Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen).

(Fremsættelse 06.11.2019).

Så går jeg ud fra, at de sidste, som ikke ønsker at være i salen, nu rykker deres forhandlinger uden for salen, så vi kan komme i gang med forhandlingerne om lovforslaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Mange tak for det, formand. Man kan altid spørge sig selv, om vi har det perfekte ydelsessystem, og hvordan sådan et system skal være. Et ydelsessystem skal sammen med rådighedsreglerne og aktiveringsindsatsen sikre, at folk kommer i arbejde, da det altid er det bedste for familierne, hvis mor og far er i job. Samtidig skal ydelsessystemet sikre, at man i en kortere periode har en rimelig levestandard.

Det ydelsessystem, vi har i dag, har ikke den balance. Derfor skal vi kigge på systemet og via en ydelseskommission komme med et bud på et ydelsessystem med netop den rette balance. Samtidig håber jeg på, at vi kan indgå et bredt forlig på dette område, så ydelserne ikke hopper op og ned, alt efter om vi får en ny regering. Det er uholdbart for dem, som har brug for ydelserne; det er uholdbart for dem, som skal arbejde med det ude i jobcentrene. Og nu kigger jeg mig omkring i salen med en kraftig opfordring til, at vi i et bredt samarbejde kan indrette et nyt system, når vi kommer dertil. Det vil jeg virkelig håbe vi kan.

Men inden dette bliver til noget, er det vigtigt for os Socialdemokrater at sikre, at der ikke er børn, som lever i fattigdom, og børn, som ikke har de muligheder, som alle vi andre og vores børn tager for givet: at kunne komme ud til kammeraterne for at spille bold, at få ordentlig mad hver dag og kunne fejre jul og fødselsdag med venner og familie.

Ifølge de foreninger, som møder de her familier, f.eks. Mødrehjælpen og Red Barnet, er der familier, der oplever en hverdag, som vi ikke vil og skal finde os i i så rigt et land. Det, som jeg hører om i medierne, er børn på sommerlejr, der spiser, som om de ikke kan være sikre på, hvornår de får mad igen; juleaftener uden juletræ, uden gaver og med leverpostejmadder som julemad; børn, som ikke har overskud og plads til at være børn; børn, som slet ikke er i nærheden af det, som andre børn i Danmark tager for givet.

Det kan ikke være rigtigt, og her må vi altså tænke på børnene først og sikre dem en levestandard, så vi kan se os selv i øjnene. Derfor foreslår vi dette midlertidige børnetilskud, som skal virke, indtil vi står klar med et nyt og bedre ydelsessystem, som forhåbentlig vil kunne bestå i mange år fremover. Det månedlige midlertidige børnetilskud vil udgøre 700 kr. pr. barn af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, 600 kr. pr. barn af enlige og 550 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Tilskuddet vil blive givet til børn i alderen 0-14 år, og derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt. Der vil dog være et loft, så man ikke kan få mere end i tiden før indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Når det så er sagt, tror jeg, at de fleste her i salen og dem, der lytter til det her i dag, ved, at ordene ret og pligt også betyder rigtig meget for os Socialdemokrater. Man har ret til en ydelse, man kan leve af, men man skal altid stå til rådighed og altid gøre, hvad man kan for at komme i job. Derfor har vi jo altid stået inde for de rådighedsregler, vi har – som er nogle af de strengeste i verden, men alligevel rimelige – ligesom vi har kæmpet for en håndhævelse af reglerne i forhandlinger om sanktioner, hvor kommunerne skal være bedre til at håndhæve reglerne. Og vi vil indføre 37 timers bidragspligt for udlændinge, der kommer hertil, så de får en hverdag, der minder mest muligt om det at gå på arbejde, med større chance for at blive integreret.

Det er afgørende for balancen i et kommende ydelsessystem, at ydelserne balanceres af krav om at komme i arbejde og om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke kun akademikere, som skal søge og tage job i Netto; det skal indvandrere på kontanthjælp også. Alle skal stå til rådighed; alle, der vil have en ydelse, skal stå til rådighed og tage de job, der er.

Socialdemokratiet har altid ment, at børn i Danmark – uanset hvor de kommer fra og uanset forældrenes situation – skal have mulighed for at vokse op under ordentlige forhold og have mulighed for at være en del af fællesskabet og skabe sig en god fremtid. Derfor vil regeringen bekæmpe børnefattigdom, og derfor vil vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at få mor og far i arbejde.

Med disse ord kan jeg sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

En central argumentation bag dette lovforslag er jo, at der er masser af børn i Danmark, som lever i fattigdom, så derfor skal jeg høre hr. Leif Lahn Jensen om de konkrete beløb, som folk faktisk får. Lad os tage en enlig mor med et barn, som lever under kontanthjælpsloftet. Hun og hendes familie har 15.100 kr. til rådighed, efter at skatten er betalt. Er det fattigdom, hr. Leif Lahn Jensen?

Ordføreren.

Det, jeg forholder mig til her, er, at vi skal have et ordentligt og retfærdigt ydelsessystem. Indtil vi har det, og det håber jeg også Liberal Alliance vil være med til at lave, er det, at vi foreslår her at sørge for, at ingen børn lider afsavn og mangler noget, ligesom vi har hørt så meget om i medierne. Ydelserne kommer til at gå på to ben, og det ene er, og det er ganske rigtigt, at det skal kunne svare sig at arbejde – selvfølgelig skal det kunne svare sig at arbejde – og det andet ben er, at hvis så mor eller far kommer i en situation, hvor de ikke lige kan få et arbejde, skal det også være sådan, at børnene kan leve under ordentlige forhold, men det beløb, de har, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Det eneste, jeg bare siger, er, at det system, vi har lige nu, bare ikke virker sådan. For man kan sige – og ja, det kan man jo spørge de borgerlige om: Er der kommet nok i arbejde? 450 mennesker er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet. Er man tilfreds med det? Er man tilfreds med, at tusinder af børn lever under kummerlige forhold? Er man tilfreds med det? Derfor er det for mig mere et spørgsmål om at tage den snak om det ydelsessystem en gang for alle.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Jeg tror, det bliver sådan her hele dagen, når man spørger en af de røde. Man fortæller, at en person med den her baggrund får så og så mange penge, og spørger: Er det i virkeligheden for lidt? Er det fattigdom? Så vil I røde politikere stå på talerstolen og tale udenom.

Jeg spørger igen: Er 15.100 kr. til en enlig mor med et barn efter skat for lidt til at leve for? Bliver man simpelt hen nødt til at have mere end 15.000 kr., når man ikke går på arbejde og har et barn?

Ordføreren.

Jeg vil så glæde hr. Ole Birk Olesen med at sige, at jeg også kan stå her hele dagen med et smil på læben og svare på spørgsmål, men jeg går ikke ind i en diskussion om kroner og øre. Men jeg er bare nødt til at sige, at hvis vi har nogle børnefamilier og nogle børn, der oplever, at de ikke har råd til at gå til fodbold, de ikke har råd til at få en julegave, de ikke har mulighed for at være sammen med venner, de ikke har råd til at dyrke det fællesskab med andre, så har vi da et problem.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at de borgerlige ikke kan se det, altså at vi har et system, der har skabt nogle børn på et B-hold, som har det sværere end alle andre, og det er det, vi vil komme uden om.

Hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Tak. Det er sådan lidt underligt at høre hr. Leif Lahn Jensen stå her og tale om, at det ikke handler om kroner og øre.

Jeg har et par spørgsmål. Først og fremmest vil jeg høre, hvor meget en familie maksimalt kan få udbetalt.

Til det her med, at man ikke har råd til at deltage i det ene og det andet vil jeg sige, at jeg synes, at det her forslag er at gøre grin med den enlige mor, der har tre børn, der har taget et lavtlønsjob til 18.000-19.000 kr. om måneden, og som måske ikke har råd til at sende sine børn af sted. Men her kan de få 600 kr. pr. barn om måneden plus enlig forsørger-tillæg på 600 kr., og er der så tre børn, er det noget med 28.000 kr. om året, og det er skattefrit. Så lad være med at sige, at det ikke drejer sig om penge, for det gør det.

Hvad er det maksimale beløb, en familie kan få udbetalt?

Ordføreren.

Selvfølgelig drejer det sig om penge for den enkelte, og det er jo derfor, vi sætter ydelsen op for nogle, for Dansk Folkeparti har jo sådan set været med til at sørge for, at der er en del børnefamilier, der egentlig har det rigtig skidt. Samtidig har Dansk Folkeparti også medvirket til, at der er syge og handicappede, der i den her periode også har det rigtig skidt. Det har Dansk Folkeparti jo så været med til. Så selvfølgelig betyder det her noget.

Jeg er bare nødt til at spørge: Kan det stadig væk svare sig at arbejde, når vi har det her system? Ja, det kan det faktisk. For en enlig mor med to børn vil faktisk, hvis hun med det her system, som vi laver her, tager et af de job inden for HK, som har en af de laveste overenskomster, have en gevinst på 3.000 kr. Så det kan stadig væk svare sig at arbejde.

Hr. Bent Bøgsted.

Hr. Leif Lahn Jensen glemmer, at der er udgifter ved at gå på arbejde.

Familier på integrationsydelse er den største gruppe her; mærkelig nok er det de syriske flygtninge, der er den største gruppe i det her. Men hr. Leif Lahn Jensen glemmer lige at fortælle, hvad det maksimale beløb, en familie kan få, er. Er det for en enlig forsøger med tre børn og tilskud de her 28.000 kr. om året, der svarer til, at man skal tjene 50.000 ekstra kr., fordi det her beløb er skattefrit? Og synes hr. Leif Lahn Jensen ikke, at det er at nedgøre de familier, der tager et job til mindstelønnen, og som må hutle sig igennem og heller ikke har råd til at sende børnene til noget?

Så får vi svar fra ordføreren. Værsgo.

Det her er jo rigtig god beskæftigelsespolitik, for det drejer sig om, at alle selvfølgelig skal have et arbejde og arbejde så lang tid og så godt som overhovedet muligt. Men vi skal have et ydelsessystem, så når de her mennesker af ulykkelige årsager mister deres arbejde, skal der være et system, som kan tage imod dem, så deres børn ikke lider afsavn og ikke kommer til at leve i fattigdom, samtidig med at vi skal have et beskæftigelsessystem, der bagved eller ved siden af får dem i arbejde. Det er jo sådan set hele det her system, vi gerne vil diskutere med Folketinget bredt herinde.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Statsministeren udtalte den 10. april 2019 til B.T.:

Vi kommer ikke til at lempe udlændingepolitikken, og vi vil ikke hæve ydelserne.

Hvordan synes ordføreren det harmonerer med, at ordføreren nu står og argumenterer for at hæve ydelserne til udlændinge?

Ordføreren.

Det, vi sagde før valgkampen, og det, vi faktisk har sagt i rigtig lang tid, er, at vi sådan set er imod det kontanthjælpsloft. Vi er imod det her ydelsessystem, vi har nu, for det rammer ikke rigtigt på de her to balancer, som vi snakker om: at det skal sikre, at det kan svare sig at komme i arbejde, og at det også skal sikre et ordentligt levegrundlag for de mennesker, der rammer kontanthjælpsloftet.

Derfor har vi hele tiden sagt, at når vi kommer til, vil vi lave en midlertidig børneydelse, så vi sikrer os, at de mest sårbare familier, de mest sårbare børn, bliver hjulpet. Og derefter vil vi nedsætte en kommission, som vi så har håb om vil kunne lave en ny permanent ydelse. Det har vi sagt hele tiden, og det holder vi fast i. Det er det, vi gør her.

Morten Dahlin.

Det var nu ikke helt det, statsministeren sagde den 10. april, men lad nu det ligge. Det kan jeg godt forstå ordføreren ikke har lyst til at svare på; det er jo en ubehagelig situation at blive stillet i, altså at ens egen partileder har sagt noget til danskerne, som hun ikke længere lever op til.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvis ordføreren fik 300 mio. kr. i hånden, hvad kunne ordføreren så egentlig helst tænke sig at bruge de penge på – at ansætte 500 nye sygeplejersker eller give flere penge til arbejdsløse flygtninge og indvandrere?

Ordføreren.

Nu er jeg heldigvis kun beskæftigelsesordfører. Jeg forholder mig til beskæftigelsesområdet, og her forholder jeg mig til, at vi rent faktisk har sørget for, at der er mange børnefamilier og børn, der får en bedre tilværelse. Det er det, jeg er sat i værk for, og det er det, jeg gør her.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak. Før folketingsvalget i juni sagde Socialdemokratiet, at man ville fastholde den stramme udlændingepolitik. Men hvordan rimer det med, at man i det her lovforslag konsekvent omtaler integrations- og hjemsendelsesydelsen som en integrationsydelse? Det blev jo vedtaget, at det skulle hedde en integrations- og hjemsendelsesydelse, fordi det skulle understreges som et led i den stramme udlændingepolitik under den tidligere regering, at folk skal sendes hjem, når de ikke længere har behov for at være i Danmark.

Hvordan rimer det med en stram udlændingepolitik, at man konsekvent har ændret sprogbrugen? Hvordan rimer det med en stram udlændingepolitik, at de ydelser, der vedtages med det her lovforslag, for 63 pct.s vedkommende går til ikkevestlige indvandrere? Hvordan rimer det med, at man vil begrænse tilstrømningen til Danmark, altså at man vil fastholde den stramme udlændingepolitik? Det vil jeg godt høre.

Ordføreren.

Jeg vil godt slå fast, at regeringen og Socialdemokratiet holder fast i den stramme udlændingepolitik. Nu er det jo sådan set ikke udlændingepolitik, vi skal diskutere her, men beskæftigelsessystemet og ydelserne. Og det, vi skal sikre os med ydelserne og beskæftigelsespolitikken, er sådan set, at de mennesker, der er her, de børn, der er her, rent faktisk har noget at leve af, så de ikke lever i fattigdom. Samtidig med det sagde jeg også i min indledende tale, at det også er beskæftigelsespolitik.

Derfor er det jo ikke nok at sørge for, at ydelserne har et vist niveau, som vi også skal diskutere senere, men det er også at sikre, at der er en ordentlig beskæftigelsespolitik. Og det er jo netop derfor, at vi også har foreslået den der 37-timersbidragspligt. For ydelserne er vigtige, ja, sådan at man har noget at leve af, og så det kan svare sig at arbejde, men det er endnu mere vigtigt rent faktisk at gøre noget for at få de mennesker i arbejde, og derfor synes jeg, det er interessant at høre – og det kan Dansk Folkepartis ordfører lige så godt øve sig på at svare på – om Dansk Folkeparti er med på den 37-timersbidragspligt. For her kan vi virkelig gøre en forskel og – langt vigtigere – arbejde med de her mennesker for at få dem i arbejde, og for at, for børnenes vedkommende, mor og far kommer i arbejde.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Tak for svaret, som forekommer mig en anelse grotesk, for hvis det er den måde, Socialdemokratiet har tænkt sig at fastholde den stramme udlændingepolitik på, altså ved bare at sige, at de andre politikområder ikke har noget med udlændingepolitik at gøre længere, så er det da godt nok nemt. Nu er det altså kun beskæftigelsespolitik, at man laver landet om til en magnet for udlændinge. Tænk, hvis man sagde, at grænsekontrol ikke længere har noget med udlændingepolitik at gøre, men at det kun har noget med retspolitik at gøre, og at vi derfor kan droppe grænsekontrollen og så sige, at det ikke er en lempelse af udlændingepolitikken. Det er jo helt grotesk. Og det er jo en semantisk øvelse, som ikke holder.

Så jeg spørger lige igen: Er det sådan, vi skal se udlændingepolitikken i fremtiden, altså at man slækker på den måde?

Ordføreren.

At sige, at det, at nogle får en midlertidig ydelse, hvor nogle får 700 kr. om måneden – nogle, der i forvejen har meget lidt – gør, at det vælter ind over grænsen, tror jeg måske er lige voldsomt nok. Det her drejer sig rent faktisk om beskæftigelsespolitik, selv om jeg kan høre, at spørgeren gerne vil snakke om noget andet. Men det drejer sig faktisk om det, som for mig er det allervigtigste i det her land, nemlig at man har en ordentlig ydelse, man kan leve af, og at man samtidig har en hjælp, så man kan komme i gang igen i en fart. Det er beskæftigelsespolitik, og det drejer sig om alle i det her land, fordi det kan få folk i gang, og det er det, vi alle skal leve af.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører står nu her i Folketingssalen og siger, at med det her lovforslag er der ingen børn, der vil få det skidt. Jeg må bare konstatere, at der er flere børn, der vil opleve, at mor og far ikke kommer i arbejde. For konsekvensen af det her lovforslag er sådan set, at færre kommer i arbejde. Er det godt eller dårligt for integrationen? Jeg tror, de fleste godt selv kan svare. Er det god beskæftigelsespolitik, at færre kommer i arbejde? Nej, det er det ikke.

Men det interessante er jo, hvornår vi taler om fattige. For jeg vil spørge ordføreren: Er man fattig, hvis man er enlig forsørger, har to børn og med de nuværende regler har 18.300 kr. om måneden?

Ordføreren.

Den diskussion er ret interessant. Jeg havde jo sådan set regnet med, at den kom, og nu kigger jeg sådan set ud i stuerne, ud i kameraerne. For det, vi snakker om her, er, at det er regnet ud, at ved at vi gør det her, vil konsekvensen for arbejdsudbuddet blive 250 hænder. Det vil sige, at vi mister muligheden for at få 250 hænder derud, men vi hjælper sådan set 28.000 børn – 250 hænder, 28.000 børn, altså, jeg ved godt, hvem jeg vil hjælpe. Det er man så måske i tvivl om på den her side. Det er det, vi snakker om, det er det, dem ude i stuerne skal tænke på. 28.000 børn vil få et bedre liv, og det er 250 hænder, vi snakker om.

Man skal også bare lige huske på, at det kontanthjælpsloft, som man jo mente kunne skaffe flere tusind i arbejde – det sagde tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen jo flere gange – skaffede 450 mennesker i arbejde. Men samtidig skabte man mange tusind af børnefamilier, som havde det rigtig svært. Jeg synes også, de borgerlige skal stille sig selv det spørgsmål: Vil de virkelig være det bekendt? Det er da også vigtigt, og det synes jeg dem ude i stuerne skal tænke over. Det er jo også det, vi snakker om.

Tak. Så er det hr. Hans Andersen. Værsgo.

Men ordføreren svarer ikke på det konkrete spørgsmål om de 18.300 kr., som vi finder er et rimeligt beløb at have efter skat – efter skat vel at mærke. Det er der sådan set mange mennesker, der i dag går på arbejde, der ikke engang har. Men konsekvensen de senere år har jo været, at 30.000 færre er i kontanthjælpssystemet, og at 40.000 børn faktisk har oplevet, at far og mor har skiftet kontanthjælpen ud med et job. Det er sådan set rigtig godt.

Men spørgsmålet er helt konkret: Hvad mener ordføreren om de 18.300 kr.? Er det et rimeligt beløb?

Det får vi et svar på. Værsgo.

Det ved jeg ikke om man får svar på, for jeg har sagt, at jeg ikke går ind i alt muligt med beløb og nogle kroner. Men jeg kan da garantere hr. Hans Andersen, at hvis Venstre går med til bordet, når vi skal forhandle, så kommer vi til at snakke om det. For hvor høje skal ydelserne være? Hvor godt et ydelsessystem skal vi have? Hvor meget skal vi sikre, at de her børn har et ordentligt levegrundlag? Hvad skal størrelsen være, for at det kan svare sig at arbejde? Det kommer vi til at diskutere, og nu kigger jeg på Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og alle de andre. Jeg glæder mig da til at tage den diskussion med jer, når ydelseskommissionen er færdig, for det bliver en interessant diskussion.

