Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 144:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Nils Sjøberg (RV) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Radikale Venstre foreslår med det her beslutningsforslag at genindføre den tidligere regel i loven, sådan at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk statsborgerskab. Med forslaget vil man gå tilbage til den tidligere retsstilling, hvor unge udlændinge født i Danmark kunne blive danske statsborgere blot ved at afgive en erklæring. Vi kan i regeringen ikke støtte forslaget.

Den tidligere erklæringsadgang var efter vores opfattelse for lempelig. Der blev f.eks. ikke stillet noget uddannelses- eller karakterkrav for personer mellem 18 og 19 år. Herudover indgik det ikke i ordningen, at PET, Politiets Efterretningstjeneste, skulle vurdere, om de unge udlændinge kunne være til fare for landets sikkerhed, ligesom det heller ikke var et krav, at de personer skulle have en permanent opholdstilladelse for at kunne søge. Det er regeringens holdning, at det er fornuftigt, at der kan søges om at opnå dansk statsborgerskab på baggrund af nogle på forhånd fastsatte klare kriterier, som understøtter krav til danskkundskaber, samfundsforståelse, opbakning til demokratiet og selvforsørgelse samt krav i forhold til kriminalitet.

Reglerne om tildeling af statsborgerskab bygger på en meget bred politisk aftale, og en del af den her aftale er, at reglerne om tildeling af statsborgerskab også gælder for den her gruppe af unge. Det er vores vurdering og holdning, at PET for den her gruppe bør vurdere, om de kan være til fare for landets sikkerhed, ligesom det er regeringens holdning, at de unge skal have en permanent opholdstilladelse. I de gældende regler er der allerede i dag i et vist omfang taget hensyn til unge, som er født og opvokset i Danmark. Det er nemlig i dag sådan, at hvis man har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på 02, altså man har bestået, opfylder man sprogkravet, og man skal ikke dokumentere sine danskkundskaber derudover. Derudover er der også et mere lempeligt opholdskrav for personer, der er indrejst i Danmark, inden de er fyldt 15 år, herunder også for dem, der er født her.

Reglerne om statsborgerskab udgør, som vi ser det, en af de bærende søjler i den danske udlændingepolitik og har opbakning fra et stort flertal af Folketinget, og jeg synes, vi har fundet en god balance i de gældende regler. Vi har derfor ikke nogen plan om at ændre betingelserne for at blive dansk statsborger. Jeg ser også sådan på det, at tildelingen af dansk statsborgerskab er en tillidserklæring, og jeg prøver ofte at sætte mig i de menneskers sted, der skal bruge de her regler: Hvordan ville jeg selv have det? Jeg ville ikke personligt opfatte det som hverken afvisende eller diskriminerende, hvis jeg selv boede f.eks. i Portugal og mit barn, som var født og opvokset i Portugal, skulle opfylde nogle krav for at få portugisisk statsborgerskab. Og når jeg nu selv har det sådan, synes jeg også, det er i orden, vi stiller de samme krav til unge, der bor her i Danmark, og som ønsker at få dansk statsborgerskab.

Det er vores argumentation for ikke at kunne støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Jeg bemærker jo, at ministeren ikke kan bakke op om det forslag, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i sin tid vedtog sammen, og som blev smidt ud, canclet, af Venstre efterfølgende.

Det, der er mit spørgsmål til ministeren helt konkret, er: Mener ministeren, at det er nødvendigt, at alle unge skal igennem et system, hvor de skal kontrolleres af PET? Er det virkelig ministerens opfattelse, at det er nødvendigt, at de unge, som deltager aktivt i vort samfund, – som går på en uddannelse; som har vist, at de kan gå på en uddannelse; som måske endda har erhvervsarbejde ved siden af; ofte tager sig af en række aktive ting i familien – på trods af at de faktisk har vist, at de er aktive danske samfundsborgere og har udført dagligt arbejde i den sammenhæng, skolearbejde osv., er i en situation, hvor de skal kontrolleres af PET for at få lov til at blive danske statsborgere?

Tak, og værsgo.

Det er rigtigt. Vi ønsker ikke at genindføre den her ordning, også selv om den blev genindført efter folketingsvalget i 2011. Og det her er i virkeligheden et meget godt billede på, at vi ønsker at holde fast i en stram udlændingepolitik, herunder at man ikke skal kunne erklære sig som statsborger uden at leve op til de almindelige betingelser. Alle unge skal selvfølgelig ikke tjekkes af efterretningstjenesten, men vi synes, det er rimeligt, at alle ansøgere til statsborgerskab bliver tjekket. Vi har jo set med diskussionen om fremmedkrigere, at hvis folk først får dansk statsborgerskab, har vi ikke mulighed for at nægte dem indrejse i det danske samfund. Og derfor synes jeg, det er helt rimeligt, at vi er på tåspidserne, når vi tildeler statsborgerskab, og er så sikre, som vi overhovedet kan blive på, at det her er folk, der bakker op omkring demokratiet. For ellers risikerer vi at skabe problemer for os selv ude i fremtiden.

Værsgo.

Tak. Ministeren nævner, at alle unge ikke skal kontrolleres af PET, men at alle, der søger statsborgerskab, skal. Hvis det er sådan, man tager det, vil det så sige: Ja, så kan man lade være med at søge statsborgerskab, og så bliver man ikke kontrolleret. Det er det, ministeren faktisk står og siger. Hvis man skulle sikre sig, at alle unge deltager aktivt i det danske samfund, bliver medspillere og ikke kommer til at udgøre et parallelsamfund engang, er det så ikke centralt, at man sørger for at respektere alle unge og sørger for, at de alle sammen får dansk statsborgerskab? Tak.

Værsgo.

Jeg er selv blevet kontrolleret af PET, før jeg kunne blive minister. Hvis du søger ind på politiskolen, formoder jeg også, at der er en eller anden form for tjek af folk. Det er der til masser af stillinger, og jeg føler mig ikke mindre respekteret af, at myndighederne har tjekket, hvad PET ved om mig. Altså, det er jo ikke et overgreb på mig, at der er nogen, der undersøger, hvorvidt jeg er til fare for statens sikkerhed. Og de tusindvis af mennesker, der søger dansk statsborgerskab, bliver tjekket af PET. Jeg vil gætte på, at 99 pct. af dem synes, det er fuldstændig uproblematisk og helt fint, at man selvfølgelig som stat slår op i et register for lige at tjekke, at det ikke er en fyr, der har tjekket de forkerte hjemmesider og har de forkerte venner.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Mange tak. Jeg synes, de tre forslag, vi skal tale om i dag, afspejler nødvendigheden af at indkalde til nye forhandlinger om dansk statsborgerskab. For det her forslag – og jeg er glad for, at ministeren ikke støtter det – understreger jo netop, at samfundet udvikler sig, og at partier udvikler sig. Socialdemokratiet støttede det her for nogle få år siden, men nu er Socialdemokratiet imod. I mellemtiden har vi haft et folketingsvalg – vi har haft to. Vi har et nyt parti i Folketinget; vi har nogle partier – mit eget – der er blevet fordoblet i størrelse; vi har en ny regering; vi har rigtig mange nye medlemmer af Folketinget; vi har et samfund, der udvikler sig. Alt det taget i betragtning, er det så ikke på tide, at vi indkalder til nye forhandlinger om reglerne for dansk statsborgerskab?

Værsgo til ministeren.

Det har vi umiddelbart ikke nogen planer om. Omvendt vil jeg da aldrig afvise at diskutere eventuelle ændringer af det cirkulære eller den lovgivning, der ligger til grund nu. Vi har jo et møde i aftalekredsen, som enten er blevet indkaldt eller meget snart bliver indkaldt – det skal i hvert fald afholdes i næste måned – og hvis der er et ønske fra folk i aftalekredsen om lidt mere dybtgående politiske forhandlinger af de regler, der gælder, så vil jeg opfordre til at tage det op der. Så vil jeg i hvert fald også lige gå i tænkeboks, med hensyn til om jeg mener, at der er grundlag for at indlede egentlige forhandlinger, eller om det mere er et spørgsmål om, at der skal justeres lidt i hjørnerne.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg er glad for, at ministeren udviser i hvert fald en vis form for velvilje. Nu har vi jo så et par forslag her, vi skal debattere over de næste par timer, så jeg ville egentlig bare lige bringe det på banen som en naturlig afledning af de forslag, der kommer her, og som jo viser, at der er meget stærke ønsker i forskellige dele af Folketingssalen om at få nogle nye regler på indfødsretsområdet. Tak.

Værsgo.

Det er modtaget. Det betragter jeg ikke som et spørgsmål, men som et indlæg i debatten. Tak for det.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Nu tror jeg sådan set godt, at regeringen ville kunne opretholde en stram udlændingepolitik, samtidig med at man vedtog det her forslag. For det her forslag handler jo blot om, at nogle borgere, der er født og opvokset i Danmark – altså ikke nogen, der er kommet hertil, med nogle, der er født og opvokset i Danmark – skal have rettigheden til at kunne blive danske statsborgere ved erklæring uden at skulle igennem den her ansøgningsprocedure, der ligger i Indfødsretsudvalget.

Nu er det jo sådan, at man tit begrunder de meget stramme regler, der er blevet lavet, for at opnå dansk statsborgerskab med, at folk ligesom på en eller anden måde skal kunne dokumentere, at de er danske. Derfor vil jeg bare høre: Mener ministeren ikke, at hvis man er født og opvokset her i Danmark, så er man vel dansk og vil dermed også have retten til at kunne opnå dansk statsborgerskab, selvfølgelig ud fra de kriterier, der er beskrevet her i beslutningsforslaget, og sådan som lovgivningen også var under den tidligere SR-regering?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det korte svar er nej. Jeg ville ønske, at det var sådan, at folk, der var født og opvokset her, helt naturligt blev danske, tog Danmark til sig, betragtede sig selv som danskere mere end noget andet. Men jeg synes også, vi må erkende, at det, hvis man bare går en tur igennem det danske samfund og taler med folk, desværre ikke er sådan, det forholder sig. Der er masser, som ikke har truffet den aktive beslutning med hjertet at sige, at ja, det er mit hjemland.

Jeg har det selv sådan, at jeg betragter mig som halvetiopier og helt dansker. Jeg synes ikke selv, at jeg har nogen mindre kærlighed til min fars hjemland af, at jeg er fuldstændig fuldblodsdansker. Men jeg må erkende, at når jeg taler med masser af unge, betragter de sig ikke helt som danskere. Derfor synes jeg egentlig, det er en okay ordning at sige, at hvis du ønsker at blive dansk statsborger, så må du lige starte med selv at række ud efter det. Du kan ikke bare erklære det og trække det i en automat. Du må lige selv række ud efter det. Det er en god måde lige at vise på, at det vil man faktisk gerne.

Hr. Peder Hvelplund.

Det bunder jo nok i en lidt forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Jeg vil jo grundlæggende være af den opfattelse, at hvis det er sådan, at du er født og opvokset i Danmark, har taget din skolegang her, du bor her, du har ikke boet i andre lande, ja, så er du dansk. Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være anderledes. Derfor vil jeg bare høre ministeren, hvad det er for en grundlæggende forudsætning, man lægger ind for at sige, at folk, der bor og er opvokset i Danmark, ikke skulle være danske, og om det i virkeligheden ikke ville være mere fremmende for integrationen, hvis man kunne sige, at det var det, der var forudsætningen, nemlig at når du bor her i landet, når du er født og opvokset her, har gået i skole her, ja, så er du dansk.

Tak. Værsgo.

Der er masser af mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som opfatter sig selv som danskere, og som uden diskussion er danskere. Og de kan fuldstændig uproblematisk aflægge indfødsretsprøven og komme på lovforslaget, og Folketinget tredjebehandler lovforslaget, og så er de blevet danske statsborgere. Det sker helt uden problemer for mange mennesker hvert år. Men derfra og så til at slutte, at der er en automatik i, at fordi man er født og opvokset her, så er man også dansker – og det er jo det, det her forslag handler om – det vil jeg ikke gå med til. Jeg synes, det er helt rimeligt at sige, at der ingen automatik er, og at du skal søge ligesom alle andre.

Tak. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Det er jo dejligt at høre ministeren stå og forsvare Dansk Folkepartis synspunkter, men hvad er det, der er sket? Det var jo faktisk en rød regering, der sørgede for, at det her forslag blev vedtaget i perioden 2011-2015. Så blev det fjernet igen, da der kom en Venstreregering støttet af Dansk Folkeparti – heldigvis. Det er vi meget, meget glade for. Vi mener, at det er et rigtig, rigtig dårligt forslag, og at det er en dårlig lempelse på indfødsretsområdet. Men det var altså en socialdemokratisk regering, der fik den lempelse igennem, og nu står ministeren og siger noget helt andet. Hvad er det, der er sket der?

Værsgo.

Hvis man tager de sidste 20 års udlændingepolitik i Danmark, har der været en række forslag, der først er blevet gennemført, så er blevet fjernet, så er blevet gennemført og så er blevet fjernet. Det her konkrete forslag eksisterede ikke i 00'erne. Det var der fra 2011-2015, så blev det fjernet fra 2015-2019, og nu har vi så diskussionen om, om det skal genindføres fra 2019, og til der kommer valg næste gang. Men selv om Folketinget har svinget frem og tilbage, har der i befolkningen altid været opbakning til – det er i hvert fald min opfattelse – at man skal kunne søge om at blive dansk statsborger, og at det ikke er noget, der skal ske pr. automatik.

Sådan kan man også tale om mange andre forhold på udlændingeområdet, hvor jeg i virkeligheden mener at befolkningen i lang tid har ligget langt mere stabilt, end folketingsflertallet har. For os er det vigtigt at sige, at det, som er vores eget partis politik, og som vi betragter som noget, der er bred opbakning til i Folketinget og i befolkningen, er der ikke nogen grund til at køre zigzagkurs på. Der kan vi lige så godt bare holde en fast kurs, herunder at man skal søge om at blive dansk statsborger, og at det ikke er noget, der sker pr. automatik, blot fordi man er født her.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Jeg er glad for, at Socialdemokratiet er endt der, hvor det er nu. Det er jo fint, at Socialdemokratiet overtager Dansk Folkepartis synspunkter. Det er vi kun glade for. Men ministeren taler udenom, for der er jo tale om en zigzagkurs, og det er det, jeg godt kunne tænke mig en redegørelse for. Men det er fint, at Socialdemokratiet er endt næsten det rigtige sted. Nu har vi bare en lang liste med andre stramninger, som vi også gerne vil have indført, og jeg ser da frem til, at Socialdemokratiet også kan overtage vores synspunkter på de øvrige områder, hvor vi mener der skal strammes op, når det drejer sig om indfødsret.

