Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 30.01.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. Med de nye optagelsesregler for de gymnasiale uddannelser fulgte jo desværre en række utilsigtede konsekvenser. Selv om mange af intentionerne var gode, blev nogle af optagelsesreglerne komplicerede og uigennemsigtige. I stedet for at hjælpe de unge med at komme videre i uddannelsessystemet fik vi lavet et net af snubletråde, som både de unge og gymnasierne farer vild i, og det var jo aldrig hensigten med loven.

Det her er jo et meget godt eksempel på, at der nogle gange sker det, at de ting, vi laver på papiret, ikke altid passer til virkeligheden, og så må vi jo tilbage i maskinrummet og lave dem om. Derfor er jeg også glad for, at den samlede forligskreds hurtigt er nået til enighed, så vi kan få rettet op på de uheldige konsekvenser, der har været, så vi igen kan få skabt tryghed for de unge omkring optagelsesprocessen.

Med de foreslåede ændringer bliver systemet nemmere at gennemskue, så vi undgår, at nogle elever kommer i klemme. I dag laver vi en række fornuftige justeringer, der løser de helt åbenlyse udfordringer med optagelsesreglerne. Et bredt flertal i Folketinget har lyttet til kritikken, og nu handler vi på den. Det er grundlæggende positivt.

Med det sagt er det selvfølgelig også vigtigt at sige, at vi godt ved, at den aftale, som loven i dag er en udmøntning af, ikke løser alle problemer og alle udfordringer i optagelsessystemet. Det er vi opmærksomme på, og det er også vigtigt, at vi får set på det senere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Ellen Trane Nørby.

Tak for ordet. Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslag nr. L 100.

Fra Venstres side bakker vi op om lovforslaget. Det er en del af den aftale, vi indgik i efteråret, og som er en justering at vores gymnasieforlig i forhold til optagereglerne. Det er en justering, som rydder op i nogle af de uhensigtsmæssigheder, vi kan se på evalueringen der har været, hvor nogle regler måske er blevet lovlig stramme, i relation til hvem der har behov for at gå til hvilke prøver. Det drejer sig f.eks. om spørgsmålet om 9. klasse-resultaternes varighed – går man på en idrætsefterskole i 10. klasse, skal man så op til en prøve, eller er man så stadig væk dækket ind af sine 9. klasse-resultater? Det er sådan nogle eksempler, det drejer sig om. De eksempler og de problemer, der har været med det, rydder vi op i med den aftale, vi indgik i efteråret, og med det lovforslag, som vi behandler i dag.

Men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at der fortsat er behov for meget klare faglige krav til optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser. Det kræver modenhed, det kræver stærk faglighed og det kræver en god ballast at tage en gymnasial uddannelse, og det handler også om at styrke kvaliteten på de gymnasiale uddannelser og være ærlig over for de unge mennesker i forventningsafstemningen, inden de vælger den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem. Det er også derfor, vi i Venstre fortsat støtter op om, at vi har en uddannelsesparathedsvurdering, selv om vi også der ser administrative problemer, som man – ligesom det er tilfældet med det lovforslag, vi behandler i dag – med fordel kan kigge på.

Men det handler grundlæggende om at være ærlig i forventningsafstemningen, og derfor ændrer det lovforslag, som vi behandler i dag, jo heller ikke ved den aftale, som vi indgik i 2016, om at stille faglige krav og stille krav om, at man skal have et vist fagligt niveau for at kunne komme ind på en gymnasial uddannelse.

Til gengæld får vi sikret, at vi med hensyn til de elever, der uhensigtsmæssigt kom i klemme i optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser, nu får taget hånd om de problemer, og vi får også sikret, at der ikke kommer unødigt mange elever til optagelsesprøver, som aldrig var tiltænkt dem, og at der dermed bliver taget fokus og ressourcer væk fra de elever, der har behov for at få en ekstra chance.

Det er også en vigtig justering at sikre, at det ikke er de skoler, man har søgt, men de skoler, man skal gå på, der også bliver mere involverede i processen, fordi det både giver mening for den enkelte unge, men også for den institution, det handler om.

Fra Venstres side støtter vi L 100, men vi mener også, det er vigtigt, at vi aldrig nogen sinde bliver bange for at stille krav til de unge mennesker, der gerne vil tage en gymnasial uddannelse, og at vi derfor også lægger vægt på, at den del fortsat også med L 100 er fuldstændig intakt, og at det grundlæggende handler om at sikre, at man også vælger den uddannelse, man fagligt og modenhedsmæssigt er rustet til. Vi skal også turde udfordre de unge på deres valg af uddannelse, og derfor er det også vigtigt, at vi er ærlige i forventningsafstemningen.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Og det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup.