Så er det hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo forstå, at grunden til, at man skal give flere penge til folk, der har børn og ikke er i arbejde, er, at børnene ikke skal lide afsavn – det er for børnenes skyld. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren: Hvad er Socialdemokratiets plan, hvis og såfremt de her forældre bruger det øgede tilskud på cigaretter frem for en ny flyverdragt, på Netflix frem for et sundt og varieret måltid mad eller på online casinospil frem for nyt tøj til børnene? Altså, hvad er Socialdemokratiets plan så? Er det så at give endnu flere penge til forældrene? Altså, hvordan kan man vide sig sikker på, at bare det, at man giver forældre, som har svært ved at prioritere deres penge, nogle flere penge, fjerner alle de afsavn, der angiveligt er hos børnene?

Ordføreren.

Det, som er vigtigt for os, og det, man kan være sikker på, er, at de skal have mulighed for at få et bedre liv. Omvendt kan man så også spørge Liberal Alliance og dem, der stod i spidsen for kontanthjælpsloftet: Hvordan kunne man være sikker på, at det rent faktisk ville bringe en masse mennesker i arbejde, at man indførte kontanthjælpsloftet? Det kunne man jo ikke, vel? For man kunne slet ikke svare på spørgsmålet. Beskæftigelsesministeren dengang lavede jo flere analyser, som han måtte trække tilbage, og nu har man så fundet ud af, at det måske er 450 mennesker, vi snakker om. Så man kan ikke engang sikre sig, at det her får folk i arbejde. Det, vi kan sikre os, er, at mor og far har mulighed for at give de her børn et bedre liv, og det vil vi virkelig gerne; det er det, der betyder noget for os.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jamen undskyld mig, det er jo simpelt hen et idéløst og fattigt svar, når Socialdemokratiet siger, at det eneste svar, der er på udfordringerne med, at børn, der lider under at have forældre, der ikke er i arbejde, og som ikke evner at prioritere det, der er vigtigt for børnene, er at give dem flere penge. At det giver børnene et bedre liv, at forældrene får flere penge mellem hænderne, er simpelt hen – undskyld mig – et alt for fattigt svar.

Har Socialdemokratiet nogen bud på, hvordan vi får flere forældre i arbejde, hvordan vi får folk til at tage mere ansvar, og hvordan de bliver bedre til at prioritere deres budgetter? For det nytter ikke noget at give dem 2.000 kr. mere, hvis de går direkte til LeoVegas.dk.

Ordføreren.

Jeg har faktisk ikke et bedre svar. Jeg tror bare ikke, at ordføreren har lyttet til, hvad jeg sagde. Det er ikke kun et spørgsmål om at give de her forældre, det handler om, flere penge, det er også et spørgsmål om at lave en ordentlig beskæftigelsespolitik. Det er et spørgsmål om at lave en 37-timersbidragspligt til dem, der kommer til landet. Det er et spørgsmål om at sørge for, at kommunerne håndhæver reglerne omkring sanktionerne – noget, som jeg sammen med den tidligere beskæftigelsesminister har været med til. Det handler om at sørge for, at mennesker står til rådighed, og at sørge for at få mor og far i arbejde.

Så nej, det kan ikke stå alene – her er jeg fuldstændig enig. Så nu håber jeg, ordføreren har lyttet til, hvad jeg sagde, for det er sådan set fjerde gang, jeg har sagt det.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg har et kort spørgsmål til ordføreren: Anerkender ordføreren, at niveauet af ydelser har betydning for, hvor mange mennesker der ønsker at komme til Danmark?

Ordføreren.

Ja.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Anerkender ordføreren så også, at når man sætter ydelser op, vil det have betydning for, at flere mennesker vil kunne ønske at komme til Danmark?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg svarer så kort med et ja, er, at det, vi netop skal tale om, når vi skal til at diskutere den her permanente ydelse, er, hvor store ydelserne skal være, for at det kan svare sig at komme i arbejde, og hvor store ydelserne skal være, for at man kan leve af det.

Derfor er det, når jeg siger, at det skal gå på to ben, også, fordi jeg anerkender, at størrelsen af ydelserne rent faktisk betyder noget. Så har jeg ikke brudt med det, at det skal kunne svare sig at komme i arbejde, og derfor siger jeg: Ja, selvfølgelig har størrelsen på ydelsen en betydning. Men det har også en betydning, hvis der er nogle børn, der virkelig er så langt nede, at de lever i fattigdom og ikke kan komme ud blandt andre, for der er forskning, der viser, at de rent faktisk har svært ved at klare sig på sigt, og det er vi altså også nødt til at tænke over.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det, og tak til ordføreren for at gøre sit bedste. Jeg er slet ikke i tvivl om, at ordføreren forsøger det, men det er jo ikke sikkert, at det giver os svar på de spørgsmål, der er stillet. Lige her uden for salen i april måned blev den nuværende statsminister forholdt det her med udlændingepolitikken, og hvordan hun ville forholde sig til det efter et valg, for det er jo vigtigt, at man gør det efter et valg, som man har lovet danskerne før et valg. Og der siger den nuværende statsminister, at der ikke bliver lempet i udlændingepolitikken, og at ydelserne ikke bliver hævet – ydelserne bliver ikke hævet. Citat slut.

Kan hr. Leif Lahn Jensen ikke bare acceptere, at her gør Socialdemokratiet noget efter valget, som er det modsatte af det, man lovede danskerne før valget?

Ordføreren.

Min far har altid sagt til mig, at bare jeg gjorde mit bedste, kunne jeg ikke gøre det bedre. Så jeg siger mange tak for det, og jeg forsøger virkelig at gøre mit bedste. Så er det et spørgsmål om, om det er godt nok, og det kommer så an på, hvem man spørger.

Man siger mange ting i valgkampen, men det, der var vigtigt for os, var, at vi fik sagt, at den kontanthjælpsydelse rent faktisk havde gjort, at rigtig mange børnefamilier havde det svært. Derfor sagde vi også – og jeg nævnte det tidligere i dag – at vi ville lave en midlertidig børneydelse med fokus på børnene, med fokus på de enlige, netop for at sørge for, at de her børn ville få det bedre; at noget af det første, vi ville gøre, når vi kom til, var at nedsætte en kommission, der skulle kigge på nogle permanente ydelser. Det får de et år til, og når de er færdige med det, vil vi samle en bred politisk skare, og jeg håber da også, at Dansk Folkeparti kommer med, og så vil vi se, om vi kan lave noget permanent, så vi kan lave et ordentligt ydelsessystem sammen. Det blev der sagt før valgkampen, det blev der sagt i valgkampen, og det er det, vi gør nu.

Værsgo.

Jeg har jo selv haft debatter, diskussioner med den nuværende statsminister om de her ting, og som jeg hørte det, og jeg syntes, det stod soleklart, var Socialdemokratiets position, at man ville have en ydelseskommission for at nå frem til en bedre model end den, man har i dag, af hensyn til bl.a. børnene. Sådan var det. Men samtidig sagde man, at mens den ydelseskommission skulle arbejde, ville man ikke hæve ydelserne. Det er jo det, der også blev sagt her lige uden for salen efter spørgetimen i april måned, hvor den nuværende statsminister sagde, at der ikke bliver lempet i udlændingepolitikken, og at ydelserne ikke bliver hævet – punktum. Og hvad har vi til behandling nu? Første behandling af L 45, forslag om at hæve ydelserne, hvor størstedelen af de penge, der bliver brugt til at hæve ydelserne, går til folk med udenlandsk baggrund.

Ordføreren, værsgo.

Det, der er blevet sagt, er, at vi vil lave midlertidige ydelser, og at de her ydelser jo ikke bliver gjort permanente fremover. Og så kommer vi til at diskutere en permanent ordning, altså hvordan ydelserne så bliver fremover. Nu er jeg så heldig at have formanden for Dansk Folkeparti her, og der håber jeg virkelig, at Dansk Folkeparti og Venstre sammen med os sikrer, at de her ydelser ikke hopper op og ned, alt efter hvad der kommer af ny regering. Lad os nu en gang for alle lave nogle ydelser, som er permanente, også selv om der kommer en ny regering.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Ordføreren sagde tidligere, at det skulle blive spændende at høre, hvor bl.a. Nye Borgerlige står, og hvor høje vi mener at ydelserne skal være. Jeg kan ret klart sige, at Nye Borgerlige mener, at retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. Derfor skal udlændinge ikke have adgang til offentlige ydelser i Danmark. Og det er jo netop det, der er udfordringen i det her forslag, som højst sandsynligt bliver stemt igennem inden for længe, fordi 63 pct. af de familier, som får ret til højere ydelser, er udlændinge, og hele 70 pct. af ydelserne – 70 pct. af den regning, man vil pålægge danskerne – går til udlændinge.

Mener ordføreren vitterlig, at det er at fastholde den stramme udlændingepolitik?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er starten på en fornuftig ydelsespolitik – en beskæftigelsespolitik – og vi er nødt til at sikre os, uanset hvor man kommer fra, hvilken baggrund man har og hvordan ens forældre har det økonomisk, at man som barn ikke lever i fattigdom; at man faktisk har mulighed for også at blive til noget og få en uddannelse. For der er mange forskningsresultater, som viser, at hvis man bare lever et år i fattigdom, har man i hvert fald mindre chance for at blive til noget. Og jeg mener, at hvis det også gælder for folk, der kommer udefra, så har vi større mulighed for at integrere dem, samtidig med at vi laver en 37-timersbidragspligt, så de kommer til at bidrage og kommer til at stå til rådighed – de skal rent faktisk gøre noget for deres penge. Det er noget af det, som jeg håber vi også får flertal for i den her sag, og det håber jeg også Nye Borgerlige er med på.

Fru Pernille Vermund.

Men hvis ordføreren vitterlig er bekymret for, om de her forældre kommer i arbejde, anerkender ordføreren så ikke, at incitamentet for de forældre til at gøre det, som ville være det rigtige for familierne og for børnene – nemlig at komme ud på arbejdsmarkedet nu, hvor der er behov for dem, og ikke om et år eller to, hvor vi er på vej ned i en lavkonjunktur – bliver mindre, når man bare får pengene serveret af den danske stat?

Vi har nu en højkonjunktur – der er en ekstrem efterspørgsel på arbejdskraft, og der er en meget, meget stor andel af de mennesker, som man nu ønsker at give en ekstra bonus for ikke at arbejde, der er udenlandske statsborgere.

Ordføreren, værsgo.

Jeg behøver ikke at bekymre mig om, om de kommer i arbejde eller ej, for det gør de faktisk ikke. Mange indvandrerkvinder og mange af dem her har utrolig svært ved at komme i arbejde. Det er også derfor, at jeg er nødt til at holde fast i det, som jeg godt ved at man åbenbart ikke interesserer sig for, for man interesserer sig åbenbart kun for at sætte ydelsen ned, man interesserer sig ikke for det, som vi skal gøre for at få de her mennesker i arbejde, nemlig en 37-timersbidragspligt. Det er man ligeglad med.

Det, vi er nødt til at fokusere på, er, hvordan vi får de her mennesker i gang. Hvordan sørger vi for, at alle de indvandrerfamilier – mor og far – der i dag ikke har et arbejde, kommer i arbejde? Det er jo det, det drejer sig om. Det er jo beskæftigelsespolitik.

Jeg kan godt se, at hr. Alex Vanopslagh insisterer på at få ordet, men det er sådan, at hver ordfører kun kan få ordet til korte bemærkninger én gang. Derfor kan vi nu sige tak til hr. Leif Lahn Jensen og gå videre i ordførerrækken til hr. Morten Dahlin.

I dag tager vi fat på førstebehandlingen af L 45. Lovforslaget lægger op til at hæve de sociale ydelser særlig målrettet arbejdsløse flygtninge og indvandrere. Det er en forkert retning i beskæftigelsespolitikken, og det er en klokkeklar lempelse af udlændingepolitikken, og derfor kommer Venstre ikke til at støtte forslaget. Jeg skulle også hilse fra den konservative ordfører og sige, at hr. Naser Khader er overbevist om, at den ordførertale, jeg holder, er den bedste ordførertale, der nogen sinde er blevet holdt, og derfor støtter de heller ikke lovforslaget.

I Venstre mener vi, at der er flere, der skal bidrage til fællesskabet. Vi mener, det burde være en selvstændig målsætning for enhver regering at føre en politik, der får flere til at stå op om morgenen og gå på arbejde. Det var i hvert fald med den grundindstilling, vi selv gik til opgaven, da vi sad i regeringskontorerne, og det lykkedes over al forventning. For med den politik, som den tidligere Venstreledede regering førte med igu, kontanthjælpsloft, integrationsydelse, 225-timersreglen, oplevede 87.000 børn, at mindst en af deres forældre forlod kontanthjælpssystemet og blev en del af det største fællesskab, vi har i Danmark, nemlig arbejdsfællesskabet.

Det var nærmest en socialpolitisk revolution, men de gode resultater vil regeringen nu begynde at rulle tilbage, og det viser jo desværre med al tydelighed, at det gamle arbejderparti er kommet meget langt væk fra de oprindelige ideer om værdien af at gå på arbejde. Her taler jeg ikke bare om lønnen eller om de skattekroner, der går til statskassen. Nej, jeg taler om den kæmpe værdi, det er at tjene sine egne penge; at nyde frugten af sit eget hårde arbejde og den stolthed, man føler, ved at ranke ryggen og gå på arbejde og gøre en forskel.

Så når vi stemmer nej til det her forslag, handler det ikke kun om statsfinanserne eller det økonomiske råderum. Nej, det handler faktisk om noget mere essentielt. Det handler om skæbner, om familier, om frihed og fællesskab. Derfor er vi også dybt bekymrede for, at færre børn nu vil se deres forældre stå op om morgenen og gå på arbejde og forsørge sig selv. Og ingen, uanset hvor mange gange man kalder sig selv for børnenes statsminister, skal komme her og påstå, at det er gavnligt for børn at vokse op med forældre, der ikke forsørger dem. Men alt det betyder åbenbart ikke noget for regeringen, for man vil nemlig hellere bruge 300 mio. kr. på højere sociale ydelser, end man vil hjælpe folk i arbejde.

Men det er ikke det eneste, der er galt med det her forslag. For når Socialdemokraterne nu hæver de sociale ydelser, stik imod hvad de lovede før valget, lemper de også udlændingepolitikken, for ud af de 14.300 familier, der nu vil få flere penge gennem de højere sociale ydelser, har 9.000 af dem ikkevestlig baggrund. Det er 63 pct. Det forstår vi sådan set ikke at Socialdemokraterne vil lægge navn til efter et klokkeklart løfte om det modsatte i valgkampen. Der blev nemlig givet et løfte om, at ydelserne til arbejdsløse udlændinge ikke ville blive sat op. Men nu her efter valget, efter man har indtaget ministerkontorerne, er det lige pludselig okay at sætte ydelserne op, så færre flygtninge og indvandrere skal forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet.

Det kommer Venstre selvfølgelig ikke til at støtte, for vores grundholdning er, at når man kommer til Danmark og får tilbudt husly, sikkerhed og sundhed, er det mindste, man kan gøre, at forsørge sig selv, for ellers skal alle vi andre jo gøre det. Og det skader i øvrigt i den grad integrationen, når færre indvandrere kommer til at deltage i arbejdsfællesskabet – for slet ikke at tale om, at de højere ydelser gør Danmark til et mere attraktivt land at søge asyl i.

Så for at opsummere: Regeringen vil gøre det mindre attraktivt at arbejde, regeringen vil lade færre børn vokse op i hjem med arbejdende forældre, og regeringen vil lempe udlændingepolitikken.

Det kan Venstre selvfølgelig ikke støtte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak for talen. Man kunne høre, at ordføreren for Venstre jo roste den tidligere regering til skyerne og mente, at den havde gjort en kæmpestor forskel ved at få folk til at være en del af arbejdsfællesskabet, ved at få folk i arbejde.

Så er jeg nødt til at spørge ordføreren: Er Venstre så tilfreds med, at det kontanthjælpsloft, som åbenbart var den kæmpestore forskel, kun gjorde, at 450 mennesker kom i job? Var det den kæmpestore forskel, den tidligere regering gjorde?

Ordføreren.

Venstre er utrolig tilfredse med, at med den politik, vi førte, som indeholdt mange elementer, herunder integrationsydelse og kontanthjælpsloft, så var der næsten 90.000 børn, der oplevede, at deres forældre forlod kontanthjælpssystemet og blev en del af det arbejdende fællesskab. Det er vigtigt for os, for vi tror sådan set på, at det er sundt for børn, når deres mor og far – eller deres far og far eller deres mor og mor – står op om morgenen og går på arbejde. Så er man en god rollemodel. Vi tror sådan set på, at en af nøglerne til at bryde den negative sociale arv er at få flere mennesker til at være en del af arbejdsfællesskabet, ikke færre.

Vi er evigt forundrede over, at et såkaldt arbejderpartis løsning på at bryde den negative sociale arv bare er højere sociale ydelser – det forstår vi simpelt hen ikke.

Leif Lahn Jensen.

Det er jo en total indrømmelse. For vi fik at vide, at de 450, der kom i job, slet ikke var det, der gjorde forskellen. Det, der gør forskellen, som også regeringen mener, er rent faktisk at gøre en aktiv indsats for at få de her mennesker i arbejde.

Vil Venstre så være med til at stille krav om, at indvandrere skal bidrage 37 timer om ugen for at få deres ydelse? Altså, her har vi et forslag til, hvordan man kan få folk til at bidrage. Det handler ikke om ydelser; det handler om, hvordan folk kan bidrage, og at stille krav til nogen. Vil Venstre være med til det?

Ordføreren.

Jeg er uendelig glad for, at Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører og Socialdemokratiets beskæftigelsesminister har været på besøg eller i hvert fald har ladet sig inspirere af Greve Kommune, hvor man har en glimrende beskæftigelsesudvalgsformand, der står på Folketingets talerstol lige nu, og som har indført krav om aktivering i 37 timer for at modtage ydelser.

Så jeg er da glad for, at Socialdemokraterne lader sig inspirere af os, og det er vi helt klar til at indgå i forhandlinger med regeringen om.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Vi kommer om et stykke tid til at stemme om, om hr. Morten Dahlins tale er den bedste, han nogen sinde har holdt, og det tror jeg så ikke der er stemning for. Men jeg vil gerne rose Venstre for at have skiftet synspunkt i sagen om børn, i sagen om, at Mint kan komme hertil. Det synes jeg er rigtig klogt.

Det, jeg gerne vil spørge hr. Morten Dahlin om, er, hvorfra han ved, at det, at man giver noget mere i børneydelse, har den konsekvens, at der er færre, der kommer i arbejde. Altså, hvor ved man det fra? Er det noget, han tror, han håber osv.? For Venstre har haft ualmindelig svært ved at dokumentere, hvor mange der er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet. Tror ordføreren ikke snarere, at det skyldes gode konjunkturer, måske endda skabt af den tidligere regering, end at det er et spørgsmål om et kontanthjælpsloft?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er lidt forvirret over Socialdemokratiets kurs. På den ene side står man og siger, at det her ikke handler om udlændingepolitik, og så tager spørgeren nu ordet og siger, at han gerne vil tale om Mint, og bare for at svare på den del ligger den aftale, som Venstre kommer til at lægge stemmer til, jo fuldstændig i forlængelse af det arbejde, som den tidligere regering indførte på området. Så det er jeg glad for at vi kan blive enige om.

Altså, der er jo et svar fra Beskæftigelsesministeriet, der sort på hvidt dokumenterer, at der vil være færre mennesker i arbejde af Socialdemokratiets forslag om at hæve de sociale ydelser. Og i forhold til om det er kontanthjælpsloft og integrationsydelse, der gør det alene, bliver jeg nødt til at sige, at det eneste intelligente synspunkt, man kan indtage her, er jo, at det er en kombination af mange ting. Det er en kombination af ydelsesniveau, erhvervspolitik, uddannelsespolitik og konjunkturer. Men man skal godt nok være blind for at påstå, at ydelser ikke også spiller en rolle, i forhold til hvor mange der kommer i arbejde.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Men jeg får jo ikke noget svar på, hvorfra ordføreren præcis ved, om det, hvis en familie får flere penge i børneydelse, er årsagen til, at de så kommer i arbejde eller ej. Hvor ved ordføreren det fra? Det eneste, vi ved, er, som Churchill sagde: Den eneste statistik, jeg respekterer, er den, jeg selv har forfalsket. Det var det, vi så under Venstres regime i Beskæftigelsesministeriet. Man producerede den ene rapport efter den anden, der skulle dokumentere, at det at indføre et kontanthjælpsloft var rigtig godt. Det holdt bare ikke i virkeligheden.

