Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:

Forslag til folketingsbeslutning om tydeliggørelse af sociale mediers ansvar i forhold til at fjerne ulovligt indhold.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 27.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag om reguleringen af sociale medier. Det er en aktuel og relevant problemstilling, som jeg ser frem til at drøfte i dag, og som jeg i øvrigt ser frem til, at vi også fremadrettet skal arbejde med.

Sociale mediers ansvar for indhold på deres platforme har med rette fyldt meget i den offentlige og den politiske debat den seneste tid. De sociale medier har på både godt og ondt revolutioneret den måde, vi kommunikerer på. På den ene side har de sociale medier på mange måder gjort det nemmere at deltage i den offentlige debat. Vi har dog også set en slagside af den nemmere adgang til at kunne udtrykke vores holdninger på platforme, både i form af en til tider endog meget hård tone i debatten og i forhold til deling af ulovligt materiale. Som jeg tidligere har givet udtryk for, når vi har drøftet spørgsmålet her i Folketinget, så må vi erkende, at vi har at gøre med et område, der er vokset frem, uden at der er blevet sat nogle klare rammer.

De sociale medier er samtidig private virksomheder, og de fastsætter selv betingelserne for, hvordan brugerne må anvende deres platforme inden for rammerne af lovgivningen. Nu står vi så med udfordringen: Hvordan skal vi agere for at håndtere den indvirkning, som sociale medier har på vores samfund og vores demokratiske samtale? Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at stille de sociale medier mere til ansvar for, hvad der foregår på deres platforme. Jeg vil gerne sige, at jeg er enig med forslagsstillerne i den præmis, og at forslaget efter min opfattelse umiddelbart indeholder nogle glimrende aspekter. Regeringen deler nemlig den opfattelse, at de sociale medieplatforme skal mødes med krav, der afspejler den betydning, de har i samfundet i dag.

Når det er sagt, er spørgsmålet om de sociale mediers rolle i samfundet en kompleks problemstilling, der kalder på grundige overvejelser. Vi er nødt til at tænke os grundigt om, så eventuel regulering også får den virkning, vi faktisk ønsker. Derfor kalder spørgsmålet efter min opfattelse på ingen måde på hurtige løsninger. Som forslagsstillerne selv er inde på, har spørgsmålet om regulering af sociale medier snitflader i forhold til bl.a. ytringsfriheden, og der skal vi sikre, at vi rammer den rigtige balance mellem en eventuel regulering og retten til at ytre sig. Det er en hjørnesten i vores samfund, som vi skal værne om.

Ytringsfrihedskommissionens betænkning udkom for knap 2 uger siden, og kommissionen anbefaler bl.a., at der bør udvises tilbageholdenhed med at lovgive om sociale medier af hensyn til ytringsfriheden. Dette understreger vigtigheden af, at vi får spørgsmålet belyst fra alle relevante vinkler.

Regeringen har igangsat et arbejde med det formål at afdække de problemstillinger, der knytter sig til de sociale medier, og at se på behovet for at indføre en regulering af området. Det vil efter min opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at lægge sig fast på en model for regulering som den foreslåede, før arbejdet med at se på reguleringen af de sociale medier er afsluttet og sagen er belyst fra alle relevante vinkler.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan ende med en lignende model som den foreslåede, men det er for tidligt at konkludere på nuværende tidspunkt. Vi vil selvfølgelig i det videre arbejde være lydhøre for relevante input, både fra politisk side og fra andre interessenter.

Regeringen kan således ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, men arbejder videre med problemstillingen. Jeg vil dog gerne understrege, at regeringen er helt på samme linje som forslagsstillerne, i forhold til at der er et grundlæggende problem, som der kræves at blive taget hånd om. Det er som sagt en problemstilling, som regeringen tager alvorligt, og som vi kommer til at handle på. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg havde fornøjelsen af at have ministeren i samråd i efteråret om den her sag. Det var så som standin for kulturministeren, men dog havde jeg fornøjelsen. Der ventede vi jo netop på den her kommission, som skulle færdiggøre sit arbejde. Så jeg kunne godt tænke mig, om ministeren kunne putte et par ord mere på, hvordan regeringen fremadrettet nu vil tilrettelægge arbejdet. Jeg hører, at man nu vil gå i gang med noget arbejde, men er der en tidsplan for hvornår og i hvilken retning? Jeg kan godt lide ordene om, at kommissionen ikke anbefaler mere lovgivning om det her, sandsynligvis, men kunne ministeren fortælle noget om, i hvilken retning det er, regeringen kigger?

Justitsministeren.

Jeg sagde ikke, at kommissionen – eller det er strengt taget et udvalg – ikke vil have frie hænder til at kunne anbefale mere lovgivning. Den kommission, jeg snakkede om, var Ytringsfrihedskommissionen, som er kommet med deres redegørelse. Vi venter i respekt på udvalgets arbejde og ser, hvad de lægger op til. Men det er klart, at man jo må sige, at vi har konstateret, at der her er et område, hvor situationen, som den er nu, byder på nogle uhensigtsmæssigheder, som kræver, at vi gør noget politisk.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet, og tak for den positive tilkendegivelse. Jeg håber jo, at det ender med, at vi kommer til at give ofrene nogle rettigheder her. For det, alle organisationer siger, er, at jo længere tid det ligger på nettet – det delte nøgenbillede, eller hvad det nu kan være – jo større bliver spredningen, og jo sværere bliver det at slette det her digitale minde. Og statsministeren var meget klar i foråret og sagde: Vi skal regulere det her område. Så derfor ærgrer det mig jo selvfølgelig, at vi ikke er kommet længere nu her året efter. Men kan ministeren sige noget om, hvornår vi kan forvente, at ofrene for de her delinger får noget hjælp, altså hvornår det udvalg kommer til at afrapportere?

Ministeren.

Det ville jeg gerne svare på, men ligesom med alt mulig andet har vi jo haft en coronasituation, som har betydet, at arbejdet har været sat i stå, og at perioden forlænges. Og vi er jo først nu i gang med at få taget fat og få kigget ind i alle de forskellige problemstillinger, som har ligget uberørt hen. Men efter min egen opfattelse er der ingen grund til ikke at skride hurtigt, så hurtigt som vel muligt, frem med det her arbejde. Man må også sige, givet omstændighederne, at det i hvert fald er urealistisk, at der kan nå at komme regulering på den her side af sommerferien, men mon ikke den nye sæson er et rimeligt bud på, hvornår vi forhåbentlig kan være på plads med noget regulering. Det, som man kan forestille sig besværliggør det, er, at det her er et meget komplekst område, og der er mange svære interesser, som krydser, men der skal ingen sendrægtighed være.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Jamen det lyder godt, for jeg tror, at der er rigtig mange ofre, der venter på at få muligheden for at tage kontrollen tilbage over det, der er sket, og det kan de altså bare ikke med den nuværende lovgivning. Og jeg ved ikke, hvordan ministeren har det med det, men jeg synes i hvert fald, at hvis der bliver delt nøgenbilleder eller sexvideoer uden den anden parts samtykke eller der bliver delt børneporno, som det her forslag jo også handler om, så kan det aldrig handle om ytringsfrihed – aldrig. Det er forbudt i vores straffelov at gøre de her ting, og det synes jeg også vi burde trække af på.

Ministeren.

Men der skal jo lovgivningsmæssig sanktionering til, når der bliver begået sådan nogle forbrydelser som det her. Lad mig tage et eksempel, som jeg tror vi alle sammen kender, nemlig den såkaldte umbrellasag, hvor billeder blev delt rigtig, rigtig mange gange af unge mennesker, hvor der har været en del henvendelser, i forhold til om det ikke er for hårdt, at de skal straffes for det og betale erstatning, fordi de ubevidst eller uforvarende er kommet til at gøre det her, men hvor de alligevel bliver straffet. Og der er det min holdning, at jamen sådan er reglerne – altså, når man gør det, må man tage sin straf.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Og også tak til ministeren for redegørelsen, som jo på den ene side giver god mening – altså, hvis der er et arbejde i gang, skal man jo ikke gøre noget, der ligesom kan rykke ved det arbejde, og vi bliver alle sammen klogere og sådan nogle ting – men på den anden side er det her jo et beslutningsforslag, som ministeren vil vide ikke har nogen retskraft. Altså, det pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag. Og ministeren siger, at han gerne vil fremlægge et lovforslag, når den her kommission har barslet.

