B 32 Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Af: Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget

Samling: 2019-20

Status: 2. beh./Forkastet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2019. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Man skal lige vænne sig til, at man gerne må stå på talerstolen igen. Først skal man vænne sig til, at man ikke skal, og nu skal man så vænne sig til, at man skal igen. Det går nok alt sammen.

Jeg tror måske, at noget af det vigtigste at sige om det her beslutningsforslag er, at det simpelt hen er så svært at finde en vej og en model, hvor man kan få de her ting til at lykkes. I regeringen har vi den opfattelse, at noget af det vigtigste lovgivning, der er blevet lavet i de senere år, hvad angår hele fordelingsspørgsmålet, er den aftale, der blev lavet om parallelsamfund under den tidligere regering, og som Socialdemokratiet deltog i. Den går grundlæggende ud på, at vi går ind og tager stilling til, hvor mange fra udsatte boligområder der må være i hver daginstitution. Der stod man i virkeligheden med samme problemkompleks som her, og det er derfor, det handler om udsatte boligområder og ikke om tilhørsforhold eller etnicitet eller social baggrund eller noget andet; man fik det defineret som udsatte boligområder, og det var da bedre end ingenting, kan man sige, og det var det bedste, man kunne, på det tidspunkt.

Nu står vi så med den igen, og i regeringen er vi af den opfattelse, at det er højst uhensigtsmæssigt at give tilskud til skoler eller i det hele taget drive skoler, hvad enten det i øvrigt er friskoler eller folkeskoler, hvor der er en for skæv sammensætning af eleverne. Det mener vi også gør sig gældende på ungdomsuddannelsesområdet, hvor vi er af den opfattelse, at vi også skal ind og gå ret meget til makronerne i forhold til at få fordelt eleverne på en måde, så man har bæredygtige uddannelsesinstitutioner over hele landet, og hvor det ikke er sådan, at en ekstremt skæv sammensætning af elever ødelægger muligheden for at drive uddannelse, som i vores optik skal gå på to ben, for det er jo det, det hele handler om.

Når vi kigger på, hvad daginstitutioner, folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsuddannelser skal levere til vores samfund, handler det på den ene side om, at de skal levere, at vi får nogle børn, der kan læse, regne og skrive – det er også ret afgørende for børnene selv, at de kan det, for at kunne klare sig i vores samfund – og på den anden side handler det så i høj grad om at danne hele mennesker, det vil sige skabe en bred dannelse for børn og unge, som gør dem i stand til at navigere i det samfund, hvor vi jo er sat sammen af forskellige sociale grupper og forskellige etniske grupper, har forskellige religioner osv. Der er det altså vores opfattelse, at en meget væsentlig del af et skolesystems opgave er at sørge for, at børnene bliver dannet til at være hele mennesker. Og så giver det sig selv, at hvis man har den opfattelse af, hvad skolesystemet skal kunne levere, så er det højst uhensigtsmæssigt, hvis elevsammensætningen er meget skæv, for det betyder, at så bliver man dannet ind i et verdensbillede, hvor der kun findes nogen, der er magen til en selv – det duer ikke. Det kan jo så være på alle mulige parametre; det kan være på sociale parametre, der kan være på etniske parametre, religiøse parametre og alt muligt andet.

Derfor slår vi os i Socialdemokratiet også rigtig meget på, at når det er sådan, at der er skoler, som har meget høje procentandele af nogle bestemte grupper, herunder de muslimske friskoler, som er det, vi taler om i dag, så duer det ikke. Der er også folkeskoler i Danmark, hvor procentandelen af tosprogede børn er for høj, og det vil sige, at vi lader nogle børn i stikken. Det er børn, der i forvejen er udfordret af at komme fra hjem, hvor man ikke i så høj grad kan hjælpe dem til at lære det danske samfund at kende, og så overlader vi i øvrigt børnene til nogle skoler, hvor de heller ikke kan lære det, fordi alle de andre børn har samme problematik. Det mener vi simpelt hen ikke man kan være bekendt, og vi mener, at det skaber grobund for, at man får lavet parallelsamfund.

Derfor støtter vi jo også formålet med det her beslutningsforslag – det har vi også tilkendegivet ved tidligere lejligheder. Det er også meget klart, at de regler, vi skal lave, skal ligge inden for menneskerettighedskonventionens regler. Det gør det her forslag ikke, og derfor har vi bebudet, at vi vil finde en løsning. Det mener vi egentlig også vi har nogle klare bud på, altså hvordan man kan komme rundt om den her problemstilling på en måde, hvor vi sikrer, at uddannelsesinstitutioner, dagtilbud og ungdomsuddannelsesinstitutioner afspejler den befolkningssammensætning, der er i et lokalområde. Så snart det er lavet færdigt, vil vi selvfølgelig præsentere det for både offentligheden og også her i Folketinget, så vi kan få en drøftelse af, om vi i fællesskab – hvis vi i øvrigt kan skaffe flertal for det – kan gå videre ad den vej; det håber jeg selvfølgelig meget vi kan.

Men vi er ikke klar endnu, og derfor kan jeg ikke fremlægge det fra talerstolen i dag. Noget af det er også blevet lidt forhindret af, at vi har haft en coronakrise, som jo i hvert fald har udskudt det nogle måneder. Men det er altså fortsat vores intention, at vi i løbet af det kommende år vil kunne fremlægge en konkret model, som ikke kun forholder sig til friskoler, hvilket er nok så vigtigt, men også forholder sig til, hvad vi gør med fordelingen af elever i øvrigt, herunder på ungdomsuddannelsesområdet, hvor vi jo allerede har haft et ekspertudvalg til at udtale sig og komme med nogle bud på, hvor vi skulle hen fremadrettet. Det vil sige, at på ungdomsuddannelsesområdet er vi relativt tæt på også at skulle gå i gang med forhandlinger.

Men jeg vil gerne understrege, at set med mine briller er det her noget af det allervæsentligste, nemlig at man, når man går til en integrationsopgave, så ikke laver boligkvarterer, hvor der bor mennesker, som mest af alt er de samme, og ikke laver skoler, hvor menneskene mest af alt er de samme, men at vi bruger den styrke og får skabt den sammenhængskraft, der ligger i, at vi mødes med hinanden på tværs, både der, hvor vi bor, der, hvor vi arbejder, og der, hvor vi går i skole og er under uddannelse. Derfor er en af de allervæsentligste opgaver at løse efter min mening også at sørge for, at den sammenhængskraft bliver underbygget af de strukturer, vi lægger ind. Det er derfor, jeg starter med at referere til parallelsamfundsaftalen, for der mener jeg faktisk, at man tog et rigtig vigtigt skridt, og det ærgrer mig egentlig, at den tidligere regering ikke kunne fremlægge en model for, hvordan vi gjorde, både på friskoleområdet, men i øvrigt også på folkeskoleområdet og ungdomsuddannelsesområdet. Til gengæld fik den sat noget arbejde i gang i forhold til fordelingsudvalget på ungdomsuddannelserne, som jeg synes er kommet med nogle utrolig spændende bud og giver et godt grundlag for det videre arbejde.

Så jeg håber meget på, at vi kan bevæge os fremad på det her område og få skabt en uddannelsesstruktur, der gør, at vi ikke får et fuldstændig segregeret samfund, hvor vi ikke lærer hinanden at kende på kryds og tværs af de sociale, etniske og religiøse skel, der er i et hvilket som helst samfund i dag. Det tror jeg er, hvad jeg ville sige indledningsvis.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg håber, at ministeren – og sådan hører jeg det også – vil indkalde til nogle forhandlinger, der skal sikre, at vi ikke har skoler i Danmark, som modvirker integration. Det ved jeg også er noget, der ligger ministeren meget på sinde. Jeg tror, at man kan stille nogle krav til de her skoler, som gør, at vi er sikre på, at de arbejder aktivt med integration.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om den tidligere regering fik lavet en undersøgelse af de tilsynsførende, der er, af skolerne. Det viste sig, at nogle af de her tilsynsførende, som fører tilsyn med f.eks. de religiøse skoler, herunder også de muslimske skoler, har det, som VIVE kalder en meget stærk netværksstyrke, altså at de ligesom er inden for det samme netværk. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man lavede et skarpere tilsyn, som måske endda er med en liste over godkendte tilsynsførende, så man ikke selv som skoleleder har indflydelse på, hvem man får. Er det noget, regeringen kunne være indstillet på at arbejde videre med?

Ministeren.

Ja, bestemt. Vi vil være indstillet på at kigge på at stramme op på tilsynet igen og i øvrigt også at stille krav til, at man arbejder aktivt med integrationen. Men jeg bliver nødt til at sige, at der er noget over alt det. Det her er i virkeligheden, hvad jeg kalder småhåndtagene, som jeg sådan set godt tror kan rykke ved noget. Men der, hvor vi for alvor forandrer børns liv og muligheder, er der, hvor vi giver dem en mulighed for at kende vores samfund rigtig godt og blive dannede. Det er det, jeg mener med det brede dannelsesbegreb, altså at de bliver dannet til at være hele mennesker i det samfund, vi er. Det kræver altså, at vi fordeler eleverne på en fuldstændig anden måde end i dag. Det hører jeg i øvrigt også SF gerne vil, og det er i hvert fald noget, jeg har tænkt mig at indkalde til også brede forhandlinger om, når vi når så langt, at vi kan præsentere et udspil.

Men ja, jeg vil naturligvis gerne være med til at kigge på de andre ting også, særlig hvad angår tilsynet, hvor jeg også synes, at der er nogle udfordringer, der ikke er blevet løst, om end der er blevet strammet op en hel del de senere år. Den credit skal den tidligere regering have, men jeg synes godt, at man kunne gå mere til makronerne, end man har gjort. Men for mig blinker det og er op over, og det er derfor også fint, at vi får den her anledning i dag med det her beslutningsforslag til at tage drøftelsen om, at vi skal have lavet en fordeling, og det duer ikke, at vi har skoler i Danmark, hverken friskoler eller andre skoler, hvor elevfordelingen er så skæv. Det bliver vi simpelt hen nødt til at komme af med.

Spørgeren.

Jeg synes jo, at fordelene ved de stramninger, vi har lavet – f.eks. flere uanmeldte tilsyn, et stærkere tilsyn, skarpere beskrivelser i lovgivningen – er, at man faktisk er kommet efter nogle af de skoler, der ikke leverer, mens nogle af de skoler, der leverer et rigtig godt skoletilbud, og det er langt de fleste, får fred. Så jeg tror bare, at en kommentar herfra skal være, at jeg synes, at den lampe, som regeringen arbejder efter, er god, men hvis den bliver ved med bare at være en lampe ude i horisonten, som er svær at nå, fordi det er så stort og omfattende, så tror jeg, at jeg er mere til, at man løbende får lavet nogle gode, måske mindre stramninger, som rammer de få, vi ved skaber store problemer, så de andre kan få fred.

Ministeren.

Jamen det mener jeg sådan set heller ikke det skal være, og jeg tror egentlig også, at vi kan finde mekanismer, der er relativt simple og derfor ikke behøver at være nogen meget store dyr. Men mekanismen skal bare være på plads.

Så vil jeg sige noget i forhold til det der med gode skoletilbud. Altså, jeg har jo set skoler, der har rigtig gode karakterer, men en fuldstændig skæv elevsammensætning. Mener jeg, at det er et godt skoletilbud? Nej, det gør jeg faktisk ikke. For så lever de jo kun op til halvdelen af det, der er meningen med, at man går i skole, nemlig at lære børnene dansk og matematik, men ikke den anden halvdel, som handler om at danne børn til at være en del af det samfund, som de er en del af. Derfor anerkender jeg simpelt hen ikke præmissen om, at man kan tale om et godt skoletilbud i den sammenhæng. Det er også derfor, det er så afgørende for Socialdemokratiet, at vi sørger for at få lavet en mere balanceret elevsammensætning på kryds og tværs af etniske, religiøse og sociale skel i vores samfund.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det her handler jo om muslimske friskoler. Og i 2018 støttede Socialdemokratiet et identisk beslutningsforslag, og man lovede inden valget, at man ønskede at stække de muslimske friskoler, hvis man vandt regeringsmagten. Det gjorde Socialdemokratiet så: Socialdemokratiet sidder i Statsministeriet, men intet er sket. Og jeg kan forstå, at ministeren ikke mener, at islam skal være idégrundlag for skoler i Danmark, og det er jeg sådan set glad for, men kan ministeren forklare, hvori hun mener at islam strider mod danske værdier?

Ministeren.

Jeg er ikke specielt religionskyndig, vil jeg gerne sige, så jeg vil helst ikke gå ind i en eller anden lang debat om noget med, hvordan en bestemt religion passer ind i et eller andet. Det, jeg tager stilling til som undervisningsminister, er, at jeg ikke mener det duer, at man etablerer skoler, hvor der er en meget skæv sammensætning, og det er, hvad enten det handler om, hvordan man religiøst er sammensat eller etnisk er sammensat, eller noget andet; det mener jeg simpelt hen ikke duer. Det kendetegner jo størstedelen af de muslimske friskoler, at der er en ekstremt skæv sammensætning af elever, det gælder også for en del folkeskoler, det gælder i øvrigt også for nogle ungdomsuddannelser, og det gjaldt – nu er vi i gang med at rette det op med parallelsamfundsaftalen – også for en del på dagtilbudsområdet, og det duer simpelt hen ikke. Men det der med at gå ind i lange debatter om religion er ikke mit gebet.

Så vil jeg sige, i forhold til at vi har lovet at gøre noget ved det her problem: Ja, det har vi lovet, og det har vi tænkt os at holde.

Spørgeren.

Okay. Da man behandlede et forslag identisk med det her den 4. april 2018, sad Socialdemokratiet i opposition, og der sagde den daværende socialdemokratiske ordfører og nuværende minister, hr. Mattias Tesfaye, følgende om det kraftigt stigende antal muslimske friskoler i Danmark, og nu citerer jeg:

»... det undergraver Socialdemokratiets ambitioner om medborgerskab, og det svækker samhørigheden og dermed solidariteten i samfundet. Og det sker endda med et kraftigt og stigende statsligt tilskud. Det er uholdbart i længden, det må enhver kunne se.«

Har ministeren ændret holdning, eller har Socialdemokratiet simpelt hen glemt, hvad de lovede danskerne før valget? For man har siddet i regering i knap et år nu.

Ministeren.

Jeg kunne ikke sige det bedre end udlændinge- og integrationsministeren. Det ærgrer mig helt, at jeg ikke fik brugt ordet solidaritet i min tale, for det er præcis det, der bliver undermineret af, at der er den opsplitning. Jeg har meget svært ved at se, hvor der skulle være en forskel på det, hr. Mattias Tesfaye sagde i sin ordførertale dengang, og det, jeg står og siger heroppefra nu, på nær at jeg brugte ordet sammenhængskraft og den nuværende udlændinge- og integrationsminister brugte ordet solidaritet.

Men ellers står vi fuldstændig, hvor vi gjorde på det tidspunkt, og har et ønske om, at der ikke er skoler i Danmark, hvor elevsammensætningen er så skæv. Det betyder også, at vi ønsker, at der skal være en model for, hvordan vi tildeler tilskud til friskoler, og hvor der er krav om, at man skal have en elevsammensætning, der er rimelig. Og det er det, vi er i gang med at finde en model for, og den fremlægger vi, så hurtigt vi kan, og altså senest i løbet af det næste år.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg synes, det er utroligt, hvor god Socialdemokratiet og den nærværende minister er til at sige ting, jeg er enig i. Ministeren giver rigtig mange gode begrundelser for, at vi skulle vedtage det forslag, vi behandler her i dag. Da vi fremsatte et i ordlyd tilsvarende forslag for 2 år siden på baggrund af et forslag, Socialdemokratiet selv var kommet med, men som de ikke havde fået fremsat, støttede Socialdemokratiet og hr. Mattias Tesfaye, som vi lige har hørt, forslaget, men i dag siger ministeren, at man ikke kan støtte forslaget.

Jeg forstår ikke, hvor vi er henne. Der kommer alle mulige argumenter, også fra ministeren, for, at vi skal gøre det her, og at vi skal sikre, at vi netop ikke får skoler, der trækker den forkerte vej, skoler, der ikke understøtter integrationen, skoler, der så omvendt understøtter parallelsamfund. Så hvordan kan det være, at regeringen og Socialdemokratiet og ministeren ikke i dag kan støtte det her forslag?

Ministeren.

Jeg tror, vi skal dele det op i det, der hedder mål, og det, der hedder metode. Vil vi gerne et sted hen, hvor der ikke findes skoler, hvor der er så skæv en elevsammensætning, som der er på de muslimske friskoler? Ja, og det var også det, hr. Mattias Tesfaye sagde som daværende ordfører. I forhold til hvilken metode man bruger, vil jeg sige, at det har jeg meget svært ved at være principiel om. Om katten er blå, gul eller grøn, er jeg sådan set ligeglad med, bare den kan fange mus, og det vil sige, at vi skal finde en metode, der holder, og jeg mener i øvrigt, den ikke kun skal gælde for friskoler, men også for folkeskoler. For den elev, der bliver præsenteret for en meget skæv skole, hvad angår elevsammensætningen, hvad enten vi taler om friskoler eller folkeskoler, er det jo underordnet, om skoleformen er den ene eller den anden. Det vil sige, at på nogle stræk mener jeg simpelt hen ikke det her forslag er vidtgående nok – for at sige det ligeud.

Spørgeren.

Men kunne vi ikke være enige om at starte med at fange en lille mus og så sige, at det her forslag faktisk går et stykke ad vejen, og at vi kan få løst et problem på nogle skoler, hvor vi alle ved der er problemer? Så regeringen skal bare komme i gang og vedtage det her. Ministeren siger selv, man gerne vil gøre noget, men vi har ikke set det, og nu har vi ventet et år, så skulle vi ikke se at komme i gang og fange den her lille mus her og nu?

Ministeren.

Nej, for fanger man den her lille mus, opstår der tre meget store mus lige ved siden af, for løser man kun friskoleproblematikken uden at tage stilling til, hvor de elever så skal hen, sker der det, at de omkringliggende tre, fire, fem folkeskoler kommer op på for høj en procentandel. Det vil være den direkte konsekvens, hvis ikke vi ser problemerne i sammenhæng. Og det vil sige, at konsekvensen af at fange den lille mus er ikke specielt smart, og det vil sige, at samlet set mener jeg ikke det her forslag løser problemstillingen ordentligt, og det er derfor, regeringen tillader sig at vente med at fremlægge sit eget forslag til det kommende år.

