Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 60:

Forslag til folketingsbeslutning om fratagelse af passet fra dømte pædofile.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 11.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, et menneske kan begå, og overgrebene sætter sig dybe spor i barnet. Det blev i den grad bekræftet, da en dokumentar om fjernovergreb på børn gennem internettet rullede over skærmen i efteråret 2019, et ganske frygteligt fænomen, hvor danske mænd bestiller og streamer overgreb på børn i bl.a. Filippinerne.

Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver som justitsminister at forhindre, at personer, som Danmark har ansvaret for, begår overgreb på børn, både inden for og uden for Danmarks grænser. Jeg er derfor generelt positiv over for tiltag, der kan styrke den indsats, og derfor er jeg også glad for, at Folketinget i december sidste år vedtog regeringens lovforslag om et styrket tilsyn med pædofilidømte.

Med loven udvider vi nu bl.a. adgangen til at meddele dømte seksualforbrydere forbud mod at opholde sig sammen med børn, og vi skærper tilsynet med de dømte. Nu kan politiet f.eks. uanmeldt opsøge den dømte i dennes bolig og foretage undersøgelse af den dømtes computer, telefon og andet it-udstyr med henblik på at sikre, at forbuddet faktisk bliver overholdt. Samtidig satte vi forebyggende tiltag ind, bl.a. – som vi også var inde på under det foregående punkt i dag i salen – at styrke indsatsen med behandling af pædofile i fængslerne.

Jeg har, som der også tidligere er oplyst til Folketinget, indhentet oplysninger fra bl.a. USA, Australien og England om disse landes ordninger med indskrænkninger, hvad angår udrejse for pædofilidømte. De modtagne oplysninger er overgivet til Rigspolitiet med anmodning om Rigspolitiets vurdering. Det skal ses i sammenhæng med, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat om automatisk inddragelse af alle pædofilidømtes pas på ubestemt tid, næppe er inden for vores internationale forpligtelser, hvorimod – og det er vigtigt – det er den umiddelbare vurdering, at det vil være muligt at indføre pasinddragelse i en eller anden udstrækning, hvis det f.eks. har til formål at forebygge yderligere overgreb og er egnet til det og proportionalt i forhold til at varetage det hensyn.

Så regeringen kan ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, men arbejder videre med at vurdere, om intentionerne i forslaget kan nås ad anden reguleringsmæssig vej, herunder jo også, om man kan gøre det sådan, at pasinddragelse under en eller anden form kan lade sig gøre. Tak for ordet, og jeg ser frem til debatten.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvilket arbejde ministeren præcis vil arbejde videre med. For det ville jo være meget enkelt at støtte Dansk Folkepartis forslag netop i forhold til det her. Tidligere har der jo også været en undersøgelse fra en børne-ngo, som i hvert fald mente, at man skulle advare andre lande, hvis det var, at pædofile rejste ud. Så helt præcis hvordan og hvorledes vil regeringen arbejde videre med det her, og hvornår kan vi så se noget fra regeringen? Eller kunne man forestille sig, at regeringen, hvis der blev lavet nogle ændringer i forslaget, så kunne støtte det?

Ministeren.

Den måde, hvorpå der helt konkret bliver arbejdet videre med det, er jo, at vi har indhentet erfaringer fra andre lande – USA, Australien og England – og givet dem til Rigspolitiet og bedt dem om at kigge på det. Det, som er min intention, er, at vi arbejder videre med det og ser, hvordan vi kan gøre det her på en måde, så det er egnet til at nå det, som vi gerne vil, nemlig at forhindre den her type overgreb, og at vi samtidig holder os inden for vores internationale forpligtelser. Det er det vigtige ved det. Det kan være nok i den her omgang.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen det er sådan lidt underligt, ikke? Altså, set i lyset af den anden debat, vi har haft, om et forbud mod børnesexdukker, vil man – kan man sige – ligefrem tillade pædofile at rejse ud, måske til andre lande. Vi ved jo, at der er andre lande, hvor børn desværre bliver udnyttet seksuelt. Set i lyset af den diskussion, vi lige har haft, hvad er det så helt præcis, der gør, at regeringen ikke kan støtte det her med, at man har et forbud og kan tage passet fra en pædofil?

Ministeren.

