Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 172:

Forslag til folketingsbeslutning om invitation til forhandlinger om trafikale investeringer.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

(Fremsættelse 12.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Transportministeren.

Tak, formand. Vi behandler i dag beslutningsforslag nr. B 172, som pålægger regeringen inden den 1. juni 2020 – en dato, vi jo har passeret – at invitere Folketingets partier til forhandlinger om fremrykning af investeringer i den trafikale infrastruktur – investeringer, der skal kunne igangsættes allerede i andet halvår af 2020, som led i stimuleringen af økonomien efter coronanedlukningen. Endvidere pålægger beslutningsforslaget regeringen senest i efteråret 2020 at invitere Folketingets partier til forhandlinger om en overordnet og sammenhængende plan for trafikale investeringer frem mod 2030.

Jeg vil godt på forhånd advare om, at der i behandlingen af dette beslutningsforslag kan opstå en følelse af deja vu, for ordlyden minder jo umiskendeligt om den tekst, der lå til grund for forespørgsel nr. F 36 i maj for få uger siden, og det forslag til vedtagelse, som Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance dengang stillede under behandlingen. I sidste uge var temaet det samme, da vi behandlede B 96 om igangsætning af en række vejprojekter fra den tidligere regering og Dansk Folkepartis investeringsplan. Jeg kan derfor også på forhånd varedeklarere og sige, at mine budskaber i dag er de samme som under behandlingen af forespørgsel nr. F 36 og beslutningsforslag nr. B 96, og det skyldes, at situationen, til trods for at der er gået et par uger, grundlæggende er den samme. Det danske samfund og den danske økonomi er fortsat ramt af coronaudbruddet, og vi har fortsat behov for at skabe et overblik over økonomien til investeringer, når vi kender konsekvenserne af de besluttede coronahjælpepakker.

Vi ser i regeringen vejen ud af krisen i to faser: Lige nu og her holder vi hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser, og i takt med at vi åbner samfundet igen, vil der også være behov for en genopretning af den økonomiske aktivitet – en genopretning, der både skaber aktivitet og arbejdspladser og samtidig gør Danmark grønnere og tager fat i klimaudfordringerne. I denne genopretning spiller infrastrukturinvesteringer en central rolle. Men der skal være en klar plan for, hvordan vi sikrer, at vores infrastrukturplanlægning skaber grundlaget for et sammenhængende transportsystem, hvor transportformer og mobilitetsløsninger spiller sammen, og hvor vi har det bedste grundlag for at træffe veloplyste beslutninger, der kan være med til at understøtte den grønne omstilling.

Det har ikke ændret sig siden forespørgselsdebatten i maj, hvor et flertal, nemlig regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, tilkendegav, at netop fordi et bredt flertal af Folketingets partier har fastsat en ambitiøs målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 målt i forhold til basisåret 1990, skal klima- og miljøhensyn også i høj grad indgå i en fremtidig infrastrukturplan. Derfor skal de kommende forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030 også koordineres med klimahandlingsplanerne, og derfor kan jeg i dag ikke sætte en dato for, hvornår vi kan indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny infrastrukturaftale. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Min første korte bemærkning skal handle om, at transportministeren lige sagde, at man ikke kunne vurdere, hvor mange penge der kunne bruges på infrastruktur i Danmark, før det stod klart, hvad coronahjælpepakkerne ville koste. Der synes jeg, at regeringen skulle koordinere sine synspunkter. For finansministeren siger altså noget helt andet. Han siger, coronahjælpepakkerne ikke påvirker den strukturelle holdbarhed af de offentlige finanser i Danmark og dermed heller ikke, hvor mange penge man kan bruge på investeringer i Danmark. Det har han sagt på pressemødet, og det har han sagt i et samråd i Finansudvalget for nylig. Så nytter det jo ikke noget, at vi har en transportminister, der render rundt og tror, at transportministeren er klogere på økonomien end finansministeren, og at transportministeren siger noget helt andet. Så kan vi lige få slået fast, at det er finansministeren, der her har ret, og transportministeren, der tager fejl?

Ministeren.

Som jeg sagde i min tale, vil vi, i takt med at vi åbner samfundet igen, også se på et behov for en genopretning af den økonomiske aktivitet – en genopretning, der både skaber aktivitet og arbejdspladser – og her spiller infrastrukturinvesteringer en central rolle. Men det er også klart, at vi skal have et overblik over dansk økonomi i et langsigtet perspektiv. Det var det, jeg sagde i talen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo så heldigt, at det bliver optaget på video, og derfor kan man jo gense og genhøre, at transportministeren talte om coronahjælpepakker i sin tale, men det taler han så uden om.

Jeg vil gerne høre, om det er transportministerens indtryk, at danskerne ved folketingsvalget i juni 2019 fik den opfattelse, at hvis der kom en socialdemokratisk regering, ville der blive investeret mindre i infrastrukturen, end hvis der kom en borgerlig regering?

Ministeren.

Jeg sagde i min tale her i Folketinget, at der fortsat er behov for at skabe et overblik over økonomien til investeringer, hr. Ole Birk Olesen. Det er ikke for at være polemisk her, men det var det, jeg sagde. Det er rigtigt, at coronahjælpepakkerne selvfølgelig har nogle konsekvenser for samfundet, og at en eventuel genopretning også vil kunne have nogle konsekvenser for samfundet. Men hvordan den langsigtede økonomi ser ud i Danmark, giver jo en forudsætning for, at man kan gå ind og lave langsigtede investeringer. Og det er der jo ikke nogen, der har et samlet overblik over i dag.

Mette Thiesen.

Tusind tak for det. Jeg undrer mig lidt over det, ministeren siger. For det, vi i hvert fald hidtil har hørt, har været, at man lige skulle forhandle noget klimanoget hjem først, og så kunne man gøre det. Nu er det så noget coronanoget, vi lige skal have et overblik over, og så kan vi gøre det. Men det her handler jo sådan set grundlæggende om, at infrastruktur, netop også når vi skal have samfundet ordentligt i gang igen, bidrager. Det må jeg lige bede ministeren om at bekræfte. Men vil ministeren ikke give mig ret i, at infrastruktur netop bidrager til vækst og velstand i Danmark?

Ministeren.

Det er også derfor – for at gentage mig selv – at jeg siger, at i denne genopretning spiller infrastrukturinvesteringer en central rolle.

Mette Thiesen.

Okay, så langt, så godt. Hillerødmotorvejen, bare for at tage et konkret eksempel, er jo en af de ting, der virkelig, virkelig haster. Der sker alvorlige uheld igen og igen, og det er altså både frygteligt, men egentlig også en lille smule underligt at være vidne til, at den her sag igen og igen bliver syltet, fordi man bliver ved at udsætte de her infrastrukturforhandlinger. Kan ministeren ikke snart komme med en dato for, hvornår vi skal forhandle det her? For det haster.

Ministeren.

Jeg synes, at Hillerødmotorvejens forlængelse er et spændende og godt projekt, som også har en god forrentning, ligesom en lang række andre projekter på Fyn, i Jylland og på Sjælland også har det. Derfor ser jeg også frem til, at vi kan forhandle det her bredt, gerne med så mange partier som overhovedet muligt. Og som jeg sagde i min tale, kan jeg ikke sætte en dato på for, hvornår vi begynder forhandlingerne, men det er også klart, at infrastrukturinvesteringer selvfølgelig spiller en rolle, uanset om det er vej, bane eller cykelsti.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det, formand. Jeg noterede mig, at ministeren advarede mod mulige gentagelser, men det behøver ministeren ikke advare imod, for gentagelse kan faktisk være godt, især hvis der siges noget klogt, men det har jeg endnu til gode at høre fra ministeren i denne sag.

Det eneste, vi beder om, er jo at få ikke en dato, men en angivelse af, hvornår vi kommer i gang med de her forhandlinger, og når vi rejser det igen – og jeg kunne forstå, at ministeren antydede, at det måske var lidt utidigt, når vi lige har haft en forespørgselsdebat – er det jo, fordi rigtig mange partier her i salen, bl.a. Enhedslisten, SF og Radikale, for at nævne nogle, tilkendegav præcis det samme: Lad os nu komme i gang med disse forhandlinger. Så derfor er vi jo ikke enige om synspunktet om, at vi kan komme i gang.

Jeg undrer mig meget over, hvad argumentet i grunden er imod at gå i gang. Altså, hvis det er coronaargumentet, så har vi hørt finansministeren sige, at investeringsrammen er intakt – det har ikke noget med coronahjælpepakkerne at gøre. Så er det coronaen? Nej, det kan det ikke være. Har det så noget at gøre med klimaforhandlingerne? Der ved vi, at der er en nøje sammenhæng mellem investeringer og det, der skal køre på jernbanerne og vejene. Der er ingen modsætning – tværtimod er det et argument for, at forhandlingerne kan foregå samtidig.

Hvad er argumentet for, at vi ikke kan få en forhandling?

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg er jo glad for, at hr. Kristian Pihl Lorentzen er så engageret, som han er, og derfor vil jeg også bare sige tak for den fremstrakte hånd fra Venstre, i forhold til at man eventuelt kunne lave en fælles beretning om de overvejelser, der er. Jeg tror ikke, at der er nogen her i Folketinget, som er i tvivl om betydningen af infrastrukturinvesteringer og for den sags skyld også investeringer på det grønne område, altså energi, og at det kan være med til at genoprette dansk økonomi. Derfor ser jeg selvfølgelig også konstruktivt på den fremstrakte hånd fra Venstres side i forhold til dette. Om vi kan finde frem til en formulering, som vi alle sammen kan se os i, må vi så se på i udvalgsarbejdet. Men jeg forstår også godt, at man kan have et ønske om at komme i gang, men omvendt er vi også nødt til at have et samlet overblik over dansk økonomi og også være sikre på, at coronasituationen er vel overstået.

Kristian Pihl Lorentzen.

Ja, vi strækker hånden frem, og det gør vi jo, fordi det er vigtigt, og derfor vil vi gerne have et resultat i stedet for et hundeslagsmål. Så derfor håber jeg, at vi kan lande noget efter dagens debat. Men kan vi ikke bare komme det lidt nærmere? Nu har vi så peget på, at det er helt afgørende at komme i gang i efteråret – kan ministeren i det mindste ikke komme med, om ikke en dato, så dog et årstal for, hvornår ministeren forventer at vi skal i gang med at forhandle?

Ministeren.

Jeg håber selvfølgelig på, at vi kan komme i gang med at forhandle, lige så snart der er et samlet overblik, og lige så snart vi også har en vished for, hvad klimaforhandlingerne og klimahandlingsplanen kommer til at betyde i forhold til CO2-emissioner, også fordi vi jo selvfølgelig også er nødt til at leve op til 70-procentsmålsætningen.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak, hr. formand. Godt nok er jeg optimist, men jeg vil også have lov til at indrømme, at jeg nok ikke har forventet, at transportministeren her i dag ville komme ned i salen her og så sige: Jeg støtter simpelt hen det her beslutningsforslag; det er fantastisk unikt, så det er lige regeringens kop te. Den måde ville ministeren nok ikke bide til bolle på; det er jeg helt med på.

