Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til FN’s fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA.

Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Sammen med dette punkt foretages:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 7:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til Operation Barkhane.

Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle B 6, som er et beslutningsforslag om danske militære bidrag til FN's fredsbevarende mission i Mali, også kaldet »MINUSMA«, og B 7, som er et beslutningsforslag om et militært bidrag til »Operation Barkhane«.

Den 25. april 2013 vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution om at etablere »MINUSMA« i Mali. Både B 6, den fredsbevarende mission, og »Operation Barkhane«, som vi behandler i B 7, er en del af den sikkerhedspakke, som regeringen fremlagde for nylig, om militære bidrag til forsvar af danske interesser.

Operationen »MINUSMA« og »Operation Barkhane« hænger uløseligt sammen. FN-resolutionerne, der hjemler »MINUSMA«s mandat i Mali, byder også »Operation Barkhane« velkommen. I tilfælde af at der er angreb, hjælper »Operation Barkhane«.

Situationen i Sahelregionen udvikler sig i negativ retning. Der er en eskalering af vold mellem de etniske grupper, situationen har drevet rigtig mange mennesker på flugt, og der er mange civile drab. Fredsprocessen er skrøbelig, og situationen er bekymrende. Regionen er præget af ekstrem fattigdom, høj befolkningstilvækst, ungdomsarbejdsløshed, svage statslige institutioner og vanskelige klimatiske forhold – faktisk er der rigtig høje temperaturstigninger. Derfor går det militære bidrag i Sahelregionen hånd i hånd med et omfattende dansk udviklingsengagement, med stabilitetsbidrag og humanitær bistand.

Bidraget, som vi tager stilling til i B 6, er helt konkret et transportflybidrag med op til 65 personer og et personelbidrag på op til 10 personer til FN's fredsbevarende mission »MINUSMA«. Personbidraget skal indsættes fra januar 2020 til ultimo 2020 og består af tolke og it-specialister, som skal løse informationsindhentningsopgaver med henblik på at bidrage til »MINUSMA«s situationsbillede og med henblik på beskyttelse af enheder. Det danske personbidrag skal indgå i en europæisk efterretningsenhed. Transportflyet er af typen C-130J, også kaldet et Herkulesfly. Transportflyet skal bidrage i 6 måneder fra november 2019 og frem. Flyet skal transportere personel og materiel.

Efter konflikten brød ud i Mali i 2012, har Danmark støttet de internationale indsatser ad flere omgange i takt med FN's mandat i »MINUSMA« – og det er ofte blevet forlænget. Det danske bidrag har også tidligere udsendt transportfly og dertil også danske specialtropper, som har været på mission, og sidst har en dansk generalmajor været udsendt. Med det folkeretslige grundlag for de danske bidrag til »MINUSMA« har FN's Sikkerhedsråd fastslået, at der med situationen i Mali foreligger en trussel mod national fred og sikkerhed.

Så til B 7. De to missioner har, som jeg sagde tidligere, en sammenhæng i forhold til det internationale engagement for at stabilisere Sahel-regionen, der i de seneste år har oplevet en forværret sikkerhedspolitisk situation. Forsvaret har siden 2013 bidraget løbende til de militære indsatser i Mali og i Sahel. Udenrigsministeren og forsvarsministeren har rådført sig med medlemmerne i Udenrigspolitisk Nævn og bedt om et mandat i B 7 til et helikopterbidrag med 2 EH101-helikoptere og op til 70 personer. Dertil skal der udsendes 1-2 stabsofficerer til hovedkvarteret i den franskledede »Operation Barkhane« i Sahel. Cyberkapacitet vil også kunne indgå i den danske militære indsats. Helikopterbidraget skal indsættes fra januar 2020 og året ud.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi kobler de militære bidrag med en langsigtet diplomatisk, økonomisk og udviklingspolitisk indsats. »Operation Barkhane« er en franskledet antiterroroperation i Sahelregionen, som omfatter Mali, Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad. Ekstremisme, menneskesmugling og andre former for grænseoverskridende organiseret kriminalitet hærger i Sahelregionen. Operationen her skal sikre, at landområderne i regionen ikke falder i de forkerte hænder, da de allerede i dag udgør en trussel mod fred og stabilitet i Europa. Mange mennesker er på flugt som følge af konflikt, fattigdom og naturkatastrofer, og Sahelregionen er en central transitregion for migration fra Vestafrika til Europa.

Terrorgrupper som al-Qaeda og ISIL øger deres aktiviteter og militære tilstedeværelse, og der er således også jævnligt angreb på FN's fredsbevarende mission »MINUSMA« i Mali og på de nationale styrker og på civilbefolkningen. Det kan vi ikke stiltiende se på. Men operationen er ikke ufarlig for danske soldater. Danmark er en kerneallieret i NATO, og derfor er det vigtigt, at vi løfter vores del af byrden. Med »Operation Barkhane« er Danmark og det danske forsvar med til at bidrage til fred og stabilitet ude i verdens brændpunkter. For mig er det vigtigt, at vi tager aktivt del i den internationale kamp mod terrorisme og ufred ved at tage ansvar ude i verden. Den fredsbevarende mission »MINUSMA« og operationen her bidrager til at understøtte sikkerhed og stabilitet i regionen; det er vigtigt for at skabe fred på lang sigt. Danmark spiller en central rolle i et nyt regionalt freds- og stabiliseringsprogram i Sahelregionen under Freds- og Stabiliseringsfonden.

Socialdemokratiet støtter FN's mission »MINUSMA« og »Operation Barkhane« og beslutningsforslagene B 6 og B 7.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål til ordføreren, så vi siger tak for dagens indsats. Den næste ordfører er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet og for den korrekte beskrivelse af det parti, jeg repræsenterer, formand.

Vi skal i dag, som den foregående ordfører har været inde på, behandle de her to beslutningsforslag, som sambehandles, om dansk militært bidrag til FN's fredsbevarende mission i Mali og »Operation Barkhane« – hvis jeg udtaler det korrekt. Det ligger jo i god forlængelse af det danske engagement i området og også i FN-missioner, som vi efterhånden har en mangeårig tradition for. Og det har været fornuftigt at give de tidligere mandater, og det er også fornuftigt at fortsætte det bidrag i lyset af den udvikling, der desværre er, og som jo ikke er entydigt positiv – langtfra. Derfor, selv om det ikke er nogen stor overraskelse, kan jeg sige, at Venstre selvfølgelig støtter de to beslutningsforslag og den linje, som regeringen lægger op til, og som beskrevet i beslutningsforslagene er det en videreførelse af nogle af de tidligere bidrag, som også bl.a. Venstres udenrigsminister har bedt om mandat til her i Folketinget.

