Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak. Som det forrige lovforslag er det her en genfremsættelse med enkelte justeringer af et forslag fra den seneste periode, som ikke nåede at blive behandlet færdigt på grund af valgudskrivelsen.

Vi ved jo, at alt for mange af dem, som ender i fængsel og afsoner deres straf i fængsel, falder tilbage i ny kriminalitet, når de vender tilbage til fællesskabet. Det er et problem. Folk, der idømmes samfundstjeneste, har mindre risiko for at falde tilbage i ny kriminalitet. Det er positivt. Derfor udvidede vi i den socialdemokratiske regering, sidst vi havde magten tilbage i 2014 og 2015, anvendelsen af samfundstjeneste som sanktion. Men straffen eller sanktionen ved en given forbrydelse skal jo være proportional med forbrydelsen, som er begået, og der skal også tages hensyn til det offer, som er blevet udsat for kriminalitet, og i vores demokrati med magtens tredeling er det jo op til os som lovgivere, den lovgivende forsamling, at definere de hensyn.

Da vi udvidede brugen af samfundstjeneste tilbage i 2015, var formålet jo, at det skulle anvendes i sager om simpel vold over for personer, som ikke tidligere var straffet. Det var en god lovgivning. Men som det er med så meget anden lovgivning, sker der en gang imellem det, at den rammer verden uden for Borgen, og af en eller anden forunderlig grund er det ikke altid, at verden uden for Borgen tager lovgivningen ned på præcis den måde, som vi havde tænkt det, da vi lavede lovgivningen. Og det er også lidt det, der er sagen her. For siden lovgivningen trådte i kraft i 2015, har der været eksempler på, at personer, som har været straffet flere gange – ja, vi har et eksempel på en person, der har været straffet fem gange tidligere for personfarlig kriminalitet – bliver idømt samfundstjeneste. Der er også eksempler på, at personer, der har begået kriminalitet over for et værgeløst offer – det kan være et barn – er blevet idømt samfundstjeneste. Og der er eksempler på, at personer, der har efterladt et offer med store men, måske både af fysisk og psykisk karakter, er blevet idømt samfundstjeneste.

Det er ikke rimeligt. Det var faktisk heller ikke det, der var hensigten, da vi lavede lovændringen tilbage i 2015, og derfor er der behov for at justere lovgivningen, så de tre førnævnte eksempler fører til ubetinget fængselsstraf. Af hensyn til ofrene i de her sager, og af hensyn til hvad vi synes er rimeligt, i forhold til at man gentagne gange begår den samme kriminalitet, jamen så er sanktionen altså ikke samfundstjeneste, men ubetinget fængselsstraf.

Så har der også været nogle enkelte ting omkring grov vold, hvor udgangspunktet allerede i dag er, at man skal idømmes ubetinget fængselsstraf, og der foreslår vi, at brugen af samfundstjeneste begrænses yderligere, så det kun anvendes, hvis der er helt ekstraordinære omstændigheder, der taler for det.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak. I udvalgsspørgsmål 464 fra 2018-19, anden samling, oplyses det efter bidrag fra Kriminalforsorgen:

»På trods af kapacitetsudvidelserne forventer kriminalforsorgen i både 2019 og 2020 en gennemsnitlig årlig kapacitetsudnyttelse på lidt over 100 pct.«

Fængslerne er altså mere end fyldte. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvilke konsekvenser mener ordføreren det her lovforslag, hvor man tænker endnu mere ubetinget fængsel, vil have på de i forvejen propfyldte fængsler?

Ordføreren.

Ja altså, hvis du tænker på, om vi skal lade være med at bure bandemedlemmer eller personer, der har begået overgreb mod børn, inde, fordi vi har fyldte fængsler, så synes jeg, det vender fuldstændig skævt. Jeg synes, det er en skandale for vores demokrati, hvis det er sådan, at vi ikke kan pådømme nogen en ubetinget fængselsstraf, af hensyn til at vi mangler pladser i fængsel.

Så må vi jo udvide pladserne i fængslerne, og det er jo bl.a. det, vi har gjort med den aftale, der er lavet for Kriminalforsorgen, hvor man er i gang med at udvide kapaciteten. Men det virker jo helt skævt, hvis det er sådan, at vi mener, at nogle skal have en ubetinget fængselsstraf, de så ikke vil få det, fordi der ikke er plads.

Hr. Kristian Hegaard.

Bandemedlemmer er vi alle sammen enige i skal bag lås og slå, så der er bestemt ikke uenighed om det.

Kunne man ikke frygte med det, som der er lagt op til her for § 244-vold – altså simpel vold efter straffelovens § 244, hvor der er tale om nogle små gentagelsestilfælde, som måske hører under en bagatelgrænse, og hvor domstolene i dag har sagt, at det var samfundstjeneste, der var mere relevant – at det, at de så kom i fængsel, gjorde, at nogle af dem, der skulle ind at afsone for en meget mere alvorlig forseelse, så ikke kom i fængsel? Er det netop ikke bandemedlemmer, vi risikerer ikke kommer i fængsel, ved at vi bare skal proppe rub og stub i ubetinget fængsel?

Ordføreren.

Nej, og jeg mener også, det er lidt useriøst at sidde at sige »rub og stub«. Der er jo et eksempel her på en person, som har været tidligere straffet fem gange og så i prøvetiden begår ny personfarlig kriminalitet, og så får vedkommende en sanktion med samfundstjeneste. Det synes jeg er helt urimeligt – helt urimeligt! Det kan også være tale om et overgreb mod et barn. Det er jo ikke rub og stub.

Som jeg indledte med at sige, udvidede vi muligheden for samfundstjeneste tilbage i 2015, men der er behov for at justere, og jeg mener, det er et helt sygt princip, hvis det er sådan, at vi ikke kan idømme folk en ubetinget fængselsstraf, fordi der ikke er plads. Så må vi jo sørge for, at der kommer mere plads.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique fra Alternativet – hvis jeg nu udtaler det rigtigt.

Nej, det var ikke helt rigtigt udtalt.