Men det undrer os meget i Dansk Folkeparti, at transportministeren så i det mindste ikke åbner en dør i forhold til det ene af de to initiativer, som der ligger konkret i det her beslutningsforslag – og det er netop det på den korte bane – set i forhold til, at det netop i den situation, som vi befinder os i, og som ministeren henviser til, nemlig coronakrisen osv. med stigende ledighed og alt muligt andet, så vil give rigtig god mening at gå ind og kigge på nogle af de anlægsinvesteringer, man kan rykke frem: trafikdæmpende foranstaltninger, asfaltarbejde på motorveje, brorenoveringer, sikkerhed på vejene og også en række mindre anlægsarbejder, som godt kan gennemføres, fordi man har gennemført vvm-undersøgelserne. Hvorfor åbner regeringen så ikke i det mindste på det her område?

Tak for det. Ministeren.

Det er rigtigt, at man jo altid skal kigge ned i et beslutningsforslag og se, om der er noget af det, som man kan imødekomme. Jeg har naturligvis også set på, om der et sted på ministeriets hylder ligger en tidsmaskine, sådan at man kan leve op til det, som der lægges op til her, altså hvor man pålægger regeringen at gøre noget i fortiden. Det var ikke muligt at finde en tidsmaskine. Men når det handler om at lave investeringer i infrastruktur, er det selvfølgelig noget af det, der kan være med til at genoprette dansk økonomi. Regeringen har ikke taget stilling til, om det så skal ske i form af at lave én stor samlet infrastrukturplan, eller om man skal lave nogle initiativer på den korte bane eller en kombination af begge dele.

Hans Kristian Skibby.

Diskussionen om hastigheden i lovarbejdet synes jeg måske transportministeren må tage med den person, der sådan sidder ret tæt på ministeren lige i øjeblikket, i forhold til at gennemføre tingene, for det her beslutningsforslag er sådan set sendt ind i rimelig god tid i forhold til datoen den 1. juni. Så er der jo sådan set bare den umiddelbare konsekvens, at tiden går. Det vil den også blive ved med.

Men det ændrer ikke på, at ministeren godt kunne gøre sig lidt mere umage med at forklare det for Folketinget og de mange partier, som jo faktisk foreslår det og mener, at det giver god mening at fremrykke en række af de mindre investeringer og netop sikre, at der kan blive mere beskæftigelse inden for området, nu hvor vi har en coronakrise. Det er så der, vi synes, det er lidt ærgerligt, at transportministeren har sat det i bakgear.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg tror faktisk ikke, vi er så uenige, for som jeg også har sagt i min tale, er investeringer i infrastruktur noget af det, der kan rette op på dansk økonomi efter coronaen, og det er måske noget af det, som vi, hvis vi skal tage de konstruktive briller på, som hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre har indikeret, kunne blive enige om i fællesskab, når vi går videre i udvalgsbehandlingen.

Så er det hr. Hans Andersen. Værsgo.

Ministeren vil afvente at få sådan et samlet overblik over dansk økonomi. Samtidig siger transportministeren her i dag, at investeringer i vejprojekter sådan set også kunne spille en central rolle i genopretningen af Danmark. Det sidste er jeg bestemt enig i.

Jeg kan forstå, at der er en åbning for at lave investeringer, også på den korte bane. Og så er det blot en opfordring til også at få indkaldt til forhandlinger om investeringer, der kan rulles ud på den korte bane, fordi det behøver jo ikke at afvente alt andet. Altså, jeg forstår, at alt skal vente på, at vi får lavet en klima- og miljøhandlingsplan, men cykelstien vil fortsat være grøn, uanset om den bliver aftalt på den her side af en klimahandlingsplan.

Ministeren.

Jo, det er jo også sådan, at der løbende kigges på hjælpepakkerne. Det er der også, kan jeg også forstå, forhandlinger om i den kommende tid som indikeret af statsministeren her i Folketingssalen i går. Så derfor er det her selvfølgelig noget, som der løbende er en proces i, og hvor det mig bekendt er sådan, at alle Folketingets partier også indkaldes til de drøftelser. Så at skulle gøre noget selvstændigt på et enkelt ministerområde ville nok være at tage tingene ud af en kontekst, men jeg kan sagtens med de indikationer, der har været her bredt foreløbig i debatten, være enig i, at infrastrukturinvesteringer selvfølgelig spiller en central rolle og er et af flere virkemidler, som er gode at gribe til, hvis man gerne vil rette op på dansk økonomi.

Hans Andersen.

Der ligger jo også et vejprojekt: motorvejen helt til Frederikssund. Der ligger en anlægslov. Det er sådan set også et projekt, der kan sættes i gang med relativt kort varsel. Der er såmænd vedtaget en anlægslov. Der er lavet vvm. Den er ved at blive opdateret i år. Så den kan sådan set også køre, hvis man ønskede at fremme det.

Venstre har foreslået, at vi sætter gang i infrastrukturprojekter og jo ikke kun i cykelstier, men i noget, der faktisk også giver nogle job, og det er jo det, vi har skabt en forventning om. Det håber jeg også på at ministeren vil være med til, således at vi kan skabe nogle vejinvesteringer, også i Nordsjælland.

Tak. Ministeren, værsgo.

Ja, det ville jo være underligt, hvis ikke hr. Hans Andersen nævnte et projekt. Det skal man jo gøre, når man er valgt i et område. Så det vil jeg gerne kvittere for. Det er i øvrigt et udmærket projekt, ligesom der er udmærkede projekter på Fyn og i Jylland og forskellige steder på Sjælland. Det er et projekt, som også har en god forrentning, og som ganske rigtigt vil kunne skabe nogle arbejdspladser. Så det er ikke sådan, at jeg som minister og repræsentant for regeringen har noget imod det projekt, men om det skal gennemføres, vil jo indgå i de konkrete forhandlinger om en investeringsplan.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jamen det må jo være brandærgerligt at være transportminister og så nærmest skulle sidde og træde på bremsen i stedet for at få lov til at lave nogle af de her gode infrastrukturinvesteringer, som jo sådan set ligger i rigtig mange planer, som man havde i Socialdemokratiet, og som vi også havde i Venstre og i den blå regering. Det er også derfor, at vi gerne vil hjælpe med det.

Jeg er da glad for, at transportministeren nu her i sine besvarelser to gange har nævnt, at Fyn også ligger meget højt med hensyn til opmærksomhed; det kan vi heldigvis forstå. Når man på et eller andet tidspunkt når frem til, hvilket vi jo sådan set regner med, at der kommer gang i de her forhandlinger, vil ministeren så bekræfte, at man i hvert fald skal skele til de projekter, som er fuldstændig grydeklar, ligger klar eller faktisk er i gang? Og der kan vi jo netop pege på lige præcis det fynske, hvor man heldigvis med en Venstreledet regering i spidsen fik sat gang i arbejdet med det tredje motorvejsspor, som vi jo kan se, når vi kører derover nu. Så mangler vi jo bare lige at få trykket på knappen for også at få stykket syd om Odense. Alt er klappet og klar; der mangler bare at blive trykket på knappen. Vil ministeren så i forbindelse med det trykke på knappen for den etape med det samme?

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Der er som sagt mange gode projekter landet over. Jeg har nævnt både Fyn, Jylland og Sjælland flere gange, og jeg må hellere skynde mig også at nævne, at i forhold til Lolland-Falster har vi i fællesskab, mange partier i Folketinget, også sat gang i et meget væsentligt projekt, hvor spaden går i jorden den 1. januar 2021, nemlig i forhold til Femerntunnellen. Og derfor er det aldrig helt kedeligt at være transportminister.

Der skal heller ikke lægges skjul på, at den indsats, som jeg også har oplevet at Folketingets partier har lagt i forhold til coronahåndteringen, har været meget proaktiv. Derfor vil jeg bare benytte anledningen til at sige tak for, at vi også har kunnet håndtere det. Og det er klart, at når vi når frem til at kunne diskutere trafikale investeringer, så er der også nogle projekter, der er grydeklar, og som er rigtig spændende. Det kan hr. Erling Bonnesen være helt forvisset om, og det gælder også projektet på Fyn.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Nu er vi jo stadig væk i år et, kan man sige, efter det seneste folketingsvalg, og normalt – uanset om transportministeren er rød, blå eller en hvilken som helst farve – plejer man at kunne glæde sig over, at der er sådan god gang i spaden og snoreklipningen, ikke? Og det var derfor, jeg tænkte, at det må være meget ærgerligt som transportminister nu i et helt år kun at have kunnet slå op i de gamle scrapbøger og ikke rigtig selv har kunnet bidrage til det.

Så er jeg da glad for, at transportministeren har det fokus på det fynske. Og normalt kan vi jo godt lide at få mest muligt for pengene, så er det ikke helt naturligt at fortsætte det arbejde, der er sat i gang, og på den måde få mest muligt for pengene?

Tak, hr. Erling Bonnesen. Så er det ministeren. Værsgo.

Men det er jo sådan i transportpolitik, at beslutninger helst skal træffes så bredt som overhovedet muligt. Jeg har tidligere været formand for Transportudvalget, og i det arbejde har jeg jo også været med til nogle af forarbejderne til de beslutninger, der har ført til nogle af de indvielser, som jeg faktisk selv har været med til i det forgangne år, og det er jeg selvfølgelig glad for. Derfor skal man også bare huske, at det, der er det bedste, er, at man laver brede politiske forlig – det, som VLAK-regeringen desværre ikke formåede at gøre. Det er mit lod at sikre, at der bliver en bred politisk aftale om infrastruktur.

Tak. Så er det hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak. Ja, nu kunne jeg jo også stå her og tale om sønderjyske projekter, men det vil jeg undlade at gøre, for det brugte vi jo det meste af aftenen på i går.

Jeg kunne godt tænke mig at bede ministeren endnu en gang bekræfte, at vi i det mindste taler om, at vi samlet sætter os omkring et bord og laver nogle gode, brede, langsigtede forhandlinger, således at vi ikke igen kommer til at stå i en situation, hvor rigtig mange mennesker mister deres job, fordi der ikke er noget i pipelinen.

Ministeren.

Jamen der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg finder stor inspiration i det forlig, der blev indgået i 2009, og som var bredt funderet, i øvrigt under en konservativ transportminister. Det er et forlig, som jo har rakt frem til og med udgangen af i år, og som har skabt en stabilitet. Den stabilitet synes jeg også at vi skal sikre frem mod år 2030 og i virkeligheden også gerne efter den tid, for vi skulle gerne indbygge en mekanisme, så vi ikke igen kommer til at stå i en situation, hvor tingene udløber, altså sådan at vi har, kan man sige, en automatik, et rul i måden, vi arbejder på. Det tror jeg vil klæde os alle at vi finder en ramme for – ikke mindst fordi det også giver en planlægningshorisont og en sikkerhed, også for de entreprenører, kommuner, transportudbydere og andre, som er afhængige af investeringerne.

Niels Flemming Hansen, værsgo.

