Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. (Hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt m.v.)

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er første etape i udførelsen af en aftale om vandsektoren, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i november sidste år. Det er en aftale, hvis overordnede formål er at fremtidssikre vandsektoren til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. Anden etape vil så efter planen være at komme med lovforslag, der forventes fremsat i 2021, så de nye regler kan træde i kraft i 2022. Socialdemokratiet bakkede dengang som nu op om aftalen.

Lovforslaget indeholder en række elementer. For det første giver forslaget hjemmel til, at ministeren og Forsyningssekretariatet kan forberede og implementere den politiske aftale fra november sidste år. For det andet giver forslaget mulighed for, at mindre forbrugerejede vandselskaber i tråd med indholdet i den politiske aftale kan vælge at træde ud af den økonomiske regulering og skattepligt, hvis et flertal af forbrugerne ønsker det. Hvis et vandselskab i denne kategori vælger at træde ud af den økonomiske regulering, træder man også ud af selskabsskattepligten og får derudover i en årrække mulighed for at træde ud uden ophørsbeskatning. For det tredje justerer forslaget reglerne for, hvornår et vandselskab bliver omfattet af vandsektorloven og dermed den økonomiske regulering. Fremover bliver det sådan, at man som vandselskab ikke automatisk bliver omfattet, alene fordi man i et enkelt år har et udsving i sit vandforbrug eksempelvis som følge af en længere tørkeperiode.

I Socialdemokratiet bakker vi som sagt op om den politiske aftale om vandsektoren, som blev indgået sidste år, og derfor kan vi selvsagt også bakke op om det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Venstres forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, er desværre forhindret i at fremføre sin tale i dag. Jeg vil derfor kort komme med nogle bemærkninger på Carstens vegne angående det fremsatte lovforslag.

Sidste år indgik den daværende regering sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om økonomisk regulering af vandsektoren. Aftalen havde til formål at justere den økonomiske regulering af vandsektoren. Med vedtagelsen af dette lovforslag vil vi være nået et skridt nærmere at implementere dele af sidste års stemmeaftale og dermed yderligere bidrage til at effektivisere sektoren inden for den grønne linje. Det er vand på klimaordførerens mølle og vil komme hele samfundet til gavn.

Vandsektoren dækker over ca. 2.500 vandforsyningsselskaber i Danmark, hvoraf omkring 27 er kommunalt ejede, og resten er forbrugerejede. Variationen af selskabernes størrelse er stor, hvorfor det er vigtigt, at vi med lovforslaget kommer dem alle til gode. Uanset selskabets størrelse eller ejerskab er det ens for dem alle, at de er kendetegnet ved leveringsstabilitet og høj kvalitet. Selskaberne skal have de rette rammer til at drive deres investeringer og driftsomkostninger så effektivt som muligt uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Det er en sund økonomi, der ligger til grund for selskabernes investeringer. Det er derfor vigtigt med stærke incitamenter, der opfordrer til investeringer i at videreudvikle vandsektoren; det er sund fornuft.

Men det er ikke kun økonomien, der skal være bæredygtig. Det er med klimaet og miljøet for øje, at vi skal effektivisere vandsektoren. Vi skal videreudvikle vandsektoren og fremadrettet sikre, at det bliver den førende teknologi, der skal sikre forsyningsvirksomhederne, og sætte ambitiøse målsætninger for vores klima og miljø, samtidig med at vi understøtter en høj leveringskvalitet og forbrugervenlige priser. Vi kan ikke overlade ansvaret for en klimaansvarlig omstilling til vandsektoren alene og dernæst lade sektoren gå for lud og koldt vand. Det betaler sig at investere i løsninger af høj kvalitet og miljø, og derfor skal vi gennem den justerede økonomiske regulering først og fremmest sikre, at sektoren har den økonomiske fleksibilitet hertil. Ligeledes sikrer forslaget, at de økonomiske rammer i højere grad tager højde for, at der i perioder vil være et større eller mindre investeringsbehov på tværs af sektoren. Forslaget vil komme miljøet og klimaet til gode, slanke administrationen samt styrke fokusset på forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed. Det er til gavn for hele samfundet, både erhvervslivet og den enkelte borger.

