Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2020).

Det er nogenlunde de samme ordførere, så man kender proceduren med, at man taler fra sin plads, og at man lige skal huske først at tale, når den røde ring lyser.

Forhandlingen er åbnet, og først vil jeg gerne give ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Søren Egge Rasmussen for beslutningsforslaget. Forslagsstillerne ønsker at give kommunerne mulighed for at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion ud fra en helhedsvurdering. Jeg vil allerførst komme ind på den gældende husdyrregulering. Husdyrbrugloven er udtryk for en afbalancering af de ofte modsatrettede hensyn, der er til henholdsvis erhverv og omgivelser ved etablering, anlæg eller udvidelse af husdyrproduktion. Reguleringen skal værne om omgivelserne som f.eks. miljøet og naboerne, samtidig med at den skal sikre forudsigelige rammer for erhvervet, der gør det muligt at udvikle produktionen, så den fortsat er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig.

Beslutningsforslaget påpeger en række hensyn, som forslagsstillerne ikke mener at loven varetager i tilstrækkelig grad. Jeg vil derfor kort redegøre for hovedlinjerne i den gældende husdyrregulering og i den forbindelse rette op på et par misforståelser, som man kan læse ud af bemærkningerne til forslaget.

Husdyrreguleringen varetager hensynet til naboer ved at regulere en række forhold, herunder sikre, at nogle centralt fastsatte beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt er overholdt, og at der ikke i øvrigt er væsentlige påvirkninger af omgivelserne som følge af f.eks. støj, støv, fluegener m.v. Hvis der kan stilles vilkår, der sikrer, at de regler overholdes, kan der ikke meddeles afslag på det ansøgte, men hvis de ikke overholdes, kan der omvendt heller ikke meddeles tilladelse. Det betyder konkret, at der med afsæt i grænseværdierne for lugt beregnes en geneafstand fra husdyrbruget til naboerne.

I beregningen indgår en række faktorer, hvor især produktionens art og størrelse har betydning. En stor produktion vil derfor have en større geneafstand end en tilsvarende mindre produktion. Derudover er der et generelt minimumskrav på 50 m til naboer, som skal overholdes i alle tilfælde. Geneafstanden for store husdyrbrug vil være væsentlig større end minimumsafstanden på 50 m. Lad os f.eks. se på en typisk produktion med slagtesvin med et produktionsareal på 2.000 m². Her vil der være ca. 3.000 stipladser svarende til en produktion på cirka 11-12.000 slagtesvin om året. For at overholde de gældende lugtregler skal den produktion placeres i en afstand på 198 m til en nabo i landzone, 434 m til samlet bebyggelse og 580 m til byzone.

Støj fra husdyrbruget er et andet forhold, som kan føre til, at der skal stilles krav om begrænsende foranstaltninger, og som i sidste ende kan føre til, at der meddeles afslag. Kommunen kan her stille vilkår om, at transport med tunge køretøjer ikke kan ske på bestemte tidspunkter, eller at bestemte til- og frakørselsveje skal anvendes af hensyn til omgivelserne. Kommunen skal give afslag, hvis vilkårene ikke kan sikre, at der ikke er en væsentlig påvirkning fra husdyrbruget. Forslagsstillerne peger i beslutningsforslaget på, at kommunerne bør kunne give afslag til udvidelser af husdyrbrug med henvisning til varetagelse af egne klimamål. Klima er dog ikke et hensyn, der varetages inden for husdyrreguleringen.