Det er jo, som jeg sagde, at det er ubetinget, og at vi i modsætning til det andet forslag, hvor diskussionen var, om der er evidens eller ej, så faktisk her har nogle erfaringer fra andre lande med nogle måder, som de har indrettet sig på, f.eks. i USA, Australien og England. De erfaringer vil det være klogt at læne sig op ad, når vi beslutter os for, hvordan vores forslag skal indrettes.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg har svært ved sådan helt at forstå, hvorfor regeringen ikke vil gennemføre det her forslag. Jo, der er noget med nogle internationale forpligtelser, siger ministeren, og det er selvfølgelig klart, at hvis det er sådan, at de lande, som vi også har angivet i begrundelsen til beslutningsforslaget, ikke har gjort det, som f.eks. de thailandske myndigheder har ønsket, man gjorde, altså forhindret pædofile i at udrejse fra landene, så kan det selvfølgelig gøre indtryk. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, at hvis det er sådan, at ministeren har undersøgt til bunds, hvor langt man f.eks. går i Australien og i USA, vil ministeren så kopiere rækkevidden af deres indgreb og præsentere Folketinget for et forslag om det her inden sommer?

Ministeren.

Det kan sagtens være, at det er det, der bliver det relevante. Jeg ved det ikke, jeg har ikke selv læst de erfaringer, der er indhentet fra de andre lande – de er overgivet til Rigspolitiet til den videre vurdering. Så derfor ved jeg ikke konkret, hvad det er for nogle ordninger, man har lavet, og derfor ved jeg heller ikke, hvordan man har forhindret udrejse. Det, jeg bare siger, er, at det er vurderingen, at det vil være muligt at indføre pasinddragelse i en eller anden udstrækning. Og det, jeg også siger, er, at jeg synes, det vil være relevant, at vi kigger på det. At vi kan nå og have et lovforslag på plads til vedtagelse i den her samling, er nok urealistisk, ihvorvel man godt kunne ønske sig det, ligesom vi også måtte konstatere med forslaget før om forbud mod børnesexdukker, at det også bliver i næste samling. Men hvis alle beslutningsforslag, forespørgselsdebatter, alle onsdagsspørgsmål og alle samråd bliver fjernet, kan det godt være, jeg kan få tid til at få det klaret lige før sommerferien.

Hr. Peter Skaarup.

Selvfølgelig har vi tålmodighed i Dansk Folkeparti, specielt hvis det ender med, at vi kan få vedtaget det, vi egentlig gerne vil. Jeg skal bare lige sige, at det jo var den 9. september 2019, at Danmarks Radios TV-Avis bragte indslag om, at man i USA, Australien og England havde etableret sådan nogle ordninger. Vi fremsatte så forslaget den 11. december. Så er det jo fint nok, at der går noget tid med indsamling af erfaringer, men jeg kunne også bare på den anden side godt tænke mig en eller anden form for tidsmæssigt tilsagn om, hvornår man så er færdig med at indsamle erfaringer, og hvornår man fra regeringens side vil gøre noget.

Ministeren.

Jamen erfaringerne er indsamlet, og de modtagne oplysninger er overgivet til Rigspolitiet, som foretager en vurdering af dem.

Tak til justitsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at overgreb mod børn og specielt seksuelle overgreb mod børn er noget af det mest vederstyggelige, der findes, og det er også derfor, som ministeren også var inde på, at vi jo i efteråret fremsatte forslag om at skærpe kontrollen med de her personer, der begår sexovergreb – også efter at de har afsonet den del af deres straf, der handler om fængsel – men altså holde et skærpet tilsyn med de her mennesker. For vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at undgå, at man kommer ud af fængslet, flytter til et andet sted og forgriber sig på nogle nye børn.

Der er mange slemme eksempler på det. Et af dem, mange kan huske, er den her sag fra Beder med en mand, der afsoner straf, flytter kommune og forgriber sig på to nye børn, hvilket jo er helt utilgiveligt, kan man godt tillade sig at sige, og som i hvert fald tilsiger , at alle myndigheder gør, hvad de kan, for at dele oplysninger og samarbejder om, at det her ikke sker. Det var bl.a. noget af det, der lå til grund for den ganske hårde opstramning af loven, vi lavede med lovforslaget i efteråret, som jo også indbefattede, at man uden retskendelse kan føre kontrol med, at de ikke er i gang med at foretage nye overgreb.

