Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om tidsubegrænset lagring af fingeraftryk i fingeraftryksregisteret.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at tage det her vigtige emne op. Hvor længe vi opbevarer fingeraftryk er væsentligt for, hvilke muligheder politiet har for at opklare kriminalitet, og derfor ligger lagring af fingeraftryk mig meget på sinde. Selv om slettefrister for fingeraftryk kan lyde meget teknisk, handler det i sidste ende om tryghed. Det handler om tryghed af den simple årsag, at hvis brug af fingeraftryk kan bidrage til at opklare forbrydelser, kan politiet alt andet lige fange flere kriminelle og gøre det hurtigere, og dermed stiger danskernes retsfølelse og vores fælles tryghed.

Vi har i regeringen den klare ambition, at politiet skal have bedst mulige redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet, hvilket bl.a. vores udspil og nu den efterfølgende vedtagne lovgivning om tryghed og sikkerhed er eksempel på. De fingeraftryk, der optages fra sigtede i straffesager, er et vigtigt redskab i politiets efterforskningsarbejde og som bevismiddel i retten. Det gælder også, selv om den sigtede ikke senere dømmes. Fingeraftryk kan nemlig være en vigtig brik i puslespillet, når politiet rykker ud til alvorlig kriminalitet, hvor sporene ellers ikke peger mod en gerningsmand. Fingeraftrykkene fra de personer, som politiet tidligere har fundet grundlag for at sigte for kriminalitet, kan med andre ord ligesom f.eks. dna-profiler give politiet et vigtigt efterforskningsgrundlag, hvis f.eks. en ny Amagermand skulle vise sig.

Politiet optager sædvanligvis fingeraftryk fra spor såsom genstande og fra sigtede. Det bliver i alt til mere end 12.000 fingeraftryk om året, og politiet råder samlet set over op mod 400.000 fingeraftryk. Når et fingeraftryk er optaget fra et spor, kan det sammenlignes med fingeraftryk fra personer i fingeraftryksregisteret, og det kan hjælpe politiet til at fastslå, om en bestemt person har befundet sig på et givent sted, og det kan også være bevis i retten, og det gælder alt lige fra indbrudssager til sager om personfarlig og organiseret kriminalitet. Derfor mener jeg grundlæggende, at fingeraftryk skal opbevares så længe som overhovedet muligt. Det er altså det, der er mit perspektiv i den her debat: Hvad er det, der er muligt?

Dansk Folkeparti foreslår tidsubegrænset lagring af alle fingeraftryk optaget af politiet. Hvis en person har fået optaget sit fingeraftryk i forbindelse med en sigtelse og senere bliver dømt i sagen, giver reglerne allerede i dag mulighed for langvarig opbevaring af fingeraftryk. Her opbevares de optagne fingeraftryk sædvanligvis i fingeraftryksregisteret, indtil personen er fyldt 80 år, eller indtil 2 år efter personens død.

Situationen er imidlertid en anden, når det gælder personer, der har været sigtet for kriminalitet, men som ikke er blevet dømt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i 2008, at det var i strid med retten til respekten for privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at opbevare fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, uden tidsbegrænsning. Det var baggrunden for, at et meget bredt flertal i Folketinget i 2010 vedtog regler, som lægger op til, at fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, slettes efter maksimalt 10 år. Menneskerettighedsdomstolens praksis har ikke ændret sig på det her punkt. Det er derfor fortsat vurderingen, at tidsubegrænset opbevaring af fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, er uforenelig med menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til respekt for privatlivet.

Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Som jeg nævnte indledningsvis, er jeg selv af den holdning, at fingeraftryk skal opbevares så længe som overhovedet muligt. Det bunder i et klart ønske om, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at opklare kriminalitet og dermed sikre trygheden i Danmark.

Når tidsubegrænset lagring af fingeraftryk fra ikkedømte ikke er mulig, må vi se på, hvor langt vi kan komme, og jeg har bedt mine embedsmænd i ministeriet om at undersøge, om slettefristerne for fingeraftryk fra ikkedømte kan udvides inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis vi kan udvide slettefristerne, ser jeg meget gerne, at fingeraftryk opbevares i længere tid, ja, faktisk så længe, som det overhovedet er muligt. Justitsministeriet vil bl.a. også se på muligheden for at differentiere slettereglerne for ikkedømte personer alt efter grovheden af den forbrydelse, som den pågældende er sigtet for. I det omfang, det er muligt, bør fingeraftryk optaget i forbindelse med de alvorligste sigtelser opbevares i længere tid, end det er tilfældet i dag.

Med de ord vil jeg endnu en gang gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på emnet.

Tak. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til justitsministeren for i hvert fald henne i talen at vise en vis imødekommenhed. Det, som jeg godt vil spørge om, er så, hvad den så nærmere går ud på. I øjeblikket har vi på TV 2 en serie kørende, de har bragt om en person, der hedder Erik Solbakke Hansen, der er dømt for en række alvorlige forhold i 1973 og også et drab i 1980. Der er rejst tvivl i den sag, om virkeligheden er, at det var ham, der var gerningsmand bag de her alvorlige forhold, og det er klart, at skal man efterforske det, kunne det være relevant, at politiet har gamle fingeraftryk i en sådan sag liggende fra sigtede personer, der så måske findes nu her i år eller i fremtiden.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre justitsministeren om, hvad rækkevidden egentlig er af det, ministeren siger her i Folketinget i dag. Vil man fra Socialdemokraternes side sikre, at gamle fingeraftryk bliver bevaret for eftertiden, så vi kan opklare også gamle sager?