Gør det indtryk på ordføreren? Og hvordan forholder ordføreren sig til Det Kriminalpræventive Råd, der har udtalt til Ritzaus Bureau, at hvis man gennemfører lovforslag L 10, vil det skabe flere voldsmænd og dermed flere voldsofre?

Ordføreren.

Ja, det gør indtryk. Det var også derfor, at jeg indledte med at sige, at vi da har et problem i vores kriminalforsorg. Det er da et kæmpeproblem, at en alt for stor del af dem, vi burer inde i fængslerne, falder tilbage i ny kriminalitet. Det skal vi da gøre noget ved. Det ændrer bare ikke ved, at vi her taler om, hvad sanktionen skal være over for nogle typer forbrydelser. Der er vores holdning bare i tråd med det, der også var den daværende regerings holdning, nemlig at de her eksempler synes vi går for vidt, og at det er i strid med det, der var intentionen, da vi tilbage i 2015 udvidede brugen af samfundstjeneste som sanktion.

Tak. Hr. Sikandar Siddique frafalder. Så har jeg ikke flere til korte bemærkninger på listen, og vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, og det er fru Inger Støjberg. Værsgo.

Hvis man er offer for en voldsforbrydelse, skal man ikke kort tid efter risikere at rende ind i sin gerningsmand på gaden. Hensynet til offeret, som jo ofte efterlades med både fysiske og psykiske men, vejer for os i Venstre tungere end det at lade en voldsdømt slippe med samfundstjeneste, fordi han ikke tidligere har været straffet eller har gode personlige forhold, f.eks. er i arbejde. Derudover vejer selve retsfølelsen naturligvis også meget tungt.

Vi har set eksempler på, at en person er blevet idømt samfundstjeneste, efter at han har begået vold fem gange, og hvor det femte voldstilfælde ovenikøbet blev begået i prøvetiden. Vi har set eksempler på, at en voldsmand er blevet idømt samfundstjeneste, på trods af at ofret var blevet hospitalsbehandlet efter alvorlige skader. Vi har til og med set eksempler på, at en gerningsmand er blevet idømt samfundstjeneste, selv om offeret var et barn. Retsfølelsen bliver krænket for rigtig mange danskere, inklusive mig selv, kan jeg sige, når sager som de her kommer frem. Derfor er vi også meget tilfredse med, at regeringen nu, som det også tidligere er blevet sagt, genfremsætter det her lovforslag fra den tidligere regering, som jo er et lovforslag, som vi desværre ikke nåede at få behandlet på grund af valget.

Vi anerkender, at samfundstjeneste kan være en fornuftig sanktionsform ved nogle kriminalitetsformer, men der skal ikke være tvivl om, at samfundet ikke accepterer voldsforbrydere, og at der i voldssager som det helt klare udgangspunkt skal gives ubetinget fængsel. Det gælder for det første i sager, hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller anden personfarlig kriminalitet, og som jo dermed skal idømmes fængselsstraf. Det gælder for det andet i sager, hvor volden er begået over for et særlig værgeløst offer, f.eks. en ældre eller et barn. Og endelig gælder det for det tredje i sager, hvor den forurettede er blevet påført ikke ubetydelige skader.

Så hvis vi ser det her lovforslag som et hele, kan jeg opsummere det på den måde, at vi med lovforslaget her får rettet op på den praksis, som jo er kommet hen over de senere år, og som Venstre allerede tilbage i 2015 advarede mod ville indtræffe, hvis man udvidede brugen af samfundstjeneste, som det skete under den tidligere S-ledede regering. Derfor kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. I forhold til det her forslag er der ikke nogen tvivl hos Dansk Folkeparti om, at det er et forslag, der tager et skridt i den rigtige retning. Og det er i øvrigt også et forslag, der var på tapetet før folketingsvalget, hvor vi mente det samme.

Igen er spørgsmålet i forhold til det her forslag, om vi løser hele opgaven med det. Og der skal jeg lige gøre opmærksom på, at det her forslag begrænser brugen af samfundstjeneste ved vold i forhold til § 244, men afskaffer ikke brugen af samfundstjeneste. Og i forhold til § 245 vil det efter regeringens forslag kun være sådan, at man begrænser det, at der gives samfundstjeneste, til ekstraordinære omstændigheder.

I Dansk Folkeparti har vi den klare opfattelse, at det er et skridt i den rigtige retning, ja, men at det også er sådan, at det er forkert, at man, hvis man har begået personfarlig kriminalitet i det hele taget, så bliver underkastet samfundstjeneste. Jeg ved godt, der er nogle, der så siger: Ja, men ved samfundstjeneste er der mindre såkaldt recidiv, altså mindre tilbagefald til kriminalitet, end det er tilfældet, når man sidder i fængsel. Man kan så bare sige, at det er lidt som at sammenligne pærer med æbler eller æbler med pærer, for dem, der i dag bliver underkastet samfundstjeneste, er lidt svære at sammenligne med dem, der i dag sidder i fængsel, fordi dem, der bliver underkastet samfundstjeneste, alt andet lige trods alt har begået mindre alvorlig kriminalitet end dem, der sidder i fængsel. Så derfor kan den direkte sammenligning være lidt svær at lave, også når det kører i den offentlige debat. Og det er der nogen, der går lidt fejl af, synes jeg – ikke mindst måske nogle af dem, der traditionelt er meget lidt interesseret i at straffe for vold eller i hvert fald kører med forholdsvis korte fængselsstraffe for vold.

I forhold til Dansk Folkepartis syn på samfundstjeneste i det hele taget kan jeg sige, at vi mener, at det er vigtigt, at man er meget mere skarp, end det er tilfældet i dag. Og dem, der modtager en, der skal afsone en dom i form af samfundstjeneste – det kan være en offentlig myndighed, det kan være et bibliotek, eller hvad det nu er – skal også have at vide, hvad den pågældende har begået af kriminalitet. Sådan er det jo ikke nu; her bliver det kun oplyst, hvis stedet direkte efterspørger årsagen til, at vedkommende er kommet i samfundstjeneste, hos Kriminalforsorgen. Der er det altså vigtigt, at vi helt sikre på, at det sted, hvor den pågældende er i samfundstjeneste – hvis man endelig skal bevare den mulighed, og det lægger regeringen jo op til, også i visse tilfælde af vold – får ren besked om, hvad det er, der er årsagen til, at vedkommende er kommet ud i samfundstjeneste, og hvad vedkommende har begået af kriminalitet.

