Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 139:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark.

Af Stén Knuth (V) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Kulturministeren, værsgo.

Mange tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget har til formål at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark, og det kan ifølge beslutningsforslaget ske igennem de 14 forslag. Inden jeg kommer til dem, vil jeg gerne slå to ting helt fast.

For det første er regeringen meget enig i intentionerne bag beslutningsforslaget, nemlig at styrke foreningslivet og de frivillige, og de intentioner er jeg også sikker på at debatten her i dag vil afspejle i virkeligheden nyder en bred politisk opbakning. Det har vi senest set illustreret ved de hjælpepakker i forbindelse med covid-19's raseren, som Folketinget har vedtaget i enighed, og som netop hjælper og støtter foreningslivet, men vi har også set det i forbindelse med de brede politiske aftaler om de forskellige faser af genåbningen, hvor idrætten netop fik sin fulde betydning tydeligt afspejlet i den politiske, men også den generelle offentlige debat.

For det andet vil jeg sige, at det faktum, at det her forslag jo er fremsat før coronavirussen, måske også gør, at det kommer sådan lidt pudsigt ind i den situation, vi står i lige nu. Det er jo fremsat i en normal situation for foreningslivet og de frivillige, men på nogle måder må man sige, at der, siden forslaget er blevet fremsat, er sket utrolig meget.

Jeg synes derfor, at forslaget bør give anledning til en overvejelse om, om vi ikke kunne tage det tilbage i ordførerkredsen og give det en vending der, så vi får en drøftelse, der handler om, hvordan vi kan bruge det til at få foreningslivet tilbage på fode. Jeg vil foreslå, at vi derfor står sammen som politiske partier, men også tager en god dialog med foreningslivet med henblik på engang i efteråret netop at finde ud af, hvordan vi kan give foreningslivet en god start efter coronaen. Hvad er det, vi har lært af krisen? Hvad er det for nogle behov, der er? Krisen har jo netop vist, hvor vigtig en rolle foreningslivet spiller, og det kunne man f.eks. også synliggøre endnu mere ved en konference, hvor vi kunne tage de her forslag og også invitere de andre ministerier, da en stor del af forslagene faktisk ikke vil have hjemmel i Kulturministeriets lovgivning, men berører andre ministerområder.

Så på den måde vil jeg gerne sige, at fra regeringens side bakker vi fuldstændig op om intentionerne, og vi vil meget gerne arbejde videre med det i ordførerkredsen. Vi vil også gerne være med til at give det en større offentlig debat; vi vil bare foreslå en vinkling hen imod, hvordan vi kan bruge de her forslag til at give foreningslivet en ny, god start. Så med de elementer håber jeg, at vi kan tage det over til en drøftelse i ordførerkredsen, men på den her baggrund, sådan som det er udformet nu, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Danmark er jo foreningernes land. Det frivillige Danmark yder en meget stor og ofte uegennyttig indsats for det danske samfund. Det er her, en meget stor del af vores børn dannes i mødet med andre voksne og andre børn i selvvalgte rammer. Utrolig mange mennesker giver en del af deres fritid til at udvikle hinanden og altså også ganske ofte vores børn, og rigtig mange af disse ville nærmest blive forargede, hvis de blev tilbudt aflønning for denne indsats. Vi skylder således her i Folketinget det frivillige Danmark rigtig mange roser og den største tak for indsatsen.

Jeg vil også gerne rose forslagsstillerne for at tage foreningslivets vilkår op her i salen. Jeg har selv været frivillig idrætsleder i hen ved 30 år og kender til flere af de problemstillinger, dette beslutningsforslag forsøger at afhjælpe. Jeg har således endnu til gode at møde et foreningsmenneske, der begejstret omtaler GDPR-reglerne eller synes, det er dejligt, at de skal flere steder hen med ansøgninger for at få arrangeret byfesten eller det årlige kræmmermarked.

Socialdemokratiet er således enig i forslagets intention, nemlig at styrke foreningslivet og det frivillige engagement. Lige nu ser vi dog ikke en normal situation for foreningslivet, som også ministeren beskrev det. Det afspejler de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, og som bl.a. berører idræts- og spejderforeninger samt frivillige organisationer med et socialt sigte.