Tak. Værsgo.

I virkeligheden synes jeg, at det eksempel, som hr. Peter Skaarup nævner, rammer meget godt ind i det centrale her. Den dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde tilbage i 2008 om, at fingeraftryk og i øvrigt også dna skal slettes efter en 10-årig periode – det var i hvert fald udkommet af det – handlede, som jeg husker det, om et tyveri af en bog, hvilket jo ikke er en voldsom forbrydelse. Men jeg er helt enig med spørgeren i, at her må man kunne differentiere og sige: Jo, jo, men hvis der er tale om et drab eller en anden alvorlig forbrydelse, er det vel relevant nok at kunne opbevare fingeraftrykkene længere. Det er præcis det, som jeg har bedt mine embedsfolk om at undersøge. Det kan godt være, at fingeraftryk skal slettes efter 10 år, men for mere alvorlige forbrydelser skal vi kunne beholde dem længere, og drab er måske den alvorligste forbrydelse af dem alle, og derfor ville det være godt, hvis vi kunne opbevare dem længere. Så eksemplet er godt, og jeg er fuldstændig enig i spørgerens tilgang til det.

Hr. Peter Skaarup.

Man kunne jo også nævne Amagermanden, som også er blevet nævnt i mange andre sammenhænge, hvor man har nogle rigtig gamle sager, og hvor det kunne være rigtig relevant at bevare de her fingeraftryk. Jeg håber bare, at Socialdemokraterne og regeringen når frem til at gennemføre det, som ministeren egentlig giver lidt udtryk for måske kunne gennemføres. Vi har jo haft den her sag oppe at vende mange gange faktisk siden 2010, og skiftende regeringer har jo hver især udelukket muligheden for at gøre noget. Så hvis vi i virkeligheden har siddet på hænderne i 10 år uden at kunne gøre det rigtige, er der jo et håb, der er lysegrønt, eller hvad man skal sige, tændt nu her, og så håber jeg bare, at ministeren vil følge det til dørs. Så hvis vi kan få et tilsagn om det, f.eks. inden den 1. januar, ville jeg være glad.

Tak. Værsgo.

Jamen det er min ambition at følge det til dørs, og jeg kender spørgeren godt nok til at vide, at hvis jeg mod forventning skulle glemme det, vil spørgeren være uhyre effektiv i at holde mig fast på, at det har jeg sådan set sagt jeg ville gøre. Hvis der åbnes mulighed for det, synes jeg da i øvrigt, at det er noget, hvor vi skal revidere den relevante regulering i næste folketingsår.

Tak for det. Og så starter vi på ordførerrækken. Hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Nu har vi lige i debatten her hørt ministerens tale, og derfor vil jeg bare lægge mig i slipstrømmen af den og sige, at vi sådan set ikke opfatter det – det gør jeg heller ikke selv – som en enorm krænkelse at folks menneskeret, at hvis man er sigtet i en alvorlig sag, så bliver de oplysninger bevaret. Det synes jeg sådan set er meget naturligt. Og man kan sige, at så kan det være, at de finder anvendelse, og det kan også være, at de ikke gør. Men det er jo helt åbenbart, at det vil være et væsentligt værktøj for politiet i forbindelse med opklaring af forbrydelser, og derfor synes jeg, det er rigtig positivt at kigge på, hvilket justitsministeren også lægger op til, hvad mulighederne er inden for de rammer, der er – som vi selvfølgelig anerkender og respekterer.

Vi kan så heller ikke støtte beslutningsforslaget, men håber også, at Dansk Folkeparti vil lytte til den positive tilkendegivelse af, at vi gerne fortsætter et fælles arbejde for at se på, om vi kan udvide de eksisterende rammer inden for de muligheder, som vi ser der er.

Tak. Der er ingen kommentarer. Værsgo til fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. I Venstre er vi meget optaget af at sikre, at politiet har de mest effektive efterforskningsredskaber til at bekæmpe kriminalitet. Det gælder ikke mindst muligheden for at registrere og gemme oplysninger, bl.a. fingeraftryk og dna-profiler. Det var derfor heller ikke en idé, som var groet i Venstres baghave, da man i sin tid indførte reglerne for, hvor lang tid man måtte gemme dna-profiler og fingeraftryk. Men det skyldes, som de forrige talere også har nævnt, en dom, som er afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i 2008. Ud over at Menneskerettighedsdomstolen kom frem til, at Storbritannien havde opbevaret dna-profiler for længe, kom den også med en række generelle og mere principielle betragtninger om opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk. Og det rettede vi så i Danmark ind efter, da vi i 2010 ændrede loven om Det Centrale Dna-profil-register, så dna-profiler skal slettes efter 10 år.

