Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket retssikkerhed ved forældrekompetenceundersøgelser.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Først skal jeg sige velkommen til social- og indenrigsministeren igen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest gerne takke Dansk Folkeparti for at sætte fokus på det her meget, meget vigtige emne. Anbringelse af et barn er en meget indgribende afgørelse, både for barnet og for forældrene. Derfor skal vi også stille høje krav til retssikkerheden. Afgørelser om anbringelser skal ske på baggrund af grundige udredninger af både barnets behov og af forældrenes kompetencer. Kvaliteten af sagsbehandlingen skal være høj, sagerne skal være tilstrækkeligt oplyst, og både forældre og børn skal inddrages og høres.

Forældrekompetenceundersøgelser gennemføres med henblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste, og tager udgangspunkt i det konkrete barn og dets forældres muligheder for at tage vare på barnet. Det er vigtigt at slå fast, at det, at der bliver udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse, ikke er det samme, som at man så er en dårlig forælder eller at vurderingen skal være en liste af fejl, man har begået. Vurderingerne er et vigtigt redskab for kommunerne til at få udredt forældrenes kompetence grundigt og korrekt, og vurderingerne er centrale for, at kommunerne har mulighed for at træffe den bedste afgørelse for både børn og forældre.

Undersøgelsen skal altid være konkret i forhold til de konkrete forældre og det konkrete barn. Derfor vil undersøgelsen i nogle tilfælde dreje sig om, hvorvidt forældrene har tilstrækkelige kompetencer, mens den i andre tilfælde vil dreje sig om, hvorvidt der er nogle særlige behov, der kræver særlig støtte og dermed drejer sig om særlige punkter i forhold til forældrenes evner.

Det handler om at sætte det enkelte barns behov i centrum, om at finde ud af, hvad barnet har brug for, og at finde ud af, om forældrene har kompetencerne til at varetage den nødvendige omsorg for barnet. Hvis det ikke er tilfældet, ja, så skal det afdækkes, om forældrene med hjælp og støtte vil kunne varetage barnets behov. Hvis det desværre ikke viser sig at være en tilstrækkelig vej at gå, skal det vurderes, om det er en anbringelse uden for hjemmet, der vil være den rette indsats for barnet.

De første skridt til at styrke retssikkerheden og forbedre forældrekompetenceundersøgelserne har vi allerede taget sammen her i Folketinget. Vi vedtog nemlig i februar lovforslaget L 68 B, som det endte med at hedde, om bl.a. styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager. Den lov betyder, at der fremadrettet er krav om, at en indstilling om anbringelse uden samtykke skal indeholde en vurdering af forældrenes forældrekompetence. Det blev samtidig et krav, at en psykologisk undersøgelse af forældrenes forældreevne i forbindelse med børnefaglig undersøgelse altid skal foretages af en autoriseret psykolog. Dermed er det psykologer underlagt tilsyn fra Psykolognævnet, der foretager undersøgelserne, og det er muligt at sanktionere psykologerne, hvis de ikke gør deres arbejde godt nok.

Psykologerne er også underlagt Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer, og af de retningslinjer fremgår det bl.a. også tydeligt, at vurderingen, som psykologen foretager af forældrene, som altovervejende hovedregel skal gennemgås med forældrene, inden erklæringen går videre i sagen.

Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer og kan bl.a. udtale alvorlig kritik, iværksætte skærpet tilsyn, give faglige påbud eller som yderste konsekvens fratage en autorisation. Det er allerede i dag muligt at se, hvilke psykologer der har fået alvorlig kritik m.v., da de nævnte typer af afgørelser bliver offentliggjort på Psykolognævnets hjemmeside.

Jeg tror, at vi alle her i Folketinget er meget bevidste om, at undersøgelserne, der vurderer forældrenes forældreevne, skal være af høj kvalitet. Og derfor blev det også i forbindelse med satspuljen for 2019 aftalt, at de nuværende retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser skal revideres og opdateres med den nyeste viden på området. Derudover skal der også laves retningslinjer for de tilknytningsvurderinger, hvor man undersøger barnets tilknytning til plejefamilien, de biologiske forældre og andre i barnets netværk.

Så der sker altså meget på området i øjeblikket, og vi er kun lige begyndt. Netop retssikkerhed for børnene og forældrene i anbringelsessagerne er et af de områder, som regeringen er i gang med at kigge på, og som vil indgå i det kommende udspil Børnene først. Sagsbehandlingen i anbringelsessagerne skal forbedres, og vi skal højne kvaliteten af afgørelserne; det gælder også forældrekompetenceundersøgelserne. Vi vil sikre, at fagligheden er i top, og at sagsbehandlingen også er praktisk mulig, og at sagsbehandlingsskridtene er logisk sammenhængende for de medarbejdere, der skal udføre dem.

Vi er i dialog med både foreninger, organisationer og tidligere anbragte for at få deres vigtige erfaringer, og vi inddrager specialister og fagfolk til at finde den bedste faglige løsning.

Det vigtigste i sagerne om udsatte børn er børnene og deres bedste.

Selvfølgelig skal forældrene også inddrages, og der skal tages hensyn til dem, men det må aldrig betyde, at vi skal gå på kompromis med det, der er bedst for barnet. Børn er til i deres egen ret, og lovgivningen på området skal derfor sætte børnenes behov først og få deres ønsker frem. Derfor er hensynet til barnet og barnets stemme også helt centralt for vores kommende udspil.

Det er min helt klare overbevisning, at lovgivningen på området får den højeste kvalitet, hvis det nye lovforslag om barnets lov er udarbejdet i sammenhæng, så vi sikrer, at reglerne arbejder sammen og ikke stritter i forskellige retninger. Derfor er det både praktisk, fagligt og økonomisk uhensigtsmæssigt at sætte gang i et parallelt arbejde omkring de samme regler, og derfor kan regeringen ikke støtte det konkrete beslutningsforslag. Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at retssikkerhed på børneområdet er noget, vi er meget opmærksomme på, og bestemt er noget, vi er enige om skal styrkes og forbedres. Derfor vil vi også tage Dansk Folkepartis forslag med i overvejelserne om, hvordan retssikkerheden kan forbedres, men vi kan som sagt ikke støtte op om det konkrete forslag, som det er fremsat, da vi ikke mener, at det nødvendigvis peger på de rigtige løsninger samlet set.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren kan måske oplyse, om der er dele i det her beslutningsforslag, som ministeren ikke bakker op om. Vi foreslår jo i Dansk Folkeparti at give forældre mulighed for ud fra en liste over autoriserede psykologer med ekspertise på området at vælge, hvem der skal udarbejde forældrekompetenceundersøgelsen. I dag er det jo sådan, at det er kommunen, der beslutter, hvem der skal anvendes, og hvilken psykolog der skal bruges. Her har man har en uvildighed, fordi man har en liste over, hvem der er eksperter på det her område, og så kan man selv vælge. Og så er der heller ikke de bekymringer, som der kan være, og konflikter, der kan opstå, ved at kommunen måske anvender den samme psykolog. Det vil jeg godt have ministerens svar på.