Jeg ser dog elementer i forslaget, der kunne tåle flere overvejelser, ligesom der er en række af elementerne, der skal undersøges nærmere. Skal vi f.eks. fra Folketingets side blande os i, om private virksomheder skal prioritere foreningsvirke, når de ansætter en ny medarbejder? Eller skal vi herfra påtvinge det frivillige Danmark at kåre årets foreningskommune? Burde det snarere være det frivillige Danmark, der selv afgjorde dette og arrangerede dette?

Jeg kan ikke gennemskue rækkevidden af at skattefritage foreninger for indkomster op til 5 mio. kr. om året. Her kunne jeg godt bruge nogle konsekvensberegninger, inden vi skal arbejde med forslaget. Måske skal det endda indgå i finanslovsforhandlingerne. Så savner jeg, at vi sikrer, at idrætsforeningerne i højere grad bliver involveret allerede i børnenes skoledag. Som jeg har forstået det, er det et af de elementer i den seneste skolereform, der endnu ikke har haft den store succes.

Forslagets sigte er vi altså i Socialdemokratiet enige i, men set i lyset af den betydning, coronakrisen har haft for foreningslivets vilkår, synes vi, det er vigtigt dels at tage udgangspunkt i den aktuelle situation, som foreningslivet står i, dels at tage ved lære af coronakrisen. I Socialdemokratiet bakker vi op om ministerens initiativ til at indkalde foreningslivet og de politiske partier til en drøftelse af, hvordan foreningslivet kan komme godt ud på den anden side af coronakrisen, og samtidig diskutere fremtiden for dansk foreningsliv og det frivillige engagement.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, som det ligger her, men vi glæder os som sagt over de gode intentioner fra forslagsstillernes side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Der er ingen tvivl om, at Foreningsdanmark er en hovedingrediens i dansk kultur. Det, at vi mødes på tværs af indkomstskel, og hvad vi stemmer, hvad vi tror på, og hvilken kirke vi går i, og er sammen om udendørsaktiviteter eller filateli eller sport, eller hvad det nu måtte være, er en hovedkomponent i dansk kultur. Derfor er der rigtig mange fine takter i det, som Venstre lægger op til i det her beslutningsforslag. Det knytter jo an, kan man sige, til det udspil, Venstre som regeringsparti for få år siden fremlagde og fik igennem, i forhold til civilsamfundet.

Når vi i Dansk Folkeparti kigger forslaget igennem og skal afgøre, om vi skal stemme for det, støder vi dog alligevel ind i nogle af de samme spørgsmål og udfordringer, som også den socialdemokratiske ordfører har været inde på, med, hvor meget vi kan tillade os at blande os i, hvor stærkt samspillet mellem foreningsliv og virksomheder skal være. Hele den frivillighedskultur, som er i det civile samfund i dag, skulle jo gerne leve videre og ikke lade sig begrænse af de tiltag, som vi tager her på Christiansborg.

Der er også et spørgsmål, som ligger os meget på sinde, og som hører til i samme boldgade, men som overhovedet ikke bliver berørt i Venstres forslag, og det er den tiltagende støtte til især religiøse foreninger, som folkeoplysningsloven og generelt Foreningsdanmark bliver brugt til. Vi havde for et par dage siden lejlighed til at diskutere hele spørgsmålet om moskéer og deres finansiering osv., og vi er altså i Dansk Folkeparti meget bekymrede over, hvordan især muslimske foreninger benytter de gode, frie regler i Grundtvigs fædreland, som egentlig er tiltænkt at udbrede lyset, til at udbrede mørket. Det spørgsmål synes vi bør berøres i sådan et beslutningsforslag her, og det ser jeg ikke rigtig, overhovedet, som en del af bekymringen.

Så vi er åbne over for i udvalgsbehandlingen at arbejde konstruktivt med det, som vi ser kan fremme foreningslivet og også gerne kirkelivet som en del af det stærke civilsamfund, men vi er ikke klar til at stemme for forslaget ved andenbehandlingen, som det ligger her. Tak, formand.