For os i Venstre er det vigtigt, at vi overholder de internationale aftaler og forpligtelser. Vi tilsluttede os Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og vi retter ind efter den, når der falder en dom, og det er jo også derfor, vi stemte for loven om, at grænsen lå på de 10 år. Men dermed ikke sagt, at den skal blive ved med at ligge der. Hvis vi kan finde en model, hvor det alligevel er muligt at opbevare fingeraftryk i længere tid med den begrundelse, at politiet har fået nye tekniske muligheder eller andet, så er vi meget åbne over for det. Og derfor er vi også glade for, at justitsministeren siger det, han siger, og vi vil også stræbe efter at finde andre muligheder eller bedre muligheder for politiet til at efterforske kriminalitet. Vi bakker op om, at vi skal udvide perioden, men vi går ikke ind for en ubegrænset periode.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Slår man fingeraftryk op, kan man se, at der er tale om særlige mønstre dannet af linjer, papilarer på det yderste led af fingrene. Læser man artikel 4, stk. 11, i databeskyttelsesforordningen, fremgår det, at fingeraftryksoplysninger rettelig hører under kategorien biometrisk data. Biometriske data er nærmere defineret som personoplysninger, der som følge af specifik teknisk behandling vedrørende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af vedkommende. Læser man videre i artikel 9, fremgår det, at behandling af biometrisk data med henblik på at identificere en fysisk person skal ses som en særlig personfølsom oplysning. Disse oplysninger skal altså ikke opbevares længere end højst nødvendigt. I den nuværende lovgivning skal fingeraftrykkene fra en sigtet person slettes efter 10 år. Er man dømt, bliver aftrykkene lageret, men senere slettet, når man fylder 80 år, eller 2 år efter man er død.

I forslaget her er der lagt op til, at uanset hvad, så skal opbevaring ske tidsubegrænset. En sådan massiv forøgelse af opbevaringen af borgernes personfølsomme oplysninger kan Radikale Venstre slet ikke støtte, og da heller ikke, når det er i uoverensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolen. Statens hånd skal ikke gemme borgernes fedtede fingre længere end højst nødvendigt. Det bliver en tommelfinger ned herfra.

Tak. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan i virkeligheden gøre det rigtig kort til det her forslag, for der er allerede blevet sagt mange kloge ting om det. I SF anerkender vi, at fingeraftryk er et rigtig godt efterforskningsværktøj, og derfor er vi selvfølgelig også optaget af, at man har det for hånden, når man skal bruge det. Men vi anerkender jo også, at man har retten til et privatliv.

Der faldt jo en dom i 2008, som førte til, at vi lavede ændringer i vores slettefrister for fingeraftryk. Det respekterer vi i SF, men vi er sådan set også åbne over for og villige til at kigge på det, hvis ministeren siger, at han kan finde nye veje til at bevare fingeraftryk for de allergroveste forbrydelser. For fingeraftryk er jo ikke noget, som bare står alene; det er typisk noget, som man bruger i sammenhæng med andre beviser. Derfor er risikoen for, at man bliver koblet sammen med noget forkert, nok ikke så nærværende, men det er jo selvfølgelig heller ikke sagens kerne her.

Det, som forslaget går ud på, er, at opbevaringen skal være tidsubegrænset, og det tror jeg er at gå for langt. Men vi ser frem til det forslag, som ministeren kommer til at lægge på bordet.

Tak. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal også gøre det helt kort. I bemærkningerne til det her forslag, som kommer fra Dansk Folkeparti, kan man læse, at fingeraftryk fra personer, der har været sigtet, men som ikke er dømt, gemmes i 10 år. Er man derimod blevet dømt, gemmes aftrykkene, indtil man fylder 80 år. Hvis den dømte ikke når at fylde 80 år, gemmes de indtil 2 år efter døden.

I Enhedslisten er vi sådan set enige med forslagsstillerne i, at opklaring af forbrydelser er en vigtig samfundsmæssig interesse. Over for dette står hensynet til beskyttelsen af personfølsomme oplysninger og princippet om, at en person er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Jeg er sådan set helt enig i, at fingeraftryk kan være et godt redskab og en god måde at opklare forbrydelser på.

En borger, der tidligere har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, er at betragte som uskyldig på lige fod med alle de borgere, der aldrig er blevet sigtet eller dømt. At man i dag gemmer sigtedes fingeraftryk i 10 år, må siges at være et passende hensyn til behovet for opklaring af forbrydelser. Efter 10 år er det så rimeligt, at man sletter de fingeraftryk, så borgernes situation er helt på linje med situationen for de borgere, der aldrig har været sigtet.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti, der har fremsat forslag om at lade fingeraftryk blive opbevaret for livstid, hvis en person sigtes. Når det kommer til spørgsmål som dette, handler det i høj grad om at finde den rigtige balance mellem individets rettigheder og hensynet til samfundets sikkerhed. Vores indstilling er, at dette forslag går for vidt ved at ville bevare fingeraftryk for evigt.

Hvis man sigtes og ikke dømmes, er det en voldsom krænkelse, at staten skal bevare ens fingeraftryk resten af ens dage. Der kan være en risiko for, at ens fingeraftryk falder i de forkerte hænder ved læk af personfølsomme oplysninger, som vi har set tidligere. Samtidig skal det anføres, at man allerede i dag kan beholde en sigtets fingeraftryk i op til 10 år, og jeg tvivler på, at en, der kan holde sig uden for kriminalitet i 10 år, lige pludselig skulle beslutte sig for at blive vaneforbryder, blot fordi ens fingeraftryk er fjernet fra databasen.

I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at forslaget har den rette balance mellem ret og rimeligt, og derfor kan vi ikke støtte det. Men vi støtter op om ministerens forslag om at udvide reglen i forhold til visse grove forbrydelser. Så det glæder vi os til at se på.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige støtter DF's beslutningsforslag om tidsubegrænset lagring af fingeraftryk. Vi er fuldstændig enige i, at hvis man er sigtet for en forbrydelse og lagringen efter 10 år ophører, kan der være en udfordring i forhold til at opklare forbrydelser, som ikke på gerningstidspunktet havde indicier og beviser nok, men som man efterfølgende finder beviser for. Det er relativt svært at misbruge et fingeraftryk, som ligger i et register, og med hensyn til det hensyn, som der jo kan være til – hvad skal man sige – datasikkerhed, eller hensynet til den, som er sigtet, men som ikke er skyldig i en forbrydelse, ser vi ikke fingeraftrykket som noget, som er vanvittig farligt. Vi har også en situationen i dag, hvor vi jo i stigende grad bruger fingeraftryk, bl.a. i pas, så i den sammenhæng synes vi det er fornuftigt, at man bevæger sig i en retning, hvor man får mulighed for at lagre fingeraftrykkene i længere tid.