Så sagde ministeren, at man ikke skulle gå på kompromis, når det gælder børnene. Nej, det, der jo er det vigtigste, er familien som en enhed; at man hjælper familien, at man hjælper børnene og man hjælper forældrene. Det, der sker i øjeblikket, er jo, at man går på kompromis med retssikkerheden i forhold til at kvalitetssikre de her sager. Man sikrer heller ikke en opfølgning på en anbringelse. Man evaluerer ikke engang en anbringelse, i forhold til hvordan det efterfølgende er gået, for ligesom at lære af de fejl, der måske også er blevet begået.

Ministeren.

Jeg må indrømme, at da jeg forberedte mig til diskussionen, blev jeg lidt i tvivl om, hvorvidt beslutningsforslaget var blevet fremsat, før vi vedtog L 68 B, for en del af den bekymring, som jeg også synes jeg kan læse ud af beslutningsforslaget, handler jo om kvaliteten af forældrekompetenceundersøgelserne og spørgsmålet om, hvem der laver dem. Her har vi jo i Folketinget pr. 1. marts i år indført krav om autoriserede psykologer for at sikre, at der er den fornødne kvalitet hos de psykologer, der skal udarbejde de her forældrekompetenceundersøgelser.

Jeg mener ikke, at vi skal gå længere end det og i den retning, som Dansk Folkeparti foreslår her. Jeg kan være bekymret for, hvad det kan betyde i forhold til forsinkelser i sagsbehandling og ventetid, hvis forældrene udvælger sig en autoriseret psykolog, der har en lang ventetid, og dem er der jo desværre rigtig mange af. Så jeg tror, at vi skal gå andre veje i forhold til at løfte kvaliteten end det konkrete forslag fra Dansk Folkeparti.

Fru Karina Adsbøl.

Nu kæmpede jeg selv i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for netop at få styrket forældrenes retssikkerhed. Det er jo også det, som L 68 B udspringer af. Det er en satspuljeaftale, hvor vi i hvert fald fik kæmpet den del ind. Men så kan jeg strege den af listen. Regeringen ønsker ikke, at man har et frit valg, vedrørende hvem man skal vælge, men vil stadig have, at det er kommunerne, der skal vælge dem.

Men så vil jeg høre, om ministeren vil give forældrene en klagemulighed til Ankestyrelsen i tilfælde af afslag på udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse. Er det noget, regeringen vil kunne støtte?

Ministeren.

Men det er jo allerede i dag sådan, at forældrene kan klage over den endelige afgørelse, når den ligger der, og i den sammenhæng også kan klage med den begrundelse, at de mener, at det er en mangelfuld sagsoplysning, der har ført til et forkert resultat. Det synes jeg er godt og vigtigt at man kan, og at man på den måde – ud over at det er dommerne i børn og unge-udvalget, der i første omgang er ansvarlige for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst – har mulighed for at klage over den endelige afgørelse og der gøre gældende, at man mener, det ville have set anderledes ud, hvis man havde fået en forældrekompetencevurdering udarbejdet.

Den næste korte bemærkning er til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jamen jeg bliver lige nysgerrig, når ministeren nævner barnets lov, for her for nylig brød ministeren jo – i forbindelse med det lovforslag, vi behandlede i sidste uge om refleksionsperioden – med en lang tradition inden for familieretten om brede forlig i Folketinget og brede aftaler og forhandlinger i forhold til det. Så derfor bliver jeg egentlig lige lidt nysgerrig på, om det er sådan, at ministeren vil indkalde samtlige partier i Folketinget til forhandlinger om barnets lov.

Ministeren.

Jeg har bestemt tænkt mig inddrage Folketingets partier. Det er helt svært at se den konservative ordfører på grund af det her plexiglas, men ordføreren er der, kan jeg se. Ja, det er jo selvfølgelig gennemsigtigt, og det er en fordel.

Jeg og regeringen kommer til at ville drøfte det her med alle Folketingets partier, og jeg vil jo sige, at jeg er opmuntret over, hvor mange der er engageret i de mest udsatte børn. Vi er så ikke altid helt enige om, hvor snittet skal ligge i forhold til barnets ret versus diskussionen om forældrenes ret og familiens enhed. Men jeg har bestemt tænkt mig at lytte til alle partier, og jeg oplever egentlig også, at alle partier har noget at byde ind med i den diskussion – både omkring barnets lov, men jo også i den bredere diskussion om at sætte børnene først, som handler om bl.a. sådan noget som efterværn og forskellige ting, som jo ikke nødvendigvis alt sammen skal lovfæstes.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jamen jeg kan godt forstå, det er lidt svært at se. Der står også en klokke lige i skudlinjen.

Men jeg hører det, som om ministeren har tænkt sig at indkalde samtlige partier i Folketinget til forhandlinger om barnets lov, og jeg vil bare sige, at det glæder mig.

Tak til spørgeren, og tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og således starter ordførerrækken. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Birgitte Vind. Velkommen.

Tak for ordet. Og også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag om at styrke retssikkerheden ved forældrekompetenceundersøgelser. Det er jo et utrolig vigtigt område, og vi er i Socialdemokratiet ligesom Dansk Folkeparti optaget af retssikkerheden for forældre, ligesom vi også er optaget af børnenes tarv.

Vi ved godt, at der er sket fejl i nogle sager, som omhandler forældrekompetencer, og at både kvaliteten af undersøgelserne og også retssikkerheden ikke altid har været god nok. Men netop derfor – som ministeren også lige sagde i sin tale – vedtog et bredt flertal her i salen jo for nylig L 68 B, der bl.a. indebærer, at vi skal se på at forbedre forældrenes retssikkerhed i de sager, hvor der sættes spørgsmålstegn ved forældreskabet. Det med, at man skal vurderes som forældre, er simpelt hen så følsomt – jeg tror, at det må være noget af det værste, vi som forældre kan blive udsat for – det, at der bliver sat spørgsmålstegn ved ens forældrekompetencer, er enormt sårbart og følelsesladet.

Så der påhviler kommunerne et stort ansvar, et enormt ansvar, for i første omgang at sikre børnenes tarv og selvfølgelig også for at tilgodese forældrenes mulighed for at blive hørt og set som de forældre, som de er, og som de måske kan blive, og man kan ikke adskille forældrekompetencerne og barnets tarv; de to ting hænger uløseligt sammen.

Ud over L 68 B har regeringen jo i kølvandet på statsministerens nytårstale også med fokus på udsatte børn igangsat et dybtgående arbejde for at finde de helt rette løsninger på områdets udfordringer. Omdrejningspunktet for arbejdet kører jo i de her tre spor: flere tidlige anbringelser, bedre kvalitet, barnets stemme og overgang til voksenlivet, og her er min forventning, at vi kan være med til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen og så styrke børnenes og forældrenes retssikkerhed, og selvfølgelig sker det jo også ved, at vi får inddraget specialister og fagfolk i det her arbejde, som ministeren også lige omtalte. For der er sket fejl, og det har ramt børn og forældre, som har oplevet manglende retssikkerhed, og det er afgørende, at kommunerne er klædt ordentligt på til at løse de svære opgaver, og at de psykologer, der skal gennemføre undersøgelserne, er autoriseret til at gennemføre dem.

