Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 64:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om at de muslimske parallelsamfund har ignoreret de af myndighederne fastsatte afstandskrav i forbindelse med covid-19.

Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden for og årsagerne til, at mange i de muslimske parallelsamfund har ignoreret de af myndighederne fastsatte afstandskrav, hvilket har ført til en forøget smitterisiko med covid-19?

Af Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 15.05.2020. Fremme 19.05.2020).

Mødet er genoptaget.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. maj 2020.

Vi skal lige have lidt ro i salen, da vi er gået i gang igen. Tak.

Det er først ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard, med begrundelse. Værsgo. Og det er heroppefra.

Tak. Så går vi i gang. Parallelsamfund, social kontrol, håndtryk, tørklæder, halal, sharialov, kønsopdelte svømmehaller, gruppevoldtægter, bandekriminalitet, momssvindel, social svindel, vanvidskørsel, uro, chikane, utryghed, vold, terror osv. osv. Det er alt sammen noget, som er resultatet af den massive indvandring, og noget, som vi på daglig basis skal forholde os til på mange forskellige planer.

Til denne lange række kan jeg så tilføje en højere forekomst af covid-19, for indvandrere over en bred kam kan ikke eller vil ikke overholde myndighedernes retningslinjer, hvorfor de er klart overrepræsenteret i statistikken over smittede med covid-19. Det er ikke en tilfældighed. Igen står vi her og bruger tiden på indvandrerne – altså de mennesker, der som udgangspunkt er gæster i landet, men som desværre i mange tilfælde har en adfærd, som vidner om, at de ikke betragter sig som gæster, men som herrefolk med egne regler og normer. Det er trist! Indvandringen har ganske enkelt forandret Danmark for altid.

Og nej, må jeg så sige til ministeren på det her område, det handler ikke bare om, at de er buschauffører eller ikke lige kan tale eller forstå et ordentligt dansk, eller at de er overrepræsenteret i covid-19-statistikken; det handler i endnu højere grad om, at de f.eks. ikke orienterer sig igennem medierne, TV Avisen og andet, at de ikke lytter til de danske sundhedsmyndigheder, og at de ikke føler sig som en del af det danske samfund, for hjertet og drømmene er stadig i deres oprindelsesland.

Jeg er faktisk ked af at sige det, men sådan er det. Jeg havde gerne set noget andet, men sådan er det bare ikke. Vi kan motivfortolke alt det, vi vil, forklare det med dårlige danskkundskaber, påstå, at det er grundet socioøkonomiske forhold, al mulig udenomssnak, men hver evig eneste gang rammer vi forbi skiven.

Indvandringen og den efterfølgende integration har slået fuldstændig fejl, og det har Dansk Folkeparti advaret imod igennem de sidste 25 år. Parallelsamfundene er mere end før intakte, og de vokser i takt med stigningen af indvandrerne. Den forhøjede forekomst af covid-19 føjer blot endnu en ting til indvandrerudfordringerne, og spørgsmålet er i dag: Hvad agter ministeren og regeringen at gøre ved det? Tak.

Tak for begrundelsen. Så er det udlændinge- og integrationsministeren for besvarelsen. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg vil godt starte med at sige, at det går godt. Der er færre, der bliver indlagt. Der er færre, der kommer i respirator. Der er flere, der bliver testet. Der er flere arbejdspladser, der åbner. Der er en enormt ansvarsfuld befolkning her i landet, både danskere og indvandrere, og det gælder over hele landet. Det er den ramme, vi diskuterer i, nemlig at det faktisk går sådan nogenlunde med at håndtere covid-19 i Danmark.

Men når det så er sagt, skal vi selvfølgelig tage det alvorligt, når vi ser en høj smittespredning blandt indvandrere, særlig i Københavnsområdet. En analyse fra Statens Serum Institut viste for kort tid siden, at ikkevestlige indvandrere og efterkommeres andel af de smittede i Danmark er dobbelt så stor som deres andel af befolkningen.

Statens Serum Institut har ikke svarene på, hvad den her forskel skyldes. Det angives i rapporten bl.a., at det muligvis kan skyldes, at indvandrere i højere grad bor flere sammen i mindre lejligheder, og at de i højere grad varetager jobs, hvor man har kontakt med andre borgere og ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Det giver jo også næsten sig selv, at det alt andet lige er lettere at isolere sig, hvis man bor to voksne og to børn i et parcelhus med trampolin i haven, end hvis man bor fem personer på sjette sal i en lejlighed i Brøndby. Det er nu engang også sværere at beskytte sig, hvis man arbejder som buschauffør eller sosu-assistent eller i øvrigt har et arbejde, hvor man kommer tæt på mange mennesker, end hvis man kan sidde hjemme i køkkenet med sin bærbare og være embedsmand.

Der er nok også nogle, som ikke taler så godt dansk og derfor ikke har de samme muligheder for at følge med i de anbefalinger, der kommer fra myndighederne. Det er selvfølgelig ikke en undskyldning, at man ikke taler dansk, når man bor i Danmark, men det kan være en forklaring. Det var derfor, regeringen inden rapporten fra Statens Serum Institut iværksatte en oplysningskampagne målrettet borgere med dårlige danskkundskaber, herunder i udsatte boligområder, med henblik på at bekæmpe smittekæderne, ligesom vi har lanceret en informationskampagne med gode råd til, hvordan man kan holde ramadan under hensyntagen til at begrænse smitte med covid-19.

I dag er jeg glad for, at vi har igangsat de her kampagner, også længe inden vi fik de her tal. Men vi må også konstatere, at der desværre er nogle, der er fuldstændig fløjtende ligeglade med myndigheder og med andre mennesker – folk, der ikke har udvist samfundssind. Det har vi desværre set flere eksempler på i medierne. Jeg blev selv ret provokeret, da jeg så folk forsamlet til fællesbøn på en parkeringsplads og næsten demonstrativt vise, at de ikke havde tænkt sig at overholde forsamlingsforbuddet.

Politiet har selvfølgelig fokus på at være synligt til stede og gennemføre en målrettet indsats for at sikre en konsekvent håndhævelse af reglerne om forsamlingsforbuddet. Det gælder også i de mere udsatte boligområder. Der var desværre en konkret årsag til, at man i den episode, jeg nævnte, fra Århus Vest for nylig ikke fik besøg af politiet. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det synes jeg er svært at klandre politiet for.

Både danskere og indvandrere har et selvstændigt ansvar for at følge myndighedernes retningslinjer og bidrage til at begrænse smitten mest muligt. Jeg vil endda sige, at folk, der er særlig udsatte, må være særlig opmærksomme og anstrenge sig ekstra for at leve op til anbefalingerne. Jeg har også selv appelleret til, at alle os, der bor i kommuner, hvor der er for mange smittede, bl.a. på den københavnske vestegn, tager det her alvorligt. Det er jo vores egne familiemedlemmer og naboer og bekendte, der risikerer at blive ramt.

Regeringen har også på baggrund af rapporten fra Statens Serum Institut styrket informationsindsatsen i de udsatte boligområder, og vi har besluttet os for også at tænke de praktiserende læger ind i indsatsen og på den måde få et øget fokus på test af patienter med en anden etnisk baggrund. Så har vi netop i går haft en dialog med organisationer på arbejdsmarkedet om, hvad der kan gøres på arbejdspladser, hvor der er meget kontakt til kunder, borgere og kollegaer, og hvor der er mange ansatte med en ikke vestlig baggrund.

Min opfattelse var, at de organisationer var positive over for at viderebringe budskabet, men at de egentlig også havde et ønske om at komme et spadestik dybere i, hvad der kunne være årsagerne til, at vi ser de her tal. På samme måde vil politiet selvfølgelig fortsætte arbejdet med at håndhæve forsamlingsforbuddet.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg ikke selv var overrasket, da jeg så rapporten fra Statens Serum Institut, og selvfølgelig skal vi tage de tal alvorligt. Men jeg vil også sige, at jeg grundlæggende er optimist. Jeg mener, at de smittetal, vi ser i Danmark for tiden, bør gøre os til optimister. Vi skal være forsigtige, vi skal have en kontrolleret åbning, men det er ikke ude af kontrol i Danmark, og det lille asociale mindretal, som bl.a. nogle mediehistorier har vist blæser fuldstændig på reglerne, skal ikke komme til at spolere de fælles bestræbelser. Så vi skal nok vinde det her sammen – hver for sig. Det skal være mine sidste ord. Tak for ordet.

Tak for det. Nu er der således mulighed for én kort bemærkning til ministeren, men kun fra ordførerne for partierne. Og jeg kan se, at hr. Marcus Knuth ønsker en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ministeren. Og det er jo fint med de her oplysningskampagner og den indsats, der er for at gøre folk opmærksomme på smittefaren. Men ministeren var ude i B.T., som jeg husker det, og sige, at ministeren rasede over fællesbøn og nogle af de andre deciderede brud på forsamlingsforbuddet, som jo i høj grad også kan være med til at sprede smitten. Så hvad har ministeren gjort ved det, siden ministeren var så rasende, ud over en oplysningskampagne?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke er rasende – det må stå for journalistens regning. Men jeg blev ret provokeret, da jeg så de billeder, fordi der er mange mennesker, der lider afsavn i de her uger; konfirmationer, der bliver aflyst, efterskoleophold, der bliver afbrudt. Og så ser man folk så åbenlyst bryde forsamlingsforbuddet. Det synes jeg er enormt provokerende. Og jeg er sikker på, at vi kan komme ret langt med oplysning og med anbefalinger og med opfordringer til at følge myndighedernes anbefalinger, men vi må også bare erkende – og det kan vel ikke rigtig overraske nogen i den her sag, vil jeg sige – at der er nogle, der er totalt ligeglade med at udvise samfundssind og leve op til de opfordringer. Og der er det jo bødeblokken og politiet og blå blink, der må i sving, og det er de heldigvis også. Jeg tror på, at man kan nå flertallet med en appel, og det er både flertallet af danskere og indvandrere. Jeg mener faktisk, at befolkningens adfærd viser, at de fleste af os er i stand til at leve op til en god anbefaling, og så er der bare det mindretal, og de må jo have med hammeren.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Det har jeg ikke. Altså, jeg har ikke set alle de der blå blink, og jeg ved ikke hvad. Tværtimod er det lidt min opfattelse, at der er en frygtelig berøringsangst i forhold til folk i parallelsamfundet, og det synes jeg bl.a. at den her debat skal opfordre til eller påtvinge at der bliver gjort op med; det duer simpelt hen ikke. Og jeg er lidt undrende, når ministeren nu holder sin meget, meget korte tale, for ministeren har længere taletid end den, han brugte – det kunne jeg da godt sådan lige regne ud – men så må vi andre jo bruge den. Man laver sådan noget udenomssnak igen ligesom det der, som ministeren satte på Facebook, efter at ministeren fik de tal, måske lidt før os andre, altså at det var alle mulige andre forhold, end at der er nogle parallelsamfund, som er fuldstændig ligeglade med regler, som vi andre skal indrette os efter. Det synes jeg at ministeren skal tage fat på, for sådan er det, og det er derfor, vi har den her debat.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke har noget særskilt ønske om at holde lange taler. Det plejer gerne at være sådan, at jo kortere en tale man holder, jo mere får man sagt. Og det er heller ikke min opfattelse, at politiet har berøringsangst i forhold til f.eks. at uddele bøder i udsatte boligområder eller at patruljere i områder, hvor der bor mange indvandrere. Det har jeg i hvert fald ikke nogen oplysninger om – tværtimod ved jeg, at politiet har været ude, både i nogle af de her boligområder og i nogle af de kommuner, hvor der er mange indvandrere.

Så giver jeg også Dansk Folkeparti ret i, at man ikke kan reducere årsagerne til de her tal til kun at handle om sociale forhold; det handler ikke kun om, hvordan folk bor, eller hvordan de arbejder. Men jeg vil også appellere til, at Dansk Folkeparti erkender, at det handler det også om. Selvfølgelig er der også kulturelle årsager, men jeg synes, at Dansk Folkeparti må erkende, at det selvfølgelig også har sociale årsager. Selvfølgelig er det sådan, at en sosu-assistent mere risikerer at blive smittet, end en djøf'er hjemme i køkkenet gør. Og når vi ved, at der er flere indvandrere, der er sosu-assistenter, kan vi lægge to og to sammen.

Så er det fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg skal bare høre ministeren: Hvor lang tid gik der, fra Danmark lukkede ned, til man igangsatte de her oplysningskampagner i de socialt udsatte boligområder? Og så vil jeg høre ministeren i forhold til netop oversættelsen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Hvor lang tid gik der, og var det regeringen selv, der stod for det initiativ, eller var det nogle private organisationer?

Ministeren.

Jeg tør ikke lige sætte dage på, men det kan jeg måske finde frem, til når jeg kommer på talerstolen igen. Der var en række private organisationer, som var gået i gang med at oversætte noget af materialet, og der besluttede boligministeren og jeg, at det også er en naturlig myndighedsopgave, og derfor har vi, i samarbejde med nogle private organisationer og Boligselskabernes Landsforening, gjort, hvad vi kunne, for at få oversat særlig politiets og Sundhedsstyrelsens retningslinjer og få det spredt til de udsatte boligområder. Jeg kan ikke lige huske datoen; det vil jeg meget gerne vende tilbage til.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op på fru Pia Kjærsgaards spørgsmål. Fru Pia Kjærsgaard nævner, at der er berøringsangst i forhold til de her parallelsamfund, og nu ved jeg ikke, om jeg hørte ministeren rigtigt, men stod ministeren lige på Folketingets talerstol og sagde, at ministeren slet ikke delte opfattelsen af, at der var berøringsangst fra myndighedernes side i forhold til de her parallelsamfund? Er det virkelig regeringens opfattelse, at myndighederne ikke har og har haft berøringsangst i forhold til de her parallelsamfund?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at der er forskel på, om man har, og om man har haft. Men hvis vi taler om, hvorvidt politiet har berøringsangst i forhold til at patruljere og håndhæve loven i udsatte boligområder, er det min klare opfattelse, at det har politiet ikke.

Vi siger tak til ministeren.

Nu går vi så i gang med selve forhandlingen, og jeg gør opmærksom på, at det er en hasteforespørgsel, hvor der er afsat 2 timer. Så det vil sige, vi slutter omkring kl. 15.00, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for, at alle ordførere får mulighed for at få ordet.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Altså, det gik jo sådan nogenlunde, som jeg havde forventet. Jeg havde nok forventet en lidt længere og en lidt mere uddybende tale fra ministeren, men sådan er det. Så må vi andre jo, som jeg siger, gå lidt mere til den.