Værsgo.

Jeg ved ikke, om vi helt har overtaget Dansk Folkepartis synspunkter. F.eks. mindes jeg, at vi for ganske nylig har stået her i Folketingssalen og diskuteret tanker, også fra Dansk Folkeparti, om, at når vi tildeler statsborgerskab, så skal det være muligt at behandle sagerne adskilt, alt efter om man kommer fra et muslimsk land eller ej. Det er ikke vores synspunkt. Vores synspunkt er, at uanset om man kommer fra et muslimsk land eller ej, skal man leve op til de samme krav for at blive dansk statsborger.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. I Alternativet tror vi, at jo mere et land gerne vil have en, jo mere føler man sig som en del af det land. Tror ministeren måske ikke, at det kunne have den effekt for mange, altså at hvis man så får statsborgerskab, kommer man lige præcis til at føle sig ordentligt dansk, kommer til at føle, at man har tilknytning, rødder, og at det derfor i virkeligheden kunne være med til at få flere ud af sådan en nationalt vægtløs situation og til at tænke: Det her land viser mig tillid; nu vil jeg vise det her land tillid, og jeg føler mig som en del af det, fordi jeg nu kan blive statsborger?

Værsgo.

Jeg vil starte med at kvittere for et meget præcist begreb, nemlig begrebet national vægtløshed – det vil jeg tage til mig – og så svare på spørgsmålet, altså at det jo i virkeligheden også handler om, hvilket syn på menneskers motivation, man har. For jeg er af den opfattelse, at man ved at stille klare og tydelige krav, som folk er i stand til at leve op til, motiverer folk til at komme op på tæerne og anstrenge sig. Jeg tror, det er mere motiverende, end at man siger: Her har du lagkagen på forhånd, og så vil vi godt bede dig om at løbe et maratonløb.

Jeg tror ikke, at vi skal bruge statsborgerskab som motivation til at sige: Vil du så ikke være sød at blive integreret? Vi skal gøre det omvendt: Vi skal bede folk om at blive integreret, og så skal de som gevinst for det have et statsborgerskab.

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak til ministeren. Og så går vi i gang med ordførerrækken. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

I Socialdemokratiet mener vi, det er rimeligt, at der stilles høje krav til personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Alene det at have opholdt sig i Danmark i 12 år er ikke i sig selv det samme, som at man er blevet dansk. Jeg ville heller ikke være blevet vietnameser af at have opholdt mig i Vietnam i 12 år.

Hvis dine forældrene er udenlandske og du er vokset op i et miljø, der er præget mere af traditioner og skikke fra et andet land, så er det ikke givet, at din identitet er dansk. At vi overhovedet behøver at drøfte det, tror jeg skyldes, at der på den værdipolitiske venstrefløj hersker en udbredt misforståelse, som skaber en underliggende falsk præmis for hele diskussionen, nemlig den uudtalte præmis, at et dansk statsborgerskab er finere og bedre for folk at få end andre statsborgerskaber, de måtte være i besiddelse af. Alternativt ville man vel ikke være så optaget af at få gjort en masse mennesker, som har statsborgerskab i andre lande, til danske statsborgere uden at stille modkrav.

Det ene statsborgerskab er ikke finere end det andet, men for os som nation er det afgørende, at vi, der er danske statsborgere, også udgør et reelt fællesskab; et fællesskab, der er konstitueret af mere og andet, end at det tilfældigvis er en praktisk foranstaltning med et dansk pas, når man skal ud at rejse.

Mange unge med ikkevestlig baggrund er gode danske statsborgere. De er vores venner, bekendte, familiemedlemmer, kolleger eller naboer, men desværre halter integrationen fortsat for en alt for stor gruppe. For mange klarer sig dårligt i skolen; for mange er kriminelle; for mange har værdier, der kolliderer med grundlæggende demokratiforståelse. Det kommer til udtryk, når der spørges til, hvordan man ser på ytringsfrihed, religion, ligestilling, homoseksualitet m.m. Og også derfor er forslaget fra Radikale Venstre uansvarligt.

I forvejen er det sådan, at hvis unge mennesker, som forslaget omfatter, har et dybfølt ønske om at blive danske statsborgere, så kan de relativt let blive det. De mødes med lempeligere krav – f.eks. skal de blot have opnået et gennemsnit på 2 ved de afsluttende prøver i dansk i folkeskolen. Og forslaget vil altså løse et problem, som overhovedet ikke eksisterer.

Ønsker man at blive dansk statsborger, er det helt rimeligt, at man lever op til en række krav og forventninger, og derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Tak. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen. Nu kommer det til at lyde, som om det her kun handler om sådan noget rent følelsesmæssigt, om man føler sig det ene eller det andet. Men det handler jo også om nogle demokratiske rettigheder. Der ville jeg da personligt have det sådan, at hvis jeg var født og opvokset i Danmark, ville jeg sætte større pris på at kunne få stemmeret til et dansk folketingsvalg, end jeg ville ved at kunne have det til et vietnamesisk valg, fordi mine forældre kom fra Vietnam. Det her handler vel også om, at hvis du er født og opvokset i et samfund, har du også retten til at øve indflydelse på det, f.eks. ved at kunne stemme til et folketingsvalg. Så det her er vel også et forslag, der handler om at kunne give nogle helt elementære demokratiske rettigheder i det land og det samfund, hvor folk er født og opvokset.

Værsgo.

Hvis man har et reelt ønske om at få de demokratiske rettigheder, og det tror jeg hr. Peder Hvelplund har ret i at der er mange der har, synes jeg ikke, det er et urimeligt krav, at man skal bestå en indfødsretsprøve for at få dem, og slet ikke, når man kommer fra et udgangspunkt, hvor begge forældre har statsborgerskab i udlandet, og man derfor uomtvisteligt også har nogle rødder i et andet land. Så er det helt naturligt, at man aktivt skal foretage et valg, når man fylder 18 år. Der er relativt lette muligheder for at blive dansk statsborger for den her gruppe. Det er lempeligere krav, de mødes med. Noget af det, der gør den her debat lidt misvisende, er, at det kommer til at lyde, som om det nærmest er meget vanskeligt for de her mennesker at blive danske statsborgere. Det er jo ikke tilfældet.

Så bliver det også sagt sådan meget rørende, at man er født og opvokset i Danmark. Men det er der jo ikke nogen der siger. Ifølge det her forslag skal man kun have levet 12 år i Danmark.

Så er det hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre.

Tak. Jeg har sådan indtryk af, når jeg lytter til ordføreren, at det er alle unge, man ser under et. Jeg tænker også på, at der faktisk er mange unge, som fint har kunnet leve op til de her vilkår tidligere, og som ikke vil have nogen problemer med at blive kontrolleret af PET eller andre. Det, der er udfordringen her, er den respekt, den anerkendelse eller mangel på samme, som man viser et menneske, som skal indgå i vores samfund og være en del af vores demokratiske samfund. Det er ligesom at skubbe dem væk. Det er dem, og så er det os.

Det er for mig at se en af de afgørende ting i det her. Jeg ved godt, at ordføreren siger, at det er meget følsomt. Ja, det er et spørgsmål om, hvordan man får unge mennesker integreret i vores samfund, så man undgår parallelsamfund. Er ordføreren klar over, at det her med, at man skubber nogen derover og prøver på at have andre her, kan være med til at skabe parallelsamfund?

Værsgo.

Jeg skal have slået op, hvad man præcis må sige her fra Folketingets talerstol, og derfor må jeg jo prøve at pakke det meget pænt ind. Men jeg tilbyder at sende min ordførertale til spørgeren efterfølgende, når nu spørgeren hævder, at jeg skulle skære alle over en kam. Jeg gjorde jo præcis det modsatte i den tale, jeg holdt lige før. Jeg synes, det er utilstedeligt.

At det skulle skabe parallelsamfund, at man skal leve op til nogle grundlæggende betingelser for at få et statsborgerskab – det er da en stor ting – forstår jeg ikke. Ønsker ordføreren virkelig at gå på kompromis med grundloven i det her, der bliver nævnt, om PET-godkendelse? Det fremgår tydeligt, at det er objektive kriterier, vi må bruge i forhold til at fastsætte regler herfra. Vi må ikke have subjektive kriterier. Det vil det være, hvis der skal en PET-vurdering på. Det vil sige, at Radikale Venstre med forslaget vil lade folk, som PET ikke må tjekke, få et statsborgerskab uden videre. Det er uansvarlighed.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg vil ikke kommentere, hvad ordet uansvarlighed så til gengæld er for en størrelse. Det, der er afgørende for mig, er, at vi i den her sammenhæng står med en gruppe unge mennesker, som har gjort en stor indsats for samfundet. Der er ingen tvivl om, at der er brodne kar i alle sammenhænge. Det er der ingen der prøver på at benægte. Men vi står med en meget stor gruppe unge mennesker, som vi gerne vil have med i vores samfund, og som vi mener har gjort en stor indsats. Deres forældre har prøvet på at komme hertil og blive danskere og gjort en stor indsats for det.

Der er det så, jeg forstår på ordføreren, at man alligevel skal prøve på at kontrollere dem, tjekke dem og gøre ved. Hvorfor ikke bare acceptere, at personer, hvis familier har boet her i to generationer, tre generationer, måske flere generationer, helt naturligt bør være en del af det danske samfund, ligesom da vi måske selv kom hertil? Jeg hedder Sjøberg, og min slægt kom hertil fra Sverige i sin tid.

Tak. Det er herfra, at det bliver styret, hvad man må sige fra Folketingets talerstol, så det er ikke nødvendigt at slå det op, men derfor skal vi selvfølgelig være ordentlige ved hinanden.

Værsgo.

Altså, man bliver jo næsten i tvivl om, om ordføreren er klar over, hvad det er for et forslag, ordføreren har været med til at fremsætte, for det her har ikke noget at gøre med to eller tre generationer. Det her har noget at gøre med, at spørgeren uden videre vil kunne gøre en person, der er fyldt 18 år, og som har opholdt sig fysisk 12 år i Danmark, til dansk statsborger, på trods af at vedkommende i forvejen har meget lempelige vilkår for at blive det. Jeg ved ikke, hvor det her stopper henne, hvis spørgeren får magt, som han har agt. Man kunne jo også stille sig op ovre ved Storkespringvandet og så dele det ud til folk, der kom forbi.

Tak. Og så får hr. Peder Hvelplund en bemærkning, fordi han ikke fik den som nr. 2, men det var, fordi der ikke var trykket ind. Så det skal jeg bare minde om, for så er det meget nemmere heroppefra.

Værsgo.

Så vil jeg altså bare lige for god ordens skyld sige, at jeg trykkede mig ind umiddelbart efter, og den har også lyst grønt hele tiden – det er fair nok.

Men det er bare lige for at være helt sikker på, at vi snakker om det samme beslutningsforslag, for beslutningsforslaget her præciserer jo netop, at man skal være født i Danmark. Det står i beslutningsforslaget, og det står også i bemærkningerne, at der ud over kravet om, at den unge er født i Danmark, fortsat stilles nogle andre krav. Så det handler altså om unge mennesker, der er født i Danmark. Og så er det rigtigt, at de derudover skal have opholdt sig minimum 12 år her og have fast bopæl, men det er altså en forudsætning, at man er født i Danmark.

Det, jeg bare vil spørge ordføreren om, er, at det jo vil være sådan, når reglerne er, som de er i dag, at man først skal søge om indfødsretsmeddelelse efter det fyldte 18. år, og der er jo trods alt stadig væk en sagsbehandlingstid på et par år. Ville det ikke være meget rimeligt, at de her borgere, som er født i Danmark og er opvokset i Danmark, ville have mulighed for at kunne opnå deres statsborgerskab umiddelbart?

Værsgo.

Nej, og der er i øvrigt ikke noget at misforstå her. Altså, det, der jo var sagen før, var – som det blev nævnt – at der var flere generationer. Det er jo rigtigt, at det drejer sig om at være født i Danmark, men at man vel at mærke er født af udenlandske forældre, altså folk, der har statsborgerskab i et andet land, og samtidig forældre, som jo ikke har valgt at blive danske statsborgere i løbet af den tid, de så har været i Danmark, og hvor de har opfostret et barn gennem 18 år der, hvor vedkommende kunne være kommet på lovforslaget som biperson og dermed være blevet dansk statsborger. Og det er jo igen en indikation af, at det godt kan være, at der stadig væk er en identitet og et kulturelt tilhørsforhold. Og fred være med det, for der er ikke noget i vejen for, at der kan bo udenlandske statsborgere i Danmark; det er jo ikke det, der er problemet, men det er heller ikke det, vi diskuterer. Men det betyder så bare heller ikke, at man pr. automatik skal gøre familiernes børn til danske statsborgere, hvis deres tilhørsforhold egentlig er til et andet land.

Tak for det. Og så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jeg synes, at ordføreren bliver noget hård i retorikken. Altså, det er jo trods alt et forslag, som Socialdemokraterne selv har fremsat for få år siden, og nu lyder det nærmest, som om det er fuldstændig totalt uansvarligt at have samme intentioner, og at man nærmest står og deler statsborgerskaber ud ved Storkespringvandet. Jeg synes egentlig, at det var en fin og stille og rolig måde, ministeren forklarede det på, selv om jeg er politisk uenig. Men altså, kan ordføreren ikke godt anerkende, at man også godt kan have den holdning, at det at give statsborgerskab til mennesker, som man mener har fortjent det, og som er født i det her land, også kunne være en måde ligesom at give vedkommende mulighed for at føle sig dansk og en mulighed for at vise, at samfundet anerkender mennesker, og at det måske også giver dem en større ansvarlighed og en større lyst til at være en del af Danmark i stedet for at hænge sådan lidt i et nationalt lufttomt rum?

Værsgo.

