Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 171:

Forslag til folketingsbeslutning om sorgorlov, når man mister et barn på 0-18 år (borgerforslag).

Af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF, Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Jakob Sølvhøj (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG) .

(Fremsættelse 12.05.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke initiativtagerne, der har rejst borgerforslaget om at sikre sorgorlov til forældre, der mister et barn under 18 år, og også takke de folketingsmedlemmer, som har valgt at fremsætte forslaget som et beslutningsforslag. Det er i mine øjne et udtryk for en sund og demokratisk kultur, at vi i dag skal diskutere netop sorgorlov – et spørgsmål, der ligger rigtig mange her i Folketinget på sinde, og et spørgsmål, der jo desværre er vedkommende for rigtig mange mennesker.

Med det her beslutningsforslag har en stor gruppe borgere foreslået at give forældre ret til 6 måneders sorgorlov, hvis de mister et barn på mellem 0 og 18 år. Forslagsstillerne fremhæver, at forældrene har behov for ro til at bearbejde deres sorg uden at skulle tvinges i jobprøvning eller praktik. Derudover fremhæves det, at sorg tager tid.

Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det at miste et barn må være helt og aldeles, fuldstændig ubærligt, uanset om barnet er spædt eller teenager. Jeg har derfor den allerallerstørste sympati for forslagsstillernes ønske om, at der skal være lige rettigheder for forældre, uanset om de mister et spædbarn eller et barn på 17 år. Så jeg er helt enig i forslagsstillernes bevæggrunde for at fremsætte beslutningsforslaget. Vi er derfor i regeringen også allerede i gang med at se på mulighederne for at give forældre, der mister børn under 18 år, samme rettigheder som forældre, der i dag mister helt små børn. Det vil ligestille alle forældre, der står i den ulykkelige situation, at de mister et barn under 18 år, og sikre dem 14 ugers sorgorlov med ret til barselsdagpenge.

Dette forslag vil regeringen lade indgå i prioriteringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021. På den måde vil vi arbejde for at finde finansiering af forslaget. Jeg foreslår også på den baggrund og på baggrund af det, at vi i dag drøfter det her beslutningsforslag, at Folketingets partier giver hinanden tilsagn om at tage spørgsmålet om sorgorlov op, når vi til efteråret skal forhandle om en finanslovsaftale for 2021. Allerede inden da vil vi fra regeringens side invitere Folketingets partier til drøftelser af, hvordan vi kan gøre det og indrette det på den mest hensigtsmæssige måde. Alt det her kan Folketingets Beskæftigelsesudvalg sikre ved i forbindelse med udvalgsbehandlingen at blive enige om, at partierne vil prioritere finansieringen af 14 ugers sorgorlov med ret til barselsdagpenge til forældre, der mister et barn under 18 år, netop ved finanslovsforhandlingerne.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, som det er fremsat, men vi støtter grundlæggende forslaget om at udvide sorgorloven til forældre, der mister et barn, uanset om det er et spædbarn eller er 17 år gammelt. Det vil vi arbejde videre med, og vi vil bede Folketingets partier om at hjælpe regeringen med at arbejde videre med det. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvorfor ministeren mener, man skal vente til finanslovsforhandlingerne med at få gjort det her forslag – eller noget i den retning – til virkelighed. Hvorfor indkalder ministeren ikke bare til politiske forhandlinger før sommerferien? Jeg er overbevist om, at der er et flertal i Folketinget, der gerne vil kigge på at lave en bedre ordning for sorgorlov, så hvorfor skal vi vente til finanslovsforhandlingerne?

Ministeren.

Det tror jeg heller ikke nødvendigvis at vi skal. Men som ordføreren måske bemærkede, sagde jeg også, at vi allerede inden længe vil indkalde Folketingets partier til drøftelse af det. Grunden til, at jeg førte det op til finanslovsforhandlingerne, var, at vi også skal finde noget finansiering til det her forslag. Jeg er enig med hr. Morten Dahlin i, og det lytter jeg mig også til og ser at der er et meget bredt flertal som grundlæggende synes, at det er rigtigt og rimeligt og den bedste måde også at tage hånd om de her forældre, der kommer i den her ulykkelige situation, på, at vi sidestiller forældrene, så den mulighed for sorgorlov, som man har i dag, når man mister et spædbarn, også gælder, hvis barnet er teenager eller yngre eller lignende.

Hr. Morten Dahlin.

Ministeren vil indkalde til drøftelser inden længe. Kan ministeren sætte en nærmere dato på? Er det inden sommerferien? Er det inden Folketingets åbning? Hvornår er »inden længe«?

Ministeren.