Man kan jo være bekymret, man kan ønske handling, og man kan adressere årsagen osv. osv. Men det, vi fra Dansk Folkepartis side gerne vil have med den her forespørgsel, er, at det munder ud i, at der bliver en meget, meget stærk opfordring til, at det her slutter. Det duer simpelt hen ikke. Og jeg skal da sige, at jeg udmærket godt ved – for det bliver jo hele tiden sagt til mig – at der også er danskere, der samles; det har man også set. Men der ser vi til gengæld også, at politiet skrider ind og uddeler bøder. Det foregår ikke på samme måde i parallelsamfundene – det gør det altså ikke. Og der må jo være et eller andet, der gør, at man ikke skrider ind; noget, der nærmer sig det, som man betragter som berøringsangst.

Den socialdemokratiske regering med dens røde støttepartier har også ytret bekymring over den forhøjede smitte i indvandrermiljøerne, for det ved man jo virker over for vælgerne. Men man har selvfølgelig alle mulige udenomsforklaringer, som går på, at det er umiddelbart logiske forklaringer, der har ført til den her overrepræsentation, og ikke noget med, at de generelt ikke bare overholder de retningslinjer, som mulighederne udstikker; nej, det handler om at løfte de store opgaver, f.eks. i plejesektoren og i den offentlige transport osv. osv.; det er ikke noget med, at de ikke bare lytter til de danske myndigheder og i øvrigt ikke har stemplet ind i det danske samfunds normer, regler og værdier, og at parallelsamfundet er så massivt, som det rent faktisk er.

Smitten i indvandrermiljøerne er meget højere end blandt etniske danskere, og det kan ikke komme som nogen overraskelse – det er det så heller ikke kommet for ministeren. For på så mange andre planer er de markante indvandrerparallelsamfund så veludbyggede, at de danske myndigheders informationer ikke trænger igennem ghettoens mellemøstlige og nordafrikanske tykke mure og mentalitet. Konsekvenserne af indvandrermiljøernes parallelsamfund er fatale for det danske samfund, ikke bare her i forbindelse med covid-19, men ligeledes i forhold til det sociale, det økonomiske, sammenhængskraften, kriminaliteten, sociale ydelser, sundhedssystemet, arbejdsløshedsstatistikken osv. osv.

Indvandringen præger Danmark i negativ retning. Der er ikke noget positivt ved indvandringen. Jeg taler ikke om den enkelte indvandrer, men indvandringen som sådan er en enorm byrde og har været det i mange år for det danske samfund. Det er en udvikling, vi nu har været vant til igennem de sidste 50 år, og det ser ikke bedre ud end før. Det fortsætter bare med mere parallelsamfund, mere splid og mere utryghed.

Indvandrere over en bred kam lader sig ikke integrere. Deres kultur er så stærk, og deres sociale kontrol er så massiv. Og nej, man er ikke integreret, blot fordi man har et arbejde og ikke begår kriminalitet. Vi derimod bøjer af i al vores velmenende godhed og gæstfrihed og giver køb på helt essentielle værdier, for at vores såkaldte gæster skal føle sig så godt tilpas som overhovedet muligt. Og ja, denne forespørgsel handler om smittespredning, som også er, kan jeg sige – ligesom det gælder så mange andre triste statistikker – overrepræsenteret i indvandrermiljøerne.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg faktisk med egne øjne har set, hvordan det foregår. Hvis man tør bevæge sig ud nordvest omkring Nørrebro, kan man se bandekriminelle på Blågårds Plads – og det var, inden det her forbud mod at være så mange trådte i kraft, det var lige i begyndelsen – stå i hvert fald 25 sammen; og politiet kører forbi. Det kalder jeg berøringsangst, og jeg forstår det egentlig godt, for politiet er jo ikke nok. Det duer jo ikke, at der kommer en enkelt patruljevogn med to rare betjente i. Der skal jo sættes meget, meget hårdere ind, når der er 25 bandekriminelle, som puster sig op, når der er en politibil, der kører forbi.

På Nørrebros Runddel sidder romaerne i store kredse med deres tyvekoster; i basarerne er der ingen regler, og det er det, vi er nødt til at gøre op med her i dag i forhold til den her forespørgsel. Vi kan ikke acceptere det længere.

Tak for det. Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Rasmus Stoklund. Jeg skal lige høre fru Pia Kjærsgaard: Var der et forslag til vedtagelse?

Ja, det snupper vi også lige.

Tak for venligheden. Jo, jeg har et forslag til vedtagelse, og det fremsætter jeg på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ikkevestlige borgere trods informationer fra sundhedsmyndighederne er overrepræsenterede i covid-19-statistikkerne. Det konstateres, at der har været grupper i parallelsamfundene, som bevidst har brudt forsamlingsforbuddet, f.eks. ved fællesbøn. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre den nødvendige ordenshåndhævelse – også over for borgere med ikkevestlig baggrund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 67).

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat, og så går vi over til hr. Rasmus Stoklund.

Jeg vil lige som en venlighed over for ordføreren oplyse om, at der er en taletid på 4 minutter, men at vi ikke har en 4-minuttersknap heroppe, og derfor vil der først lyse 1 minut og derefter 3 minutter på knappen. Så der er ikke nogen, der bliver snydt, men det er bare, så man ikke bliver forvirret af det.

Værsgo, hr. Rasmus Stoklund.

Tak. For et par uger siden kunne Statens Serum Institut oplyse, at ikkevestlige indvandrere udgør 18 pct. af de smittede med covid-19. Samtidig udgør gruppen blot 9 pct. af befolkningen. Der er altså tale om en kraftig overrepræsentation.

Vi kender ikke de præcise årsager til den etniske slagside i smittetallene, og det gør Statens Serum Institut heller ikke, men vi ved dog, at sociale og økonomiske forhold har betydning for menneskers tilværelse og kulturelle forhold har betydning for menneskers adfærd. Når folk bor tæt sammen i boligblokke, arbejder i et erhverv, hvor de er i tæt kontakt med andre mennesker, kører i bus på arbejde i stedet for at sidde i egen bil, så er de mere eksponerede for at blive smittet med covid-19, end det er tilfældet for andre.

Men uanset hvad der kan forklare den etniske slagside i smittetallene, er tallene bekymrende. Derfor synes jeg også, det er godt, at Dansk Folkeparti har indkaldt til den her hasteforespørgsel. For alt kan ikke forklares med sociale og økonomiske forhold. Der er også et selvstændigt ansvar. Minoriteter i Danmark har et ansvar for at lære sig det danske sprog, et ansvar for selv at orientere sig, når regeringen og myndighederne afholder pressemøder, og efterfølgende naturligvis et ansvar for at leve op til anvisningerne.

Det gør de fleste med ikkevestlig baggrund heldigvis også, og det er jo godt, men vi har desværre set flere eksempler på grupper med ikkevestlig baggrund, der ikke har taget det ansvar på sig. I Aarhus, Odense og København har vandpibecaféer holdt åbent trods påbud om at holde lukket. Ved en begravelse på en muslimsk gravplads i Aarhus stod hundredvis af mennesker tæt pakket. Enhver, der så billeder fra den begivenhed, kunne se, at folk stod alt for tæt. Nogle uger forinden var det på en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor omkring 100 mennesker deltog i en begravelse og stod helt tæt på hinanden. Vi har været vidner til, at 30 muslimer samledes til fælles bøn i Gellerup. De stod tæt sammen under hele bønnen – det var tydeligt på billederne – og de overtrådte dermed ikke alene forsamlingsforbuddet, men også afstandskravet. Billederne og eksemplerne virker på mig stærkt provokerende. Dem, der er portrætteret på billederne, udsætter både sig selv og os andre for en øget risiko på grund af deres adfærd.

Nu vil jeg gerne læse Socialdemokratiets forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en række initiativer for at oplyse om retningslinjer om covid-19 i befolkningen som helhed og blandt etniske minoriteter særskilt.

Regeringen opfordrer til, at alle borgere i det danske samfund tager selvstændigt ansvar for at følge myndighedernes retningslinjer og bidrage til at begrænse smitten.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 68).

Og jeg skulle have sagt, at det ikke alene er Socialdemokratiets forslag. Det er også Radikale Venstres, SF's og Enhedslistens forslag.

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat.

Nu er der så korte bemærkninger, og nu er vi tilbage ved de gamle regler med to korte bemærkninger på først 1 minut og så ½ minut. Først er det hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for indlægget fra Socialdemokraterne. Jeg synes, at både ministeren og Socialdemokraternes ordfører er noget tilbagelænede i forhold til det faktum, som vi har set igennem den seneste tid, at der er flere smittede med covid-19 blandt ikkevestlige indvandrere – først og fremmest muslimer – i Danmark. Og det skyldes formentlig – det viser al tilgængelig viden om det – at man i høj grad ikke er interesseret i at overholde de afstandskrav, som det danske samfund har stillet op over for os alle sammen. Og det skaber jo et uheldigt indtryk, hvis man så fra politiets og myndighedernes side ikke håndhæver det over for folk, der ikke gider følge de afstandskrav. Vi har jo igennem den sidste tid set, at en række mennesker har fået bøder rundtomkring i forbindelse med fodboldkampe og forskellige arrangementer, men når det gælder et bønnemøde i Aarhus, kan politiet desværre ikke nå frem, fordi bilen er brudt sammen. Synes ordføreren, at det er godt?

Værsgo til ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige: Nej, det er selvfølgelig ikke godt, og det har politiet i Aarhus jo også beklaget og udtrykt ærgrelse over. Men jeg synes ikke, det er rigtigt at hævde, at ministeren og jeg tager det her tilbagelænet. Jeg synes bare, vi må holde fast i, at det er mere nuanceret end som så.

Mig bekendt viser tallene fra Seruminstituttet jo f.eks., at det er i Region Hovedstaden, at der er en overrepræsentation. Vi ser det i hvert fald foreløbig ikke i andre dele af landet. Og når man så derudover ser på nationaliteter, skulle man jo også ud fra den logik, som ordføreren lægger til grund, tro, at der var en overrepræsentation blandt syrere, men det er der jo ikke – der er foreløbig færre, der er blevet smittet.

Men det ændrer jo ikke på, at jeg til fulde anerkender – og det sagde jeg også i min tale – at der er flere problemer i det her, og jeg mener også, at der er et kulturelt problem, at der er en gruppe af de her ikkevestlige borgere, som ikke tager det her alvorligt nok, og som ikke orienterer sig i de anvisninger, der kommer fra myndighederne. Og her var der nok flere, der skulle slukke for parabolen og i stedet tænde for tv-avisen og lytte til de retningslinjer, der kommer på pressemøderne.

Hr. Peter Skaarup.

Godt, så er vi enige. Så spørger jeg bare: Hvad bliver der så gjort fra Socialdemokraternes side for at hanke op i de her ting? For vi har nogle mennesker ude i det ganske fædreland, der siger til os: Prøv lige at høre, vi bliver holdt i ørerne, vi skal overholde de her ting. Samtidig kan vi se, at der er bandemedlemmer, der kører til Sverige og går i fitnesscenter og lader som ingenting; der foregår bisættelser med begravelsesoptog, hvor der ikke er nogen, der skrider ind over for manglende overholdelse af afstandskravene; vi har et bønnemøde i Aarhus, hvor politiets bil bryder sammen. Kan Socialdemokraterne ikke se, at vi har et problem, og at vi også har et forklaringsproblem over for danskerne?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, det er svært at sige det så entydigt her, for vi står i en ny situation, og mit indtryk er egentlig, at politiet tager det her alvorligt. Det er ikke mit indtryk, at politiet laver en differentiering, hvor man siger: Her er der tale om en gruppe muslimer, så her tager vi ikke opgaven alvorligt, og her er der tale om en gruppe danskere, så her tager vi opgaven alvorligt, her deler vi bøder ud. Det er ikke mit indtryk, at politiet arbejder på den måde, og derfor kan jeg ikke helt genkende den udlægning, spørgeren lægger til grund.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Nej, men der er jo ingen tvivl om, at der bliver en – og jeg skal lade være med at bruge forkerte udtryk – masse ballade, hvis politiet skrider ind. Derfor skal politiet have flere ressourcer, og derfor skal politiet have opbakning til at gøre det. Som jeg sagde før, nytter det jo ikke noget, at man sender en patruljevogn ud med to pæne, rare politibetjente – det duer ikke, altså det duer simpelt hen ikke. Nu er ramadanen jo slut næste weekend, og jeg er spændt på, hvad der sker nu. Skal man lige markere, at det altså er islam, der bestemmer her i Aarhus, eksempelvis, ligesom det var sidst – eller er det i virkeligheden det danske samfund?

Altså det, der er det store problem – jeg synes også med det forslag til vedtagelse – er jo det, vi har hørt før, nemlig at man gerne vil oplyse, oplyse. Vi er så venlige, vi er så rare. Vi vil gerne oplyse; vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Men hvad sker der, hvis ikke man retter sig efter det? Det er det, jeg mangler svar på i forslaget til vedtagelse fra Socialdemokratiet og de røde partier.

Ordføreren.

Jamen, altså, nu var det jo første gang, jeg havde anledning til at høre de blå partiers forslag til vedtagelsestekst, og som jeg lige hørte det nu her ved første oplæsning, var der ikke noget, jeg kunne erklære mig uenig i. Jeg synes da, det lød meget fornuftigt, hvad der blev sagt i den tekst.

Hvis man nu skal se bort fra det, der handler om sådan et politisk drilleri i det her, så er der jo ikke nogen – heller ikke i Socialdemokratiet – der ikke mener, at politiet skal tage det her lige så alvorligt, når det er muslimske grupper, der forbryder sig mod lovgivningen, som når det er andre grupper.

Jeg kender da til flere eksempler fra medierne på, at politiet er gået til stålet, altså f.eks. i forhold til de her vandpibecafeer, som jeg også prøvede at nævne som eksempel i min tale. Og der findes da garanteret masser af andre eksempler. Det her er da alvorligt, uanset hvem der forbryder sig mod det. Jeg synes bare også, at vi skal have proportionerne med. Det er ikke sådan, at vi systematisk over hele landet ser, at folk med ikkevestlig baggrund gør, hvad de kan, for at forbryde sig mod de her regler. Det er jo bl.a. dokumenteret af, at syrere f.eks. i forhold til danskere faktisk er underrepræsenteret med smitte.

Pia Kjærsgaard, værsgo.