Det glæder mig meget at høre, at ministeren ikke bare har en tanke om at lave en socialdemokratisk reform på det her område, og så kan vi andre blive budt ind og så sige ja eller nej, og så kan det ellers drysse ud over de socialdemokratiske borgmestre. Det glæder mig rigtig meget, at ministeren anerkender, at vi skal have gode og brede forlig. Tak for det.

Ministeren.

Jeg skal dog varedeklarere og sige, at der er så mange socialdemokratiske borgmestre landet over, at det nok ikke kan undgås, at der er nogle af dem, der bliver glade for nogle af de investeringer, der kommer til at blive lavet med brede flertal i Folketinget.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til ordførerrunden, og først er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand, og tak for ordet. For Socialdemokratiet er det afgørende, at Danmark kommer sikkert og trygt ud på den anden side af coronakrisen. Det skal vi sikre, ved at vi håndterer krisens udfordringer i den rigtige rækkefølge. Det er klart, at der, når vi ser på omfanget af krisen, vil være et behov for, at økonomien stimuleres, og at der dermed sættes gang i økonomien igen. Det skal gøres på en forsvarlig måde gennem sikre investeringer, hvor særlig grønne investeringer skal spille en rolle.

Med det her beslutningsforslag kan jeg jo ligesom ministeren sige, at det ikke er første gang, vi har haft den her debat i Folketingssalen, men det gør den bestemt ikke mindre vigtig. Som jeg også har sagt ved tidligere behandlinger på det her emneområde – det var under forespørgselsdebatten – er vi i Socialdemokratiet altid glade for at diskutere fremtidens investeringer i infrastrukturen, men at forslagsstillerne nu fremsætter samme ønske, som de gjorde under behandlingen af F 36 om trafikale investeringer, vidner måske lidt om en mangel på kreativitet – eller en meget, meget stor opsathed efter at komme i gang, vil man jo nok udlægge det som fra forslagsstillernes side.

Forslagsstillerne ønsker med det her forslag at sætte proces før indhold, men sandheden er bare, at vi i Socialdemokratiet ønsker at have et overblik over dansk økonomi i lyset af corona og samtidig ønsker, at fremtidens investeringer i infrastrukturen skal være grønne og effektive. Det kræver et tæt parløb med klimaindsatsen og de klimapartnerskaber, som for nylig fremlagde deres anbefalinger. Betyder det, at investeringer i fremtidens infrastruktur ikke er vigtige eller ikke bør prioriteres? Nej, bestemt ikke. Genopretningen af dansk økonomi beror på en lang række væsentlige og vigtige investeringer, og her skal investeringer i infrastrukturen også komme til at spille en rolle.

Det er afgørende, at en fremtidig investeringsplan bl.a. prioriterer den kollektive trafik og investeringer i jernbanen og i cyklisme. Derudover oplever mange mennesker trængsel på vejene, og det er et problem for den enkelte borger og for væksten. Derfor mener vi i Socialdemokratiet også, at en fremtidig infrastrukturplan skal gøre noget ved trængslen på de danske veje. Det er alle områder, der er vigtige for at forbedre infrastrukturen i Danmark og sikre den grønne omstilling, og samtidig vil sådan en investering sætte gang i økonomien.

Socialdemokratiet ønsker en bred og gennemarbejdet aftale for de fremtidige trafikale investeringer, og her vejer hensynet til coronakrisens konsekvenser og behovet for de grønne investeringer særlig tungt. Mange af mine kolleger fra Folketingets partier har gode ideer, og det har vi allerede hørt i salen i dag. Ofte knytter det sig jo til det enkelte medlems opstillingskreds. Og det er nogle vigtige input, som vi alle sammen skal tage med til forhandlingerne om en fremtidig infrastrukturplan. Så det ser jeg frem til at diskutere ved det forhandlingsbord, og jeg glæder mig til at drøfte de her investeringer, når vi kender de præcise økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af coronakrisen. Det glæder mig også, at vi på tværs af Folketinget fortsat er enige om, at investeringer i infrastrukturen er vigtige.

Afsluttende vil jeg sige, at med udgangspunkt i vigtigheden af, at fremtidens investeringer i infrastrukturen er grønne og spiller sammen med klimahandlingsplanerne og hensynet til økonomien i lyset af coronakrisen, kan Socialdemokratiet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det, formand. Jeg deler Socialdemokratiets ønske om en langsigtet, sammenhængende aftale med en bred tilslutning. Og jeg deler også ønsket om, at vi kan gå over i en rullende planlægning, så vi hele tiden tænker 4 år frem og lægger 4 år til. Så der er meget, vi kan mødes om. Men ordføreren var så inde på, at der er mange forslag til gode projekter, og vi har hørt nogle af dem i dag, og det er rigtigt. Men vil man for alvor søge inspiration til gode projekter, skal man jo kigge i Socialdemokratiets trafikudspil fra starten af 2019. For der er de nemlig alle sammen listet op; samtlige tænkelige vejprojekter i Danmark. Men jeg vil godt lige prøve at citere følgende:

»Vi vil sætte os i spidsen for, at Danmark får en ny langsigtet infrastrukturplan, og vi er klar til at reservere mindst 70 mia. kr. til nye centrale infrastrukturinvesteringer. Nu er det tid til, at Danmark får en ny langsigtet plan for vores infrastruktur.«

Hvem tror ordføreren har sagt det?

Ordføreren.

Nu skal vi jo ikke stå her og lege gætteleg, så det er jeg sikker på at hr. Kristian Pihl Lorentzen kan afsløre i det opfølgende spørgsmål her. Men jeg hæftede mig ved noget af det første, hr. Kristian Pihl Lorentzen sagde, og som jeg er rigtig glad for. Det viser jo noget om, hvad et godt udvalgsarbejde kan føre til. Vi var nogle stykker på besøg i Norge her i efteråret, og det er helt rigtigt, at der blev vi præsenteret for den norske model, hvor man ikke har sådan noget med, at man laver en plan fra 29. januar 2009, og så rækker den 10-11 år frem. Nej, der tager de det simpelt hen op hvert 3. eller 4. år, og så kigger de igen 10 år frem. Den der rullende planlægning vil jo forebygge, at vi kommer til at stå i en situation, som vi står i i dag, hvor der ikke ligger en ny aftale endnu.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Men så skal jeg komme med svaret på gættelegen. Det står nemlig i det socialdemokratiske trafikudspil fra starten af 2019, og det er jo et krav om, at nu skal der ske noget. Det er derfor, det står i skærende kontrast til, at vi ikke engang kan få regeringen til at sige, om vi kommer i gang i år. Er det i 2021? Er det i 2022? Og det er jo derfor, vi bliver ved, og det kan godt være, at man er lidt trætte af, at vi nu rejser et beslutningsforslag i kølvandet på forespørgselsdebatten. Men det er jo, fordi der var mange partier, der sidste gang tilkendegav, at de er ivrige efter at komme i gang med forhandlingerne. Så hvorfor lytter Socialdemokratiet ikke?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at de borgere, der sidder og lytter med på en debat som den her, har kunnet mærke, at der er sket noget i verden de sidste måneder. At vi er blevet ramt af en coronakrise, var der ikke nogen, der kunne forudsige. Heller ikke Socialdemokraterne, selv om vi kan meget, kunne forudsige det, dengang vi lavede vores katalog til trafikforhandlingerne tilbage i 2019. Og for bare lige at hæfte os ved det udspil vil jeg sige, at det jo var et katalog, der viste, at vi var forhandlingsvillige. Vi sagde, at det her var nogle af dem, der kom i betragtning til projekter. Og det var, fordi vi ville sikre os, at de ikke blev hældt ud ad døren, bare fordi man havde glemt det enkelte projekt.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Jeg hæftede mig ved, at ordføreren sagde, at Socialdemokraterne meget, meget gerne vil diskutere præmisserne for en forhandling om en infrastrukturplan. Det kan man jo så mene om, hvad man vil. Vi andre synes måske bare, det ville være bedre at sige, at man gerne ville forhandle. For diskussioner kommer der ikke så meget ud af andet end ævl og kævl. Det er jo forhandlinger, som kommer til at give virkningsfulde resultater, og derfor ærgrer det os i Dansk Folkeparti, at regeringen og Socialdemokraterne øjensynlig kun vil diskutere, men ikke forhandle.

Det står jo i skærende kontrast til, at vi kunne se, at i maj måned 2019 – det er ikke mere end et år siden – var ordførerens parti ude med en gigantisk melding med alt godt fra havet. Der var ikke det, man ikke ville have ind i en infrastrukturplan. Nu har man så vundet valget, og så er der vel ikke noget forkert i, at oppositionen stiller det helt elementære og præcise spørgsmål: Hvorfor udnytter man ikke den magt, som man har vundet, til bl.a. at sætte de her forhandlinger i gang?

Tak! Ordføreren.

Jamen som både ministeren og jeg selv i min ordførertale tydeligt har redegjort for, spiller coronakrisen ind på den korte bane, og så er der også det vigtige – og det er jo i forhold til det kæmpestore mandat, som vi fik af befolkningen ved valget sidste år – nemlig at vi skal sørge for at passe bedre på vores klode, passe bedre på vores klima. Det er derfor, vi heldigvis i bred enighed herinde har lavet en aftale om en 70-procentsreduktion af CO2-udslippet i forhold til 1990-tallene. Det er også noget, vi skal tænke ind, når vi skal lave en infrastrukturaftale. Vi ved alle sammen, at man på transportområdet udleder meget CO2, og det skal selvfølgelig tænkes ind i det, som de sidder og forhandler om hos klimaministeren, sådan at vi også sikrer, at vi kommer til at bruge alle tænkelige midler til at nedbringe CO2-udslippet. Så det er også et af de elementer, der spiller ind på, at vi ikke er kommet i gang endnu.

Så vil jeg også bare lige igen sige, at vi kom med vores udspil den 29. januar 2019, præcis på 10-årsdagen for det grønne transportforlig fra 2009, og det gjorde vi for at vise os forhandlingsvillige. Desværre blev det en blå aftale, hvor vi ikke var med.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Der manglede ordføreren så lige at nævne, at det var, fordi man ikke ville give opgive nogen af de tåbeligheder, der stadig væk ligger i Togfonden DK. Men det er jo sådan, at man altid nævner det, man gerne vil nævne, og så glemmer man behændigt alt det, der ikke er så fint i kanten. Det ændrer bare ikke på, at Socialdemokraterne altså er gået til valg på at gennemføre nogle investeringer i den danske infrastruktur. Ordføreren siger, at det har noget at gøre med, at vi skal have CO2-udledningen ned. Det er da rigtigt, men det ændrer jo ikke på, at der er et vedligeholdelsesefterslæb både på jernbanenettet, på vores motorveje og på vores landeveje. Alle mulige steder er der et vedligeholdelsesefterslæb, og det har ikke noget med CO2 at gøre.

Tak! Ordføreren, værsgo.

Der er jo mange ting, der skal håndteres i sådan en kommende infrastrukturaftale. Vi er fuldt ud bevidste om, at der er meget trængsel mange steder. Vi ved også godt, at der er et vedligeholdelsesefterslæb. Vi ved også godt, at der endnu ikke er et klart overblik over, hvordan vi sikrer, at transportsektoren bidrager bedre til en 70-procentsreduktion af CO2-udslippet. Det er de bolde, vi skal holde kørende, og så er der ikke mindst det her med at holde hånden under dansk økonomi.