Tak. I Dansk Folkeparti anser vi det her lovforslag for at være et sådant teknisk lovforslag, som retter op på nogle fejl eller nogle ting, som vi ikke havde fået tænkt helt igennem, da vi indgik aftalen om den nye ordning for gymnasiet i 2016. Det er rigtig fornuftigt at få rettet op på alle de her småting, som de øvrige ordførere har nævnt, så dem vil jeg ikke remse op.

Fra Dansk Folkepartis side så vi egentlig også gerne, at man rettede op på mere. Vi mener, at man siden aftalen i 2006 har fundet ud af, at det egentlig ikke var et højt nok krav, vi fik stillet. Og det var også noget, vi kom til forhandlingerne med, men som vi desværre ikke fik igennem. Men indtil videre er det ikke lykkedes at få ændret søgningen til gymnasiet, og det var jo egentlig et af målene med den nye ordning og med de her optagelsesprøver og med, at man skulle have et bestemt gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve for at komme på gymnasiet – altså alle de ting, som vi justerer på nu.

Så jeg ville da ønske, at det også var med, at vi ville stille højere krav til dem, der vil i gymnasiet, for der er stadig problemer derude. Men det kommer vi ikke til her og nu. Men jeg håber, at vi kommer til det i de forhandlinger, der ligger foran os, for der er ikke bare de her tekniske ting, der skal rettes op på; der er simpelt hen også behov for at få det gjort mere tydeligt, at gymnasiet er en boglig uddannelse, som stiller høje krav om, at man kan fordybe sig, og at man har nogle faglige kundskaber. Og der fik vi altså ikke sat barren højt nok i 2016. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, fru Anne Sophie Callesen.

Tak for det. Vi synes også, at det her er et rigtig fint forslag med nogle justeringer, som rydder op i nogle, kan man sige, ting, der bare grundlæggende er helt uforståelige eller for nogles vedkommende urimelige, så det er godt, at vi kan blive enige på tværs af partierne om at få justeret det.

Men man må jo sige, at der med gymnasiereformen – måske med de bedste hensigter, men også med hensigten om at komme igennem med hver sine ønsker til, hvad kravene skulle være – blev skabt en myriade af krav om, hvad man egentlig skal kunne for at gå i gymnasiet.

Og nu kan jeg se, der har indfundet sig nogle unge mennesker oppe på rækkerne; jeg ved ikke, om det er gymnasieelever eller muligvis potentielt kommende gymnasieelever. Og jeg synes jo, det er fuldstændig afgørende, at man forstår, hvad der egentlig skal til for at gå i gymnasiet. Og det er jo lige før, at det ikke bare kræver en gymnasial uddannelse, men en ph.d. i dag.

Så jeg håber egentlig først og fremmest, at vi snart får taget hul på nogle forhandlinger om nogle forenklinger, så de unge ved, om de er købt eller solgt, når de skal ansøge om at gå i gymnasiet. Så det er bare en opfordring til, at vi snart får taget fat på det. Og så støtter vi i første omgang det her lovforslag. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Efter at de nye adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser trådte i kraft i 2019 kan vi jo ligesom se, at reglerne ikke er hensigtsmæssige. De er alt for komplicerede, og der er også nogle elevgrupper, der er kommet i klemme i de her regler. Og derfor bakker vi i SF selvfølgelig også op om justeringerne af optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser.

Det er godt, at vi med forslaget får justeret reglerne, så de er mere simple, og så færre unge skal til optagelsesprøve til sommer. Men vi er ikke i mål endnu. Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men reglerne er stadig meget komplicerede og svære at finde rundt i, og vi vil i SF også generelt arbejde med at få forbedret optagesystemet til de gymnasiale uddannelser.

Jeg ser frem til at skulle kigge på optagelsessystemet igen på et senere tidspunkt, og i SF vil vi jo bl.a. gerne have ændret på uddannelsesparathedsvurderingen og på karakterkravene på ungdomsuddannelserne, så vi får et uddannelsessystem, hvor vi giver de unge og institutionerne mere frihed, og et uddannelsessystem, hvor vi passer på de unge.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, hr. Jakob Sølvhøj.