Ja, vi må jo trække de positive ting frem. Det forstår jeg godt ordføreren gør, det forstår jeg udmærket godt. Men med det, ordføreren siger om vores forslag til vedtagelse, synes jeg bare vi alle sammen skal stemme for det. Og det tror jeg egentlig ville være et stærkt signal udadtil, for ordføreren lyder positiv. Kan man så ikke bare sige: Fint, vi bakker op, sådan skal det være. Det tror jeg ville være et meget, meget stærkt signal i forhold til dem, der sidder derude, og bestemt også i forhold til parallelsamfundene, at man gjorde det. Det vil jeg da godt have et svar på.

Men man bliver bare nødt til at erkende, at det forslag, som Socialdemokratiet og regeringen har fremlagt, overhovedet ikke batter noget som helst

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg tænkte faktisk, at jeg kunne stille præcis det samme spørgsmål den anden vej. Det undrede nemlig også mig, hvad det er, der gør, at man i blå blok ikke bare umiddelbart kan tilslutte sig det forslag til vedtagelse, jeg har sendt rundt og foreslået som en fælles og samlende tekst, men som der var en manglende lyst til at respondere på; for jeg synes egentlig, at budskabet grundlæggende er det samme.

Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Mange tak. Jeg synes jo, det klinger lidt hult, når vi har en minister, der bruger meget store ord. Måske rasede han ikke, men han brugte i hvert fald meget store ord i medierne og følte sig provokeret over de lovbrud, der var, og den fælles bøn, der var, osv. Men når man så står her i Folketingssalen og spørger, hvad ministeren vil gøre reelt, så peger han på politiet og siger, at det må de løse. Der er jo intet nyt i det. Jo, man taler om en stor hammer, der skal falde, men der er jo ikke nogen hammer, der falder. Man siger bare til politiet, at de skal gøre, som de plejer.

Er ordføreren ikke lidt forundret over, at man fra Socialdemokratiets side bruger så store ord i medierne, men når det kommer til konkrete tiltag, kan det opsummeres med nogle plakater på ti forskellige sprog og at sende aben videre til politiet?

Ordføreren.

Jeg synes, at når man går ind i redskabsskuret og kigger efter forskellige størrelser af hamre, så skal man have fat i den helt store hammer, når vi ser på, hvordan statistikkerne ser ud i forhold til kriminalitet, social kontrol, beskæftigelse og en række andre integrationsudfordringer, vi står med i Danmark. Men jeg synes, at det er knap så entydigt, hvilken størrelse hammer vi skal have fat på i den her sammenhæng, fordi overrepræsentation mig bekendt – og de tal, jeg har set – alene er afgrænset til et område i Københavns omegn. Og mig bekendt – igen med det forbehold – er det ikke en generel tendens i hele landet.

Hvis det var en generel tendens med overrepræsentation i smittestatistikkerne og brud på retningslinjerne i hele landet af folk med ikkevestlig baggrund, kunne det være, at vi skulle have fat på en anden størrelse hammer. Men foreløbig synes jeg, at vi må holde fast i, at der er vi ikke.

Marcus Knuth.

Tak. Man kunne have gjort rigtig mange ting. Man kunne f.eks., som vi gjorde i forhold til donationer til moskeer, indkalde de blå partier til en snak om, hvad vi kan gøre, men der er jo ikke sket noget. Man taler om en stor hammer, men når Socialdemokratiet ikke selv har nogle forslag, hvorfor så ikke spørge os andre, om vi har nogle forslag. Lige nu bruger man en masse store ord i medierne, men når det kommer til virkeligheden, når det kommer til nye tiltag, så er der ingenting.

Ordføreren.

Jamen til det må man sige, at det jo ikke plejer at være sådan, at ordføreren holder sig tilbage med at komme med gode forslag, uanset om ordføreren bliver spurgt eller ej. Så jeg synes da, at hvis ordføreren har nogle gode ideer, skal hr. Marcus Knuth da komme på banen.

Derudover synes jeg også, at Folketinget trods alt i fællesskab jo allerede har taget en række initiativer. Og så synes jeg altså også, at man i sidste ende må holde fast i, at man ikke kan gøre det til ministerens opgave at tage rundt og løse det her alle steder. Det er en myndighedsopgave, det er politiets opgave. Og det er en opgave, som jeg har indtryk af politiet også tager helt alvorligt.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærker, at ordføreren flere gange fremhæver syrerne som nogle, der skiller sig positivt ud. Det, vi jo især ved om syrerne, er, at mange er kommet inden for de seneste år. Det er sådan set ikke en positiv nyhed, for det understreger jo, at jo længere muslimerne er i Danmark, des mindre er de villige til at overholde de retningslinjer, vi får. Altså, det er de grupper og især anden generation og tredje generation, som har været her igennem rigtig, rigtig mange år, der ikke kan finde ud af det, hvorimod dem, der lige kommer hertil, godt ved, at man skal overholde myndighedernes retningslinjer.

Så vil hr. Rasmus Stoklund ikke give mig ret i, at det forhold, som hr. Rasmus Stoklund nævner om syrere, faktisk understreger, at de milliarder af kroner, vi igennem årtier har brugt på at integrere de her folk fra Mellemøsten, er totalt spildt? For det går kun nedad for integrationen; det går kun i den retning, at jo længere man bliver i Danmark, des mere vægrer man sig ved at respektere vores myndigheder, respektere vores leveform, respektere kvinders rettigheder, respektere minoriteters rettigheder, respektere hele vores Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Når man går ind og læser »Indvandrere i Danmark« fra Danmarks Statistik, der kommer en gang årligt i efteråret, er det jo ikke nogen hemmelighed, at der, som hr. Morten Messerschmidt peger på, er markante problemer med overrepræsentation i en række alvorlige statistikker af folk fra især forskellige steder i Stormellemøsten.

Men jeg synes, når vi nu taler om det i den her sammenhæng og jeg bruger eksemplet med syrerne, at man skal være lidt forsigtig med at lave de der meget entydige årsagssammenhænge med, at det så er et spørgsmål om, hvor lang tid folk har været i Danmark. Altså, da krisen her for alvor tog fart i Danmark, var det mig bekendt især i dele af Nordsjælland, hvor der var mange, der havde været i en del af bl.a. Italien og holdt skiferie. Jeg tror ikke, det var et udtryk for, at folk, der bor i Gentofte, generelt set er dårligt integreret i det danske samfund, at der var flere af dem, der fik covid-19. Men de blev smittet, fordi de var tæt sammen med andre mennesker. Det kan være det samme, der gør sig gældende af sociale og økonomiske, men jo også – og det har jeg medgivet flere gange – af kulturelle årsager, hvis man ikke lever op til de retningslinjer, der er anvist.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det, der bare adskiller folk, der bor i Gentofte, og folk, der bor i de her muslimske ghettoer, er, at dem, der blev syge i Gentofte, i hovedsagen gjorde det, inden det blev kendt, at der var en sygdom, og at der var noget, man skulle være opmærksom på, hvor det, der er problemet i de muslimske ghettoer, er, at folk har været fuldstændig opmærksomme på, at der foregik et eller andet, men de har bare været ligeglade. For de har sat imamen foran ministeren, de har sat arabisk før dansk, de har sat Al-Jazeera før dansk public service-tv, fordi de har valgt Danmark fra. Det er jo der, hvor hr. Rasmus Stoklund har et forklaringsproblem, for det her er ikke bare et spørgsmål om sociale og arbejdsmæssige forhold. Det er et spørgsmål om, at der er lukket 100.000 mennesker ind i Danmark, som ikke er en del af Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Jamen hr. Morten Messerschmidt, det er jo det, jeg hele tiden har sagt. Jeg har sagt det i en radioudsendelse, hvor jeg diskuterede det med fru Rosa Lund for en uges tid siden i P1. Det er jo uomtvisteligt, at der er nogle grupper, som har valgt at blæse højt og flot på de retningslinjer, der er angivet. Det er jo derfor, vi har set nogle af de arrangementer med begravelser osv., som har været uacceptable og respektløse over for hele den indsats, som resten af samfundet forsøger at skabe for at undgå, at folk bliver smittet med den her sygdom. Så selvfølgelig er der også en kulturel faktor.

Det er sådan, at jeg vælger at tage alle dem, der har bedt om en kort bemærkning til Socialdemokratiets ordfører, men jeg må også sige, at hvis der til alle ordførere er lige mange bemærkninger, bliver jeg nødt til på et tidspunkt at skære ned på det.

Der er stadig fire korte bemærkninger, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jeg skal nok lade være med at fortsætte den debat, vi havde i P1, og fordi tiden er knap, skal jeg bare nøjes med at stille nogle få spørgsmål: Mener hr. Rasmus Stoklund også, at vi så skal have en forespørgselsdebat herinde om de mennesker, der sidder på Sønder Boulevard i København alt tæt og drikker øl og ikke kan opføre sig ordentligt? Skal vi have en forespørgselsdebat om gymnasieelever i Nordjylland, som mødes til en afskedsmiddag? Skal vi have en forespørgselsdebat om mennesker, der tager over grænsen til Tyskland for at lave grænsehandel eller tager til Sverige for at spille golf? For jeg er enig: Det er provokerende, når folk ikke overholder retningslinjerne. Men det handler jo ikke om etnicitet. Der er desværre flere i Danmark, som ikke kan finde ud af det. Så mener hr. Rasmus Stoklund også, at vi skal have en forespørgselsdebat om det?

Jeg har ikke brug for nummer to korte bemærkning.

Ordføreren.

Nu er jeg jo stadig væk relativt ny herinde, men jeg tror, det ville være kontroversielt, hvis jeg foreslog en forespørgselsdebat til regeringen om et af de temaer, men ikke desto mindre synes jeg da, at fru Rosa Lund har fat i noget. Altså, det kunne da være helt relevant med en eller anden form for, hvad skal man sige, værdipolitisk debat om, hvordan man opfører sig, og hvordan man indgår i et fællesskab.

Men hvis vi skal holde os lidt til temaet for dagens forespørgselsdebat, har vi set en overrepræsentation af nogle befolkningsgrupper. Den skal vi prøve at finde ud af hvad skyldes; det er i vores alle sammens interesse. Og jeg har svært ved fuldstændig at afskrive og jeg har ikke lyst til fuldstændig at afskrive – det synes jeg ikke man kan, og det har jeg også givet udtryk for før over for fru Rosa Lund i den debat, vi var i – at der også er en kulturel faktor på spil, og at det er derfor, vi ser en overrepræsentation af visse befolkningsgrupper, altså fordi man ikke tager de anvisninger, der kommer fra myndighederne, alvorligt.

Så er det hr. Peter Seier Christensen.

Tak. Det fremgår af ordførerens tale og også af det forslag til vedtagelse, der er fremsat, at der allerede er iværksat initiativer til at håndtere det her problem. Men vi kan jo konstatere, at det ikke har været tilstrækkeligt, og vi kan konstatere, at der er en stor overrepræsentation. Bl.a. blandt yngre ikkevestlige indvandrere og efterkommere er der tre gange så mange, der er smittet, som der er blandt den tilsvarende gruppe af etniske danskere. Så hvad mener ordføreren, vi skal gøre herfra? Mener ordføreren, at der er behov for yderligere tiltag for at adressere det? Vi står her lidt henne i den her sundhedskrise, og vi ved ikke, hvordan den kommer til at udvikle sig. Vi får måske en anden smittebølge til efteråret. Mener ordføreren, at vi skal gøre yderligere på nuværende tidspunkt for at prøve at adressere det her problem?

Ordføreren.

Jeg synes, det danske samfund allerede har gjort meget, og jeg synes også, hvis der spørges til, hvad jeg personligt mener man kan forvente, at der er gjort mere, end man kan forvente. F.eks. er det med at oversætte til en lang række sprog ikke umiddelbart noget, der er min kop te. Mit udgangspunkt er egentlig, at når man opholder sig i Danmark, orienterer man sig på dansk, og hvis man ikke selv kan tale dansk, kan man jo så spørge sin nabo, eller hvad ved jeg. Der er for mange, der ikke har taget på sig at få lært det danske sprog. Det bør man gøre, hvis man bor i Danmark. Hvis der så skulle være en oversættelse til et andet sprog, kunne det være at det skulle være til engelsk. Men der synes jeg allerede, man har trukket sig langt og gjort meget. Den type initiativer er selvfølgelig væsentlige. Det er noget af det, der kan bidrage til at brede det ud, men det centrale er ellers i første omgang en appel og opfordring samt oplysninger, og hvis det ikke virker, er det bødeblokken, der må i brug.

Hr. Peter Seier Christensen.

Vi kan jo konstatere, at det ikke har virket i tilstrækkelig grad, når vi ser den overrepræsentation, som vi gør. Så mener ordføreren virkelig ikke, at regeringen eller vi andre skal lægge hovedet i blød og se, om vi kan komme med nogle nye tiltag, som kan gøre, at vi får reduceret den overrepræsentation af smittede, som vi ser?

Ordføreren.

Men årsagerne til den overrepræsentation må vi også bare sige at vi ikke entydigt kender, selv om vi har nogle indikationer af, hvorhenne den er gal. Det er både med nogle socioøkonomiske forhold og nogle kulturelle forhold, som vi har været inde på ad nogle omgange. Men vi har jo ikke fået kortlagt det ordentligt. Det har man jo ikke været i stand til fra Statens Serum Instituts side. Det fremgår jo af den rapport, der er kommet. Det er der, jeg synes, at det er lidt sværere at sige det her så entydigt, i og med at der er nogle grupper, som der på en række andre områder er store integrationsproblemer med, f.eks. syrere, som i den her sammenhæng faktisk er mindre smittede end danskere.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. For lige at blive i det samme spor kan vi vel bare konstatere, at der findes fjolser, der ikke overholder retningslinjerne, i alle samfundslag, i alle kulturer, inden for alle grupper i samfundet, og det, som vi kan se ud fra den undersøgelse fra Statens Serum Institut, er jo, at der er en overrepræsentation af borgere med ikkevestlig baggrund blandt de smittede. Det er sådan set det. Altså, mere kan vi ikke se.

Så kan jeg godt høre her i debatten, at fantasien blomstrer i forhold til, hvilke underliggende årsager der er til det. Men jeg skal bare bede ordføreren om at konstatere og bekræfte, at det er sådan, at det, vi kan se der, er, at der er en overrepræsentation af borgere med ikkevestlig baggrund, og at der formentlig ligger nogle andre årsager til, at de er det. Det kunne jo så være interessant at prøve at dykke ned i forhold til det, altså om det betyder, at der er en overrepræsentation af borgere med ikkevestlig baggrund, der har dårlige boligforhold, der har dårlige økonomiske forhold, der har dårlig mobilitet, som er noget af det, som vi ved der er med til at øge antallet af smittede.