Så hæftede jeg mig ved, at Dansk Folkepartis ordfører talte om Togfonden DK. Det var jo et forlig, som Dansk Folkeparti var med til at indgå i både Skatteministeriet og Transportministeriet. Hvis DF mener, der er tåbeligheder i det, er det så Billundbanen, man mener er en tåbelighed?

Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hr. Thomas Jensen omtaler Socialdemokratiets transportinvesteringsudspil fra januar 2019, og da Socialdemokratiet offentliggjorde det, gik socialdemokratiske folketingsmedlemmer overalt i landet ud og sagde: Der kan I se, vi socialdemokrater vil bygge den her vej i vores område. Eller: Vi vil udvide den her vej i vores område. Lige ved siden af hr. Thomas Jensen sidder Folketingets formand, som brugte det udspil til at gå i lokalpressen i Horsens og sige: Der kan I se, Socialdemokratiet vil udbygge E45 i Østjylland. Det sagde han på baggrund af det udspil, som Socialdemokratiet kom med i januar 2019. Det var et løfte fra Folketingets formand, som dengang ikke var formand for Folketinget, men som var hr. Henrik Dam Kristensen, om, at Socialdemokratiet med sit udspil garanterede, at der ville blive bygget motorveje i Østjylland. Nu er vi ikke engang gået til forhandling om at bygge motorveje i Østjylland – vi skriver snart 2021, og vi kan ikke engang få at vide, hvornår vi skal til forhandling.

Så er det ordføreren. Værsgo.

I sidste uge eller i forrige uge – det tror jeg det var – behandlede vi jo netop et beslutningsforslag fra hr. Ole Birk Olesen omkring E45. Og det, som jeg tror vi alle herinde er optaget af, er, at der er utrolig stor trængsel på E45. Så jeg vil ikke love noget, men jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at vi kommer til at indgå en infrastrukturaftale, uden at der er væsentlige tiltag på E45, fordi det simpelt hen er et af de meget pressede steder i Danmark. Derfor tror jeg også på, at den nuværende formand for Folketinget selvfølgelig også vil have en god dialog om, hvad det er for nogle projekter, der skal prioriteres i sådan nogle forhandlinger. Så man kan ikke sætte lighedstegn ved, at vi har annulleret en hel masse; man kan sige, at vi forbereder os på at lave en forhandling, og der kan jeg så også høre, at Liberal Alliance vil bringe E45 ind. Og det er bare glædeligt – det synes jeg at alle Folketingets partier skal gøre.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvis der var blåt flertal her i Folketinget, ville man allerede have programsat, at man skulle udvide bl.a. E45 i 2021, altså om ½ år, når vi går ind i det nye år, sammen med syv andre projekter til i alt 800 mio. kr., som skulle bruges i 2021. For så var der også penge til de projekter i 2022, 2023 og 2024 osv. Men altså, 800 mio. kr. ville der være afsat til nye projekter i 2021 ifølge den blå plan, og det ville der være flertal for i Folketinget i dag, hvis de blå havde flertal. Hvor mange penge vil Socialdemokratiet og regeringen afsætte til infrastrukturprojekter i 2021?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi ser tilbage på det folketingsvalg, der var for et år siden; der er langtfra blåt flertal i Danmark. Og hvis det var sådan, at den tidligere transportminister Ole Birk Olesen var interesseret i, at der var projekter, der var kommet længere frem i planlægningen i dag, end de er kommet nu, så skulle man have tænkt på det, dengang man forhandlede infrastruktur for halvandet år siden; så skulle man have sørget for at lave en bred aftale, hvor f.eks. Socialdemokratiet og andre partier fra vores fløj havde været med. For så kunne vi jo på trods af vælgernes tale have gennemført tingene.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører nævnte før, at det var sådan helt naturligt, at man som folketingsmedlem selvfølgelig fremdrog nogle projekter fra ens område – lokalt eller regionalt – og derfor er jeg da også glad for, at ordføreren så nåede at få sagt, at Fyn har været nævnt flere gange i debatten her. Og jeg er da også sikker på, at ordføreren kender Fynske Motorvej godt. Og nu er der så det ved det, at i forhold til det fynske motorvejsprojekt er det jo ikke kun en fynsk flaskehals, for det er faktisk også en national flaskehals. Og jeg er da også sikker på, at ordføreren er fuldstændig bekendt med det.

Så mit spørgsmål skal gå på, at hvis vi havde haft et blåt flertal, var stykket syd om Odense også sat i gang på det tredje spor. Nu er det andet sat i gang, så er ordføreren ikke principielt enig i, at når maskinerne nu er i gang, er det helt naturligt rent principielt set, at de maskiner skal køre videre fra den fase, der er ved at blive bygget nu, og så videre hen i den næste fase, og at vi på den måde så får mest muligt for pengene?

Ordføreren.

Jeg skal ikke stå og bakke op om alle mulige projekter her fra Folketingets talerstol. Jeg vil bare sige, at min egen erfaring med E20 er en masse stenslag og 80-kilometerkørsel, når der bliver lavet noget. Der er jo gang i en stor strækning lige nu, og det er rigtig, rigtig godt. Og vi må tage ved forhandlingsbordet, hvad det er, vi i fællesskab kan blive enige om. Vi har jo også sat gang i den vestfynske jernbane i et togfondsprojekt i den her folketingssamling. Så vi har bestemt haft fokus på Fyn, også under den her regering.

Hr. Erling Bonnesen.

Nu er vi stadig væk kun i år et, kan man sige, i den her valgperiode, så der er jo håb endnu i den her valgperiode. Men vil det ikke være meget ærgerligt, hvis vi når helt frem til næste valgkamp og Socialdemokraterne så skal høre fra os, at man stadig væk bare vil mødes til nogle forhandlinger eller noget i den stil? Så ville det ikke være godt at få sådan et projekt, som er så grydeklart, som det er nu, realiseret i stedet for at skulle imødese den debat, man så kan imødese – i hvert fald i den fynske valgdebat – hvis ikke det sker?

Ordføreren.

Jeg er meget glad for hr. Erling Bonnesens indlæg, for der blev det konstateret, at vi kun er i år et. Og her det første år har meget af det, højrefløjen har kunnet diske op med, været sådan noget med at presse regeringen på timing – altså hvorfor vi ikke er kommet i gang med dét og dét endnu. Man kan jo ikke lave alting på én gang, men som jeg også har hørt det på ministerens tale, og som jeg også har givet udtryk for i min egen tale, så er vi fokuseret på, at der skal gøres noget her, og vi håber, at vi får nogle gode, brede forhandlinger, hvor jeg også håber at Venstres ordfører så vil bringe noget af det ind, som der bliver redegjort for her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Som transportministeren var inde på, kunne det her måske godt frembringe en vis form for genkendelighed i forhold til dagens debat her i Folketinget, for det er jo rigtigt, som ministeren sagde, at det ikke er første gang, vi har lejlighed til at debattere situationen for den danske infrastruktur, situationen for investeringer i vedligehold af vores vejnet og også udbygning af vores infrastruktur både på jernbane og på asfalt osv. Ikke desto mindre har det jo efter vores opfattelse været bydende nødvendigt, at vi igen tager diskussionen her i Folketinget, fordi vi har en regering, som tilsyneladende havde en politik, de gik til valg på, som var i diametral modsætning til det, der så bliver ført som politisk linje efter valget. Det synes vi i Dansk Folkeparti at regeringen skal stå på mål for, og jeg ved da også, at de gør et hæderligt forsøg, men det er altså ikke godt nok, hr. transportminister.

Det er ikke godt nok, at vi har en lang række af kommuner, som er gået i venteposition, vi har regioner, som også står og venter på at få afklaring, vi har en række virksomheder, som venter i forhold til deres medarbejderes pendlingssituation og i forhold til regional udvikling, og vi har ikke mindst en masse borgere, som har et forventeligt krav om, at der stadig væk bliver taget hånd om vejinvesteringer i Danmark. Det er noget, som regeringen gik til valg på. Socialdemokraterne kom med et meget, meget fint og bredt oplæg til det i det tidlige 2019, hvor man sådan set ridsede op, hvad det var for nogle elementer, man ville have fokus på, hvis man fik magt, som man har agt hos Socialdemokraterne.

Nu har man så vundet valget, og som jeg tidligere har sagt: Tillykke med det! Men det ændrer jo ikke på, at vi jo så også må kunne forvente, at man prøver på at forfølge nogle af de sigtelinjer, som man har stukket ud i forbindelse med den periode, der var før folketingsvalget. Det har regeringen ikke gjort. Tværtimod er man krøbet i flyverskjul og har lagt hele den danske infrastrukturudvikling i dvale. Det er muligt, at man har hørt os sige de ting tidligere her fra Folketingets talerstol, men det ændrer altså ikke på, at det er sagens kerne; det er den situation, som folk oplever: Der bliver ikke investeret kapital i motorveje og broer og asfalt og jernbanenet og alt muligt andet. Derfor mener Dansk Folkeparti, at det er på sin plads, at vi til stadighed insisterer på, at regeringen da må komme til hægterne i forhold til også at kunne indkalde til forhandlinger.

Vi har lige oplevet Socialdemokraternes ordfører på området, hr. Thomas Jensen, sige, at Socialdemokraterne gerne vil diskutere. Jamen hvad kommer der ud af at diskutere? Ja, der kommer ord – ord, ord – og det er jo også vældig fornøjeligt, men det giver bare ikke nogen handling, og det giver ikke nogen aktiviteter; det giver ikke nogen forbedringer. Derfor er det jo vigtigt, at vi får forhandlingerne i gang. Vi har hørt både den socialdemokratiske ordfører og den socialdemokratiske transportminister igen og igen sige: Jamen det skyldes corona; vi er simpelt hen nødt til at vente på grund af corona. Man mangler bare lige at fortælle, at den her holdning til, at man vil lægge det hele i dvale, havde regeringen altså også, før der overhovedet var konstateret corona sidste år. Alligevel har man valgt at bibeholde den samme tilgang til det.

Jeg synes jo, det er lidt fattigt, at man bruger et argument, en undskyldning, som er kommet, efter at man har valgt at pakke sine egne valgløfter langt, langt væk, ned under dynerne. De er simpelt hen så langt væk, at man slet ikke kan få øje på dem, og regeringen siger bare, at vi skal afvente. Vi kan ikke engang få at vide, hvilket år vi skal til at forhandle infrastrukturplaner i Danmark. Det synes vi i Dansk Folkeparti ikke at man kan være kongeriget bekendt. Vi synes, det er til ugunst for så at sige alle interessenter i Danmark, og derfor vil vi selvfølgelig insistere på, at regeringen indkalder til de her forhandlinger, jo før, jo bedre.

