Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om Seniorpensionsenheden.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 29.04.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på over for dem, som ikke har prøvet det endnu, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler, og det gælder både ministertaler og ordførertaler og korte bemærkninger, afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. Man vil som normalt kunne se den resterende taletid nederst til højre på afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, og tak for, at formanden lige orienterede om de nye regler. Der sker jo noget hele tiden, og det er supergodt, at vi kan blive enige om, hvordan vi gør tingene

Det her lovforslag drejer sig ikke om selve seniorpensionen – den har vi jo sådan set vedtaget, og det er en rigtig god lov. Men når det er sagt, vil jeg da stadig væk glæde mig over at høre, når man snakker med folk derude, at der er flere, der har fået tilkendt seniorpension. Det er en ordning, de er rigtig glade for, og det er også en ordning, som hjælper mange, både nu og i fremtiden, og det kan vi da i fællesskab glæde os over – os, der har været med til at forhandle det på plads.

Hvis man sammenligner den med seniorførtidspensionen, som jo aldrig nogen sinde for alvor kom rigtig godt i gang, vil jeg sige, at jeg i hvert fald vil håbe, at det her vil hjælpe mange, mange flere og give en mere ensartet behandling og tilkendelse af seniorpension end det skete med seniorførtidspensionen. Det må aldrig nogen sinde afhængige af, i hvilken kommune du bor. Det skal afhænge af, om du er syg nok til at få den tilkendt eller ej, og ikke af, hvor du tilfældigvis har bosat dig eller er født. Derfor tror jeg også på, at det bliver mere ensartet, når tilkendelsen nu kommer til at ligge ved en seniorpensionsenhed under ATP, som det her lovforslag drejer sig om.

Når vi så med dette lovforslag har enheden på plads, bliver det næste selvfølgelig at få det overført fra den midlertidige ordning ved kommunerne, sådan som det er nu, og så til den permanente ordning ved seniorpensionsenheden, som starter den 1. januar 2021. Og det arbejde omkring loven forventer vi så at tage fat på til efteråret. Jeg både tror og forventer, at samarbejdet mellem kommunerne og seniorpensionsenheden vil komme til at fungere rigtig godt til gavn for dem, vi selvfølgelig skal hjælpe, og dem, som det drejer sig om, nemlig de syge seniorer, som har det rigtig skidt og er så syge, at de ikke kan arbejde, og som har brug for den her ordning.

Med de ord støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får den administrative ramme på plads for fremtidens seniorpension. Vi sikrer dermed, at alle nedslidte seniorer uanset branche får ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det har været vigtigt for Venstre med seniorpensionen at sikre, at hvis man er nedslidt og ikke kan arbejde, så skal man ikke arbejde. Det har samtidig været vigtigt for Venstre, at Seniorpensionsenheden bliver en selvstændig, økonomisk uafhængig myndighed og med dette lovforslag får ansvaret for tilkendelsen af seniorpension fra den 1. januar 2021. Tilkendelsen må nemlig ikke være afhængig af ansøgerens postnummer, og det opfylder dette lovforslag ved at sikre etableringen af en selvejende institution. Med en selvstændig seniorpensionsenhed sikrer vi lige vilkår for alle dem, der søger om seniorpension.

Seniorpensionen har allerede bevist sit værd ved at have et stort ansøgertal – over 1.000 borgere har allerede ansøgt om seniorpension i løbet af årets første 5 uger. Det er langt flere end den tidligere seniorførtidspension, som vi må erkende ikke havde den effekt, som vi havde tænkt den skulle have. Fremtidsudsigterne for retten til seniorpension for nedslidte ser altså lyse ud. Seniorpensionen adskiller sig fra seniorførtidspensionen ved at have meget klare krav; det drejer sig om tre simple krav, der er ikke så meget at være i tvivl om. Hvis man nu alligevel er usikker, bidrager den selvstændige enhed til at vejlede borgere i ansøgningsprocessen, og det muliggør en højere sandsynlighed for, at borgere i målgruppen for seniorpension også bliver vejledt korrekt, og det betyder i sidste ende, at flere vil få tildelt en seniorpension. Flere nedslidte vil altså blive hjulpet væk fra arbejdsmarkedet på en værdig måde, og med det in mente støtter Venstre dette lovforslag. Tak.