Forslaget skiller ikke vandene hos Venstre. Venstre kan støtte forslaget som fremsat.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg har fået tilladelse fra formanden til her, inden jeg kommer med mine bemærkninger om selve lovforslaget, at sige en varm tak for alle de hilsner, tanker og blomster, der i den seneste tid er strømmet min familie i møde. Det har betydet uendelig meget for hele familien og viser, at der ud over de politiske uenigheder også her på Christiansborg findes et grundlæggende kammeratskab og en medmenneskelighed, selv når det umenneskelige viser sit ansigt. Det har varmet og rørt os, og derfor vil jeg gerne på min families vegne sige en dybfølt tak til alle, der har vist os venlighed.

Når det er sagt, vender jeg mig selvfølgelig mod det lovforslag, som ministeren har fremsat. Det er en delvis implementering af den aftale vedrørende vandsektoren, som blev indgået af et meget bredt flertal af Folketingets partier i slutningen af 2018, altså for rundt regnet et år siden. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig den effektivisering af vandsektoren, der lægges op til. Det er til gavn for forbrugerne, virksomhederne og samfundet i det hele, og det forventes, at effektiviseringspotentialet kan være på op imod 2,5 mia. kr. i årene frem.

Det er godt og det er nødvendigt, at en så central del af vores infrastruktur hele tiden opdateres og sikres både økonomisk og teknologisk. Derfor glæder vi os også til, at de følgende dele af aftalen kan blive fremsat. Den del, vi står med i dag, skal gøde jorden ved at sikre, at man kan indsamle de data, der er nødvendige, ved at skabe overgangsordninger for økonomien og ved at sikre en række administrative lettelser for især de mindre vandværker. Det er godt, og det støtter vi naturligvis i Dansk Folkeparti.

Vi har naturligvis også øje til de kritiske bemærkninger, selv om det ikke er mange, og det er måske rettere bekymringer, som bliver rejst i høringssvarene. Det er jo ikke mindst Danske Vandværker, der er bekymrede for de økonomiske overgangsordninger. Det har vi selvfølgelig en forventning om at ministeren også holder et skarpt øje med, sådan at de potentielle ubalancer, der kan opstå, bliver imødeset i god tid og håndteret.

Men alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, som derfor kan vinde opbakning fra Dansk Folkepartis side. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken. Nej, der er ikke nogen fra Det Radikale Venstre. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Lovforslaget, vi står med i dag, er en del af gennemførelsen af den politiske aftale, som SF også er en del af. Den sigter mod en justeret økonomisk regulering af vandsektoren. Det, vi sætter i gang nu, er, at der bliver igangsat en analyse, som skal ligge forud for implementeringen af de egentlige tiltag i vandsektoraftalen, altså at implementere nogle fleksible indtægtsrammer og dækning af finansieringsomkostninger.

Der er i høringssvarene et ønske fra de danske vandselskaber, fra Dansk Industri og fra HOFOR om, om det var muligt at fremskynde processen omkring implementeringen af resten af aftalen omkring vandsektoren. Det ville selvfølgelig være positivt, hvis det kan lade sig gøre, og vi håber derfor, at man også har blik for det hos klima-, energi- og forsyningsministeren.

I høringssvarene til lovforslaget rejser DANVA også et spørgsmål om, hvorvidt der er fejl i forudsætningerne for beregningerne af det generelle effektiviseringskrav. Der gives svar fra ministeriet til høringssvarene om, at der er igangsat en analyse i Forsyningssekretariatet, som skal afklare spørgsmålene omkring udregningen af det generelle effektiviseringskrav. Vi vil blot opfordre ministeren til at se på tidsfristen for den analyse og også søge en nærmere forklaring på forholdene imellem, hvordan man har udregnet det generelle effektiviseringskrav, i forhold til de kritikpunkter der rejses af DANVA.

Derudover indeholder lovforslaget en mulighed for, at mindre, forbrugerejede vandselskaber kan træde ud af den økonomiske regulering og skattepligt, og vi er meget tilfredse med, at man også får indsat en overgangsbestemmelse, som sikrer, at de mindre vandselskaber ikke vil blive ramt af ophørsbeskatning.

