Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om certificering af brænde, flis og træpiller til energiformål.

Af Signe Munk (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren, værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige tak til SF for at rejse en meget vigtig problemstilling. Faktisk var noget af det første, jeg gjorde, da jeg overtog posten som klimaminister, at bede om en analyse af situationen med biomasse i Danmark, fordi jeg faktisk i mange år har syntes, at der var noget fundamentalt galt med den måde, biomasse blev betragtet på. Det synes jeg stadig der er. Det er jo sådan, at i de internationale opgørelser og i de metoder, man bruger for CO2-reduktion, tæller biomasse som vedvarende energi en til en i langt de fleste tilfælde, og det er selvfølgelig ikke rimeligt, for det er klart, at der kan være skadelige virkninger ved biomasse, og det er i hvert fald klart, at i rigtig mange tilfælde vil det bestemt ikke være en til en i forhold til reduktion.

Når det er sagt, er det også klart, at biomasse jo i mange tilfælde har været benyttet og stadig i nogen grad benyttes til at udfase fossile brændstoffer såsom kul og gas, og derfor vil jeg også godt understrege, at det, jeg siger her, sådan set ikke skal betragtes som en kritik af de politikere i dette Ting, som har lavet meget ambitiøse klimaaftaler i fortiden, og som, hver gang de har lavet dem, er blevet kaldt nogle af verdens mest ambitiøse, hvilket jeg også synes de har været. I de aftaler har man bundet sig til biomasse i en grad, som vi i dag nok betragter som lidt mere problematisk, end man gjorde på det tidspunkt, men når man alligevel har gjort det på det tidspunkt med et bredt flertal i det danske Folketing, er det formentlig, fordi man på det tidspunkt ikke har haft den samme viden, som man har i dag, men først og fremmest har det været, fordi det handlede om at løse et meget, meget større problem, nemlig at få udfaset kul. I det lys synes jeg også at biomasse kan bruges og skal bruges, og det er fornuftigt at bruge biomasse, specielt hvis man kan gøre det i en overgangsperiode, altså med det sigte, at man ude i fremtiden skal erstatte også det med mere bæredygtige alternativer.

Til det helt konkrete forslag vil jeg sige, at noget af det, der kom ud af den analyse, som jeg bad om, jo var sort på hvidt at få understreget, at vi har problemer også i Danmark. Det er et problem, der specielt knytter sig til, at vi importerer en stor del af den biomasse, der bruges, og derfor er der behov for at gøre noget. Man skal passe på med at lave lovgivning på baggrund af enkeltstående eksempler, men alligevel tror jeg, de fleste vil være enig med mig i, at der har været så mange eksempler nu på, at nogle af de aktører, der bruger biomasse i Danmark i dag, ikke i høj nok grad har kunnet redegøre for, at der faktisk også er blevet levet op til de krav, som de har sat til sig selv i en frivillig brancheaftale.

Det tilsammen gør, at vi bliver nødt til at handle, og derfor har regeringen foreslået, at vi indfører lovfæstede bæredygtighedskrav til den biomasse, vi bruger her i landet. Det er selvfølgelig også krav, der skal gælde for importeret biomasse. Det mener vi er en bedre løsning end den, som SF foreslår.

Der findes certificeringsordninger allerede globalt, og dem synes jeg vi skal udnytte, for jeg synes også, det er vigtigt, at der er en kongruens og en sammenhæng i forhold til, hvad man benytter på tværs af grænser, så at lave en specifik dansk ordning tror jeg ikke er vejen at gå, men omvendt vil jeg sige, at det heller ikke er en vej at gå at fortsætte den nuværende situation. Der er en brancheaftale, og der er ovenikøbet EU-lovgivning, der er i gang med at blive implementeret, men ingen af delene er efter regeringens mening godt nok. Derfor vil vi i forbindelse med de forhandlinger, der pågår lige nu om en klimaplan, også foreslå, at certificering af biomasse indgår, forstået på den måde, at man skal fremvise certifikation for sin biomasse, men altså hermed også dokumentere, at man lever op til de skærpede krav, som vi har tænkt os at stille. Og de krav, vi har tænkt os at stille, er altså krav, som går videre end den nuværende brancheaftale. Det gør de i sig selv ved at blive lovpligtige, men ud over det gør de det også rent substantielt, og de går også videre end det EU-direktiv, som skal implementeres inden for en overskuelig fremtid.

Vi forestiller os, at kravene skal indeholde mindst fem kriterier: Træerne skal være lovligt fældet; fældede træer skal genplantes; naturområder skal beskyttes, og der skal tages hensyn til biodiversiteten; skovenes kulstoflagre og kulstofdræn skal opretholdes; og udledningerne i produktionskæden skal holdes på et meget lavt niveau.

Jeg tror, det stemmer nogenlunde overens med det, som SF, men også andre partier har ytret er nødvendigt vi ser på, men ifald det ikke er tilfældet, lytter jeg meget gerne til konstruktive bidrag, og jeg glæder mig meget til forhandlingerne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i Danmark er i stand til at tage klimaspørgsmål op, også når de er vanskelige, også når de ikke hjælper os i forhold til at nå vores 70-procentsmålsætning, for det er klart, at en af farerne ved at sætte sig så ambitiøse mål, som vi har gjort, på de 70 pct., jo er, at det bliver så svært at nå, at man måske kunne have en tendens til at allokere alle ressourcer, al energi i den retning og så måske glemme lidt nogle andre ting.

Jeg siger ikke, at det er det, der er sket på biomasse, men jeg siger, at vi nok var i fare for, at det kunne ske på biomasse, så derfor har det været vigtigt for regeringen at sige, at på trods af at det ikke kommer til at hjælpe os med at nå 70-procentsmålsætningen, bliver vi nødt til at gøre noget ved det område, hvis vi skal være foregangsland, og det ønsker vi at være. Tak.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Signe Munk. Værsgo.

Tak til ministeren for – oplever jeg i hvert fald – at tage rundhåndet imod SF's beslutningsforslag her. Det er jo også et budskab, der skulle ud til alle ordførerne, og vi har formuleret det så rundt, at vi efterfølgende kunne tage en diskussion om, hvad der så skal ligge i en certificeringsordning. Det, der har været afgørende for SF, er, at vi får en aftale her, hvis der er opbakning til det, om, at vi skal have en lovpligtig certificeringsordning, og at den både skal gælde lige fra de store værker til pillefyret hjemme hos hr. og fru Jensen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om noget i den rapport, han har bedt sit eget ministerium om at udarbejde. For der står ret konkret, at i forhold til at opnå bæredygtighed spiller mængden af den faste biomasse, vi forbruger her i Danmark, også en rolle, ud over selvfølgelig alle de andre elementer, altså type, skovforvaltning, marked og tid. Derfor vil jeg høre ministeren, om han også mener, at der er behov for ved siden af den her certificering at se på det samlede forbrug af træ til energiformål her i Danmark.

Ministeren.