Vi ser med stor alvor på sikkerhedssituationen i Mali og Sahelregionen og på den desværre negative udvikling. Jeg var selv, nogle få måneder efter jeg blev valgt ind i Folketinget i 2007, med Folketingets Udenrigsudvalg på besøg i Mali, og udenrigsministeren deltog i øvrigt også på turen. Og dengang var vi faktisk i Timbuktu i den nordlige region – områder, som man ikke har kunnet komme i i mange år – og vi besøgte nogle af de projekter, som Danmark med danske skattekroner via vores udviklingsbistand har støttet. Jeg husker personligt særlig et besøg hos en kvindelig borgmester – dem var der få af i Mali på daværende tidspunkt, og jeg tror ikke, det er forbedret sådan voldsomt – og vi støttede den her kvindelige borgmester, og det var en fantastisk, rørende oplevelse at se, hvordan danske skattekroner bliver brugt fornuftigt. Kort tid efter var der jo forskellige terrorgrupper, herunder Islamisk Stat, der gjorde sit indryk i området, og jeg tror faktisk, at den by, som vi besøgte, efterfølgende er blevet bombet af det franske bidrag, tror jeg faktisk det var. For den by, vi besøgte, blev efterfølgende overtaget af terrorceller og terrorister og blev brugt som operationsområde i Timbuktu.

Det er jo en forfærdelig kedelig udvikling, ikke mindst for dem, der bor i Mali, men også for det internationale samfund. Og når man har en region som hele Sahelregionen og den nordlige del af Mali, som er påvirket af den her negative sikkerhedssituation og kan være et sted, hvor terrorister opererer og der er masser af internt fordrevne, så bedrøver det jo en. Men det spørgsmål, vi må stille os selv, er, hvad vi kan gøre for at afhjælpe, og det har vi så gjort siden 2014, tror jeg, hvor vi har deltaget i FN's missioner. Vi har også haft et tæt samarbejde med franskmændene, og det er så det samarbejde med franskmændene, som B 7 lægger op til at fortsætte for at sikre fred og stabilitet i det omfang, som det overhovedet er muligt, i Mali og Sahelområdet.

Det er i Danmarks interesse. Ud over at vi selvfølgelig hjælper Mali som land, som er en skrøbelig stat med voldsomme udfordringer – ikke bare fattigdomsmæssigt og humanitært, men også politisk med politisk ustabilitet – så er det også i vores interesse at sørge for, at der er fred og stabilitet i den del af verden, ikke mindst fordi det genererer et voldsomt migrationspres på Danmark og på Europa og EU's ydre grænser. Så selvfølgelig er der vores internationale ansvar, men der er også en klar egeninteresse fra dansk side i at gå ind og hjælpe med at sikre fred og stabilitet og deltage i den fredsbevarende mission i Mali. Derfor skal vi naturligvis gøre det. Vi skal bidrage til at skabe fred og stabilitet, fremme demokrati og forbedre fremtidsudsigterne i Mali og Sahelregionen, og det er jo det, det danske bidrag skal understøtte.

Vi ønsker fortsat at bakke op om FN, det mandat, der ligger, vores allierede og det at være en aktiv del af indsatsen, og vi synes, det er meget fornuftigt, at man ved siden af FN-sporet jo har den franskledede operation »Operation Barkhane«, som Danmark jo så også skal bidrage til. Det giver rigtig god mening, og det giver også god mening, at vi har en FN-mission, og at Danmark også i det her tilfælde og i andre tilfælde vælger at sige: Én ting er FN-sporet, men vi vil også gerne nogle gange gå videre, hvis det giver god mening og er sund fornuft, og det er det, og det er de to beslutningsforslag udtryk for.

Vi sender så gode danske soldater – i det her tilfælde jo et transportfly – til Mali, hvilket vi også tidligere har gjort. Masser af danske soldater, personel fra flyvevåbnet, der skal udsendes, skal væk fra deres familier og udsætter sig selv for fare. Alt andet lige er det jo mere trygt og sikkert at være herhjemme end at være udsendt på Danmarks vegne, og der er naturligvis også en risiko ved det, og den skal vi være bevidst om, og vi skal være taknemlige for de soldater, der vil tage af sted, og vi skal behandle dem godt og ordentligt. Det gør vi – det er min klare opfattelse. Og vi skal også huske, at de soldater, der måtte vende tilbage, om det så er udsendte til Mali på de to mandater, der ligger her, eller andre soldater, der er udsendt i Danmarks tjeneste, kan være kommet til skade fysisk eller psykisk, og så har man en berettiget forventning om, at man vil få en rigtig god behandling af det danske samfund.

Derfor har vi jo en veteranpolitik, som vi i fællesskab udvikler og forbedrer. Og det har været en af mit partis mærkesager i den tid, vi har siddet i regering, og inden vi sad i regering, og det vil den også være her i oppositionstiden. Vi skal have en god veteranpolitik. Vi skal behandle vores udsendte soldater godt, når de er udsendt, vi skal udruste dem godt, vi skal passe godt på dem, og vi skal også give dem, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, en bred opbakning her i Folketinget til det arbejde, de skal lave. Det betyder noget, når man er derude, om man er udsendt med et smalt eller et bredt mandat i forhold til det arbejde, man skal udføre. Når de kommer hjem, skal de få en god og ordentlig behandling, og hvis man kommer til skade psykisk eller fysisk, skal man forvente, at det danske samfund vil tage god hånd om en.

Med de ord skal jeg som sagt sige, at Venstre støtter de to beslutningsforslag og ser nødvendigheden af en dansk tilstedeværelse i Mali og Sahelregionen fremadrettet.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti er skeptiske over for Danmarks mission i Mali. Landet er et uhyre farligt sted, hvor terrorismen florerer, og hvor de interne konflikter stadig er brandvarme. Og så sent som i sommer blev knap 100 personer dræbt af bevæbnede gerningsmænd i et angreb mod en landsby. Så når vi i Danmark engagerer os i et land som Mali, er der selvfølgelig også en række forhold, der er afgørende. For det første skal det ske i en tæt alliance med lande, som vi deler verdenssyn og forudsætninger med. Og for det andet skal det også være på en måde, hvor vi kan garantere vore troppers sikkerhed bedst muligt. Og endelig er det også afgørende, at det sker med så bredt et flertal i Folketinget som muligt. Vi skal alle kunne bakke op om vores soldater i disse farlige områder.