Helt grundlæggende er det som sagt noget, man skal være meget forsigtig med, altså samfundstjeneste. Jeg vil være mere tryg ved, at det er en fængselsbetjent eller en, der har baggrund i Kriminalforsorgen, der har at gøre med en person, der har lavet kriminalitet, end f.eks. en bibliotekar. For det er godt nok svært for en bibliotekar at sætte sig ind i, hvad det er for nogle udfordringer, også sikkerhedsmæssige udfordringer, der kan være med pågældende, når det er en, der har slået et andet menneske i en voldshandling.

Så under alle omstændigheder er Dansk Folkeparti som sagt positive over for det her forslag. Det går i den rigtige retning, men der er altså godt nok langt igen, indtil vi kan sige til danskerne, at nu kommer man ikke i samfundstjeneste efter at have begået vold, og at nu er der fuldstændig styr på dem, der kommer ud i samfundstjeneste. Så med det vil jeg bare sige, at vi vil efterprøve og spørge ind til nogle af de her ting under udvalgsbehandlingen – også med den intention, at der muligvis kan blive tale om nogle ændringsforslag fra Dansk Folkepartis side, ikke mindst hvis vi tror, at vi kan få flertal for det sammen med nogle andre. Men vi har altså et håb om, at det her forslag trods alt bliver vedtaget, for det er et skridt i den rigtige retning.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Og I ser stadig godt ud heroppefra!

Lovforslaget her handler om at udelukke samfundstjeneste ved gentagelsestilfælde af simpel vold efter straffelovens § 244, ved vold mod værgeløst offer, eller hvor det har givet ikke ubetydelige psykiske eller fysiske skader, samt at der som udgangspunkt ikke gives samfundstjeneste ved grov vold efter straffelovens § 245. Tankegangen bag lovforslaget synes at være fængsel, fængsel, fængsel.

Radikale Venstre er uenig i lovforslaget af særlig to grunde. Samfundstjeneste er for det første den mest effektive sanktionsform for at mindske recidiv, særlig for unge og ved førstegangsforseelser. Vi skal straffe hårdt ved gentagelser af vold, men vi skal også straffe klogt. Det er helt utilgiveligt, hvis vi ved at straffe forkert bidrager til, at gerningspersoner begår kriminalitet igen. For nylig mødte jeg Ricki. Ricki har mildt sagt været en værre en, der har gjort en masse af det, man ikke skal gøre. De sidste 6 år har han været stoffri og straffri. I et P1-program i efteråret sagde han, at fængsel gør det værste ved mennesker, og vi skal ikke insistere på at gøre det værste ved mennesker, uanset hvad de har gjort.

For det andet skal vi heller ikke minimere dommerens valg af sanktionsmuligheder, men have tillid til, at dommerne giver den rigtige straf ud fra, hvad der fremlægges i retten. Vi skal ikke lege dommere som politikere. Dommerforeningen siger derudover i høringssvaret, at ubetinget fængsel i forvejen er udgangspunktet ved de sager, der nævnes. Så det er jo ren symbolpolitik og overflødigt med det her lovforslag – og jeg skulle til at sige: som DF anfører, men der må jeg nok hellere sige: Dommerforeningen anfører – for der dømmes i over 5.000 af de her sager om året, og kun nogle få giver altså samfundstjeneste, når særlige forhold er fremlagt i retten. Det kan være, at vedkommende for første gang i 10 år er i job eller lignende.

For så vidt angår ubetinget fængsel efter grov vold, har Højesteret i forvejen udarbejdet en fin praksis for, hvornår der bør være tale om ubetinget straf. Der tales her om tilfælde af kortere frihedsstraf, hvis der er tale om en ung og ustraffet person, eller hvor der er tale om særlig – i den forbindelse og den sammenhæng – gode personlige forhold, eller hvis der er tale om en helt spontan reaktion, hvor volden kun har medført begrænset skade. Så lad os have tillid til, at de fortsætter det gode arbejde ved domstolene.

Som Institut for Menneskerettigheder også fremhæver, kunne det være en god idé også at indarbejde en art bagatelgrænse for at hindre uhensigtsmæssig anvendelse af ubetinget fængsel, også selv om der er tale om gentagelsestilfælde, men i den milde ende af § 244-vold. Man kunne også være kæk og spørge, om der her reelt er tale om et lovforslag, idet der nok snarere er tale om et lovbemærkningsforslag, for der er egentlig kun tale om sproglige ændringer. Man går fra en formulering, der hedder »såfremt betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig« til: findes betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke tilstrækkelig. Der er altså kun byttet ordet såfremt ud med ordet findes, og det anføres da også i lovbemærkningerne, at der alene er tale om sproglige ændringer af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for anvendelse af samfundstjeneste, og det er også derfor, der i høringssvarene bliver sat spørgsmålstegn ved, om det ikke er bedre, at vi lovgiver ud fra lovtekst og ikke kun ud fra lovbemærkninger, som der her er tale om.

Radikale Venstre er overordnet bekymret for, at tendensen med udelukkelse af sanktionsformer og i andre tilfælde minimumsstraffe indskrænker dommernes skønsmargen. Vi politikere skal sætte en retning, men ikke diktere udfaldet hos domstolene. Det må vi lade dommerne om.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak. Det er lidt i forlængelse af det sidste, som ordføreren er inde på. Ordføreren siger også på et tidspunkt, at vi som politikere ikke skal lege dommere, og at vi skal stole på, at dommerne giver de rigtige domme. Altså, jeg går ud fra, at ordføreren og Radikale Venstre er enige i, at vi godt kan sætte en strafferamme og også definere, hvad det er for nogle rammer, der skal være for den opgave, som dommerne løfter. Det er vel også det, som er meningen med at være lovgiver, medmindre vi skal give det hele frit, eller hvordan?

Ordføreren.