Omfanget af de kommunale vurderinger er blevet begrænset ved ændringer af husdyrbrugloven i 2011 og i 2017. Ved en ændring af loven i 2011 blev kommunernes mulighed for at fastsætte særlige lokale beskyttelsesniveauer for udledning af især ammoniak fra husdyranlæg begrænset. Baggrunden for det var, at der havde udviklet sig en meget uensartet praksis fra kommune til kommune og der blev brugt meget tid på at etablere de lokale beskyttelsesniveauer. Omfanget af kommunernes vurderinger blev også begrænset med ændringen af loven i 2017, der særlig handlede om kommunernes mulighed for at foretage konkrete vurderinger i forhold til udbringning af husdyrgødning på arealerne. Lovændringen betød, at beskyttelsesniveauerne for arealerne blev løftet helt ud af de konkrete afgørelser og overført til nationalt fastsatte generelle regler, så kommunerne ikke skulle foretage konkrete vurderinger i forhold til de arealer, hvor der udbringes husdyrgødning. Lovgivningen sikrer på den måde, at beskyttelsesniveauerne er de samme i hele landet, og at landmænd bliver behandlet ens på tværs af kommunegrænser. Dertil kommer, at en begrænsning af de kommunale vurderinger har medført væsentlig kortere sagsbehandlingstider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra omkring 10 måneder i 2012 til omkring 4 måneder i 2018.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der, at kommunerne før lovændringen i 2017 kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug med lokale argumenter som f.eks. planlægningsmæssige hensyn, at en udvidelse ville genere for mange borgere, eller at man ikke ønskede flere grise i kommunen. Men der var heller ikke dengang mulighed for at give afslag alene af hensyn til f.eks. lokale planhensyn eller for at undgå flere grise i kommunen, så længe beskyttelsesniveauerne var overholdt. At give kommunerne mulighed for at kunne meddele afslag alene ud fra en helhedsvurdering, hvor man f.eks. kan lægge vægt på, at man ikke ønsker yderligere husdyrproduktion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet og for naboerne, og der vil kunne opstå store forskelle fra kommune til kommune. Så det er et fornuftigt princip, at husdyrbrug skal behandles ens på tværs af kommunegrænserne, og det er også på den måde, vi regulerer andre erhverv.

Jeg er opmærksom på, at der kan være særlige problemstillinger, der knytter sig til de store husdyrbrug. Der har i den seneste tid været en stigning i antallet af sager, hvor både borgere og kommuner udtrykker kritik af store husdyrbrug og også af placeringen af dem. Jeg lytter selvfølgelig til de henvendelser, jeg får fra borgere og kommuner, og tager dem også alvorligt. En del af de henvendelser har handlet om den sundhedsrisiko, der måske kan være forbundet med at bo tæt på husdyrbrug. Sundhedsstyrelsen har vurderet en meget omtalt hollandsk undersøgelse af endotoksiners påvirkning af naboernes sundhed. Sundhedsstyrelsens konklusion er, at den undersøgelse ikke kan tages til indtægt for, at husdyrbrug medfører helbredsproblemer blandt naboerne.

For at komme videre med en afklaring har jeg efter anbefaling fra netop Sundhedsstyrelsen besluttet at igangsætte en fuldstændig gennemgang af de eksisterende videnskabelige undersøgelser af mulige sundhedsrisici for naboer til husdyrbrug. Jeg synes, det er fornuftigt, at se hele problemstillingen i sammenhæng, så jeg vil i første omgang afvente resultatet af undersøgelsen. Vi håber, at den vil være færdig efter sommerferien, men ligesom for mange andre områder kan coronakrisen også få betydning for tidsplanen her. Når resultatet af gennemgangen foreligger, vil jeg vurdere, om det giver anledning til at kigge nærmere på reguleringen af store husdyrbrug, og selvfølgelig også tage de nødvendige konsekvenser i reguleringen, hvis det viser sig, at der er sundhedsrisici forbundet med at være nabo til husdyrbrug. Tak.

Tak for det, og der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Nu nævner ministeren jo sådan et eksempel, hvor det er en bedrift med en udvidelse på 11-12.000 slagtesvin. Hvis det er 10.000 slagtesvin, vil det svare til den kvælstofudledning, der er fra et bysamfund på 6.000 indbyggere. Og vi har jo at gøre med nogle industrisvinebrug, der har over 100.000 slagtesvin. Det vil svare til, at man i en kommune ligesom skal forholde sig til, om der er noget, der kan udvides, så det svarer til et bysamfund på 60.000 indbyggere. Og det allerstørste svinebrug i Danmark producerer over 230.000 slagtesvin. Hvis det var et bysamfund, ville det svare til 140.000 indbyggere, som skulle have et renseanlæg til at håndtere deres toiletvand. Og det, som kommunerne bliver pålagt, er, at de udelukkende kan sige ja – hvis det er sådan, at nogle firkantede regler er ens.