Med satspuljen i 2019 blev det også aftalt, at de nuværende retningslinjer for forældrekompetencevurderingen netop skal opdateres med den allernyeste viden, ligesom der bliver udarbejdet yderligere retningslinjer for vurderingen af barnets tilknytning, bl.a. til plejeforældre, biologiske forældre og andre i barnets netværk.

Så alt i alt og på den her baggrund mener Socialdemokratiet, at det er fagligt og økonomisk uhensigtsmæssigt at igangsætte yderligere ændringer som foreslået i B 134 nu, når der netop er sat det her store arbejde i gang, et arbejde, som jo offentliggøres senere på året. Men vi har dyb respekt for Dansk Folkepartis behov for at sætte fokus på sagen, for det er et meget vigtigt område.

Men S kan altså ikke støtte forslaget, som det ligger nu her, men vi glæder os og ser frem til de fremadrettede dialoger på det her område, for det er et meget vigtigt område.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har som ordfører på socialområdet kæmpet med det område siden 2011. Det var faktisk også derfor, jeg stillede op for at blive politiker. Det var for at gøre en indsats på det her område. Så jeg kender godt til de initiativer. Jeg har selv kæmpet ved forhandlingsbordet.

Men min bekymring går på, at Socialdemokratiet har et ønske om, at vi skal have flere anbringelser, flere tvangsanbringelser og flere tvangsbortadoptioner, og så snakker man om barnets lov. Der må jeg bare sige, at formålet med Barnets Reform i 2011 var at sikre kontinuitet i anbringelsen, at sikre en stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn, at styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene, at sikre udsatte børns rettigheder, at sikre en tidlig indsats, at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen, at sikre bedre rammer for kommunernes indsats, herunder afbureaukratisering.

Så hvad er det præcis Socialdemokratiet vil med barnets lov? Er det en Barnets Reform nummer to?

Værsgo.

Tak. Noget af det, vi har erfaret, og det ved ordføreren også, er jo, at mange anbringelser sker meget sent i barnets liv, og så sent, at der desværre når at ske en uoprettelig skade. Det er jo derfor, vi meget gerne vil kigge ind i det her og opkvalificere hele området, så vi kan gøre det bedre og tidligere på den rigtige måde og via forældrekompetenceundersøgelserne måske ovenikøbet i god tid sætte ind, så tvangsfjernelser måske kan undgås.

Så det her handler jo dybest set om at gøre det endnu bedre, end vi har gjort det tidligere, og vi kan hele tiden blive bedre. Derfor er det her arbejde så vigtigt for regeringen og Socialdemokratiet samlet set, og jeg tror simpelt hen bare, vi vil det samme. Det er hjerteblod for os, ligesom det er for DF, og det handler simpelt hen om at gøre det bedre, end vi gør i dag.

Fru Karina Adsbøl.

I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke blot flere tvangsanbringelser og blot flere tvangsbortadoptioner. Vi ønsker en kvalitetssikring, vi ønsker at sikre børnene og vi ønsker at sikre forældrene hjælp, og vi ønsker at sikre familien som en enhed. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordførerens definition på, hvornår man er en god forælder. Altså, hvornår er man en god forælder? Hvad er ordførerens definition på det?

Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke på noget tidspunkt har sagt, at vi vil have flere tvangsfjernelser, men at vi vil gøre det bedre. Så det håber jeg i hvert fald ikke at jeg har stået her og sagt, for det er en stor misforståelse.

Det at være en god forælder er jo rigtig, rigtig svært at definere, og det tror jeg ikke der findes én klar definition på. Men vi ved jo alle sammen, hvad børn har brug for. De har brug for forudsigelighed, de har brug for tryghed, de har brug for stabilitet i deres hverdag, og vi ved også, at der er forældre, som ikke kan give deres børn det af flere grunde. Det gør dem jo ikke nødvendigvis til dårlige mennesker. Men det er jo bare sådan, at der er nogle, der har noget med i livet, der gør, at det kan være svært – i perioder eller hele tiden – at være forældre, og det handler jo om, at vi som samfund støtter op om de børn og de familier på den allerbedste måde. Nogle forældre skal have mere hjælp end andre, og for nogle børn vil det være bedre at være andre steder end ved forældrene. Desværre, kan man sige, og det er jo ikke noget, der behøver at være statisk. Men jeg ser i hvert fald sådan på det, at vi jo ikke kan behandle alle ens. Vi bliver nødt til at behandle børnene og forældrene forskelligt.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Marlene Ambo-Rasmussen. Velkommen til.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at styrke retssikkerheden for forældre i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser.

Der er flere gode elementer i Dansk Folkepartis forslag, og der er ingen tvivl om, at anbringelsessager er både komplekse og meget følsomme for de involverede børn og deres forældre. Når det handler om mennesker, er der ikke to sager, der er ens, og derfor er der heller ikke to forældrekompetenceundersøgelser, der er ens. En forældrekompetenceundersøgelse skal tage udgangspunkt i den konkrete situation og den konkrete familie. Nogle sager er komplekse, mens andre sager kan være mere ligetil. Forældrekompetenceundersøgelsen indgår sammen med bl.a. den børnefaglige undersøgelse i det samlede materiale, der ligger til grund for kommunens afgørelse. En sådan undersøgelse anvendes ofte i de mest komplekse sager, som i sidste ende kan handle om, hvor et barn skal vokse op. Derfor skal de selvfølgelig have høj faglig kvalitet.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det skyldes, at vi lige her i februar måned har behandlet L 68 B her i salen, som også ministeren og ordføreren fra Socialdemokratiet nævnte, og meningen med L 68 B er jo netop at styrke forældrenes retssikkerhed. Det gøres, ved at der indføres et krav i serviceloven om, at der er en indstilling til børn og unge-udvalget om, at der i en tvangsanbringelse altid skal indgå en vurdering af forældrenes kompetencer i forhold til at håndtere barnet og barnets eventuelle udfordringer. Derudover indføres der i serviceloven et krav om, at der, hvis kommunen anvender en psykologisk undersøgelse af forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, skal anvendes en autoriseret psykolog.