Så derfor: Hvorfra er det ordføreren nu har den viden om konsekvenserne af det ene og det andet?

Ordføreren, værsgo.

Tak til spørgeren. Jeg vil da opfordre spørgeren til at gå ind og læse de svar, som beskæftigelsesministeren har givet til Beskæftigelsesudvalget, hvori beskæftigelsesministeren sort på hvidt indrømmer, at det her forslag vil betyde, at færre mennesker kommer til at være en del af det arbejdende fællesskab. Det er ikke mine ord, det er sådan set spørgerens egen partifælle, som sidder i Beskæftigelsesministeriets, ord.

Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er jo helt åbenlyst, at i store dele af hr. Morten Dahlins tale kan man jo ikke andet end at være enig. Det er, når hr. Morten Dahlin vælger at bruge tiden på at stå og opremse rene banaliteter, altså rene banaliteter om, at det selvfølgelig er bedst at gå på arbejde. Ja, det er det. Selvfølgelig er det bedst at vokse op i en familie, hvor forældrene er i beskæftigelse. Ja, det er det.

Lad os lige prøve at skrælle de der banaliteter fra, som jo selvfølgelig skulle give talen en vis form for oppustethed, og så prøve at skære ind til benet af det. Ordføreren sagde selv lige før, at den beskæftigelsesfremgang, der har været for borgere på overførselsindkomst, består af flere ting, må jeg så bede ordføreren om at være i stand til at dechifrere de her elementer? Altså, hvor meget skyldes så en konjunkturfremgang? For der er lavet en undersøgelse, hvor vi har sammenlignelige lande. Vil hr. Morten Dahlin indvie os i, hvordan man her kan sammenligne udviklingen i de jobs for de her typer mennesker i sammenlignelige lande, der har haft den samme konjunkturudvikling? Det er det ene.

Det andet er: Kan ordføreren indvie os i, hvad beregningerne viser at kontanthjælpsloftet isoleret set har betydet for beskæftigelsen?

Ordføreren.

Tak til spørgeren for det, jeg tror på visse punkter var en kompliment. Jeg er en lille smule i tvivl, men nu er jeg som udgangspunkt et meget positivt indstillet menneske, så jeg vælger at tage hr. Karsten Hønges kommentar som en kompliment. Så tak for det.

Jeg tror, vi bliver nødt til at kigge nuanceret på det her for at svare på hr. Karsten Hønges spørgsmål. Hvis man stiller sig op og påstår, at ydelsesniveauet ingen effekt har for, at flere mennesker forlod kontanthjælpssystemet og blev en del af det arbejdende fællesskab, så er jeg ganske overbevist om, at man tager fejl, lige såvel som jeg er overbevist om, at man tager fejl, hvis man påstår, at det kun er ydelsesniveauet, som har betydning for, om folk forlader kontanthjælpssystemet og bliver en del af arbejdsfællesskabet. Det er selvfølgelig en kombination af mange ting, herunder konjunkturer, men at stå og påstå, som jeg hører at hr. Karsten Hønge gør, at ydelser ingen effekt har, er altså forkert.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det er jo da fuldstændig forkert. Det ville da være en fuldstændig håbløs påstand. Jeg har simpelt hen ikke hørt noget menneske komme med det, at ydelser ingen betydning har for, hvor mange der kommer i arbejde. Hvis man forestillede sig, at vi tredoblede kontanthjælpen, har det da selvfølgelig en konsekvens, og kontanthjælpsloftet har jo også haft en konsekvens. Det har faktisk vist sig at være ret effektivt, altså hvis formålet er at skabe fattigdom, og det har også haft en effekt i forhold til at få folk i beskæftigelse. Det kan man jo ikke benægte.

Jeg beder bare ordføreren om at forholde sig til forholdet mellem det, at den betydning, det har haft, er fuldstændig marginal, nemlig nogle få hundrede mennesker i beskæftigelse, som muligvis og efter al sandsynlighed var kommet i beskæftigelse alligevel, over for, at man rammer 30.000 familier. Det er marginalt med den beskæftigelseseffekt, der har været. Det er det, jeg gerne vil have ordføreren til at forholde sig til.

Ordføreren, værsgo.

Som muligvis og sandsynligvis var kommet i beskæftigelse alligevel, siger hr. Karsten Hønge. Her må jeg nok erklære mig uenig med Karsten Hønge. Altså, kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, 225-timersreglen har haft en effekt. Der er nogle mennesker, som er gået fra kontanthjælpssystemet og ind i det arbejdende fællesskab på grund af de her ting, som altså ellers ikke ville have gjort det, og det synes jeg vi skal fejre som en succes. Det gør vi i hvert fald i Venstre.

Så er det hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for det. Jeg må bare starte med at rose ordføreren. Vi er jo fuldstændig enige om, at det allerbedste, vi kan gøre for børn, der vokser op i fattigdom, er at få deres forældre i arbejde. Derfor er vi jo både i ordførerens parti og i Socialdemokratiet optaget af det samme mål, nemlig hvordan vi får flest mulige mennesker i arbejde. Faktisk vil vi jo gerne have alle i arbejde og arbejder for fuld beskæftigelse.

Derfor er jeg jo egentlig lidt nysgerrig på, hvad ordføreren så mener er de bedste redskaber til at få flere i arbejde. For når man hører ordføreren tale i dag, lyder det jo, som om de redskaber, den tidligere regering tog i brug – kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen – er de bedste redskaber, som ordføreren kender, til at få folk i arbejde. Men er virkeligheden ikke, at det jo ikke var det, der gjorde, at flere kom i arbejde, eller at det i hvert fald var meget få, der kom i arbejde?

Kan ordføreren ikke bekræfte, at når man sammenholder de lave ydelser med den aktive beskæftigelsespolitik eller konjunkturerne, var det i virkeligheden ydelserne, der var det, der fik færrest i arbejde under den tidligere regering?

Ordføreren, værsgo.

Tak til hr. Kasper Sand Kjær for spørgsmålet, og tak for tilkendegivelsen af, at Socialdemokratiet også ønsker at få flest mulige i arbejde. Det er sådan set derfor, jeg står her på Folketingets talerstol og undrer mig over, at man kan tage ordet og sige, at man ønsker at få flest mulige i arbejde, mens vi lige nu behandler et lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der har den præcis modsatte effekt, altså vil gøre, at der er færre, der står op om morgenen og går på arbejde. Derfor må jeg bare konstatere, at Socialdemokratiet åbenbart kun mener det med flest muligt i arbejde i tale og ikke så meget i handling.

Så spørger ordføreren, hvilke redskaber der er mest effektive, og spørger, om det var det, som den tidligere regering gjorde med integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Ja, det var det bl.a., men det var jo ikke det eneste, den tidligere regering gjorde. Der blev bl.a. lavet brede aftaler, også med spørgerens parti, om at indrette beskæftigelsesindsatsen på en smartere måde. Jeg tror også, vi skal tænke det bredere både uddannelsespolitisk og erhvervspolitisk, hvis vi skal sikre, at vi får nogle flere mennesker til at deltage i det arbejdende fællesskab.

Kasper Sand Kjær, værsgo.

Men er vi så i virkeligheden ikke inde ved kernen af, hvad det her lovforslag handler om? Det handler nemlig ikke om, om vi får flere i arbejde eller ej, for de lave ydelser, som ordførerens parti indførte, da de var i regering, bidrog ikke rigtig til beskæftigelsen. Det her forslag kommer heller ikke til at gøre den store forskel for beskæftigelsen. Det, som det her forslag handler om, er jo at sørge for, at der ikke er børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, for det fremmer heller ikke beskæftigelsen på den lange bane; det fremmer ikke deres adgang til arbejdsmarkedet på den lange bane.

Vil ordføreren ikke anerkende, at det her lovforslag i virkeligheden ikke handler om, om der kommer flere eller færre i arbejde, men handler om, hvorvidt børn skal vokse op i fattigdom i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke anerkende, for så ville jeg lyve, og jeg har lært af mine forældre, at man ikke må lyve. Det her forslag har en effekt. Færre mennesker vil arbejde; færre børn vil se deres forældre stå op om morgenen og deltage i arbejdsmarkedet, og det er mig så uendelig meget imod. For jeg tror på, at den måde, vi skaber den mest socialt retfærdige politik i Danmark på, er ved at sikre, at børn kan se deres forældre tage af sted om morgenen og gå på arbejde. Det er godt for børnene og for familien, og så er det i øvrigt også godt for resten af samfundet.

Så er det hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal lige høre hr. Morten Dahlin om integrationsydelsesmodtagere. Der er givet et svar til hr. Hans Andersen om, at integrationsydelsesmodtagere må være det, der hedder hjemsendelsesydelsesmodtagere, da det er lavet om. Det står lidt tricky i loven. Et sted står der integrationsydelser, og et andet står der hjemsendelses- og overgangsydelse. Det er lavet om. Et par med tre eller flere børn kan få 3.050 kr. om måneden, og tror hr. Morten Dahlin, at det vil fremme lysten til at blive hjemsendt? 35 pct. af dem er syrere, og de står til at skulle hjemsendes. Tror ordføreren, at det vil fremme deres lyst til at sige, at de gerne vil rejse hjem, når de får en pose penge? Det svarer til 36.000 kr. om året skattefrit, så hvorfor skulle de så gøre en indsats for at blive klar til at blive sendt hjem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet til hr. Bent Bøgsted, som jo rammer spot on i forhold til den anden dimension af det her forslag. Nu har vi diskuteret meget beskæftigelsespolitik, men der er jo netop også en udlændingepolitisk dimension i det her. Jeg er helt overbevist om, at det, når man nu sætter de sociale ydelser op og nærmest målretter dem til arbejdsløse flygtninge og indvandrere, selvfølgelig også vil få en effekt på, hvor attraktiv Danmark er at komme til, og hvor mange man tilskynder til at rejse hjem.

Derfor vil jeg sige, at det, når nu regeringen vælger at bruge 300 mio. kr. på højere sociale ydelser nærmest målrettet arbejdsløse flygtninge og indvandrere, da ikke skulle undre mig, om der er nogle, der tænker sig om en ekstra gang, før de vælger at rejse hjem.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det er jeg fuldstændig enig i, for det er lidt mærkværdigt, at man kører det over på, at det eneste, det handler om, er beskæftigelse, når nu det drejer sig om hjemsendelsesydelse. Når der skal arbejdes på at sende dem hjem, skal man jo ikke arbejde på at få dem ind på arbejdsmarkedet, men så giver man dem et meget stort tilskud, der egentlig gør grin med de danskere, der til daglig tager et lavtlønsjob for at klare dagen og vejen for sig selv og deres børn.

Ordføreren.

Jeg er da også overbevist om, at hvis man spurgte de vælgere, der stemte fru Mette Frederiksen ind i Statsministeriet, om de ønsker at bruge 300 mio. kr. på at ansætte flere sygeplejersker på hospitalerne, flere pædagoger i daginstitutionerne eller sende flere politibetjente på gaden, eller om de ønsker at bruge 300 mio. kr. på at sætte de sociale ydelser op til primært flygtninge og indvandrere, så tror jeg godt, jeg ved, hvad de vælgere ville vælge.

Så er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for talen. Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, det er lidt ude af proportioner, når den gamle traver med, om det kan betale sig at arbejde eller ej, kommer i spil her, og det gælder især, hvis man ser på, hvad det er for en gruppe, vi taler om. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren rent faktisk har evidens for, at det rådighedsbeløb, som langt de fleste har, og det midlertidige børnetilskud faktisk får folk længere væk fra arbejdsmarkedet. Og har ordføreren evidens for, at netop de mennesker, der har det her rådighedsbeløb, skulle komme tættere på arbejdsmarkedet ved at blive fattiggjort? Det vil jeg utrolig gerne høre, for indtil videre har jeg kun set evidens for, at det er direkte modsat af det, ordføreren siger, når det drejer sig om det her rådighedsbeløb og den her gruppe.

Ordføreren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Spørgeren taler om fattiggørelse af de her mennesker. Her bliver jeg nødt til rimelig hurtigt at få afklaret en uenighed. Hvis man som enlig kontanthjælpsmodtager med to børn modtager 18.300 kr. hver måned efter skat, så er man mange ting, men man er ikke fattig. Jeg synes sådan set, at det er et ydelsesniveau, vi sagtens kan være bekendt i Danmark, og det undrer mig, at der lige om lidt er et flertal i Folketinget, der synes, at det beløb er for lavt. Jeg vil bare henvise til, at beskæftigelsesministeren, som spørgerens parti støtter ivrigt op om, og den regering, som spørgerens parti støtter op om med ild og flamme, og jeg ved ikke hvad, i svar på udvalgsspørgsmål selv har tilkendegivet, hvilken effekt det her vil have, når vi taler om folk på arbejdsmarkedet.

Victoria Velasquez, værsgo.

Nu er det så tilfældet, at den her regering faktisk har taget ansvar for, at regnemodellen ikke præcis kan beregne det for den her gruppe, og det er derfor, vi også skal følge op på regnemaskinens måde at vurdere det på. Jeg vil mene, at det ville være respektfuldt over for nogle af de mennesker, som er kommet under fattigdomsgrænsen, at man faktisk svarer på spørgsmålet, når det drejer sig om den her gruppe af borgere. Ordføreren bliver ved med at tale om, hvor meget man får udbetalt, men vi ved fra bl.a. Rådet for Socialt Udsatte m.fl., at det handler om det rådighedsbeløb, man har, ikke et eller andet tal, man kan puste op, på, hvad man får udbetalt efter et eller andet, og hvad du har i børnecheck og alle de forskellige dele. Det handler om at se på, hvad du har til rådighed, når din bolig er blevet betalt, til at betale din mad, til at betale medicin og de dele. Det kunne jeg godt tænke mig ordføreren svarede på.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, men her tror jeg, vi bliver nødt til at slå fast over for spørgeren, at det sammenligningsgrundlag, der skal være, selvfølgelig skal være, hvor mange penge der kommer ind på kontoen hver den 1. At Enhedslisten så har lyst til at lægge alle mulige subjektive og individuelle beregninger ind, går ikke, når vi skal have en saglig politisk debat. Det drejer sig selvfølgelig om, hvor mange penge der kommer ind på din konto hver den 1. i hver måned. Det er det eneste seriøse tal, vi har at forholde os til.

Så kommer vi til det, jeg tror er den sidste korte bemærkning. Den er fra fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak, og også tak for en meget passioneret tale, som jeg personligt blev grebet virkelig meget af, for hvem er det, der ikke ønsker, at børn har de allerbedste rollemodeller, herunder også forældre i arbejde? Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der er imod det.

Hvad jeg så undrede mig lidt over, var, at hr. Morten Dahlin fortsat bakker op om det kontanthjælpsloft, som hans parti har været med til at indføre. Der skete jo det med indførelsen af kontanthjælpsloftet, at 450 mennesker kom i arbejde. Det var på bekostning af 12.000 børn i fattigdom. Synes hr. Morten Dahlin, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Tak til spørgeren. Den her gang er jeg lidt mindre i tvivl om, at rosen faktisk var oprigtigt ment, end jeg var, da hr. Karsten Hønge tog ordet tidligere. Så det sætter jeg stor pris på.

Så siger spørgeren, at spørgeren blev overrasket over, at Venstre fortsat bakker op om kontanthjælpsloftet. Jeg kan godt forstå, at når man som medlem af spørgerens parti ofte arbejder sammen med Socialdemokratiet, kan det være lidt svært at forstå det med, at et parti mener det samme før valget som efter valget. Men det burde ikke komme som en overraskelse, at vi i Venstre naturligvis bakker op om den politik, vi selv førte før valget, fordi den politik i sin helhed, inklusive på ydelsesniveau, gjorde, at næsten 90.000 færre børn oplever, at deres forældre er en del af kontanthjælpssystemet, og at de i stedet for står op om morgenen og forsørger deres egen familie.

Det med at kunne forsørge sig selv og sin familie har for mig og for mit parti en værdi, at vi ikke engang kommer i nærheden af at kunne sætte kroner og øre på.

Spørgeren.

Så var »overraskelse« måske det forkerte ord at bruge, men det betyder bare, at jeg havde større tiltro til hr. Morten Dahlin.

Men jeg fik jo ikke svar på spørgsmålet, så jeg vil gerne prøve at spørge en gang til. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet fik man 450 mennesker i arbejde, på bekostning af at der kom 12.000 flere fattige børn. Synes hr. Morten Dahlin, at det er rimeligt, at man får 450 mennesker i arbejde, men at det koster 12.000 børn deres fremtid?

Ordføreren.

Tak til spørgeren, og jeg beklager oprigtigt, hvis spørgeren ikke følte, at jeg svarede på spørgerens spørgsmål. Det forsøgte jeg faktisk at gøre, så nu skal jeg gøre det den her gang.

I forhold til den del om at fattiggøre folk vil jeg bare holde fast i, at hvis man som enlig kontanthjælpsmodtager med to børn får udbetalt 18.300 kr. om måneden, mener jeg faktisk ikke, at man er fattig, og derfor står vi fuldstændig på mål for den politik, vi selv førte før valget.

Jeg kan også konstatere, at regeringen lige nu pludselig ikke mener, at de fattigdomstal, de henviste til før valget, er gældende efter valget, men så kender vi jo Socialdemokratiet igen.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo en rigtig god debat, når man ser på, hvad den handler om, for der er jo forskellige meninger om, om det er noget med flygtninge/indvandrere, eller om det er noget med arbejdsmarkedet. Vi behandler det som noget inden for arbejdsmarkedet, men uanset hvad kan man sige, at meningerne er lidt delte.

Det er faktisk en lovgivning, hvor jeg vil mene statsministeren og hendes regering – så kommer der et ord, jeg ikke må sige – gør grin med de danskere, der er ude på arbejdsmarkedet og knokler dagen lang til en mindsteløn. De har en løn på 18.000-19.000 kr. om måneden, hvorfra der selvfølgelig skal modregnes skat, før vi får det beløb, de har rådighed – det er klart. Hvis man tager en enlig mor med tre børn, der har taget et job i Netto eller Fakta, eller hvor det er, og arbejder til mindstelønnen – måske på 19.000 kr. om måneden – hvorfra der også skal trækkes udgifter til, at de kan komme på arbejde, så må hun føle sig til grin med den her lovgivning.

Den her lovgivning omhandler jo selvfølgelig dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Det er så den mindste del af dem. Størstedelen af dem, der får gavn af den her lov, er integrationsydelsesmodtagere, står der i nogle svar. Det er så det, der er lavet om til selvforsørgelse, hjemsendelse eller overgangsydelse, fordi de skal sendes hjem. 35 pct. af dem er syrere, der skal sendes hjem – de skal sådan set ikke være her. Det er ikke sikkert, de får opholdstilladelse. Alligevel tildeler regeringen med den her ydelse et beløb, der svarer til, at de med tre børn eller flere kan få 3.050 kr. om måneden, og det er en gennemsnitsydelse, fremgår det af et svar fra ministeren, så det må stå til troende, i hvert fald indtil det modsatte er bevist.

Godt nok står der i loven, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan få mere end den kontanthjælp, de har fået med kontanthjælpsloftet, men det gælder ikke dem, der er på hjemsendelse, så vidt jeg er klar over. Ellers gav ministeren vel ikke det her svar. 3.050 kr. skattefrit svarer til, at man skal ud at tjene noget med 72.000 kr. – sådan cirka 70.000 kroner – for at have det samme beløb efter skat. Det er altså noget af et beløb, man giver i den forbindelse. Hvorfor skulle de så være interesseret i at blive sendt hjem? Hvorfor skulle de så være interesseret at komme ud på arbejdsmarkedet?

