Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark.

Af Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 23.01.2020. 1. behandling 28.02.2020. Betænkning 27.05.2020).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Marie Krarup, værsgo.

Tak. I Dansk Folkeparti har vi i 25 år kæmpet imod, at islam skulle få fodfæste i Danmark. Det her forslag fra Nye Borgerlige, B 77, ser ud, som om det er med til at bekæmpe islam. Det er også hensigten fra Nye Borgerliges side. Problemet er, at det vil føre til det modsatte: Det vil styrke islams magt i Danmark ved at lade muslimske menigheder gå under myndighedernes radar. Det vil være sværere at kontrollere de pengestrømme, der kommer ind og ud af landet, og moskeerne vil ikke blive lukket. Så reelt vil B 77, hvis det bliver vedtaget, styrke islams magt. Det kan vi selvfølgelig ikke gå ind for.

Men vi er enige i hensigten om, at der skal være mindre islam i Danmark. Derfor stemmer Dansk Folkeparti gult til dette forslag.

Jeg er lidt i tvivl om, om der er en kort bemærkning, for jeg kan se heroppe, at Jesper Petersen har trykket sig ind – og jeg kan ikke se Jesper Petersen, så jeg går ud fra, at det er en fejl.

Så siger vi tak til fru Marie Krarup. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Værsgo.

Ja, da jeg på grund af noget selvvalgt isolation ikke har haft mulighed for at være til førstebehandlingen af det her lovforslag, har jeg alligevel valgt at tage ordet her i dag, selv om det selvfølgelig kan være lidt belastende afstemningsformerne taget i betragtning. Men jeg synes simpelt hen, at forslaget er så frygteligt, at det fortjener at få et par ord med på vejen.

Altså, hvad er det for noget? Man prøver at sige, at der er et helt religiøst mindretal, der skal nyde nogle dårligere rettigheder end resten af befolkningen. Det synes jeg er forkert; det er imod den generelle danske værdi religionsfrihed, altså hvor man laver lige regler for de forskellige trossamfund. Men efterhånden skal man jo ikke undres, når det kommer fra Nye Borgerliges side. Partiet kører i disse dage kampagne imod retsstaten, som jo ellers også er en dansk værdi – og her stiller man så forslag imod religionsfriheden, som ellers også er en dansk værdi.

Man må jo sige om Nye Borgerlige, at selvfølgelig er partiet stadig nyt lidt endnu, men borgerligt har det aldrig været. Partiet er jo imod de klassiske borgerlige frihedsrettigheder i enhver sag, også i forhold til det, der er i det her beslutningsforslag. Og der må man bare sige, at vi her i Folketinget burde kunne stå sammen om, at alle selvfølgelig nyder de samme rettigheder, lige meget hvilken religion de har. Og det er beskæmmende, at man på den måde vil gå ind og prøve at score nogle stemmer på at forfølge et stort religiøst mindretal i Danmark – det burde man holde sig for god til.

Religionsfriheden har vi jo haft i mange år. Det er noget, som vi plejer at stå sammen om; det er noget, som vi faktisk synes er vigtigt. Men det er jo en del af den højrenationalisme, som man desværre ser både i Danmark og i Europa, hvor der er en stigende tendens til, at man vil tage rettighederne fra dele af befolkningen og dermed lave forskellige niveauer af rettigheder for forskellige danskere. Og der kan man sige, at det kan man bare lade stå til over for, men i virkeligheden bør vi jo gøre det, at vi råber vagt i gevær og taler om det, hver gang det sker, for det er som sagt en stigende tendens overalt, og jeg tror desværre ikke, at det forsvinder ved, at vi bare lader, som om det ikke sker.