Hr. Kristian Jensen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak til ministeren for de pæne ord om den tidligere regerings parallelsamfundsudspil og den aftale, der blev indgået. Jeg deler helt, at det er en rigtig god og en nødvendig aftale for at bekæmpe de alt for mange parallelsamfund, vi har i Danmark. Men jeg undrer mig som andre spørgere lidt over den forskel, der er på Socialdemokratiet i opposition og på Socialdemokratiet i regering. Jeg vil efter hukommelsen prøve at citere, hvad ministeren sagde for et øjeblik siden, nemlig at man ikke støtter forslaget, fordi det ikke overholder menneskerettighederne. Det er jo klart nok, at så kan jeg godt forstå, at et parti som Socialdemokratiet ikke vil støtte det. Men i april måned 2018 sagde den nuværende integrationsminister – og jeg citerer igen – at »vi planlægger at stemme ja,« og videre: »Og med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget.«

Jeg vil bare vide: Hvilken ny viden om det her forslags overholdelse af menneskerettighederne har regeringen i dag, som vi ikke havde i 2018?

Ministeren.

Jeg var ikke inde over behandlingen af det daværende beslutningsforslag, så det har jeg simpelt hen ikke mulighed for at redegøre for. Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, for jeg var hverken ordfører eller havde noget med behandlingen af forslaget at gøre på daværende tidspunkt og ved derfor ikke, hvad for en viden der var. Så jeg ville ønske, at jeg kunne svare på spørgsmålet, men det kan jeg ikke.

Det, jeg kan sige, er, at vi uforandret står der, hvor vi har et ønske om, at de målsætninger, der ligger i det her beslutningsforslag, ønsker vi at gennemføre, og derfor har vi også tænkt os at fremlægge en model for det i løbet af det kommende år. Og det er i parantes bemærket klart, at den selvfølgelig skal ligge inden for menneskerettighedskonventionen.

Spørgeren.

Det synes jeg er lidt interessant, altså at en minister går på talerstolen uden at have sat sig ind i, hvordan en foregående behandling af et præcis tilsvarende forslag egentlig forløb. Så vil jeg spørge på en anden måde: Har ministeren fået noget nyere information end 2018-vurderingen af det her forslags overholdelse af grundloven og de europæiske menneskerettigheder? For det, jeg sidder tilbage med, er en oplevelse af, at man i 2018 støttede et forslag, der var præcis magen til og havde præcis de samme problemer med at overholde menneskerettighederne, men at man støttede det, fordi Socialdemokratiet gerne i opposition ville virke stærkt, og nu sidder man i regering med det regeringsansvar, der gør, at man også skal overholde menneskerettighederne, og derfor kan man ikke støtte det præcist, som det ligger.

Derfor skal jeg bare vide: Hvilken viden har ministeren fået, der er nyere end den i 2018, i forhold til om det her forslag overholder menneskerettighederne?

Ministeren.

Jamen altså, som jeg også sagde i mit første svar, kender jeg ikke det forberedende arbejde bag det, der foregik dengang. Selvfølgelig har jeg været inde og læse debatten, men vidensgrundlaget for hver enkelt behandling, der har været, kender jeg ikke, og det vil sige, at jeg ville være nødsaget til at vende tilbage til spørgeren om det. Nu har jeg efterhånden siddet i Folketinget i 20 år, og det er ikke sådan, at jeg føler mig forpligtet til at kende hver enkelt behandling af et eller andet forslags gang, og det vil sige, at jeg egentlig har følt mig rigeligt klædt på i forhold til at læse op på, hvordan debatten var på det tidspunkt.

Så vil jeg sige, at det undrer mig lidt, at Venstre gør det til en diskussion om, hvad for en strategi et eller andet parti har i forbindelse med et eller andet, i stedet for at gøre det til et spørgsmål om indholdet. For det, jeg synes er det væsentlige her, er, at vi får bevæget os ud over isen med hensyn til at få lavet nogle modeller, hvor vi faktisk får løst problemet. Den tidligere regering løste jo ikke det her problem. Den tidligere regering løste noget i forbindelse med en parallelsamfundsaftale, og det synes jeg er rigtig godt, men man løste jo ikke det her problem. Spørgsmålet er, om Venstre vil bidrage til det, og det håber jeg da, for jeg håber, at vi kan lande det her bredt i Folketinget i stedet for at gøre det til en lidt underlig debat om, hvilken strategi hvad for nogle partier har haft for at lægge hvad frem på hvilke tidspunkter.

Når jeg ... (banker med blyant i bordet), er det et tegn på, at der er lidt for meget tid, der er gået. (Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Det er, efter at der er kommet plexiglas op, så kan jeg ikke høre, når der er nogen, der rømmer sig.) Jeg skal gerne ytre mig højt og tydeligt i fremtiden.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det her politiske beslutningsforslag har jo kun ét formål, og det er, at i dag får vi udstillet Socialdemokraternes politiske hykleri. Jeg havde egentlig skrevet ned på min seddel, at jeg godt ville have nogle bud på, hvorfor Socialdemokraterne har skiftet holdning, hvad der har ændret sig. Men man må jo forstå på svaret til hr. Kristian Jensen, at det kan man ikke svare på. Så nu stemmer man imod notatet, der ligger, og som tydeligt siger, at det er i strid med både grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er det samme. Så det er jo noget af en kovending, man er ude i. Kunne det have noget at gøre med, at man før valget gerne ville være hårde, måske for at kunne jagte nogle stemmer, måske tage nogle stemmer fra Dansk Folkeparti? Man må sige: Tillykke med det, det lykkedes jo i hvert fald.

Men det, jeg så egentlig bare vil spørge om, nu, hvor man har slået sig op før valget på en hård udlændingepolitik, er, hvordan man kan se de vælgere i øjnene, som jo faktisk har stemt på en i den tro, at man ville fjerne statstilskuddet til de muslimske friskoler, når man før valget sagde det, og nu vil man ikke.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at på et tidspunkt i forbindelse med corona var der en, der skrev inde på Twitter, fordi der var en, der havde brokket sig over, at der ikke havde været Tinkahatte nok i forbindelse med en eller anden juleudsendelse på TV 2, at når vi kom på den anden side af corona, skulle vi lade være med at bruge tid på den slags. På en eller anden måde får jeg det også sådan, når ordføreren siger, at det eneste formål med det her forslag er at udstille et andet parti. Skal vi helt seriøst bruge tid på den slags? Jeg troede sådan set, at partier her i Folketinget havde det formål at løse nogle problemer i samfundet og ikke at udstille hinanden. Den måde at skulle være folketyre med hinanden på gider jeg faktisk ærlig talt ikke.

Spørgeren.

Men det er jo et helt reelt spørgsmål at spørge Socialdemokratiet om, hvorfor man på den måde har skiftet holdning, når man før valget sagde én ting, lagde én linje klar og tilkendegav, at man ville stemme for, og at der ingen problemer var, til trods for et notat, som tydeligt sagde, at det var i strid med konventioner og grundlov, og nu vil man så ikke. Man er faktisk ikke engang efter valget kommet med nogen udmeldinger fra regeringen om, hvordan man vil stramme op på tilsyn, eller hvordan man på anden vis vil sikre, at man imødegår parallelsamfund. Så hvordan i alverden skal man forklare de vælgere det? Det må Socialdemokratiet jo så stå over for.

Det, jeg egentlig bare kunne tænke mig at høre, er, om ministeren ikke godt kan se, at det klinger hult. Vi har haft den her debat en gang før. Der tilkendegav man meget klart, at man ville stemme for. Nu stemmer man imod. Det klinger da hult.

Ministeren.

Hvis det primære ligesom er at udstille, at nogle gør et eller andet herinde, og ikke at løse nogle samfundsproblemer, synes jeg, det er én debat. Hvis det handler om at løse nogle problemer, synes jeg, det er en anden debat, og ærlig talt ønsker jeg mest af alt at indgå i den sidste debat. Der har jeg det som udgangspunkt sådan, at det, der er det væsentlige, er målet, altså det, at vi undgår, at der er skoler i Danmark, hvor der er så stor en ubalance, som tilfældet er på langt de fleste muslimske friskoler og i øvrigt også en lang række folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Det vil jeg gerne fremlægge en metode til at gøre. Den håber jeg på at kunne få Folketingets opbakning til, når vi når så langt, at vi har fremsat et forslag. Jeg forventer at fremsætte det inden for det næste år. Det vil sige, at jeg som udgangspunkt har det sådan, at det mål, som Mattias Tesfaye tilsluttede sig, tilslutter jeg mig også. Det har vi tænkt os at fremlægge en metode for, som kan lade sig gøre. Den diskussion om, hvem der så udstiller hvem eller et eller andet, synes jeg er en mærkelig måde at skulle have med hinanden at gøre på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det meget, meget sjældent, at katte er blå, grønne eller gule. Men det er faktisk lykkedes mig engang at se en grøn kat. Jeg tog en snak med ejeren, og vi snakkede lidt om den der aparte farve, den kat havde. Han sagde, at han godt vidste, at det ikke var en særlig køn farve, at den kat var grøn. Så sagde jeg: Men den kan vel i det mindste fange mus? Til det svarede han: Nej, det kan den faktisk ikke. På det bygger jeg, at grønne katte faktisk ikke kan fange mus.

Så er spørgsmålet, hvorfor Socialdemokratiet før valget forsøgte at bilde vælgerne ind, at den her grønne kat i form af det her beslutningsforslag kunne fange mus, når Socialdemokratiet både dengang vidste og også i dag ved, at det kan den faktisk ikke?

Ministeren.

Jamen altså, jeg tror egentlig ikke, at jeg kan komme det nærmere end mine svar på de andre spørgsmål. Så jeg har egentlig ikke noget nyt at sige i den sammenhæng, andet end at det, der er det væsentlige for os, er, at vi får fundet en metode til at få fordelt elever, i øvrigt også børn og unge på ungdomsuddannelserne, sådan at vi får en balanceret elevsammensætning. Til det formål findes der flere forskellige redskaber, og vi mener ikke, at det her er det bedste. Vi mener, det rejser en lang række andre problemstillinger i forhold til de omkringliggende skoler, og at der er problemer i forhold til menneskerettighedskonventionen.

Det vil sige, at på flere parametre mener vi sådan set, at vi ville kunne lægge en model frem, som både er inden for konventionerne, og som i øvrigt løser problemet mere hensigtsmæssigt. Det kan man jo godt kritisere os for at vi mener at vi har fundet, siden forslaget blev fremsat sidst. Jeg mener omvendt, at det er en rigtig god idé at fremsætte de forslag, man synes er bedst til at leve op til det samme mål, som vi havde på det tidspunkt.

Spørgeren.

Jamen det skal Socialdemokratiet og regeringen ikke høre nogen kritik af – at man har fundet ud af, at der er andre og bedre måder gøre det her på, som også lever op til intentionerne om at leve op til menneskerettighedskonventioner og lignende. Jeg synes bare altid, det er værd at tage en snak om, hvorfor partier, der er i opposition, lyver over for vælgerne. Altså, hvorfor løj Socialdemokratiet og bildte vælgerne ind, at det her var et godt forslag til at løse de her problemstillinger? Hvorfor løj man om det forud for valget i 2019?

Ministeren.

Den præmis anerkender jeg ikke, og derfor har jeg ikke noget svar til spørgsmålet.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Så går vi over til ordførerrækken, for der er nemlig ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her diskussion, som i sagens natur også er et område og en problematik, som ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

I Danmark mener vi faktisk, at vi skal gå i skole på tværs af sociale og kulturelle baggrunde. Vi taler det samme sprog, vi deler en række værdier, og folkeskolen er en af de vigtigste veje og et af de vigtigste steder, vi møder hinanden, og derfor er det også en af de mest afgørende motorer i integration, som udgør fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund. Derfor er vi meget bekymrede over den nogle steder stigende polarisering, vi oplever, hvor der simpelt hen er udvalgte skoler med en meget, meget skæv elevsammensætning. Når ikkevestlige indvandrere koncentreres i bestemte skoler, boligområder og daginstitutioner, hæmmer det integrationen, og det øger risikoen for religiøse og kulturelle parallelsamfund. Det er en af de største strukturelle udfordringer, vi står over for.

Det er klart, at udlændingepolitik altid er svært at diskutere, og der er som regel flere nuancer end det sort-hvide, som vi tit får tegnet op og derfor også bliver uenige om. Og der er selvfølgelig også rigtig mange flygtninge og indvandrere, som er kommet hertil, og som går i skole og deler vores værdier og er en del af det danske samfund, og til dem skal vi selvfølgelig sige: I er jo helt med på vognen, I er en del af samfundet, I er vigtige for at komme videre i fællesskab. Men med hensyn til de flygtninge og indvandrere, der er kommet hertil og ikke bliver en del af det danske samfund, og som koncentreres i skoler, hvor man reproducerer og mødes på tværs om nogle værdier, som ikke rimer på det, vi ellers støtter op om i forhold til demokrati og mangfoldighed, skal man selvfølgelig også stille krav. Og det er jo baggrunden for, at Socialdemokratiet ønsker at gøre op med de ubalancer og meget skæve elevsammensætninger, der har været på nogle skoler.

Forslaget har tidligere været diskuteret, og det har også været sagt af flere ordførere i dag. Det er også klart, at vi har en positiv indstilling og ønsker at gøre op med de skoler, som er så skæve, og som forslaget eksempelvis retter sig imod. Men der er ikke rigtig noget, der tyder på, at der er et politisk flertal for det her forslag. Som ministeren har redegjort for, mener vi, at vi har en mere effektiv metode til at komme omkring og løse det her problem, og derfor vil vi egentlig hellere i gang med at diskutere det, når vi er klar til at præsentere et mere fyldestgørende og bedre svar på det.

Udfordringen var jo nok i virkeligheden, at vi var enige med den tidligere regering om en del ting i forhold til opgøret med nogle af parallelsamfundene, men på det her spørgsmål var der ikke lavet noget forarbejde, da vi overtog regeringsmagten. Man havde afvist det her forslag, men man havde ikke sagt, hvordan man så kunne gøre det på en bedre måde. Det er vi gået i gang med, og vi kommer til at vende hver en sten. Og jeg vil sige, at jeg godt kan forstå, at Dansk Folkeparti tager det her spørgsmål op og gerne vil have sikkerhed for, at vi stadig væk vender hver en sten, at vi stadig væk kommer bunds i det her, og at vi kommer til at gøre op med skoler, som har så skæv en elevsammensætning. Det kan jeg bekræfte – så tak for den mulighed. Det kommer vi til – ikke i det her folketingsår, som beslutningsforslaget kræver, men vi kommer til at fremlægge et forslag, for vi er enige med DF i, at det skal løses.

Så vi støtter ikke det her beslutningsforslag og kommer ikke til at kunne lægge noget frem i det her folketingsår. Men vi kommer til at tage hånd om den problemstilling og sørge for, at man ikke kan drive skoler med statstilskud, hvor sammensætningen af elever er så skæv, hvilket er det, der bl.a. sigtes til med DF's beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og vi starter med fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det her handler jo om muslimske friskoler. Og jeg vil egentlig stille det samme spørgsmål til ordføreren, som jeg stillede til ministeren før. For i 2018 støttede Socialdemokratiet jo netop et beslutningsforslag, som var identisk med det her, og man lovede vælgerne inden valget, at man ville stække de muslimske friskoler, hvis man vandt regeringsmagten, hvilket man så gjorde. Socialdemokratiet sidder i Statsministeriet, men absolut intet er sket.

Jeg kunne forstå på ministeren, at ministerens holdning er, at islam selvfølgelig ikke skal være idégrundlag for skoler i Danmark, og jeg går ud fra, at ordføreren, da ordføreren jo er fra Socialdemokratiet, også deler ministerens holdning til det, og det er jeg jo glad for. Det var også det, jeg sagde til ministeren før, men det kan jo være, at ordføreren nu kan sætte ord på og forklare, hvori han mener at islam strider imod danske værdier.

Ordføreren.

I lighed med undervisningsministeren har jeg faktisk ikke specielt meget lyst til at diskutere religion lige nu. Det, jeg gerne vil diskutere, er, hvordan vi undgår, at vi har skoler med så skæv en elevsammensætning, som vi har. Og det er ganske enkelt ikke rigtigt, når man antyder, at vi ikke længere mener det, vi sagde før valget, om, at vi ville gøre op med de skoler, med de daginstitutioner og med de ungdomsuddannelser, for det mener vi jo lige præcis.

Vi kan også konstatere, at der faktisk ikke er et flertal i det nuværende Folketing for det beslutningsforslag, der ligger her. Til gengæld tror vi faktisk, vi har en anden og bedre model, som vi kan fremlægge, sådan at vi kan løse det problem, vi inden valget lovede vælgerne og alle mulige andre, herunder de børn, der går på de her skoler, at løse.

Spørgeren.

Tak for det svar. I Danmark betaler vi jo til skolerne over skatten; det gælder både folkeskoler, friskoler og privatskoler. Og det er jo netop for at sikre, at danske børn uddannes til et samfund med demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene. Islam betyder underkastelse og er i opposition til alt dette; i opposition til frihed, i opposition til demokrati og i opposition til ligestilling mellem kønnene.

Hvornår har den socialdemokratiske regering tænkt sig at sætte en stopper for pengestrømme af danske skattekroner til muslimske friskoler? Hvis man er enig i, at det her vanvid skal stoppes, hvorfor har man så ikke stoppet det, når man nu har haft regeringsmagten i et år?

Ordføreren.

Jeg har jo i virkeligheden sagt det allerede. Ministeren nævnte det også. Der var jo et totalt blankt stykke papir, da ministeren trådte ind i ministeriet. Der var ikke fra den tidligere regering gjort nogen som helst indledende øvelser for at finde ud af, hvilken vej man kunne gå for at komme derhen til, hvor man kunne løse det her problem, hvis ikke man kunne gå den her vej. Det tager tid.

Vi har også, som det vil være de fleste bekendt, haft hænderne fulde med en ret akut krise de sidste par måneder, som selvfølgelig har forsinket det lidt. Men ministeren har jo lige sagt, at der kommer et forslag, fordi vi ønsker at sikre, at både friskolerne og for den sags skyld folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og børnehaverne bliver mere mangfoldigt sammensat, sådan at vi undgår problematikken med den skævhed, der er på nogle skoler, og som det her forslag bl.a. også sigter til.

Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Det er lidt et spørgsmål om, hvor man skal starte. Altså, jeg synes jo, det var ret vildt at opleve en så spagfærdig minister, som jo ikke kunne svare på de spørgsmål om, hvad det er, der har ændret sig. Og derfor tænker jeg, at jeg gerne vil give ordføreren en mulighed for ligesom at få foldet ud, hvad det præcis er, der er årsagen til, at man bakkede et beslutningsforslag op tilbage i 2018, mens vi så nu har et identisk beslutningsforslag, som man så vælger at stemme ned. Hvad er det, der har ændret sig i den periode? Er det, som hr. Kristian Jensen spørger om, nye oplysninger, nye vurderinger, der gør sig gældende? Eller er det bare, at man er løbet fra sin politik, fordi man skulle virke hård i en valgkamp? Til sidst vil jeg egentlig bare spørge: Vil Socialdemokraterne selv betegne det her som politisk hykleri? Og hvis man ikke vil, hvorfor er det så, man ikke mener, at det her er hyklerisk?

Ordføreren.

Det, vi kan konstatere, er, at det problem, der var før valget, stadig væk findes, og nogle steder er det blevet værre. Det, vi kan konstatere, er, at det forslag, som ligger på bordet i dag, ikke er tæt på at have et flertal. Og det tredje, vi kan konstatere, er, at vi faktisk mener, at vi kan finde en bedre model, som ikke har de udfordringer, som det, vi diskuterer i dag, jo også har, nemlig at skubbe problemerne videre til omkringliggende skoler. Altså, vi mener simpelt hen, at vi har en bedre løsning end det her forslag. Og jeg mener da sådan set, at det er vores pligt som parti og som politikere at forfølge det, vi mener er den bedste løsning på problemet, i stedet for det første beslutningsforslag, der bliver fremsat, eller for den sags skyld, at man har diskuteret det tidligere. Altså, jeg er ikke helt sikker på, hvorfor den konservative ordfører mener, at det er mere relevant at lave sådan en Christiansborgdiskussion i stedet for at diskutere, hvordan vi løser problemet bedst muligt. Det kunne jo være, at De Konservative ville bidrage til det.

Spørgeren.

En Christiansborgdiskussion? Det er jo et politisk forslag, der er blevet fremsat, og som man bakkede op, og som bliver fremsat igen, og som man så afviser. Det er i virkeligheden bare politik, hvor man tilkendegiver sin holdning. Og jeg tror, der er rigtig mange, der sidder og er interesseret i, hvorfor Socialdemokratiet ændrer holdning.

Men jeg kan forstå, at der kommer en god løsning – ikke i morgen, men til næste år. Og i den forbindelse kan jeg jo sådan intuitivt stå og tænke, at det tror ingen jo på. Altså, der er jo ikke nogen – i hvert fald ikke med borgerlig observans, tror jeg – som tror på, at der kommer en løsning, som støttepartierne vil bakke op om, og som vil tage tilstrækkelig fat om det her problem. Og derfor har jeg to spørgsmål til ordføreren. For det første: Har man på nuværende tidspunkt inddraget støttepartierne i den fyldestgørende løsning, man taler om kommer til næste år? Og for det andet: Er man parat til at gå uden om sit parlamentariske grundlag for at få de rigtige løsninger i hus?

Ordføreren.

Skal vi ikke tage tingene i den rigtige rækkefølge? Jeg håber sådan set, at venstrefløjen i Folketinget, men også højrefløjen, vil bidrage til at løse det her. Og man kan jo ikke bede nogen partier om at forholde sig til et forslag, som regeringen ikke har lavet færdigt endnu. Det ville trods alt være lige at tage munden for fuld at sige, at man skulle skrive under på noget, som ikke er fremlagt på nuværende tidspunkt. Men jeg anerkender overhovedet ikke præmissen om, at vi skulle have skiftet holdning. Vi ønsker fortsat at tage et opgør, og vi ønsker i øvrigt også at tage et opgør via et forslag, som kan samle et flertal her i Folketinget. Og det har vi en begrundet mistanke om ville være nemmere med et andet forslag end det, der ligger her, som der ikke er noget der tyder på der er flertal for.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Det er jo en interessant diskussion. Og jeg tænker, at ordføreren taler og taler, hvad Socialdemokraterne ofte gør, om det her, uden at der sker noget. Vi har før haft en længere periode med en socialdemokratisk statsminister, hvor vi hele tiden ventede på den gode løsning, der kom i morgen – og som aldrig kom. Nu har vi ventet 1 år, og Socialdemokraterne siger stadig væk, at der kommer en god løsning i morgen. Vi har et forslag her, og Socialdemokratiets ordfører stod for 2 år siden der oppe på talerstolen og sagde: Vi støtter forslaget. I dag står Socialdemokratiets ordfører på samme talerstol og siger: Vi støtter ikke forslaget. Hvad er der sket på de 2 år, som gør, at Socialdemokratiet er vendt på en tallerken og mener det stik modsatte af, hvad man gjorde dengang? Hvis det ikke er at skifte mening, ved jeg ikke, hvad det er at skifte mening.

Ordføreren.

Det, jeg står her og siger i dag, er, at det er ret vigtigt, faktisk fuldstændig afgørende – og det var jo det, min ordførertale handlede om – at vi får løst det her problem. Og derfor går regeringen jo ret målrettet efter at komme med en løsning, som dels er bedre end den, Dansk Folkeparti har foreslået i dag, men som også har bedre mulighed for at samle et flertal. Det er vores ambition, og det er det, vi kommer til at fremlægge.

For vi skal have gjort op med de problemer, som Dansk Folkeparti peger på, det er entydigt. Og så vil jeg sige i forhold til ligesom at lade, som om at Socialdemokratiet nok regner med, at man kan lade være med at fremlægge det i dag, og så går det bare væk: Nej, altså, det går ikke væk ude i virkeligheden. Men jeg tror da heller ikke, Dansk Folkeparti holder op med at føre det her frem. Det skulle da være meget underligt, hvis man lige pludselig sagde: Nå, okay, nu har vi haft én debat om det, og så kommer vi ikke til at rejse det igen. Vi forventer da selvfølgelig, at I også vil være interesseret i det her i næste folketingsår. Og jeg vil se frem til den diskussion, og jeg vil også se frem til at diskutere, når vi har et forslag, vi kan lægge frem, som kan løse problemet bedre, og som i øvrigt forhåbentlig kan samle et bredere flertal i Folketinget.

Spørgeren.

Det er jo lidt interessant, at Socialdemokratiets holdning hænger på, om der er flertal eller ej. Altså, om man støtter et forslag eller ej, må da hænge på den holdning, man har, og den tilgang, man har til det konkrete forslag. Men der er da ingen tvivl om, at vi fra Dansk Folkepartis side selvfølgelig vil blive ved med at holde fast i regeringen, for at der skal ske noget, sådan at det ikke bare bliver ord, ord og ord. Derfor vil jeg egentlig bare gerne lige høre: Hvornår kommer det forslag? Og kan man løfte sløret lidt for det? Det lyder lidt, som om I har forslaget, så kunne vi ikke lige få nogle ord om det forslag, som regeringen kommer med lige om lidt, som løser de her problemer meget, meget bedre end det forslag, vi diskuterer her i dag?

Ordføreren.

Vi fremlægger jo vores forslag, når vi er færdige med vores forslag. Men jeg kan jo henvise til, at undervisningsministeren sagde, at det forventer undervisningsministeren kommer til at ske i næste folketingsår. Det bliver jo ikke et anderledes svar af, at der er gået 5 minutter, og at der er kommet en ordfører på talerstolen.

Hr. Kristian Jensen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

I 1992 og igen i år 2000 udgav Folketinget en lille bog med titlen »En kåbe af sproglig elastik«. Det er fortalelser, som viser, hvordan politikere har været gode til at bruge sproget ved at strække det til at dække noget. Men jeg tror ikke, at nogen kåbe er elastisk nok til at kunne dække over det, som ordføreren lige har sagt, nemlig at Socialdemokratiet ikke har ændret holdning. I 2018 siger man: Vi stemmer ja til det her forslag – og med disse ord kan vi støtte forslaget. Og i dag siger man: Vi stemmer nej. Hvordan kan man tro, at nogen kåbe af sproglig elastik kan dække over, at man fra 2018 og til i dag har skiftet holdning 180 grader, i forhold til om man kan støtte forslaget eller ej?

Derfor er mit spørgsmål det samme som til undervisningsministeren: Har ordføreren fået ny viden om den juridiske rækkevidde af det her forslag, i forhold til hvad der lå, da Folketinget behandlede et præcis tilsvarende forslag i 2018?

Ordføreren.

Altså, hr. Kristian Jensen er jo en dygtig parlamentariker, og jeg forstår selvfølgelig godt det her med, at det er umuligt at forestille sig en elastik, som kan holde den her kåbe. Men helt ærligt, hr. Kristian Jensen kan godt finde ud af at skelne imellem indhold og målsætning og metode. Det tror jeg godt hr. Kristian Jensen kan. Og når vi siger i dag, at vi har fuldstændig samme holdning til, hvad problemet er, og at det skal løses, og at vi tror, vi har en bedre metode til at løse det, så tror jeg godt, at hr. Kristian Jensen kan forstå det, hvis hr. Kristian Jensen vil. Men hvis man egentlig hellere vil diskutere sproglige kåber og elastik og henvise til bøger, der er udgivet af Folketinget, så fred være med det.

Jeg tror i virkeligheden, det ville klæde os alle sammen, hvis vi gik ind i at diskutere, om vi vil løse det her problem. Og når vi så kommer med forslag, er jeg også sikker på og håber da, at Venstre vil gå konstruktivt ind i diskussionen om at løse det her. For den tidligere regering afviste jo heller ikke, at problemet var der – man afviste bare, at man kunne finde nogen som helst form for løsning på det, og det håber jeg vi kan gøre bedre.

Spørgeren.

Vi afviste på ingen måde at finde en løsning. Tværtimod gik vi ind og løste det ved enkeltvis at lukke de skoler, der ikke levede op til vores standarder. For vi strammede et tilsyn, som den forrige regering, der var ledet af socialdemokraten fru Helle Thorning-Schmidt, ikke ønskede at stramme. Vi strammede tilsynet, og resultatet er ganske klart: Der er lukket en stribe friskoler, som ikke levede op til de standarder, vi har.

Ordføreren var sprogligt elastisk nok til ikke at svare på mit spørgsmål, så jeg prøver at gentage det: Har ordføreren fået ny viden om den juridiske vurdering af det her forslag, der er anderledes end den vurdering, der var i 2018? For i 2018 mente Socialdemokratiet godt, man kunne stemme for det, og jeg kan forstå på ministeren nu, at det mener Socialdemokratiet ikke længere man kan inden for rammerne af menneskerettighederne.

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at jeg i al min uformåenhed har fået rigtig meget ny viden, for jeg var ikke ordfører sidste gang. Så på den måde er hele diskussionen jo sådan set ny for mig.

Det er jo rigtigt, at den tidligere regering strammede op på tilsynet, og det har undervisningsministeren faktisk også rost den tidligere regering for – det står vi helt bag. Men jeg har da ikke indtrykket af, at problemet er løst, og den skæve elevsammensætning, vi har på nogle skoler, synes jeg stadig væk er et problem, også selv om tilsynet er blevet skærpet. Derfor vil jeg jo gerne, som hr. Jacob Mark sagde, være med til at diskutere, hvordan vi kan styrke tilsynet mere. Men jeg vil da også meget gerne diskutere, hvordan vi, om man så må sige, kan få fat i det helt grundlæggende problem, nemlig at vi har skoler, daginstitutioner, ungdomsuddannelser, som slet ikke afspejler det samfund, der er i resten af området, i resten af landet eller i resten af byen, som man er en del af.

Hr. Jacob Mark, SF.

Tak. Der var tre partier i 2018, der var positive over for det her forslag, og det var DF, S og SF, og derfor blev vi også indkaldt til forhandlinger ovre hos den daværende undervisningsminister. Nu bliver der talt meget om ny viden, men jeg synes, der er meget, der ikke bliver sagt her. Meldingen fra ministeriet var sådan set klar dengang, og man havde rådført sig med Justitsministeriet, nemlig at man ikke må lave det her forslag. Det var det, hr. Alex Ahrendtsen, Mattias Tesfaye og undertegnede fik at vide, og derfor bad vi den daværende regering om at arbejde på et nyt forslag, men det kom bare aldrig. Derfor er jeg rigtig glad for, at man vil gå i gang med at lave et forslag, der faktisk kan rummes inden for menneskerettighederne, og som vil være effektfuldt.

Jeg vil gerne spørge om noget. Nu taler hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet om de frie grundskoler, men jeg synes jo egentlig, at skæve skoler er et problem både for frie grundskoler, men også for folkeskoler, så vil man være klar på at lægge forslag frem, der også sikrer, at der er en blandet elevfordeling i folkeskolerne også?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og i øvrigt også tak for den kollektive hukommelse. Jeg kan jo kun støtte op om det, som hr. Jacob Mark siger.

Til spørgsmålet vil jeg sige, at vi ikke er af den opfattelse, at en skæv sammensætning er et større problem på den ene slags skole, end det er på den anden slags skole. Vi er grundlæggende af den opfattelse, at hvis ikke vi mødes på tværs af sociale, kulturelle og religiøse baggrunde, og hvis ikke vi møder hinanden på tværs i skolen, i daginstitutionen og på ungdomsuddannelserne, lærer vi ikke det af hinanden, som vi skal for både at blive fagligt dygtige, men også for at være borgere i et fælles samfund, hvor vi har en sammenhængskraft, en solidaritet. Vi har lige været igennem en krise, der har testet sammenhængskraften, og den viste, at den er meget stærk i Danmark, og det vil vi gerne passe på, og det gælder, fuldstændig uanset hvilken skoleform eller institution eller ungdomsuddannelse man er på. Så ja, vores sigte er at sikre bred sammensætning alle steder i vores samfund.

Mange tak til hr. Jens Joel. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne invitere hr. Kristian Jensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, på talerstolen.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Venstre er dybt bekymrede over den manglende integration, som vi har set, og vi er også dybt bekymrede over, at vi kan se en række frie skoler, men for den sags skyld også grundskoler, som på grund af deres virke ikke lever op til de standarder og krav og forventninger, vi som samfund har, når de modtager offentlig støtte. De laver heller ikke det arbejde, som vi forventer, nemlig at opdrage eleverne til at deltage i et aktivt demokrati med den frihed og den respekt for demokrati og menneskerettigheder, som er nødvendig for at være en aktiv medborger i Danmark.

Vi synes, det et stort problem, at vi ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og egne værdier, og vi synes det er et kæmpestort problem, at der i nogle af de her parallelsamfundsområder er skoler, der har for høj en koncentration af elever med anden etnisk baggrund. Men det løses ikke ved at gå ind og lave regler på de enkelte skoler, det løses ved at opløse de parallelsamfund, og derfor var det så utrolig vigtigt, at vi i 2018 fik lavet en stor ghettostrategi, en ghettoplan, hvor vi får blødt op på nogle af de ghetto- og parallelsamfund, der er, hvor ideen er at få blandede boliger og blandet befolkningssammensætning, sådan at vi ikke har de ghettoer, der bagefter flytter ind i skolerne – hverken folkeskolerne eller friskolerne. Jeg tror på, at vi, hvis vi får en langt bredere sammensætning af vores befolkning i områderne, får nedbrudt og afløst de ghettoer, vi har, med mere blandede bofællesskaber, også undervejs vil se, at det smitter af på de skoler, der er.

Når vi fra Venstres side er bekymret på det her område, betyder det også, at vi ikke, da vi sad i regering, bare lod det her område sejle sin egen sø, men rent faktisk gik ind og tog aktiv handling. Vi strammede det tilsyn, der skal være, fra Undervisningsministeriets side i forhold til de enkelte friskoler, altså med hensyn ti om friskolerne lever op til de standarder, krav og normer, som vi har sat for samfundet. Der må vi desværre konstatere, at det ikke var alle, der gjorde det, og derfor ligger der også i Undervisningsudvalget i folketingssamlingen 2018/19 en oversigt over de frie grundskoler, der har været under skærpet tilsyn, fået tilbageholdt tilskud m.v., og der vil man kunne se, at vi har været inde og lukke en række skoler, fordi vi har fjernet tilskuddet til dem. Og jeg mener, at det er den rigtige vej. Vi løser problemerne ved at fjerne tilskuddet, i stedet for at vi løser problemet, ved at alle skoler skal igennem en sådan særlig undersøgelse.

Der er en række skoler, også skoler, der har udenlandsk baggrund eller muslimsk baggrund for den sags skyld, der rent faktisk kan yde en god indsats. Jeg tilhører ikke dem, der skærer alle over en kam, og siger, at man, fordi skolebestyrelsen eller elevsammensætningen har en bestemt religiøs baggrund, bare kan sige, at de får et bestemt resultat. Jeg synes, at man ud fra et liberalt princip skal vurdere personer enkeltvis og vurdere skoler enkeltvis, det er det, vi gør med det skærpede tilsyn.

Vi fik en vurdering sidste gang fra Justitsministeriet, og det overraskede mig meget, at tilsyneladende hverken ministeren eller den socialdemokratiske ordfører har gjort sig den ulejlighed at læse det bilag, der blev givet sidste gang. Der fik vi en vurdering fra Justitsministeriet, der ganske klart sagde, at hvis det er sådan, at man gennemfører forslaget, vil det være indirekte diskrimination, og det vurderes – og nu citerer jeg videre – »at dette også gør sig gældende, hvis der indføres en særlig betingelse, der alene skal gælde for friskoler med en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 pct.«.

Så Justitsministeriets vurdering allerede dengang var, at det ville være indirekte diskrimination, og dermed siger de på deres forsigtige måde, at forslaget rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 70. Bl.a. derfor sagde Venstre nej til forslaget i 2018 og vil også sige nej til det den her gang. Det ændrer ikke ved, at der stadig er nogle skoler, der er problematiske, og det ændrer ikke ved, at der stadig væk er et behov for at kigge på, om vores tilsyn er godt nok. Det ændrer heller ikke ved, at hvis regeringen, ikke i morgen, men i næste samling, kommer med et forslag, der kan være med til at løse det her på en bedre måde, end vi løser det i dag, og som holder sig inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er Venstre selvfølgelig interesserede i at indgå i forhandlinger og bakke op om en sådan plan, hvis der altså er en plan, der kan løse det bedre.