I det mindste burde transportministeren have vist en stor imødekommenhed over for den del af det her beslutningsforslag, som jo netop har de kortsigtede briller på, set i forhold til netop at lave understøttende foranstaltninger, fordi vi kan se, at coronakrisen har medført konsekvenser for folk, der er blevet sendt hjem fra deres praktiske arbejde. Der er asfaltarbejder, der er brovedligehold, der er arbejde med støjdæmpende foranstaltninger og alle mulige andre initiativer, som sagtens kunne have fundet anvendelse. Det ønsker regeringen desværre ikke. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor kan vi gå videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Ligesom for et par uger siden vil jeg gerne takke de borgerlige partier for at rejse den her debat, for jeg tager det som udtryk for, at man ligesom Radikale Venstre er utålmodig efter at komme i gang med at forhandle de her trafikale investeringer. Men jeg tager det også som udtryk for, at de borgerlige partier gerne vil være med i en bred aftale med både mit eget parti, regeringen og venstrefløjspartierne, og det håber jeg meget kan ske inden for en nær fremtid – og hellere i dag end i morgen, hvis det står til os.

Den helt overskyggende mærkesag for os i Radikale Venstre er selvfølgelig, at der bliver gjort noget ved transportens CO2-udledning og klimabelastning. Det nævner forslagsstillerne jo ikke meget om i det her beslutningsforslag om at indkalde til forhandlinger. For os handler det rigtig meget om, at de busser, lastbiler, biler, tog, færger, skibe, fly osv., der er i Danmark, kommer over på vedvarende energi. Og det handler jo ikke kun om, hvilken type infrastruktur man bygger, men om, om man eksempelvis tør bruge skatteinstrumentet til at fremme forskellige køretøjer og fly osv. på vedvarende energi.

Der synes vi jo, at det er mærkeligt, at i den sidste periode her i Folketinget kunne både den borgerlige side, men også med den nuværende regering, altså Socialdemokratiet, samles om hele tre gange at lette skatten på benzin- og dieselbiler, selv om begge partier førte kampagner på, hvor mange biler på vedvarende energi vi skulle have. Så er det jo lidt mærkeligt, at man bruger flere hundrede millioner hvert år på at give skattelettelser til de biler, man ikke ønsker at have. Det er jo sådan en af de diskussioner, vi godt kunne tænke os at have. Skulle man ikke komme i gang med at lave nogle reformer af skattesystemet?

På samme måde så vi i sidste uge, at en række aktører er gået sammen om at lave brændstof til fly, som er på vedvarende energi. Samtidig kommer der en anbefaling fra erhvervet selv om, at man kunne lægge en afgift på fly, som så kunne finansiere, at man kunne få lavet noget af det her brændstof. Det er også en af de ting, vi godt kunne tænke os at drøfte. For vi ser ikke for os, at man ligesom i den tidligere regering laver en infrastrukturaftale, hvor man overhovedet ikke nævner klima eller kommer med nogle initiativer i forhold til CO2-udledning. Så det er jo en af de ting, vi gerne vil have med. Og vi synes også, at det på det punkt er vigtigt at få et bredt forlig, så folk, der skal investere i vedvarende energi, ved, at der er en businesscase i mange år frem, fordi der har været et bredt forlig.

Så vil vi selvfølgelig også rigtig gerne – langt om længe efter mange års stilstand på infrastrukturområdet – komme ind at få forhandlet en bred aftale, sådan at vi kan sige til borgerne, virksomhederne, kommunerne, altså alle de interessenter, der kontakter os i de her måneder og gerne vil have et infrastrukturprojekt på plads i lige præcis deres område, at nu er der et meget bredt flertal, som har besluttet, at det er de her ting, der bliver bygget de næste 10 år. Det håber jeg meget man kan komme frem til – og som sagt ganske hurtigt.

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan man kan lande det her forslag, for man kan jo meget nemt stemme for og sige, at der skal indkaldes til forhandlinger. Men hvis ikke Socialdemokratiet har besluttet sig for at ville noget, bliver det jo lidt nogle mærkelige møder. Det kan være, at kaffen og kagen er god i Transportministeriet eller Finansministeriet, men hvis ikke der er vilje til at få lavet en aftale, så bliver de møder jo lidt spild af tid. Derfor håber jeg, at vi kan skrive en eller anden beretning i udvalget, hvor vi jo alle sammen tilkendegiver, at vi gerne vil i gang. For så tilkendegiver vi jo også det over for både borgere og ikke mindst vores kollegaer i partierne. Det synes jeg kunne være en løsning på det. For at stemme igennem her i Folketinget, at vi skal holde møder, synes jeg ikke giver meget mening, især al den stund at vi jo næsten hele tiden er til møder i Transportministeriet om forskellige ting. Så det er ikke, fordi det er møder, der mangler. Men der mangler vilje til at lave det her brede forlig, og det håber jeg at alle vil være med til så hurtigt som muligt

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak, formand. Jeg er helt enig med hr. Andreas Steenberg i, at det altid er godt med kaffe, og at det er hyggeligt, især hvis der er træstammer til kaffen, går det jo rigtig godt. Men der skal også gerne komme noget ud af det. Det er vi helt enige om.

Men jeg vil gerne kvittere for det, jeg opfatter som en støtte til, at vi skal se at komme i gang med forhandlingerne. For vi ved jo alle sammen, at netop trafikforhandlinger er langstrakte. Det er ikke, fordi der er ond vilje, men fordi det simpelt hen tager lang tid at komme ned i dybden og materien, og derfor er jeg glad for støtten til, at vi kommer i gang.

Jeg vil også gerne kvittere for det, som hr. Andreas Steenberg sagde om klimahandlingsplanen. For jeg synes jo, det er utrolig vigtigt, at de forhandlinger, vi skal have om infrastruktur, selvfølgelig skal koordineres nøje med det, der skal køre på skinnerne og vejene. Derfor er der jo en nøje sammenhæng mellem de ting. Så jeg vil gerne kvittere for de meldinger, der er kommet her, og bifalde, at vi prøver at lande det her med en beretning i udvalget.

Ordføreren.

Der var ikke meget spørgsmål i det, men jeg kan så kvittere den anden vej, og det kan jo ligefrem være, at vi kan få lavet et forlig her en onsdag formiddag. Det kunne være meget godt.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Andreas Steenberg og går videre til Anne Valentina Berthelsen, SF.

Jeg synes, det er lidt morsomt og lidt hyggeligt, at vi sådan kan få en heftig diskussion ud af noget, vi jo faktisk er enige om, som jeg hører det, og det synes jeg er rigtig dejligt.

Vi er jo alle sammen enige om, at vi skal se at få gjort noget ved de her investeringer i trafikal infrastruktur. Det gav de fleste udtryk for, sidst vi havde den her diskussion, og det er sådan set også, sådan som jeg forstår regeringen, det, man gerne vil. Så det er jo godt. At vi så lige tager turen en gang til, er i orden med mig, men jeg synes egentlig, at vi skal prøve at lande det her i udvalget med en beretning, hvor vi bliver lidt nærmere enige om, hvad det er, der skal ske. For der er jo nogle åbenlyse forhindringer, og nu har Venstre selv siddet i regering og kender til udfordringerne ved Finansministeriet, og det kan godt være, at jeg synes, at transportministeren kan være utrolig anstrengende, men jeg tror, at jeg, hvis jeg var finansordfører, så ville have det endnu mere anstrengt. Og det synes jeg da at vi skal være åbne omkring, og jeg synes, vi hjælpe transportministeren i forhold til hans udfordringer med finansministeren, hr. Nicolai Wammen. Det vil SF i hvert fald gerne være med til.

Men jeg tænker ikke, at vi får noget ud af, lidt ligesom hr. Andreas Steenberg sagde, bare at sætte en møderække i gang, hvis ikke man er klar fra regeringens side, og det tror jeg også at Venstre forstår. Så jeg synes, vi skal tale lidt om det i udvalget og se, om vi kan komme det lidt nærmere, men måske uden at man sætter noget i gang, som ikke nytter noget, fordi Socialdemokratiet ikke er der endnu og Finansministeriet slet ikke er der endnu. Men ellers er der fuld opbakning fra SF's side til, at vi skal fremrykke nogle investeringer for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen. Det vil vi rigtig gerne være med til, og vi synes jo, det er utrolig vigtigt, at det skal være grønne investeringer, og nu noterede jeg mig i bemærkningerne til det oprindelige beslutningsforslag, at man var meget interesseret i de her vejinvesteringer, når vi når til den store infrastrukturplanaftale. Jeg kunne godt se for mig, at vi måske i lyset af klimakrisen og det, som trafikforskerne i øvrigt siger om trængsel, og hvordan man håndterer sådan en problematik, begyndte at se på nogle værktøjer, som var noget andet end bare udbygningen af motorveje.

Men det kan vi jo tage til den tid. Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi starter med at anerkende, at vi jo sådan set er ret enige om, at der skal ske noget, og lad os så tage den i en fælles beretning – forhåbentlig – i udvalget lidt senere.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes, det er interessant, hvis SF er enig med de blå partier om, at vi nu bør sætte os sammen og snakke om en investeringsplan for transportinfrastrukturen. Transportministeren er jo ikke enig, så det der med, at vi alle er enige om det, er ikke rigtigt. Men SF er tilsyneladende enig med de blå partier om, at det bør vi gøre nu. Når nu vi kan konstatere, at transportministeren ikke vil indkalde til forhandlinger, og samtidig ved, at han er minister i en mindretalsregering, så kunne vi jo sådan set godt lave de forhandlinger uden transportministeren. Der vil jeg bare høre: Hvis nu vi blå partier indkalder til forhandlinger, fordi vi næsten alle bortset fra transportministeren er enige om, at vi skal have de forhandlinger, ville SF så komme og snakke transportinfrastrukturinvesteringer med de blå partier? Så kunne vi jo danne et flertal uden om regeringen.

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen så forfærdelig irriteret, når folk ikke hører, hvad det er, jeg siger. Jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen skal tjekke, om han har et eller andet i ørerne. For det, som SF jo egentlig sagde, var, at vi er enige om, at vi skal fremrykke nogle investeringer, og vi er enige om, at det med fordel kan gøres hurtigt, men jeg sagde ikke noget om, at vi skal sætte os ned her onsdag formiddag og gøre det. Jeg sagde faktisk, at jeg forstår, at der er en problematik med Finansministeriet, som står en lille smule i vejen, og jeg sagde, at Venstre, som er en af forslagsstillerne, i og med at de har siddet i regering, jo så også må kende alt til, hvor tungt det er at danse med embedsværket i Finansministeriet.

Så jeg synes, vi skal sætte os ned i udvalget og finde en fælles formulering i en beretning, i og med at vi alle sammen er enige om det positive i fremrykningen af investeringerne. Men hvis hr. Ole Birk Olesen vil invitere SF på en kop kaffe ude på sit kontor efter den her forhandling i salen, så vil jeg meget gerne komme. Jeg tror måske bare, at hr. Ole Birk Olesen skal spidse lidt mere ører i forhold til, hvad det er, hvad der bliver sagt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der hørte jeg så åbenbart forkert. For jeg troede, naiv som jeg er, at når SF synes, at man hurtigt skal i gang med at lave investeringer i transportinfrastrukturen, så førte det ligesom med sig, at man, forinden man igangsatte de investeringer, så havde en forhandling om de investeringer. Men der kan jeg forstå, at vi skal igangsætte investeringerne hurtigt, men ikke gå i gang med hurtigt at forhandle om det. Det er så SF's synspunkt. Det er et lidt pudseløjerligt synspunkt, kan man sige, men hvis det virker for SF's retorik og i forhold til det at være dikkende lammehale for regeringen, er det jo så også okay.