Man kan se på målingerne, at Nye Borgerlige – ud over Socialdemokratiet, og tillykke med det – er det eneste parti, der rigtigt står til at gå fremad i meningsmålingerne, og det er jo en trist sag, for det handler jo om, at der er borgere i det her land, der skal behandles dårligere, alene på grund af at de er dem, de er. Så for borgerlighedens skyld, for de liberale retsprincippers skyld, for frihedsrettighedernes skyld skal man selvfølgelig stemme nej til det her forslag og lade det gå ud i glemslen.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll, og så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Jeg havde sådan set ikke tænkt mig, at jeg skulle bruge de ærede medlemmers tid i dag på at tage ordet, men efter at jeg har fået kritik fra både DF og fra hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, så tænker jeg, at det er på sin plads – på sin plads at forklare, at et forslag, som handler om, at vi skal fjerne anerkendelsen af de islamiske trossamfund, ikke er i strid med vores grundlov og vores religionsfrihed.

Der er en lang række trossamfund i dag, som ikke er anerkendt, som ikke nyder de rettigheder, som hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille taler om, nemlig retten til at vie ægtefolk, retten til at få fradrag i skatten for abonnementer og kontingenter og en rettighed til at invitere prædikanter hertil på særlige vilkår. Når vi har fremsat det her beslutningsforslag, er det jo, fordi vi har kunnet høre, hvordan politikere i årevis har talt om den udfordring, vi har i vores samfund, hvor prædikanter kommer hertil og prædiker had, prædiker undertrykkelse af jøder, prædiker ideer i vores moskeer og særlig i nogle af de mest radikaliserede moskeer. Man har kritiseret det her på den ene side, og på den anden side har man holdt fast i, at de her trossamfund skulle have og nyde godt af de her særlige privilegier, som vi giver de trossamfund, der anerkendte. Det er jo fuldstændig galimatias.

Det er også galimatias, når vi hører et bredt flertal i Folketinget helt over til SF kritisere, at de her imamer tvinger kvinder ind i ægteskaber og de tvinger kvinder til at blive i ægteskaber, som kvinderne ikke selv ønsker, når vi alligevel understøtter dem økonomisk og vi understøtter dem med særlige rettigheder. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Når det er os herinde, der har magten til at lovgive; når det er os, der har magten til at fratage de særlige rettigheder, og det er altså særlige rettigheder, man har, når man er et anerkendt trossamfund; når det er os, der har den ret, er det også os, der har pligten til at håndhæve den.

Man kan ikke med den ene tunge, skulle jeg til at sige, kritisere og tale dunder imod imamer, der prædiker deres religion, og så med den anden tunge sige, at de alligevel skal have de her rettigheder. Derfor har vi fremsat beslutningsforslaget, og derfor er det selvfølgelig brandærgerligt, at et parti som DF er imod, og at man mener, at det at understøtte islamiske trossamfund med de her særlige rettigheder skulle gøre det lettere at slippe af med islam i vores samfund. Det giver simpelt hen ingen mening. Tak for ordet.

Fru Pernille Vermund, det er sådan, at Simon Emil Ammitzbøll har bedt om en kort bemærkning, og vi bliver i øjeblikket nødt til også at bruge talerstolen til de korte bemærkninger, så vi skal bare lige have fundet ud af noget logistik med hensyn til at komme frem og tilbage.

Simon Emil Ammitzbøll, værsgo. Der er 1 minut.

Fru Pernille Vermund skal jo i hvert fald være glad for, at der ikke er en særlig regel for partier, der prædiker had i forhold til, hvilke privilegier de kan få, for ellers kunne der jo laves forskellige privilegier for forskellige af de partier, der er repræsenteret her, når de løbende udspyr had mod en minoritetsbefolkning her i landet.

Derfor vil jeg også bare spørge: Hvordan kan der være religionsfrihed, hvis man siger, at et af de største religiøse mindretal overhovedet under ingen omstændigheder kan få godkendt deres trossamfund i Danmark på lige fod med andre religioner? Det giver ikke mening; det er jo bare noget, fru Pernille Vermund siger. Men fru Pernille Vermund er jo de facto imod religionsfriheden, og det synes jeg bare man skulle indrømme her fra talerstolen.