Tak for det. Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Der er jo ingen tvivl om, at det, der forener os her i Folketingssalen, er den kultur, som Danmark er rundet af. Den er jo stærkt præget af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning.

Jeg vil som indledning prøve at komme med en anekdote, som er sand, og prøve at gøre det kort. I 1795 brændte København. Mere end tusind boliger brændte ned, og så stod borgerskabet i brandtomten og spurgte: Hvordan får vi råd til at bygge det her op igen? Og hvad gjorde de? De lavede en forening. De valgte en formand og et formål og en kasserer osv. På den måde skabte borgerne i København realkreditobligationerne. Siden har de finansieret de danske boliger, og der er ikke nogen andre lande i verden, der har samme måde at finansiere boliger på. Vi har for mange år siden prøvet at eksportere det til bl.a. de baltiske lande, men ingen har grebet fat i det. Så det her tema er jo igen en meget typisk del af vores kultur.

Der er meget inspiration og gode ideer at hente i forslaget, men de er af lidt forskellig karakter, og jeg må indrømme, at jeg faktisk har svært ved helt at forstå de første tre punkter, altså hvordan man skulle kunne gøre det. Betyder stabile tilskudsrammer, at alle foreningerne skal på finansloven, eller hvad ligger der i det? Så er der det med varige partnerskaber i stedet for kortsigtede offentlige tilskudspuljer. Selv om der er nogle gode eksempler, ved jeg ikke, hvad der helt er meningen med det, der ligger i det; jeg har lidt svært ved at forstå det, altså hvad der ligger i det med varige partnerskaber. Men det lyder positivt og godt. Og så er der det med konkurrencebeskyttelse som det tredje. Foreningslivet skal beskyttes imod ublu konkurrence. Det ville jeg egentlig også meget gerne se nogle eksempler på, for jeg forstår heller ikke helt det tema, men jeg har ikke noget imod at beskytte dem imod konkurrence.

Så er der nogle ting, som typisk ligger i det, jeg vil kalde frivilligordningen, nemlig det, der hedder, at frivilligt arbejde skal tælle med i ansøgningerne om job. Det går jeg stærkt ind for, men jeg tror bare ikke, at man kan tvinge det igennem. Det må vel være afhængigt af den enkelte virksomheds politik, om man så må sige. Men jeg vil gerne være med til at anbefale det. Det er jo et tema, som vi har haft oppe før i Folketinget i forskellige sammenhænge.

Der er også et forslag om Frivilligrådet, der skal hjælpe til good governance. Det synes jeg også er en rigtig god idé. Men der tror jeg også af hensyn til idéen i det, at man ikke skal sige skal, men kan, altså at det kan være op til foreningerne selv at bede Frivilligrådet om at komme med nogle gode råd til dem om, hvordan de kunne fremme good governance.

Så er der en række ting, som jeg må sige klart er et folketingsanliggende. Jeg tager dem sådan lige. Hvad angår persondataforordningen, ligger det klart i Folketingets hånd at ændre reglerne, hvis man kan komme igennem med det internationalt. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er her, Folketinget burde sætte kræfterne ind. Det samme gælder administrativt bøvl, for det er garanteret også noget, der ligger fast her i Folketinget, og der synes jeg, man skal gå på jagt efter det, der er administrativt bøvl - når man skal lave pinsemarkeder osv. For jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt, at det er et problem. Så er der det med skattefritagelse. Den synes jeg også er meget god, men jeg synes ikke, at man skal vente 5 år på at optjene ret til at få skattefritagelse. Jeg synes, at man skal have det fra det første år, man præsterer at have en forening, der laver et pinsemarked eller noget andet, hvor de tjener nogle penge. Det synes jeg ikke de skal vente på i 5 år.