Den franske militæroperation med navnet »Barkhane«, som vi behandler her i dag, dækker fem forskellige lande i Sahel: Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. Flere forskellige oprørsgrupper med bånd til både Al Qaeda og Islamisk Stat opererer i området, hvor flere soldater indtil nu er blevet dræbt. I alt 3.500 franske soldater er indsat i det enorme område, hvor de samarbejder med de lokale regeringsstøtter og soldater fra bl.a. Estland og Storbritannien. Der er altså tale om en bred international indsats med lande, som Danmark deler udenrigspolitiske prioriteter med.

Hertil kommer, at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra terror i Mali, Burkina Faso og Niger er høj, og især i de seneste år har sikkerhedssituationen i det nordlige og østlige Burkina Faso udviklet sig kritisk. De militante islamisters succes med ekspansion i det centrale Mali har givet dem bedre muligheder for at gennemføre angreb ind i det nordlige, centrale og østlige Burkina Faso. Og efterretningsvæsenet vurderer, at militante islamister fortsat har intention om og kapacitet til at gennemføre større, komplekse terrorangreb i Burkina Faso. Men hvad der er særlig interessant for os i Danmark, er, at det også vurderes som sandsynligt, at militante islamister løbende planlægger angreb mod vestlige mål i landet og bortførelser.

Dermed er krigen i Sahel også af afgørende betydning for os i Danmark, for hvis vi vil beskytte os selv, vores land og borgere imod vores fjender, er det ikke nok blot at sikre et ordentligt nationalt forsvar. Så må vi bekæmpe fjenden, hvor fjenden er, og hvor fjenden dag for dag vokser sig stærkere. For den slags fjender forstår kun en ting, og det er at blive slået på slagmarken. Det er ikke nogen, man kan forhandle med. Det ligger ikke til deres mentalitet at gå ind og forhandle med nogen som helst. De mener jo, at de har retten til at gøre, som de vil, og slå dem ihjel, som de vil, sådan nogle steder. Har de ikke den samme tro som dem, skal de væk fra jordens overflade. Og det mener vi ikke er rimeligt, og derfor skal vi også være med til at bekæmpe dem. Men det betyder også, at vi er nødt til at sikre, at vi har en stærk kontrol i Danmark, så de ikke bare kommer ind over grænsen. Vi skulle nødig have, at de begynder at strømme til Danmark, og derfor er det også vigtigt, at vi fortsat har en stærk grænsekontrol til at stoppe mulige islamister.

Efter konflikten i Mali brød ud i 2012, har Danmark støttet de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion. I 2013 støttede Danmark den tidligere franske operation med et transportfly, ligesom vi har støttet »MINUSMA« med et tilsvarende transportfly og 30 stabsofficerer udsendt til missionens hovedkvarter i Bamako. Dette er blot en del af det danske bidrag, hvor også en dansk generalmajor har været udsendt som styrkechef for »MINUSMA«. Dette er afgørende og vigtigt for Danmarks sikkerhed, for selv om disse konflikter kan virke langt fra Danmarks grænser, har de afgørende betydning for at sikre danskernes hverdag, frihed og tryghed. Derfor kan Dansk Folkeparti bakke op om begge de to beslutningsforslag, B 6 og B 7, som regeringen her har fremsat. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Radikales ordfører, hr. Martin Lidegaard.

Tak for det. Som flere ordførere allerede har været inde på, er situationen i Sahel ustabil – hvis man skulle være dramatisk, kunne man sige lidt af en tikkende bombe – som skyldes en lang række forhold af historisk karakter. Det er jo dels et område præget af fattigdom og desperation gennem mange årtier, dels et område, der – for at sige det ligeud – har været præget af dyb indoktrinering for flere arabiske staters side med en salafistisk indoktrinering i skoler og en massiv påvirkning, der har ført til nye militante grupperinger, som i dag udgør en sikkerhedsrisiko både for de civilbefolkninger, der bor i landene i Sahel, men i og for sig også for de lande, der ligger lidt længere væk, heriblandt Danmark og de andre europæiske lande.

For Radikale Venstre er der ingen tvivl om, at vi ikke bare har et ansvar, men også en kæmpestor interesse i at prøve at stabilisere situationen i Sahel. Det er også grunden til, at det er lykkedes at lave et meget præcist FN-mandat med en fredsplan for Mali, der gør det muligt ikke bare – forhåbentlig – at vinde den interne borgerkrig mod islamisterne, men forhåbentlig også at vinde freden. I hvert fald er der en plan, og det er ikke altid, der er det, når vi vælger at gå ind. Der er også nogle gange, hvor vi er nødt til at gå ind uden rigtig at have en plan for, hvordan det skal ende. Men det har vi sådan set her.

Når det er sagt, er det en alt andet end let mission. Det er jo to beslutningsforslag, vi har med at gøre her, og der har været rejst kritik mod den del, der handler om Barkhane, som også er FN-mandateret gennem den anden FN-mission, men som jo også har været omdiskuteret, fordi den bliver forestået af især Frankrig og et par allierede sammen med dem, men som er en endnu sværere operation i nogle endnu sværere områder. Fra radikal side har vi besluttet at støtte begge beslutningsforslag, fordi vi ser de to operationer som komplementære. Der er et mandat, og vi tror, at det, hvis man skal få situationen under kontrol, kræver en helhjertet indsats.

Med til det billede hører også – og det lægger vi afgørende vægt på – at Danmark ikke kun bidrager med militær tilstedeværelse, men at vi også bidrager med stabiliserende indsatser, kapacitetsopbygning, almindelig udviklingsbistand, humanitær bistand, hele spektret, og dermed kan vi forhåbentlig gøre en forskel og også få indflydelse på, hvad det er for nogle lande, og hvad det er for en region, der på lang sigt vil bryde ud af det her.