Fru Pernille Vermund.

En forudsætning for at kunne nyde anerkendelse må jo være, at man som udgangspunkt respekterer religionsfriheden. Og når vi har at gøre med en religion, hvis frafaldne trues med vold eller for nogles vedkommende med døden, så respekterer den religion jo netop ikke religionsfriheden. Det må jo betyde, at man ikke i et samfund som vores, hvor religionsfrihed er en vigtig forudsætning for vores frihed, for vores værdier, for vores måde at leve sammen på, kan nyde særlig anerkendelse, som er politisk dikteret. Altså, det, at vi giver særlige privilegier til en religion, hvis frafaldne kommer i en rigtig, rigtig skidt situation og for nogles vedkommende i en situation, der er så slem, at de ikke tør, bør jo få enhver liberalt tænkende politiker til at sige: Her er noget galt.

Tak. Så er der 30 sekunder til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Frihed er jo ikke frihed, hvis der er andre, der skal vurdere, hvad det er frihed til at tro, og hvis ikke det er frihed til at tro på en religion, som mange hundredtusinde mennesker i dette land tror på, så er der jo ikke tale om frihed. Det kan fru Pernille Vermund ikke tale sig ud af. Og vi må jo bare konstatere, som jeg også gjorde tidligere, at Nye Borgerlige ikke er et parti, der går ind for de grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder, men alligevel modtager de offentlig støtte og har det privilegie, fordi man selvfølgelig giver det til alle.

Fru Pernille Vermund.

Sikke noget vrøvl. Altså, jeg bliver bare nødt til at sige: Det var dog det værste vrøvl. Der findes masser af trossamfund i Danmark, som ikke får de privilegier, som de anerkendte trossamfund har, og det får de ikke, fordi de ikke er vurderet til at opfylde de kriterier, som vi stiller for de trossamfund, der skal have anerkendelsen. Det er en politisk beslutning, hvad det er for kriterier, man lægger ned over trossamfundene, og Nye Borgerlige mener, at det er helt naturligt, at en forudsætning for, at man kan blive anerkendt som trossamfund, først og fremmest er, at man respekterer religionsfriheden.

Tak for det. Så er det fru Marie Krarup for en kort bemærkning. Værsgo.

Dansk Folkeparti ønsker selvfølgelig ikke at give særlige privilegier til islam, og det er heller ikke det, der er tale om her. Det, der er tale om, er, at man har en lovgivning, hvor man er i stand til at regulere de enkelte trossamfund, og det er enormt vigtigt. Hvis de ikke er inde under den her hat, som den lovgivning udgør, så har vi ingen mulighed for at kontrollere dem, og de vil jo stadig eksistere. Der vil stadig være moskeer. Der vil stadig være vielser. De vil så ikke være anerkendte, men de vil helt sikkert eksistere.

Så blot at fratage anerkendelsen vil virke modsat. Vi vil miste kontrollen med de muslimske trossamfund. Derfor er det et dårligt forslag, men vi udtalte os positivt om hensigten ved førstebehandlingen, og det vil vi stadig gøre, men der, hvor vi mener det vil være konstruktivt, er, hvis man i stedet forsøger at nyformulere loven om anerkendelse af trossamfund og sætte nogle andre reguleringsformer og nogle flere reguleringsformer ind. Men blot at tage de muslimske samfund ud af det vil umiddelbart styrke dem, fordi de ikke vil blive kontrolleret. Så der tager Nye Borgerlige helt fejl.

Tak for det. Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Det giver ingen som helst mening, at man på den ene side siger, at vi ikke vil have mere islam i vores samfund – islam skal ikke have indflydelse på vores samfund – og at man så på den anden side siger, at vi gerne vil understøtte islam og udbredelsen af islam med økonomiske privilegier, med privilegier i forhold til indrejse for prædikanter og med privilegier i forhold til at give ret til at vie ægtefolk. Det giver simpelt hen ingen mening. Og hvis man fastholder den her tankegang, altså fastholder, at når vi har noget i vores samfund, som vi overhovedet ikke bryder os om, så må vi hellere give dem nogle flere penge, så er det jo skruen uden ende, og derfor er jeg ekstremt uforstående over for, at man i DF er nået til den konklusion – det må jeg sige.