Derfor giver det selvfølgelig også rigtig god mening at kigge på, hvad vi gør for at beskytte de børn, der befinder sig i Danmark; men vi har selvfølgelig også en forpligtelse til at se, om ikke vi kan gøre noget for at sikre, at de her mennesker ikke rejser ud på nye sexrejser og forgriber sig mod børn andre steder i verden. Og derfor er sympatien jo helt sikkert for det her forslag.

Som ministeren også redegjorde for, er der jo en proces i gang om særlig den del af det, der handler om, at det er for bestandig, hvilket jo kan være svært realiserbart. Det ændrer jo bare ikke ved, at intentionen er den rigtige, og at de her mennesker, når de har bevæget sig dertil, kommer til at mærke, at vi holder et meget skarpt øje med dem og også øger presset, så de afholder sig fra at begå nye overgreb. Det må de jo så leve med, og de må leve med, at vi fører skærpet tilsyn og kontrol med dem. Jeg tænker, at man givetvis også kan tage passet fra dem i en periode.

Så det har jeg al mulig sympati og forståelse for. Og ministeren har redegjort for den proces, der er i gang, og hvorfor vi ikke kan støtte den del af det, der handler om at tage passet for bestandigt, men at vi jo i hvert fald støtter intentionen og det videre arbejde med det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det, og tak for forslaget. Det illustrerer, at man har fokus rettet mod de alvorlige problemer, der er med pædofile, der mishandler børn. Venstre støtter intentionerne i forslaget, nemlig at begrænse de pædofiles virke.

Når jeg nævner, hvad vi har gjort, i øvrigt sammen med de fleste andre partier her i Folketinget, er det altså for ikke senere at blive skudt i skoene, at vi ikke tager pædofili alvorligt, fordi vi ikke kan stemme for dette forslag. Det synes jeg debatten, vi havde under det foregående forslag, ligesom kunne indikere. Så lad mig lige repetere, at den tidligere regering faktisk fremsatte forslag om udvidede muligheder for politiet, de såkaldte agentregler, hvorefter politiet kan gå ind og lytte med på samtaler, populært sagt, og dermed efter den lovændring, vi har gennemført, nu også få mulighed for at opklare pædofil virksomhed. Vi har gennemført en forhøjelse af torterstatningen i de her situationer. Vi har, som justitsministeren nævnte, styrket tilsynet med pædofile i forbindelse med hele pædofililovgivningen. Og vi har styrket behandlingen af pædofile. Så vi er hundrede procent opmærksomme på problemet.

Men det betyder ikke, at vi også er tilhængere af et så vidtgående forslag, som det vi behandler her i Folketinget i dag. Jeg kan sige, at på den måde forslaget er formuleret, vil det jo altså betyde, at en pædofil ikke kan tage på en dagstur til Flensborg for at handle ind eller for den sags skyld en tur til Sverige. Altså, nu skal der være proportioner i det hele for at sige det rent ud, og jeg bemærkede da også, at justitsministeren i et vist omfang ville undersøge tingene nærmere og jo så også ville indhente erfaringer fra andre lande. Jeg tvivler på, at man har så alvorlige restriktioner, som forslaget her vil medføre, altså at man overhovedet ikke kan komme uden for landets grænser. Justitsministeren sagde, at der kunne være problemer med de internationale konventioner. Det har jeg ikke undersøgt nærmere, men det går jeg ud fra at Justitsministeriet selvfølgelig gør.

Vi mener i Venstre ikke, at der er noget, der forbinder pædofili og geografi, lad os sige det på den måde. Manglende pas gør altså ikke en pædofil rask. Det synes jeg faktisk er vigtigt at slå fast. Manglende pas betyder vel desværre, at man så er pædofil i Danmark de dage, hvor man ellers ville være rejst ud. Jeg må sige, at jeg døjer med at se, at det skulle have den virkning, som forslagsstillerne indikerer her. Hvis det i øvrigt var sådan, og det er i hvert fald forslagsstillernes opfattelse, det ved jeg, at straf har en generalpræventiv virkning – det er også et synspunkt, vi generelt støtter i Venstre – kunne man jo altså på den måde sige, at det burde afskrække folk fra at tage til Thailand og begå lovovertrædelser dér, at man kan få en tur i et thailandsk fængsel, i hvert fald indtil man bliver udleveret til Danmark. Jeg tror egentlig, at hvis det er trafikken til Thailand, man tænker på, vil straffen være noget hårdere, hvis man begår sine overtrædelser derovre.