Man kunne med den klare bevidsthed, man altid har, når man står med efterklogskabens klare lys, sige: Gid vi dog var kommet i gang i Sahel nogle årtier før. Men nu er vi der, og det støtter Radikale Venstre.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg synes, der er redegjort rigtig fint for situationen i området af de tidligere ordførere. I Sahelregionen er det jo stadig sådan, at der er behov for en indsats for at sikre den fortsatte våbenhvile mellem regeringen i Mali og de væbnede grupper i området. Der er ligesom opstået et magttomrum efter mange års borgerkrig, hvor vi i SF synes, at det er vigtigt at sikre, at terrorgrupperinger ikke får fodfæste i regionen, og hvor der samtidig også foregår menneskehandel og der er illegale flygtningestrømme, som passerer igennem og skaber noget usikkerhed.

Vi synes, det er vigtigt, at Danmark bidrager aktivt til FN's arbejde for at skabe fred og holde terrorgrupperingerne nede, og derfor bakker vi jo selvfølgelig også op om de her to beslutningsforslag, både B 6 og B 7, som vi også lig Radikales ordfører ser som komplementære. Så vi har sådan set ikke mere at tilføje.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Og dermed er vi kommet til Enhedslisten ordfører, fru Eva Flyvholm.

Tak for det. Det, vi behandler her i dag, er faktisk to beslutningsforslag, hvor det ene handler om den fredsbevarende FN-mission »MINUSMA«, som er baseret i Mali, og det andet handler om den franske »Operation Barkhane«, som er mere antiterrorpræget.

Fra Enhedslistens side vil vi gerne bakke op om det, der er FN-delen af det, altså »MINUSMA«-operationen, men vi siger nej til at støtte »Operation Barkhane«. Og det handler først og fremmest om, at vi synes, det er rigtig vigtigt, at FN er til stede som en aktør i området, og at det også er rigtig vigtigt, at vi fra dansk side vælger at bakke op om det.

Det er sådan, at situationen i Mali jo har udviklet sig mere og mere kaotisk. Det er rigtig farligt at være til stede dernede, og selv om FN-missionen ikke kan løse det hele, er det, vi hører fra vores samarbejdspartnere dernede og udviklingsorganisationer osv., at det giver nogen stabilitet, at FN-missionen er til stede, og at det også giver en mulighed for komme ud og lave noget af det nødvendige udviklingsarbejde. Så det tror jeg er væsentligt at vi bakker op om.

Vi havde så i Enhedslisten hellere set, at man fra regeringens side satsede fuldt og helt på FN-missionen og ikke støttede den franske operation i området, som i højere grad, kan man sige, også er præget af franske særinteresser og beskyttelse af deres egne tidligere koloniinteresser osv. Det er det snit, vi ligesom lægger, men vi vil gerne bakke op om FN-missionen.

I forhold til begge operationer synes jeg, at når Danmark udsender soldater til et krigsområde – hvor det i det her tilfælde for »MINUSMA's« vedkommende jo drejer sig om et transportfly og i den anden operation flere soldater – er det rigtig, rigtig vigtigt at have fokus på, at hvis der kommer nogle situationer, hvor danske soldater kommer til at tage fanger, eller hvis de overværer behandlingen af fanger, så er det altså helt afgørende, at der er klare retningslinjer for, hvordan de her mennesker skal håndteres, så vi er sikker på, at de ikke bliver udsat for tortur.

Og det er især i relation til »Operation Barkhane«, jeg kan have den bekymring – også fordi vi for nogle år siden var med Udenrigsudvalget i Mali, hvor vi havde mulighed for at tale med nogle af menneskerettighedsorganisationerne i området. Noget af det, de bragte op, var også, at der var den her bekymring, og at man nogle gange så, at det altså bestemt ikke foregik, som det skulle. Så det vil jeg gerne bede regeringen om at have et særligt fokus på. Og det er også noget af det, vi vil stille nogle spørgsmål om i processen.

Endelig er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi også ser det her som et led i, hvordan vi sammenkæder det med den danske udviklingsbistand. Det er klart, at der i Mali lige nu er et kæmpestort behov for, at der også foregår en udvikling, sådan at mennesker får en anden mulighed for en indtægt end at gribe til våben eller blive smuglere eller kriminelle. Det skal blive muligt at dyrke sit landbrug, det skal blive muligt at være handlende, altså nogle af de ting, som folk tidligere har haft mulighed for at gøre, men som nu er blevet rigtig svært. Så det handler også om, at vi bliver ved med at prioritere den udviklingsindsats, vi har der, og fra Enhedslistens side om, at vi meget gerne ser på, hvordan vi samtidig også kan opprioritere det.

Og så synes jeg, hele situationen i Mali og i området dernede kalder på en refleksion over det kaos, som blev udløst af krigen i Libyen. Det er helt klart, at det vakuum, man der har befundet sig i efterfølgende, også har haft en kæmpe spillovereffekt i forhold til terrorgrupper, der er strømmet ud i hele området. Og vi ser nu også en forskydning af IS-grupper, der kommer ud i området. Så jeg tror, det er meget, meget vigtigt at tænke de ting ind i en større kontekst.

Men fra vores side kan vi bakke op om FN-missionen, men vi siger nej tak til den franske operation. Og vi opfordrer i øvrigt til, at vi lægger en øget vægt på udviklingsperspektiverne i området. Tak for det.

Tak til fru Eva Flyvholm. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Niels Flemming Hansen, der er Det Konservative Folkepartis ordfører. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Meget er jo allerede blevet sagt. I 2013 valgte Frankrig at intervenere i konflikten i Mali, og blot 3 dage senere stod Danmark klar med logistikstøtte til den franske »Operation Serval« i form af et Herculesfly og 40 mand til at betjene det. Danmark har siden da har bidraget med konkret militær bistand i form af specialstyrketropper og logistikstøtte til den efterfølgende FN-mission »MINUSMA« i form af et Herculesfly.

Nu er det tid igen til at bidrage, denne gang med et C-130J-transportfly, et såkaldt Herculesfly, i 6 måneder, og transportflyet vil være placeret i Malis hovedstad, Bamako. Tilknyttet flyet er der en personelstyrke på 65 mand – mænd og kvinder. Ydermere er der et personelbidrag på 10 personer, som skal indgå i den tyske efterretningsenhed placeret i Gao i en periode på ca. 12 måneder. Disse skal primært foretage informationsindhentningsopgaver.