Mængden betyder selvfølgelig noget, men det er klart, at hvilken type biomasse, man bruger, jo nok er vigtigst. Altså, f.eks. kan det at bruge træflis som et affaldsprodukt fra tømmerproduktion jo være ganske fornuftigt. Det er også klart, at hvis man ser på såkaldt negative udledninger, altså at vi på et tidspunkt skal have en situation, hvor vi kobler CCS-teknologi med biomasseanlæg, så skal vi jo på den måde faktisk finde en metode til at hive CO2 ud af atmosfæren. Man bruger biomasse, som er god på forholdsvis kort sigt, brænder det af, hiver CO2'en ud og putter den enten i jorden eller bruger den til noget andet. I den situation ønsker vi jo ikke biomasse helt udfaset – der skal vi faktisk bruge biomasse som et aktivt redskab.

Så det er en nuanceret diskussion. Men det er selvfølgelig klart, at det alt andet lige er nemmere at løse de biodiversitetsmæssige og klimamæssige problemer, der kan være, ud over de andre, jeg også nævnte i min tale, hvis den samlede mængde bringes ned.

Fru Signe Munk.

Det er jeg netop glad for at ministeren understreger. Det er ikke, fordi vi forestiller os, at man kan blive helt fri af træbaseret biomasse, simpelt hen fordi der er lavet nogle investeringer, og fordi det er et spørgsmål om, hvad vi har at skifte ind med. Men netop det her med at få bragt mængden ned og få lavet en plan for det her og få sat en retning i energipolitikken er jo afgørende for de investeringer, der bliver lavet, og det gælder lige fra borgerne derhjemme, som selv vælger en opvarmningskilde, til de store investeringer i kraftværkerne.

Så forstår jeg det rigtigt, når jeg hører ministeren sige, at vi skal se på at bringe mængden ned?

Ministeren.

Ja, det er helt rigtigt. Men jeg vil da også godt nuancere det ved at sige, at der jo er ganske store komplikationer ved det her. Nu har vi lige lavet en fælles aftale, som skal sikre, at vi brænder mindre affald af, altså mindre plastik af. Men, okay, så skal der jo være nogle alternativer til det. Nogle steder vil man formentlig være fristet til at bruge biomasse, og der må vi jo så prøve på at lave de incitamenter og lige regulatoriske rammer, der gør, at man i højere grad vælger andre alternativer. Og så må vi for alt i verden ikke komme i den situation, at vi udfaser biomasse nogle steder, hvor det så bliver erstattet med noget, der er værre, nemlig kul eller gas.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Omkring den her certificering af biomasse, som ministeren nu lægger op til skal være bedre end den frivillige ordning, som der er nu, da det åbenbart er regeringens intention at lave noget, som er anderledes end SF's forslag, vil jeg sige, at jeg synes, det er godt, at man kommer ind på at forholde sig mere kritisk og mere differentieret til biomassen. Så kan man sige: Hvad er det så, den der certificering kan bruges til bagefter? Altså, man kan jo godt have nogle fjernvarmeværker, som siger: Nå, men vi prioriterer noget, som er bedst, og som måske er lidt dyrere. Men en god certificering kunne jo også være grundlaget for, at man så på et senere tidspunkt kunne indføre en CO2-afgift, som sådan set byggede på noget fakta.

Jeg er godt klar over, at regeringen indtil nu ikke er kommet frem til at være for en CO2-afgift, selv om der sådan set er en stor klangbund for det i det parlamentariske grundlag, og at Klimarådet jo også er ude at anbefale det, og at vi har nogle dilemmaer omkring geotermi, som konkurrerer med biomasse. Kan ministeren ikke se, at den her certificering kunne være første skridt til at få en CO2-afgift?

Tak. Værsgo.

Jeg føler et vist deja-vu, for hver gang jeg er på den her talerstol for tiden, og uanset hvad vi skal diskutere, er der folk, der vil have mig til at påføre et eller andet en afgift. Vi betragter afgifter som et virkemiddel, man kan bruge. Vi sidder lige nu og forhandler om elvarmeafgifter, som vi gerne vil have ned, og om rumvarmeafgifter, som vi gerne vil have op, og det tager vi selvfølgelig med, og vi kommer selvfølgelig også til at diskutere en biomasseafgift i fremtiden. Det er jeg sikker på. Men jeg vil bare advare imod, at man betragter det som det eneste redskab.

Jeg kunne måske godt have ønsket mig, og det er måske også for meget forlangt, at man lige dvælede bare et lille øjeblik ved det, jeg faktisk sagde i min tale: Nu kommer der lovkrav, hvis det står til os – vi skal have et flertal i Folketinget, og mon ikke vi kan finde det – om bæredygtighed på biomasse. Det er da en enormt positiv ting, der oven i købet er en åben invitation fra mig til jer om at komme med gode forslag til, hvordan vi kunne gøre det.

Så med al respekt for hr. Søren Egge Rasmussen, skulle vi så ikke diskutere de andre ting, vi er uenige om, på et lidt andet tidspunkt, og så fokusere på det, vi er enige om her og nu, og som altså skal forhandles her i den kommende tid før sommerferien. For jeg tror faktisk, det kan være med til at gøre en reel forskel.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ministeren fem ting, der vil indgå i den der certificering, og der er så et sjette punkt, som ministeren ikke havde med, og det er transporten af den biomasse, som jeg jo også synes er et væsentligt aspekt. For hvis man ser på, hvad der bliver importeret til Danmark, jamen så er det jo bl.a. træpiller fra USA. Den varme, man har i Randers, har i en lang periode været fra et eller andet, der var importeret fra hele Afrika, og jeg synes, det er rimeligt, at man også tager transporten ind. Synes ministeren ikke, at det også skulle ind i certificeringen?

Værsgo.

Vi er i hvert fald indstillet på, at man skal se på udledningerne i produktionskæden og på, hvor langt man kan række det ud, og hvad det eventuelt giver af problemer, i forhold til at man kan verificere det. Det er noget af det, vi skal diskutere. Altså, fra vores side er der jo i sagens natur ingen interesse i, at vi ikke skulle lave en ordning, der er så retvisende i forhold til det globale CO2-aftryk som overhovedet muligt. Det er klart. At der så kan opstå tekniske problemer med, hvordan man gør det, eller at der er ting, der er nemmere, må vi jo tage i behandlingen.

Så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti, og så skal vi lade være med at bruge direkte tiltale over for folketingsmedlemmerne.

Jeg hørte ministeren sige, at biomassen ikke måtte blive udfaset på den måde, at vi så holdt fast i gas og kul. For et stykke tid siden havde vi en høring i Landstingssalen om biomasse og midler i det hele taget til energi, hvor der deltog en del eksperter, og hvor det blev gjort klart af bl.a. en amerikansk repræsentant, at biomassen har et langt større CO2-udslip, end naturgassen har. Vi har lige i øjeblikket meget, meget travlt med at få udfaset naturgassen inden 2025. For mig er det lidt forunderligt, når vi ved og får mere og mere at vide om, at biomassen CO2-mæssigt er langt værre end naturgassen. Så vil jeg bare spørge ministeren: Hvorfor har vi så travlt med at få udfaset naturgassen, når vi har en biomasse, som har et større udslip på den samme energimængde?