På det foreliggende grundlag kan Venstre ikke støtte forslaget, men vi har selvfølgelig noteret, at justitsministeren vil ind og undersøge praksis i andre lande, og vi må jo sige, at det ikke er uciviliserede lande, der henvises til, så vi er da interesserede i at vide, hvordan den er, og bestemt også, om praksis er så vidtgående, som forslaget her indikerer.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til Venstres ordfører. Vi går videre til ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Kristian Hegaard.

Tak for et sympatisk forslag. Intentionen bag forslaget støtter vi, nemlig at der skal sættes hårdt ind over for pædofile, der begår forfærdelige overgreb. Det har vi diskuteret tidligere i dag, og i Det Radikale Venstre er vi enige i den intention.

Men hvilken forskel det her forslag reelt vil gøre, er jeg langt mere i tvivl om, for vi blander en del ting sammen. Det, der foreslås her, er at tage passet fra mennesker, der har udstået deres straf – en slags tillægsstraf – og der kan man jo spørge, om man så også skal forbyde mennesker, der har røvet en bank, at hæve penge i banken, efter de har udstået deres straf, fordi de måske vil røve den igen. Jeg tror desværre ikke, at det er fratagelse af pas i sig selv, der afgør, om pædofile foretager et overgreb. Det kræver nok nogle andre forebyggende tiltag og internationalt samarbejde, og der vil Radikale Venstre hellere sætte ind.

Så vi støtter fuldt ud budskabet, formålet og intentionen, men vi kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg vil bare lige spørge ordføreren for Radikale Venstre: Er det ikke rigtigt forstået, at De Radikale egentlig også selv synes, at det er rimeligt nok, at hvis man er pædofil, kan man godt få en følgevirkning af det forhold, man har begået, og den straf, man har fået, nemlig at man er forment adgang til at være bestemte steder tæt på børn? Er det ikke rigtigt forstået, at det synes De Radikale også kan være rimeligt nok? Og afledt af det: Er det så ikke rimeligt nok for at kunne beskytte børn i andre lande, at man kan tage passet fra de pågældende pædofile, hvis de har tænkt sig at arrangere f.eks. overgreb mod børn i et andet land? Er det ikke rimeligt nok? Er det ikke fornuftigt, at man beskytter børnene?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at Radikale Venstre støtter opholdsforbud og kontaktforbud. I det omfang, de er gennemsigtige, proportionale, velargumenterede, så støtter vi naturligvis det, fordi det giver mening på den måde at forebygge og forhindre fremtidige overgreb. Jeg tror bare desværre ikke, at det at fratage et pas gør, at man ikke begår overgreb. Så jeg tror ikke, det her er hjælpsomt, og det noterer jeg mig der heller ikke er den store, brede skare der er uenig i.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil bare lige spørge ordføreren for Radikale Venstre, hr. Kristian Hegaard, om ikke det har gjort indtryk på hr. Kristian Hegaard, at man i Danmarks Radio kunne bringe udsendelser, der viste, at Thailands politi syntes, det ville være en god forebyggelse for at beskytte deres børn mod internationale sexkriminelle, at man tog passet fra pædofile, f.eks. i Danmark.

Ordføreren.

Jo, det har bestemt gjort indtryk, men det har ikke været nok til at være udslagsgivende for Radikale Venstres stillingtagen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så vi går videre til næste ordfører, som er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Danmarks Radio sendte i efteråret et program, som hed »Sexovergreb på bestilling«, og hvis I ikke så det, kan jeg sige, at det handlede om, hvordan børn fra Filippinerne blev udsat for en ny type sexovergreb, hvor danske mænd for billige penge, 170 kr., hjemme fra stuen kunne sidde bag en computerskærm og bestille sexovergreb på børn og unge, som de så overværede live online, mens det skete. Der var eksperter ude at sige, at overgrebene endda bliver voldsommere af, at gerningsmanden sidder bag en skærm, fordi det simpelt hen er nemmere at afkoble empatien.

De her børn kommer fra slumkvarterer, hvor der er fattigdom – den er enorm – og hvor voksne, som er tæt på dem, sælger dem af nød. Det er så frygteligt og deprimerende, at man ikke kan holde det ud. UNICEF anslår, at hvert femte barn i Filippinerne har været udsat for seksuel vold og overgreb – hvert femte barn. Filippinerne er blevet det nye epicenter for onlineovergreb.

