Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70:

Forslag til folketingsbeslutning om flagning i Folketinget.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.01.2020).

Der er jo ikke nogen minister på det her område. Det er Folketingets eget ansvar, og derfor vil jeg og formændene og Præsidiet lytte til debatten. Det er et forslag, som så senere skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Hermed er forhandlingen åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Det, der er rejst som beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side, er, at vi skal have en politisk drøftelse af, med hvilke flag der må flages uden for Folketinget, altså ude foran Christiansborg.

Her i Folketingssalen har vi jo et Dannebrog hængende, og jeg må sige, at jeg nyder at kigge på det. Jeg nyder at kigge på symbolikken og den værdi, der ligger i det. Jeg nyder også, at der er fine possementsnore og klunker sat på deroppe. Det har fået alt det, det kan trække. Det er godt. Det synes jeg er helt fint. Men vi synes også fra socialdemokratisk side, at det er helt fint, at flertallet i Præsidiet har truffet en beslutning om, som man også har haft det tidligere, at der uden for Folketinget ved visse lejligheder kan flages med andre flag. Det, der er gældende, er, at vi er medlem af EU og vi er medlem af FN, altså at vi er medlem af en række internationale organisationer. Vi har her i salen med politisk flertal efter politiske drøftelser besluttet os for, at det er væsentligt for Danmark at være deltagende i nogle organisationer, som har betydning for Danmark.

Derfor bakker Socialdemokratiet fuldstændig den flertalsbeslutning op, der er truffet i Præsidiet i september måned sidste år, hvor man genindførte muligheden for, at der eksempelvis kunne flages med EU-flag den 9. maj og med FN-flag den 24. oktober. Det ønsker Dansk Folkeparti ikke. De har deres grunde til det. I Socialdemokratiet har vi vores grunde til, at vi synes, at det er en god praksis at vende tilbage til, for der er altså nogle institutioner, som Danmark er med i, som det er værd at flage for, og som har betydning for Danmark i vores hverdag. Derfor er det rigtigt af flertallet i Præsidiet at have truffet den beslutning. Det er jo også sådan, at ting forandrer sig, samfundet forandrer sig og tingene går hurtigt. Vi skal også følge med, og det synes jeg det her er et eksempel på.

Der er fra tid til anden selvfølgelig også andre diskussioner om, hvad der ellers kunne flages for, og der synes jeg det ligger trygt og godt i Præsidiet, som Folketinget har nedsat, at træffe beslutninger om det også ind i fremtiden.

Jeg vil egentlig ikke sige andet. Jeg synes, det er af værdi. Jeg synes, det er en god beslutning. Og jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti har en holdning til, at eksempelvis et EU-flag og et FN-flag ikke har sin plads her uden for parlamentet ved særlige anledninger og på bestemte tidspunkter. Socialdemokratiet bakker helt og holdent og fuldt op om den beslutning, som et flertal i Præsidiet har truffet, om, hvilke regler der skal være for flagning her uden for Folketinget, og derfor stemmer vi heller ikke for det her beslutningsforslag, som er rejst af Dansk Folkeparti. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Mai Mercado, værsgo.

Tak, og tak for en god tale, især da talen faldt på Dannebrog – den synes jeg var meget smuk. Egentlig fristes man jo til at spørge, om ikke ordføreren tænker, at forslaget ville have været overflødigt, hvis man nu havde haft anledning til at drøfte det i Udvalget for Forretningsordenen i stedet for Præsidiet. For hvis man havde drøftet det i Udvalget for Forretningsordenen, ville man jo have fået en ret god pejling på, hvad alle partier måtte have af holdning, og så havde man jo haft en bred debat der. Men nu har man jo valgt kun at have det i Præsidiet, og Konservative sidder f.eks. ikke i Præsidiet, så jeg vil bare spørge, om ikke det fremover giver mening, at man så i stedet for at lukke sig om sig selv tager en række emner, der skal besluttes, og får dem behandlet i UFO, altså Udvalget for Forretningsordenen, i stedet?

Ordføreren.

Tak for det, formand, og tak til ordføreren for spørgsmålet. Det synes jeg faktisk er et godt spørgsmål, for jeg synes jo, at vi alle sammen er klar over, hvad det er, vi kan få rejst i Udvalget for Forretningsordenen. Det kunne Det Konservative Folkeparti jo i og for sig have gjort. Man kan til enhver tid være med til at sætte dagsordenen der. Jeg synes så til gengæld også, der skal være mulighed for, at partierne kan rejse tingene i den demokratiske proces, vi kan have her i Folketingssalen, og jeg synes, at vi parlamentarisk har flere forskellige muligheder og instrumenter. Men jeg synes også, at vi skal have respekt om, at vi har nedsat Præsidiet efter de regler, der er, og de skal også have myndighed i forhold til at træffe nogle beslutninger. Så det ene udelukker ikke det andet.

Fru Mai Mercado.

Men jeg tænker, at det er vigtigt at tage det i den rigtige rækkefølge. Og her har vi et eksempel, hvor Præsidiet træffer en beslutning om at ændre på måden, man flager på, og så har man jo allerede truffet en beslutning uden at høre Udvalget for Forretningsordenen. Hvis man gerne ville have haft en bred inddragelse og en bred drøftelse, så havde man jo, efter man havde truffet en beslutning i Præsidiet, haft mulighed for at tage den i Udvalget for Forretningsordenen, eller man kunne ovenikøbet have startet i Udvalget for Forretningsordenen for så at få en god drøftelse af, hvordan man skal flage på Christiansborg.

Værsgo.

Nu hørte vi også formanden som introduktion til det her beslutningsforslag sige, at der sad både formænd og præsidiemedlemmer i salen, som ville være lydhøre i forhold til den debat, der er her. Og som jeg sagde i min ordførertale, er tingenes tilstand dynamisk, og derfor kan der da også ske ændringer her. Men jeg synes, at vi skal lade det være op til Præsidiet eller også lade det være op til os, der nu sidder i Udvalget for Forretningsordenen, som ordføreren og jeg gør, i forhold til at vi også kan tage drøftelsen dér, når vi mødes til vores meget konstruktive møder – for det må jeg sige: Det er det, der hersker i Udvalget for Forretningsordenen.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg må indrømme, at jeg bliver en lille smule bekymret, når jeg hører hr. Flemming Møller Mortensen bruge ordet dynamisk. Det vil jo sige, at hele det her spørgsmål ikke er afklaret med, at flertallet i et parti nu ønsker FN- og EU-flaget op ude i Folketingets flagstænger. Næ, der er åbenbart tale om en dynamisk udvikling, hvilket vil sige, at flere flag kan komme til.

Jeg går ud fra, at hr. Mortensen vil være enig med mig i, at Dannebrog er alle danskes flag. Uanset hvad man stemmer – uanset om man stemmer på hr. Mortensen, på Enhedslisten, på undertegnede, eller på hvem, det måtte være – så vil alle kigge op på Dannebrog og sige: Det er mit flag. Det kan man ikke helt sige i forhold til EU-flaget. Det kan man næppe heller sige i forhold til FN-flaget.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, det er bekymrende, at man begynder som institution at flage med flag, som splitter. Det, der især er bekymrende, er, hvis det ikke stopper med EU- og FN-flaget. Og så vil jeg da bare høre, om hr. Mortensen kan løfte sløret lidt for, hvad den dynamik vil føre med sig. Kunne man f.eks. forestille sig, at vi også skal have de røde faner op 1. maj?

Værsgo.

Jeg har en fuldstændig åben tilgang til, at verden forandrer sig. Det var også det, jeg sagde, nemlig at der er nogle ting, der forandrer sig meget hurtigt. Og jeg tror da ikke, at Danmark som nation har tilsluttet sig den sidste organisation. Jeg tror da, der kommer nye organisationer til, sådan som vi har set EU og FN og NATO komme til. Hvorfor skulle der ikke komme noget nyt i fremtiden, hvor det også ville give mening, at vi markerer det medlemskab, som et bredt politisk flertal måtte have truffet beslutning om, på flagstængerne her uden for Folketingssalen?

Nej, jeg forstår godt Dansk Folkeparti, når de fremsætter kritikken her, for det, de jo ønsker – og som der også står i beslutningsforslagets beskrivelse – er, at der kan være politiske over- eller undertoner, og det ønsker man ikke at der skal signaleres om herudenfor. Jeg mener, at det, Præsidiet har truffet beslutning om, er, at der her – uden for parlamentet, Folketinget – godt må signaleres om det, som er væsentligt for Danmark i vores hverdag, og det er bl.a. nogle af de medlemskaber, vi har af internationale organisationer.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen forstår hr. Flemming Møller Mortensen da ikke, at vi kan være uenige om, hvad der er væsentligt, hvad der er godt? Jeg har ikke nogen klar erindring om, hvor længe hr. Mortensen har været medlem af det her Ting, men jeg kunne måske spørge, om han i den periode sådan har fornummet, at der er bred enighed om det danske engagement i diverse udenrigspolitiske organisationer. Uden at være fræk tillader jeg mig at svare, at det vil hr. Mortensen nok bekræfte at der ikke er enighed om.

Og derfor vil jeg bare igen spørge: Kan man ikke være bekymret for, at Folketinget nu på den måde tager stilling, og at folk, der måske er imod EU, måske er kritiske over for FN, fremover vil kigge op på det, der skulle være hele folkets Ting, og sige: Nå, det er det så alligevel ikke; nu er det kun for dem, der støtter FN og støtter EU?

Værsgo, ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bekymret for, for det vil være et flertal, der afgør, hvilke organisationer Danmark skal være medlem af. Og vi har også en demokratisk proces herinde, som afgør, hvilke organisationers flag det så er, der ligesom kan vaje uden for Christiansborg. Det er det demokratiske spil; det lever, og det udfordrer os, og det er et spørgsmål om, at meninger brydes. Det her er sandt demokratisk.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg bliver dybt bekymret, når jeg hører ordføreren. Det, man taler om her, er jo flertalstyranni: at hvis et flertal ønsker, at der skal være et EU-flag – et flag for en politisk organisation, en centralistisk organisation – foran den danske nationalforsamling, så må det bare være sådan.

Altså, hvor er beskyttelsen af det demokratiske mindretal? Jeg må gå ud fra, at flag skal samle og ikke skille. Personligt har jeg overhovedet ingen sympati for EU-flaget, og jeg ønsker ikke, at det skal pryde den danske nationalforsamling, for det mener jeg ikke det gør. Og ved at man sætter det foran nationalforsamlingen, sender man et signal om, at man ekskluderer mig fra det nationale fællesskab, som er den danske lovforsamling.

Værsgo.