Tak. Der er ikke spørgsmål til Venstres ordfører, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Nu er der blevet sagt mange kloge ord tidligere af de to kolleger, der fortalte lidt om seniorenheden. Men det er jo vigtigt for Dansk Folkeparti, at seniorpension kommer til at fungere, som den skal. I en overgangsperiode er der jo lagt op til, at KL, altså kommunerne, skulle vurdere, om folk kunne få seniorpension, indtil seniorpensionsenheden kom på plads. Det er det, den gør med den her lov, så den er klar til at tage over 1. januar. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, og det har hele tiden været det, at folk skal have samme behandling, uanset hvor i landet de er, og uanset hvilken kommune de er i. Der skal være den samme behandling og den samme måde, man afgør sagen på. Det er det, vi kan opnå ved at lægge det ét sted, altså i seniorpensionsenheden her. Indtil da er det så kommunerne, der løfter opgaven.

Desværre må vi så lige erkende – det kan jeg ikke lade være med at sige – at lige nøjagtig i den her periode under corona er der faktisk mange, der er blevet skubbet til side, og som ikke har kunnet få en afgørelse. Derfor håber jeg da også, at ministeren hurtigst muligt igen får lukket op for jobcenterets behandling af dem, der ansøger om seniorpension. Det gælder for øvrigt også førtidspension, nemlig at man hurtigst muligt får lukket op. Nu er der lagt op til, at man skal lukke samfundet noget mere op, og så er der vel ingen grund til, at jobcentrene ikke også kan lukke op på fuld kraft, så vi kan få det i gang igen. Men der er også muligheder for, at man selvfølgelig kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen, der er truffet i seniorpensionsenheden. Det er også sådan, at hvis man er utilfreds med en afgørelse, som kommunen har truffet, så kan man klage over det igen, når seniorpensionsenheden er oppe at køre. Man kan få det afprøvet der for en sikkerheds skyld, hvis nu det er sådan, at man føler, at man har fået en uretfærdig behandling. Så kan de tage over.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det, der er blevet opnået med det her, er udmærket, og vi er enige om, at det skal kunne fungere fra 1. januar. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til De Radikales ordfører. Det er fru Samira Nawa.

Tak. Det var i december sidste år, at vi indførte selve seniorpensionen, en rigtig god og vigtig ydelse, som jeg ved er populær, og som rigtig mange er glade for. Det lovforslag, som vi behandler i dag, drejer sig om, at der skal etableres en ny selvstændig og landsdækkende myndighed til tildeling af seniorpensionen, og det har været en vigtig prioritering for Radikale Venstre. For tilkendelse af seniorpension må ikke afhæge af, hvor i landet man bor.

Jeg kan derfor meddele, at Radikale Venstre bakker op om dette lovforslag.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken til Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Karsten Hønge.

Seniorpensionen lader meget tilbage at ønske, og vi glæder os i den grad til at se regeringens udspil til en pension, der anderledes både tager hånd om de nedslidte og adresserer det uretfærdige i, at det ikke afspejles i pensionsalderen, hvornår man er startet på arbejde. De to udfordringer glæder vi os til at se blive behandlet i regeringens udspil, som skulle komme senere på året.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om seniorpensionen, og jeg vil bare igen bekræfte SF's holdning til det. Det opfatter vi som milde gaver til middelklassen og den højere middelklasse uden nogen, stort set, mærkbar beskæftigelsesmæssig effekt. Men man havde partierne imellem åbenbart penge i overskud, og så syntes man, at de skulle bruges til at forgylde tilværelsen for middelklassen og den højere middelklasse.

Men uanset det, så skal ordningen jo administreres, og det er en god idé at have en samlet enhed. Der er for meget landslotteri over det, når de her afgørelser ligger ude hos kommunerne. Vejen hen imod at få den her centrale placering har været noget ujævn, mens den har været på tålt ophold i kommunerne, hvor de jo ikke har lagt skjul på, at de var temmelig trætte af at skulle administrere det et stykke tid, inden det så bliver overtaget. Men det er så det, vi gør i dag: finder en fælles administrationsenhed, der så forhåbentlig også kan sikre både en hurtigere behandling og en mere ensartet behandling.

Så SF støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg har blot et ønske om, at SF's ordfører, hr. Karsten Hønge, vil uddybe bemærkningerne om, at seniorpensionen og aftalen om seniorpensionen er sådan en aftale, hvor vi forgylder middelklassen og den højere middelklasse. Det er ikke min oplevelse af den aftale, vi har lavet om seniorpension. Jeg synes sådan set, at seniorpensionen og seniorpensionsaftalen er en rigtig, rigtig god aftale. Den hjælper nedslidte mennesker på en værdig måde til at komme væk fra arbejdsmarkedet og over på en ydelse, som faktisk svarer til en førtidspension. Så hvori består den her forkælelse af den højere middelklasse?