Vi i Venstre har den holdning, at L 68 B først lige er blevet vedtaget i Folketinget, og at loven derfor skal have lov at blive udmøntet for at få lov til at fungere i et dagligt virke. Derfor skal vi have evalueret loven, og så kan vi beslutte og diskutere, om der er behov for yderligere tiltag. Men som sagt er der elementer, som vi gerne vil se nærmere på, for det er da interessant, om vi f.eks. kan få belyst, hvor gamle forældrekompetenceundersøgelser der bruges, og om der er problemer i den retning, ligesom DF har sat seks punkter op i deres indstilling. Der er f.eks. punkt 1 omkring at kunne vælge en autoriseret psykolog ud fra en liste fra kommunen samt punkt 4, som jeg overordnet læser som et godt forslag omkring mere gennemsigtighed og dermed også fokus på retssikkerhed på området. Så selv om vi ikke kan bakke op om beslutningsforslaget, som det foreligger, så ser vi frem til at drøfte elementerne deri med henblik på at lave en eventuel fælles beretning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Men jeg tror, ordføreren har misforstået det, hvis det er sådan, at ordføreren tror, at de elementer, der er i det her beslutningsforslag, er dækket ind med L 68 B, for det er de ikke.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren har læst Justitias rapport »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces«, hvor de netop skriver:

»Fejl og mangler i sagsbehandlingen under det indledende forløb, inden tvangsanbringelse kommer på tale, kan imidlertid have betydning for, om sagen overhovedet udvikler sig til en tvangsanbringelsessag. Hvis familien havde fået den fornødne hjælp og støtte, kunne anbringelse muligvis være undgået. Samtidig kan fejl og mangler i denne fase betyde, at alvorlige sager, hvor børn burde have været anbragt, eventuelt tvangsanbragt, ikke bliver det tids nok, fordi problemernes fulde omfang ikke bliver afdækket.«

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Venstre ikke ønsker noget mere. Et er L 68 B, noget andet er, hvordan vi sikrer øget retssikkerhed på det her område. Jeg er sikker på, at ordføreren da også må få masser af henvendelser fra borgere ude i det danske land vedrørende fejl og mangler og om udfordringer på det her område.

Ordføreren.

Tak, og tak til ordføreren for spørgsmålet. Det, ordføreren læser op, har jeg også godt læst, men jeg synes sådan set ikke, at der er noget af det, som ordføreren læser op, som ikke er dækket ind af L 68 B. Nu er L 68 B først lige blevet udmøntet, så det kunne jo være interessant at se, om L 68 B kunne dække sig ind under det her, og vi kunne jo eventuelt, hvilket Venstre også gerne vil være med til, få lavet en redegørelse efterfølgende, så vi finder ud af, om det er dækket ind, for vi er altid villige til at kigge på forældrenes retssikkerhed. Det er også derfor, vi gik med på den her lov og bakkede op om det her lovforslag.

Jeg vil også gerne meget kraftigt pointere en ting: Barnets tarv kommer altid først. Jeg har også kigget på retningslinjer om udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetencer fra undersøgelsen, hvor der kort fortalt netop står, at forældrekompetenceundersøgelser kun bør gennemføres, hvor kommunen har behov for yderligere indsigt i, hvad der skal til for at bringe barnet ind i en god udveksling, og hvor psykologisk undersøgelse er nødvendig for at belyse dette.

Det er gode folk fra Mødrehjælpen, forældrestyrelsen, Ankestyrelsen, psykologer og Socialministeriet m.v., der har nævnt det her, og det synes jeg egentlig også fortæller, at det ikke nødvendigvis er en absolut nødvendighed at få lavet en forældrekompetenceundersøgelse, men det kan være en god idé.

Fru Karina Adsbøl.

Er Venstres ordfører ikke enig i, at de her punkter, bl.a. at man giver forældre mulighed for at vælge ud fra en liste over autoriserede psykologer med ekspertise på området, hvem der skal udarbejde forældrekompetencerundersøgelsen, ikke er en del af L 68 B? Er ordføreren ikke også enig i at det at give forældre krav på partshøring, når erklæringen foreligger, men inden den sendes til kommunen, så det sikres, at eventuelle fejl rettes, og at forældrenes kommentarer vedlægges, ikke er en del af L 68 B, og i, at det at give forældre mulighed for at klage til Ankestyrelsen i tilfælde af afslag på udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse, det vil sige, når der bliver givet afslag, når man selv har ønsket en forældrekompetenceundersøgelse, heller ikke er? Er ordføreren ikke enig i, at de her forslag ikke er dækket i L 68 B?

Ordføreren.

Det var faktisk lige netop derfor, at jeg nævnte, at det i forbindelse med punkt 1, der vedrører at give forældre frihed til at vælge fra en liste over autoriserede psykologer, var en af dem, vi godt kunne se os i.

I forhold til at give forældre krav på partshøring vil jeg sige, at det jo er det, vi har sagsbehandlere og advokat til i dag, og det er jo det, de gør. Man ser jo netop fra forvaltningens side af, at de løbende får meldinger ind fra forældrene, hvor de ytrer sig gennem både advokater og sagsbehandlere, så det synes jeg allerede man har i nuværende lovgivning.

Med hensyn til at give forældrene mulighed for at klage til Ankestyrelsen, punkt 3, i tilfælde af afslag på udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse, vil jeg sige, at det jo er det, man har en advokat til, og det er det, de gør. Når man, som ministeren nævnte, har en sag, og når forældrene får det svar, som de ikke har ønsket, har advokaten mulighed for at klage og bringe den videre til Ankestyrelsen.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Velkommen.

Tak for det. Tak også fra radikal side for debatten. I lighed med de foregående ordførere fra S og V må jeg henvise til L 68 B, hvor flere af de ting, der er nævnt i forslaget, allerede er i hvert fald forsøgt taget højde for. Jeg er i lighed med de tidligere ordførere enig i, at vi skal lade L 68 B få sin virkning, før vi kan evaluere den ordentligt, og at vi ikke på nuværende tidspunkt vil tage nye initiativer.

Vi mener, at styrkelse af forældres retssikkerhed er vigtigt, at der er taget tiltag i den retning, og vi mener, at der allerede anvendes autoriserede psykologer, og det forhold, at man skulle kunne vælge frit fra en liste, mener vi er relativt godt imødegået af ministeren, nemlig at der risikerer at være en betydelig ventetid på en liste over autoriserede psykologer, og derfor må det være kommunen, der bruger en af disse. Det er allerede tilfældet, at en kompetencevurdering skal gennemgås med forældrene. Vi har hørt fra salen her, at der allerede er taget højde for det her med anken. Man kan altså indklage en afgørelse.

Så alt i alt er vi indstillet på at sige nej til forslaget, og vi er også indstillet på at gå ind i arbejdet med en betænkning, og vi er også indstillet på at fortsætte arbejdet med retssikkerhed, når vi senere skal forhandle barnets lov, hvor jeg i parentes bemærket også skal anføre, at det ikke er en radikal ambition, at der skal anbringes flere, men at vi skal være bedre til at anbringe samlet set. Derfor ser jeg hensigten med det her med at styrke forældrenes retssikkerhed som noget, vi meget gerne vil fortsætte at arbejde videre med, også i det her, der kommer til at ske omkring barnets lov. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning. Det er forslagsstilleren, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg jo godt, hvordan det er at være støtteparti, men jeg må bare sige, at de her punkter jo ikke er dækket af L 68 B.

Hvor er indførelsen af en forældelsesfrist for forældrekompetenceundersøgelser henne i L 68 B? Det, at man selv kan vælge ud fra en autoriseret liste – det er lidt, ligesom man har frit valg på ældreområdet i dag – er jo heller ikke en del af L 68 B.