Man kan sagtens sætte strafferammer, og man kan, som det er fremlagt her, også indskrænke valget af sanktionsformer. Det, som Radikale Venstre er optaget af, er, at vi har tillid til, at domstolene kan dømme, hvornår det er relevant at have samfundstjeneste, og hvornår det er relevant at have ubetinget fængsel. Der er vi bare bekymret for, at man, hvis man indskrænker det her, så lige pludselig også indskrænker det i andre tilfælde, fordi der lige er en enkelt sag, og man så skal handle lidt på det, og så kommer der et forslag af den her karakter. Så vi er sådan lidt bekymret for, at man hele tiden indskrænker domstolenes mulighed for valg af sanktioner, og at man andre steder, hvis man arbejder med minimumsstraffe – det gør man så ikke lige i det her lovforslag – hele tiden skærer salamien af og indskrænker dommernes mulighed for, ud fra hvad der sker i retten, at fastsætte en sanktion. Det synes jeg må være op til den proces der foregår i retten.

Hr. Jeppe Bruus.

Men rent principielt er det vel en politisk opgave at forholde sig til, hvad det er for en sanktion, der hænger sammen med en forbrydelse, der bliver begået. Altså, det er vel også en politisk opgave at tage stilling til, hvad det er for nogle hensyn vi skal vise til offeret, hvad det er for nogle hensyn vi skal vise til offerets retsfølelse, og til vores fælles holdning til, hvad det er for nogle spilleregler, der skal være i det her samfund. Så vil der selvfølgelig altid være et spillerum, og nu indsnævrer vi det meget markant her. Men der er vel ikke noget principielt i, at man som lovgiver tager stilling til, hvad det er for nogle sanktioner, vi ønsker der skal udføres.

Ordføreren.

Det er bestemt en politisk opgave at sætte en retning. Men når retningen er at indskrænke den sanktionsmulighed, dommerne har, og i stigende grad sige, at nu vil man som politikere diktere, hvad udfaldet af en given afgørelse skal være, så er det bare, at vi bliver bekymret for, at det bliver ved og det bliver ved med at spise sig ind, sådan at politikere tror, at de skal lege dommere, i stedet for at sagerne har deres helt naturlige gang ved domstolene, hos dem, der er uddannet til det, hos dem, der har forstand på det, og man lader dem fastsætte både den hårde, men også den kloge straf.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til SF's ordfører, og det er hr. Balder Mørk Andersen. Værsgo.

Tak. Jeg skal i dag fremføre SF's ordførers bemærkninger til lovforslaget, idet Karina Lorentzen Dehnhardt ikke er i stand til at være i salen. Jeg vil starte med at sige, at vi ikke støtter lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager, hvor tiltalte tidligere er dømt for vold eller anden lignende personfarlig kriminalitet, i sager, hvor volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer, og i sager, hvor den forurettede er påført ikke ubetydelige skader.

Det helt klare udgangspunkt i lovforslaget er, at det skal afgøres med ubetinget fængsel og ikke samfundstjeneste. Det heldige er, at det ifølge Dommerforeningen og også Dommerfuldmægtigforeningen er den altovervejende hovedregel allerede. Det er vi også enige i. Men i retspolitik er det svært at tage højde for variationen i sagerne. Der vil altid være den ene helt særlige sag, hvor alle kan se, at samfundstjeneste kunne være en god idé. Derfor mener vi, at der skal være en mulighed for et skøn for dommerne i disse sager. Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen siger da også, at meget detaljerede anvisninger for valget mellem ubetinget og betinget straf vil føre til utilsigtede resultater i praksis. Ministeren vil måske også sige, at der stadig er mulighed for et skøn, men hvad skal vi så med lovforslaget, hvis det ikke handler om at indskrænke det skøn?

Samfundstjeneste bliver i øvrigt tit forvekslet med blødsødenhed eller ingen straf. Det er ikke tilfældet. Vi kan godt lide tanken om, at man i sin fritid betaler af til samfundet for at sone det, man har gjort, og offerundersøgelser viser da også, at ofrene i høj grad støtter genopbyggende retlige foranstaltninger. Med andre ord vil de gerne have, at vi gør noget med gerningsmanden, som virker, og som sikrer, at vi undgår det næste offer. Det er der, samfundstjeneste har sin styrke, for der er klart mindre tilbagefald, end når vi bruger fængsel. Vi er derfor enige i Det Kriminalpræventive Råds betænkeligheder, i forhold til at vi ikke skal begrænse anvendelsesområdet yderligere.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Danmark har fået en ny regering, og det er jo på mange måder dejligt. Vi har så tilsyneladende ikke fået en ny retspolitik, og det kan jeg jo kun stå her og være en lille smule ked af. Det fremgår i hvert fald sådan, når man ser den nye regerings fremsættelse af den tidligere regerings forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste, som er det lovforslag, vi behandler i dag. I Enhedslisten har vi heller ikke fået en ny retspolitik, så vores argumenter imod det her lovforslag er de samme som dem, min partifælle hr. Øjvind Vilsholm fremførte, da Folketinget 5. marts i år behandlede det lovforslag, som den daværende konservative justitsminister, hr. Søren Pape Poulsen, havde fremsat.

For det første er udgangspunktet allerede i dag ubetinget fængsel ved grov vold, og domstolene lægger allerede i dag ved valget mellem fængsel og samfundstjeneste vægt på, om der er tale om gentagen vold, om offeret er særlig værgeløst, og om offeret har lidt betydelig skade, altså præcis samme forhold, der allerede i dag peger i retning af ubetinget fængsel.

For det andet er det her lovforslag endnu et eksempel på, at det sorte retspolitiske flertal, som der jo øjensynligt er her i Folketinget, vil binde domstolene på hænder og fødder og detailregulere domspraksis, hvilket også bliver bemærket i de kritiske høringssvar, som tidligere ordførere her på talerstolen har nævnt, bl.a. fra Dommerforeningen. I Enhedslisten ønsker vi, at Folketinget lægger de overordnede rammer, men overlader et betydeligt spillerum til individuelle hensyn og konkrete afvejninger til vores ganske udmærkede retssystem og domstole.