Hm, det forstår jeg ikke, for det er ikke enten-eller. Jeg har sagt, hvor glad jeg er for, hvor værdifuldt det er for mig, at vi har Dannebrog, men jeg har også givet udtryk for, at vi i Socialdemokratiet også synes, at der er andet, der er værd at flage for ved særlige lejligheder, noget, der har særlig betydning for Danmark i vores dagligdag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Vil det så med ordførerens logik betyde, at så længe der er et flertal for noget i Folketinget, med hensyn til hvad der skal flages om, så er det det, vi flager for? Er der ingen grundlæggende værdier og principper om, hvad det er, der skal flages for, og hvad der ikke skal flages for? Er det bare noget, et flertal skal beslutte?

Ja, det beror på demokratiets beslutning.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den næste ordfører, fru Karen Ellemann, Venstre.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne for, at vi endnu en gang kan tage en drøftelse om flagning ved Folketinget. Når der er et flertal i Folketingets Præsidium, som mener, at der skal flages med EU- og FN-flag henholdsvis den 9. maj og den 24. oktober, synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at det på ingen måde er en undsigelse af Dannebrog – verdens ældste stadig fungerende nationalflag, vores nationalflag, en essentiel del af den danske historie og kulturarv. Og derfor er det jo også en selvfølge, at Dannebrog vajer over det danske parlament. Dannebrog er vores nationale flag.

Men når jeg som Folketingets første næstformand og i det her tilfælde Venstres ordfører og dermed også Venstre som parti støtter, at vi flager med EU- og FN-flag på de to mærkedage, er det selvfølgelig for at understrege og stå ved vores internationale engagement. Danmark, altså nationen Danmark, er medlem af både EU og FN, og det er vi, fordi et internationalt samarbejde er til vores fordel, og fordi vi tror på det regelbaserede internationale samfund.

Jeg kan forstå, at forslagsstillerne mener, at disse to flag, altså EU-flaget og FN-flaget, er flag, der deler vandene, og det er jeg til dels enig i. Men jeg mener ikke, at EU- og FN-flagene skal ses som symboler på bestemte politiske holdninger. I stedet er de to flag for mig symboler på internationale organisationer, som Danmark som nation har valgt at være en del af. Vi er en del af FN, fordi vi i FN arbejder for fred og velstand og for at forsøge at forhindre unødige krige, og vi er en del af EU, fordi frihandel bl.a. er til gavn for alle parter. Vi er med i disse to internationale organisationer, fordi vi tror på, at vi kan opnå mere i fællesskab med andre lande, end vi kan alene, og det gælder særlig for et lille land som Danmark.

Så når vi flager med EU- og FN-flagene på de to mærkedage, er det for at anerkende de organisationer, vi er en del af, og netop vise, at vi støtter de grundlæggende værdier, ikke de politiske holdninger, som EU og FN repræsenterer. Og på den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg deler ikke EU's grundlæggende værdier. Jeg betragter EU som det mest antieuropæiske, der er opstået i Europa – måske i verden – siden anden verdenskrig. Det er et decideret attentatforsøg på det, som er Europa, nemlig den westfalske orden, udkommet af 30 års krig, hvor befolkningerne sindede sig og grundede sig på nationalstaten. Det siger jeg bare for at gøre opmærksom på, at der findes andre synspunkter end det, fru Karen Ellemann er indehaver af.

Hvilken opfattelse tror fru Karen Ellemann at folk, der måtte dele synspunkt på EU med mig, fremover vil have, når de på det, fru Karen Ellemann kalder Europadagen, kigger op på et Folketing – som vi egentlig har tradition for kan favne alle, al den stund vi har meget høj valgdeltagelse sammenlignet med andre lande – og vil se, at Folketinget nu også er en del af EU? Hvordan tror fru Karen Ellemann at folk vil modtage det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hr. Morten Messerschmidt har ønsket den her debat og ønsket alle de minutter og sekunder, hr. Morten Messerschmidt kan få til at komme med sine ytringer imod Det Europæiske Fællesskab. Det ærgrer mig, og jeg erkender, at der er vi meget uenige. Jeg ved også godt, at der er få borgere i det her land, som ikke synes, det er fornuftigt, at Danmark er en del af Det Europæiske Fællesskab, men jeg har faktisk en tro på, at de på FN-dagen og Europadagen godt kan se både fornuften og rimeligheden i, at det danske parlament markerer disse mærkedage, ved at vi fra landets parlament hejser de to flag med symboler på det fællesskab, vi er en del af.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu står fru Karen Ellemann jo på en frihedstradition. Hvis man læser Kold, hvis man læser Grundtvig, ja, hvis man ser på hele højskolebevægelsen, så er det jo sådan set et forsøg på at være åben og inkluderende og forstående over for folk, man ikke deler synspunkt med. Bruddet med Det Radikale Venstre osv., ja, al den folkelighed, som Venstre repræsenterer, bunder jo sådan set i en idé om også at prøve at forstå folk, der er uenige. Derfor er det dybt forunderligt, at fru Karen Ellemann ikke kan bekvemme sig til at svare på spørgsmålet: Hvordan tror hun at de mennesker, der klogt eller uklogt måtte mene noget andet end fru Karen Ellemann, vil have det med, at det Folketing, som skulle være alles, nu på 2 dage – vi ved ikke, hvor det ender – er blevet til nogles?

Værsgo.

Men forskellen her er, at jeg ikke anerkender den præmis, hvorudfra hr. Morten Messerschmidt vælger at argumentere for sin modstand mod lige præcis de symboler. Det er ikke nationale flag, det er symboler på internationale organisationer, som vi som nation er en del af. Det er korrekt – det anerkender jeg – at der er personer, der ikke synes, at de organisationer er fornuftige. Jeg bruger min tid som folkevalgt her på netop at argumentere for, at det giver rigtig god mening, at vi som en lille nation er med og er aktivt og anerkendende med i både FN og EU.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren til, at man siger, at det er, fordi vi skal anerkende de internationale organisationer, vi er en del af. Vi er også en del af World Trade Organization, vi er en del af NATO. Er det også ordførerens opfattelse, at vi også skal flage for deres dage? Skal det også være uden for den danske nationalforsamling? For ellers går man jo ind og laver en politisering og siger: Nej, det er den her internationale organisation, som vi tillægger en værdi. Men så er det en politisering. Så burde det jo være alle internationale organisationer, vi er med i, som vi så flager for. Ellers går man ind og gradbøjer det og siger, at nogle er vigtigere end andre.

Værsgo.

Nu var den forrige ordfører åbenbart så letsindig at udtale: Det kan da altid blive en diskussion, om man skal det. Der mener jeg, at der er en forskel, lige præcis al den stund at vi i FN og EU agerer som nation. Der handler vi på Danmarks vegne, altså på nationalstatens vegne, og det synes jeg er en meget, meget vigtig forskel.

Hr. Boje Mathiesen.

Det mener jeg nu også vi gør, når vi agerer i NATO. Der agerer vi altså også som nation. Ellers er der noget, jeg har misforstået.

Men FN deler også vandene. Der er jo mange, der mener, at FN i dag er blevet en politiseret organisation, som fordømmer Israel og ikke fordømmer de arabiske lande i forhold til menneskerettighederne, kvinders rettigheder og alt muligt andet. Der er faktisk også mange ting at kritisere FN for.

Så med den her hyldest af nogle organisationer frem for andre er man jo gået ind og har taget et specifikt valg og sagt, at de her organisationer åbenbart er vigtigere end andre, og derfor spørger jeg ordføreren: Hvorfor er det, at ordføreren mener, at de her er vigtigere end andre, og synes ordføreren, at det er okay, at man via flagning politiserer?

Værsgo.

Lad mig starte med at anerkende, at vi selvfølgelig i NATO-regi agerer som nation. Det er klart, og det er indlysende. Jeg vil også erkende, at jeg faktisk ikke ved, om vi har en specifik NATO-dag. Det er jeg simpelt hen ikke vidende om. Der er ret stor initiativrigdom i forhold til at finde på mærkedage, også forskellige typer af FN-mærkedage. Men det ændrer ikke ved Venstres synspunkt i forhold til lige præcis disse to specifikke flag på disse to specifikke mærkedage. Det synes vi hører det danske parlament til. Det synes vi hører den danske nation til. Det er derfor, vi støtter og også gerne tager debatten i Folketingssalen om, hvorfor vi synes, det skal genindføres. Det har jo været der før. Tak.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Det er bare lige en detalje. Venstres ordfører sagde, at hun glæder sig over at se de her flag, når der bliver flaget derude, især for EU og FN. Jeg tror, at vi – om ikke andet – af hensyn til en af vores fælles kollegaer, hr. Bertel Haarder, skal huske, at vi vel glæder os lige så meget over, at de nordiske flag blafrer, når vi mødes. Det var det hele.

Værsgo.

Tak til hr. Christian Juhl for netop også at tale om vores nordiske fællesskab og de nordiske nationalflag. Det kunne sagtens være en diskussion, når man bruger andre nationale flag, andre nationers flag ved besøg i parlamentet, hvor vi netop flager med andre nationers flag, hvordan vi så anvender Dannebrog i den sammenhæng. Det kunne være noget, vi kunne diskutere videre i Udvalget for Forretningsordenen.

Men tak for også at fremhæve, hvor smukt det ser ud, ikke bare i det danske parlament, man sågar også på busserne rundt omkring, når vi i forbindelse med de nordiske nationaldage også viser flaget dér.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til Socialdemokratiets ordfører, som jeg jo oplevede en stor velvillighed hos i forhold til at sikre, at sådanne beslutninger ikke kun bliver truffet i Præsidiet, men også kommer til drøftelse og til beslutning i Udvalget for Forretningsordenen. Så jeg vil bare høre, om Venstre er lige så velvilligt indstillet.

Værsgo.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi benytter Udvalget for Forretningsordenen til netop de gode debatter, hvor alle partier er repræsenteret, så det ser jeg ingen forhindringer mod. Vi har fra Præsidiets side – og det er selvfølgelig vanskeligt at stå her som mit partis ordfører, men alligevel med en kasket på fra Præsidiet – vedtaget, at vi også laver beslutningsreferater, og ud fra dem er det jo netop også muligt at rejse sager. Men jeg anerkender, at al den stund der formentlig er et par partier her i Folketinget, som er stærke modstandere af den beslutning, der er truffet, så giver det god mening også at brede det ud til drøftelse med samtlige ti partier og løsgænger i Udvalget for Forretningsordenen.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt, som tager en del af sin taletid som ordfører.