Ordføreren.

Det er jo, synes jeg, et lidt enkelt synspunkt at indtage, at fordi man ikke kan dokumentere noget i en rapport, endnu, i hvert fald, så eksisterer det ikke. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der også er en kulturel faktor på spil her. Det har vi set i nogle af de eksempler, der har været bragt i medierne. Hvis man færdes i områder med mange ikkevestlige indvandrere, synes jeg, at man kan iagttage en adfærd, jeg ikke synes minder om den, der er henstillet til fra myndighedernes side, og der har været en række eksempler fremme i medierne. Der har været begravelsesoptog, hvor folk står i kæmpestore grupper. Der er jo noget her, som ikke alene kan forklares af, at man så bor mange mennesker sammen i en lejlighed, hvilket sådan set i sig selv også kunne være en kulturel forklaringsårsag, fordi man bor, som man gør.

Hr. Peder Hvelplund.

Man kan elaborere over mange forhold, som man tænker kunne gøre sig gældende. Men hvis vi skulle have den her debat og sige, at det har noget at gøre med kultur eller etnicitet, så skal vi vel have et mere validt grundlag at diskutere det ud fra. For jeg skal bare høre: Ordføreren er vel enig i, at det eneste, vi kan se her, er, at der er en overrepræsentation, men at vi ikke kan se hvorfor? Der kan vi have mange gode teorier om, hvorfor det så ser sådan ud. Jeg har min, og jeg kan høre, at ordføreren også har sin. Men hvis vi skulle have den reelle debat, skal vi vel kunne have et mere fagligt validt grundlag at diskutere det ud fra.

Ordføreren.

Det er jo der, hvor jeg synes der er forskel på, hvis det var en debat, man havde ude på Statens Serum Institut, og det var videnskabsfolk, der skulle forholde sig til, om de helt nøgternt kunne sige, at det er derfor, det ser ud, som det gør, og så på, om det er os, der sidder her og skal forholde os til det her som et samfundsspørgsmål, som et politisk spørgsmål, hvor alt ikke kan måles og vejes, og hvor der ikke er et endeligt facit, men hvor det er vores dømmekraft, det i sidste ende kommer ned til. Der har hr. Peder Hvelplund så en anden vurdering af situationen, end jeg har. Jeg mener også, der er en kulturel faktor på spil her.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og besvarelsen. Jeg tror, at noget af det, der undrer en del herinde, er forskellen i regeringens og Socialdemokratiets reaktion. Altså, når IKEA formaster sig til at åbne i fuld overensstemmelse med alle retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, bliver man udskammet. Det samme med Zoologisk Have, og når vi så ser den her statistik, der viser, at der altså i forhold til gruppen af ikkevestlige indvandrere er et kæmpestort problem med at overholde retningslinjerne fra de danske myndigheders side, så er det lige pludselig nogle andres opgave. Så har regeringen gjort en masse, og så må det bare være op til politiet.

Kan ordføreren ikke godt se, at der er en forskel her? I den ene gruppe udskammer man gode danske virksomheder, der overholder retningslinjerne, og i forhold til en anden gruppe, ikkevestlige indvandrere, er der en berøringsangst, og så er det lige pludselig ikke regeringens problem, og så har man gjort en masse? Kan ordføreren ikke godt forstå, hvis vi er nogle, der er en lille smule forvirrede over det?

Ordføreren.

De er mit indtryk, at hr. Morten Dahlin tit lader sig forvirre over en masse ting, som jeg egentlig dybest set tror hr. Morten Dahlin ikke reelt er forvirret over. Men nej, jeg køber for det første ikke antagelsen om, at regeringen eller Socialdemokratiet går rundt og udskammer danske virksomheder. Det har man ikke gjort. Det er det ene.

Det andet er, at vi jo har kritiseret den adfærd, der har været udvist fra forskellige grupper, og det har været nogle af de eksempler, jeg har bragt frem tidligere, med vandpibecafeer og begravelser og andre aktiviteter, som ikke har været i overensstemmelse med de anvisninger, der er kommet fra myndighederne, og jeg har da fået en lang række beskeder og mails fra folk, der synes, at jeg udskammer folk, når jeg så gør opmærksom på, at jeg synes, de ting er problematiske. Men det synes jeg ikke vi gør. Vi er nødt til at kunne tale om de problemer, der eksisterer ude i samfundet.

Hr. Morten Dahlin.

Ja, det fik i hvert fald forvirringen til at forsvinde. Men det er ikke sådan, at jeg blev rigtig glad for ordførerens svar. Kunne ordføreren så ikke berolige mig og berolige Venstre ved at sige, at Socialdemokratiet i forhold til det forslag, som fru Pia Kjærsgaard læste op, hvor man jo anbefaler, at regeringen tager nogle målrettede tiltag, og at der sker en ordenshåndhævelse, bryder med de røde venner, som jo tydeligvis ikke synes, at det har med kultur eller noget som helst at gøre, men bare synes, at det hele er socioøkonomi, og at det i øvrigt er synd for dem? Kunne Socialdemokratiet så ikke i dag bryde med de røde venner og gå med os og stemme for forslaget til vedtagelse?

Ordføreren.

Jeg synes substantielt ikke, der er nogen væsentlig forskel på de to forslag til vedtagelsesteksters intention og budskaber, og jeg synes, at det, hvis det var et oprigtigt ønske fra hr. Morten Dahlins og de øvrige partier i blå bloks side, så er underligt, at man ikke – hvad skal man sige – indgik i en seriøs proces, da jeg henvendte mig med forslag om en fælles vedtagelsestekst på tværs af alle partier. Men det havde man jo ikke en interesse i, og derfor hører vi først blå bloks forslag til vedtagelse nu. Jeg synes, vi har landet en fin tekst sammen med de øvrige røde partier.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi nu gå videre til Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her meget vigtige debat. I Venstre er vi glade for, at Danmark foreløbig er lykkedes med at håndtere covid-19.

Men vi må også erkende, at det bestemt ikke er alle, der har været lige gode til at overholde myndighedernes retningslinjer. En nylig offentliggjort rapport fra SSI slår fast, at særlig gruppen af borgere med ikkevestlig baggrund er markant overrepræsenteret i statistikkerne over påviste covid-19-tilfælde. Det bliver i øvrigt også bakket op af lignende udenlandske undersøgelser, hvor resultaterne er de samme. Det er meget bekymrende, når vi på den måde oplever, at der er en bestemt samfundsgruppe, som har de her udfordringer, og vi må også konstatere, at vi jo har set konkrete situationer, hvor den her gruppe har været fuldstændig ligeglade med myndighedernes anvisninger. Vi har set store grupper samles til fællesbøn, og i starten af krisen så vi flere vandpibecafeer få bøder for ikke at overholde retningslinjerne.

Virus er som bekendt ligeglad med etnisk baggrund, og derfor må vi ikke være blinde for, at de forskelle, som kan observeres mellem de forskellige samfundsgrupper, altså også er påvirket af kulturelle og sociale forskelle, og vi i Venstre opfatter det som et endog stort problem, at en bestemt gruppe ikke kan finde ud af at rette sig efter myndighedernes regler, og jeg tror ikke, det er tilfældigt, at ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i coronastatistikkerne. Jeg kan godt se argumentet om, at det selvfølgelig er sværere at isolere sig selv i en toværelses i Ishøj end på en stor gård i Vestjylland, men i modsætning til, hvad nogle herinde i Folketinget synes at påstå, så er det altså ikke det, der kan forklare forskellen alene. Vi kan se det på kriminalitetsstatistikkerne, hvor den her gruppe også er overrepræsenteret. I skolerne kan vi se det på fraværsstatistikkerne, ude på jobcentrene kan vi se det i arbejdsløshedsstatistikkerne. Der er en udfordring med en særlig samfundsgruppe, som har svært ved at indrette sig efter de almindelige normer, værdier og regler i Danmark, og derfor handler det her altså også om de integrationsudfordringer, vi har med den her helt særlige gruppe. Der er et generelt problem med at tilpasse sig de normer og regler, vi har i Danmark, og det burde der jo ikke være. For når man bor i Danmark, skal man beherske det danske sprog, man skal tilpasse sig de normer og værdier, der præger vores samfund, og man skal følge myndighedernes retningslinjer. Det kan det store flertal af befolkningen heldigvis godt finde ud af, men ikke alle, desværre, og det er vigtigt at understrege, at det ikke bare udgør et problem for den her gruppe selv, men jo altså også for alle os andre. Vi har alle sammen brug for, at smittekæderne bliver brudt.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at alle, inklusive gruppen af ikkevestlige indvandrere, overholder retningslinjerne, tager ansvar for sig selv, hinanden og fællesskabet, og vi forventer derfor, at regeringen tager målrettede initiativer og styrker ordenshåndhævelsen. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og har derfor kan vi gå videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Netop som vi har den her debat, forstår jeg, at partilederne er ved at diskutere, hvordan man kan genåbne Danmark i højere grad end indtil nu. Og grunden til, at det er muligt, er jo, at vi her i Danmark heldigvis har fået nogenlunde kontrol over den her virus, og det skyldes ikke mindst, at befolkningen har været god til at passe på sig selv og hinanden. Det synes jeg er værd at rose alle for, og det gælder altså også i hvert fald det store flertal af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som vi debatterer her. Moskeer har været lukket ned osv. osv.

Det har så fyldt i debatten her, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør 9 pct. af befolkningen, men omkring 19 pct. af de smittede med coronavirus – det er tal fra Seruminstituttet. Jeg bliver selvfølgelig nødt til lige at starte med at bemærke, at det jo er interessant, at det ikke er de her smittede menneskers ve og vel, man debatterer og er bekymret for. Nej, man er bekymret for, om en bestemt religion og en bestemt herkomst er et problem som sådan, men man har ikke talt så meget om i debatten indtil nu, at det selvfølgelig er synd for de mennesker, der er blevet smittet, og at det bør være det, vi egentlig diskuterer, altså hvordan en bestemt befolkningsgruppe undgår at blive syge.

Jeg synes, det er interessant at dykke lidt ned i de tal, for i tallene kan man se, at i Region Midtjylland, som altså tæller Aarhus, i Region Nordjylland, som tæller Aalborg, og i Region Syddanmark, som tæller Odense, hvor der jo er de her boligområder, hvor der bor mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere, er smitten kun en lille smule over, hvad den er for etniske danskere. Jeg tror, der var en anden ordfører, der nævnte, at også for syrere, som der er omkring 40.000 af, er smitten faktisk under etniske danskere.

Ser man så til gengæld i hovedstaden og særlig den københavnske vestegn og nogle af de kommuner, der har stor koncentration af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, så er smitten desværre meget høj i nogle af de områder. Men det viser altså, at der er forskel mellem ikkevestlige indvandrere, og der er også forskel på, om man er ikkevestlig indvandrer i Odense og Aarhus eller i hovedstadsområdet.

Kristeligt Dagblad havde for 2 dage siden en meget interessant artikel, som jeg vil referere lidt fra, og det håber jeg at regeringen vil tage med i sit arbejde. Her er der to forskere, nemlig Morten Sodemann fra Syddansk Universitet og Marie Nørdam fra infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, der prøver at sige, hvad årsagerne kunne være. Og som flere har understreget, er kultur helt sikkert en af årsagerne. Men det er også en årsag, at mange af de her mennesker på den københavnske vestegn bor mange mennesker sammen på få kvadratmeter. Det er også et parameter, at rigtig mange af de mennesker, der er blevet smittet, faktisk er i beskæftigelse, f.eks. som taxichauffører, buschauffører og kassedamer; altså kunne det være, at der er mange forskellige årsager til det.

Hr. Rasmus Stoklund glemte at fortælle, at også Radikale Venstre støtter den tekst, han fremsatte, fordi det, der er klogt, selvfølgelig er at sætte et arbejde i gang om at analysere alle disse faktorer, også de kulturelle, så vi kan lære af det og sørge for, at de her mennesker ikke en anden gang får en virus.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men der er jo også rigtig mange etniske danskere, der bor dårligt – helt sikkert – og alligevel forstår man i store træk at rette sig efter de anvisninger, der er. Altså, det er desværre min helt klare overbevisning, at det er et spørgsmål om, at man har sit eget samfund, og at man ikke vil rette sig efter de danske myndigheder.

Det er jo så pudsigt med de her årsager, man altid nævner fra venstrefløjen. Hvorfor nævner man ikke parallelsamfundene? Det er en generel modstand, som der er i muslimske miljøer imod de danske myndigheder. Man lytter mere til imamerne, end man gør til de danske myndigheder, og der er kulturelle, familiære og sociale forskelle og også dårlig hygiejne. Det er der også. Det må man jo bare konstatere. Men det gælder specielt det, som jeg synes er det vigtigste og det værste, nemlig at der er andre regler, der gælder i parallelsamfundene – imamens ord vægter højere end det, der bliver sagt fra de danske myndigheders side, og det er i virkeligheden det, der er kerneproblemet for mig at se.

Ordføreren.

