Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 29.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for det. Da Folketinget i 2018 vedtog at etablere et nyt familieretsligt system var målet at skabe et sammenhængende system med fokus på barnet. Vi ved alle her, at en skilsmisse oftest er en belastning for barnet. Lige meget om forældrene længe har været uenige og har skændtes, eller om bruddet kommer pludseligt, vil barnet opleve en skilsmisse som en omvæltning med en masse uvished og spørgsmål. Børn kan opleve skyld, men også store savn, og oplevelsen af at skulle tage hensyn til begge forældres følelser, men også andre søskendes følelser, kan fylde rigtig meget hos et barn.

I Familieretshuset er der fokus på at hjælpe forældrene med at samarbejde af hensyn til barnets trivsel og på at forebygge uenigheder. Ved oprettelsen af Familieretshuset vedtog man, at forældrene ved beslutningen om skilsmisse skulle igennem en refleksionsperiode på 3 måneder indeholdende et digitalt læringsforløb med det formål at lære om barnets reaktioner. Som loven er i dag, er det ikke muligt at få skilsmisse uden at gennemføre refleksionsperioden og det digitale læringsforløb, og man indførte på samme tid en tvunget bopælspligt for barnet de første 3 måneder efter skilsmissen.

Begge regler, både refleksionsperioden med læringsforløb og den tvungne delte bopæl, var af hensyn til barnet. Men der gik ikke mange måneder, efter det nye system og de nye regler var trådt i kraft, før det stod klart for fagfolk i skilsmissesager, at refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl skabte mere uro og blot optrappede konflikterne i mange skilsmissesager – og stik imod intentionen ramte de nye regler børnene. Derfor tog regeringen som noget af det første fat på at revurdere loven.

I dag står vi så med høringssvar fra en række aktører, der entydigt anbefaler, at både refleksionsperioden og perioden med tvungen delt bopæl skal afskaffes. Derfor står vi også med forslag til lovændring. I Socialdemokratiet er vi tilfredse med, at vi med denne lovændring afskaffer refleksionsperioden og tvungen delt bopæl. Derudover vil det med dette lovforslag fortsat være en mulighed for forældrene at tage imod tilbuddet om digitale læringsforløb samt rådgivnings- og afklaringssamtaler. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner og dem, der om nogen skal støtte barnet, men da også forældrene står i en svær situation, er det rigtig fornuftigt, at de også kan få støtte og hjælp. Det er afgørende, at forældrene som primære omsorgsgivere kan hente støtte til at se situationen fra barnets perspektiv.

I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig også rigtig glade for, at vi med dette forslag kan gøre registrering af faderskab i forbindelse med fødslen mere smidig, ligesom vi med lovændringen præciserer, at forældremyndigheden ved dødsfald ikke skal afgøres i familieretten, da der ikke foreligger nogen tvist, men at forældremyndigheden kan afgøres af Familieretshuset.

Så tak til regeringen for hurtigt at tage fat på at rette op på det. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, omhandler overvejende to elementer: refleksionsperioden og tvungen delt bopæl. Begge dele blev indført med det familieretlige system tilbage i 2018, og begge dele ønsker vi nu at afskaffe igen med dette lovforslag.

Da vi i sin tid indgik aftalen om det nye familieretlige system, var hensigten med refleksionsperioden og den tvungne delt bopæl, at man skulle sikre ro og skærme børnene bedst muligt mod de følger, der kom af forældrenes skilsmisse, og denne hensigt vil de færreste jo nok modsætte sig. Men siden 2018 er vi blevet klogere. I den mellemliggende tid har vi lært, at det godt kan være, at det var det, der var hensigten bag både refleksionsperioden og den tvungne delt bopæl, men desværre var det ikke det, der blev tilfældet, for børnene blev faktisk ikke skærmet, måske endda tværtimod.

Når centrale aktører, som jeg også har holdt en del møder med, melder sig på banen og siger, at det her faktisk er med til at forværre konflikten, så er vi også nødt til at lytte her på Christiansborg, og så skal vi også hurtigt ændre på tingene igen. Vi ved godt, at når man står i en skilsmissesituation, er det fortvivlende både for forældrene og ikke mindst for børnene, og derfor er vi i Venstre rigtig glade ved, at vi hurtigt får rettet op på de her ting, fordi det er på den måde, at vi ikke bare kan vende det blinde øje til og risikere, at vi faktisk udsætter børnene for nogle forfærdelige perioder, og at man ikke har ro omkring dem. Så som ansvarlige politikere skal vi også kunne indrømme, når vi ikke rammer skiven første gang, og det har vi ikke gjort i den her sag, også selv om vi havde de bedste hensigter.

Frihed er noget af det, som betyder rigtig meget for os i Venstre, og derfor glæder det mig ekstra meget, at vi med den her lovændring samtidig får gjort det frivilligt at modtage rådgivning og digitalt læringsforløb. Jeg må sige, at jeg mener ikke, at man når langt med tvang, og at vi i loven tidligere havde indskrevet, at forældrene skulle tvinges igennem et digitalt læringsforløb, var noget af det, som skar i mit liberale hjerte.

Alt i alt er jeg glad for, at vi nu får den her lov besluttet og vi forhåbentlig på den måde trods alt kommer til at gøre det bedre for mange børn, som skal igennem skilsmissesituationer. Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den 27. marts 2018 blev der indgået en bred aftale vedrørende et nyt familieretligt system og familieretten. Og det var ikke nogen nem opgave. Selv om jeg ikke selv dengang deltog i forhandlingerne, kan jeg huske, at de var svære, og at de var lange. 2 år efter vil et flertal nu ændre aftalen i form af lovforslaget her, som handler om at afskaffe tvungen delt bopæl og refleksionsperioden. Herudover indeholder lovforslaget også en række justeringer af anden lovgivning, der danner grundlag for det nye familieretlige system.