Ordføreren.

Fejlen i, at jeg ikke sagde det tydeligt nok, må ligge helt på min side – jeg tror, jeg sagde det. Jeg talte på det tidspunkt alene om seniorpræmien og ikke om seniorpensionen. Seniorpensionen synes vi er bedre end det, vi havde før, og det er rigtig fint, og derfor er vi tilhængere af det. Men seniorpræmien er vi ikke tilhængere af. Den synes vi er en foræring til den højere middelklasse. Det var altså kun de 43.000 kr. skattefrit og året efter de 25.000 kr. skattefrit, jeg talte om var en gave til middelklassen, for der er ikke noget, der sandsynliggør, at det skulle have nævneværdig beskæftigelsesmæssig effekt. Så hvorfor dog forære de penge væk? Det var kun den afgrænsede del, jeg omtalte som gaver. Resten af seniorpensionen har et andet publikum; det er helt rigtigt.

Hr. Hans Andersen.

Tak for uddybningen, og jeg skal beklage, hvis det var undertegnede, som ikke hørte godt nok efter. Men der er vi så stadig væk lodret uenige. Jeg synes, at den seniorpræmie, der er lavet, er rigtig, rigtig god. Den understreger og anerkender sådan set det behov, vi har, nemlig at flere mennesker arbejder lidt mere i det her land og meget gerne også, når man har rundet pensionsalderen. Så jeg kan slet ikke forstå, at SF slynger de her voldsomme angreb ud på de mennesker, der faktisk stadig væk yder en indsats.

Ordføreren.

Men jeg redegjorde ned i detaljer, synes jeg da selv, for det under førstebehandlingen, hvor jeg havde tallene – dem har jeg så ikke lige med mig i dag – på de forudsigelser, som man havde for, hvem det var, der ville gøre brug af seniorpræmien, ikke seniorpensionen, og seniorpræmien havde kun marginalt beskæftigelsesmæssig effekt. Der var stort set ingen, man forventede der på grund af det ville arbejde længere. Det var i høj grad de mennesker, der i forvejen ville lægge nogle år til - typisk kunne det være gymnasielæreren, der i forvejen havde tænkt sig det; folk med et spændende arbejdsliv med stor bestemmelsesret over deres eget liv også på arbejdet - der oveni nu fik den her skattefri præmie på henholdsvis 43.000 kr. og 25.000 kr. I det, vi lagde til grund dengang, da vi behandlede det, kunne man dårligt se nogen effekt i det, og jeg tror ikke, at tingene har ændret sig.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Nu regner jeg ikke med, at seniorpension sådan har noget med det her lovforslag at gøre – det er så noget andet. Men jeg er overrasket over, at hr. Karsten Hønge mener, at en sosu-assistent, der har valgt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, eller en murerarbejdsmand, der godt kan klare det lidt længere, er med i den højere middelklasse. Det havde jeg egentlig ikke troet at SF mente. For så vil jeg gerne vide, hvem det så er, der ikke er med i den højere middelklasse. For det er måske nogle helt andre. Jeg kender faktisk en hel del ufaglærte, der har en meget høj løn, og det vil sige, at så er de jo med i den højere middelklasse. Det er bare lidt overraskende, at hr. Karsten Hønge mener, at f.eks. en sosu-assistent i hjemmeplejen skulle være den højere middelklasse.

Ordføreren.

Jamen der er ingen grund til, at hr. Bent Bøgsted er overrasket, for jeg er sikker på, at hr. Bent Bøgsted sad i salen, da vi diskuterede det under førstebehandlingen, hvor vi gik ned i detaljerne omkring det her. Det er jo ikke en længere klasseanalyse, jeg skal ud i her, om, hvorvidt en sosu-assistent er placeret det ene eller det andet sted. Det er jo indlysende for enhver, er jeg helt sikker på – også for hr. Bent Bøgsted, og så har vi alle med – at en sosu-assistent ikke tilhører den højere middelklasse.

Vi havde et materiale, for at tage stilling til seniorpræmien, som jo rigtigt nok ikke er en del af det her, men det er hele diskussionen omkring pension jo heller ikke – det er, fordi diskussionen har grebet om sig. Det, vi diskuterer i dag, er alene placeringen af, hvor det skal administreres, og det er vi jo tilhængere af.