Vi var i Enhedslisten særdeles utilfredse med stramningerne af de adgangsbestemmelser, som blev indført med gymnasiereformen i 2016. Det var stramninger, der betød, at et meget stort antal unge blev forhindret i at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Havde det stået til os, havde der derfor gerne skullet gennemføres meget gennemgribende ændringer af optagelsesbestemmelserne, men med forslaget her gennemføres der jo nogle mindre justeringer, som vi synes går i den rigtige retning.

Vi synes ikke mindst, det er fint, at man løser de problemer, der har vist sig for unge, der har gået på en prøvefri efterskole i 10. klasse. Og vi synes, det er rigtig fint, at der med forslaget her gennemføres en tidsmæssig udstrækning af det retskrav, der er på optag på baggrund af elevernes resultater i 9. og 10. klasse.

Vi havde som sagt gerne set langt mere omfattende ændringer af optagelsesbestemmelserne, men vi kan støtte forslaget, som det ligger.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Ellen Trane Nørby.

Det er egentlig bare et spørgsmål. For ordføreren siger, at der er en masse unge, der er blevet forhindret i at gå i gymnasiet. Altså, kan Enhedslistens ordfører ikke lige i forhold til evalueringsrapporten fortælle os, hvad det er for en masse unge, der er blevet forhindret i det? Altså, fordi sidst jeg tjekkede tallene, var det stadig væk sådan, at der var flere, der søgte ind i gymnasiet, og desværre alt for få, der søgte ind på de erhvervsfaglige uddannelser, som vi ellers har en fælles ambition om skal styrkes. Men jævnfør rapporten, hvad er det så for en masse unge, der er blevet forhindret i at komme i gymnasiet, ifølge Enhedslistens ordfører?

Ordføreren.

I og med at adgangskravet blev hævet, så man skulle have 5 – der er mange teknikaliteter i den sag – men altså i store træk skulle have 5 for at blive optaget, så er der selvfølgelig en række elever, der tidligere ville kunne være blevet optaget, men som nu ikke kan, fordi de ligger på et niveau, der er under 5.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jamen jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører i modsætning til SF's ordfører indikerer, at det faktisk vil være et meget enkelt system; at man nemlig bare skal have det, der svarer til et femtal, i sin uddannelsesparathedsvurdering. Og vi ved jo godt, at Enhedslisten har haft det ønske hele tiden, at man nærmest ikke engang behøvede at bestå, for at komme på en gymnasial uddannelse. Og det er jo der, hvor der er en stor ideologisk forskel, i forhold til om vi også skal være ærlige over for de unge mennesker, der søger ind på en uddannelse, om, at der er faglige krav, der stilles.

Men mit spørgsmål var mere: Hvad er det for nogle unge, som jævnfør evalueringsrapporten ifølge Enhedslistens ordfører ikke har kunnet komme ind på baggrund af de regler, der er blevet sat op? For dem kan jeg ikke se i evalueringsrapporten. Det er blevet sværere for dem, men jeg kan sådan set ikke se det, som Enhedslisten ordfører siger. Så jeg spørger bare, hvor det er, man kan se det.

Ordføreren.

Naturligvis har Enhedslisten ikke den opfattelse, at man ikke skal stille krav til de unge, og at det ikke kræver faglige kvalifikationer at komme ind på en gymnasial uddannelse. Når jeg siger, at systemet er relativt enkelt, så kan man sige, at man jo ellers har gjort, hvad man kunne for at sløre det. For jeg husker jo – og det gør andre sikkert også – præsentationen af forliget, hvor ordførererne blev spurgt: Hvad er så kravet? En sagde 2, en sagde 5, en sagde 6 og en sagde 7, så vidt jeg husker – jeg tror, det var topscoreren. Så der herskede tilsyneladende en stor tvivl blandt forligsparterne. Og til spørgsmålet om, hvem der er blevet udelukket: Det er naturligvis de elever, som ligger under 5, for så er de ikke optagelsesberettigede.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Og den næste ordfører er fra Alternativet. Hr. Uffe Elbæk.

Tak for det. Alternativet var ikke med i gymnasieforliget fra 2016, og det var der alle mulige grunde til vi ikke var. Men betyder det så, at vi er imod de justeringer, der bliver fremlagt her? Nej, selvfølgelig er vi ikke det. Vi bakker fuldstændig op om de justeringer. De gør, at systemet bliver mindre bureaukratisk og mere gennemsigtigt og langt mere fornuftigt.