Jeg kan for nuværende ikke sætte en præcis dato på, og det kan jeg mest af alt ikke, fordi jeg ikke ved, hvordan ordførerens kalender op til Folketingets afslutning den 26. juni ser ud. Beskæftigelsesministeriets og min ser overordentlig stram ud, bl.a. på grund af mange af de covid-19-tiltag, der foregår lige nu, men vi vil meget gerne indkalde Folketingets partier til drøftelser om, hvordan vi samler op på det her, og om muligt også gerne tidligere end senere.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det er jo meget godt, at ministeren siger, at det skal indgå i forhandlingerne i finansloven, men ministeren ved jo godt, at der er en del partier, der nok ikke bliver inviteret med til forhandlinger om finansloven. Det gjorde vi ikke sidste år – der var det lige en kop kaffe og så farvel og tak. Hvordan skulle vi kunne forhandle sådan en lov her på plads i en finanslovsforhandling, hvis vi ikke bliver inviteret til finanslovsforhandlingerne?

Derfor må det jo være mere på sin plads, at ministeren siger, at det her skal vi have styr på i løbet af efteråret, før vi kommer hen til finanslovsforhandlingerne. Man kan også godt finde penge til at finansiere det med allerede i august eller september, så vi ikke skal skubbe det til finanslovsforhandlingerne, som vi måske ikke bliver inviteret til at være med til.

Ministeren.

Jamen det er en helt rimelig betragtning, hr. Bent Bøgsted kommer med. Men det, jeg sagde i min tale, var, at det vil indgå i regeringens prioriteringer til finansloven, altså dvs. i det oplæg, der måtte komme ud allerede til august, som alle partier har mulighed for at se. Derfor vil det også være naturligt, at regeringen sammen med Folketingets partier sætter sig sammen, inden de prioriteringer er lagt ind, forud for finanslovsforhandlingerne.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen ministeren bliver egentlig ved med at sige, at det her ikke bliver afsluttet før finanslovsforhandlingerne – at man godt kan tage en drøftelse af det, men det er jo ikke det samme som, at man kan forhandle noget på plads. Ministeren siger, at man godt kan drøfte det i forbindelse med prioriteringer til en finanslovsforhandling forud for forhandlingerne, men ministeren kan jo ikke garantere for, at statsministeren eller finansministeren vil invitere Dansk Folkeparti og Venstre med til finanslovsforhandlingerne. Det får vi vel ingen garanti for her i dag, altså at vi får så stor indflydelse på finanslovsforhandlingerne, at vi kan tage det med der.

Ministeren.

Altså, en generel betragtning, og det har ikke så meget med sorgorlov at gøre: Jeg synes da altid, at det er interessant at have Dansk Folkeparti med i en lang række prioriteringsdiskussioner, om finanslov og alle mulige andre ting. Men det, som jeg siger, og det, som jeg sagde i min tale, er, at det vil indgå i regeringens prioriteringer for finansloven, altså dvs. i det oplæg, der kommer ud, og som danner grundlag for diskussion i august måned. Derfor ville det nærliggende jo også være, at vi har mødtes Folketingets partier imellem inden da, og det vil så sige enten inden sommerferien eller lige efter sommerferien, afhængigt af hvor hurtigt vi kan have et grundlag for de diskussioner parat.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen jeg synes også bare, at vi skal komme i gang med det her. Nu må vi se, om partierne støtter op – hvis der er bredt flertal for det, har vi før vist, at vi hurtigt kan få de her aftaler på plads. Og hvis det er finansieringen, som vi siger at vi skal finde, jamen så vil jeg da gerne foreslå, at vi skærer lidt ned på de eksterne konsulenter; det ved jeg er et ønske fra regeringen og fra andre. Hvis man nu siger, at man om 3 år er nede på de 8 mia. kr., som man vil bruge på det her, så er det jo en besparelse 0,2 pct. eller noget i den retning, man skal finde. Det kan vi sagtens finde på eksterne konsulenter; vi kan garanteret finde dem på bl.a. beskæftigelsesområdet. Så vi er villige til – og det tror jeg der er rigtig mange partier der er villige til – at finde finansiering for det. Så lad os da sætte os sammen, lad os finde finansieringen. Jeg kan ikke se, hvorfor der er borgere derude, der skal gå og vente potentielt ½ år på, at det her træder i kraft, hvis der er et flertal i Folketinget for det. Det synes jeg folk skal have svar på, og så synes jeg, at vi skal få det her sat i gang.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at den her regering heldigvis har stor vilje til at spare på konsulenter. Jeg tror, at vi nu indtil videre har anvist retning til at spare 2 mia. kr. ud af de 3 mia. kr., som vi har sat os for, så det synes jeg jo er interessant, altså at hr. Lars Boje Mathiesen også peger på den finansiering. Det er jo ikke beløbet i det her, der er den helt store udfordring, hvis man skal være helt ærlig. Jeg tror, at det, som det er anslået af Finansministeriet at det vil koste, er 14 mio. kr. Altså, det er jo ikke det, der er en udfordring sammenlignet med alt det andet, vi diskuterer. Men det handler om at finde den rigtige model og om, at vi også synes, at når der nu er så mange partier, der er enige om det, så skal vi gøre det i fællesskab. Og uanset hvad kommer vi jo først til at kunne lovgive om det til efteråret. Derfor – som jeg også har sagt i min ordførertale – kommer det til at være afspejlet i regeringens prioriteter for finansloven, og jeg synes, at vi skal sætte os sammen inden da. Hvis vi kan nå at gøre det inden sommerferien, vil vi forsøge det – ellers må det blive lige efter sommerferien.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay, det er jeg glad for. Jeg vælger at tage de positive briller på; jeg hører, at regeringen gerne vil gøre noget ved det her. Jeg håber også, at jeg hører fra de andre partier i Folketinget, at de gerne vil handle på det hurtigt, og at regeringen så tager det budskab med, så vi får sat os sammen, og så vi får rykket på det her. Der er ikke nogen grund til at lave polemik omkring det – lad os bare få ændret lovgivningen, så folk derude også kan få behandlet deres sorg i en ordentlig tilstand.