Så er der de sidste tre punkter, som jeg også synes er rigtig gode. Der er det med beskyttelse af foreningslivet i lovgivningen. Der har vi her lavet en lovgivning, som man skulle evaluere. Det synes jeg altid er fornuftigt at gøre med jævne mellemrum. Det vil vi meget gerne støtte. Og ved renovering og nybyggeri osv. skal man opfordre til, at kommunen tager initiativ til, at der er plads til idrætsfaciliteter og foreningsliv. Det er en rigtig god idé. Og det sidste punkt handler om kommuneplaner og byudvikling osv. Der kan vi jo bestemme herindefra, at man skal gøre plads til fritidsaktiviteter, og jeg troede faktisk, at det allerede var gældende lovgivning, altså at det skulle fremgå af kommuneplanerne, hvor de var. Det er i hvert fald naturligt at gøre det, så det vil vi gerne støtte.

Det er en lidt differentieret melding herfra. Dels er der altså nogle ting, som jeg ikke helt forstår – det er jo ærgerligt – dels er der nogle ting, som jeg synes man skal gøre frivillige. Og endelig må Folketinget tage sig sammen og løfte nogle af de opgaver, som de pålægger sig selv heri, og som jeg sådan set synes er rigtig gode.

Tak for det. Der er ingen bemærkninger. Fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Foreningslivet er en stærk grundpille i vores lokalsamfund, hvor kulturforeninger, fodboldklubber, gymnastikforeninger, spejderklubber og meget mere binder os sammen på kryds og tværs, og det bidrager til vores nationale sammenhængskraft, at vi har foreninger, som skaber mulighederne for, at vi kan udfolde os kunstnerisk, sportsligt og demokratisk i samvær med hinanden. Det er med til at gøre os klogere og give os uforglemmelige oplevelser. Det skal vi værne om, og det skal vi styrke.

Vi skal lytte til foreningerne og handle på de udfordringer, de oplever. Der er rigtig mange foreninger, som i dag oplever rigide rammer, der besværliggør og nogle gange forhindrer fællesskaber i at blomstre ude i landet. Det skal vi hele tiden arbejde for at ændre, så de tusindvis af ildsjæle kan fortsætte med at drive og skabe til gavn for de godt 2,8 millioner danskere og i virkeligheden nogle flere end det.

Jeg vil godt sende en stor tak til Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag med en lang række konkrete og konstruktive inputs. I SF er vi positivt indstillede over for de takter og intentioner, der er i forslaget, som bl.a. vil give foreningslivet bredere rammer, mindre bureaukrati og mere frihed. Særlig finder vi det interessant, at foreningslivet kan knyttes ind i skoledagene og hjælpe alle børn ind i fritidsaktiviteter. At fritidspasset fremhæves, er væsentligt. Det er et af SF's hjertebørn, som vi ønsker at brede ud til hele landet. Vi mener, at det er en kvalifikation, at man har været frivillig i foreningslivet, og vi vil derfor også gerne arbejde videre med en model, der kan vægte det stærkere i ansøgningsprocesserne, både når det gælder uddannelse og job.

Men en lang række af spørgsmålene giver også anledning til yderligere undersøgelser og forarbejdning, inden vi kan vedtage det. Nogle af initiativerne skal muligvis konstrueres på en helt ny måde. Min frygt er, at de gode intentioner bag forslaget vil strande ved en forhåbentlig god debat, men som ikke vil medføre forandringer og forbedringer for foreningslivet. Det kræver kort sagt lidt mere kvalificering, førend det er klar til at blive vedtaget. Og SF vil hermed opfordre ministeren til at indkalde til drøftelser blandt Folketingets partier, hvor vi kan aftale, hvordan vi kan styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark, og hvor vi kan arbejde videre med de gode initiativer, der er i forslaget.

Med de bemærkninger ser SF frem til at arbejde videre med at styrke foreningslivet og frivilligsektoren, men vi kan ikke stemme for det forslag, der ligger i dag.

Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de tilslutter sig SF's holdninger og stillingtagen i den her sag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Titlen på B 139 er jo forslag til folketingsbeslutning om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark, og som udgangspunkt vil jeg godt rose Venstre for at tage det her op, for frivilligsektoren har brug for politisk opbakning, også her fra Christiansborg – især i den her tid, i coronatiden.