Dannebrog er noget ganske særligt – ikke bare for os danskere, men i en international, i en historisk sammenhæng. Jeg tror, at de fleste, der har rejst rundt i andre europæiske hovedstæder, vil have bemærket, hvordan de flag normalt bliver associeret med magten. Over regeringsbygningerne ser man landenes flag, men man ser dem sjældent i privat brug. Helt anderledes er det i Danmark. I Danmark symboliserer flaget også magten, men folket ejer det først og fremmest – jo faktisk så meget, at Frederik VI direkte prøvede at tage det tilbage og gøre det til kun kongens flag, men folket var utæmmeligt i sin kærlighed til Dannebrog. I dag ser vi det på flagstængerne i kolonihaverne, vi ser det på lagkagerne, når vi fejrer noget, og vi ser det på juletræet; det er en fuldstændig indgroet del af det at være dansk. Og derudover er det jo også, kan jeg sige til hr. Christian Juhl, forgængeren for alle de nordiske flag. Alle de nordiske korsflag er jo inspireret af det danske Dannebrog og bygger således videre på den kristne overlevering, som vi sidste år markerede 800-året for.

Hvorfor nu tale om Dannebrog, når det, som Præsidiet har ønsket, er, at vi skal tale om EU- og FN-flaget? Jo, fordi alt det, Dannebrog er, er EU's flag og FN's flag netop ikke. Eller man kan også sætte det lidt på spidsen og sige, at det, som EU's flag og FN's flag er, er direkte antitesen til det, som Dannebrog er. Ingen borgerlige bevægelser har nogen sinde kæmpet for EU-flaget. Ingen lagkager – jo, måske i Det Radikale Venstres gruppeværelse, men ingen rigtige fejringer finder sted med et EU-flag – for det er et politisk symbol; det er ikke et symbol, som samler et historisk blivende folk, men et flag, som sætter et politisk skel. Og fru Karen Ellemann gjorde det jo ganske klart i sin anprisning af EU, at det, det handler om, er at sige: Danmark er medlem af EU, og det kan godt være, at der er nogle, der er uenige, men Danmark er medlem af EU. Hun sagde så i sin tale, at det her jo ikke var en undsigelse af Dannebrog. Det er jeg fuldstændig enig i.

Naturligvis er Præsidiets beslutning ikke udtryk for en undsigelse af Dannebrog. Dannebrog er noget mere sejlivet. Nej, det her er en undsigelse af Folketingets integritet, for med sin beslutning om at sidestille politiske flag, hvor vi kives og kæmper om, hvad der er rigtigt og forkert, med Dannebrog, et flag, som alle har fået i dåbsgave, gør man jo netop Folketinget som institution til en politisk aktør, og det skal Folketinget ikke være. Folketinget må jeg minde om at vi også historisk har kæmpet om – jeg minder om forfatningskampen, jeg minder om provisorietiden. Ja, Folketinget skulle jo netop i dag gerne være en institution, som alle danskere betragter som sin. Men hvis man begynder at beklæde Folketinget som institution med flag, der ikke bare har politiske konnotationer, men overtoner, så gør man ikke længere Folketinget til hele folkets Folketing; så gør man det til et Folketingting for den del af folket, som er for EU-flaget, og som elsker EU lige så højt som fru Ellemann, og hvem vi ellers har hørt her i dag.

Så når jeg tager ordet på det her tidspunkt i debatten, er det simpelt hen, fordi jeg håber, at vi for resten af debattens vedkommende kan få rettet lidt op på tingene. Dannebrog lider ingen skade af de tvivlsomme beslutninger, som Præsidiet træffer. Nej, det er såmænd det Folketing, som vi er valgt til, og som vi med respekt og ære skal værne om, der er under anfægtelse, og det håber jeg at både fru Karen Ellemann og efterfølgende ordførere vil indse.

Alle er jo velkomne til at bruge de her politiske flag. Jeg har da også set hr. Uffe Elbæk flage med regnbueflag, og det hilser jeg til enhver tid velkommen, altså at hr. Uffe Elbæk gør det, men jeg vil sandelig betakke mig for, at det Folketing, som skal være alles, skal gøre det. Og derfor må man jo også bekymres, når man hører hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sige, at det her jo er en dynamisk udvikling – for hvor ender det så? Jeg spurgte til 1. maj, men fik ikke noget svar, og det er som regel mere bekymrende end at få et svar, der går en imod.

Så lad os nu få den her debat tilbage på sporet. Dannebrog er stærkere end nogen i den her sal og vil overleve alle i den her sal. Det handler om, hvorvidt man mener, at Folketinget som institution skal være politisk eller ej. Tak, formand.

Tak. Der er lige en bemærkning. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Tak for talen, hr. Morten Messerschmidt. Jeg vil gerne rette to ting, som i den der floromvundne prisning af vores smukke flag er forkerte. Alle har ikke fået Dannebrog i dåbsgave. Der er ret mange af os, der ikke er døbt. Der er nogle, der er kommet hertil. Der er nogle, der ikke er kristne. Så derfor kan man jo ikke få det i dåbsgave. Man kan få det, når man flytter til landet, eller når man bliver født. Det er rigtigt.

Den anden ting er det der med, at alle de nordiske flag er inspireret af Dannebrog. Nej, det er der en del der er, men der er også et enkelt, der ikke er, og som dybest set er mindst lige så smukt som det danske, nemlig det grønlandske. Det er ikke inspireret af det danske flag, og det er i hvert fald mindst lige så smukt og samler for grønlænderne i lige så høj grad nationen, som Dannebrog gør for danskerne.

Værsgo.

Ja, jeg skal gerne tage korrektionen til mig. Jeg mindes i øvrigt også nu, hvor hr. Christian Juhl spørger til det, at Ålandsøernes flag ikke er et korsflag. Det er jo så til gengæld ganske nye flag, som ja, har en anden historie.

Men derudover er jeg glad for, at hr. Christian Juhl bekræfter, at hele Norden er svøbt i kristendom. Der må man så sige, at debatten om, hvorvidt man får noget i dåbsgave eller ej, jo er interessant. Jeg vil bare, tror jeg, benytte lejligheden til at sige til hr. Christian Juhl, at det aldrig er for sent at blive døbt. Jeg har kendskab til, at der er præster i nærheden. Skulle hr. Christian Juhl føle trang dertil, kan vi få det foranstaltet ganske hurtigt.

Hr. Christian Juhl.

Nu må jeg sige – uden at sige noget skidt om mine forældre, der ikke lever længere – at jeg er tvangsdøbt, og sådan er det. Det lever jeg ganske udmærket med. Det behøver vi ikke diskutere. Jeg siger bare, at der findes mange danskere, der ikke er døbt. Og jeg vil gerne protestere lidt imod den til tider omklamrende kristenhed, som for nogle næsten skal omfatte hele landet og skal omfatte alle mennesker. Ellers er man måske et sekundært menneske i forhold til samfundet. Det vil jeg gerne protestere imod, for det er lige så gode mennesker som de mennesker, som er kristne. Det er bare for lige at korrigere og præcisere, hvad det er, jeg mener med det.

Værsgo.

Jamen lad mig så benytte lejligheden til at sige, at det at være sekulær og kristen jo på ingen måde er modsætninger, faktisk tværtimod, hr. Christian Juhl. Hr. Christian Juhl, selv om han sikkert er bekendende ateist, vil faktisk kunne konstatere, at han kan takke kristendommen for at leve i et sekulært samfund. Mange af de lande, som hr. Christian Juhl inviterer folkemængder af uanede størrelser ind fra, har jo netop ingen sekularisme, og jeg vil tillade mig at sige, at havde de været kristne, tror jeg, det var gået anderledes.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis nu Christiansborg på et tidspunkt skulle blive begunstiget af at holde et stort, flot møde for NATO's medlemslande med deltagelse af statsledere og høje personer i NATO-organisationen – en organisation, som Danmark skylder sin frihed og meget mere – så ville jeg nu være glad, hvis vi kunne have et NATO-flag på Christiansborgs facade. Det må jeg sige. Det synes jeg ville være en passende markering af, at vi havde denne betydningsfulde organisation, som har betydet så meget for Danmarks fremtid og for Danmarks nutid og for Danmarks fortid, på besøg her på Christiansborg. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skulle have en regel om, at det må man ikke; kun Dannebrog må være på Christiansborgs facade, ikke f.eks. et NATO-flag. Vil hr. Morten Messerschmidt forklare mig skaden i at have et NATO-flag på Christiansborgs facade?

Jeg mindes faktisk at have set NATO-flaget i Folketingets flagstænger. Men det kan være, at min erindring spiller mig et puds. Jeg bekymrer mig nok mere for EU-sagen og for FN, men er for så vidt enig med hr. Ole Birk Olesen i, at man skal være meget påpasselig, også selv om det er den organisation, der har tvunget kommunismen i knæ og på den måde sikret os vores frihed, al den stund at der jo findes folk derude – tro det, eller lad være – som er modstandere af NATO. Det kan virke helt skørt at sige, men sådan er det jo. Derfor skal man, synes jeg, være påpasselig med at lade Folketinget på den måde som institution være flagstang for en politisk organisation.

Til gengæld vil jeg, i fald den lykkelige stund måtte indtræffe, sige, at det kunne være en fin lejlighed til, at alle vi partier, som kan se lykken ved dansk medlemskab af NATO, gik sammen og holdt et stort stævne et sted – og det kunne være både i Aarhus eller i København – hvor vi kunne flage med alle NATO-nationernes flag og gerne for min skyld dér med NATO-flaget øverst oppe.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, retorik vil jo ikke hjælpe hr. Morten Messerschmidt i den her sag. Hvis hr. Morten Messerschmidt på et tidspunkt har set et NATO-flag, var det vel på et tidspunkt, hvor det var tilladt, og nu ønsker hr. Morten Messerschmidt, at det ikke skal være tilladt længere. Så hvad har det at gøre med sagen, om hr. Morten Messerschmidt har set sådan et flag, når hr. Morten Messerschmidt vil forbyde det fremover? Der må jeg bare sige: Det her er bare er et pjattet forslag fra Dansk Folkeparti. Det er et forslag om, at vi f.eks. ikke må have et NATO-flag på Christiansborgs facade, hvis vi afholder et flot NATO-møde her på Christiansborg. Det er et pjattet forslag.

Jeg vil sige til hr. Ole Birk Olesen: Hvis den handel, vi skal indgå, er, at hr. Ole Birk Olesen stemmer ja til vores forslag om ikke at have EU-flaget i Folketingets flagstænger, så kan jeg også godt leve med, at det gælder for NATO-flaget.

Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som egentlig er i forlængelse af den debat, der var under Socialdemokratiets ordførers indlæg, som Dansk Folkepartis ordfører reagerede kraftigt imod og at satte spørgsmålstegn ved, altså ved udsagnet omkring det, at demokratiske beslutninger er en demokratisk proces. Og det undrer mig faktisk. Er det rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti tager afstand fra, at et flertal i Folketinget mener, at vi skal prioritere på en bestemt måde, når det handler om, hvordan vi bruger den her bygning? Altså, er der noget over det, vi – den her demokratiske forsamling – beslutter i fællesskab, som er urørligt set i forhold til Dansk Folkepartis position?