Værsgo.

Det er, fordi vi skal af med begge dele. Det er, fordi vi er på vej mod et CO2-neutralt samfund, hvor vi ikke skal brænde fossile brændstoffer af. Og det gælder også, selv hvis man kunne finde et teoretisk eksempel, hvor biomasse faktisk var bedre end gas. Det ville man sikkert kunne, selv om det selvfølgelig ikke ville gælde alle former for biomasse, men nogle – det giver sig selv. Selv med det scenarie tror jeg ikke det er nogen sådan særlig langtidsholdbar løsning at begynde at lave en biomasseløsning om til en naturgasløsning. Det er sådan lidt at gå fra ét fossilt brændstof, kul eller olie, over til et andet , nemlig naturgas. Altså, når vi skal udfase biomasse, vil jeg da håbe, at vi kan finde muligheder, som er endnu mere bæredygtige. Det er i øvrigt også det, jeg klart iagttager. Heldigvis er det strategien langt de fleste steder i Danmark, når man skal træffe de beslutninger, hvoraf langt de fleste træffes på lokalt niveau.

Hr. Orla Østerby.

Jeg har det ikke som religion, og det er ikke sådan, at det er vigtigere for mig at få naturgassen udfaset og så holde fast i en energiform som biomassen, som har et større CO2-udslip. Det giver jo ingen mening, at vi som politikere har så travlt med at udfase naturgassen, når vi ved, at biomassen har et meget, meget større udslip af CO2 end naturgassen. For samfundet og for vores klima må det da være langt bedre, at vi holder fast i naturgassen, så længe vi har en biomasse, der fylder så meget, og at vi undgår at bruge så meget biomasse som overhovedet muligt. For vores regnestykke på biomassen, hvis vi nu regner det rigtigt igennem, viser, at det i virkeligheden er endnu værre i forhold til klimabelastningen end det, vi gør nu.

Værsgo.

Sandheden er jo, at vi skal nå begge dele. Jeg tror også, at man bare må sige det åbent og ærligt. Lad os nu bare forestille os et teoretisk eksempel. Det ville nok inkludere nogle investeringer, som næppe ville være realistiske nogen sinde, men lad os nu bare tage den teoretiske diskussion, at man forestillede sig, at vi udskiftede al biomasse med fossile løsninger, herunder naturgas. Så ville vi i hvert fald godt kunne afskrive os målsætningen om en 70-procentsreduktion. Det kan man jo diskutere. Klimarådet sagde faktisk til os, da vi skulle lave klimaloven, at de ikke mente, at man skulle tælle biomasse med. Det blev vi jo enige om at gøre i Danmark efter de internationale standarder, for ellers ville vi ikke være sammenlignelige med andre lande, og så ville vi ikke kunne bruge det rigtigt i FN-regi og andre steder.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, og så går vi videre i ordførerrækken. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet, værsgo.

Biomasse er jo ikke bare biomasse. Nej, tværtimod gør det en stor forskel, hvordan biomasse har været håndteret, inden den omsættes til energi, så vi har elektricitet i stikkontakten og varme i radiatorerne på en kold dag. Det er helt afgørende, at vi kan stole på, at den biomasse, som vi anvender i Danmark, er bæredygtig. Derfor hilser Socialdemokratiet den debat, som SF rejser her i salen i dag, velkommen, om end vi mener, at den rigtige vej er at indføre lovkrav om bæredygtighed.

Der er mange el- og varmeanlæg, som har brugt biomasse til at få kul udfaset fra vores energisystem. Det er et væsentligt bidrag til reduktionen af vores CO2-udledninger, at vi ikke længere brænder kul af i stor stil, ligesom vi har gjort tidligere. Det er fornuftigt. Men det er vigtigt for os i Socialdemokratiet, at den biomasse, som vi anvender i stedet for kul, er så bæredygtig som overhovedet muligt. Vi deler derfor SF's ambitioner. Træet, som vi bruger i varmeforsyningen, skal have den mindst mulige klimabelastning og så lidt negativ påvirkning af klodens ressourcer, natur, miljø og biodiversitet som muligt.

Selv om vi deler ambitionerne bag forslaget, foreslår Socialdemokratiet som sagt at indføre et ambitiøst lovkrav til bæredygtigheden af træbiomasse. Lovkravene ville f.eks. omfatte en sikring af, at træerne er lovligt fældet, og at træer genplantes, og de ville sikre, at Danmark lever op til ikke bare EU's kommende regler, men at vi også gør endnu mere. For vi skal stille seriøse og skrappe krav til biomassen, som bruges i Danmark.

Derfor støtter Socialdemokratiet ikke op om beslutningsforslaget lige præcis i den specifikke ordlyd, men vi deler de gode intentioner og glæder os til at finde en rigtig god løsning, så vi sikrer mere bæredygtig biomasse i fremtiden.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Det kan også være, at vi finder en god løsning i morgen, man ved aldrig. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til indholdet af de her bæredygtighedskrav, for vi står jo med et revideret VE-direktiv fra EU, som vi skal leve op til. Det tager bl.a. fat i det spørgsmål, som desværre er der, nemlig at biomassens klimapåvirkning ikke tælles med i den danske energisektor, men tælles med der, hvor det høstes, altså ud fra LULUCF-kriterierne – det siger jeg, fordi jeg ved, at det har ordføreren helt styr på, selv om det jo lyder lidt som energiswahili. I den rapport, som regeringen har fået lavet, bliver det lige præcis påpeget, at man skal gå ind og se på, om landene f.eks. er med i Parisaftalen, og om de lande, som man importerer biomassen fra, har bindende reduktionsmål.

Så jeg vil høre, om Socialdemokratiet er klar til at tage fat på den del, dels fordi vi i SF mener, at det vil være formålstjenligt, dels fordi det bl.a. er et af de tiltag, der bliver fremhævet i den rapport, som regeringen selv har fået lavet, og som kræves af VE-direktivet.

Tak, og værsgo.

Det, der er helt afgørende for os, er i hvert fald, at vi sikrer, at vi i højere grad kan stå inde for, at den biomasse, som vi anvender i den danske energiforsyning, er bæredygtig. Jeg vil ikke stå her og lægge hovedet på blokken i forhold til, hvordan det præcis skal ende med at være, men lad os tage det i de drøftelser, som vi skal i gang med.

Fru Signe Munk.

Det er helt fair. Det er jo også et beslutningsforslag, der ligger op til en videre drøftelse. Men jeg synes, det er lidt interessant, fordi det står i regeringens egen rapport. Og sådan er det jo generelt for EU, altså at der er minimumsstandarder, og at landene så selv kan gå videre, hvis de vil. Har Socialdemokratiet en refleksion over det i forhold til de bæredygtighedskrav, som man selv forestiller sig?