Kan ministeren ikke se, at de opråb, der kommer fra kommunerne, er værd at lytte til, når kommunerne betragter sig selv som bare et gummistempel og ikke har nogen indflydelse?

Ministeren.

Som jeg også prøvede at sige i min tale, lytter jeg selvfølgelig, når kommunerne rejser en problemstilling. Og der, hvor jeg oplever at der især også er en udfordring, eller hvor der er en bekymring, er selvfølgelig i forhold til den sundhedsrisiko eller de gener, der kan være ved at bo tæt på større husdyrproduktioner. Og det synes jeg også vi anerkender i regeringen ved så at sige, at når vi har de undersøgelser fra andre lande – den hollandske undersøgelse, men også andre undersøgelser – som er blevet sendt til os, og som vi har bedt Sundhedsstyrelsen om at kigge på, hvor de anbefaler, at vi rent faktisk får lavet den grundige gennemgang, så siger vi, at selvfølgelig skal vi have gjort det. Og på baggrund af det må vi jo så tage stilling til, om der er behov for, at vi ændrer på den regulering. Men det med at have nationalt fastsatte beskyttelseskriterier og beskyttelsesniveauer mener jeg sådan set er fornuftigt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er kommet flere breve fra socialdemokratiske borgmestre, og der er bl.a. et fra Holbæks borgmester, som skriver:

»Det synes svært i den nuværende regulering at tage yderligere hensyn til omgivelserne, herunder transportbelastningen og andre miljøgener som lugt, støj og møg ... Holbæk Kommune skal anbefale Folketinget at sikre en anden udvikling af husdyrbrugsloven, hvor vi som lokal myndighed reelt kan varetage hensynene som formålsparagraffen foreskriver det og medvirke til at værne om natur, miljø og landskabsværdier i respekt for menneskers livsvilkår.«

Hvad har ministeren svaret Holbæks borgmester?

Ministeren.

Jeg sender også meget gerne svaret, som jeg har sendt til Holbæks borgmester, til udvalget til orientering. Og det flugter jo med det svar, jeg har givet her, nemlig at der er lokale afvejninger. Det er også det, som kommunen er inde på i forhold til netop trafik og andet, men den generelle regulering i forhold til trafik ligger jo i Transportministeriet og ikke i miljølovgivningen – det er det ene.

Det andet er, at netop fordi man skal fastsætte lokale vilkår, handler det jo bl.a. om støj, og så har vi de her nationalt fastsatte beskyttelseskriterier. Jeg synes, det giver god mening, at vi bliver enige om at sige, hvad det egentlig er for nogle gener, som vi vil acceptere. Derudover er der nogle lokale vilkår, som man skal tage hensyn til, og så skal vi selvfølgelig sikre, at de nationale beskyttelsesniveauer er gode nok.

Så er der en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe.

Tak. Nu kommer jeg til at foregribe min egen tale en lillebitte smule, for jeg kan godt forstå argumentet om et ensartet niveau, både i forhold til effektivitet og sagsbehandlingen, men jo også konkurrencen mellem de her forskellige husdyrproducenter. Men det springende punkt er jo så: Hvad er det niveau? Er det den laveste fællesnævner, eller bruges det til at sætte en høj standard?

Der kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om hun og ministeriet måske vil hjælpe os med at lave en sammenligning mellem den regulering og de standarder, der gælder for svineindustrien eller husdyrproduktionen – som jeg efterhånden godt tror man kan betegne som industri – og så den øvrige industri. For når vi er mange, der er kritiske her, er det jo egentlig ikke på grund af ensartetheden. Så er det jo, fordi vi oplever, at den bliver brugt til at sætte et meget lavt fælles beskyttelsesniveau, f.eks. i forhold til lugtgener. Og det kan så være mit spørgsmål: Er ministeren bekendt med, at der på den måde gælder et lavere eller dårligere ensartet beskyttelsesniveau, når det handler om gener fra svineindustrien, i forhold til den øvrige industri? Og er det noget, ministeren er indstillet på at kigge på?