Med B 7 vil man gerne bidrage med to EH101-helikoptere og et reservestel samt 70 personer til indsættelse, også placeret i Gao i det østlige Mali. Indsættelsesmaterialet og det dertil hørende personel bruges primært til efterretning og transport af tropper og materiel. Selve transporten af tropper og materiel er et stort problem i området på grund af mange vejsidebomber, og derfor er det meget, meget vigtigt, at vi bidrager med luftstøtte.

Bidraget er samtidig en del af den rotationsordning, som kører mellem Belgien, Norge, Portugal og Danmark, og vi i Det Konservative Folkeparti bakker fortsat op om vores franske og tyske allierede i den her sag. Det er jo et område, som er en udklækningsrede for terrorister, hvor et dansk bidrag i høj grad vil være med til at eliminere flygtningestrømmene. Samtidig ser vi det som en styrke, at vi kan bidrage til en fælleseuropæisk mission, og i dette tilfælde går missionen ud på at bekæmpe bl.a. terrorisme i Mali. Så ja, I kan regne med Konservatives opbakning.

Tak til hr. Niels Flemming Hansen, der vistnok er på talerstolen for første gang. (Niels Flemming Hansen (KF): Det er fuldstændig korrekt). Tillykke! (Niels Flemming Hansen (KF): Tak). Jeg håber ikke, at det bliver sidste gang. (Niels Flemming Hansen (KF): Det håber jeg heller ikke).

Så er vi kommet til Alternativets ordfører. Han er her ikke, og så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak. Nye Borgerlige er et forsvarsvenligt parti. Vi ønsker at styrke det danske forsvar, og vi ønsker bl.a. at øge det danske forsvarsbudget til 2 pct. af bnp. I Nye Borgerlige mener vi også, at det danske forsvars fremmeste opgave er at forsvare Danmark i samarbejde med vores partnere i NATO. Vi er yderst skeptiske over for, at danske styrker indsættes i krige og konflikter, som ikke har direkte relevans for Danmarks sikkerhed. At denne mission er risikofyldt, er der ingen tvivl om. Det fremgår også af bemærkningerne, hvor der bl.a. står, at danske styrker, der indgår i »MINUSMA«, vil være attraktive mål for militante islamister.

Det nævnes i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at regionen er transitområde for irregulær migration til Europa. Det kunne være den eneste begrundelse, som har en direkte betydning for Danmark, men her er Nye Borgerliges politik klar. Der skal indføres et totalt asylstop i Danmark. Den eneste måde, vi kan stoppe asylmigrationen til Europa på, er, at vi konsekvent afviser alle asylmigranter. Gør vi det, vil tilstrømningen stoppe øjeblikkelig. Det vil også betyde, at de tragiske tab af menneskeliv i Middelhavet vil komme til en ende. Så længe der ikke er indført et totalt asylstop, vil migrationen fortsætte, og det er urealistisk at tro, at vi kan stoppe den ved tiltag i Afrika, hvad enten det er i forbindelse med en fredsbevarende styrke eller et forsøg på en fredsskabende styrke som i disse beslutningsforslag, eller det er ved at hæve afrikanernes levestandard, som Socialdemokratiet forestiller sig. Skal vi undgå asylmigration, kræver det et asylstop kombineret med effektiv grænsekontrol ved den danske grænse og også gerne ved EU's ydre grænser.

På den baggrund kan Nye Borgerlige ikke tilslutte sig beslutningsforslag B 6. De samme generelle betragtninger gælder også for beslutningsforslag B 7, og derfor kan Nye Borgerlige heller ikke tilslutte sig dette.

Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at reagere. Jeg synes for det første, at det er en dybt usympatisk tilgang til andre mennesker, og for det andet, at det er meget urealistisk, at ordføreren tror, at bare fordi man indfører et asylstop, vil der ikke være mennesker ude i verden, som har behov for hjælp og støtte til faktisk at leve deres liv dér, hvor de er. Vi taler om en krigssituation. Noget af det, der er med til at udløse flygtningestrømme, er jo lige præcis, at folk er nødt til at flygte. Så hvordan hænger det lige sammen for Nye Borgerlige, at man absolut intet har tænkt sig at gøre for at være med til at afbøde de krige og konflikter, der opstår rundtomkring i verden?

Ordføreren.

Nye Borgerlige vil jo gerne være med til at hjælpe flygtninge. Vi mener bare ikke, at løsningen er, at de kommer til Danmark. Vi mener også stadig, at det danske militær, som er i en ret miserabel forfatning, skal koncentrere sig om at sikre direkte danske interesser.

Spørgeren.

Så kan jeg orientere ordføreren om, at en del af det at hjælpe i nærområderne også handler om at sikre, at der er udviklingshjælp til stede; sikre, at der er en stabilitet; sikre, at situationer ikke udvikler sig voldsommere og til krig. Så jeg synes måske, det ville være passende, hvis ordføreren skrev sig det bag øret, og det ville være en noget mere sympatisk tilgang til andre mennesker.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at det er lidt voldsomt, at spørgeren begynder at kalde mig for usympatisk, fordi jeg har en anden opfattelse af, hvordan tingene fungerer, end spørgeren har. Vi vil som sagt gerne hjælpe i nærområderne, men vi mener bare ikke, at løsningen er, at folk skal komme hertil. Og det kan vi sagtens undgå, hvis vi bare sørger for at indføre en effektiv grænsekontrol og lader være med at lade folk få asyl her. Så vil det fungere helt automatisk, og så kan vi også bruge nogle flere penge til at hjælpe folk i nærområderne og hjælpe betydelig flere, end vi hjælper i Danmark. Og igen: Vi mener ikke, at det er Danmarks opgave at gå ind i de her konflikter. Vi har jo heller ikke haft særlig gode erfaringer med mange af de krige, der har været ført. Tilstanden i Libyen er jo f.eks. det, der har været med til at udløse den situation, vi har.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Tak skal du have, og tak til ordføreren. Jeg sidder også og undrer mig over, at ordføreren ikke har lyst til at deltage i handlingen dernede for netop at bekæmpe flygtningestrømme. Det var nu egentlig det, jeg havde sådan en forventning om der ville være fra Nye Borgerliges side. Jeg vil sige, at det undrer og skuffer mig meget.

Ordføreren.