Med de faldne bemærkninger bakker SF grundlæggende op om lovforslaget som følge af, at vi også er en del af aftalen.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo en lov, som ligesom skal give lov til, at man forbereder en anden lov. På den måde er den del af substansen jo lidt kedelig. Enhedslisten står fuldt ved den aftale, vi er med i, og kan støtte det her lovforslag.

Når vi oplever de her ændringer for vores forsyningsselskaber, hvor man har et spareønske, et rationaliseringsønske, så synes jeg, det er lidt farligt, hvis vi ender i noget, som efterlader nogle dele af vores forsyningssektor i noget, som er ekstremt præget af, at man skal holde øje med nogle regneark og de rammer, der er omkring det. Der synes jeg, det er vigtigt, også i det videre arbejde, at have sig for øje, hvad det er for en vandsektor, vi vil have i fremtiden; hvad det er for nogle opgaver, den skal løse. Der står vi jo over for, at vi har en øget forurening af vores drikkevand. Vi kæmper med, at vi fortsat ikke kommer frem til at rense vores drikkevand, men iblander det noget, der er mere rent end det, der er mest forurenet. Vi har et kæmpe potentiale for eksport af vandteknologi. Man kan spørge, hvad de regulatoriske rammer gør muligt for vandsektoren, og hvad det er, de så lige pludselig ikke må. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke ender i noget, hvor det er regnearkene, der styrer en sektor i en eller anden jagt på, at man har regnet sig frem til, at man kan spare noget.

Jeg mener afgjort, at der skal mindre McKinsey og mere grøn omstilling i fokus i det, vi har. Og vi har brug for en virkelig progressiv vandsektor. Det er jo både vores drikkevandsforsyning, som er vigtig, og som er truet, men det er sådan set også vores spildevandshåndtering. Og vi ser nogle selskaber være rigtig dygtige til at få mere energi ud af spildevand end den energi, man bruger på at håndtere det. Vi ser, at vi er udfordret med øgede regnmængder, og vi ser, at vi, efter at man ændrede på betalingsvilkårene for at håndtere klimaløsninger, hvor man håndterer regnvand på bedste vis, er endt i noget – fordi kommunerne skal medfinansiere med 25 pct. – hvor man så ikke gennemfører den slags projekter. Det vil sige, at enten laver man ingenting, eller også er det sådan, at man vælger dyre løsninger, hvor man så putter regnvand ned i dyre kloakløsninger.

Så der er brug for at lave om på nogle rammevilkår. Og det skal der virkelig være mulighed for, og der skal ikke kun være, hvad skal man sige, overskud i de enkelte vandselskaber til at indpasse sig efter nye økonomiske regler. Vi skal sådan set have en forsyningssektor, som udvikler sig og løser de udfordringer, vi står med. Der synes jeg, at det er dybt alvorligt, at vi har et forøget forureningsproblem af vores drikkevand, når man nu med de seneste undersøgelser er begyndt at måle efter flere stoffer – og så finder man de stoffer. Vi er sådan set ude i, at det drikkevand, som er lettere forurenet, er blevet øget fra 40 pct. til 60 pct., bare fordi man måler for flere stoffer. Det er dybt foruroligende. Og hvad er det, de giftstoffer i små koncentrationer gør ved mennesker? Hvad er det for nogle sygdomme, vi har? I hvor høj grad er nogle af de sygdomme sådan set forårsaget af, at vi har forurenet drikkevand?

Jeg synes, det er dybt betænkeligt. Derfor har vi brug for en drikkevandssektor, som virkelig er på dupperne, og som kan løse de her problemer, og som kan sikre fremtidens drikkevand, og som kan være med til f.eks. at give en bedre beskyttelse til vores drikkevand i de områder, som vi indvinder vandet fra, og hvor grundvandet dannes.