Skal vi så tage passet fra alle dømte pædofile ligesom andre lande, som allerede har gjort det, så de ikke kan rejse ud og begå overgreb? Jeg synes, at forslaget fra Dansk Folkeparti er anerkendelsesværdigt, fordi der er god musik i at forhindre dem i at rejse til f.eks. Thailand, Filippinerne eller Cambodia, som jeg har hørt er det sidste nye skud på stammen i forhold til børneovergreb. Men jeg vil sige, at jeg synes, det er for vidtgående at tage passet fra dem alle – der kan dog trods alt være anerkendelsesværdige formål med at rejse. Til gengæld synes jeg også, vi har en forpligtigelse til at hjælpe de lande, som døjer med, at deres sexindustri er godt holdt oppe, også af borgere fra vores lande.

Derfor stillede jeg faktisk et spørgsmål til ministeren. For jeg ville gerne høre, om man kunne lave en ordning, hvor dansk politi fik lov til i forhold til udvalgte lande, f.eks. Filippinerne, som har særlige problemer med seksuel udnyttelse af børn, at orientere det lokale politi om, at nu er der en sexdømt fra Danmark, som er på vej til at rejse ind i det pågældende land. Jeg spurgte, fordi filippinsk politi i de her programmer efterspurgte sådan en ordning. Så jeg bad ministeren om at angive fordele og ulemper ved sådan en ordning og overvejelser i forhold til f.eks. udveksling af persondataoplysninger med et tredjeland som Filippinerne, som helt sikkert ikke har de samme krav, som vi har.

Jeg fik det svar, at man faktisk godt kunne udveksle de her oplysninger, hvis politiet vidste, at en sexdømt dansk statsborger planlagde at ville rejse til Filippinerne, og man havde en formodning om, at vedkommende også dér ville deltage i sådan nogle aktiviteter – eller at der i hvert fald var en risiko for det. Jeg synes måske, at vi i udvalgsarbejdet skal afklare, hvordan det så egentlig går med at udnytte sådan en ordning.

Nu hører jeg så, at ministeren taler om, at vi skal kigge på, om vi kan tage passet i nogle særlige tilfælde. Jeg vil forholde mig til ministerens forslag, når vi ser det, men jeg synes faktisk, at der kan være en vis rimelighed og ræson i, at hvis man tænker på at rejse ud til nogle af de her lande, hvor der er stor risiko for overgreb, og man har en dom i bagagen, så kan vi tage passet i de situationer eller sige: Du kan ikke rejse, fordi vi har en begrundet formodning om, at du også i det her land vil begå strafbare forhold. Det synes jeg faktisk vi skylder de lande, som ofte står meget alene med at bekæmpe de her overgreb.

Så vi ser frem til at finde ud af, hvad det er, ministeren fremlægger. Jeg synes, at Danmark også har et ansvar for at bekæmpe den børnesexindustri, der er i nogle af de her lande.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører og går videre til Enhedslistens ordfører. Og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Det forslag, vi behandler nu, er en revideret genfremsættelse af et beslutningsforslag, som vi førstebehandlede i maj 2018. Dengang var Enhedslisten imod beslutningsforslaget. Det er vi stadig væk.

Vi er naturligvis enige med forslagsstillerne i, at seksuelle overgreb mod børn er frygtelige forbrydelser, og at overgrebene kan forfølge ofrene resten af livet. Men hvis en person dømmes for seksuelle overgreb mod børn, får vedkommende en fængselsstraf eller behandlingsdom. Når straffen er udstået, skal vedkommende have sine fulde borgerrettigheder tilbage. Det er et grundlæggende princip i en retsstat. Og en af de borgerrettigheder er altså, at man har sit pas.

Derudover betragter vi det som meget, meget tvivlsomt, om en inddragelse af en persons pas vil forhindre overgreb på børn, hvis personen faktisk har en hæmningsløs trang til at begå overgreb. Men jeg og Enhedslisten er fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i intentionerne bag det her forslag, nemlig at forhindre overgreb mod børn. Vi tror bare ikke, at det her forslag er løsningen.

Men vi ser frem til, at vi kan få en debat om, hvad der så er løsningen. Hvordan stopper vi overgreb mod børn både i virkeligheden, men sådan set også i den virtuelle verden, altså på internettet, hvor vi jo desværre også ser, at der sker meget store krænkelser af børn? Det skal vi stoppe.

Det her forslag tror vi ikke på i Enhedslisten er en del af løsningen, men vi vil meget gerne diskutere, hvordan vi så stopper det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, nemlig hr. Naser Khader.

