Det sidste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 166:

Forslag til folketingsbeslutning om, at udgifterne til velfærd mindst skal følge befolkningsudviklingen.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er finansministeren.

Jeg vil gerne starte med at kvittere for Enhedslistens beslutningsforslag, som har til formål at sikre, at udgifterne til velfærd mindst skal følge befolkningsudviklingen. Beslutningsforslaget indebærer i praksis, at regeringen skal sikre, at væksten i det offentlige forbrug frem til 2025 som minimum følger med det demografiske træk. Som det er velkendt for alle her i salen, ligger det den her regering meget på sinde, at pengene skal følge med den demografiske udvikling, så velfærden ikke udhules. Derfor sagde vi også allerede inden valget, at der var behov for en velfærdslov, og siden er andre partier så fulgt efter.

Lad mig derfor også starte med at sige, at både jeg og regeringen har stor sympati for forslaget og for, at Enhedslisten sætter fornyet fokus på, at vi skal sikre os mod, at velfærden med tiden bliver smurt tyndere og tyndere ud. Det ligger i helt samme bane som regeringens ambition om at sikre velfærden med en velfærdslov, og indtil vi har fået loven, vil vi handle, som om den allerede var trådt i kraft. Det har vi allerede leveret på og mere til, bl.a. i samarbejde med Enhedslisten. Med finansloven og i økonomiaftalerne for 2020 har vi afsat penge til at udvikle kernevelfærden. Det afspejles bl.a. i, at der prioriteres penge til ansættelse af mere personale i daginstitutioner, flere lærere i folkeskolen og flere sygeplejersker på hospitalerne. Vi har tænkt os at blive ved med at levere i forhold til den dagsorden.

Enhedslisten begrunder beslutningsforslaget med, at regeringen har udskudt fremsættelsen af velfærdsloven på grund af coronakrisen, og at Enhedslisten ønsker at sikre, at løfterne fra valgkampen bliver indfriet. Det er vi enige i at de naturligvis skal. Og jeg synes faktisk, at regeringen har meldt ret klart ud i forbindelse med ændringerne i lovprogrammet. Der er tale om, at lovforslagene udskydes, ikke at de bliver annulleret. Men jeg vil da gerne benytte lejligheden til at understrege, at regeringens politiske prioriteter, inklusive velfærdsloven, er uforandrede.

I de kommende år bliver vi bl.a. flere ældre, og det er dejligt, men vi skal også se i øjnene, at der følger en regning med, når befolkningssammensætningen ændrer sig. Eksempelvis vil det kræve, at vi prioriterer flere ressourcer til vores plejehjem og hospitaler, så udviklingen kan følge trit. I dag har danskerne ingen sikkerhed for, at skiftende regeringer sætter tilstrækkeligt med penge af til at sikre velfærden, når demografien ændrer sig. Med en velfærdslov vil vi til gengæld sætte en ny retning, der skal sikre, at økonomien samlet set følger demografien. Vi vil på den måde kunne sikre en værdig ældrepleje, et sundhedsvæsen med bedre tid til patienterne og gode daginstitutioner og skoler til vores børn. Det skal ske, samtidig med at der fortsat arbejdes målrettet mod at sikre veldrevne og effektive offentlige arbejdspladser. Vi ønsker at bruge hver en krone klogt og til gavn for borgerne.

Coronakrisen gør ikke opgaven lettere. Men det ændrer ikke på, at når der kommer flere ældre og unge i de kommende år – og det skal vi være glade for – skal vi passe godt på velfærden, også for dem. Regeringen har netop indgået økonomiaftaler med kommuner og regioner, hvor vi leverer i forhold til det demografiske træk og mere til, ligesom vi gjorde sidste år. Så lad mig bare helt afslutningsvis sige, at velfærdsloven er udskudt, ikke aflyst, og lovforslaget vil blive behandlet i næste samling. Det vil også fremgå af regeringens lovprogram, hvornår behandlingen finder sted. Målet om, at når der heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år, skal pengene følge med, står fuldstændig uantastet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til finansministeren, så vi går i gang med ordførerrækken. Og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det, formand. Og mange tak til Enhedslisten for at sætte fokus på kvaliteten af økonomien i vores offentlige sektor – en offentlig sektor, som jo i denne for vort land så vanskelige tid løfter en meget, meget vigtig opgave. Socialdemokratiet bakker fuldt og helt op om, at økonomien i den offentlige sektor følger det såkaldte demografiske træk, eller sagt mere ordret: Når vi heldigvis i den kommende tid bliver flere børn og flere ældre, skal pengene også følge med. Økonomien skal følge med, sådan at rammerne bliver bedre.

At pengene skal følge med i årene fremover er fuldstændig afgørende for Socialdemokratiet. Det var det, vi gik til valg på, og det er det, vi har lavet politik om, bl.a. sammen med forslagsstillerne fra Enhedslisten. Derfor kan man også sige, at det her med, at den offentlige økonomi skal følge det demografiske træk ikke alene er en politisk ambition, ikke alene er noget, vi taler om, men faktisk også er gennemført politik. Vi gik til valg på at løfte den offentlige velfærd, og vi leverede på det, både i den første finanslov sidste år sammen med partierne bag forståelsespapiret og i kommune- og regionsaftalerne for i år og for næste år.

Sammen med partierne bag forståelsespapiret har vi således sikret en massiv investering i flere sygeplejersker, flere lærere, flere pædagoger, og vi har generelt løftet de økonomiske forudsætninger for velfærden ude i vores kommuner og regioner og dermed sikret bedre rammer for de ældre, som sidst i livet har brug for, at der er en stærk offentlig velfærd, så de kan leve gode og trygge tilværelser, også når livet er sådan, at man har behov for hjælp.