Fru Marie Krarup.

Det giver jo ingen mening at sige, at fordi vi ikke bryder os om en bestemt religion, får den nu lov til at arbejde fuldstændig frit i landet: Vi vil under ingen omstændigheder holde øje med, hvad I gør, og hvad I siger, og hvor I får penge fra. Ansøg blot om penge fra Saudi-Arabien, og modtag dem, som I vil.

Det er det, Nye Borgerlige går ind for. De tror, at de svækker islam, men det, de gør, er jo, at de svækker kontrollen af islam, og det er jo ikke det, vi ønsker i Dansk Folkeparti. Vi ønsker at svække islams indflydelse.

Tak for det. Så er det fru Pernille Vermund.

Man får altså ikke særlige rettigheder til at udbrede sin religion, bare fordi man ikke bliver anerkendt. Til gengæld vil der være et klart signal til de hadprædikanter, til dem, der dyrker islam i den form, som vi ser mange steder i verden, og som også er kommet til Danmark, hvis man fastholder anerkendelsen – altså hvis vi politisk blåstempler islam og siger: Her får I økonomiske privilegier, retten til at invitere hadprædikanter og retten til at vie ægtefolk.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved ikke, hvor fru Pernille Vermund får sine oplysninger fra. Der kommer da ikke færre hadefulde folk til Danmark ved at gennemføre det her beslutningsforslag. Der kommer da ikke færre midler til moskeerne ved at gennemføre det her beslutningsforslag. Jeg må sige, at de penge, som de anerkendte trossamfund får i dag, er småmønter i forhold til dem, vi afviser fra Qatar og Saudi-Arabien og alle mulige andre steder fra. Der kommer da ikke mindre islam.

Det, der kommer mindre af ved at gennemføre det her, er mindre kontrol med islam, mindre kontrol med islamisme, mindre kontrol med alle dem, som fru Pernille Vermund siger hun er valgt til Folketinget for at bekæmpe. De vil gå under jorden, og de vil dermed få langt mere indflydelse på præcis det land, som fru Pernille Vermund siger hun er her for at værne om. Det er jo paradoksalt, for hvis man fjerner anerkendelsen, ryger privilegierne, men så ryger kontrollen jo også. Det er jo derfor, at det her forslag er så underligt. Det, vi skal, er, at vi skal have mere kontrol og færre privilegier. Men det, som fru Pernille Vermund lægger op til, er, at begge ting ryger. Hvordan i alverden kan det være i fædrelandets tjeneste, som ordføreren taler om?

Tak for det. Fru Pernille Vermund.

Den logik, som hr. Morten Messerschmidt lægger for dagen, svarer jo til, at vi skulle begynde at understøtte LTF med offentlige midler. Det gør vi ikke. Det svarer også til, at vi skulle sige til LTF, at nu kan de få lov til at invitere rockerbander i andre lande på særlige privilegier. Det gør vi naturligvis heller ikke. Der er privilegier forbundet med det at få anerkendelse som trossamfund, som er dem, jeg oplistede tidligere, og de privilegier er hr. Morten Messerschmidts parti, DF, villig til at give islam og de islamiske trossamfund og de hadprædikanter, som breder deres prædiken ud over moskeer i Danmark. Det skal stoppes.

Så er det hr. Messerschmidt, ½ minut. Værsgo.

Det er jo ganske enkelt usandt. Jeg tror simpelt hen, at fru Pernille Vermund er blevet vildledt af sin spinmaskine. Altså, det her forslag fjerner jo både privilegier og pligter for de muslimske trossamfund. Det, som vi vil, er at fjerne privilegierne og intensivere forpligtelserne, altså mere kontrol, færre hadprædikanter osv. – alt det med penge kan vi sagtens finde ud af. Problemet er, at fru Pernille Vermund jo er hoppet i en fælde, hvor hun gør begge dele, og det er det, der er skørt. Det er hvert fald ikke en del af kampen mod islams rolle i Danmark.