I Dansk Folkeparti er vi af den klare overbevisning, at det er rigtig godt at reflektere over tingene, når en familie skal opløses, og vi kæmpede også for refleksionsperioden under forhandlingerne. Vi så gerne, at den periode blev genindført, og det blev den så, men nu vil man så ophæve den. Det var ikke nogen let manøvre, men det var det, vi nåede frem til, netop at vi fik indført en 3-månedersrefleksionsperiode, og at perioden skulle udnyttes og bruges konstruktivt: at man i Familieretshuset blev givet børnesagkyndig rådgivning målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, at der blev konfliktmægling, samt at der blev lavet et obligatorisk digitalt forløb med det formål at skabe en forståelse for barnets situation og de reaktioner, der kommer på forældrenes skilsmisse.

Nu vil regeringen så afskaffe den her refleksionsperiode, selv om man faktisk ved, at den har virket. Hvert tiende par er ifølge en artikel blevet sammen, og de har ikke bekræftet deres skilsmisse, hvilket jeg synes er utrolig positivt. Man har altså lige tænkt sig godt om, hvilket er godt, også når man har børn sammen, for vi ved, at det går hårdt ud over børnene, når mor og far skal skilles.

Men jeg hører altså ofte fortællinger om Familieretshuset, og jeg må ærlig talt sige, at jeg er dybt bekymret. Jeg tror ikke, det er ved at afskaffe refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl, at man løser de kæmpe udfordringer, der er. Det handler om alt for lange sagsbehandlingstider. Jeg må sige, at i den her tid, hvor store dele har været lukket ned, har det kun forværret situationen, og derfor har vi også fra Dansk Folkepartis side presset på for en genåbning af Familieretshuset. Den begrænsede genåbning af Familieretshuset, der skete den 24. april, i forhold til børnesamtaler og overvåget samvær er langtfra nok. Jeg var inde at kigge på sagsbehandlingstiderne, og selv om man har sagt, hvor lang tid der lovpligtigt må gå, kan man se, at pr. 11. marts 2020 gik der ca. 2-14 uger, fra Familieretshuset modtog en henvendelse, til ansøgeren fik besked om tidspunktet for et møde, og derefter gik der yderligere ca. 5-24 uger, før selve mødet fandt sted. Nu er det gennemsnitlige tider, men spændet er stort.

Så det er vores klare overbevisning, at disse lange sagsbehandlingstider er med til at højne konfliktniveauet, og jeg mener, at det er der, man skal sætte ind. Der er brug for en gennemgribende brugerundersøgelse af Familieretshuset, der er brug for en yderligere kvalitetssikring af sagerne, og vi kan i Dansk Folkeparti ikke støtte det forslag, der ligger her.

Tak til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Så er det fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at det er godt at reflektere, og især når man er beslutningstager, synes jeg, det er godt at reflektere. Så jeg er glad for, at Folketinget og regeringen har reflekteret over de her ændringer i det familieretlige system, især dem, som bare viser sig ikke at virke efter intentionen. For der er jo ingen tvivl om, at alle har haft de bedste intentioner, ligesom vi alle sammen har de bedste intentioner, når vi får børn med nogen, om at blive sammen, men derfor er der alligevel nogle, der ender med at gå fra hinanden. Og i det tilfælde synes jeg jo, det vigtigste er, at man støtter op om de familier og om børnene og forsøger at få det bedst mulige ud af den situation, der nu er, som den er.

Derfor er jeg særlig glad for, at vi nu får afskaffet refleksionsperioden. Den har ikke medført ro omkring familierne, tværtimod. Og jeg mener grundlæggende heller ikke, det er en opgave for staten at løfte pegefingeren over for familier, hvor det ikke fungerer længere.

Så er jeg også glad for, at vi får afskaffet den tvungne delte bopæl. Det var måske noget, der kunne have været svært at forudse ikke ville fungere, men det kan man i hvert fald også konstatere at det ikke gør. Og derfor er det jo godt også at få rettet op på det.

Endelig er jeg ligesom Venstre også glad for, at vi nu går over til frivillig rådgivning af familierne – igen ud fra den devise, at jeg ikke tror på, at tvang hjælper, og at jeg heller ikke tror på, at en løftet pegefinger fra staten er det, man har brug for, når man står i en skilsmisse.

Så Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Nej, det er da SF først. Når der bliver byttet lidt rundt på navnene, bliver jeg lidt forvirret. Fru Ina Strøjer-Schmidt, Værsgo.

Tak. Vi tror, at forældre har gjort sig deres overvejelser, før de vælger at blive skilt. Reglerne virker ikke efter hensigten. Mange organisationer har peget på, at konfliktniveauet øges, og at sagsbehandlingen i sager, som i forvejen kan være lang, ligeledes øges.

Så jeg vil bare kort bemærke, at SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Hensynet til barnet og barnets trivsel fik langt om længe sin retmæssige plads i lovgivningen med aftalen om det nye familieretslige system i 2018, nemlig ved at barnets tarv kom i centrum. Alt for længe har barnets trivsel jo stået i baggrunden, når forældrene har haft svært ved at finde løsninger på de problemer, der kan opstå i en skilsmisse. Alt for længe er barnets ret til begge forældre blevet misforstået som begge forældrenes ret til barnet, og det er vi heldigvis ved at rette op på.

Med det her lovforslag afskaffer vi, som det også er blevet nævnt, to elementer i aftalen om det familieretslige system, nemlig den tvungne delte bopæl og refleksionsperioden i forbindelse med skilsmisser. Det var også elementer, som vi i Enhedslisten under forhandlingerne i 2018 var imod. Ordningen havde jo til hensigt at sikre ro om barnet i skilsmisser, men desværre har det vist sig, at de her initiativer virker stik imod hensigten.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til på vegne af Enhedslisten at sige mange tak til de mange organisationer, som arbejder med børns vilkår og børns rettigheder. De har været hurtige og dygtige, synes jeg, til at gøre os alle sammen opmærksomme på, at der har været store problemer med lige præcis de her elementer om tvungen delt bopæl og refleksionsperiode. Det har medført store problemer for mange børn. Så tak til Mødrehjælpen, Børns Vilkår, Lev uden vold, Børnerådet og alle jer andre, som har påpeget det for os.