Jeg mener, jeg har besvaret spørgsmålet. Vi skal sikre, at der ikke kommer flygtninge til Danmark, og det gør vi ved, at vi ikke tildeler asyl i Danmark. Og så bruger vi de penge, som vi ville have brugt, til at prøve at hjælpe i nærområdet. Og igen: Vi mener ikke, at det er dansk militærs opgave at involvere sig i sådan en konflikt.

Spørgeren.

Et andet synspunkt kunne jo også være, at det ville være prisværdigt, hvis Nye Borgerlige var med til at hylde vores soldater som de helte, de er, som tager ud af landet og kæmper for Danmark og for verden. Men jeg antager, at det har I ikke den store respekt for.

Ordføreren.

Jeg har meget svært ved at se, at det, at vi ikke vil sende soldater ud i den her konflikt, skulle være et udtryk for, at vi ikke har respekt for de danske soldater. Vi har den højeste respekt for de danske soldater, naturligvis har vi det. Deres sikkerhed ligger også os meget på sinde.

Tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance.

Det er godt, at få det hele med, både navn og alle partier nu, hvor vælgerne har valgt den rækkefølge, de har. Altså, jeg kan starte med at afsløre, at Liberal Alliance både kan bakke op om B 6 og B 7, så ingen er tvivl om det. Vi synes, Danmark skal påtage sig sit internationale ansvar for den situation, der er, både i Mali og i resten af Sahelregionen. Så vi kan bakke op.

Det er jo frygteligt, kan man sige, hvad de mennesker, der bor der, skal leve med, og jeg synes kun, at det er godt, at vi kan være med til at hjælpe med at sikre, at der kan komme en bedre udvikling i området. Som flere andre ordførere har været inde på, kan man selvfølgelig også se det i et bredere perspektiv: Hvad betyder det for terrorisme, usikkerhed i området, hvad betyder det for migration i vores egen del af verden og terrorrisikoen i vores egen del af verden, hvis ikke vi påtager os et internationalt ansvar? Og derfor kan man sige, at både af altruistiske grunde, men også af grunde, som handler om egeninteresse, kan det kun være det rigtige at støtte op om disse to forslag.

Så må man jo bare sige, at det er en særlig absurditet, at vi skal stå og give mandat til disse to ganske udmærkede forslag i en situation, hvor man jo desværre må sige, at det internationale samfund og Vesten ikke har været i stand til at leve op til sit ansvar – derfor ser vi en tyrkisk operation i det nordlige Syrien i øjeblikket. Og det er en særlig absurditet, at vi skal stå her og sige ja til noget andet, som jo så er godt, samtidig med at det sker. Men sådan er verdens beskaffenhed nu engang, men det er jo bare en påmindelse om, at det er vigtigt at påtage sig sit ansvar, når man kan.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og jeg giver nu ordet til ministrene, da både udenrigsministeren og forsvarsministeren har ret til at udtale sig i denne sag. Udenrigsministeren først. Værsgo.

Tak til formanden. Først og fremmest vil jeg gerne takke for den gode og konstruktive debat. Jeg synes, det er rigtig vigtigt og godt at se, at der er bred enighed om behovet for fortsat samtænkt dansk engagement i hele Sahelregionen. Og som fru Annette Lind var inde på i ordførerindlægget, er det jo et forsvar for Danmarks interesser og værdier, når vi siger ja til de her bidrag. Jeg vil også gerne nævne, at hr. Karsten Lauritzen var inde på, at Danmark jo faktisk også har et langvarigt engagement i den region, ikke mindst med Mali. Hr. Karsten Lauritzen og jeg, i anden kapacitet, besøgte jo selv Mali og kunne i øvrigt også se allerede dengang, hvor skrøbeligt det er. Og det er egentlig meget kendetegnende for hele regionen i Sahel, at det måske ikke er dér, der har været størst fokus, hvor der ellers burde have været det for at forebygge nogle af de problemer, vi står i i dag. Og derfor er det rigtig positivt med den brede opbakning, vi ser nu.

Hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti nævner også sikkerhedstruslen, som jeg kun kan give ham ret i. Hvis man nu tager truslen fra terrorister i Mali og Sahelregionen mod Europa og Vesten, kan jeg oplyse, at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det på kort til mellemlang sigt er meget sandsynligt, at militære ekstremister vil planlægge angreb mod vestlige mål og planlægge bortførelser af vesterlændinge i regionen, primært Mali, Burkina Faso og Niger. Radikalisering og terrorisme vinder i stigende grad frem i regionen og udgør dermed også en trussel mod den lokale befolkning og de internationale indsatser, som jævnligt udsættes for angreb.

Regionen er arnested for både terrorisme og irregulær migration. Terrortruslen kommer bl.a. fra al-Qaeda og ISIL-relaterede netværk, som finansierer deres virke gennem grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. smugling af mennesker, våben, narkotika, og det havner også i Europa. Så jeg kan kun give ordføreren ret i, at det i den grad er i vores egen interesse, også i Danmark, at være forrest i den her kamp.

Til Hr. Martin Lidegaard: også tak for opbakningen. Og jeg tror også, det er vigtigt at understrege, at vi i Danmark har et bredspektret bidrag til hele Sahelregionen, hvad også hr. Martin Lidegaard var inde på. Vi bidrager gennem et samtænkt og bredspektret engagement til at forbedre levevilkårene for befolkningerne; stabilisering af Sahel i samarbejde med nationale, regionale og internationale parter.

Det gør vi gennem forskellige indsatser, både med et aktivt politisk engagement i regionen, og også gennem EU: et langsigtet udviklingssamarbejde med Mali, cirka 200 mio. kr. om året, Burkina Faso, cirka 200 mio. kr. om året, og Niger, cirka 100 mio. kr. om året. Vi har et regionalt freds- og stabiliseringsprogram for Sahel på i alt 158 mio. kr. i perioden 2018-2021, inklusive bidrag fra Norge. Udsendelse af eksperter til de civile kapacitetsopbygningsmissioner i Sahel under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder en dansk souschef til missionen i Mali, humanitær bistand til krisen i Mali og nabolande berørt af krisen, cirka 73 mio. kr. i 2018 og indtil nu cirka 62 mio. kr. i 2019.

Så Danmark har i kraft af det engagement således et solidt udgangspunkt for at bidrage til de internationale indsatser i forhold til sikkerhed og udvikling i Mali. Og jeg er glad for, at ordføreren påpeger, at det er en sammentænkt og bredspektret indsats.