Ministeren.

Jamen det er jeg fuldstændig enig i, og jeg kvitterer for den konstruktive tilgang, for vi er fuldstændig enige både med initiativtagerne bag borgerforslaget, men jo også med – det tror jeg at jeg kan se rundt i salen – et stort set enigt Folketing i, at det her er en opgave, der skal løses. Og jeg synes i øvrigt også – det glemte jeg at sige i min ordførertale – at der også skal tilskrives en betydelig ros til de partier og den daværende regering, der gik forrest med overhovedet at indføre sorgorlov ved spædbørns død, og det er også derfor, vi nu diskuterer at udvide den ret. Det bakker vi kun op om.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak. Det var nemlig den daværende regering, der gik forrest med det her. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at ministeren lidt brugte som undskyldning, at kalenderen var booket hos ministeren og ordførerne, men jeg tror sådan set ikke, at kalenderen er mere tom, når vi når hen til efteråret. Det tror jeg også ministeren vil bekræfte. Ministeren siger også selv, at der er flertal for det her, og at han også klart kan fornemme det i salen i dag. Vi i Venstre vil bare rigtig gerne have, at vi kommer i gang lige nu. Ministeren taler meget om at prioritere, så vil ministeren ikke godt i dag bekræfte, at man rent faktisk vil prioritere at gøre det her nu, før vi går på sommerferie?

Ministeren.

Jeg tror, at det med kalenderen dybest set handler om, at jeg ikke var parat til at sætte en præcis dato på fra Folketingets talerstol lige nu.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at vi kommer i gang med de her drøftelser. Om det bliver nu her inden sommerferien, eller om det bliver lige efter sommerferien, vil vi se på. Vi skal også have et grundlag at diskutere ud fra, og vi skal jo også have nogle forskellige input til, hvordan vi finder den bedste model. Men jeg kan garantere ordføreren, at det her er noget, regeringen har stor velvilje over for. Vi synes, det er vigtigt, og jeg vil gentage den ros, der er til den daværende regering, som gik forrest med overhovedet at indføre en sorgorlov.

Så er der en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Mange tak for det. Jeg synes først og fremmest, det er et rigtig, rigtig godt og vigtigt forslag, vi behandler her, og jeg vil godt sige tak til ministeren for ligesom at anerkende, at det her er noget, der skal forbedres. Det synes jeg er det, der er det allervigtigste. Det vil komme til at betyde noget for mange mennesker.

Men jeg hørte ministeren sige, at man er enig i det her med, at det skal gælde fra 0-18 år. Det var ret klart i talen, at det også er det, der skal være intentionen i de nye forhandlinger. Det er jeg fuldstændig enig i. Men det her forslag peger jo også på, at man skal have en længere orlov, altså de 6 måneder. Så der vil jeg gerne lige spørge lidt mere ind til ministerens holdning til det. Hvordan ser ministeren på længden af orloven?

Ministeren.

Jamen jeg mener jo faktisk, at det er en af de ting, vi både kan og skal diskutere grundigt. På den ene side er der selvfølgelig hensynet til den enkelte forælder, som har brug for – og det synes jeg er helt rigtigt, og det er også det, der ligger til grund for borgerforslaget – at bearbejde sin sorg; omvendt har vi jo på den anden side også hørt i forbindelse med de her diskussioner, at eksperter har været ude at udtale, at orlovens længde også kan blive for lang. Altså, det kan for nogle være en hæmsko, hvis ikke man kommer i gang igen. Det kan bide sig fast, og man kan blive bidt fast ude på arbejdsmarkedet.