Det har jo ført til, at vi nu gennemfører nogle meget nødvendige justeringer og får ændret loven i overensstemmelse med det oprindelige formål, nemlig at sætte børns trivsel som højeste prioritet og i centrum. Derfor vil jeg slutte med at konkludere, at Enhedslisten selvfølgelig støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når en familie oplever skilsmisse, er det en af de mest skelsættende livskriser, en familie kan opleve. Det er det både for forældrene og for børnene. Det er bestemt ikke noget, vi skal tage let på, når vi lovgiver på området. Derfor har vi også en tradition i Folketinget for at lave brede forlig, når det gælder familieret. På den måde sikrer vi stabilitet og undgår, at netop familieretten bliver en politisk kampplads med ændringer hvert fjerde år. Familier, der ligger i skilsmisse, har det svært nok i forvejen.

For Det Konservative Folkeparti er det hjerteblod, at vi bevarer refleksionsperioden i skilsmissesager. Den betyder, at forældre med fælles børn først kan blive skilt efter 3 måneder, når man har ansøgt om skilsmisse. Siden systemet blev indført i april sidste år, har mange par faktisk droppet skilsmissen som konsekvens af refleksionsperioden. Den vil regeringen nu fjerne, og det er dybt bekymrende. De foreløbige tal tyder nemlig på, at ordningen har en effekt. Det er i hvert fald ikke rettidig omhu at afskaffe en ordning, før man bliver klogere på, om den fungerer. Det er en stor beslutning at blive skilt, og den har betydning for hele familien. Refleksionsperioden giver en ekstra mulighed for at tænke tingene igennem.

I den seneste aftale, som VLAK-regeringen indgik, var alle Folketingets partier med. Nu går regeringen solo og vil skrotte refleksionsperioden i skilsmissesager med det her lovforslag. Det bryder med al tradition på området, og de største tabere bliver forældrene og børnene. Vi har anmodet ministeren om at indkalde til reelle forhandlinger i stedet for at køre solo hen over partier, som var med i aftalen på området. Det er desværre ikke sket. Regeringen har en ambition om, at ingen børn må have det dårligt i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen har ligefrem udnævnt sig til at være børnenes statsminister. Derfor undrer det os i Det Konservative Folkeparti, at regeringen nu vil fjerne refleksionsperioden, som der i øvrigt var bred enighed om i Folketinget, da aftalen blev indgået. Når far og mor bliver skilt, er det en stor og alvorlig beslutning, hvor vi som lovgivere skal understrege det med en refleksionsperiode, da vi altid vægter barnets tarv og familiens stabilitet. Det er hjerteblod for os, og det vil vi kæmpe for.

Til slut vil jeg gerne anmode om, at lovforslaget bliver delt i to, da vi godt kan støtte resten af lovforslaget, men ikke den del med fjernelse af refleksionsperioden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Fru Ina Strøjer-Schmidt, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Jeg kunne bare godt for min nysgerrigheds skyld tænke mig at høre ordføreren, om der er andre områder, hvor ordføreren mener, at man skal have en refleksionsperiode på 3 måneder. Der er jo mange områder, der er vigtige, og som forældrene træffer beslutninger om.

Værsgo.

Det er rigtigt, at der er rigtig, rigtig mange områder, hvor det er en rigtig god idé at tænke sig grundigt om, og på lige præcis det her område, når vi taler om familier og om børn, er det rigtig, rigtig vigtigt, da en skilsmisse er en stor omvæltning i børnenes liv og i forældrenes liv, men nu kigger jeg på barnets tarv. Det er en kæmpe ændring i børnenes hverdag, som får stor betydning for dem. Derfor er det en stor beslutning i familierne, når man beslutter sig for en skilsmisse. Derfor er det jo fint nok lige at have 3 ekstra måneder til lige at tænke sig grundigt om, om det nu er den rigtige beslutning.

Der er ikke et nyt spørgsmål. Så er det fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til De Konservatives ordfører. Jeg deler jo, at vi skal være opmærksomme på at gøre alt for at hjælpe familierne, og jeg ved, at der banker et stort konservativt hjerte hos ordføreren, lige når det handler om familiepolitik. Men lige præcis her bliver jeg lidt nysgerrig efter at høre nærmere, for grunden til, at det her lovforslag kommer, er jo netop, fordi alle fagpersoner, som arbejder på det her område, siger, at det her simpelt hen ikke duer. Gør det slet ikke indtryk på De Konservative? Det bliver jeg sådan lidt optaget af.

Ordføreren nævner også nogle tal, der viser, at det netop er rigtig godt med den her refleksionsperiode, men det er ikke nogle tal, jeg har set. Så jeg kan godt blive lidt nysgerrig efter at høre, hvor ordføreren har dem fra.

Værsgo.

De meldinger, der kommer fra forskellige organisationer, gør altid indtryk. Vi taler om at værne om familierne, og vi taler om børnenes tarv, når vi taler om refleksionsperioden. Der synes vi i Det Konservative Folkeparti, at det er vigtigt, at vi sikrer barnets tarv og sikrer familiernes stabilitet. Det gør vi bl.a. ved at sige, at hvis man gerne vil skilles, er det fint lige at have en ekstra periode til at tænke sig grundigt om i, fordi det er så indgribende i både barnets og forældrenes liv at beslutte sig for at flytte hver til sit. Det betyder for mange børn afsavn, og det betyder også meget bøvl i forhold til at blive enige om, hvordan og hvorledes det nye liv så skal være. Derfor mener vi fra De Konservatives side, at det er vigtigt, at vi bevarer refleksionsperioden som en periode, hvor man lige får muligheden for at tænke sig om en ekstra gang.

Værsgo.

Jeg synes ikke lige, at jeg fik svar på det med de tal. Ordføreren nævnte, at de sidste tal viser, at refleksionsperioden er god.

Værsgo.