Da jeg i mandags kørte fra Vestjylland herover til Christiansborg, havde jeg en samtale med et bestyrelsesmedlem i vores lokale forening, som jeg selv har siddet i bestyrelse med i sin tid. Han fortalte mig, at foreningen i den her coronatid indtil nu har tabt 450.000 kr., og at de står til i den pakke, der er lagt op til, måske at kunne modtage 100.000 kr. Der er mange, mange foreninger rundtomkring i Danmark, der er i samme situation. Det er sådan, at der fra regeringens side er afsat 50 mio. kr. til foreninger som følge af coronakrisen, og der er ansøgt om 250 mio. kr. lige nu. Så der er en stor manko, som vi politikere har en kæmpe opgave med at få løst. Jeg ved, at DIF har foreslået, at beløbet bliver hævet med 150 mio. kr., så vi kommer op på 200 mio. kr., og så er der en reserve på 30 mio. kr., man kan tage og bruge.

Det er bare for at sige, at udgangspunktet for B 139 er, at vi står i en coronatid, hvor der er foreninger, der er enormt pressede. De foreninger er jo for mig at se dansk kultur, når det er allerallerbedst. Det er jo en kultur, som binder Danmark sammen. Der er 2,8 millioner medlemmer, 18.000 lokalforeninger og 600.000 frivillige. Hvis man regner det ret beskedent ud i forhold til de 600.000 frivillige, drejer det sig om et milliardbeløb, der bliver leveret ind i samfundet til den samskabelse, der er i, at foreningsarbejdet fungerer i Danmark.

Det er uvurderligt, og derfor kan jeg sige på forhånd, at vi kan støtte Venstres intentioner med beslutningsforslaget. Det er klart, at der kan være ting, som vi skal se på, og det er der helt tydeligt, men at have fokus på foreningsarbejdet og idrætsarbejdet er meget, meget vigtigt – især i en tid, hvor kulturen på nogle områder, kan vi sige, har været meget højtråbende, altså i den her coronatid. Prøv at lægge mærke til, at de her 18.000 lokale foreninger har lukket ned uden at kny. Vi har ikke hørt nogen protestere. Vi har ikke hørt nogen skrive læserbreve om, at det her er uretfærdigt. Man har bare gjort det. Og derfor håber jeg, at børnenes statsminister på mandag lukker op igen for idrætten, for det har den så enormt brug for. De unge mennesker har brug for det, men også de ældre mennesker har brug for det. Alle har brug for det.

Foreningsarbejdet har så mange aspekter, som også Venstres beslutningsforslag jo viser. Jeg vil ikke gå ind på alle punkter, men bare sige, at hvad angår det med varige partnerskaber, som er den anden pind i beslutningsforslaget, så har vi nogle sundhedsindsatser, som DIF og DGI har lavet en fælles vision for sammen med den tidligere regering: »Bevæg dig for livet«. For målet er jo, at man skal nå frem til, at i 2025 skal 50 pct. være medlemmer af idrætsforeninger og 75 pct. være idrætsaktive.

Min holdning og De Konservatives holdning er, at idrætsforeninger skal spille en endnu større rolle i forbindelse med sundhedsindsatsen i kommunerne og den store opgave, som kommunerne står over for på sundhedsområdet. Vi kan se alle de livsstilsproblemer, som danskerne har, og det er foreningslivet, der kan være med til at løfte den opgave og allerede i dag løfter den.

Jeg vil også sige omkring punkt 6, med hensyn til at bruge det at have været frivillig foreningsleder i jobansøgninger, at jeg ikke ved, hvor meget man behøver at skrive det ned, men jeg ved i hvert fald, at det for mange, der sidder med en ansøger, ikke er dårligt, at vedkommende har været frivillig leder, træner, eller hvad det nu kan være. Så det er en ting, som tæller for mange.

Endelig vil jeg sige til sidst med hensyn til foreningslivets faciliteters placering, at det skal man selvfølgelig være opmærksom på, men jeg vil bare sige, at lige i den her tid er vi selvfølgelig meget, meget mere opmærksomme på, at coronaen har skudt foreninger langt tilbage, og at vi står over for en kæmpe opgave.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Grundlæggende er vi positive over for Venstres forslag. Foreningslivet har ligesom alle andre behov for en hjælpende hånd, og generelt set har vi det sådan, at hvis vi kan gøre noget her fra Folketingssalen, som styrker det frivillige liv, er det absolut noget, som vi i Nye Borgerlige støtter op omkring.