Jamen jeg kan anerkende alle mulige holdninger, for vi lever i et frit land, hvor folk må mene, lige præcis hvad de vil. Det må de også i Alternativets folketingsgruppe. Men at Socialdemokratiet har flyttet sig på det her spørgsmål, afholder jo ikke undertegnede fra at have en holdning til det her spørgsmål, og jeg er stærk modstander af det forslag, der er fremsat af Radikale Venstre. Og jeg synes, at det er at blande tingene sammen at gøre det der til et spørgsmål om, at man så skubber folk ud i parallelsamfund, og hvad ved jeg. Altså, det er da en underlig sammenligning at lave. Hvis man er et tysk ægtepar, der har opfostret et barn i Danmark, og hvis barnet så, når det fylder 18 år, skal tage en indfødsretsprøve, hvis vedkommende føler, at vedkommende nu vil have sit tilhørsforhold til Danmark i fremtiden ved at være dansk statsborger, så lider vedkommende da ikke overlast af den grund.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer til hr. Rasmus Stoklund, så vi går videre til hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Det Radikale Venstre vil med det her beslutningsforslag genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, som giver udlændinge, der er født i Danmark, privilegeret adgang til dansk statsborgerskab, altså statsborgerskab bare ved en erklæring. Det er jo noget, vi har diskuteret herinde i Folketingssalen før. Vi diskuterede det, dengang Socialdemokratiet ikke syntes, det var så vanvittig uansvarligt, og derfor indførte loven. Vi kom heldigvis til og fjernede den. Vi diskuterede det også tilbage i 2017, da der var et beslutningsforslag fra SF, der mindede utrolig meget om det her. Ligesom det dengang var Venstres indstilling at stemme imod forslaget, kan jeg også allerede nu skuffe forslagsstillerne og sige, at vi ikke har ændret vores holdning til det her. Vi mener præcis det samme, som vi gjorde dengang, i Venstre, og vi kan ikke stemme for det her beslutningsforslag.

Hvorfor kan vi så ikke det? Jo, fordi man med forslaget fører Danmark tilbage til en udlændingepolitik, som er en helt anden end den, vi har i dag, og en dårligere end den, vi har i dag – altså en udlændingepolitik, hvor der ikke i samme grad bliver stillet høje krav til udlændinges danskkundskaber og deres kendskab til danske samfundsforhold. En tid, hvor man skal kunne blive statsborger blot ved at afgive en erklæring og i øvrigt uden at blive screenet af PET for, om man er til fare for nationens sikkerhed, er ikke en tid, vi synes man skal tilbage til. Det skyldes, at tildelingen af statsborgerskab er af stor betydning, ikke kun for den enkelte, men også for det danske samfund som helhed. Det kan have store konsekvenser, hvis den forkerte person får stukket et af vores rødbedefarvede pas i hånden. Det er derfor, at vi i dag stiller høje krav, når man søger om statsborgerskab. Det er noget, man hverken bør eller skal kunne komme sovende til, og det er derfor stadig væk Venstres indstilling, at det kun er personer, der reelt forstår Danmark, accepterer de danske værdier og ikke er til fare for nationens sikkerhed, der skal have lov til at blive danske statsborgere. Det kan vi kun holde fast i, hvis vi ikke lemper kravene, og derfor kan Venstre ikke – som jeg startede med at sige – støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og derfor er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Virkeligheden i dag er sådan, at man ikke automatisk bliver dansk, selv om man er født i Danmark, for man kan være født af udenlandske forældre, som ikke har ønsket at blive danske.

Under den socialdemokratiske regering fra 2011-2015 blev der indført en bestemmelse i indfødsretsloven, som medførte, at udlændinge, der var født og opvokset i Danmark, automatisk fik dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring over for Statsforvaltningen. Det skete, hvis man var 15 år og havde bestået folkeskolens afgangsprøve med karakteren 02, men hvis man ikke kunne det, skulle man faktisk bare vente, til man fyldte 18 år, for hvis man var i stand til at opholde sig 18 år inden for landets grænser, fik man pr. automatik dansk statsborgerskab. Ikke engang en vurdering fra PET af, om man udgjorde en fare for rigets sikkerheden, skulle foretages. Det var vi i Dansk Folkeparti imod, men alligevel blev det altså vedtaget, og det gjorde det med stemmer fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF.

Den blå regering, der kom til i 2015, fjernede muligheden igen med støtte fra Dansk Folkeparti. Så vi kan selvfølgelig ikke støtte et forslag, som vil genindføre den her lempelse af tildeling af statsborgerskab. I Dansk Folkeparti ønsker vi tværtimod at stramme reglerne om tildeling af dansk statsborgerskab. Vi har en lang række ønsker til det. Vi ønsker, at man skal give statsborgerskab til folk, der gifter sig med en dansker. Vi ønsker, at antallet af folk, der får statsborgerskab, skal reduceres voldsomt – der skal absolut være et maks. på 1.000 om året. Vi mener også, det er nødvendigt for os i Folketingssalen at vide, hvilken religiøs baggrund man har, når vi skal stemme om, hvem der skal have statsborgerskab. Så der er en lang række ting på statsborgerskabsområdet, som vi mener skal skærpes. Lempelser er det sidste, vi har brug for i dag.

Så længe vi ikke kan få antallet ned til det, som vi ønsker, som altså skal være et maks. på 1.000, ønsker vi at indføre alle de skærpelser, som man næsten kan finde på. Vi har nogle forslag, vi skal diskutere senere i dag. Dem støtter vi selvfølgelig. Der skal være højere sprogkrav. Der skal være barske krav med hensyn til kriminalitet. Og man kunne sikkert også finde på yderligere skærpelser. Vi mener, at det bedste ville være at reducere antallet, men det har vi desværre ikke kunnet komme igennem med. Vi har foreslået det mange gange. Vi har også foreslået, at man skal have betinget statsborgerskab, sådan at man får det frataget, hvis man begår kriminalitet inden for en vis periode.

Så vi har en lang række skærpelser på det her område, som vi gerne vil have igennem. Og sådan en lempelse som den, Radikal Venstre kommer med nu, er absolut det sidste, vi har brug for, for der er jo sket det, at der igennem årene er blevet givet alt, alt for mange statsborgerskaber. Det er blevet givet til folk, som ikke har vist interesse for at blive danske, som ikke er blevet danske af hjertet, og de har stemmeret i dag og kan videregive statsborgerskabet til deres børn. Det er en katastrofe. Det er en national katastrofe, som vil forfølge os i mange, mange år. Det er det, vi ønsker at gøre op med. Så vi ønsker ikke bare at skærpe statsborgerskabsloven; vi ønsker også at få ryddet op i det kaos, der er skabt i forbindelse med den alt for lempelige udlændingepolitik, herunder statsborgerskabspolitikken, som har været ført i mange år.

Vi støtter ikke forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre.

Tak. Og tak til ordføreren. [Lydudfald] ... hvis vi ikke tager hånd om, at vi er ved at skabe et samfund med dem og os. Helt konkret har jeg fået lov til at nævne en sag med en lektor og studieleder på Københavns Universitet, som har boet her siden 2017, og som har en 17-årig datter, som går på gymnasiet. Han har ikke selv kunnet blive dansk statsborger, fordi der er sket en fejl; han kunne ikke dokumentere, at kunne dansk på danskprøve 2-niveau. Hans datter skal, selv om hun har boet her siden 2007 og går i gymnasiet og er aktiv, igennem sådan et danskprøveforløb, og det gælder også hans 9-årige søn.

Jeg synes, det ville være rigtigt, at personer af den her type, altså mennesker, som bidrager til vort samfund, fik dansk statsborgerskab. Kan ordføreren forklare, hvorfor det er så forkasteligt, og hvorfor man skal dele samfundet i dem og os? Hvorfor skal man dele det op i dem og os i stedet for at sige, at vi er sammen om at skabe et godt samfund, i fællesskab?

Værsgo.

Jeg ved ikke, om spørgeren nogen sinde har gæstet en ghetto i Danmark. Jeg ved ikke, om spørgeren nogen sinde har talt med folk, som har boet i Danmark i mange år, men som overhovedet ikke er danske – eller om han udelukkende omgås studielektorer på diverse gymnasier. Det lyder sådan.

Der er jo et parallelsamfund i Danmark. Det er jo den bitre og fortvivlende virkelighed. Det er jo forårsaget af ordførerens parti, der har støttet en alt for løs og slap udlændingepolitik fra 1983 og frem, indtil Dansk Folkeparti var med til at sætte en stopper for det. Det har jo ført til, at der bor mennesker i landet, som ikke er danske. Og det er klart, at det jo ikke er denne studielektor og vedkommendes datter, der er det store problem, men der går nok ikke nogen skår af dem af, at de tager en lille prøve, som de sagtens kan klare.

Men vi har folk i landet, som ikke ønsker at tage danske normer til sig, tage det danske sprog til sig osv. De skal da ikke kunne trække et statsborgerskab i en automat.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg mener så heller ikke, at man trækker det i en automat, som ordføreren omtaler det her. Jeg synes, det er et spørgsmål om, at hvis man vil have borgere til at være en del af vort fællesskab, skal man give dem mulighed for at være en del af vort fællesskab. Det er helt indlysende, at hvis man føler sig skubbet til side – det ved jeg ikke om ordføreren nogen sinde har oplevet, men det tror jeg at de fleste mennesker har oplevet, trods alt – så stiller man sig i opposition, så stiller man sig imod, og så ønsker man på ingen måde at være en del af et fællesskab, men prøver på at skabe et andet samfund, et parallelsamfund.

Så det her drejer sig i høj grad også om at vise unge mennesker den respekt, der ligger i det. Derfor vil jeg gerne vende tilbage til …

Nej, det er der ikke mulighed for, for tiden er gået.

Værsgo.

Der er jo masser af muligheder for at blive integreret og blive dansk statsborger. Man skal række hånden ud, man skal leve op til nogle krav, men det er meget, meget nemt. Men ordføreren kommer jo med ord fra 1990'erne, som viser en fortvivlende mangel på viden om, hvordan virkeligheden er i dag. Der har været alle muligheder for en lang række borgere, som bare ikke har ønsket at blive en del af det danske samfund; som simpelt hen ikke har viljen til det. Det er jo det, vi skal have stoppet. De mennesker skal ikke komme til Danmark, og hvis de er kommet, skal de da i hvert fald ikke have statsborgerskab, og deres børn skal ikke automatisk få statsborgerskab. Vi skal have stoppet den udvikling.

Så er det hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Nu kunne jeg høre, at ordføreren siger, at ordførerens parti er villig til at stemme for en hvilken som helst stramning, man kunne finde på, og derfor kan jeg jo godt være lidt tvivlende over for, om jeg igennem demokratisk samtale kan bevæge ordføreren til at have en anden holdning. Det er tvivlsomt, men det skal nu ikke afholde mig fra at prøve.

Ordføreren sagde i sin tale, at de her unge mennesker havde forældre, som ikke havde ønsket at blive danske statsborgere. Så skal jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at vi jo også i Indfødsretsudvalget ser adskillige dispensationssager på folk, som simpelt hen ikke har mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Det kan være på grund af ptsd, at man ikke har kunnet lære sproget; det kan være, fordi man har fået en fartbøde eller andet. Altså, der er jo masser af folk, som gerne vil være danske statsborgere, men som ikke har muligheden for det, og det her kan jo godt være børn af nogle, der gerne vil det, og i hvert fald er det jo unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som har et ønske om at blive danske statsborgere, for ellers ville de jo ikke anmode om at blive det.

Værsgo.

Så er det jo heller ikke noget problem at tage indfødsretsprøven – det er jo ikke noget som helst problem. Det er det, jeg mener er væsentligt at se i øjnene: Der er masser af muligheder – man skal bare bruge dem. At sige, at det er en uoverstigelig forhindring for at få statsborgerskab at tage den her meget, meget lille indfødsretsprøve, er altså grotesk. Så selv om man skulle være i den situation, at man altså er født af forældre, der begge to har været ude af stand til at tage indfødsretsprøven, så vil man jo selv kunne blive statsborger, hvis man tager den.

Tak for det. Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Ja, men det er jo stadig væk under forudsætning af, at man så skal gennemgå den proces, det er at tage en indfødsretsprøve. Nu er det ikke bare en lille prøve – den er forholdsvis omfattende, og der er jo også en sagsbehandlingstid på et par år, før man kan få det. Og det vil jo have konsekvenser for de unge mennesker. Det betyder, at man ikke som 18-årig kan deltage i et folketingsvalg, som ens jævnaldrende kammerater kan, og det kan også betyde, at man ikke kan deltage i de studierejser, man skal på, hvis man går på en ungdomsuddannelse, som ens jævnaldrende kammerater kan. Og jeg forstår ikke, hvad begrundelsen er for, at vi skal afholde folk fra at kunne føle sig som en ligeværdig del af det samfund, de er født og opvokset i.

Tak. Værsgo.

Man skal ikke afholde dem fra at føle det. Jeg synes virkelig, at folk skal have lov at føle det, men de skal bare gøre noget for at have lov til at have den følelse, for hvis ikke man har gjort noget, skal man da heller ikke have den følelse. Man skal da virkelig gøre noget for at blive dansker, og hvis man ikke på nogen måde kan påvise, at man har gjort det, så skal man ikke have kastet et statsborgerskab i nakken.

Jeg synes ikke, det er fornuftigt at give folk, som man ikke ved noget som helst om, stemmeret. De er født af fremmede forældre, vi ved ikke, om de taler dansk, og vi ved ikke, om de ved noget som helst om danske samfundsforhold. Det er da ikke okay.

Jeg synes, det er så rimeligt, at man selvfølgelig skal tage den prøve, som er meget nem at tage. Og det er simpelt hen ikke rigtigt, at den er svær at tage – der er en lille bog, hvor alle svarene undtagen nogle ganske få står i, så det er tilgængeligt for langt, langt de fleste og ikke særlig vanskeligt. Men det kræver selvfølgelig, at man viser en interesse og en vilje for at kunne gøre det.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere. Så er det hr. Nils Sjøberg, der har delt sin tale op, så han har 5 minutter nu. Værsgo.

Tak for ordet, og tak, fordi Folketinget vil tage den her sag op. Som punkt 1 kan man sige, at det er andet end bare at gennemgå sådan en lille, tynd bog at blive dansk statsborger.

Det Radikale Venstre har fremsat det her forslag om hurtigst muligt at få regeringen i gang med at se på muligheden for at få lettet det at få dansk statsborgerskab, hvis man er født og opvokset i Danmark. Vi har fremsat dette beslutningsforslag for at pålægge regeringen at genindføre den tidligere § 3 A. Den gav unge, der var født og opvokset i Danmark, tilbud om dansk statsborgerskab ved erklæring, når de bestod folkeskolens afgangseksamen, eller når de fyldte 18 år. Det eneste andet krav var, at de samtidig skulle holde sig uden for alvorlig kriminalitet, og det er naturligvis vigtigt. Denne mulighed, denne lovparagraf 3 A, blev desværre afskaffet i 2016 af det daværende flertal i Folketinget med udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg i spidsen. Vores opfattelse i Det Radikale Venstre af statsborgerskabet i dag er den samme som i 2014, da man i sin tid indførte § 3 A. H.C. Andersen siger: »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går«.

