Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ferieloven (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Jakob Sølvhøj (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 24.01.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke initiativtagerne, der har rejst borgerforslaget om at afskaffe kravet om indefrysning af feriepenge i overgangsåret frem mod den nye ferielovs ikrafttræden den 1. september i år. Også tak til de folketingsmedlemmer, som på vegne af borgerforslagets initiativtagere har valgt at fremsætte forslaget som et beslutningsforslag. Det er i mine øjne udtryk for en sund demokratisk kultur, at vi i dag skal diskutere et spørgsmål, som optager ganske mange lønmodtagere.

Med det her beslutningsforslag har en stor gruppe borgere foreslået at ændre ferieloven, så indefrysning af feriepenge i fonden Lønmodtagernes Feriemidler i overgangsåret ophæves. Forslagsstillerne fremhæver, at det er borgernes penge, og at de føler sig sat under administration. Endvidere fremhæver forslagsstillerne, at der kommer til at mangle feriedage i sommeren 2020.

Jeg vil først og fremmest gerne fremhæve, at det er et meget stort flertal i Folketinget, der står bag den nye ferielov og overgangen til den. Det bunder bl.a. i et ønske om en ferielov, som passer bedre til den måde, som arbejdsmarkedet i dag er indrettet på, end som det så ud for over 80 år siden, hvor den nuværende ferielov mere eller mindre er fra. Med den nye ferielov får vi indført samtidighedsferie, så man, umiddelbart efter man har optjent ferie, kan holde ferien. Det er et meget stort fremskridt for nye på arbejdsmarkedet og for personer, der midlertidigt har været væk fra det.

For at komme smidigt fra den eksisterende ferielov og over til den nye ferielov har det været nødvendigt at lave en overgangsordning. Overgangsordningen betyder bl.a., at der er et forkortet ferieår, forud for at den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020. Det forkortede ferieår går fra den 1. maj til den 31. august 2020, altså hen over sommerferien. Ferie kan i den periode holdes med de knap 17 feriedage, som er optjent i perioden den 1. januar til den 31. august 2019. Det giver feriedage nok til 3 ugers sommerferie.

Hvis man ønsker en længere ferie i sommeren 2020, kræver det lidt planlægning. Man kan f.eks. overføre feriedage fra tidligere ferieår. De enkelte vil også kunne have feriefridage efter en overenskomst, som kan bruges her. Og så optjener alle jo nye feriedage fra den 1. september, der kan afholdes umiddelbart efter optjeningen.

Den nye ferielov er blevet til efter et grundigt forarbejde, som er udarbejdet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter i ferielovudvalget. Når reglerne om optjening og afholdelse af ferie ændres så fundamentalt for hele det danske arbejdsmarked, har det været meget vigtigt at få alle hensyn belyst fra flere vinkler og håndteret så godt som muligt. Udvalget anbefalede i enighed den nye ferielov og overgangen til den, også reglerne om opsparing af feriepenge hos Lønmodtagernes Feriemidler. Udvalget fandt, at modellen med en opsparing af op til 1 års feriepenge var den model, der bedst kunne få regnestykket til at gå op for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

I mine øjne er det også den bedste løsning, vi kunne komme frem til, på en ret kompliceret problemstilling. Hvis vi gik direkte over til samtidighedsferie uden en overgangsperiode med opsparing af feriepenge, ville lønmodtagere det første år med de nye regler kunne have op til 10 ugers ferie. Det ville være uholdbart både for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes økonomi. Med ordningen bevarer vi i videst muligt omfang feriemønsteret i overgangsåret, samtidig med at man som lønmodtager bevarer sin ret til de feriepenge, man har optjent. Man bliver altså ikke snydt for de feriepenge, man optjente i indefrysningsperioden. Indefrysningsperioden betyder konkret, at de feriepenge, som man optjener fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, bliver til en opsparing hos fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Opsparingen får man udbetalt, når man når folkepensionsalderen eller i øvrigt forlader arbejdsmarkedet.

Vi skal huske på, at modellen med en opsparing af feriepenge er en del af en samlet løsning. Der vil desuden være en risiko for, at samfundsøkonomien vil blive overophedet uden en overgangsordning. Ved en opsparing af feriepengene og en drypvis udbetaling ved pensionering kommer vi smidigt ind i den nye ferielov. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil igen takke for forslaget og for, at vi derved igen har mulighed for at kvittere for det store og grundige arbejde, som ferielovudvalget bidrog med. Det er også et udtryk for, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab tager ansvar for at skabe løsninger, som kommer hele arbejdsmarkedet til gode. At stort set hele Folketinget bakkede op om loven i januar 2018, er da også et godt tegn på, at der her er en solid og gennemarbejdet lov med lang holdbarhed. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til beskæftigelsesministeren. Vi går nu videre i forhandlingen, og det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, som ordfører.

Jeg vil da gerne lige sige, at ministeren jo har beskrevet det her forslag ret grundigt, og hvorfor man i sin tid ændrede ferieloven, og derfor vil jeg egentlig kun forholde mig til, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan støtte det her borgerforslag om at udbetale de indefrosne midler.

Men jeg vil godt starte med at takke alle de mennesker, der har støttet op om dette forslag. Jeg vil godt starte med at takke dem, der har stået i spidsen for det, og dem, der sidder ude i stuerne, nikker jeg op til, for de er her i dag. Tusind tak for det, for det er jo også en del af demokratiet, at man har mulighed for det, og det er netop også med til, at vi kan tage en drøftelse af noget, som er så vigtigt, nemlig en ny ferielov, der starter i år.

Det er en yderst vanskelig lov, og især overgangsåret er meget, meget kompliceret. Derfor er det også vigtigt for mig, at det netop har været arbejdsmarkedets parter, som har diskuteret det, som har gennemregnet det og taget en beslutning i fuld enighed. Det er en beslutning, der gør, at arbejdsgiverne sikrer, at deres medlemmer ikke får store økonomiske problemer, og at lønmodtagerne sikrer sig, at deres ferieforhold ikke bliver forringet. Men man kan jo spørge sig selv om, hvem der egentlig er bedre til at sikre sig det end dem, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv har valgt. Det ville være meget mere usikkert, hvis det skulle ske politisk, da det ville afhænge af det politiske flertal og ikke af realiteterne derude, som de her parter jo kender bedre end andre.

Derfor er jeg utrolig glad for, at parterne, som er valgt af deres medlemmer, har stået i spidsen for denne beslutning, som et stort politisk flertal også har bakket op om fra starten af. Hvis vi nu trækker i land, fordi der er noget modstand mod de enkelte dele i aftalen mellem parterne, så kan og vil vi risikere, at parterne ikke længere ønsker at gå ind i vigtige forhandlinger igen. Hvis bare et enkelt forslag bliver taget ud, kan det faktisk vælte et helt korthus i en kæmpestor forhandling, og det vil ikke på sigt gavne nogen som helst og heller ikke den helt almindelige lønmodtager, hvis vi gør disse forhandlinger sværere i fremtiden.