Jeg kan ikke lige huske, hvad det var for et medie, der nævnte dem. Men det er ikke ret lang tid siden, at der har været tal fremme om, at der rent faktisk er en hel del forældre, der har trukket deres skilsmissebegæring tilbage i refleksionsperioden. Det er det, jeg ligesom henviser til. Det har i hvert fald vist sig at have haft en effekt, for der er nogle, der har trukket deres skilsmissebegæring tilbage.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg synes nu også, det kunne være rart at se konkrete tal, når der bliver refereret til dem, eller i hvert fald få en kilde.

Jeg synes nogle gange, at tingene vender på hovedet her i salen. Altså, jeg synes, det er Det Konservative Folkeparti, der plejer at argumentere for den personlige frihed, de personlige frihedsrettigheder, individets ret til selv at vælge i sit eget liv, og også harcelerer mod, når regeringen og kommunerne går ind og prøver at tage beslutninger for mennesker på vigtige områder. Så jeg kan simpelt hen ikke få det til at stemme med det konservative frihedsideal, at når det handler om kærlighed – det vigtigste i livet – skal vi ikke selv have lov til at bestemme, om vi vil være sammen med vores partner eller ej, men at vi som stat skal gå ind og sige: Du må ikke blive skilt endnu; du skal vente; du skal reflektere. Hvordan harmonerer det med det konservative frihedsideal?

Værsgo.

Jamen det harmonerer ganske fint. Man har jo stadig væk sin fulde ret og sin fulde frihed til at blive skilt. Det eneste, vi bare gerne vil have, er, at man har 3 måneder til lige at tænke sig ekstra om, når man har ønsket at blive skilt. Det er jo stadig væk op til den enkelte familie; det er jo op til forældrene selv at beslutte, om man vil skilles eller ej. Det blander vi os ikke i. Vi ønsker bare en ekstra lille periode, hvor man lige får tænkt sig om en ekstra gang: Er det nu den rigtige beslutning, man er i gang med at træffe, som har så stor betydning for børnenes liv?

Tak for det. Nyt spørgsmål – værsgo, hr. Torsten Gejl.

Jamen hvis jeg siger, at jeg vil skilles, og du siger til mig, at det må jeg ikke blive før om 3 måneder, er det så ikke en kompromittering af mine frihedsrettigheder?

Værsgo.

Jamen det er jo sådan, at det er en stor ting at indgå et ægteskab. Det er også en stor ting at blive skilt. Og du har jo stadig væk din frihed til at ønske en skilsmisse, og du kan stadig væk også blive straksskilt, hvis det handler om utroskab eller vold. Så du har jo stadig væk muligheden for at blive skilt.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man får tænkt sig grundigt om, når vi taler om noget så alvorligt som at blive skilt, da du bryder en hel familie op, der skal til at flytte fra hinanden og nu finde ud af at få det til at fungere på en ny måde. Det er en meget, meget stor omvæltning, og derfor synes jeg, at det er ganske fint at have 3 måneder ekstra til lige at tænke sig grundigt om, om det nu er det rigtige at gøre.

Tak. Og jeg er helt sikker på, at når man siger du, så er det i den overførte betydning af man og ikke til hr. Torsten Gejl.

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Der er blevet refereret til nogle tal i debatten her, og sådan som jeg læser det, der er skrevet og er fulgt op på den her lov med, så er det 92 pct. af alle familier, der gennemfører den skilsmisse, de har søgt om; det er altså kun 8 pct., som lader være. Synes ordføreren virkelig, at det står mål med den store kritik, der jo har været af den her lovændring, som netop ikke er i barnets tarv, altså til barnets bedste? Synes ordføreren virkelig, at 8 pct. er nok til at holde fast i den her lov?

Værsgo.

I Det Konservative Folkeparti synes vi, det er vigtigt at værne om familierne, så vi synes, det er vigtigt. Det har jo rent faktisk vist sig, at der er familier, der har droppet skilsmissen i refleksionsperioden. Og det viser jo faktisk, at for nogle betyder det noget lige at få mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, og at man rent faktisk når frem til en anden beslutning. Så vi synes, det er vigtigt, at man har den mulighed.

Værsgo.

Tak for det. Altså, jeg stiller mig meget uforstående over for – når der er så mange organisationer, som siger, at det her er problematisk for barnets tarv, og at så mange børn kommer i klemme mellem forældrene, netop fordi der er sådan en refleksionsperiode – at De Konservative så stiller sig på familieenhedens side for så få familiers skyld i stedet for faktisk at stille sig på børnenes side. Det synes jeg er meget uforståeligt.

Værsgo.

Tak. Nu havde jeg heller ikke regnet med, at Enhedslisten måske kunne forstå, hvorfor vi ser sådan på det. Men jeg kan kun gentage, at i Det Konservative Folkeparti værner vi om familierne, og vi værner om børnenes tarv. Vi synes, det er vigtigt, at man tænker sig grundigt om i forhold til en skilsmisse, da det er en kæmpe omvæltning for familierne at blive skilt. Der gør det ikke noget, at man lige tænker sig om en ekstra gang, især ikke, når det viser sig, at der rent faktisk er par, der har droppet skilsmissen i refleksionsperioden.

Tak for det. Og så går vi videre til den næste ordfører, som er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg vil starte med at sige – inden jeg holder min ordførertale – at hr. Torsten Gejl efterlyste nogle konkrete tal, og de her konkrete tal, som ordføreren for Det Konservative Folkeparti også bruger, er jo Familieretshusets tal. Men der mangler en opfølgning – og jeg vil bare lige sige, at der altså kom en opfølgning på de 122 familier, som valgte ikke at gennemføre deres skilsmisse, og nu citerer jeg fra Berlingske, som så har de her tal og har talt med Danske Familieadvokater:

»Vi bliver kontaktet af forældre, der er rigtig kede af at lande i refleksionsperioden og spørger os, hvad de skal gøre. Og så siger vi, at de skal droppe det og søge om separation i stedet for. Og på den måde kommer de så ud af ægteskabet«.