Når man er født og opvokset i Danmark, så er man en del af os, så er man en fuldbyrdet del af det danske samfund. Man er ikke født i det land, som man i dag arver fra sine forældre, og har ikke nødvendigvis en særlig stor tilslutning til det. Man har boet det meste af sit liv i Danmark, helt præcis i mindst 12 år, og mange kender ikke nødvendigvis det land, som de skulle såkaldt tilhøre, andet end gennem deres forældre. Hvis mine forældre var flyttet hertil fra udlandet, havde født mig her og jeg havde boet her stort set hele mit liv, så ville jeg da ikke føle mig som andet end dansk, må jeg sige, og jeg ville føle mig rodløs og udstødt, hvis ikke samfundet anerkendte det. Jeg synes, at det er trist og et mærkeligt samfund, vi har, hvor man skal betale mange tusinde kroner og gå igennem 3 års ansøgningsproces og blive spurgt på kryds og tværs, for at man kan blive anerkendt som dansker. Det er da en kolossal mistillid, som vi viser de mange unge, som har gået i dansk børnehave, i dansk folkeskole og på danske fritidshjem og sfo'er. For manges vedkommende kender de ikke andet, og hvis ikke de er blevet klar til at være danskere efter hele den omgang, synes jeg, at vi skal kigge indad og spørge os selv, om vores folkeskoler og børnehaver er gode nok, og om vi gør det på den rigtige måde. Jeg tror på, at statsborgerskabet er et vigtigt redskab til at opnå integration af de mange, der er kommet til Danmark, og det gælder både anden og tredje generation, og i den her sammenhæng taler vi om første generation. De bliver med statsborgerskabet anerkendt i deres opvækst og får fuldbyrdet lov til at deltage i det danske samfund på lige fod med alle andre. Det betyder også, at de har de pligter, som alle andre har. Det giver et tilhørsforhold, som giver ansvarsfølelse over for det samfund, man lever i. Jeg tror, at vi alle kan huske, fra da vi var unge, at det netop er, når vi som unge bliver vist tillid og bliver anerkendt, at vi vokser mest som mennesker.

Derfor mener vi i Det Radikale Venstre, at det ville være rigtigt at give statsborgerskab som en gave – og det anerkender vi det er – og en anerkendelse efter 9. klasses afgangseksamen, eller når man fylder 18 år og bliver myndig. Tak.

Tak for det. Der er en række spørgere. Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Hvordan kan Radikale Venstre have så lidt respekt for det danske statsborgerskab, at man nu vil begynde at lempe på de helt basale regler, i forhold til hvem der kan få det? Det her vil jo føre til, at langt flere kriminelle udlændinge kan søge dansk statsborgerskab, langt flere, der ikke engang lever op til de basale sprogkrav, langt flere, der er dårligt integreret. Altså, det er ikke, fordi barren er sat særlig højt, som det er lige nu. Hvordan kan man se det danske samfund i øjnene og så rent faktisk sænke den barre, der skal til, for at få det danske statsborgerskab?

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er utroligt at opfatte en så stor del af danske unge som kriminelle – og når jeg taler danske unge, tænker jeg på de unge mennesker, der er født i Danmark, og i den sammenhæng også på de indvandrere, der er kommet hertil – jeg synes, det er voldsomt, og jeg synes, det er urimeligt at betragte dem som kriminelle. Det må jeg altså sige. Jeg har svært ved at finde det ord, jeg skal bruge her fra talerstolen, men jeg synes ikke, det er i orden.

Jeg mener i den grad, det er respekt for det at være dansker, og jeg mener i den grad, det er et spørgsmål om respekt for vores samfund, at vi giver de mennesker, som bor her, mulighed for at indgå i det danske samfund på lige fod med alle andre. Det tjener vores samfund bedst. Det er min overbevisning. Det tjener os alle sammen bedst, at man giver dem, der er i vores samfund, bor i vores samfund, skal tage del i vores samfund, en mulighed for at gøre det på lige fod. Det er den måde, man skaber de bedst mulige vilkår på i et demokratisk samfund. Tak.

Hr. Marcus Knuth.

Nu nævner ordføreren selv indvandrere, og vi jo kan se, at der er en massiv overrepræsentation i forhold til kriminalitet, i forhold til dårlig integration, og vi har enorme problemer med parallelsamfund. Alt det er jo noget, som bliver løst ved at stille skrappere krav, og nu vil Radikale Venstre sænke kravene. Altså, det er jo en direkte modvirkning af det, som i hvert fald mange blå partier forsøger at gøre, nemlig at komme nogle af de integrationsproblemer, som der er, til livs. Hvordan kan man så bare begynde at padle i den diametralt modsatte retning?

Værsgo.

Tak. Det synes jeg heller ikke vi gør som Radikale. Vi gør opmærksom på, at vi gerne vil have integreret de indvandrere, der er i samfundet, så de fungerer i samfundet bedst muligt. Der er jo rent faktisk ikke nogen, der ved, hvilken gruppe af mennesker der begår kriminalitet, altså om det er mennesker, der har dansk statsborgerskab eller ej. Det ved vi jo ikke.

Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg noterer mig, at den radikale ordfører siger, at hvis de her personer ikke er blevet danske, skal vi kigge indad, så er det det danske samfunds skyld. Her må jeg bare sige, at jeg er dybt uenig med den radikale ordfører. Jeg synes, vi har nogle glimrende børnehaver og nogle glimrende folkeskoler, og det er bestemt ikke noget, hvor vi skal kigge indad, hvis de personer ikke er blevet danske, og i øvrigt er det jo Det Radikale Venstre, der med det her forslag nægter at teste, om de her mennesker er blevet danske. Det er jo Det Radikale Venstre, der ikke vil have, at man skal tage en indfødsretsprøve, det er jo Det Radikale Venstre, der ikke vil have, at man skal leve op til de almindelige krav. Så det er jo Det Radikale Venstre, der ikke har lyst til at gå i dybden med danskhed.

Så siger ordføreren også, at vi skal give de her mennesker mulighed for at deltage på lige fod med alle andre. Men det har de her mennesker jo også. Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at de her mennesker har mulighed for at blive danske statsborgere, f.eks. ved at tage en indfødsretsprøve?

Værsgo.

Tak. Jeg vil bekræfte, at det er mennesker, som vi har boende i vores samfund. De er her i forvejen; nogle af dem står over for at blive smidt ud, men det er dog de færreste. Jeg synes, det rigtige ville være, at man lod de her mennesker, som bor her – indvandrere, eller hvem det nu er; alle slags mennesker – bo i vores samfund, være en del af vores samfund.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi har nogle ganske udmærkede skoler og institutioner i Danmark, men hvis der er nogle udfordringer i dem, så er det vores opgave, så er det Folketingets opgave at løse de udfordringer, der er, og ikke bare sige, at vi skubber den del af samfundet, som vi af en eller anden grund ikke bryder os om, langt væk. Det er simpelt hen ikke i orden bare at sige: Vi skubber dem væk, ærgerligt, duer ikke, ud.

Så er det hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Det er Folketingets opgave at løse det her problem. Jeg tror, at det, der er problemet for mange af os, der kommer til at stemme imod det her forslag, er, at den radikale ordfører jo ikke har defineret problemet. Hvori ligger problemet i, at man skal bestå en prøve, og at man ikke skal være til fare for nationens sikkerhed for at blive dansk statsborger? Jeg tror simpelt hen, at der, hvor den radikale ordfører er lidt galt afmarcheret, er, at vi andre ikke rigtig kan finde det der problem.

Men jeg har et mere generelt spørgsmål. Nu har ordføreren i løbet af de sidste par minutter tit talt om integration. Mener Det Radikale Venstre vitterlig, at statsborgerskab skal bruges som et instrument for integration? Altså, er det det at give folk et statsborgerskab, der skal fremme integrationen? Er det virkelig Det Radikale Venstres politik?

Værsgo.

Lige i øjeblikket er vores samfund delt op i dem og os, og hvis vi på nogen måde skal give borgerne en mulighed for at opleve, at de er en del af et fællesskab, så skal vi give dem dansk statsborgerskab.

Så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Det her med, at vores samfund er delt op i dem og os, er nyt for mig – det var jeg ikke klar over. Men, derudover, når nu hr. Nils Sjøberg mener, at det går fantastisk godt med integrationen, hvordan kan det så være, at vi ser en overrepræsentation i alle de forkerte statistikker, når det gælder beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse osv., især når man fokuserer på folk med rødder i ikkevestlige lande? Og hvordan kan det være, hvis nu integrationen var fuldbragt og alle var blevet gode medlemmer af det danske samfund, at adfærden ikke også nogenlunde er som hos den øvrige befolkning, f.eks. også ved folketingsvalg, og her taler vi så om dem, der er blevet statsborgere? Altså, hvorfor stemmer man ikke lidt ligesom den øvrige befolkning?

For sjovs skyld slog jeg det lige op: Når man ser på Vollsmose og Gellerupparken f.eks., fik Radikale Venstre 34 pct. af stemmerne ved sidste folketingsvalg. I Tingbjerg fik man 26 pct. af stemmerne. Altså, det er dog et stykke fra, hvor den øvrige befolkning ellers lægger sine stemmer, men det kan jo godt være, at den her gruppe bare i særlig grad har set lyset.

Værsgo.

Jeg må sige, at jeg synes, at det er et spørgsmål, der stritter lidt i forskellige retninger. Så hvis jeg nu tager fat i den ene del af det, må jeg sige, at det stadig væk er min opfattelse, at hvis vi skal have borgere til at være en del af vores samfund, er det bedst, at man giver dem mulighed for at være det på lige fod med alle andre. Det vil bl.a. sige, at man giver dem mulighed for at være danske statsborgere. Der stilles stadig væk – ligesom i det forslag, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i sin tid vedtog sammen – nogle klare krav, bl.a. om, at kriminalitet ikke kan accepteres. Der stilles også krav i det her forslag. Det, der er centralt i det her, er, at man giver de unge mulighed for at blive en del af det danske samfund.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det vil altså sige, selv om jeg næsten ikke har fantasi til at forestille mig, at det kunne være tilfældet, at det her forslag fra Radikale Venstre ikke har noget som helst at gøre med, hvad der kunne gavne Radikale Venstre i fremtidige folketingsvalg, nemlig at man virkelig kunne høste stemmer, når man tænker på, at man allerede ligger på 34 pct. af stemmerne i nogle af de her områder? Hvis man så kunne gøre endnu flere til danske statsborgere, må man jo tro, at det kunne fortsætte derudad. Men det har intet med hinanden at gøre, og det ville også være en utidig antydning at komme med, men vil ordføreren alligevel ikke kommentere på eller bare bekræfte, at det naturligvis ikke er sådan, det forholder sig?

Værsgo.

Jeg er ærlig talt lidt rystet over det spørgsmål, må jeg da sige, for det er et underligt spørgsmål at stille. Der er ikke nogen tvivl om, at der er rigtig mange nydanskere, der stemmer på Det Radikale Venstre, og sådan vil det sandsynligvis være, fordi vi prøver på at varetage deres interesser og acceptere dem som en del af vores samfund. Det er helt givet.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Altså, jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget vrøvl der kommer ud af munden på den radikale ordfører. Jeg tror, at der var nogle andre, der nævnte det her med, at man følte sig hensat til den utrolig naive udlændingepolitik, man havde tilbage i 1990'erne, og den tanke om, hvordan tingene fungerer. Og så kom jeg sådan set også til at tænke på det satireprogram, der hedder »Tæt på sandheden« med Jonatan Spang, hvor han siger, at hvis han bare tager en suppeterrin over hovedet, kan han ikke se alle de problemer, der er. Det er sådan lidt det, jeg føler mig hensat til, når jeg hører ordføreren tale.

Ordføreren bruger enormt meget de her termer: jeg tror, vi tror, vi mener. Jeg er simpelt hen nødt til at sige til ordføreren: Det her med, at statsborgerskaber skulle give integration, og at de her personer allerede har gjort en stor indsats for samfundet, kunne jeg godt tænke mig at se nogle konkrete beviser på, altså hvad ordføreren bygger det på.

Værsgo.

Tak. Det findes der jo internationale undersøgelser der rent faktisk viser er tilfældet. Så det er der ikke noget underligt i. Men vi kan jo ikke vide, hvordan det vil komme til at fungere i Danmark, hverken på den positive eller på den negative måde, før vi rent faktisk gør det. Så derfor er det ikke muligt andet end at tro. Men der er andre steder, hvor man har gjort det, og hvor det er lykkedes at få det til at fungere

Tak for det. Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jamen altså, det er simpelt hen en underlig tilgang til det. Ordføreren bliver også ved med at sige det her med, at vi skaber de her parallelsamfund, altså det her med, at, uh, de føler sig skubbet til side. Der er en stor gruppe mennesker – hovedsagelig fra muslimske lande – i Danmark, som har gjort vanvittig store skader på det danske samfund, fordi de simpelt hen overhovedet ikke på nogen som helst tænkelig måde passer ind og har tilpasset sig Danmark. Det, ordføreren siger nu, er så, at det er samfundets skyld.

Igennem årtier er der ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, og det er så det, vi står med resultatet af nu, og nu mener ordføreren så, at man skal lempe på det her, og at det er samfundets skyld. Jeg kan fortælle ordføreren helt konkret, at det ikke er samfundet, der skubber de her mennesker til side – de segregerer sig selv.

Værsgo.

Tak. Mette Thiesen og jeg har været medlem af Folketinget nogenlunde lige lang tid, og derfor har vi jo ikke haft meget indflydelse på, hvordan det er gået. Men vi kan prøve at sige, hvordan vi kan gøre tingene bedre fra i dag og fremover.

Så er det fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Jeg vil høre, om ordføreren anerkender, at der blandt børn og unge, der er født og opvokset her i landet, også kan forekomme radikalisering, og om ordføreren også har indsigt i, at nogle af syrienskrigerne faktisk er født og opvokset her i Danmark.

Værsgo.

Jeg synes, det er et vigtigt spørgsmål, som SF stiller dér. Og det er da helt rigtigt, at der er radikaliserede unge. Det er korrekt – det er der. Så SF påpeger noget væsentligt i spørgsmålet. Jeg ved bare ikke, hvor SF specielt vil hen med det – om det er et udtryk for, at SF politisk har skiftet mening i forhold til den holdning, som SF havde til det her forslag tidligere, eller hvordan det skal se ud. Det er jeg faktisk ikke klar over. Så det er svært for mig at svare på – ud over at jeg kan bekræfte, at det er rigtigt.

Fru Halime Oguz.

Jeg kommer ind på vores stilling, når jeg kommer på talerstolen.