Så er der en anden problemstilling, som er mindst lige så vigtig for os Socialdemokrater, og som også ministeren nævnte. Hvis vi vedtager dette forslag, vil virksomhederne – store som små – skulle betale dobbeltferie i år, altså 10 uger i stedet for 5 uger, fordi man netop skal kunne holde ferie for det, man optjente sidste år, og det, man optjener i år. Det vurderes til, at det vil koste 75 mia. kr. for virksomhederne, som svarer til 7 pct. af virksomhedernes samlede lønsum. Det vil betyde, at rigtig mange virksomheder vil opleve likviditetsproblemer. Mange vil blive bremset i en udvikling, og mange af de små virksomheder vil få det rigtig svært økonomisk og nogle af dem måske endda lukke. Det vil kunne medføre et kæmpetab af arbejdspladser, et kæmpetab for almindelige lønmodtagere samt et kæmpetab for samfundet. Derfor mener jeg, at arbejdsmarkedets parter har handlet fuldstændig rigtigt, og stor tak for det. Der er landet en aftale, der sikrer, at lønmodtagerne får deres ferie, og at virksomhederne kan fortsætte med en høj beskæftigelse.

Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil have udbetalt de penge, man har optjent, så man selv kan bestemme, hvor de skal hen – hvem kan dog ikke forstå det? – men jeg mener, at en ændring vil få alvorlige konsekvenser, som jeg slet ikke kan overskue, og som jeg også tror der er rigtig mange andre der ikke kan overskue. Derfor er det også vigtigt med den her debat, så tusind, tusind tak for det. Men derfor stemmer Socialdemokratiet også imod forslaget.

Der er en kort bemærkning, og det er til fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg vil spørge, om der ikke er et eller andet finurligt i, at det jo i praksis giver arbejdsgiverne en likviditet, de kan spekulere med i mange, mange år, når man indefryser pengene på den måde, som man gør. Der er jo tale om, at arbejdsgiverne har rådighed over nogle midler, som i virkeligheden er lønmodtagernes, og som de kan bruge til at investere og andet.

Ordføreren.

Det, man har lavet her, har været en overgangsordning, for det er jo klart, at det jo også er noget, man har diskuteret meget. Og på sigt, over de 60 år, vil virksomhederne heller ikke længere have det her råderum, for efter de 60 år vil man være overgået fuldt ud til samtidsferie, og så vil alle dem, der har været på arbejdsmarkedet og har optjent ferie, ikke være der længere.

Men det er man simpelt hen bevidst gået ind og har taget højde for hos parterne, altså lønmodtagerne og arbejdsgiverne, også for netop at sikre sig, at vi ikke kommer til at stå i den situation, som jeg påpegede, nemlig at virksomhederne vil få store problemer, og at det vil betyde tab af arbejdspladser. Og det går vi altså rigtig meget op i Socialdemokratiet. Vi går rigtig meget op i, at virksomhederne stadig væk kan udvikle sig og skabe nye arbejdspladser, sådan at almindelige lønmodtagere stadig væk kan have et job, så far og mor kan gå på arbejde.

Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue konsekvenserne af det her, og derfor støtter jeg op om den beslutning, som arbejdsmarkedets parter har taget – jeg mener, den er rigtig.

Jette Gottlieb, værsgo.

Jo men, når man nu ser på den mulighed for at bruge de opsparede midler – ordføreren nævner selv de 60 år – så kan man jo godt se, at den aftale handler om, at arbejdsgiverne får nogle fordele, mens arbejderne ikke får noget som helst, andet end at dem, der er unge nu, får at vide, at de kan få deres penge om 60 år. Jeg kunne godt lige vide, hvad det er for en logik, der tilsiger, at det er arbejdsgiverne, der skal have lov til at handle med de midler, og ikke arbejderne selv.

Ordføreren.

Det der med, at arbejderne ikke får noget som helst, er faktisk ikke helt rigtigt. Hvis man kigger på sådan nogle som fru Jette Gottlieb og mig, der har været på arbejdsmarkedet en hel menneskealder, siden vi var helt unge, så taber vi jo sådan set heller ikke noget, når vi går fra, for når vi går på pension, vil vi alligevel få de penge, vi har optjent tidligere, fordi de er blevet indefrosset. Så vi mister ikke noget. Arbejderne får præcis det samme, som de har fået indtil nu. Men dem, der vinder, er de unge mennesker, som ellers har skullet vente op til 16 måneder, inden de har kunnet få ferie – det er dem, der ikke har været midlertidigt væk fra arbejdsmarkedet. De vinder, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Så det er ikke korrekt, at arbejderne ikke får noget.

Vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg kører lige talerstolen ned igen. Det er altid en fornøjelse at skulle behandle et borgerforslag, som nu er blevet til et beslutningsforslag, og som jo kommer direkte fra borgere, som er engagerede, og som deltager i den offentlige debat.

Jeg kan godt forstå, at man kan være usikker på, hvordan den nye ferielov kommer til at fungere. Ministeren har på udmærket vis gennemgået baggrunden og de enkelte elementer i den nye ferielov og kommenteret på overgangsperioden. Jeg synes også, at vi som politikere har en forpligtelse til at finde en model, som er til gavn for alle parter, hvor lønmodtagere får sikret deres tilgodehavende af feriepenge, uden at det medfører en større udgift for arbejdsgiverne. Og jeg synes faktisk, det er lykkedes med den nye ferielov.

I den forbindelse vil jeg gerne rose arbejdsmarkedets parter for det store stykke arbejde, der er blevet lavet i forbindelse med ferielovudvalget, et arbejde, som har sikret en langt mere fleksibel, rimelig og gennemsigtig ferielov, uanset om man er ny på arbejdsmarkedet, eller om man har været der i mange år.

Hvis man skal følge det her forslag, som vi drøfter i dag, så skal arbejdsgiverne udbetale 75 mia. kr. senest den 1. september i år. Det vil uden tvivl føre til, at mange små og mellemstore virksomheder kommer til at opleve rigtig store likviditetsudfordringer, og der vil dermed også være en risiko for, at nogle af dem vil gå konkurs. Dermed vil vi stå tilbage med færre arbejdspladser, mindre vækst og dårligere muligheder for at få velstand og dermed velfærd i det her land. Som sagt vil det have store økonomiske konsekvenser – konsekvenser, som Venstre ikke ønsker at støtte op om.

Venstre støtter hundrede procent op om den nye ferielov. Den havde opbakning fra et bredt flertal i Folketinget tilbage i 2017, og vi ser frem til rigtig mange år med den nye ferielov, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jo, men jeg undrer mig over, at det bliver fremhævet, at de penge så skal udbetales dobbelt i år. Det er selvfølgelig rigtigt, hvis man ikke laver en ordning, hvad man sagtens kunne have gjort, og hvad der også har været debatteret, hvor afdrag af de feriemidler skete over flere år, og jeg kan ikke forestille mig, at afdrag af feriemidler fordelt over flere år vil føre til massekonkurser, social armod og massefyringer. Det er, ligesom om at nu tager man det værst tænkelige scenarie, at pengene skal udbetales i morgen, men det er jo ikke sikkert, at det er det, der er faktum. Man kan jo meget nemt lave en gradvis udbetaling af dem.