Det siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater. Så vi kan altså ikke bruge de her tal – vi ved faktisk ikke, om familierne har valgt at søge separation i stedet for. Det var bare lige sådan en lille berigtigelse.

I Nye Borgerlige har vi stor tillid til danskerne og til danske familier. Vi tror på, at de bedst selv ved, hvad der er bedst for deres familie. Og det gælder også, når familien desværre skal splittes og forældrene skilles. Det er en helt utrolig svær proces at bryde et ægteskab – især hvis der er børn involveret. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der ikke mener det. Og jeg kender til det; jeg er selv skilt. Jeg blev dog skilt, før den her lov trådte i kraft, så jeg slap heldigvis for det digitale læringsforløb i forbindelse med refleksionsperioden, da jeg skulle skilles. Den tvungne delte bopæl og refleksionsperioden er ikke et forslag, der har groet i vores baghave, slet ikke det digitale læringsforløb, der knyttes til refleksionsperioden. Vi tror på, at danske familier godt ved, hvad der er bedst. Vi har fuld tillid til, at de kan tage den rette beslutning for deres familier, selv om det er en beslutning om at blive skilt. Og derfor støtter vi dette lovforslag, men vi bakker også op om det, hvis der er nogle partier, der ønsker at dele lovforslaget op. Det er ikke noget problem for os. Tak.

Tak. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Den store tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel siger et sted i sit hovedværk, Åndens fænomenologi, at Minervas ugle flyver i skumringen. Og hvad mente han så med det? Han mente nogenlunde det samme, som Winston Churchill udtrykte, da han under anden verdenskrig sagde, at amerikanerne gjorde altid det rigtige, når først de havde udtømt alle andre muligheder. Så det, der menes, er altså, at visdommen findes, men at den først ligesom Minervas ugle går på vingerne i sidste øjeblik.

Det får mig helt naturligt til at tænke på den her 3 måneders refleksionsperiode, fordi i Liberal Alliance har vi hele tiden vidst, at refleksionsperioden var en rigtig dårlig idé, og derfor kæmpede vores daværende socialordfører, fru Laura Lindahl, en brav kamp for at forhindre, at en helt oplagt dårlig idé blev gennemført. Men Folketingets flertal har jo altid ret, i hvert fald hvis det selv skal sige det, og derfor blev den her helt oplagt dårlige idé, som vi var imod, gennemført.

Nu er tanken så blevet afprøvet i praksis, og den har vist sig at være lige så ringe, som vi mente under forhandlingerne. Det er jo ikke nogen skam at benytte sin ret til at blive klogere, tværtimod. Det er en ret, som man kunne ønske sig at mange mennesker benyttede meget oftere, end de rent faktisk gør. Men nu er det Folketinget, der har valgt at benytte sig af retten til at blive klogere, og det bakker vi naturligvis op. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tusind tak. Udviklingen og forhandlingerne omkring den nye familieret er den længste forhandlingsperiode, jeg overhovedet har prøvet i Folketinget og i noget ministerium. Det tog os 3 år at sy det sammen og ændre det fra de gamle statsamter og få det over i domstolene og i det hele taget bygge Familieretshuset op og alt, hvad det indebærer. Og vi var på studietur i Norge, hvor vi fik rigtig gode input, og det var faktisk et supergodt forhandlingsforløb; meget, meget bredt, altså mellem alle Folketingets partier. Og noget, vi var rigtig gode til, var – og det kunne have været en repræsentant for et hvilket som helst parti, der sagde det – at en gang imellem, når vi havde forvildet os rigtig langt ud i diskussionen, var der en eller anden, der sagde: Lad os lige se det her fra børnenes perspektiv. Lad os lige huske at se det nedefra, fra børnenes perspektiv. Og det synes jeg vi var gode til igen og igen. Så igennem de lange forhandlinger lykkedes det at få lavet et system, som i meget høj grad er set nedefra, altså gennem børneøjne. Der er næsten ingen ordførere tilbage her i salen, selv om det allerede var i sidste samling, de samme ordførere var med til de forhandlinger. Men jeg kan bevidne, at det var konstruktive forhandlinger mellem alle partier.

Der var så nogle enkelte knaster, og en af dem, er den, vi drøfter her i dag, med hensyn til refleksionsperioden, hvor der var, ja, nogle enkelte partier, der syntes, at det var meget vigtigt, og også fik det igennem. Og det er en demokratisk proces, det måtte man jo respektere. Men der var jo også kæmpe stor modstand mod det, også blandt de borgerlige. F.eks. har LA's ordfører jo lige meget malerisk forklaret, hvorfor det er en rigtig dårlig idé. Og vi kæmpede med det i forhandlingerne rigtig længe, men det var ikke muligt at få det ud. Der er så skiftet flertal nu, og jeg er utrolig glad for, at det kommer ud. For jeg synes faktisk, det er op til os selv at bestemme, om vi vil skilles og sige: Det er nu, jeg vil skilles. Og så kan det træde i kraft.

Men der kom trods alt en rigtig, rigtig god ting ud af det, fordi vi lavede et digitalt program med en lang række spørgsmål til mennesker, der står i en skilsmisseproces, og som især handler om, hvordan man får børnene bedst igennem det. Det er et fremragende digitalt program. Det er så ikke længere obligatorisk. Vi prøvede at gøre det så obligatorisk, man kunne. Det er selvfølgelig svært, når det er digitalt. Men nu er det et tilbud, som jeg vil anbefale alle forældre, der står og overvejer skilsmisse eller har bestemt sig for det, at gennemgå. Det er nogle virkelig, virkelig gode spørgsmål, der især satser på, at få børnene bedst muligt igennem sådan en proces. Så noget kom der ud af det. Men jeg er glad for, at refleksionsperioden nu forsvinder, for den var vi da i sandhed ikke glade for i Alternativet.

Tak for det. Så er det social- og indenrigsministeren.