Vi kan jo også forstå, at det tidligere har været Socialdemokratiets politik, at man helt ville ophæve den her begrænsning. Man har så stødt på en regeringsmagt og dermed også et hensyn til en konvention, som det jo ofte sker for regeringer. Jeg er dog glad for, at det for den her regering trods alt ikke er et hensyn, som betyder, at man så lægger al politik på hylden, men at man forsøger at bevæge sig i retning af at nå en grænse for, hvor langt man kan komme i forhold til konventionen.

Med de ord vil jeg bare sige, at vi støtter forslaget. Og tak til DF.

Tak for det. Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi støtter ikke beslutningsforslaget. Det kommer nok bag på de færreste, for vi mener, at det er vigtigt at værne om privatlivets fred. Og sådan noget som ens fingeraftryk er jo ikke noget, der tilhører staten – det er jo ens eget. Det at arbejde for, at en masse mennesker, som ikke er dømt for kriminalitet, som måske har været sigtet for noget, men som ikke er dømt, til tid og evighed skal aflevere deres fingeraftryk til staten, er vi sådan grundlæggende skeptiske over for.

Hvis man skal bevæge sig ind på det spor, må det være, fordi det kun er i særlige undtagelsestilfælde; det vil sige i tilfælde af grov kriminalitet, der er blevet gentaget, og hvor opklaringen af forbrydelsen viser sig at være svære uden at have hurtig og nem adgang til fingeraftryk. Jamen i de tilfælde kan det jo godt give mening, men ellers mener vi, at det er vigtigt at værne om privatlivets fred, om vores menneskerettigheder og vores frihedsrettigheder.

Der står vi jo en smule på samme side som regeringen i den forstand, at vi mener, at vi skal respektere konventionerne. Jeg fornemmer lidt på regeringen, at det da også er lidt træls, at der er konventioner og menneskerettigheder og den slags, der skal sikre borgerne imod en for vidtgående stat. Og der har vi måske lidt en anden glæde ved lige præcis de konventioner og menneskerettigheder. I den ånd har vi svært ved at støtte beslutningsforslaget.

Men igen: I få, få undtagelsestilfælde kan det jo give god mening. Og det forstår jeg også at der sådan set er en mulighed og en kattelem for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, uden for grupperne. Værsgo.

Det her er jo endnu et forslag i en lang række her i salen, som vil styrke staten på bekostning af borgernes frihed, og det er vel i virkeligheden også endnu et forslag i en lang række fra Dansk Folkeparti, der vil styrke staten på bekostning af borgernes personlige frihed.

Alle forstår jo godt, at vi skal opklare forbrydelser, og at vi skal opklare alvorlige forbrydelser – det står vi jo heldigvis sammen om. Det, der er spørgsmålet her, er, at folk, der ikke er dømt for noget og derfor er uskyldige over for domstolen, over for staten og over for det danske folk, skal registreres på en særlig måde, fordi man på et tidspunkt har troet, at de måske har gjort noget. Men det er vel ikke sådan, at fordi staten på et tidspunkt har sagt, at en borger måske har gjort noget, som man så fandt frem til at vedkommende ikke havde gjort, så skal man bare kunne opbevare personfølsomme oplysninger om borgeren i uendelig tid. For det er jo sådan argument om, at det er meget rart at have, som forslagsstilleren kommer med, og jeg kender også forslagsstilleren godt nok til at vide, at det næppe slutter her, for der er sikkert et par ting mere, som hr. Peter Skaarup vil synes er meget rare at have, og til sidst har vi et nationalt register, hvor vi alle sammen er registreret med dna, fingeraftryk, mundskrab, og hvad ved jeg, fordi det er meget rart at have.

Jeg synes, det er fair, at man siger, at man, når det handler om folk, der har været sigtet for en alvorlig forbrydelse, kan gemme det i en årrække, men at sige, at bare fordi man har været sigtet, skal det kunne gemmes til evig tid, synes jeg ikke er fair. Det er ikke at respektere den personlige frihed, den personlige integritet hos det enkelte menneske. Så derfor stemmer jeg nej.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for behandlingen af det her forslag her i Folketingssalen. Den sidste ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tror jeg havde fanget pointen allerbedst, nemlig at udstyre politiet med rigtig gode muligheder for at opklare kriminalitet. Så kan man selvfølgelig godt have den holdning, at det krænker en hel masse. Ja, men det gør den kriminelle jo altså også, og der er det vigtigt, at vi ret hurtigt, hvis vi skal finde en morder, en terrorist eller en voldtægtsforbryder, har mulighed for at trække på fingeraftryk og dna. Det er helt rigtigt forstået, at det er noget, Dansk Folkeparti går ind for. Der fægter vi helt med åben pande, og det er det her forslag sådan set også udtryk for.