Så jeg fornemmer lidt, at den radikale ordfører prøver at dække sig ind under L 68 B. Jeg og Dansk Folkeparti kæmpede selv for L 68 B under forhandlingerne om satspuljen, så vi kunne få styrket det her område, og det her er jo endnu en forbedring i forhold til at styrke retssikkerheden, også når det gælder det, vi har fået skrevet ind med hensyn til de undersøgelser, der er lavet. Den undersøgelse, Justitia har lavet, er jo meget sigende. Den viser jo bl.a., at Københavns Kommune i sin tid begik fejl i 100 pct. af de her sager. Så hvad er det præcis, man mener er fuldt dækket ind af L 68 B? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Tak for det. Vi føler os dækket ind af L 68 B i en sådan grad, at vi ikke synes, at vi vil stemme for yderligere tiltag på området, før vi har evalueret det, der sker i forbindelse med det, der skal iværksættes via L 68 B. Det er det, jeg mener. Jeg vil egentlig ikke påstå, at de er fuldt sammenfaldende – selvfølgelig er der forskel på det forslag, vi behandler her, og L 68 B – men det, jeg siger, er, at Radikale ikke har til sinds at stemme for det her, før vi har fået evalueret de tiltag, der er taget med L 68 B.

Fru Karina Adsbøl.

Skal det så forstås sådan, at De Radikale mener, at man aldrig kan forbedre en lovgivning, før den er blevet evalueret? For så undrer jeg mig godt nok. For når det handler om det forslag, vi behandlede her i salen, om bopæl og refleksionsperioden for forældre, var det da en lovgivning, der overhovedet ikke var blevet evalueret, og som ministeren gik ind og ændrede. Så skal det bare forstås sådan, at hvis der kan laves forbedringer i en lovgivning, så skal man ikke gøre det, før lovgivningen er blevet evalueret, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Nej, det er ikke sådan, jeg forstår det. Jeg synes, det var for relativt nylig, vi vedtog L 68 B – det var endda i denne samling – så det er ikke altid sådan, at vi siger, at man ikke kan lave noget nyt, men i det her tilfælde vil vi gerne se, hvordan det virker, før vi er parat til at tage yderligere skridt.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Trine Torp. Velkommen.

Tak for det. Et tillidsfuldt samarbejde og en stærk inddragelse af forældrene til udsatte børn og unge er af afgørende betydning ikke mindst for barnets eller den unges trivsel. Konflikter mellem de voksne, som skal sørge for gode omsorgsbetingelser, skaber omvendt utryghed. Derfor bakker vi også op om initiativer, der kan styrke inddragelsen af forældre og retssikkerheden omkring sagsbehandlingen. Det ser jeg også som et vigtigt formål med det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsætter. Der er dele af forslaget, vi kan støtte, men der er også dele, vi ikke umiddelbart kan, som de er foreslået her. Jeg tænker, at jeg vil prøve at tage dem lidt fra en ende af.

Det første forslag er at give forældre mulighed for at vælge, hvem der skal udarbejde forældrekompetenceundersøgelsen. Jeg tror ikke, at frit valg øger kvaliteten. Det synes jeg i hvert fald også vi har set på andre områder, men jeg tænker, at vi skal gå andre veje for at sikre kvaliteten, bl.a. ved at sikre, at det er en autoriseret psykolog, som foretager den. Vi har i forbindelse med L 68 B allerede vedtaget, at det altid skal være en autoriseret psykolog, der skal bruges, når der iværksættes en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Vi har også vedtaget, at der skal være en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved indstillinger til anbringelse uden samtykke. Men vi vedtog ikke i den forbindelse, at det skulle være en forældrekompetenceundersøgelse, og at vurderingen skulle være foretaget af en autoriseret psykolog. Det kunne man f.eks. præcisere for at styrke kvaliteten af vurderingen. Derudover kunne man også arbejde på, at der var krav om en særlig specialisering af de psykologer, som laver de undersøgelser, f.eks. gennem en certificeringsordning. Man kunne f.eks. hente inspiration fra Norge, hvor jeg ved at de har arbejdet med det.

Så er der det andet punkt, som handler om at give forældre krav på partshøring og mulighed for at rette, inden en erklæring sendes til kommunen. Det er, så vidt jeg ved, allerede praksis, at man forelægger og gennemgår undersøgelsen med forældrene, og at forældres eventuelle bemærkninger noteres på samme måde, som at kommunen har notatpligt, hvis forældrene har bemærkninger. For autoriserede psykologer er det et krav fra Psykolognævnet, at en erklæring forelægges forældrene, inden den sendes videre, med mulighed for at rette faktuelle fejl m.m. Samtidig er det vigtigt at huske, at forældre skal partshøres på den samlede sag i kommunalt regi og dermed også, hvad angår forældrekompetenceundersøgelsen. I anbringelsessager uden samtykke får forældrene advokatbistand, som sikrer, at de har mulighed for at komme med bemærkninger.

Så er der det tredje forslag, som handler om at give forældre mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis de får afslag på at få lavet en forældrekompetenceundersøgelse. Den del mener vi godt kan give mening. Det vil kræve, at serviceloven ændres, sådan at beslutningen om, hvorvidt der laves en forældrekompetenceundersøgelse, bliver en egentlig afgørelse, som man kan klage over. Jeg synes samtidig, vi skal sikre, at det så ikke er noget, der forsinker sagsbehandlingstiden for meget. Men egentlig er det noget, vi godt vil kigge på.

Så er der det forslag, der handler om muligheden for, at forældre og andre kan se, hvilke psykologer Psykolognævnet gentagne gange har givet kritik. Som jeg har forstået det, er det allerede praksis, jævnfør psykologloven, som vi for nylig har revideret, så alvorlig kritik og andre skrappe sanktioner offentliggøres.

Så er der forslaget om, at kommuner og psykologer forpligtes til at følge Social- og Indenrigsministeriets vejledning i forhold til forældrekompetenceundersøgelser. Det synes jeg faktisk giver rigtig god mening. Retningslinjerne bør være forpligtende og ikke bare vejledende. Så når retningslinjerne alligevel revideres, bør de gøres til en egentlig vejledning til serviceloven.

Så er der det sidste forslag, der handler om at indføre forældelsesfrist for forældrekompetenceundersøgelserne. Jeg forstår egentlig godt intentionen med det forslag, men jeg mener bare, at det er vanskeligt på en relevant måde at sætte en bestemt forældelsesfrist, da det jo kan variere. F.eks. kan den rette indsats på kort tid ændre på det, der har belastet forældrekompetencen, og det vil sige, at så vil den jo relativt kort tid efter være forældet. Det bør være en konkret og individuel vurdering, om en undersøgelse helt eller delvis ikke længere er relevant i forhold til den konkrete afgørelse, der er truffet på baggrund af den. Men man burde hellere give mulighed for vurdering af behov for ny undersøgelse, hvis der er sket afgørende ændringer, som ændrer grundlaget for vurderingen af forældrenes kompetence.

Når alt det er sagt, vil jeg gerne gentage det, jeg sagde indledningsvis, nemlig at vi i SF støtter op om at få styrket inddragelsen af forældrene og samarbejdet med dem omkring deres børn. Det kræver bl.a. også, at der kigges på retssikkerhed og kvalitet i de undersøgelser, der laves. Som sagt er der noget, vi støtter op om, og noget, vi ikke gør. Så mon ikke vi kunne samles om en beretning? Det vil vi i hvert fald gå aktivt ind i samarbejdet om i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til fru Trine Torp for en meget konstruktiv tilgang, netop også i forhold til de forslag. Så kan man jo være enig eller uenig, men jeg tror faktisk, at vi er enige langt hen ad vejen med hensyn til intentionerne. Om det så skal være en certificeringsordning, som man kan lade psykologer stå for, eller hvordan man lige får udarbejdet det, må vi jo kigge på i forhold til en fælles beretning. Det vil jeg gerne kvittere for.