For det tredje mener vi ikke, at lovgiveres såkaldte hensyn til den generelle retsfølelse, der omtales i bemærkningerne til lovforslaget, skal stå i vejen for fornuftige, individuelle og konkrete afgørelser fra de domstole, der afgør sagerne. Retsfølelsen betyder selvfølgelig noget, når vi laver lovgivning. Retsfølelsen betyder selvfølgelig også noget, når domstolene giver en straf og laver strafudmåling. Men det, der også betyder noget, og det, der bør betyde noget, er retsfornuften, altså hvordan vi straffer fornuftigt. Hvordan straffer vi, så vi forhindrer yderligere kriminalitet? For ud over at formålet med straf er at gøre noget for retsfølelsen, er formålet med straf jo også at forhindre kriminalitet. Derfor er vi nødt til at kigge på, om de strafferammer, vi så sætter, er med til at forhindre ny kriminalitet. Er de med til at forhindre, at den straffede begår kriminalitet igen? Så lige et slag for retsfornuften her.

For det fjerde er ubetinget fængsel meget dyrere end samfundstjeneste, altså meget dyrere. Hr. Kristian Hegaard har allerede tidligere her i debatten redegjort for Kriminalforsorgens nuværende forhold og den overbelægning, der desværre findes i vores fængsler.

For det femte er situationen stadig den, som det er påpeget i Advokatrådets høringssvar, at den seneste lovændring fra 2015 endnu ikke er evalueret, og at man tilsyneladende ikke fra den nye regerings side har tænkt sig at bede om en udtalelse fra Straffelovrådet om de her ændringer. I stedet har man genfremsat den konservative justitsministers lovforslag, og det synes vi selvsagt i Enhedslisten er rigtig, rigtig ærgerligt.

Ligesom vi ikke kunne støtte det her lovforslag i marts, kan vi heller ikke støtte det i dag.

Tak for det, og der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak. Når man nu lytter til Enhedslistens ordfører, hører man ord som det sorte retsflertal osv. Kan vi ikke være enige om, at vi i 2015 udvidede brugen af samfundstjeneste, så der var flere, der blev idømt en sanktion med samfundstjeneste, og at vi nu justerer den lovgivning? Det vil sige, at hele grundlaget for den her øvelse jo faktisk var, at vi ville bruge samfundstjeneste som en sanktion i flere tilfælde. Så har der været nogle enkelte sager, som har vist sig at være uhensigtsmæssige, og som var imod det, der var intentionen i 2015.

Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over den kortslutning, der går, fra at vi faktisk har et udgangspunkt, hvor vi bruger mere samfundstjeneste, til at det nu er et sort flertal. I min verden er det egentlig sådan en justering af noget, der var – tænker jeg også af Enhedslisten – bakket op om tilbage i 2014 og 2015.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at vi i Enhedslisten støttede udvidelsen af brugen af samfundstjeneste i 2015, og det er jo lige præcis derfor, hr. Jeppe Bruus, at vi er rigtig kede af, at man nu indskrænker det. Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at man ikke engang har tænkt sig at evaluere den ordning og den udvidelse, der blev lavet i 2015, men at man så nu behandler det her lovforslag om at indskrænke den, uden at man har haft Straffelovrådet til at kigge på det, uden at man har lavet en evaluering af den ordning, der var fra 2015. Det synes vi i Enhedslisten er rigtig, rigtig ærgerligt.

I forhold til det sorte retspolitiske flertal har vi jo desværre i Enhedslisten bare oplevet, at der i hr. Jeppe Bruus' parti over de sidste 4 år er sket det, som jeg vil kalde et højreskred på retspolitikken, og jeg håber da, at vi så de næste 4 år ser et venstreskred.

Hr. Jeppe Bruus.

Det sidste kan vi så tage i andre sammenhænge.

Hvis vi forholder os til lovforslaget her, er jeg da glad for, at Enhedslisten anerkender, at det, der var hele grundlaget for den her øvelse, var en fælles ambition om, at vi skulle bruge den sanktion med samfundstjeneste i flere sager omkring simpel vold. Så kan vi være uenige om, at der på toppen af det var nogle sager, som vi oplever som urimelige, og hvor vi derfor vil indskrænke den brug, men hele grundlaget var vi sådan set fælles om. Det synes jeg bare skal med, når man nu også hører indlægget fra fru Rosa Lund.

Ordføreren.

Men grundlaget var jo også, hr. Jeppe Bruus, at der skulle ligge et større skøn hos dommerne. Det er så det, man indskrænker nu, og det er det, vi i Enhedslisten er modstandere af. På den måde kan man godt sige, at vi i Enhedslisten og Socialdemokratiet var enige i 2015 om spørgsmålet om brug af samfundstjeneste, og det ville jeg da ønske vi også var i dag.

Og jeg ville da ønske, at hr. Jeppe Bruus' parti som minimum bakkede op om, at den nuværende ordning skulle evalueres, inden man lavede ændringer i den. Det synes jeg kun ville være fornuftigt.

Så er det hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren, fru Rosa Lund, for talen. Der er måske ikke så meget enighed omkring synspunkterne mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Men et enkelt spørgsmål lyder: Hvordan har Enhedslisten tænkt sig at gebærde sig i forhold til den her slags forslag, der jo kommer fra regeringen, men er en genfremsættelse af den tidligere regerings forslag, og som jo koster penge? Altså, det er dyrere at have folk i fængsel, end det er at sætte dem i gang med samfundstjeneste. Jeg spørger, fordi der i øjeblikket er finanslovsforhandlinger, og Enhedslisten er vel kandidat til at skulle lægge stemmer til finansloven, så jeg skal bare lige forstå det: Vil Enhedslisten støtte det her forslag? Nej, det vil man ikke. Vil man støtte finansloven? Ja, det vil man måske med nogle indrømmelser af forskellig art. Men når nu det her koster flere penge, hvordan har man så tænkt sig at gebærde sig der?

Ordføreren.

Tak til hr. Peter Skaarup for spørgsmålet. Nu ville det på en eller anden måde være en lidt dårlig forhandlingsstrategi fra Enhedslistens side, tænker jeg, hvis jeg stod her og udbredte, hvad vi tager med til finanslovsforhandlingerne. Men jeg vil da sige til hr. Peter Skaarup, at vi stærkt regner med, at vi er kandidater til at lave en finanslov sammen med regeringen, men at vi selvfølgelig ikke kommer til at finansiere ting, som vi ikke selv har lavet aftaler om.