Jeg kan kun slå fast, at der selvfølgelig kun er ét sæt regler, der gælder, og det er dem, vi vedtager i Folketinget, og som regeringen og politiet udstikker. Man kan ikke leve efter nogle andre regler – det er ikke okay, uanset hvilken undskyldning man bruger. Men det, fru Pia Kjærsgaard undlader at sige både i sin ordførertale og i de her spørgsmål, er, at det jo er interessant, at der er forskel på syrere og andre minoriteter. Det er også interessant, at smitten har spredt sig meget anderledes i Aarhus, end den har i København, og det tyder på, at der i hvert fald er flere faktorer inde over, f.eks. som de her forskere peger på i Kristeligt Dagblad, at det faktisk er dem, der er i beskæftigelse, som er blevet mere smittet. Og det er jo interessant, for vi har normalt talt om, at integration handler om at komme i beskæftigelse, og det vil sige, at det faktisk kan være, at det er nogle af dem, der i hvert fald arbejdsmarkedsmæssigt er blevet mest integreret, som også er blevet mest smittet, fordi de arbejder inden for nogle områder, hvor man bliver mere udsat for smitte end inden for andre områder.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men man bliver da mere smittet end andre, hvis man har arbejder på et arbejdsområde som f.eks. en basar, en stor købmand, eller hvad det nu er, som der findes rigtig mange af. Og der er altså ikke de samme begrænsninger. Det er muligt, at man har talt så meget om det – det ved jeg ikke – men jeg har i hvert fald set fra begyndelsen, at det var der overhovedet ikke. Altså, det var som at komme til en marokkansk gade. Folk flokkedes, stod i nakken på hinanden, der var ingen afstand overhovedet. Altså, jeg fatter simpelt hen ikke, at man tør, og nu kan jeg så forstå på ordføreren, at man nærmest skal synes, at det er lidt synd for dem, at de formentlig også er blevet smittet og lider med det. Men det er sandelig også synd for os andre.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er sådan set enig i begge de ting, der blev sagt til sidst. Det er selvfølgelig synd for dem, der får corona, uanset hvem det er, og man skal også passe på sig selv for at passe på alle i samfundet. Det er et fællesskab, vi er en del af, og der kan for vores vedkommende ikke herske nogen tvivl om, at man skal overholde reglerne, uanset om det er i en basar eller i et storcenter.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærkede den her tanke hos den radikale ordfører om ligheden mellem at være integreret og være på arbejdsmarkedet. Det tror jeg man skal passe meget på med at tro. Der er ikke meget, der tyder på, at man tager Danmark til sig i hjertet, bare fordi man er på arbejdsmarkedet, eller bare fordi man ikke er kriminel. Det er jo, som også hr. Rasmus Stoklund var inde på til sidst i sit indlæg, i høj grad et kulturelt forhold, om man føler sig som en naturlig del af det danske folk, den danske historie osv. Derfor vil jeg bare høre, om hr. Andreas Steenberg ikke vil bekræfte, at der er masser af de muslimer, som er på arbejdsmarkedet, som overhovedet ikke af den årsag er velintegrerede og føler sig som danskere?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at integration handler om mere end at arbejde. Jeg nævnte det, fordi det tit er den måde, man gør det op på i statistikkerne, om folk er blevet integreret – altså at se på, om de er i arbejde. Men jeg er fuldstændig enig i, at sådan noget helt basalt som at overholde demokratiets spilleregler og respektere, at andre må have andre holdninger og have andre religiøse overbevisninger, selvfølgelig er en meget, meget central del af det at være dansker.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg glad for at vi kan være enige om. Er hr. Andreas Steenberg så også enig i, at jo højere koncentrationen af muslimer er i forskellige ghettoområder, des dårligere går det med integrationen? Altså, jeg tror, at det umiddelbart er lettere, hvis man kommer som en enkelt familie fra Mellemøsten til en landsby eller en storby som København, Århus, eller hvad det kan være, at blive en del af Danmark, hvis man hele tiden mødes med folk, der er fortrolige og umiddelbare med det at være dansk, hvorimod hvis man kommer ind i en ghetto, hvor der nærmest kun bor folk fra hjembyen, så er det meget svært at forstå, hvad det egentlig er at være dansk, og vi har derfor en interesse i at få nedbragt antallet af muslimer i Danmark, hvis det overhovedet skal lykkes at integrere nogen.

Ordføreren.

Som hr. Morten Messerschmidt sikkert kan regne ud, er jeg ikke enig i det, han startede med at sige, om, at hvis man er muslim, er det lig med, at man er et problem. Men det, jeg vil give hr. Morten Messerschmidt ret i, er, at man jo har ført en helt forfejlet boligpolitik årti efter årti, hvor man har taget mennesker med de samme udfordringer – i det her tilfælde manglende integration – og sat dem til at bo sammen, uden at der har været andre grupper, som har været integrerede, eller som ikke har haft de samme udfordringer. Det er i hvert fald åbenlyst, at det har været et problem.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg hører egentlig den radikale ordfører se reelt på, at der her er nogle udfordringer, men meget ud fra sådan lavpraktiske vurderinger, hvor vi nok er nogle, der tænker: Er det her i virkeligheden et udtryk for det problem, vi har set igennem årene i en række lande, altså at man sådan af politisk korrekte årsager holder en vis distance i forhold til at gøre det, man skal, altså opretholde lov og orden i visse boligområder, i et land som Danmark? Vi har også set i Sverige, i Tyskland og i andre lande, at man ikke håndhæver lov og orden på samme måde i ghettoområder, hvor der er mange muslimske indvandrere forsamlet, som man gør henne på fodboldbanen eller på Islands Brygge, hvor en kvinde med et barn hurtigt får stukket en bøde ud, når hun ikke overholder de regler, der er. Det er fornuftigt nok, synes jeg, med hensyn til det sidste, fordi man skal overholde reglerne. Men hvis vi har sådan en afstandtagen med hensyn til at ville gøre det, der skal til, over for ghettoerne, så har vi et problem, har vi ikke? Tak.

Ordføreren.

Jo, det har vi. Man kan jo ikke have områder i landet, hvor loven ikke gælder eller bliver opretholdt, eller hvor politiet ikke udsteder bøder. Det kan vi selvfølgelig ikke have. Det siger sig selv, og jeg kan forstå, at der er blevet stillet en række spørgsmål til justitsministeren om en konkret sag, hvor politiet ikke rykkede ud. Jeg mener, det var i Gellerupparken i Aarhus, og det synes jeg da er en relevant debat, og det må politiet og justitsministeren jo svare på.

Ønsker hr. Peter Skaarup ordet? Værsgo.

Skal jeg forstå det sådan, at De Radikale faktisk godt kan se, at der her er en udfordring, og er med på, at det nu stopper med, at man holder den her distance, altså den zone mellem myndighederne og så ghettoområderne fremadrettet? For os i Dansk Folkeparti at se er det den eneste løsning, hvormed man også skal signalere, at lov og orden altså også gælder på Blågårds Plads eller i Mjølnerparken eller i Gellerupparken.

Ordføreren.

Ja, det siger sig selv. Radikale Venstre er jo et parti, der går meget op i retsstatens principper, og alle skal være lige for loven, og det gælder begge veje. Man har de samme rettigheder til at stemme og ytre sig osv., men det gør også, at man har den samme forpligtelse til at overholde loven og også blive straffet, hvis man ikke har gjort det. Det skal selvfølgelig gælde for alle, uanset hvor man bor, og hvilken baggrund man har.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. I dag diskuterer vi det forhold, at smittespredning af covid-19 sandsynligvis er mere udbredt blandt etniske minoriteter, og fru Pia Kjærsgaard og hr. Peter Skaarup har formuleret det sådan, at man er interesseret i, hvorfor det finder sted. Man påstår også selv at have svaret: Parallelsamfund har ignoreret de af myndighederne fastsatte afstandskrav.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi i SF tager myndighedernes krav ufattelig alvorligt. Derfor er vi også bekymrede over den øgede smittespredning blandt etniske minoriteter, som vi har både professorers og Institut for Menneskerettigheders ord for finder sted. Det er dybt alvorligt, både af hensyn til samfundet som helhed, men også af hensyn til den iboende ulighed, der ligger i, at nogle er mere udsat for smitte end andre. Derfor mener SF også, at religiøse traditioner på ingen måde er hævet over sundhedsfaglige prioriteringer. Kristne kunne ikke mødes i kirkerne i påsken, og muslimer må fejre ramadanen sammen hver for sig.

Samtidig har vi set, at nogle borgere ikke helt har forstået, at reglerne også gælder for dem – om det så er københavnere, der nyder solen på Islands Brygge, eller muslimske medborgere, der har forsøgt at samle sig i bøn. Uanset om undskyldningen er provokationer fra eksempelvis Generation Identitær, er det fuldstændig uansvarligt at samles i større grupper, i hvert fald større end det, som sundhedsfaglige myndigheder anbefaler. Derfor vil jeg godt gentage endnu en gang for prins Knud, så ingen kan være i tvivl, at i SF er vi bedøvende ligeglade med, hvem du er, og hvad du tror på – det er uacceptabelt, hvis du ikke overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor forventer jeg også, at politiet griber ind, hvis folk samles i for store grupper – det gælder både på Islands Brygge og i Gellerup.

Med det sagt synes jeg godt nok, at Dansk Folkepartis forklaring på smittespredningen blandt etniske minoriteter er enøjet. Ærlig talt virker det, som om der ligger en politisk bagtanke bag spørgsmålet, som altså alene interesserer sig for, at man i parallelsamfund overlagt ignorerer myndighedernes anbefalinger, og det synes jeg ikke er klædeligt. Hvis fru Pia Kjærsgaard og hr. Peter Skaarup nu havde gjort sig den ulejlighed at høre efter de eksperter, der har advaret om den øgede smittespredning blandt etniske minoriteter, ville man jo have fundet ud af, at det der med at ignorere myndighedernes anbefalinger er den mindste af de bagvedliggende årsager. Både Institut for Menneskerettigheder og professorerne peger jo først og fremmest på relationen mellem etnicitet og boligstørrelse. Således har en ikkevestlig familie med børn en gennemsnitlig boligstørrelse på 105 m², mens en etnisk dansk familie med børn har en gennemsnitlig boligstørrelse på 140 m². Samtidig bor de også oftere i kvarterer med kort afstand mellem boligerne og en høj befolkningstæthed. Når etniske minoritetsfamilier så ovenikøbet i gennemsnit har flere børn end etnisk danske familier, skal man altså ikke være Sherlock Holmes for at regne ud, at smitterisikoen øges betydeligt. Man bor simpelt hen flere tættere sammen.

Som så mange andre steder i samfundet er ulighed altså en betydelig del af problemet her. Det er klart, at muslimer, der mødes til bøn, er uacceptabelt. Det er klart, at etniske minoriteter skal overholde reglerne, ligesom alle andre skal. Men den beskedne procentdel, der har overtrådt reglerne, er altså næppe den primære årsag til den øgede smittespredning. Det er derimod det ulige boligforhold. Det er bare endnu en god grund til, at vi skal have opløst parallelsamfundene og koncentrere os om arbejdet for at sikre mere blandede boliger. Det kræver både, at vi fører en boligpolitik, der har det som hovedformål, men det kræver også flere større og billigere almene boliger. Det både gavner integrationen og bekæmper uligheden, men nu ved vi altså, at det også kan hjælpe os til at sikre os mod en ny epidemi. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Ordføreren indledte med at sige, at der sandsynligvis var en højere smittespredning i parallelsamfundene. Det er der. Det er jo sådan set det, vi står og diskuterer nu. Det er der ikke sandsynligvis, det er der virkelig. Jeg bliver bare nødt til at sige, at vi ikke kan bruge alle de her bortforklaringer til noget som helst. Man siger, at det er synd for dem, og at det er, på grund af at de bor for tæt. Som ministeren også kom til at sige i sin lange tirade om, at det meste var synd for dem, var der altså også nogle, der ikke kunne dansk – det var sådan det mest vidtrækkende udsagn.

Men jeg vil bare henlede opmærksomheden på den her berømte udsendelse, der var på TV 2 for et par år siden, hvor man afslørede moskeer bag sløret, og hvor den ledende imam, der kaldte til fællesbøn for skjult kamera på vegne af Allah, advarede imod at følge de danske myndigheder og de danske sekulære love og regler. Det er altså et parallelsamfund og et parallelsamfund med sharialovgivning og korancitater. Mange af dem er fløjtende ligeglade. De har deres eget samfund. De har ingen loyalitet over for Danmark, de har kun loyalitet over for deres egen kultur, deres egne regler, deres egne normer, og det er det, det her drejer sig om.

Tak. Ordføreren værsgo.

Der er jo ikke tale om bortforklaringer, når man nævner boligstørrelse, og når man nævner antallet af børn, som jeg også var inde på. Det er der også flere eksperter der har påpeget. Selvfølgelig har det en betydning. Det har ikke noget med bortforklaringer at gøre. Det har bare noget at gøre med at fokusere på, hvad der reelt er problemet, og hvilke faktorer der spiller ind. Så er der nogle borgere, der, som fru Pia Kjærsgaard påpeger, ikke respekterer myndighedernes anbefalinger. Det sagde jeg også fuldstændig klart i min tale er uacceptabelt, og det er sådan set ligegyldigt, hvilken religion man har, eller hvad der ligger til grund for det. Man skal respektere myndighedernes anbefalinger. Sådan er det.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men det er også blevet fremhævet, at folk i parallelsamfundene arbejder tættere sammen. Altså, de er taxachauffører og sådan noget, ikke? Så er det ligesom sat på plads. Hvad med sygeplejersker? Hvad med overlæger? Har de en højere repræsentation? Det tror jeg faktisk ikke de har. Det har de ikke. De arbejder meget, meget tæt sammen og endda med syge mennesker. De har ikke den overrepræsentation. Så alle de der bortforklaringer kan vi ikke bruge til noget som helst.

Ordføreren.

Der var ikke noget spørgsmål. Det var vist bare en kommentar.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til SF's ordfører for talen, som mindede mig lidt om min gymnasietid, hvor jeg var en af dem, der var ret kritisk. At der overhovedet fandt kriminalitet sted, og at der var organiserede bander, der tillod sig at begå kriminalitet, fik jeg at vide på gymnasiet var samfundets skyld: Det er samfundets skyld, det er ikke de der kriminelles skyld. Det er på samme måde her. Det er boligforholdenes skyld, siger SF nu, at vi har højere smitte blandt ikkevestlige indvandrere i Danmark. Det er altså noget pjat. Folk, der har en lidt større bolig til rådighed, er jo lige så tæt sammen med deres børn og med deres ægtefæller som folk, der har en lidt mindre bolig til rådighed. Så det er noget pjat. Kunne vi ikke godt blive enige om, at vi har et problem, at vi har en udfordring, og at myndighederne skal følge de udfordringer, der er i en ghetto, lige så tæt som dem, der er ude i resten af samfundet?

Ordføreren, værsgo.

Selvfølgelig skal myndighederne det. Det er da klart. Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvilken del af landet vi taler om. Alle steder skal folk overholde reglerne. Men det der med boligforhold er altså noget, som Institut for Menneskerettigheder og professorer har nævnt. Det er jo ikke bare SF, der nævner det. Det er ikke grebet ud af den blå luft. Selvfølgelig betyder det noget, at man bor tæt. Selvfølgelig betyder det noget, at man har mange børn. Der er vildt mange faktorer, der spiller ind, i forhold til hvordan epidemier spreder sig, og det synes jeg da er relevant at nævne.

Hr. Peter Skaarup.