Ordføreren.

Det kan måske være en mulighed. Men jeg har stor respekt for, at arbejdsmarkedets parter har fundet sammen og lavet den her løsning, og den ønsker Venstre at støtte op om. Vi ønsker ikke at skabe usikkerhed og tvivl om, hvorvidt små og mellemstore virksomheder nu faktisk har eller ikke har mulighed for at have den likviditet. Så på den baggrund mener vi ikke vi bør ændre i den nye ferielov.

Tak til hr. Hans Andersen. Så går vi videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med hensyn til det forslag her forstår jeg udmærket dem, der siger, at de har feriepenge til gode, for det har de også. De bliver indefrosset, så de kan udbetales, når man går på pension, når man forlader arbejdsmarkedet. Det er på samme måde, som det sker i dag: Den sidste ferie kan man få udbetalt, når man går på pension. Det er aftalt i Ferielovsudvalget, at det ikke skal have indflydelse på ens pensionsberegninger, når man får dem udbetalt. Det er også aftalt, at de skal indekseres og følge lønudviklingen, så de selvfølgelig har en større værdi, når man engang når pensionsalderen, så det ikke er det beløb, man får i dag. De skal forrentes, og de skal følge lønudviklingen, så det til den tid, når man går på pension, er tilsvarende det beløb, man får i dag. Det er det, der er aftalt.

Jeg har respekt for, at arbejdsmarkedets parter, der har været inde over Ferielovsudvalget, er blevet enige om den her ordning, på baggrund af at vi har fået at vide fra EU, at vi skal have samtidighedsferie. Samtidighedsferie betyder selvfølgelig også, at dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet som nye, kan starte med at holde ferie, og det er ikke sådan, at der er nogen, der mister noget ferie. Man har stadig væk 5 ugers ferie på 1 år, når man begynder at optjene feriedagene. Og hvis man kigger på perioden fra september til september, kan man få udbetalt det, man så ikke har brugt, når man kommer hen til september, altså når loven kommer til at træde i kraft. Det er også en god ting, og folk har så stadig væk den ferie, som de har krav på at få. Der er ikke nogen, der mister nogen af de 5 ugers ferie, og den 6. ferieuge, som mange har, har ikke noget med det her at gøre. Den har de stadig væk rådighed over der, hvor man har aftalt det – den 6. ferieuge er jo overenskomstaftalt – så dem, der har den, har den stadig væk sideløbende med den her samtidighedsferie.

Så alt i alt synes jeg, det er en god ordning, men jeg forstår udmærket godt, at folk gerne vil have pengene udbetalt ekstra. Men som det er blevet sagt, vil det ikke være godt for samfundsøkonomien, hvis det er sådan, at alle skal holde dobbelt ferie. Der vil selvfølgelig være nogen, der siger, at det ville de egentlig gerne have haft, så de kunne holde noget mere ferie det ene år. Det kan jeg også godt forstå, men vi holder os til det, som Ferielovsudvalget er kommet med, og den aftale, vi lavede herinde i Folketinget. Vi skal i overgangsperioden være opmærksomme på, om overgangsperioden fungerer, hvis der er nogen, der ikke har mulighed for at holde den ferie, som de er blevet lovet, eller hvis der er problemer med optjening, for så kan man få midler fra feriefonden til at afholde ferie. Det er det, der står i aftalen, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget, men vi har fuld forståelse for, at der selvfølgelig er et ønske om, at man kan få pengene udbetalt. Hvem vil ikke have mulighed for at få en dobbelt portion udbetalt det ene år? Det er noget, der siger sig selv; det er der rigtig mange der gerne vil. Men som sagt får man dem, når man går på pension, og de er sikrede. Der er ikke noget med, at man mister noget, også selv om ens arbejdsgiver skulle gå konkurs i mellemtiden. Feriepengene er i feriefonden, så man får dem stadig væk, når man når pensionsalderen og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest vil jeg rette en tak til de mange borgere, der har skrevet under på borgerforslaget og dermed gjort brug af deres mulighed for at sætte dagsordenen for det, vi diskuterer her i Folketinget. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Radikale Venstre er glade for den nye ferielov. Kernen er nemlig samtidighedsferie, hvor man kan afholde og optjene sin ferie samtidig. Jeg husker selv, da jeg som nyuddannet fik mit første job, men ikke kunne afholde betalt ferie i det første år. Med den nye ferielov får nye på arbejdsmarkedet mulighed for at afholde betalt ferie, også i det første år. Så er det rigtigt, at der i overgangsåret mellem den gamle ferielov og den nye ferielov vil være midler, der vil blive indefrosset. Men her er det vigtigt at sige, at arbejdsmarkedets parter har ydet en stor indsats for at komme frem til en løsning, som sikrer en ny og bedre, mere gennemsigtig ferielov. Og hvis elementet omkring indefrysning af feriemidler udgår, kan det få konsekvenser for samfundsøkonomien; for virksomheder, der kan risikere at dreje nøglen om. Og på den baggrund må jeg meddele, at Radikale Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Karsten Hønge, SF.

Borgerforslaget er et kvalificeret indspark i en debat, som igennem mange år har hidset gemytterne op – og med god grund, for det er jo noget, der er poppet op utallige gange. For den ene gang kunne det være en diskussion om, hvorvidt arbejdsgiverne ikke bare skulle tage at udbetale feriepengene sammen med lønnen, og så kunne den enkelte jo selv spare op. Men så er der jo en ret stor risiko for, at man ikke får det gjort og derfor ikke har pengene den dag, ferien skal holdes. Et andet element kunne i andre diskussioner være, at arbejdsgiveren ville miste sin likviditet ved at skulle udbetale feriepengene med det samme. Og igennem tiderne har vi også utallige gange diskuteret den udfordring, der ligger i forhold til feriepenge, som ikke bliver afhentet.

Vi kan i hvert fald konstatere, at de gamle ferieregler var noget rod – de betød, at mange ikke havde økonomi til at holde ferie det første år, når de startede på arbejdsmarkedet – og derfor synes jeg egentlig, at EU skal have tak for, at de fik sparket til myretuen, så vi fik lavet om på tingene i Danmark. Jeg synes faktisk, det var på tide. Man kan godt undre sig over, at der skulle gå så lang tid, før vi fik lavet det om, og at det skulle ende med at være EU, der skulle bede os om det. Der er som sagt rigtig mange gode grunde til at ændre afviklingen af ferier, og de her mange brikker skal passe sammen i et nyt puslespil, og i det her grænseland mellem aftaler på arbejdsmarkedet og lovgivning i Folketinget er vi så godt stillet i Danmark, at vi har solide faglige organisationer på begge sider af bordet på arbejdsmarkedet. Og forslaget til et nyt system er sat sammen af netop de faglige organisationer, der nyder legitimitet for det i deres baglande. Balancen er fundet, og fagbevægelsen støtter forslaget, også systemet med lønmodtagernes fond for tilgodehavender af feriemidler.