Så der er al mulig grund til at tale en vandsektor op i Danmark. De er dygtige både med hensyn til drikkevandsforsyningen og spildevandshåndteringen, og det skal de fortsat være, også selv om vi laver ændrede økonomiske vilkår.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer, og så kan vi gå videre i talerrækken. Det er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Danmark har i dag en vandsektor i international topklasse, der er kendetegnet ved stabil levering i høj kvalitet. Aftalen fra 2018 og reguleringen skal bidrage til effektivisering af sektoren til gavn for forbrugerne, virksomhederne og samfundet og videreudvikle det høje niveau for miljø, klima, service og forsyningssikkerhed samt understøtte teknologiudviklingen, når den er til gavn for forbrugerne. Der er enighed om, at der skal gennemføres en markant effektivisering af sektoren, og det samlede effektiviseringspotentiale vurderes til 2,5 mia. kr. i 2025 i forhold til 2014.

Det var udgangspunktet i 2018, og det, vi gør nu, er, at vi bringer hjemmel ind i forberedelsen af implementeringen af en justeret økonomisk regulering af vandsektoren og af mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og selskabsskattepligt. Den samlede justering og regulering skal give fleksibilitet til at investere i langsigtede, bæredygtige løsninger, som understøtter høj kvalitet i levering og miljø, lave priser til forbrugerne og større fokus på forsyningssikkerhed og på forbrugertilfredshed, idet Forsyningssekretariatet på længere sigt får mulighed for at stille krav hertil, således at effektivisering ikke sker på bekostning af forsyningssikkerheden og leveringskvaliteten.

Formålet med lovforslaget er på kort sigt at sikre den nødvendige hjemmel til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningssekretariatet kan forberede gennemførelsen af de politiske beslutninger og ændre i den økonomiske regulering, som bliver udmøntet i et senere lovforslag. Lovforslaget gennemfører også første del af punkt 4 i den økonomiske aftale fra den 22. november 2018 vedrørende en fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede vandselskaber. Lovforslaget har således til formål at give de mindre, forbrugerejede vandselskaber mulighed for at opnå administrative lettelser ved at træde ud af den økonomiske regulering og selskabsskattepligt.

Det Konservative Folkeparti støtter L 50.

Tak for det, og vi går videre til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Nu har mange ordførere gennemgået, hvad det her forslag går ud på. Vi er jo så et af de partier, der ikke er med i aftalen, og derfor måtte jeg, da jeg skulle finde ud af, hvordan vi skulle forholde os til det her, ned i den tidligere ordførers mappe med notater. Der stod så håndskrevet hen over den her aftale, at man godt nok pressede citronen lidt rigeligt i forhold til effektivisering.

Det var jo så med de øjne, jeg måtte gå ind og læse på det her, og jeg synes, der er nogle ting i høringssvarene, som er værd at bide mærke i, specielt svaret fra DANVA i forhold til implementeringen, altså horisonten for, hvor hurtigt det her skal gå. Og så var der også det, som fru Signe Munk var inde på, omkring de her effektiviseringskrav, altså om de er for voldsomme at have generelt. Det ser vi frem til ligesom at få svar på, før vi kan tage endelig stilling. Jeg vil sige, at vi er lidt mere positive, end vi var, da aftalen blev lavet, men vi ser frem til lige at høre svaret på det spørgsmål, som fru Signe Munk også rejste her fra talerstolen.

Tak for det. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget er første del af implementeringen af en politisk aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, som blev indgået i efteråret 2018 af et bredt udvalg af Folketingets partier. Formålet med lovforslaget er på kort sigt at sikre en række nødvendige hjemler for at forberede implementeringen af de politisk besluttede ændringer i den økonomiske regulering, som vil blive udmøntet i et senere lovforslag. Det anerkender vi nødvendigheden af. I Nye Borgerlige ser vi med velvilje på den samlede justerede regulering.

Forslaget har givet anledning til flere bemærkninger fra berørte parter. Høringssvarene giver dog overordnet et billede af tilfredshed med intentionerne om en forenkling og effektivisering af reglerne på området, og enkelte justeringer er foretaget for at imødekomme bekymringer. Nye Borgerlige ser derfor positivt på lovforslaget og kan støtte op om det.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, som lægger op til en mere effektiv drift af den danske vandforsyning til gavn for forbrugerne, som på sigt vil kunne komme til at betale mindre for det. Det er sådan, det må være, når man har en vandforsyningssektor, som ikke er underlagt rigtig konkurrence. Så må vi ved lov vedtage, at den skal gøre det bedre.