Vi har i beskæftigelsesloven fastsat, at der også skal ske en mere jobrettet indsats over for kontanthjælpsmodtagere – de skal hjælpes til at få et job. Det gælder også dem, der er forsørgere, og som får gavn af det beløb her. Men alt andet lige må man jo bare sige, at det her må være et knæfald fra regeringens side over for en indvandringspolitik, der skrider i den forkerte retning. Regeringen ser stort på det, som de lovede op til valget, hvor statsministeren stod og lovede, at der ikke ville ske ændringer. Den stramme udlændingepolitik skulle køre videre. Den indsats, der er, for at få folk hjemsendt kører videre.

Så laver man det her indgreb, hvor man så giver især dem, der er på hjemsendelsesydelse, et rigtig stort beløb. 63 pct. af dem, der får gavn af det her, er jo personer af ikkevestlig herkomst. Det er simpelt hen noget af det mest gennemgribende og nedgørende over for den dansker, der tager et lavtlønsjob – han eller hun vil føle sig til grin.

Der blev sagt, at de ikke havde råd til at sende deres børn til sport og det hele. Jeg kan garantere, at der også er mange med tre børn, der har et job til mindstelønnen, som heller ikke har råd til at lade deres børn deltage i alt muligt. Men jeg hører ikke regeringen sige, at nu skal vi hæve mindstelønnen, så de lavestlønnede kan få noget mere med hjem. Det er heller ikke dem, der skal have nogle flere ydelser, så de kan få dagligdagen til at fungere for deres børn.

Nej, det her drejer sig om først og fremmest om indvandrere. Jeg må sige tillykke til De Radikale for, at de har formået at få regeringen overbevist om, at der skal gøres en stor indsats for den radikale vælgergruppe her. Det er det, der er lykkedes her, og det må jeg så bare erkende.

Men en ting er i hvert fald sikker: Det bliver ikke med hjælp fra Dansk Folkepartis stemmer, at den her lov kommer igennem. Det kan vi simpelt hen være med til. Man skulle måske have brugt pengene til at sørge for at få hjemsendt dem, der ikke skal være her, og få dem, der nu skal have et job, ud på arbejdsmarkedet.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Det er jo altid rart at høre, når hr. Bent Bøgsted brænder igennem og virkelig mener det. Men jeg kan også huske, dengang vi stod her det samme sted i forbindelse med kontanthjælpsloftet – da var det meget svært for Dansk Folkeparti, fordi kontanthjælpsloftet jo ramte de syge, det ramte de handicappede og især også de enlige forsørgere. Og især de enlige forsørgere bliver stadig væk ramt, og det er jo dem, vi forsøger at hjælpe med det her – altså også enlige almindelige danske forsørgere prøver man at hjælpe med det her.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det nuværende kontanthjælpsloft – altså det, som den borgerlige regering lavede sammen med Dansk Folkeparti – er perfekt, eller om ordføreren godt kan se, at der kan laves forbedringer af det kontanthjælpsloft.

Ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk, at det kontanthjælpsloft, vi har, er o.k. Der kan altid være nogle små hjørner – det var der bl.a. i forhold til det her med, at der var rigtig mange, der var gemt væk på kontanthjælp, og som slet ikke skulle være det. Derfor fik Dansk Folkeparti gennemført, at vi skulle vende bunken, og at vi skulle kigge på dem på kontanthjælp, der var syge. Det var i nærheden af 30.000, og der var tale om længere forløb – der var nogle, der helt tilbage fra 1980'erne og 1990'erne havde været syge på kontanthjælp, og som slet ikke skulle være det, og med Dansk Folkepartis indsats fik vi den bunke vendt. Derfor kan det også godt være, at der er nogle enkelte hjørner endnu, som vi ikke har fået kigget på, altså kigget på, om der reelt er nogle, der ikke skal være i den gruppe, og det er vi selvfølgelig også klar til at tage fat på. Og jeg ved godt, at hr. Leif Lahn Jensen så vil spørge: Hvad med den ydelseskommission, som Socialdemokratiet har nedsat? Vi ved ikke, hvornår den kommer, og vi ved ikke, hvornår der kommer noget lovgivning om den. Men det kan være, at hr. Leif Lahn Jensen kan sige noget om den kommission.

Men de ekstra ydelser, der ligger i det her lovforslag, kører, indtil den ydelseskommission kommer. Så kan det godt være, at regeringen siger: Vi lader det bare køre videre, og så tilgodeser vi dem her.

Hr. Leif Lahn Jensen, værsgo.

Det, jeg så også hører hr. Bent Bøgsted sige, er, at i forhold til de danske enlige forsørgere, der har det rigtig, rigtig svært, er det lidt ligegyldigt. Men det var ikke det, jeg ville spørge om.

Nu har ordføreren svaret ja på spørgsmålet om, om man gerne vil kigge på det på det tidspunkt. Men jeg vil stille et andet spørgsmål, som også er vigtigt for os, for det er også vigtigt at stille krav til de her indvandrere. Så når man kommer med et ønske i forhold til bidraget på 37 timer, altså at det er, hvad udlændinge, indvandrere, hvad ved jeg, skal, vil Dansk Folkeparti så være med til det?

Ordføreren, værsgo.

Noget af det første, vi skal se på i den forbindelse, er jo, hvor mange af de indvandrere, som hr. Leif Lahn Jensen vil give 37 timer om ugen – gratis arbejdskraft et eller andet sted, hvor de fortrænger anden arbejdskraft, og hvor de måske fortrænger unge, der kunne få et job – der egentlig står til at blive sendt hjem. For hvis de står til at skulle blive sendt hjem, mener Dansk Folkeparti absolut ikke, de skal ud på arbejdsmarkedet. Så skal de hjemsendes hurtigst muligt.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for ordførertalen. Hr. Bent Bøgsted henviser til nogle af de syge mennesker, som er blevet hjulpet efter at have siddet i klemme i kontanthjælpssystemet – mennesker, som slet ikke burde være på kontanthjælp – og som vi kan se af tallene, er flere af dem, som jo er blevet parkeret på kontanthjælp, udlændinge eller indvandrere. Det, at vi får hjulpet nogle af de her mennesker, hvor det faktisk giver mening at hjælpe, er noget, der glæder mig rigtig meget, for syge mennesker skal ikke være på en midlertidig ydelse som kontanthjælp. Det håber jeg at vi kan være enige om.

Men jeg undrer mig bare over, om ikke det vigtige, hvis et barn i Danmark skal have de bedst mulige tarv, de bedste muligheder i fremtiden, er, at man ser på barnets ressourcer, at det ikke skal lide materielle eller sociale afsavn. Jeg bliver bare lidt usikker på, hvad der vejer tungest for Dansk Folkeparti: Er det, om forældrene er indvandrere, eller er det barnets tarv? Hvad er egentlig det vigtigste for Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Nu vil jeg lige sige, at vi i Dansk Folkeparti faktisk kender mange indvandrere, der gør et fantastisk godt stykke arbejde og knokler for at tilpasse sig det danske samfund og leve op til de krav, vi stiller. Det her drejer sig stort set om nogle, der ikke har fået lov at blive her endnu. Rigtig mange af dem her, bl.a. de 35 pct. af dem, der får gavn af det, er jo syrere, der ikke har fået fast opholdstilladelse. Der er forskel på, om de er kommet så langt, at de er blevet integreret – om de har fået fast opholdstilladelse i Danmark, eller om de står til at blive hjemsendt. Ydelsen er jo lavet om til en hjemsendelsesydelse.

Så det drejer sig om, at vi selvfølgelig skal sikre, at så mange som muligt hurtigst muligt bliver sendt hjem til det land, de skal være i, og så må vi jo tage hånd om dem, som får retskrav på, at de har lov at være i Danmark. Men jeg håber ikke, at det er ret mange af den gruppe her, der får lov at være i Danmark.

Victoria Velasquez, værsgo.

Tak. Men jeg tænker, når ordføreren siger, at vi skal tage hånd om dem, der er i Danmark, at det midlertidige børnetilskud netop rækker hen imod nogle af de mennesker, som har det allerlaveste rådighedsbeløb i hele vores samfund. Det er nogle af de mennesker, som har allermindst at gøre godt med, når huslejen er blevet betalt, til at skulle betale elregning, til at betale mad, eller hvis barnet har brug for ny styrke i brilleglassene.

Det er derfor, jeg bare vil spørge, om ikke ordføreren vil bekræfte, at det er barnets tarv, der selvfølgelig skal veje tungest, og ikke, hvorvidt forældrene er indvandrere eller danske?

Ordføreren.

Selvfølgelig er der forskel på, om dem, der er på kontanthjælp, er indvandrere eller danske – selvfølgelig er der det. Hvis man er dansker, har man selvfølgelig et krav på, at man skal have hjælp. Og hvis man som dansker er på kontanthjælp, er ramt af kontanthjælpsloftet og er syg, skal man slet ikke være i det system. Så skal man selvfølgelig have hjælp til at komme videre, eller man skal have hjælp til at komme ud og få et job. Det er også det, der står i den nye beskæftigelsesindsats, nemlig at man skal have en masse folk til de job, der nu er ledige. Og så har jeg desværre ikke mere tid.

Nej, det er fuldstændig korrekt, og vi siger tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Børn er børn, og børns fremtid skal ikke afgøres af forældrenes økonomiske baggrund eller sociale status. Sådan et samfund bør Danmark være. Sådan er det bare ikke i dag. I dag har vi fattigdom i Danmark. Vi har familier, hvor pengene er så små, at man undlader at spise de tre daglige måltider, man undlader at købe medicin, og jul og børnefødselsdage bliver aflyst, fordi der ikke er råd til gaver.

At vokse op i fattigdom har ikke bare konsekvenser i barndommen, men også senere i livet. Det kan medføre en lavere løn, kortere uddannelse og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det kan vi i Danmark ganske enkelt ikke være bekendt. Vi skylder alle børn i Danmark at have lige adgang til de muligheder, vi har i det danske samfund.

Men i Danmark har vi jo som bekendt fået et nyt flertal. Og vi går i en ny retning, og det kommer nogle af landets allermest udsatte og økonomisk trængte børnefamilier til gode. Den tidligere regering var klar til at sænke den i forvejen meget lave integrationsydelse med yderligere 2.000 kr. Det får vi med den her lov sat en stopper for. Ud over at sætte en stopper for det vanvid, det ville være at sænke en i forvejen meget lav ydelse, giver vi også yderligere tilskud til børnefamilier på integrationsydelse og ramt af kontanthjælpsloftet. Det støtter Radikale Venstre op om. Og selv om jeg allerhelst gerne havde set en fuldstændig afskaffelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, så skal det ikke forhindre mig i i dag at være en glad ordfører.

For med det her tilskud, når vi ud til knap 28.000 børn, og det er over 14.000 familier. Det er kun et første skridt, men det er et vigtigt første skridt, og Radikale Venstre bakker op. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren glæder sig over den her aftale om det midlertidige tilskud. Årsagen til, at det er midlertidigt, er jo, at regeringen har bebudet, at der skal nedsættes en ydelseskommission. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge: Kan Radikale Venstre acceptere, at ydelseskommissionen arbejder under et mandat, hvor der ikke må ske en yderligere hævelse af de sociale ydelser?

Ordføreren.

Jeg har endnu til gode at se et kommissorium for ydelseskommissionens arbejde. Eftersom Radikale Venstre bakker op om den siddende regering, går jeg ud fra, at vi også kommer til at have en lille smule at skulle have sagt i forhold til det kommissorium. Som jeg har sagt i min tale, er det en afskaffelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, der er radikal politik, og det håber vi jo også på kan komme med i ydelseskommissionens arbejde.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at ordføreren håber, at det kan komme med i kommissionens arbejde. Ordføreren kan jo mobilisere nogle andre partier, der har det samme ønske, så jeg vil bare prøve at spørge igen for at få et klart svar: Kan Radikale Venstre lægge stemmer til et nyt ydelsessystem, hvor man ikke får indrømmelser a la dem, ordføreren lige har stået og ønsket fra Folketingets talerstol?

Ordføreren.

Jeg skal beklage, at jeg ikke fik svaret klart. Der er tilsyneladende en form for miskommunikation mellem hr. Morten Dahlin og mig, men lad mig da forsøge nok en gang. Ydelseskommissionens kommissorium har jeg endnu til gode at se. Hvis hr. Morten Dahlin ligger inde med det, så del det endelig med mig.

Men det er sådan for Radikale Venstre, at børnefattigdom er en alvorlig sag, og at det er et problem, vi gerne vil tage hånd om. Der, hvor man kan gøre noget, er i forhold til den ydelse, som forældrene er på, og den er særlig lav for familier, der er omfattet af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Der vil vi meget gerne sætte ind, og det ser vi også gerne at ydelseskommissionen kommer til at kigge på i sit arbejde.

Tak. Den næste spørger er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Bekymrer det ikke ordføreren fra Det Radikale Venstre, at det her forslag med en vis sandsynlighed vil gøre Danmark til en mere attraktiv destination for migranter? Bekymrer det ikke ordføreren, at man med stor sandsynlighed kan se frem til, at man vil få en forøget tilstrømning, i betragtning af at integrationen igennem de sidste mange, mange år ikke er lykkedes og vi har fået meget store konflikter i vores samfund, som ellers var et trygt og roligt sted? Er det ikke en bekymring, som kan få ordføreren til at tvivle på, om det er det rigtige forslag at komme med i dag?

Ordføreren.

Nej.

Fru Marie Krarup.

Det svar havde jeg jo nok forventet, for vi har jo set, hvordan Radikale Venstre igennem tiderne har ført en udlændingepolitik, som i den grad har skadet Danmark år efter år. Så vil Det Radikale Venstre på et eller andet tidspunkt komme med et forslag, som vil kunne løse disse integrationsproblemer? Eller hvad er egentlig Det Radikale Venstres fremtidsscenarie for Danmark, hvis man ikke får bremset den indvandring, som i så høj grad har skadet landet og skabt så mange konflikter?

Ordføreren.

Når det ikke bekymrer mig, er det, fordi jeg ganske enkelt ikke tror på, at en lille smule mere i ydelse til hårdt trængte familier skulle være en åben ladeport her til Danmark – det tror jeg ganske enkelt ikke på. Og hvis vi ser på det her lovforslag, vi har til behandling, handler det jo ikke om flygtningefamilier, det handler ikke om udlændingefamilier, sådan som fru Marie Krarup gerne vil have til at lyde som om; det handler om, at der er nogle børn i Danmark, der er økonomisk trængte, og det er dem, vi gerne vil give en håndsrækning.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Når ordføreren siger, at det ikke handler om udlændingepolitik og indvandring, må jeg sige, at der i lovforslaget også ligger, at den nedsættelse af integrationsydelsen på 1.000 kr., som man var ved at blive enige om i den tidligere regering, bliver fjernet, og det har jo noget med indvandring at gøre.

Men ordføreren svarede ikke rigtig på det spørgsmål, der kom fra hr. Morten Dahlin: Vil Radikale acceptere, hvis ydelseskommissionen kommer med et udspil, der ikke hæver ydelsen for indvandrere? Vil Radikale så sige: Okay, det er godt, så kører vi videre med det forslag? Eller har Radikale et krav om, at der skal komme en stigning i ydelserne, når ydelseskommissionen kommer med sit udspil?

Ordføreren.

Radikale har ikke udlændingepolitiske briller på i den her sag. Men når det så alligevel kommer til at få allermest gavn for folk med flygtningebaggrund, er det jo, fordi den tidligere regering havde en politik om, at man ville ramme mennesker med udenlandsk baggrund hårdest muligt, og derfor satte man ydelsen særskilt ned for de mennesker, der var her og har flygtningebaggrund.

Derfor er det klart, at det, hvis man som jeg og som Radikale har det sigte at hjælpe dem, der er økonomisk allerhårdest stillet, jo så er der, man hjælper mest. Men det udlændingepolitiske må stå for ordførerens partis egen regning.

Hr. Bent Bøgsted.

Det syn, vi har på udlændingepolitikken, står vi også ved i Dansk Folkeparti. Det er helt klart. Men jeg kan forstå på ordføreren, hvis man kigger på tilgangen af udlændinge og hjemsendelsen af udlændinge og man giver højere ydelser til nogle, der er kommet til Danmark, at det så er sværere at sige til dem: I skal rejse hjem igen. Hvorfor skulle de gøre en indsats selv for at rejse hjem, hvis de kan få nogle store ydelser? Det, som Radikale gør, er at sige: I får en rigtig stor ydelse; kom bare til Danmark, så får I en stor ydelse. Men jeg har ikke fået svar på endnu, om Radikale vil acceptere, at der kommer et udspil fra ydelseskommissionen, hvor ydelserne ikke bliver hævet.

Ordføreren.

Her er bestemt ikke tale om store ydelser. Der er tale om et lille tilskud til en i forvejen ret lav ydelse. Det vil jeg gerne slå fast.

I forhold til ydelseskommissionen afventer jeg at se et kommissorium. Jeg afventer, at der bliver nedsat en kommission, og det er et arbejde, som jeg faktisk venter utålmodigt på kan gå i gang. For på den anden side af ydelseskommissionen skulle der forhåbentlig gerne ligge et forslag til, hvordan ydelserne kan skrues bedst muligt sammen, og set med mine briller er det altså en afskaffelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det er en god dag i dag. Udenfor er det koldt, det blæser, og det regner, og derfor har vi besluttet i dag i Folketinget, at solen i det mindste skal skinne på nogle. Det er nemlig de familier, hvor man er nervøse for fremtiden. Vi vil række en hjælpende hånd til dem, som har mindst, og til dem, som er de mest sårbare, nemlig børnene i familier, hvor man har svært ved at få enderne til økonomisk at hænge sammen i det daglige.

Et midlertidigt børnetilskud er, som navnet siger, midlertidigt; arbejdet er ikke gjort færdigt med den her lov. Det er brandslukning, indtil den kommende ydelseskommission lægger forslag frem om ændringer af hele systemet. For SF er der altså kun tale om brandslukning med det her forslag, men da hellere brandslukning end flere og flere alvorlige forbrændinger, brandsår på børn, som kan have meget svært ved at vaske det af senere i livet. For sådan er det nemlig med fattigdom. Et velfærdssamfund kan ikke se på, at børn vokser op i fattigdom, og der er blevet flere af dem under den tidligere regering, så vi nu er helt oppe på 64.500.

Det er derfor, at i dag er en god dag. Det er ikke de store ting, men vi rækker dog en hjælpende hånd til de mennesker, som har allermest brug for det, nemlig de fattige børn.

Tak til ordføreren. Den første, der har bedt om et spørgsmål, er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er egentlig sjovt at diskutere med hr. Karsten Hønge, for hr. Karsten Hønge har ikke øjenkontakt med ordføreren hernede i salen, men kigger op i luften. Jeg ved ikke, om det er de højere magter, hr. Karsten Hønge kigger efter. Men lad nu det ligge.

Jeg skal bare lige høre hr. Karsten Hønge: Kan SF acceptere det, hvis ydelseskommissionen kommer med et udspil, hvor ydelserne ikke bliver hævet?

Ordføreren.

Jeg ved godt, Dansk Folkeparti er meget optaget af det. Det er nærmest social kontrol. Nu vil ordføreren til at bestemme, hvor jeg kigger hen. Det kommer nu nok ikke til at ske. Det er måske, fordi jeg har set så rigeligt på hr. Bent Bøgsted gennem tiderne. Jeg kigger lige præcis den vej, jeg har lyst til at kigge hen.