Værsgo.

Om der er noget over Folketinget? Ja, naturligvis er der det. Altså, hvis ikke det var tilfældet, ville vi jo alle sammen skulle fordømme de frihedskæmpere, som rent faktisk sikrede Danmarks frihed i besættelsesårene; det gik jo direkte imod Folketingets flertal og regeringen. Der er noget over Folketinget. Der er noget over demokratiet, hr. Uffe Elbæk. Der er noget, der hedder fædreland. Der er noget, der hedder flag. Der er noget, der hedder loyalitet over for folk og den historie, som vi er en del af. Folketinget kan tage fejl; det er jo sket masser af gange – i den henseende vil jeg sige, at hr. Uffe Elbæks synderegister er ganske betragteligt.

Det er folket som en historisk og blivende enhed, der har den åbenlyse førstefødselsret til sit fædreland – det er ufravigeligt. Så selvfølgelig skal vi sørge for, at Folketinget kan favne hele det folk og ikke bliver en politisk institution ved f.eks. at begynde at flage med EU-flag, regnbueflag eller røde faner – men med dannebrogsflag. Og når vi så har besøg udefra, flager vi med gæstens nationalflag.

Hr. Uffe Elbæk.

Det, der bliver sagt her, synes jeg er meget interessant. (Morten Messerschmidt (DF): Alt, hvad jeg siger, er interessant). Ja, det er jeg sikker på at ordføreren selv synes. Så spørger jeg igen for at høre, om jeg har forstået det rigtigt; altså er det rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti kan vurdere, hvad der ligger over de beslutninger, der bliver truffet herinde? Hr. Morten Messerschmidt siger, at hvis fædrelandet er truet, kan X træffe en beslutning, som er stik imod lovgivningen og det, vi står for herinde. Kan ordføreren give nogle eksempler på, hvordan fædrelandsfølelsen overtrumfer det, vi beslutter herinde?

Værsgo.

Ja, jeg nævnte jo et lige før, altså f.eks. under besættelsen. Jeg ved ikke, om hr. Uffe Elbæk døsede hen. Jeg går ud fra, at hr. Uffe Elbæk er bekendt med, at regeringen fungerede frem til august 1943. Der var det jo den folkelige modstand, som gav presset imod den legitimt valgte regering – godt nok radikalt domineret, men jo alligevel demokratisk valgt. Og jeg ved ikke, om hr. Uffe Elbæk i dag vil erklære sig værende på Erik Scavenius og Peter Munchs side. For mit eget vedkommende, og jeg tror også på vegne af mit parti, kan jeg sige, at vi i høj grad var på modstandsbevægelsens side.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg vil lige spørge, om ordføreren kan bekræfte, at det var noget vrøvl, Enhedslistens ordfører sagde, om, at det grønlandske flag ikke er inspireret af det danske. Godt nok er det grønlandske flag nyt – det er fra 1985 – og viser en smuk solopgang, men den rød-hvide farve er altså dybt inspireret af det århundredlange tilhørsforhold, som Grønland har haft til Danmark. Så selvfølgelig er det grønlandske flag inspireret af Dannebrog og Danmark.

Værsgo.

Det er jo næsten for rart at få lov til at bekræfte, at noget fra Enhedslisten er forvrøvlet. Men jeg kan bekræfte det, som hr. Lars Boje Mathiesen siger.

Jeg synes egentlig, at grønlænderne, som jo vistnok havde en demokratisk proces forud for, at der blev truffet beslutning om det grønlandske flag, på den måde har opnået en smuk symbiose imellem det, der er den grønlandske tradition – som jeg forstår det, symboliserer halvcirklen jo solen, der står op af havet – og så samtidig holde fast i rødderne og båndet til Danmark, symboliseret ved de rød-hvide farver. Det synes jeg er smukt, og det bekræfter det nære og naturlige tilhørsforhold, der er mellem Danmark og Grønland.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere, og vi går videre i ordførerrækken. Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Som der sikkert er nogle kollegaer, der har bemærket, hedder jeg ikke Jens Rohde, som jo ellers er vores præsidiemedlem, men jeg er her som afløser for ham i dag.

Jeg vil egentlig gerne starte med at rose forslagsstillerne for at sørge for, at vi får en debat i Folketingssalen i åbenhed omkring det her, for det er jo en beslutning, som der er uenighed om, og så synes jeg egentlig, det er rigtig godt, at der kommer en bred diskussion om det. Så ros for det.

Jeg står her selvfølgelig for at sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Vi synes, at det er naturligt, at vi også her i Folketinget fejrer vores medlemskab af EU og FN på henholdsvis Europadagen og FN-dagen. Det er jo to organisationer, Danmark har meldt sig ind i og har fået rigtig meget ud af, og det kan jeg jo holde en længere tale om – det vil jeg ikke gøre i dag – men bare nævne det ene forhold, at der jo har været fred i Europa, fordi bl.a. de to institutioner er blevet lavet, og derfor er de jo en meget, meget stor del af Danmarks historie og også vores sikkerhed.

Derfor synes vi, det er naturligt at fejre de to dage og de to institutioner, når der er flagdag. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte den beslutning, der blev truffet i Præsidiet, og siger nej til forslaget her.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg mindes, at der i Det Radikale Venstre, og jeg ved ikke, om det findes længere, indtil for ganske nylig var – hvad kalder man sådan noget – en fraktion eller en underafdeling, som var modstandere af EU. Jeg tror, at en af forpersonerne hed Ditte Staun, hvis jeg ikke tager fuldstændig fejl. Det vil sige, at man jo inden for Det Radikale Venstre har haft en tradition for at kunne debattere EU-spørgsmålet. Og jeg er helt bekendt med og anerkender fuldt ud, at hr. Andreas Steenberg er på den side, hvor man mener, at EU har beredt vejen for freden og friheden på kontinentet.

Men samtidig må hr. Steenberg jo også være bekendt med, at der er radikale medlemmer, som mener det modsatte. Og der vil jeg bare spørge, om ikke hr. Steenberg ved at tillade Folketinget som institution at flage med EU-flaget kunne risikere at støde dem ikke fra sig, men væk fra folkestyret.

Værsgo.

Nej. Nu er jeg valgt i Skivekredsen, hvor Ditte Staun også har siddet i byrådet, og hun er i hvert fald en af de personer. Det er ikke sådan, at der er en forperson for Radikalt EU-kritisk netværk, som det formelt hedder. Men jeg er helt sikker på, at de ikke føler sig krænket over, at EU-flaget hænger her. Det er meget større sager, der gør, at de personer er kritiske over for EU, ligesom det jo også er for hr. Morten Messerschmidt. Så jeg tror ikke, at de – og det føler jeg mig ret sikker på – føler sig specielt krænket over, at flaget bliver hejst herinde.

Morten Messerschmidt.

Det er jo rart at vide, at der er noget, man ikke krænkes over i radikale kredse. Nogle gange har man jo nærmest indtryk af, at man leder efter anledninger – så det er jo rart. Nej, så vil jeg bare spørge, om hr. Andreas Steenberg deler den betragtning, som vi hørte tidligere fra hr. Mortensen fra Socialdemokratiet, nemlig at det her spørgsmål om flagning er et dynamisk anliggende, altså at det ikke nødvendigvis stopper med EU-flaget og FN-flaget, men at andre flag også fremadrettet kunne blive en del af det, og om hr. Seeberg så kunne løfte sløret for, hvad han selv kan se i horisonten.

Værsgo.

Det kan jeg ikke, for jeg har ikke nogen ambition om, at andre flag skal hejses, men jeg er enig med Socialdemokratiet i, at det da godt kan være, at der kunne være andre flag. Nu nævnte hr. Ole Birk Olesen, om vi skulle have NATO's flag op, hvis der var et stort NATO-møde, og det synes jeg ligesom hr. Ole Birk Olesen ville være naturligt.

Men nej, vi har ikke nogen planer om andre flag lige nu og her.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF mener vi selvfølgelig også, at det er en god tradition, at vi flager med Dannebrog og i visse tilfælde også andre nationers flag, når vi skal vise respekt for dem og deres besøg her. Vi skal vise vores flag frem med stolthed, ligesom vi skal vise respekt for vores gæsters flag. Men vi mener også, at der kan være særlige tilfælde, hvor det kan give mening at flage for andre fællesskaber, som vi er en del af her i Danmark, f.eks. EU og FN. Vi skal være stolte af de fællesskaber, som giver Danmark større udfoldelsesmuligheder ude i den store verden, og som er til gavn for Danmark.

Vi kan i SF ikke bakke op om forslaget, og vi synes, at det ville være fornuftigt at fortsætte diskussionerne i Udvalget for Forretningsordenen og i Præsidiet. Vi har også selv tidligere foreslået, at man skulle flage med regnbueflaget under Copenhagen Pride, men ikke taget det op i Folketingssalen. Vi har accepteret, at det var noget, Præsidiet besluttede. Vi synes, det er glimrende, at beslutningen ligger dér. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at høre ordføreren om noget, for i ordførerens tale gør ordføreren det meget tydeligt og klart, at hun gerne så flere flag repræsenteret her i det danske Folketing. Mener ordføreren, at eksempelvis EU-flaget, regnbueflaget, FN-flaget osv. skal fuldstændig ligestilles med Dannebrog?

Nej. Nej, selvfølgelig mener jeg ikke det. Dannebrog har særstatus i Danmark, og det var sådan set også det, jeg startede min tale med, nemlig at vi i SF også er enormt stolte af Dannebrog, og at jeg selv er rigtig glad for flaget. Men vi synes også, det er vigtigt, at man ved særlige lejligheder kan flage med andre flag, og vi synes desuden, at det er fint, at Præsidiet sidder med den her beslutning.

Fru Mette Thiesen.

Så må ordføreren vel også anerkende, at der er grænser for, hvornår og hvordan og hvorledes man skal flage? Jeg synes, det lyder utrolig mærkeligt, når ordføreren og i øvrigt også ordførere før SF's ordfører har antydet det her med, at det jo er en vej, vi går ned ad, hvor vi simpelt hen fuldstændig forfladiger betydningen af Dannebrog. Det er i hvert fald ikke en retning, som jeg eller vi på nogen som helst tænkelig måde kan støtte. I øvrigt tror jeg også, vi gjorde det ret klart, hvad vores holdning er til det her med, at man flager for eksempelvis EU.

Men mener ordføreren ikke alvorlig talt, at når ordføreren går ned ad den vej med mange, mange flag, forfladiger det værdien af Dannebrog?

Tak, og værsgo.

Nej, det mener jeg ikke. Vi flager med Dannebrog rigtig tit, og en sjælden gang imellem kan det give mening at flage med andre flag. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i SF i en tidligere valgperiode har foreslået det her med, at man skal flage med regnbueflaget. Det har vi spurgt Præsidiet om, for det synes vi kan give god mening, men der er vi jo nok bare uenige.