Det kan selvfølgelig være fristende – og det kan jeg have indtryk af det åbenbart er for Enhedslisten – at se forslaget fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne som en buffet, og ikke som et samlet forslag. Og så kan Enhedslisten og andre partier gå frem til buffeten og pille de godbidder ud, som man bedst kan lide, og lade noget andet ligge. Men så synes jeg bare ikke, at vi kan behandle et samlet, afbalanceret forslag efter lange forhandlinger. Tager vi enkeltelementer ud, forrykker vi balancen, og jeg synes, det er disrespekt for det resultat, som de faglige organisationer er nået frem til. Jeg har faktisk også så stor tillid til lederne af fagbevægelsen, i forhold til at de kan stå inde for den samlede pakke, at SF så ikke kan støtte forslaget, som det ligger i dag.

Tak til hr. Karsten Hønge. Ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Altså, jeg kan ikke undgå at høre det sådan, at der er fuld forståelse – og af mange tak døde smedens kat. Men der er altså 60.000 borgere, næsten i hvert fald, der har skrevet under på det her forslag, og vi må indrømme i Enhedslisten, at vi varmt støtter forslaget, og det gør vi af flere grunde.

Ikke fordi vi gerne vil plukke ved en buffet, men fordi vi faktisk havde succes med at få lovforslaget opdelt i sin tid, sådan at det ene handlede om ferielov og samtidighedsferie, hvilket vi var glade for vi kunne stemme for med god samvittighed. Det er en god løsning, især for de unge. Men samtidig havde vi også mulighed for at stemme imod den indefrysning, som ville indebære, at man netop overgav det til arbejdsgiverne at benytte sig af den likviditet, der lå i det.

Vi fik dengang en del svar, hvor vi fra den daværende minister fik en bedømmelse, der hed, at de 55-60 mia. kr. – det er da en klat – forudsattes at blive hos arbejdsgiverne, og at arbejdsgiverne skulle have mulighed for at disponere dem frit indtil pensionsalderen. Vi synes, det var vigtigt at få den opdeling, for det syntes vi ikke var i orden. Det var simpelt hen en måde at tage arbejdernes opsparede ferie på. Det er jo dem, der har tjent pengene, og de skal have lov at blive hos den enkelte, eller i en fond, som man disponerer kollektivt. Det er jo også en mulighed.

Men vi stemte som sagt imod forslaget om, at de ekstra feriepenge skulle indfryses, og det betyder, at arbejdsgiverne nu får lov til at skalte og valte med de fem ugers feriepenge, indtil lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet. Det er der så også nogle krøller på, for dem, der nu forlader arbejdsmarkedet med pension, kan jo heller ikke få deres penge med det samme, skal vi lige sige.

Men det betyder ifølge den daværende beskæftigelsesminister altså en øget likviditet, som arbejdsgiverne kan bruge, og som de kan score en vis gevinst på, hvis de investerer dem, altså, 20-30 mia. kr. ligger der i hvert fald som mulig gevinst. Det er lønmodtagernes penge, og vi støtter, at pengene udbetales.

Vi synes til gengæld, det er vældig rimeligt med en overgangsordning. Og det er vigtigt, for vi er jo heller ikke ude på at knalde de små virksomheder, så de skal betale dobbelt i et år. Vi siger, det er helt rimeligt, at beløbet skal kunne aftrappes over en årrække, sådan at det ikke kommer til at lamme en arbejdsgiver, at de skal aflevere pengene på en gang. Det kan vi sagtens se en rimelighed i, og det var også inde i debatten dengang, men det nød ikke nogen som helst fremme.

De lønmodtagere, som går på pension i år og næste år, kan jo heller ikke få deres penge udbetalt. Det er jo en, kan man sige, en lidt bureaukratisk, teknisk ting, der ligger i det. Men det er jo heller ikke i orden. Det betyder jo, at de skal vente 1-2 år på at få deres penge, selv om det står i loven, at de kan få dem den dag, de går på pension.

Vi synes, det er helt urimeligt, at give arbejdsgiverne de ekstra muligheder. Hidtil har de kunnet disponere over feriepengelikviditeten i 1 år. Nu kan de disponere over dem i op til 60 år. Vi synes ikke, det er i orden. Så vi støtter varmt det forslag, der er fremsat af næsten 60.000 borgere, der har skrevet under på et borgerforslag.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ferieloven (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Jakob Sølvhøj (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 24.01.2020).

Så går vi i gang med de korte bemærkninger. Jeg er lidt i tvivl om hr. Leif Lahn Jensen vil have ordet, men hr. Karsten Hønge bad i hvert fald om ordet. Værsgo.

Fru Jette Gottlieb sluttede sin tale af med at sige, at Enhedslisten varmt støtter borgerforslaget. Så må spørgsmålet naturligvis være: Er Enhedslisten lige så kyniske i deres afvisning og lige så kolde i deres afvisning af det her resultat fra fagbevægelsen?

Ordføreren.

Vi mener, det var en dårlig forhandling, de lavede, og vi mener, at der var nogle hensyn, de ikke tog, og det beklager vi. Men det er jo ikke en naturlov, at fordi to parter er blevet enige om det, er det også den rigtige løsning.

Hr. Karsten Hønge.

Nåh, jeg skal forstå det sådan, at når vi beder arbejdsmarkedets parter om at løse en meget kompliceret opgave, har vi her i Folketinget nogle smagsdommere, nogle overdommere i Enhedslisten, der kan vurdere, hvad der er bedst for lønmodtagerne i Danmark, og ikke dem, der er valgt til det og repræsenterer dem igennem fagbevægelsen. Så vi er altså i den utrolig heldige situation, at på trods af de komplicerede og lange forhandlinger – vi har dygtige faglige tillidsmænd til at forhandle på lønmodtagernes vegne – har vi gennem fru Jette Gottlieb og Enhedslisten sådan nogle overdommere og smagsdommere siddende, der siger: Nej, duer ikke, videre til næste. Hvad er det for en disrespekt for fagbevægelsen, vi her hører om?

Ordfører.