Så vil jeg bare spørge: Hvad er det egentlig, der forhindrer, at de to ting kan realiseres på samme tid? Altså, kunne man ikke forestille sig, at ministeren – for at vise sin gode vilje over for alle de mennesker, som er ofre ude på internettet – stemmer for det her forslag, afventer kommissionens arbejde og så gør den rigtige gerning både i dag og til den tid?

Ministeren.

Diskussionen af de retlige virkninger af et beslutningsforslag behøver vi ikke at tage her. Men da vi jo ikke ved, hvad udvalgets anbefalinger vil være, herunder om de vil anbefale regulering, ville det jo være at foregribe det, som de måtte sige, hvis vi siger, at det vil vi under alle omstændigheder gøre. Det er min egen opfattelse – men jeg vil gerne se udvalgets arbejde og de argumenter og ræsonnementer, som udvalget har – at vi her har at gøre med et område, som kalder på regulering.

Hr. Morten Messerschmidt.

Sådan tror jeg også jeg har det, og det gælder forhåbentlig også et flertal i Folketinget. Og derfor kunne man jo så spørge: Siden ministeren viser den her utrolig store tålmodighed over for kommissionen, er der et eneste af de delikter, som beslutningsforslaget her nævner, og som jeg med en kompliment til forslagsstillerne gerne vil sige at jeg finder er valgt med kirurgisk præcision, som ministeren kan forestille sig ikke skal være indeholdt i den fremtidige regulering – altså at gå i en fremmed stats tjeneste, sende voldstrusler, krænke blufærdigheden, anvende ulovlig tvang? Er der et eneste af dem, som ministeren vil sige ikke skal være ulovligt at gøre, hvis man gør det på nettet?

Ministeren.

Nej, men jeg tror, man må se problemstillingen som dobbeltsidig: På den ene side er der noget indhold, som skal ophøre, som skal fjernes, hvor der skal sanktioneres, i forhold til at det bliver foretaget; på den anden side er der jo også noget indhold, som bliver fjernet, som er bestemt af virksomhedspolitikker osv., hvor man i virkeligheden må forholde sig til, om der er behov for en regulering, for at der er noget indhold, der skal have lov til at være der – med ret til at være der. Altså, det her er virkelig meget, meget komplekst.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Vi er også meget optaget af det her i Enhedslisten og fik som bekendt for 2 år siden ændret den vejledning, som politiet har til ofre for digitale krænkelser. Det ser jeg selv som et ret stort skridt i forhold til den måde, man som offer for en digital krænkelse bliver behandlet på i vores retssystem.

Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, hvordan ministeren tænker, at særlig politiet skal inddrages i det arbejde, man så vil lave på baggrund af kommissionen og på baggrund af de debatter, vi har. For jeg har sådan set fuld forståelse for, at man gerne vil vente og gerne vil lave et grundigere arbejde, og jeg forestiller mig også, at vi kan have nogle høringer i Retsudvalget. Men jeg vil gerne høre, hvad ministeren tænker om inddragelse af myndighederne her, altså både domstole og politi.

Ministeren.

Men jeg tror, det er et af de områder, hvor politiet står over for nogle udfordringer, som vi simpelt hen ikke har fået håndteret tilstrækkeligt indtil nu. Altså, den ageren, der er på de sociale medier, på nettet osv., kræver – som fru Rosa Lund siger – vejledning, men den kræver jo f.eks. også oplysningsindsats, sådan at bevidstheden om, hvad man må og ikke må, bliver bedre. Men det kræver også, at vores politi bliver bedre til at tage fat i de her it-kriminelle handlinger af forskellig karakter. Det er jo også noget af det, som allerede er sat på dagsordenen som et tema i vores forhandlinger i forbindelse med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed.

Tak for det. Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Jeg har aldrig været first mover, som det hedder, når det kommer til ny teknologi. Jeg husker den der undrende fornemmelse af at blive holdt lidt udenfor af vennerne, der stoppede med at ringe på mine forældres fastnettelefon for at invitere til fest, indtil det gik op for mig, at kommunikationen var flyttet over på de der tekstbeskeder på de nye Nokiamobiltelefoner. Jeg var omkring 18-20 år og derved måske også den sidste generation, som nåede en ungdom uden mobilen. Det var dengang, porno var noget, vi læste om i Rapport, og på den måde er der jo sket meget siden.

Internettet har forandret vores verden på godt og på ondt, og sms'erne er for længst kun en af mange nye kommunikationskanaler, der former vores samvær med vores familie, vores venner, vores kolleger og rigtig mange nye bekendtskaber, som vi ellers aldrig ville have været i kontakt med. Det udfordrer vores samvær, og det flytter vores grænser. Udviklingen stiller store krav, særlig til vores børn og unge, om at kunne manøvrere de her mange forskellige platforme, krav til normer for god opførsel og anstændighed, der jo må følge med. Udviklingen stiller jo selvfølgelig store krav til dem, der udvikler og driver platformene, og det stiller krav til os politikere om at håndtere reguleringen af de her platforme.

Derfor synes jeg også, at det her beslutningsforslag sådan set adresserer en meget væsentlig og kompleks problemstilling. For på den ene side kan vi ikke acceptere, at sociale medier er et slaraffenland, hvor ulovligt indhold bare kan få lov til at blive delt ustraffet, og hvor ofrene altid vil være taberne, og på den anden side, som det også fremgår af beslutningsforslaget, skal vi selvfølgelig også afveje i forhold til ytringsfrihed og muligheden for at håndhæve nogle af de principper, vi i øvrigt ellers ikke vil gå på kompromis med. Som justitsministeren allerede har sagt, er man jo i gang med at kigge på noget af det her i et arbejde i regeringen.

Derudover har vi jo i Retsudvalget besluttet, at vi vil afholde høringer. Vi er også på bagkant af Ytringsfrihedskommissionen, og vi vil invitere eksperter, interessenter osv. ind for at udveksle synspunkter og også kigge på, hvordan vi kan arbejde med det her. Selv om de sociale mediers fremkomst medfører en del udfordringer og problemstillinger, så er det også en væsentlig opgave, også for parlamentet, at håndtere det.

Jeg har også studeret lidt af det – jeg er ikke nået helt igennem – som Ytringsfrihedskommissionen kom med, og jeg synes måske, det var til den vage side i forhold til at forstå og håndtere udfordringerne, vi står over for, og det glæder jeg mig meget til at drøfte, også med de øvrige partier her i Folketinget; for der skal ikke herske tvivl om, at i Socialdemokratiet og i regeringen ser vi selvfølgelig med stor alvor på de problemstillinger, som også bliver fremhævet i SF's beslutningsforslag, og derfor vil vi gerne arbejde videre med det.

I tråd med det, som justitsministeren også sagde, kommer vi ikke til at støtte beslutningsforslaget her, men vil bestemt arbejde videre, også med de enkelte elementer, der er i beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak til ordføreren. Det er lidt underligt, for man hører en masse rosende ord om et for mig at se også ganske sympatisk forslag her, men så vil man alligevel ikke trykke på den grønne knap. Der er kun én socialdemokrat her i kongeriget, som synes, der skal reguleres på Facebook, og det er åbenbart fru Helle Thorning-Schmidt, der nu er blevet udnævnt til at sidde i et eller andet vogternes råd, men der ville jeg altså nok være en lille smule mere tryg ved, at det var de socialdemokrater, som i dag sidder i regering, der havde den samme nerve og ildhu i forhold til at sikre anstændigheden på de sociale medier.

Jeg vil derfor spørge ordføreren, ligesom jeg spurgte justitsministeren før, om der er et eneste af de delikter her, som ordføreren kan forestille sig skal være lovlige, når de realiseres på de sociale medier? Der er jo ikke noget som helst civiliseret land, der, hvis noget af det her blev gjort på torvet eller et andet offentligt sted ude i den virkelige virkelighed, ikke ville sanktionere ved enten en bøde eller fængselsstraf, eller hvad ved jeg. Det er ganske, ganske grove ting, vi taler om.