Vi har bare været med til at lave det styrkede tilsyn, der gør, at vi har fået lukket nogle af de skoler, der var problematiske, også siden vi i 2018 debatterede forslaget her. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke fik lavet en endnu større ghettopakke i 2018. Regeringen havde faktisk lagt op til at bruge endnu flere penge til at forandre vores sammensætning, det lykkedes ikke, men til gengæld lykkedes det os at lave det skærpede tilsyn, og derfor mener vi, at det er en vej, vi skal gå videre ad. Vi er enige i, at der er en problematik, og derfor er jeg glad for, at spørgsmålet og forslaget er blevet rejst igen, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvad der er Venstres politik i forhold til elevfordeling, for det var somme tider en anelse uklart under den forrige regering, også fordi det var en minister fra Liberal Alliance, der stod i spidsen for undervisningsområdet. Jeg kan huske, at fru Inger Støjberg og hr. Carl Holst ofte sagde, det var Venstres politik, at man gerne ville have en elevfordeling både i de frie grundskoler og i folkeskolerne og f.eks. sætte et loft over, hvor mange børn af ikkevestlig herkomst der kunne gå på en skole. Det synes jeg jo er fornuftigt, for jeg mener, at børn skal mødes på tværs af samfundslag. Men nu siger ordføreren, at måden, man løser det på, ikke er ved at sætte regler op for de enkelte skoler, men ved at lave f.eks. ghettopakken. Så hvad er egentlig Venstres politik? Er det f.eks. at lave et loft over, hvor mange elever af ikkevestlig herkomst der kan være på de enkelte skoler, eller er det ikke?

Ordføreren.

Hvis man eksempelvis går ind og kigger på en lang række af vores internationale skoler, vil man kunne se, at de har masser af elever, der har udenlandsk baggrund. Og hvis vi gik ind og lagde et loft over, hvor mange der måtte være, ville vi få et problem de her steder. Og derfor er svarene på de politiske spørgsmål nogle gange sværere at give, end det er at stille spørgsmålet. Derfor har vi ikke fundet en god model for, hvordan vi vil lave fordelingen af udenlandske elever fremadrettet. Vi har arbejdet med det. Indtil man finder en model, der er brugbar, og som kan eksekveres, er det, vi har sagt, at så er vejen frem at lave det skærpede tilsyn, så vi har nogle, der holder øje med, om der på skolerne bliver levet op til det, som vi har bedt om, nemlig at de forbereder eleverne til et liv i frihed og demokrati, og at de gør det med respekt for de værdier, der er i Danmark.

Spørgeren.

Nu grillede hr. Kristian Jensen jo bare lige den socialdemokratiske ordfører, fordi Socialdemokratiet ikke kunne stemme for det forslag, som de selv havde argumenteret for i pressen for nogle år siden. Altså, Venstre argumenterede selv for, at man skulle lægge et loft over, hvor mange elever af ikkevestlig herkomst der skulle være i folkeskoler og frie grundskoler. Nu siger ordføreren så, at det ikke længere er tilfældet. Jeg skal bare lige forstå det. Hvis Socialdemokratiet kommer med et forslag om at lave sådan et loft eller sørge for, at der er en fast blanding af elever på tværs af landets skoler, er det så Venstres politik at være for det eller imod det?

Ordføreren.

Vi kunne ikke, da vi sad i regering, skabe opbakning til en løsning af det her. Vi vil kigge på de forslag, regeringen måtte komme med undervejs. Indtil da siger jeg bare, at det, der er væsentligt for mig, er, at man griber ind der, hvor problemerne er. Og der vil være skoler, hvor der fortsat vil kunne være problemer. Derfor er det så utrolig vigtigt, at det bliver undersøgt, om det skærpede tilsyn er godt nok. For det gør jo netop det, som hr. Jacob Mark også tidligere sagde, nemlig så at sige straffer dem, der har problemerne, man lader de andre være i fred. Det synes jeg egentlig er et meget godt princip. Det er et princip, jeg sagtens kan skrive under på og støtte. Hvad vi så gør i forhold til fordelingen på skolerne, ja, der kigger vi bare på, hvad det er for nogle forslag, regeringen måtte komme med.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Det står jo klart, at Venstre ikke – i hvert fald ikke, mens man var i regering – kunne finde det, som ordføreren kaldte en god model. Vi kunne jo godt pære rundt i, om man så ikke mente det alligevel eller ikke havde fundet de vises sten, men jeg synes i virkeligheden, det er mere interessant at tage fat i to ting, som ordføreren siger.

Tak for talen. Jeg er enig i det omkring tilsyn. Det er ekstremt vigtigt, og det skal styrkes, men jeg hører også ordføreren sådan, at det kommer vi ikke i mål med. Så kan ordføreren ikke bekræfte, at det at styrke et tilsyn jo ikke kommer til at løse det, at der er meget skæve sammensætninger rundtomkring, og hvis det er et problem set med Venstres øjne, vil man så indgå i et samarbejde i den diskussion, når regeringen kommer med et forslag? Vi mener faktisk, at vi skal løse det her, og vil Venstre ikke bakke op om det?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg sagde ret klart i min ordførertale, at når regeringen kommer med sit forslag, vil vi naturligvis møde op til forhandlinger med en konstruktiv tilgang om at forsøge at finde en løsning på de problemer, der er i forhold til, at alle, der går i skole i Danmark, uanset om det er på en friskole eller på en folkeskole, skal have gode vilkår for at leve op til det, som er formålet, nemlig at de skal opdrages til at leve i det danske samfund med vores værdier, vores frihedssyn, vores demokrati. Derfor er vi interesseret i at finde en løsning på det her.

Når vi har peget på et styrket tilsyn, er det, fordi vi har kunnet se, at det har virket. Vi har jo ikke tidligere set, at man har turdet at skride ind og rent faktisk fjernet tilskuddet fra skoler, der ikke levede op til grundlaget. Det gjorde man fra 2017 og fremefter, fordi vi fik det skærpede tilsyn, og derfor kan det være rigtigt, at et tilsyn jo altid har det problem, at det kigger bagud og ser på, hvad der er sket, men jeg tror alligevel, at det skærpede tilsyn også kan være med til at holde nogle skoler på sporet og få dem til at leve op til de værdier og de normer, som vi har sat herinde fra Folketinget.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er stadig i lighed med hr. Jacob Mark, tror jeg, en lille smule i tvivl om, om Venstre synes, det er en gevinst, at man mødes på tværs. Man kan jo godt lære om hinanden. Man kan jo også godt lære, at man skal have respekt for hinanden, men der er vel forskel på at lære, at man skal have respekt for folk, der kommer fra en anden baggrund end en selv, og så rent faktisk møde dem, være sammen med dem, blive venner med dem. Derfor er det jo vigtigt for Socialdemokratiet at sikre, at vi faktisk mødes på tværs, og det er faktisk det, jeg er i tvivl om om Venstre egentlig synes er vigtigt, eller om Venstre synes, at det er okay at gå i skole hver for sig, bare man ligesom husker at lære, at de andre ovre på den anden side af gaden skal man også respektere.

Vil Venstre gerne være med til at sikre, at vi lærer hinanden at kende på tværs i det her samfund og går i skole og institutioner sammen, eller synes Venstre, det er nok, at man, om man så må sige, går teoretisk til det at lære om og respektere hinanden?

Ordføreren.

Jeg kan slet ikke forstå den usikkerhed. En af de ting, vi gjorde, der for alvor var med til at bløde befolkningsopdelingen, parallelsamfundene op var netop den store ghettopakke fra 2018, som havde præcis det formål, at vi skulle integreres med hinanden. Vi skulle ikke have grupper, som var isolerede for sig selv.

Det, der også er klart, er, at jeg er tilhænger af, at der er en friskolelovgivning i Danmark, der giver mulighed for, at man kan skabe frie skoler, uanset om det er frie skoler med katolsk, med jødisk eller med muslimsk baggrund. Det er en del af friskolelovgivningen. Det er også en del af den danske frihedstradition, at man kan gøre det. Så skal vi bare sørge for, at når det sker, er der et tilsyn, der sikrer, at man også på de skoler lever op til de værdier, der er, men jeg ser gerne og Venstre ser gerne, at vi får nedbrudt de parallelsamfund, så vi mødes og vi i højere grad kan sørge for, at mennesker med anden etnisk baggrund end dansk bliver integreret i det danske samfund og lever op til og forstår vores værdier i hverdagen.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak, og tak for talen. Et langt stykke hen ad vejen vil jeg gerne anerkende, at vi har været sammen om at lave nogle stramninger på nogle af de her områder i den sidste regeringsperiode, og det har også været rigtig godt. Men det her kunne vi ikke blive enige om.

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er, om man ikke fra Venstres side er enig i, at det her ville være en god ting at gøre, fordi vi rent faktisk målrettet kunne tage fat i en problemstilling, der var der. Ordføreren citerer selv fra de juridiske vurderinger, og som jeg husker dem, er det ikke noget med, at de klart siger, at det her beslutningsforslag ikke kan lade sig gøre, men at der er nogle spørgsmål. Samtidig ligger det også sådan i forhold til Menneskerettighedsdomstolen, at man godt må lave indirekte forskelsbehandling, hvis det er sagligt og proportionalt. Det vil sige, at hvis vi nu kan finde ud af, hvordan vi gør det her, og stiller de her kriterier op, så det er sagligt og proportionalt, så alle de regelsæt er overholdt, er Venstre så med på at gennemføre den her lovgivning?

Ordføreren.

Vi er helt enige om, at vi har en problemstilling, der skal løses. Jeg er også glad for, at Venstre, mens vi sad i regering, og Dansk Folkeparti ofte kunne finde gode løsninger og dermed bekæmpe problemstillingen. Men vores veje skilles med det beslutningsforslag, der er her, bl.a. på grund af Justitsministeriets vurdering. Justitsministeriet skriver bl.a. på side 5: »Efter Justitsministeriets vurdering vil der kunne peges på andre, mindre indgribende og mere egnede måder at forfølge formålet på ...«. Dermed er det, som der bliver sagt fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahls side om proportionalitet, efter Justitsministeriets vurdering ikke til stede. Derfor læser jeg notatet sådan, at vi ikke vil kunne gennemføre forslaget uden at være i strid med grundloven og menneskerettighederne. Så tydeligt skriver Justitsministeriet det ikke. Det anerkender jeg fuldt ud. Men jeg kender efter mange års erfaringer med skrivelser fra Justitsministeriet side Justitsministeriet, og de overlader det tit til domstolene at træffe den endelige afgørelse. Men med det, jeg læser ud af det, sådan som jeg fortolker det, så vil det her ikke være proportionalt og dermed stride imod de aftaler og den grundlov, vi har i Danmark. Derfor ønsker vi ikke at støtte det.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren jo så også direkte, at Justitsministeriet pegede på, at der var andre muligheder. Hvordan kan det så være, vi ikke kunne drive den foregående regering til at kigge på de muligheder og finde de muligheder, så vi rent faktisk havde fået løst den her problemstilling sammen?

Ordføreren.

En af de muligheder, der er, er jo rent faktisk at slå ned på dem, der ikke lever op til standarden. Det sker ved det skærpede tilsyn. Derfor er det også, at vi har fået den liste, som ikke engang er opdateret, men er tilbage fra den 29. april 2019, over skoler – og man kan bare se på navnene på dem, at mange af dem faktisk har muslimsk baggrund – som enten er blevet lukket, har fået skærpet økonomisk tilsyn eller har verserende sager der i april 2019. Så det, vi gjorde, var faktisk at gå ind og tage fat i de skoler, hvor der konkret var et problem, i stedet for at de skoler, hvor der ikke var et problem, også skulle ind og dokumentere forskellige ting som følge af et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti havde fremsat.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jamen ordførerens bemærkning om at gribe ind der, hvor problemerne er, og det sidste, ordføreren siger nu her, leder jo fuldstændig ind i det her. Altså, det er muslimske friskoler, der er problemet. Det kan vi jo se; det har ordføreren lige selv fremført. Vil Venstre virkelig mene, at danske skattekroner igen og igen skal gå til muslimske friskoler, hvis værdier er i total opposition til alt, hvad vi står for her i Danmark?

Ordføreren.

Det er et dansk retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det, som fru Mette Thiesen lægger op til, er det modsatte – at fordi man er en muslimsk friskole, er man skyldig, indtil man kan modbevise, at man ikke er det. Det synes jeg er udansk; det må jeg bare sige. Jeg synes ikke, det er en dansk værdi at sige: Vi starter med at anse jer for skyldige, og så skal I bevise, at I ikke er det.

Det, som vi har gjort med det skærpede tilsyn, mens vi sad i regering, er, at vi er gået ind fra myndighedernes side og har sagt: Vi undersøger, om I bryder med de regler, der er, og hvis I bryder med dem, bliver I lukket. Men det betyder jo ikke, at alle de skoler, der er undersøgt, bryder med reglerne eller er blevet lukket. Der er også nogle skoler, der er blevet undersøgt, men rent faktisk lever op til de standarder og værdier, der er. Det er ud fra princippet, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det princip står Venstre bag.

Spørgeren.

Det giver altså ikke nogen mening, at ordføreren står og kaster om sig med jødiske friskoler eller katolske friskoler, for det er jo ikke dem, der er problemet, overhovedet. Det er muslimske friskoler, fordi de er baseret på islamiske værdier. Islam er i opposition til alt det, der i øvrigt står i § 1 i friskoleloven, stk. 2 tror jeg ovenikøbet det er, altså det her med, at man skal uddanne til demokrati, at man skal uddanne til frihed – de her rettigheder, som Venstre også taler så meget om – og at man skal uddanne til ligestilling mellem kønnene. Islam er i opposition til alt det.

Med den viden, som jeg gætter på ordføreren nu har fået, altså som jeg har givet ordføreren, mener ordføreren og Venstre så stadig væk, at danske skattekroner skal gå til at understøtte det?

Ordføreren.

Jeg kender godt friskoleloven, ganske glimrende. Begge mine forældre var friskolelærere, og jeg har selv gået på friskole, så jeg kender også godt værdien af det, som friskoler kan. Men det er bare sådan, at noget af det, man skal gøre, er, at man skal lære dem respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og en grundlæggende frihedsrettighed er rent faktisk religionsfrihed; det er, at man må tro på den gud, man vil. Derfor skal vi ikke skelne mellem skoler, alt efter om de er baseret på muslimsk eller kristen tro. Vi skal basere det på, hvad de gør i deres undervisning, og hvis de ikke lever op til de værdier, der er, skal de lukkes – så skal danske skattekroner ikke gå til dem. Og det er rent faktisk det, den tidligere regering fik gennemført ved at gennemføre et skærpet tilsyn, der lukkede de problematiske friskoler, efter de havde været igennem et tilsyn.

Tak til hr. Kristian Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Det forslag, vi behandler her, er direkte imod grundloven og menneskerettighedskonventionen, som har været sagt flere gange. Men jeg vil også gerne betragte den her mulighed som en slags folkeoplysning, og der er jo nogle, der sidder og kigger på os udeomkring i landet. Derfor vil jeg lige citere to paragraffer i grundloven, og inden jeg gør det, vil jeg minde om, at alle medlemmer af Folketinget starter deres karriere herinde ved at skrive under på, at de vil overholde grundloven. Det har vi altså alle sammen gjort, og ikke desto mindre får vi altså forslag fremsat, som strider imod grundloven – det noterer jeg lige her. Og jeg tager to paragraffer frem, først § 70:

»§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.«

Det er en af de centrale paragraffer, som er problematiske i forhold til forslaget her. Den anden er § 76:

»§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«

Det vil sige, at vi som forældre har ret til at lave en forsamling, der gerne vil have sin egen skole med sin egen ideologi og dermed også sin egen måde at undervise på. Og menneskerettighedskonventionens artikel 14 gælder også stadig væk i Danmark. Det, der er en kæmpestor tradition i Danmark, er faktisk, at lige fra grundlovens tilblivelse i 1849 drøftede grundlovsfædrene – der var kun fædre dengang – at forældrene egentlig skulle have lov til selv at bestemme og dermed tage ansvar for, hvilken undervisning deres børn skulle have. Det kom ikke med i grundloven dengang, men der kom en særskilt lov om det kort tid efter, og i 1915 kom det så ind i grundloven. Så det er en grundlovssikret rettighed, at forældre selv kan vælge den undervisning, som de gerne vil have at deres børn skal mærke og opdrages under. Og hvis jeg skal tage et par nøglebegreber frem derfra, vil jeg sige, at frihed og folkestyre er det centrale i hele den tankegang, vi har omkring folkeskolen, men også omkring de frie skoler – og det er jo hele demokratiet og alt det med menneskerettigheder osv., der ligger inden for de begreber. Og så har vi gjort det – jeg vil gerne kvittere over for hr. Kristian Jensen – at vi faktisk i meget brede aftaler igennem de sidste par år har strammet tilsynet. Og det har været folkeskoleforligskredsen, der har været drivkraften i det sammen med ministeren på det tidspunkt, fru Merete Riisager.

Der er faktisk sket nogle ændringer, som har påvirket arbejdet i de frie skoler temmelig meget, og det er, fordi tilsynet nu skal påse, at elever med ikkevestlig baggrund og elever fra udsatte boligområder skal have tilsynets opmærksomhed, og disse frie skoler skal dokumentere, at de ikke påvirker eleverne imod frihed og folkestyre; de ord er fortsat ligesom signalord. Og det har faktisk ført til en hel masse gode resultater, og sådan som jeg har forstået det, er tilsynet blevet rigtig gode til at gå ud på skolerne og diskutere, hvad det egentlig er, der sker i den her undervisning – hvordan bliver børnene til gode borgere og demokratiske borgere i forhold til frihed og folkestyre i Danmark osv.? Og det er det, der også er folkeskolens opgave, men det er også de frie skolers opgaver at tilgodese det. Derfor synes jeg, det kunne være interessant, hvis vi i kredsen af partier, der er interesseret i det her med at være med til at stramme tilsynet, faktisk fik et møde med ministeren for området og nogle af dem, der fører tilsyn med de her skoler, for at høre deres erfaringer med det og høre om, hvordan det fungerer. Det ville da være folkeoplysning, som ville betyde noget, synes jeg.