Ministeren.

Jeg leverer meget gerne svar på det, som enten Radikale Venstre eller udvalget spørger til i forhold til de forskellige beskyttelsesniveauer, der er. Jeg synes jo også, det er vigtigt, når vi får mange henvendelser om det beskyttelsesniveau med en bekymring om, om der kan være en sundhedsrisiko, at vi selvfølgelig også afdækker det. Det er også derfor, det er så vigtigt, at vi får den her gennemgående undersøgelse, i forhold til hvilken viden vi egentlig har, sådan at vi er sikre på, at vi har det rigtige beskyttelsesniveau.

Det er også derfor, jeg er åben over for, at vi, når vi så får det resultat forhåbentlig lige efter sommerferien, kan kigge på, om der er en risiko, og om der er behov for, at vi ændrer på reguleringen. Men derudover er jeg ikke bekendt med, at der skulle være tale om et særligt lavt beskyttelsesniveau. Men jeg svarer meget gerne på skriftlige spørgsmål og på, hvad der i øvrigt kunne være fra spørgerens side.

Fru Zenia Stampe.

Jeg tror i hvert fald, man skal stille nogle spørgsmål i forhold til lugtgener, for som jeg har forstået det, er beskyttelsesniveauet et andet her end i den øvrige industrizone. Men der er også et spørgsmål om placering. Nu kan jeg ikke huske planloven og kommuneplaner og lokalplaner – det kan jeg slet ikke til fingerspidserne, for det er jo normalt ikke mit område – men hvis man er så optaget af, at man altså skal kunne lave svinefabrikker ud fra nogle generelle standarder overalt, så tror jeg omvendt ikke, det er et princip, man vil lade gælde for den øvrige industri, altså komme og sige til kommunerne, at det er staten, der bestemmer, hvor der skal være en industrizone, fordi der gælder nogle generelle regler, og hvis man kan overholde dem, har kommunen ikke nogen indflydelse på, hvor man placerer industri. Uden at være ekspert på det område tror jeg altså ikke, det er sådan, det forholder sig, og det princip tror jeg heller ikke regeringen vil være indstillet på at gennemføre på det område.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg synes også, at det, der er vigtigt, er, at der er en ordentlighed over for det erhverv, som skal operere under nogle regler, altså at man ved, hvilke rammer man har at arbejde i, hvis man eksempelvis skal købe et landbrug. Så skal man kende den regulering, der er, og det bør nødvendigvis være noget, der ikke kan skifte fra kommunalvalg til kommunalvalg. Og det samme gælder jo for naboerne, så hvis man køber en ejendom tæt på et landbrug, skal man også vide, hvad det er for nogle regler, som gælder i dag. Det er jo derfor, vi har sagt, at det kan være fornuftigt med nogle nationale beskyttelsesniveauer.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Først vil jeg gerne sige tak til Enhedslisten – som jeg står med ryggen til, og det er lidt mærkeligt – for at tage diskussionen op, for det er altid godt lige at få lejlighed til at vende, hvorfor det egentlig var, at vi gjorde, som vi gjorde, og om det, der ligger på bordet, er det klogeste.

Jeg har prøvet at huske lidt tilbage på, hvad det egentlig var for en situation, vi stod med, og hvorfor vi endte på den lovgivning, vi har nu. Vi var i en situation, hvor kommunerne selv skulle stille krav om ammoniak – altså, her snakker vi også om, at det er ret høj teknologi, det er BAT, det er udledningsnormer, teknologier. Det betød, at når der skulle laves en godkendelse, tog det rigtig lang tid for kommunerne, og det var meget, meget besværligt for dem. Det vil sige, at vi står med sagsbehandlingstider på nogle gange 1 år og nogle gange 2 år. Ingen skal være i tvivl om, at jeg altid har været frisk på at passe på naturen og også har turdet tage kampe med landbruget, men et erhverv skal altså have nogle retningslinjer at arbejde efter, som gør det en lillebitte smule forudsigeligt. Man kan ikke stå og vente i 2 år på at få en tilladelse til at udføre det arbejde, som virksomheden drejer sig om. Det synes jeg simpelt hen ikke var rimeligt.