Der synes jeg, at vi skal finde den rette balance og skal diskutere meget grundigt, hvor den rette balance ligger. Det er også en af grundene til, at vi heller ikke bare kan bakke op om borgerforslaget, som det ligger, bogstav til bogstav.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg synes, at noget af det, der er vigtigt at hæfte sig ved ved det her forslag, er, at det jo er et tilbud til folk. Man kan jo godt gå tilbage på arbejde efter f.eks. 3 måneder. Men det, at du har muligheden for at holde de 6 måneder fri, må jeg indrømme at jeg synes er meget fornuftigt.

Derfor er vi fra Enhedslistens side også fuldstændig klar til at bakke op om borgerforslaget, som det er. Det vil stadig væk skulle gennemarbejdes i detaljen, for at det bliver en lov, men jeg synes sådan set også, at det i øvrigt ville sende et ret positivt signal, at vi en gang imellem stemte for nogle af de her borgerforslag og faktisk vedtog dem i Folketinget. Så det var en opfordring og for lige at høre ministeren, om man ikke godt kunne forestille sig alligevel at gøre det.

Ministeren.

Jamen jeg har jo gjort regeringens holdning klar. Altså, vi bakker til fulde op om de hensyn og det, som man gerne vil med borgerforslaget. Men vi synes også, der er grundlag for nogle ting, som skal overvejes til fulde, og som også skal diskuteres Folketingets partier imellem. Finansieringen er selvfølgelig den ene del af det – det er den mindste del, som jeg allerede har været inde på – men der er også samspillet med kollektive aftaler og arbejdsmarkedets parter, som vi også synes er vigtigt at have med i den sammenhæng.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til beskæftigelsesministeren. Vi går i gang med ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Det er hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Det største mareridt af alle, en far eller mor kan forestille sig, er at miste sit barn, uanset hvilken alder barnet har; det tror jeg alle kan forstå. Da vi havde besøg af forslagsstillerne i udvalget, tror jeg, at vi alle sammen sad med en klump i halsen og lyttede til de forældre, som havde været igennem noget af det, vi alle sammen frygter mere end noget andet.

Det, som jeg heller ikke forstår i forhold til forslaget, er, hvorfor der egentlig skal være forskel, altså hvorfor den tid, man som forældre får til at bearbejde en sorg, er afhængig af, om barnet er over eller under 7 måneder. Det gør ufattelig ondt uanset alderen på barnet. Derfor er jeg også fuldstændig enig i intentionen i dette forslag og mener, at forslaget er både sympatisk og på mange måder rigtigt. Selvfølgelig skal forældre, der mister et barn, behandles ens. Selvfølgelig skal man have tid til at bearbejde den sorg – den store sorg, man skal igennem, og som aldrig forsvinder.

Derfor mener jeg også, at vi politikere er forpligtet til at ændre lovgivningen og sikre bedre forhold til forældre, som mister et barn. Derfor er vi sådan set også klar til at kigge på en forbedring i forhold til sorgorlov, hvilket jeg også hørte ministeren sige, men vi vil ikke lægge os fast på en model nu; vi vil have tid til at diskutere det. Men som ministeren også sagde, er det ikke for at stoppe den her, men faktisk for netop at lave en model, som vi mener er den rigtige, i fællesskab, bredt sammen med alle partierne, og forsøge at skaffe en politisk opbakning til det.

Jeg citerer aldrig fra et lukket udvalgsmøde, men jeg tror godt, jeg kan røbe, at alle politikerne, der deltog i mødet med forslagsstillerne, var dybt berørte, og at flere derfor også, som vi kan høre det i salen i dag, er klar til at finde den helt rigtige løsning. Jeg fornemmer, at man bredt ønsker at ændre dette, men også gerne vil sikre, at vi laver den helt rigtige model og får snakket alle de problemstillinger, der er, igennem, og som ministeren også kom ind på. Det har, synes jeg, forslagsstillerne og menneskene bag det har fortjent.

Derfor vil jeg selvfølgelig sige tusind tak til initiativtagerne bag borgerforslaget og se frem til arbejdet med en god løsning til gavn for de familier, som oplever det, vi alle sammen frygter til daglig, nemlig at miste et barn. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin.

Hvis man slår ordet sorg op i den danske ordbog, står der: »Dyb, vedvarende, smertelig følelse af tab, ulykke, svær modgang el.lign., især efter en elsket persons død.« Ja, det er rigtig nok sorg, og den følelse kender de fleste af os nok, for den hører jo desværre med til det at være menneske. Det er nok den mest forfærdelige følelse, man overhovedet kan have.

Men ikke desto mindre så tror jeg, at fænomenet sorg, begivenheden, oplevelsen er langt, langt værre, end definitionen i ordbogen giver udtryk for, hvis den elskede, der er gået bort, er ens barn. Og selv om det danske sprog ganske vist er rigt og flot, har jeg endnu ikke kunnet finde et ord eller et begreb, der er i stand til at indfange den følelse, som jeg er overbevist om man står tilbage med, efter at man som forældre har måttet tage afsked med sit barn, efter at man har været tvunget til at lægge sin søn eller datter i graven. Derfor er det også kun rimeligt, at en forælder, som har mistet sit barn, får rum til at bearbejde den smerte, det er at sige farvel – farvel for evigt.