Men på den her baggrund må jeg sige, at B 32 ikke får Det Radikale Venstres stemmer. Det gjorde det heller ikke, da det sidste gang blev behandlet som B 68. Men jeg vil gerne – for at forebygge alle mulige spørgsmål – sige, at Det Radikale Venstre meget, meget gerne vil gå ind for blandede boligområder, vil meget gerne gå ind for blandede skoler, vil gerne arbejde for, at vi opnår det på en ordentlig måde. Og vi går meget stærkt ind for et velfungerende tilsyn, og vi er også parate til at se på, om tilsynet mangler redskaber for at kunne føre det tilsyn, som det skal føre. For det er afgørende for, at vi også kan have god samvittighed, når vi sender børn i frie skoler, og det vil jeg gerne være med til at vi skal have god samvittighed med. Men vi tager tilsynet op til behandling og erfaringsudveksling.

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at forældrene selv kan vælge at undervise deres børn, men det medfører ikke, at samfundet har en pligt til at betale for den undervisning, de måtte vælge.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvor er det, Det Radikale Venstre ikke kan være med i forhold til det konkrete forslag, vi diskuterer i dag, ved at vi beder skolerne dokumentere, at de ikke modvirker udenlandske elevers integration i det danske samfund? Hvad har De Radikale imod det?

Værsgo.

Det har vi sådan set ikke noget imod, og det er jo også derfor, jeg understreger, at tilsynet har den rolle at være sparringspartner, rådgiver, vejleder, og hvad man nu vil kalde det, for de skoler, som de har tilsyn med. Det er jo den stramning, vi har lavet i fællesskab, og som også Dansk Folkeparti var med til at lave, i forhold til hvordan vi fører tilsyn, og hvilke krav vi stiller til tilsynet. Vi går gerne videre ad den vej for at indhente nogle erfaringer med, hvad tilsynet egentlig mener om den funktion, de har fået, hvordan det virker, og om de har brug for nogle andre redskaber end dem, der er dér. Det synes jeg da er relevant at vi laver en evaluering af, når vi har lavet de stramninger, vi har, inden for de sidste par år.

Tak for det. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl igen. Værsgo.

Det er jo glædeligt at høre, for så hører jeg sådan set, at De Radikale Venstre stort set kan støtte vores forslag. Spørgsmålet er, om vi skal ændre det, så vi skal sige til alle skoler, at de skal dokumentere, hvordan de gør. Det ville vi synes var besværligt og dumt, for der er rigtig mange skoler, som der ikke er nogen grund til at spørge, og derfor har vi afgrænset det til dem, hvor over halvdelen har udenlandsk baggrund. Men hvis det er nødvendigt, for at vi får Radikale Venstre med på at støtte det her, så kan vi godt ændre det, så vi spørger alle friskolerne om, hvordan de sikrer, at de ikke modvirker udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Værsgo.

Det er sådan set allerede det, der sker nu med tilsynet, så det er helt unødvendigt med B 32. Og B 32 har så det store minus ved sig, at det faktisk strider imod to paragraffer i grundloven og imod menneskerettighedskonventionen. Det er ikke noget, Det Radikale Venstre har fundet på. Det er sådan set fagfolk udenfor, der fortæller det.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare gerne have bekræftet det, som jeg tror jeg hørte, og som jeg synes vil være rigtig vigtigt hvis Radikale Venstre ligesom vil arbejde for, nemlig at vi får blandede skoler. Men det får vi ikke af sig selv, og det kræver, tror jeg, tilskudsændringer eller lovændringer. Vi har jo sammen i Radikale Venstre og SF været med i nogle dele af ghettopakken, og i andre dele er vi stået over. Den del, vi f.eks. har været med på, har været en fordeling af børnene i daginstitutioner, så vi får mere blandede daginstitutioner. Kunne det være et lignende værktøj, man kunne tage i brug, også for de frie grundskoler, altså måske ikke en til en, men det her med, at man siger, at man skal forsøge at blande børnene mere, sådan at de møder børn fra forskellige samfundslag?

Umiddelbart tror jeg ikke, at det kan lade sig gøre, hvis vi skal overholde grundlovens paragraffer, som jeg har nævnt her. For de daginstitutioner, der er, er offentlige. De er ikke frie, de er ikke skabt af forældrene som sådan, og det er ikke tilsvarende en fri skole. Men jeg vil stadig væk fastholde, at forældre har lov til at skabe deres egen skole, uanset hvilken baggrund de har. De skal bare opfylde nogle krav, og der bruger jeg bare signalordene frihed og folkestyre som det, der er demokratidelen, ligestillingsdelen, altså det, der er de centrale begreber og værdier i et samfund som det danske. Dem skal de frie skoler også leve op til. Men vi skal ikke bestemme, hvorhenne børnene skal gå i skole. Men jeg afviser ikke diskussionen. Lad os tage diskussionen.

Hr. Jacob Mark.

Man kan som skole godt leve op til frihed og folkestyre, og så alligevel bidrage til, at man ikke bliver integreret. Min frygt er jo, at man lever i et boligområde, hvor der bor rigtig mange med ikkevestlig herkomst. Man kan så gå direkte over til den lokale friskole, hvor der går 100 pct. børn med ikkevestlig herkomst, og efterhånden kan man de fleste steder også gå i klub, eller man kan gå i den lokale moské, hvor der tit er klubber, og så kan man gå tilbage til boligområdet.

Jeg synes, at man skal tro, lige hvad man vil, og jeg mener, at de her skoler langt hen ad vejen gør et godt stykke fagligt arbejde, men det er skidt, at børn ikke mødes på tværs af samfundslag, og det her loft gælder, så vidt jeg ved, faktisk også for private daginstitutioner. Kunne man ikke forestille sig, at man, hvis man kan lave noget inden for grundlovens rammer – hvad jeg tror at man kan – så kan lave noget tilsvarende for vores skolevæsen?

Værsgo.

Jeg ved det ikke. Altså, hvis hr. Jacob Mark tror, at det kan lade sig gøre inden for grundlovens rammer, så synes jeg også, vi skal diskutere det. Eller vi skal under alle omstændigheder diskutere det, for det kan være, at vi kan tilpasse det, så det kan passe ind under grundlovens rammer. Jeg synes, det er rigtige betragtninger, og vi har som parti argumenteret imod ghettoer. I de områder, som er blevet lavet i Gellerupparken osv. osv., har man i kommunalt regi jo faktisk også ændret hele områdets karakter netop ud fra de erfaringer, de har gjort, og derfor understreger jeg også i afslutningen af min tale her, at vi går ind for blandede boligområder. Vi mener virkelig, at vi skal give det en ordentlig, stærk hånd for at skabe baggrund for, at man kan lave nogle andre boligmiljøer. For det er jo grundlæggende både for de folkeskoler, der ligger der, men også friskolerne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Vi har i SF faktisk lige siden 2016, hvor man indledte arbejdet med at styrke et mere sammenhængende frit grundskolevæsen, arbejdet for at styrke tilsynet og sørge for, at alle skoler lever op til frihed og folkestyre-kravet, og har også arbejdet for, at børn skal gå i skole med hinanden på tværs af samfundslag.

I 2016 år strammede vi første gang tilsynet i forbindelse med pakken om religiøse forkyndere. Cirka et år efter gjorde vi det så igen med flere uanmeldte tilsyn ude på skolerne. Vi skrev også krav om demokratisk dannelse ind i friskolelovgivningen. Det var ikke alle partier, der for det – nogle kaldte det symbolpolitik – men det har haft en ret god effekt. Det har i hvert fald betydet, at vi har fået lukket nogle af de skoler, som helt åbenlyst ikke har levet op til de krav, som de skal leve op til. Så det er rigtig godt, at man har fået styrket tilsynet.

Da Dansk Folkeparti sidste gang fremsatte det her forslag om at sikre, at skoler ikke modarbejder integration, sagde SF, at vi sådan set var positive over for at stille krav til de frie grundskoler om, at man skal leve op til god integration, og det mener vi at langt de fleste frie grundskoler gør. Jeg holder meget af det frie skolevæsen. Jeg mener, det er fantastisk, at man i Danmark har mulighed for at lave pædagogiske alternativer.

Vi kom selv med et forslag om, at hvis f.eks. mere end 50 pct. af eleverne havde ikkevestlig baggrund, så skulle man have mere fokus på dansk, man skulle tilbyde seksualundervisning, man skulle have fast samarbejde med kommunens socialrådgivere, og på den måde skulle man stille krav, som kom børnene til gavn. Det vurderede man faktisk dengang i ministeriet var inden for grundlovens rammer. Men det, som ministeriet sagde om det forslag, som Dansk Folkeparti fremlægger i dag, og som er grunden til, at Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti stødte mod en mur, var, at det var imod grundloven.

I det notat, som der også er blevet henvist til flere gange i dag, står der, at det rejser væsentlige spørgsmål ved grundloven. Det brugte hr. Mattias Tesfaye og hr. Alex Ahrendtsen som et figenblad, så de kunne sige: Jamen det rejser kun væsentlige spørgsmål – måske kan man egentlig godt få lov. Men meldingen ovre i ministeriet var altså klar: Den går ikke med det her forslag. Derfor bad vi den tidligere regering om så at komme med nogle andre forslag, som kan sikre, at alle skoler lever op til frihed og folkestyre-kravet, at børn mødes på tværs, og at der er fokus på god integration. Og derfor vil meldingen fra SF i dag være, som den var i 2018 – det er faktisk præcis det samme: Vi vil gerne have forhandlinger i gang, der sikrer, at alle skoler arbejder for god integration, og vi vil også gerne styrke tilsynet. Men jeg mener ikke, det er nok at styrke tilsynet. For man kan sagtens leve op til frihed og folkestyre-kravet, og man kan også sagtens have en skole, hvor lærerne er hammerdygtige, men hvor der stadig går 100 pct. elever med ikkevestlig baggrund. Og der er SF's holdning bare, at det ikke er sundt – ikke fordi der er noget galt med de børn, men fordi den struktur med 100 pct. børn med ikkevestlig baggrund ikke fremmer integrationen, men det giver vi lov til i dag, endda statsstøttet. Man kan bo i et udsat boligområde, hvor der bor et flertal med ikkevestlig baggrund, og så kan man gå direkte over i sin friskole, og så kan man gå i klub bagefter, og det er statsbetalt, at man kan lave de ordninger, og det mener jeg simpelt hen modvirker integrationen i langt de fleste tilfælde.

Så det er et selvstændigt mål for SF at få lavet mere blandede skoler, både friskoler og folkeskoler. Vi har allerede gjort det i daginstitutionerne, og vi er i gang med det på ungdomsuddannelserne. Der var en tidligere minister, en liberal minister, der var meget imod det, men nu er der endelig fremdrift igen, og jeg ser meget frem til, at regeringen fremlægger et forslag, som også skal sikre mere blandede frie grundskoler. Det er derfor, jeg opfordrer til hurtige forhandlinger, hvor vi kan fortsætte det arbejde, som vi satte i gang dengang, for børn skal mødes på tværs af samfundslag, og det gør man i langt de fleste frie grundskoler, som gør det fantastisk, men der er nogle steder, hvor man ikke gør det, og det skal vi have ændret på.

Så forslaget, som det ligger, kan vi jo ikke støtte, men intentionerne i forslaget er vi helt med på, og hvis jeg kender forslagsstiller hr. Jens Henrik Thulesen Dahl ret, er det også resultatet, der er det vigtigste. Jeg håber på, at det her forslag kan ende ud i en forhandling ovre i ministeriet, som faktisk vil skabe strukturelle forandringer.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hr. Jacob Mark har i sin tale og i sine spørgsmål i dag lagt meget vægt på, at for SF har det stor betydning, at man får blandet folk. Jeg tror, at vi alle sammen her er enige om, at det, at man ser andre mennesker og blander sig med andre mennesker i det danske samfund, er godt for det danske samfund. Men der er alligevel en forskel på, om man politisk vil gribe ind der, hvor der er tale om, at folk med problemadfærd koncentrerer sig – som vi er enige i i Liberal Alliance – og så også at mene, at man politisk skal sætte alt muligt i værk for at tvangsblande folk, som ikke har en problematisk adfærd, altså bare fordi vi simpelt hen vil have, at de der er sammen med de andre der også, og derfor er vi villige til at sløjfe tilskud og bruge påbud og forbud og alt muligt, også selv om det er mennesker, der ikke har problemadfærd. Anerkender SF, at der er den her skelnen?

Værsgo.

Hvis man skal have god integration, skal folk mødes på tværs. Så skal man ikke kun sætte ind over for de mennesker, som ikke kan finde ud af det, eller som er kriminelle. Hvis man skal have god integration, skal samfundslag mødes i vores skoler, i vores daginstitutioner, i boligområderne. Vi lavede sammen med Liberal Alliance, endda med ordføreren som minister, en ghettopakke, der sikrede mere blandede boligområder med tvang, fordi det er godt for integrationen. Vi lavede sammen med Liberal Alliance en ghettopakke for daginstitutionerne, som sikrer en fast fordeling i daginstitutionerne. Det er i virkeligheden bare det, vi ønsker for skolevæsenet også. Jeg ved ikke, om ordføreren er gået væk fra den politik, men jeg synes, den var glimrende.

Værsgo.

Jeg syntes egentlig, jeg forklarede det meget pædagogisk, når jeg skelnede imellem mennesker, der har en problemadfærd eller en problembaggrund, og så mennesker, der ikke er kendetegnet ved nogen særlige problemer. Jeg synes, at SF går hen og bliver i ordets egentlige forstand et totalitært parti, når SF insisterer på, at man med statens magt skal blande mennesker, altså med tvang, selv om de ikke har problemer, selv om der ikke er nogen særlige udfordringer med dem.

Tak, og værsgo.

Men hvis man skulle følge den logik, skulle ordføreren, da han var minister, ikke have lavet ghettopakken. For så skulle man kun have haft kriteriet om kriminalitet. Men der er også et kriterium om ikkevestlig herkomst, der er også kriterier om manglende uddannelse og om arbejdsløshed. Når vi gerne vil have den pakke og var med i den pakke, som ordføreren selv lavede som minister, er det, fordi man skal mødes på tværs, også selv om man ikke er kriminel, også selv om man ikke nødvendigvis er et problem, fordi det er godt, at mennesker mødes på tværs. Og især når man er børn, skal man da mødes på tværs af samfundslag.

Tak. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for ordførerens udsagn om, at vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti ønsker, at vi skal komme videre og finde nogle løsninger. Det nytter sådan set ikke noget, hvis musene bare løber rundt derude og vi ikke har nogen til at fange dem. Så det er vi jo nødt til at arbejde videre på.

Ordføreren siger også, at grunden til, at SF ikke kan bakke det her op, er de problematiseringer, der er blevet rejst i forhold til lovgivningen. Men det, der egentlig står, er, at det, ja, rejser væsentlige spørgsmål, men hvis vi nu kan svare på de spørgsmål, kunne SF så være med til at støtte det her forslag? Og et supplerende spørgsmål: Vi har flere gange i dag hørt Socialdemokraterne, både ministeren og ordføreren, sige, at der kommer en god løsning, om ikke i morgen – slet ikke i morgen, tror jeg – men næste år, hørte jeg. Kunne vi blive enige om at skubbe på, for at ministrene, regeringen kommer med den løsning, som de siger de har, også inden der er gået et år?

Værsgo.

Først til det her med, om det rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundloven: Intentionen i forslaget om, at alle skoler skal leve op til god integration, er jeg helt enig i. Det var faktisk også derfor, vi sammen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, sidste gang sagde: Lad os tage den over i ministeriet og få lavet lovforslaget på en måde, så det ikke er negativ diskrimination, men positiv, altså sådan at man faktisk sørger for, at det fremmer integrationen. Meldingen dengang var bare – og jeg er jo ikke i regering, men det var meldingen fra den daværende regering, og jeg kan også forstå, at det er den nuværende regerings vurdering – at som forslaget ligger, er det negativ diskrimination, og så kan vi ikke stemme for det. Så må vi finde nogle andre måder at fremme integration på i lovgivningen. For det skal vi. Vi skal sikre, at alle skoler lever op til god integration.

Om jeg vil være med til at presse på? Ja. Nu står jeg ved siden af noget plexiglas. Jeg har det nogle gange med regeringen, som om jeg står og banker hovedet ind i et stykke glas for at få dem til at rykke hurtigere, hurtigere med hensyn til friskoler, grundskoler, med hensyn til socialt taxameter, med hensyn til minimumsnormeringer, med hensyn til gymnasieelevfordeling. Nu er de jo forsvaret lidt af, at der har været en ret slem krise. Men presse på vil jeg i hvert fald gerne, for at det går lidt hurtigere.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo glædeligt at høre. Det er fuldstændig rigtigt, at vi gik til den daværende regering, som vi heller ikke kunne presse til at få lavet det her forslag, og hvor vi egentlig bare blev stoppet af et udsagn om, at det ikke er muligt. Derfor har vi jo brug for – os, der ikke sidder i regering – at skubbe til de regeringer, der er, for at få lavet nogle forslag, der faktisk kan det her på en måde, så vi også kan få det gennemført. Det glæder mig bare at høre, at SF er med på at køre den dagsorden.

Værsgo.

Det, som helt åbentlyst, synes jeg, er forskellen fra sidste gang til nu, er, at fru Merete Riisager, som jeg havde et godt samarbejde med, ikke ønskede at blande eleverne, ikke ønskede at løse det her problem, og derfor kom der aldrig en løsning. Den nuværende minister vil gerne løse det her problem, det ved jeg, og jeg er overbevist om, at vi kommer til forhandlinger med henblik på at løse det her. Så håber jeg jo, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl sørger for, at vennerne i blå blok er med på sådan en løsning, for det kan jeg godt være i tvivl om, når jeg hører debatten i dag.

Tak. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak for det. Ordføreren siger det her med, at tvang leder til integration. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad ordføreren bygger det på.

Værsgo.

Jeg siger, at når børn mødes på tværs af samfundslag, fremmer det integration. Når direktørens datter mødes med sønnen af en ufaglært, fremmer det integration. Når barnet, der har to forældre, der er kommet fra Syrien, mødes med det barn, som har forældre, der altid har boet i Danmark, så fremmer det integration.