Hvorfor i alverden har vi ikke en regering, der er handlekraftig i forhold til at sikre, at det også bliver sanktioneret hårdt, hvis man gør det i den virtuelle virkelighed?

Ordføreren.

Mig bekendt er meget af det her – nu kan jeg ikke lige alle paragrafferne her – ulovligt i forvejen, og det vil jo også blive sanktioneret, hvis man deler det, også på Facebook. Det er jo ikke sådan, at det er lovligt at vise ulovligt indhold, bare fordi man gør det på et socialt medie.

Så spørger ordføreren om nogle af de konkrete ting, og det er meget specifikt her, at der skal være en klagemulighed, der gør det muligt at klage via NemID videre, og det er måske nogle af de ting, vi kan drøfte. Jeg kan ikke vurdere, om det er det mest hensigtsmæssige eller ej, men på den måde er der selvfølgelig nogle elementer i det her, som vi må drøfte i fællesskab. Men det er jo ikke sådan, at det, der er ulovligt, bliver lovligt, fordi det foregår på nettet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er det, der er tale om, hr. Jeppe Bruus. I dag er det sådan, at vi har en straffelov, som siger, hvad man som privatperson, virksomhed osv. ikke må gøre og som følge deraf straffes for, hvis man gør det. Så har vi en medieansvarslov, der siger, at hvis de medier, som er registreret, lægger spalter til, eller hvis nogen gør det, kan de straffes, men vi har ikke lovgivning, som siger, at store amerikanske multinationale selskaber, der skummer fløden på, at der sidder alle mulige skøre mennesker og spyr om sig med trusler på internettet, kan straffes. Det er jo den juridiske usammenhæng, som regeringen tilsyneladende skyder til hjørne, mens de siger, at det ser vi på en anden dag.

Ordføreren.

Ahr, det var vel ikke helt det, vi sagde. Jeg hørte justitsministeren sige det, og jeg ved ikke, om jeg hørte mig selv sige det, men jeg vil da så gerne sige, at jeg anerkender problemstillingen, og jeg vil også mene, at der faktisk er behov for regulering her. Umbrellasagen, som justitsministeren også var inde på, viser, at de her mennesker faktisk blev straffet, fordi de delte ulovligt indhold via sociale medieplatforme.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er svært at få et klart svar på, om Socialdemokraterne vil gå i den her retning, men så vil jeg bare spørge: Synes den socialdemokratiske ordfører, at vores politi og domstole i dag er effektive nok med hensyn til at sikre ofrene, som bliver udsat for det her? Det er strafbart. Ja, men hvad angår effektiviteten i at få fjernet det strafbare materiale, som ligger ude på nettet, og som piner og plager ofrene for det her, bør ofrene så ikke stilles bedre? Mener den socialdemokratiske ordfører ikke, at der er et problem med, at vi har et langsomt politivæsen og nogle langsomme domstole, som ikke kan sikre, at det her materiale bliver fjernet, og at ofrene dermed risikerer, at det bliver delt til højre og til venstre, og at det bliver umuligt at fjerne, fordi der bare går lang tid?

Ordføreren.

Jo, jeg mener, der er et problem. Jeg mener, at der er et problem med, at noget af det materiale ligger i for lang tid og ikke bliver fjernet, og derfor er der også behov for at regulere de virksomheder, der driver de her platforme. Og det kan for min skyld også godt ende med, at vi får nogle tidsfrister. Så den del af det er jeg sådan set enig i. I forhold til sagsbehandlingen hos politi og domstole er jeg ikke på den måde anfægtet. Altså, der er mange andre udfordringer, vi arbejder med i fællesskab. Men det er da helt givet, at der her er et problem, og det er der da masser af sager der dokumenterer.

Spørgeren.

Jeg synes, det er rart, at det bliver anerkendt, at det er et problem, men jeg kan ikke forstå, hvorfor man så ikke klart kan sige, at selvfølgelig skal det her materiale fjernes, så vi kan beskytte de mennesker, som bliver udsat for det her, og som får deres liv ødelagt på grund af det her. Det er sådan set bare det, jeg ikke kan forstå, altså at man ikke klart vil sige, at man ønsker at gå i den her retning. Men for mig at se er det her noget af det eneste, der kan sikre ofrene mod, at det materiale bliver delt. Det er en kommende arbejdsgiver, det er en kommende kæreste, det er kommende sportskammerater, som til enhver tid kan søge på ens navn og finde ens sexvideo. Det er altså ikke en særlig rar tanke.

Ordføreren.

Hvis der ligger ulovligt indhold, hvis der ligger en video af en seksuel handling optaget imod ens vilje, og som bliver delt på sociale medier, så er jeg helt enig i, at den skal fjernes, og at den skal fjernes hurtigt, og at der er behov for, at vi kigger på reguleringen af det. Det er bl.a. noget af det, som jeg også forstår der er sat et arbejde i gang om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, så vi går videre i ordførerrækken til Venstres ordfører, fru Britt Bager.

Tak for ordet, og tak til Socialistisk Folkeparti for at sætte fokus på en meget aktuel og meget væsentlig problemstilling. De store mediegiganter som Facebook, Twitter, Instagram og mange flere har fået en enorm indflydelse på vores demokrati og på vores ytringsfrihed. De har skabt adgang for enhver til at ytre sig i den offentlige debat, og de har gjort det langt nemmere for borgere at komme i kontakt med bl.a. os politikere. Alene Facebook er over halvanden milliard brugere på hver dag, og fire ud af fem danskere har en facebookprofil.

Jeg tror ikke, der er nogen af os herinde, som er uenige i, at sociale medier selvfølgelig ikke skal misbruges til at sprede hverken terrorpropaganda, børneporno, fake news eller hadtale. I udgangspunktet er det altid den person, som uploader noget på de sociale medier, som har ansvaret for, at indholdet er lovligt. Men det står altså ikke alene. Man kan også holde de sociale medier ansvarlige for at bringe ulovligt indhold op på deres platforme, som lovgivningen er i dag, f.eks. efter reglerne i e-handelsloven eller straffelovens almindelige regler om medvirken. Og vi så jo også i umbrellasagen, at der rent faktisk var mennesker, der blev holdt ansvarlige.

I Venstre er vi ikke blinde for, at der kan være et misforhold mellem omfanget af de ulovlige ytringer og det antal sager, som rent faktisk forfølges. Det har Ytringsfrihedskommissionen jo også givet udtryk for i deres rapport. Derfor er vi også glade for, at regeringen har igangsat et tværministerielt samarbejde, som skal se på reguleringen af de sociale medier, og resultatet af det arbejde ser vi meget frem til. For vi ønsker nemlig, at man finder den rette balance, hvor man ikke utilsigtet indskrænker ytringsfriheden.

Vi har også set store problemer, når Facebook f.eks. fjerner indhold eller ligefrem blokerer en brugerprofil herhjemme – ofte uden at brugeren får en begrundelse. Jeg husker f.eks. meget klart, da Facebook fjernede et forsidebillede fra forfatteren Peter Øvig Knudsens bog om hippiebevægelsen, fordi der var for meget nøgenhed. Vi har også set eksempler på, at billeder af ammende mødre er blevet fjernet. Så der er altså mange eksempler på, at den rette balance er svær at finde.

I Venstre er vi meget opmærksomme på de problemer, der er. Vi ønsker at handle på dem, hvis der kræves yderligere handling. Vi bakker op om at regulere. Vi bakker også op om, at vi skal sikre ofrenes retsstilling bedre, end vi gør i dag. Men vi ønsker at have et solidt grundlag at stå på, og derfor afventer vi regeringens arbejde, både det tværministerielle og de høringer, som vi sammen er blevet enige om at afholde, inden vi lægger os fast på en model.

Så til SF, til forslagsstillerne: Vi bakker op om intentionen; vi synes, det er meget sympatisk, og vi er også med på at regulere yderligere, hvis arbejdet viser, at det kræves, men vi støtter ikke beslutningsforslaget, som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det bliver en lille smule utydeligt for mig, om Venstre bakker op om, at der skal være en tidsfrist for at fjerne ulovligt indhold. Der er jo ikke noget af det, som er foreslået her, som har noget at gøre med et nøgenbillede, som bliver fjernet fra en eller anden bog. Det her handler om strafbare forhold, det handler om deling af børneporno, det handler om deling af nøgenbilleder, så det har ikke noget at gøre med, hvad Facebook selv finder på at fjerne. Det her har noget at gøre med, at der er en borger, der siger: Jeg er i den video, og jeg vil gerne have, at I sletter det indhold, for det er blevet delt uden mit samtykke. Eller det kan være en myndighed, der henvender sig.