Ideelt set bør vi i stedet have noget mere konkurrence på området, og det kan godt lade sig gøre. Ligesom man kan købe sin strøm hos forskellige producenter af strøm, som så benytter sig af et fælles net i forhold til at sende strømmen til den forbruger, som har købt den, kan man også have et fælles vandforsyningsnet, hvor forskellige udbydere af vand leverer vand ind i systemet, som svarer til den mængde vand, de har solgt til forbrugerne.

Det er jo den vej, man i højere grad burde gå i Danmark, og det ville Liberal Alliance foretrække, men når der ikke er flertal for det, må vi gøre det på den måde, at vi i Folketinget vedtager, at vandet skal leveres billigere.

Tak for det. Så er det fru Zenia Stampe. Værsgo.

Jeg takker for, at jeg får lov til at komme på til sidst, fordi jeg ikke var her, da det var vores tur. Det beklager jeg.

Jeg er her på vegne af vores klimaordfører, Ida Auken. Flere før mig har været inde på, hvad lovforslaget handler om, nemlig en implementering af den meget brede politiske aftale om økonomisk regulering af vandsektoren, der blev indgået i efteråret 2018 mellem, så vidt jeg kan se, alle partier undtagen Alternativet – på det tidspunkt. Vi er således en del af aftalen, og vi glæder os over, at den nu endelig implementeres.

Især er vi glade for, at de mindre selskaber kan slippe for bureaukrati. Vi skal sætte pris på de frivillige kræfter, der sikrer billigt og sikkert vand til forbrugerne. Samtidig giver den samlede pakke mere fleksible rammer, hvilket er godt. Vi havde gerne set, at vi fik implementeret den samlede aftale noget hurtigere, end det er tilfældet. Vi vil presse på for at få resten implementeret snarest, men vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg takker ordførerne for kommentarerne og bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget er første del af gennemførelsen af den brede politiske aftale om en justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra 2018. Om 2 år følger anden del, som udgør hovedparten. Aftalen fra 2018 sigter mod at indføre mere fleksible økonomiske rammer, der tager højde for skiftende investeringsbehov på tværs af selskaberne i sektoren og på tværs af tid. Samtidig understøtter det en høj kvalitet både i forhold til levering og miljø samt lave priser til forbrugerne. Fokus på forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed styrkes, så effektiviseringer ikke sker på bekostning af forsyningssikkerheden og leveringskvaliteten.

Først og fremmest er hovedformålet med lovforslaget, at der på kort sigt sikres en række nødvendige hjemler i reguleringen for at forberede de ændringer i den økonomiske regulering, der skal fremsættes i 2021.

For det andet gennemfører lovforslaget den del af den politiske aftale, som giver mindre forbrugerejede vandselskaber mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og selskabsskattepligt for derved at opnå administrative lettelser. Undtagelsesmuligheden indføres nu for at skabe klarhed om, hvilke selskaber der træder ud, og hvilke selskaber den nye regulering skal indrettes efter. Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel, så udtrædelsen af den økonomiske regulering i en begrænset periode kan ske uden ophørsbeskatning.

For det tredje indeholder lovforslaget en justering af reglerne om, hvornår et vandselskab bliver omfattet af vandsektorloven, så reglerne i højere grad tager højde for usædvanlige udsving i den årlige debiterede vandmængde, f.eks. på grund af tørke. Vi så sidste år, hvordan vandforbruget steg under den tørre sommer, og det medførte, at nogle selskaber, der i dag er så små, at de ikke er inkluderet i den økonomiske regulering, pludselig risikerede at blive inkluderet i reguleringen på grund af et udsædvanlig højt vandforbrug i et enkelt år, og det var altså, selv om deres vandmængde ville gå tilbage til normalen det næste år, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Det løser vi nu, ved at selskaberne først omfattes af reguleringen, hvis de ligger over grænsen i flere år i træk.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget, hvor vi selvfølgelig også vil tage nogle af de forskellige spørgsmål, der er blevet rejst af ordførerne her, mere detaljeret op.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.