Det, vi så også så, var jo, at der var kommuner – det er ganske rigtig dem, vi taler om i dag – der gerne ville være mere restriktive, men der var denondelyneme også kommuner, der gerne ville noget andet: som gerne ville lempe, og som lavede den laveste fællesnævner. Det vil sige, at vi efter nogle år ender på at blive enige om, at nu gør vi det, at vi samler lovgivningen omkring ammoniak, udledning af husdyrgødning, lugt og de ting på Christiansborg. Det skal være ens i Danmark.

Når det så kommer til kommunerne, passer det ikke, at de ikke har nogen muligheder. Det er kommunerne, der selvfølgelig står for hele det konkrete arbejde, men de har også mulighed for at stille begrænsninger i forhold til støj, støv og til f.eks. fluegener. De kan stille krav om, at man kun må køre ud med vogne på et bestemt tidspunkt af døgnet, at man skal bruge nogle bestemte ruter, og hvad ved jeg. Der er altså mulighed for kommunerne for at stille krav.

Men miljøregler, som handler om udledning af ammoniak, som handler om udledning af husdyrgødning, og som handler om, at hvis man nu overholder reglerne, har man også ret til at få en tilladelse, synes jeg sådan set er et meget godt princip at holde fast i. Hvis vi så synes, at der skal være nogle strammere regler, så er det jo det, vi må diskutere nu. Men det med igen at gøre det forskelligt fra den ene egn til den anden og det med, at man ikke har sikret et erhverv, at de i det mindste bare har en nogenlunde fornemmelse af, hvad det er, der ligger forude, og hvad det er, det kræver, bryder jeg mig ikke om. Sammenlign det med, at man skal bygge en garage og man ikke ved, hvad det er for nogle krav, det skal leve op til. Landmændene har jo også brug for at vide, hvad det er for nogle krav, ligesom en hvilken som helst anden virksomhed har brug for at vide, hvad det er for nogle krav, de skal leve op til for at få den her tilladelse. Jeg synes, det er et godt princip, og jeg synes, at vi skal holde fast i det.

Hvis vi taler om, at der er problemer i forhold til, at der kan være nogle emissioner på en eller anden måde, endotoksiner, som folk kan blive syge af, som kan stamme fra svineproduktionen, jamen så har ministeren jo lovet, at det bliver undersøgt til bunds og der bliver taget konsekvenser, hvis det er, at det viser sig, at der er noget i det. Sådan synes jeg det skal være. Sådan synes jeg også det skal være med miljødelen i det. Er der noget, må vi jo komme til bunds i det, men at komme tilbage til den tid, hvor det hele bare afhang af, hvor man boede henne i landet, og at man kunne lave alle mulige forskellige slags regler, bryder jeg mig ikke om. Det synes jeg ikke er rimeligt over for et erhverv, men det synes jeg faktisk heller ikke klæder os. Vi må påtage os ansvaret og sige, at vi vil have nogle miljøkrav, og dem stiller vi.

Så vi kan fra Socialdemokratiets side ikke støtte forslaget, må jeg hellere få tilføjet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det, som bl.a. har været meldingen fra Holbæk, er følgende:

»Vi er både en landkommune og en attraktiv tilflytterkommune med mindre end en time til København. Samtidig er vi en kommune med store ambitioner for klimaet. Men når vi får en ansøgning om en udvidelse af et husdyrbrug, så har vi alt for tit reelt ikke muligheder for at vurdere den konkrete udvidelse i forhold til bosætning og klimapåvirkning. Det er et kæmpe problem, og det vil vi have ændret.«

Det er sådan set den konkrete melding.

Jeg synes, at det kommunale selvstyre er rigtig godt, og det burde jo betyde, at man kunne have kommuner, der var grisekommuner, og som var meget velvillige over for den her type ansøgninger, og at der så kunne være andre kommuner, som måske vægtede natur, turisme, nogle mindre byer, ny bosætning osv. højere end udvidelse af svinelandbrug. Men med det regelsæt, der er nu, kan kommunerne jo ikke rigtig sige nej, hvis dem, der laver ansøgningerne – og de er selvfølgelig dygtige – gør det inden for de rammer, der er.