Forslaget går egentlig i al sin enkelthed ud på, at de fingeraftryk, som politiet har taget af diverse personer, skal kunne lagres for eftertiden. I dag er der, som vi har været inde på her under debatten, en slettefrist på 10 år for sigtede, og for dømte er der en frist på 80 år eller 2 år efter deres død. Den nuværende slettefrist bevirker, at hvis man har behov for at matche en tidligere sigtets fingeraftryk, 10 år og 1 dag efter man tog fingeraftrykket, så findes det ikke længere. Så er det blevet slettet, og det giver efter Dansk Folkepartis overbevisning ikke nogen som helst mening. Vil et fingeraftryk hjælpe med til at opklare en sag, skal det selvfølgelig være en mulighed, uanset hvor lang tid der er gået. Det bør være helt soleklart, og her bør vi være på ofrenes og de efterladtes side og ikke på de kriminelles.

Helt aktuelt har TV 2 lige vist fire afsnit om mordbrandene på Hotel Hafnia i 1973 samt mordet på en ung kvinde på Fanø i 1980. En person ved navn Erik Solbakke Hansen blev idømt forvaring for de her drab. Han døde i øvrigt i 1997. TV 2's dokumentar rejser meget alvorlig tvivl om, hvorvidt det reelt var Erik Solbakke Hansen, der gjorde, hvad han blev dømt for. Og gjorde han ikke det, er der måske en nulevende morder på fri fod. Har man haft hans fingeraftryk fra en anden sammenhæng, vil de jo nu være slettet. Er han død, og tog man hans fingeraftryk dengang, vil de være væk for eftertiden. De fingeraftryk kan være helt afgørende for en sags opklaring, og i så fald vil det ikke længere være muligt at bruge dem, da de efter reglerne jo er slettet. Havde man derimod lagret fingeraftrykkene, ville man her mange år efter måske kunne rense Erik Solbakke Hansen og i stedet finde en ny gerningsmand. Men den mulighed har man jo altså måske misset, ifald man har haft nogle fingeraftryk, som nu er blevet slettet.

Det kunne også være, at der i en uopklaret straffesag kom nogle nye beviser på bordet, og at man her ville kunne gøre brug af fingeraftryk, som på et tidspunkt var blevet afgivet. Og hvis det altså ikke lige var, fordi de fingeraftryk var afgivet for mere end 10 år siden og de dermed er slettet, ja, så kunne man bruge sådan nogle fingeraftryk i en straffesag.

Så helt grundlæggende skal vi selvfølgelig lagre de fingeraftryk, som vi får indsamlet, og på grund af en dom, som egentlig ikke har ret meget med Danmark at gøre, har forskellige regeringer spillet bold med hinanden siden 2010 og egentlig forhindret, at man gør det eneste rigtige, som jeg forstår justitsministeren ikke helt vil opfylde, men måske vil kigge delvis på, for så vidt angår de rigtig alvorlige sager.

Der må jeg bare sige, at for Dansk Folkeparti er det helt essentielt, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at opklare enhver forbrydelse, og vil en ubegrænset lagring af fingeraftryk hjælpe med til det, skal vi gøre det. Derfor står jeg altså faktisk helt uforstående over for de partier herinde på Christiansborg, som på den måde ikke støtter et forslag, som i virkeligheden har til formål at give politiet nogle bedre redskaber, og at man altså vil lægge hindringer i vejen for, at politiet kan opklare den kriminalitet, vi kender i Danmark. Det er virkelig ærgerligt.

Derfor håber jeg i første omgang, at justitsministeren når frem til noget, der måske kan bruges. Så kan jeg nemlig love det, som justitsministeren faktisk fik klemt ud i en bisætning på et tidspunkt her i forbindelse med nogle spørgsmål, jeg stillede, nemlig at vi vil holde øje med sagen. Vi er vagthund, og vi vil sige vov. Vi vil gø rigtig højt, hvis ikke justitsministeren vender tilbage med en løsning – her på den korte bane i hvert fald – som kan bruges til noget i de alvorlige sager. For det er jo selvfølgelig der, det er ekstra krænkende for retsbevidstheden, hvis man på grund af nogle tåbelige slettefrister misser noget, der kunne betyde, at man kunne opklare et drab, en voldtægt eller en brandstiftelse.

Så lad os da på alle mulige måder her være enige om i Folketinget, at vi skal give politiet de redskaber og skrotte gamle, uforståelige, ubrugelige domme, der ikke retter sig imod Danmark, men retter sig imod nogle helt andre ting, som ikke vedkommer os. Lad os være herre i eget hus og fastholde, at fingeraftryk er noget, vi gemmer, så vi kan opklare kriminalitet.

Der er et spørgsmål. Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, uden for grupperne. Værsgo.

Det er jo, fordi det virkede, som om hr. Peter Skaarup havde misforstået sit eget forslag. Ordføreren siger, at forslagsstillerne er på ofrenes side og ikke på forbrydernes. Jeg tror faktisk, at der er 179 mandater, der er enige i den sætning. Pointen er, at hr. Peter Skaarup jo ikke er på de frikendtes side. Det er det, vi diskuterer. Jeg er på ofrenes side, og jeg er på de frikendtes side. Men er hr. Peter Skaarup helt ligeglad med, at man er uskyldig over for domstolene – sætter hr. Peter Skaarup sig i virkeligheden over domstolene, fordi han ved bedre?

Værsgo.