Tak for det. Også tak til ordførerne for opbakningen til lovforslaget her, i det store og hele. Med lovforslaget støtter vi op om det, som vi alle sammen ønsker, nemlig at skabe de bedste forhold for skilsmissebørn, og det gør vi ved at afskaffe de to ordninger, som blev indført for – ganske rigtigt – ikke så længe siden, nemlig tvunget delt bopæl og refleksionsperioden.

Jeg tror, det er vigtigt at få sagt, at det jo var ordninger, der var båret af de bedste intentioner, men når det nu har vist sig, at de både forlænger og optrapper konflikten mellem forældrene i en skilsmisse og skader deres børn, altså at børnene betaler prisen for det, ja, så er vi nødt til at afskaffe ordningerne, og vi er også nødt til at gøre det hurtigt, som vi gør det nu.

Selv om vi nu afskaffer de her ordninger, er jeg enig med hr. Torsten Gejl i, at det er vigtigt, at vi opretholder de tilbud i form af både de digitale læringsforløb, men jo også de rådgivnings- og afklaringssamtaler, som var en del af de to ordninger. De bliver opretholdt. Faktisk er det digitale læringsprogram jo blevet evalueret og fulgt af forskere, og det er så godt, at andre lande har købt det. Jeg har haft møde med bl.a. den islandske socialminister, fordi de nu vil rulle det ud deroppe. Det er jo godt, at der er kommet noget godt ud af det, og det er også godt, at det fortsat vil være et tilbud – ligesom jeg er glad for, at vi fortsat tilbyder rådgivnings- og afklaringssamtaler til forældrene. Det afgørende er jo, at vi skærmer børnene godt nok.

Jeg vil bare lige knytte et par få ord til debatten her, og så står jeg selvfølgelig til rådighed for yderligere besvarelser af spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Det er rigtigt, som fru Mette Thiesen redegjorde for, at de tal, der har været, bl.a. i Berlingske, ikke kan tages som udtryk for, at ægtefællerne har besluttet at blive sammen. Det kan også betyde, at de har valgt at gå en anden vej i skilsmissesystemet. Det kan være, at de er blevet uenige om vilkårene for skilsmissen og dermed har trukket ansøgningen. Vi ved det ikke. Jeg vil også bare sige, at for mig er det helt afgørende, når vi snakker skilsmissesystemet, at det er barnets tarv, vi tænker på. Og meget, meget få skilsmisser kommer jo ud af det blå, altså ved at man vågner en morgen og så vil skilles. Dermed ligger der forud for den formelle ansøgning jo desværre tit nogle hårde perioder, hvor børnene i forvejen har betalt en pris for forældrenes uenighed.

Derfor vil jeg også bare sige, at jeg værdsætter, at vi har en tradition for brede forlig her og endda også meget lange forhandlingsforløb, men børnenes tarv er vigtigst her. Og derfor var det afgørende for mig, at vi kunne behandle lovændringen nu, så den kunne træde i kraft, i stedet for at vi skulle have et langt forløb, når der alligevel trods alt er så bred en opbakning, som der er i Folketinget, og først kunne fremsætte lovforslaget efter sommerferien og først have det til at træde i kraft ved udgangen af året eller i starten af det næste. Der må børnene altså komme først, og jeg gør det jo så med den ro i sindet, at der er så bred en opbakning i Folketinget.

Så vil jeg bare lige sige i forhold til de lange ventetider i Familieretshuset, at jeg er helt med på, at det er noget, vi alle sammen er rystet over, men at det er noget, der her skilsmissesystem er født med. Man kan ikke tørre det af på den siddende regering. Det her skilsmissesystem med Familieretshuset blev født med en voldsom underfinansiering, og derfor har finanslovspartierne brugt over 100 mio. kr. på vores første finanslov. Jeg tror ikke, at jeg afslører for meget, hvis jeg siger, at de penge kunne vi have brugt til andre gode ting. Men vi har brugt over 100 mio. kr. på at løfte Familieretshuset, fordi det her skilsmissesystem var så underfinansieret fra starten. Og derfor vil jeg bare sige: Det er jo en bred bekymring og optagethed, vi har her i Folketinget, af at få nedbragt ventetiderne. Det kan man ikke skyde på regeringen med; det er en fælles opgave, vi har, med at følge det meget tæt – og også følge, hvad der er sket i forlængelse af coronakrisen, hvilket selvfølgelig får en konsekvens.

Jamen vi har haft en god debat, synes jeg jo, hvor vi alle sammen har haft en optagethed af barnets tarv. Og tænk, at vi både skulle forbi Hegel og Churchill – det er ikke hver dag, man oplever det i socialpolitiske debatter i Folketinget. Det tager vi med, og vi kunne have savnet vores egen Kierkegaard. Der er nemlig ikke nogen skam i at blive klogere. Det her var nogle ordninger, der blev lavet med den bedste intention, ud fra et ønske om at skærme børnene. Det har vist sig at være det modsatte, der skete, og derfor er jeg også meget glad for, at så bredt et flertal i Folketinget nu tager ansvar for at få stoppet de ordninger.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Først og fremmest må jeg også sige, at jeg synes, det er en uskik, at man, når man har indgået en aftale på tværs af partier, og der er lavet et lovforslag, så inden der er gået et år og den har haft virkning, laver det om igen.

I Dansk Folkeparti kæmpede vi for refleksionsperioden, og så snakker man meget om barnets tarv. Men jeg tror, at man kan spørge rigtig mange børn, hvad deres drøm er, og at de vil svare, at de, hvis de kunne bestemme, gerne ville have, at mor og far var blevet sammen, og at de kunne danse rundt om juletræet sammen som familie. Det tror jeg vil være de fleste børns højeste ønske, og så kan der selvfølgelig være nogle andre ting i det.

Så derfor synes jeg, det er rigtig ærgerligt, og man siger, at tallene kan man ikke rigtig bruge. Nej, men det, vi jo i hvert fald ved, er, at cirka hver tiende ikke har gennemført den her skilsmisse, og så kan man jo undersøge det nærmere. Altså, man kan undersøge baggrunden, og man kan undersøge tallene, og man kan dykke ned i det. Men jeg må også sige, at jeg synes, det er en uskik. Jeg tror faktisk, at refleksionsperioden har medvirket til, at rigtig mange har tænkt sig godt om en ekstra gang og også er blevet sammen, og det synes jeg er rigtig godt. Så jeg synes bare, at det er rigtig ærgerligt, at regeringen nu vælger at gå den vej.