Hr. Peter Skaarup.

Så forstår jeg det ikke rigtig, for ifølge det her forslag vil det koste 9,2 mio. kr. i 2020 for kriminalforsorgen og 11 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Når sådan noget koster penge, hvordan kan Enhedslisten så sige – og der er jo flertal for det i Folketinget – at det vil man ikke lægge stemmer til, hvis man støtter finansloven? Kan fru Rosa Lund godt se, at der er et eller andet der? Altså, når man støtter finansloven, lægger man stemmer til det her.

Ordføreren.

Jeg kan opklarende sige til hr. Peter Skaarup, at vi jo heldigvis ikke er færdige med at forhandle finanslov endnu. Men det er klart, at Enhedslisten med sine 13 mandater jo ikke kan gøre noget ved, at regeringen har et andet flertal sammen med den side af salen, i hvert fald i dag, f.eks. for det her lovforslag. Men der går jeg da ud fra, at hr. Peter Skaarup og hans parti vil være med til at finde penge, når de nu støtter det her.

Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg føler mig lidt provokeret af udtrykket det sorte retspolitiske flertal, jeg føler mig lidt ramt. Kan vi få definitionen af, hvad et sort retspolitisk flertal er? Er det dem, der holder med ofrene, er de sorte?

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, jeg lægger i »det sorte retspolitiske flertal«, men det er måske det, hr. Naser Khader lægger i det. Det, som jeg lægger i det, er, at det flertal, der er her i dag i hvert fald, men også ved tidligere lovforslag, vi har behandlet, står for en meget hård retspolitik – en såkaldt tough on crime-retspolitik. Jeg mener sådan set, at også dem, der ikke støtter den retspolitik, er på ofrenes side. F.eks. ved hr. Naser Khader, at vi i mit parti har brugt meget tid på lovgivning til støtte for voldtægtsofre.

Hr. Naser Khader.

Jeg synes, ordføreren fokuserer rigtig, rigtig meget på forbrydernes ve og vel og for lidt på ofrenes ve og vel. Jeg ved godt, at man har været med til at bakke op om voldtægtsofre, men generelt synes jeg, at man er meget mere optaget af forbrydernes ve og vel end ofrenes ve og vel. Hvad har ordføreren at sige til ofrene?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Så udtrykker jeg mig simpelt hen ikke klart nok. Hr. Naser Khader, det, vi er optaget af i Enhedslisten, er retssystemets ve og vel og retssikkerhedens ve og vel og dermed også ofrenes. Lige præcis med det lovforslag, vi står med i dag, er det sådan, at en øget brug af samfundstjeneste faktisk er med til at forhindre, at gerningsmændene begår kriminalitet igen, så derfor er det jo netop at være på ofrenes side. Hvis man bruger fængselsstraf, er der en større risiko for, at gerningsmanden kommer til at begå den samme forbrydelse igen, og det synes jeg da netop er at være på ofrenes side, altså at man vil gøre alt, hvad man kan, for at forhindre kriminalitet.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med sager om personfarlig kriminalitet, mener vi i Det Konservative Folkeparti ikke, at samfundstjeneste er en passende straf, og slet ikke for folk, der er blevet dømt for vold tidligere. Det er principielt vigtigt for os, at gerningsmanden får en mærkbar straf for sin handling.

Et voldsoffer skal ikke kunne løbe ind i gerningsmanden på gaden, kort efter vedkommende er blevet overfaldet og gerningsmanden er blevet dømt. Det er respektløst over for offeret. Og her taler jeg af egen personlig smertelig erfaring. Min datter blev overfaldet af en pigebande, og der gik ikke lang tid efter overfaldet, før hun mødte dem ikke langt fra gerningsstedet. Det gjorde ondt på retsfølelsen. Selv om et par af de pågældende var på institution, gik de alligevel frit rundt og mødte deres ofre. Vi politikere svigter borgerne, når hensynet til den kriminelle vejer tungere end hensynet til offeret og til resten af samfundet. I Det Konservative Folkeparti står vi altid på ofrenes side.

I tilfælde, hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller anden personfarlig kriminalitet, er en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste simpelt hen ikke nok. Det her handler igen om retsfølelsen, det handler om ofrene. Jeg kan godt forstå, at mange danskere føler, at retsfølelsen bliver krænket i sager som disse, for det gør min også. Jeg gentager det, for dette budskab er meget vigtigt for vores retsfølelse, og det kan ikke siges tit nok: Hensynet til offeret skal altid vægtes højere end hensynet til gerningsmanden, og derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet. Alternativet mener, at der skal sikres en god balance mellem hensynet til den generelle retsfølelse, til ofrene og til kriminalitetsniveauet. Det handler med andre ord om retsfornuft, ikke om retsfølelse. Den bedste justits- og retspolitik er den, der forhindrer kriminelle handlinger i at opstå. Fængselsstraffe er ikke en vej til mindre kriminalitet eller bedre muligheder for den kriminelle eller den forurettede. Eller som vores statsminister, fru Mette Frederiksen, sagde som justitsminister, er det bedste værn mod kriminalitet forebyggelse og resocialisering.

Så vi skal derimod skabe et straffesystem, der bygger på genopretning af retfærdighed, og vi skal væk fra troen på, at straf i meningsfuld grad kan forebygge kriminalitet. Alternativer til fængselsstraf såsom samfundstjeneste og afsoning i fodlænke er det mest effektive middel til at forebygge ny kriminalitet. Derudover skal vi sørge for, at personer ikke straffes yderligere af de barrierer, de møder, når de kommer ud af fængslet.

Alternativet deler ikke opfattelsen af, at samfundstjeneste som sanktion i disse sager krænker borgernes retsfølelse, for det første fordi der ikke er foretaget en empirisk undersøgelse af befolkningens retsfølelse. Én undersøgelse fra Advokatsamfundet om befolkningens retsfølelse viser imidlertid, at domstolene idømmer strengere straffe, end den enkelte borger ville gøre. På den baggrund bør regeringen udvise stor varsomhed med at begrunde et lovforslag med en henvisning til befolkningens retsfølelse.