Så er Venstre for eller imod, at vi får en tidsgrænse?

Ordføreren.

Det kan jeg sige ganske klart at vi er for. Der er ingen af de dele, der bliver beskrevet i det her forslag, vi synes er decideret dårlige. Det lyder alt sammen meget sympatisk, og vi er også for det. Når jeg nævner det eksempel, er det jo, fordi det beskriver balancen, og balancen er jo det, der er svært i forhold til delinger på Facebook.

YouTube og Facebook havde et ganske fremragende seminar ovre hos Google for et halvt år siden, og det er meget ærgerligt, at ordføreren ikke var til stede, for der beskrev firmaerne faktisk de etiske problemstillinger, de står i, og gav nogle fremragende eksempler på, hvor svært det kan være at finde den rette balance. Så det her ikke på nogen måde enkelt. Det gør ikke, at vi ikke bakker op om, at der skal reguleres – det gør vi – men vi skal finde ud af, hvilken form for regulering der er den bedste.

Spørgeren.

Jeg kan berolige med, at jeg sådan set har haft møder med både Facebook og Google, og jeg har hørt om deres udfordringer, men de går jo primært på sådan noget som hadefulde ytringer, som jeg medgiver kan være enormt svære at vurdere. Jeg tænker ikke, at det er svært at vurdere, om noget er børneporno, og jeg tænker heller ikke, at det er svært at fortage en vurdering om det, hvis der en, der kommer og siger: Jeg er med i den sexvideo, og jeg vil gerne have, at I fjerner den, for den er delt uden mit samtykke. Og det er jo derfor, jeg tænker, at det havde været nemt at sige ja til det her og sikre, at der kom en retning på det.

Jeg ved heller ikke, om ordføreren synes, at det er et udtryk for ytringsfrihed at dele børneporno eller sexvideoer uden samtykke.

Ordføreren.

Det håber jeg næsten at ordføreren godt ved hvad jeg synes om, for ellers starter vi i hvert fald langt nede på stigen.

Selvfølgelig skal man som offer kunne kræve, at sådan noget bliver fjernet, og selvfølgelig skal der også være en tidsfrist. Men så nemt er det jo ikke. Vi skal jo ikke lave lappeløsninger på det her område; vi skal finde ud af lige præcis, hvordan der skal reguleres, ikke bare i det tilfælde, som forslagsstilleren nævner her, men helt generelt, og derfor har vi brug for, at det tværministerielle arbejde bliver færdiggjort, og derfor har vi også brug for, at vi afholder den høring, vi har aftalt at vi skal afholde.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt

Tak, formand. Alt, hvad der kan ytres, er jo en ytring, men det er ikke alt, hvad der kan ytres, som er omfattet af ytringsfriheden. Selv om vi ganske ofte, når vi taler om ytringsfrihed, er enige om nærmest at prøve at overgå hinanden i, hvem der kan beskytte ytringsfriheden mest muligt, så tror jeg i virkeligheden, når man kommer lidt ned under overfladen på debatten om ytringsfriheden, at der overhovedet ikke er nogen, der går ind for fuld ytringsfrihed. Jeg tror, vi er relativt enige om, at man ikke må skrive på vingummibamser, at det er noget, der fremmer sundheden, og vi er relativt enige om, at de ytringer, som Socialistisk Folkepartis forslag her lægger op til at sanktionere, selvfølgelig skal være strafbare, og det har været en del af den danske straffelov i rigtig mange år som i alle andre civiliserede landes straffelove.

Så ytringsfrihed er et kompliceret anliggende. Der er privatretlige og offentligretlige dilemmaer, og bl.a. det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt nævner, i forhold til at man føler sig misbrugt i en video, der måtte være lagt på f.eks. Facebook, så burde det jo egentlig være nemt at håndtere, al den stund at når man trækker sit samtykke tilbage – altså et rent privatretligt anliggende mellem den, der føler sig krænket, og så Facebook som udbyder – så burde sagen være lukket. Så burde det være åbenlyst, at Facebook eller andre platforme – jeg skal jo ikke hænge nogen specifikt ud her – skal være forpligtet på at trække det tilbage, lige så vel som hvis man bruger et billede eller en film, eller hvad det er, som krænker en ophavsret. Sådan er det. Og der har man i Facebook jo sådan set traditionelt været ganske gode.

Nu har vi så diskussionen om, hvorvidt vi med de to virkeligheder, der jo efterhånden findes på den her planet, nemlig den virkelige virkelighed og den virtuelle virkelighed, skal begynde at smelte lovkomplekserne sammen. Jeg har meget svært ved at se, hvad argumentet imod det skulle være. Altså, hvorfor skal det være lovligt at fremsætte en ytring, der fremkalder åbenlys fare for statens sikkerhed, på de sociale medier, når det ikke er det ude i den virkelige verden? Hvorfor skal det være lovligt at bryde folks brevhemmelighed på de sociale medier, når det ikke er det i den virkelige verden? Og sådan kan man blive ved.

Jeg mente det derfor før, da jeg sagde, at jeg synes, at de delikter, som man har valgt fra forslagsstillernes side i det her beslutningsforslag, er vældig godt valgt, for man kunne jo netop, som ordføreren tidligere var inde på, have valgt nogle områder, der ville være lidt mere tvetydige. Altså, f.eks. har vi jo den forkætrede bestemmelse i straffelovens § 266 b om det, som nogle kalder den fri debat – frivole udtryk – og andre kalder grim racisme. Det er jeg glad for ikke er en del af det her forslag. Jeg synes, man har ramt det vældig godt, og derfor vil jeg også sige på mit parti, Dansk Folkepartis, vegne, at vi har den største sympati for det, der ligger her.

Der kan være nogle hjørner, som måske kan forekomme at være af lidt formalistisk karakter, men i en tid, hvor vi ved, at majestætens ministre har ganske travlt med at inddæmme en virus, så kan det måske være lige lovlig meget at bede om, at et så omfattende lovforslag skal fremsættes, inden den her folketingssamling udløber. På den anden side var det jo lidt uklart, hvad ministeren mente før, altså om beslutningsforslag egentlig har en juridisk bindende karakter eller ej, og det glæder jeg mig da til at bore lidt nærmere i. Det tror jeg – også for at få lagt en præjudice fremadrettet – vi kan have en gensidig interesse i at få afklaret.

Men jeg synes, det er nogle gode tanker, som Socialistisk Folkeparti har gjort sig her, i forhold til hvordan vi sikrer rigtige mennesker ude i den uvirkelige verden, for det er jo det, det handler om. Det gør ikke mere ondt at blive krænket, blive ramt, blive såret eller være offer på internettet, end det gør i den virkelige verden – måske endda snarere tværtimod. Tak, formand.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Rul dig selv i havnen, Kristian. Skub ham ud over trapperne. Når man ser ham, savner man sgu nogle gange Darwin. Lille lortehobbit. Han er vist ikke kun fysisk handicappet. Måske skulle du bare tie stille og vente med at tale, til du har lært at gå. Ja, det er ikke for sarte sjæle, hvad der indimellem skrives på sociale medier. Blander man sig i den offentlige debat, er vilkårene blevet sådan, at man skal kunne tåle, at der bliver skrevet lidt af hvert om en.

De sociale medier har givet flere muligheder for at ytre sig på flere tider af døgnet. Det har styrket den offentlige debat, at flere stemmer høres, men det har også ført til en til tider meget modbydelig debat af dimensioner. Når kældertroldene – typisk uden billede af deres ansigt på profilbilledet – har tømt colaen og fundet frem til det fedtede tastatur, så skyr de ingen midler. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Undskyld, lige et øjeblik. Der er lige lidt meget uro ude i gemakkerne, så kunne vi bede om lidt mere afdæmpet tale derude.) De skyr ingen midler overhovedet. Det er fint, at der er uenigheder – det skal der være i debatten ligesom her i salen – og bølgerne må også gerne gå højt, det er helt fair, men hadefuld tale og chikane: Nej tak. Deling af intime billeder uden samtykke: Nej tak.