Det, vi vil indstille til, er, at man tager diskussionen om de her ting i Udvalget for Forretningsordenen og i Præsidiet.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Dansk Folkeparti vil gerne have ændret Folketingets flagregler. Det er normalt en sag, som Præsidiet tager sig af og tager beslutning om, og tidligere har mindretal i Præsidiet fulgt flertallet og har ikke bragt det op i Folketingssalen, så det er en ny situation. Men det er DF i sin fulde ret til. Jeg har også et par gange været i mindretal i Præsidiet, men jeg har da aldrig bragt nogen sag op i Folketinget af den grund – måske i Udvalget for Forretningsordenen, hvor man kan debattere med alle partier. Men vi tager stilling til det – det er da vigtigt at gøre.

Forslagsstillerne finder det forkert, at Præsidiet har taget den her beslutning, fordi der er en lang tradition for, at Folketinget alene har flaget med nationale flag. Det er ikke rigtigt. Den 1. februar i 2015 besluttede formanden, Mogens Lykketoft, og Præsidiet, at der også den 24. oktober kan flages med FN-flag og den 9. maj med EU-flag og den 23. marts med de nordiske flag, naturligvis sammen med Dannebrog. Og hr. Bertel Haarder fra Venstre støttede dengang forslaget.

Den 27. februar 2016 besluttede formanden, fru Pia Kjærsgaard, og et flertal i Præsidiet, at der ikke længere skulle være mulighed for at flage på den måde. Flagning er for voldsomt, sagde fru Pia Kjærsgaard, og hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre støttede dengang hendes forslag. Han syntes også, det var for voldsomt.

Den 11. september i år besluttede Præsidiet så, at de mere åbne flagregler skulle genindføres, hvilket DF's medlem af Præsidiet, har jeg forstået, var imod, og derfor skal vi nu tage stilling til sagen. Hvis vi tager stilling til sagen, bliver det så fremover Folketinget, der skal tage stilling, hvis det skal ændres endnu en gang, for der er jo ikke nogen, der kan ændre Folketingets beslutning, heller ikke Præsidiet. Det bliver interessant at se den optrapning af beslutningsniveauet. Jeg havde gerne set, at det var Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen, der fortsat skulle beslutte det.

Generelt har vi en tradition for, at der til daglig flages med Dannebrog, og at der, når vi har officielle gæster, flages med flaget fra gæsternes land, uanset hvad vi mener om det land eller det lands ledelse. Uanset om det er Nordkorea, Rusland, Marokko eller USA, hejser vi flaget.

DF skriver i bemærkningerne, at det er problematisk at flage med EU's, FN's og NATO's flag, fordi politiske organisationer som EU, FN, NATO og andre deler vandene mellem politikere såvel som borgere. Og det kan jeg love for at Nordkoreas, Ruslands, Marokkos og USA's ledelser også gør, så det er jo ikke nogen forklaring på det. Jeg forstår på DF, at det dog er okay at flage med de nordiske flag. Det er formildende, at vi må have lov til det, synes jeg.

Jeg kan supplere med, at da vi fik vores smukke fane her i Folketinget efter en vis debat i Præsidiet om, hvor stor den skulle være, foreslog jeg i Præsidiet, at vi også burde have et flagregulativ og vælge en eller to fanebærere, så fanen kunne komme med til bisættelse af MF'er, både nuværende og tidligere, hvis de efterladte ønskede det, og at fanen f.eks. også kunne være med til veteranernes dag ude foran Folketinget. Folketingets fane bør efter min mening ses blandt folket. Men det blev på det skarpeste afvist af Folketingets formand, som på daværende tidspunkt var fru Pia Kjærsgaard.

Enhedslisten støtter, at der kan flages med de nævnte internationale organisationers flag sammen med Dannebrog. Jeg nyder synet af FN's flag og Nordens flag, men det overrasker vel næppe nogen, at jeg ikke er så vild med EU's flag. Men virkeligheden er, at vi er medlem af EU og er en del af EU. Vi kan melde os ud, hvis vi ønsker det, men vi er i øjeblikket medlem. Hvis formanden eller Præsidiet også skulle finde på at inddrage andre flag, ønsker jeg held og lykke med at få en god og demokratisk debat om det.

Hvis DF's forslag kommer til afstemning i salen, hvor der jo er den risiko, at det så er Folketinget, der beslutter den slags ting, vil vi stemme imod for at hjælpe Præsidiet med at fastholde den nuværende beslutning.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om hr. Christian Juhl kan genkende følgende citat:

»Det er tæt på magtmisbrug af formanden at hænge et værdibaseret flag lige ovenover, hvor hun skal sidde i morgen. Det skal ned igen hurtigst muligt. Ikke fordi vi har noget imod Dannebrog, men fordi det er et indlæg i den politiske debat om, hvem der er mest nationale. Det er ganske utidigt.«

Jeg håber, at hr. Christian Juhl kan genkende det, for det er hr. Christian Juhl, jeg citerer. Altså, hr. Christian Juhl mente, at det var magtmisbrug, da dannebrog blev hængt op her i Folketingssalen, fordi det er et værdibaseret flag. Nu kan man diskutere Dannebrog, men jeg går ud fra, at hr. Christian Juhl er enig i, at EU-flaget og FN-flaget er noget mere værdibaserede end Dannebrog. Og derfor vil jeg bare høre, hvordan hr. Christian Juhl kan stå her i dag uden en dårlig smag i munden – med de ord, han affyrede imod formanden for et par år siden.

Værsgo.

Tak for det. Nu skal jeg afsløre for hr. Morten Messerschmidt, at jeg både har været fanebærer hos spejderne, i fagforeningen og i mit eget parti i masser af situationer. Og jeg nævnte historien med fanen, som vi har der.

Hele forhistorien kender hr. Morten Messerschmidt jo godt. Vi havde en debat, og vi havde også en aftale i Præsidiet om, at vi ikke begyndte at ændre på den her væg – den her væg, hr. Morten Messerschmidt – før vi var enige om, hvad alternativet var til det smukke tæppe, som hang der før – det store vævede tæppe. Og da Præsidiets formand så egenhændigt besluttede at ophænge det – et meget, meget stort splitflag, som jo er magtens symbol – så protesterede jeg. Det er fuldstændig rigtigt.

Jeg synes, at nu har vi fået proportionerne på plads med en smuk fane, som også kunne, hvis vi var enige om det, være med andre steder, f.eks. til begravelser eller ude til veteranernes dag, som jeg nævnte. Det var det, jeg mente med det, der blev sagt på det tidspunkt, og jeg har ikke en dårlig smag i munden over at have den holdning. Jeg synes, at når vi i Præsidiet aftaler, at vi skal være enige om noget, så venter vi med at handle, til vi er enige.

Det er svært at lade være at blande sig – jeg lader være. Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Men så vil jeg bare spørge hr. Christian Juhl, om han kan bekræfte, at der ikke var enighed i Præsidiet om den afgørelse, der er truffet i forhold til EU-flaget. Altså, hvis hr. Christian Juhl, som tidligere betonede det med det værdimæssige – og det renoncerer han så fra nu – i dag vælger at betone det med enigheden i Præsidiet, så forstår jeg da ikke, at hr. Christian Juhl taler imod det her forslag. Der var jo netop ikke enighed i Præsidiet.

Værsgo.

Jamen så hørte hr. Morten Messerschmidt ikke efter. Det er jeg da fuldt ud klar over. Det er derfor, at vi har bragt sagen op her. Og der er jeg da enig med de folk, der sagde, at det var da mere pragmatisk at bringe det op i Udvalget for Forretningsordenen. Jeg har intet imod at diskutere det her.

Jeg synes bare, at der kan blive mange sager, hvis det er, hver gang man er uenige i Præsidiet. Jeg bragte ikke nogen sag op i Folketinget, fordi jeg syntes, at Folketingets formand på daværende tidspunkt egenhændigt tog nogle beslutninger, som var forskellige fra det, vi egentlig havde aftalt i Præsidiet. Sådan er det. Det ordnede vi i Præsidiet på det tidspunkt, og det fandt vi en løsning på, og jeg er ganske, ganske glad ved den løsning.

Jeg sagde bare: Jeg forstår ikke, at det er Folketinget, der nu skal tage beslutningen, for hr. Morten Messerschmidt skal jo være klar over, at så er det også Folketinget, der skal omgøre den beslutning, hvis vi nu siger: Nej, vi bekræfter Præsidiets afgørelse. Og det bliver jo alt andet lige endnu sværere. Og jeg tror ikke, befolkningen synes, at alle – alle – beslutninger skal tages op i Folketinget, når vi nu har et Præsidium, der kan tage den slags beslutninger. Der var såmænd det eneste, jeg sagde i den sammenhæng.

Tak for det, så er der ikke flere korte bemærkninger. Fru Mai Mercado – nej? Jamen som ordfører. (Mai Mercado (KF): Nåh, undskyld!).

Beklager meget, formand. Jeg havde endda lige siddet og tænkt, at nu var det min tur efter hr. Christian Juhl. Men sådan kan man blive så overrasket.

Først og fremmest vil jeg egentlig sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag. Et beslutningsforslag, som jo udspringer af en drøftelse, en diskussion, må man forstå, som man har haft i Præsidiet. Og Præsidiet er jo kun forbeholdt en del af Folketingets partier og dermed ikke alle, og da Konservative jo ikke har plads i Præsidiet, så har vi ikke været en del af den drøftelse.

Derfor er jeg egentlig også glad for de tilsagn, der i dag er kommet fra flere af præsidiemedlemmerne – i hvert fald partierne i Præsidiet – om at ville inddrage Udvalget for Forretningsordenen noget mere. For i Udvalget for Forretningsordenen sidder der jo flere partier repræsenteret. Og jeg tænker egentlig, at det ville have klædt sådan en beslutning om flagregler, hvis den var blevet truffet i Udvalget for Forretningsordenen, frem for i det lidt mere lukkede og lidt mindre Præsidium.

Vi havde en rigtig god drøftelse om det her forslag i vores gruppe, og er sådan set blevet enige om at støtte de nuværende regler, der er for flagning. Det vil sige EU-flaget den 9. maj og FN-flaget den 24. oktober, som det fremgår af beslutningsforslaget.

Selvfølgelig er det naturligt at flage med Dannebrog, og det er jo naturligt det flag, vi er allerallermest stolte af. Men vi har i vores gruppedrøftelse lagt vægt på, at vi også vedstår, at vi har et internationalt engagement i EU og i FN. Dermed kommer vi ikke til at støtte beslutningsforslaget, men vil bare takke Dansk Folkeparti for dog at rejse det, så vi får den politiske diskussion om det nu, når vi ikke sidder i Præsidiet.