Det, vi skal passe på med, er, at vi ikke statsliggør, at vi ikke bureaukratiserer, og at vi ikke myndighedsgør det frivillige arbejde. Det er for os kernen i det, at det forbliver frivilligt, og at det ikke er kommunerne, staten og regionerne, som går ind og overtager for meget i de ting. Og derfor glæder jeg mig til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan komme lidt nærmere på – for det er selvfølgelig en kort beskrivelse i beslutningsforslaget, men sådan skal det være i et beslutningsforslag – hvilket indhold der er tænkt ind i de forskellige punkter.

Jeg er også en anelse bekymret i forhold til punktet om skattefrihed for indtægter under 5 mio. kr. Generelt set er vi jo tilhængere af, at skatten sættes ned og gerne på nul; det kunne være fornemt, hvis det gjaldt for alle, sådan som Venstre nu vil have det i forhold til det frivillige – man kan da håbe, at Venstre vil udbrede det her til, at vi også skal sænke skatten på mange andre områder. Men i den konstruktion, som jeg ser beskrevet, kan der godt være et hul, i forhold til at folk udnytter foreningskonstruktionen til at unddrage en skat, som de ellers skulle betale, hvis de havde en normal selskabskonstruktion. Og det vil sige, at virksomheder vælger at optegne sig som en forening, og hvis man så gør det i 5 år, kan man faktisk, ifølge forslaget, unddrage en ret stor skattebetaling på den måde. Så det vil vi godt dykke lidt mere ned i, men det er jeg sikker på at vi kommer tættere på i udvalgsarbejdet.

Så grundlæggende er vi positive over for det.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Det her er et rigtig godt beslutningsforslag, som styrker foreningslivet, og som vi bakker op om. Og det gør vi, fordi det, der er på spil, er, at foreningslivet er det, man sådan med et lidt finere udtryk kan kalde det civile samfund, og det civile samfund er jo under pres fra f.eks. staten og til dels også fra markedet. Og der er ikke sådan på den måde noget i vejen med staten eller markedet, men der skal jo være en vis diversitet, eller hvad man skal sige. Så det, at det civile samfund kan fungere og trives med alle de fordele, der er i det civile samfund, det engagement, som det fører med sig, den mulighed, der er for at tilrettelægge tingene selv, synes vi er rigtig positivt.

Jeg er enig i det, som hr. Lars Boje Mathiesen siger om, at vi selvfølgelig skal passe meget på med ikke at bureaukratisere det civile samfund og lave nogle meget firkantede regler, fordi det så at sige fjerner selve formålet, hvis man kan sige det sådan – så går man imod definitionen på, hvad civilsamfundsaktiviteter er.

Men det er altså et mægtig godt forslag, som vi bakker op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så har hr. Bertel Haarder bedt om ordet som privatist.

Tak, formand. Jeg er ikke ordfører, men jeg har været medforfatter og været med i en proces, der startede for halvandet år siden med en intensiv dialog med masser af repræsentanter for foreningslivet i Danmark. Derfor tror jeg også, at foreningslivet vil modtage forslaget her positivt. Og ministeren har jo nævnt, at det kunne blive fulgt op af en konference med deltagelse af foreningslivet, og det synes jeg er en konstruktiv tanke.

Jeg har tilladt mig i indledningen at skrive lidt højtravende om Stephen Hawkings univers, hvor han beskriver, hvordan 80 pct. af universet er mørkt stof, som man ikke kan se, men som holder alting sammen. Vi kan beregne, at det er der. Det mener jeg er et billede på den tillid, som bærer det danske samfund; vi kan ikke se det, vi kan ikke gribe det, men det er der, og det holder alting sammen. Og det er noget, vi er opdraget med i Danmark i vores utallige foreninger. Det er dér, vi oparbejder tilliden til hinanden og også tilliden til, at borgerne kan finde ud af alt muligt, uden at det hele skal komme som dekreter ovenfra. Derfor vil jeg hævde, at foreningerne er folkestyrets grundstof.