Hvis vi nu er enige om, at vi skal skride hårdt ind over for nogle, der bryder reglerne, uanset hvor det sker, mener SF så, det er i orden, at man ser begravelsesoptog med ekstremt mange mennesker, muslimer, samlet, og at ingen gør noget ved det, ingen griber ind over for det? Der er ingen bøder til dem. Mener SF, at det er i orden, at man i Gellerup ser, at der finder bønnemøder sted, hvor politiet ikke kommer ud og håndhæver lov og orden? Mener SF, at det er i orden, at vi har bandemedlemmer, der rask væk kører til Sverige, hvor der er store udfordringer med smitte, og kører tilbage igen, som om ingenting er hændt? Mener SF ikke, der er et problem, og hvad vil SF gøre ved det?

Ordføreren, værsgo.

Selvfølgelig mener jeg ikke, det er i orden, hvis man bryder reglerne, og jeg har også specifikt nævnt bønner i min tale, og jeg har nævnt Gellerup. Jeg synes, at man skal respektere reglerne, uanset hvilken del af samfundet man tilhører. Der er sådan set ikke så meget mere at sige til det.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Som jeg husker det, handler socialisme jo i vidt omfang om at få frisat den undertrykte arbejderklasse, som af samfundets påtvungne strukturer tvinges til at leve efter bourgeoisiets implicitte verdensopfattelse. Det er sådan grundlæggende det, socialisme handler om, ikke? Hvordan kan det så være, at man i Socialistisk Folkeparti nu er kommet frem til, at når det handler om muslimers trang til ikke at frigøre sig fra det dogme, den kultur, som har lagt hele den mellemøstlige muslimske verden i ruiner, så er det ligegyldigt? Det er da et paradoks, at man fra socialistisk side er helt beredt til at befri en undertrykt arbejderklasse fra overklassens normer, men når det kommer til islam og muslimer, bruger man det nærmest som en undskyldning for, at de ikke bliver en del af samfundet. Kan hr. Carl Valentin prøve at forklare det her sådan lidt filosofiske paradoks?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvorfor man tror, at SF skulle mene, at religion var en undskyldning for noget som helst her. Jeg mener, at religiøse mennesker skal overholde myndighedernes retningslinjer. Det er fuldstændig ligegyldigt, om de er kristne eller muslimer, eller hvad de er. Man skal altid respektere myndighederne, og det gælder også muslimer.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, det er jo ikke helt rigtigt, hr. Carl Valentin. For det, hr. Carl Valentin sagde lige før, var, at det var sociale omstændigheder, der lå til grund for den forskel i adfærd, vi kan se. Men sagen er jo bare, at den adfærd, vi ser i de muslimske ghettoer, en til en er den samme som den, vi ser i de muslimske lande. Altså, det er lave sociale forhold, dårlige forhold for kvinder, dårlige forhold for minoriteter, manglende respekt for frihedsrettigheder, manglende respekt for demokratiet. Det er jo fuldstændig det samme, om man står i Ramallah, eller om man står i en dansk ghetto eller en europæisk ghetto. Det er den samme åndelige ørken, der bare breder sig ud, uanset hvor islam er.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Nu synes jeg, at debatten bliver bredt lidt ud, men jeg vil da alligevel gerne understrege, at jeg heller ikke mener, at religion er en undskyldning for kvindeundertrykkelse eller nogle af de mange andre ting, som hr. Morten Messerschmidt nævner.

Så siger vi tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Den 2. april, da coronakrisen var på sit højeste og kun meget få forslag blev behandlet her i Folketinget, skulle vi bruge tid på at hastebehandle et DF-beslutningsforslag om et konventionsstridigt stop for modtagelse af asylansøgere. Og nu, efter talrige medieudtalelser fra politikere fra Dansk Folkeparti om mangt og meget, om de væmmelige muslimers skyld, ja, så skal vi bruge tid på den her hasteforespørgsel. For jeg kan forstå, at det altid haster, når Dansk Folkeparti skyder skylden på flygtninge og indvandrere. Men hvis det her handler om sundhed – for vi står i en sundhedskrise, hvor det haster med løsninger – så undrer det mig, at vi ikke tager en generel debat om, hvordan de mennesker, der bor i Danmark, opfører sig og tager imod de retningslinjer, som bliver udstukket, både af et enigt Folketing, men selvfølgelig også af Sundhedsstyrelsen og myndighederne.

Vi lever i et samfund, hvor den økonomiske overklasse og den øvre middelklasse ikke ligefrem er domineret af etniske minoriteter. Rigtig mange mennesker med flygtninge- eller indvandrerbaggrund arbejder i service- eller sundhedssektoren. Det gælder f.eks. kassemedarbejdere, sosu-assistenter og -hjælpere, som ikke kan sidde derhjemme og passe arbejdet på computeren, sådan som vi andre har været så privilegeret at kunne gøre i de måneder, hvor Danmark har været lukket ned. Deres job indebærer en tæt og hyppig borgerkontakt.

Hvis vi spørger Statens Byggeforskningsinstitut, kan instituttet fra sin undersøgelse fra 2015 fortælle, at ikkevestlige børnefamilier her i landet i gennemsnit bor på 105 m², mens tallet for etnisk danske børnefamilier er 140 m². To ud af tre med ikkevestlig baggrund bor i etagebyggeri. For etniske danskere er andelen en ud af tre. Der er altså noget med boligforhold her. Det er svært at holde afstand, når man bor mange tæt sammen.

Officielt har vi i Danmark fri og lige adgang til sundhedstilbud. Det er et princip, som fik et gevaldigt hak i tuden, da hr. Lars Løkke Rasmussens regering fik indført et tolkegebyr i sundhedsvæsenet for borgere, der af den ene eller den anden grund ikke har lært dansk. Det er en meget irrationel ordning, som er med til at skabe ulighed i sundhed og er med til at sikre, desværre, at der er nogle meget store hegnspæle for mennesker, der ikke kan snakke dansk, i forhold til at komme til lægen.

Jeg vil gerne vende tilbage til det spørgsmål, jeg tidligere stillede til ministeren, for det er jo ikke sådan, at regeringen har vist en stor iver for at informere ikkedansktalende borgere om corona. Jeg kan oplyse ministeren om, at det først var den 24. marts, altså 2 uger efter nedlukningen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet skrev et brev til KL, FH, Danske Almene Boliger og en række civilsamfundsorganisationer om en kampagne for at informere om corona i de udsatte boligområder.

Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenteret blandt coronaramte borgere her i landet, og det er der altså gode forklaringer på. De bor tættere, de arbejder i nær fysisk kontakt med andre mennesker, og de har, hvis de taler dårligt dansk, ikke haft samme hurtige adgang til opdateret information. Til gengæld er de etniske minoriteter næppe overrepræsenteret blandt de turister, som slæbte covid-19-smitten med til Danmark fra Østrig og Italien og andre populære skisportsområder.

Den 10. maj var der et såkaldt bønnekald på en parkeringsplads i Gellerupparken i Brabrand vest for Aarhus, som vi også har været inde på – det er blevet fremhævet i den her debat. Og der vil jeg bare sige, at i Enhedslisten har vi det sådan, at man skal overholde retningslinjerne, uanset om man sidder på Islands Brygge med sine venner og drikker fadøl, eller man mødes på en parkeringsplads i Gellerup – man skal overholde retningslinjerne, lige meget hvor man kommer fra og hvad man tror på.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Pia Kjærsgaard.

Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg har også været forarget, når jeg har set det i begyndelsen der i Nordhavn og på Islands Brygge osv. Men de blev jo faktisk lukket på et tidspunkt af politiet, fordi man ikke vil acceptere det. Det synes jeg var helt i orden. Man har bare ikke gjort det samme.

Så kan jeg ikke lade være med at falde lidt over indledningen om, at vi nu skal bruge tid på en hasteforespørgsel, og at det kunne have været om sundhed. Jamen det kunne Enhedslisten da bare have rejst. Vi har aldrig nogen sinde i Dansk Folkeparti sagt nej til en hasteforespørgsel fra andre partier. Jeg har heller ikke i min tid som formand, selv om der kun var et mindretal, der gerne ville have det, sagt nej, for jeg synes, at folkestyret skal fungere. Så jeg siger tusind tak for, at Enhedslisten overhovedet er her med en ordfører for det her. Jeg har godt bemærket, at man kører det sådan på et ret lavt niveau. Altså, ministeren holdt en meget kort tale, og der var ikke rigtig spørgsmål osv. Sådan er det. Men vi har dog debatten.

Det, det jo egentlig handler om, er selve sagen, som vi snakker om. Og man bliver ved og ved med at sige, at det er andre forhold. Jeg stillede spørgsmålet før om læger og sygeplejersker, som i den grad – i den grad – arbejder tæt med mennesker, endda med syge mennesker. Der er ikke nogen overrepræsentation – mig bekendt.

Ordføreren.

Det synes jeg er en god pointe. Selvfølgelig er læger og sygeplejersker også udsat for smitte, og netop de har jo været de første til at få adgang til værnemidler, hvilket jeg synes er fornuftigt. Men på f.eks. plejehjemmene, hvor der arbejder rigtig mange sosu-assistenter og sosu-hjælpere, har der været mangel på værnemidler, og det har da været en katastrofe. Det er vi da fuldstændig enige om, håber jeg. Men det betyder jo så, at de mennesker, som arbejder på plejehjemmene, har været ekstra udsat for smitte, og det synes jeg i den grad har været en katastrofe, og derfor har vi i Enhedslisten været er så opsatte på at få sikret en egenproduktion sådan set både af vaccine og af værnemidler. For det er klart, at når vi står i en sundhedskrise, må sundhedssektoren stå forrest til at få værnemidler. Men det er klart, at andre faggrupper, som også arbejder med mennesker, f.eks. dem, der arbejder på plejehjemmene, også skal have god adgang til værnemidler.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er jeg bestemt også enig i. Selvfølgelig er jeg det.

Det virker, som om man på venstrefløjen mener, at der i virkeligheden stort set på ingen måder er problemer med folk af anden etnisk baggrund i det danske samfund. Vi havde ikke haft et integrationsministerium, hvis ikke der havde været den sag, overhovedet. I såkaldt gamle dage lå det hele under Justitsministeriet. Det var en meget, meget lille ting. Så voksede det, og så fik man Integrationsministeriet. Så det modsiger lidt sig selv. Men det bliver også sagt (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!), at det ikke rigtig var oplyst. Jeg håber, jeg kan vende tilbage til det til en anden ordfører, for det vil jeg godt modbevise.

Okay. Værsgo.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad spørgsmålet egentlig var. Men jeg vil bare igen understrege, at for mig og Enhedslisten at se, er det her ikke er et spørgsmål om etnicitet. Der findes desværre fjolser/idioter i alle samfundslag, som ikke har kunnet finde ud af at overholde de her retningslinjer. Jeg har også læst om mennesker, som tager til Sverige for at spille golf, og det får dem til at bryde retningslinjerne. Det provokerer mig lige så meget, som når nogen bryder retningslinjerne for at mødes til et bønnekald.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Fru Rosa Lund siger, at det her ikke har noget med muslimer at gøre, og at det handler om alle mulige andre ting, som jeg hører det. Så vil jeg bare lige i forlængelse af det, fru Pia Kjærsgaard spurgte om, spørge fru Rosa Lund, om fru Rosa Lund tror, at vi havde haft et integrationsministerium i Danmark, hvis ikke det var, fordi vi havde fået en stor muslimsk indvandring til Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror, vi har et Integrationsministerie, fordi vi har en stor indvandring. Hvad de mennesker tror på, er sådan set ligegyldigt. Integrationsministeren er der vel også for dem, som er indvandret til Danmark, fordi de er flygtet fra lande, hvor man skal tro på noget bestemt, og derfor f.eks. er ateister. Integrationsministeriet er her jo ikke for muslimernes skyld.

Hr. Peter Skaarup.

Men må jeg så lige spørge fru Rosa Lund om noget? For jeg tror ikke rigtig, fru Rosa Lund er helt med på, hvad vi taler om her. Fru Rosa Lund og Enhedslisten har det tit lidt, som om alt er godt, og at der bare er nogle få ballademagere, eller hvad det nu er, der ikke rigtig gider. Men er fru Rosa Lund bekendt med – vi har jo også set det i Ytringsfrihedskommissionens rapport – at der er grupper i vores samfund, ikkevestlige indvandrere, muslimer, og hvad man nu kalder dem, som har den grundlæggende opfattelse, at religionen står over staten, og at religionen følger man, hvorimod de love og regler, staten kommer med, er underordnet?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg er bekendt med Ytringsfrihedskommissionens betænkning, som jeg synes er meget interessant, og jeg har det jo sådan som socialist, der går ind for en adskillelse af kirke og stat, at religion for mig aldrig kan stå over de love, som vi laver i fællesskab herinde. Så det synes jeg bestemt er et problem, ligesom jeg også synes, det er et problem og tager meget alvorligt, at der findes miljøer i Danmark, hvor der eksisterer social kontrol. Det synes jeg er meget vigtigt at vi sætter ind over for, ligesom jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi giver de bedste forudsætninger for at lære at snakke dansk. Altså, jeg synes jo, vi skal have bedre danskuddannelser for flygtninge og indvandrere end det, vi har i dag.

Tak. Jeg har en serviceoplysning. Jeg har stadig væk tre noteret til korte bemærkninger til fru Rosa Lund, men vi mangler tre ordførere, og vi mangler ministeren, og vi har ca. 35 minutter tilbage. Det siger jeg som en serviceoplysning.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo interessant, at fordi fru Rosa Lund er socialist og ateist, så er hun tilsyneladende ikke i stand til at se, at der er folk rundtomkring i samfundet, som på grund af deres trosforhold har svært ved at forholde sig loyalt til det danske samfund. Det er jo helt åbenlyst, at Danmark ingen problemer har haft med kinesere, hinduister, ateister, for den sags skyld, katolikker, eller hvad det nu måtte være, i noget nær det omfang, som ikke bare Danmark, men jo samtlige vestlige lande har oplevet med indvandringen af muslimer. Ikke alle muslimer er et problem, men den opgave, som alle vestlige lande oplever med islam, er jo uoverstigelig, og jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvad det er for et fænomen, der åbenbart slår igennem, når man som socialist og dermed bekendende ateist også afstår fra at forstå, at religion altså er en enormt styrende faktor for rigtig mange mennesker, ikke mindst muslimer, som jo altså sammenblander religion og politik, fordi det er det, der udgår fra Koranen. Kunne fru Rosa Lund forklare, hvordan det hænger sammen?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan jo starte med at berolige hr. Morten Messerschmidt med, at jeg både er døbt og konfirmeret, og at jeg fuldt ud anerkender, at religion kan være styrende for en, at tro kan betyde rigtig meget. Mit spørgsmål til hr. Peter Skaarup går jo på: Må de regler, der står i den tro, man har, stå over de love, vi laver herinde? Nej, det mener jeg sådan set ikke.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det ændrer jo ikke på det. Hvis man tager en meget stor befolkningsgruppe ind i Danmark, som ikke har de samme frihedsværdier og det samme syn på livet, døden, troen, fædrelandet, alle de ting, som er implicitte for os kristne danskere, hvis man tager en meget stor gruppe muslimer ind, som mener noget fuldstændig andet, så kan det jo godt være, at de på papiret lever i et land, hvor den danske grundlov gælder, men hvad hjælper det, hvis de ikke vil lade deres kvinder stemme, hvis de lytter til imamen frem for myndighederne, hvis de ikke vil lære sig dansk, hvis ikke de respekterer kvinders rettigheder, hvis ikke de respekterer ytringsfriheden osv.? Så bliver Danmark jo bare et stykke papir, og det er jo det, der er konsekvensen af fru Rosa Lunds socialisme.