Mange af os har nok vænnet os til den slags hård retorik fra internettroldene, men jeg tror i virkeligheden, at det afholder rigtig mange fra at blande sig i debatten, og det afholder mange fra at engagere sig i politik, fordi de ikke orker tilsvininger. Er det det værd? vil mange spørge. Og hvis det er tilfældet, hvis det er sandt, at nogle afholder sig fra debatten, så betyder det jo i virkeligheden, at den stigende mængde af hadefuld tale på sociale medier også for nogle begrænser ytringsfriheden; og eftersom vi jo alle sammen har skrevet under på grundloven, værdsætter og hylder vi alle sammen ytringsfriheden, og så går det ikke, at der er nogle, der føler sig begrænset i at bruge den. Derfor skal vi gøre noget ved den hadefulde og chikanerende tale, der foregår. Vi skal gøre noget ved terrorrelateret indhold, ved deling af intime billeder uden samtykke. Det skal vi ikke tolerere. Og er et intimt billede først delt, jamen så spredes det lynhurtigt, og så er skaden sket.

Men det er ikke nemt, for som Ytringsfrihedskommissionen også nævner i sin netop udgivne betænkning, er det særlig håndhævelsen, det halter med. Noget af det, der skrives, og noget af det, vi i forvejen tager afstand fra, er sådan set ulovligt. Og selv om man er et privat firma, kan man ikke være undtaget fra straffeloven. Der er ikke nogen tvivl om, at sociale medier i dag har fået en meget stor magt, men det må også modsvares af et ansvar. Og det kan virke lidt tilfældigt, hvordan de her ting indimellem håndhæves.

Et eksempel er, at Instagram for 2 uger siden systematisk tog et bestemt dansk regeringskritisk meme ned fra Instagramprofilen dkpå-memes. Et meme er et billede med en tekst, der kan sammenlignes med en satiretegning. Det var et billede, jeg ikke selv ville have lagt op i andre tilfælde, men fordi det sådan systematisk blev taget ned for rigtig mange brugere, prøvede jeg selv at lægge det op. Også her blev det billede altså taget ned. Det var et meme, der i forhold til så mange andre memes ellers var ganske harmløst, men alligevel tog Instagram det ned. Det betød reelt, at man som folketingspolitiker på Instagram ikke måtte kritisere regeringen. Derfor var jeg glad for, at vi var enige om på tværs af partier, at den går altså ikke. Bl.a. var retsordfører hr. Jeppe Bruus også ude at støtte op om, at den går altså ikke. På baggrund af det blev det så til en mediesag, der endte med, at Instagram gjorde billedet lovligt igen. Og det skal jo ikke være jungleloven, der hersker, når det kommer til en så central demokratisk debat, der foregår mange steder på de sociale medier.

Derfor er der helt klart potentiale for markante forbedringer, og vi bakker op om flere af SF's forslag i det her beslutningsforslag; ikke dem alle sammen, men vi ser dem som et vigtigt led i debatten – og mon ikke vi kan skrive en god beretning og få bogført, at vi alle sammen er villige til at handle?

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg bliver lidt i tvivl, når jeg hører ordføreren tale. Mener ordføreren, at der skal andre regler for ageren på de sociale medier end ude i den virkelige verden? Når man bruger hadefuld eller krænkende retorik, er det jo en subjektiv vurdering, medmindre det er noget, som domstolene vurderer. Derfor vil jeg godt spørge, om ordføreren mener, at der skal sidde et nævn, der som overdommer skal vurdere, hvad der er krænkende, hvad der er hadefuldt, eller hvad der er problematisk retorik, eller om det skal følge dansk lovgivning.

Ordføreren.

Min klare vurdering er, at det er et domstolsanliggende, og at det er dommere, der skal tage stilling til det. Det synes jeg egentlig også Ytringsfrihedskommissionen har nogle gode bemærkninger om i deres betænkning, som jeg synes er rigtig spændende, nemlig at den hadefulde tale, der foregår, ikke nødvendigvis skal indskrænkes yderligere på sociale medier. Det handler i første omgang om, at det er håndhævelsen, der halter, og ikke om, at vi nødvendigvis yderligere skal ulovliggøre indhold.

Er der nogen opfølgende bemærkninger? Nej. Den næste korte bemærkning er fra fru Karina Lorentzen.

Jeg takker den radikale ordfører for anerkendelsen af det her forslag. Jeg tror, at det er en af de mere positive tilkendegivelser i salen i dag.

Jeg vil frygtelig gerne medvirke til at skrive en beretning, hvis der er flere af partierne i salen, som vil være indstillet på det – det kan vi sagtens finde ud af. Jeg bliver en lille smule nysgerrig på, hvad det er, den radikale ordfører mener man ikke kan bakke op i det her forslag. Måske ordføreren vil knytte et par ord til det.

Ordføreren.

Meget gerne. Jeg deler til fulde de bemærkninger, SF er kommet med i forbindelse med flere spørgsmål om særlig det her med deling af digitale billeder og den slags, hvor der virkelig er behov for at sætte ind. Så man kan virkelig regne med Radikale Venstre i den forbindelse.

I forhold til de – så vidt jeg husker – seks punkter, der ligger her, så går det særlig på det, der handler om, at man skal logge ind med NemID og sådan noget. Hvad så med børn under 15 år, der vil anmelde? Jeg er også usikker på, om en given tidsfrist vil være en god idé. Ytringsfrihedskommissionen har nogle bemærkninger og betænkeligheder vedrørende den her 24-timersregel i bl.a. Frankrig og Tyskland, som bevirker, at ikkeulovligt indhold bliver taget ned, og det kan godt være uheldigt, hvis lovligt indhold bliver taget ned.

Fru Karina Lorentzen.

Jeg vil sige, at NemID-valideringen jo er til for at sikre, at der ikke kommer en masse grundløse klager ind i systemet og overbebyrder systemet, og for, at folk ikke sidder og chikanerer hinanden. Men jeg kunne godt tænke mig så at høre, om den radikale ordfører mener, at vi har en meget effektiv håndhævelse af lovgivningen i dag. Altså, er politi og domstole i dag nok til at sikre ofrene for de her ting?

Ordføreren.

Det er min helt klare overbevisning, at vi har en meget ueffektiv håndhævelse i forbindelse med det, der foregår i dag. Der er alt for meget hadefuld tale, der er for mange, der deler billeder, og det skal både gå hurtigere, og der skal tages mere ned, end der gør i dag – det er der slet ikke nogen tvivl om. Det er en alt for sløset tilgang, og det er meget væmmelig tale, som mange bliver mødt af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører, der skal på talerstolen, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Sociale medier er kommet for at blive og heldigvis for det, kan man sige, for på mange måder har de sociale medier skabt meget bedre betingelser for ytringsfriheden og for den offentlige debat. Sociale medier har givet stemmer til rigtig mange, som ikke før blev hørt i radioen eller læst i avisernes debatspalter. Og vores frie og lige adgang til den offentlige samtale er en grundlæggende og vigtig del af vores demokrati, og det mener jeg faktisk at sociale medier har bidraget til. Men medaljen har også en bagside, for samtidig er internettet og de sociale medier blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsættes for had, for chikane og for trusler, og jeg skal spare jer for de beskeder, som ligger i min egen facebookindbakke. Det skaber problemer for præcis den samme ytringsfrihed, fordi had på nettet leder til en form for selvcensur. Det had og de trusler er altså med til at afholde nogle fra at deltage i den offentlige debat, og det er et problem for ytringsfriheden, synes jeg.

Digital vold og digital chikane har alvorlige konsekvenser, både for mennesker og for ytringsfriheden, og på nettet har det frit spil lige nu. Deling af krænkende indhold, deling af krænkende billeder og krænkende videoer, som flere ordførere har været inde på, har frit spil lige nu, og der er vi i Enhedslisten fuldstændig enige med Socialistisk Folkeparti i, at techgiganterne og de sociale medier skal pålægges et langt større ansvar for at stoppe den digitale vold og fjerne det ulovlige indhold, der er på nettet. Vi mener dog, at det bør gøres på en måde, så det ikke får konsekvenser for ytringsfriheden eller vores færden på nettet, og uden at vi giver techgiganterne mere magt, for de har for meget magt i dag, mener vi i Enhedslisten.