Jeg tror, at hr. Karsten Hønge hører helt forkert. Der er ikke tale om disrespekt. Vi siger bare, at der er nogle andre løsninger, som havde givet nogle bedre muligheder. Det er helt i orden at mene det efter min mening, og der er hverken tale om smagsdommeri eller noget andet.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Nej, men der er heller ikke respekt for trepartsmodellen. Og jeg har jo været tillidsmand derude i en del år ligesom fru Jette Gottlieb og arbejdet med det i mange år. Jeg har også været med til at vælge dem, der skal sidde og forhandle, været med til at vælge dem, der skal sidde og forhandle politisk for lønmodtagerne. Og jeg har fuldstændig tillid til, at de kan det. Og når man som Enhedslisten vælger ikke have tillid til det, har man heller ikke tillid til alle de mennesker, der vælger dem, som skal sidde og kæmpe for lønmodtagerne og sidde og lave trepart. Og indrømmer Enhedslisten ikke også, at ved at man gør det her igen og igen – vi har jo se det før fra Enhedslisten – er man også med til at sige, at trepartssystemet ikke virker? Man er med til at sige til alle de lønmodtagere, alle de fagforeningsfolk rundt om i det danske land, at dem, de vælger, har vi ikke tillid til.

Ordføreren.

Det tror jeg igen er at opskrue situationen noget. Altså, man må også sige, at de 179 mennesker, der sidder herinde med pligt til at træffe politiske beslutninger, er nødt til at tænke selv. Og det kan man altså godt gøre uden at have disrespekt for de parter, der kommer med indstillinger til de beslutninger, vi skal træffe.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men det her er jo ikke noget nyt. Gang på gang ser vi sådan set Enhedslisten gå imod det her trepart. Og jeg er bare nødt til at sige, at det, man jo selvfølgelig sender ud som et tydeligt signal, er, at Enhedslisten simpelt hen ikke har respekt for den danske model med arbejdsmarkedets parter i spidsen ved trepart. Det kan man kun konstatere, og det undrer mig meget, når man også i Enhedslisten har masser af dygtige folk, der sidder derude og forhandler på fagbevægelsens vegne.

Så kan fru Jette Gottlieb ikke være bekymret, hvis man gang på gang i en trepart får at vide: Det, I har forhandlet, det, I har blandet blod om, gider vi ikke, vi tager nogle ting ud? Hvorfor skulle de så gide at gøre det en anden gang? Kan det ikke bekymre fru Jette Gottlieb?

Ordføreren.

Jeg tror, der ligger en misforståelse. Vi har dyb respekt for arbejdsmarkedets parter. Vi har dyb respekt for de indstillinger, de kommer med. Men vi har også respekt for, at de mennesker, der sidder her i salen, har pligt til at gøre deres vurderinger.

Vi siger tak til fru Jette Gottlieb. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til næste ordfører, som er Birgitte Bergman, Konservative Folkeparti.

Tak til borgerne, som har fået det her beslutningsforslag fremsat. Dette beslutningsforslag er et borgerforslag, der inden for den angivne tidsramme har fået det nødvendige antal underskrifter, der skal til, for at Folketinget kan tage stilling til det. Det foreslås med det her borgerforslag, at de indefrosne feriepenge udbetales.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti ønsker at afskaffe feriepengesystemet. Vi mener, det er formynderisk og umyndiggørende, når staten blander sig i, hvornår folk skal bruge deres hårdt tjente penge. Derfor forstår vi godt intentionerne bag dette borgerforslag. Jeg forstår også godt, at man som borger kan blive frustreret over at skulle finde hoved og hale i et meget kompliceret feriepengesystem.

Når det så er sagt, mener vi ikke, at en udbetaling af de indefrosne feriepenge er en god ide, sådan som feriepengesystemet er nu. For jævnfør Beskæftigelsesministeriet vil en udbetaling af de overskydende feriemidler på en gang medføre risiko for overophedning og for arbejdsgivernes likviditet. Desuden vurderer Beskæftigelsesministeriet, at forslaget vil have betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien og medføre et uhensigtsmæssigt stort økonomisk pres på virksomhederne i udbetalingsåret.

Det Konservative Folkeparti forstår godt intentionerne, men vi kan ikke støtte dette beslutningsforslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Og tak til mere end 50.000 borgere for endnu en gang at have sat en debat i gang i Folketinget. De her borgerforslag møder vi mere og mere, og det betyder jo, at vi skal drøfte noget, som vi ikke selv har valgt at drøfte, men som borgerne har valgt at vi skal drøfte, og det er vi glade for i Alternativet.

I går havde vi et samråd om gensidig forsørgerpligt, der kom på baggrund af et borgerforslag. Der har også været et omkring uddannelsesloftet, og det var et af dem, som jeg vil vove at påstå gjorde en politisk forskel – da over 50.000 studerende sagde, at vi skulle afskaffe uddannelsesloftet. Og så gik der ikke en måned, før der pludselig var flertal i Folketinget for det. Klimaloven kom også på baggrund af et borgerforslag. Vi har ikke lavet helt det samme, men jeg tror aldrig, den var blevet lige så skarp uden et borgerforslag.

Det er ikke alle borgerforslag, der kommer igennem, og det er ikke alle borgerforslag, der gør en forskel politisk, men de tvinger hver eneste gang os alle sammen til at forklare, hvad det er, vi mener med de her lovgivninger – at give mellemregningerne fra os, at fortælle, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort. Det her borgerforslag er et af dem, som Alternativet ikke kommer til at støtte, men jeg vil godt meget kort forklare, hvorfor vi gør, som vi gør.

Når vi hele tiden taler om arbejdsmarkedets parter, er det ikke sådan noget politisk spilfægteri, hvor man bare skal have en undskyldning for at sige nej til noget. Altså, det er utrolig vigtigt, at dem, som har mest forstand på arbejdsmarkedet, mødes og løser de store problemer og så rådgiver os politikere, i forhold til hvordan vi skal lovgive her. Det er et kæmpestort puslespil, og det er jo klart, at dem, der forhandler for lønarbejderne, er dygtige nok til at acceptere nogle krav, men også få noget igen. Og dem, der forhandler for arbejdsgiverne, accepterer nogle krav og får noget igen. Og på den måde har man jo et puslespil, hvor hver part har fået nogle ting og har afgivet nogle ønsker. Hvis man så bagefter her fra Folketingets side piller én eller to ting ud, skal vi så bagefter finde ud af: Hvad for en balance er der så, og hvad så med dem, som har mistet noget, som de ikke har fået noget for? Hvordan skal det så betales tilbage?

Så der tror jeg, det er utrolig vigtigt, at vi ikke skaber ubalance. Jeg har det da ikke sådan, at arbejdsmarkedets parter altid har forstand på alt, men jeg mener, at langt, langt hen ad vejen er de langt, langt de bedste og tættest på arbejdsmarkedet i forhold til at fortælle os politikere, hvordan tingene skal hænge sammen. Så jeg er utrolig ked af at gå ind og pille enkeltelementer ud, og det har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gøre her.

Alternativet er også et iværksætterparti, og der er mange nystiftede små virksomheder, som har svært ved likviditetsmæssigt at klare at skulle betale de her feriemidler ud. Det er måske virksomheder på fem ansatte, ti ansatte, som har en hård økonomi, som har brugt kassekreditten i bund, som har smadret sparegrisen, som har skaffet alle de midler, man nu kan skaffe, når man er iværksætter, og som kæmper lidt for at spare sammen til lønningerne måned for måned. Altså, der vil det faktisk være et problem, at vi så her pludselig fra Folketingets side tilfører yderligere udgifter, som man ikke havde regnet med at få, da man for måske 2, 3, 4, 5 år siden lavede sit setup og regnede ud, hvordan man skulle kæmpe nogle år for at være så heldig måske at få sin forretning til at køre.