Så tænker jeg, at der selvfølgelig også er nogle politiske ting, som vi er uenige i. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre SF, som jeg jo har debatteret med i adskillige debatter om retssikkerhed, om noget. Det her forslag er jo noget, kan man sige, som Justitia også har anbefalet i den rapport, de har lavet; mange af de forslag, der er med her, til at styrke den retssikkerhed, er jo taget derfra. Så er SF med på at lave en beretning, som går videre for at styrke retssikkerheden end L 68 B?

Ordføreren.

Vi synes sagtens, at man kan gå videre end det, hvis vi altså ikke går ind og ændrer decideret på det, vi har vedtaget. Det ville jeg synes var ærgerligt at vi gjorde, for det skal have lov til at virke. Men alle mulige forbedringer, som vi kan blive enige om, vil vi gerne støtte op om.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, men jeg kan bare ikke se, hvad L 68 B helt konkret har at gøre med det her beslutningsforslag, for det er jo to vidt forskellige ting – ud over at der er tale om det samme formål, nemlig at styrke retssikkerheden. Men det er jo forskellige redskaber, man bruger, og det er også forskelligt i forhold til det her beslutningsforslag.

Det er jo ikke sådan i dag, at forældre har mulighed for at klage til Ankestyrelsen i tilfælde af afslag på udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse. Det kan godt være, at man kan klage over en afgørelse, men man kan jo ikke klage over det, hvis man nu har et ønske om at få vurderet sin forældrekompetenceundersøgelse og der bliver sagt: Det vil vi ikke. Det er jo ikke noget, man kan klage over i dag – i hvert fald ikke, så vidt jeg ved.

Ordføreren.

Det er også derfor, at jeg faktisk undervejs prøvede at sige, hvad for noget af det der læner sig op ad L 68 B, og hvad for nogle dele vi bakker op om, som ikke er indeholdt i det. Det kunne jeg måske have gjort lidt mere tydeligt undervejs i min gennemgang. Men det er helt korrekt. Og der er også nogle af de ting, vi har sagt vi synes kunne være interessante at arbejde videre med, som ikke er en del af L 68 B.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og dermed går vi videre til næste ordfører, som kommer fra Enhedslisten. Det er fru Eva Flyvholm. Velkommen.

Tusind tak. Jeg vil gerne starte med på vegne af Enhedslisten at takke meget for det her forslag. Jeg synes, det er rigtig vigtigt og fornuftigt, at der bliver sat fokus på, om retssikkerheden i de her børnesager er god nok. Der mener jeg bestemt, at der er grundlag for, at vi kan se på at få forbedret den, så det er et rigtig godt og vigtigt forslag, der kommer på banen her.

Helt grundlæggende skal der selvfølgelig være styr på retssikkerheden for alle borgere i samfundet, men især i de her børnesager er det altså virkelig, virkelig vigtigt, at alle parter føler sig ordentligt behandlet og inddraget, ikke mindst jo af hensyn til børnene, som også skal igennem de her processer. Så det her arbejde vil vi fra Enhedslistens side meget gerne være med til at styrke, og jeg synes som udgangspunkt også, at de fleste af de her konkrete initiativer i beslutningsforslaget virker rigtig gode og fornuftige, men vi har den overvejelse, at det kunne være rigtig godt, både fordi der er kommet noget ny lovgivning, men først og fremmest også, fordi det i det hele taget kunne være godt at høre organisationer og interessenter på området, præcis hvordan deres tilgang vil være til det. For det her er super komplekst, og der er også gode erfaringer fra andre lande, man kan tage med ind.

Så vi er sådan set meget positive over for det, men vil gerne have, at vi holder en runde. Hvis vi enten kan få ministeren til at love, at her holder vi en runde med interessenter, der kommer på, eller vi selv kan gøre det i udvalget og få inddraget de nødvendige kommentarer dér, så synes jeg, det ville være rigtig gavnligt. Og så tænker jeg, at det, vi i første omgang ligesom kan bakke op om her, vil være, at vi laver en beretning i udvalget om, hvordan vi kan få styrket retssikkerheden.

Men altså, vi vil meget gerne, at vi får gang i en høringsproces, og vi vil netop også gerne bakke op om at lave en beretning. Så det bliver måske ikke lige præcis, som det ligger her, men at vi i hvert fald får landet noget, der styrker retssikkerheden, mener jeg også der er brug for. Så tak for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Velkommen.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten her om retssikkerhed ved forældrekompetenceundersøgelser. Forslaget her indeholder jo seks tiltag, hvor der helt sikkert ligger rigtig gode intentioner bag, og der er heller ikke nogen tvivl om, at en forældreevneundersøgelse har stor betydning for forældresagerne og også for børnesagerne.

Fra Konservatives side er retssikkerheden i de sociale sager vigtig, og der er også elementer i forslaget her, hvor vi deler intentionen, men som vi har behov for at belyse noget mere, end hvad der står her i beslutningsforslaget. Det er f.eks., hvad der ligger i punktet med forældelsesfristen: Hvornår er en sag forældet i Dansk Folkepartis øjne? Og hvad menes der med, at eventuelle fejl rettes, i punktet med partshøring osv.? Der er også tiltag i beslutningsforslaget her, som vi ikke kan støtte, f.eks. det med selv at vælge en autoriseret psykolog.

Så når jeg kigger på det sådan samlet set, må jeg sige, at vi bliver nødt til at afvise det, men vi vil selvfølgelig gerne have og indgå i en fortsat drøftelse om, hvordan vi kan sikre retssikkerheden i børnesager, og herunder hører jo selvfølgelig også forældreevneundersøgelser. Tak.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Først og fremmest vil jeg sige, at det at få fjernet sit barn eller få sået mistanke om sine evner som forælder simpelt hen må være noget af det mest grænseoverskridende for langt de fleste. Der er ingen tvivl om, at der er nogle børn, der har bedst af at blive fjernet fra hjemmet. Det tror jeg sådan set også at alle herinde er ret enige om. Men selvfølgelig er det ekstremt vigtigt, at retssikkerheden på området er der, især når man har set fejl som nogle af dem, der er blevet nævnt her tidligere.

Derfor synes vi som udgangspunkt, at det her er et rigtig udmærket forslag. Vi synes, der er rigtig mange gode tiltag til netop at styrke retssikkerheden. Nu er der nævnt flere forskellige, og nogle siger, at det er indeholdt i L 68 B, men der er også en hel del af det, som ikke er. Så vi er sådan set af den overbevisning, at vi hundrede procent synes, at de her punkter er vigtige. Om det er en forhandling i ministeriet, der gør, at de her ting bliver implementeret og man dermed højner retssikkerheden for forældre i de her sager, eller om det betyder, at vi bare stemmer for det her beslutningsforslag, er vi sådan set ligeglade med, bare de her ting kommer ind, sådan at vi får styrket retssikkerheden.