Det er resultater, som Socialdemokratiet er stolte af, og det håber jeg også at min tale afspejler. Det er derfor også en politisk kurs, som vi agter at fortsætte. Derfor bakker vi op om Enhedslistens forslag. Og vi glæder os til at vedtage en velfærdslov i efteråret, der har præcis samme sigte som det beslutningsforslag, som vi i dag behandler her.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er lige en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Tak for det. Og rigtig mange gange tak for at støtte forslaget. Det tror jeg er et vigtigt, vigtigt signal at få sendt, og det er jo derfor, vi har fremsat forslaget. Og derfor må jeg nok lige spørge til den her udskydelse af velfærdsloven, som Socialdemokraterne og regeringen har besluttet sig for.

Coronakrisen har medført en økonomisk krise, det kan alle danskere se. Der er blevet sendt rigtig mange penge fra statskassen ud til at redde virksomheder, store som små, til at redde mennesker fra at miste deres arbejde, til at hjælpe små selvstændige og fattige børnefamilier. Der er blevet brugt rigtig mange penge, og jeg tror, at der sidder en masse mennesker derhjemme og tænker: Hvor skal de her penge nu komme fra? Hvordan skal de findes? Og bliver det nu ligesom sidste gang sådan, at regningen bliver sendt til mine børn nede i daginstitutionen eller til mine forældre på plejehjemmet, eller bliver det sygehusene, der skal holde for?

Så kan ordføreren ikke godt forstå, hvis der er en vis utryghed blandt den almindelige befolkning, og at der er behov for ekstra beroligelse?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald sige, at jeg gerne som ordfører og vi gerne som parti vil bidrage til, at den usikkerhed ikke er til stede. Det synes jeg også vi har bidraget til i vores kommunikation i forbindelse med udskydelsen. Vi har meget klart sagt, at det er en udskydelse, som skyldes et meget stort politisk arbejdspres i forbindelse med corona – og at det er en udskydelse og ikke en aflysning.

Så hvis der skulle være nogen tvivl derude, ser jeg det som en passende opgave for mig her i dag at sige, at den usikkerhed er der ikke nogen grund til at have, hvilket også er afspejlet i den førte politik. Altså, velfærdsloven er udskudt et halvt år, men de forslag, som vi har vedtaget i form af eksempelvis kommune- og regionsaftaler afspejler jo vores ambition. Vi dækker det demografiske træk. Der er ikke nogen grund til at have den usikkerhed, og jeg er glad for, hvis den debat, vi har nu, betyder, at vi kan få den sidste usikkerhed – måtte den være der – stampet ud. Det er vigtigt.

Så vil jeg også sige i forhold til kriseregningen, at det er fuldstændig afgørende for Socialdemokratiet, at vi ikke gentager nogen af de fejl, der blev begået under finanskrisen. Kommer der en regning, skal den løftes solidarisk; den skal ikke løftes af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som vi har set det under tidligere kriser.

Fru Pernille Skipper.

Tak. Det tror jeg også er rigtig vigtigt at få sagt. Det er jo i det hele taget de helt rigtige ord, der kommer nu, og derfor undrede det jo mig og resten af Enhedslisten, da vi fik at vide, at blandt alle de love, man kunne vælge at udskyde vedtagelsen af, var det velfærdsloven, der røg i svinget. Altså, jeg ved ikke, om vi har behandlet det, men der er noget med Flyvestation Skrydstrup – et eller andet, vi skal have behandlet der – og der er noget med tv-overvågning i det offentlige rum, som skal fremskyndes før sommerferien.

Det her er jo, som både ordføreren selv og finansministeren før sagde, fundamentet for regeringen og regeringens løfter og det flertal, der sådan set er valgt. Skulle man så ikke have valgt lidt anderledes, da man prioriterede?

Ordføreren.

Jeg vil gerne kvittere for, at Enhedslisten roser Socialdemokratiet for at bruge de rigtige ord, når vi taler om velfærd, men jeg synes også, der er brug for, at man roser den handling, der følger med. For det er jo ikke et spørgsmål om ord eller politiske deklarationer; det er jo et spørgsmål om, at vi leverer et velfærdsløft, i øvrigt sammen med Enhedslisten, og det er vi glade for. Så handling følger af de ord, som vi sætter på i dag. Det synes jeg i virkeligheden er det vigtigste.

I forhold til at vi har måttet udskyde velfærdsloven, må jeg bede om forståelse for, at regeringen og Folketinget har haft exceptionelt travlt med at lave hjælpepakker for op imod 400 mia. kr., genstartsinitiativer og en lang række tiltag, som gør, at vi kan håndtere coronakrisen fornuftigt, og som jo også gør, at vi nu står et godt sted i forhold til coronakrisen. Og så må vi leve med, at vi må tage velfærdsloven på den anden side af sommerferien. Det har jo heldigvis ikke haft betydning for, at vi også i den her periode har prioriteret velfærden meget, meget højt, eksempelvis med økonomiaftalerne.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg skal bare spørge, hvilke skatter Socialdemokratiet vil hæve for at leve op til budgetloven, hvis det nu viser sig, at der ikke er penge til at føre den politik, som man ønsker.

Ordføreren.