I forbindelse med det kommer der bemærkninger om ordningen i det hele taget. Og den her ordning vil langt hen ad vejen stort set blive taget imod, altså præmien, af mennesker, som netop har gode faste job. Og det er ikke ret mange af de ufaglærte, der kan lægge ekstra år til deres arbejdsliv. Det er derfor, den har det her ret klare sociale sigte, præmien, altså at den rammer den højere middelklasse.

Hr. Bent Bøgsted.

Men stadig væk: Jeg kender en del sosu'er, der bliver ved, efter de har nået pensionsalderen. Jeg vil bare gerne have beskræftet igen, at hr. Karsten Hønge mener, at sosu-assistenter hører til den højere middelklasse.

Ordføreren.

Arh, det er jo et pjatspørgsmål.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fra Enhedslisten. Fru Jette Gottlieb, værsgo.

Tak for det. Så vil jeg tillade mig at snakke om seniorpensionsenheden, som det her lovforslag handler om, og som er den administrative del af retten til seniorpension for nedslidte.

Enhedslisten er enige i, at det er vigtigt, at have en selvstændig, landsdækkende, ensartet, behandlende enhed. Og det har vi også fremført, da vi snakkede om seniorpensionen. Men desværre er det her lovforslag altså blevet noget rod, for i virkeligheden er vi ude i en situation, hvor der er fire instanser, der skal involveres i, hvordan det her skal komme i stand. Og det synes jeg ikke er gunstigt for borgere, som har et nedslidningsforhold, og som i øvrigt er sårbare på mange forskellige måder.

Vi har, at kommunerne skal vejlede og bistå borgerne med ansøgningen og kontakten til seniorpensionsenheden. Og dermed har kommunerne et stort arbejde med at få sagen oplyst og sørge for, at de relevante sagsakter bliver videresendt og alle de ting. Det er selvfølgelig fint nok, men det betyder alligevel, at når vejledningsansvaret og sagsbehandlingen på den måde ligger i kommunen, så sender man det så over til seniorpensionsenheden, som så har det overordnede ansvar for den konkrete sagsbehandling og afgørelse i alle sagerne, og som fastsætter serviceniveau, kvalitet og svarfrister osv. for sagsbehandlingen. Men det er ATP, der udfører sagsbehandlingsarbejdet, hvor kommunen i forvejen har lavet det store bidrag med at oplyse sagen og vejlede borgeren osv. Og så kommer Udbetaling Danmark ind til sidst og skal udbetale pengene.

Det giver en meget rodet sagsgang, og jeg ser meget frem til at få en eller anden klar tilkendegivelse af, hvordan det kommer til at fungere i praksis. For lige nu synes jeg, det ser meget rodet og meget bureaukratisk ud, og at det også kommer til at medføre en hel del dobbeltarbejde. Og så er det derudover ikke nogen særlig brugervenlig konstruktion. For der er jo nogen, der skal bruge de her systemer og søge ind og finde ud af og alle de der ting. Men de har ikke nogen politikere, de kan stille til ansvar, hvis der bliver lavet en fejlbeslutning, så derfor er det bekymrende.

Så kan vi jo se, at den selvstændige bestyrelse for seniorpensionsenheden skal være nøjagtig de samme mennesker, som sidder i bestyrelsen for ATP. Men det gør den jo inhabil i det omfang, de skal vejlede og behandle hinandens beslutninger, så jeg forstår ikke helt, hvad ideen er i at have to niveauer, når det er de samme mennesker, der sidder der. Men det håber vi ministeren kan forklare. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan huske, at det her var et rigtig, rigtig væmmeligt stykke arbejde, som blev kastet mellem forskellige enheder. Kommunerne ville ikke have det, ATP ville ikke have det. Der var simpelt hen ingen, der ville påtage sig opgaven, og derfor kan jeg godt forstå, at vi har været under pres, når vi skal udforme en ordning. Men det, der er kommet ud af det, er altså noget rod.

Så er der et spørgsmål om, hvilke saglige, faglige krav der er til de sagsbehandlere, der skal behandle ansøgningerne og træffe afgørelserne. Det er jeg noget bekymret over. Det bør selvfølgelig være uddannede socialrådgivere, og det bør fremgå af lovgivningen.