Nu har vi jo en aktuel case, vi her kunne bruge. I 1973 finder der en meget heftig brand sted på Hotel Hafnia med mange ofre. I 1980 har vi en ung kvinde på Fanø, der bliver myrdet. På det tidspunkt finder man altså ud af at gå efter én bestemt person, og TV 2 har nu i nogle udsendelser dokumenteret, synes jeg, at der kan sættes et meget, meget stort spørgsmålstegn ved, om vedkommende har begået de pågældende ugerninger. På det tidspunkt, hvor man prøvede at finde ud af, hvem der havde begået de her ting, kunne man jo meget vel forestille sig, at politiet tager fingeraftryk på nogle andre, som der kunne være en vis sandsynlighed for havde et motiv eller havde været på det pågældende sted osv. osv. Det vil sige, at man har et antal personer, man har haft i kikkerten, men man har så sagt, fordi man gør det på den måde, man gør det, at det nok er ham her. Så er man gået efter det, og han bliver dømt.

Så er det, jeg siger til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Er det da ikke fuldstændig godnat, at man, fordi man nu er gået efter den her person, så sletter de fingeraftryk, hvoraf et måske kommer fra gerningsmanden? Hvorfor skal vi misse den chance?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det, der virker mest godnat, er selvfølgelig, hvis politiets efterforskning ikke har været i orden og man dermed har dømt en uskyldig mand; det kan vi sagtens blive enige om. Men det, som hr. Peter Skaarup ikke svarer på, er jo spørgsmålet om, om hr. Peter Skaarup også er på de frikendtes side, for det er jo et indgreb i deres personlige frihed, at de skal registreres på en anden måde end os andre. En frikendt er lige så uskyldig som hr. Peter Skaarup.

Når en frikendt er lige så uskyldig som hr. Peter Skaarup, hvorfor skal hans eller hendes personlige rettigheder så krænkes af den danske stat?

Tak. Og værsgo.

Så spørger jeg hr. Simon Emil Ammitzbøll: Kan et fingeraftryk misbruges? Altså, hvem kan have interesse i et fingeraftryk, hvem har adgang til det, hvem kan bruge et fingeraftryk til noget som helst – bortset fra altså lige politiet i en straffesag? Det har jeg godt nok svært ved at se, altså at det kan misbruges til noget som helst. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ti personer på gaden: Nu får du ti fingeraftryk her, kan du bruge dem til noget? Det er der ingen personer der kan, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Derfor er det så åbenlyst, at det er helt tosset at slette sådan nogle oplysninger, altså fordi det skader politiets arbejde.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er blot et opklarende spørgsmål i forlængelse af hr. Simon Emil Ammitzbølls spørgsmål. Som jeg har forstået forslaget her, drejer det sig om sigtede, der ikke er rejst tiltale imod, og ikke om sigtede, der er gået igennem retssystemet og er blevet frikendt i en sag. Eller har jeg misforstået det? Det er bare et opklarende spørgsmål.

Ordføreren.

Det handler om sigtede i sager, og det vil sige, at der godt kan være sigtede, at der ikke er blevet frikendt; der kan godt være tale om sigtede i en sag, som man har optaget fingeraftryk fra, som politiet har gemt, fordi man mener, at der der er muligheder i forbindelse med kommende sager eller måske den sag, man har haft med at gøre.

Så vi vil ikke lægge nogen forhindringer ind i politiets arbejde, og derfor siger vi, at alle de fingeraftryk, man har optaget fra sigtede, kan politiet få lov til at gemme, også ud over de 10 år.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Nu er det således, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille har bedt om en anden runde, så hermed velkommen til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille som privatist her i anden runde. Værsgo.

Det var blot en enkelt bemærkning fra hr. Peter Skaarup, der foranledigede, at jeg fik lyst til at tage ordet i anden runde. Det var, fordi der blev spurgt: Kan sådan et fingeraftryk overhovedet bruges til noget? Jeg ved ikke, om hr. Peter Skaarup også har fået udleveret en iPhone af Folketingets Administration ligesom de 178 øvrige folketingsmedlemmer, for hvis man har det, vil man vide, at man via sit fingeraftryk kan logge sig ind på sin iPhone, og man kan logge sig ind på en række forskellige hjemmesider, hvor der kan være en række personlige oplysninger. Det kan være banker, det kan være alt mulig andet.

Prøv at høre her, det nytter jo ikke noget, at den manglende teknologiske viden hos Dansk Folkeparti skal risikere at betyde, at folk kan få hacket deres konti gennem det offentliges sløsen med deres personfølsomme oplysninger. Vi kan jo bare tage et eksempel: Man kom på et tidspunkt til at udlevere en række personnumre til Kina, kort tid efter at den daværende indenrigsminister over for mig her i Folketinget havde stået og blæret sig med, at man aldrig nogen sinde havde haft et læk af personnumre. Men det har man nu, så den kan man ikke længere bruge. Og så skulle det da være mærkeligt, hvis lige præcis fingeraftryk i modsætning til personnumre er noget, som aldrig nogen sinde kan risikere at komme de forkerte i hænde.

Så jo, hr. Peter Skaarup, man kan faktisk godt bruge fingeraftryk til noget, og jeg vil gerne takke for, at ordføreren tog netop det op, så vi fik et yderligere argument på banen imod Dansk Folkeparti.

Den anden ting, jeg godt vil nævne, er i forbindelse med det spørgsmål, som fru Pernille Vermund stillede hr. Peter Skaarup, for det bragte faktisk noget mere interessant på banen, end jeg synes fru Pernille Vermund selv lagde op til, nemlig at der var tale om folk, der ikke engang var kommet så langt i retssystemet, at de var kommet for en egentlig domsbehandling. Det vil sige, at det er folk, som man ikke engang har mistænkt så meget, at der er blevet en egentlig sag; man har droppet sigtelsen igen. Det er altså folk, der er længere nede på mistanketrappen. Det gør det jo endnu værre, at man vil gemme deres fingeraftryk og dermed deres personlige oplysninger, som kan risikere at blive misbrugt af kriminelle, når den danske stat igen sløser med oplysninger, som man har opbevaret.