Da Pernille Blume blev olympisk mester på 50 m – altså blev den hurtigste kvinde i vandet i verden – spurgte jeg hende, hvordan hun var kommet så vidt: Havde hun været med i et eller andet statsligt eller kommunalt program, som opdrættede hende, sådan som det jo er normalt med sportstalenter? Svaret var: Det var såmænd Gladsaxe Svømmeklub, hvor hendes forældre var frivillige, og hvor hun havde en bror, der også svømmede. Det er et eksempel, der viser, hvordan bredden også kan nære en elite – tilmed en verdenselite.

Jeg har hørt forskellige spørgsmål til de forskellige punkter, og jeg er sikker på, at hr. Stén Knuth vil komme ind på flere af dem. Det med, at vi skal blande os i cv'er, når man søger stilling i det private, tror jeg hverken hr. Stén Knuth eller jeg har drømt om. Men der, hvor vi bestemmer, kan vi jo altid gå foran. Og så var jeg glad for at høre, at fru Marianne Jelved syntes, at 5 år måske var for længe at vente på at få den skattefrihed, som en tidligere skatteminister i øvrigt har velsignet, ellers ville det ikke stå her. Så jeg tror, vi er på holdbar grund, når vi stiller det forslag.

Jeg har glædet mig over at høre de forskellige indlæg, og jeg glæder mig nu til at høre, hvad hr. Stén Knuth, som også er et barn af Foreningsdanmark, vil sige som ordfører for forslagsstillerne.

Det giver anledning til at give ordet videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Stén Knuth.

Tak for det, formand. Og tak for bemærkningerne fra både ministeren og de forskellige ordførere, og naturligvis også tak til Bertel Haarder, som har været med til at bære forslaget. Jeg tror aldrig, det har været vigtigere end i dag, at vi adresserer nogle af de udfordringer, som foreningerne derude står med. Som ministeren også siger, var det jo en helt anden verden end den, vi ser i dag, da vi foreslog B-forslaget her. Og derfor er der behov for på rigtig, rigtig mange niveauer at tage fat. Som Orla Østerby siger, er der ikke kun krise økonomisk derude; det er der sådan set også medlemsmæssigt. Altså, man mister rigtig mange medlemmer derude i øjeblikket, og også mange frivillige.

Når jeg siger, at det måske alligevel er en særlig dag i dag at gøre det, og at timingen måske er rigtig fin, er det jo, fordi vi i morgen har grundlovsdag, hvor vi taler om demokrati og taler om forsamlingsfriheden og foreningsfriheden – grundsten i den danske model, som jo netop bliver båret i foreningerne. Og at vi adresserer vores opmærksomhed fra Folketingets side i dag mod det, når vi står på kanten af grundlovsdag i morgen – og den 8. juni hører vi forhåbentlig også en statsminister, der taler om at åbne hele Danmark op igen, i hvert fald Kultur- og Foreningsdanmark – tror jeg er vigtigt, altså at foreningerne også hører herindefra, at de betyder noget. Det gør de, og det ved de godt, og det er også sagt højt i dag, at det vil man rigtig gerne.

Ud over Bertel Haarder har Karsten Lauritzen og Kristian Jensen jo været med til at bære det her forslag ind i valgkampen for snart halvandet år siden. Dem vil jeg gerne takke for at give mig muligheden for her i dag at stå og tale om det, Bertel Haarder også nævner, altså at jeg jo også er vokset ud af den her foreningsverden.

Jeg vil også sige tak til de forbund, som langt hen ad vejen har været med til at hjælpe med at støbe forslaget. Vi er selvfølgelig selv kommet på noget i det. Jeg sidder selv i dag som formand for noget, der hedder VeteranHaven, som arbejder med veteraner. Jeg er næstformand i den lokale taekwondoklub, hvor jeg også igen og igen møder udfordringer med det administrative bøvl, som vi har pålagt foreningerne. Når man skal skifte bestyrelsesmedlem, skal man i banken, og det er rigtig, rigtig besværligt. Og det er det jo på grund af GDPR. Kunne man ikke udfordre det? Skulle vi ikke udfordre det? Det synes vi i Venstre. Og det kan jeg jo også høre at ordførerne og ministeren taler om. Kan vi ikke udfordre nogle af de regler, vi pålægger foreningerne? For det betyder jo, at vi får sværere og sværere ved at få de frivillige, hvilket Orla Østerby også nævner. Vi er rigtig, rigtig mange frivillige derude, og skal vi have flere i fremtiden, skal vi også gøre det nemmere. Derfor er hele hovedintentionen i Venstres forslag: mindre bøvl og mere frihed.