Tak for det. Det lader ikke til, at der er nogen korte bemærkninger. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvis man skal starte bagfra – kan man sige – vil jeg sige, at konklusionen er, at vi ikke kan støtte forslaget. Men det kræver jo også lige nogle mellemregninger. Jeg synes jo, det er fuldstændig legitimt, at Dansk Folkeparti rejser den her debat, for det her handler om følelser, det handler om identitet, det handler om, om der er noget, der er over Folketinget, altså om der er traditioner, som man ikke kan diskutere og ændre på, hvis det er det, man har lyst til. Jeg og Alternativet om nogen forstår jo den demokratiske proces som noget, der er til evig forhandling. Det er den hver eneste dag hernede i salen, og der er et flertal, som beslutter noget, som man så kan være mere eller mindre enig i, men det er til forhandling.

Derfor bliver jeg også lidt overrasket over at høre, at ordføreren for Dansk Folkeparti fra Folketingets talerstol siger, at der er noget, der er over Folketinget, og han nævner så fædrelandet. Og hvad man så mener om det, og om det er truet eller ej, kan man, hvis man føler, at det er truet, træffe beslutninger om handlinger, der gør, at man gør det, på trods af hvad Folketinget beslutter. Jeg ved selvfølgelig godt, at Dansk Folkepartis ordfører refererede til modstandskampen – og det var i en ganske specifik kontekst, nemlig da Danmark var besat. Derfor opstod der civil ulydighed. Noget af det var fredelig civil ulydighed, noget var ikke. Man kan altid med klogskabens skarpe lys spørge, om Folketinget burde have gjort noget andet på det pågældende tidspunkt.

Men det, det faktisk er interessant for mig kommer frem i den her debat, er, hvem det er, der afgør, hvornår man kan lave civil ulydighed og på hvilke præmisser. Det ved jeg godt ikke handler en disse om det forslag, der ligger her, men det er en interessant debat, og den vil jeg gerne tage med Morten Messerschmidt i en anden sammenhæng, for hvad er det, vi føler truer vores fædreland? Det har man givetvis nogle forskellige perspektiver på.

I forhold til forslaget her er vi meget glade for Præsidiets beslutning, og hvorfor er vi det? Det er vi, fordi vi synes, at vi er en del af verden, og jeg bliver stolt af at se FN-flaget vaje og signalere, at Danmark er en del af verden. Jeg bliver glad, når jeg ser EU-flaget vaje, fordi vi er en del af Europa. Jeg bliver af gode grunde glad, når dannebrog vajer, fordi vi er Danmark, men jeg bliver også glad, når jeg ser de nordiske flag vaje, fordi vi er en del af Norden. Så det her handler jo om følelser, det handler om identitet, og det er ud fra det, jeg taler.

Alternativet har jo ligesom SF foreslået, at vi også meget gerne så, at vi flagede med regnbueflaget til Copenhagen Pride, ligesom Københavns Kommune gør det. Og jeg ved, at det er noget, som giver enorm glæde for rigtig, rigtig mange mennesker, når de ser regnbueflaget. Så jeg synes jo, at jo mere der bliver flaget for det, jeg bliver glad for, jo bedre er det. Sådan er det givetvis også for hr. Morten Messerschmidt. Vi er bare ikke enige om, hvad vi bliver glade for. Det, der definerer, hvad vi så gør, er, hvad et demokratisk flertal har besluttet. Jeg er enig med hr. Christian Juhl i, at jeg egentlig meget gerne så, at den beslutning blev truffet i Præsidiet og/eller i UFO, altså Udvalget for Forretningsordenen. Men nu får vi så den her afstemning nede i salen, og jeg kan i hvert fald sige, at vi ikke støtter det, når den kommer.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Nu blev den beslutning, som blev taget af den tidligere formand for Folketinget, kritiseret, men jeg vil godt her benytte anledningen til at rose og anerkende – det var en smuk og korrekt beslutning.

Når vi skal tale om det danske flag, så er der andre, der har sagt det smukkere end jeg ... altså, det er fair nok, at kommunisterne har lyst til at kommentere fra salen, hvad der bliver sagt fra talerstolen.

Vi diskuterer kun fra talerstolen og ikke indbyrdes nede fra salen op til talerstolen. Så hr. Christian Juhl bør rette sig efter, at det foregår på den måde, hvis man har bemærkninger.

Værsgo til ordføreren.

Ellers kan hr. Christian Juhl tage det op med sig selv i Præsidiet, hvor han sidder.

Men lad os komme tilbage til min ordførertale. Jeg håber, at jeg får lidt ekstra tid, hvis jeg overskrider taletiden nu på grund af det her. Men fair nok – jeg tager den gerne igen.

Jeg synes, at når nogen har sagt det smukkere, så skal vi hylde det.

»Du danske Flag i dig vi samlet finder/Vor Kærlighed til Konge, Folk og Land,/Du bringer Bud om Fortids stolte Minder,/Hvor danske Mænd de kæmped´ og holdt Stand./Du vejer skønt i Danas stolte Lunde/Og skaber Fest på hver en Højtidsdag;/I Syd og Nord, på Hav og blanke Sunde,/Vi elsker Dannebrog, vort gamle Flag.

Når tæt vi fylkes om vort Bannermærke/Den røde Dug med Korsets hvide Tegn,/Da staar i Enighed vi dobbelt stærke/Om Danmarks Land og Ære som et Hegn./Vor Kærlighed til dig, vor gamle Fane,/Blev i vor Sjæl i Barndomstiden lagt;/Nu skal den os til moden Idræt mane/Og samle Ynglinge til Fanevagt.

For Danmarks Fremtid, Danmarks Ungdom hæfter,/Snart skal vi vise, hvad vi vil og kan;/Vi rydder op med unge stærke Kræfter/Og skaber Nytid i vort Fædreland./Vi vække vil de Sind, som før var vage,/Til kærlighed til Landets gamle Flag,/Så Folket frem i Enighed kan drage,/At øve ædel Daad for Danmarks Sag.«

Jeg må bare sige, at der faktisk er en grænse for, hvor langt et citat kan være fra Folketingets talerstol, og den blev klart overskredet. Men det var smukt.

Vi går videre. Jeg ved ikke, om der er nogle, der har korte bemærkninger. Det har hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Uanset hvor smukke ord det var om det danske flag, vil jeg gerne bede hr. Lars Boje Mathiesen forholde sig til det faktum, at vi her ikke stemmer om, hvorvidt vi kan lide det danske flag, men om det skal være muligt at flage med flag for internationale organisationer, som Danmark som nation er medlem af. Så det her er ikke en afstemning om, hvorvidt man er glad for Dannebrog, som hr. Lars Boje Mathiesens tale indikerede. Det er en afstemning om, hvorvidt vi kan flage med flag for internationale organisationer, som den danske nation er medlem af.

Værsgo.

Jeg betragter det som en diskussion om, at vi skal ligestille flagning for internationale organisationer med Dannebrog. Det mener jeg ikke vi skal. Jeg ser ikke nogen som helst grund til, at vi skal flage med EU-flaget.

Så kan man godt henvise til NATO-flaget. Jeg er massivt stor tilhænger af NATO-flaget, men jeg anerkender også, at der kan være kommunister og andre, som ikke finder fællesskab i NATO-flaget, selv om jeg ville ønske, de gjorde det. Og i respekt for det mindretal, nej, så mener jeg ikke, man skal.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen jeg ved ikke, hvor det udtryk »ligestilling« kommer fra. Nye Borgerlige, formoder jeg, er ikke imod, at vi kan flage med det tyske flag, hvis vi har tysk besøg, eller at vi kan flage med det russiske flag sågar, hvis vi har russisk besøg. Det er vel ikke udtryk for, at vi her i Danmark ligestiller Rusland med Danmark og det russiske flag med Dannebrog. Og derfor er det heller ikke udtryk for en eller anden form for ligestilling, hvis vi vælger at flage med NATO-flaget på en dag, hvor vi har NATO på besøg. Så hvor kommer det så fra?

Værsgo.

Når vi gør det, er det i respekt for den nationalstat, hvis repræsentant besøger os – men EU er ikke en nationalstat. Det er en politisk organisation, som jeg synes er alt mulig andet end demokratisk. Hvis du kigger på FN, så fordømmer FN konstant Israel, men ikke andre nordafrikanske lande, som konstant bryder menneskerettighederne og alt mulig andet. FN er også i dag en dybt politisk organisation, og dem ser jeg ingen grund til at vi skal hylde på nogen som helst måde.

Tak for det. Det kan være, at jeg bare lige for god ordens skyld skal sige, at der i § 27 står:

»Citater må kun anvendes i begrænset omfang. Det skal klart fremgå af indlægget, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter. Ligeledes skal det tydeligt tilkendegives, hvorfra citatet er hentet, og hvor det er at finde i det pågældende skrift.«

Det er bare for, at der er orden i tingene.

Så er det hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak. Jeg er glad ved, at formanden præciserede forretningsordenen, for der er da ting, jeg glemmer, men det var præcis det samme, jeg sad og læste på.

Jeg har kun to spørgsmål. Hvordan forholder Nye Borgerlige sig egentlig til forslaget? Det har vi slet ikke hørt noget om – det vil jo være ret interessant.

Punkt 2: Hvorfra hidrører det her citat? Det var da smukke ord. Jeg kender slet ikke de linjer – det ville da være rart at vide, hvem der har skrevet disse linjer, når nu de er blevet til et citat i Folketinget.

Værsgo.

Det var hr. Kaj Ulrich, som skrev det i 1916 om Dannebrog.

Angående det konkrete forslag svarede jeg også på det til hr. Ole Birk Olesen, nemlig at vi støtter Dansk Folkepartis forslag.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den sidste ordfører, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Inden jeg går til substansen i dette beslutningsforslag, vil jeg gerne sige nogle ord om det med at fremsætte beslutningsforslag som institution. Der er det jo rigtigt, at ethvert parti og ethvert medlem af Folketinget har ret til at fremsætte et beslutningsforslag her i salen. Det er så underlagt den almindelige konsensus i det danske samfund om, at man kun må gøre mod andre, hvad man ønsker at andre skal gøre mod en selv. Det er en gylden regel. Hvis man kigger på antallet af beslutningsforslag her i Folketingssalen, tror jeg, at vi er der, hvor cirka halvdelen kommer fra Dansk Folkeparti. Jeg tror også, vi kan konstatere, at hvis alle partier fremsatte lige så mange beslutningsforslag som Dansk Folkeparti, kunne vi ikke holde sommerferie til grundlovsdag 5. juni. Så blev vi nødt til at udvide Folketingets mødetid, for så mange beslutningsforslag er der simpelt hen ikke plads til inden for de mødedage, som er afsat her i Folketinget. Det vil sige, at jeg synes, det påhviler ethvert parti at ikke bare fremsætte beslutningsforslag, som alene har en form for markering i sig og ikke rummer en substans, som er værd at diskutere, men at fremsætte beslutningsforslag, som faktisk er noget værd.