For det andet varetages hensynet til ofret efter vores opfattelse bedst ved at nedbringe tilbagefald til kriminalitet. Samfundstjeneste modvirker positivt tilbagefald til kriminalitet. Derfor bør samfundstjeneste anvendes som udgangspunkt, idet der er et markant lavere recidiv, for så vidt angår alternative straffeformer. Alternativet kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Pernille Vermund. Værsgo.

Vi behandler et forslag, der vil begrænse brugen af betingede domme og samfundstjeneste i sager om vold. Det bakker vi i Nye Borgerlige op om. Det kan ikke være rigtigt, at ofre for vold skal møde deres gerningsmand på gaden få måneder efter forbrydelsen. En gerningsmand skal mærke konsekvenserne af den smerte, han eller hun har påført ofret. Vold skal selvfølgelig ikke kun straffes med en betinget dom og samfundstjeneste; det er en hån mod ofret.

Men vold i vores samfund hænger desværre uløseligt sammen med en fejlslagen udlændingepolitik. Af de offerhændelser vedrørende vold mod privatpersoner, der i 2017 medførte en dom, blev mere end hver tredje begået af en gerningsmand med udenlandsk oprindelse eller udenlandsk statsborgerskab. Og siden systemskiftet i 2001 er hele 53 pct. af de ikkedanske statsborgere, der er blevet idømt en bøde, en betinget eller en ubetinget straf for overtrædelse af straffeloven, efterfølgende blevet dømt igen mindst én gang for en overtrædelse af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene.

Nye Borgerlige støtter naturligvis lovforslaget om hårdere straffe for vold, og vi opfordrer kraftigt Folketingets resterende partier til at bruge den sunde fornuft og sikre, at kriminelle udlændinge ikke får lov til at begå kriminalitet i vores samfund igen og igen. Straffen for vold skal skærpes, og udlændinge, der dømmes for vold, skal udvises konsekvent og efter første dom. Vi skylder hinanden og vi skylder danskerne at passe på vores trygge og frie samfund.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at samfundstjeneste kan være en rigtig god og fornuftig sanktion i mange tilfælde, eksempelvis hvis den begåede kriminalitets alvorlighed er begrænset, eller hvis gerningsmanden sådan ellers har, som man siger, styr på sit liv og ikke tidligere har begået kriminalitet. Men der er også andre tilfælde, hvor der er begået personfarlig kriminalitet og vold, og der mener jeg, at der er nogle andre hensyn, som også skal veje tungt og måske også tungere end hensynet til gerningsmanden, og det er jo hensynet til retsfølelsen. Det handler om at vise hensyn til og beskytte det offer, som enhver voldshandling har. Man skal altså ikke risikere at støde ind i sin overfaldsmand nede i isbaren, kort tid efter at man er blevet slået ned på gaden.

Derfor har justitsministeren med genfremsættelsen af det her lovforslag fundet en fin balance mellem hensynet til gerningsmandens situation, forbrydelsens grovhed og offerets retsfølelse. Er man tidligere ustraffet, kan samfundstjeneste som sagt være en fin sanktion, men har man begået lignende kriminalitet tidligere, og sanktionen dermed åbenbart ikke har virket, når man begår forseelsen igen, så skal man ikke slippe nær så billigt, og det er det, som lovforslaget tager hensyn til.

Og en lille munter bemærkning på sådan en højstemt fredag: Det her er faktisk også en tale, som Christina Egelund holdt i foråret i år, og det kan vi jo godt blive lidt glade over i dag, for det var en god tale, hun holdt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så giver vi ordet til justitsministeren.

Tak for de faldne bemærkninger, og tak for opbakningen til lovforslaget. I virkeligheden er det jo sådan et lovforslag, hvor man får tegnet sig ud i de der yderpositioner – enten så er man til straf, hård straf, og det er man så af hensyn til ofret, sammenhængskraften i samfundet, eller også så er man til resocialisering, og så er man til samfundstjeneste – og sandheden er jo, at det her forslag i virkeligheden står inde midtpå. Der har været en udvidelse af brugen af samfundstjeneste, men man kan bare konstatere, at udviklingen har været sådan, at i nogle af de tilfælde, hvor vi synes at her skal samfundstjeneste ikke bruges, er samfundstjeneste blevet brugt.

Derfor siger vi: Den der position midtpå skyder vi lige en anelse, sådan at det kommer bedre i overensstemmelse med det, der er Folketingets intentioner om, hvordan der skal straffes. Og det vender tilbage til noget af det, som har været rejst et par gange, nemlig spørgsmålet om regulering: Må vi regulere? Ja, det må vi godt. Altså, hvis der bliver spurgt, om vi er på kant med grundloven, er svaret: Det er vi overhovedet ikke. Der er ingen tvivl om, at vi med grundlovens § 3, som jo lægger den dømmende magt hos domstolene, men den lovgivende magt hos os – regeringen og Folketinget i forening – er på sikker grund. Så kan man spørge: Bør vi regulere? Ja, det skal vi jo gøre, hvis vi mener, der er behov for det, hvis vi mener, at i den situation, vi står i, er der sket urimeligheder, og det er der her. Og det er derfor, at vi skal gennemføre det her forslag.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Undskyld! Det er der, men der var ikke nogen, der havde trykket sig ind. Jeg ved ikke, hvad der skete. Vi beder lige ministeren om at komme herop igen, og så tager vi de korte bemærkninger. Jeg kan også se, at der er flere, der har trykket sig ind. Den første er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Det er bare lige et opfølgende spørgsmål om fremtiden for det her forslag, som Dansk Folkeparti jo støtter. Vi kunne godt tænke os at gå længere på nogle områder, som nævnt i salen, men vi støtter forslaget. Men det er der jo andre partier, der ikke gør, herunder partier, som måske kandiderer til at skulle stemme for finansloven og lave en finanslovsaftale. Og der vil jeg bare lige spørge ministeren: Hvordan agter regeringen at tackle det forhold, at et forslag som det her jo koster ca. 10 mio. kr. årligt med fuld virkning over årene, men at der er partier herinde, som var lidt svært forståelige, i hvert fald i forhold til hvad det vil betyde for et forslag som det her, at det blev vedtaget uden om de partier? Kan ministeren fortælle Folketinget lidt mere om det. Hvordan agter regeringen at tackle det?