Vi forestiller os i hvert fald noget, som skal være endnu mere ambitiøst end det, der lægges op til fra EU's side, sådan at vi kan have en god ro i maven over, at det træ, som vi anvender, er så reelt bæredygtigt som muligt.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går videre til den næste ordfører. Fru Gitte Willumsen, Venstre.

Vi behandler her et beslutningsforslag, B 128, om certificering af brænde, flis og træpiller til energiformål. Biomassen er en vigtig trædesten mod vores mål i 2030. Den har ydet et uundværligt bidrag til fortrængning af kul i vores varmesektor. Siden 2005 har biomassen faktisk været med til at spare Danmark for hele 70 mio. t CO2. Ikke alene hjælper biomassen os med at sende kullene på pension, den er også et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden, særlig i store byer, hvor varmebehovet ellers kan være rigtig svært at opfylde.

Biomassen har gjort det godt og er fortsat en vigtig del af vores varmesektor. Danske træproducenter har igennem en årrække solgt deres restprodukter som biomasse – det være sig ammetræer, grenaffald eller savsmuld. I Danmark laver vi kvalitetstræ i vores skove, samtidig med at vi har fået kullet udfaset af vores varmeproduktion.

Derfor er jeg rigtig glad for at tage hul på drøftelserne her om, hvordan vi kan sikre, at den biomasse, vi afbrænder, også er bæredygtig. Biomassen vil være en del af vores varmeforsyning i mange år endnu, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at den biomasse, vi anvender, også er produceret bæredygtigt.

Venstre ser positivt på at lovgive om en certificering af biomassen, som branchen og erhvervslivet også selv efterspørger. Der er brug for en fast ordning, som alle i branchen kan høre under. Den giver lige konkurrencevilkår og øger investeringssikkerheden. Vi har allerede i dag en frivillig brancheaftale, som har eksisteret siden 2014. Branchen er altså klar, og vi skal naturligvis været lydhøre over for det fra politisk side.

Det er dog vigtigt, at vi laver sådan en ordning klogt, for der er faldgruber. For det første skal en certificering have udgangspunkt i EU-lovgivning på området; markedet for biomasse er internationalt, så det skal lovgivningen selvfølgelig også være. For det andet skal vi have alle detaljer på bordet, før vi vedtager en ordning. Vi skylder branchen at være grundige.

I forslaget her er det meget sparsomt med informationer om, hvordan SF mener at certificeringen konkret skal se ud. Det kræver et mere uddybende stykke arbejde at vedtage en certificering. Det stykke arbejde ser vi i Venstre frem til at få behandlet i udvalget og selvfølgelig også i de igangværende klimaforhandlinger.

Det vigtige for Venstre er, at vi får landet en klimarigtig ordning, som er forankret i EU's regulering af biomasse, som fortsat sikrer danskerne gode varmepriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse, og som giver branchen faste rammevilkår. Vi ser frem til at fortsætte det gode arbejde i udvalget og til forhandlingerne.

Tak for det. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Venstres ordfører for at tage – oplever jeg – meget pænt imod det her forslag fra SF. Og som ordføreren også understreger, er det jo en ramme til videre drøftelse – så tak for det.

Derudover vil jeg høre, hvad Venstre ligesom tænker, når ordføreren siger, at det skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det er jo netop det her VE-direktiv, som er blevet revideret, og som bl.a. også ser på forskellige bæredygtighedskrav til biomasse. Har man i Venstre besluttet sig for, om det er minimumsniveauet i det direktiv, man går efter, eller forestiller man sig i Venstre, at man kan gå videre?

Værsgo.

Som udgangspunkt mener vi, at det er EU-direktivet, der skal være rammen for det her, men vi går åbent ind til forhandlingerne og er villige til at diskutere det. Men vi er tilhængere af, at vi har internationale ens rammevilkår på det her område også.

Fru Signe Munk, værsgo.

Jamen tak for svaret fra Venstres ordfører. Så kunne et afsluttende spørgsmål måske være, som der også står i beslutningsforslaget fra SF, om netop det her med ambitionen om også at minimere forbruget. Det er jo alt andet lige nemmere at se på bæredygtighed også i forhold til mængden. Så forestiller man sig i Venstre, at man også skal bruge en mindre mængde af fast biomasse i varmeforsyningen, både den fælles og den individuelle?

Værsgo.

Vi er sikre på, at der kommer til at ske store ændringer i varmeforsyningen fremadrettet, og som jeg også sagde i min ordførertale, ser vi den her biomasse som en trædesten frem mod 2030-målene. Men biomassen får jo sikkert nogle helt andre ting at spille ind med videre, for vi kan jo bruge biomassen til måske nogle klogere ting end bare at brænde den af. Men lige nu er det det ståsted, vi har, og den teknologi, vi har. Men teknologien, tror jeg, kommer til at ændre meget her, men selvfølgelig også at vi har nogle ambitiøse mål.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Biomasse har været en rigtig god ting for Danmark og har bl.a. reduceret vores kulforbrug med 80 pct. siden 2005. Derfor er der ingen grund til at tale ondt om biomasse som sådan, men derimod at diskutere, selvfølgelig, hvor vi får biomassen fra. Når vi ser på tallene i dag, er ca. 40 pct. træpiller og flis, der kommer fra Danmark, danske skove, og 50 pct. kommer fra europæiske skove. Der må man gå ud fra, at de regler, vi er blevet enige om i EU, bliver overholdt. Så er der selvfølgelig en restmængde, som kommer fra fjernere egne, hvor det kan være svært at regulere, både for EU og for Folketinget, og hvor vi så må tro på de internationale certificeringsordninger, som vi har – FSC, PEFC osv.

Vi er i Dansk Folkeparti helt enige med Socialistisk Folkeparti om, at der bestemt har været eksempler på, at de krav ikke er blevet overholdt, og det er selvfølgelig uheldigt. Spørgsmålet er så, hvordan vi tilgår det. Og der må jeg jo sige, at når man ser på den danske konkurrencesituation, er vi i dag – og jo især efter coronakrisen her, »efter« ved jeg ikke om kan tale om, men også på grund af de meromkostninger, vi får, som følge af coronakrisen – i en situation, hvor der ikke skal meget til for at skubbe danske arbejdspladser ud af landet. Når vi ved, at omkring 200.000 danskere de seneste måneder har mistet deres job, skal vi være ekstremt varsomme med, hvad det er for nogle knapper, vi skruer på her i Folketinget, i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne.

Hvis man f.eks. ligger i det sønderjyske og kan se frem til at få stigende varmepriser eller elpriser, eller hvad det måtte være, kan det være lukrativt at overveje, om man måske lige skal rykke syd for grænsen, hvor varmen og elektriciteten måske er produceret på kul, som vi nærmest har udfaset i Danmark. Hvis det er det, der er konsekvensen af det, vi gør i Folketinget, så gør det i hvert fald ikke klimaet nogen gavn, og det gør heller ikke dansk økonomi ret megen gavn. Så derfor skal vi være meget opmærksomme på, hvordan de ting, vi laver, påvirker samfundet.