Det skal ikke være op til techgiganter som eksempelvis Facebook at vurdere, hvornår indholdet på deres platforme strider mod dansk lovgivning og dermed skal fjernes. Det mener vi er en opgave for danske myndigheder. Enhedslisten mener heller ikke, at det er tilstrækkeligt at pålægge de sociale medier et ansvar for at fjerne ulovligt eller krænkende indhold, hvis blot de selv opdager det eller en bruger gør dem opmærksom på, at det florerer, for al erfaring viser indtil nu, at det er åbenlyst både belejligt og rentabelt for techgiganterne bare at vende det blinde øje til, mens der foregår den her ulovlige deling på deres platforme.

I stedet vil vi i Enhedslisten foreslå, at vi pålægger techgiganterne et større moderationsansvar, som varetages af personer med juridiske kompetencer og kendskab til den lokale kontekst, der er i Danmark. Moderatorerne skal underrette danske myndigheder, hvis der er mistanke om lovovertrædelse. Myndigheder og domstole skal til gengæld sikres de nødvendige ressourcer, som de ikke har i dag, til at stoppe delingen af det ulovlige indhold. Der skal reageres hurtigt og effektivt, så skadeligt indhold ikke spredes mere end højst nødvendigt. Samtidig er vi helt enige i, at det er en rigtig god idé at oprette et digitalt tilsynsorgan, der holder øje med, om sociale medier sørger for, at dansk lov ikke overtrædes på deres platforme. For dansk lov skal overholdes, når man arbejder i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi man hedder Facebook eller Google, er man ikke forpligtet til at overholde den danske straffelov. Selvfølgelig er man det. Vi kræver præcis det samme af alle andre virksomheder, der opererer i Danmark. Så derfor er vi helt enige i, at det er en god idé med et tilsynsorgan.

Så vil jeg også sige i forhold til forslaget, at jeg er meget skeptisk over for at skulle lave et klagesystem, hvor man bruger NemID. Det er meget uklart for mig, og det håber jeg at SF's ordfører kan opklare enten i udvalgsarbejdet eller i sin ordførertale, hvem det er, man giver sit NemID til. Er det Facebook? Er det Google? Det har jeg ikke lyst til skal være den måde vi klager på over de ting, der foregår på deres platforme, men det virker, som om vi kan snakke om det, har jeg lyttet mig til tidligere i debatten. Men jeg synes i hvert fald, at den del vækker stor bekymring, ligesom det vækker bekymring, at man kan læse det her forslag, som om man faktisk giver mere magt til Facebook og til Google. I Enhedslisten er vi optaget af at fratage techgiganterne den magt og sikre, at myndighederne i Danmark netop kan sikre, at dansk lov bliver overholdt – så politi og domstole får flere ressourcer til at stoppe det ulovlige indhold, der ligger på nettet, og som krænker, desværre, rigtig mange, ikke kun unge, men faktisk alle hver eneste dag.

Så intentionerne i det her beslutningsforslag er vi meget enige i, men som det ligger her, kan vi ikke stemme for det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg forstår sådan set godt Enhedslistens ønske om, at de danske myndigheder skal spille en mere aktiv rolle. Jeg kan bare med min sådan lidt lange erfaring som retsordfører være bekymret for, om der nogen sinde bliver tilført nok ressourcer til, at vi for alvor kan løfte det her område.

Så tænker Enhedslistens ordfører, at det rent faktisk vil være sandsynligt, at vi får tilført ressourcer, så der bliver en effektiv håndhævelse af det her område?

Ordføreren.

Det går jeg da stærkt ud fra, vil jeg sige. Det har vi i hvert fald tænkt os at arbejde for i Enhedslisten, for jeg vil omvendt sige, at med min lange erfaring med at arbejde med det her område for digitale krænkelser stoler jeg ikke over en dørtærskel på hverken Facebook eller Google. Så derfor er jeg meget bekymret for at lægge mere ansvar over til dem; jeg er meget bekymret for, at de selv skal stå for at fjerne det her indhold, for det tror jeg simpelt hen ikke kommer til at ske. Og det er bare min erfaring fra at have arbejdet med det her område i nogle år nu: at det tvivler jeg på kommer til at ske. Så lad os hellere opprioritere politiets ressourcer på det her område – og det kan vi jo så håbe kommer til at ske nu.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Altså, jeg vil sige, at erfaringerne fra Tyskland, hvor man har den lovgivning, er jo, at det rent faktisk virker. Og jeg tror, at noget af det, som techgiganterne dog trods alt har en lille smule respekt for, er, hvis der følger store bøder med. Så er det ikke noget, som Enhedslistens ordfører tænker rent faktisk kunne være med til at drive en udvikling i den rigtige retning?

Ordføreren.

Det kan sagtens være. Mit indtryk er faktisk, at loven i Tyskland ikke rigtig fungerer, for der har man hele den her store debat om ytringsfrihed. Der synes jeg i hvert fald, at man med den tyske lov er gået et skridt for langt, altså i forhold til hvor grænsen for krænkende indhold går.

For mig at se er det sådan, at krænkende indhold på nettet er defineret i straffeloven, ligesom jeg også mener, at ytringsfriheden stopper der, hvor straffeloven starter. Og derfor er jeg meget bekymret for at kopiere den tyske model en til en. Så jeg er faktisk lidt uenig med ordføreren i, at det har virket i Tyskland.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så er den næste ordfører hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. For nogle år siden var jeg i Egypten og købte en bestseller af en bog, nemlig Hitlers »Mein Kampf« på arabisk. Man er jo nysgerrig. Jeg tog et billede af forsiden, satte det på Facebook med en tekst, hvor jeg latterliggjorde bogen. Der gik under en time, så blev forsiden fjernet. Man bliver nogle gange forvirret på de sociale medier, for hvad er tilladt, hvad er forbudt, og hvor går grænsen? Så der er virkelig behov for nogle bedre retningslinjer.

SF foreslår med dette beslutningsforslag, at de sociale mediers ansvar for at fjerne ulovligt indhold bliver tydeliggjort. Det er vi enige i. Dette skal bl.a. ske gennem en fastsættelse af specifikke tidsfrister for, hvor hurtigt de sociale medier skal fjerne det ulovlige indhold. SF foreslår desuden, at der indføres en klagemulighed, hvor brugere kan klage over ulovligt indhold. Denne klagemulighed skal også gælde forbrugere, der mener, at de har fået fjernet lovligt indhold, og der skal følge en begrundelse med for, at det var ulovligt.

Ved at fastsætte nogle klare rammer for de sociale mediers ansvar sikrer vi, at der bliver sat hårdere ind mod ulovligt indhold på sociale medier. Jeg tror også på, at det er i de sociale mediers egen interesse, at der kommer et øget fokus på dette, for jeg tvivler på, at der er nogen sociale medier, der selv ønsker, at deres platform skal bruges af kriminelle, terrorister osv., der deler ulovligt indhold. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti positivt indstillet over for SF's beslutningsforslag, og vi noterer os med tilfredshed, at SF også har taget højde for vigtigheden af, at ytringsfriheden bliver opretholdt, også på de sociale medier.

Det er dog Det Konservative Folkepartis opfattelse, at problemet med ulovligt indhold på sociale medier bedst løses i samarbejde med de sociale medier selv, som også må have en interesse i det, og det håber vi er et centralt element i det forslag, som regeringen arbejder med, nemlig at dialogen med de sociale medier bliver et centralt element der, for der er behov for nogle klarere retningslinjer.

Så vi er positivt indstillet over for forslaget, men vi vil ikke stemme grønt til forslaget, for vi afventer regeringens udspil og glæder os til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Facebook skal fjerne ulovlige ytringer, handlinger eller billeder, og de skal gøre det inden for en frist på f.eks. 24 timer. Men hele spørgsmålet og definitionen beror på, hvornår det er ulovligt. Hvem vurderer, om det er ulovligt? Det skal efter min opfattelse være en myndighedsopgave, for det må ikke være således, at vi gør Facebook til en slags overdommer, som går ind og træffer myndighedsbeslutninger på vegne af nogle bestemte borgere, for vi bevæger os ud i noget farligt, hvis magthavere og Facebook, som har en speciel rolle i samfundet, indgår i en alliance, for så bliver jeg som borger og forkæmper for borgerrettigheder, frihedsrettigheder og ytringsfriheden bekymret.