Jeg tror, at alle, der selv har mistet, eller kender nogen, der har mistet et barn, alt for levende kan forestille sig, hvilken tragedie det må være, når børneværelset pludselig står tomt, når pladsen om middagsbordet er ubesat, når der ikke længere er nogen, der kalder dig mor eller far. Den magtesløshed og den tomhed kan der aldrig nogen sinde kompenseres for. Det er så vanvittig meningsløst, hver gang et barn dør, at ingen politiske initiativer, ingen love, ingen orlovsordninger kan erstatte den livstid af minder, man skulle have skabt sammen med sit barn

Men det faktum, at intet kan kompensere for det ubærlige tab, skal ikke forhindre os i at give bedre støtte og hjælp til de familier, der bliver ramt af den ultimative tragedie. Derfor støtter Venstre, at vi indfører ret til sorgorlov i Danmark, og vi opfordrer ministeren til hurtigst muligt, inden sommerferien, at indkalde til politiske forhandlinger, så vi kan finde en god model. Modellen skal selvfølgelig tage højde for, at der er mange måder, man kan håndtere sorg på. Hver enkelt familie, hver enkelt forælder håndterer det på sin egen måde. Nogle skal tilbage i møllen med det samme, andre skal have god tid og ro til at finde fodfæste igen.

Vi ser frem til de videre drøftelser og den videre behandling af borgerforslaget. Og bare for at slå det helt fast: Venstre støtter indførelsen af ret til sorgorlov i Danmark.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, som er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det at miste et barn er noget af det værste, der kan ske. Det er det, uanset hvor gammelt barnet er. Det har aldrig nogen sinde været meningen, at et lille barn skal dø før forældrene. Det sker desværre tit, alt for mange gange, at et lille barn dør, og det er selvfølgelig ikke rimeligt. Derfor er det også nødvendigt, at man får lov til at få sorgorlov, at man får lov til at komme sig, så meget man nu kan, oven på det at have mistet et lille barn. Hvis det er sådan, at man får at vide, at man egentlig bare skal starte på arbejde igen, og at der ikke er nogen hjælp at få, så er man ude et sted, hvor man ikke kan bunde, og hvor man bliver trukket ned i et afgrundsdybt hul, som man har svært ved at komme op af igen. Derfor har man behov for hjælp.

Der er forskel på, hvordan mennesker bliver ramt af sorgen. Nogle ønsker egentlig bare at få lov at arbejde det væk, andre har behov for måske 1, 2, 3 måneder – der kan også være dem, der har behov for længere tid – og derfor er forslaget her om, at man kan få op til 6 måneders sorgorlov helt på sin plads, og også at der er mulighed for at få sorgorlov, indtil barnet bliver 18 år.

Vi kan se på dem, der bliver ramt, at det som sagt rammer forskelligt. Jeg har kendskab til et par, som mistede et barn, da det var 3 år, og hvor manden gik helt i opløsning. Det kostede deres bedrift, det medførte en skilsmisse, og det hænger stadig ved i dag. Jeg har kendskab til personer, der måske 30-40 år efter at have mistet et lille barn, går ned i et hul den dato, hvor barnet døde. Det er svært, det kan vi selvfølgelig ikke gardere os imod og afhjælpe, men vi kan starte med at hjælpe, så man fra starten af kan komme ovenpå. Man kan få noget psykologhjælp, man kan få lov til ligesom at arbejde sig ud af den sorg, man har fået ved at miste et barn.

Derfor er det sådan lidt uforståeligt, at vi ikke allerede nu har fået forlænget den sorgorlov. For det er ikke første gang, det har været oppe at vende. Jeg er egentlig lidt ked af, at ministeren siger, at vi kan vente til finanslovsforhandlingerne, og at man indkalder til en drøftelse om det, måske før sommeren eller også lige efter sommeren. Men det er jo ikke en forhandling om, hvordan man får en ny lov på plads. Så bliver det skubbet hen til finanslovsforhandlingerne, hvor der er flere partier, der måske aldrig nogen sinde får lov at komme med i forhandlingerne, og så kan vi bagefter måske få lov til at stemme ja til sådan et forslag.

Derfor opfordrer jeg ministeren til, at vi får lavet en aftale, at vi får noget på plads før, for Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget. Vi støtter borgerforslaget, vi vil sige ja til borgerforslaget, for det er et godt forslag. Vi har også fået lavet beregninger af, at hvis man udvidede perioden til 18 år, ville det koste 6 mio. kr. Det er, hvis man har de her 14 ugers sorgorlov. Så koster det selvfølgelig noget ekstra, hvis man skal have 6 måneder, og det er vi også klar til at hjælpe med at finde pengene til. Men det kræver jo så, at der kan blive et flertal, der vil arbejde for at få det på plads hurtigst muligt.