Når jeg startede med at sige, at jeg sagtens kan forstå intentionen med det her forslag, så er det faktisk oprigtigt ment, men jeg håber også, at Socialistisk Folkeparti kan forstå, at hvis man laver den slags regulering, skal det ske på en måde, hvor vi skaber fælles regler, også for de lande og de virksomheder, som vi konkurrerer med. Derfor synes vi, at det er vigtigt at bygge på f.eks. EU's VE-direktiv. Det er også det, lande som Norge og andre, som jeg forstår det, følger – og det ønsker vi at gøre fremadrettet.

Så vi vil meget gerne være med til at tage en diskussion af, hvordan vi kan løfte det her, hvordan vi kan sørge for, at den biomasse, vi afbrænder, ikke er skadelig, og at den måde, biomassen bliver frembragt på, er så beskyttende over for naturen som overhovedet muligt. Bl.a. må jeg sige, at det jo skærer i hjertet, når man ser, hvordan man i Brasilien og Sydamerika behandler Amazonasskoven; der tror jeg vi alle sammen har den samme følelse indeni. Men hvis vi skal løfte den opgave, og hvis vi virkelig skal påvirke andre lande, må man nok lidt ydmygt konstatere, at det ikke er Folketinget alene, der kan det, og at vi skal gøre det i fællesskab.

Så hvis det fra socialistisk hold handler om, at man skal prøve at lave en stærk international alliance af lande, som gerne vil løfte niveauet for den biomasse, vi bruger, så er vi fuldstændig med. Men hvis det handler om, at vi i Danmark skal gå sologang og dermed ikke gøre noget nævneværdigt godt for klimaet – derimod gøre noget skidt for erhvervslivet – så må vi melde fra. Men det er det, vi må afklare i udvalgsarbejdet, og det ser vi rigtig meget frem til. Tak for ordet, formand.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for at tage imod at arbejde videre med det her beslutningsforslag. Hr. Morten Messerschmidt nævner selv EU-lovgivningen på det her område, og man kan sige, at noget af det, som i hvert fald også er overvejelserne hos SF, er jo, at FSC, PEFC, SBP – de certificeringsordninger, der er i dag – ikke helt indfanger det her med kulstoflagring og den potentielle CO2-gæld, der kan ligge i det land, som vi importerer biomassen fra. De bæredygtighedskriterier for råmaterialerne, der ligger i VE-direktivet, adresserer netop det her med, om det land, man importerer fra, er en del af Parisaftalen, har nationale klimamål. Så jeg vil egentlig bare høre, om Dansk Folkeparti er villig til at gå ned ad det spor, hvor man også kigger på, om de lande, man importerer fra, faktisk har en klimapolitik, hvor de opgør kulstoflagringen på en retvisende vis.

Værsgo.

Det er selvfølgelig vigtigt, at den måde, man opgør tingene på, skal være retvisende. Det, der jo er udfordringen med FN's opgørelsesmetoder, er, at man kun registrerer CO2-udledning ét sted. Det er jo også f.eks. det, der gør, at vi i Dansk Folkeparti synes, at vi i Danmark har et af de mest klimavenlige landbrug. Men vi må ikke opgøre den mængde CO2, vi fortrænger, når vi eksporterer landbrugsvarer til lande, hvor CO2-udslippet vil være meget højere, hvis de skal producere det selv.

Så vi er som sagt helt med på at se på, om der er nogle fejl, hvor man simpelt hen ikke får gjort tingene op på en ordentlig måde. Men man skal bare være opmærksom på, at hver gang man trykker ind på det her system, så har det en tendens til at bule ud et andet sted.

Fru Signe Munk. Vær venlig at trykke ind – ja. Så kan jeg nemmere se det heroppefra. Værsgo.

Beklager. Det skal jeg nok sikre. Et andet element af den her diskussion har jo været, at i den offentlige debat har diskussionen mest handlet om de store kraft-varme-værker og deres forbrug af træ til biomasse. Men som ordføreren sikkert også godt ved, er der jo faktisk en ret stor del af de træpiller, der bliver forbrændt i Danmark i dag, som er til individuelle forsyninger – træpillefyr. Så jeg vil bare høre, om ordføreren deler den betragtning, at hvordan vi end får skruet sådan en certificeringsordning sammen, må den gælde for alt lige fra træpillefyr til de store kraft-varme-værkers forbrug af træbiomasse.

Værsgo.

Som jeg forstår det, er det en tredjedel af biomasseforbruget, som bruges i dag i private pillefyr og affald og industri osv. Så det er fuldstændig rigtigt, og det er jo ikke en del af den frivillige brancheaftale, som vi har i dag, og det vil vi selvfølgelig gerne se på. Men man skal passe på med ikke at bruge uforholdsmæssigt store virkemidler over for f.eks. privatpersoner, der har et pillefyr derhjemme til opvarmning af privatbolig. Der er jo forskel på, hvad vi taler om her. Så så længe der er en proportionalitet, er vi med på at se på det. Men det er ikke sikkert – det tror jeg jeg kan sige ret åbent – at vi kommer helt frem til de samme virkemidler som Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så nu er det hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne sige tak til SF for at fremsætte et beslutningsforslag, som er meget positivt. Det går jo nogle gange sådan som støtteparti, når man fremsætter et forslag, at så presser man også regeringen til, at de fremlægger noget, som man så kan gå ind og behandle sammen med regeringen i forhandlinger. Og det er netop sådan, at vi er inviteret til klimaforhandlinger og netop på varmedelen kommer til at skulle behandle certificeringsordning for biomasse. Så det vil jeg jo gerne takke Socialistisk Folkeparti for at have bragt på dagsordenen. Det har sikkert spillet en rolle, i forhold til at vi skal over og forhandle det nu her.

Fra Radikale Venstres side ønsker vi jo en certificeringsordning, som virker, og vi har tænkt os i de forhandlinger, der skal være, at stille en masse kritiske og undersøgende spørgsmål til regeringens model, som vi ikke kender i fuldt omfang endnu. Det her beslutningsforslag, som SF har lagt bredt op, sådan at der er rum for diskussion, vil vi jo som udgangspunkt støtte, men vi håber selvfølgelig, at beslutningsforslaget bliver overhalet af virkeligheden.

Generelt skal biomasse jo ses som en midlertidig løsning, og derfor kunne vi i Radikale Venstre også godt tænke os at diskutere en generel udfasningsplan for biomassen, både i forhold til de decentrale værker, hvor det kan gå hurtigt, og så også i forhold til at vi gerne vil have et kulstop på de store kraftværker i 2025, ligesom Klimarådet anbefaler. Men her er det jo vigtigt, at det her hurtige stop så ikke resulterer i, at vi til gengæld får mere biomasse end nødvendigt. Så det handler jo også om at gøre det attraktivt for de store værker at få masser af varmepumper ind og også få geotermi ind. Så det er også en del af det, som jeg håber vi kan få behandlet i forhandlingerne.