Så det er to af hovedargumenterne, der betyder, at Alternativet ikke stemmer ja til det her borgerforslag.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Feriepenge – der findes vel ikke en større mistillidserklæring fra politikerne og Folketinget mod borgerne end feriepenge. Det minder mest om en fredag aften, hvor man rationerer børnenes fredagsslik, for hvis man giver hele posen til lille Jonas, æder han det hele med det samme, og det synes man ikke er godt for lille Jonas, der er 5 år gammel. Men det her er altså myndige, voksne borgere, og de har ikke behov for, at staten på den måde skal rationere deres egne penge. Dem kan de sagtens selv administrere; det har de ikke behov for at politikerne skal gøre. Derfor skal feriepengeloven selvfølgelig afskaffes, således at borgerne selv kan beholde deres penge.

Når vi så står med det her forslag, er det jo på baggrund af, at man netop ikke har taget det opgør med ferieloven, og så står man med problemerne. Hvis man havde taget opgøret, havde vi slet ikke haft den her debat. Så havde borgerne bare selv beholdt deres penge i deres lommer og selv kunnet spare op til deres ferie, hvis det var det, de havde lyst til. Nu har vi så en ordning, hvor arbejdsmarkedets parter har fundet en løsning – det er de blevet enige om. Måske burde vi også respektere det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Liberal Alliance er et parti – et arbejderparti – for alle, der går på arbejde. Derfor har vi egentlig grundlæggende den holdning, at lønmodtagerne skal have deres løn, også hvis det drejer sig om feriepenge. Desværre har vi i alt for mange år haft et uretfærdigt feriepengesystem, som ikke har haft tillid til, at danske lønmodtagere er voksne, myndige mennesker, der selv kan styre deres feriepenge og godt kan finde ud af at spare op til ferie, hvis det er det, de har lyst til. I det her system har arbejdere pænt skullet søge om lov til at få udbetalt den løn, som de er blevet tvunget til at spare op, og det har skabt et voldsomt feriebureaukrati, vil jeg næsten kalde det, og det feriebureaukrati har medført, at der over årene har været en række arbejdere, som ikke har fået deres feriepenge, grundet at de har glemt at søge om dem.

Det forhold, at adskillige lønmodtagere over årene er blevet snydt for deres løn, har man i fagforeninger og i de såkaldte traditionelle arbejderpartier haft sådan et rimelig afslappet forhold til. Det skyldes i høj grad, at de ikkeudbetalte midler røg over i Arbejdsmarkedets Feriefond. Der har fagforeningerne kunnet agere glade givere til velgørende formål for den ikkeudbetalte løn. Det er jo altid let at være velgørende og være en glad giver, når man bare kan efterlade regningen hos folk, der går på arbejde og måske har arbejdet lidt for meget og glemt at holde noget ferie.

Virksomhederne går heller ikke helt fri for en smule kritik, så at sige, for de har også været glade for det her feriepengesystem. De har nemlig kunnet vente med at udbetale den retmæssige løn i helt op til næsten halvandet år, og det er selvfølgelig attraktivt at have disse penge stående på virksomhedens konto og på den måde få de tilhørende renteindtægter.

Det nye feriepengesystem, der er på vej, gør faktisk op med en række af de her uretfærdigheder – ikke tilstrækkeligt, men det er et skridt i den rigtige retning, og det skal der gives ros for. Desværre er det endt med et system, hvor virksomhederne får det privilegie, at de igen kan beholde lønkronerne på virksomhedens konto, og så har man lavet en skæv ordning, der favoriserer virksomhederne over arbejderne, og nu kan folk, der går på arbejde, først få deres retmæssige feriepenge, når de forlader arbejdsmarkedet. For nogle mennesker er det jo helt op til 50 år, de skal vente, til de kan få deres retmæssige penge, men jeg er sikker på, at virksomhederne er glade for det. Jeg har lidt svært ved at se, at man kan finde det rimeligt, at virksomhederne på den måde kan sidde på pengene i op til 50 år, i stedet for at voksne, myndige mennesker, der går på arbejde, kan få de feriepenge udbetalt, som de retmæssigt har optjent.

I Liberal Alliance fører vi ikke politik for virksomhedsejerne eller for virksomhederne alene. Vi har blik for borgerne og for samfundet, og det er derfor, vi ofte fører en politik, der er venligt stemt over for markedet, over for fri konkurrence og over for lave skatter, og som er erhvervsvenlig i det hele taget. For en erhvervsvenlig politik kommer samfundet og folk, der går på arbejde, til gode, men det er ikke noget, vi gør for virksomhedernes skyld, og det er egentlig også det princip, som vi har, når vi støtter det her borgerforslag. For borgerforslaget vil isoleret set koste virksomhederne nogle penge lige nu og her, men der er sådan set bare tale om, at virksomhederne skal udbetale nogle penge, som de uanset hvad skulle udbetale på et tidspunkt. Det er løn, som de skylder medarbejderne, og det er rimeligt, at den bliver udbetalt.

Fagforeningerne er i aftalen om en ny ferielov blevet spist af med, at man over tid skal putte de indefrosne midler over i Lønmodtagernes Feriemidler. Det er sådan en ny fond, hvor fagbevægelsen kan agere glad giver. Det er helt på linje med Arbejdsmarkedets Feriefond – ikke at det bliver bedre af, at man bare skifter navn på fonden. Jeg er overbevist om, at folk, der går på arbejde og optjener ret til feriepenge, er bedre til at bruge deres egne penge, end fagforeningerne er i feriefonde.

Derfor vil jeg egentlig gerne rose de næsten 60.000 borgere, der har stillet det her borgerforslag. I Liberal Alliance står vi på jeres side. Vi støtter beslutningsforslaget, og vi støtter det også, hvis det er sådan, at kompromiset i udvalgsarbejdet er, at man skal udbetale pengene over en årrække i stedet, som Enhedslisten har foreslået. Alt tyder på, at det her forslag vil blive stemt ned med et brag, og hvis der er nogen, der følger med hjemme i stuerne, vil jeg sige, at jeg egentlig ikke synes, at I skal rette jeres vrede mod politikerne. For der er en tendens til, at mine gode kollegaer her på Christiansborg rigtig gerne vil følge de aftaler, som virksomheder og fagforeninger når frem til i fællesskab. Så hvis I er utilfredse, og det kan jeg godt forstå, så synes jeg, at I skal tage det op med jeres fagforening og sige til dem: Kære fagforening, hvorfor har I ikke større grad af tillid til, at jeg er et voksent menneske, der godt selv kan finde ud af at spare op til min ferie og bruge feriepengene bedre, end I kan i fonde?