Med hensyn til de konkrete punkter nævnes der flere forskellige, og det er der også flere andre ordførere der har nævnt, bl.a. det her med, at man har mulighed for at se, hvis der er nogle psykologer, som har fået kritik af Psykolognævnet, eller at man kan klage til Ankestyrelsen, hvis man får afslag på udarbejdelse af den her forældrekompetenceundersøgelse osv. Det er rigtig, rigtig gode takter.

Så som jeg sagde før, bakker vi op om, at der skal være en styrket retssikkerhed på det her område. Jeg hører også ministeren sige, at det her er et område, vi kommer til at tale mere om og forhandle om, så på den baggrund siger vi, at vi bakker op om forslaget, og glæder os samtidig til at forhandle om området. Og jeg skulle også hilse fra Liberal Alliance og sige, at de har den samme holdning som os.

Om vi skal stemme for beslutningsforslaget, eller om det er noget, man tager i ministeriet og forhandler hjem, er vi sådan set ligeglade med, bare de her ting bliver gennemført og holdt fokus på. Tak.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige og også for hilsenen fra Liberal Alliance. Dermed er det blevet ordføreren for forslagsstillernes tur til at komme på talerstolen. Velkommen til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak. Nu er udfordringen jo nok, at jeg har for lidt tid til min kæmpe, lange ordførertale

I Dansk Folkeparti ønsker vi større retssikkerhed og kvalitet i forældrekompetenceundersøgelser. Forældrekompetenceundersøgelser har ofte helt afgørende betydning i en anbringelsessag, og derfor er det et retssikkerhedsmæssigt problem, når forældrekompetenceundersøgelsen ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet og ikke tegner et retvisende billede af forældrenes evne til at tage vare på deres barn. Tvangsfjernelse af et barn er en meget indgribende foranstaltning, og derfor skal grundlaget være grundigt dokumenteret. Undersøgelserne varierer bekymrende meget i kvalitet og er ofte er fejlagtige. Det mener flere eksperter.

Ifølge advokat med speciale i anbringelsessager Thorbjørn Thomsen kan det dog være problematisk, at forældrekompetenceundersøgelser har så stor betydning for, om et barn skal anbringes. Som undersøgelsen, siger han, bliver lavet i dag, er der for meget vilkårlighed, fordi de bliver udført på et utal af forskellige måder. Der er simpelt hen en alt for stor mængde gråzoner i undersøgelserne i forhold til, at det at tvangsanbringe børn er så indgribende en handling. Han har så også tidligere udtalt, at der ingen regler findes for, hvilke psykologer der må lave undersøgelser, eller hvilke typer af psykologiske test man skal bruge, blot nogle vejledende retningslinjer fra 2011, som kommunerne kan anvende.

Regeringen har jo meldt ud, at de ønsker, at flere børn skal anbringes, samt at flere børn også skal tvangsbortadopteres. I Dansk Folkeparti handler det ikke blot om, at man skal anbringe flere eller tvangsbortadoptere flere; det handler for os om, at det er de rigtige børn, der bliver anbragt på et veldokumenteret grundlag, samt at hjælpe familierne som en enhed. Den uafhængige tænketank Justitia lavede i 2018 en rapport, »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces«. Her bliver det bl.a. foreslået, at man som forælder skal have mulighed for ud fra en liste af autoriserede psykologer med ekspertise på området at vælge, hvem der skal udarbejde en forældrekompetenceundersøgelse, samt at forældrene skal have krav på partshøring.

Vi har taget nogle af de gode forslag til os i Dansk Folkeparti, for det er rigtig godt, at vi får styrket retssikkerheden, men også uvildigheden. Her tænker jeg, at det specielt kan føles uhensigtsmæssigt, at det er kommunen, som udpeger, hvem der skal lave undersøgelsen. Desværre hører jeg også om nogle, der føler, at undersøgelserne er bestilt. Så anbringelsesområdet har vi fra Dansk Folkepartis side i flere år arbejdet på at forbedre. Vi har efterspurgt kvalitetssikring i sagerne og styrket retssikkerhed i sagerne – både over for forældrene, men ikke mindst over for børnene, som ofte ikke bliver hørt i deres egen sag.

Derfor er vi jo kommet med en række forslag til, hvordan det kan gøres netop ved at give forældre mulighed for ud fra en liste over autoriserede psykologer at vælge, hvem der skal udarbejde den her undersøgelse, og give forældrene krav på en partshøring, altså når erklæringen foreligger, men inden den sendes til kommunen, så det sikres, at eventuelle fejl rettes, og at forældrenes kommentarer vedlægges; det er også noget af det, jeg ofte hører ikke sker. Vi skal også give forældrene mulighed for at klage til Ankestyrelsen i tilfælde af afslag på udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse, hvis de selv har et ønske om at få lavet en. Og vi skal give forældre og andre mulighed for at se, hvilke psykologer der gentagne gange fra Psykolognævnet har fået tildelt en afgørelse med kritik. Kommuner og psykologer skal forpligtes til at følge Social- og Indenrigsministeriets vejledning »Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser«, og så skal vi indføre den forældelsesfrist.

Af alle de henvendelser, jeg har fået, har jeg fået oplyst mange gange, at sådan en forældrekompetenceundersøgelse, som er ret gammel, altså ligger flere år tilbage, forfølger en. Derfor synes jeg, det er uhensigtsmæssigt, at man aldrig nogen sinde får en chance for at rette op på det og blive en god forælder, hvis der først ligger en forældrekompetenceundersøgelse.

Kristeligt Dagblad – og jeg ved ikke, om I har fulgt med – har også haft en række serier om det her område, hvor der har været fokus på det, og vi har haft adskillige foretræder i Socialudvalget, som har problematiseret de udfordringer, der er på det her område. Derfor synes jeg, at det er et område, som har så stor betydning for både forældre og børn, at det skal gøres ordentligt, og at vi simpelt hen bliver nødt til at sikre den kvalitet, der skal være, i de sager.

Jeg har hørt om, at man somme tider til de der forældrekompetenceundersøgelser skal sidde og kigge på sådan nogle blækklatter, og ud fra det bliver det lige noteret, hvordan og hvorledes. Jeg synes, det virker meget underligt.

Men jeg synes, at vi har haft en god debat i dag, for det, det handler om, er jo familierne, og at de skal have hjælp. Jeg siger ikke, at alle børn skal bo hjemme ved deres forældre, men jeg siger, at man bliver nødt til at kigge på flere ting i det her – både det forebyggende, i forhold til hvordan man hjælper familierne, hvordan man anvender servicelovens § 11 i forhold til forebyggelse, og om kommunerne går ind og dokumenterer, hvad de har gjort af indsatser. Og hvorfor er det i grunden, at man ikke evaluerer en anbringelse? For i dag ser vi jo, at mange børn, der har været anbragt, har svært ved at komme videre i livet. Så jeg tror ikke på, at lykken altid vil være en anbringelse. Desuden ser vi jo også gennemgående, at børn risikerer at blive kastebolde. De risikerer at komme ud til rigtig mange familier i løbet af deres år. Mange af dem flygter jo også hjem. Altså, de flygter fra botilbuddet og tager hjem igen.