Men tak igen til Socialistisk Folkeparti for det gode forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til SF for at have fremsat forslag om, at der skal indføres noget mere certificering af vores biomasse. Jeg tænker jo tit, når der sådan stilles forslag: Hvad får vi så ud af det, og hvordan vi får mest ud af det? Og hvis sådan en certificering kan bruges til, at man så får nogle differentierede CO₂-afgifter på biomasse, så synes jeg jo sådan set, at det vil være rigtig godt.

Der er mange, der snakker om, at biomasse er sådan et overgangsbrændsel, og så mangler vi lidt den der plan for, hvordan vi får udfaset en stor del af vores biomasse, for vi er i Danmark gået for langt ned ad en blind vej og endt med, at 16 pct. af vores samlede energiforsyning kommer fra biomasse. Det er jo så ikke, fordi vi skal udfase det hele, men vi er endt i en situation, hvor der er alt for meget import, og vi skal frem til, at vi i vores fjernvarme får sikret, at geotermien kommer til at fylde mere i de dele af landet, hvor der er et potentiale for det. Vi skal have sikret, at store varmepumper kommer hurtigst muligt ind, og der er det altså en barriere, at der ikke er afgifter på biomasse. Så det er sådan set ikke bare et spørgsmål om at finde på afgifter; det er et spørgsmål om at lave nogle redskaber, som virker. For hvis ikke vi laver en CO2-afgift på biomasse, er det jo særlige tilskud til geotermi, vi så skal finde på, og så synes jeg egentlig, det er mere enkelt at lave en CO2-afgift.

Vi skal også have øje for, at den her biomasse i Danmark, den danske biomasse, fylder lidt for meget i øjeblikket. Hvis man ser på, hvad der høstes i de danske skove, har det altså været stigende de seneste år. Det er altså, fordi man er ude at støvsuge skovene for ved til flis og træpiller, og det har en negativ konsekvens for biodiversiteten. Vi har en biodiversitetskrise, som gør, at vi skal have en afbalanceret hugst i vores skove.

I Enhedslisten har vi en klimaplan, hvor vi også har forholdt os aktivt til, at vi skal have reduceret vores landbrugsjorde, så der bliver plads til mere skov, og vi er også åbne over for, at der kunne blive nogle energiafgrøder som pil og poppel, som jo nemt kunne certificeres, og hvor vi kunne have et fint regnskab. Og jeg ved, at SF også tidligere har syslet med ideer om et temmelig stort areal til pil og poppel, som så i første omgang er tænkt som en del af vores fjernvarmeforsyning, men som jo har det potentiale, at man kan lave træsprit eller andet ud af det. Så jeg synes, det er rigtig godt, hvis man satser på løsninger, som kan bruges til flere ting; og dér har pyromanerne haft for meget indflydelse indtil nu. Vi kan få langt mere ud af biomasse, hvis vi bruger det til andre formål.

De her træpiller bliver jo indimellem skældt ud. Jeg stødte første gang på træpiller på en tur til det midtjyske, hvor man faktisk havde dansk træpilleproduktion som en god håndtering af det, der kom fra møbelindustrien, hvor savsmuld og spåner fyldte alt for meget, og så udviklede man maskiner, der kunne producere træpiller. Så fik man et brændselsprodukt, der var nemmere at transportere. Det findes faktisk stadig væk i Jylland i et begrænset omfang, og jeg synes ikke, man skal lægge alle træpiller for had. Hvis man har en møbelindustri, som har høvlspåner, og man laver træpiller ud af det, som man distribuerer lokalt, så vil jeg sådan set gerne forsvare den løsning. Men når man kommer fra det aarhusianske område og ved, at fjernvarme fra Studstrupværket sådan set kommer fra amerikanske træpiller, har man det lidt anstrengt over for biomasse, og man tænker: Hvordan er det nu, man får lavet en bedre aftale, når den kontrakt udløber?

Det er jo derfor, vi er nødt til at kigge lidt mere seriøst på en omstilling – en afviklingsplan i forhold til biomasse – og finde nogle redskaber i god tid. For hvis ikke vi finder de der politiske løsninger, ender vi jo med, at de varmeværker, som jo skal lave kontrakter, og som skal holde nogle udbud, vil gøre det ud fra gældende lovgivning. Og de har nogle forpligtelser med at søge og komme frem til at vælge det billigste brændsel, så man kan få den billigste fjernvarme for fjernvarmeforbrugerne – helt naturligt. Så det handler om de rammevilkår, vi finder på politisk, og skulle det være noget, der kan landes inden søndag, er vi da åbne over for det. Men vi er sådan set nødt til at tage nogle politiske initiativer, som kan begrænse og styre det lidt mere, end det er sket indtil nu i forhold til biomassen. For der er jo bare stille og roligt sket det, at der er blevet mere og mere biomasse, som har erstattet kul og gas. Det har vi forsøgt at regulere lidt på i forbindelse med de mindre varmeværker, men jeg synes, vi mangler at lave en styring af, hvordan vi får udfaset mere importeret biomasse i den danske fjernvarmeforsyning.

Vi tror på, at der stadig væk skal være lidt biomasse i Danmark til fjernvarmeforsyningen, fordi vi jo har et varmebehov, som varierer meget hen over året. Så det er naturligt at have lidt biomasse til spidsbelastningen om vinteren. Det er altså ikke, fordi jeg vil tale for, at man helt skal udfase det. Vi tror bare, vi kan nøjes med den biomasse, vi kan producere i Danmark. Så tak til SF for at have fremsat forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil indlede med at sige, at vi Konservative støtter op om en certificering, altså om beslutningsforslaget her fra SF, som jo selvfølgelig skal rettes ind og tilpasses, så vi får lavet den rigtige løsning, men retningen bakker vi op. Det gør vi, fordi man blandt varmeværkerne allerede har en frivillig certificeringsordning i dag, og det er jo store mængder den vej, så vi kan bare ud fra det lære, at vi skal have de sidste 29 pct. med. Det giver god mening. Så er der nogle, der vil spørge og har spurgt til, hvad vi så siger om det med EU, og der er jo kun det at sige, at vi jo i Danmark på mange områder gå forrest på klimaområdet, og der sker ikke noget ved, at vi går forrest med hensyn til certificering. Det vil gavne os på et senere tidspunkt.

Noget andet i det her er selvfølgelig også det samfundsansvar, der er i at få de her virksomheder til at certificere. Det gør jo, at vi sikrer os, at det træ, vi bruger, er så skånsomt som overhovedet muligt. Flere har været inde på, at der jo findes varmeværker, der i dag kører på affaldstræ fra møbelproduktion, og det er der vel ikke så mange af os der har noget imod, men det bliver jo en del af den her certificering, at vi får det kørt ind der.