Det her beslutningsforslag – og nu går jeg til substansen – er jeg faktisk ikke engang sikker på at Dansk Folkeparti overhovedet går ind for. Jeg tror, det kan bruges, ligesom hr. Lars Boje Mathiesen også gjorde det, til at hævde, at man er en større ven af Dannebrog end alle andre. Det ved vi jo godt her i salen ikke er sandt, og der er også mange ude i befolkningen, der ved, at det ikke er sandt, at fordi man fremsætter sådan et beslutningsforslag, er man en større ven af Dannebrog end andre, der ikke fremsætter sådan et beslutningsforslag. Men jeg tror, at når Dansk Folkeparti fremsætter sådan et beslutningsforslag, som jeg har betegnet som pjattet, så er det, fordi de regner med, at de kan fremstå som større venner af Dannebrog.

Videre til substansen: Den danske nation har besluttet, at Danmark er medlem af EU, af FN og af NATO. Det er sådan de tre vigtigste internationale organisationer, jeg kan komme i tanker om. Det er også tre organisationer, som har hver deres flag. Jeg ville betragte det som en ekstrem uhøflighed, hvis vi havde besøg af højtstående medlemmer fra de tre organisationer her på Christiansborg til møder i de organisationer og vi ikke tog imod dem med et EU-flag, et FN-flag eller et NATO-flag.

I beslutningsforslaget står der, at vi skal vende tilbage til nogle regler, som har gjaldt i sidste valgperiode. Der står også, at det fremover ikke skal være muligt at flage med andre flag på Christiansborg end nationalflag. Jeg må derfor formode, at de regler betød, at man ikke måtte have et EU-flag på Christiansborg, når man havde højtstående besøg i EU-sammenhæng her, og at man heller ikke måtte flage med NATO-flaget, hvis man havde højtstående besøg i NATO-sammenhæng, og at man heller ikke måtte flage med FN-flag, hvis man havde højtstående besøg i FN-sammenhæng. Jeg vil sige, det ville være en udannet opførsel af det danske Folketing, hvis vi lod Christiansborg lægge hus til møder i de organisationer, men ikke ville tage imod de besøgende med et flag fra de tre organisationer, som den danske nation har meldt sig ind i og har været medlem af i årtier. Jeg vil sige, at det er udannet, jeg vil sige, det er uciviliseret, og jeg vil sige, at det ikke er den måde, vi plejer at opføre os på her i Danmark. Så af de grunde vil vi stemme imod dette beslutningsforslag.

Tak. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Hold da op, tak for en utrolig – om ikke andet – engageret tale. Nu hørte jeg også ordføreren tidligere, der betegnede det her som et fjollet forslag. Så vil jeg tillade mig at citere, jeg tror, det var Oscar Wilde, der sagde det her med, at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet. Det kom jeg lidt til at tænke på, da jeg hørte ordføreren.

Anerkender ordføreren ikke, at Dannebrog sådan set er over de her flag for de organisationer, som Danmark er tiltrådt, men at man sagtens kan vise respekt for en nationalstat, der kommer på besøg, ved at flage for dem, men at man ikke behøver at underlægge det danske parlament at skulle flage på EU-dagen eller FN-dagen eller måske for NATO eller noget andet?

Værsgo.

Jeg synes ikke, jeg behøver at tage stilling til, om man skal flage på EU-dagen og FN-dagen. Jeg er ligeglad. Jeg ønsker bare muligheden for, hvis vi får højtstående besøg fra de organisationer, som Danmark er medlem af, at vi så kan flage med flagene. Det her beslutningsforslag vil forhindre det, fordi der står i beslutningsforslaget, at man alene må flage med nationalflag.

Så vil jeg også minde fru Mette Thiesen om, at det her ikke, uanset hvor meget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil gøre det til, er en debat om, hvorvidt man kan lide Dannebrog. Vi flager af respekt for vores besøgende med det tyske flag, hvis der kommer tyskere på besøg, med det russiske flag, hvis der kommer russere på besøg. Og ja, af respekt for EU, FN og NATO bør vi også flage med EU-, FN- og NATO-flag, hvis vi har højtstående besøg fra de organisationer, som vi som nation har været medlem af i årtier.

Fru Mette Thiesen.

Der er vi så bare uenige. Jeg synes faktisk, der er meget stor forskel på at flage for enkelte nationalstater, som vi har på besøg i Danmark, og så på at flage for de her organisationer. Men det bekræfter sådan set bare det her oprindelige citat, som jeg nævnte – altså det her med, at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet. Tak for at få det bekræftet.

Det gør det aldeles ikke, og mit svar var jo et godt svar i forhold til at sige, at det, som fru Mette Thiesen siger, ikke passer. Det forhold, at fru Mette Thiesen ikke tager fat på mit svar og forsøger at skille det ad, men bare gentager, hvad fru Mette Thiesen sagde i sit første spørgsmål, viser jo, at fru Mette Thiesen ikke har noget svar på det, som jeg sagde.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Først vil jeg gerne opfordre til, at vi kan blive enige om, at vi faktisk også er medlem af en fjerde organisation, der hedder Nordisk Råd, og som efter min personlige opfattelse er mindst lige så vigtig som de tre, der er blevet nævnt, og at det også er vigtigt, at vi markerer det.

Så er der det andet, dilemmaet: Hvem kan afgøre, hvilke beslutningsforslag der fremsættes, som er vigtige eller ikke vigtige? Ja, det kan dem, der fremsætter det. Ellers skulle vi jo have en overdommer herinde, som bestemmer, hvad der er gode og dårlige forslag, og det ville efter min mening være problematisk. Derfor er vi jo tvunget til at tage stilling til alle forslag og respektere, at alle har en holdning.

Det her bringer store følelser frem. Det bringer ikke mange penge i omløb, men store følelser er der i det, og derfor skylder vi jo demokratiet at tage stilling til det, uanset om vi kan håbe og synes, at det ville være rigtig godt, hvis man besluttede det andre steder, hvor der er mulighed for at beslutte det. Det er bare det, jeg mener. Jeg har været inde på det ofte.

I øvrigt er det jo ikke et spørgsmål om tid. Vi har masser af tid i løbet af en uge, hvor vi kunne være i Folketingssalen, hvis vi ville. Vi har også masser af aftener, som kunne drages ind: hele mandage og hele fredage. Så det skulle nok gå med det.

Tak, og værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Christian Juhl, og derfor står jeg her på talerstolen i dag i respekt for den institution, at et parti kan fremsætte et forslag, og så har andre partier at stå her og sige, om de stemmer ja eller nej til det forslag og begrunde hvorfor. Jeg er fuldstændig enig.

Men det ændrer ikke på, at alle partier også må udøve en eller anden form for selvdisciplin. Man må kun gøre mod andre, hvad man synes andre skal gøre mod en selv, og spørgsmålet er: Ønsker Dansk Folkeparti, at alle andre partier fremsætter lige så mange beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti gør? Er Dansk Folkeparti villig til at få flere mødedage her i Folketinget for, at også Enhedslisten og Alternativet og Liberal Alliance og Konservative skal fremsætte så mange beslutningsforslag af samme seriøsitet som det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti?

Tilbage til Nordisk Råd: Jeg vil bare høre, om vi ikke er enige om, at det også er en vigtig organisation, som Danmark er i, og at det faktisk er fuldt på højde med f.eks. EU, at vi arbejder i det foretagende.

Der bliver brugt meget barske ord om, hvordan det ville være, hvis vi ikke hængte flaget op, når der kom NATO-gæster og sådan nogle ting. Er vi ikke enige om, at vi netop i 2016-2019, hvor bl.a. ordføreren selv var i regering, ikke gjorde det, fordi Præsidiet havde besluttet, at det skulle vi ikke gøre?

Værsgo.

Det er jo rigtigt. Jeg kan simpelt hen ikke huske, om jeg nogen sinde er blevet spurgt om, hvad jeg syntes om det i den valgperiode, men det tror jeg ikke jeg er. Så hvordan den beslutning er kommet i stand, og hvilken rolle Liberal Alliance har spillet i det, tør jeg ikke svare på. Men hvis Liberal Alliance støttede det dengang, må jeg bare sige, at jeg var uenig med mit parti dengang. Men jeg er ikke sikker på, at Liberal Alliance støttede det dengang. Jeg synes ikke, det ville ligne os.

Ja, vi er også medlem af Nordisk Råd, og i det omfang, Nordisk Råd har et flag, som bør vises, så lad os vise det.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål, og der er ikke flere ordførere andre end ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak for debatten. Jeg kan jo godt forstå, hr. Ole Birk Olesen, at det må være trist, hvis man først har været minister og så vender tilbage til Folketinget. Hverdagen er måske lidt trist, og indflydelsen lidt mindre – ja, det hele er lidt gråt.

Men må jeg så prøve at fortælle hr. Ole Birk Olesen, hvordan virkeligheden ser ud, hvis han var i mine sko. Jeg har henslæbt 10 år i Europa-Parlamentet og er så vendt tilbage til et rigtigt parlament fuld af energi, fuld af virkelyst og lyst til at bekæmpe den regering og det socialistiske flertal, som vælgerne for godt et halvt år siden desværre valgte at sætte sammen. Så ja, jeg bruger al min vågne tid, jeg har, enten her i Folketingssalen eller derhjemme i mit studerekammer på at skrive beslutningsforslag om det, jeg tror på. Og jeg kan love hr. Ole Birk Olesen, at nok så mange formaninger om arbejdsbyrdens mængde og størrelse ikke kan få mig til at helme. Og jeg kan sige, at det samme gælder for mine 15 kollegaer i folketingsgruppen. Jeg vil egentlig håbe, at hr. Ole Birk Olesen og hans kollegaer ville lægge samme arbejdsglæde for dagen. Og ja, skulle det så – o ve, o skræk – betyde, at vi skal arbejde ud over grundlovsdag, klarer hr. Ole Birk Olesen og vi andre nok også det – mon ikke.

Må jeg ikke i den forbindelse sige, at det her forslag handler om – og det vil hr. Ole Birk Olesen kunne gøre sig bekendt med, hvis han læser bare side 1 – at vende tilbage til de flagregler, der gjaldt inden september sidste år. Og hvis man holder et NATO-møde, et EU-møde, eller hvad det måtte være for et møde, kan man selvfølgelig flage med det pågældende flag.