Tak for det. Dette beslutningsforslag er en genfremsættelse af et lignende beslutningsforslag fra 2018. Det foreslås, at dømte pædofile skal have frataget passet, indtil en sagkyndig vurderer, at vedkommende ikke begår nye overgreb.

Jeg vil starte med at anerkende de gode intentioner, der ligger bag dette forslag. Seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, man kan begå. Vi må som samfund gøre alt, hvad der står i vores magt, for at forhindre, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb. Når det forfærdelige sker, skal vi hjælpe ofrene det bedste, vi kan, og der skal være en mærkbar straf til gerningsmændene, som skal sidde lang tid i fængsel.

I Det Konservative Folkeparti sagde vi, sidst vi behandlede beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, at gerningsmænd skal i fængsel, og at vi skal prøve at behandle dem, så de ikke begår nye overgreb; men vi tror grundlæggende ikke på, at det gør en forskel for behandlingen af seksualforbryderen, om vedkommende har et pas eller ej. Vores holdning er stadig væk den samme som sidst.

Samtidig kunne man godt opfordre regeringen til internationalt at arbejde for, at lande, der er plaget af børnesexturisme, f.eks. Filippinerne, Thailand og lignende lande, strammer op på deres visumregler i forhold til pædofildømte. Det kunne være en anden vej at gå.

Men vi kan ikke støtte dette beslutningsforslag om at tage passet fra de dømte, der har udstået deres straf. Det ville være overkill.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Vi går videre i ordførerrækken. Det er Alternativets ordfører, hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet. Formålet med det her forslag fra Dansk Folkeparti er at tage passet fra personer, som er dømt for seksuelle overgreb mod børn, indtil en læge vurderer, at de ikke længere skønnes at ville begå nye overgreb. Fratagelse af passet skal forhindre, at den dømte pædofile rejser til andre lande, hvor det er muligt at forgribe sig på børn. Her har man fra DF's side særlig fokus på de sydøstasiatiske lande, hvor der er den såkaldte børnesexturisme. Det vil sige, at for mig er formålet ædelt; det er klart, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå den slags rejser, hvor formålet er at tage på ferie og misbruge børn.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at det er løsningen at fratage dømte pædofile passet. Den teknologiske udvikling gør det allerede i dag muligt for den pædofile at sidde hjemme ved sin computer og deltage i overgreb på børn i bl.a. Sydøstasien. I de senere år er det jo blevet kortlagt, hvordan bagmænd herhjemme og i udlandet arrangerer overgreb på mindreårige på nettet. Vi har vist alle set den seneste historie om Selma på 13 år, der blev misbrugt via internettet. Det, som jeg hellere vil satse på, er en benhård indsats for forebyggelse og behandling i forbindelse med en dom, som man får for pædofili – og selvsagt også, hvis man ikke har begået noget endnu, men har de tilbøjeligheder.

Derudover mener jeg helt klart også, at myndighederne skal øge indsatsen på tværs af landegrænser lige præcis på baggrund af den teknologiske udvikling, der har fundet sted inden for det her kriminalitetsområde. Internettet udgør en kæmpe udfordring på dette område, og det er her, fokus skal være. Alternativet støtter derfor ikke forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. I Nye Borgerlige støtter vi intentionen i forslaget, men vi mener ikke, at pædofile, som er til fare for andre, inklusive børn, som måtte befinde sig i andre lande, overhovedet skal gå frit omkring uden opsyn. Det må være sådan, at hvis man har en dom for pædofili, og hvis man stadig vurderes at være til fare for andre, så skal man holdes indespærret eller under et så stærkt opsyn, at man ikke risikerer at forgribe sig på danske børn heller.

Så intentionen bag lovforslaget bakker vi op om, men beslutningsforslaget, som det ligger her, kan vi ikke støtte.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Tak. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Hvis man vil gå den vej at forhindre, at dømte danske pædofile rejser til lande, hvor det er nemmere at få adgang til børn, så synes vi, at de danske myndigheder skal hjælpe de landes myndigheder med at afvise de mennesker ved indrejse, nægte dem visum osv. osv. Det med at forhindre, at danskere kan rejse til Tyskland, Sverige eller lignende, er vi ikke med på.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi slutter nu af med ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Tak for Folketingets behandling af det her forslag. Jeg mødte ikke sådan en fuldstændig mur, men på den anden side er der også en række partier, der åbenbart ikke synes, at det her er et nødvendigt forslag. Og det må man jo så selv argumentere for, og det har man gjort her fra talerstolen.