Så det her er et område, som har stor betydning for Dansk Folkeparti. Jeg vil gerne sige tak for debatten og de konstruktive input, og specielt tak til Nye Borgerlige, som fuldt ud støtter forslaget, og til Liberal Alliance, som jo ikke er til stede. Men også tak for den konstruktive debat og de gode input om, hvordan fællesskabet kan forbedre det her. Enhedslisten havde jo også nogle gode takter – og også SF i deres ordførertale. Så ved jeg ikke helt med Venstre; jeg tror, man misforstod lidt, hvor meget af det her der var i L 68 B. Men det kan vi jo få belyst. Altså, vi kan jo stille et udvalgsspørgsmål i udvalgsbehandlingen, og så kan ministeren jo svare på, hvor meget der er i L 68 B i forhold til beslutningsforslaget.

Men jeg må jo sige, at jeg er bekymret for, at regeringen har for meget fokus på antallet af anbringelser. I øjeblikket hører jeg også nogle grusomme historier om tvangsbortadoptioner. Jeg vil sige, at det her er så indgribende. Når man skal foretage så indgribende foranstaltninger, bliver det nødt til at være ordentligt retssikkerhedsmæssigt og fuldstændig dokumenteret og belyst. Det er i hvert fald noget, jeg håber vi kan blive fuldstændig enige om her i Folketingssalen, uafhængigt af hvilket parti man kommer fra.

I hvert fald tak for debatten. Jeg ser videre mod udvalgsbehandlingen, og jeg håber, at vi kan nå en fælles beretning, hvor intentionerne i hvert fald er de samme. Tak.

Tak. Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det er jo dejligt at mærke, at du brænder for det her område, og jeg er sikker på, at vi får rigtig mange gode debatter fremadrettet, for det er simpelt hen så vigtigt et felt at snakke om.

Jeg skal bare lige gøre det kort. Jeg blev lidt nysgerrig på et af forslagene – jeg tror, det var det første af de seks – der handler om, at forældrene skal kunne udpege den psykolog, de gerne vil have, ud fra en liste. Har ordføreren overvejet, at det kan give nogle udfordringer, i forhold til at det typisk vil være nogle af de samme, man hører om og snakker om er særlig gode, og at der derfor kan opstå forholdsvis lang ventetid, som kan forhale nogle ting og kan skabe nogle uhensigtsmæssigheder i den samlede sagsbehandling, således at det simpelt hen bliver til skade for barnet og familien i det hele taget?

Jeg er helt enig med spørgeren i, at ordføreren er meget engageret, men ikke desto mindre skal hun tituleres som ordføreren eller fru Karina Adsbøl, og det fik spørgeren også rettet undervejs, så alt er i orden.

Og hermed gives ordet til ordføreren. Værsgo.

Da jeg læste Justitias rapport, syntes jeg, at det var rigtig gode anbefalinger, de kom med til os politikere. En af de anbefalinger til, hvad vi kunne arbejde med, som de kom med, var bl.a. det her med, at man ud fra en liste skal kunne vælge en autoriseret psykolog, der har ekspertise på området, netop for at undgå den konflikt, der også kan opstå, ved at en kommune f.eks. anvender den samme psykolog igen og igen, og at der opstår mistanke om, at det er bestilt arbejde, når man anvender den samme psykolog. Her er det fuldstændig uvildigt, og man kan sige, at det jo ikke er noget, vi ikke har prøvet før. Inden for hjemmehjælpsområdet har vi også fritvalgsleverandører, så man kan vælge, hvem man gerne vil have.

Så jeg er sikker på, at det sagtens vil kunne løse sig, når det gælder den udfordring, som ordføreren nævner. Jeg kunne jo godt tænke mig at vende den om og sige: Hvorfor skulle man ikke have lov til at have det frie valg? Hvorfor er det, at kommunerne skal udpege, hvad for en autoriseret psykolog man skal anvende?

Ønsker fru Birgitte Vind yderligere en kommentar? Ja. Værsgo.

Jeg synes ikke helt, der blev svaret, men jeg tror, vi tager den på et andet tidspunkt. Så tak for det.

Ordføreren.

Det glæder jeg mig til. Jeg er topklar til at debattere videre, enten her i Folketingssalen eller ovre hos ministeren eller et andet sted.

Mange tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl. Jeg skal bede ordføreren om at komme op på talerstolen igen, for der er simpelt hen lige kommet et ønske om en kort bemærkning. Jeg var ikke lige opmærksom på, at den lige kom ind. Den korte bemærkning er fra fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil også bare kvittere ordføreren, fru Karina Adsbøl, for en god debat i dag – det bliver spændende at følge den i udvalget.

I forhold til det, jeg sagde om L 68 B, vil jeg sige, at jeg netop ikke sagde, at det var de her punkter, der nødvendigvis ord til ord er lagt i L 68 B. Jeg sagde, at som helhed har vi sikret forældrene en styrket retssikkerhed i forhold til L 68 B. For vi har nemlig nogle af de her punkter – og vi glæder os til at arbejde med DF og andre grupper og partier omkring det. Så jeg vil bare kvittere endnu en gang og sige tak – og jeg håber på, at vi får lavet en fælles beretning.

Ordføreren.

Tak. Det var rigtig fint, at vi så fik afklaret det, nemlig at det er nogle andre punkter end dem i L 68 B. Jeg er helt enig i, at vi har forbedret forældrenes retssikkerhed; det har vi jo kæmpet ved forhandlingsbordet om i sin tid ved en satspuljeaftale, som så er blevet udmøntet i L 68 B.

Men nu er ordføreren jo ikke helt så gammel i gamet her. Og når ordføreren har været her et stykke tid, tænker jeg, at ordføreren også når til det punkt, at mere vil have mere, for man vil altså gerne gøre tingene endnu bedre, ikke? Altså, somme tider må man nøjes. Så får man lidt igennem ved en forhandling, men man ved også godt, at det kan blive endnu bedre, og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag i dag.

Fru Marlene Ambo-Petersen.

Det er vi helt enige om. (Munterhed). (Første næstformand (Karen Ellemann): Beklager. Formanden sagde forkert. Jeg siger: Fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo til ordføreren).

Tak, det er vi helt enige om. Bare der ikke gås på kompromis med barnets tarv og barnets retssikkerhed. Tak.

Ordføreren.

Jeg kan altså ikke se, at man, fordi man styrker forældrenes retssikkerhed, så skal gå på kompromis med børnenes retssikkerhed. Jeg ser ikke, at det er sådan, at forældrene er her, og at børnene er der. Det handler om, at både børnene og forældrene skal have en retssikkerhed. Børnene skal høres, og det ser vi i dag at de ikke bliver i mange sager. Forældrene skal også have deres retssikkerhed. Så det er ikke enten-eller; det handler om at styrke retssikkerheden på hele området, både for forældrene, men også for børnene.

Således mange tak til ordføreren for Dansk Folkeparti og til de mange spørgere.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)