Men hvis ordføreren anerkender, at der faktisk er radikaliserede unge, hvorfor kræver man så ikke med det her forslag en PET-vurdering? Det var faktisk dér, jeg ville hen med spørgsmålet.

Værsgo.

Okay. Det er, fordi forslaget som udgangspunkt egentlig fungerede ganske udmærket, da det blev forelagt i sin tid. For det er mit håb, at Socialdemokratiet vil gå tilbage til den politik, som Socialdemokratiet tidligere har fremlagt. Det er derfor, vi fremsatte præcis det samme forslag, som Socialdemokratiet, De Radikale og i øvrigt også SF og Enhedslisten i sin tid stemte for. Så når vi fremsætter det forslag, som vi behandler i dag, er det i håbet om at vende tilbage til den politik, som vi havde tidligere. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

En af de største autoriteter inden for forskning i migration er en hollandsk sociolog, der hedder Ruud Koopmans. Han har undersøgt de faktorer, der bidrager til positiv integration. Det, han er nået frem til, er, at det værste, man kan gøre i forhold til integration, er at tildele sociale rettigheder med rund hånd og at tildele statsborgerskabsrettigheder med rund hånd. Det bedste, man kan gøre i forhold til integration, er at få indvandrere til at assimilere sig. Indvandrere, der assimilerer sig, er klart dem, der gør det bedst. Det har han fundet frem til ved at undersøge noget, der hedder migrant Integration Policy Index, som er sådan et politisk korrekt indeks, og så har han sagt, at det er lige omvendt. Det er de lande, der er i bunden af det her indeks, der klarer sig bedst. Så den politiske korrekthed virker altså ikke.

Men det, der er mit spørgsmål, er: Hvad er det helt nøjagtig for noget forskning, der henvises til, som viser, at rundhåndet tildeling af sociale rettigheder og fuldstændig hæmningsløs tildeling af politiske rettigheder giver den bedste integration? Hvad er det for noget forskning? Koopmans siger det stik modsatte.

Værsgo.

Tak. Når jeg nævner det, er det bl.a., fordi det er forskning, der foregår på danske universiteter. Men der er forskel på holdninger, det bekræfter jeg gerne. Jeg bekræfter gerne, at der er forskel på holdninger. Der er nogle, der har den ene holdning, og der er nogle, der har den anden holdning, og sådan har det været i mange sammenhænge. Det er jo også et spørgsmål om tro. Og der kan man spørge, om man kan tillade sig at tro noget. Ja, det kan man en gang imellem, fordi man er nødt til at sige, at der er nogle beviser for begge dele, både for, at det ene kan lade sig gøre og for, at det andet kan lade sig gøre. Så det er helt korrekt. Det er der. Der er kritikere, og der er positive holdninger.

Tak. Hr. Henrik Dahl.

Så hr. Nils Sjøberg kan med andre ord ikke henvise til nogen ædruelig forskning, der siger, at tildeling af sociale rettigheder og politiske rettigheder med rund hånd er noget, der gavner.

Jeg vil bare gerne have en kommentar til det her med de danske universiteter og de danske universitetsmiljøer, for hr. Rasmus Stoklunds partifælle Niels Jespersen har jo sagt det så godt, hvad angår de her spørgsmål, og han er forfatter. Han har sagt, at der jo er mere fornuft ved den typiske pølsevogn, end der er på et dansk universitet, når det angår forskning i indvandring. Hvad er det for nogle forskere, der er nået frem til de resultater?

Værsgo.

Tak. Det vil jeg komme nærmere ind på i forbindelse med min afsluttende tale.

Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren sagde før, at grunden til, at forslaget er fremsat, er, at det havde fungeret så godt før. Og så er det, at jeg bare, ligesom hr. Henrik Dahl, efterlyser beviser, belæg for, at det har fungeret godt før. For det, som jeg ser i Danmark, er jo, at en lempelig tildeling af statsborgerskab har fungeret utrolig dårligt. Og jeg kan blive rystet over de mennesker, som har fået statsborgerskab uden at være danske, uden at mestre sproget, uden at vise interesse for at indgå i en dansk sammenhæng. Så hvor er det, at ordføreren ser et belæg for, at det har fungeret godt? Eller drejer det sig om det, som den socialdemokratiske ordfører gjorde opmærksom på, altså at Radikale Venstre opnår en stemmemaksimering blandt nydanskere? Er det bare en smart måde at få et godt valg på? Er det det, det drejer sig om?

Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg er målløs over de holdninger, der gives udtryk for i forhold til det. Der er ikke nogen tvivl om, at vi får mange vælgere blandt nydanskere. Det er der ikke nogen tvivl om, og det gælder sikkert også andre partier, og sådan kan man sige det er i forhold til forskellige grupper. Jeg tror ikke, at vi specielt står og fører politik for den ene eller den anden sag herinde. Det, vi gør, er et spørgsmål om at sige: Hvad mener vi er det rigtige i forhold til det her? Og det er et spørgsmål om det.

Fru Marie Krarup.

Så der er ikke noget belæg for, at det fungerer godt. Altså, det gør jo så, at den mistanke, som jeg nævnte før, må være mere sandsynlig, eller være ret sandsynlig. Og det er da bare en ekstremt uhyggelig tankegang, at Det Radikale Venstre fører en politik, der gør det nemmere og nemmere at få dansk statsborgerskab, for så at maksimere sit stemmetal – altså få deres stemmer; den gruppe, der ønsker det. Det vil sige, at Radikale Venstre er i gang med at sælge Danmark. Altså, det er ikke, fordi det overrasker mig så meget, for det er jo også Det Radikale Venstre, der har stået bag den alt for lempelige og slappe udlændingepolitik i 1980'erne og 1990'erne.

Tak. Og værsgo.

For det første vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der skal 90 mandater til for at beslutte noget i det her Folketing. Og Det Radikale Venstre har ikke haft så mange stemmer alene. Men der har været en anden politik, det er korrekt, og det, man så kan konstatere i dag, er, at det ikke er vellykket, som det fungerer i dag. Der er, som Venstres ordfører og De Konservatives ordfører og andre har været inde på, nogle store udfordringer. Hvordan får vi løst de udfordringer bedst muligt? Det er der tilsyneladende stor forskel på hvordan man mener at vi gør. Vi har givet vores svar og mener, at det her beslutningsforslag er det rigtige.

Tak. Der er ikke flere spørgere. Den næste ordfører er fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti.

Tak, fru formand. Jeg vil starte med at sige tak til Det Radikale Venstre for at fremsætte beslutningsforslaget, der handler om at pålægge regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte forslag om at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får let adgang til at få dansk indfødsret.

Jeg vil starte med at sige, at SF bakker op om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, skal have adgang til statsborgerskab ved erklæring, og det er et beslutningsforslag, SF tidligere har fremsat. Og jo, det er noget særligt at få dansk statsborgerskab og blive en del af fællesskabet på lige fod med de indfødte danskere. Det er et privilegium, og der skal stilles krav til den, der gerne vil opnå det. Men her taler vi om unge, der er født og opvokset her i landet. Det er unge, der har danske venner, har gået i en dansk børnehave og i en dansk skole og ikke kender til andet. I det lys er det kun rimeligt, at de får et dansk statsborgerskab, og for mig at se er det positive ved forslaget, at de unge allerede fra barnsben kan få følelsen af – men også det deraf følgende ansvar – at de vil kunne sige til sig selv, at de bliver danskere, og at det her er deres land. På den måde vokser de ikke op i et identitetsmæssigt vakuum, men får forståelse af ejerskab i forhold til landet og forståelsen af, at de skal passe på landet.

Men som forslaget ligger lige nu, kan vi ikke støtte det, fordi der ikker er et krav om en PET-vurdering. Således ved vi i princippet ikke, om den unge kan være radikaliseret eller begår sig i radikaliserede miljøer. Det er for mig en meget vigtig detalje. For hvis det er tilfældet, skal den unge ikke være dansk statsborger. Det vil den unge allerede have frasagt sig ved at vende de danske værdier ryggen og ikke at ville Danmark. Og så synes jeg, at det virker lidt utydeligt, om forslaget er en til en i forhold til den tidligere omtalte lov, hvor en del lovovertrædelser kan hindre, at man får statsborgerskab. Det synes vi skal tydeliggøres.

Afslutningsvis vil jeg foreslå, at vi tager vores ændringsforslag med videre i udvalget. Og med disse bemærkninger vil jeg således meddele, at vi ikke kan stemme for forslaget, som det foreligger, men at vi meget gerne vil diskutere videre i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. At unge, der er født og opvokset i Danmark, kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, er en gammel og velafprøvet regel. Det manglede da også bare, for naturligvis er unge mennesker danske, når de har haft hele deres liv her i landet. De skal have ret til et rødbedefarvet pas og den stemmeret, som vi andre har glæde af. Ordningen med erklæringsadgang blev indført helt tilbage i 1950 og gjaldt indtil 2004, da VK-regeringen, som sad på Dansk Folkepartis stemmer, afskaffede ordningen for alle andre end nordiske statsborgere.

Da SRSF-regeringen kom til i 2011, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at erklæringsadgangen skulle genindføres. Den blomst havde åbenbart ikke groet i Socialdemokratiets have, så de socialdemokratiske justitsministre tog sig rigtig god tid med at etablere ordningen. Den kom først i 2014, men på grund af vanskeligheder med ansøgers løsning fra et tidligere statsborgerskab kom ordningen først til at fungere i praksis i 2015. Derfor kom den kun til at virke fuldt ud i ganske få måneder, før Venstreregeringen som noget af det første tog initiativ til at afskaffe ordningen, i øvrigt med socialdemokratisk støtte. Fra 2016 har unge, som er født og opvokset i Danmark, igen skullet igennem den tunge bureaukratiske og dyre naturalisationsprocedure for at få fulde borgerrettigheder i det land, der er deres.

Når vi skal lette erhvervelsen af statsborgerskab for unge mennesker, er det ikke bare en politisk opfattelse, som Radikale Venstre, Enhedslisten og andre har. Det er også noget, Danmark har forpligtet sig til i artikel 6 i den europæiske konvention om statsborgerret. Efter Venstreregeringen har afskaffet erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark, er det ærlig talt svært at se, hvad Danmark gør for at leve op til den forpligtelse. For at rette op på det bør Folketinget hurtigst muligt vedtage det her beslutningsforslag.

Jeg vil gerne slutte min tale med et citat. Det stammer fra den pressemeddelelse, som den daværende socialdemokratiske justitsminister, Karen Hækkerup, udsendte, da hun i marts 2014 fremsatte SR-regeringens lovforslag om at genindføre erklæringsadgangen. Jeg citerer:

»De unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, og som har taget del i det danske samfund, får nu mulighed for at erklære sig danske. Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.«

Jeg er fuldstændig enig med den daværende socialdemokratiske minister. Jeg håber, at det igen bliver en socialdemokratisk regerings politik at fremme integrationen på det her vigtige område.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for det, formand. Ordføreren for Enhedslisten taler om velintegrerede unge, og kunne ordføreren for Enhedslisten ikke lige over for Folketinget redegøre for, hvad det helt præcis er, der gør, at Enhedslistens ordfører ved, at det her er velintegrerede unge?

Værsgo.

Jeg ved, at en stor del af dem er velintegrerede unge. Der er formentlig også nogle af dem, der ikke er velintegrerede, men det ændrer sådan set bare ikke på forudsætningen om, at vi heller ikke skal forhindre ikke velintegrerede unge i at få statsborgerskab i det land, de er født og opvokset i.

Hr. Morten Dahlin.

Se, det var jo lidt interessant – først at ordføreren indrømmer, at de ikke alle sammen er velintegrerede, men i virkeligheden var det en lille smule mere interessant, at ordføreren siger, at selv dem, der ikke er velintegrerede, skal belønnes med et dansk statsborgerskab. Er det virkelig Enhedslistens politik, at man skal give statsborgerskab til folk, der med Enhedslistens egne ord ikke er velintegrerede?

Værsgo.

Hvis det er sådan, at man er født og opvokset i Danmark, og at man ikke har tilknytning til andre lande, men at det her er det land, man er født og opvokset i, og at det er det land, under hvis regler man lever, og som man er forpligtet til at overholde, ja, så skal man selvfølgelig have et statsborgerskab. Der bliver i det her forslag også listet nogle forskellige kriterier op i forhold til vandelskrav, som også skal overholdes. Men ja, hvis man er født og opvokset i det her land, er det selvfølgelig i det her land, man også skal have retten til at kunne deltage i demokratiske valg.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg vil bare spørge, om ordføreren kan komme med nogle fakta eller konkret forskning, der viser, at det, at man giver statsborgerskab, gør, at de her unge mennesker lige pludselig integrerer sig i det danske samfund, tilpasser sig og begynder at være en del af det.

Værsgo.

Næh, men det har jeg heller ikke givet udtryk for at jeg ville. Jeg anser det her som værende en politisk holdning, nemlig den politiske holdning, at hvis du er født og opvokset i et land, har du også retten til at kunne deltage i demokratiske valg i det land. For mig at se og for Enhedslisten at se handler det her om helt basale demokratiske rettigheder, og derfor er det naturligvis sådan, at hvis man er født og opvokset i det her land, bør man også både have retten til at kunne få et pas, så man kan deltage på lige fod med ens kammerater, der bare har en anden baggrund end en selv, men også muligheden for at kunne deltage i frie og demokratiske valg. Det synes jeg er en helt naturlig rettighed, man burde kunne få.

Fru Mette Thiesen.

Okay, men det var jo så et lidt anderledes ærligt svar end det, som der kom fra Det Radikale Venstre før. Nej, der findes ikke noget om det. Altså, man bygger det her på synsninger og følelser og mavefornemmelser. Og faktum er bare, at vi meget tydeligt kan se, bl.a. fra tal fra Danmarks Statistik, at eksempelvis efterkommere også er meget, meget repræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Altså, det her strider imod al sund fornuft og alle fakta. Og jeg vil i øvrigt henvise til Ruud Koopman, som min kollega fra Liberal Alliance nævnte før. Det er altså en mand, der har forsket i integration i mere end 20 år, og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der haft succes med at integrere muslimer. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Værsgo.

Nu vil jeg nødig fratage spørgeren retten til synsninger – det tror jeg også spørgeren selv ville synes ville være en voldsom begrænsning af spørgerens ytringsfrihed.