Det, som jeg er interesseret i her, er resultater. Det er resultater i forhold til at bekæmpe pædofili og sikre børn mod overgreb, og det gælder også børn i udlandet. Og der er det klart, det gør et stort indtryk på os i Dansk Folkeparti, at Danmarks Radio har haft en udsendelse, der viste, at en række pædofile, bl.a. i Danmark, er interesseret i at tage til Sydøstasien for at gøre ting og sager, som er ganske forfærdelige, med børn.

I og med at man i visse andre lande måske har et andet forhold til sine børn, hvor man ikke har så meget tjek på dem, som danske forældre trods alt har, så er det desværre noget, der er meget attraktivt for pædofile. Og ikke mindst hvis man er i behandling for sin pædofili, vil det være rigtig skidt, hvis det kan lade sig gøre at tage til udlandet i den periode.

Derfor hæftede jeg mig ved det, ministeren sagde, nemlig at man mener, som jeg forstod det, at man vil gå så langt, som man kan, i forhold til i og for sig at gå i samme retning som forslaget her, nemlig så langt som f.eks. USA og Australien har gjort det, hvor man kan medtage visse foranstaltninger i forbindelse med udrejse for pædofile.

Og vi vil fra Dansk Folkepartis side være interesseret i at følge meget med i, hvordan det skrider fremad, og derfor er vi selvfølgelig også utålmodige på forhånd i forhold til det, ministeren sagde, med at det nok ikke kunne loves at være inden sommer. Jo, men så kan det måske være inden jul, for vi er optaget af, at man gør, hvad man kan, for at beskytte børn.

Jeg vil lige komme ind på de mere praktiske og principielle ting vedrørende det her forslag, og det er jo bl.a., at pædofile og et pas til at rejse til udlandet simpelt hen ikke hænger sammen for os at se i Dansk Folkeparti. For vi ved, at der er lande uden for Europa, som er indrettet på en anden måde end Danmark i forhold til børn, og hvor det er meget tilgængeligt for en europæisk pædofil at kunne udøve sin gerning. Nogle lande er korrupte, nogle lande vender mere eller mindre det blinde øje til menneskehandel, til overgreb over for børn, og den industri ønsker vi ikke at støtte fra Dansk Folkepartis side.

Og der må man sige, at børn – uanset hvor de bor i verden – jo ikke skal udsættes for seksuelle overgreb fra voksne, som har så sygelige ønsker og lyster, at de ønsker at dyrke sex med børn. Vi kan ikke bidrage nok til at forhindre, at det sker, og det mener vi så bl.a. kan ske ved at fratage danske pædofile deres pas. Og det mener vi at vi skal bidrage med for at sikre børnene.

Det giver jo nok ikke mening, at danske dømte pædofile – og det håber jeg egentlig at Folketinget er enig i – som herhjemme på forskellige måder bliver afskåret fra at fortsætte deres seksuelle overgreb på børn, fuldkommen frit kan rejse ud af landet, f.eks. til Asien, og uden nogen som helst opmærksomhed på deres person eller gerninger kan begå nye overgreb der. Og der kan vi ikke forsvare, at mennesker, som i Danmark er idømt forskellige foranstaltninger for at undgå, at de vender tilbage til pædofile tendenser, får lov til at rejse til udlandet og kan fortsætte deres overgreb dér. Og nej, passet skal selvfølgelig ikke tages fra de pågældende for evigt, men dog så længe at der er en faglig vurdering, som viser, at de kan udgøre en risiko over for børn i form af misbrug. Og det er også det, vi skriver i vores beslutningsforslag.

At afskære pædofile, som stadig væk er i behandling, fra så at tage til udlandet og fortsætte deres seksuelle overgreb står jo ikke alene. Så det her forslag står ikke alene. Og vi har lige behandlet det forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, om et forbud mod børnesexdukker, nemlig B 57, her i Folketinget, og derudover ønsker vi også fra DF's side at komme med forskellige andre konkrete forslag for at dæmme op for seksuelle overgreb mod børn. Men en fratagelse af passet er en del af det og en vigtig del af det. For de mennesker skal i stedet passe deres behandling og blive helbredt for deres sygelige tilbøjeligheder i deres seksualitet. Og når det så er sket tilfredsstillende, kan de rejse ud af landet igen præcis som alle andre.

Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.