Så tak for fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges side at klarificere to ekstra gode argumenter for at stemme nej.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo faktisk endnu værre, end hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille giver udtryk for her. For det er jo ikke engang fingeraftryk, vi bruger til vores iPhone, det er jo ansigtsgenkendelse. Altså, det er jo endnu et monster, som jeg må forstå hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil få fremmanet her. Men det her handler jo i virkeligheden om tillid til vores politi: Har vi tillid til, at politiet kan have styr på personfølsomme oplysninger som f.eks. fingeraftryk? Der må jeg sige, at jeg grundlæggende har tillid til det. Jeg ved godt, at der har været nogle sager på grund af nogle dårlige it-systemer og sådan noget hos politiet, og det skal vi jo så i fællesskab rette op på. Men grundlæggende – og det håber jeg egentlig også hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil anerkende – skal vi jo have tillid til vores politi, og at de kan holde styr på de data. Jeg kan i hvert fald sige, at vi, hvis ikke de kan det, så kommer efter dem herinde fra Folketingets side, og at vi bliver nødt til at komme efter dem, hvis det sker. Men jeg kan bare stadig væk ikke se, hvorfor vi ikke skal give politiet nogle ordentlige arbejdsredskaber, og min fornemmelse er, at politiet ønsker sig at kunne bevare fingeraftryk i stedet for at skrotte dem, sådan som hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille åbenbart vil.

Ordføreren.

Nu glemmer hr. Peter Skaarup jo åbenbart sin egen ordførertale, som byggede på, at politiet åbenbart ikke havde gjort det godt nok i en konkret sag. Altså, hr. Peter Skaarup stod her og udtrykte mistillid til politiets efterforskning i en konkret sag som baggrund for at fremsætte forslaget. Men spørgsmålet er selvfølgelig mellem stat og borger. Skal borgeren bare have ubegrænset tillid til, at det offentlige, staten, kan bevare personfølsomme oplysninger på en rigtig måde, den stat, som lækkede danskeres personnumre til Kina, den stat, hvor vi igen og igen kan se – desværre – at offentligt ansatte uberettiget går ind og kigger i folks private sager, om det er i politiet eller det er i sundhedssystemet? Borgeren kan jo ikke bruge hr. Peter Skaarups tillid til noget som helst den dag, hvor borgerens rettigheder er blevet overtrådt. Så vil hr. Peter Skaarup komme efter dem. Ja, undskyld mig, hvad hjælper det, når alle mine personlige oplysninger er blevet hacket af kriminelle, at hr. Peter Skaarup vil komme efter dem? Når jeg har fået foretaget identifikationstyveri, vil hr. Peter Skaarup komme efter dem. Ja, det er jo nok – hvad hedder sådan noget? – en sølle hjælp.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det er meget interessant at høre en tidligere indenrigsminister stå og have så lidt tillid til staten. Jeg erkender og medgiver, at det offentlige på mange områder kan fejle, men den ekstreme mistillid efter at have haft så dyb indsigt, som jeg formoder at man har haft, når man har været minister, er det både bekymrende og beskæmmende sådan at sidde og være vidne til.

Der er noget andet, som jeg godt kunne tænke mig at høre den tidligere minister og nuværende ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, om. Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille får det til at lyde, som om det er værre at gemme fingeraftryk fra nogen, der er sigtet, men hvor der ikke er rejst tiltale, end det er at gemme fingeraftryk fra en, der er sigtet og har været igennem retssystemet, og hvor man er blevet frifundet. Var det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det, der var rigtigt forstået, var jo, at man fra myndighedernes side i hvert fald ikke havde ment, at der var nær så afgørende og vægtige beviser, siden det ikke var kommet til en retssag, og dermed kan man sige, at det var længere nede i mistankegrundlaget. Det var sådan set pointen.

I forhold til det der med tillid og mistillid overrasker det mig jo faktisk noget, for jeg er uenig om meget med Nye Borgerlige, bl.a. den hetz, der er mod den muslimske minoritet i Danmark, som er hovednummeret for Nye Borgerlige. Men der, hvor jeg troede jeg var enig med Nye Borgerlige, var faktisk i konflikten mellem individet og staten, og fru Pernille Vermund skulle måske netop lytte lidt ekstra, som hun selv siger, fordi det er en tidligere minister, som faktisk har den her tilgang til tingene. Og jeg har den jo bl.a., fordi min forgænger som økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, stod lige her og sagde, at der aldrig nogen sinde har været problemer med, at folk har kunnet se noget med et cpr-nummer – aldrig – og der gik vel ikke et år, fra hun havde sagt det, til der så havde været det første større læk af cpr-numre.

Derfor må man bare sige, at tillid er godt, men at tilliden jo helst skal være til borgerne og ikke en ubegrænset tillid fra borger til stat. Det er ikke vejen til noget godt.

Fru Pernille Vermund.

Det næste spørgsmål bliver jo så: Hvad gjorde hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille selv som minister for at få styr på alt det rod, som der åbenbart er værd at have mistillid til?

Men i forhold til det, som vi diskuterer i dag: Hvis der er en sigtelse, men ikke er rejst tiltale, er det vel ofte sket, at der så fremkommer nye beviser, og at sagen kommer i gang, og at man så finder ud af, at der er nok til, at man rejser tiltale. Omvendt er det, hvis en borger først er frikendt, vel så et andet forhold, fordi man jo i hvert fald normalt ikke kan sigtes for samme sag eller samme forhold to gange.