Ordføreren, værsgo.

Men igen: Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan hr. Ole Birk Olesen kommer frem til de her lidt mærkværdige formuleringer. Jeg tror sådan set, at de fleste partier synes, det er hensigtsmæssigt at forhandle om noget, før man tager beslutninger om det, så det mener SF selvfølgelig også. Det, vi bare har sagt, er, at vi jo kan konstatere, at der er nogle udfordringer, før vi kan nå til en egentlig forhandling, og det bliver vi jo nødt til at respektere, når ministeren siger det, og så hjælpe ham med at komme igennem de udfordringer.

Vi holder lidt afstand hernede i salen, men nu er det hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Ja, vi skal nok holde afstand, men vi står jo De Konservative tæt – som regel.

Tak til SF's ordfører for en god tale. Fru Anne Valentina Berthelsen sagde jo også, at hun er utålmodig efter at komme i gang med forhandlingerne. Det forstår jeg godt, fordi vi ved, de tager lang tid, og vi skal gøre det godt og grundigt. Jeg er også med på, at selvfølgelig skal regeringen have et forhandlingsgrundlag. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening at mødes, hvis man ikke ved, hvad man har at gøre med. Det gælder en økonomisk ramme, en forhandlingsramme, og det gælder vel også nogle målsætninger, vi skal nå. Dem tror jeg vi er meget enige om, herunder at vi skal bane vejen for den grønne transport. Og så kræver det, at vi har nogle velgennemarbejdede beslutningsgrundlag, nogle projekter, som er gennemarbejdet.

Så er fru Anne Valentina Berthelsen enig i, at den økonomiske ramme sådan set er på plads? Det har vi finansministerens ord for. Coronakrisen gør jo ikke, at de penge, vi har til investeringer, offentlige investeringer, pludselig er væk. De er sådan set intakte, og dermed har vi pengene på plads. Det kræver bare, at regeringen har viljen til at sætte dem af til det her.

Ordfører, værsgo.

Nu er der jo to ting i det her forslag, som man har fremsat. Der er både en fremrykning, og så er der en stor infrastrukturplan, og det bliver mudret en lille smule sammen. Det er jo rigtigt, at finansministeren har sagt, at den økonomiske ramme er, som den skal være, men når vi snakker fremrykning af investeringer, er det jo ikke en på forhånd defineret ramme, og det tror jeg vi bliver nødt til at respektere.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Det er jeg helt med på. Jeg vil gerne endnu en gang kvittere for, at vi forhåbentlig kan lande det her med en beretning og en fornuftig tekst i udvalget.

Jeg er helt med på, at hvis vi nu forestiller os, at vi har en ramme på 112 mia. kr., så skal vi have fundet ud af, hvor meget af det, der med fordel kan fremrykkes. Er det 2 mia. kr., er det 3 mia. kr., vi går i gang med hurtigt? Det er jeg helt med på, men kunne SF ud fra den præmis så ikke godt se sig selv i, at vi prøver at mødes om at sige til regeringen: Lad os nu få gang i det her, senest til efteråret. Og så må vi se, hvor meget vi så kan fremrykke. Det er klart, at det skal der være tid til at kigge på.

Ordføreren, værsgo.

Jo, men så er det jo lidt ærgerligt, at man har lavet beslutningsforslaget, som man har lavet det, fordi det jo er to forskellige ting, vi egentlig forsøger at snakke om samtidig. Jeg tænker, at der løser vi det bedst med en fælles beretning i udvalget, hvor vi hjælper finansministeren til at komme lidt nærmere på, hvornår vi kan komme i gang med tingene, men stadig med respekt for, at når vi snakker om den økonomiske ramme, der er til trafikinvesteringer, så er det jo altså to forskellige ting: om det er fremrykning, vi snakker om, eller om det er den store infrastrukturplan, som forhåbentlig snart kan blive forhandlet på plads. Der tror jeg, at det er fuldstændig rigtigt, at finansministeren vil foretrække, at man lige har et overblik over, hvad der egentlig er at gøre godt med, baseret på, hvad der ville være hensigtsmæssigt ifølge hans embedsmænd oven på corona.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kortebemærkninger, og derfor kan vi gå videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Man fristes jo næsten til at sige: Så er vi her igen! Jeg vil sige, at der jo er tale om et veritabelt, synes jeg, stormløb fra oppositionens side mod regeringen. Vi har haft forespørgsel nr. F 36, som samtlige borgerlige partier stod bag, vi har haft beslutningsforslag nr. B 96, som Liberal Alliance stod bag, vi har haft beslutningsforslag nr. B 73, som Venstre stod bag, og nu har vi så et nyt beslutningsforslag fra de samme partier, som stod bag forespørgsel nr. F 36.

Man må sige, at i det store og hele er det samme problemstilling og samme indhold, der sådan går igen, men selvfølgelig med lidt forskellige vinkler på det. Men det handler om at flage trafikaftalen mellem den tidligere regering og DF fra sidste år og så kritik af Socialdemokratiet med vægt på den socialdemokratiske plan, og hvorfor den så ikke bliver realiseret. Selv et meget, meget konkret beslutningsforslag, som vi behandlede i går, nr. B 173, om dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg var viet til det her stormløb, som jeg kalder det, mod regeringen, idet halvdelen af bemærkningerne vedrørende dobbeltsporet handlede om den her VLAK-plan skråstreg DF-plan og kravet om en dato for fremrykninger. Det gælder så også for det her beslutningsforslag, og det er jo så altså mere eller mindre fjerde gang, at vi på en måned prøver at diskutere de her ting.

Man kan lidt polemisk spørge, om man fra oppositionens side, altså fra de borgerlige partiers side, tror, at vi er tungnemme. For mig er det borgerlige budskab såmænd feset ind. Det handler om VLAK-planen, og det var først og fremmest en motorvejsplan, for det handler om flere motorveje, både nye motorveje, men også udbygning af de eksisterende motorveje. Det mener vi jo er et forkert svar på både trængsels- og klimaproblemerne. Så alene af den grund skulle man måske fra Enhedslistens side sige, at vi egentlig ikke har travlt med at komme i gang med de her forhandlinger, hvis det ender med det her. Og det kan vi godt frygte, for hvis vi så ser den socialdemokratiske plan, som der hele tiden bliver henvist til, ligner den jo meget den borgerlige plan, og så kunne vi godt frygte, at det hele gik op i motorveje, og så er vi ikke så interesseret.

Men der skal nu ikke herske nogen tvivl om, at vi også i Enhedslisten er utålmodige efter at komme i gang, men vi vil jo så bare levere det, vi kalder de rigtige svar, og det er en udbygning af den kollektive trafik og cyklismen og ikke mindst jernbanen, som vi jo ved i den grad er nødlidende, og jeg kan jo her bare henvise til serviceeftersynet i den forbindelse. Årtiers underprioritering og manglende investeringer har gjort, at vi i dag står med en jernbane, som er næsten på sammenbruddets rand. Og vores prioriteter i forbindelse med f.eks. fremrykning ville være, at man fremrykker Vestfynbanen, og at man ser at komme i gang med at renovere Østbanen med en skinneløsning, vel vidende at det selvfølgelig er regionen, der skal tage sig af det, men vi tror på, at regionen her behøver hjælp, og der synes jeg man skulle finde ud af noget sammen.

Så har vi jo meget, meget stor vægt på cykelstier og i den forbindelse også nogle stikrydsninger osv., og der har vi jo faktisk fået en meget, meget lang liste fra Vejdirektoratet over projekter, som umiddelbart lader sig gøre – projekter, der er mere eller mindre udarbejdet, og som umiddelbart kan lade sig gøre. Der er A11 i Tønder Kommune, der er ved Vordingborg osv., og der er ved Randers, der er Faaborg-Midtfyn, der er Næstved-Ringsted, der er rigtig, rigtig mange steder, der er rigtig, rigtig mange cykelstiprojekter, så der synes vi vi umiddelbart kunne komme i gang, og det vil vi rigtig gerne være med til. Der er projekter for 332,5 mio. kr. bare på den her liste, så det synes vi da nok vi skulle se at komme i gang med.

Vi tror egentlig på, at transportministeren er ivrig efter at komme i gang, og derfor skal man sige, at vores utålmodighed måske snarere skal, som også andre har påpeget, rette sig mod finansministeren, og vi vil gerne hjælpe transportministeren med at presse på over for finansministeren. Vi vælger også at tro, at transportministeren faktisk presser på.

Vi ser også, at der er en sammenhæng mellem krisepakker og klimahandlingsplan og de egentlige infrastrukturforhandlinger, men det viser også bare, hvor kompliceret det er, for klimahandlingsplan handler i høj grad også om skatteforhold og alt muligt andet.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen har her til morgen sendt et forslag til en beretning rundt, og det vil jeg godt lige hurtigt kommentere. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det skal være meget hurtigt, for tiden er også godt og vel stort set gået). Det bliver også meget kort, men nu tager formanden min tid. Vi synes faktisk, det er et fornuftigt forslag, og det vil vi gerne prøve at snakke lidt om. Lad mig sige det på den måde.

Jeg vil gerne sige det på den måde, at formanden ikke tager nogens tid, for når formanden rejser sig op, er det, fordi taletiden er overskredet.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Henning Hyllested ynder jo at fremstille det sådan, at borgerlige partier kun afsætter penge til veje og ikke vil give penge til cykelstier, jernbaner osv. Det er jo ikke rigtigt, og helt konkret kan jeg oplyse, at i den plan, som vi fremlagde i marts 2019, var der i 2021 afsat 100 mio. kr. til nye cykelstier og 100 mio. kr. til øget vedligehold af jernbanen – 100 mio. kr. til flere cykelstier, 100 mio. kr. til øget vedligehold af jernbanen. Det kommer jo ikke til at ske i 2021 med det nye røde flertal, der er i Folketinget. Der bliver ikke brugt 100 mio. kr. ekstra på cykelstier, og der bliver ikke brugt 100 mio. kr. mere på vedligehold af jernbanen, fordi de røde partier i Folketinget og regeringen – med regeringen i spidsen – ikke har indkaldt til forhandlinger. Så Enhedslisten er medvirkende til, at vi kommer senere i gang med at bygge cykelstier og senere i gang med at øge vedligeholdet af jernbanen.

Ordføreren.

Det er jeg jo ikke enig i. Jeg tror faktisk på, at vi kommer i gang med de her forhandlinger. Som jeg sagde i min ordførertale, er der en umiddelbar sammenhæng med forhandlingerne om klimahandlingsplanen, og det gør det selvfølgelig ekstra kompliceret. Men jeg er sikker på, at vi faktisk kommer i gang med de her forhandlinger. Som sagt er vi også utålmodige, men jeg er også fuld af fortrøstning for, at vi rent faktisk kommer i gang med det her.