Kan ordføreren ikke se, at vi har et kæmpe problem med, at alle kommuner i landet skal være svinekommuner?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg går rigtig meget ind for, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og derfor har jeg også ved mange, mange forskellige lejligheder forsvaret kommunernes ret til, at det er dem, der skal træffe beslutningerne, fordi de er tættest på borgerne. Men det bliver jo ikke bedre af, at forslagsstilleren siger, at kommunerne ikke kan vurdere klimapåvirkning og bosætning. Hvis ikke de kan vurdere det – hvis det er det, der er problemet – er det altså heller ikke nogen særlig god idé, at det så ligger hos dem.

Hvis det er sådan, at man slet ikke vil have landbrug, svineproduktion, og hvad ved jeg – hvis det er det, forslagsstilleren mener at der skal være mulighed for – så bliver vi jo nødt til at stille nogle krav og sige, at der så må laves zoner for landbrug, men det er jo ikke det, der ligger i forslaget her.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Forslaget går ud på, at kommunerne igen skal få mulighed for at foretage en helhedsvurdering og dermed have en reel mulighed for at sige ja eller nej.

Hvad ville ordføreren mene om det, hvis det var sådan, at vi havde en lovgivning i Danmark, som medførte, at kommuner skulle sige ja til en hvilken som helst havneudvidelse, hvis den var af erhvervsmæssig karakter, og ikke ligesom måtte vægte, at der skulle være en anden udvikling, som man hellere ville vedtage en lokalplan for, og som måske kunne betyde, at der kom noget bosætning på nogle forladte havnearealer eller sådan noget? Er det den slags diktat, som Socialdemokratiet går ind for? Jeg synes, det er en helt urimelig særstatus, man har givet landbruget. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg har nu mange gange klaget over landbrugets særstatus, men det er så noget helt andet.

I den her sag er det, der bliver talt om hele tiden, en helhedsvurdering, og den har aldrig været der. Kommunerne kunne heller ikke lave den slags helhedsvurderinger, som ordføreren efterlyser, før den her lovgivning trådte i kraft. Det har ikke været sådan, så langt tilbage jeg kan huske.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg er sådan set enig med fru Mette Gjerskov i, at det da kan være træls for erhvervet, hvis man laver en lovgivning, der giver kommunerne ret til at sige fra over for de her kæmpestore svinefabrikker. Men ikke desto mindre er det da også ret træls for lokalbefolkningen og for de kommuner, at de ikke har ret til at beslutte sig for, at de gerne vil have en grøn kommune, som ikke har et kæmpestort svinelandbrug. Og derfor synes jeg bare, det er vigtigt at anerkende, at det her jo er en afvejning. Altså, er ordføreren ikke enig i, at man er nødt til at afveje, hvad der er vigtigst for en i den her sag? Er det at beskytte erhvervet, eller er det at give kommunerne retten til at være mere grønne, hvis de gerne vil det? Altså, jeg synes, at prioriteringen her er helt skæv, og jeg synes, man har en særbehandling af det animalske landbrug i den her situation. Jeg er meget enig i de bemærkninger, som hr. Søren Egge Rasmussen er kommet med, og jeg er rigtig ærgerlig over, at Socialdemokratiet stiller sig sådan i det her spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg synes, det kommer til at lyde meget ubehageligt. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at der aldrig har været mulighed for at lave den slags helhedsvurdering, som vi taler om. Og hvis I gerne vil have, at vi skal kunne sige, at der bare ikke skal være flere svin på Sjælland, eller hvilket ønske der er i Holbæk Kommune, eller hvor det nu måtte være, så må I jo påtage jer det ansvar at lægge den lovgivning frem, som siger: Her er det okay, og der er det ikke okay at have svineproduktion. Eller man må fremsætte forslag om særlige zoner eller fremsætte forslag om hvad ved jeg. Men bare at sige, at en kommune kan gøre det ud fra sådan en eller anden helhedsbetragtning, som netop giver en virksomhed ingen mulighed for at kunne forudse, hvad der kommer til at ske, synes jeg er forkert. Så må I træde til med lovgivning, hvis det er det, man gerne vil. Så må man jo tage den derfra.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Enhedslisten foreslår, at kommunerne skal kunne afslå udvidelse af husdyrbrug ud fra en såkaldt helhedsvurdering. Lad mig sige med det samme, at i Venstre er vi imod Enhedslistens forslag, og vi stemmer imod det. Enhedslistens politik på det her område er for så vidt velkendt, eftersom Enhedslisten selv gentagne gange har udtalt, at de ikke ønsker den store husdyrproduktion i Danmark, som vi kender den. Og Enhedslisten har jo ved flere lejligheder tilkendegivet, at de ville have det fint med en væsentlig mindre husdyrproduktion i Danmark. Og det kan jo næsten kun forstås således, at Enhedslisten gerne siger farvel til den store fødevareeksport, valutaindtjeningen fra fødevareeksporten og de rigtig mange arbejdspladser, der i dag er i fødevaresektoren og også i de afledte sektorer i Danmark.

