B 89 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-02-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 29-05-2020
Betænkning afgivet 17-06-2020
2. behandlet/forkastet 23-06-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på at afskaffe modregningen af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Formålet med forslaget er at skabe enklere og mere rimelige rammer om folkepensionisters erhvervsdeltagelse samt øge arbejdsudbuddet.

Forslaget skønnes at svække den strukturelle saldo med 630 mio. kr. og foreslås derfor finansieret ved at droppe udgiften til det midlertidige børnetilskud, ved at genindføre opholdskravet for retten til dagpenge og ved at tilbagerulle takstforhøjelsen til de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 13 (KF, NB, LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 72 (S, V, RV, SF, EL, ALT og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (DF).