Korte bemærkninger er der nogle stykker af. (Alex Vanopslagh (LA): Det kan jeg forestille mig). Først er det hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Jeg er nødt til lige at høre noget. For ordføreren sagde, at i Arbejdsmarkedets Feriefond kunne lønmodtagerne bruge pengene, som de havde lyst til, som om de bare kunne gøre det ene og det andet i Arbejdsmarkedets Feriefond, altså dem, der sidder der i fagbevægelsen – eller jeg ved ikke, hvad ordføreren sagde. Men kan ordføreren bekræfte, at formanden for Arbejdsmarkedets Feriefond faktisk er en tidligere kollega herfra, et folketingsmedlem fra Venstre, og at Dansk Arbejdsgiverforening også sidder i den? Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Feriefond altså ikke kun er fagbevægelsen, men alle arbejdsmarkedets parter. Kan ordføreren ikke også samtidig bekræfte, at han var lige kvik nok her på en fredag?

Ordføreren.

Jo, det var da i hvert fald lige kvikt nok ensidigt at sige, at det er fagforeninger, der agerer glade givere i feriefonde; der er også andre end fagforeningerne med i de feriefonde. Men altså, jeg siger, at det er det, fagbevægelsen er blevet spist af med.

Jeg står til fulde på mål for, at danske myndige mennesker, der går på arbejde, bedre kan bruge deres egne feriepenge, end alskens andre mennesker kan i diverse fonde, hvad enten der er en høj grad af fagbevægelser med i dem eller ej.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Vi er jo også her for at få alle til at forstå, hvad der er op og ned. Men jeg skal også lige huske at få bekræftet: Er det ikke også korrekt, at Liberal Alliance da også er med i forliget om ferieloven? Er de ikke det?

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig korrekt. Vi har været med til at støtte det her forslag. Vi var i regering, og det var en del af et kompromis, vi indgik. Som jeg også sagde i min ordførertale, er det et skridt i den rigtige retning. Nu er der så et borgerforslag, der forsøger at fjerne en uhensigtsmæssighed i den her aftale, og den uhensigtsmæssighed vil vi gerne støtte op om at fjerne eller i det mindste ændre på, så man i højere grad kan få sine feriepenge løbende frem for at skulle vente 50 år på dem.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er rigtig glad for, at ordføreren netop kom ind på det der med, at det måske kan udbetales løbende. For det har også bekymret os i Nye Borgerlige, at det skal vente, indtil man går på pension, og det ligger 50 år ud i fremtiden – det er måske urimeligt. Jeg kan også høre på Enhedslisten, at det også er noget, man gerne vil kigge på. Så jeg håber da, at Liberal Alliance måske kunne være med til at kigge på, om der kunne blive tale om en løbende udbetaling, for det er jo en måde at komme det her i møde.

Jeg håber også, at ordføreren vil anerkende, at borgerforslaget, som det ligger nu, rent faktisk konkret kan påføre nogle virksomheder derude nogle likviditetsproblemer.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, vil det, hvis man stemmer borgerforslaget igennem, som det er nu, medføre nogle omkostninger for virksomhederne, men Liberal Alliance er ikke et parti, der først og fremmest tænker på virksomhederne – vi tænker på borgerne, på danskerne, og på folk, der går på arbejde, og derfor fører vi ofte en erhvervsvenlig politik. Så vi kan ultimativt set godt støtte beslutningsforslaget, men vi er jo et gudsbenådet pragmatisk parti, så hvis kompromiset ligger et andet sted, tager vi gerne imod det, og det ville være fantastisk, hvis Liberal Alliance kunne indgå et kompromis uden at skulle høre på kritik fra Nye Borgerlige, så jeg glæder mig til samarbejdet i udvalget.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen når Liberal Alliance foretager sig noget fornuftigt, får de ikke kritik fra Nye Borgerlige.

Forskellen ligger jo i, om det hele skal udbetales med det samme, og der sker en dobbeltudbetaling på 1 år, eller om man kan gøre det løbende over f.eks. 5 år, således at virksomhederne kan planlægge sig ud af det. Det er klart, at hvis vi her i Folketinget pålægger virksomhederne en hurtig likviditetsforringelse, kan det godt give store problemer, især for de løntunge virksomheder, og hvis virksomhederne går konkurs, er det jo ikke noget, der gør noget som helst gavn for samfundsøkonomien.

Så jeg er glad for, at Liberal Alliance vil være med til at kigge på, om man måske kan indføre en 5- eller 10-årig periode, og det må vi jo så kigge på lidt senere.

Ordføreren, værsgo.

Lad os kigge på det.

Så er det hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det lyder interessant, at Liberal Alliance nu fraviger alt, hvad man har sagt ja til, dengang ferieloven blev lavet. Det er sådan set det, det drejer sig om her. Nu siger man, at feriepengene skal udbetales. Der står godt nok i aftalen, at ændringer i Feriefonden ikke er indeholdt; det kan man godt ændre på, men det her er jo ikke en ændring i Feriefonden. Det er en ændring i samtidighedsferien med udbetaling af de her penge. Der står også i den aftale, at man, også Liberal Alliance, står bag en ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet. Det har Liberal Alliance skrevet under på.

Det er lidt misvisende, at man nu fraviger alt, hvad man har sagt, dengang ferieloven blev aftalt. Nu siger man: Det gælder ikke længere. Det vil sige, at Liberal Alliance hermed siger, at man er ude af aftalen om ferieloven. Så behøver ministeren ikke at invitere Liberal Alliance til forhandlinger om ferieloven en anden gang, kan jeg regne ud. Man er trådt ud af det hele, for man går direkte imod det, som Liberal Alliance selv har været med til at aftale, da Liberal Alliance sad i regering.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Vi støtter fortsat langt størstedelen af de ændringer, der er i aftalen. Men prøv at høre her: Når man er i en regering, indgår man en række kompromiser. Dem står man på mål for, når man er i regering. Nu er vi ikke i regering, og så kan vi jo godt frit sige vores mening, og vores mening er, at den her del af aftalen er uhensigtsmæssig.

Derfor er der i dag et borgerforslag i Folketinget, og der kan vi da godt stille os op og sige, at vi er fuldstændig enige, men det tør vi næsten ikke sige, fordi vi tidligere har indgået et kompromis, hvor vi måtte sluge nogle kameler. Vi kan lige så godt sige, at det var en kamel, vi måtte sluge, og hvis vi kan lave det om nu og gøre tingene bedre i fremtiden, ja, så må det da være førsteprioritet frem for at skulle lade, som om alle dele af den aftale, man har indgået, er perfekte.

Vi er jo trods alt i Folketinget for hele tiden at skabe de bedst mulige resultater for borgerne. Hvis man opdager, at der er noget, der er uhensigtsmæssigt i en politisk aftale, der er indgået, så skal man da bestræbe sig på at forbedre den del, og det gælder da også Dansk Folkeparti og alle mulige andre partier.