Ordføreren, værsgo.

Det er jeg selvfølgelig uenig i. For det var sådan, at det, hvis det var Enhedslisten, der havde bestemt over integrationspolitikken de sidste 20 år, så havde set væsentlig anderledes ud. F.eks. synes jeg, at det bør være sådan, at du, når du kommer til Danmark, lærer dansk fra dag et, men at vi også indretter de uddannelser efter, at man også lærer noget om vores værdier, om ytringsfrihed, om ligestilling, om demokrati. Men der har Dansk Folkeparti jo selv sørget for, at det, der sker, når du kommer til Danmark, er, at de uddannelser, du får, er fuldstændig målrettet arbejdsmarkedet. Så man har jo fjernet alt, hvad der handlede om demokrati, og det er altså for hr. Morten Messerschmidts egen regning.

Tak. Så er det hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Fru Rosa Lund, jeg bed i ordførertalen mest mærke i de forklaringsårsager, der handlede om sociale og økonomiske forhold. Jeg vil gerne spørge, om Enhedslisten slet ikke kan pege på noget, hvor den her overrepræsentation kunne skyldes kulturelle årsager, altså en manglende integration, hvad ved jeg. Kan ordføreren ikke prøve at uddybe, i så fald hvor det er, det er galt henne?

Ordføreren.

Jamen jeg tror som sagt, det primært handler om socioøkonomi, hvordan man bor, men jeg tror også, at der er nogle sproglige barrierer, og det var netop derfor, jeg var så ked af, at regeringen var lidt sent ude med oversættelser af myndighedernes retningslinjer til andre sprog. Så jeg tror helt klart, der har været en sproglig barriere, men jeg synes egentlig blot, at den her debat sætter en stor, fed streg under, at vi har behov for at få det her undersøgt, for lige nu er det jo alt sammen bare synsninger.

Så er det hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævnte, at hvis nu Enhedslisten havde bestemt asylpolitikken de sidste 20 år – det fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig – skulle der bare være masser af danskundervisning. Vi skulle godt nok også have ansat mange dansklærere til alle dem, der havde fået lov at komme ind i Danmark.

Ordføreren nævner flere gange i løbet af sin tale og flere gange i løbet af besvarelsen det her med, at der er folk, der tager til Sverige for at spille fodbold og golf. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om der er en overrepræsentation af covid-19-tilfælde blandt golfspillere i Øresundsregionen.

Ordføreren.

Det har jeg simpelt hen, hr. Morten Dahlin, ingen anelse om. For mig går det her på, at jeg bliver lige forarget, hver gang der er nogen, der ikke overholder retningslinjerne. Men det er da måske vældig interessant at undersøge det med golf – eller det ved jeg ikke, jeg synes måske faktisk ikke, at lige den del er så spændende. Det, der er spændende, er jo at finde ud af, hvorfor mennesker, der bor i Danmark, ikke vil overholde de retningslinjer, som vi udstikker.

Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Jeg synes jo faktisk, det er ret spændende, for det er der formentlig ikke. Og derfor dur ordførerens sammenligning jo ikke, når ordføreren konsekvent prøver at undgå at udtale kritik af den her bestemte gruppe i samfundet, ikkevestlige indvandrere i parallelsamfund, ved at henvise til folk, der tager til Sverige for at spille golf. Altså, udfordringen er ikke golfspillere i Øresundsregionen; udfordringen er jo klart og tydeligt til stede hos ikkevestlige indvandrere i parallelsamfund. Og jeg har bare uendelig svært ved at forstå, hvorfor det kan være så svært for Enhedslisten at udtale kritik af en gruppe, der helt åbenlyst ikke ønsker at følge retningslinjerne i samfundet.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Jamen det er sådan set ikke svært, hr. Morten Dahlin. Jeg har jo netop sagt hele vejen igennem, at alle – og det gælder også mennesker med anden etnisk baggrund end dansk – skal overholde retningslinjerne. Jeg kan sagtens bruge et andet eksempel end golfeksemplet. På Nørrebro – der, hvor jeg bor – omkring Blågårds Plads, som hr. Peter Skaarup er så bekymret for, er dem, der ikke kan finde ud af at overholde retningslinjerne, mennesker på hr. Morten Dahlins alder med hr. Morten Dahlins hudfarve, som bare gerne vil mødes og drikke caffe latte i solen.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg er egentlig lidt overrasket over, hvorfor vi står her i dag, for et bredt flertal her i Folketinget har jo ytret forargelse over, at en stor gruppe mænd samlede sig til muslimsk fællesbøn i Gellerupparken for en uge siden og brød forsamlingsforbuddet. Og så har der været andre brud på vandpibecafeer osv. Ministeren var jo også straks ude i B.T., hvor han rasede over fællesbøn og sagde, at de her mennesker jo var totalt ligeglade med andre mennesker, ikke mindst på grund af smitterisikoen. Og det er jo rigtigt. Det giver jeg ministeren helt ret i.

Så vi havde jo forventet, at regeringen ville rulle en eller anden større indsats ud – en jernnæve, nogle nye tiltag. Man kunne f.eks. bede politiet om at slå hårdere ned eller bede politiet om at undersøge, hvem der var med i den her fællesbøn – der var jo billeder osv. Regeringen kunne måske også have indkaldt de religiøse ledere til en snak og en påmindelse om ulovligheden af, hvad der foregår i de her miljøer. Det er jo miljøer, hvor imamerne desværre ofte har rigtig meget at skulle have sagt. Regeringen kunne også komme ud med nye forslag til skærpelse af straf osv. Men nej, ministeren har fået hængt plakater op på ti forskellige sprog, og så er det nogenlunde det, ud over at man selvfølgelig har raset i offentligheden.

Det synes vi jo ikke er særlig imponerende, så vi vil gerne opfordre regeringen til at lave nogle målrettede indsatser, således at lovbrud ikke sker igen. Derfor vil jeg også gerne takke Dansk Folkeparti for at bringe den her debat på banen, for så rasende eller sur, som ministeren var, havde man jo forventet, at der ville komme nogle tiltag, så den her debat slet ikke havde været nødvendig.

Med det vil jeg gerne læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Jeg beklager, at vi ikke lige kunne samle os om en tekst. Jeg tror, det lå mere i kommunikationen end noget andet, for jeg ved, at vi overordnet har samme hensigt. Forslaget lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at borgere med ikkevestlig baggrund er overrepræsenteret i covid-19-statistikkerne. Det konstateres, at denne gruppe kan være udsat for større smittefare på grund af bolig- og arbejdsforhold, men at f.eks. fællesbøn har brudt forsamlingsforbuddet og øget smittefaren. Folketinget opfordrer regeringen til at foretage målrettede initiativer, så reglerne respekteres af alle borgere.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 69).

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat.

Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Vores udlændingeordfører, fru Pernille Vermund, kunne ikke være her i dag, så derfor fungerer jeg som ordfører på denne sag.

I flere måneder har det danske samfund været mere eller mindre nedlukket. Danskerne har gjort en stor indsats for at begrænse smitten og dermed tage presset af sundhedsvæsenet. Vi har været ekstremt gode til at omstille os og passe på hinanden. Vi har i stigende grad taget ansvar for hinanden, også mere end vi plejer at gøre. Den tillid, vi har til hinanden, og den borgerlige solidaritet, der er mellem os danskere, har hjulpet os. Vores nationale værdifællesskab har vist sin styrke. Det har vist, at vi danskere kan overkomme meget mere, når vi står sammen og viser samfundssind i stedet for at stå hver for sig.

Men der har også været grupperinger i det danske samfund, der på ingen måde har fulgt myndighedernes retningslinjer. Fastsatte afstandskrav er blevet ignoreret, hvilket har forøget smitterisikoen. Medierne har berettet om, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere i højere grad har været smittet med corona end etniske danskere og vestlige indvandrere. Og samme tendens har vi set i andre lande.

Tal fra Statens Serum Institut har vist, at coronasmitte i særlig grad har floreret blandt en bestemt gruppe i det danske samfund, nemlig yngre efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande. Smitten i denne gruppe har været tre gange så høj som hos etniske danskere i samme aldersgruppe.

Det er forsøgt forklaret med arbejds- og boligforhold. En anden forklaring kan jo være, at den gruppe ikke helt følger med i, hvad der foregår i Danmark, og at de i mindre grad overholder myndighedernes anvisninger. Der er blevet afholdt muslimsk fællesbøn og begravelse, hvor rigtig mange har været samlet på et meget lille areal. Vandpiberne er gået fra mund til mund, selv efter myndighedernes anbefalinger om at holde afstand og være påpasselig med hygiejnen. Flere vandpibecafeer har sågar fået bøder for at overtræde påbud.

Det er for det danske samfund en helt uacceptabel adfærd. Vi rammes alle af denne tankeløshed og uansvarlighed, og det skal der sættes fokus på.

Derfor glæder det mig, at vi i dag har denne hasteforespørgsel med udlændinge- og integrationsministeren. Den nødvendige ordenshåndhævelse må sikres, også over for borgere med ikkevestlig baggrund. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Og så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi kan jo konstatere, at coronasmitte er cirka dobbelt så udbredt blandt folk med indvandrerbaggrund som hos andre i Danmark. Så kan man diskutere, hvad årsagen til det er. Jeg vil skyde på, at det spiller en rolle, at man i indvandrermiljøer – også i denne sag – har en opfattelse af, at man er sit eget samfund, som har sine egne normer og værdisæt osv., og som nogle gange står i modsætning til det resterende samfund, og at det også kan spille en rolle her i forhold til coronasmitte.

Jeg vil også skyde på, at andre forklaringer i denne sag er mere væsentlige. Jeg tror, det er mere væsentligt, at man bor mange på færre kvadratmeter. Jeg tror, at det er mere væsentligt, at når man er i beskæftigelse i de miljøer, er det meget ofte i serviceerhverv, hvor man er sammen med og har kontakt med andre mennesker og i meget ringe grad kan arbejde hjemmefra. Men det kan vi jo alt sammen kun gisne om.

Jeg tror, at det spiller en rolle, at man kulturelt føler sig som sit eget samfund med sit eget normsæt, og derfor skal der selvfølgelig håndhæves de regler, som vi har vedtaget i forbindelse med coronaepidemien i Danmark – de skal også håndhæves i miljøer, hvor der bor mange indvandrere. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at det sker, når man indkalder til fællesbøn, hvor man overtræder forsamlingsforbuddet, og hvis man fortsat holder vandpibecafeer åbne.

Omvendt må man der også sige, at der jo også er mange andre steder i det danske samfund, hvor man har haft svært ved at overholde de retningslinjer. Det er da ikke mange uger siden, at det bredte sig som en steppebrand på sociale medier, at danskerne var forargede over andre indfødte danskere, som under indtryk af, at solen tittede frem, forsamledes offentligt på steder og i flokke, der var for store og for tætte. De gentagne problemer med at håndhæve reglerne på Islands Brygge, som til sidst førte til et totalforbud mod at forsamles dér, var jo ikke rettet specifikt mod folk med indvandrerbaggrund.

Altså, jeg havde nok fundet en anden debat at bruge til at problematisere det, at der i indvandrersamfund er den her parallelsamfundsmentalitet, som gør, at man nogle gange i højere grad end andre dele af samfundet ser stort på samfundets regler. Jeg synes måske ikke, at det her er den mest egnede debat til det. Langt mere problematisk er det jo, når man i de miljøer ser gennem fingre med, at de unge i miljøerne løber rundt og gør gaderne urolige og begår kriminalitet og vold.

Men nu blev det så det her emne, som man fra Dansk Folkepartis side syntes var nødvendigt med en hasteforespørgsel om; som om problemet ville gå væk, hvis man ikke nåede at tage debatten i tide. Men vi bakker op om den tekst, som hr. Marcus Knuth har læst op på vegne af Konservative og Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil også starte med at sige tak for en vigtig debat, og jeg vil starte med at gentage nogle af regeringens tiltag i forhold til det, som forespørgslen jo handler om. Vi tester langt flere nu, end vi har gjort tidligere, og opsporingen af nære kontakter til smittede er intensiveret, og det omfatter selvfølgelig også indvandrere og indvandreres efterkommere. Vi har en igangværende oplysningsindsats rettet mod boligområder med mange udlændinge, og den styrker vi nu endnu mere. Vi er i dialog med relevante brancher, hvor der arbejder mange med udenlandsk baggrund, om, hvordan der kan informeres om smitterisikoen på arbejdspladserne, og så inddrager vi de praktiserende læger for at få udbredt myndighedernes anbefalinger i forbindelse med covid-19 og for at få et øget fokus på test af patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Og hvis det fremadrettet skulle vise sig nødvendigt at overveje øvrige tiltag, er vi også indstillet på det.

Men når det så er sagt, handler den her debat – hånden på hjertet – måske ikke så meget om at håndtere covid-19, men mere om, at vi får endnu en generel indvandringsdebat i lyset af corona. Det har jeg egentlig ikke så meget imod, og her er min egen iagttagelse, at corona virker som fremkaldervæske på de generelle udfordringer i samfundet. De mest udsatte på arbejdsmarkedet er mere udsatte nu, end de var før smitten. Borgere med kronisk sygdom er mere udsatte nu, end de var før corona. Og forhold, der eksisterede i forvejen, problemer på integrationsområdet, der eksisterede i forvejen, fremstår nu mere klart og mere åbenlyst, end de gjorde før.