Men jeg vil bare sige i forhold til spørgsmålet, at det her jo ikke handler om, hvem der begår kriminalitet. Det er jo heller ikke sådan, at man holder op med at begå kriminalitet, fordi man bliver dansk statsborger. Altså, statsborgerskab har ikke noget at gøre med, om man er kriminel eller ej. Vi opstiller nogle regler om, at man ikke må være kriminel for at få statsborgerskab, men det betyder jo ikke, at det er sådan, hvis man bliver dansk statsborger, at så forsvinder integrationsproblemerne, eller at kriminaliteten forsvinder. Det her handler om en helt basal rettighed, nemlig at hvis du er født og opvokset her i landet, har deltaget på lige fod med dine kammerater, så har du også retten til at kunne stemme og til at kunne tage med på studieture, hvis du går på en ungdomsuddannelse.

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg synes jo, det er helt vildt at høre Enhedslisten stå her i Folketinget og sige, at unge, der ikke er integrerede, skal have et dansk statsborgerskab, bare fordi de er født i Danmark. Er der ifølge Enhedslisten en eller anden nedre barre for, hvor uintegreret man kan være og stadig væk få dansk statsborgerskab? Vi hører, der er mange ude i de ikkevestlige samfund i Danmark, der mener, man ikke må kritisere islam. Der er også mange, som mener, at sharialovgivning skal være over dansk lovgivning. Der er nogen, der sågar mener, at det danske flag er en hån. Skal de her mennesker, bare fordi de er født Danmark, også have dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Det er jo ret interessant; når vi diskuterer de her problemstillinger, ender vi altid der, hvor vi skal til at diskutere de her frygtelige mennesker; dem, som tror på islam, dem, der ikke vil integreres. Virkeligheden er jo, at langt de fleste af de mennesker, vi snakker om her, er unge mennesker, der er velintegrerede. Det er unge mennesker, som ønsker at deltage i samfundet. Det er unge mennesker, der er født og opvokset her, der har gået i dansk skole, der har gået i danske børnehaver; mange af dem er nogle, der går på ungdomsuddannelser, og som bare ønsker at have de samme rettigheder, som deres kammerater har.

Jeg synes jo, det er helt grundlæggende, at de selvfølgelig bør have den samme rettighed som andre. Og ja, der er selvfølgelig en barre. Det er der også i det her forslag. Der er nogle krav, der bliver listet op i forhold til vandelskrav; der er visse domme, man ikke må have – både betingede og ubetingede domme – som gør, at man ikke ville kunne få den her erklæringsadgang. Så der er enbarre i forhold til det her, men jeg synes, det er uheldigt, at hver gang vi skal diskutere det her, skal det trækkes ned på et niveau, hvor de mennesker her skal mistænkeliggøres. Det er ganske almindelige unge mennesker – langt, langt størsteparten af dem.

Hr. Marcus Knuth.

Med al respekt var det altså i et svar til hr. Morten Dahlin, at ordføreren sagde: At unge, der ikke er integrerede, også skal have dansk statsborgerskab. Nu er det dem, jeg spørger til her – ikke dem, der er integrerede, men dem, der ikke er integrerede; dem, om hvem ordføreren står her på Folketingets talerstol og siger: Unge, der ikke er integrerede, skal have dansk statsborgerskab, hvis de er født og opvokset i Danmark. Det er jo helt afsindigt. Hvor ligger så den nedre barre? Kan man godt få dansk statsborgerskab, hvis man mener, at sharia er over grundloven? Kan man godt få et dansk statsborgerskab, hvis det er sådan, at man tager fuldstændig afstand fra det danske samfund, fra det danske flag, fra de danske værdier?

Værsgo.

Det her lovforslag henvender sig til de mange, der er velintegrerede. At der så også er nogle, der ikke er integrerede, som også får statsborgerskab med den baggrund, ja, det har jeg ingen problemer med, hvis de overholder de regler, der i øvrigt er. Spørgeren kan jo så opfinde alle mulige regler for, hvordan man så skal sikre, at man ikke på et senere tidspunkt indtager besynderlige holdninger. Det har vi jo et politi til at efterforske. Det er det, vi har et retsvæsen til at dømme folk for. Men retten til at kunne stemme er da en grundlæggende demokratisk rettighed. Selvfølgelig bør man have den, når man er født og opvokset i et land.

Tak. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Når vi hører tilhængerne af det her forslag udtale sig i salen i dag, inklusive hr. Peder Hvelplund, kommer jeg til at tænke på, at det er udtryk for sådan en eller anden form for klientelisme, altså det forhold, at man i stedet for at prøve at se på helheden og prøve at varetage hele Danmarks interesse, har udset sig en gruppe, som man varetager nogle interesser for, og så har man måske en forventning om på et senere tidspunkt, at de kvitterer for det. Det kunne f.eks. være ved fremtidige folketingsvalg. Det er klart, at man skal passe på med at komme med den slags antagelser. Derfor vil jeg også bare lidt i tråd med det spørgsmål, som jeg tidligere stillede til hr. Nils Sjøberg, spørge, om ordføreren kan bekræfte, at det absolut intet har på sig.

Værsgo.

Jeg ville med stor fornøjelse og glæde være med til at sikre, at unge mennesker fik ret til at stemme ved et folketingsvalg, og at de udnyttede den ret til at stemme på hr. Rasmus Stoklunds parti, på fru Mette Thiesens parti, på hr. Henrik Dahls parti. Det er en grundlæggende rettighed som borger her i landet at kunne deltage i frie og demokratiske valg. Hvordan man udmønter den rettighed, er helt op til den enkelte.

Hr. Rasmus Stoklund.

Den historiske empiri tilsiger jo så bare, at det næppe vil være hr. Henrik Dahls parti eller fru Mette Thiesens parti eller undertegnedes parti, personerne her vil gå hen og stemme på, men nok om det.

Et andet spørgsmål er: Ville ordføreren føle det som et meget stort overgreb, hvis ordføreren og hustru havde opfostret et barn i eksempelvis Tyskland og vedkommende som 18-årig så skulle gennemføre en prøve for at få et tysk statsborgerskab, hvis vedkommende ønskede det efter at have opholdt sig i 12 år i Tyskland? Ville ordføreren føle det som et overgreb?

Værsgo.

Jeg anser ikke det her som et personligt spørgsmål. Jeg anser det som et samfundsmæssigt spørgsmål. Og samfundsmæssigt handler det om, at hvis du er født og opvokset i et land, bør du også have de demokratiske rettigheder. Det er sådan set det, den demokratiske kamp har handlet om siden 1849. Det er der, hvor vi gradvis har fået afskaffet de syv f'er og fået udvidet retten til at kunne stemme til alle borgere, der opholder sig i landet, uanset baggrund. Og jeg vil bare sige, i forhold til hvem man stemmer på, at stemmeretten jo gælder alle, og at man har et frit valg til at kunne vælge imellem de partier. Jeg har ikke noget behov for at skulle afgrænse stemmeretten til bestemte befolkningsgrupper, som har en præference for at stemme på et bestemt parti.

Fru Halime Oguz.

Tak. Nu hører jeg ordføreren tale meget om demokratiet og demokratiske rettigheder. Jeg vil bare høre, om ordføreren anerkender, at vi faktisk også har mennesker, der ikke anerkender demokratiet og ikke vil demokratiet, selv om de er født og opvokset her, og om det ikke vil trække tæppet væk under os, når den her ufrihed sniger sig ind i samfundet, hvis nu man giver dem den her særbehandling. Anerkender ordføreren, at der vil falde en rigtig hård dom fra de kommende generationer over, at vi ikke har passet godt nok på?

Værsgo.

Jamen det er klart, at man skal være opmærksom på antidemokratiske tendenser. De findes jo både i islamistiske kredse, i nazistiske kredse og i andre kredse i samfundet, og selvfølgelig skal de bekæmpes. Men det gør vi jo ikke ved at fratage mennesker muligheden for at få stemmeret. Uanset hvor besynderligt folk kan være skruet sammen i hovedet, mener jeg da, de har ret til at kunne stemme. Hvis de så tager skridtet videre og begår ulovligheder, skal de selvfølgelig retsforfølges. Så skal de stilles for en domstol.

Men grundlæggende har folk ret til at have stemmeret, også folk, der har et udemokratisk sindelag. Det er sådan set min opfattelse, at uanset om man tilhører den ekstreme højrefløj eller ekstrem nationalisme eller den ekstreme venstrefløj for den sags skyld, der ikke ønsker at forsvare de demokratiske rettigheder, så skal man stadig væk have retten til at kunne stemme. Men det er klart, at hvis man driver det til, at man går længere og bruger det til at begå konkrete ulovligheder, så skal man selvfølgelig retsforfølges.

Fru Halime Oguz.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at høre ordføreren om, er, hvordan ordføreren tror at demokratiet på sigt kan holde til så mange antidemokratiske kræfter. Har vi ikke en forpligtelse til netop at passe på demokratiet og vores demokratiske værdier? For hvis vi pludselig får et stort antal af mennesker og borgere, der ikke vil demokratiet, vil omstyrte demokratiet, er det så ikke et særligt ansvar for os folkevalgte netop at passe på demokratiet og ikke lukke så mange antidemokratiske kræfter ind i samfundet, der kan vælte demokratiet?

Værsgo.

Jo, men jeg tror jo på, at man beskytter demokratiet ved at udvide de demokratiske rettigheder, og jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at se, at man skulle fremme antidemokratiske kræfter ved at sige, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, får en erklæringsret til at få statsborgerskab som 18-årige. Det er altså langt størsteparten af dem, der er velintegrerede danske borgere, som har boet hele deres liv i Danmark, er opvokset her, er født her, og jeg tror simpelt hen ikke, at man løser det problem omkring antidemokratiske kræfter ved at forhindre dem i at kunne opnå statsborgerskab ved erklæringsadgang.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er jo hverken overraskende eller underligt, at Enhedslisten mener, at snart sagt alle skal have ret til statsborgerskab i Danmark. Det er jo en kendt politik. Det, som i virkeligheden er bekymrende her, er, at hr. Peder Hvelplund taler om, at det er noget, de har ret til. For det vidner jo om et fuldstændig depraveret demokratisyn, at man mener, at der er nogle mennesker, som altså i sig selv har ret til det danske statsborgerskab.

Der må jeg bare sige, hr. Peder Hvelplund: Nej, statsborgerskab er noget, vi i Folketinget giver folk ret til. Det er ikke noget, man får ret til, fordi man er født i Danmark, eller fordi man har en bestemt adfærd. Jeg ved ikke, hvor hr. Peder Hvelplund har fået den fuldstændig vanvittige tanke fra, altså at man skulle have ret til det ud fra nogle ydre omstændigheder. Der er kun én måde, man i Danmark kan have ret til statsborgerskab på, og det er igennem dette høje Ting. Det synes jeg faktisk ville sømme sig hvis Enhedslisten ordfører ville ihukomme.

Værsgo.

Den her fuldstændig depraverede og vanvittige tankegang har jeg jo bl.a. fået fra den adgang, der var, til at få statsborgerskab gennem erklæring under den tidligere SR-regering. Det er jo noget, vi har vedtaget her i Folketinget. Det er noget, vi kan gøre, og hr. Morten Messerschmidt burde selvfølgelig også være klar over, at det var sådan. Så der er jo ikke noget, der er i strid med hverken grundlov eller de normale demokratiske traditioner, vi beskæftiger os med her, ved at man kan give den adgang.

Det er en helt grundlæggende ret for mig at se, at man får muligheden for at deltage i frie og demokratiske valg i det land, man er født og opvokset i. Hvis hr. Morten Messerschmidt i øvrigt er interesseret i at vide, hvad Enhedslistens syn er på muligheden for at opnå statsborgerskab, har vi et ganske udmærket grundlovsudspil, som beskriver det, og hvor der også bliver oplistet nogle krav for at kunne modtage statsborgerskab. Så det er ikke sådan, at vi mener, at alle blot skulle kunne modtage statsborgerskab. Men hvis du er født og opvokset her i landet og ved de 18 år ønsker at få statsborgerskab ved erklæring, så ønsker vi bare på lige fod med Radikale Venstre, at vi genindfører den rettighed, der var til det under den tidligere SR-regering.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Nej, hr. Peder Hvelplund, det var ikke det, hr. Peder Hvelplund sagde. Hr. Peder Hvelplund argumenterede for den her lov ved at sige, at det allerede før lovens ikrafttrædelse var noget, man havde ret til – at det altså er sådan en slags naturret eller menneskerettighedstilstand, hvor man kan aflede retten til dansk statsborgerskab fra noget højere end loven. Det er det, der er hr. Peder Hvelplunds problem. Måske var det en fortalelse. Det håber jeg, for der er kun én måde, man kan aflede ret til noget i Danmark på, og det er, hvis det fremgår af loven.

Men problemet for hr. Peder Hvelplund og hans socialistiske cirkus er selvfølgelig, at der jo er noget, der er vigtigere end loven, nemlig menneskeretten og alt det naturretstankestof, som man bygger på, fordi man dermed så vil fremme sin sag. Så jeg synes, hr. Peder Hvelplund enten skal tage de ord i sig igen eller bare vedstå sig, at han grundlæggende ikke er demokrat.

Værsgo.

Nu kan jeg tale for mig selv og sige, at jeg ofte har oplevet, at jeg har stået i den her sal og argumenteret for ting, som jeg syntes var rigtige, men som ikke var blevet vedtaget endnu. Jeg tror endda, jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg har oplevet hr. Morten Messerschmidt gøre det samme, altså at han har stået herinde og argumenteret for ting, som han syntes var rigtige, og som han mente burde blive til lovgivning, men som ikke var blevet det endnu. Det er sådan set præcis det samme, der sker i den her sag: Jeg står her og argumenterer for et forslag, jeg synes det ville være fornuftigt at lave, og som ligger inden for grundlovens rammer, og som ligger inden for, hvad Folketinget kan beslutte, og det har jeg sådan set tænkt mig at fortsætte med at gøre.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dagens tre beslutningsforslag på indfødsretsområdet siger lidt om spændvidden i dansk politik. Vi Konservative mener, at det danske statsborgerskab er et kæmpe privilegie, som man skal gøre sig fortjent til. Man skal ikke være fængselsdømt, hverken betinget eller ubetinget, man skal som minimum leve op til danskprøve 3 uden de nuværende undtagelser, og man skal gerne op til en mundtlig samtale, så vi ligesom kan få et lidt bedre indtryk af, hvem ansøgeren er som person. Det er så noget af det, vi skal tale om i forbindelse med de kommende to forslag.