Det, jeg til gengæld synes er interessant i forhold nogle af de kommentarer, der har været fra de andre ordførere, er: Har vi det gymnasium, vi har fortjent? Og er de studerende, der kommer ind på gymnasiet lige kvalificerede? Det er det ene, og det andet er: Har de valgt rigtigt? Er gymnasiet det rigtige sted for den pågældende unge? Og der synes jeg jo – og det hører jeg også fra Venstres ordfører – at vi skal opprioritere erhvervsuddannelserne. Sørge for – for at sige det lidt ungdommeligt – at det er lige så cool at gå på en erhvervsuddannelse, som det er at gå på gymnasiet, eller at det har lige så meget status. Og hvordan gør vi det? Kan man forestille sig et langt tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser? Skulle de bo under samme tag? Skulle gymnasierne være mere praktiske og erhvervsuddannelserne mere intellektuelle, hvis man skal bruge det begreb?

Jeg tror, vi skal tænke på tværs, og vi skal sikre, at vi har nogle gode uddannelsesmiljøer for de unge, og at de bliver vågne og vakse og kvikke og synes, at det er vildt interessant at gå på den pågældende uddannelse. Og der tror jeg ikke kun, at det handler om at måle og vurdere eleverne entydigt på karakterer. Jeg tror, der er andre måder at finde ud af, om man er studieegnet, enten ved optagelsesprøve eller ved interviews, men selvfølgelig også med karakterer. Og det er en lang og spændende diskussion, som vi vil få i den her kreds. Og så skal vi sikre gode overgange, både fra folkeskole og gymnasiet og ungdomsuddannelse og så op til de videregående uddannelser.

Så jeg glæder mig helt vildt til at kaste mig ind i debatten, og når jeg gør det så engageret og kigger ned på ministeren, er det, fordi det er første gang, jeg skal være ordfører på det her område, så jeg glæder mig rigtig meget til de snakke, vi skal have. Men som sagt: Vi støtter de her ændringer.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, fru Mette Thiesen.

Når man hører ordførertalerne her, er der nogle partier, som man nærmest skulle tro mente, at det var en ret at komme til at gå i gymnasiet. Men sådan er det altså ikke. Gymnasiet er ikke for alle, og det er ikke et udtryk for noget uretfærdigt. Det er sådan set et udtryk for og en anerkendelse af, at vi alle sammen er dygtige på forskellige måder. Jeg har set rigtig mange elever i årenes løb, hvor jeg har været skolelærer, som er blevet skoletrætte ret tidligt, og som er kloge med deres hænder på en anden måde end dem, som går videre i gymnasiet. Derfor håber jeg også rigtig meget, når man skal til at forhandle igen på det her område, at man sætter barren højere, end den er i dag.

Det her lovforslag er et udtryk for nogle justeringer af den aftale, der allerede ligger, og det kan vi godt bakke op om. Det synes vi sådan set er ganske fornuftigt. Men vi glæder os til og håber på, at vi kan bidrage til de kommende forhandlinger på gymnasieområdet, hvor vi i hvert fald vil argumentere kraftigt for, at barren sættes højere, end den er i dag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Vi kan også støtte lovforslaget, som foretager nogle udmærkede justeringer af den lovgivning, der er i forvejen. Men vi vil også bakke op om det, som Dansk Folkeparti har sagt og Nye Borgerlige har sagt, nemlig at adgangskravene for at komme ind i gymnasiet er sat for lavt.

Nu skal vi jo snart til at diskutere, om vi skal sprede problemer med for mange med etnisk baggrund på bestemte gymnasier til andre gymnasier osv. Sagen er, at de problemer ikke ville være så store, hvis vi havde nogle adgangskrav til gymnasiet, som sagde, at man faktisk skulle være bogligt dygtig og bogligt flittig og bogligt engageret for at få lov til at gå på en boglig gymnasieuddannelse. Men det er venstrefløjen jo meget imod, det er ministeren meget imod. Her insisteres der på, at man skal have lov til at gå på et bogligt gymnasium, som har det formål at uddanne en til at tage en boglig, videregående uddannelse bagefter, selv om man ikke har bevist igennem sit skoleforløb, at man er bogligt dygtig, bogligt engageret eller bogligt ambitiøs. Det er jo en mærkelig holdning at have til det hele. Jeg tror, regeringen kommer til at spille ud med, at folk i mindre grad selv må vælge, hvilket gymnasium de skal gå på, fordi vi bliver nødt til – det er regeringens synspunkt – at have plads til gymnasieelever, der ikke er egnede til at gå i gymnasiet. Forstå det, hvem der kan.