Ordføreren.

Men det er jo stadig væk lidt voldsomt for et parti, der endda har taget ordet borgerlig ind i sit navn, at stå og sige, at man til et menneske, som staten ikke engang har fundet så vægtige beviser over for, at man har villet lave en sag ved domstolen, skal sige: I dit tilfælde bevarer vi nogle særlige oplysninger om dig, som vi ikke engang kan garantere at vi kan opbevare på en sikker måde. Det er da en utryghed for borgeren, som jeg synes at Nye Borgerlige og fru Pernille Vermund er med til at skabe. Jeg har slet ikke forstået, at det parti, som fru Vermund har skabt, var et parti, der var så statsbegejstret og så ligeglad med det enkelte individ.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og ordføreren fra Nye Borgerlige har bedt om ordet i en anden runde, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Tak. Altså, at blive kaldt »statsbegejstret« som borgerlig kalder jo på en tur mere på talerstolen. Når vi bakker op om det her forslag, er det jo, fordi vi har set et væld af sager, hvor man ikke i første omgang har fundet en forbryder, sager, som kan være yderst komplicerede og også meget graverende, og hvor der, hvis ikke der er rejst tiltale, men en person udelukkende er sigtet, jo så kan ligge et fingeraftryk, som betyder, at man, når man når længere frem i tiden, hvor den teknologiske udvikling måske har betydning for, at en grov, grov forbrydelse kan opklares, så rent faktisk kan fange forbryderen, måske til og med i stedet for en, som i første omgang enten er hængt ud eller til og med dømt som i tilfældet, som DF nævner i dag, altså at man finder den rette gerningsmand. Det må da være vigtigt i ethvert samfund, ethvert retssamfund og for ethvert retskaffent menneske.

Tak til ordføreren. Der er lige lidt hurtigt kommet en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Det var åbenbart tilfældet, at mit fingeraftryk ikke blev så hurtigt registreret, selv om jeg trykkede meget ivrigt, og det viser jo bare nogle af de problemer, der kan være netop i forhold til fingeraftryk. Nej, pjat.

Fru Pernille Vermund, hvor stopper det? Hvorfor kun de her personer? Hvorfor ikke opfylde hr. Peter Skaarups vådeste drøm og lave et nationalt register over os alle sammen? For så kan man ganske givet opklare endnu flere forbrydelser. Man kan jo altid gøre noget, som måske kan medvirke til at opklare nogle forbrydelser, men borgerne har jo også nogle rettigheder, og det er selvfølgelig det, man hele tiden må veje op imod hinanden. Og det, jeg bare spørger om, er, hvordan vi kan tillade os over for et menneske, som ikke er dømt for noget, at gå ind og indskrænke deres rettigheder særligt.

Vi har jo et ansvar for som lovgivere at sikre individets rettigheder, og der troede jeg at jeg var allieret med fru Pernille Vermund, og det er derfor, jeg er så skuffet i lige præcis den her sag, for her havde jeg faktisk troet, at vi havde en, om ikke uhellig alliance, så i hvert fald et sjældent partnerskab.

Ordføreren.

Det er muligt, at det kommer bag på ordføreren, men det kommer ikke bag på mig, at vi i en sag, hvor vi taler om ofre og forbrydere, står på ofrenes side og ikke på forbrydernes side. Og når man taler om nationale registre for borgere, må jeg desværre skuffe hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille med, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille allerede er registreret som statsborger i det danske samfund. Vi er alle sammen registreret.

Når vi taler om fingeraftryk fra sigtede, så er det fingeraftryk, som bliver opbevaret af vores politi og vores myndigheder, og jeg er helt med på, at der sker fejl, og det er beklageligt og begrædeligt, men den ultimative konsekvens af det skulle jo være, at vi siger, at vi nu fjerner ethvert cpr-nummer og enhver registrering af borgerne, fordi vi jo alligevel bare er verdensborgere i et flydende samfund, hvor alt kan være lige godt og lige meget.

Spørgeren.

Så fru Pernille Vermund er 1) fuldstændig ligeglad med, at borgerens rettigheder bliver trådt under fode, 2) ligeglad med, at man kan få ødelagt sit liv, fordi det offentlige ikke har styr på tingene, 3) ligger under for den samme misforståelse som forslagsstilleren. Det her handler ikke om ofre kontra forbrydere – vi er alle sammen imod forbryderne og for ofrene. Det her handler om, at folk, der ikke har gjort noget, får trådt deres rettigheder under fode, og det havde jeg bare ikke troet at fru Pernille Vermund ville være med til. Men altså, Nye Borgerlige er jo nye, så vi skal jo lære partiet at kende, også når de vælger staten frem for individet.

Ordføreren.

Det er jo meget interessant, når man går så meget op i rettigheder, at man synes, at lige præcis 10 år er det rigtige antal år. Hvorfor ikke 12 år? Hvorfor ikke 8 år? Hvorfor ikke ingen? Hvis man har så principielle og ideologiske synspunkter, i forhold til om man som borger i en retsstat, hvor man er sigtet for en forbrydelse, bliver registreret af politiet, også med fingeraftryk, hvorfor så ikke stille forslag om, at den registrering overhovedet ikke skal gemmes, at man ikke skal have lov til at beholde den i 10 år? Hvorfor lige de 10 år?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.