Det er blevet tydeligt for enhver, at vi også har integrationsproblemer i coronaland. Selvfølgelig har vi det. Og til den debat vil jeg så sige til den borgerlige blok, højre side af Folketingssalen: Jo, det ville være meget mærkeligt, hvis ikke også de kulturelle årsager, der ligger bag ved kriminalitetsstatistikker, beskæftigelsesstatistikker og meget andet, var en del af årsagerne til de smittetal, vi har set fra Statens Serum Institut – selvfølgelig. I må også erkende, at boligforhold og job selvfølgelig også har betydning. Det hører jeg også nogle af jer sige. Og til venstrefløjen vil jeg gerne sige: Jo, buschauffører har sværere ved at isolere sig på jobbet end en revisor, der sidder derhjemme med sit excelark i køkkenet. Det giver sig selv. Men I, vi, må også erkende, at der er for mange, der er kommet til det her land, som slet ikke betragter sig som en del af det fællesskab, vi har i Danmark, som vender ryggen til det, og at det derfor er åbenlyst – i hvert fald for mig – at kultur også indgår som en del af forståelsen af de her tal.

Men for mig er det i virkeligheden slet, slet ikke den vigtigste erkendelse i den her tid. Den vigtigste erkendelse for mig er, at der er grænser for, hvad integrationspolitik kan. Vi kan stille danskundervisning til rådighed, jobtræning, skoler og lærere. Vi kan oversætte alverdens anbefalinger til alverdens sprog. Vi kan rulle hele velfærdsstatens røde løber ud, men vi kan jo ikke integrere folk for dem. Den beslutning ligger hos indvandrerne selv; det er jo de mennesker, der træder ind over grænsen, der selv må beslutte sig for det, i hjertet hos dem selv. Dem, der træffer den beslutning, gør det på 5 minutter. Som fru Marie Krarup tidligere sagde til mig, og jeg tænker tit på den bemærkning: Det tager 5 minutter at blive integreret. Selvfølgelig er det ikke helt rigtigt, men alligevel: Beslutningen om det tager jo kun 5 minutter.

Så når flere, herunder Konservative, beder regeringen om at tage yderligere skridt, svarer vi: O.k., det vil vi gerne gøre. Vi kommer ikke til at sidde i rundkreds med imamer for at diskutere det, for jeg gider ikke konstituere dem som autoriteter. Vi kommer ikke til at kritisere politiet for at have berøringsangst. Vores appel er først og fremmest til folk selv: Vælg Danmark til. Og det fortæller den her coronasituation mig er nødvendigt at gentage, og det gør jeg gerne.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og også tak til ministeren, for jeg synes, det var en meget fin tale, han holdt her, som på mange måder opsummerede og jo også var en lille opsang; det kunne jeg godt lide.

Det, jeg undrer mig over, er, hvorfor der ikke står et ord om hele den refleksion, som ministeren har i forhold til det, der så er gået galt generelt, men også konkret her i coronasituationen, i det forslag til vedtagelse, som bl.a. Socialdemokratiet har fremsat. Jeg mener: Det er jo ikke, fordi man har gjort sig umage med at bruge alle stavelserne, jeg tror sagtens, man kunne have føjet noget ind. Der er ikke et eneste ord om, at strategien er slået fejl, hvor man beklager eller siger, at man skulle have gjort noget anderledes. Altså, hvordan kan det være, at det, som Folketinget skal stemme om, er blottet for den bekymring, som ministeren på talerstolen gerne vil give udtryk for i forhold til den muslimske indvandring?

Ministeren, værsgo.

Det synes jeg egentlig heller ikke den er. Der står i sidste linje, at vi opfordrer alle borgere i det danske samfund til at tage selvstændigt ansvar for at følge myndighedernes retningslinjer og bidrage til at begrænse smitten. Det er vel den sundhedspolitiske opfordring.

Det, jeg bare konstaterer, er, at måske handler den her debat ikke så meget om at håndtere covid-19. Måske er det mere en anledning til at tage en generel integrationsdebat. Det har jeg som sagt ikke noget imod, det synes jeg egentlig er meget fornuftigt at vi får med jævne mellemrum. Og til det opsummerer jeg så bare, at uanset hvor mange gange vi oversætter til de der sprog, uanset hvor mange steder vi hænger plakater op, bliver folk jo ikke integreret af det. Det starter jo et andet sted. Det starter hos folk selv.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det forslag til vedtagelse her er jo helt løsrevet fra den virkelighed, der har præget debatten. Der står jo intet i bl.a. Socialdemokratiets forslag til vedtagelse om de problemer, som hele debatten har kredset om. Altså, vores forslag til vedtagelse starter med at konstatere, at ikkevestlige borgere – trods informationer fra sundhedsmyndighederne – er overrepræsenteret. Men det står der jo intet om i det her forslag til vedtagelse. Altså, hvordan kan det være? Er det, fordi ministeren, hvis man havde den kritik, som ministeren giver udtryk for, ikke ville kunne få sit parlamentariske bagland til at stemme for, fordi Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti osv. ikke vil vedstå sig det, som ministeren gerne vil sige?

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg synes faktisk ikke, der er så stor forskel på de to forslag til vedtagelse. Nu stod jeg lige og skimmede dem igen heroppe, og jeg synes faktisk, de handler om præcis det samme. Men dem, der har formuleret dem, begge to, har jo forholdt sig til det, forespørgslen er blevet indkaldt på: det spørgsmål, der er rejst af Dansk Folkeparti. At debatten så er gået i en mere generel retning og har kredset om integrationsudfordringerne, herunder Morten Messerschmidts egne vurderinger af islams betydning for det danske samfund, er jo svært for dem, der har formuleret teksterne, at tage hensyn til.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig lige at gribe fat i det samme, som hr. Morten Messerschmidt er inde på her. Altså, der står ikke noget som helst om baggrunden for alle de initiativer, som vi kalder på her i Dansk Folkeparti, og som jeg her under debatten lidt hører at ministeren egentlig godt kan se behovet for. Der står ikke noget om det i forslaget til vedtagelse.

Vi har jo nævnt det ene eksempel efter det andet, hvor danskerne kan se, at der er en forskelsbehandling i forhold til det, som ikkevestlige indvandrere, muslimer udsættes for, og det, som danskere udsættes for. Vi har talt om bandebiler, der kører til Sverige – ingen konsekvens. Vi har talt om bønnemøder, hvor politiet får et færdselsuheld, så den ene vogn, man har sendt af sted, ikke kommer frem. Vi har talt om begravelser – om, da Yahya Hassan blev begravet, hvor folk overhovedet ikke overholdt de her regler.

Kan ministeren ikke godt se, at det simpelt hen halter, i forhold til at regeringen ikke sætter magt bag ordene?

Tak. Ministeren, værsgo.

Nej. Vores opfattelse er ikke, at politiet forskelsbehandler befolkningen. Vi er ikke af den opfattelse, at politiet farer ud og giver bøder til alle med dansk baggrund, og at de ser igennem fingre med det, som dem med udenlandsk baggrund gør. Det er simpelt hen ikke vores opfattelse. Og det kommer heller ikke til at fremgå af sådan et forslag til vedtagelse.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Men jeg forstår ikke rigtig, at ministeren siger det på den her måde, for ministeren har under debatten givet udtryk for, at der er et problem med, at man har ladet nogle parallelsamfund vokse sig for store – der er en masse udfordringer her. Og jeg hører da ministeren erkende det samme, som Dansk Folkeparti siger, her under debatten, altså at man har ligget for langt fra de her miljøer, ligget for langt fra de ekstreme kræfter, ladet for meget passere med ekstreme handlinger fra muslimers side i Danmark. Sådan hører jeg ministeren sige det – sådan lyder det i hvert fald. Men der er ikke rigtig nogen handling bag, og det er det, vi kalder på.

Tak for det. Ministeren, værsgo.

Jamen jeg vil starte med at sige, at jeg har mange udlændingepolitiske holdninger, der ikke står i det her forslag til vedtagelse. Så af det, at det ikke står der, kan man ikke udlede, at så har jeg ikke nogen holdning til det, eller at regeringen ikke har nogen holdning til det.

Det, som står i den her tekst, er et forsøg på at svare på det, der er rejst som en forespørgselsdebat, og det synes jeg er helt relevant. Der står lige ud ad landevejen, at Folketinget konstaterer det, som står i Statens Serum Instituts rapport – Punkt 1. Og punkt 2: Regeringen opfordrer folk til at tage ansvar. Det er vel det, der er bundlinjen. Hvis vi havde ment, at det vigtigste var, at regeringen tog et nyt initiativ og satte en ny plakat op, havde der stået det.

Tak. Så er det hr. Peter Seier Christensen.

Jeg vil også gerne tage fat i forslaget til vedtagelse – jeg står her med det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiet er med i. Der er kun én aktiv handling, som er beskrevet, og det er, at regeringen opfordrer til, at alle borgere i det danske samfund tager et selvstændigt ansvar for at følge myndighedernes retningslinjer og bidrage til at begrænse smitten.

Tror ministeren, at det, at regeringen gentager denne opfordring, vil forbedre situationen?

Ministeren.

Ja, det er faktisk min opfattelse, at den meget klare opfordring, som ikke kun jeg selv, men som mange medlemmer af regeringen har gentaget og gentaget i nu efterhånden en hel del uger, har haft en positiv virkning, fordi vi heldigvis har en ansvarsfuld befolkning, som lytter til en regering og lytter til myndigheder og lever op til anbefalingerne. Det gør langt de fleste heldigvis, og jeg tror ikke, at det er beslutninger truffet i det her lokale eller i ministeriernes lokaler, der har gjort, at vi er kommet så forholdsvis godt igennem coronatidens første halvleg. Jeg tror, det er, fordi vi har en ret ansvarsfuld befolkning. Så vi benytter enhver anledning til at gentage opfordringen til at følge anbefalingerne. Og nu fik jeg lige en anledning igen.

Hr. Peter Seier Christensen.

Ja, det er rigtigt, at der er mange, der har lyttet til de her anbefalinger. Men vi har jo netop det her problem alligevel. Jeg har svært ved at tro, at det, at de bliver gentaget én gang til, skulle gøre den store forskel.

Men nu sagde ministeren også her i sin afsluttende tale, at han ville tage nogle nye initiativer. Kan ministeren komme ind på, hvad det drejer sig om?

Ministeren.

Jeg opremsede, hvilke igangværende initiativer, vi havde taget, og så sagde jeg, at vi selvfølgelig er åbne over for eventuelle nye initiativer. Og så afviste jeg bare to ting. Det ene var at påstå, at politiet har berøringsangst, og det andet var, at vi vil sidde i rundkreds med imamer for at få budskabet ud, for jeg er bange for, at vi kommer til at bygge nogle autoriteter op, som ikke skal bygges op. Myndigheder henvender sig til borgerne – vi har ikke behov for et mellemled af religiøse autoriteter.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. For at afslutte debatten er det nu ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak. Jamen jeg skal ikke forlænge debatten så meget – jeg synes bare, at det hører sig til, at når man er forespørger, går man lige op og afslutter, i hvert fald ganske kort. Tak til dem, der har deltaget, og det er jo ikke, på grund af at vi ikke må samles så mange, at vi ikke er så mange i Folketingssalen; det er bare, fordi folk er gået. Tak til de to, der i hvert fald er her fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Rosa Lund fra Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet – pist væk er resten. Det synes jeg er ærgerligt i sådan en debat, men sådan er det altså, det må folk jo i øvrigt også selv om. Jeg synes bare godt, man kunne have deltaget fuldt ud.

Jeg må bare sige, at jeg bliver nødt til at sige et par småting, for jeg er jo meget enig i de sidste bemærkninger omkring de forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiet har fremsat sammen med sine røde partier – helt fra Socialdemokratiet til Enhedslisten, Radikale Venstre og SF – så skal det her jo bare lige oversættes til ti forskellige sprog, ikke? Så fatter man det jo derude, altså det her med, at man skal følge retningslinjerne og det, man opfordrer til, osv., osv. Så sender vi det bare lige ud på ti forskellige sprog, og så er den hjemme; så er der ingen problemer længere eller hvad? Jeg tror ikke rigtig på det, og jeg må indrømme, at jeg synes, det er slapt i forhold til det, som i hvert fald Socialdemokratiet har været ude at sige, og det er også lidt det, jeg hører her fra talerstolen, fra hr. Rasmus Stoklund og fra ministeren. Når i hvert fald nogle her som ordførere forsøger at forklejne det her ved at sige, at det jo er alles problemer, og at vi er enige om det, og at vi er fælles om det, osv., så må jeg bare spørge: Hvilke udfordringer er der med andre samfund end de muslimske? Der er ikke de udfordringer, som vi har brugt den her debat og mange andre debatter på; det er der altså bare ikke. Og der er jo simpelt hen så meget materiale omkring det her, som man godt kunne bruge – tiden begrænser bare – men man har jo også fra Berlingske Tidendes side været på besøg ude i Ishøj, efter at den her rapport blev offentliggjort. Altså, især på Vestegnen er der et meget stort problem, og der har man talt med rigtig mange derude med anden etnisk baggrund – de vil ikke have deres navn i avisen, sådan er det – der siger, at man har mødtes på tværs af generationer under krisen, og at man stadig giver kys og stadig giver håndtryk. Hos frisørerne samledes de stadig, og også inden det blev lovligt at besøge sin frisør igen; de siger selv, at sådan gør de bare. Og jeg tror egentlig ikke så meget, at de siger det for at provokere Berlingske Tidendes journalist; jeg tror bare, at de siger: Jamen det gør vi bare. Altså, sådan er det, for det er jo det, der er hele kernen i det her.

Jeg ved ikke, hvor meget den her debat kan rykke, men nu har vi da i hvert fald haft den og forsøgt at rejse problematikken. Og jeg må sige, at jeg glæder mig rigtig meget til, at der er flere folketingsmedlemmer i Folketingssalen under sådan en debat, og det skyldes ikke alene forsamlingsforbuddet, at der ikke er så mange, skal jeg igen gentage, også i forhold til tilhørere på pladserne. Men heldigvis bringer vi Folketings-tv, og jeg håber, at der er mange, der har været med i den her debat, for jeg synes faktisk, at den har været vigtig. Men tak til de øvrige partier, der har deltaget i den her debat – på lange stræk synes jeg egentlig, at den har været ganske god, og det er jo formålet. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted tirsdag den 26. maj.

Jeg skal hermed udsætte mødet til kl. 15.00, hvor der er mundtlige spørgsmål til ministrene. Mødet er udsat.

Mødet er udsat. (Kl. 14:55).