Svaret på spørgsmålet er, at det er ligesom at gå i gang med en kanelsnegl, hvor vi tager lagene af, og på et tidspunkt er vi inde i midten, og det er, når ydelseskommissionen kommer med sit forslag. Så jeg kan simpelt hen ikke tage stilling til det endnu.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg kan godt høre, at det ikke er noget, man får et svar på fra nogen her i forsamlingen. Jeg glemte selvfølgelig at spørge Socialdemokratiet, om de kunne stå inde for det, hvis kommissionen kom med et forslag, der ikke ville hæve ydelserne. Men lad det nu ligge. Det kan vi altid tage en anden gang.

Jeg skal bare lige høre, om hr. Karsten Hønge virkelig synes, at det er i orden, at en familie på hjemsendelsesydelse, som har tre eller flere børn, skattefrit kan få 36.000 kr. om året. Det svarer til, at man sådan cirka skal ud at tjene 72.000 kr., hvis man skal betale skat af det. Det skal enhver dansker, der er på arbejdsmarkedet.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Det er ordføreren.

Det skal den her dansker på arbejdsmarkedet jo ikke, i og med at man ikke betaler skat af fripladser i daginstitutioner eller af børnetilskuddet i øvrigt. Det her handler om, at vi jo ikke kigger på andet, end hvor der er børn, der har behov for at få et bedre liv. Det er det, vi kigger på. Jeg har ikke det behov, som hr. Bent Bøgsted øjensynligt har, nemlig at dele folk op i kasser efter etnicitet, og så er der nogle, der skal have, og andre, der ikke skal have. Jeg kigger på, hvor der er fattige børn.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Når SF taler om fattigdomsgrænse og fattige børn, kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til, om det er den fattigdomsgrænse, som SF og Thorningregeringen havde, man ønsker at genindføre for at have en relativ fattigdomsgrænse, som altså er den samme som den, man havde under Thorningregeringen.

Ordføreren.

Sagligt set er der jo selvfølgelig altid grund til at diskutere fattigdomsgrænser. Jeg vil jo ikke påstå, at den fattigdomsgrænse, som SF lægger til grund, er den eneste, der kan bruges. Den, vi lægger til grund, er den, som bliver brugt af Danmarks Statistik. Det er, hvis et barn har været i fattigdom i 1 år, men selvfølgelig kan man da godt, hvis man ønsker at se på nogle andre effekter, argumentere for, at det så skulle være en 3-årig periode i fattigdom. Så det anerkender jeg. Selvfølgelig er det en diskussion, men vi kan se dokumentation for, at bare 1 år i fattigdom er noget, der slår igennem siden hen i et menneskes liv: i valg af uddannelse, risiko for at komme på førtidspension osv.

Det er én diskussion. Den anden er så det med den relative fattigdom. Det er jo det, som har effekten på mennesker, og det er jo, at man oplever fattigdom, og fattigdom er forskellig fra land til land.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu er det jo så Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kører med den 1-årige definition. Når vi kigger på det efter den definition, kan vi se, at efter 1 år er 55 pct. af de mennesker i den gruppe ude af den igen. Efter 3 år er det 73 pct. Det vil sige, at der er en ret stor mobilitet.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til den, når SF taler om det her. Er det den relative fattigdomsgrænse? Er det den absolutte fattigdomsgrænse, vi taler om? Er det 1 år eller 3 år? For vi bliver nødt til at have en definition. Det var SF's ordfører selv, som sagde, at der er kommet langt flere fattige børn i Danmark. Det er jo ikke korrekt, men afhænger af, hvilken opgørelse man kigger på.

Ordføreren.

Jeg bekræfter bare, at der findes og det kan være okay at operere med forskellige typer af fattigdomsbegrebet; det anerkender jeg, fordi det gør man jo i de kredse, hvor man arbejder med det her. Sådan seriøst og sagligt set kan man selvfølgelig godt argumentere for, at der er en 3-årig fattigdomsperiode, inden man måler det. Vi vælger så den her, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik arbejder ud fra, fordi vi kan konstatere, at det faktisk kan måles efter 1 år.

Det er rigtigt – heldigvis – at der så er rigtig stor udskiftning i det, men det er jo én diskussion. Den anden handler om den relative fattigdom, som jo er den, der også slår igennem, fordi det er uligheden, der rammer folk på bunden.

Den næste spørger er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Hvor mange ekstra pædagoger kunne man have ansat for de penge, som SF nu er med til at bruge på at hæve de sociale ydelser til primært arbejdsløse indvandrere og flygtninge?

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at tal, som jeg ikke lige har med mig her, vil kunne dokumentere, at jo mere vi investerer i børnene, jo bedre liv får de. Og i den forstand er det jo også med til at give pædagogerne bedre muligheder. Og med hensyn til det med at veksle et børnetilskud, som her og nu skal hjælpe trængte familier ud af akutte økonomiske problemer, til, at man så ikke skal have flere pædagoger, vil jeg sige: Den sammenhæng eksisterer ikke.

Hr. Morten Dahlin.

Jamen det gør den sammenhæng jo – altså eksisterer i virkelighedens verden: For der er kun en pengekasse at tage pengene fra. Og jeg kan i øvrigt oplyse hr. Karsten Hønge om, at man kunne ansætte 580 nye pædagoger for de penge, som SF nu i stedet vælger at bruge på højere sociale ydelser.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge hr. Karsten Hønge: Hvorfor har SF ikke prioriteret at få 580 nye pædagoger ansat?

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at hr. Morten Dahlin følger med i dagspressen og derfor vil vide, hvor stor betydning antallet af pædagoger i vores daginstitutioner har. Vi mener, der skal være en voksen for hver tre børn i en vuggestue, og en voksen for hver seks børn i en børnehave. Det betyder utrolig meget for os, men det giver jo ingen mening at sige, at vi skal have flere pædagoger, hvorefter vi gør livet ringere for børnene, sådan at de børn, der kommer i børnehaverne, kommer med så tung en bagage, at de er endnu sværere at arbejde med for pædagogerne.

Vi ønsker at gøre en indsats for børnene, både i forhold til at give deres familier bedre vilkår og i forhold til at give dem flere pædagoger i institutionerne.

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Det er jo simpelt hen ikke til at finde ud af, hvad SF mener er fattigdom. Tilbage i valgperioden 2011-2015 havde vi en debat om en person, som blev kaldt Karina, som SF først sagde var fattig. Hun var en enlig forsørger med et barn og fik et beløb, der svarede til det, man fik under det daværende kontanthjælpsloft. Det sagde SF var fattigdom.

Så var SF's Özlem Cekic og Liberal Alliances Joakim B. Olsen ude at besøge hende. Tallene kom frem osv., og alle kunne se, at hun overhovedet ikke var fattig, for hun fik da ret mange penge. Så sagde SF: Jamen det var også rigtigt, hun var ikke fattig; det var en fejl, at vi sagde, hun var fattig.

Så har vi genindført kontanthjælpsloftet nu, efter at SF hævede beløbet, selv om hun ikke var fattig, og nu får man igen cirka det samme beløb, som Karina fik dengang, og så siger SF igen, at man er fattig, hvis man har sådan et beløb.

Der er jo ikke hoved og hale i SF's politik overhovedet – det er jo ren populisme.

Ordføreren.

Nå.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, det er jo sådan en Karl Smart-bemærkning, som Karsten Hønge er ekspert i. Hvordan vil hr. Karsten Hønge forklare, at Karina først var fattig, og så var hun ikke fattig alligevel. Nu er der så en tilsvarende person med cirka den samme indkomst efter skat, og nu er hun igen fattig.

Hvad er SF's politik omkring det her? Er det sådan, at man stikker fingeren i munden, og så ser man, hvor vinden kommer fra i forhold til de vælgergrupper, man normalt er i sync med? Eller hvad er SF's politik om fattigdom?

Ordføreren.

SF's politik er, at vi synes, det er en god idé, at vi giver en hjælpende hånd til de familier, der er allermest trængt. Erfaringer med fattigdom er, at nogle tror, at det er det, der gør, at folk bevæger sig i arbejde, men effekten af fattigdom er apati; det er opgivenhed; det er passivitet; det er, at man bliver frosset fast. Fattigdom fører ikke til noget som helst godt. I dag giver vi en lille hjælp, og som jeg sagde i min ordførertale: Det er en brandslukning. Men i de familier, der får pengene, vil det blive oplevet som en stor hjælp.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez. Velkommen til.

Tak for ordet. Det her er en vigtig aftale. Bare få hundrede kroner betyder alverden for børnefamilier i fattigdom, og det er virkelig noget, der er hjerteblod for os i Enhedslisten. Det kan være en hjælpende hånd i forhold til det afsavn, man har til daglig; det kan betyde, at man kan komme til børnefødselsdag med kammeraterne, eller at man får råd til noget af det, som man har brug for, f.eks. styrke i brilleglassene. Vi ved også bare, at et år under fattigdomsgrænsen kan få konsekvenser for et barn langt ind i voksenlivet. Her gør de midlertidige børnetilskud det, at vi hjælper et stort antal familier og et stort antal børn, der er ramt af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen eller den lave uddannelseshjælp.

Ifølge lovforslaget drejer det sig om 14.300 børnefamilier og ca. 27.900 børn. Familiernes økonomi vil blive forbedret lidt, og de skal nu ikke lide helt så mange afsavn, som de har gjort tidligere. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Men desværre er det langtfra alle familier og børn, der bliver hjulpet af det midlertidige børnetilskud. Der vil stadig være mange familier og børn tilbage. Derfor kan vi ikke forstå, hvorfor det er, at vi ikke gør det på samme måde, som vi har gjort det tidligere under en socialdemokratisk ledet regering, som f.eks. i 2011 på én gang straks afskaffede kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen. Det vil være langt nemmere at gøre det i stedet for at have en besværlig administration, som det her forslag medfører. Og vi vil kunne hjælpe langt flere, end vi gør nu.

Vi ved godt, at vi er blevet bedt om at vente på, at en ydelseskommission skulle komme med et nyt forslag til et nyt ydelsessystem, men der burde ikke være nogen modsætning mellem det at afskaffe fattigdomsydelserne nu og samtidig at nedsætte en ydelseskommission, hvis arbejde forhåbentlig vil munde ud i et bedre ydelsessystem.

I lovforslaget om midlertidigt børnetilskud er der imidlertid nogle forbedringer, som jeg faktisk synes er værd at lægge vægt på. Det handler bl.a. om, at vi faktisk går ind og hjælper nogle af de mennesker, som har et af de allerlaveste rådighedsbeløb. Men derudover tænker jeg, det er vigtigt at nævne den kritik, der er, og i lighed med Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Mødrehjælpen, Dansk Socialrådgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener vi, at det også burde være alle under 18 år – man har jo ikke de samme muligheder, hvis man er fra 14 til 18 år, så man bliver også ramt af de her fattigdomsskabende reformer – der bliver omfattet af det midlertidige børnetilskud.

Derudover synes vi, at det er ærgerligt, at dem, som bliver ramt af 225-timersreglen, ikke er omfattet. Bare for lige at opklare det: Dem, der bliver ramt af 225-timersreglen, er altså nogle af de familier, som bliver allerhårdest ramt af de fattigdomsskabende reformer; de mister den enes kontanthjælp, så hele familien kun lever af én kontanthjælp. Det er altså ikke ret mange familier, det vil dreje sig om, hvor vi kunne give en hjælp, det er måske 200, 300, så i det store budget vil det ikke koste mange kroner, men hos den enkelte familie vil det virkelig kunne mærkes og gøre en stor forskel.

Ja, helt kort vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at det er gennemgribende uretfærdigt, at vi i et land som Danmark, som har så mange ressourcer, som har så mange penge, stadig væk har mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen. Helt ærligt bør det stoppes nu, og jeg synes egentlig, at vi også skulle tage nogle initiativer, før ydelseskommissionen kommer, og hvis ikke, synes jeg, at den ydelseskommission gerne må komme i gang med at arbejde hurtigst muligt, og at det er vigtigt, at grundlaget er, at vi faktisk får forbedret, hvordan forholdene er nu.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det midlertidige børnetilskud er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi vil selvfølgelig stemme for. Og så vil jeg gerne sige tak til de tidligere nævnte organisationer, til næstehjælperne for rent faktisk at skabe et politisk momentum for, at det her kommer på dagsordenen, og at det er lykkedes at rykke noget og rykke i en anden retning, end den tidligere regering har gjort, og så selvfølgelig tak til de partier, som har været med til at rykke i den rigtige retning. Arbejdet er først lige begyndt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Spændende. Enhedslisten synes ikke, at det er nok, at man nu hæver kontanthjælpen. Det er jo sådan, at hvis man er en enlig forsørger med et barn, får man i dag 15.100 kr. efter skat, som man har til rådighed til at leve for om måneden. Hvor meget skal det være, for at det er nok – hvor meget mener Enhedslisten at en enlig forsørger med et barn skal have efter skat, for at det ikke længere er fattigdom? Hvis 15.000 kr. ikke er nok, er det så 20.000 kr., 25.000 kr. eller 30.000 kr., der er målet?

Ordføreren.

Tak. Ordføreren kommer til at blande tingene lidt sammen. Det her er ikke kontanthjælp, som bliver hævet – det er et midlertidigt børnetilskud. Og det er egentlig ret sigende for den måde, vi har indrettet vores system på: Du får en ydelse, som kan være kontanthjælp, uddannelseshjælp eller andet, og så får du nogle supplerende ydelser – det kan f.eks. være til din bolig, hvis du har barn, eller andre ting. Selv om I gerne vil puste tallet helt vildt op, sådan at det ligner, at man har rigtig meget, i forhold til hvad man måske får som nyuddannet på sit nye arbejde, så handler det jo netop om, at du får et tilskud til den bolig, som du har, og de børn, som du har, og de forskellige dele. Og det er derfor, vi går ind og kigger på rådighedsbeløbet, så vi rent faktisk ser, hvad du har til rådighed til mad, til medicin, og når elregningen skal betales.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det nytter jo ikke noget, at fordi man bor et sted, der er dyrt, så er man i henhold til Enhedslisten fattig, altså fordi man har en meget dyr husleje. Så kan alle jo blive fattige, og så kan alle jo få krav på nogle flere penge fra det offentlige. Det handler om, hvor mange penge folk har til rådighed efter skat, som de kan betale deres løbende omkostninger med, og hvis man er enlig forsørger, har man 15.100 kr. i dag, hvis man har et barn.

Jeg spørger Enhedslisten – og nu må Enhedslisten gerne svare: Hvad er nok? Hvis 15.000 kr. ikke er nok, og hvis det beløb, man nu vil have sammen med de andre røde partier, ikke er nok, hvad er så nok? Er 20.000 kr. nok, er 25.000 kr. nok, eller skal en enlig forsørger med et barn på kontanthjælp have 30.000 kr. om måneden for ikke at være fattig i henhold til Enhedslisten?

Ordføreren.

Tak. Der er to ting i det spørgsmål, som du stiller. Konkret i forhold til det, der er problemet med kontanthjælpsloftet, så er det jo, at man går ind og modregner de tilskud, du kan få, for at du netop kan få en individuel mulighed for at få et forsørgelsesgrundlag, som du kan leve for. Derfor kan jeg ikke sige, at der er et konkret beløb, for det afhænger jo af, om du har et barn, om du ikke har et barn, om du bor i Vollsmose, eller om du bor i almenbolig et andet sted – der er jo også forskel på, hvad huslejen er. Og det er derfor, vi har det system, som vi har nu. Til slut vil jeg bare sige i forhold til fattigdom, at der jo er flere dimensioner, man skal regne ud fra, og det er det, vi glæder os til at starte på.

Jeg kan ikke uddybe mere herfra, for jeg har ikke mere tid.

Må jeg lige sige til ordføreren, at fra Folketingets talerstol anvender man ikke direkte tiltale.

Den næste spørger, der har ordet, er hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at det er ens rådighedsbeløb, der afgør, hvorvidt man er fattig, og hvorvidt ydelserne skal sænkes eller hæves. Det vil også sige, at der jo må være nogle familier på kontanthjælp, der måske skal have lavere ydelser, hvis deres rådighedsbeløb er højt. Men hvad er så det præcise rådighedsbeløb, med hensyn til hvor grænsen for fattigdom går ifølge Enhedslisten?

Ordføreren.

Tak. Så fik jeg også mulighed for at sige færdigt, hvad jeg ville sige til ordførerens kollega. Fattigdom kan ikke gøres op i ét beløb, og det er jo også derfor, bl.a. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og FN har flere parametre, de måler afsavn og fattigdom på. Når det kommer til selve rådighedsbeløbet, afhænger det jo af flere forskellige elementer. Det er almen praksis i kommuner, hvis man skal låne penge, at der regnes på rådighedsbeløbet. Jeg kan ikke huske beløbet i hovedet, men jeg vil gerne skrive til ordføreren, hvad vi tænker er rimeligt, ud fra hvor mange børn man har og de forskellige andre dele, altså om man er enlig, om man er i et parforhold osv.

Hr. Alex Vanopslagh.

Man bliver ved med at snakke om de her enorme afsavn, som børnene lider under. Mig bekendt er der lavet én stor undersøgelse af det, og den er lavet tilbage i 2016 af SFI, og der sammenligner de fattige børnefamilier med ikkefattige børnefamilier. Der viser det sig, at blandt de fattige børnefamilier er det kun 2 pct., som ikke har råd til briller; man kan ikke se nogen forskel i forhold til at have råd til fritidsaktiviteter; man kan ikke se nogen signifikant forskel i forhold til at have råd til tøj; og det er 10 pct. af de fattige børnefamilier, der siger, at de ikke har råd til børnefødselsdage. Hvorfra ved ordføreren, at der er så stort og omfattende et afsavn blandt børn i familier, der får verdens højeste kontanthjælp?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det glæder mig faktisk, at ordføreren har kigget på nogle af de data, der ligger til grund for de her parametre og den her undersøgelse. Jeg kan så forstå, at vi ikke har set helt de samme ting, der har været i den undersøgelse, så jeg kunne godt tænke mig at se, om det er den samme undersøgelse, vi vurderer ud fra. For det, man netop kan se, er, at det har en betydning for at få råd til tøj og også for andre ting. Det, som overraskede flere, var det med nærende mad, men selv der ser vi også, at der er et problem. Så jeg kunne godt tænke mig at få ordføreren til at vise mig, hvad det er for nogle tal, han henviser til. Tak.

Den næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Jeg vil gerne indlede med at læse op fra Enhedslistens hjemmeside, hvor der bl.a. står, at Enhedslisten går ind for frigørelse, kvinde- og kønskamp. Og der står: »Enhedslistens mål er frigørelse af begge køn fra patriarkatets undertrykkende strukturer.« Så står der noget om ligestilling, og der står en del om kvinders adgang til arbejdsmarkedet og om kvinders og mænds forskellige lønvilkår på arbejdsmarkedet.

Et andet sted på nettet kan man finde den her årlige gyserudgivelse fra Danmarks Statistik, som handler om indvandrere i Danmark. Og der kan man se ret tydeligt, at indvandrere fra ikkevestlige lande, særlig kvinderne, klarer sig rigtig, rigtig dårligt på arbejdsmarkedet. Faktisk har de en beskæftigelsesfrekvens, som er under 50 pct. De ligger også lavere end mændene.

Så jeg bliver nødt til at spørge ordføreren: Mener Enhedslisten, at det at give højere ydelser til særlig udlændinge fra ikkevestlige lande, som ikke er i arbejde, vil fremme deres mulighed for at frigøre sig af patriarkatets undertrykkelse og opnå ligeløn på arbejdsmarkedet, eller vil det hæmme den?

Ordføreren.

Tak for det. Nu er det jo desværre ikke kun udlændinge, som er underlagt patriarkatets strukturer, men det kan være en anden diskussion. Den kan vi tage på et andet tidspunkt.

I forhold til ønsket om at hjælpe mennesker med at komme i arbejde, ved vi jo rent faktisk, hvad der gør, at man ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet. Konkret kan det være sproglige barrierer, det kan være helbred, og det kan også være manglende kvalifikationer, altså uddannelse, som man rent faktisk mangler.