Det, som man traf beslutning om i Præsidiet i september sidste år, var, at man skal gøre EU-dagen og FN-dagen, til flagdage, uanset om der måtte befinde sig så meget som en enkelt bureaukrat fra de to organisationer i Danmark. Det er det, som vi modsætter os. Og nej, hr. Ole Birk Olesen, det her forslag er faktisk ikke fremsat for at vise, at vi i Dansk Folkeparti skulle være større venner af Dannebrog end hr. Ole Birk Olesen – det behøver vi sådan set ikke fremsætte forslag for at vise. Nej, det her forslag er fremsat af en enkelt årsag, nemlig for at vælgerne også kan gøre sig bekendt med, hvad hr. Ole Birk Olesen mener om den her sag, idet hans parti jo ikke sidder i Præsidiet. Og derfor vil jeg egentlig sige, at det her er sådan en slags håndsrækning til Liberal Alliance og andre partier, der ikke måtte have størrelsen til at være i Præsidiet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal have den klagesang.

Så er der hr. Christian Juhl, som vævede noget rundt i sine tidligere citater om Dannebrog, nordiske flag og politiske flag, og hvad ved jeg. Jeg føler bare trang til at præcisere et par ting. Altså, da Dannebrog blev hængt op i Folketinget, var det et enigt Præsidium. Da man traf beslutning om at droppe EU-dagen og FN-dagen som flagdage, var det et enigt Præsidium. Og da man traf beslutning om at tage den tidligere gobelin bag Folketingets talerstol ned, var det et enigt Præsidium. Ja, jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hr. Christian Juhl ville have stemt, hvis han havde været til stede ved mødet, men i forhold til de tilstedeværende var det et enigt Præsidium.

Det her forslag handler som sagt – og det kan man jo godt forledes til at misforstå – slet ikke om Dannebrog. Det handler om Folketinget. Det handler om, at den her institution tilhører os alle som en del af det danske folk, uanset om man elsker EU, om man hader EU eller bare er lidt lunken, uanset om man elsker eller hader FN, uanset hvordan man har det med alle de politiske organisationer, som et flertal i Folketinget har meldt os ind i. Et flertal i Folketinget kan aldrig bemægtige sig Folketinget som institution. Det ville være et attentat imod hele konstruktionen, fordi Folketinget jo netop ikke er flertallets, men er alle demokratiske partiers – fuldstændig som Dannebrog ikke tilhører et bestemt parti, men tilhører alle.

Der kunne jeg tænke mig at minde om, hvordan den gamle landsfader Thorvald Stauning, da vi fejrede 700-året for nu 101 år siden, netop betonede, hvordan man burde bære Dannebrog ved siden af den røde fane. Jeg tror oven i købet, det var i avisen Social-Demokraten – det kan jeg lige slå op, hr. Flemming Møller Mortensen. For den røde fane var arbejderbevægelsens, men Dannebrog var alles – alle partiers. Det var ikke et modsætningsforhold, men det var netop betoningen af, at vi er her, både som danskere og som medlemmer af et politisk parti, hvadenten det så er Konservative, Socialdemokraterne, eller hvad det måtte være. Der må man bare sige, at det også dér er gået gevaldigt ned ad bakke for Socialdemokraterne siden Stauning, for det er ikke mange dannebrogsflag, man ser i reverset længere. Og det er en skam – ikke fordi Dannebrog er socialdemokratisk, ikke fordi det tilhører Dansk Folkeparti, men fordi vi, ved at vi alle sammen bærer det og alle sammen hædrer det, gør det til alles – og dermed bliver det til ingens. Tak, formand.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg ved ikke, om der er tvivl om, hvad det er, Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag om, eller om Dansk Folkeparti selv er klar over, hvad Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag om, men jeg kan da prøve at læse op. Dansk Folkeparti skriver i beslutningsforslaget:

»Forslagsstillerne finder beslutningen forkert« – altså den om, at der igen må flages med internationalt flag – »idet der hermed gøres op med en lang tradition, hvor Folketinget alene har flaget med nationale flag.«

Og hele beslutningsforslaget sluttes af med:

»... at der således alene flages med nationalflag i Folketingets

flagstænger m.v.«

Så det kan ikke læses på anden måde, end at Dansk Folkeparti ikke ønsker, at der skal være et EU-flag i flagstængerne – eller et FN-flag eller et NATO-flag – selv om vi her på Christiansborg måtte være vært for en flot og stor konference eller et lignende møde i de her internationale organisationer, hvor den danske nation er med.

Er det Dansk Folkeparti, der er kommet til at formulere sig forkert, eller er det faktisk det, der er Dansk Folkepartis holdning?

Værsgo, ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en underlig form for sofisme, hr. Ole Birk Olesen bevæger sig ud i her. Altså, hvis der i bemærkningerne til forslaget burde have været indføjet sætningen med undtagelse af besøg fra de pågældende organisationer, så skal jeg gerne vedstå mig det.

Men jeg havde egentlig regnet med, at selve forslaget var skrevet på en så pædagogisk måde, at det var umisforståeligt selv for hr. Ole Birk Olesen. Altså, det er én linje, vi taler om, ikke sandt? Så er det rigtigt, at der i bemærkningerne måske skulle have været en præcisering. Det løser vi gerne, hvis det er det, der skal bringe Liberal Alliance i ro.

Men det, vi stemmer om, er – og jeg citerer i henhold til forretningsordenens § 27:

»Folketinget vedtager at fastholde de regler for flagning i Folketinget, der var gældende indtil september 2019.«

Det er det, vi stemmer om, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Man stemmer faktisk også om bemærkningerne til både lovforslag og beslutningsforslag. Bemærkningerne er en del af lovprocessen, som juristen hr. Morten Messerschmidt vil vide. Og i bemærkningerne står der, at der alene må flages med nationale flag her på Christiansborg. Og det må jo tolkes sådan, at der alene må flages med nationale flag på Christiansborg.

Værsgo.

Jamen jeg vil gratulere hr. Ole Birk Olesen. Der er fundet en fejl. Jeg vil godt tilføje, at det handler om – som der står på side 1 – at videreføre en praksis, som jeg vil tro hr. Ole Birk Olesen er bedre bekendt med end jeg, al den stund at han var medlem af Folketinget på det tidspunkt. Og skulle der være tre ord, der mangler i beslutningsforslaget, for at selv hr. Ole Birk Olesen kan forstå det, så beklager jeg det. Og det gør jeg gerne – både på Folketingets, på egne og på hele det danske sprogs vegne.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg kan fortælle hr. Morten Messerschmidt, at hjemme i min fagforening, der i øvrigt hedder 3F Silkeborg, hænger der både et rødt flag – et meget smukt flag – og et dannebrog. Det er der ikke nogen, der tager anstød af, uanset hvor røde eller socialistiske de er i deres tankegang. Det har vi det fint med. Jeg har også, indtil flagstangen for nylig brækkede i min kolonihave, haft en flagstang og har også et dannebrog, der kan hænge i den. Det skal vi nok få repareret på et tidspunkt.

Men jeg vil gerne forbeholde mig retten til selv at fortolke, hvad for nogle ord, jeg siger. Jeg er enig i to ting: Vi fandt en løsning på det, og vi fandt også ud af, at det ikke var så smart at have et overdimensioneret magtflag, men et folkeligt udtryk for dannebrog, nemlig fanen, som hænger der, og i en dimension, der passer til den her sal. Det fik vi på plads, for det var nemlig Præsidiets holdning, at det var sådan, vi skulle gøre det. Det skabte noget debat, hvis der var en formand, der ikke fulgte Præsidiets holdning. Så fik vi det på plads, og til sidst var vi jo sådan set alle sammen enige om det. Det kan jeg glæde mig ligeså meget over som hr. Morten Messerschmidt, men prøv at lade være med at misfortolke, hvad jeg siger. Så er det meget nemmere at have en ordentlig dialog. For det bliver da noget vanskeligt at diskutere, hvis man ikke gider at høre på hinanden.

Men jeg forstår ikke, hvorfor man vil tilbage til den ordning, og hvorfor det skulle være så problematisk at have de flag, både når der kommer besøg, men også på de dage, der nu er markeringsdage for det der. Det kan jeg sagtens leve med, selv om jeg så sandsynligvis som udgangspunkt er lige så kritisk over for EU, som hr. Morten Messerschmidt er.

Tak. Værsgo.

Ja, det kommer jo nok for vidt at skulle gentage alt, hvad jeg har sagt her i Folketingssalen, og jeg vil sige, at det jo også formodentlig vil bringe hr. Ole Birk Olesen, der skal hjem, helt ud af fatning. Så for ikke at overbebyrde Folketinget vil jeg bare sige til hr. Christian Juhl, at han kan genfinde alle mine forrygende argumenter i Folketingets arkiver.

Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo.

Allerførst vil jeg sige tak for debatten. Altså, den er jo på alle måder både spændende og legitim, selv om jeg er helt uenig i forslaget.

Det første spørgsmål går på igen at få afklaret, hvad det er, ordføreren egentlig har sagt i dag. Sådan som jeg hører det, mener ordføreren, at der simpelt hen er traditioner, der står over, hvad vi beslutter herinde. Altså, både den formand, som sidder i stolen nu, ordføreren og alle os, der er herinde, ved jo, at den måde, vi bruger huset på, er til forhandling, og at vi ændrer traditioner, at vi ændrer udsmykning.

Så jeg skal bare høre, om ordføreren kan forklare en gang mere, at der simpelt hen er specifikke traditioner, som står over, hvad vi beslutter herinde, hvis jeg altså har forstået det rigtigt.

Værsgo.

Nej, det tror jeg er noget, hr. Uffe Elbæk har misforstået; det kan jeg ikke genkende. Altså, hvis vi havde ment, at Præsidiets beslutning var ulovlig, så havde vi jo anlagt sag mod Præsidiet. Det har vi ikke gjort; vi har bragt det ned i Folketinget, for at også hr. Uffe Elbæk kan blive hørt.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er lidt den samme undren, jeg har, som det næste spørgsmål tager afsæt i. For i den ordveksling, vi havde sammen lige før, sagde ordføreren fra Dansk Folkeparti, at der er noget, der står over Folketinget, og det er, når fædrelandet er truet. Så er mit spørgsmål: Hvem er det, der definerer, hvornår fædrelandet er truet?

Værsgo.

Det kan man nok ikke altid sige fremadrettet, men det, der var min pointe før, var, at Danmark jo er mere end Folketinget. Danmark er jo mere end et demokrati, og der har da i historien været ganske mange formelt set ulovlige aktioner, som vi i dag betragter som fædrelandsgerninger. Tag Niels Ebbesen. Jeg er da vældig glad for, at han jog de tyske panthavere ud af Jylland – det håber jeg da også Uffe Elbæk er – og jeg glæder mig da, hver gang jeg kommer til Randers og kan se en stolt dansk hædersmand på torvet. Men det var jo formelt set imod de krav, som Grev Gert og, tror jeg, hans bror havde på Danmark og på jyderne, fordi vi havde en svag og vattet konge.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)