Fru Pernille Vermund.

Da jeg først hørte, at DF ville stemme gult til det her forslag, undrede det mig, men nu slår det mig, at det jo var i efteråret 2017, at DF var med til at blåstemple de 66 islamiske trossamfund, som i forvejen var anerkendt i Danmark. DF stemte for ændringen af loven og stemte for anerkendelse af de 66 trossamfund, som i forvejen stod på listen. Når det undrede mig indledningsvis, var det nok, fordi jeg forsøgte at fortrænge den episode fra efteråret 2017.

Tak for det. Så har hr. Morten Messerschmidt bedt om ordet som privatist.

Igen må man spørge: Hvor får fru Vermund sine informationer fra? Det lovforslag, som fru Vermund nævner, mener jeg er fuldbyrdelsen af grundlovens § 66, som har været siden 1849, altså det, at man rent faktisk fik den lov, som regulerer de fra folkekirken afvigende trossamfund. Og jeg har godt set, at fru Vermund ved flere lejligheder har sagt, at det forslag har Dansk Folkeparti støttet, som jo regulerer alt fra buddhister til katolikker og andre folk, der ikke er en del af folkekirken – ja, det skulle betyde, at Dansk Folkeparti havde stemt for at anerkende, var det 66 muslimske trossamfund, som spinkontoret var kommet frem til? Men det er jo løgn. Det er jo usandt. Formelt og materielt er det jo løgn, men det er efterhånden blevet fru Vermunds fornemste eksercits at gebærde sig ud i løgnen. Formelt er det usandt, fordi det ikke er Folketinget, der godkender nogen som helst trossamfund, men Kirkeministeriet. Og materielt er det usandt, fordi det, som loven rent faktisk gør, er, at den skaber hjemmel til kontrol og mulighed for at fratage anerkendelsen af de fra folkekirken afvigende trossamfund. Men den slags detaljer forhindrer åbenbart ikke fru Vermunds interesse i stemmemaksimering – nå nej, det er fædrelandet, det handler om, det er sandt.

Hele problemet her er jo, at fru Vermund efter at være vågnet op fra en døs af konservatisme pludselig har fundet ud af, at islam har trængt sig på, og at det må man gøre noget ved. Eftersom Dansk Folkeparti nu som en enmandshær i 25 år har kæmpet sagen, men desværre ikke har kunnet vinde opbakning til 90 mandater hos befolkningen, ja, så fisker fru Vermund i rørte vande. Problemet er bare, at den båd, hun har sat sig ud på de rørte vande i, er læk. Der er hul i skibet, vil jeg sige til fru Vermund. Derfor kommer man med den her slags letkøbte, fabrikerede, populistiske noksagtforslag, som ikke bare er imod det egentlige formål, nemlig det at trænge islam tilbage i Danmark, men ovenikøbet jo har skabt et virvar af tvivl om, hvad der egentlig er op og ned.

Altså, indtil fru Vermund kom ud af den konservative hængekøje, skabte et parti, kom over i et andet og så endte i Folketinget ad gud ved hvilken vej, var der sådan set nogenlunde klarhed i Folketinget om, hvem der var for islam, og hvem der var imod islam. Men i dag er fru Vermund lykkedes med at så fuldstændig tvivl om, hvor folk egentlig står. Og hvem gavner det? Jeg tror, det er islam. Så måske skulle fru Vermund tage op til nøjere overvejelse, hvad det egentlig er for en sag, hun kæmper for. Tak for ordet.

Jeg afbrød ikke talen, men jeg synes, at brugen af ordet løgn direkte til en kollega på den her måde er på kanten af forretningsordenen. (Morten Messerschmidt (DF): Det beklager jeg, og jeg vil gerne sige, at det er usandheder). Tak.