Noget af det, vi også ved, er, at når vi har at gøre med mennesker, der har så lavt et rådighedsbeløb, kommer man faktisk længere væk fra arbejdsmarkedet. Man tænker mere kortsigtet, og det kommer til at få andre utilsigtede konsekvenser, hvis man bliver så økonomisk presset, som det er tilfældet med flere af de her borgere. Så ved faktisk at sørge for, at du ikke skal gå rundt med en knude i maven og ikke kan få enderne til at møde hinanden og gå og bekymre dig om din økonomi, så er vi faktisk med til at hjælpe med, at folk kommer tættere på at komme i beskæftigelse.

Fru Pernille Vermund.

Hvis det havde været korrekt, ville vi jo have haft en helt anden integration på vores arbejdsmarked blandt ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere, end vi har i dag. For sandheden er jo, at de offentlige ydelser til indvandrere og efterkommere har været langt højere, end de er i dag, og alligevel har vi en meget stor andel af særlig ikkevestlige kvinder, som har været parkeret på kontanthjælp i årevis, og som altså ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, som ikke kan frigøre sig af det, som Enhedslisten kalder patriarkatets undertrykkelse, og som ikke kan kæmpe for den ligeløn, som Enhedslisten også mener man kan kæmpe for som kvinde.

Så jeg bliver nødt til at spørge igen: Er det fakta, eller er det bare mavefornemmelsen, der gør, at Enhedslisten nu mener, at højere ydelser er en del af den kvindekamp, som Enhedslisten selv mener Enhedslisten kæmper for?

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, er der flere ting, der spiller ind. Det er sprog, det er helbred, og det er uddannelse. Og så betyder økonomien også noget, og det er derfor, at der er rigtig mange mennesker, som kommer til at sidde i klemme, og at over 72.000 mennesker har været på kontanthjælp i mere end 2 år, selv om det skulle være en midlertidig ydelse. Det er, fordi man har kigget ensidigt på det, som om de her ting bare er sort/hvidt. Og det, vi netop siger, er, at man skal lave en helhedsindsats over for det. Man skal både kigge på det i forhold til økonomi – det hjælper ikke at fattiggøre mennesker – men også på de andre dimensioner.

Den næste spørger er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen og besvarelsen af spørgsmålene indtil videre. Ordføreren nævner, og det opfatter jeg som en anerkendelse af, at det er et problem, at vi har i tusindvis af borgere i det her samfund, der har siddet i måneder og år på kontanthjælp. Tror ordføreren, at det at hæve de sociale ydelser får flere eller færre til at sidde i måneder og år på kontanthjælp? Og hvis ordføreren er overbevist om, at det får færre til at sidde på kontanthjælp, kan ordføreren så ikke pege på det tidspunkt i danmarkshistorien, hvor vi som Folketing har hævet de sociale ydelser, og hvor det så har medført, at færre mennesker modtager passiv forsørgelse?

Ordføreren.

Hvis det, at man havde høje sociale ydelser skulle betyde, at man også havde en meget høj arbejdsløshed, ville det jo ikke give mening, at Danmark sammenlignet med andre lande, vi plejer at sammenligne os med, har en enorm høj beskæftigelse, til trods for at vi sammenlignet med andre lande også har høje ydelser. Så den argumentation synes jeg ikke helt hænger sammen.

Og ja, det bekymrer os rigtig meget i Enhedslisten, at over 72.000 mennesker er på kontanthjælp lige nu, hvoraf flere af dem er syge, og den ydelse burde være midlertidig. Det er også derfor, at det er et af vores tre hovedkrav til finansloven, at man skal have en ret til at blive afklaret inden for 2 år, helst 1 år, sådan at man ikke kommer i klemme i systemet eller blive parkeret på kontanthjælp, men blive visiteret til ordinært arbejde, fleksjob, førtidspension, revalidering eller noget, som giver mening, og ikke bare stilles hen på kontanthjælp.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for besvarelsen, selv om det ikke rigtig var svar på det spørgsmål, jeg stillede ordføreren. Jeg er glad for, at Enhedslisten nu anerkender, at vi har et højt ydelsesniveau i Danmark, for det har jeg faktisk ikke hørt tidligere. Men kunne ordføreren ikke bare pege på det eksempel i danmarkshistorien, hvor vi har hævet de sociale ydelser og det så har ført til, at der er færre mennesker på de sociale ydelser?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, var, at vi har høje ydelser sammenlignet med andre lande. Jeg vil også mene, at flere af de ydelser, vi har, jo netop sørger for, at folk ikke bliver fattiggjort eller ender i en social deroute, men at det, at man mister jobbet, hvilket altså er ret normalt de fleste mennesker gør en gang imellem i løbet af deres liv, ikke betyder, at man skal gå fra hus og hjem.

Jeg kan ikke, og jeg ved heller ikke, om det har været tilfældet, sige, om der en til en har været noget i forhold til ydelsens niveau og beskæftigelsen, for modsat den ordførers tale, der var tidligere, prøver jeg ikke at sige, at det er ydelsen, der betyder noget, når vi ved, at det er konjunkturer og andre ting, der spiller ind. Der er jo ikke en enkelt ting, der får indflydelse på noget andet, der er flere ting, der spiller ind på hinanden.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er lidt nysgerrig med hensyn til Enhedslistens definition af rådighedsbeløb, for Enhedslistens ordfører sagde, at det ikke var det beløb, som kom ud i kontanter, men det rådighedsbeløb, man havde til sidst, der var det afgørende.

Jeg kunne så godt tænke mig at spørge ind til: Hvad med privat gæld? Er det indbefattet i rådighedsbeløbet, eller er det et tal, som efter Enhedslistens opfattelse skal fraregnes, inden vi kan tale om rådighedsbeløb?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet – især hvis ordføreren oprigtigt er i tvivl. Hvad angår rådighedsbeløb, så handler det om, at det er efter skat, og når boligudgifterne er betalt. Det er det rådighedsbeløb, man opererer med i kommunerne i forhold til mange andre ting, og det er det rådighedsbeløb, Rådet for Socialt Udsatte anvender osv. osv. Det er det, jeg mener, når jeg taler om rådighedsbeløb.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det vil også være fint, men så undrer det mig bare, at ordføreren nævnte betalingen af elektricitet, for det er jo indbefattet i boligudgifterne. Ordføreren nævnte jo, at man skulle have penge til at kunne betale elektricitet bagefter, men det er jo ikke korrekt, for det er jo indbefattet i boligudgifterne. Derfor bliver jeg i tvivl om, hvad det er for en begrebsforståelse, Enhedslisten har på det område.

Så jeg spørger igen: Skal privat gæld efter Enhedslistens opfattelse indgå som en del af det, der skal trækkes fra, inden du har dit rådighedsbeløb?

Ordføreren.

Tak. Det er også et godt spørgsmål. Hvad angår elektricitet, så kom jeg til at sige noget forkert, for det er nemlig indregnet i boligudgifterne, og jeg er så blevet klogere på, at elektricitet også er en del af det.

Hvad angår gæld, vil jeg ikke mene, at det skulle indgå, men du kan måske godt overbevise mig om noget andet, hvis du har belæg for det. Umiddelbart tænker jeg ikke, at det skal indgå, men jeg er lydhør over for gode argumenter for, at det skal.

Ordføreren må ikke anvende direkte tiltale fra talerstolen (Victoria Velasquez (EL): Jeg beklager).

Så er det hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre er vi optaget af, at det altid skal kunne betale sig at arbejde; at der skal være en forskel på at være i job, også et job til en mindsteløn, og så være på en overførselsindkomst som f.eks. kontanthjælp.

Så har jeg siddet og lyttet til debatten, og jeg er faktisk oprigtigt blevet i tvivl om, hvad Enhedslisten mener. Skal der være en forskel på at være i arbejde og være på kontanthjælp? Jeg lytter mig til, at niveauet ikke er højt nok på overførselsindkomsterne i øjeblikket – altså, kontanthjælpen skal op, eller de samlede ydelser skal op, hvis jeg har forstået ordføreren korrekt. Det skal ligeledes gælde for integrationsydelsesmodtagere. Så skal der være en forskel på at være i arbejde og være uden arbejde – eller er det mindre vigtigt?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes faktisk, at det er et utrolig godt spørgsmål, der bliver stillet. For det første kan jeg i forhold til en del af aftalen, afklare, at der jo er et loft over det midlertidige børnetilskud. Det vil jeg bare lige sige, fordi det lyder, som om der har været nogle misforståelser i forhold til det.

Jeg ser, at det hænger sammen. Jeg tror, at man gør kassedamen i Netto en bjørnetjeneste, hvis det er, at man gør sådan, at det at komme på kontanthjælp er det samme som at blive udsat for social deroute. Jeg tror, man gør de fleste, som er i netop de fag, som I taler om, som er på mindstelønnen, bl.a. på nogle HK's overenskomster, en bjørnetjeneste ved, at de simpelt hen ikke har nok at gøre godt med, hvis det er, at de bliver arbejdsløse. Derfor ser jeg det som en kerneopgave i et velfærdssamfund, at hvis du mister jobbet, hvis du bliver udsat for en ulykke, eller hvis du bliver syg, så kommer du faktisk ikke til at blive udsat for den her sociale deroute, men kan komme til at have et niveau, som svarer til de ordentlige livsvilkår, som der er brug for, sådan at du netop ikke kommer til at lide materielle eller sociale afsavn, bare fordi du er arbejdsløs eller syg.

Hr. Hans Andersen for en anden kort bemærkning.

Jeg er nødt til at stille spørgsmålet en gang til, for der kom ingen svar på, om Enhedslisten mener, at der skal være en forskel på at være i arbejde, også et arbejde til en mindsteløn, og så være på kontanthjælp eller være en del af kontanthjælpssystemet med alle de ydelser, der følger med. For virkeligheden er jo i dag, at hvis du er enlig forsørger med 2 børn, har du 18.300 kr. efter skat, og så er det jo rigtigt, som Enhedslisten siger, at vi skal trække huslejen fra og så kigge på rådighedsbeløbet.

Men igen: Skal der være en forskel på at tage et arbejde til mindsteløn og at være på kontanthjælp?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at den del nåede jeg ikke at svare konkret på. Altså, det bliver jo et lidt hypotetisk spørgsmål, for vi er så langt derfra, men jeg ville gerne se på den mulighed, at man kunne lave en dækningsgrad eller kompensationsgrad, som er meget højere end den, vi ser nu; at vi fik dagpengesatsen tilbage på det, den var på oprindelig, og på samme måde med kontanthjælpen. Jeg ved ikke, præcis hvor niveauet skal ligge, men ville gerne, at dækningsgraden kom til at blive meget større. Og på samme måde håber jeg, at ordføreren vil hjælpe med at lægge op til, at mindstelønningerne for de her personer, vi også taler om, kan blive højere, for jeg tror, at vi kan være enige om, at kassedamen i Netto tjener for lidt.

Den næste spørger er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det var en fornøjelse at høre fru Victoria Velasquez gøre rede for de elementer, som ydelsen består af, og det, som Enhedslisten opererer med, synes jeg selvfølgelig er fuldstændig rigtigt, nemlig at det, der er interessant, er, hvad der bliver tilbage. Jeg fornemmede lige på et tidspunkt, at ordføreren af gode grunde kunne blive lidt i tvivl om sammensætningen af tallene, og derfor vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte – så vi lige kan få styr på tallene – at når man taler om 18.300 kr., går de 6.600 kr. til husleje og de 1.100 kr. til el, varme og vand, og at det er sådan, man skal sammensætte beløbet. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det kan ordføreren bekræfte. Tak.

Dermed tak til ordføreren. Det med tiltaleformerne fra Folketingets talerstol er noget, hvor øvelse også gør mester.

Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Mira Issa Bloch fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Danmark er et rigt land, og vi behøver slet ikke at have fattige børn. Det er en politisk prioritering. Alternativet var og er imod kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, og vi havde gerne set, at den nye regering havde rullet dem tilbage. Vi ser det her som et plaster på såret, men et plaster, som vi trods alt er glade for. Vi er spændt på at se, hvor stor en forskel det her plaster kan gøre, imens vi venter på en bedre løsning.

Det ligger Alternativet meget på sinde at reducere fattigdommen og ikke mindst børnefattigdommen. Ifølge tal fra i sommer, nemlig fra den 19. juni, er antallet af fattige børn steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under den tidligere anerkendte fattigdomsgrænse, og knap en tredjedel af disse er under 5 år. Cirka en tredjedel af de fattige børn har forældre på kontanthjælp. I Alternativet synes vi faktisk ikke, at vi kan være det bekendt. Det handler om børn, som ikke har de samme muligheder som andre børn i samfundet. Nogle af konsekvenserne er, at de ikke har råd til fødselsdagsgaver, ikke får varieret kost, er ensomme, ikke får nyt tøj, ikke ser deres bedsteforældre eller ikke har mulighed for at gå til fritidsaktiviteter.

Det er så vigtigt, at vi giver gode muligheder for alle vores børn, for det fortjener alle børn, og vi har et ansvar for, at ingen børn lades i stikken, men at alle børn får reelt lige muligheder for en god start på livet. Det er også vigtigt, fordi fattige ikke har gode muligheder for at bryde den sociale arv, få en uddannelse, blive selvforsørgende og skabe en familie i trivsel. Og det koster vores samfund dyrt.

En god ting, som jeg vil fremhæve ved det her forslag, er, at det midlertidige børnetilskud udbetales helt automatisk og således uden forudgående ansøgning. En dårlig ting ved det her forslag, som jeg vil fremhæve, er, hvilket Børnerådet, Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening, Mødrehjælpen og Red Barnet også bemærker, at alle børnetilskuddene ikke omfatter børn til deres fyldte 18 år.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen, der er på vej i spring. Bare rolig!

Jeg har i dag hørt fra partierne Venstre, Konservative og DF, at de alle vender sig mod lempelserne i udlændingepolitikken. Jeg har også en forventning om, at Liberal Alliances ordfører vil gøre det samme, når han er på talerstolen her efter mig. Det er altså en samlet opposition, som forkaster regeringens forslag om at give endnu flere penge til migranter og indvandrere. Det er afgørende for Danmarks fremtid, at vi får løst udlændingepolitikken fra bunden. Derfor er det også helt uacceptabelt, når regeringen, De Radikale og venstrefløjen trækker Danmark i den stik modsatte retning.

Der er et stort flertal i befolkningen bag de partier, der lovede deres vælgere, at man ikke ville lempe udlændingepolitikken, i valgkampen. Man kan derfor konkludere, at et flertal i Folketinget i denne sag ikke regerer med folkets vilje, men mod folkets vilje, og det har vi heldigvis et værn mod i grundloven fra 1953. For netop at undgå en situation, hvor det her kommer til at være tilfældet, så har man indført en mindretalsbeskyttelse. Den mindretalsbeskyttelse er det på sin plads at bringe i anvendelse, hvis flertallet fortsætter og vedtager L 45 ved tredjebehandlingen.

Jeg skal derfor meddele, at Nye Borgerlige i så fald vil aktivere § 42 i grundloven, indsamle underskrifter fra 60 folketingsmedlemmer og kræve det vedtagne lovforslag sendt til folkeafstemning, inden det træder i kraft. Vælgernes vilje skal altid stå over de valgte politikeres. Et flertal i Folketinget kan ikke tillades at regere imod et flertal i befolkningen. I Nye Borgerlige forventer vi, at medlemmerne af de øvrige partier, som i dag har talt imod at give endnu flere penge til migranter og indvandrere, vil skrive under og dermed sikre, at vælgerne og danskerne vil blive hørt. Lister til underskrift vil blive fremlagt her ude foran salen på dagen for tredjebehandlingen og vil ligge fremme i de 3 dage, der er fristen for at kunne bringe § 42 i anvendelse.

Det er nu borgerne derude, vi forsvarer, og det er nu, de vil få svar på, hvilke partier der rent faktisk vil beskytte dem og beskytte Danmark, og hvilke partier der blot begynder at ville lave en illusion, en manipulation om, at man beskytter danskerne og Danmark. Og jeg skal opfordre alle Folketingets medlemmer til at sætte Danmark foran deres egen partipolitiske karriere. Det her handler ikke om Christiansborgfnidderfnadder. Det handler om Danmark. Der var en grund til, at denne paragraf blev indskrevet i grundloven. Det var for at beskytte Danmark og danskerne, og det er nu, de folkevalgte skal leve op til det ansvar. Tak.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål til ordføreren fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Lars Boje Mathiesen ikke ønsker at beskytte nogle af de borgere, som ikke har ret til dagpenge, men som er på kontanthjælp. Jeg er sikker på, at ordføreren udmærket er klar over, at der er nogle mennesker, som af forskellige årsager ikke er dagpengeberettigede. Med det forslag, der er fra Nye Borgerlige, ville en enlig mor med et barn – og nu talte vi jo om rådighedsbeløb før – kun have 900 kr. til mad, til fødselsdag, til vinterstøvler, til alle de her forskellige dele, og det synes jeg bare ikke helt hænger sammen, så jeg vil høre, om ordføreren kunne opklare lidt i forhold til det.

Ordføreren.

Tak. Jamen jeg sætter mig gerne ned med Enhedslisten og forklarer Nye Borgerliges grundlæggende basisydelsesprojekter. Når Enhedslisten taler om, at en enlig mor på kontanthjælp kun ville have det beløb, er det en meget, meget lille gruppe, det handler om, f.eks. folk, der er droppet ud af deres studie. Nye Borgerlige har en politik, der siger, at du er forpligtet til at beskytte dig mod arbejdsløshed, og det ville du også være i det tilfælde, så derfor ville du have fået en ydelse, som ville være anderledes.

Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Men er ordføreren ikke enig i, at der kan være forskellige årsager til, at mennesker ikke er forsikret, hvis man ikke er medlem af f.eks. en a-kasse, så man derfor ville komme i klemme og være et af de mennesker, der kun har 900 kr. til sig selv og til sit barn – 900 kr. i rådighedsbeløb til de dele, vi nævnte før? Ser ordføreren ikke, at der vil være et problem for de mennesker, som kommer til at komme i klemme på grund af Nye Borgerliges basisydelse?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg ikke, for i Nye Borgerliges politik bliver det lovpligtigt at forsikre sig mod arbejdsløshed – så derfor eksisterer det ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.

Flere penge til dem, der ikke laver noget, og højere skatter for dem, der laver noget – det er en klassisk og kedelig opskrift fra den røde kogebog, og den her gang er undskyldningen, at børnene angiveligt lider under en, ja, næsten kummerlig fattigdom under kontanthjælpsloftet, når en enlig mor med to børn får 18.300 kr. udbetalt efter skat.

Jeg har sådan set stor forståelse for, at venstrefløjen har sympati for børnene, men den løsning, man foreslår i praksis, altså at sende flere penge, tror jeg ikke gør nogen godt på længere sigt. Jeg mener faktisk tværtimod, det er den helt forkerte vej at gå. Vi skulle jo nødig ende i en situation, hvor det at få børn i sig selv kan fritage mennesker og forældre fra deres ansvar, og det er jo ikke sådan, at vi overhovedet ikke har nogen tilskud i dag til at have børn. Vi har jo både den almindelige børne- og ungeydelse, vi har et børnetilskud til enlige, vi har et børnetilskud, hvis man har flerlinger, vi har fripladser i vuggestuer, og vi har det lovpligtige bidrag fra den anden forælder til den enlige, og nu kommer der så ovenikøbet et nyt midlertidigt – i gåseøjne – børnetilskud specifikt for dem, der har børn, men ikke har arbejde.

I Liberal Alliance mener vi og har den ambition, at der altid skal være en tilskyndelse til at tage sig et arbejde, og derfor er det svært at se logikken i, at det nu gøres mere attraktivt at være på kontanthjælp, endda når man har påtaget sig det store ansvar at være forælder. Vi har svært ved at se meningen i, at man skal have endnu et tilskud, der så bortfalder, nærmest som en straf, det sekund man får sig et arbejde; vi har svært ved at se meningen i, at vi efter årtier med forfejlet integration med for høje ydelser til ikkevestlige indvandrere og for få krav så belønner indvandrerfamilier, der har været på kontanthjælp i årevis, med endnu flere penge mellem hænderne.