Vi har frit skolevalg i Danmark, og vi har frie grundskoler, og tendensen er jo helt tydelig både på skoleområdet og på ungdomsuddannelserne, at med det frie skolevalg har børn, unge mennesker det med at klumpe sig sammen. Hvis vi vil ændre på det, tror jeg, at vi er nødt til at lave lovgivningsmæssige strukturer, der gør, at man mødes på tværs. Det har der ikke været ønske om fra den tidligere undervisningsminister på ungdomsuddannelsesområdet og på skoleområdet. Det tror jeg vi kan finde et flertal for nu.

Fru Mette Thiesen.

Det tror jeg desværre også at der er.

Ordføreren sagde ret konkret, at tvang leder til integration, og nu står ordføreren også og siger: tror jeg. Jeg kunne bare godt tænke mig, at ordføreren underbyggede det med noget fakta om, at tvangsfordeling af gode, velfungerende danske skoleelever gør, at integrationen bliver bedre, og om ordføreren i virkeligheden ikke kan sætte nogle ord på, om ordføreren helt reelt set mener, at regningen for årtiers fejlslagen udlændingepolitik nu skal efterlades i børneværelset.

Værsgo.

Det er nok svært på 30 sekunder, men jeg kan sige, at der er evidens for, at på skoler, hvor der er en stor overvægt af elever af ikkevestlig herkomst, altså tosprogede, taler man dårligere dansk og man sakker også bagud fagligt. Hvis man vil ændre på det, kræver det jo strukturelle forandringer, hvor vi f.eks. ikke giver statstilskud til, at man kan klumpe sig sammen ude i et lokalt boligområde og være 100 pct. mennesker af ikkevestlig herkomst. Det er jo et frit valg, om vi ønsker at gøre det.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer eller spørgsmål. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Med, hvad skal vi kalde det, vanlig ihærdighed fremsætter Dansk Folkeparti endnu en gang et forslag om at indføre en form for særlovgivning i forhold til vores friskoler, en lovgivning, hvor der skal indføres særlige regler for de skoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, altså særregler, der baserer sig ensidigt på etnicitet, sådan at alene den omstændighed, at et flertal af eleverne er efterkommere af indvandrere, skulle legitimere en forskelsbehandling ved tildeling af statstilskud til skolerne.

Som både ministeren og nu adskillige ordførere har været inde på, har vi jo behandlet et helt identisk forslag tilbage i starten af april 2018. Det var dengang som nu Enhedslistens opfattelse, at det er uacceptabelt at forskelsbehandle borgere på baggrund af deres nationale oprindelse, og derfor er det også i det konkrete tilfælde uacceptabelt at forskelsbehandle friskoler i forhold til modtagelse af statstilskud alene baseret på elevernes nationale oprindelse.

Vi har, som andre ordførere har været inde på, naturligvis også den holdning, at der skal kunne stilles krav til vores friskoler. Det gør vi jo i den lovgivning, der er. For os er det bare helt fundamentalt, at de regler, vi opstiller, naturligvis skal være ens for alle. Andre har også været inde på den vurdering, der lå fra Justitsministeriet, da vi behandlede forslaget for 2 år siden. Der blev forsigtigt af den daværende minister, kan jeg huske, ikke talt om grundlovsstridighed, eller at det var noget, der var i strid med menneskerettighedskonventionen, men som andre, bl.a. hr. Kristian Jensen, har været inde på, så var det nok vanskeligt at læse notatet fra Justitsministeriet på anden måde, end at man ville bringe sig på kant med både grundloven og menneskerettighedskonventionen. I forhold til grundloven beskrev Justitsministeriet det som indirekte diskrimination. I forhold til menneskerettighedskonventionen beskrev Justitsministeriet det som usaglig forskelsbehandling.

Det er jo ikke underligt, at det juridiske aspekt vejer tungt i sådan en sag. Vi må ikke lovgive i strid med grundloven. Derfor kan det måske også undre mig lidt, at forslaget fremsættes i samme form igen, når nu forslagsstillerne kender den juridiske vurdering. Jeg tænker også, at regeringspartiet – måske mere ihærdigt, selv om det ikke helt fremgik af hverken ministerens eller ordførerens tale – har studeret vurderingen fra Justitsministeriet. Jeg synes, den er prisværdig klar. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelige for os er helt afgørende, at vi ikke lovgiver i strid med grundloven, men for os er det også et holdningsmæssigt spørgsmål, altså at vi mener, det er urimeligt at lave en lovgivning, der alene baserer sig på elevernes etnicitet eller nationale baggrund.

Med de ord vil jeg sige, at vi også meget gerne deltager i en debat om friskolerne. Vi deltager meget gerne i en debat om, hvordan vi sikrer en mangfoldighed i vores skoler. Det synes jeg at der på mange måder er behov for en diskussion af. Jeg vil sige, at det her forslag ikke bare er noget, der i hvert fald vurderes til at være grundlovsstridigt og i strid med menneskerettighedskonventionen, men det er også en måde at regulere det på, som er os inderligt imod i Enhedslisten. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte forslaget.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge, om Enhedslisten ikke anerkender, at der er udfordringer i det her samfund med parallelsamfund. Hvis man har et område, hvor der stort set udelukkende bor folk af fremmed herkomst, og der er en friskole i samme område, hvor der måske udelukkende går elever fra det område med den baggrund, risikerer man at understøtte opbygningen af parallelsamfund, som vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side ikke ønsker vi skal have i Danmark. Mener Enhedslisten ikke, at de forhold er et problem?

Værsgo.

Jeg anerkender bestemt, at der er problemer i forhold til en utilstrækkelig mangfoldighed både i boligområder og i vores uddannelsessystem. Vi kommer på et tidspunkt til at diskutere her i salen, hvordan vi regulerer optaget på vores gymnasier. Der har vi den holdning, at det kan vi regulere gennem en distriktsordning – ikke ud fra etniske kriterier, men primært ud fra socialøkonomiske kriterier – så vi trækker nogle skoledistrikter, der kan sikre, at vi får en større mangfoldighed i vores gymnasier. Vi er sådan set tilhængere af det samme både på folkeskoleområdet og også gerne på dagtilbudsområdet, hvis der måtte blive et behov for det. Derimod mener vi ikke, at vi i forhold til friskoleverdenen kan gå ind og lave en sådan distriktsstruktur, fordi vores friskoler jo er opbygget på en helt anden måde end de offentlige skoler.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Måske lige præcis derfor kunne det være relevant med det her forslag, vi har fremsat, hvor vi netop stiller krav til skolerne om at dokumentere, at de ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Hvad har Enhedslisten imod at gøre det?

Værsgo.

Altså, vi har jo intet imod, at man arbejder for integration. Formålsparagraffen i friskoleloven – jeg tror, det var fru Mette Thiesen, der kunne huske, at det er § 1, stk. 2 – indeholder jo glimrende beskrivelser af de krav, vi stiller til vores skoler. Der er frihed og folkestyre-kravet og kravet om at stå mål med folkeskolen. Vi deltager gerne i en diskussion om, om vi kan udtrykke det, vi ønsker skolen skal leve op til, stærkere, men vi ønsker bestemt ikke, at vi skal indføre regler, som reelt diskriminerer på baggrund af national herkomst, som vi mener forslaget her lægger op til.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren slutter af med at sige, at han og Enhedslisten rigtig gerne tager debatterne, og det synes jeg jo er rigtig fint. Men hvis man ser på en række af de beslutninger, der er taget, og de aftaler, der er lavet, eksempelvis om ghettopakken og i folkeskoleforligskredsen, så står Enhedslisten jo udenfor. Og jeg er egentlig bare sådan lidt nysgerrig på, om ordføreren kan se for sig, at Enhedslisten vil lægge stemmer til den hårde integrationspolitik, som man må forstå på regeringen kommer sådan inden for det næste års tid.

Værsgo.

Det tager vi jo stilling til, når vi ser forslagene. Men umiddelbart har spørgeren ret i, at det måske ikke ligger lige på den flade, at der skulle kunne blive fremlagt forslag, som Enhedslisten vil støtte. Men lad det nu komme an på en prøve. Vi ønsker som sagt gerne at styrke mangfoldigheden i vores undervisningssystem.

Så vil jeg sige, at det er rigtigt, at vi ikke har været en del af aftalerne omkring stramningen af friskoleloven. Vi blev strengt taget heller ikke inviteret til forhandlingerne, skylder jeg så at sige. Men hvis man læser de betænkningsbidrag, som Enhedslisten har lavet – jeg har endda selv skrevet dem – vil man se, at vi faktisk lægger meget stærk vægt på at styrke tilsynet, og de dele af den tidligere regerings lovgivning, der handlede om at styrke tilsynet, var vi fuldstændig enige i. Der var til gengæld uklarheder, som det nok bliver for detaljeret at tage med her, bl.a. omkring fortolkningen af dekorumkravet, som vi syntes var meget uheldigt i lovgivningen, og derfor understregede vi meget tydeligt i vores betænkningsafgivelse, at vi faktisk støttede et stærkere tilsyn på skolerne. Så deri ligger ikke en uenighed os imellem.

Værsgo til fru Mai Mercado.

Tak. Og det var jo i virkeligheden et rigtig klart svar. Nogle gange, når man står i sådan nogle debatter, kan det være sådan meget uldne svar, eller også bliver der slet ikke svaret, men det var i virkeligheden et meget klart svar. Og det synes jeg er befriende, altså at Enhedslisten jo i virkeligheden siger, at det, som der måtte komme, vil man nok have lidt svært ved at se sig i, for sådan har det traditionelt været. Men nu skal man jo aldrig sige aldrig.

Men til det har jeg egentlig bare et opfølgende spørgsmål, og det er en uddybning af, hvor langt forståelsespapiret så egentlig rækker. Altså, ser Enhedslisten for sig, at regeringen kan lave aftaler uden om sit parlamentariske grundlag, altså med resten af Folketinget, eller opfatter Enhedslisten det sådan, at en kommende aftale, som beror på at håndtere ghettoproblematikken, at håndtere problemer med parallelsamfund for de her borgere, er i en kreds med Enhedslisten?

Tak. Og værsgo.

Tak. Jeg gør, hvad jeg kan, for ikke at udtrykke mig uldent. Hvis jeg skal illustrere, hvor forskellene kan være, og det, der vil være en rettesnor i forhold til vores vurdering af regeringens forslag, så har vi jo meldt meget tydeligt ud, da Socialdemokratiet i sin tid, vistnok sammen med SF, foreslog, at man skulle have en 30-procentsgrænse, i forhold til hvor mange af en bestemt etnisk herkomst der måtte være i en skole. Da sagde vi entydigt nej – at det var vi ikke tilhængere af, fordi det lige præcis havde en etnicitetstilgang. Hvis regeringen fremlægger forslag om at styrke den måde, man arbejder med skoledistrikter på, sådan at man ud fra socialøkonomiske betragtninger kan lave nogle snit, der sikrer en større mangfoldighed på skolerne, vil vi til gengæld være positive.

Så derfor handler det her om, hvad det konkret er for et forslag, der ligger. Jeg håber meget, at regeringen vil fremsætte forslag, som går i den retning, jeg pegede på i den sidste halvdel af mit svar, sådan at vi kan lave en god aftale med regeringen.

Tak. Taletiden skal overholdes. Det gælder både ordførere og spørgere.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten stemte jo nej til begge de lovforslag, som strammede tilsynet. Vi havde også debatterne, og vi var heller ikke vilde med dekorumkravet, men syntes, at alt det gode, ved at der kom flere uanmeldte tilsyn, og at man strammede kravet om, at man skulle leve op til demokratisk dannelse, samlet set var det værd – at det samlet set var en forbedring for at passe på de børn, der går ude på de frie grundskoler. Og det har også betydet, at skoler er lukket, fordi de ikke levede op til kravene, og det havde man ikke oplevet uden det tilsyn.

Så jeg vil bare høre Enhedslisten i dag: Set i bakspejlet, som jo altid er forunderlig klart, ville det så ikke have været bedre at have været for de forslag?

Værsgo.

Nej, der var jo en grund til, at vi stemte imod. Og dekorum er jo et sådan lidt abstrakt begreb: Hvad er det nu, det betyder? Det handler jo meget om den adfærd, den udadvendte opførsel, man må have som ansat, og det omtales jo tit i det offentlige system, men blev også gjort gældende her. Jeg kan huske, at jeg stillede et spørgsmål til ministeren dengang om, hvad det indebærer, at man skærper dekorumkravet. Det kunne jeg ikke få svar på, og når man stiller skærpede krav om adfærd hos ansatte i friskoler uden at kunne svare på, hvad det er for en type skærpet adfærd, der er tale om, så var det, apropos uldent, for mig et så uldent svar, at jeg ikke syntes, det var acceptabelt – og Enhedslisten syntes ikke, det var acceptabelt – at tilslutte sig. Men som jeg sagde i mit svar til fru Mai Mercado, var vi meget præcise med at skrive i vores betænkningsbidrag, at vi faktisk støttede den del, der handlede om et stærkere tilsyn.

Hr. Jacob Mark.

Det var mere, fordi jeg egentlig ikke synes, det har virket til, at det her dekorumkrav har skabt de store problemer udeomkring, men det kan være, at ordføreren har en anden holdning.

Så vil jeg egentlig gerne høre: Mener Enhedslisten, det er et problem, at der går 100 pct. elever med ikkevestlig herkomst på én skole? Altså, er det et problem i sig selv? For det mener vi jo er skidt for integrationen, og derfor er vi klar til at ændre på det. Men Enhedslisten vil jo ikke lave f.eks. distrikter for de frie grundskoler, så jeg vil egentlig bare gerne høre, om Enhedslisten mener, det er et problem, at det er sådan derude i dag, selv om man ikke vil gøre noget ved det.

Værsgo.

Altså, jeg foretrækker helt generelt skoler og institutioner, som er præget af mangfoldighed, og den mangfoldige sammensætning, vi har her i landet, præger skoler og institutioner. Men jeg anerkender samtidig, at vi har en friskolelovgivning, der giver mulighed for noget andet. Altså, jeg tror også, det er meget godt, at man mødes med folk af forskellige religiøse afskygninger eller mangel på samme, men derfor er jeg alligevel ikke modstander af, at man har katolske skoler.

Så jo, jeg synes, mangfoldighed er godt, men jeg synes også, det er rigtig godt, at vi har en friskolelovgivning, der giver mulighed for at danne skoler på et andet grundlag.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgere. Så er det fru Hanne Bjørn-Klausen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. I sidste uge skrev jeg under på, at jeg vil overholde grundloven. Det er en pænt alvorlig sag, i hvert fald i min optik. Derfor synes jeg også, det kan virke underligt, at Socialdemokratiet støttede et forslag svarende til det, der behandles i dag, i 2018, og at de brugte en hel folketingsvalgkamp i 2019 på at fortælle, at de gerne ville have lukket muslimske friskoler, fordi det i sig selv er grundlovsstridigt og vi har religionsfrihed i Danmark. Lige så underligt er det, at forslagsstillerne fremsætter det her forslag, som strider imod grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Der er ingen tvivl om, at vi i Det Konservative Folkeparti ønsker at sætte en stopper for friskoler, der modarbejder integration i Danmark, men vi må dertil også bare bemærke, at det ikke er alle friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen, og at det heller ikke er alle ikkekristne skoler, der modarbejder integration i Danmark. Der er skoler i grænselandet, den franske skole, den jødiske skole og den internationale skole – der er mange forskellige slags friskoler, som ikke modarbejder integrationen. Skoler, som modtager statstilskud, skal naturligvis leve op til at drive en skole på et demokratisk grundlag, og det sørger friskolelovens krav om frihed og folkestyre allerede så glimrende for.

Vi var som regeringsparti med til at stramme op i forhold til tilsynet med de frie grundskoler, og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under opsyn. Der sker noget. Så ud over at forslaget, som det ligger her, strider imod grundloven, er der altså heller ikke nogen grund til at lave endnu en lov om noget, der allerede er en lov om – bare med den forskel, at den gældende lov respekterer den danske grundlov. Skolerne skal leve op til loven, det skal vi også, og derfor kan vi ikke i Det Konservative Folkeparti støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Mange tak for talen og velkommen herinde (Hanne Bjørn-Klausen (KF): Tak). Jeg er nødt til lige at stille et lille spørgsmål. Når ordføreren nu siger, at der er rigtig mange skoler, der ikke modarbejder integration, er det jo heldigvis rigtigt, og det gælder langt hovedparten af alle de forskellige former for skoler, vi har i Danmark. Vi har også stillet nogle krav til specielt det faglige indhold og til de ting, der skal foregå i skolen, men det, vi efterlyser her, er så egentlig et krav til skolerne om ligesom at dokumentere, at de ikke modarbejder integrationen. Kan Konservative have noget imod, at vi stiller det krav til de skoler, hvor det kunne se ud til, at der kunne være en risiko for, at der faktisk ikke sker en positiv integration i forbindelse med skolearbejdet? Hvorfor skal vi ikke stille de skoler det krav?

Værsgo.

Så kan jeg bare spørge: Hvem skal udpege de skoler, som du vil stille de her spørgsmål til? Altså, det er jo lidt det der med, at indtil det modsatte er bevist, gør alle det jo rigtigt. Der er det her tilsyn, og jeg har tiltro til, at det her skærpede tilsyn foregår.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo en del af forslaget, at vi sådan set peger på, hvordan man kunne udpege de her skoler, for det er jo så de skoler, hvor over halvdelen har udenlandsk baggrund. Men hvis det er en udfordring, har vi da ikke noget problem med, at man skulle spørge alle skolerne. Hvis vi så for ikke at lave forskel spørger alle skoler, hvordan de sikrer, at de ikke modarbejder integrationen, er Konservative så med på det?

Værsgo.

Jeg synes stadig væk, at det er at lave noget mere bureaukrati at bede skolerne om at svare på nogle spørgsmål, hvor en masse af skolerne allerede gør det rigtigt. Der er jo skoler med et flertal af udenlandske børn, som er i grænselandet, altså f.eks. den franske skole. Der er jo masser af skoler, som ikke er muslimske skoler. Så længe der ikke er grund til bekymring, tænker jeg ikke, der er grund til at lave mere bureaukrati i forhold til det.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for en god tale, og tillykke med den første tale herinde. SF og Konservative har jo faktisk lavet en del aftaler sammen, bl.a. har vi lavet aftale om fordeling af børn i daginstitutioner, der skal sikre, at børn mødes på tværs af daginstitutioner. Vi har også lavet pakken for udsatte boligområder, som gør, at vi sikrer, at boligområderne i Danmark bliver mere blandede. Så tænker jeg sådan intuitivt, om det ikke var på tide, at vi som partier, der har lavet sådan nogle gode aftaler sammen, tager det næste skridt og også får lavet det for vores skolevæsen, hvor analysen vel må være den samme, nemlig at det er skidt, hvis en skole har 100 pct. elever med ikkevestlig herkomst gående sammen.