Derfor tror jeg også på, at vi får fremrykket nogle af de her cykelstiprojekter, som jeg har gjort opmærksom på. Det er jo projekter, som umiddelbart lader sig realisere, og hvis vi beslutter dem i løbet af efteråret, tror jeg da på, at vi kommer i gang med dem i god tid. Alting har sin tid, og det er klart, at man selvfølgelig skal være klar. Og der er jo opstået en ny situation med den her coronakrise, som vi har været igennem, og med den økonomiske krise, som nu følger efter. Jeg forstår godt, at man i regeringen trods alt skal gøre sig nogle solide overvejelser over, i hvilken rækkefølge man tager det her.

Men som sagt er der sammenhæng mellem klimahandlingsplanen, infrastrukturforhandlingerne og krisepakker, og det tror jeg på at vi sidder med i efteråret.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Vil det så sige, at Enhedslisten gerne vil lægge hovedet på blokken og erkende, at hvis der ikke kommer forhandlinger om en investeringsplan her i efteråret, så nye projekter kan gå i gang i 2021, har man svigtet det løfte om, at man vil have flere cykelstier og mere vedligehold af jernbanen, som man afgav i valgkampen? De blå partier havde cykelstier på dagsordenen og havde 100 mio. kr. til det i 2021, og de blå partier havde øget vedligehold af jernbanen med 100 mio. kr. på dagsordenen i 2021. Men hvis I i de røde partier ikke når at igangsætte forhandlinger, så vi kan gøre det i 2021, har I svigtet.

Ordføreren.

De blå partier havde først og fremmest en stribe motorveje – en stribe motorveje – i deres trafikplan. Og det er klart, at det bestemt ikke er Enhedslistens prioritering. Så det er jo også – hvad skal man sige – et problem, som vi skal have tacklet i Enhedslisten, og som vi skal have tacklet i forhold til regeringen. For som jeg også sagde, var der meget stor overensstemmelse mellem den blå investeringsplan og Socialdemokratiets katalog, sådan som det blev fremlagt. Det er klart, at der har vi selvfølgelig nogle diskussioner med Socialdemokratiet om, at det skal vi prøve at holde os fri af. Det giver jo også anledning til nogle problemstillinger.

Tak for det. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for, at Henning Hyllested kommer os i møde med en fremstrakt hånd. Jeg fornemmer, at Enhedslisten også er indstillet på, at vi prøver at lande en beretning, så det må vi arbejde med i udvalget. Tak for det.

Så vil jeg lige rette to misforståelser. For det første prøver vi ikke at løbe stormløb mod regeringen. Altså, vi anerkender, at vi har haft et valg, og at vi nu har en periode foran os, hvor vi – i hvert fald indtil videre – har den regering, vi har, så det er ikke noget stormløb, men det er selvfølgelig et forsøg på at råbe op om, at vi her har behov for at komme i gang med nogle forhandlinger, og det fornemmer jeg så en vis opbakning til fra Enhedslistens side.

For det andet er der misforståelsen om, at vi kun vil investere i veje. Så sent som i går behandlede vi et beslutningsforslag, der faktisk handlede om en jernbane, som de røde partier i øvrigt glemte, da de lavede Togfonden DK, men vi interesserer os altså for andet end veje, herunder ikke mindst cykelstier, støjbekæmpelse, trafiksikkerhed og alt muligt andet. Så det er en balanceret tilgang, vi har til det.

Kan Henning Hyllested bekræfte, at Enhedslisten er klar til at forsøge at lande det her med en beretning, hvor vi opfordrer regeringen til, at vi kommer i gang senest til efteråret?

Ordføreren, værsgo.

Ja, det kan han bekræfte, og det var det, jeg ikke rigtig nåede at uddybe. Faktisk synes vi, at den beretningstekst, som hr. Kristian Pihl Lorentzen har foreslået, jo langt hen ad vejen er ganske fornuftig. Man kan diskutere det sidste afsnit, hvor der står, at forhandlingerne skal indledes til oktober. Man kunne måske forestille sig, at vi dér siger, at der i hvert fald skal ligge en plan for de forhandlinger. Men vi har, som jeg siger, stadig væk en forventning om, at vi kommer i gang, for man kan jo ikke forestille sig, at man går i gang med handlingsplanen for transportområdet i forbindelse med klimaforhandlingerne, uden at vi så lader det køre over i forhandlinger om infrastruktur i det hele taget. Der er en umiddelbar sammenhæng – det erkender vi – og derfor skal vi selvfølgelig i gang.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Jeg vil lige korrigere, for der står faktisk, at det skal være i efteråret 2020 og ikke oktober, og efteråret definerer jeg som september til og med november, og det er jo for anstændigvis at forsøge at give regeringen lidt spillerum, men det er jo også et signal om, at vi gerne vil have noget på plads, som vi kan få med i finansloven for 2021.

Ordføreren.

Okay, så står der, at det skal være i efteråret – det er fint nok. Som sagt har vi en klar forventning om, at vi kommer vi i gang med det. Og jeg må gentage, hvad jeg sagde i går, da vi diskuterede den her vinkel i forbindelse med det beslutningsforslag, nemlig at jeg ikke kan få øje på andet, end at transportministeren også er ivrig efter at komme i gang. Men vi har en samlet regering, og vi har en finansminister, som vi, om jeg så må sige, også skal have på plads, og det synes jeg vi skal hjælpe transportministeren med.

Jeg har fået oplyst, at det er Carsten Kissmeyer til en kort bemærkning, men det kan ikke rigtig passe. Så jeg tror vi siger tak til ordføreren. Og så er det Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. I Det Konservative Folkeparti er vi jo meget bekymret for den opbremsning, der er sket i udviklingen af dansk infrastruktur. Vi har altid været et samfund, der har forsøgt at kigge fremad og udvikle os netop på det her område, og vi har altid bestræbt os på at værne om vores gode medarbejdere i vej-, bygge- og asfaltindustrien.

Nu er der bare ikke flere projekter tilbage i den nuværende plan. Folk er blevet fyret i branchen, fordi der ikke har været projekter i pipelinen, og det ser desværre heller ikke ud til, at der kommer nye projekter, før vi får lavet en ny infrastrukturaftale, og derfor er den så vigtig at få på plads.

Selv regeringens venner, 3F, har jo været ude at kritisere regeringen for ikke at have nogen planer i pipelinen, og jeg må bare erkende, at når jeg kigger på vores minister, finder jeg ham ikke – i modsætning til min kollega fra SF – anstrengende på nogen måde. Tværtimod mener jeg, at vores minister lige nøjagtig er den fuldstændig rigtige minister på det her område, og jeg er fuldstændig sikker på, at når han går til finansministeren lige om lidt, vil han sagtens kunne klikke det mandat hjem, der gør, at vi kan forhandle – for ministeren er en hædersmand.

Vi danskere holder i kø for et sted mellem 17-24 mia. kr om året på de danske veje. Det koster vores virksomheder ualmindelig mange penge, og når jeg kigger rundt i salen her i dag og ser på mine kollegaer fra Transportudvalget – og ikke mindst på vores minister – så ved jeg, at der er en stor intelligens i lokalet, og derfor behøver jeg vel nærmest ikke at nævne, hvor den regning ender henne.

Sidst, men ikke mindst, har vi jo en statsminister, som ynder at kalde sig selv for børnenes statsminister, og herfra skal jeg blot nævne, at velfærd jo altså også er at kunne hente sine børn til tiden. Derfor er det på høje tid, at vi kommer i gang med at forhandle på dette vigtige område og får lavet nogle gode, brede, lange aftaler, som jeg egentlig vil mene at vi alle er interesserede i. Jeg blev rigtig, rigtig glad, da jeg hørte min kollega fra Enhedslisten støtte lidt op omkring den her beretning, som der er blevet lavet, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med at få den pudset af, så vi kan få en god beretning på området. Tak.

Ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren – og går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg vil lige starte med at sige, at hvis der var en elev, der havde talt sådan til mig, da jeg var lærer, så havde jeg nok spurgt som det første: Hvad vil du opnå? Men det til side – for det ved jeg jo sådan set godt.

Men infrastruktur er vigtigt. Infrastruktur er jo det, der binder landet sammen, styrker mobiliteten og sammenhængskraften, bidrager til vækst og til velstand. Når man står her som rimelig ny, som jeg gør, så er det virkelig underligt at opleve, at der faktisk er et flertal for langt de fleste fornuftige projekter med hensyn til infrastrukturinvesteringer. I stedet for at lave en aftale eller i hvert fald begynde nogle forhandlinger om det og sikre de projekter, der vil gavne Danmark, og som der faktisk er et flertal for, så skyder man skylden frem og tilbage.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det var ærgerligt, at man ikke allerede i sidste periode fik forhandlet en bred aftale på plads, og at man kom med et oplæg lige fem minutter i midnat. Dengang var flertallet blåt, og det ville have givet et markant bedre udgangspunkt for en aftale. Nu står vi så her i dag med et blodrødt flertal, og det kommer desværre også til at have konsekvenser for de investeringer, der kommer. Men nu må vi altså komme i gang – det haster.

Vi skal væk fra sognerådspolitikken på transportområdet og i stedet sikre en fornuftig, langsigtet plan, gerne med et bredt flertal. I Nye Borgerlige ønsker vi flere ting af den forhåbentlig kommende aftale. Det har vi sagt før, og det siger vi igen, nemlig at vi ønsker en fuld trafikal ligestilling. Det skal ikke være dyrere at sejle 1 km end at køre 1 km. Vi skal gøre op med brugerbetalingen på Storebæltsbroen og stoppe med at bruge den som en statslig kassekredit. Vi ønsker bestemt heller ikke lokale betalingsmure, der skiller kommuner og hæmmer mobiliteten og skader både familier og erhvervsliv, som man har set det med Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. Infrastruktur skal ikke være et skjult, væksthæmmende beskatningsprojekt.

Vi ønsker investeringer i vejnettet, og her kan der nævnes rigtig mange gode projekter rundtomkring i landet – både Hillerødmotorvejen, som jeg nævnte før, Frederikssundmotorvejen, E45, helt til grænsen, Næstved-Rønnede og den tredje Limfjordsforbindelse, for bare at nævne nogle.

Men først og fremmest skal vi se at komme i gang med forhandlingerne. Jeg kunne høre, at Det Radikale Venstre ønskede flere afgifter, også med hensyn til vores fly. Det mener vi selvfølgelig ikke. Vi skal bestemt ikke have flere afgifter – vi skal have færre afgifter og lavere afgifter.

Men som jeg sagde i min indledning, er der faktisk flertal for langt det meste, hvis man i stedet for at diskutere frem og tilbage bare ville indkalde til de her forhandlinger. Ikke flere dårlige undskyldninger – lad os nu bare komme i gang. Det vil være min anmodning til transportministeren: Lad os nu komme i gang med de her forhandlinger. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Med regeringsskiftet fik danskerne en brat opvågning i forhold til vores transportinfrastruktur i Danmark. De havde i valgkampen hørt alle partier sige, at transportinfrastruktur var enormt vigtigt; de havde hørt de blå partier fremlægge en konkret plan til 112 mia. kr.; de havde hørt Socialdemokratiets formand, fru Mette Frederiksen, og socialdemokratiske folketingsmedlemmer og transportordførere alle vegne sige, at de ville cirka det samme som de blå partier. Men få uger efter at valget var overstået og den nye regering var udpeget, fik danskerne at vide af den nye transportminister, at alle tidligere planer og løfter simpelt hen bare var taget af bordet. Nu ville man starte på et blankt kanvas, som den nyudnævnte minister sagde. Og man kunne ikke regne med noget som helst længere.