Så står der i bemærkningernes punkt 5:

»Som det er tilfældet ved andre ATP-administrerede ordninger, vil Seniorpensionsenheden ikke blive indrettet med henblik på, at borgeren kan mødes med den person i Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres.«

Det er jo altså også en utryghed for de borgere, det her handler om, at de ikke har nogen mulighed for at mødes ansigt til ansigt, de har ikke nogen mulighed for at have en sagsbehandler, de kan kommunikere med, og de kan slet ikke være sikker på, at det er den samme, der kigger på deres sag, hver gang de henvender sig. Og det giver sig selv, fordi der i første omgang jo er tale om, at al kommunikation skal foregå digitalt, og det kan man jo forstå, når det er en landsdækkende ting.

Men det gør det jo ikke nemmere for de borgere, der skal bruge det her, og det svækker altså deres sikkerhed i behandlingen. Så kan man sige, at okay, vi opfatter også telefon som en digital løsning. Det kan jeg godt lide, telefonen er et kommunikativt redskab, det er meget fint. Man kan endda kommunikere umiddelbart og have en dialog ligefrem. Men eftersom man ikke på nogen måde kan være sikker på, at det er den samme, man snakker med hver gang, er det heller ikke særlig sikkert for dem.

Så er det jo sådan, at kommunerne ikke har ansvaret for seniorpensionen, men de får alligevel væsentlige opgaver. Vejledningen først og fremmest, og specielt hvis der er tale om personer, som har svært ved at bruge digitale løsninger: Så er det kommunerne, der skal vurdere, om de kan fritages for det eller ej. Og så skal kommunerne i øvrigt betale alle administrationsudgifter af sagsbehandlingen i hele ordningen. Og der vil jeg meget gerne have en forklaring på, hvordan det kommer til at fungere. Altså, som jeg forstår det, skal seniorpensionsenheden sende en regning til kommunerne. Men jeg synes, det står lidt uklart, om der sendes en regning til kommunerne over en kam, eller om der sendes til den enkelte kommune. Men ikke nok med det: Kommunerne skal også betale, hvis der bliver lavet en fejl i ATP. Så er det ATP, der skal betale.

Jeg er usikker på, om vi kan støtte det her forslag, så rodet, som det er nu.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak skal du have. Med dette lovforslag etablerer vi Seniorpensionsenheden, som får til opgave at tildele seniorpension. Med aftalen om ret til seniorpension for nedslidte sikrer vi, at personer, der er nedslidte efter flere års arbejde, har mulighed for at få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor er det en glæde, at vi nu kan etablere Seniorpensionsenheden som aftalt i forligskredsen, efter at opgaven om at tilkende seniorpension midlertidigt har været en kommunal opgave.

Det er afgørende, at vi sikrer en lige og ensartet administration på tværs af landet. Ens adresse skal ikke være afgørende for, om man kan få tildelt seniorpension eller ej. Her tager vi i dag et første skridt ved oprettelsen af Seniorpensionsenheden. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg tror også, jeg vil forsøge at forholde mig til selve det her lovforslag, og jeg synes da, der er nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig at få belyst i udvalgsbehandlingen. Det er, fordi jeg synes, der er nogle ret høje administrationsomkostninger i det her forslag, og i takt med at man flytter nogle opgaver fra kommunerne og fra nogle andre steder, som måske er lagt i jobcentrene, så undrer det mig altså, at sådan en løsning her bliver så markant dyrere i administrationsomkostninger. Det vil vi godt have belyst lidt i udvalgsbehandlingen, hvor vi kan få belyst prisen pr. borger, man forventer, og hvad der er af administrationsomkostninger til det her, og så holde det op mod, hvad det er for nogle administrationsomkostninger, man f.eks. har under den nuværende ordning, og se, om det reelt set bliver dyrere eller det bliver billigere.

For når man kigger på de her ret høje milliontal og man kigger på, hvad der sandsynligvis er beregnet, og forventningen til, hvor mange mennesker der vil komme ind i det her system, så er det faktisk et ret dyrt system at administrere, og det kunne vi godt tænke os at få belyst lidt mere.

Tak for det. Der er ikke korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Så den næste ordfører er fra Liberal Alliance hr. Henrik Dahl.

Det her lovforslag bringer jo den organisatoriske struktur på plads i forhold til den aftale, der allerede er lavet om seniorpension, og det er selvfølgelig ganske fornuftigt. Så det bakker vi op. Tak for ordet.

Tak. Der var heller ikke nogen korte bemærkninger til det. Så nu er vi nået til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for at tage godt imod lovforslaget og vil selvfølgelig forsøge bedst muligt undervejs i diskussionen her, men jo mest af alt også i den videre udvalgsbehandling, at svare på de spørgsmål, som er blevet rejst.