Værsgo.

Nu vil vi jo altid gerne tale sammen med andre, altså det er der ikke noget til hinder for. Så vi vil da gerne tale om det. Hvad vi så kommer frem til, kan jeg jo ikke stå heroppe og love dig lige nu.

Det er rigtig flot med den første ordførertale. Jeg siger bare med et smil, at man ikke skal sige du og De (Hanne Bjørn-Klausen (KF): Ups, undskyld). Ja, så ved man det bare, ikke? Man skal jo lære det.

Værsgo, hr. Jacob Mark.

Nej, det ved jeg godt, at ordføreren ikke kan love mig, og det er også helt okay. Vi skal jo også lige se et udspil først. Det var nok mere bare sådan en lidt foreløbig tilkendegivelse af, om idéen om at sikre blandede skoler er god – ligesom vi sammen har lavet aftale om blandede daginstitutioner.

Værsgo.

Tak. Jamen det der med blandede skoler er jo en god idé. Mine egne børn går selv i en dansk folkeskole, fordi jeg godt kan lide, at de er blandet sammen med andre. Men jeg har ikke noget imod, at der er nogle, som er på skoler, hvor der er flest af deres egne, altså så længe de stadig væk bliver undervist i demokrati og frihed og alle de her ting. Jeg synes ikke, at man skal problematisere det, før det er et stort problem. Jeg kan kun tilslutte mig; jeg synes også, at vi skal ud at møde alle andre. Men jeg er ikke for, at vi alle sammen partout skal møde alle mulige andre.

Tak for det. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for ordførertalen, og velkommen til. Jeg tror, jeg er nødt til at fortsætte lidt i samme spor som min kollega hr. Jacob Mark, for jeg er jo enig i, at man ikke skal problematisere ting, som ikke er et problem. Men jeg var faktisk af den opfattelse, at Det Konservative Folkeparti synes, at det er et problem, hvis vi får meget polariserede skoler, daginstitutioner; altså hvis vi, om man så må sige, ser en udvikling af parallelsamfund, og derfor synes jeg jo, det er relevant, når De Konservative har været med i ordninger, hvor vi faktisk siger, at det er vigtigt pr. definition at få blandede daginstitutioner.

Kan ordføreren så sætte et par ord på, hvorfor det ikke skulle være vigtigt i folkeskolerne – hvad er det så, der er forskellen i forhold til det?

Ordføreren.

Men jeg siger ikke, at det ikke er vigtigt – jeg siger, at vi også gerne vil tale om det. Jeg siger bare, at jeg sagtens kan forstå, at der er Den Franske Skole, den jødiske skole. Det er jo sådan lidt at sige, at så må de heller ikke være der. Der er nogle steder, hvor jeg ikke ser det er et problem.

Så er det hr. Jens Joel igen. Værsgo.

Jamen, altså, vi er jo politikere, fordi vi skal forholde os til de problemer, der er ude i samfundet, og når vi identificerer en polarisering i samfundet og en tendens til, at der er nogle steder, hvor vi ligesom ser en meget skæv elevsammensætning, så synes vi, det er et problem. Og det er jo i virkeligheden derfor, at vi fra Socialdemokratiets side har sagt, at vi vil komme med et bud på det her.

Det er rigtigt, hvad den konservative ordfører siger, nemlig at det ikke er et problem alle steder. Men det er jo faktisk lidt væsentligt, om man synes, det i sig selv er en gevinst at lære hinanden at kende på tværs, eller om man abonnerer på det synspunkt, at så længe man ikke er kriminel eller ikke diskuterer antidemokratiske ting i skolen, så er det ikke et problem, at man ikke møder hinanden på tværs.

Så med respekt for, at ordføreren selv har børn på en skole, fordi ordføreren synes, det er vigtigt, at man møder hinanden på tværs, kunne man så ikke sige, at det er faktisk også det, vi gerne vil gøre på skolerne? Altså, jeg er simpelt hen i tvivl om, om ordføreren synes, at det er en gevinst at mødes på tværs og lære hinanden at kende.

Værsgo.

Det er altid en gevinst at mødes på tværs, men det er ikke det samme som at sige, at jeg vil lave regler for, at der er nogle skoler, der ikke må have en særlig gruppe. Igen: Skal vi så sige, at den jødiske skole ikke må eksistere? Jeg er helt med på, at der er udfordringer med muslimske skoler nogle steder, men, igen, der er også masser af velfungerende muslimer. Vi skal sørge for en god integration.

Igen: Vi vil jo gerne indgå i snakke om det og sådan noget, og det kan sagtens være, at vi kan komme frem til noget. Jeg vil bare ikke stå heroppe og sige, at der er nogle skoler, der ikke må eksistere mere på grund af alt det her – og det er lidt det, jeg hører spørgeren sige.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Danmark er et dejligt land. Det er et land, som generationer før os har bygget på gode, solide værdier. Det er et land og et samfund, hvor vi kerer os om hinanden, og hvor vi hjælpes ad med at sikre alle børn en god grunduddannelse. Danskerne betaler gennem skatten til, at deres børn kan uddannes og dannes på enten danske folkeskoler, friskoler eller privatskoler; uddannes og dannes til et samfund baseret på gode, solide værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Det er en del af den danske folkesjæl og grundlaget for hele det danske samfund.

Islam er i opposition til alt dette. Islam er i opposition til frihed, islam er i opposition til demokrati, islam er i opposition til ligestilling mellem kønnene. Jo mere plads man giver islam i samfundet, jo mindre plads bliver der til demokrati, frihed og ligestilling. I Nye Borgerlige siger vi klart og tydeligt, at islam ingen indflydelse skal have i Danmark. Danskernes skattekroner skal selvfølgelig heller ikke gå til at finansiere muslimske friskoler, der er baseret på værdier, som strider mod alt, hvad der er dansk.

Muslimske friskoler skal ingen støtte have overhovedet, islam skal ingen indflydelse have i Danmark, integration er et personligt ansvar, ikke en statslig opgave. Og derfor ønsker vi også, at muslimske friskoler, skoler, der baseres på islamiske værdier, afskæres totalt fra alt, hvad der hedder offentlige tilskud. For de uddanner ikke børn til Danmark, de uddanner børn til islam, og det skal danske skattekroner selvfølgelig aldrig støtte. Tak.

Tak for det. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Nu er jeg lidt ny i trafikken i forhold til Nye Borgerliges politik hernede i salen, så jeg prøver mig lidt frem. Men det, som umiddelbart vil være konsekvensen af ordførerens forslag, vil være, at man gør forskel på religioner – det er mit første spørgsmål – og det vil jo så være et brud på grundloven, og det er derfor, man ikke kan stemme for forslaget, som det ligger. Jeg plejer egentlig at have det indtryk, at Nye Borgerlige kerer sig meget om fædrelandet og om grundloven. Så jeg skal bare lige have bekræftet, at Nye Borgerlige er klar til at bryde med grundloven for at nå det, som ordføreren siger.

Værsgo.

Det her behøver overhovedet ikke at bryde med grundloven. Altså, i § 70 står der netop, at det er baseret på en trosbekendelse, og islam er en ideologi. Der er rigtig mange dele af islam. Der er den politiske ideologi osv., og det er jo sådan set de her værdier og det, der ligger i ideologien, som strider imod både det, som jeg nævnte før med frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Så er der § 76. Altså, der står ikke i grundloven, at alle friskoler i enhver udformning eller henseende har ret til det her statslige tilskud, og vi må bare konkludere: Muslimske friskoler modarbejder de meget, meget fine værdier og principper, vi har i Danmark, og det skal danskerne selvfølgelig ikke betale til.

Hr. Jacob Mark.

Selv er jeg ikke jurist, og jeg er lægmand, jeg er politiker, bachelor i journalistik, så jeg har rigtig meget brug for jurister til at vurdere, om noget er imod grundloven, og meldingen her er klar: Det vil være et brud på grundloven. Jeg ved ikke, om fru Mette Thiesen er blevet jurist over natten, men det er så den ene del.

Den anden del er jo, at mange af de her skoler ikke siger, at de er muslimske friskoler. Altså, det vil de ikke kalde sig selv. De har bare 100 pct. børn med ikkevestlig herkomst. Så selv hvis man gjorde det, fru Mette Thiesen siger man skal gøre, altså sige, at man skal lukke skoler, der baserer sig på det værdisæt, så vil man ikke ramme dem alle sammen. For det gør de ikke.

Tak. Værsgo.

Jeg er sådan set lidt i tvivl om, præcis hvad der ligger i spørgsmålet. Altså, det, der sådan er i hovedfokus her, er, at der ikke bliver givet et statsligt tilskud. Danske skattekroner skal selvfølgelig ikke gå til at understøtte islam. Det gør de i dag, og det skal der lukkes fuldstændig ned for. Men vi skal være ærlige og sige, at vi også kommer med et ændringsforslag, hvor vi netop præciserer det her med, at det er muslimske friskoler, altså skoler, der baserer sig på islamiske værdier, som det her skal ramme. For det handler nemlig ikke om den jødiske skole, det handler ikke om andre. Altså, det her handler konkret om muslimske friskoler, og det er noget med at adressere problemet der, hvor det er, og det er de muslimske friskoler.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har bemærkninger eller spørgsmål. Den næste er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag her har åbnet for en spændende diskussion, som afslører nogle skel. Jeg sad lige og talte med hr. Jens Joel om det henne i de bløde stole, og nu vil jeg prøve at gengive, hvor det er, jeg mener den her diskussion er, og hvilke skillelinjer den viser for dansk politik.

Jeg oplever det sådan, at der i Folketinget fra det yderste venstre til det yderste højre eller fra de mest socialistiske til de mest liberale er enighed om, at det er et gode for et samfund, hvis folk på tværs af religiøse, sociale og andre skel møder hinanden naturligt og lærer hinanden at kende, og at man på den måde skaber en samhørighed i det danske samfund, som man kan drage gavn af i alle mulige sammenhænge. Det tror jeg ikke der er nogen som helst uenighed om i Folketinget; det synes vi alle er godt.

Så skilles vi dog alligevel, når vi er nogle, der siger, at der, hvor folk har problematiske måder at leve på, må vi som stat og som samfund sætte ind for at sørge for, at problemerne ikke går i svang, at de ikke forstærker hinanden, at koncentrationen ikke gør problemerne større, og det var det, der var baggrunden for den parallelsamfundsaftale, som jeg var en del af at indgå med Folketingets partier. Der, hvor man har ghettoer, som er karakteriseret ved både en stor andel af borgere med en høj grad af kriminalitet, en stor andel af folk, der er på overførselsindkomst i stedet for at være i arbejde, en stor andel af mennesker, som ikke har anden uddannelse end folkeskole og har en lav indkomst osv. – det er det, der kendetegner ghettoerne – plus en stor andel af mennesker, som har anden etnisk baggrund end dansk, kunne vi se, at de der faktorer, når de arbejdede sammen, så kunne udgøre et stort, stort problem, både i det enkelte boligområde, men også i det omgivende samfund og for Danmark som et hele. Så det måtte vi gøre noget ved, og det gjorde vi noget ved, med det mest effektive forslag, som noget Folketing nogen sinde har vedtaget i forhold til at gøre op mod ghettoer og parallelsamfund. Faktisk er det så effektivt, at vi kan forvente, at vi slet ikke vil have ghettoer; om ikke alt for mange år vil der slet ikke være ghettoer, sådan som den definition er, vi har i dag. Der vil slet ikke være ghettoer i Danmark. Ingen tidligere regeringer har formået det. Det formåede vi i et samarbejde med Folketingets partier.

Så er der den anden tilgang. Hvor det ene handler om, at vi må gøre noget ved problemerne, er der den anden tilgang, som repræsenteres af bl.a. hr. Jacob Mark og muligvis også Socialdemokratiet, altså om, at selv der, hvor folk ikke har problemer, skal vi også med statens vold og magt sørge for at sprede dem og få dem blandet og alt muligt. Der synes jeg bare, at man tiltager sig nogle magtbeføjelser, som jeg synes er illegitime. Altså, det er illegitimt at ville have, at folk blander sig på bestemte måder, hvis tingene fungerer udmærket på den måde, det nu fungerer på, og at man alligevel insisterer på, at man så vil tage tilskud væk fra folk, og at man vil placere folk fra den ene skole ovre i den anden osv., fordi man, selv om der ikke er nogen problemer forbundet med de mennesker og den måde, de lever på, altså bare synes, at samfundet ser bedre ud, hvis folk blander sig noget mere. Jeg kan ikke forstå, at noget menneske kan mene, at det er i orden på den måde at hundse rundt med folk, som ikke udgør et problem i det danske samfund.

Derfor vil jeg også sige angående det her beslutningsforslag, som pålægger alle friskoler med mere end 50 pct. elever med en udenlandsk baggrund, at de skal dokumentere, at de lever op til folkeskolelovens paragraf om, at man dannes til frihed og folkestyre, at det vil vi stemme imod, fordi vi er rigtig tilfredse med den måde, det fungerer på i dag. Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet finder grundlag for at foranledige et skærpet tilsyn med disse skoler, så gør man det, og hvis der så foregår meget problematiske ting på de skoler, fratager man dem det offentlige tilskud. Det synes jeg er måden at gøre det på. Hvis der er problemer, skrider man ind, i stedet for at man har en ambition om, at man vil underlægge alle mennesker, uanset at de ikke udgør et problem for det danske samfund, nogle besværligheder eller krav om, at de skal blande sig med andre mennesker.

Tak. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg skal lige forstå hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance. Selv om man taler meget om, at det kan være en fordel og godt at mødes på tværs og sådan noget, så er det ikke i Liberal Alliances optik et problem, hvis man har nogle skoler i den ene ende af byen, hvor alle folk har meget høj husstandsindkomst, og hvor forældrene har meget lange uddannelser, og at man i den anden ende af byen har det modsatte, nemlig høj arbejdsløshed og lav husstandsindkomst og ikke en særlig uddannelsesstærk baggrund for forældrene og sådan noget. Men så længe de ikke skaber problemer, er der ikke nogen grund til, at vi politisk prøver at blande de her grupper og skabe forståelse på tværs.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan man definerer og hvem der definerer, hvad et problem er.

Værsgo.

Jamen det må man jo gøre hver især, og det må man som parti og som Folketing træffe beslutninger om. Og det har vi gjort, når vi f.eks. har defineret bestemte kriterier som problemer, der gør, at et boligområde kan blive en ghetto. Og der synes jeg, at de mest centrale er de gamle ghettokriterier, som gælder, hvis en for stor andel bliver dømt for kriminalitet, hvis for stor en andel ikke er i arbejde, men er på overførselsindkomst, og hvis en meget stor andel har en anden etnisk baggrund end dansk. Den kombination af problemer rummer muligheden for, at sådan et område kan udvikle sig til et parallelsamfund, hvor man laver sin egen verden, der har sine egne normer, som man lever under dér, og som er i konflikt med det omgivende samfund, fordi man, også på grund af ens etniske baggrund, har en oplevelse af: Her er vi os, og dem derovre i de områder, hvor man er dansk, er nogle andre; det er dem – altså en os og dem-mentalitet. Så det er et problem.

Hr. Jens Joel.

Ja, altså, jeg kan jo godt tilslutte mig, at det er problematisk, hvis man ikke lever op til samfundets love. Og derfor er det selvfølgelig et problem, hvis der f.eks. er meget stor repræsentation af kriminelle, der er dømt. Det kan jeg sagtens genkende. Men jeg tror også, at det er vigtigt for Socialdemokratiet at sige, at det at leve i forskellige verdener, have manglende forståelse for hinanden og i øvrigt ikke lære hinanden at kende på tværs er noget, man jo sagtens kan gøre, uden at der er kriminalitet involveret. Altså, man kan jo sagtens se opsplitning; der er desværre også mange samfund, hvor der er meget større opsplitning end i det danske samfund.

Så synes hr. Ole Birk Olesen ikke, at det, vi har i Danmark, den forståelse, vi har af hinanden på tværs, og måske i øvrigt den accept af, at vi betaler en relativt høj skat til et fælles samfund – selv om jeg ved, den er mindre i Liberal Alliance – også forudsætter, at man føler en samhørighed på tværs af samfundsgrupper, uanset om der bliver snakket om kriminalitet eller etnisk oprindelse eller noget andet?

Værsgo.

Jeg synes, det er et gode, at folk møder hinanden. Bare tag mit eget liv: Jeg er vokset op på en gård i Sønderjylland og gik i en klasse hele vejen op igennem folkeskolen, hvor der ikke var et eneste akademikerbarn. Var det et problem? Næh, det var da ikke. Mine egne børn vokser op herinde i København og går i klasser, hvor der er fyldt med akademikerbørn. Er det et problem? Næh, det er heller ikke noget problem. Det er da kun, hvis der i den familie er en kultur, som er problematisk, at det er problem, at den kultur ikke bliver udfordret af folk med ikkeproblematiske kulturer. Det er da ikke et problem, at akademikere er det ene sted, og at håndværkere er et andet sted.

Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Vi går meget op i, at mennesker mødes på tværs af kulturer og samfundslag, og vi går særlig meget op i, at børn mødes, fordi det er i de år, de bliver formet, og de har godt af at møde hinanden. Derfor synes vi, det er ærgerligt med institutioner, hvor der f.eks. går 100 pct. børn af ikkevestlig herkomst. Man kan også se, at i de institutioner og skoler går det ikke lige så godt med sproget, og at de ikke får de samme netværk, som de ville få andre steder. Derfor lavede vi sammen med Liberal Alliance en pakke, bl.a. på dagtilbuddene, hvor man sagde, at maks. 30 pct. af børnene i en daginstitution må være af ikkevestlig herkomst eller må komme fra de her udsatte boligområder. Hvorfor er ordføreren imod, at man lægger det samme princip ned over skolevæsenet?

Værsgo.