Nu har der været nogle sager, der er blevet bragt op, bl.a. umbrellasagen, og der blev de ansvarlige jo straffet. Der ligger også i lovgivningen en paragraf om medvirken, og jeg kunne godt tænke mig, at vi i udvalgsarbejdet får dykket ned i det spørgsmål. Så vidt jeg er orienteret, er den paragraf ikke blevet brugt, og hvad er årsagen til, at anklagemyndigheden ikke bruger den paragraf? Har vi allerede i den nuværende lovgivning rent faktisk en paragraf, som kan adressere den her problemstilling, men bliver den bare ikke udnyttet, og hvad kan årsagen hertil være? Eller mener anklagemyndigheden ikke, at den er rammende for det arbejde, der skulle være, hvis man skulle løfte sådan en bevisbyrde?

Så inden vi kan sige for eller imod noget, vil vi godt have det her belyst grundigere. Vi blev en smule bekymret, da vi læste forslaget fra SF, hvor der står krænkelser, for hvad er det for nogle krænkelser? Vi lever i et demokrati, og det at blive krænket er en del af det at leve i et demokrati. Hvad der krænker mig, krænker måske ikke ordføreren for SF, men det er en præmis at leve i et demokrati, at man godt kan blive krænket. Jeg vil meget nødig leve i et samfund, hvor man gør det forbudt at krænke andres følelser. Derfor er der nogle bekymringer for, hvad det er for et nævn, der skal nedsættes. Hvad er det for nogle mennesker, hvem skal de udpeges af, hvad er det for nogle beføjelser, de skal have? Skal det være dommere, skal de være politisk udpegede, således at der kan være forskel, alt efter hvilket politisk flertal der er på et bestemt givet tidspunkt?

Så der er en lang række ting, som vi godt kunne tænke os at få dykket ned i, i det her forslag, som vi synes – og det vil vi gerne anerkende – indeholder nogle ting, som kan være relevante at kigge på, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke tage stilling til, om vi vil svare ja eller nej, for der er mange, mange ubekendte spørgsmål i forbindelse med forslaget.

Der er en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Det er med vilje, at vi har holdt forslaget lidt åbent, for vi er godt klar over, at der er mange forskellige holdninger til, hvordan det kan se ud, og vi kan sådan set godt diskutere, hvordan sådan et nævn kan sammensættes. Der kunne godt være tale om, at myndighederne har nedsat nogle til at kigge på det, og at man måske beder de sociale medier om at finansiere det. Det kunne være én model, men det kan man jo diskutere sig frem til.

Jeg vil bare lige bede ordføreren bekræfte fra talerstolen, at det jo rent faktisk kan være en myndighed, som beder Facebook eller andre sociale medier om at fjerne nogle ting inden for en tidsfrist. Det står sådan set i forslaget. Så er det rigtigt, at borgere også godt kan anmelde noget, og der var tanken jo måske mere, at man vil gøre det, hvis man selv indgår i noget, der er blevet delt – det kunne være en sexvideo – og siger: Det her er ikke noget, jeg har sagt ja til. Så vil borgeren kunne få det fjernet, og det er vel fair nok.

Ordføreren.

Jeg tror, at når man tager eksemplet med en sexvideo, vil vi alle sammen sige: Okay, det er rimeligt. Men der kan også være mange andre tilfælde, hvor der er gråzoner. F.eks. kan der være blevet lagt et billede op af ordføreren, som hun måske ikke bryder sig om, og med en tekst, som hun ikke bryder sig om, og som hun synes krænker hende – har man så ret til at sige til Facebook: Det føler jeg mig krænket af – jeg har ikke givet ret til, at det billede af mig skal bruges? Så skal Facebook fjerne det, og der kan det rent faktisk være, at der var en valid grund til at bruge det billede, fordi det var taget i en situation, hvor man godt måtte tage det billede. Så der er en lang række gråzoner.

Derfor er det vigtigt, at det er myndigheder, som træffer beslutning om det her, og at det ikke bare er folks egen subjektive mavefornemmelse af, at man lige føler sig krænket over et eller andet og derved prøver at få noget fjernet, inden en myndighed har taget stilling til, om det retligt er okay, at det her skal fjernes.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Kan ordføreren så ikke bekræfte, at alle de her krænkelser, som der også har været meget diskussion om, lige præcis ikke er en del af det her forslag? For det her handler alene om de tilfælde, hvor straffeloven er blevet overtrådt – det handler om at opfordre andre til at lade sig hverve til konflikter i andre lande, det er børneporno, det er sexbilleder uden samtykke osv. Jeg anerkender faktisk, at der kan være en udfordring i forhold til krænkelser og ytringer generelt – der er en stor gråzone der, hvor det kan være svært at lovgive – men det er lige præcis ikke en del af det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Nej, og det er jo der, hvor vi så går ind og siger: Jamen er det ikke allerede ulovligt? Er det ikke allerede ulovligt, og er det ikke derfor, det bliver fjernet, når det bliver fundet? Det er jo derfor, vi går ind og gerne vil have eksempler, altså for at se, om det rent faktisk er et problem på nuværende tidspunkt, eller om det under den nuværende lovgivning reelt set allerede bliver løst.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har stor sympati for det principielle synspunkt, ordføreren giver udtryk for, nemlig at det skal være myndigheder, der træffer afgørelser, men jeg sidder og spekulerer over, om vi nu er enige om at føre den helt ud i virkeligheden. For hvis vi ser på den måde, medieansvarsloven fungerer på i dag, pålægger man jo også de danske medier, herunder på internettet, at have en mere – hvad hedder sådan noget? – proaktiv reaktion. Hvis man nu forestillede sig, at en eller anden gal muslim lagde en video op på en hjemmeside, en avishjemmeside, hvor vedkommende opfordrer til at slå jøder eller kristne ihjel, kan der jo snildt gå et år, før vedkommende bliver dømt ved domstolene. Er det hr. Lars Boje Mathiesens opfattelse, at de pågældende aviser så skal lade den opfordring til at slå jøder og kristne ihjel ligge på hjemmesiden, indtil den pågældende terroristmuslim er blevet dømt ved domstolene?

Ordføreren.

Nej, og det er jo debatten om, hvad Facebook er. Er Facebook en informativ platform, som stiller sin platform til rådighed og derved ikke har et redaktionelt ansvar, eller påtager Facebook sig, som jeg hører dem sige at de faktisk ønsker, et redaktionelt ansvar for, hvad der foregår på deres sider? Hvis de gør det, og hvis det er den tendens, vi nu ser – indtil videre har de jo ligesom redigeret sig ud af det ved at sige, at de ikke redigerer indhold, og derfor har de ikke det der redaktionelle ansvar; det er jo den måde, man lovmæssigt i Europa er kommet uden om det på – altså, hvis de påtager sig ansvaret for det her redaktionelle indhold, er det jo en anden sag, og så deler jeg ordførerens holdning om, at der ligger et andet regelsæt, man skal følge. Og kigger man på den ansvarlige for Facebook i Norden, sagde han netop, at Facebook ønskede sig det her redaktionelle ansvar.

Derfor skal vi først have defineret de her sociale platforme: Hvad er det for en lovgivning, de skal høre under?

Hr. Morten Messerschmidt.

I den forbindelse kan man jo så drøfte, om man så måske bare burde lade medieansvarsloven gælde også for medier, der ikke selv producerer indholdet, men lægger platform til, at dem, der så producerer indholdet, har mulighed for at publicere det. Er ordføreren enig i, at det kunne være en løsning?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, at det er en tanke værd, hvad det er for en lovgivning, der skal dække. Nu er jeg ikke retsordfører, og jeg har ikke lagt mig fast på, hvilken model der vil være den helt rigtige der, men jeg kan godt lide tanken om, at den ytringslov og den ytringsfrihed og de regler, som gælder under den nuværende lovgivning, også gælder for platforme, som er sociale – at hvis man lægger et snit, som er magen til det, der er ulovligt at ytre i den nuværende lovgivning, gælder det selvfølgelig også for sociale platforme. Det er min personlige holdning.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Lige da jeg så beslutningsforslaget til at starte med, blev jeg meget bekymret, for jeg tænkte: Åh nej, er det nu sådan et forslag, som skal gå ind og regulere og forbyde såkaldte krænkelser, mobning, og at man siger noget politisk ukorrekt om minoriteter? Det kan jeg forstå at det heldigvis ikke er – man er måske gået lidt væk fra det og har lavet et mere åbent forslag.

