B 34 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle (borgerforslag).

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-11-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 05-12-2019
Betænkning afgivet 20-05-2020
2. behandlet/forkastet 26-05-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Med beslutningsforslaget pålægger Folketinget regeringen at fjerne den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, folkepensionister og andre ydelser, hvor den gensidige forsørgerpligt er gældende.

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 8 (EL, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 66 (S, V, RV, KF og LA), hverken for eller imod stemte 19 (DF, SF og NB).