Ordførerne har slået ned på forskellige forhold i de 14 forslag, som ligger i forslaget. Jeg vil lige adressere et par stykker af dem. Marianne Jelved taler om det her med sikre tilskudsrammer i forhold til foreningerne, og det handler jo om, at de udlodningsmidler og de midler, som foreningerne via folkeoplysningen får, skal vi ikke begynde at pille ved, for det bringer også usikkerhed derude i foreningerne. Så skal de måske tjene flere penge, eller også skal licenserne eller det, man betaler for at være i foreningen, gå op eller gå ned. Altså, man skal give noget tryghed derude i forhold til de midler, som tilgår både foreningerne, men også de forbund, som er derude. Det er jo det, vi er med til at styre her i forhold til udlodningsmidlerne og folkeoplysningsreglerne. Bertel Haarder nævnte i forhold til det her med jobsøgning og cv, at vi ikke herindefra skal tvinge nogen til at gøre det. Vi er fuldstændig opmærksomme på, at enhver erhvervsleder kigger på, om den ansøger også har et cv, der handler om det frivillige arbejde. Men igen: Vi skal gøre opmærksom på herindefra, at det er vigtigt, altså give det signal til erhvervslederne derude om, at det er vigtigt også at kigge på det, og at det er vi opmærksomme på.

Orla Østerby nævner også det her med, at vi faktisk har næsten 3 millioner aktive og 600.000-700.000 frivillige, som jo ikke har klaget. De har i den grad udvist samfundssind, og derfor skal vi også herindefra anerkende og prise, at de har været med til at gøre det. Lars Boje Mathiesen siger, at vi skal passe på ikke at blive myndighed, og at det ikke er herindefra, at vi skal bestemme. Jeg er fuldstændig enig, og det er også det, der ligger i forslaget her: mindre bureaukrati og mindre styring herindefra. Men der er bare det paradoks, at når vi siger forening, er vi allerede med til at bureaukratisere det. Altså, det at være en forening betyder, at man skal have nogle vedtægter og der skal være nogle bestyrelsesmedlemmer. Så det er allerede det, at man kalder det en forening. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan herindefra, for at minimere det.

Det var nogle af de ting, som jeg lige ville slå ned på. Ministeren har et forslag om at sende det til ordførerkredsen til en forhandling i efteråret. Jeg håber selvfølgelig på, at vi, straks efter vi kommer tilbage fra sommerferien, begynder at tage fat på det her, for det er rigtig, rigtig vigtigt. Det er det, som Bertel Haarder også siger, der holder vores samfund sammen, og derfor bliver vi også nødt til meget hurtigt ikke kun at få kigget på at få genstartet, men også at få kigget på de økonomiske hjælpepakker, som vi har givet vores foreninger. Der var et forslag i udvalgsbehandlingen forleden dag, hvor DIF, DUF og DGI var til møde og foreslog noget mere, og det synes jeg også vi skal adressere og få snakket videre om. Og det ved jeg at vi kommer til at gøre de næste par dage, i hvert fald inden vi går på sommerferie.

Så tusind tak for de meget positive vendinger om vores forslag. Jeg ved ikke, om det er mig, der skal foreslå, at det går til udvalgsbehandling og så efterfølgende kommer til diskussion i ordførerkredsen, men det vil i hvert fald være min tilgang til det. Tusind tak for jeres indspark. Det har været super, super godt, og vi arbejder videre, så vi ikke kun hjælper Foreningsdanmark, men også får genetableret hele det arbejde, som de er så godt i gang med derude. Tak, formand.

Tak for det. Og jeg skal nok foreslå det her med at sende det videre til udvalgsbehandling. Men tak til hr. Stén Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.