Socialdemokratiet har ikke nogen planer om at hæve skatterne. Jeg tror, det ville være den forkerte medicin at sætte i værk over for den situation, vi har økonomisk lige nu. Det, vi har brug for, er at sparke gang i økonomien, og derfor skal vi ikke ordinere skattestigninger, men vi skal ordinere genstartspakker; vi skal sikre, at vores eksportvirksomheder har mulighed for at låne penge på favorable vilkår, sådan at de har likviditet til at komme igennem det. Vi kommer til at gøre en lang række ting over de næste måneder, måske år, for at sikre, at vi får sparket gang i økonomien. Det er det, der er på dagsordenen nu.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Undskyld, men hvis man står her og garanterer milliarder og man samtidig ikke vil hæve skatterne, så hænger det ikke sammen med budgetloven. Så er der kun én ting, man kan gøre, og det er at gå ud og låne dem. Og er det Socialdemokratiets besked til næste generation derude, at fordi man ikke vil sætte tæring efter næring, vil man låne sig til det? Altså, hvad er svaret? Er det optagelse af øget statsgæld de næste 10 år? For ellers er det jo at sætte tæring efter næring, men nu siger man her, at det vil man ikke, og man vil heller ikke hæve skatterne. Det hænger ikke sammen. Pengene skal jo komme et sted fra.

Ordføreren.

Vi er fuldt ud klar til at sætte tæring efter næring, vi er fuldt ud klar til at føre – og er i øvrigt garant for det – en ansvarlig økonomisk politik. Det, vi gør i krisetid, er at optage lån, sådan at vi kan holde hånden under økonomien. Det er låneoptag, vi kan lave billigt, fordi vi har en god og sund økonomi. Men når vi kommer på den anden side af krisen, skal vi jo ikke lånefinansiere vores velfærd, så skal vi finansiere vores velfærd, ved at vi har et sundt erhvervsliv. Og forudsætningen for at have et sundt erhvervsliv gennem en krise er jo, at man lånefinansierer hjælpepakker netop nu. Det tror jeg at et bredt udsnit af Folketingets partier er enige med mig i. Jeg kan i hvert fald konstatere, at de initiativer, der er lavet, er lavet meget bredt i Folketinget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg har bare lige et opfølgende kort spørgsmål her: Forstår jeg det korrekt, at Socialdemokratiet i hele den her valgperiode indtil næste folketingsvalg ikke kommer til at hæve en eneste skat, og kan vi også tage afgifter med, altså at man ikke ligesom dækker det ind under afgifter? Er vi så heldige, at vi står i den situation?

Ordføreren.

Jeg tror, at det er den konservative spørger bekendt, at vi har en gigantisk udfordring med klimaforandringer. Og netop den krise, som vi står i, og den meget høje målsætning, som regeringen har, med 70 pct.s nedgang i vores udledning tror jeg kommer til at betyde, at vi bliver nødt til at holde fast i, at vi skal have mulighed for at omlægge afgifter. Derfor tror jeg ikke tiden er nu til at kaste cement ud over området. Jeg tror, vi skal bevare et åbent sind i forhold til, også på tværs af partierne i Folketinget, at være i stand til at bekæmpe de klimaudfordringer, som vi står over for. Men jeg kan meget klart sige, at Socialdemokratiet ikke har nogen planer om at hæve skatter, men omlægninger tror jeg er fornuftigt, og det er vel også noget af det, som ligger i de forhandlinger, som kommer til at sikre, at vi kan håndtere den klimakrise, som vi står i, og sikre, at Danmark yder sit bidrag.

Hr. Marcus Knuth.

Super, tak for det. Hvis vi så bare holder fast i skattedelen, altså det her løfte om ingen skattestigninger overhovedet: Gælder det for hele resten af valgperioden på alle skatteområder for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Som sagt tror jeg, det er fornuftigt, at vi holder fast i, at vi vil have muligheden for at lave omlægninger på skatte- og afgiftsområdet, fordi vi står over for nogle meget vanskelige udfordringer, eksempelvis i forhold til klimaforandringer. Jeg tror, det ville være ufornuftigt at sige, at ingenting må ændre sig nogen sinde. Men jeg kan bare sige meget klart, at vi ikke har nogen planer om skattestigninger. Det, vi har brug for i øjeblikket, er at prioritere en genstart af dansk økonomi, at lave investeringer her og nu, så vi på den lidt længere bane har nogle sunde virksomheder, som betaler skat, så vi har råd til at prioritere den velfærd, som vi er enige med eksempelvis Enhedslisten om at vi skal.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til Venstres ordfører, hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det, og også tak fra Venstres side til Enhedslisten for at bringe den her debat op. Man kan se i det beslutningsforslag, der er lavet, at det jo sådan lidt er en forbrugeroplysningsdebat som opfølgning på folketingsvalgkampen, men man må så også sige, at det ikke nødvendigvis er uddybet så meget i beslutningsforslaget. Men vi er enige i den intention, der er, nemlig at sikre danskerne en ordentlig velfærd og også at sikre, at man er i stand til at honorere den demografiske udvikling og det demografiske træk. Det er jo sådan set også derfor, at vi under valgkampen sidste år gav vores velfærdsløfte, som vi i det forslag til finanslov, vi præsenterede, også prioriterede at levere på.

Så i bund og grund er det her en diskussion, som selvfølgelig bliver aktuel, men nu bliver den jo ikke så aktuel, fordi regeringen har udskudt hele diskussionen omkring velfærdsloven – det har Enhedslisten også selv spurgt om og konstateret. Den kommer så til efteråret, må man forstå. Det, som jeg synes bliver spændende at finde ud af, når det her beslutningsforslag skal udvalgsbehandles, er jo, hvordan og hvorledes Enhedslisten forestiller sig finansieringen af hele den økonomiske udvikling i det danske samfund – og også det, der skal til, for at levere på velfærdsområdet. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det, hvis det er den kurs, som Enhedslisten tidligere har ordineret – i forhold til at skatterne skal stige, og afgifterne skal stige – så i hvert fald ikke er noget, som Venstre kan se sig selv i. Og vi har jo netop været vidne til en finanslov, som har betydet, at skatter og afgifter er blevet sat op.

Nu har vi så kunnet konstatere i debatten her i dag – det er jo sådan set det mest interessante indtil videre – at Socialdemokratiet har sagt, at man ikke vil sætte skatter og afgifter op i den her valgperiode. Det tror jeg er for godt til at være sandt, for lige om lidt skal vi jo til at se forslag fra regeringen, som helt sikkert vil indeholde elementer, hvor man sætter skatter og afgifter op, men det må vi jo teste. Det kan vi nok ikke teste alene i udvalgsbehandlingen. Men Venstre støtter intentionen, og derfor glæder vi os sådan set også til at diskutere det her videre under udvalgsbehandlingen.

Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Skipper.

Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, er inspirationen jo hentet to steder fra – dels Socialdemokraterne og dels Venstre, og det er måske i sig selv lidt mærkeligt, når det er et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Men det er jo, fordi de to partier faktisk sagde noget meget enslydende og forbilledligt klogt, nemlig at det var vigtigt, at danskerne blev lovet, at velfærden ikke fortsat ville blive udhulet, men at man ville prioritere pengene, råderummet, til velfærden, sådan at det demografiske træk blev dækket. Det mindes jeg både Venstre og Socialdemokraterne lovede i løbet af valget. Og derfor undrer det mig lidt, at det er sådan lidt en loren tilgang til det her, man har. Jeg troede sådan set, at det ville være noget, Venstre ville stå på mål for stadig væk på trods af økonomisk krise, men der var måske nogle undtagelser til det der velfærdsløfte, som stod med småt, og som jeg ikke fik med under valgkampen. Lur mig om Venstres vælgere fik det med.

Ordføreren.

Jeg tror, Pernille Skipper får alt med. Jeg tror tværtimod, der er noget galt med ørerne. For jeg har jo netop sagt, at vi støtter intentionen. Vi står ved det velfærdsløfte, vi gav. Så det kan man være helt tryg ved.

Fru Pernille Skipper.

Så det skal forstås sådan, at Venstre står ved det velfærdsløfte, også når der skal stemmes om et beslutningsforslag – altså Venstre støtter forslaget?

Ordføreren.

Der sagde jeg jo til fru Pernille Skipper, at vi skulle have en udvalgsbehandling, hvor vi så ser på: Hvad koster det her forslag? For Enhedslisten har jo desværre glemt at finansiere det her beslutningsforslag. Det er jo, som om det bare er noget, man trækker ned fra luften og så siger: Ja, det her kunne vi godt tænke os. Der skal jo trods alt være rimelighed til, men vi har trods alt vist, hvordan vi vil finansiere vores velfærdsløfte. Så hvis det er det velfærdsløfte, vi kom med, og det udkast til finanslov, som vi præsenterede, som det handler om, så vil jeg glæde mig til, at Enhedslisten stemmer for det.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak. Det var i virkeligheden lidt i forlængelse af det, for man bliver jo lidt i tvivl om, hvor Venstre står henne i det her spørgsmål. Betyder Venstres velfærdsløfte, som var en grundsten i Venstres folketingsvalgkamp, at man fortsat holder fast i, at man ønsker at dække det demografiske træk? Og hvis man gør det og siger, at man kan finansiere det, kan man vel også stemme for det forslag, som Enhedslisten har fremsat? Eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Det skal forstås som det, jeg svarede før: at vi står ved det løfte, vi gav i valgkampen for et år siden.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Men så håber vi … [Lydudfald] … står ved, at pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre, og man kan finde en finansiering til det. Så kan man vel også stemme for et forslag her, som forpligter den siddende regering på, at det demografiske træk skal dækkes.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte, hvis det er den finansiering, som Venstre foreslår, Enhedslisten vil stemme for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Det er jo helt interessant at høre diskussionen blandt de store partier om, hvad man egentlig lovede, og hvad man egentlig har tænkt sig at leve op til.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt – og det har det været i mange år – at sikre, at der er de penge, der skal til, for at følge det demografiske træk, som minimum. For selvfølgelig skal der være den service, der skal være, og vi ønsker sådan set også at øge velfærden. Lige i den aktuelle situation, hvor jeg tror at rigtig mange ude i samfundet bliver rigtig bekymret for, hvordan det vil være muligt – kan vi være sikre på, at vores ældre kan passes ordentligt, også i de kommende år; kan vi være sikre på, at daginstitutionerne er der med den kvalitet, som de nu skal have; kan vi være sikre på skolerne osv. – er det her et rigtig vigtigt forslag, og det giver et rigtigt vigtigt signal om, at det er det, som vi vil herinde.

Derfor skal jeg egentlig bare sige, at Dansk Folkeparti støtter det her forslag og ser frem til, at det bliver vedtaget, måske knap med Venstre, men det må vi jo se, når vi kommer dertil. Men tak for forslaget. DF støtter det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Radikales ordfører, som er fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Det er og det har, så længe jeg overhovedet kan huske, været radikal politik, at det demografiske træk hvert år finansieres på finanslovene. Det har vi altid haft som politik og vision, og vi fremlægger altid finanslovsforslag, hvor det mindst er finansieret, og gerne med øvrige forslag, der fremmer velfærd, uddannelse, forskning og andet og sikrer det, og det har vi tænkt os at fortsætte med.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Jeg fik ikke helt fat i, om Radikale Venstre så støtter forslaget, men det kan jeg næsten forstå. Jeg har en kommentar, for det er jo nemlig ikke sådan, at realiteten har været, at finansieringen er fulgt med den demografiske udvikling i de seneste år, og det gjaldt ikke kun under den tidligere Løkkeregering. Det gjaldt også i kriseårene, hvor Socialdemokraterne, De Radikale og delvis SF sad i regering. Der var velfærden også underfinansieret, og det førte jo også til forringelser, i takt med at der kom flere ældre, men ikke flere ressourcer, og flere børn, men ikke flere ressourcer osv. Som jeg mindes det, var der vist også deciderede nedskæringer nogle enkelte år. Derfor synes jeg, at det er et vigtigt signal at sende med det flertal, vi har nu, at ja, vi er på vej ind i en økonomisk krise, men vi har som flertal tænkt os at stå ved vores fælles løfter om, at det demografiske træk skal dækkes og prioriteres, også på vej ind i en økonomisk krise.

Ordføreren.

Det er fortsat vores politik. Det ønsker vi også at sikre, og det skal man jo sikre ved de årlige finanslovsforhandlinger. Vi ønsker også at undgå, at det sker igen, at der ikke er råd til skoler, børn og uddannelse. Men det er en finanspolitisk prioritering, og det er jo der, det skal forhandles. Det er absolut sådan, vi går til finanslovsforhandlingerne, og derfor synes jeg ikke nødvendigvis – nu må vi lige se i udvalgsbehandlingen – at det egentlig hører til et beslutningsforslag, fordi det jo netop er i finansieringen, man skal vise, om man prioriterer det her. Det gør vi, og det har vi også tænkt os at gøre i de kommende finanslovsforhandlinger.

Fru Pernille Skipper.

Nu er det jo et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at sikre det. Men skal jeg forstå det sådan, at hvis Radikale Venstre ikke stemmer for beslutningsforslaget, så ønsker man ikke at pålægge regeringen at sikre det? Eller skal jeg forstå det sådan, at man er usikker på, at der vil blive råd til velfærd? For det synes jeg jo netop ville være et ekstremt uheldigt signal at sende. Skal jeg også forstå det sådan, at Radikale Venstre ikke ville stemme for en velfærdslov som den, Socialdemokraterne har foreslået? For det er ordret det, der bliver skrevet i beslutningsforslaget her.

Ordføreren.

Ordføreren skal forstå det sådan, at det er Radikale Venstres prioritering at sikre, at der er råd til minimum at dække det demografiske træk, og det kommer vi også til at præsentere et finanslovsforslag der gør. Det kan godt være, at der i vores finanslovforslag er forslag til, hvordan man finansierer at dække det demografiske træk og sikrer, at der ikke bliver skåret ned på forskning, som er finansieringsforslag, som Enhedslisten ikke vil være enig i. Det er derfor, jeg synes, det ville være lidt anderledes at stemme for noget, hvormed vi faktisk ikke afdækker, hvordan vi finansierer tingene. Det er jo der, vil jeg tro, at forskellene er.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe.

Tak for det. For SF er det afgørende, at vi holder hånden under velfærden og lader pengene følge med, når demografien ændrer sig. Vi kan ikke blive ved med at kræve, at de mennesker, der udgør grundstenen i vores velfærdssamfund, hele tiden skal løbe hurtigere og blive mere og mere effektive for færre penge. Selvfølgelig skal pengene følge med, når der kommer flere børn og flere ældre, så der er penge til gode daginstitutioner og god pleje til de ældre. Så tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag, der jo følger op på de løfter, vi gav hinanden og vælgerne i valgkampen sidste år.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi holder os selv op på det, vi lover, og lige så vigtigt er det, at vi holder hånden under velfærden. I forståelsespapiret, som regeringen har indgået sammen med os og de øvrige støttepartier, står der, at der skal etableres en bund under velfærden. Det mener jeg er et stærkt udgangspunkt for en kommende velfærdslov, hvor vi sikrer, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre. På den måde skaber vi tryghed for kommuner og regioner, for at udgifter til vigtige velfærdsopgaver kan dækkes. En tryghed skal erstatte det årlige slagsmål om, hvorvidt budgetterne rækker. Det er mit håb, at vi på den måde kan give de varme hænder en smule ro på, for det fortjener både vores børn og ældre, men også læger, sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og alle de andre af velfærdsheltene.

Med de ord meddeler jeg, at SF støtter op om forslaget. Og så er vi i øvrigt rigtig glade for, at regeringen i dag garanterer, at regningen efter coronaen ikke lander hos dem, der har allermindst i vores samfund, eller resulterer i en forringelse af vores fælles velfærd.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg vil egentlig holde min tale ret kort – ikke mindst fordi Enhedslisten i bemærkningerne tydeligvis har rettet beslutningsforslaget mod Socialdemokratiets og Venstres udmeldinger under valgkampen, hvor der gik lidt konkurrence i, hvem der kunne fyre mest af statens tilgængelige råderum af.

Så vi Konservative mener i hvert fald, at velfærd ikke bare skal gøres op i et tal, der er låst fast til befolkningsvæksten; velfærd skal måles i kvalitet, og velfærd skal også måles i tryghed og sikkerhed, og det skal selvfølgelig kunne justeres efter behov. Så det giver ikke mening i vores øjne at låse velfærden fast på den måde, som Enhedslisten har gjort her. Nu vil jeg glæde mig til at høre Enhedslistens spørgsmål. Vi stemmer ikke for.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Tak for talen. Det er jo altid forbilledligt, når nogen af os herinde, og nu taler jeg også for mig selv, kan forholde os til tingene kort og præcist. Det er meget klart tale ikke at ville stemme for det. Det, der undrer mig, er den her smøre om, at velfærd ikke kan gøres op i tal. Det er fuldstændig rigtigt, for hvad skal man bruge et tal til, når man sidder ude på plejehjemmet og der ikke kommer nogen sosu-assistent ind nu og hjælper? Hvad skal man bruge et tal til, når man er et barn i en daginstitution, der ikke har tid sammen med en voksen? Der er regnearkene jo ligegyldige.

Det, der er pointen, er, at neden under det her mærkelige begreb om et demografisk træk og de tal, der dækker over det, er der jo mennesker af kød og blod, som i rigtig mange år har oplevet, at fordi der kommer flere børn i daginstitutionen, er der bare mindre tid til rådighed, fordi der ikke er fulgt flere pædagoger og mere pædagogisk personale med. Det problem må ordføreren vel anerkende.

Ordføreren.

Jeg anerkender jo netop, at velfærd er rigtig meget mere end bare at låse et tal fast til befolkningsvæksten, for det er også kvaliteten af trygheden, hvor godt man tager hånd om vores ældre, hvor godt man passer på vores børn. Derfor synes jeg, det er meget simplificeret at sige, at nu løser vi det her ved at låse et tal fast. Om ikke andet er det nok primært for, som Enhedslisten også skriver i bemærkningerne, jeg vil ikke sige for at drille, men for at udfordre Venstre og Socialdemokratiet i de udmeldinger, som de kom med i valgkampen.

Fru Pernille Skipper.

Det er fuldstændig korrekt. Det er det. Men jeg kan heller ikke helt lade være med at spørge om det. Det er rigtigt, at kvaliteten er det afgørende. Det er jo fuldstændig afgørende, at det pædagogiske personale er godt uddannet og er i stand til at tage sig af vores børn og hjælpe dem på vej i livet, men antallet af pædagoger og antallet af voksne på stuen er afgørende for, hvilken tid man har til at levere den kvalitet. Det kan vel selv ikke Konservative benægte.

Ordføreren.

Men det er jo ikke det, der står i beslutningsforslaget. Jeg mener ikke, at der står noget om antallet af pædagoger og noget om kvalitet osv. Der står, at man skal låse det her fast i forhold til det demografiske træk. Det synes vi bare er en forsimplet måde at gøre tingene på. Vi vil meget gerne gå ind og diskutere kvalitet og alt muligt andet, men det her er lidt en snuptagsløsning, og så har man løst alle velfærdsproblemerne. Så simpelt er det jo ikke, og det er jeg sikker på Enhedslisten også godt selv ved.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er fra Nye Borgerlige. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er et af de største illusionsnumre, der findes i dansk politik, at man sætter et ord som velfærd op til at forsvare, at man skal dræne skatteborgernes lommer derude og putte flere penge ind i statskassen. For faktum er, at der ikke burde stå velfærd deroppe. Der burde stå offentligt forbrug. For offentligt forbrug er jo den korrekte betegnelse; at man vil forøge det offentlige forbrug år efter år, så politikerne herinde på Christiansborg, politikerne ude i regionerne og politikerne ude i kommunerne kan fortsætte deres vanvittige brug af borgernes skattekroner.

Hvis man bare kun brugte pengene på grundlæggende kernevelfærd, var vi nået langt. Men det gør man ikke. Man bruger dem på alt muligt andet. Vi har tidligere debatteret i dag, at udgifterne til eksterne konsulenter ryger igennem taget – det gjorde de også under den seneste regering, og det gør de også under den her. Nu er vi næsten oppe at runde de 12 mia. kr. Så bruger vi 8-9 mia. kr. på nogle jobcentre, der ikke leverer. Vi har en forfejlet ikkevestlig indvandring, der koster 33-35 mia. kr. om året. Der er mange penge, som vi bruger i det offentlige, som vi overhovedet ikke burde, og som intet – intet – har at gøre med grundlæggende kernevelfærd i skolerne, i dagplejen og i børnehaverne.

Så når man hører fra, ja, faktisk desværre bredt lige fra Venstre til Socialdemokratiet og til Enhedslisten, at vi bliver nødt til at følge det demografiske træk for at sikre penge til statskassen, så vi kan sikre grundlæggende kernevelfærd, så er det et falsum. For det handler alene om, at man vil sikre penge til, at man kan kanalisere flere af dem ud til centraladministration og ledelse og alt muligt andet ude i kommunerne, regionerne og herinde i staten, som ikke giver gevinst for borgerne derude.

I Nye Borgerlige vil vi gerne bruge penge på grundlæggende kernevelfærd, men vi kan absolut ikke støtte, at man pr. automatik bare skal forøge statskassen med det demografiske træk, så politikerne har flere penge at lege med – aldrig nogen sinde.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Henrik Dahl.

Tak for anledningen til at diskutere et rigtig vigtigt emne, nemlig hvordan man tager stilling til kvalitet. Gør man det ved at se på ressourceforbruget eller ved at se på resultatet? Hvis man vedtager, at kvaliteten af den offentlige velfærd er defineret ved ressourceforbruget, så er det jo klart, at når befolkningen f.eks. vokser eller bliver ældre, så er der ikke nogen vej uden om et større ressourceforbrug, hvis kvaliteten skal fastholdes.

Men det er jo bare ikke generelt sandt, at pris er lig med kvalitet. Det dyreste produkt er ikke nødvendigvis det bedste. Det er tit bare det dyreste. Sådan er det i den private sektor, og sådan er det også i den offentlige. Et rigtig godt eksempel på det er jo skolerne. Det er jo meget veldokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvad det koster at drive skolevæsen i en kommune, og hvor gode resultater kommunens skolevæsen leverer. Den eneste sammenhæng, man måske kan dokumentere, er en svag tendens til, at kommuner med meget høje udgifter til skoler har det med at underpræstere. Kvalitet skal selvfølgelig måles på resultatet. De bedste skoler, universiteter, hospitaler osv. skal jo være defineret som dem, der leverer de bedste resultater, ikke som dem, det koster flest penge at drive. Vi går ind for, at den offentlige sektor leverer ydelser af høj kvalitet, men vi tror ikke, at høj kvalitet er defineret ved høje omkostninger, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her.

Noget andet er så, at hvad ville der ske, hvis man låste omkostningsniveauet fast til befolkningsudviklingen? Ja, der ville jo med garanti ske det, at offentlige organisationer mistede motivationen til at forbedre deres produktivitet, og mistede motivationen til at forbedre deres kvalitet. Der ville ikke komme innovation i samme grad, som der ellers kommer, når man låser omkostningerne fast. Så det forslag, Enhedslisten fremsætter, er et forslag, som med garanti giver faglig og produktivitetsmæssig stagnation i den offentlige sektor. Og det er jo bare et yderligere argument for det, jeg allerede har afsløret, nemlig at forslaget ikke er et godt forslag, og derfor ikke bør støttes. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så nu er vi igennem ordførerrækken – eller vi skal have rundet af med ordføreren for forslagsstillerne, når ordføreren er færdig med en dans. Værsgo, fru Pernille Skipper.

Jeg har stadig væk ikke helt vænnet mig til det der med at skulle holde afstand i den grad. Tusind tak for debatten til jer alle. Jeg synes, den er vigtig. I de sidste mange år har det danske velfærdssamfund været udsat for forringelser, i takt med at befolkningen vokser. Vi bliver flere; der er flere ældre, der har brug for hjælp efter et langt liv; flere børn, der har brug for omsorg i daginstitutionerne; flere unge på uddannelserne; flere, der i det hele taget har brug for behandling på hospitalerne og i den kommunale sundhedssektor. På trods af det har skiftende regeringer ikke ladet pengene følge med. Det har jo domineret den offentlige og den politiske debat i årevis, fordi vi alle sammen har set og hørt konsekvenserne. Først og fremmest har det for nogle af de mennesker, som ikke er herinde, og som ikke har så meget at rutte med, og for hvem velfærd er fuldstændig afgørende, haft enorme konsekvenser.

Vi har set det i daginstitutionerne, hvor der ikke er tid til ordentlig kontakt med børnene. Enkelte børn har fået helt ned til minutters voksenkontakt i løbet af en hel dag. Vi har små børn, der har måttet blive efterladt alene på en stue, og som helt klart var for små til det. Der er sygehuspatienter, som har oplevet ikke at blive hørt. Der er psykiatriske patienter, der bliver udskrevet før tid. Der er nybagte forældre, der skal sendes hjem fra hospitalet få timer efter en fødsel. Vi har lærerne, der ikke har forberedelsestid. Vi har hjemmehjælp på minuttæller, hvor man kun som ældre kan drømme om, at der er en pleje, som også kan indebære noget kontakt, noget omsorg, en snak om, hvordan dagen og livet egentlig går. Der er ældre, der ikke kan få mulighed for hjælp til at komme på toilettet. Altså, der er så mange eksempler, at selv hvis jeg brugte de fulde 10 minutter, ville det jo aldrig nogen sinde yde de mennesker, der er blevet ramt, egentlig retfærdighed. Og så har vi ikke engang talt om alle de ansatte i den offentlige sektor, som løber hurtigere og hurtigere og har flere og flere opgaver. De har set også kollegaer forsvinde, mens opgaverne er vokset

I morgen er det så 1 år siden, at et nyt flertal blev valgt. Det tog lige lidt tid, før der kom en ny regering til, men et nyt flertal kom til for 1 år siden, og jeg tror, de færreste vil modsætte sig det, når jeg siger, at det i høj grad var et klimavalg og et velfærdsvalg. Det er min opfattelse, at vi er blevet givet et meget klart mandat som flertal til at sikre, at de forringelser i velfærden skulle høre op, og at det nu var tid til, at vi rent faktisk gennemførte forbedringer. Der findes nærmest ikke det parti, som ikke gik til valg på forbedret velfærd. Socialdemokraterne gik til valg på en velfærdslov. Hos Venstre hed det et velfærdsløfte. Indholdet var faktisk det samme, nemlig at i takt med at vi bliver flere, så skal finansieringen følge med, og så skal ressourcerne være der.

Så kan man godt tale om kvalitet – hvad gør vi med den tid, vi har sammen med børnene; hvad gør man med den tid, man har sammen med de ældre; hvad bruger man tiden på i skolerne? – ingen tvivl om det. Man kan også finde besparelser, og man kan finde effektiviseringer i det offentlige. Det er helt sikkert, det kan man. Man kan finde dumme og mere end én dum konsulentrapport, som man ikke behøvede at bruge penge på. Ingen tvivl om det. Men det er ikke i sådan en grad, at man bare kan lave en grønthøster hvert eneste år og så tro på, at så dukker effektiviseringerne op. Resultatet af det har været meget, meget tydeligt ude i den virkelige verden, og derfor handler det her forslag altså ikke bare om tal, som nogle prøver at sige. Det handler om rigtige levende mennesker. Og jeg synes, vi skal kigge på, hvordan vi kan få mere tillid til de offentligt ansatte, hvordan vi kan slippe for bureaukrati og dokumentationskrav, der er unødvendige. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og spare, ikke prioritere velfærden økonomisk, og så sige, at det må så løse sig. Det går ikke, det hænger ikke sammen, og det er ansvarsforflygtigelse af værste skuffe

Nå, hvorfor siger jeg så alt det her nu? Det er jo ikke nyt. Nej, det er det ikke. Men vi står i en økonomisk krise eller er på vej ind i den, og den kan risikere at blive både dyb, og hvis vi er uheldige kan den også blive langvarig. Og der sidder rigtig mange mennesker, som har set velfærdssamfundet træde til i allerflotteste stil, synes jeg. Høj som lav er blevet hjulpet. Der er blevet sendt milliarder ud i hjælpepakker både til de store og de små virksomheder, til de arbejdsløse og mange andre. Vi kunne måske godt have ønsket os en anden balance, men der er ikke nogen tvivl om, at velfærdssamfundet virkelig har vist sit værd. Men der sidder så mange mennesker, som også godt ved, at det koster, og hvem skal så løfte den regning? Bliver det nu velfærden igen? Bliver det nu ældreplejen? Skal det nu være tiden for min far eller mor på plejehjemmet igen? Skal det være mine børn i skolen? Skal vi være flere i klasserne? Det er jo de bekymringer, som er helt konkrete. Det er ikke tal. Det er konkret, og det er levende mennesker. Og den velfærd er en vigtig del af almindelige menneskers liv.

Derfor er det jo godt at få bekræftet, at velfærdsløftet og velfærdsloven består. Uanset hvordan man så vil finansiere det, er det her jo et beslutningsforslag, som netop pålægger et resultat. Og så har vi jo nok hver vores idé om, hvordan midlerne skal være. Men det her pålægger et resultat og genbekræfter et løfte. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen vil det. Det tror jeg er et vigtigt signal at sende, for der er mange, der er utrygge og bekymrede. Jeg er rigtig skuffet over, at Venstre muligvis ikke vil.

Men tusind tak for opbakningen til både SF og Dansk Folkeparti og til regeringen og Socialdemokraterne. Det er jeg rigtig glad for. Vi fortsætter selvfølgelig med udvalgsbehandlingen. Det kan jo være, at nogle flere af os finder hinanden.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Enhedslisten anerkender, at man kan gøre tingene på en anden måde, så man kan få mere grundlæggende kernevelfærd for de samme penge, og om Enhedslisten også anerkender, at man kan prioritere pengene i det offentlige anderledes, så man kan kanalisere dem over til grundlæggende kernevelfærd og så lade være med at bruge dem på andre ting, f.eks. på centraladministration og ledelse.

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at jeg brugte en hel del af min tale på netop at sige, at det kan man. Der er unødvendigt bureaukrati i det offentlige, der er unødvendige dokumentationskrav, der er mangel på tid til de ansatte. Og der er mange ting, vi kan lære af corona, men en af de mange ting, som vi burde lære, er jo at se, hvad der sker, når vi beder pædagogerne om at organisere alting på en helt ny måde og gøre det selv, eller hvad der sker, når lærerne får at vide: Nu er det op til jer; her er en kæmpe opgave – løs den lokalt. Og de brillerer; de laver jo de vildeste ting på rekordtid.

Så jeg synes da, at vi har fået bevis for mange ting, bl.a. velfærdssamfundets værd og alt muligt andet, men jo også, at de offentligt ansatte er ekstremt dygtige og arbejder vanvittig hårdt. Og hvis nu vi satte dem fri, ville der nok være tid til noget andet – ja. Men kan det gøre det i forhold til at sørge for, at man samtidig følger den demografiske udvikling? Kan man spare så meget? Nej, det tror jeg ikke, og man skal i hvert fald ikke gøre det, før man har fundet de besparelser.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men Enhedslistens løsning er: Send flere penge. Lad os tage minimumsnormeringerne – hvis man tager, hvor meget af tiden pædagoger er sammen med børnene, er det tal faldet fra 56 pct. til 51 pct. Og hvis man hæver det tal til at ligge oppe på 56 pct. i stedet for på 51 pct., har man fundet de midler, altså hvad der ville svare til, at der var minimumsnormeringer i børnehaver. Så var der jo ingen grund til at kanalisere flere penge til det. Men hvis man ændrer arbejdsgangene – og det vil jeg gerne være med til – er der jo ingen grund til at kanalisere flere penge ud.

Når man snakker om det der med, at man sender førstegangsfødende hjem i Region Hovedstaden, så var det for at spare 927.000 kr., men samtidig bruger man mere end det på kunst til at udsmykke et nyt hospital. Så pengene er derude i systemet. Man vælger bare at prioritere dem på noget andet.

Tak. Ordføreren.

Et politisk flertal har valgt at prioritere og har valgt rigtig mange dumme ting med unødvendigt bureaukrati, dokumentationskrav, som ikke er nødvendige. Og jeg gentager: Der er al mulig grund til at sætte de offentligt ansatte fri. Jeg tror ikke, det er Folketinget, der skal sidde herinde og lave flere regler eller arbejdsgange for daginstitutionerne, som det næsten kan lyde som om Nye Borgerlige ønsker. Jeg synes, man skal sætte de offentligt ansatte fri og tro på, at de rent faktisk kan prioritere selv. Men vi har jo haft eksperimentet, eksempelvis med omprioriteringsbidraget på sygehusene i mange år, hvor folketingsflertallet sagde: I skal finde besparelser på 2 pct. hvert eneste år, og det er et ansvar lokalt. Hvad skete der? Der kom dårligere kvalitet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.