Er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund? Ja.

Hr. Morten Messerschmidt kan jo slå op på Folketingets egen hjemmeside, hvoraf det fremgår af lovteksten, at man ved at stemme for loven anerkender de i forvejen dengang godkendte trossamfund. Så det har DF stemt for. Og hvis der er nogen, der er i tvivl om, om man er for eller imod islam, jamen så kunne DF jo lade være med at stemme gult i dag. Så kunne man jo have markeret det her med et flot, grønt signal.

Der er et svar fra hr. Messerschmidt. Værsgo.

Jamen hvorfor skulle man stemme ja til noget, som er skidt, vil jeg spørge fru Vermund? Nu ved jeg godt, at fru Vermund indtil videre ikke har fået implementeret sin politik på noget punkt overhovedet, men i Dansk Folkeparti har vi rent faktisk prøvet det. Vi har rent faktisk ændret udlændingeloven hundredvis af gange, allerede inden fru Vermund overhovedet indfandt sig i den politiske situation, som hun er i i dag, hvor hun så er enig i Dansk Folkepartis kamp. Så hvorfor i alverden skulle vi gå ned på et niveau, hvor vi begynder at stemme ja til et forslag, som vi bare kan se notorisk ikke vil den sag, som vi vil, nemlig kampen mod islam? Hvorfor skulle vi gå ned på et niveau, der kun handler om at fiske i rørte vande og skabe presseoverskrifter osv., når det, vi egentlig vil, er at lave reglerne sådan i Danmark, at de er en videreførelse af den kristne arv, af det Danmark, vi alle sammen holder af, og er en bortfjernelse af det islam, som vi ikke bryder os om? Hvorfor i alverden skulle vi gå ned på det niveau? Det giver da ingen mening, vil jeg sige til fru Vermund.

Så er det fru Pernille Vermund. ½ minut. Værsgo.

Det er jo helt korrekt, at DF i årevis har stemt for udlændingestramninger, og hvad har det medført? Vi står i dag med mere islam, flere uintegrerbare indvandrere og større problemer, end vi havde for 10 eller 15 år siden. Så hvis man tror, at DF er løsningen; hvis man tror, at tidligere 37 mandater i en situation, hvor der var borgerligt flertal, er løsningen, jamen så fortsæt med at tro det. Jeg synes stadig, det er brandærgerligt, at DF med det her sender et klart signal om, at man vil fastholde anerkendelsen af islamiske trossamfund i Danmark.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Nej, det, der er ærgerligt, vil jeg sige til fru Vermund, er jo den opfattelse, som fru Vermund udbreder i befolkningen, nemlig at man uden 90 mandater kan noget som helst. Det er klart, at hvis man fører de rene hænders politik, hvor det ikke handler om rent faktisk at gøre noget, der gavner landet, men bare handler om at gøre noget, der gavner partiet, jamen så er fru Vermund en verdensmester. Jeg kan ikke få øje på noget som helst forlig, fru Vermund har været med til at lave, hverken i byråd, regionsråd, Folketing eller Europa-Parlamentet – nå, det sidste vil hun heller ikke være med i, det er rigtigt. Men derudover må jeg bare spørge: Hvad er løsningen for fru Vermund? Hvis det ikke er, at vi forhandler og strammer, når vi kan, og på den måde presser islam tilbage, hvad er så alternativet? Fru Vermund var vist ikke tæt på de 90 mandater, sidst jeg tjekkede.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Er der flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

De, der stemmer for, bedes rejse sig.

Tak.

De, der stemmer imod, bedes rejse sig.

Tak.

De, der stemmer hverken for eller imod, bedes rejse sig.

Værsgo at sætte jer ned.

(Afstemningen foretaget på den i forretningsordenens § 35, stk. 3, angivne måde).

For stemte 2 (NB), imod stemte 85 (S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (DF).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)