Jeg synes ikke, det her forslag fortjener at blive skubbet helt hen til finanslovsforhandlingerne, for hvis det først er i forbindelse med finansloven, så er det sandsynligvis ikke før næste år, vi kommer til at kunne få det her vedtaget. Vi ved heller ikke, hvordan ministeren så har tænkt sig at gøre det. Så ud fra de betragtninger siger Dansk Folkeparti ja til det her forslag i dag, for det er et godt forslag, og de personer, der står bag forslaget, fortjener også at få en anerkendelse af, at de har lavet et godt stykke arbejde. Det er Dansk Folkeparti også klar til at belønne dem for.

Jeg ved godt, at der ud fra det, der er blevet sagt allerede nu, ikke er flertal for det her forslag i dag – desværre. Ministeren har lovet at indkalde til drøftelser, og jeg kan forstå på Venstre, at de også siger, at de støtter intentionen, men at de også vil have, at der skal være forhandlinger. Så jeg vil bare opfordre ministeren til, at vi kommer i gang hurtigst muligt, og at vi bliver indkaldt, og så møder Dansk Folkeparti selvfølgelig også op til forhandlingerne, men Dansk Folkeparti siger ja til det her forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa.

Tak. Det her borgerforslag har på imponerende kort tid samlet så stor opbakning, at vi nu står her i Folketingssalen og debatterer det, og vi skylder initiativtagerne bag forslaget en stor tak for at tage det her meget vigtige emne op og samle de fornødne underskrifter. Det viser i virkeligheden den store værdi, som der er i borgerforslag, nemlig at personer, der på allertætteste hold oplever udfordringer og uretfærdigheder, har mulighed for at give det til kende og være medvirkende til, at andre ikke skal opleve at stå i den samme situation med samme udfordringer og uretfærdigheder.

Jeg forestiller mig, at der blandt forslagets mange støtter er nogle, der har haft sorgen helt tæt på livet: den afgrundsdybe sorg, som det er at miste et barn. Det tager tid og ro at bearbejde så tragisk en begivenhed, og sorg kan ikke sættes på formel. Derfor deler vi i Radikale Venstre også opfattelsen af, at reglerne, som de er nu, ikke er tilstrækkelige, og de imødekommer ikke i tilstrækkelig grad de behov for tid og ro, som et sørgende forældrepar må have. Det er ikke rimeligt, at man kort tid efter at have taget afsked med sit barn, skal møde ind til sygefraværssamtaler med henblik på at komme hurtigst muligt tilbage i arbejde. Det rammer ganske enkelt ved siden af skiven.

Det samme gør sig gældende med grænsedragningen ved 7 måneder. Sorgen bliver hverken mindre eller nemmere at bearbejde, hvis barnet er 5 år eller 15 år i stedet for 5 måneder, og derfor ser vi i Radikale Venstre gerne, at der både gives længere sorgorlov til forældre, der mister et barn inden for de første 7 måneder, og mulighed for sorgorlov for forældre, der mister et barn med en højere alder.

Vi ønsker samtidig, at der i den nye model indbygges en grad af fleksibilitet, for det er ikke givet, at man nødvendigvis har brug for alle 6 måneder. På samme måde kunne man også forestille sig, at nogle kommer til at stå i en situation, hvor de for hurtigt kommer tilbage til arbejde. De skal naturligvis have muligheden for at komme tilbage til en sorgorlov, hvis det er det, der er behov for.

Som tidligere nævnt kan sorgen ikke sættes på formel, og fleksibilitet må derfor være en afgørende rettesnor for en ny model. I Radikale Venstre bakker vi derfor op om sorgorlov til forældre, der mister et barn, og jeg er enig med de mange, der har sagt, at det er en vanskelig situation at vente indtil finanslovsforhandlingerne, og derfor sætter jeg også pris på, at vi nu fra ministeren har fået en tilkendegivelse om, at vi bliver indkaldt til forhandlinger før sommerferien. Så hurtigt kan det også gå i Folketingssalen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Karsten Hønge.

Tak til initiativtagerne bag borgerforslaget, og tusind tak til de mange mennesker, som gennem deres underskrift har sikret, at vi behandler forslaget i dag – et forslag, som SF støtter.

Måske kan vi ovenikøbet forbedre de nye orlovsordninger ud over, hvad der står i borgerforslaget. Jeg synes, at vi skal give forældrene mere fleksibilitet. Det kan være umuligt at vurdere, hvor meget tid der er brug for, så en mulighed for at kunne træde ud af orlovsordningen og vende tilbage igen i stedet for at knække nakken på arbejde kunne være en forbedring, som jeg tror der vil være brug for. Vi har i hvert fald brug for at rydde op i de nuværende regler, og vi har brug for langt bedre regler. I dag er det alt for tilfældigt, hvordan mennesker bliver behandlet, og reglerne hænger ikke sammen.