Dermed kunne danskerne konstatere, at de allerede i 2021 går glip af en række gode projekter, som de blå partier gerne ville gennemføre, og som Socialdemokratiet lovede i valgkampen at de også ville gennemføre. Det er inden for et bredt spektrum af transportinfrastrukturinvesteringer – og jeg kan godt remse dem op. Vi ville gå i gang med at bygge cykelstier allerede i 2021 for 100 mio. kr. Vi ville gå i gang med at bekæmpe støj for 100 mio. kr. i 2021. Vi ville øge vedligeholdet af jernbanen med 100 mio. kr. i 2021. Vi ville udvide E45 fra Aarhus Syd til Aarhus Nord. Vi ville udvide E20/E45 ved Kolding. Vi ville udvide E20 syd om Odense. Vi ville skaffe øget kapacitet på Motorring 3. Vi ville udvide Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Ring 4. Vi ville udvide rute 15 fra Ringkøbing til Herning. Vi ville udvide E55 fra Sydmotorvejen til Nykøbing Falster. Og vi ville udvide rute 40 fra Ålbæk til Skagen. Det er alt sammen noget, vi ville gå i gang med i 2021. I alt er det projekter i 2021 for 800 mio. kr.

Nu kommer vi snart ind i 2021, og om godt en måned fremlægger regeringen sit forslag til en finanslov, og det forslag til en finanslov kan ikke rumme, at der skal sættes penge af til en ny investeringsplan, for der er ikke indkaldt til forhandlinger om en ny investeringsplan. Så eftersom der ikke er indkaldt til forhandlinger om, hvor mange penge der skal bruges i 2021 på infrastrukturinvesteringer, og eftersom der ikke har været forhandlinger om, hvordan pengene skal bruges i 2021 til infrastrukturinvesteringer, må vi formode, at regeringen simpelt hen har afsat nul kroner på sin finanslov for 2021 til infrastrukturinvesteringer. Det ville så være den anden finanslov med den nuværende transportminister som transportminister, hvor der ikke bruges en krone på infrastrukturinvesteringer, selv om vi altså lige er gået igennem en valgkamp, for et år siden, hvor Socialdemokratiet sagde, at man ville lige så meget som de blå partier i forhold til infrastruktur.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at man kan redde et lands økonomi ved at pumpe offentlige kroner ud, heller ikke til investeringer. Men jeg mener ikke, det er gavnligt for nogen, at vi ligefrem stopper med de investeringer, som vi burde foretage i 2021. Det er ikke gavnligt i forhold til projekterne i sig selv og de borgere, der i dag sidder fast i trafikken eller kører langsomt i trafikken, men det er heller ikke gavnligt for økonomien, at vi har sådan en stop and go-politik, hvor man bruger en masse penge i nogle år, og så stopper man helt med at bruge penge. Hvis vi skal have det optimale investeringsafløb for transportinfrastrukturen i Danmark, skal vi helst have et jævnt investeringsniveau, så der kan holdes nogle medarbejdere i branchen, så man ikke skal fyre og ansætte og fyre og ansætte.

Så derfor vil jeg meget kraftigt opfordre transportministeren til – og det er også det, vi gør med det her beslutningsforslag – at indkalde til forhandlinger om de investeringer i transportinfrastrukturen, som skal foretages i 2021. Kravet må være, at vi mindst foretager de investeringer, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som ligner det, som de blå partier gik til valg på, og det vil sige de projekter, som jeg har remset op her fra talerstolen. Ellers er der i hvert fald en masse, masse vælgere overalt i landet, som er blevet snydt af Socialdemokratiet og regeringen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Som ordfører for forslagsstillerne sidder jeg og glæder mig over den debat, vi har fået her i dag. Det kan godt være, at man synes, det lyder som en gentagelse og vil advare imod det, men nogle gange er det godt at få gentaget tingene, specielt fordi debatten i dag jo har vist, at vi begynder at samles om nogle ting, vi forhåbentlig kan blive enige om i Transportudvalget efterfølgende.

Men jeg synes, at jeg for de mange tilhøreres skyld lige vil ridse op, at det her jo starter med, at VLAK-regeringen i marts 2019 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om en omfattende investeringsplan frem mod 2030, hvor vi afsatte knap 113 mia. kr. til at udbygge infrastrukturen med. Det var en ambitiøs, nødvendig og rettidig aftale, der ville sikre danskerne bedre mobilitet, mindre trængsel, et mere sammenhængende land med udvikling i alle dele af landet samt en mere sikker trafik. Desuden banede aftalen vejen for fremtidens grønne transport, herunder med tog, busser, lastbiler og personbiler, ud fra den præmis, at dette skal køre på fremtidens skinner, fremtidens vejbaner. Det bliver jo grønt.

En række vigtige projekter skulle ifølge aftalen bygges allerede fra og med 2021. Forud for den her aftale, i starten af 2019, præsenterede Socialdemokratiet et omfattende politisk udspil om trafikale investeringer med opremsning af stort set alle vejprojekter landet over. Det er derfor ikke underligt, at Socialdemokratiet valgte at rose den blå trafikaftale, da vi kom med den i marts sidste år. Og op til folketingsvalget i juni 2019 slog Socialdemokratiet kraftigt til lyd for omfattende trafikale investeringer, herunder ikke mindst i vejnettet landet over. Men efter valget valgte den nye regering at rive den tidligere regerings aftale i stykker, og statsministeren meddelte ovenikøbet efterfølgende tilbage i januar 2020, at trafikal infrastruktur nu er nedprioriteret, samt at regeringen ikke vil sætte årstal på, hvornår forhandlingerne om investeringer i den trafikale infrastruktur kan begynde.

Det har i den grad skuffet mange borgere, kommuner, virksomheder og fagforeninger, og det har skabt en helt unødvendig uvished landet over, og det er det dødvande, vi skal ud af, og derfor må man altså undskylde os, at vi kører hårdt på med det her, ikke som et stormløb mod regeringen, men i et forsøg på at komme fremad i noget, vi faktisk er enige om.

Dertil kommer jo, at vi i kølvandet på coronakrisen har fået et behov for at få ny damp på de danske kedler. Der er brug for initiativer, der kan holde hånden under den danske økonomi og danske arbejdspladser, og der er det selvfølgelig oplagt at se på den infrastruktur, vi alligevel skal ud at bruge penge på, og så fremrykke nogle af de ting. Flere har peget på projekter, vi hurtigt kan iværksætte: cykelstier, støjafskærmning og andre ting. Allerede i begyndelsen af 2020 i april måned foreslog Venstre, at vi fremrykkede statslige investeringer for et betydeligt milliardbeløb. Det er Venstres formand, der står bag det, og det mener vi stadig væk, og vi håber, at det er noget, der kommer på dagsordenen hos regeringen meget hurtigt.

I dag er der kommet et nødråb fra en lang række borgmestre landet over, røde som blå, der appellerer til, at vi kommer i gang med de her investeringer, og det er jo et udtryk for rettidig omhu og forståelig frustration fra de her borgmestres side. Men regeringen har altså hidtil nægtet at indkalde partierne til forhandlinger, og jeg synes ikke, at der er nogen argumenter for det. Der er ikke nogen coronaargumenter. Tværtimod taler det for, at vi kommer i gang med at forhandle, at vi har haft en coronakrise og vores infrastrukturinvesteringsramme er intakt. Ifølge finansministeren er der ikke pillet ved den overordnede statslige investeringsramme, og derfor er det jo et spørgsmål om at beslutte, at vi afsætter den her ramme til en masterplan frem mod 2030, sådan at vi får et forhandlingsgrundlag. Der vil jeg gerne komme med en fremstrakt hånd til Socialdemokratiet, som jo har foreslået, at når vi laver den her sammenhængende, langsigtede aftale, skal vi begynde at tænke i en rullende planlægning, og det er vi helt med på. Det er en af de fællesnævnere, der samler os, men lad os dog komme i gang.

Det er jo simpelt hen baggrunden for dette velmente beslutningsforslag, der venligt, men bestemt pålægger regeringen at droppe nøleriet og indkalde til forhandlinger om trafikale investeringer. Det er jo forhandlinger, der med stor fordel kan køres sideløbende med klimaforhandlingerne, for det her hænger jo sammen. Forhandlinger om infrastruktur handler om, hvad det er for nogle skinner, hvad det er for nogle vejbaner, hvad det er for nogle andre infrastrukturting, vi er nødt til at investere i, og klimaforhandlingerne handler om, hvad der skal køre på dem, og de to ting hænger jo nøje sammen og kan dermed med stor fordel køre parallelt. Så det er sådan set vores appel her i dag.

Jeg vil gerne kvittere, ikke mindst til Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, for, at de også kommer med de samme toner. Lad os komme i gang. Vi ved, det bliver nogle langstrakte forhandlinger. Vi skal i dybden med mange ting, og det taler for, at vi kommer i gang her efter sommerferien med de her forhandlinger. Jeg tror også, at regeringen lytter til det, og jeg tror i grunden også gerne, at transportministeren vil i gang og håber, at regeringen vil være med til at give et mandat til det her. Det er i hvert fald noget, der trænger sig meget på, og det er noget, hvor der er et stort pres ude fra hele landet om at komme i gang. Jeg står her med nogle artikler, hvor det er fagforeninger, som kommer med nødråb om, at nu begynder folk at blive afskediget i bl.a. anlægsindustrien, og det er jo ikke særlig klogt, at folk bliver fyret, når vi har brug for at få bygget de ting. Så derfor taler det for at komme i gang.

Vi iværksætter alverdens ting i øjeblikket, nødvendige ting, i kølvandet på coronaen, og der bliver brugt rigtig mange penge i øjeblikket. Så hvorfor kan vi dog ikke komme i gang med at drøfte, hvordan vi bruger de penge, som vi alligevel ved vi skal ud at bruge på infrastruktur, fordi det er nødvendigt for vores land, og fordi en god infrastruktur er med til at gøre Danmark rigere, fordi vi sparer tid og vi sparer penge? Så derfor, lad os komme i gang.

Jeg vil gerne takke for en god debat. Jeg synes, det har været godt, at vi fik den her anden runde, om jeg så må sige, for det har bragt os nærmere hinanden, alle sammen, føler jeg faktisk. Og jeg tror, vi kan lande det her på en rigtig god måde i Transportudvalget med en beretning, ikke vendt imod regeringen, for sådan skal det absolut ikke opfattes. Det skal opfattes som en velment hjælp til det her, for vi ved jo, at vi skal videre sammen omkring de her ting, og det forventer befolkningen af os. Tak.

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde er i dag kl. 13.00 med spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:31).