Her har vi så et forslag fra Radikale Venstre, hvor man vil udvande processen for at få dansk statsborgerskab. Man vil tilsidesætte nogle helt essentielle krav, bare fordi ansøgeren er født i Danmark eller har opholdt sig i Danmark i en årrække. Og så hører vi sågar fra Enhedslisten, at man med det her beslutningsforslag skal til at give ikkeintegrerede udlændinge dansk statsborgerskab. Jeg har svært ved at beskrive det som andet end en hån mod det danske statsborgerskab, og derfor stemmer Det Konservative Folkeparti imod.

Tak for det. Vi går videre i rækken. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

I årtier har et bredt flertal i Folketinget smidt om sig med danske statsborgerskaber til helt utrolig mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det. Man har løbende strammet lidt op, men absolut og på ingen tænkelig måde nok. Det danske statsborgerskab er en gave, en gave, der skal være de ganske, ganske få forundt, og det skal ikke være noget, der er nemt at få. Vi påvirkes allerede i dag af årtiers fuldstændig forfejlede udlændingepolitik, og det må og skal stoppes. Derfor skal vi også begrænse tildelingen af danske statsborgerskaber voldsomt. Det kommer derfor nok ikke som en overraskelse, at vi på ingen tænkelig måde kan støtte det her beslutningsforslag.

Beslutningsforslaget er derimod udtryk for den sædvanlige radikale naivitet. Vi ser moskeer skyde op i flere byer. Vi ser det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner og på skoler og offentlige arbejdspladser. Halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre. Indvandrerbanderne skyder løs på åben gade. Terrorsikring er blevet nutidens arkitektur. Antallet af anmeldte voldtægter er eksploderet. Politi, redningsfolk og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i indvandrertunge områder. Kriminalitet begået af personer med udenlandsk udseende, mellemøstligt eller arabisk udseende, er dagligt læsestof i lokalmedierne. 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter begås af indvandrere eller efterkommere, og hver anden voldtægtsdømt er indvandrer eller efterkommer. Efterkommere af ikkevestlige indvandrere begår næsten to en halv gang så meget kriminalitet som resten af befolkningen i Danmark. Og derfor giver det her forslag absolut ingen mening.

Det danske statsborgerskab er en gave. Alt for mange har fået det; alt for mange, der ikke fortjener det, og som burde aflevere det tilbage øjeblikkelig. Tiden for radikal naivitet burde efterhånden være forpasset. Hvis man til stadighed i dag kan lukke øjnene for de massive problemer, som indvandringen fra hovedsagelig de muslimske lande har påført Danmark, ja, så har man endegyldigt bevist, at man er totalt faktaresistent og faktisk også himmelråbende naiv.

Så selvfølgelig stemmer vi imod det her forslag.

Tak. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning. Hr. Nils Sjøberg, Det Radikale Venstre.

Tak. Rapporter fra Nordrhein-Westfalen og forskning fra Eva Ersbøll, der er dansker, gør netop opmærksom på, hvor centralt det er, at man giver statsborgerskab til borgere for at få dem til at blive en del af vores samfund. Jeg synes, det er en meget grov ting – men det kommer ikke bag på mig – når de borgerlige tillægger alle unge danskere med anden etnisk baggrund alt muligt forfærdeligt. Jeg vil ikke komme ind på alt det, som er nævnt her, men jeg vil blot gøre opmærksom på en enkelt ting, som jeg vil stille et spørgsmål om. Synes ordføreren, det er en rimelig måde at betragte en hel gruppe mennesker på? Sådan vil jeg egentlig spørge.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt reelt at betragte de fakta, der ubestrideligt er. Vi kan bl.a. i Danmarks Statistik læse, hvordan det står til, og vi kan læse, hvad Ruud Koopmans, som har forsket i integration igennem vanvittig mange år, skriver, og vi kan se det ganske tydeligt. Så selvfølgelig er det ganske almindelig sund fornuft at sige: Nej, vi skal ikke uddele statsborgerskaber til folk fra lande, som vi reelt har virkelig dårlige erfaringer med. Det er ganske almindelig sund fornuft. Men jeg vil gerne sige, at vi her italesætter et reelt problem, og det reelle problem er jo islam.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg vil ikke kommentere den rapport, der ligger her, men jeg vil kun sige, at der foreligger indtil flere rapporter, som faktisk dokumenterer, at statsborgerskab og det at give statsborgerskab er med til at give borgerne en oplevelse af, at de er en del af fællesskabet. Jeg synes, det er utroligt, at man står og siger det, der siges, om en hel gruppe af danskere, og jeg vil gerne have, at ordføreren sætter helt klare ord på, om det virkelig er opfattelsen, at alle dem, der kommer fra etniske samfund, der ikke er danske, burde rejse hjem. Hvordan ville ordføreren have et samfund til at fungere? Nu tænker jeg ikke bare på de mange buschauffører, rengøringskoner osv., for det er jo masser af centrale personer, der er i vort samfund, som udgør en stor del. Jeg undrer mig over, at ordføreren synes, det er så sjovt og står og smiler af det, men det undrer mig meget.

Ordføreren.

Jeg undrer mig meget over ordførerens argumentation. Det her er overhovedet ikke sjovt, men tragisk. Det er tragisk, hvordan Det Radikale Venstre har stået i spidsen for en udlændingepolitik, som i den grad har eroderet fundamentet for vores samfund, det, som generationer før os har bygget op. Og nej, derfor skal man selvfølgelig ikke smide om sig med danske statsborgerskaber. Det danske statsborgerskab er en gave, der skal være de ganske få forundt, og det er bestemt ikke noget, man bare skal smide om sig med. Det er simpelt hen ganske almindelig sund fornuft. Men det er klart, at sund fornuft preller af på Det Radikale Venstre.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Liberal Alliance kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Jeg må også sige, at jeg er ret forundret over, at det virkelig er Det Radikale Venstres politik, at man skal kunne blive dansk statsborger uden et sikkerhedstjek fra Politiets Efterretningstjeneste, uden nødvendigvis at bakke den danske samfundsmodel op, uden at være selvforsørgende og uden nødvendigvis at kunne tale dansk. Sagen er jo desværre den, at man i vore dage sagtens kan komme igennem både folkeskolen og gymnasiet uden at beherske dansk. Hvordan det nogen sinde er kommet så vidt, er en gåde og en skandale, som vi må diskutere i et andet forum og sammen med en anden minister, men nu nævner jeg det bare.

Men for at sige det helt ærligt er det her beslutningsforslag simpelt hen så fjendsk over for Danmarks sikkerhed og over for borgernes sikkerhed og rettigheder, og det er fjendsk over for den danske samfundsmodels fortsatte beståen på en måde, så jeg er forbløffet over, at nogen kan få sig selv til at fremsætte det. Det hører hjemme i de mest sørgelige afkroge af 1990'erne, og jeg ville ønske, det var blevet der, og at vi ikke skulle diskutere det i 2020. For sagen er jo, at der er forskning i, hvorfor Sverige er worst practice i Europa, når det gælder emigration. Sverige er worst practice ifølge Koopmans, som jeg allerede har været inde på, fordi man har en ukritisk tildeling af statsborgerskaber og man har en fuldstændig ukritisk tildeling af sociale ydelser. Det er det værste, man kan gøre ifølge Koopmans, som er en af de største autoriteter på det her område i hele Europa, det er det værste, man kan gøre i forhold til integration, og det her, altså det absolut værste, er så det, Det Radikale Venstre sådan set lægger op til her.

Det, man skal gå efter, er selvfølgelig en meget, meget kritisk tildeling af statsborgerskab, og så skal man selvfølgelig opfordre alle til at assimilere sig, for det er – det er det, Koopmans siger – noget, der hjælper. Så det er et virkelig, virkelig dårligt forslag, som jeg er glad for bliver massivt afvist her i Folketinget. Det viser, hvor langt vi heldigvis er kommet i forhold til den enormt skadelige politiske linje, som Det Radikale Venstre nu på fjerde årti er i gang med.

Det var sådan set, hvad jeg ville sige om forslaget her, men jeg vil også lige kommentere en enkelt ting, der er blevet sagt, og det er forslaget fra hr. Marcus Knuth om, at man måske kunne indkalde til nye forhandlinger om reglerne for indfødsret. Vi har egentlig altid syntes, at det var mærkeligt, at su talte med som selvforsørgelse, men vi kunne ikke få ind i aftalen, at det ikke burde det, sidst vi havde tingene fremme, men det er et godt forslag, hr. Marcus Knuth kommer med, og jeg håber, at vi på et eller andet tidspunkt kan komme dertil, hvor vi kan få kigget på de regler, der er for at regulere tildeling af statsborgerskab. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Nils Sjøberg.

Tak. Ordføreren gør opmærksom på Koopmans, og han er en af de mest højreorienterede forskere, der overhovedet findes, så det undrer mig ikke spor, at Koopmans har den opfattelse; det kan ikke komme bag på nogen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke andre forskere ordføreren henviser til?

Ordføreren.

Koopmans er faktisk ikke højreorienteret. Han skriver i forordet til en af sine bøger om den rejse, han selv har været på. Han er jo hollænder, og han siger, at han var lige så fortrøstningsfuld som alle andre i 1990'erne, og han siger, at han regnede med, at integrationen nok skulle ordne sig, men han så bare i Holland, at det gjorde den ikke, og det fik ham til at forske empirisk i de her ting.

Men jeg synes i øvrigt, det er utrolig mærkeligt at se på forskeres holdninger. Selv om de er forkert beskrevet, synes jeg, det er mærkeligt at se på forskeres holdninger. Det er et såkaldt ad hominem-argument, som overhovedet ikke er gangbart, når man skal vurdere forskning.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Så vil jeg gøre det meget enkelt: Vil ordføreren være venlig at redegøre for, hvilke øvrige forskere ordføreren henviser til?

Ordføreren.

Jamen altså, ROCKWOOL Fonden har jo udgivet massevis af rapporter, som beskriver, hvordan integrationen er slået fejl i Danmark. Man kan bare tage dem, og de er skrevet af mange forskellige forfattere. Ved en meget hurtig googling kan man altså f.eks. finde ROCKWOOL Fondens undersøgelser. De påviser det alle sammen.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Rasmus Stoklund.

Jeg vil egentlig mest bare benytte lejligheden til at kvittere for, at hr. Henrik Dahl bringer både lidt fakta og fornuft ind i debatten her, for jeg synes, at det at bringe Koopmans ind, også tidligere, i debatten kvalificerer debatten. Og i forhold til ad hominem-argumentationen er jeg jo fuldstændig enig. Jeg synes, det havde klædt ordføreren for forslagsstillerne også at kvalificere debatten med fakta, og en anden forsker, der havde været relevant at inddrage, kunne have været Collier, men det kan vi jo tale med ordføreren for forslagsstillerne om ved en anden lejlighed. Jeg deler i øvrigt fuldstændig opfattelsen af det her med, at man med den her metode og forslaget, som det ligger her, jo vil forhindre PET i overhovedet at kunne gøre noget, fordi det vil være grundlovsstridigt, og det betragter jeg som komplet uansvarligt.

Ordføreren.

Jamen tak for det. Og det er rigtigt, at der også er meget godt at hente der, og jeg ved, at både i spørgerens parti og i mit parti har vi jo været meget interesseret i de analyser, der er blevet fremlagt, også om flygtninge f.eks. Så det er et godt eksempel at nævne, som har været fremme i flere debatter her i salen.

Tak for det. Den næste ordfører er fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

I Alternativet støtter vi forslaget fra Radikale. Vi vil gerne undgå, at folk ender i sådan en lidt nationalt vægtløs tilstand mellem opholdstilladelse og statsborgerskab, så jeg tror, at den risikovillighed, det vil være at række ud til de mennesker, det handler om her, som er født i Danmark og har været her i 8 år, og give dem et statsborgerskab og retten til at stemme, betaler sig tilbage alt i alt. Når vi viser tillid til mennesker, oplever jeg, at vi får tillid og ansvarlighed tilbage. Folk kerer sig om et samfund, som de føler sig som en del af. Så i Alternativet støtter vi beslutningsforslaget fra De Radikale.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Alternativets ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nils Sjøberg.

Tak for ordet, og tak for debatten. I Radikale Venstre mener vi, at unge, der er født og opvokset her i landet, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve og har afholdt sig fra kriminalitet, skal kunne få et dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år.

Derfor har Radikale Venstre med dette beslutningsforslag ønsket at sende et stærkt signal til de unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ofte ikke kender andet. Vi vil gerne byde de unge velkommen som en del af vort samfund. Vi vil gerne vise, at de er en del af vort samfund. Vi vil gerne vise, at vi stiller krav til de unge. Og vi vil gerne gøre de unge til medborgere i vort samfund.

De unge er opvokset med dansk kultur under danske forhold. Mange af dem kender ikke andet, og derfor skal børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, have let ved at få statsborgerskab. Derfor indførte Socialdemokratiet og Radikale Venstre i regering muligheden for, at de unge kunne få statsborgerskab ved Statsforvaltningen uden at skulle igennem alt det, der ellers skal til for at få statsborgerskab, men desværre afskaffede Venstreregeringen muligheden i 2016. Det synes vi i Det Radikale Venstre var en forkert beslutning. Med lovændringen har Folketinget også gjort tilværelsen for de unge meget mere usikker, fordi de nu på lige fod med de voksne skal prøves i en stribe test for at opnå statsborgerskab – ikke mindst usikkerhed, med hensyn til om det liv, de indtil videre har levet, kan leves videre med venner, familie, sociale aktiviteter, uddannelse og meget andet.

Jeg tror på, at det betyder noget for sammenhængskraften i Danmark, at unge bliver statsborgere, når de har levet hele deres liv her, har gået i skole her og har deres familie og venner her, og ikke skal igennem et eller andet spil Bezzerwizzer eller Trivial Pursuit med 40 spørgsmål for at blive danske statsborgere. Jeg tror kun, at man kan forvente noget af et andet menneske, når man viser vedkommende tillid.

Jeg er ikke enig med regeringen og de borgerlige partier eller med SF i, at der ikke skulle være styr nok på, hvem der får statsborgerskab, for der er jo krav i hele beslutningsforslaget. Der er krav om bestået folkeskoleeksamen, og der er krav om at være mellem 18 og 19 år og have været i Danmark det meste af tiden. Man skal ifølge det her forslag have boet i Danmark i mindst 12 år og ikke have været dømt for kriminalitet. En erklæring er en god og effektiv måde at gøre det på. Og vi arbejder i Radikale Venstre fortsat for, at man i Folketinget skal fastsætte kriterier for dispensation, sådan at langt de fleste mennesker kan få statsborgerskab gennem Indfødsretskontoret eller netop med en erklæring i stedet for igennem Indfødsretsudvalget. Det vil sikre retssikkerhed og gennemsigtighed.