Alligevel vil jeg gerne lige bruge bare et par sekunder på at advare imod, at man skulle bevæge sig ned ad det spor i fremtiden, at man siger, at demokratiet skal indskrænke ytringsfriheden, fordi nogle bestemte grupper i samfundet skulle have patent på eller ret til ikke at få deres følelser såret. Det er den langsomme, men sikre undergravning af det liberale demokrati og af ytringsfriheden, og det er den direkte vej til at fremme intolerancen. Så heldigvis er det ikke det, beslutningsforslaget drejer sig om, men jeg vil også bare advare mod, at vi skulle bevæge os ned ad det spor engang i fremtiden, for de tendenser, vi generelt ser i den vestlige verden, hvor man forsøger at begrænse folks ytringsfrihed med noget politisk korrekthed, så at sige, er dybt bekymrende.

Heldigvis har SF besindet sig og begrænset forslaget til ting, som allerede er ulovlige, og vi bakker sådan set op om, at man ikke skal opfordre til terror, afpresse folk, komme med voldstrusler, dele børneporno og lignende. Altså, ting, der er ulovlige, går vi ind for skal være ulovlige og skal straffes. Vi er noget skeptiske over for, om svaret på det skulle være oprettelse af endnu en myndighed, der skal holde øje med ting, der er ulovlige, for vi har allerede én myndighed, der holder øje med ting, der er ulovlige, og det er politiet. Og mit indtryk er, at politiet – hvis ikke Facebook gør det i forvejen – fint kan være med til at sikre, at også Facebook fjerner ulovligt indhold fra deres sider, og vi ville være kede af det, hvis man skulle oprette endnu en offentlig myndighed fuld af djøf'ere, mangfoldighedskonsulenter, og hvad ved jeg, som nok ikke kan klare arbejdet bedre end politiet.

Så kort sagt: Liberal Alliance har egentlig sympati med tanken, men vi behøver ikke regulere os ud af noget, der er reguleret, vi behøver ikke forbyde noget, der er forbudt, og vi behøver ikke ulovliggøre noget, der allerede er ulovligt, og det er sådan set grunden til, at vi stiller os skeptiske over for det her forslag, om end det ikke var så slemt, som vi først troede.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste, der får ordet nu, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for det, og tak for debatten, som man vist godt kan kalde lidt for blandede bolsjer og med meget forskellige holdninger til, hvad der skal gøres.

Når jeg fremsatte det her forslag, var det især, fordi jeg var optaget af ofrene – ofre, der får delt sexvideoer uden samtykke, børneporno og alt muligt andet, der florerer på nettet, og som er ekstremt svært at stoppe. Det, de organisationer, som har med det her at gøre, siger, er, at hvis man skal få bremset de her delinger, skal man gøre det tidligt i forløbet. Ellers bliver det noget nær umuligt. Så bliver det simpelt hen spredt som en steppebrand, og det bliver downloadet til andre enheder, genuploadet i utallige sammenhænge. Med andre ord står ofrene rigtig, rigtig svagt, og det er dem, som jeg primært har været optaget af at dække ind med det her forslag. Så er det klart, at der også er valgt andre ting ud, som er klart strafbare, og som i virkeligheden ikke bør have lov at blive stående på nettet, når de overskrider lovgivningen.

Det var derfor, vores tanke var, at der skulle sættes en tidsgrænse, og vi havde med vilje ikke skrevet ind, hvor lang den skulle være, fordi vi syntes, det var vigtigere at få opbakning til forslaget end at få en diskussion af, hvor kort eller hvor lang tid det skulle være. Vi synes, det er vigtigt at give ofrene en mulighed for at bremse skaden, sikre, at det ikke fortsætter, at det ikke skal efterlade digitale spor, som skal martre dem et helt liv.

Der er ingen tvivl om, at vi i SF har været meget optaget af den tyske model, som jo pålægger at fjerne ting inden for 24 timer. Jeg ved godt, at der har været kritik af den tyske model, fordi tankerne går på, om den skaber basis for censur. Men det er der faktisk ikke noget der tyder på, og lige præcis i Ytringsfrihedskommissionen har de jo rent faktisk undersøgt, hvordan det så er gået med den tyske model. Det, de siger, er, at der sådan set ikke er problemer med den. Det er sådan, at man i Tyskland nu er i gang med at udbygge den model, og det har opbakning fra dommerforeningen i Tyskland, og man laver en enhed hos kriminalpolitiet, som tager sig af de her ting.

Så må jeg bare sige, at f.eks. deling af billeder uden samtykke med seksuelt indhold, overgreb mod børn, hurtcore osv. ikke er ytringsfrihed. Det er kriminaliseret i straffeloven – med god grund – og derfor synes jeg hverken, det kan være et indgreb i ytringsfriheden eller i strid i grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at fjerne det indhold. Jeg synes faktisk, at sociale medier skal forpligtes til at overholde straffeloven i Danmark. De skal fjerne det ulovlige, så de ikke medvirker til at udbrede en forbrydelse.

Der er så også nogle, i hvert fald i den offentlige debat, som har sagt, at de synes, der sker en sammenblanding af den udøvende og dømmende magt, når sociale medier skal sidde og vælge ud. Jeg ved ikke, om jeg er så bekymret. Altså, de får ikke mulighed for med det her forslag at pålægge en straf, som en dommer f.eks. gør. De får ikke mulighed for at udøve magtanvendelse ligesom politiet. Men jeg er klar på at drøfte det, og skulle der være nogen, som har lyst til at lave en beretning efterfølgende, synes jeg bare, det vigtigste er at give ofrene en rettighed, så der handles hurtigt på en anmodning om at slette det ulovlige.

Jeg synes, opdraget for Ytringsfrihedskommissionen har været alt, alt for slapt på det her område. De foreslår bedre retshåndhævelse som en løsning på det her. Ja, goddag mand økseskaft, det er da den bedste måde at sikre på, at der aldrig sker en dyt med det her område. Vi har ikke den effektive retshåndhævelse i dag, og vi får den heller ikke i morgen med det eksorbitante antal sager, som vi har liggende hos politi og anklagemyndighed. Det her er og bliver en lav prioritet, og jeg har ikke den fjerneste tillid til, at det bliver bedre fremover.

Imens venter ofrene på retfærdighed, alt imens deres billeder spredes over hele verden og står som et minde for evigt, som arbejdsgivere, nye kærester eller bekendtskabskredse kan søge på, og deres navn kommer frem. Tid er og bliver en meget vigtig faktor i de her sager. Det har store psykiske konsekvenser for offeret, det vanskeliggør politiets efterforskning, og det besværliggør det digitale oprydningsarbejde. Derfor synes jeg, at vi må handle, men jeg er godt klar over, at der nok ikke sker meget, før ministerens udvalg barsler, og så håber jeg bare på, at vi kommer til at kunne gå i den her retning.

Der blev fra Enhedslistens side spurgt til klageadgang på Facebook og NemID-validering. Jamen altså, vi kan jo bestemme, hvordan sådan en klageadgang skal se ud. Man kunne godt forestille sig, at et nævn, som vi sammensætter, skal behandle de her sager. Og NemID-validering kan sådan set laves, uden at oplysningerne som sådan bliver tilgængelige, men den skal i hvert fald sikre, at klagerne ikke er grundløse. For jeg kunne godt forestille mig, at der var nogen, der kunne have lyst til at chikanere hinanden med det her, og jeg tror, at hvis man NemID-validerer, vil risikoen måske være lavere.

Jeg er klar til at diskutere det med Enhedslisten eller med hvem, som måtte have lyst, hvordan vi kan sammensætte det her, men jeg tror simpelt hen ikke på, at vi alene kan overlade det her til politiet og domstolene. Der skal mere til for at sikre ofrene i de her sager.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.