Det her konkrete justeringsforslag støtter vi.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg er sådan set meget enig i det, som hr. Ole Birk Olesen siger her. Jeg blev bare lidt nysgerrig, for jeg er sådan set også meget enig i det, hr. Ole Birk Olesen siger om det her med, at man ikke ville have de her problematikker – eller mange af dem ville i hvert fald ikke være der – med hensyn til de her såkaldt etniske gymnasier, hvis barren var sat markant højere. Men så undrer det mig bare lidt, at Liberal Alliance stemte for, at man kunne lave de her lokale fordelingsudvalg, som netop har mulighed for at tvangsfordele eleverne. Så hvorfor stemte Liberal Alliance så for det lovforslag?

Ordføreren.

Nu spørges der i en detaljeringsgrad, som jeg ikke kan svare ordentligt på, fordi jeg ikke har det her ordførerskab normalt. Jeg står her på vegne af hr. Henrik Dahl. Men jeg skal jo gøre mit bedste, og mit bedste er her at sige, at det, der bliver spurgt om, ved jeg ærlig talt ikke noget om.

Fru Mette Thiesen.

Det var jo et meget ærligt og fint svar – og tak for det. Og jeg vil så glæde mig over, at det ser ud, som om at Liberal Alliance har ændret mening på det her område og følger med Nye Borgerlige i det her. I så fald vil det være rigtig, rigtig positivt. Og det vil jeg bare kvittere for.

Ordføreren.

Ja, det skal jeg ikke kunne sige.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og den sidste på talerstolen er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til de partier, der bakker op om lovforslaget. Det udmønter den politiske aftale fra efteråret om justering af optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Og jeg vil bare sige, at man sådan lige får fornemmelsen af, hvor svært det var at lande en aftale i sin tid, når man lytter til debatten her i Folketingssalen i dag. Og i virkeligheden vil jeg bare glæde mig over, at det er lykkedes os i fællesskab med hinanden at få justeret nogle af de ting, der bare var åbenlyst ufornuftige. Altså, der var simpelt hen en stribe elever, der kom i klemme på en måde, som ingen af os havde forudset, og hvor ingen af os egentlig rigtig hverken kunne forklare eller forsvare, hvorfor det var blevet sådan, for det var ikke det, der var hensigten.

Og det, som lovforslaget i dag gør, er sådan set bare at få luget ud i det, sådan at der er en eller anden form for sammenhæng i det, og at der ikke er de her uforståelige blindgyder for eleverne. Det var også tydeligt, at det sådan set forvirrede gymnasierne, og det vil sige, at det ikke bare var de unge, der havde svært ved at forstå det; de voksne havde simpelt hen også svært ved at skulle forklare de unge, hvad de egentlig skulle gøre for at komme ind på den mest hensigtsmæssige vej.

Jeg mener, det er positivt, at vi med de her ændringer også understøtter, at det er muligt at gå andre veje end direkte fra 9. eller 10. klasse til en ungdomsuddannelse, og at unge, der gør det, med ændringerne vil kunne bruge deres prøver og resultater fra grundskolen, også selv om de har lavet noget andet i mellemtiden. De unge skal nemlig ikke længere til optagelsesprøve og samtale.

Aftalen og lovforslaget omfatter ikke en gennemgang af hele optagesystemet. Det bliver jo også klart, hvis man lytter til de forskellige ordførere her. Det vil vi se på på et senere tidspunkt. Det her er altså primært et spørgsmål om at prøve at rette op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der var. Det er glædeligt, at der er opbakning til lovforslaget og også til de andre elementer, der ligger i lovforslaget, som primært har – som jeg tror det var Dansk Folkeparti, der ganske rigtigt sagde det – meget teknisk karakter.

Og så vil jeg sige velkommen til hr. Uffe Elbæk som ny ordfører. Det er jo altid glædeligt, når der kommer nye kolleger til. Vi kommer altid lidt til at savne dem, der så ikke er der mere. Men så glæder vi os over de nye, der kommer til. Og jeg er sikker på, vi får et rigtig udmærket samarbejde med hinanden. Og jeg er i øvrigt enig i, at der ligger en lang diskussion foran os, som altså handler om det mere grundlæggende, der også bliver krattet i heroppe fra talerstolen, nemlig de forskellige holdninger til, hvor vi fremadrettet skal hen med vores uddannelsessystem, når det gælder ungdomsuddannelserne. Det er der meget forskellige opfattelser af, og måske var det derfor, det var så svært at indgå et kompromis om optagesystemet.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.