Jeg vil endnu en gang bare sige noget. Jeg synes, det er mærkeligt, at vi skøjter hen over det, men når vi snakker om biomassen, er jeg nødt til at sige, at biomasse stadig væk har et langt mindre CO2-aftryk end naturgas. Og der vil jo nu være danskere, som fjerner deres naturgasfyr og bliver koblet på et kommunalt fjernvarmeværk, som kører på biomasse. Det her er selvfølgelig komplekst, men her vil jeg bare sige, at vi træder os selv lidt over tæerne ved at have travlt med at udfase fossile brændstoffer, hvilket vi selvfølgelig er enige om vi skal, men det er spørgsmålet om at tage de lavest hængende frugter først. Jeg vil bare slå et slag for, at vi er opmærksomme på, at den her problematik er der.

Men Konservative Folkeparti støtter SF's forslag og ser frem til den videre behandling.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Fru Signe Munk, værsgo.

Tak for den positive modtagelse fra ordføreren for De Konservative. I forhold til det her forhold med, hvornår biomasse er værre end naturgas og kul, og hvornår den faktisk er bedre, så er vores forhåbning jo i hvert fald, at man kan følge det, som Klimaministeriet også skriver i deres rapport omkring biomasse og CO2-aftryk, nemlig at vi får skelnet. Ordføreren fremhæver selv det her med, at når f.eks. træpillerne kommer som et restprodukt fra en møbelproduktion, vil i hvert fald rapporten her så sige – og det er jo også SF's indstilling – at så ligger vi jo ovre i den mindre belastende ende i forhold til klimaet, hvorimod at hvis man tager et stammetræ og fælder det og hugger det op, så er klimabelastningen meget større. Og hvis man ikke genplanter nogen, ville nogle også sige, at så er vi helt ovre i en værre belastning end med kul. Så anerkender ordføreren ikke, at vi må kigge på ophavet til biomassen for også at kunne se, hvornår CO2-effekten er bedre end andre sammenlignelige brændsler, som er fossile?

Værsgo.

Jo, men sandheden er jo bare, at affaldstræ fylder uendelig lidt i den afbrænding, der foregår på de store værker – det er jo stammetræ, der fylder. Og det er jo sådan, at uanset om vi genplanter, er det ikke sådan, at de er oppe i løbet af halvandet år. Det er en lang proces, og dermed er optagelsen af CO2 en lang proces. Derfor har vi stadig en konflikt med det, som vi har gang i, og det synes jeg bare vi skal være opmærksomme på. Jeg er som konservativ godt klar over, at ministeren måske ikke er særlig lydhør over for det, men faktum er, at vi ikke tager de lavest hængende frugter først. Og det synes jeg da er ærgerligt, ikke fordi jeg er gastilhænger, men bare fordi jeg siger, at biomassen har nogle ulemper, som vi jo ikke behøver ligefrem at fremme ved at udfase gas frem for biomasse.

Tak. Fru Signe Munk.

Hvis vi skal bevæge os et skridt videre, er det, jeg egentlig godt vil høre ordføreren om i forhold til det her, om ordføreren ikke tror, at der kan være en løsning, ved at man f.eks. går ind og siger, at det skal være restprodukter, der bliver brugt til træbiomasse, altså så man ligesom sikrer sig, at det ikke er den særlige meget klimabelastende faste biomasse. Det kunne også være ved at kigge på halm eller andre typer af fast biomasse, som har en meget hurtig genvækst og dermed jo også meget hurtigt har et CO2-optag igen. Så er ordføreren parat til at bevæge sig ud ad det spor for at undgå en for høj klimabelastning fra fast biomasse?

Værsgo.

Men det er jo sådan, at biomassen stadig væk hovedsagelig kommer fra stammetræ, og der er grænser for, hvor meget der er af restprodukterne. Men vi skal selvfølgelig bruge restprodukterne først og fremmest.

Så er jeg bare nødt til at sige, at vi har en udregningsformel for CO2-belastning med hensyn til biomasse. Der er jo nogen uden for Danmark, der er ret uenige med os i den måde, vi regner på. Og hvis vi skulle regne på en måde, som nogen mener er den rigtige måde – som nok er den rigtige måde – så ville vi jo få svært ved at nå de 70 pct., som vi jo i forvejen har meget svært ved. Men lad os nu blive ved den danske regnemodel indtil videre, for det passer os bedst lige nu – så det gør vi. Men vi har en udfordring i forhold til biomassen, og det ved vi godt alle sammen, og jo før vi kan slå over på store varmepumper osv., jo bedre er det.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Der er ikke nogen repræsentant for Nye Borgerlige.

Undskyld, jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de ikke kan stemme for beslutningsforslaget.

Jamen så er det jo på plads. Så er det hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det. Fra Liberal Alliances side støtter vi det, jeg sådan vil kalde ånden i forslaget. Jeg har på en eller enden måde kunnet udlede en ånd fra beslutningsforslaget. Det var lidt sværere at udlede en masse substans, og hvad forslaget sådan konkret i dybden vil komme til at betyde. Det står en smule uklart for mig. Men ånden i forslaget, som jeg har udledt, er, at brugen af biomasse i Danmark ikke kun skal være grøn på papiret og i CO2-regnskabet. Det skal også være grønt i virkeligheden. Det er vi til fulde enige i.

Vi har jo en udfordring i Danmark, både nu og på lang sigt, at vi mangler en stabil energiforsyning, fordi den vedvarende energi sjældent er stabil. Der har vi så tidligere fyret op i kulkraftværkerne. Det har man erstattet med biomasse. Og hvis brugen af biomasse ikke er meget, meget grønnere end brugen af kul, er det jo en bunden opgave, som skal løses. Der ser vi meget gerne, at man fokuserer energien på den del, der handler om den kommercielle brug af biomasse, altså hos varmeværkerne osv., da det ligesom er der, det for alvor batter. Der kan vi jo så lytte os til, at regeringen har igangsat et arbejde, som vi følger spændt, og vi er i øvrigt også enig med Venstres ordfører i, at man også skal tænke det ind på EU-plan.

Så vil jeg bare hejse et lille flag for den del, der handler om den individuelle opvarmning. Det er igen en smule svært i substansen at udlede af forslaget, hvad det helt præcis kommer til at betyde for forbrugerne, men vi ønsker ikke en ordning, som enten bare er af ren symbolsk karakter, eller som gør det dyrere eller mere besværligt for borgerne at gøre brug af biomasse til individuel opvarmning.

Så energien skal så at sige fokuseres på de store kommercielle udledere, vi skal tænke internationalt, og vi skal samtænke det med det arbejde, der er i regeringen. Vi støtter ånden i forslaget. I forhold til selve beslutningsforslaget afhænger det af det konkrete udvalgsarbejde, hvordan vi stemmer. Vi går som altid ind til det med et konstruktivt sind.

Fru Signe Munk.

Tak til hr. Alex Vanopslagh for både at være konstruktiv i bogstavelig forstand i ordførertalen og i ånden. Jeg oplever, at der var et konkret spørgsmål i hvert fald i forhold til træpiller til brug i individuelle fyr. Tankegangen er simpelt hen at få gjort certificering lovpligtigt i forhold til alt kommercielt salg af træ til energiformål. Det vil sige, at det jo også er det, man så køber ind til sit pillefyr. Baggrunden for det er, at en ret stor del af den træbiomasse, der bliver afbrændt i Danmark i dag, altså også bliver afbrændt i individuelle pillefyr, så det er faktisk for at få hele forbruget certificeret i stedet for i dag, hvor brancheaftalen kun vedrører de store kollektive værker.