Vi kan se den ustabile situation, ikke mindst i Libyen, hvad også fru Eva Flyvholm var inde på, og det er fortsat en del af den store udfordring, der er i forhold til Europas sydlige nærområde. Og som dermed også er, vil jeg sige, af direkte udenrigspolitisk interesse for Europa og Danmark. Det er vigtigt for vores sikkerhed at bidrage til at stabilisere regionen.

Som jeg nævnte, er landende i Sahel blandt verdens fattigste: Høj befolkningstilvækst, høj arbejdsløshed, i øvrigt også stigende tørke og lav fødevaresikkerhed, som ofte forværres af klimaforandringer. Så den i forvejen svære situation forværres af den her voldelige ekstremisme, organiseret kriminalitet, interne konflikter, og det, der tilsammen udgør den her grobund for den trussel, der er mod os; terrorbevægelser, irregulær migration.

Med andre ord har udviklingen alvorlige konsekvenser, og hvis man kigger på vurderingerne, går det i øjeblikket i den forkerte retning, og derfor er det så nødvendigt, at vi sætter ind nu, både fra Danmark og Europa og resten af verdens side. Vi kan og skal bidrage til at gøre en positiv forskel. Vi kan ikke være passive i den her situation.

Det centrale for regeringen er som sagt, at den civile og militære indsats går hånd i hånd. Humanitær indsats og udviklingssamarbejde, regionale stabiliseringsindsatser og ja, det, vi også diskuterer i dag, militære bidrag til »MINUSMA« i Mali og »Operation Barkhane«, den her antiterroroperation, som Frankrig leder.

Med regeringens forslag vil vi altså som sagt bygge videre på de gode erfaringer i regionen, som også flere ordførere var inde på. Vi har tidligere bidraget til FN's mission i MINUSMA, f.eks. også til forløberen for Operation Barkhane. De danske bidrag, som er omfattet af de her to beslutningsforslag, er alle meget efterspurgte kapaciteter. Transportkapaciteter er en af de store udfordringer i den her meget uvejsomme region. Vi skal bidrage til at mindske skrøbelighed, forebygge konflikter og i øvrigt også styrke Sahellandes evne til at varetage egen sikkerhed, så de kan bekæmpe terrorisme, radikalisering og organiseret kriminalitet. Kigger man på de lande, kan man se, at der også er mange steder, hvor der ikke er et fungerende statsapparat. En af årsagerne til, at terrororganisationer vinder frem, er, at staten ikke leverer sikkerhed, men heller ikke leverer basale fornødenheder til befolkningen.

Så jeg vil gerne igen takke alle partierne, alle ordførerne for en, synes jeg, meget konstruktiv debat og for den brede opbakning til de her to beslutningsforslag, som er blevet tilkendegivet i dag. Det viser, at vi fortsat er villige til at levere en bredspektret indsats til gavn for Sahelregionen. Jeg synes også, det er rigtig vigtigt, når vi sender vores soldater, kvinder og mænd, ud i verden, at der er en bred og god opbakning her i Folketinget. Så tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Tak for redegørelsen. Jeg vil bare høre, om udenrigsministeren ikke vil uddybe lidt mere, hvad det er, der er årsagen til, at Danmark ikke vælger at sætte fuldt tryk på støtten til FN-missionen i stedet for også at prioritere den franske. Altså, virkeligheden er jo – og det ved de fleste godt – at de der FN-missioner er hårdt spændt for, og der mangler i den grad også personale med mere uddannelse, kapacitet og ordentligt udstyr osv. Vi skal ikke bare overlade det hele til soldaterne fra Den Afrikanske Union, men faktisk også selv være med til at tage et ansvar dér – der er behov for det. Jeg havde jo gerne set, at vi bare fokuserede alene på FN-styrken, som også har et klart mandat.

Hvad er udenrigsministerens overvejelser over, hvorfor man også går ind og støtter den franske operation i området, som jo har nogle andre interesser og også nogle andre karakteristika?

Ministeren.

Tak. Hvis jeg også må referere til SF's ordfører, fru Anne Valentina Berthelsen, som sagde, at de to bidrag jo er komplementære, og det vil jeg kun give ordføreren fuldstændig ret i. Det bidrag, vi har til »MINUSMA« med transportfly, og det bidrag, vi har til Barkhane i form af transporthelikoptere, og de operationer, vi laver, er faktisk med til at styrke hinanden så at sige. Og i øvrigt vil jeg sige – bare for at der ikke er nogen tvivl – at det folkeretlige grundlag for de militære bidrag til »Operation Barkhane« jo er et samtykke fra Mali og i givet fald de øvrige lande i operationsområdet, dvs. Burkina Faso, Niger, Tchad og Mauretanien.

Om den bredere baggrund kan jeg også oplyse, at FN-resolutionerne, der hjemler mandatet til »MINUSMA« i Mali, faktisk byder »Operation Barkhane« velkommen. Det fremgår også, at de franske styrker kan støtte »MINUSMA« i tilfælde af nært forestående og seriøse trusler mod FN-missionen og på anmodning fra FN's generalsekretær. Så på den måde er vi ved at bidrage til Barkhane også med til at sikre, at vores »MINUSMA«-FN-operation i Mali kan fungere bedre og også imødegå potentielle sikkerhedstrusler.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke også spiller en lille smule ind på regeringens beslutning, at det er et mål for regeringen at komme til at stå sig bedre med Frankrig sådan i forhold til det militære samarbejde. Jeg har en fornemmelse af, at det på den måde også er nogle militærstrategiske overvejelser, der spiller ind, og ikke så meget hensynet til missionen dernede.

Hvad tænker udenrigsministeren om det?

Ministeren.

Jeg takker fru Eva Flyvholm for det her spørgsmål. Jeg synes faktisk, det er vigtigt, at der er en række lande med Frankrig i spidsen, som har fokus på situationen i Sahel. Jeg er enig i de bemærkninger, der har været fra bl.a. hr. Martin Lidegaard, om, at den her region har været ude af fokus. Og hvis man kigger på situationen »on the ground« – altså på jorden – kan vi se, at det går i den forkerte retning med hastige skridt. Jeg har som sagt selv besøgt Mali i 2008 og kan se, at man ikke kan rejse til Timbuktu i dag, fordi det en helt anden sikkerhedssituation.