Det her lovforslag er et udtryk for et tilbageskridt i dansk socialpolitik, et tilbageskridt i dansk beskæftigelsespolitik og et tilbageskridt i dansk integrationspolitik. Jeg har et par gange på den her talerstol, jeg havde nær sagt prædiket om udfordringerne med åndelig fattigdom: at problemet hos nogle af de her familier, der er fanget på kontanthjælp, jo ikke er materiel nød eller materielt afsavn, men snarere en åndelig fattigdom, hvor man har mistet troen på, at man kan gøre en forskel i sit eget liv, at man kan blive gode rollemodeller for sine egne børn. Den mor på kontanthjælp, som jeg besøgte for nogle måneder siden, havde råd til onlinekasinospil, til en meget, meget dyr husleje og til en lang stribe af streamingtjenester og spilabonnementer. Jeg har svært ved at se, hvordan det kommer børnene til gode, at sådanne forældre nu får 2.000 kr. ekstra mellem hænderne, hvordan en større check kan afhjælpe det problem, at man måske har mistet troen på, at man kan tage ansvar for sit eget liv igen. Der må det jo være vigtigt, at vi har det princip, at vi altid sikrer en overensstemmelse mellem de incitamenter, vi opstiller med den førte politik, og de værdier hos borgerne, som vi gerne vil hylde.

I Liberal Alliance vil vi gerne hylde personlig frihed, personligt ansvar og personlig flid, så man altid har muligheden for at leve en meningsfuld tilværelse, hvor man kan være noget i sig selv og for andre mennesker, og derfor ønsker vi, at der altid er så stor en økonomisk gulerod som muligt ved at gå fra ikke at være i arbejde til at være i arbejde. Der må man sige, at det her seneste påfund fra regeringen og venstrefløjen med det her nye tilskud jo egentlig er udtryk for det modsatte, nemlig at gøre det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse og sikre, at forskellen mellem at være på kontanthjælp og at have et lavtlønnet job svarer til ca. 3.000 kr. om måneden eller 20 kr. i timen ved et fuldtidsjob. Det løser jo ikke de udfordringer, der er nogle steder med åndelig fattigdom – og det er jo nogle vigtige og nogle menneskelige udfordringer – og der er det jo et politisk fattigt svar at sige, at man bare skal sende flere penge. Det er jo egentlig også et udtryk for den idémæssige krise, der befinder sig på venstrefløjen, hvor man altid griber til det sådan mest primitive og nedslidte værktøj i den røde værktøjskasse, nemlig at man bare skal sende flere penge. Der vil jeg gerne slå et slag for, at vi skal afvise den slags åndløse materialisme og det enøjede fokus på pengene og i stedet for se på, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg tror, det i højere grad handler om, at de skal møde færre højere checks fra det offentlige og mindre formynderi og i stedet mødes af nogle medmennesker, der tror på, at de kan tage ansvar i deres egen tilværelse igen – det stik modsatte af, hvad det socialdemokratiske beskæftigelsessystem byder på.

På den baggrund anbefaler Liberal Alliance, hvis nu I skulle være i tvivl, at vi forkaster lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Færre penge fra det offentlige, lyder det. Jeg er lidt nysgerrig på noget: Hvis ordføreren skulle sætte tal på, hvor lavt et rådighedsbeløb man kunne byde en enlig mor med et barn, hvad ville det beløb så være?

Ordføreren.

Jamen modsat Enhedslisten har jeg ikke fokus på rådighedsbeløb; jeg har fokus på den indkomst, man får fra det offentlige. Og jeg kan ikke se problemet i, at en mor på kontanthjælp, der har et barn, får en samlet indkomst efter skat på 15.100 kr. Hvis det er sådan, at man har et lavt rådighedsbeløb, jamen så må man jo nedbringe sine udgifter. Det kan ikke være hele samfundets ansvar, at man har høje udgifter i sin hverdag.

Fru Victoria Velasquez.

Så lad mig spørge på en anden måde: Hvor langt ned skal vi så, for at ordføreren ville finde det problematisk?

Ordføreren.

Vi kan sagtens komme længere ned, uden at jeg finder det problematisk. Noget af det, jeg til gengæld synes er vigtigt, er jo, at vi så sikrer, at tilskyndelsen til at komme i arbejde – den økonomiske gulerod – ikke bare er, at man går fra en meget lav social ydelse til at få et job, men også at skatten for dem, der er i job, er meget lav, og at det ideelt set er sådan, at de første 7.000 kr. er skattefri for alle dem, der er i beskæftigelse. Og det er da en sund arbejderpolitik, som selv Enhedslisten burde kunne tilslutte sig.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Der bliver fra venstrefløjens side talt rigtig meget om rådighedsbeløb i den her debat. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om han kan bekræfte, at hvis man fra politisk side gerne vil forøge et rådighedsbeløb hos mennesker, kan man gøre det enten ved at sætte ydelser op eller ved at sætte skatter og afgifter ned, hvilket også ville have en effekt på folks rådighedsbeløb.

Ordføreren.

Det er korrekt – alt efter hvilken skat man selvfølgelig sænker og frem og tilbage. Men i nogle tilfælde vil det være korrekt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, og dermed er ordførerrækken afsluttet, og jeg skal hermed give ordet til beskæftigelsesministeren.

Mange tak for det, og tak for en spændende debat her de sidste par timer. Det har været en debat, som vi jo også har haft og ført med hinanden i det offentlige rum i efterhånden et ganske godt stykke tid, men som jeg også synes er kommet rundt om mange forskellige ting. Så tak for bemærkningerne, både til de partier, der bakker op om det her lovforslag, og også de partier, der har tilkendegivet, at de ikke bakker op. Jeg er sådan set ikke overrasket over bemærkningerne og den debat, der har været, af det her lovforslag, siden vi landede en aftale tilbage i september måned. Jeg er glad for, at partierne på tværs af Folketinget går så aktivt ind i debatten, og det viser, at vi her taler om en vigtig, men også kompleks dagsorden.

Med lovforslaget ønsker regeringen og aftalepartierne at give en økonomisk håndsrækning til forsørgelsen af de børn, hvis forældre modtager hjælp i kontanthjælpssystemet og er påvirket af kontanthjælpsloftet eller modtager integrationsydelse. Kontanthjælpsloftet, som blev indført af den tidligere regering, betyder, at nogle familier rammes hårdt på pengepungen. Det gælder især enlige forsørgere, men også andre børnefamilier, og i sidste ende går det ud over børnene. Regeringen har en målsætning om, at børn i Danmark uanset deres baggrund og forældrenes situation skal have mulighed for at vokse op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Derfor vil regeringen bekæmpe de afsavn, som børnefamilier måtte lide. Vi har derfor indgået en politisk aftale sammen med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om et midlertidigt børnetilskud – en aftale, der udmøntes med det her lovforslag.

De centrale principper for regeringen er vigtige. Det nye børnetilskud er nemlig blevet udlagt som en lempelse af udlændingepolitikken, fordi en del af målgruppen er familier med ikkevestlig baggrund. Flere mener også, at det ikke længere vil kunne betale sig at arbejde, og at børnetilskuddet derfor ikke bliver til gavn for børnene. Jeg har tidligere sagt det i forskellige sammenhænge, men vil gerne slå følgende fast, så der ikke er nogen tvivl. For det første står regeringen vagt om, at der skal være en tydelig økonomisk gevinst ved at være i arbejde. For det andet står regeringen fortsat fast på den stramme og retfærdige udlændingepolitik. Og for det tredje står regeringen fast på princippet, som det i øvrigt står på de faner, vi vandrer med 1. maj, at der med rettigheder følger pligter.

Det nye midlertidige børnetilskud ændrer ikke på de her principper. Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde, men det skal også være muligt at have en rimelig levestandard i den midlertidige periode, hvor man er uden arbejde, for ellers kan det i sidste ende gå ud over børnene. Der skal således være en balance – en balance, som vi ikke finder i det nuværende ydelsessystem. Derfor mener regeringen, at der lige nu er behov for at give en økonomisk håndsrækning til de børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen, frem til at vi har et bud på et nyt ydelsessystem. Den del skal jeg nok vende tilbage til.

Selv om vi med det her lovforslag indfører et midlertidigt tilskud til de børnefamilier i kontanthjælpssystemet, som har mindst, vil der stadig væk være en gevinst ved at arbejde, f.eks. vil en typisk enlig forsørger med to børn, som får et job og tjener den laveste løn for ufaglærte på HK's område, have en månedlig gevinst på cirka 3.000 kr., og det er vel at mærke forskellen, når der er taget højde for det nye børnetilskud. Det er korrekt, at den her gevinst er mindre, end den ville være uden børnetilskuddet, men jeg synes, at en månedlig gevinst på 3.000 kr. gør en væsentlig forskel, også i forhold til de mennesker, der er i arbejde. Det kan f.eks. betyde, at der er bedre råd til tøj og fritidsaktiviteter for børnene.

Jeg mener selvfølgelig og helt afgjort, at det bedste for børnene er, at mor og far går på arbejde, men jeg er ikke så bekymret for, at forældrene i målgruppen generelt vil gå mindre på arbejde, fordi de får et ekstra tilskud, der kan bidrage til at dække almindelige fornødenheder til deres børn, for det at have et arbejde handler også om andre ting end økonomi, nemlig noget at stå op til om morgenen, at indgå i et arbejdsfællesskab og helt grundlæggende føle, at man gør gavn i det store fællesskab. Og så kan en løncheck bare noget helt andet og bedre end en offentlig forsørgelsesydelse.

Vi mener som sagt også, at med rettigheder følger pligter. For regeringen betyder det, at dem, der kan, skal bidrage. Ledige, der modtager ydelse, skal stå til rådighed for arbejde og en aktiv indsats. Det gælder for alle, også for de børnefamilier, der får gavn af det nye tilskud. Men der er udfordringer, og det ved vi godt i regeringen, f.eks. står alt for mange indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet. Her vil vi stille større krav. Vi mener, at nyankomne og andre udlændinge med et integrationsbehov skal bidrage i 37 timer om ugen for deres ydelse.

Regeringen slækker ikke på udlændingepolitikken, når vi giver et midlertidigt børnetilskud til de børnefamilier i kontanthjælpssystemet, der har mindst. Jeg ved godt, at der er en række borgerlige partier, der forsøger at udlægge det sådan, men jeg vil her gerne slå fast, at det midlertidige børnetilskud ikke ændrer på, at regeringen vil føre en stram og retfærdig udlændingepolitik, hvor der er styr på tilstrømningen, og hvor vi fastholder, at udlændinge skal i arbejde.

For mig at se handler et velfærdssamfund helt centralt og bl.a. om et stærkt sikkerhedsnet, som skaber tryghed for borgerne. Ydelserne skal have et niveau, der både sikrer en gevinst ved at tage et arbejde og samtidig giver en rimelig levestandard i den midlertidige periode, hvor man er uden arbejde. Det er med til at skabe tryghed. Som Olof Palme sagde engang »trygge mennesker tør«, og det handler derfor om en balance, som tilgodeser flere hensyn – en balance, der er fraværende i det eksisterende ydelsessystem.

Samtidig er systemet kompliceret og svært at gennemskue for borgerne. Regeringen mener derfor, at der er behov for et nyt ydelsessystem, som kan sikre de rigtige balancer, og samtidig indrette systemet mere enkelt. Derfor vil regeringen inden længe nedsætte en ydelseskommission, som skal komme med forslag til et nyt ydelsessystem, som kan sikre den helt rigtige balance. Vi håber meget på, at en række af de partier, der i dag har været kritiske over for det midlertidige børnetilskud, vil gå aktivt og konstruktivt ind i den debat om, hvordan vi skaber et ydelsessystem med de rigtige balancer. Frem til at vi har et nyt ydelsessystem, vil vi med det nye midlertidige børnetilskud afbøde nogle af de negative konsekvenser ved kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen.

Til sidst vil jeg takke for den gode debat, vi indtil videre har haft i dag. Det er som sagt en vigtig dagsorden, og her er der selvfølgelig forskellige holdninger og synspunkter på tværs af Folketingets partier. Med det udgangspunkt ser jeg frem til den forestående behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række spørgsmål til ministeren. Den første, der har spørgsmål, er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ministeren nævner balancer, de rigtige balancer. Ministeren nævner, at ved det her forslag, som nu er fremsat, vil man have 3.000 kr. ekstra ved at være i arbejde. Vi skal måske huske hinanden på, at man i dag altså har 18.300 kr., hvis man er enlig forsørger med to børn og er en del af kontanthjælpssystemet, med en gevinst på over 4.500 kr., hvis man tager et arbejde til mindsteløn. Den gevinst ønsker et flertal nu at sætte ned. Så kan man diskutere, om det er en tydelig økonomisk gevinst, man fortsat vil have. Hvis man regner det om i timer, vil man have en gevinst på ca. 18 kr. i timen ved at stå op tidligt om morgenen, og så har man ikke taget højde for, at det måske også koster penge at tage på arbejde, og at man i øvrigt skal have barnepige en gang imellem til at passe børnene, hvis man ikke kommer hjem i rette tid.

Så synes ministeren, at 18.300 kr. er for lidt, siden ministeren ønsker at sætte det beløb op?

Ministeren.

Jeg synes, at 3.000 kr., som er det beløb, en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i et ufaglært HK-job til mindsteløn vil modtage, er en tydelig økonomisk gevinst, og det er jo i øvrigt – det er måske lidt mere i den polemiske ende, men ikke desto mindre – vel at mærke mere end de berømte 2.000 kr., som den daværende statsminister mente at man kunne købe et par sko for.

Jeg synes til gengæld, at spørgerens spørgsmål jo bygger på en grundlæggende præmis om, at der er en masse mennesker, der sidder velkalkulerede og tænker: Kan det her nu lige betale sig for mig? Og jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle af dem; det vil jeg starte med at sige, også bare for at indvarsle en nuanceret debat her. Hr. Hans Andersen ved jo udmærket godt med al den berøring, han har haft med beskæftigelsessystemet, som jeg i øvrigt har meget respekt for, i hr. Hans Andersens arbejde, at mange af de mennesker, der befinder sig på de her ydelser, har enormt mange komplekse problemer og komplekse sager, hvor det ikke alene er viljen til at påtage sig et arbejde, der afgør, om de er i arbejde eller ej.

Hr. Hans Andersen.

Men ministeren svarede sådan set ikke på spørgsmålet, om de 18.300 kr. er et rimeligt niveau. Jeg må bare forstå, at ministeren og også et flertal her i Folketingssalen synes, at de 18.300 kr. er for lidt og man også i dag ønsker at sætte det beløb væsentligt op.

Men det her med de rigtige balancer er ikke opnået endnu, kan jeg forstå, for nu ønsker man at nedsætte en ydelseskommission. Skal jeg forstå det på den måde, at ydelseskommissionen skal nedsættes for at opnå de rigtige balancer, som ikke er opnået endnu? Det må så betyde, at ydelserne skal sættes yderligere op med ydelseskommissionens rapport, når vi på et eller andet tidspunkt får den at se.

Så er det forventningen fra ministerens side, at ydelserne bliver sat yderligere op, når vi ser rapporten?

Tak. Ministeren.

Altså, det er jo i sagens natur svært for mig at svare på, hvad en kommissions anbefalinger vil være, når jeg endnu ikke har nedsat en kommission eller endnu ikke har givet kommissionen det år til at arbejde i. Jeg har ikke nogen forventninger om, at kommissionens resultat entydigt vil være, at ydelserne bliver sat op under et. Jeg har en forventning om, at kommissionen vil kigge på nogle af de ubalancer, vi i dag synes der er: mange knopskydninger i ydelsessystemet, at det er for kompliceret for borgerne at finde rundt i, at der også er for stor variation i nogle af ydelsesniveauerne, hvilket gør, at vi har social eksport ud af de store byer osv. Det er jo alle de spørgsmål, vi gerne vil bede ydelseskommissionen om at hjælpe os med at besvare, og som jeg i øvrigt håber at Hans Andersens parti vil gå konstruktivt ind i drøftelser om.

Tak til ministeren. Den næste, der har et spørgsmål til ministeren, er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. 18 kr. i timen for at gå på arbejde er i Venstres optik ikke en specielt stor belønning, men man må jo forstå, at det er nok for Socialdemokratiet. Vil ministeren svare på, om det beløb bliver endnu lavere efter ydelseskommissionens anbefalinger og de politiske forhandlinger, der kommer til at foregå derefter? Eller vil ministeren åbne op for, at ministeren er klar til at lave en aftale med venstrefløjen, der gør den økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet mindre end 18 kr. i timen?

Ministeren.

Jamen endnu en gang vil jeg sige, som jeg sagde i mit svar til hr. Morten Dahlins partifælle, at det er svært for mig at svare på, hvad en ydelseskommission, der endnu ikke er nedsat og heller ikke har haft det år til at arbejde i, vil ende med at anbefale. Jeg vil til gengæld indtrængende opfordre partiet Venstre til at gå konstruktivt ind i de drøftelser, der måtte komme, på ryggen af det. For jeg tror, at langt de fleste, der har arbejdet med beskæftigelsessystemet, har mødt borgere, som på den ene eller den anden måde er kommet i klemme, fordi de er syge, nogle er måske endda handicappede, nogle har måske endnu mere komplekse problemer og sidder fast i systemet, og at de oplever, at der er store udfordringer med at finde de rigtige balancer – nogle borgere er måske tynget af høj gæld, andre er fanget i høje huslejer og har ikke mulighed for at komme ud af fælden.

Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi får kigget på de her ting under et frem for at fastholde den situation, vi har i dag, hvor det er, at når en borgerlig regering kommer til, nedsætter man ydelserne markant, og når der så kommer en ny regering til, forsøger den at rette op på de nedsatte ydelser, og sådan kan man jo forsætte langt ud i fremtiden. Og derfor tror jeg, at det område vil være bedst tjent med at have et bredt forlig, ligesom vi har det på stort set alle andre dele af beskæftigelsesområdet.

Hr. Morten Dahlin.

Men for at vi kan have nogle meningsfulde forhandlinger, kunne det da være rart at få at vide, hvad ministeren mener, og ikke bare, hvad ministeren tænker at kommissionen kommer til at foreslå. Altså, hvad er regeringens holdning? Kan regeringen politisk stå på mål for, at gevinsten ved at gå fra at være en del af kontanthjælpssystemet og til at stå op om morgenen og gå på arbejde er mindre end 18 kr. i timen? Behøver ministeren vitterlig en kommissions anbefalinger for at kunne svare på, om regeringens politik er, at det er okay, at gevinsten er mindre end 18 kr. i timen?

Ministeren.

Igen: Spørgsmålet synes jeg altså bærer lidt for meget præg af dels en unuanceret tilgang til den her diskussion, dels en præmis om, at hver evig eneste enkeltindivid, der er i vores kontanthjælpssystem eller er på nogle af vores andre ydelser, ene og alene har et selvvalg og kan vælge, om de vil gå i arbejde eller ej i morgen. Hr. Morten Dahlin ved jo godt, og han har jo selv her fra talerstolen fortalt – han har været formand for beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune – at der er rigtig mange, der ikke har det. Det er jo mange af de ting, vi gerne vil tage højde for i den diskussion. Vi synes, der skal være en tydelig økonomisk gevinst ved at være i arbejde, ja!

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en central del af argumentationen, når venstrefløjen og Socialdemokratiet hæver overførselsindkomster, at folk, der er ledige, jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi hører det også nu her fra ministeren. Ikke desto mindre er der 50 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Når de bliver spurgt, om de kan tage et arbejde inden for 14 dage, om de faktisk søger et arbejde, eller om de reelt ønsker sig et job, så er det halvdelen, der ikke kan svare ja til de spørgsmål.