Som flere har været inde på, etablerer vi med lovforslaget her Seniorpensionsenheden, der som en ny central myndighed skal tilkende seniorpension fra den 1. januar 2021. Inden jeg sætter flere ord på formålet med lovforslaget, vil jeg gerne spole tiden lidt tilbage til december sidste år, da vi indførte seniorpensionen, altså selve den ordning, som det hele handler om.

Siden den 1. januar 2020 har borgere kunnet søge om seniorpension, hvis de efter mange år på arbejdsmarkedet har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at de højst kan arbejde 15 timer om ugen vurderet i forhold til deres seneste job. Seniorpensionen erstattede seniorførtidspensionen, som aldrig kom til at virke efter hensigten, kort fortalt fordi for få mennesker, som var for syge til at arbejde efter mange år på arbejdsmarkedet, fik den håndsrækning, som de skulle have haft. Det må ikke ske igen. Derfor har forligskredsen lagt afgørende vægt på, at tilkendelsen af seniorpension ikke skal ligge i kommunerne permanent, og det leder mig til det her lovforslag: etableringen af Seniorpensionsenheden, som skal sikre en ensartet tilkendelse af seniorpension på tværs af landet.

Enheden overtager ansvaret for at tilkende seniorpension fra kommunerne, som midlertidigt tilkender seniorpension i 2020. Lovforslaget er udformet på grundlag af »Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«, som forligskredsen og regeringen blev enige om i december 2019. Seniorpensionsenheden etableres som en selvejende institution med myndighedsstatus. Myndigheden får en selvstændig bestyrelse, der vil bestå af de til enhver tid siddende medlemmer af ATP's bestyrelse. Det bliver ATP, der skal levere den tekniske og administrative bistand i forbindelse med sagsbehandling og afgørelser om seniorpension. Kommunerne vil fortsat have en vigtig rolle i sager om seniorpension, da de skal fortsætte med at stå for oplysningen af sager om seniorpension samt yde generel vejledning og bistand til borgerne. De nærmere detaljer i opgavefordelingen mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden vil fremgå af et lovforslag, som jeg planlægger at fremsætte i åbningsugen til efteråret.

Jeg er tilfreds med, at vi nu får skabt rammerne til at få bygget den nye myndighed, som vil være klar til at overtage seniorpensionsordningen fra årsskiftet, og jeg vil sammen med forligskredsen følge udviklingen helt tæt for at sikre, at den kommer de borgere til gavn, som har brug for den, og det leder mig også over til at besvare de bemærkninger, der kom fra hr. Bent Bøgsted. Jeg er fuldstændig enig i, at der i takt med den kontrollerede og forsigtige genåbning af Danmark også er behov for, at vi får genaktiveret den aktive beskæftigelsesindsats, herunder tildelingen af de her forskellige ydelser, og det gælder selvfølgelig både seniorpension såvel som en lang række andre ydelser. Vi ved, at der er en sagspukkel derude i kommunerne, og derfor er vi selvfølgelig også nødt til så hurtigt som overhovedet muligt at kunne få sat det her i værk igen.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg og regeringen mener, at indførelsen af seniorpension har været nødvendig, og det er også et svar til hr. Karsten Hønge i de bemærkninger, han kommer med under førstebehandlingen her. For som regeringen ser det, er seniorpension imidlertid kun en del af løsningen på den helt grundlæggende problemstilling, at vi lader folk blive så nedslidte, at de ikke længere kan gå på arbejde. Regeringen er mere ambitiøs end det. For det er ikke retfærdigt, at mennesker med mange år på arbejdsmarkedet ikke kan få hjælp, før de er slidt helt ned. Der er behov for en reel ret til tidlig pension, hvor man har en objektiv ret. Det er en hovedprioritet for regeringen. Vi skal sikre en mere værdig og retfærdig tilbagetrækning for dem med flest år på arbejdsmarkedet, og som er i risiko for nedslidning. Det mener vi helt grundlæggende at vi skylder de mennesker, der har arbejdet og betalt skat gennem et langt arbejdsliv, altså et klap på skulderen og en mulighed for at trække sig værdigt tilbage.

Jeg ser frem til den videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tidligere i dagens møde blev lovforslag nr. L 183 (Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love) ved en fejl henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.

Jeg vil i stedet foreslå, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget.

Det er vedtaget.