Værsgo.

Tak for det. Det er spændende. Vi vil gerne dykke nærmere ned i, hvad det så har af praktiske konsekvenser for forbrugerne. Hvis det bare betyder, at der er en certificering, der gør, at de træpiller, de køber, er reelt bæredygtige, og det ikke ændrer på prisen eller tilgængeligheden eller andet, så er det jo ikke sådan, at det er der, vi skal kæmpe den store liberalistiske værdikamp og så sige nej til statscertificering, og at det er mangel på frihed. Det er slet ikke det, vi er ude i. Vi er i højere grad sådan lidt grad spændte på, hvad forslaget konkret betyder – det blev vi lidt klogere på her – og hvilke konsekvenser det har for forbrugerne. For vi tænker, at det alt andet lige jo er ved de store kraft-varme-værker, der for alvor er noget at hente. Og så er der jo bare sådan hele den her diskussion om, hvordan vi reelt sikrer, at vi, når vi ikke bruger vedvarende energi, så faktisk bruger noget, der er grønt. Vi kan jo ikke satse på at importere kernekraft fra Sverige hele tiden.

Tak for det. Signe Munk med endnu en bemærkning, værsgo.

Tak til ordføreren for den fortsatte konstruktive ånd. Det er jo helt rigtigt, at beslutningsforslaget er formuleret rundt for at få sat en konkret diskussion i gang, men ligesom at sige, hvad det fælles udgangspunkt er. Så jeg vil bare afslutte med at kvittere for den positive og konstruktive linje fra ordføreren for LA.

Tak for det.

Jeg har ikke nogen kommentarer.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk.

Tak, formand. Tak for ordet, og tak til alle de ordførere, der har været oppe og taget velvilligt imod det, som ordføreren for Liberal Alliance kalder ånden i forslaget, og som andre har kaldt intentionen. Det oplever jeg også var det, Socialdemokratiet sagde. Det beslutningsforslag, SF har fremsat her, er jo fremsat tilbage i januar-februar, og i mellemtiden har vi jo med tilfredshed konstateret, at klima- energi- og forsyningsministeren meget konkret også har budt ind i det her arbejde med at få nogle bæredygtighedslovkrav til træbiomasse.

Vi er optaget af det her spørgsmål i SF ud fra det helt simple synspunkt, at når man kigger globalt set, er der jo desværre et for stort forbrug af træ til afbrænding. Der er for mange skove, hvor antallet af træer, mængden af skovvækst, bliver mindre, og grundlæggende kan kloden jo ikke holde til, at vi driver rovdrift på de ressourcer, som vi på den anden side har brug for, og som hjælper os i klimakampen. For vi har brug for både artsrigdommen i skovene, men jo faktisk også, at træerne optager og binder CO2. For os at se vil det selvfølgelig tage tid at reducere brugen af træpiller i varmeforsyningen her i Danmark, men der er selvsagt samtidig et målrettet arbejde, der må gå i gang – for SF at se – fordi mængden af det træ, vi brænder af i dag, også har betydning for bæredygtigheden samlet set. Derfor vil vi ud over en lovpligtig certificering også arbejde for en plan for at minimere mængden af træbiomasse, som bliver brugt til energiformål i Danmark i dag. Vi anerkender selvfølgelig også, at mange af de investeringer, der er blevet lavet i dag i biomassekedler og træpillefyr, jo også er et resultat af en energipolitisk retning, som er sat i tidligere tider, bl.a. for at skubbe kul ud af de store kraft-varme-værker.

Vi mener, at det er tid til, at man ser på en lovpligtig certificeringsordning, bl.a. fordi der også er en efterspørgsel på det ude i energibranchen. Der er jo, som flere ordførere heroppe også har påpeget, i dag en frivillig brancheaftale, som dækker de fleste af værkerne i Danmark, som producerer varme til vores fælles varmeforsyning, fjernvarmen, og som bygger på nogle forskellige bæredygtighedsordninger. For os at se kan de eksisterende certificeringsordninger, hvad enten vi kigger på FSC, PEFC eller SBP, ikke løse alle de udfordringer, vi har med forbrug af biomasse, for ingen af de eksisterende certificeringsordninger sikrer, at der de kommende årtier ikke sker en reduktion af kulstoflageret i skovene, hvor biomassen hentes fra. Så biomasse certificeret efter de eksisterende ordninger kan man, måske lidt popsmart, sige jo altså stadig væk efterlader en klimagæld, om ikke til den her generation, så til de næste generationer, og det har vi behov for at finde en løsning på.

Samtidig har vi også et direktiv omkring vedvarende energi fra EU, som er blevet revideret, og som faktisk ser på bæredygtighedskrav til biomasse og bioressourcer. Der bliver det bl.a. fremhævet, at biomasse ikke må komme fra lande, som ikke er med i Parisaftalen og ikke har lavet et nationalt mål for deres klimaplan, altså meldt ud, hvordan de vil bidrage til at nå Parisaftalens mål, eller som har lavet en national klimaplan, som omfatter skovbruget i landet, medmindre det ligesom kan dokumenteres fra det skovbrug, at man har sikret, at kulstoflageret vokser i den konkrete skov, biomassen kommer fra. Og netop det element er jo en af de centrale udfordringer, vi har med biomasse, som vi jo også har diskuteret her fra talerstolen af, nemlig at CO2-belastningen jo opgøres i det land, hvor biomassen høstes, og ikke hvor den afbrændes.

Vi i SF ser frem til at gå ind i en konkret diskussion – hvad jeg oplever et flertal af Folketingets partier også gerne vil – om, hvordan vi får udformet både implementeringen af det her VE-direktiv, men også hvad det så betyder i en dansk kontekst i forhold til at skabe nogle lovkrav til brugen af biomasse, som sikrer bæredygtighed. Vi forestiller os, at det i videst muligt omfang skal sikre, at man kun anvender biomasse fra lande, som har ratificeret Parisaftalen, og som inkluderer skovbruget i deres klimaplan; at det primært er træ fra restprodukter, restprodukter fra f.eks. certificeret tømmerproduktion; at biomassen stammer fra producenter, der opgør skovens kulstoflager og sikrer, at den øges eller som minimum ikke reduceres; og at biomassen ikke kommer fra oprindelig skov med høj bevaringsværdi. Det glæder jeg mig til at tage en diskussion med partierne om – i første omgang i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, men jo også i de konkrete forhandlinger, som klima-, energi- og forsyningsministeren har indbudt til.

Tak for ordet, og tak for jeres velvillighed til at diskutere det her emne og for, hvad jeg oplever som overvejende positive tilkendegivelser, i hvert fald til intentionen og ånden i forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer til ordføreren, så ordføreren må godt gå ned, tak.

Der er faktisk ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.