Og der vil jeg så høre ministeren: Når nu ministeren har været minister i måske op til 4 år og har holdt rigtig mange taler om, at der på den røde fane, han går rundt med 1. maj, står noget om både rettigheder og pligter, er det så forventningen, at det har hjulpet, og at det tal på 50 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, vil være lavere?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald den meget klare ambition, at det tal skal være lavere. Og det tal skal jo blive lavere ved brug af en lang række forskellige redskaber på en gang. Vi mener jo, at det er det rigtige at gøre for den næste generation af børn. Vi har kendskab til mange historier fra såvel medierne som de organisationer, der arbejder med familier, der er socialt udfordrede, hvor de beretter om, at der er mange børn, der lider afsavn. Og det er derfor, vi har lavet et midlertidigt børnetilskud, indtil en ydelseskommission kan fremlægge et samlet bud på, hvordan det kan skrues sammen. Og der vil jeg også invitere hr. Ole Birk Olesens parti til at deltage i de drøftelser, vi skal have om det.

Men når det handler om borgere, der er nytilkomne til Danmark, skal der jo også mere til, og der vil vi bl.a. indføre en pligt til at bidrage i 37 timer. Vi mener, der skal stilles øgede krav til de folk, der er i beskæftigelsessystemet. Vi mener også, at der ude i kommunerne skal være bedre muligheder for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Der er jo efter min mening alt for stor forskel på, hvor dygtig man er rundtomkring. Jeg var oppe at besøge jobcenteret i Hjørring for ikke så lang tid siden, hvor de jo er rigtig dygtige, fordi de har investeret i beskæftigelsesindsatsen. Så er der andre steder, hvor man ikke investerer i beskæftigelsesindsatsen, og hvor det går dårligere.

Tak til ministeren. Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er jo rigtig, rigtig fint, at ministeren har ambitioner, og det har folk på venstrefløjen og i Socialdemokratiet jo altid haft. Men det bliver jo sjældent til noget. Og selv om man holder mange taler om, at ret og pligt hører sammen, og at rådighedsreglerne jo sørger for, at alle, der ikke er i arbejde, men står til rådighed for arbejdsmarkedet, faktisk også står til rådighed for arbejdsmarkedet, så sker det jo ikke. Og tallet for, hvor stor en andel der ikke står til rådighed, har formentlig aldrig været større, end det er nu om stunder.

Så spørgsmålet er: Hvad vil ministeren gøre for faktisk at få folk til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når de har meldt sig ledige, og hvor langt vil tallet kunne komme ned efter ministerens store indsats på det her område om 3 eller 4 år?

Ministeren.

Tak for det. Altså, jeg bliver nødt til at korrigere hr. Ole Birk Olesen, for det er jo ikke rigtigt, at det ikke virker. Altså, den aktive arbejdsmarkedspolitik, som man har opereret med fra 1990'erne og frem, har jo vist sig at virke. Den har også virket under borgerlige regeringer, hvor man har anvendt den, og i borgerlige kommuner for den sags skyld. Den virker rent faktisk, og det er en årsag blandt mange til, at vi over de sidste mange årtier har fået sikret, at der er så mange mennesker i beskæftigelse, som der er i dag.

Jeg nævnte før nogle af de tiltag, som den her regering arbejder med, og det er bl.a. pligt til at bidrage i 37 timer. Hr. Bent Bøgsted var tidligere i debatten inde på hele projektet »Flere skal med«, og det kommer vi også til at udvide, for jeg tror, at en af årsagerne til, at der er så mange på kontanthjælp, som ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, også er, at der er rigtig, rigtig mange med komplekse udfordringer og komplekse problemer – endda syge, som er fanget i kontanthjælpssystemet, og som egentlig ikke burde være der.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Ministeren sagde, at en del af målgruppen ville være udlændinge, og det er vel en underdrivelse, for det er jo størstedelen af pengene – 70 pct. – der vil gå til udlændinge, som udgør 63 pct af modtagerne. Kan ministeren bekræfte, at det er størstedelen af de 300 mio. kr., som kommer til at gå til udlændinge?

Derudover undrer jeg mig lidt over det her med ydelseskommissionen. Ministeren siger nu, at når man har nedsat den og har bestemt, hvad den skal omfatte, så har den 12 måneder til at arbejde i, men det er jo i direkte modstrid med, hvad SF's formand, fru Pia Olsen Dyhr, siger. Hun sagde den 9. august – jeg citerer:

»Som vi har aftalt i forståelsespapiret, skal ydelseskommissionen være færdig, senest et år efter at forståelsespapiret blev indgået. Det skaber jo en klar bagkant, så der er ingen tvivl om, at regeringen har travlt«.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Er det fru Pia Olsen Dyhr, som tager åbenlyst fejl, eller er det ministeren, som tager fejl, med hensyn til hvornår den her ydelseskommission skal være færdig?

Ministeren.

Altså, jeg tror, at det også er i fru Pia Olsen Dyhrs interesse, at ydelseskommissionen får tid til at arbejde, og at den får det år til at arbejde i, som den er blevet tiltænkt. Så jeg tror ikke, der er nogen stor uenighed mellem fru Pia Olsen Dyhr og mig i det her spørgsmål. Hvis ordføreren også ser i lovforslaget, så er der indsat en udløbsbestemmelse, som er sommeren 2021, så det giver god tid til, at ydelseskommissionen både kan nå at arbejde i det år, som det er tiltænkt den, at den kan afrapportere, og at der kan være politiske forhandlinger inden udløbet af det her midlertidige børnetilskud. Så jeg tror ikke, at der er nogen uenighed mellem SF's formand og regeringen på det her punkt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ministeren svarede ikke på den anden del af spørgsmålet, og det vil jeg gerne give ministeren mulighed for, altså om han kan bekræfte, at størstedelen af de 300 mio. kr. vil gå til udlændinge.

Derudover vil jeg da anbefale, at man sætter sig ned og får snakket med SF, for det er jo en klar udmelding fra formanden for SF, når hun siger, at man har aftalt i forståelsespapiret, at ydelseskommissionen skal være færdig, senest 1 år efter at der blev indgået aftale om forståelsespapiret. Der var ikke noget som helst om, hvornår den her kommission ville blive nedsat, så der er tydeligvis en uenighed mellem regeringen og dens støttepartier på det her område.

Men jeg vil gerne give ministeren mulighed for også at svare på den første del af spørgsmålet. Tak.

Ministeren.

Som sagt tror jeg ikke, at der er nogen uenigheder. Hvis der skulle være en uenighed, er jeg også ret overbevist om, at vi til syvende og sidst i fællesskab har en interesse i, at en ydelseskommission får den tid til at arbejde, som den bør have, og det har vi jo fastsat til at være 1 år.

Ellers kan jeg bekræfte hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål, hvilket jeg i øvrigt også har gjort skriftligt og har været ude og sige i pressen osv., nemlig at 63 pct. af målgruppen er ikkevestlige.

Tak. Den næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Socialdemokratiet og ministeren taler meget om, at ret og pligt skal hænge sammen. Det er jo sådan en god, ikke bare socialdemokratisk værdi, men i virkeligheden også et udgangspunkt for vores velfærdssystem og for vores velfærdssamfund. Når vi diskuterer her i dag, taler vi meget om incitamenter – skal der mere pisk til, skal der mere gulerod til? Noget af det, vi ikke taler så meget om, er det, som ministeren selv fremfører med ret og pligt, altså det værdigrundlag, som vores velfærdssystem baseres på, og som jo også tydeligt afspejler sig i de tal, vi kan se, hvor en meget stor andel af de mennesker, der er kommet fra særlig de muslimske lande – vi regner dem ofte som ikkevestlige lande – ikke integrerer sig på vores arbejdsmarked, til trods for at vi jo kan se, at folk kommer hertil fra østeuropæiske lande uden at kunne et ord dansk, uden at kunne et ord engelsk, og meget let integrerer sig på vores arbejdsmarked.

Når vi har den her diskussion i dag, og når vi kan se, at mere end 70 pct. af de penge, som nu skal afsættes, kommer til at gå til udlændinge, så afspejler det jo nok i høj grad, at vi har et kulturelt problem, som ikke bliver løst på nuværende tidspunkt.

Jeg bliver nødt til at spørge: Mener ministeren, at det er et udtryk for det, som bør være, og som i hvert fald i valgkampen var nogle af Socialdemokratiets vigtigste værdier, nemlig ansvarlighed og retfærdighed, at vi nu skal give endnu flere penge til mennesker, som åbenlyst ikke deler vores værdier?

Tak til ordføreren. Det er ministeren. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg må starte med bare at korrigere. Folk må jo selv vurdere, om det er et udtryk for, at det er for meget eller for lidt, men det er jo bare sådan, det er, nemlig at det er 63 pct. af det her midlertidige børnetilskud, der kommer til at gå til ikkevestlige.

Jeg mener jo faktisk, at fru Pernille Vermund har ret, når hun siger, at rettigheder og pligter skal følges ad. Det er også derfor, at vi har tænkt os at introducere en pligt til at bidrage i 37 timer. Jeg synes også bare, at der hører balancer med i den her debat. Nogle af de evalueringer, der er lavet af eksempelvis de lave ydelser, der blev introduceret tilbage i 00'erne, viste, at der var nogle positive gevinster ved dem på den korte bane, men nogle af de negative effekter af de lave ydelser, starthjælp m.v., var jo, at man så, at der var et markant fald i andelen af børn i ikkevestlige familier, som blev sendt i daginstitution. Det er bare for at give et eksempel. Det har jo været med til at hæmme integrationen. Det er jo i øvrigt en af de andre årsager til, at den her regering ønsker, at flere med ikkevestlig baggrund, flere indvandrerbørn, skal i daginstitution, for hvis ikke de kommer det, så hæmmer det deres sprogkundskaber og deres evne til at forlade folkeskolen på en ordentlig måde.

Tak til ministeren. Det er fru Pernille Vermund i anden runde. Værsgo.

Jeg vil helst ikke korrekse ministeren, men ifølge ministerens egne tal er det 63 pct. af familierne, men mere end 70 pct. af de afsatte midler, når vi taler ikkevestlige indvandrere og udlændinge. Så mere end 70 pct. kommer til at gå til udlændinge ifølge ministerens egne tal.

Må jeg bare bede ministeren forholde sig til noget. Mener ministeren, at det er en forudsætning for at bevare vores grundlæggende velfærdssystem, at de mennesker, der er omfattet af velfærdssystemet, deler værdier om, at ret og pligt hænger sammen, altså at man skal være ansvarlig over for de midler, man får?

Tak til ordføreren. Det er ministeren. Værsgo.

Det deler vi til fulde. Det er jo en af de væsentligste årsager til, at Socialdemokratiet og regeringen også mener, at der er grænser for, hvor mange der kan komme til Danmark, og hvor hurtigt de kan komme til Danmark, fordi vi har et velfærdssamfund, der bygger på rettigheder og pligter, og hvor tingene skal hænge sammen. Det er også derfor, at vi har tænkt os at indføre en ret til at bidrage for mange af dem, der er kommet til Danmark. Vi kan se, at der efter 3 år i Danmark kun er en erhvervsfrekvens på 18 pct. blandt kvinder. Det synes vi er for lidt. Vi mener også bare, at tingene skal kunne hænge sammen for de børn, der er, og at vi ikke skal gøre deres integrationsudfordringer større, ved at de lider for store økonomiske afsavn.

Tak til ministeren. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ministerens tale. Derudover vil jeg også gerne kvittere for samarbejdet og for, at ministeren tager det her emne ret alvorligt, og at han tager de problemer, der er forbundet med fattigdom, ret alvorligt. Jeg synes lidt, at vi hører et meget sjældent hensyn til den ufaglærte kassedame, i forhold til hvordan det plejer at være fra højrefløjens side. Det er til trods for, at vi ser, at der for selv langtidsledige, som kommer i arbejde, allerede inden for de første 2 år er et løft på 12 pct. i reallønnen.

Så jeg vil bare starte med at høre, om ministeren har hørt nogen indvendinger fra den ufaglærte kassedame eller fra hendes fagforening HK omkring, at vi sætter en bund på kontanthjælpen for de mennesker, det drejer sig om – uddannelseshjælpen og integrationsydelsen.

Ministeren.

Jeg har ikke hørt nogen indvendinger fra hverken HK eller 3F eller andre fagforbund, som måtte organisere ufaglærte. Blandt langt de fleste, jeg selv kender, som også arbejder i job og har gjort det det meste af deres liv for noget, der minder om overenskomstmæssige mindstelønninger, er der ikke nogen overhovedet, i hvert fald ikke nogen, jeg har mødt – om de eksisterer derude? det gør de nok, men det er ikke nogen, jeg nogen sinde har mødt – der spekulerer i, om det bedre kan betale sig at være på kontanthjælp. Jeg vil dog til gengæld sige, at jeg da helt klart tror, at der vil være folk, man kan finde rundtomkring, som godt kan reagere, hvis der er for smalt mellem det at være på kontanthjælp og det at være i arbejde på mindsteløn. Men jeg har ikke hørt nogen af de ufaglærte gruppers fagforeninger sige det, og jeg har heller aldrig selv mødt nogen. Men jeg skal absolut ikke afvise, at synspunktet er derude et sted i landet.

Fru Victoria Velasquez.

Tak. Jeg glæder mig over, at ministeren heller ikke har hørt det. Jeg har også kun hørt fra de forskellige fagforeninger og personer, at de er glade for, at det at blive arbejdsløs ikke er det samme som social deroute, og at vi faktisk gør op med noget af den ulighed. Vi ændrer jo rent faktisk på Gini-koefficienten med den her aftale og mindsker uligheden.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt til det, ministeren sagde, altså at vi skulle udvide »Flere skal med«. Det synes jeg jo lyder meget positivt, i forhold til at folk ikke skal sidde fast på kontanthjælp, men skal visiteres videre. Vil ministeren ikke fortælle lidt mere om den del?

Det har ministeren ½ minut til. Værsgo.

Jeg lover at overholde det den her gang. Grundlæggende refererede jeg dybest set til, at vi går i gang med »Flere skal med 2« her lige om lidt. Jeg synes også, at man bare må kvittere for, at »Flere skal med« jo var noget, der kom til verden bl.a. på grund af hr. Bent Bøgsted. Det har været en meget stor succes både for dem, der har været i berøring med det, og hvad angår tallene. Det er også derfor, at vi går i gang med »Flere skal med 2«. Men det er jo også vel vidende, at der er rigtig, rigtig mange, der befinder sig i vores ydelsessystem, som ikke burde være der.

Tak. Den næste spørger er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren, tak for omtalen. Det er altid positivt, så tak for det. Jeg ser frem til, at »Flere skal med 2« rigtig bliver sat i værk og kommer i gang. Der er sikkert mange, der vil finde ud af, at de hører til i et forkert system.

Men det, jeg godt vil lidt ind på, er, at den nye lov om hjemsendelses- og overgangsydelse træder i kraft den 1. januar. Nu er det integrationsydelsen, vi snakker om. Det er sådan lidt dobbeltkonfekt. Men hvorfor er det så vigtigt, så ministeren skal tildele ekstra børnetilskud til indvandrere, der egentlig står til, at de skal hjemsendes? De skal sådan set ikke ind på det danske arbejdsmarked eller i det danske system, netop fordi de får en hjemsendelsesydelse her fra den 1. januar. Hvorfor skal de så have et ekstra børnetilskud? Er det ikke bedre at sige, at vi skal gøre en ekstra indsats for at få dem hjem hurtigst muligt?

Ministeren.

Jeg deler fuldstændig hr. Bent Bøgsteds synspunkt, som andre også har givet udtryk for, nemlig at dem, der ikke skal være i Danmark, og som dybest set venter på at rejse hjem, skal rejse hjem så hurtigt, som de overhovedet kan. Det, der desværre også nogle gange er et kedeligt faktum, er, at rigtig mange ikke har mulighed for at rejse hjem før om rigtig, rigtig mange år. Der synes jeg, det er vigtigt, at man, mens folk er her, sørger for, at deres børn heller ikke skal lide for store afsavn, sådan at deres integration, hvis de – altså børnene – af den ene eller anden årsag ender med at måtte blive her, ikke er blevet hæmmet fra starten af. Det var en drøftelse, da vi lavede aftalen. Om der er fundet den rigtige balance, tror jeg at man sikkert altid kan diskutere. Det er jo også det, vi skal have nogle kloge mennesker i en kommission til at hjælpe os med. Men det er i hvert fald en del af baggrunden for det.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er sådan lidt underligt. Der bliver sagt, at de ikke kan rejse hjem. De kan ikke rejse hjem til Syrien, de kan ikke rejse hjem til Somalia, eller hvor de nu kommer fra. Det, der er lidt underligt, er jo, når man ser, der er et stigende antal af dem, der måske har fået lov til at blive i Danmark, der siger, at de er flygtninge og ikke kan rejse hjem til deres land, som godt kan rejse på ferie til Syrien. Der er ingen problemer. Der er mange steder i Syrien, hvor det er forsvarligt at være. Folk kan godt rejse på ferie til Syrien. Men de her kan ikke rejse hjem. Er det ikke sådan lidt modsigende?

Ministeren.

Jo, i de sager, hvor man oplever det, er det da i den grad selvmodsigende, og det burde heller ikke kunne forekomme. Jeg ved, vi har en knalddygtig udlændinge- og integrationsminister, der også er optaget af det her spørgsmål. Jeg ved også, at han er optaget af det i en sådan grad, at han helt sikkert også gerne vil drøfte det videre med bl.a. Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Så er det fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg bed mærke i, at ministeren nævner det her med, at nogle har et stort integrationsbehov. Det er jo sådan en mærkelig omskrivning. Jeg vil bare have ministeren til at bekræfte, om dem, som ministeren mener har et såkaldt stort integrationsbehov, er kommet hertil fra de muslimske lande?

Ministeren.

Det er det også. Det kan også være folk, der er kommet hertil fra andre lande, uanset hvor det måtte være. Vi har også folk, der er kommet hertil fra afrikanske lande, hvor kristendommen er den mest dominerende religion og de har alligevel en meget lav beskæftigelsesfrekvens. Jeg tror, at det i meget høj grad kan afhænge af forskellige ting, men faktum er, at der er nogle grupper, som er meget langt væk fra, hvad kan man sige, det danske samfund og danske værdier og en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, og det mener jeg helt grundlæggende er en kæmpe udfordring for Danmark og noget, vi skal gøre noget ved. En af måderne, vi gerne vil sørge for, at der bliver gjort noget ved det på, er jo, at deres børn, hvis de har lovligt ophold her, skal i daginstitution, de skal lære sproget, de skal i skole, de skal se deres mor og far gå på arbejde eller om ikke andet ud til en aktivitet hver evig eneste morgen. Det er sådan, vi gerne vil sikre, at vi får knækket nogle af de desværre indgroede integrationsudfordringer, vi har.

Fru Mette Thiesen.

Okay, det, jeg så må forstå på ministeren, er, at man efter 40 års totalt forfejlet udlændingepolitik stadig mener – det må jeg forstå på ministeren, og nu vil jeg gerne have ministeren til at bekræfte det – at det vil give de her mennesker, der er kommet hertil, et incitament til at integrere sig i det danske samfund, hvis man giver dem flere penge. Det vil jeg gerne bede ministeren bekræfte.

Ministeren.

Jamen jeg tror som sagt, at det bare er mere komplekst, end at folk alene på grund af økonomien enten er i arbejde eller ikke er i arbejde. Det spiller da helt sikkert en rolle, men det er ikke kun det. Apropos den gruppe, som fru Mette Thiesen spørger ind til, ved vi, at det i meget høj grad er sociale og kulturelle barrierer for kvindernes vedkommende, der gør, at de ikke er i arbejde eller ude at deltage i alle mulige andre aktiviteter. Det er derfor, vi tror, at der skal nogle andre ting til end en egentlig fattiggørelse af familierne. Her handler det jo om de rigtige balancer. Om vi har fundet de rigtige balancer med det her, er jeg ikke sikker på, men det er i hvert fald et bidrag til at sørge for, at færre børn lider for store afsavn.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.