Borgerforslaget betyder meget lidt økonomisk for staten, men betyder alverden for familier i sorg. Mennesker, som skal bære det ubærlige, skal ikke samtidig bruge ressourcer på lægeerklæringer, sygefraværssamtaler, mulighedserklæringer og møder på jobcenteret, og sygedagpenge passer ikke til en situation med sorg. Når de mentale batterier er i bund på grund af dødsfald, ja, så skal der være tid og mulighed for at sørge. Blandt de svar, som udvalget har modtaget, er der et fra Charlotte Jensen, der i 16 år har arbejdet med forældre, som har mistet et barn. Hendes baggrund er, at hun er cand.psych. Hun skriver til os:

Min erfaring er, at forældrene desværre alt for tit føler sig presset til at vende tilbage til arbejdet, inden de reelt er klar. Det kan forværre og forlænge en sorgproces, hvis der ikke er den nødvendige tid til at sørge, og der opleves yderligere stress på grund af forventninger og krav fra omgivelserne.

Sorgen over at miste et barn afhænger ikke af barnets alder, og det er derfor, at det giver så god mening, at det bliver hævet til 18 år. Foreningen af Cancerramte Børn har skrevet til os i udvalget:

Undersøgelser viser, at det at miste et barn er det mest belastende tab, man kan komme ud for, samt at det påvirker dem i mange år efter, og at mange, både forældre og de efterlevende søskende, får voldsomme belastningsreaktioner og angst undervejs og flere år efter.

Vi både kan og skal løfte en lille del af byrden fra de hårdt ramte familier.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, fru Eva Flyvholm.

Tusind tak for ordet. Jeg synes, det her er et meget, meget vigtigt forslag, og fra Enhedslistens side stemmer vi for forslaget. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi bakker op om det. Det at miste et barn må være det mest forfærdelige, man overhovedet kan komme ud for. Det er der nok ikke nogen rigtig lindring for, men som minimum kan vi da som samfund sørge for, at man faktisk får ro til bare at hele lidt i det helt akutte chok, det må være, og at man får mulighed for at komme en lille smule på fode igen, inden man skal ud og efterleve de krav, der er på arbejdsmarkedet. Der er jo også mange familier, hvor der også er andre børn. Der har man også brug for at bruge sine kræfter på de søskende, der er tilbage, og ikke på sit arbejde.

Jeg synes også, det er meget centralt her, at det er en mulighed, man har. Ønsker folk at komme tilbage, før der er gået et halvt år, er det jo fuldstændig muligt. Man skal naturligvis gøre det, som man føler er mest rigtigt for en selv. Men jeg tror, det er meget rimeligt og fornuftigt at sige, at den her ret til et halvt års orlov vil vi gerne som samfund stille til rådighed. Det samme gælder det, at det naturligvis er børn i alle aldre, som man skal have mulighed for at få sorgorlov til.

Vi bakker op om forslaget. Og sådan som jeg hører det, er der faktisk også rigtig mange andre partier, der gør det. Derfor burde vi for mig at se bare kunne vedtage det her borgerforslag, som det ligger nu. Jeg synes, det virker meget fornuftigt. Nu må vi se, hvad vi når frem til enten ved en afstemning eller i en forhandling. Men det er vigtigt, at der nu er en helt klar opbakning til, at sorgorloven skal forbedres, og set ud fra mit perspektiv rammer det forslag, der ligger her, rigtig fornuftigt det, man tænker der kan være behov for. Jeg synes, det er en ret, som samfundet skal stille til rådighed, når folk bliver ramt af så voldsom en sorg. Så tusind tak til jer, der er forslagsstillere, for at have fundet kræfterne til at komme med det her forslag, så vi kan få den her diskussion og forhåbentlig meget snart få ændret loven og meget gerne, som forslået her. Jeg synes, det er lige til at stemme for.

Tak for det. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Hanne Bjørn-Klausen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Jeg har selv skrevet under på det her forslag, og jeg er en lille smule påvirket, for den største sorg, jeg har mødt i mit liv, var sorgen, da jeg mistede mit første barn. Så for mig er det her både en meget personlig, men også en politisk sag.

Da jeg mistede min søn, sagde en veninde til mig: Nogle gange prøver jeg på at forstå, hvor ondt det må gøre, men jeg går i stå, for jeg har slet ikke lyst til at tænke den tanke til ende; det kan jeg ikke bære. I må meget undskylde, at jeg er så påvirket, men jeg bliver meget berørt af det. For sorgen over at miste et barn kender kun dem, der har mistet et barn. Alle synes, det er forfærdeligt, men sorgen kender kun de få. Sorg er forskellig, mennesker er forskellige, vi reagerer forskelligt på sorgen. Nogle har brug for fred og alenetid, andre har brug for at komme ud og komme i gang med livet igen. Min mand og jeg var glimrende eksempler på det, og jeg vil sige tak til de psykologer, som guidede os så fint igennem at have forståelse for hinandens forskellige måder at sørge på, så vi ikke endte som en del af skilsmissestatistikken. Jeg vil helst ikke sige, at jeg var heldig, men jeg er taknemlig for de 14 uger, jeg fik på barsel for at komme mig over smerten og savnet af det barn, jeg lige havde lagt i graven.