Ministeren.

Der kan jeg heldigvis betrygge ordføreren, hr. Peter Skaarup, med, at der allerede i finansloven for sidste år, altså den, der blev lavet sidste år, den, som vi er i nu, blev afsat 7 mio. kr. til det her forslag, og at der i de kommende år er afsat 11 mio. kr. Så med den finanslov, som vi står med, det grundlag, som vi står på, er der afsat penge. Så der er taget højde for det.

Vi kommer jo også igennem andre lovforslag på retsområdet, og jeg synes i virkeligheden, at det er vigtigt, at vi, når vi har de her forslag, som betyder, at der alt andet lige er flere, der skal sidde i fængsel, så også husker, når vi fremlægger de forslag, at det med det pres, som vi kan konstatere der er på vores fængsler i øjeblikket, koster nogle penge, og at vi bliver nødt til at sætte de penge af, sådan at Kriminalforsorgen kan følge med og udføre deres arbejde. Men pengene er i finansloven.

Tak for det. Så er det hr. Peter Skaarup.

Det er jo rigtigt nok, at den forudseende regering også tog hånd om økonomien, i hvert fald på det her punkt og også fremadrettet. Men det, som jo stadig væk står tilbage, er, at hvis man siger ja til finansloven, jamen så siger man jo også ja til at afsætte de her midler i 2020 til, at flere kommer i fængsel i stedet for at komme i samfundstjeneste. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren, om det egentlig er en holdbar situation, hvis der er partier, som mener, at det her slet ikke går, men som stadig væk stemmer for finansloven. Vil de i givet fald så ikke også stemme for alt, hvad finansloven indeholder, herunder at flere kommer i fængsel og færre i samfundstjeneste?

Ministeren.

Jeg tror, at man skal passe på med at bevæge sig derhen, hvor man kan have en forventning om, at man som parti kan komme igennem med alt, hvad man ønsker sig. Og derfor tror jeg også, at de partier, som kommer til at indgå i finansloven, kommer til at gå på kompromis for at sikre, at enderne kan nå sammen, og det er jeg helt fortrøstningsfuld ved kommer til at lykkes i de forhandlinger, som pågår i øjeblikket.

Fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Nu er vi jo i en ny situation i Folketinget. Nye Borgerlige er i Folketinget, og jeg vil da gerne komme ministeren til undsætning i spørgsmålet om finansiering, som jeg kan forstå både ligger DF og de venstreorienterede partier på sinde, og det er jo fornuftigt nok. Som jeg anførte i min ordførertale, bruger vi rigtig mange ressourcer på kriminelle udlændinge, som begår kriminalitet igen og igen. Så hvis ministeren parallelt med det her ville indføre en konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom, er der rigtig mange penge at spare. Vi bruger mere end 30 mia. kr. om året på ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, og på kriminalforsorgen bruger vi lidt over 1. mia. kr. alene på udlændinge. Så der er penge at hente, og jeg kommer gerne Socialdemokratiet til undsætning, når pengene skal findes, hvis det handler om udlændinge.

Ministeren.

Først og fremmest velkommen, for det har jeg ikke haft lejlighed til at sige til Nye Borgerlige før, og tak for, hvad der tegner til, synes jeg, at blive et godt og fornuftigt samarbejde. Jeg har noteret mig det råd, som ordføreren har givet mig.

Fru Pernille Vermund.

Som ny i Folketinget bliver jeg nødt til at spørge om, hvad udtrykket noteret mig betyder. Betyder det, at man har skrevet sig det bag øret og man tager det med ved den næste forhandling? Eller betyder det, at man har skrevet sig det bag øret, og så kommer man til at vaske det af i aften og har glemt alt om det i morgen?

Ministeren.

Det er nok nærmest et sted derimellem.

Tak for det, og den næste er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg har det indtryk, at ministeren er meget optaget af at bekæmpe kriminalitet, organiseret kriminalitet, og det vil jeg gerne takke ministeren for. Men jeg vil også gerne høre, hvordan ministeren forholder sig til, at Det Kriminalpræventive Råd siger, at hvis man gennemfører forslaget L 10, vil det skabe flere voldsmænd og dermed flere voldsofre. Hvordan hænger det sammen med det mål, ministeren har om at bekæmpe kriminalitet?

Ministeren.

Men det er jo kernen i den diskussion, vi har haft, nemlig at der er et hensyn, hvor man kan sige, at hvis vi stiller os herovre og siger, at det eneste, det drejer sig om, er resocialisering, kun hensynet til gerningsmanden, så må man erkende, at der kan være problemer. Men der er også nogle andre hensyn, som skal vejes ind: f.eks. hensynet til ofret og hensynet til sammenhængskraften i samfundet.

Noget af det, som giver vores samfund sammenhængskraft, er, at vi har en statsmyndighed, som, når der er problemer, griber ind og sørger for at straffe dem, som ikke efterlever de spilleregler, som vi har valgt at have i vores samfund.

Hr. Sikandar Siddique.

Regeringen har tidligere bebudet en overvågningspakke. Nu ser vi forslaget nr. L 10 om mindre samfundstjeneste. Hvordan harmonerer L 10 med den tilgang, som vores statsminister, Mette Frederiksen, havde som justitsminister, hvor statsministeren flere gange klart og tydeligt sagde, at det bedste værn imod kriminalitet, den bedste måde at bekæmpe kriminalitet på, er forebyggelse og resocialisering? Hvordan hænger det sammen med den tilgang, som regeringen nu har på det retspolitiske område, senest her med L 10?

Ministeren.

Det er det samme spørgsmål, som bare er formuleret på en ny måde, og derfor er svaret det samme, nemlig at der er nogle hensyn at bruge, når man snakker samfundstjeneste, som har nogle fordele, men at der også er nogle andre hensyn, som skal vejes ind, herunder hensynet til offeret og sammenhængskraften i samfundet.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har tegnet sig ind på listen. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.