoriserede rådgivere. Der kan man ikke bare sige, at man har en eller anden værkfører, der nok kan finde ud af at håndtere de her ting. Det skal være autoriserede folk, der skal hjælpe dem med de ting, for ellers falder niveauet, og det vil sige, at det kan komme til at trække i langdrag.
De seks forslag havde jeg egentlig håbet at ministeren ville tage med, men lidt stædigt sagde han nej, og så appellerer jeg selvfølgelig til jer om at hjælpe med at få dem stemt igennem alligevel, for det er hamrende vigtigt, at vi får de her regler på plads. Det handler om menneskers liv og helbred på arbejdspladserne, og derfor skal vi have de højeste standarder og ikke noget med en mellemstandard, som det på de her seks områder kommer til at blive tilfældet, hvis vi ikke få forslagene stemt igennem. Og jeg skulle hilse fra FH og sige, at det er ganske, ganske alvorlige ting og ganske vigtige ting at stemme igennem. Så det skulle I overveje, når nu I skal til at stemme lige om lidt. Og ellers må ministeren jo komme op og forklare, hvorfor han ikke vil være med til de her ting.