Det er en meget anderledes tid, man går igennem, for man har ikke et barn. Jeg kunne f.eks. godt have undværet et besøg af sundhedsplejersken, som gav mig en bog om at blive forældre for første gang, ligesom jeg godt kan forstå, at forældre, der har mistet lidt større børn, godt kan undvære jobcenterets sagsbehandlere, der ringer om møder og om papirer, der skal udfyldes. Der må simpelt hen være plads i et samfund som det danske til, at man får lov til at sørge over det barn, man har mistet. For man er i sorg, man er ikke jobsøgende.

Der dør cirka et barn om dagen i Danmark, og det er meget for den enkelte familie, men for vores samfundsøkonomi er det ikke nogen stor belastning at give forældrene muligheden for at sørge i fred. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om intentionerne i forslaget. Vi synes, det er rigtig fint at give forældre fred og ro til at komme sig over tabet af deres mest dyrebare, deres børn. Vi lægger også vægt på, at det skal være et tilbud og ikke en pligt, for vi sørger forskelligt. Tak.

Så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen.

For nogle uger siden, må det være, eller halvanden måned siden stod jeg på den her talerstol og var hård ved det danske folkestyre eller i hvert fald hård ved den måde, det blev forvaltet på, og den måde, som det blev behandlet på. Det handlede om en sag, hvor Folketinget nægtede mig som medlem af Folketinget at få svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål, inden jeg skulle stemme om noget.

I dag oplever jeg det modsatte – et Folketing, der står sammen om at rette op på noget, som ikke er rigtigt. Jeg oplever en dynamik, hvor folk fra forskellige partier går sammen og ytrer ønske om, at vi skal handle på det her, og som måske rent faktisk har et behov for at handle på det. Og så møder jeg en regering, der tager handsken op og siger: Ja, så gør vi det. Regeringen lagde faktisk ud med en holdning om, at det skulle være i forbindelse med finansloven. Måske havde man kigget på, hvad den tidligere regering havde gjort, da den stod med forslaget, for jeg tror, der kom sådan et forslag fra SF dengang, hvor man også henviste til – og nu er ministeren fra det tidspunkt faktisk kommet i salen – at finanslovsforhandlingerne nok var det rigtige sted, det skulle foregå. Og det har jeg forståelse for.

Men i dag har man gjort det på en anden måde. Så kan vi godt opstille scenarier for, om vi skulle gøre det på den ene eller på den anden måde, men nogle gange må man også bare være glad og stolt over, at vi faktisk er dynamiske, og at vi rykker på tingene. Så stor anerkendelse til de folk, som har rykket på det her, og for, at vi nu kommer i gang med det. Lad os finde hinanden og få givet ro og fred til nogle mennesker derude, som har behov for det. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. Det var sådan set bare på grund af bemærkningen fra hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg kan bekræfte, at jeg, da jeg var beskæftigelsesminister, faktisk på foranledning af den fungerende formand i Folketinget nu, fru Trine Torp, imødekom det forslag, som var fremsat som et beslutningsforslag, og som i alt for mange år havde levet en hensygnende tilværelse, og som ikke var blevet fremmet. Vi fandt de penge, der var nødvendige, og derfor glædede det mig faktisk også at høre hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål til beskæftigelsesministeren om, hvorfor man ikke kunne lave en aftale hurtigt.

For det her fortjener en hurtig aftale, også for at man kan få givet det signal, at vi selvfølgelig vil gøre den her ekstraordinære indsats. Som det også er blevet nævnt i debatten, er det jo ikke sikkert, at alle forældre, der bliver ramt af den her tragedie, vil benytte alle de måneder, der bliver givet. Det er jo meget individuelt, og derfor synes jeg sådan set, der er grund til at kvittere for det, som hr. Lars Boje Mathiesen har sagt.

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, hr. Troels Lund Poulsen kommer med en meget vigtig pointe, nemlig at det ikke er os herindefra, som vil pådutte forældrene noget. Det er en hjælp, som forhåbentlig vil være så fleksibel og så rummelig, at så mange som muligt kan føle, at de får den hjælp og den opbakning herindefra, som de har behov for, til at komme igennem sådan en periode. Så tak for det.

Der er ikke noget opfølgende spørgsmål. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Den næste ordfører, vi har på listen, er hr. Alex Vanopslagh, som ikke er til stede. Der har lige været møde i Udvalget for Forretningsordenen, og måske er det derfor. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance til stede? Nej.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.