Hr. Bent Bøgsted.

Der er selvfølgelig forskel på en aftale og et forlig; det er vi enige om. Men hvis man har indgået en aftale og man vil ændre på den, går man til aftalekredsen og siger: Skal vi ikke lige se på det her? Jeg er ikke vidende om, at Liberal Alliance på nogen måde har prøvet på at gå til ministeren og sige: Skal vi ikke lige se, om vi kan ændre det her? Men at Liberal Alliance står på talerstolen og siger, at de støtter et borgerforslag, er selvfølgelig fair nok. Det har man selvfølgelig ret til. Jeg forstår også godt, at borgerne gerne vil have deres penge ud. Det har slet ikke noget med det at gøre. Men som det ligger her, har Liberal Alliance frasagt sig alt, hvad der ligger i aftalen om ferieloven. Derfor vil jeg opfordre ministeren til ikke at invitere Liberal Alliance næste gang.

Tak, hr. Bent Bøgsted. Så er det ordføreren. Værsgo.

Vi har jo ikke frasagt os samtidighedsferieprincippet. Så det er simpelt hen noget vrøvl at sige, at når der er en del af aftalen, man er uenig i, så frasiger man sig den fulde aftale. Og hvad du har af opfordringer til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, skal jeg ikke blande mig i. Jeg er sikker på, at I kan få en god snak, og jeg ønsker jer en god weekend i forlængelse deraf.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge nærmere ind til hr. Alex Vanopslaghs meget nedladende omtale af Arbejdsmarkedets Feriefond, måske ovenikøbet ikke bare nedladende, men også fuldstændig uvidende omtale, når hr. Alex Vanopslagh omtaler det som et sted, hvor fagforeningerne kan spille glade givere. Punkt 1: Kan vi være enige om, at det ikke er et sted, hvor fagforeningerne bestemmer? Arbejdsmarkedets Feriefond er bredt sammensat, så det er ikke et sted, hvor fagforeningerne bare deler ud af pengene. Punkt 2 er til det med de glade givere: Ved hr. Alex Vanopslagh overhovedet, hvad de penge går til? De her penge går bl.a. til at holde hånden under de mest fattige børn her i landet, som har dårlige muligheder for at holde ferie.

Ordføreren.

Jeg er da udmærket godt klar over, at det går til velgørende formål, og det er da nemt at være velgørende, når man er det på baggrund af en bureaukratisk og formynderisk feriepengeordning, hvor man tvinger folk til at spare op, og hvis de så glemmer at søge om pengene, eller hvis de ikke holder tilstrækkelig meget ferie, går pengene ind i en fond. Så kan man sidde – og det er ikke bare fagbevægelsen, men også en række andre parter – og bruge pengene på velgørende formål. Der siger jeg, at jeg da hellere vil have, at pengene ryger derhen, hvor de retmæssigt hører til, nemlig hos de mennesker, som trods alt har gået på arbejde og har optjent dem.

Det forbløffer mig, at det, der engang var et arbejderparti, nemlig SF, ikke har blik for, at arbejderne selvfølgelig skal have deres fulde løn, herunder deres feriepenge. Det burde da være en mærkesag for et parti som SF.

Hr. Karsten Hønge.

Vi fik så i hvert fald slået fast, at de der hånende og nedladende bemærkninger om Arbejdsmarkedets Feriefond var fuldstændig i hegnet.

Så er der et andet spørgsmål, jeg lige vil stille. I dag oplever vi jo en interessant forbrødring mellem Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Enhedslisten. Men der kan da så være forskelle. Hvor Enhedslisten også i den her situation, og det er typisk, vælger at stå uden for forliget, er Liberal Alliance jo en del af forliget. Altså, ud over at man er ved sådan størrelsesmæssigt at gøre sig selv ligegyldige, er man også ved at gøre sig selv fuldstændig ligegyldige i forhold til at være nogle, man kan lave aftaler med, hvis man alligevel kort tid efter stiller sig op og grundlæggende vil lave om på den aftale, vi faktisk har indgået.

Ordføreren.

Man kan altid regne med, at Liberal Alliance ikke vil afstå fra at forbedre eksisterende aftaler, hvis der opstår et behov for det. Det er jeg sådan set stolt over. Det er ikke noget, jeg vil gå og skamme mig over. Men du har da fuldstændig ret i, at det processuelt er noget, der i sidste ende hører til i aftalekredsen. Jeg er glad for, at der er det her borgerforslag, som giver anledning til, at vi kan få diskussionen her i salen og forhåbentlig presse på, for at vi i aftalekredsen laver de ændringer, der er nødvendige.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jeg synes, det er interessant at høre den her jagt på Arbejdsmarkedets Feriefond. Jeg vil gerne minde om, at hr. Alex Vanopslaghs parti og den tidligere borgerlige regering rent faktisk stjal Arbejdsmarkedets Feriefonds midler, et tyveri i millionklassen, for at finansiere deres finanslov. Det fik de flertal for her i Folketinget, og vi var nødt til at gennemføre en ekspropriation for at få fat i de penge. Havde det været en erhvervsleder eller en række virksomheder, vi eksproprierede, tror jeg nok, at hr. Alex Vanopslagh ville tale på en anden måde.

Men kan hr. Alex Vanopslagh huske, at det rent faktisk var det, der skete i den regering, som hr. Alex Vanopslagh støttede før valget?

Værsgo til ordføreren.

Det ærlige svar er, at det kan jeg ikke – jeg havde travlt med at gå på arbejde og aflevere en masse af mine lønkroner til feriepengeordningen, og jeg havde ikke fanget den del politisk.

Hr. Christian Juhl.

Nej, men jeg spurgte, fordi jeg jo regnede med, at en formand for et parti ved, hvad der er sket med så kort en horisont som 3-4 år tilbage. Det var hundredtusindvis, millioner af kroner, der blev taget fra Arbejdsmarkedets Feriefond, fra de opsparede penge fra danske arbejdere, puttet ind i Folketinget og brugt til den borgerlige regerings finanslov. Man gjorde endda det, at man sagde: Okay, nu begrænser vi med en lov Arbejdsmarkedets Feriefond i at fungere, som den har gjort indtil nu.

Er det ikke et overgreb på, hvad skal man kalde det, private aktiviteter uden for Borgen, når man så også er nødt til at lave en ekspropriationslov?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at de midler – og det burde stå ret klart efter dagens debat – som ligger i feriefonden, hører til i lommerne på de danskere, der har gået på arbejde og har betalt penge ind til den, men som ikke har afholdt ferie. Og jeg tror sådan set, vi er relativt enige om, at de feriepenge ikke skal gå til at finansiere diverse tiltag på en finanslov, men de skulle aldrig nogen sinde være havnet i feriefonden i første omgang. Og det er jo nok der, den reelle og store uenighed opstår.

Så siger vi tak til hr. Alex Vanopslagh. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.