Derfor opfordrer vi alle til at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven. I Radikale Venstre mener vi, at vi i Folketinget har et medansvar for at skabe håb hos og udvise tillid til de unge. Det er det, de unge efter vores mening gror af. Det er det, der skaber gode mennesker. Og derfor er jeg også ked af, at der mangler opbakning til forslaget. Jeg vil ikke afvise, at Radikale Venstre vil fremsætte forslaget på et senere tidspunkt. I Radikale Venstre betragter vi ikke disse unge som dem i forhold til os, men som en del af fællesskabet – kun på den måde undgår vi parallelsamfund. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det er noget nær det mest absurde, jeg har hørt fra Folketingets talerstol, så længe jeg har siddet i Folketinget, altså at en fuldstændig løs tildeling af dansk statsborgerskab skulle være et værn mod parallelsamfund. Og når den radikale ordfører så samtidig negligerer betydningen af indfødsretsprøven og sammenligner den med et spil Bezzerwisser, gør det mig altså dybt, dybt bekymret, at det er sådan et parti, der holder hånden under den nuværende regering.

Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at indfødsretsprøven er til for at tjekke, for at kontrollere, at dem, der bliver danske statsborgere, har et kendskab til danske samfundsforhold, at de ved noget om Danmark, at de ved noget om dansk historie, at de ved noget om danske værdier? Ordførerens sammenligning med et spil Bezzerwisser er derfor så langt ude i hampen, at det er svært for mig at sætte ord på.

Ordføreren.

Jamen så lad mig tage ordet ganske kort igen og sige, at et eksempel jo kunne være, at man for et par år siden skulle vide, hvad for en Olsen-banden-film, der kom først. Altså, det er vel ikke at kunne dansk kultur at sætte sig ned, lære svarene på nogle spørgsmål udenad og så bagefter gå til eksamen. Så spørgsmålet er, om det er den rigtige måde, vi rent faktisk tildeler det her statsborgerskab på. Det er en helt anden sag.

Vi mener som sagt helt klart, at har man boet i Danmark i 12 år, har man afholdt sig fra kriminalitet, og er man født i Danmark, så skal man have lov til at blive dansk statsborger.

Så taler hr. Dahlin om, at der er forskellige undersøgelser. Ja, jeg har tjekket og undersøgt det, men jeg mener, at det her er et spørgsmål om holdninger, for det er svært at forholde sig til, om det vil være på samme måde i Danmark. Man kan sige, at der er rapporter fra Nordrhein-Westfalen – det er det område i Tyskland, hvor der bor flest indvandrere fra tredjeverdenslande – hvor det har vist sig, at dem, der er blevet statsborgere, er dem, der er bedst integreret i samfundet. Det er hos dem, hvor børnene bliver bedst integreret, og hvor det udvikler sig. Og så har Eva Ersbøll (Fjerde næstformand (Trine Torp): Ja tak!) – undskyld – blandt mange andre også gjort opmærksom på det. Tak.

Hr. Morten Dahlin.

Jeg skal bare høre, om jeg har forstået ordføreren rigtigt. Ordføreren mener, at beviset på, at en løs tilgang til tildeling af statsborgerskab ikke skaber parallelsamfund, er Tyskland – er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er der eksempler på, og det er der forskning på i Tyskland. Jeg siger ikke, at det ville være på samme måde i Danmark. Jeg tror, det vil være en god måde at gøre det på, nemlig at vise den tillid til de unge, ja.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Halime Oguz.

Tak. Jeg vil gerne høre, om Radikale Venstre vil være med til at tilføje et krav om en PET-vurdering i deres beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne tage med til gruppen.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Nu, som vi står her, foresvæver det mig, at Det Radikale Venstre tit har gjort meget opmærksom på, at de går ind for ligestilling mellem kønnene, at de går ind for det her med, at man også skal have mulighed for at udleve sin seksualitet, uanset hvordan man er, og det kan vi jo sådan set være meget enige om. Men så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordførerens holdning til den undersøgelse, som er blevet lavet af Udlændinge- og Integrationsministeriet under titlen »Medborgerskab 2019«, hvor det faktisk fremgår, at omkring en ud af fire indvandrere og efterkommere mener, at homoseksuelle ægteskaber er moralsk forkerte, at nydanskere, herunder særlig efterkommere, i langt højere grad ønsker at beskytte religion fra kritik, 39 pct. af efterkommerne ønsker, at der indføres restriktioner mod aviserne, og næsten halvdelen af efterkommerne synes, at religionskritik direkte skal være forbudt. Så med hensyn til ligestilling, ytringsfrihed og det her med retten til egen seksualitet mener ordføreren så stadig væk, at Det Radikale Venstre går ind for det?

Ordføreren.

Det er centrale punkter for Det Radikale Venstre – netop ytringsfriheden, og at man kan elske den, man vil, osv. Så det har Mette Thiesen fuldstændig ret i. Det, der er centralt i den her sammenhæng, er, at vi har en opfattelse af, at det ikke gør det bedre, at man ikke føler sig som en del af det danske samfund. Det er ikke spor bedre, at man får at vide: I kan bare holde jer derovre, for vi bryder os egentlig ikke om jer; I burde slet ikke have været her. Det er den opfattelse, som rigtig mange oplever, og hvis man er en del af den oplevelse, forbliver man også en del af den oplevelse. Hvis der bliver taget positivt imod en og man bliver integreret i vores samfund, så har vi mulighed for at påvirke og udvikle. Der er da ikke nogen tvivl om, at jeg da gerne vil gøre mit for, at opfattelsen af, at der skal være lighed mellem kønnene eksempelvis, var større – for nu at tage noget helt konkret. Jeg mener helt klart, at det er noget, der udvikler sig, og det er selvfølgelig helt klart et problem, at der er den holdning, men hvordan får vi det løst bedst muligt? Vi mener, at det er på den måde, altså ved at gøre dem til danske statsborgere.

Fru Mette Thiesen.

Det er jo simpelt hen noget vrøvl, for alt det her bunder jo sådan set i islam. Alt det her bunder i islam, for hos mange af de her efterkommere kan man tydeligt se, at jo mere religiøse de er, jo mindre bakkes der op om homoseksualitet og ligestilling. Så det er jo simpelt hen noget vrøvl.

Det er også noget vrøvl, når ordføreren står og siger, at bare fordi man giver dem et statsborgerskab, bliver de lige pludselig mindre religiøse, og så begynder de lige pludselig at synes, at demokrati er dejligt, eller at ligestilling mellem kønnene er helt fantastisk, eller at homoseksuelle i øvrigt skal have lov til at udøve deres seksualitet. Det er jo noget vrøvl. Det er der overhovedet ikke nogen som helst form for evidens for. Det er synsninger, og det er mavefornemmelser, og jeg synes, det er utroligt, at man stadig væk den dag i dag er så himmelråbende naiv, at man tror på alt det her.

Ordføreren.

Tak. Jeg kan måske i al enkelhed sige i lige måde, for det her er jo også et spørgsmål om, om man tror, at man kan komme islam til livs ved ikke at gøre unge mennesker til danske statsborgere. Er det metoden hos Nye Borgerlige? Det er jo ikke metoden. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt får skabt et fælles samfund og får det til at fungere bedst muligt. Det her er en af vores løsninger.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil sige til hr. Nils Sjøberg, at det her egentlig ikke handler om, at vi skal islam til livs. Det her handler om, at vi skal bremse islam i at komme Danmark til livs. Det er jo det, det handler om. Det er jo – og det kan selvfølgelig ikke undre, når det er De Radikales gruppe, der står bag det her – som om man ikke ser den virkelighed, som de sidste 30 år desværre er blevet stadig tydeligere for i hvert fald stadig flere danskere. Den har jo også derfor indfundet sig i stadig flere partier på nær altså de to sværmere, vi hører, nemlig Enhedslisten og Radikale, som støtter det her forslag. Det er jo islam, der er problemet. Jeg synes egentlig, at hr. Nils Sjøberg skylder en forklaring. Når vi nu taler om de her folk, der får statsborgerskab, hvordan kan det så være, at det relativt ensartet er dem med en muslimsk baggrund, som falder igennem? Vi oplever jo ikke integrationsproblemer i nævneværdigt omfang med folk, der kommer med en hinduistisk eller ateistisk eller katolsk ortodoks baggrund for den sags skyld. Det er jo muslimer, som er problemet, og det indgår overhovedet ikke i hr. Nils Sjøbergs meget akademiske eksercits her.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil nævne en sag, som jeg havde med i salen i går. Det er Annette Herzog. Hun er forfatter og kommer fra Østtyskland, har lavet 36 børnebøger, har boet her i 29 år og kunne ikke blive dansk statsborger på trods af de vilkår, der er nu. Det vil sige, at hun er i en situation hvor hun selv under de vilkår ikke kan blive det. Jeg har også tidligere i dag nævnt en lektor, som jeg godt nok blev hånet for at nævne, som heller ikke kunne få lov til at blive dansk statsborger, selv om han rent faktisk underviser og arbejder på Københavns Universitet. Det er bare to konkrete eksempler på ikkemuslimer, som har svært ved at blive danske statsborgere, på trods af at de faktisk i den grad beriger vort danske samfund. Jeg synes, man skal være opmærksom på det. Jeg ved godt, at det er en retorik, som både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i den grad sætter stor pris på, altså at kunne kalde alting for muslimer og islamisk osv. osv. Det forstår jeg godt. Det er den holdning, man åbenbart har. Det er den retorik, man ønsker at bruge, netop dem og os. Det vil jeg i den grad fraråde.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, hr. Nils Sjøberg, det er den virkelighed, der er. Det, som er problemet for hr. Nils Sjøberg, er jo, at det er hr. Nils Sjøberg, der er forhindringen for, at alle de der børnebogsforfattere og andet godt kan få dansk indfødsret, fordi han netop ikke er villig til at acceptere, at der er en forskel på de muslimer, der kommer til Danmark, og de ikkemuslimer, der kommer til Danmark. Jeg tør vove den påstand, at hvis ikke vi havde haft alle de problemer med muslimer, som især Det Radikale Venstre har været bannerfører for takket være den stadig mere liberale indvandringslov, man gerne vil føre frem, så havde vi jo slet ikke haft brug for alle de her stramninger. Altså, de her stramninger bliver jo kun gennemført, sådan at de rammer ikkemuslimer, fordi Det Radikale Venstre insisterer på, at det skal være de samme love, der rammer alle. For min skyld og for vores skyld kunne vi da sagtens lave noget, der bare siger, at kommer du fra Mellemøsten og er du ikke jøde, så er det et no-go. Kommer du fra resten af verden, så ser vi på det.

Ordføreren.

Nu går Det Radikale Venstre tilfældigvis ind for menneskerettighederne, og det betyder, at alle mennesker er lige, ligegyldig hvilken hudfarve de har eller hvilken religion de har – og alle skal behandles med lige respekt.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg bliver lidt rystet over at høre den her debat dag, så jeg har lige trykket mig ind. Jeg mener faktisk, at det er Det Radikale Venstres ordfører, der skylder bl.a. den her børnebogsforfatter en undskyldning. For det, der er sket, er jo, at et parti som Det Radikale Venstre har stået bag, at landet er blevet fyldt op med folk, som ikke ønsker at blive danskere, og derfor har det været nødvendigt at indføre alle de restriktioner, som Dansk Folkeparti er glad for er kommet. Men det ville jo have været bedre at leve uden restriktionerne og uden den befolkningsgruppe, som har skabt alle de problemer.

Men det er Det Radikale Venstre, som har ønsket, at den gruppe skulle komme til landet, så derfor er det Det Radikale Venstres skyld, at den her børnebogsforfatter står med det problem – og det er et luksusproblem, for der er ikke noget reelt problem – at man skal dokumentere, at man er dansk, og at man kan dansk, for at få statsborgerskab. Det skulle man ikke tidligere, for der havde vi ikke det problem. Det var en selvfølge, at hvis man boede i Danmark, så kunne man dansk. Det kan man ikke i dag, og det er, fordi Det Radikale Venstre har ført den forfærdelige politik, de førte i 1980'erne og 1990'erne.

Så er det ordføreren.

Nogle gange må jeg indrømme, at det er svært at finde ord for, hvordan i alverden man skal argumentere mod det der, vil jeg sige – altså at det er Det Radikale Venstres skyld, at Annette Herzog ikke er i stand til at få statsborgerskab. Det er et spørgsmål om en sagsbehandling, der er så træg, og hvor der ikke tages hensyn til, at der er en borger, som rent faktisk tror og forventer, at hun kan blive godkendt som dansk statsborger, fordi hun er dansk tolk, fordi hun har skrevet, jeg ved ikke hvor mange bøger, og fordi hendes tekster rent faktisk indgår i dansk ungdomslitteratur i stort omfang.

Så er hun så i den situation, at hun ikke kan blive dansk statsborger, fordi sagsbehandlingen ikke fungerer optimalt. Det var det, som jeg gjorde opmærksom på i går i et § 20-spørgsmål, altså hvor vigtigt det er, at vi får en sagsbehandling, der fungerer. Når man allerede den første dag har kunnet se, at hun ikke kunne leve op til danskkravene – og det er åbenbart meget rigidt, man skal bestå danskprøve 3 – så er situationen åbenbart den, at så kan man ikke acceptere hende. Det er, fordi vi ikke har et system, der er fleksibelt nok. Det er situationen.

Fru Marie Krarup.

Det er uhyggeligt, det er absurd, og det er grotesk at høre en ordfører fra Det Radikale Venstre bore sig ned i et enkelt lille overskudsproblem, et lillebittebitte overskudsproblem, mens man fuldstændig har lukket øjnene for de kæmpestore integrationsproblemer, som vi har i Danmark og i hele den vestlige verden, fordi man har ført den her sindssyge udlændingepolitik, hvor man lod folk fra den islamiske verden få fri adgang til det rige Europa – mennesker, som ikke har haft lyst til at integrere sig, som ikke har haft vilje til det. Og så kræver man nu, at folk skal leve op til nogle krav for at få dansk statsborgerskab.

Tak. Ordføreren.

Fru Marie Krarup nævnte selv, at jeg var skyld i Annette Herzogs situation. Jeg nævnte, at det er den måde, man forvalter på, som er en udfordring, og det mener jeg stadig væk det er. Så derfor vil jeg gerne holde fast i det. Hvem er skyld i, hvordan det er gået Danmark? Det Radikale Venstre har naturligvis en del af skylden, men nu er det engang sådan, at der skal 90 mandater til at danne flertal her i Folketinget. Det Radikale Venstre påtager sig gerne sin del af skylden, hvis det skulle være. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)