Værsgo til ministeren.

Jeg er da fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører. Jeg tror ikke, du finder et barn, som ikke også mange år efter forældrenes skilsmisse ønsker og drømmer om, at deres forældre var blevet sammen. Det kan vi bare ikke lovgive os ud af herinde i Folketinget, og det er ikke sådan, at man ud fra de tal kan konstatere, at hver tiende ikke har gennemført en skilsmisse. De kan have gennemført en skilsmisse ad en anden vej. De kan have droppet den ansøgning, de havde lavet, fordi de var blevet uenige om vilkårene, og indsendt en ny. Man kan ikke bruge tallene på den måde, som Dansk Folkepartis ordfører og Det Konservative Folkepartis ordfører gør. Men stil nogle spørgsmål til det i udvalgsbehandlingen, og så kan vi jo få det udboret.

Det helt afgørende her er, at vi skærmer børnene og passer på børnene, men i forlængelse af det, som ordføreren siger med, hvad børn drømmer om, altså at deres forældre, hvis de ikke kan blive sammen, så kan være i rum sammen og behandle hinanden ordentligt – vi ser jo desværre skilsmisser, hvor det går helt galt – bekræfter mig jo bare i, at det betyder, at der er opbakning fra Dansk Folkeparti til, at vi fastholder de rådgivnings- og afklaringssamtaler, der var en del af de her forløb, herunder det digitale læringsforløb. For vi har vel alle sammen en intention og et ønske om, at vi herindefra skal gøre, hvad vi kan, for at skilsmisser bliver så skånsomme som overhovedet muligt, først og fremmest for børnene, men kan vi gøre noget for at hjælpe de voksne til at komme bedre igennem, er det jo også godt og værd at tage med.

Værsgo til fru Karina Adsbøl.

I Dansk Folkeparti mener vi, at børn har ret til en mor og en far. De har ret til deres mor og til deres far, og der må jeg bare sige, at jeg ser nogle udfordringer. Nu siger ministeren, at man ikke kan give regeringen skylden for Familieretshuset og systemet, og at finansieringen var født med en fejl. Men jeg tænker, at det er de samme regnedrenge, der sidder i Finansministeriet nu, som også sad der tidligere, og det her handler om at få rettet op. Det handler om at få hjulpet familierne, og der har det vist sig – det ved jeg; jeg har også snakket med flere, som har tænkt sig rigtig grundigt om – at den refleksionsperiode har virket for mange, og nu får de jo ikke engang chancen, fordi man fjerner den, og det på trods af, at de alligevel har kunnet blive skilt, hvis det var, at de var udsat for vold eller noget andet. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, når man indgår et ægteskab, og det har betydning, og derfor et det også rigtig godt, at man lige tænker sig ekstra grundigt om, inden man lader sig skille, specielt også når der er børn, og det tror jeg også at mange gør. Men nu fjerner man simpelt hen muligheden for det, og det vil så sige, at det, når, kan man sige, konflikterne kører højt, ikke er altid, man tænker lige rationelt, og derfor er det jo også godt, at man har en refleksionsperiode.

Værsgo.

Men jeg er simpelt hen dybt uenig, og i forhold til den der vending med, at man så lige kan tænke sig om en ekstra gang, må jeg sige, at vi hører fra aktørerne på det her område, at det betyder en eskalering af konflikterne, at det her er alvorligt for børnene, at børnene kommer i klemme. Og selv, hvis man nu sagde, at man kunne bruge tallene, som Dansk Folkeparti bruger dem, altså at en ud af ti så ender med at blive sammen, så er der ni ud af ti børn, der bliver fanget i nogle voldsomme, optrappende konflikter. Det kan jeg ikke stå på mål for, og tallene kan i øvrigt ikke bruges sådan. Så man kan ikke engang sige det sådan. Derfor bliver jeg, når man bliver ved med at sige, at de så har mulighed for lige at tænke sig godt om, nødt til at sige, at det jo altså ikke er blevet forbudt. Man må stadig godt tænke sig godt om, inden man bliver skilt. Det har vi ikke forbudt.

Det, vi har fjernet, er det krav og den tvang, der var, om, at man skulle blive sammen, fordi vi har kunnet høre, hvor meget det skader børnene. Så må voksne mennesker altid tænke sig om, og jeg tror da, at alle ville håbe, at vi havde færre konfliktfyldte skilsmisser, og derfor er det også godt, at vi fastholder rådgivnings- og afklaringssamtaler og digitale behandlingsforløb. Men vi kan jo bare ikke ved lovgivning slå fast, at man ikke må have dårlige skilsmisser i det her land, og at man altid skal være voksen nok til at passe ordentligt på sit barn. Det er der nogle der ikke kan, og derfor skal vi da gøre, hvad vi kan, for at reglerne skærmer børnene så godt som muligt.

Tak for det. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, De Konservative. Værsgo.

Tak. Som hr. Torsten Gejl var inde på, havde vi nogle meget lange og konstruktive forhandlinger, og derfor synes jeg også, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at ministeren kører solo hen over de partier, som er med i aftalen her, og ikke vil indkalde til reelle forhandlinger på området. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om noget: Hvordan kan det være, at ministeren ikke ønsker reelle forhandlinger på området, når det nu er sådan, at der i Folketinget er tradition for det, når vi taler familieret?

Værsgo.