Jeg kan jo ikke tvinge hr. Jacob Mark til at forstå det. Nu har jeg sagt rigtig mange gange, at jeg skelner mellem, når folk samler sig i kulturer, der udgør et problem for det danske samfund, og når folk samler sig på baggrund af kulturer, der ikke udgør problemer i det danske samfund. Derfor er den tilføjelse, som hr. Jacob Mark kom med i sit spørgsmål om, at det handler om børn fra udsatte boligområder, jo en fuldstændig korrekt tilføjelse og illustrerer meget godt, at det jo var derfor, vi var med.

Der var tale om problemområder, hvor en mangfoldighed af problemer er samlet, og hvis disse børn fra de områder med store problemer går i institution med andre børn, som også kommer fra de områder med store problemer, så kan den her koncentration af problemerne føre til, at problemerne bliver forstærket. Det er ikke knyttet op på etnicitet alene, selv om etnicitet spiller en rolle, og hvis det handler om, at det er børn fra udsatte boligområder, som man gerne vil forhindre i at samle sig på enkelte skoler, så er vi også åbne over for det.

Hr. Jacob Mark.

Det synes jeg egentlig gjorde mig noget klogere, for det er jo, som ordføreren siger, et kriterium for de udsatte boligområder, om man er af vestlig herkomst eller ej. Vi vil ikke have, og det er derfor, at det er et kriterium, at man klumper sig sammen, når man er af ikkevestlig herkomst. Så det, jeg egentlig ville have spurgt om, var, at hvis man lægger de præcis samme kriterier ned over vores skolevæsen i forhold til fordeling, som man har lagt ned over ghettopakken og daginstitutioner, så vil Liberal Alliance altså gerne være med til at fordele og lave sådan en blanding af børnene.

Værsgo.

Hvis det handler om, at børn fra udsatte boligområder, som i dag ikke må overstige en vis procentdel i daginstitutioner, heller ikke må overstige en vis procentdel i skoler, så er vi åbne over for det. Hvis det handler alene om etnicitet, mener jeg ikke, at etnicitet i sig selv er en udfordring, men hvis etnicitet er knyttet sammen med, at der også er en for høj andel af folk, som ikke er i arbejde, og en for høj andel af folk, der har begået kriminalitet, så er det meget ofte knyttet til et større problem, som vi bør gøre noget ved.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Ole Birk Olesen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for en god debat. Da jeg kom herned i dag, havde jeg en forhåbning om, at der var større opbakning til det her forslag, i forhold til da vi var her for 2 år siden. Jeg må sige, at efter diskussionen i dag oplever jeg sådan set en mindre opbakning, og det synes jeg er meget, meget mærkeligt. Vi startede dagen i dag med dels ministeren, dels ordføreren for Socialdemokratiet, der jo meget tydeligt beskrev med frygtelig mange ord, som Socialdemokratiet ofte gør, alle de problemstillinger, der er i det her. Der er en anerkendelse af, at her er rigtig mange problemer, at vi også skal gøre noget, og at vi kommer med en løsning – ikke i morgen, men næste år. Næste år kommer der noget. Nu har vi ventet et år, og vi har ikke set noget. Kommer der så noget næste år? Altså, jeg får mindelser om Arne, der også sidder og venter på en løsning. Jeg ved det ikke. Er den på vej? Kommer den før eller efter det her? Det giver sådan en mærkelig fornemmelse af, at vi skal høre på en hel masse, men der sker ingenting.

Der var flere ordførere, der også prøvede at udfordre Socialdemokraterne på, at for ca. 2 år siden, da vi behandlede præcis det samme beslutningsforslag, stod Socialdemokratiets ordfører hr. Mattias Tesfaye på den her talerstol og afsluttede sin ordførertale med at sige: Vi støtter det her forslag. Så kan man sige, at, okay, det er 2 år siden. Der må være sket noget markant, som gør, at man skifter holdning, men næh, det har vi i hvert fald ikke kunnet finde ud af. Socialdemokraterne blev spurgt i dag, om der er nogen begrundelse, om der er sket noget nyt, om man har ny viden, om der er et eller andet, der gør, at man har en anden mening i dag, end man havde for 2 år siden – nej, det er der ikke. Det nærmeste, jeg synes jeg er kommet, er, at Socialdemokratiets ordfører siger, at der ikke er flertal for det her forslag, og derfor stemmer man ikke for. Det er selvfølgelig også en form for begrundelse, altså at man ikke har nogen holdning, men at man bare tager pejling på, hvad der kan komme igennem, og hvad der ikke kan komme igennem, og så ikke støtter det, når der er flertal imod det.

Så min konklusion i dag er sådan set, at jeg hører en bred enighed om, at der er en problemstilling, der skal gøres noget ved, og jeg hører egentlig også en enighed om, at man generelt på skolerne bør kunne dokumentere, at man ikke modvirker elevernes integration. Det turde give sig selv, at man kunne stille det krav, men det er åbenbart svært at få lov at få det gennemført. Så det, jeg kan love, er selvfølgelig, at vi i Dansk Folkeparti vil følge op på det her, for vi ønsker selvfølgelig – som det også er blevet sagt – at der skal ske noget, og vi ønsker egentlig ikke bare den her markering. Det er ikke det, det handler om; det handler om, at vi får skabt nogle ændringer og for den sags skyld får fanget nogle mus, når nu der tidligere er blevet snakket om katte, der ikke kunne fange mus, og katte, der kunne fange mus. Det her skulle gerne være en kat, der kunne fange de mus, der giver problemer i det her, så vi kan sikre, at skolerne fungerer, at skolerne faktisk leverer det, de skal, og at de skoler, der ikke gør, kan blive lukket.

Så det er egentlig min opsamling på debatten. Jeg vil ikke gå ind og diskutere selve indholdet, for det har vi diskuteret i løbet af debatten. I Dansk Folkeparti mener vi sådan set godt, at man kan lave det her forslag på en måde, så det overholder de regler og den lovgivning, som er der. Det var diskussionen, da vi havde den i salen sidste gang. Der sad vi efterfølgende med en regering, der så egentlig ikke reelt hjalp os med at komme videre. Socialdemokratiet siger i dag, at de gerne vil hjælpe os videre, og vi må jo så udfordre dem på, at der nu kommer til at ske noget, så vi trods alt kan komme videre, for det er det, det handler om. Det handler om at tage fat i de her skoler, og det handler om at få noget til at ske. Tak for debatten, og tak for ordet.

Tak for det. Så er der nogle spørgere, og først er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en god debat om et vigtigt emne, som jeg håber vi kan komme videre med snart. Dansk Folkeparti var, så vidt jeg husker, ikke med i aftalen om fordelingen af børn i daginstitutioner – man sprang fra til allersidst. Jeg husker det, som om det var med det argument, at man ikke ville være med til at sprede børn, og det er jo i virkeligheden lidt det samme argument, som Nye Borgerlige har.

Jeg har den holdning, at det vil være godt med skoler, hvor børn fra forskellige samfundslag mødes, så vil den model, som Socialdemokratiet omtalte, og som SF har omtalt lidt i dag, være noget, Dansk Folkeparti kan se sig selv i?

Værsgo.

Altså, som jeg husker det – og nu er vi ikke med i den aftale, og jeg var ikke selv med i forhandlingerne om den – så handlede det om, at vi ikke bare ønskede at skubbe rundt på folk. Vi får lidt den samme diskussion, når vi om lidt kommer til at skulle tale om gymnasieområdet og andre områder, nemlig hvordan vi får gjort det på en måde, så vi får lavet en fordeling, uden at vi egentlig ødelægger noget alle mulige andre steder. Hvordan vi lige præcis skal gøre det, har jeg ikke noget svar på her.

Hr. Jacob Mark.

En effektiv vej til f.eks. at nå målet om, at man ikke engang har friskoler, hvor der går 50 pct. børn med ikkevestlig herkomst, eller hvor der går færre, fordi skolen kan fortsætte, men elevmassen forhåbentlig bliver blandet, er jo at lægge præcis de samme principper ned over de frie grundskoler, som man f.eks. gjorde over dagtilbuddene, sådan at der bliver sagt, at hvis man skal have lov at køre videre, skal man sørge for at have en blandet elevmasse. Vil Dansk Folkeparti være med til at stille sådan nogle krav?

Værsgo.

Jamen vi er ikke med på at stille krav om, at man bare skal fordele børnene. Vi vil gerne tage initiativer som f.eks. ghettoindsatsen, der gør, at man får skabt motivation, og at man får flyttet folk rundt, så der bliver en blanding. Men det med at stille et decideret krav om, at der skal flyttes rundt på folk, og at det er noget, vi styrer herindefra, er ikke en vej, vi mener man skal gå.

Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for debatten i dag. Jeg er simpelt hen en lille smule forvirret her til sidst, for jeg troede faktisk – i lighed, tror jeg, med hr. Jacob Mark – at det, vi diskuterer her, er, hvordan vi sikrer, at vi ikke har nogle skoler, hvor elevsammensætningen er helt skæv, og andre skoler, hvor den ikke er. Men hvordan undgår vi, at det bliver helt skævt? Det kan vi vel ikke undgå, uden at vi rent faktisk blander eleverne i skolerne.

Det var sådan set min opfattelse, at det var det, Dansk Folkeparti ønskede at opnå med det her forslag, altså at man ikke har skoler, hvor en meget stor del af eleverne har anden etnisk baggrund f.eks., men at de derimod bliver blandet. Nu kan jeg ikke finde ud af, om det faktisk er det, ordføreren ønsker. Er det Dansk Folkepartis ønske, at vi får blandede skoler, eller ej?

Værsgo.

Men resultatet er jo naturligvis, at vi får mere blandede skoler, hvis vi får det her igennem. Det, det her handler om, er at tage fat i de skoler, der ikke gør det godt nok, så vi kan fratage dem tilskuddet – og dermed lukker de jo. Og det er da rigtigt, at dem, der så går der, vil søge ud at gå andre steder, og derfor er det også en vigtig diskussion, hvordan vi kommer videre i forhold til de forskellige diskussioner, der er, både på gymnasiet og også i folkeskolen for den sags skyld. Hvor meget er distriktssnak, hvor meget er snak om, at man skal flytte folk på den ene eller den anden måde? Det er en vigtig diskussion; det er ikke den, vi har haft i dag. Det har egentlig været, hvordan vi får fat i de her skoler, hvor der er en meget stor andel af elever med udenlandsk baggrund, som dermed risikerer at give nogle problemer, og det er jo et af de problemer, vi så vil tage fat på med det her beslutningsforslag.

Hr. Jens Joel.

Nu skal jeg ikke gå ind i den der diskussion. Ordføreren lagde mig også nogle ord i munden lige før, men jeg kan sige, at det, der er vigtigt for Socialdemokratiet, faktisk er, at vi får løst den her udfordring, og at vi får sikret, at vi har skoler med blandet sammensætning. Det mener vi at vi har et bud på, som er bedre end det her forslag, hvor ordføreren jo selv står nu og siger, at hvis det kommer igennem, vil man lukke nogle skoler, og så vil problemet bare flytte til de omkringliggende skoler.

Så vil ordføreren og Dansk Folkeparti gå konstruktivt ind i den diskussion om at løse det problem og sikre, at vi faktisk får blandede skoler?

Værsgo.

Jamen vi går altid konstruktivt ind i at løse de problemer, som vi kan se der er, og det her retter sig imod nogle af de skoler, hvor vi ved – og det er der sådan set også bred enighed om herinde – at der er store problemer. Og ja, hvis Socialdemokraterne vil oplyse os om deres forslag, som vi har hørt om i dag kommer engang, så ville det da være rigtig dejligt, så vi kunne komme videre. For hvis man har fundet en løsning, der faktisk både løser den udfordring, vi ser, og gør det på en måde, så man også selv kan være med, så ville det da være rigtig, rigtig dejligt. Det vil vi glæde os til.

Tak. Så er det hr. Kristian Jensen, Venstre. Værsgo.

Debatten her i dag har jo vist, at Socialdemokratiet i dag mener, at forslaget er i strid med menneskerettighederne. Jeg skal bare høre, om ordføreren kan oplyse mig, om der overhovedet er noget forandret i substansen af forslaget, i forhold til hvad der var Dansk Folkepartis forslag i 2018.

Jeg kan oplyse hr. Kristian Jensen om, at den eneste forskel, der er i det her forslag, er, at vi har skrevet et citat ind fra Socialdemokratiets ordfører, der i 2018 sagde, at han støttede dette forslag. Det er den eneste forskel, der er. Ellers er forslaget ord til andet det samme, som vi stillede dengang.

Hr. Kristian Jensen.

Tak for svaret. Det bekræfter jo så bare over for mig, at det eneste, der er sket i forhold til Socialdemokratiets position her, er, at dengang var de i opposition og på jagt efter stemmer og i dag er de i regering og har ikke den samme lette tilgang til juraen, som de måtte have dengang.

Jeg vil gerne høre, hvad forslagsstillerne har tænkt sig at gøre for at kunne løse det her på en anden måde end det, vi har set. For nu har forslagsstillerne både under den forrige regering og under denne regering fremsat forslaget og ikke fået flertal. Vil forslagsstillerne sammen med Venstre og andre partier prøve at finde andre løsninger på at bekæmpe det problem, at vi har for mange skoler, som ikke lever op til de standarder, der er, i forhold til demokrati, frihed og menneskesyn?

Ordføreren.

Jamen vi ønsker konstruktivt at gå ind i en hvilken som helst debat, og jeg hører jo netop i dag, at der er enighed om, at der er nogle problemstillinger her. Vi går gerne sammen med alle de partier, der måtte være. Jeg glæder mig jo bare til, at Socialdemokratiet lever op til det, de har lovet os i dag – at de kommer med en løsning, som vi andre så kan få lov at kigge på. Men indtil de gør det, vil jeg da også rigtig gerne være med til at se på, om vi kan justere på det her, så vi egentlig kan lave det i en form, så Venstre, Konservative og Liberal Alliance også vil kunne være med. Så kan vi jo bruge den del til at skubbe til regeringen, hvis regeringen ikke kan finde ud af at komme med noget af sig selv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00, hvor der er hasteforespørgsel.

Mødet er udsat. (Kl. 12:44).

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2019. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Ministeren.

Så vil jeg sige, i forhold til at vi har lovet at gøre noget ved det her problem: Ja, det har vi lovet, og det har vi tænkt os at holde.

Spørgeren.

Har ministeren ændret holdning, eller har Socialdemokratiet simpelt hen glemt, hvad de lovede danskerne før valget? For man har siddet i regering i knap et år nu.

Ministeren.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Hr. Kristian Jensen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Jeg vil bare vide: Hvilken ny viden om det her forslags overholdelse af menneskerettighederne har regeringen i dag, som vi ikke havde i 2018?

Ministeren.

Spørgeren.

Derfor skal jeg bare vide: Hvilken viden har ministeren fået, der er nyere end den i 2018, i forhold til om det her forslag overholder menneskerettighederne?

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Den præmis anerkender jeg ikke, og derfor har jeg ikke noget svar til spørgsmålet.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her diskussion, som i sagens natur også er et område og en problematik, som ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og vi starter med fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Kristian Jensen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at jeg i al min uformåenhed har fået rigtig meget ny viden, for jeg var ikke ordfører sidste gang. Så på den måde er hele diskussionen jo sådan set ny for mig.

Hr. Jacob Mark, SF.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og i øvrigt også tak for den kollektive hukommelse. Jeg kan jo kun støtte op om det, som hr. Jacob Mark siger.

Mange tak til hr. Jens Joel. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne invitere hr. Kristian Jensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, på talerstolen.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jacob Mark, SF.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til hr. Kristian Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Det er en af de centrale paragraffer, som er problematiske i forhold til forslaget her. Den anden er § 76:

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for en kort bemærkning. Værsgo.

Værsgo.

Tak for det. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl igen. Værsgo.

Værsgo.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Hr. Jacob Mark.

Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Værsgo.

Tak, og værsgo.

Tak. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Værsgo.

Tak. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak for det. Ordføreren siger det her med, at tvang leder til integration. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad ordføreren bygger det på.

Værsgo.

Fru Mette Thiesen.

Det tror jeg desværre også at der er.

Værsgo.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer eller spørgsmål. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Værsgo.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo til fru Mai Mercado.

Tak. Og værsgo.

Tak. Taletiden skal overholdes. Det gælder både ordførere og spørgere.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Så jeg vil bare høre Enhedslisten i dag: Set i bakspejlet, som jo altid er forunderlig klart, ville det så ikke have været bedre at have været for de forslag?

Værsgo.

Hr. Jacob Mark.

Det var mere, fordi jeg egentlig ikke synes, det har virket til, at det her dekorumkrav har skabt de store problemer udeomkring, men det kan være, at ordføreren har en anden holdning.

Værsgo.

Så jo, jeg synes, mangfoldighed er godt, men jeg synes også, det er rigtig godt, at vi har en friskolelovgivning, der giver mulighed for at danne skoler på et andet grundlag.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgere. Så er det fru Hanne Bjørn-Klausen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Værsgo.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Værsgo, hr. Jacob Mark.

Værsgo.

Tak for det. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Kan ordføreren så sætte et par ord på, hvorfor det ikke skulle være vigtigt i folkeskolerne – hvad er det så, der er forskellen i forhold til det?

Ordføreren.

Så er det hr. Jens Joel igen. Værsgo.

Værsgo.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jacob Mark.

Tak. Værsgo.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har bemærkninger eller spørgsmål. Den næste er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan man definerer og hvem der definerer, hvad et problem er.

Værsgo.

Hr. Jens Joel.

Værsgo.

Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jacob Mark.

Værsgo.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Ole Birk Olesen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Så er der nogle spørgere, og først er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Jacob Mark.

Værsgo.

Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Værsgo.

Hr. Jens Joel.

Så vil ordføreren og Dansk Folkeparti gå konstruktivt ind i den diskussion om at løse det problem og sikre, at vi faktisk får blandede skoler?

Værsgo.

Tak. Så er det hr. Kristian Jensen, Venstre. Værsgo.

Hr. Kristian Jensen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00, hvor der er hasteforespørgsel.

Mødet er udsat. (Kl. 12:44).

Se video af alle taler

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her diskussion, som i sagens natur også er et område og en problematik, som ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Det er en af de centrale paragraffer, som er problematiske i forhold til forslaget her. Den anden er § 76:

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 32 Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

1. behandling den 20-05-2020

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling