Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 164:

Forslag til folketingsbeslutning om morgensang på danske skoler og på gymnasiale ungdomsuddannelser.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.05.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er børne- og undervisningsministeren.

Dansk Folkeparti har med det her beslutningsforslag fremsat et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag, som medfører, at morgensang bliver obligatorisk i alle landets folkeskoler og på gymnasiale uddannelser. Beslutningsforslaget er begrundet med, at fælles morgensang kan bidrage positivt til fællesskabet på den enkelte skole og i samfundet generelt. Det er sådan grundlæggende indholdet i det her forslag.

Jeg vil sige, at jeg sjældent er stødt på et forslag, der på styringen stritter så meget imod det, jeg egentlig går ind for at vi skal kigge ind i i folkeskolen, som det her gør. Det er jo ikke, fordi jeg har noget imod morgensang, men fordi jeg synes, det er en detailstyring, der simpelt hen ikke bør være i folkeskolen. Jeg er jo ligesom Dansk Folkeparti begejstret for Phillip Fabers morgensang på DR1, og at man sammen har kunnet synge med hinanden hjemme fra stuerne og har sunget med på alt. Der er ingen tvivl om, at morgensang og sange på altaner i øvrigt og på veje og alt muligt andet, hvor man har organiseret det, har skabt kæmpestor glæde og kæmpestor samhørighed, og der er heller ingen tvivl om, at det gør det de steder, hvor man har morgensang i skoler og på gymnasier. Så det er ikke morgensangen, der er udfordringen.

Vi deler sådan set begejstringen for fællessang. Hver gang vi som socialdemokrater er samlet i flok, dvs. også på vores gruppemøder, er det sådan, at der bliver sunget. Det er ikke, fordi det altid lyder fantastisk godt, særlig ikke hvis jeg deltager i festivitassen, men det er en fantastisk tradition, og det skaber lige præcis samhørighed og sammenhold. Jeg har selv utallige gange skrålet med på »Når jeg ser et rødt flag smælde«, og jeg vil sige, at der for mig slet ikke er nogen tvivl om, at fællessang er blevet styrket med coronakarantænen. Jeg tror, at vores samfund har rigtig godt af det som et fællesskabselement, men vi skal altså ikke efter min mening fra centralt hold bestemme, om og hvordan skolerne skal synge fællessang. Det må altså være noget, man tager stilling til decentralt. Det bør være helt op til den enkelte skole, hvordan man vælger at tilrettelægge det.

Jeg mener ikke, at vi står over for en situation, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner skal underlægges flere regler fra centralt hold og mere kontrol fra centralt hold. Tværtimod mener jeg, at vi skal i den stik modsatte retning. De skal have friheden tilbage i langt højere grad end i dag. Der er simpelt hen også et eller andet, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, ved tanken om, at alle danske skoleelever kl. 8.00 om morgenen står og synger de samme sange over hele landet, fordi vi har bestemt det fra centralt hold. Det mener jeg ikke er godt. Det skal være noget, man tager stilling til decentralt.

Vi har i regeringen rigtig stor tillid til de danske lærere og skoleledere, og af den tillid bør der jo følge højere frihedsgrader, end tilfældet er i dag, i forhold til muligheden for at drive skole. (Støj i salen). Der er et kamera, der bør have noget olie. Nå, men jeg mener ikke, at vi fra Christiansborgs side skal kunne stille urene, sådan at de ringer ind til undervisning samtidig på alle skoler. Det mener jeg man kan planlægge bedre selv. Jeg mener ikke, at vi skal bestemme, at man skal synge på bestemte tidspunkter eller synge bestemte sange, eller at man skal synge. Det mener jeg man skal bestemme selv.

Vi vil have, at der kommer langt større frihed til skolerne lokalt, og derfor kan vi i sagens natur ikke støtte et forslag om at gøre morgensang obligatorisk. Så det er rigtig godt som fællesskabselement, og derfor kan jeg anbefale alle, der ikke gør det i forvejen, at få startet en sangtradition. Det føles utrolig dejligt at starte dagen sådan med hinanden i et fællesskab, men skal vi bestemme det fra centralt hold? Nej, det skal vi ikke. Så vi kan fra regeringens side ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Ja, tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg er jo glad for, at vi deler begejstringen for sang, at vi deler begejstringen for det fællesskab, det skaber, for de rammer, det skaber, for den udvikling, det skaber. Jeg bryder mig ikke om, når ministeren prøver at skabe et billede af, at det, vi vil, er at sige, at klokken det står alle og synger den samme sang over hele landet – det er jo slet ikke det, det handler om. Men det handler om, at når vi er enige om, at der er den her reelt store værdi for børn og unge i at synge i det fællesskab, det skaber, hvorfor skulle vi så ikke skubbe på? Altså, ministeren siger: anbefale. Hvad nu, hvis vi sagde: Nej, én gang om ugen skal I på det tidspunkt, I synes er rimeligt, stille jer op og synge en sang, som I finder ud af? Der er vældig, vældig meget frihed i det. Men jeg vil egentlig sige, at vi ønsker, at man kan få den oplevelse, for hvis man ikke har haft oplevelsen, jamen så kender man den jo ikke. Og vi deler oplevelsen – ministeren deler oplevelsen – så hvorfor ikke lige give det ekstra skub og sige: Jamen, kom så i gang?

Ministeren.

Jamen det er jo, fordi vi fra regeringens side synes, at detailstyringen af vores folkeskoler er gået fuldstændig amok, og derfor var vi med til at gøre, at de fælles mål ikke længere var obligatoriske, men at de blev frivillige. Og der er stadig væk nogle kæmpe udfordringer med den begrænsning af frihed, der er i forhold til skolerne, og det suger arbejdsglæde ud af lærerne, og det gør grundlæggende undervisningen mindre spændende, end hvis lærerne får den frihed. Jeg tror simpelt hen ikke på den vej, at vi skal sidde herinde og kloge os på, hvordan man bedst skruer forskellige elementer sammen ude på de enkelte skoler. Det duer simpelt hen ikke. Vi tager ikke stilling til, at man på hver skole skal have en rundboldturnering, fordi det kan være med til at skabe et fællesskab på tværs af klassetrin, at man har fælles olympiske lege, som man har på nogle skoler, hvor man så konkurrerer mod hinanden og har nogle dage, hvor man i fællesskab får lært hinanden at kende på kryds og tværs. Vi tager ikke stilling til, at man på de enkelte skoler siger til alle 5. klasserne, at de skal være gårdven med en af de små, sådan at de altså føler sig trygge ved, at der er nogle af de store, der kan hjælpe dem. Det er alt sammen utrolig gode og vigtige tiltag – men nej, det er ikke noget, som vi fra Christiansborg bestemmer; det er noget, man bestemmer på de enkelte skoler. Jeg synes, at morgensang er en rigtig god idé. Jeg synes, at man skal bestemme det på den enkelte skole.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo ikke, fordi vi ønsker detailstyring i alle ender og kanter, men vi har jo områder, hvor vi i forvejen styrer det, og hvor vi gør det, fordi vi mener, det er vigtigt. Vi mener, det er vigtigt, at der er noget motion i hverdagen – dermed siger vi, at det skal foregå derude. Når vi nu er enige om, at sang faktisk har så stor en værdi, som det har, hvorfor kan vi så ikke blive enige om at sige: Jamen det skal også indgå som et element i skolen?

Værsgo.

Det er, fordi jeg efter min bedste overbevisning synes, at vi skal den stik modsatte vej. Forud for valget og for et par år siden havde vi drøftelse om det at lave en ikkeparagraf. Der var Dansk Folkeparti, og det håber jeg at Dansk Folkeparti stadig er, meget interesseret i, at man i kommunerne undgik, at de ting, der var blevet gjort mulige, blev gjort til noget obligatorisk. Det synes jeg var den rigtige vej at gå. Og jeg kan slet ikke se, hvordan det her harmonerer med det. Jeg har egentlig haft en oplevelse af, at vi på meget lange stræk i forhold til frihedsgraderne i folkeskolen i de senere år har været på linje med hinanden, og det gælder også i forhold til daginstitutionerne, i forhold til ikke at gøre det muligt for kommunerne at detailstyre på den måde. Det håber jeg fortsat er sådan.

Tak for det. Så går vi til ordførerrækken. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti vil man gøre morgensangen obligatorisk i alle landets folkeskoler og på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Jeg kan finde virkelig, virkelig mange gode argumenter for at synge morgensang. Det er ikke lykkedes mig at finde et argument for, hvorfor vi skal bestemme det herindefra.

Der er ikke nogen kommentarer – jo, det er der, men hr. Jens Henrik Thulesen Dahl skal lige trykke sig ind. Ja, det gik hurtigt, men værsgo til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Ordføreren var så hurtig, at jeg næsten ikke nåede at få fingeren på knappen. Det beklager jeg.

Ordføreren siger, at der er rigtig mange gode argumenter for at synge, at der er rigtig mange gode argumenter for morgensang. Men der var ikke et argument imod, at vi – når vi synes, det er så vigtigt, når vi synes, det er så godt, når vi synes, det er noget, man bør gøre – så ikke også skulle sige, at det skal man også. Hvorfor ikke det?

Værsgo.

Det, jeg siger, er, at jeg kan finde rigtig mange argumenter for, at det er en god idé. Jeg synger selv med stor glæde, og jeg kan huske, at vi på min første folkeskole sang morgensang. Som ministeren sagde, er det en ugentlig foreteelse i det socialdemokratiske gruppeværelse, og jeg har selv sunget i de studenterforeninger, jeg er kommet i. Jeg synes, der er rigtig god grund til det.

Det, jeg sagde, var, at samtidig med at der er rigtig mange argumenter for at synge morgensang, har jeg ikke fundet et argument for, hvorfor det er noget, vi skal bestemme. Og det er jo ud fra, at jeg faktisk tror, der er masser af lærere, skoleledere, spejderledere, alle mulige derude, som faktisk gerne vil synge og vil gøre det, fordi det skaber et fællesskab. Det synes jeg de skal have lov til, og det tror jeg i øvrigt de vil gøre mere efter coronakrisen, fordi der har været rigtig gode erfaringer med det, og fordi det har været noget, vi har gjort sammen i den her krisetid. Men jeg kan stadig væk ikke finde et argument for – men det kan jo være, at ordføreren for forslagsstillerne har et – hvorfor det er noget, vi skal bestemme på Christiansborg.

Værsgo til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen argumenterne handler jo om, at vi ved, at sang er med til at skabe rammer; sang er med til at hjælpe børn og unge til at fokusere på fællesskabet; sang er med til at samle på tværs af kulturelle forskelle; sang har rigtig, rigtig mange gode egenskaber. Det er sådan set argumentet for at sige, at så er det ikke noget, man bare bestemmer om man overhovedet gør – man bestemmer, hvordan og hvad man synger, og hvordan man håndterer det, men vi synes bare, det bør være noget, der foregår alle steder, så alle bliver, om jeg så må sige, udsat for det og faktisk får lov til at opleve den værdi, det har.

Værsgo.

Jeg ved ikke, om ordføreren for forslagsstillerne kender nogen skoler, hvor der ikke er nogen lærere, der har oplevet, at det kan være godt at synge en fællessang. Altså, jeg ved ikke, om ordføreren for forslagsstillerne kender til områder i det danske samfund, der simpelt hen er så renset for fællessang, at der ikke er en eneste, der har fået den oplevelse og dermed kan bringe den idé ind til bordet.

Men hvis ordføreren for forslagsstillerne har det sådan, altså at vi synes, det er en god idé her, så undrer det mig, at han kun foreslår det på skolerne og på de gymnasiale ungdomsuddannelser – så skulle man da også indføre tvungen morgensang på alle arbejdspladser. Altså, det stopper ikke, hvis vi vil regulere helt ned i detaljen, hvad vi skal lave. Og det er derfor, jeg siger, at der ikke er noget godt argument for, at vi skal bestemme det, men der er da rigtig, rigtig mange gode argumenter for at synge morgensang, og det tror jeg sådan set også mange af lærerne, mange af skolerne, mange af gymnasierne vil gøre, både før og efter det beslutningsforslag i dag.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører. Det er fru Gitte Willumsen, Venstre.

Tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til den her vigtige debat om morgensang her i salen med forslag B 164. Sang gør glad. Når vi synger, udløses der endorfiner, og vores mentale sundhed forbedres. Den følelse kender de fleste af os. I Venstre hilser vi intentionen om mere fællessang på landets skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser velkommen. Fællessang er en stolt og stærk tradition, som gennem mange år er opbygget – nogle steder forankret med Grundtvig og »Højskolesangbogen« og andre steder med »De små synger« for de allermindste. Det er en tradition, som er vedligeholdt gennem årene ad frivillighedens vej, og det skal vi selvfølgelig bakke op om fra politisk hold.

Her under coronakrisen har fællessang nået helt nye højder – måske ligefrem en slags genfødsel i nogle kredse. Således har DR med Phillip Faber og Mads Steffensen i programmet »Fællessang - hver for sig« haft seertal på over en million, og det har slået »X Factor« med flere hundredetusinde seere. Så fællessang er noget særligt: Vi bliver engagerede og følelsesmæssigt berørt – den er levende.

Venstre mener dog ikke, at det er den rette vej at gå at indføre lovkrav om morgensang. Det mener vi ikke af flere grunde. For det første er traditionen om fællessang ganske godt holdt ved lige gennem årene, og det er således ikke nødvendigt at tvinge danskerne til sangbøgerne. For det andet – og det er måske vigtigere – er vi imod sådan en detailstyring af landets skoler og ungdomsuddannelser, hvor man vil kræve, at man hver morgen skal synge sammen.

Det er ikke svært at forestille sig eksempler, hvor det ville være uhensigtsmæssigt og gøre mere skade end gavn at have sådan et lovkrav. Hvis f.eks. et gymnasium har travlt i en periode – det kunne være midt i eksamensperioden – er det da tosset, at gymnasiet skal tvinges til at samle elever og lærere for at synge, når tiden kunne bruges mere fornuftigt på anden vis. Det er da vigtigere, at gymnasiet koncentrerer sig om det vigtigste, altså eksamen i det her eksempel.

Vi mener, at institutionerne fortsat skal have frie rammer til at planlægge dagligdagen. De ved bedst selv, hvad der giver mening hos netop dem. Jeg er i øvrigt overbevist om, at der på langt de fleste skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser allerede i dag findes ganske frivillige og gode eksempler på fællessang, hvad enten det er i klassen, på lærerværelset eller i fællessalen.

På de danske folkeskoler undervises der i musik. Her er hjørnestenen de danske sange, og samtidig er der fokus på musiktraditionens sammenhæng med samfunds- og kulturliv. Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets fællesmål for musik. Børnenes og de unges almene dannelse gennem sang er altså allerede prioriteret. Det kan vi roligt være stolte af. Det er en tradition, som vi skal kæmpe for at holde ved lige. Men et lovkrav om morgensang vil være som at sparke en åben dør ind. Lad os i stedet vise tillid til de danske skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er dem selv, der er bedst til at tilrettelægge, hvor meget og hvor tit de vil synge. Så Venstre kan på den baggrund ikke bakke op om forslag B 164.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren siger, at sang gør glad, og at fællessang er en stolt og stærk tradition, og det er det også, og jeg kunne også håbe, at den kunne leve selv og være udbredt alle steder, men det er jo bare ikke det, vi oplever, og det er derfor, vi fremsætter det her forslag. Vi har jo heller ikke sagt, at man partout skal gøre det hver eneste morgen. Vi har faktisk foreslået, at man kunne gøre det en gang om ugen, for at det netop skal kunne passes ind i den hverdag, der er derude.

Så når det nu er så stolt og stærk en tradition, når det nu gør folk så engageret, så forstår jeg ikke, at ordføreren samtidig siger, at der er vigtigere ting at lave, altså at det er vigtigere at bruge tiden til at forberede sig til den undervisning, man nu har, i stedet for lige at bruge 5 eller 7 minutter på en fællessang og det, det gør for fællesskabet.

Derfor vil jeg egentlig godt udfordre ordføreren lidt og spørge: Når nu vi er enige om alt det gode, der er i det her, hvorfor så ikke give det et lille skub og sige, at vi også vil have det til at foregå derude, at vi vil sikre os, at alle oplever det, så det ikke bare er dem, der tilfældigvis går på en skole, hvor de har opdaget det, der får den oplevelse af, hvor godt sang er, og hvad det kan?

Værsgo.

Det er, fordi vi ikke vil detailstyre folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Man har et levende miljø derude, og de enkelte lærere er bedst til selv at planlægge, hvordan hverdagen skal være. I folkeskolerne arrangerer Musiklærerforeningen jo det, der hedder Skolernes Sangdag, og der skubber man lige netop fra Musiklærerforeningens side på, sådan at fællessang bliver noget, de kommer til at opleve på alle skoler. Men det at gå ud og sige, helt præcis hvordan de skal gøre det på den enkelte skole, kan vi ikke støtte.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det undrer mig bare, for jeg tror, at vi har en fælles dagsorden om, at vi hæger om den danske sangskat, at vi hæger om de danske traditioner, og dem vil vi egentlig også gerne have at vores børn og også de børn, der måtte være kommet hertil andre steder fra, oplever og lærer at kende, så det bliver en del af deres kultur og baggrund, før de kommer ud af skolen. Derfor undrer jeg mig stadig væk over, at Venstre ikke kan bakke op om, at vi giver det her er et skub, så vi siger, at vi faktisk ønsker, at alle børn, der går i den danske folkeskole, alle unge, der går på de danske gymnasiale uddannelser, får den her positive oplevelse af, hvad det er, sang kan.

Værsgo.

Det er jo lige præcis det, der står i »Fælles mål for faget musik«. Der står lige præcis, at man skal synge danske sange, at man skal synge salmer, og at man skal synge viser, som er dansk forankret. Det står i målet for samtlige klassetrin hele vejen ned. Så vi har jo stolte traditioner for det her, og vi har fokus på det, men at gå ind og sige, at man skal samles til morgensang ved lovkrav, kan vi ikke støtte.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg må sige, det er ret skuffende at opleve Venstre i den her sag – Venstre, som man jo normalt forbinder med hele sangtraditionen, Folkehøjskolens Sangbog, grundtvigianismen, Hostrup osv. Det er meget trist at opleve, at Venstre ikke er villig til at give det her skub til morgensangen, for sagen er jo, at den er under afvikling.

Altså, som så utrolig mange dele af det, vi kan sige er grundkernen i dansk kultur, både i folkeskolen, men jo også uden for, er det under pres og under afvikling af flere årsager. Én ting er selvfølgelig, at der kommer nogle andre traditioner ind udefra, men det er jo også, fordi der er nogle ting i skolen, som eleverne måske skal animeres lidt til, sådan skubbes lidt til. Og hvis man bare lader det være et frit valg, er det klart, at man som lærer står i en eller anden opposition til eleverne, hvor det kan være rart at kunne sige: Jamen det står faktisk i loven; det er noget, politikerne har bestemt, fordi det her har en selvstændig værdi; vi synger morgensang, som din far gjorde det, som din mormor gjorde det, og generationerne før.

Jeg forstår simpelt hen ikke Venstres position her.

Værsgo.

Nu har jeg jo min daglige gang på en folkeskole, i og med at jeg er inde som suppleant her og faktisk er uddannet lærer og arbejder på en folkeskole, og jeg oplever noget helt andet, end ordføreren her taler om. Jeg oplever faktisk, at sang fylder rigtig meget i dagligdagen. Når man mødes på tværs af skoler, synger man faktisk også tit. Så den udlægning, ordføreren har, af en afvikling, kan jeg simpelt hen ikke genkende. Sangen lever stærkt, og det gør den, bl.a. fordi der er en stærk musiklærerforening, som har fokus på det her, og fordi Skolelederforeningen generelt også bakker op om at italesætte det her – sådan oplever jeg det i hvert fald. Så det, at sangen skulle være under pres, er ikke sådan, jeg oplever det, og i Venstre mener vi ikke, at vi skal detailstyre folkeskolen i det omfang, som det her forslag lægger op til.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg forstår ikke den der ideologiske anfægtelse, altså at vi vil detailstyre. Det er jo ikke sådan, at vi vil sidde og lave et curriculum og sige, hvilke sange der skal synges 365 dage om året. Vi vil bare gerne have, at den gode danske tradition, som rigtig mange jo er vokset op med, indtil måske for 30 år siden, hvor det kom under afvikling, kan komme tilbage. Og jeg må sige, at jeg ved ikke, hvor fru Willumsen bevæger sig rundt i det danske samfund, for når man taler med unge mennesker, er det altså ikke mit indtryk, at folkehøjskolens sange eller Salmebogens sange, eller hvad det nu måtte være, er det, der sådan er allermest præsent. Så altså, jeg kunne næsten fristes til at spørge, hvad det er for en virkelighed, fru Willumsen normalt bevæger sig rundt i, for det er i hvert fald ikke den, jeg oplever, når jeg er rundt i hele landet.

Værsgo.

Men der sker jo også en udvikling i sangkulturen, og de sange, som unge synger i dag, er måske også lidt anderledes. Dermed ikke sagt, at man ikke synger de traditionelle sange, men der sker jo en udvikling i sangkulturen, og det skal man jo også understøtte i folkeskolen. Så der foregår rigtig meget godt i forhold til sang og sangudvikling i skolerne, og jeg synes, at Musiklærerforeningen laver et rigtig flot stykke arbejde omkring sang i folkeskolen. Men at begynde at sige helt præcist fra Christiansborg af, hvordan man skal have morgensang ude på de enkelte skoler, kan vi ikke på nogen måde støtte.

Tak for det. Så er det fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Nu var det godt nok ikke denne ordfører, der fremførte, at der ikke er så meget sang, som der plejer at være, men jeg vil da alligevel spørge, for jeg gjorde mig lige den ulejlighed at gå ind på Google, og jeg kan se, at Højskolesangbogen nu ligger på bestsellerlisten for første gang. Så jeg vil bare spørge, om ordføreren kan bekræfte, at der nu er mere fællessang end tidligere?

Værsgo.

Det kan jeg da, og det synes jeg også at min tale understøttede, i og med at jeg sagde, at fællessang nok havde fået en genfødsel i nogle kredse. Der er nogle, der har fået øjnene op for, hvad det at synge sammen kan, men jeg mener, at sangen i skolerne, som forslaget her går på, har levet hele tiden og stadig væk gør det. Så derfor mener jeg ikke, at vi skal til at lovgive om det, men jeg synes, det er dejligt, at fællessang kommer til at leve mere i den brede befolkning.

Fru Anne Sophie Callesen.

Jeg er fuldkommen enig med ordføreren og har ikke flere spørgsmål.

Tak for det. Så går vi videre til den næste ordfører, som faktisk er fru Anne Sophie Callesen. Værsgo.

Jeg elsker at synge, og jeg har faktisk ligget vågen i nat for at tænke på, om jeg ikke skulle synge fra Folketingets talerstol, eller om jeg måske kunne lave en særlig sang til Dansk Folkeparti ved at versionere en højskolesang, men jeg kunne ikke rigtig komme på en passende sang. Så det beklager jeg.

I stedet for vil jeg bare sige, at jeg og Radikale Venstre i øvrigt bakker varmt op om sangundervisning i folkeskolen. Det er der bare også allerede. Vi bakker også varmt op om fællessang, og modsat hvad vi lige hørte fra hr. Morten Messerschmidt, ser vi jo netop en stigende popularitet i fællessang, en stigende popularitet omkring Højskolesangbogen, og det synes jeg er fantastisk.

Så derfor er jeg også fuldkommen enig med både ordføreren for Socialdemokratiet og ministeren i, at der slet ikke er noget behov for en detailstyring af, at der skal synges morgensang på de danske folkeskoler og gymnasier. Så kunne man passende stille det spørgsmål, at hvis der endelig skulle være det, hvorfor skulle det dog kun være på folkeskolerne og på gymnasierne? Hvorfor så ikke på erhvervsuddannelserne? Er de tilsyneladende ikke dannede nok til at synge højskolesang i Dansk Folkepartis bog?

Uanset hvad, synes vi ikke, der er et behov for en detailregulering af det her, men vi vil rigtig gerne være med til at styrke musikundervisningen bredt og på alle de uddannelser, hvor der er musikundervisning. Men vi kan ikke bakke op om det her forslag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Det kunne da have været en interessant ting, hvis ordføreren havde sunget sin tale. Det er jeg ikke sikker på om formanden lige havde syntes var det rigtige at gøre, så det er måske godt nok, at det blev, som det blev.

Jeg deler sådan set ønsket om, at sang skal brede sig ud, at sang skal bruges flere steder, og når vi ikke har taget erhvervsskolerne med, er det egentlig, fordi vi er startet et sted og har sagt: Lad os nu tage diskussionen, lad os nu finde ud af, om vi egentlig er enige om, at det er vigtigt.

Jeg hører, at vi er enige om, at det er vigtigt. Men vi er ikke enige om, at det er så vigtigt, at det faktisk også er noget, vi skal gøre noget ved; at det er så vigtigt, at vi skal sige, at de steder, hvor det faktisk ikke er, bør det også være, så man er sikker på, at man får skabt de der fællesskaber, som det jo skaber for børnene. Det sætter nogle rammer. Det gør, at man på tværs af kulturer faktisk kan være sammen om noget, få en fælles oplevelse, som man kan bære videre med sig bagefter. Hvorfor kan vi ikke blive enige om at tage det lille skridt og sige, at ja, det skal foregå derude i en eller anden form, de selv styrer, og hvor de selv bestemmer hvordan og hvornår, men at det skal foregå?

Værsgo.

Jeg kan bekræfte, at vi er enige om, at det er vigtigt. Men jeg kan også bekræfte, at vi er uenige om metoden, og det er simpelt hen, fordi vi for det første ikke ønsker mere detailstyring i vores skoler helt generelt, og så for det andet fordi vi jo netop ser, at der er en stigende popularitet. Så jeg ser slet ikke behovet for at stoppe sang ned i halsen eller måske hive den ud af halsen på landets folkeskole- og gymnasieelever.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu håber jeg ikke, at ordføreren egentlig mener det med at stoppe det ned i halsen. For min oplevelse rigtig mange steder fra er, at hvis man har det, bliver man rigtig glad for det. Men rigtig mange steder har man det måske ikke, fordi man er lidt usikker på det, og man tænker, at det kan man også vælge fra. Der er måske også nogle, der har lidt modstand. Så hvis vi bare herindefra tog ansvaret og sagde, at det ønsker vi faktisk skal foregå, så tror jeg, at det ville blive meget lettere for dem, der gerne vil det, at sikre, at det kommer til at ske, og så får vi den fællessang, som vi faktisk ønsker skal være derude.

Værsgo.

Jo, det mente jeg helt bogstaveligt. For som jeg sagde, så elsker jeg at synge, men hvis jeg, da jeg var folkeskoleelev eller gymnasieelev, havde fået at vide, at nu havde Folketinget besluttet, at jeg skulle stå og synge morgensang på et bestemt tidspunkt, så tror jeg ikke, der var kommet en lyd ud af struben på mig. Jeg mener grundlæggende, at det er noget, som man skal fordre lysten til lokalt og hos lærerne på skolen.

Tak til ordføreren. Vi går videre. Hr. Jacob Mark.

SF kan ikke bakke op om beslutningsforslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det samme gælder for Enhedslisten.

Vi er jo i en spændende tid i skolepolitikken efter en årrække, hvor christiansborgpolitikere med uddannelsespolitiske mindreværdskomplekser har haft lyst til at blande sig i alt, hvad der foregår i den danske folkeskole. Det har ført til minimumstimetal i enkelte fag, mere end 3.000 bindende læringsmål, som nu heldigvis ikke er bindende længere, og digitale læringsplatforme, hvor man skal ind og hakke af med flueben, hvad man præcis har lært. Og jeg så, at der op mod folketingsvalgkampen var 40 nye forslag til, hvad folkeskolen skulle kunne ud over det, de allerede skal i dag, som jo har skabt historisk lange skoledage og minimumstimetal i enkelte fag. Nu er der endelig en bevægelse, der går den anden vej. Man kan kalde det en frihedsbevægelse, en tillidsbevægelse, hvor man tror på, at dem, der ved bedst, faktisk er dem, der er uddannede; at dem, der er kloge på at drive skole, er dem, der er ude i skolen; og at vi fra Christiansborg skal opstille gode rammer, så dygtige mennesker kan undervise børn, der forhåbentlig også bliver dygtige.

Jeg har været meget glad for den bevægelse, og derfor blev jeg også noget forundret, da jeg så det her forslag, som ikke bare går stik imod den bevægelse, og som ikke kun vil styre, at alle skoler nu skal synge morgensang – og jeg er vild med morgensang, vi har sunget morgensang på min skole, og jeg har som gruppeformand indført det i min egen folketingsgruppe til stor frustration for enkelte politikere – men nu vil styre helt ned i detaljen, om skoler skal synge morgensang en gang om ugen, og jeg kan endda se, at Dansk Folkeparti også har holdninger til, at det primært skal være på dansk. Jeg elsker jo det danske sprog, men det er en styring, der går stik imod den friheds- og tillidsbevægelse, som vi har arbejdet så hårdt for i SF.

Der er masser af fantastiske ting, som skolerne kan gøre, og som de gør. Jeg har mødt skoler, som fast bevæger sig fra morgenstunden af i sådan nogle bevægelsesbånd. Jeg har mødt skoler, der læser aviser fra morgenstunden, og skoler, hvor man kan få lov til at lave, hvad der minder om mindfulness, men som i virkeligheden nok bare er, at man lige sidder i ro og tænker. Ministeren nævnte selv stævner og konkurrencer i idræt; antimobning, altså forstået som sådan nogle grupper af elever, der går rundt og sørger for at snakke med de elever, der måske ikke har det så godt. Der er fantastisk mange gode initiativer rundtomkring, og måske er de netop kommet, fordi der ikke sidder christiansborgpolitikere, der vil styre alt, hvad der skal ske derude.

Så vi siger nej, ikke fordi vi ikke er vilde med morgensang, men fordi Christiansborg ikke skal styre alt, hvad der skal ske i den danske folkeskole. Jeg vil dog gerne give Dansk Folkeparti og hr. Jens Henrik Thulesen Dahl et tilbud – for jeg er jo pragmatisk, og vi har lavet mange gode aftaler sammen – om, at hvis Dansk Folkeparti vil være med til at forhandle om kortere skoledage, mere frihed til skolerne, flere timer med to voksne, så vil vi til gengæld gerne være med til at forhandle, at vi sætter penge af til at give alle danske skoler og uddannelsesinstitutioner sangbøger. I samme ombæring kan vi jo så måske også sætte nogle penge af til at opdatere lærematerialet, for mange steder har man ikke råd til at købe nye bøger og læremateriale. Så tror jeg egentlig, at mange ad frivillighedens vej vil vælge at finde gode lokale løsninger.

Fru Anne Sophie Callesen nævnte, at hun overvejede at synge fra talerstolen. Det vil jeg forskåne jer for, men fordi jeg egentlig syntes, jeg gerne ville være lidt kreativ, har jeg prøvet at koge min og SF's skolepolitiske holdning ind i en slags lille digt, som også kunne være optrykt i en sangbog. Det hedder:

Kort fortalt skal Christiansborg ikke bestemme alt/de kan synge, læse avis, dyrke yoga, gå tur i skoven/men skoler skal ikke detailstyres fra oven./Det er tid til at sætte skolerne fri/morgensang er dejligt, men topstyringens tid er forbi.

Hvor er det dejligt, at vi nu snakker om frihed i folkeskolen på tværs af Folketinget, og derfor stemmer vi selvfølgelig heller ikke ja til et forslag, der vil detailstyre, hvor meget man skal synge.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for digtet. Det var da helt nye egenskaber, der kom frem deroppe fra hr. Jacob Mark. Vi er fuldstændig enige i, at det, det handler om i folkeskolen, i høj grad er faglighed, og ikke om, hvor mange eller hvor få timer der er, men hvad der foregår, mens man er der. Hr. Jacob Mark siger også, at vi skal give rammer, vi skal give gode rammer, og noget af det, som fællessang, som morgensang kan være med til, er netop at give gode rammer – de gode rammer for at opleve det samlede fællesskab på tværs af årgange, de gode rammer for at opleve det på tværs af kulturelle forskelle, de gode rammer for at få en fælles læring, en fællesskabsfølelse.

Vi sikrer så mange andre ting, det har hr. Jacob Mark fuldstændig ret i, og vi sikrer sikkert også for meget på nogle områder, og der har vi også været enige om at skære ned på nogle af de krav, der var derude, og det skal vi også arbejde videre med. Men når vi nu er enige om, at fællessang faktisk giver så meget, så selv SF's gruppe er underlagt det, når gruppeformanden sikrer, at man gør det, kunne vi så ikke også godt sige, at det skal de så også ude i folkeskolerne?

Værsgo.

Der er mange ting, der giver børnene fantastisk meget, f.eks. at gå en tur i skoven, opleve naturen, f.eks. sidde og læse avis. Jeg er meget bekymret over, at læsefærdighederne er dalende, og at fordybelsessiden er dalende, og at der er færre, der læser avis, end tidligere. Der er mange ting, som ville være fantastisk gode for børnene, og som vi godt kan tilskynde til, tale om, give bedre rammer for, men som vi ikke skal tvinge skolerne til at gøre, for jeg tror på, at skoler bliver bedst, når de har frihed til at lave de rammer, som de mener er bedst for børnene ude lokalt.

Værsgo.

Et langt stykke hen ad vejen er vi sådan set ikke uenige, men stadig væk skal vi jo sætte nogle rammer herindefra. Men spørgsmålet er, at hvis vi nu går ind i en forhandling og siger, at vi styrker fagligheden, vi kigger på, hvor mange timer der så skal til for at sikre den bedst mulige faglighed, er SF så med på, at en del af det kunne handle om, at vi siger, at så skal vi også have morgensang ude i folkeskolen?

Værsgo.

Jeg mener jo generelt, at den skolepolitiske tilgang fra Christiansborgs side bør være, at vi styrer hårdere på rammer og ressourcer, sørger for, at der er uddannet personale nok, at der ikke er for mange elever i klasserne, at der er godt indeklima, men sætter indholdet og pædagogikken mere fri. Derved er jeg heller ikke tilhænger af, at vi skal styre, hvor mange gange der skal synges. Hvis Dansk Folkeparti tager det med til en forhandling, hvor vi til gengæld får rigtig meget SF-politik igennem, er jeg sikker på, vi kan lave mange tilskyndelser til, at der kan synges mere, f.eks. ved at sikre, at der er sangbøger ude lokalt. Men det må vi jo tage til den tid.

Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Jeg har egentlig bare bedt om ordet for at sige, at jeg var med hr. Jacob Mark på karaokebar i Tokyo i 2018, og jeg vil høre, om hr. Jacob Mark er enig med mig i, at det var en god idé, at jeg benyttede min ret som delegationsleder til at erklære alle lyd- og billedoptagelser for en statshemmelighed.

Værsgo.

Ja, det var en rigtig god idé, både for de enkelte deltagere på turen, men også for folkestyret. På den tur var vi sammen på tværs af partier, hvis man trods alt må dele den hemmelighed – og der var nogle ordførere, som arbejder meget tæt sammen, og nogle, som måske ikke har haft så stor tradition for at arbejde sammen. Men det at synge sammen gjorde faktisk, at man kom lidt tættere på hinanden på den tur. Det er jo også derfor, jeg siger, at jeg synes, at sang er fantastisk, og jeg vil gerne have mere af det. Jeg vil også gerne tilskynde til det, men ligesom hr. Henrik Dahl har været en frihedskæmper i uddannelses- og skolevæsenet, så er jeg det også. Og SF vil have mere frihed, og så skal vi altså ikke styre, hvor meget der skal synges.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Den næste er fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Tak. Fælles morgensang igen. Nu er hr. Morten Messerschmidt desværre gået, men efter mange års pause på skolerne er der faktisk flere, der genindfører morgensang. Det fortæller en lærerstuderende i sit bachelorprojekt. Det er der mange grunde til, og det er jo rigtig godt. Morgensang gik faktisk meget ned ad bakke i 1960'erne og 1970'erne under den meget socialdemokratiske ånd, hvor vi alle sammen skulle være lige og sidde der og være ens, og vi skulle ligesom gå imod meget af det klassiske. Men morgensang kan give en følelse af fællesskab, sangglæde og fastholde en kulturel arv. Faktisk går morgensang langt tilbage. Det er en gammel tradition fra 1814, hvor der i de danske almueskoler blev indført sang som en integreret del af skolens hverdag. Så morgensang kan faktisk formodes at have eksisteret i 160-200 år.

Sang har jo mange dannelsesmæssige aspekter i forhold til fællesskabet omkring sangen, den kulturelle og historiske arv, socialisering, fællesskabsfølelse, sangglæde, vi-følelse, identitet, at være sig selv, integration og meget mere. Det er nogle værdier, som i hvert fald er vigtige for Det Konservative Folkeparti. Derudover giver det også en vis form for demokratisk dannelse; det at kunne lytte til andre og selv bidrage samt sider som at træne opmærksomheden, lære måder at udtrykke sig på, adfærd. Så der er mange vigtige ting i forhold til sang.

Skolerne har den opgave, at de både skal uddanne og danne elever til alt. Det er et fælles anliggende for alle lærere på skolerne. Man kan også sige, at hver skole er en enhed, en kultur, og man bærer et stort ansvar på skolerne. Når man har morgensang på skolen, handler det om at skabe en fællesskabsfølelse, og det er positivt, og mange gør det. Det sker jo også i musikundervisningen rundtomkring ude på de forskellige skoler. Det er vigtigt, at vi får styrket det musikalske og sangen. Så vi er ikke uenige i, at det er godt med morgensang, og heldigvis oplever vi det også i høj grad. Jeg tror også, at højskolesangbogen takket være Phillip Faber jo nu i høj grad er kommet på toppen af bøger her i coronatiden. Så der skal ikke så meget til, før man får den opmærksomhed omkring værdien af det.

Det Konservative Folkeparti vil hellere have den positive tilskyndelse til, at man synger på skolerne, og det kommer heller ikke af sig selv. Det kræver, at der er den nødvendige kompetence og ressource til at kunne løfte opgaverne. Desværre oplever vi jo på mange skoler, at der kun er en enkelt musiklærer til 500 eller 700 elever, som skal knokle med det her projekt selv. Vi vil jo gerne se på, hvordan vi får styrket vores læreruddannelse, og håber da også, at vi snart får gang i den kommission, der blev nedsat efter evalueringen af læreruddannelsen, om, hvordan vi styrker læreruddannelsen. Og hvorfor ikke også der se på, hvordan vi får musik og sang ind i den. Det håber vi også snart ministeren vil se på. Nu tror jeg, at hele det her projekt med at styrke læreruddannelsen snart har ligget i 3 år. Så det håber vi at vi kan se på i den sammenhæng, altså skabe rammerne for vores skoler, for at de bedre kan synge. Og når vi taler om det, kunne vi også tage og se på vores ungdomsuddannelser. Jeg er helt enig i, at vi også skal se på erhvervsuddannelser og andre steder, altså hvordan vi kan få nogle af de her dannelsesmæssige aspekter ind. Så ikke med tvang, men med opfordring og sikring af kapacitet.

Så tak for at tage det op som et meget vigtigt emne, som jeg synes vi skal tage ind i vores videre diskussioner om læreruddannelse m.m., og om, hvordan vi styrker vores skoler. Tak.

Der er en kommentar fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Mange tak for talen. Da jeg hørte fru Katarina Ammitzbølls tale nu her, tænkte jeg, at det var da alle de gode argumenter – vi har en 200 år gammel tradition, det er dannelse, det er udvikling, det er alt muligt. Og så troede jeg, at man ville støtte det her forslag, for vi er jo enige om, hvor vigtigt det er. Men nej, det skal de så alligevel selv have lov til at bestemme derude. Det synes jeg jo er lidt mærkeligt.

Så taler man om at styrke læreruddannelsen, og det er vi fuldstændig enige i. I Dansk Folkeparti er vi jo kommet et forslag om, om man kunne gøre musiklæreruddannelsen konservatoriebaseret i et eller andet omfang, så man egentlig sikrede den dybe faglighed, som der netop kan være behov for, hvis man skal løfte musiklæring til et højere niveau; også for at udvikle den del, for det er ikke voldsomt attraktivt. Mange steder har de svært ved at få veluddannede musiklærere.

Men gør det ikke, at vi godt kan sige om alle de her værdier, at det skal de faktisk gøre derude, når vi nu er enige om, at det både er en århundrede lang tradition, og at det faktisk er rigtig, rigtig vigtigt for dannelsen?

Værsgo.

Der har været så mange forskellige ting væltet ned over folkeskolen igennem de senere år. At begynde at gøre et nyt tiltag bare sådan enkeltvis, uden at vi helt ved, hvad der kommer til at ske på så mange andre områder, synes vi ville være ærgerligt. Og vi synes igen også, at vi ikke kan sige, at det er noget, de skal, hvis vi ikke også kan garantere, at de har den kapacitet, der skal til, for at løfte opgaven.

Derfor er vi også imod, at det skal være tvang. Vi vil opfordre til det; det sker i meget høj grad, og de planlægger det også selv. De bruger jo også sangen på alle mulige andre måder – til at fejre, f.eks. valdemarsdag – de bruger det i høj grad. Og det er jo det, som også skal med ind i læreruddannelsen, altså at vi får hele det dannelsesaspekt med. Og så skal vi styrke særlig den musikalske del. Der er også flere lande, hvor man har eksperimenteret med at styrke det musikalske, og det viser sig, at det faktisk fremmer en anden form for intelligens og evne til at koncentrere sig.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen det er jo sådan set flere argumenter for, hvor vigtigt det er. Der er flere af de andre ordførere, der er også har nævnt, at vi jo har kravet i forhold til musikundervisning derude, så de vil jo have kapaciteten på skolerne til at kunne håndtere det her, hvis det er det, de vil.

Men det er jo en udvikling, der er gået baglæns. Altså, for 30 år siden var det helt generelt, at man havde morgensang – sådan var det bare. Lige nu kan det godt være, at det har fået en renæssance, fordi vi har haft oplevelsen med fællessang under covid-19 osv., men det er jo noget, der er udfordret. Og det er jo noget, som har brug for, at vi herindefra siger, at det er vigtigt, at det er noget, man skal.

Værsgo.

Jeg er ikke enig i, at det er gået tilbage. Jeg tror, vi mangler noget mere evidens. Det, jeg har læst mig frem til – også i et bachelorprojekt af en lærerstuderende, der netop fokuserer på det her – er, at det faktisk stiger. Da jeg gik i folkeskolen, ja, for 30 år siden – jeg gik nok på en af landenes mest ringe folkeskoler – så vi da aldrig skyggen af en sang, og jeg kedede mig bravt i 9 år.

Nu sidder jeg jo også selv i en kommune, i børneråd og mere, og jeg er ude at besøge rigtig mange skoler, og eleverne synger. Det kan jeg også selv høre på vores egne børn – de synger i vilden sky. Og det er jo pragtfuldt, at de kan flere sange udenad, end jeg kan.

Tak til ordføreren. Der er ingen ordfører fra Nye Borgerlige, så vidt jeg kan se, og så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat, som jeg synes er rigtig vigtig. Jeg har selv været så heldig at gå på en folkeskole og et gymnasium, der havde meget stærke traditioner inden for musik. Tove Tersbøls musikskole i Skærbæk, hvor jeg kommer fra, er berømt i hele Sønderjylland, og Thomas Alvad, som var leder af musikundervisningen på Ribe Katedralskole, er der sikkert mange af jer, der kender, selv om I måske ikke ved det, fordi han har lavet mange af de sangbøger, som man stadig væk bruger i musikpædagogikken. Når musikundervisningen fungerede så godt og alle med glæde kom til morgensang på Ribe Katedralskole, var det, fordi skolen for det første rådede over et Steinway-flygel, og for det andet en mand, der kunne spille på det, nemlig førnævnte Thomas Alvad, som var konservatorieuddannet. Så hvis man ikke kunne synge, kunne man komme og høre Alvad spille i stedet for.

Derfor håber jeg sådan set, at Dansk Folkeparti vil vende tilbage til noget, som ikke mindst hr. Alex Ahrendtsen, som har orlov fra tiden, har været meget talsmand for, nemlig at forbedre musikpædagogikken. Der er et kæmpebehov for at forbedre musikpædagogikken rundtomkring, for uden dygtige musikpædagoger forsvinder interessen, og selve udøvelsen af musik lider under det.

Til gengæld er jeg også meget, meget enig med hr. Jacob Mark i, at der har været en lang periode med overdreven regulering af både skoler og gymnasier, og hvor både skoler og gymnasier har været en ideologisk kampplads, som ingen af de her institutioner har haft særlig godt af, fordi dem, der er blevet trængt ud, sådan set er de dygtige fagfolk. Det har der været en tendens til i mange år. Tidligere havde man jo i Undervisningsministeriet fagkonsulenter, som jo var erfarne lærere med mange stjerner på skuldrene, og som på en eller anden måde kunne skyde de mest tovlige ideer ned. Det er ærgerligt, at man har svækket muligheden for, at folk med tung pædagogisk faglighed og rigtig mange stjerner på skuldrene kan være sådan en eller anden fornuftens stemme, når reformiveren griber Folketinget og skiftende regeringer.

I lyset af det her perspektiv, som er, at vi i virkeligheden bør liberalisere både folkeskolen og gymnasiet og bør give faglighed og den pædagogiske udvikling og beslutningskraft tilbage til skolerne, så kan vi ikke støtte det her forslag. Til gengæld glæder det mig rigtig meget at høre hr. Jacob Marks analyse, for jeg er faktisk rigtig enig i den, og hvis man kunne få mere ideologi ud af skolen og gymnasiet, altså undervisningspolitisk ideologi og skøre griller af den ene eller anden slags og få de dygtige fagprofessionelle tilbage i en mere central rolle, ville vi synes det var meget, meget positivt.

Der er sket gode ting i de senere år, og jeg tror også, at en heldig bivirkning ved coronaepidemien måske nok har været, at man har været nødt til at give slip på noget af den centrale kontrol over skolen, og at lærerne har været nødt til at improvisere, og det har vist sig, at de kan helt utrolig meget. Det har også været en gavnlig bivirkning i vores hospitalsvæsen. Og det er måske noget, vi skal beholde, selv om der er mange andre ting, vi skal rulle tilbage, når vi får kontrol over epidemien.

Så det her er en rigtig vigtig debat, og jeg vil virkelig opmuntre Dansk Folkeparti til at gå videre med det her med musikpædagogik, for det er helt utrolig vigtigt; men selve forslaget har noget centralistisk ved sig, som vi ikke kan bakke op. Tak for ordet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Her i foråret, hvor vi alle var maksimalt ramt af covid-19, så vi, hvordan der dagligt opstod fællessang blandt isolerede danskere rundtom i landet. Danskerne stod på deres altaner, ved deres åbne vinduer eller andre steder i deres hjem og brød ud i fællessang. Danmarks Radio fulgte op med daglig fælles tv-transmitteret morgensang ledet af Philip Faber. Det udviklede sig til et populært tilløbsstykke for danskerne – et tilløbsstykke, som er medvirkende til at styrke sammenholdet og fællesskabet i en svær tid for Danmark, og som samtidig blev et fælles folkeligt holdepunkt i en meget usikker tid. Det vidner om, at morgensang har betydning for mange mennesker, og at det skaber samhørighed og glæde.

Et andet og lignende initiativ er projektet »ALSANG 2020«, hvor man med morgensang netop forsøger at styrke fællesskabet og hylder friheden og demokratiet. Vi ved, at morgensang kan bidrage positivt til fællesskab og samhørighed. Sang skaber rammer og hjælper børn og de unge med at fokusere på fællesskabet. Sang skaber stemning og fællesskab, og det samler børn på tværs af kulturelle baggrunde og aldre. Fælles morgensang vil kunne give børn og unge et indblik i den danske sangskat, fremme almendannelsen og bidrage positivt til at styrke integrationen af børn og unge med en anden kulturel baggrund end dansk.

Heldigvis er der jo mange steder, som det også er blevet nævnt, hvor morgensang er en del af hverdagen på landets skoler. Men der er stadig mange børn og unge, som ikke kender den danske sangskat, og det synes vi i Dansk Folkeparti helt ærligt talt bare er trist. Og det er trist, fordi rigtig mange af de her sange og salmer på en fin måde afspejler den danske mentalitet, det danske folkeliv, livsstemningerne, kulturen, vores historie og vores fællesskaber.

At samles til morgensang medvirker til at fremme elevernes almendannelse og udvikling og udvide deres horisont. Det er noget, som jeg egentlig har en oplevelse af vi generelt herinde bredt er enige om vi gerne vil opnå. Derfor er jeg selvfølgelig også skuffet over, at der ikke er større opbakning til forslaget, end der er. Jeg glæder mig over, at der er opbakning til at gøre noget for at understøtte det. Hr. Jacob Mark siger, at vi kan sørge for, at der er sangbøger derude, og det er selvfølgelig en ting, der kunne være et lille element i det. En anden del er selvfølgelig også musikken, hvilket flere også har nævnt. Vi kan tage fat på en anden kreds, nemlig læreruddannelsen og musiklæreruddannelsen, som vi fra Dansk Folkepartis side tidligere er kommet med et forslag om at knytte op på konservatorierne, så vi kan sikre os, at der faktisk kommer den musikpædagogiske og musikalske tyngde i en musiklæreruddannelse, som kunne gøre, at det kunne få en mere fremtrædende plads ude på skolerne.

Men mange tak for debatten. Ikke tak for opbakningen, men tak for en god debat. Og tak for, ja, gode tanker om, hvad vi gerne vil med det her. Tak.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet udsættes til kl. 13.00, hvor der er besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 10:53).