Det prøvede jeg faktisk at svare på i min opsamling, men lad mig gøre det igen. Nu er det her et spørgsmål om to helt konkrete ordninger, tvungen delt bopæl og refleksionsperiode, som vi vil have afskaffet, og som der er et bredt flertal der ønsker afskaffet, og hvor det i min bog ikke giver meget mening at sige, at det skal vi så have et langt forhandlingsforløb om, for det er jo ikke sådan, at man kan afskaffe det lidt; enten har vi som princip tvunget delt bopæl eller refleksionsperiode, eller også har vi ikke. Så kunne man begynde at skrue op og ned for ugerne, men der er nu et bredt flertal, der ønsker at skærme børnene ved at lytte til eksperterne på området, der har råbt vagt i gevær – endda også vældig kraftigt.

Når det så er gået så hastigt, som det er, er det, fordi Folketinget arbejder, som Folketinget arbejder, så hvis ikke vi kunne nå at fremsætte det her lovforslag på en måde, hvor vi har første behandling her i dag, ville virkeligheden være, at vi ville komme bagud og først ville kunne fremsætte det i efteråret, og så ville mange flere børn i langt længere tid skulle leve med det øgede pres og det øgede konfliktniveau, som følger med tvungen delt bopæl og den her refleksionsperiode. Og det mener jeg ikke nogen af os kan leve med, når der ikke var nogen grund til det, fordi vi på forhånd kunne konstatere, at der var et flertal bag at afskaffe de to ordninger.

Værsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Så har jeg et andet spørgsmål. Med refleksionsperioden har familierne jo stadig væk deres fulde ret og frihed til at blive skilt, og så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren ikke værner om familierne og barnets tarv, for hvis nu en familie rent faktisk i en refleksionsperiode kan få det til at fungere igen, vil det jo betyde, at familien ligesom kan blive sammen og barnet vil have sin trygge og stabile hverdag. Det viser sig jo også, at mange gange, når familierne er blevet skilt, medfører det rigtig mange konflikter omkring samvær, som er rigtig hårde for børnene, og hvor børnene lider afsavn i dagligdagen i forhold til den anden forælder.

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er ikke i barnets tarv, at vi med vores reform af skilsmissesystemet fik lavet to elementer, som eksperter har råbt vagt i gevær og alarm overfor, fordi det øger konfliktniveauet i skilsmissefamilierne, og fordi det forlænger den periode, hvor barnet er i klemme mellem to forældre, der ikke kan finde ud af at være ordentlige voksne og passe ordentligt på deres barn i en svær, svær situation, hvor de skal skilles. Med det her forbyder vi ikke, at man tænker sig om, med det her forbyder vi ikke, at man trækker stikket på en skilsmisseansøgning og sætter sig ned for at finde ud af, om man kan finde ud af det igen, men faktisk sørger vi for, at der stadig er de rådgivnings- og afklaringsforløb, der hele tiden har været der. Så jeg mener, at vi rammer den helt rigtige balance med forslaget her.

Tak for det. Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Det er dog en utrolig trist debat at høre på. Det lyder, som om alle skilsmisseforældre er gale på hinanden, og at vi har skadede børn alle steder. Jeg synes også, det er trist, at man måske laver nogle hurtige løsninger. Jeg står som kommunalpolitiker i den situation, at jeg også er giftefoged, og jeg nyder det, hver gang jeg kan vie et par, som har valgt hinanden for fremtiden og som ægtepar. Men jeg har også været ude for i den periode, hvor man kunne få en hurtig skilsmisse, at jeg faktisk har viet nogle for anden gang, fordi de blev skilt for hurtigt. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om man har tal på, hvor mange der har fortrudt de her hurtige skilsmisser og er blevet viet igen.

Værsgo.

Jeg ved ikke, om vi har de tal liggende, men dem kan vi da fremskaffe i udvalgsbehandlingen. Men hvis jeg skal holde de to hensyn op mod hinanden, nemlig børn, der bliver klemt i skilsmisser, hvor konfliktniveauet stiger, og hvor den periode, de er i klemme, bliver længere, holdt op mod generne ved at skulle blive gift igen, fordi man finder ud af, at man egentlig ret godt kan lide hinanden og gerne vil være ægtefæller, bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg vægter det noget højere, at vi skærmer børnene, end det, spørgeren beskriver hun har oplevet som giftefoged.

Fru Liselott Blixt.

Ministeren taler godt for sin sag. Jeg føler også, at ministeren skubber en masse børn foran sig ved at blive ved med at tale om, at det er børnenes tarv. Jeg tænker på alle dem, der kan redde et ægteskab, hvor børnene bliver i familien, og hvor man faktisk finder løsninger på det frem for at finde udfordringer og problemer. Det er jo nogle af de børn, vi kan se tilbage på faktisk er blevet hjulpet. Jeg bekymrer mig i hvert fald en del, netop fordi jeg har set et andet billede af det. Men det er klart, at det er ministerens lovforslag, og så er det klart, at man synes, det er den rigtige måde at gøre det på.

Værsgo.

Hvis vi nu havde set, at refleksionsperioden betød, at ulykkelige skilsmisser endte med at være lykkelige fortsatte ægteskaber, at ingen konflikter voksede, og at ingen børn kom yderligere i klemme, var der vel ikke nogen, der havde stået her i Folketingssalen i dag og ment, at vi skal ændre det her. Vi har bare hørt fra aktørerne på området, at det har været alvorligt for ganske mange børn, at vi – ud fra de bedste intentioner – har opfundet det her. Jeg siger overhovedet ikke, at der er nogen, der har gjort det her med den hensigt, at børn skulle komme i klemme. Men vi kan se, at der er sket noget andet end det, vi troede. Vi troede, det ville give en mulighed for, at flere kunne blive sammen, om at flere børn kunne få den drøm opfyldt, at deres forældre var lykkelige sammen, men der er sket det modsatte, nemlig at flere børn er kommet i klemme og i længere tid, og så bliver vi nødt til at handle.

Så det her handler ikke om at sige, at der har været slette intentioner. Det har der slet ikke. Det har været ud fra de bedste intentioner, at man har lavet de her to ordninger. Det har bare ikke fungeret sådan i virkeligheden. Og der må virkeligheden altså trumfe de ideer, man havde på papiret i et politisk forhandlingslokale. Det mener jeg i hvert fald.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.