Så jeg er glad for, at Frankrig, Danmark og andre er meget aktive. Jeg ville ønske, at der var flere lande, der var det, fordi den sikkerhedstrussel – det bælte – der udgår fra Sahel, går op gennem Nordafrika og også er en sikkerhedstrussel mod Europa og mod Danmark. Og vi har en kæmpe interesse i at stabilisere det område, så mennesker kan leve i fred og sikkerhed.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Inden jeg giver ordet til forsvarsministeren, vil jeg sige, at vi skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at Alternativet støtter begge militære bidrag.

Værsgo til forsvarsministeren.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige tak for de mange positive tilkendegivelser og også for de mange fine refleksioner, som jeg synes var afspejlet i ordførertalerne.

Forsvaret har siden 2013 løbende bidraget til de militære indsatser i særlig Mali i forlængelse af oprøret i det nordlige Mali og militærkuppet i 2012. Det engagement ønsker regeringen som nævnt af udenrigsministeren at fortsætte og udvide de kommende år med relevante og efterspurgte bidrag. Det sker med en større pakke, der indeholder militære bidrag til både FN's indsats og »Operation Barkhane«. Vi skal bidrage til en højere grad af stabilitet og sikkerhed i Sahelregionen for den lokale civilbefolknings skyld, men også for at reducere migrationspresset og terrortruslen mod os selv. Det handler således også om danskernes sikkerhed og tryghed.

Vi kommer i indsatsen til at gå på to ben, hvor Danmark med de foreslåede bidrag både vil bidrage til »MINUSMA«s arbejde med bl.a. at støtte implementeringen af fredsaftalen i Mali og beskytte civilbefolkningen, og vi kommer også til at støtte den franskledede terrorbekæmpelsesindsats i den bredere Sahelregion. Og der er behov for begge typer af bidrag.

Så vil jeg egentlig godt lige svare på et af de spørgsmål, der blev rejst under debatten. Det var fru Eva Flyvholm, der spurgte om risikoen for at foretage frihedsberøvelser, og hvordan de håndteres. Forsvaret vurderer, at sandsynligheden for, at helikopterbidraget, personelbidraget og transportflybidraget vil komme i en situation, hvor der ville skulle foretages frihedsberøvelse, er meget lav. Og det skal hertil bemærkes, at opgaverne for bidragene vil omfatte transport og muligheden for rekognoscering af ruter m.v. til støtte for operationerne. Det betyder eksempelvis, når man kigger på transporthelikopterbidraget, at det vil skulle transportere personel fra en destination til en anden, og det vil skulle løse opgaverne uden direkte indsættelse i kampoperationer. Og det gælder for så vidt for alle bidrag.

Men man kan jo aldrig helt udelukke, at de danske bidrag i eksempelvis en nødsituation vil skulle foretage en frihedsberøvelse. Derfor vil vi også forsøge at indgå en aftale om overdragelse af frihedsberøvede med relevante lande i operationsområdet, såfremt den situation skulle opstå. Men sandsynligheden for det vurderes meget lav og vil derfor også kunne håndteres sammenligneligt med, hvis det opstod andre steder, hvor man i en nødsituation ville stå over for den problemstilling.

Som udenrigsministeren nævnte, er sikkerhedssituationen i Mali og den bredere Sahelregion meget bekymrende. Vi modtager jævnligt meldinger om angreb på civilbefolkningen, angreb på »MINUSMA«s lejre og personale og om terrorangreb. Det er således heller ikke ufarlige missioner eller indsættelsesområder, vi sender danske soldater ud til. Som forsvarsminister er det selvfølgelig et aspekt, som optager mig meget.

Jeg har de seneste måneder været rundt at besøge mange af forsvarets medarbejdere på deres forskellige arbejdspladser i Danmark, og jeg har mødt de dybt dedikerede medarbejdere, som også med dette beslutningsforslag vil yde et ekstraordinært bidrag til at varetage danske interesser. De konkrete bidrag til »MINUSMA« og »Operation Barkhane« skal som nævnt af udenrigsministeren ses i sammenhæng med det bredspektrede og sammentænkte danske engagement i regionen i form af støtte til udviklings- og stabiliseringsindsatser samt humanitær bistand.

I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve, at der på Forsvarsministeriets område og gennem det eksisterende freds- og stabiliseringsprogram for Sahelregionen ydes et bidrag til langsigtede stabiliserings- og kapacitetopbygningsindsatser gennem støtte til eksempelvis træning, uddannelse, rådgivning og lignende på forsvarsområdet lokalt.

Det er regeringens håb, at der vil være bred opbakning til bidragene, og det er også det, jeg hører her i dag. Det er jo bidrag, som så vil styrke Danmarks rolle i den internationale militære indsats i Sahelregionen. Det er både i dansk, i europæisk og i regionens interesse og viser, at Danmark tager ansvar for sikkerhedsudfordringerne i Europas nærområder. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Tak for at uddybe lidt mere i forhold til spørgsmålet om tilfangetagelse. Nu ved jeg også fra sidst, da jeg var dernede, at der ligger nogle ret grundige retningslinjer, typisk for håndteringen af fanger i FN-regi og for mulighederne for tilsyn i fængslerne osv. Det ville være rigtig hjælpsomt, hvis vi også kunne få oversendt det, så vi også har det fremme. Men jeg vil gerne spørge forsvarsministeren, om det kan være muligt også at få leveret nogle klare beskrivelser af, hvordan det i virkeligheden ser ud for Barkhane-styrkerne, for det er ikke kun et spørgsmål om, at man selv direkte er med til at tage fanger – det er jo også hele den operation, man indgår i. Hvad er situationen? Er vi sikre på, at der også er styr på rapporteringen, hvis soldaterne ser noget, som ikke er i orden, og hvordan bliver fanger i det hele taget håndteret der i Barkhane? Jeg er meget interesseret i, at forsvarsministeren vil give et tilsagn om, at det kan vi få nogle retningslinjer for.

Værsgo til ministeren.

Jamen det synes jeg da er helt relevant at vi får svaret på. Jeg tror, det er i alles interesse, at vi, når vi sender danske soldater ud, som i øvrigt også ud over at være dybt dedikerede er rigtig dygtigt uddannet, så også fortæller om de retningslinjer, de arbejder efter, og de retningslinjer, de i øvrigt er uddannet i. Men som jeg forstår det, er det også et generelt billede af, hvordan situationen i almindelighed vurderes at være, ikke bare for de danske bidrag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.