Men så vil jeg da også bare sige: Så sig det dog ligeud i stedet for at prøve at angribe det rent teknisk hele tiden og prøve at pakke det ind. Sig dog ligeud, at man ønsker simpelt hen at fjerne husdyrproduktion i Danmark, i hvert fald i den skikkelse, vi ser den i nu. Vi har jo så heller ikke hørt nogen forslag fra Enhedslisten, i hvert fald ikke endnu, om, hvor pengene og arbejdspladserne så skal komme fra.

Jeg kan heller ikke helt frigøre mig fra tanken om, at ud over at Enhedslisten tilsyneladende slet ikke ønsker husdyrproduktion i Danmark, som vi kender det, så hænger det måske også sammen med, at Enhedslisten jo har nogle forskellige andre motiver og ønsker. Altså, vi har da også flere gange hørt, at Enhedslisten på en måde ønsker at pådutte borgerne, at de stort set skal stoppe med at spise kød og overgå til altovervejende at spise plantekost i stedet for. Der siger vi i Venstre: Klar frihed til borgerne til at bestemme, hvad der skal være på tallerkenen, og til at spise varieret osv. Og det er jo fint nok, hvis der er nogen, der kun ønsker plantekost. Det er fint nok med det, men vi synes i Venstre, at der stadig væk skal være frihed til også at vælge godt dansk kød, som vi i øvrigt er blandt dem, der producerer med det laveste miljø- og klimaaftryk.

Så hvad forslagsstillerne i virkeligheden ønsker med forslaget, kan stort set kun læses sådan, at de ønsker at skubbe på debatten om en kraftig neddrosling af husdyrproduktionen i Danmark. Gennemføres beslutningsforslaget, som det ligger her foreslået af Enhedslisten, kan det simpelt hen ikke undgå at få vidtrækkende negative konsekvenser for muligheden for at opbygge og modernisere og drive husdyrbrug i Danmark, og dermed vil det så også få store negative konsekvenser for hele fødevareproduktionen og alle de afledte erhverv, og selvfølgelig også den samfundsøkonomiske afledning af det.

Som det også allerede har været fremme, og som ministeren også fint redegjorde for i starten, er der jo i dag ret omfattende regler for, hvordan staldene skal indrettes, herunder også til afstand og i forhold til lugt osv. Der vil jeg bare henvise til det, som ministeren jo fint redegjorde for, at jo større staldene er, jo længere er afstandskravene sådan set, og jeg synes, at det er meget skidt at læse det, der står i Enhedslistens forslag, hvor man henviser til 50 m, som om de her svinestalde bliver lagt inde midt i byerne. Det synes jeg simpelt hen er at prøve at tørre nogle motiver af på de landmænd, som de slet ikke har. Det oplever jeg slet ikke. Altså, beslutningsforslaget vil jo føre til, at danske landmænd potentielt vil opleve 98 forskellige måder at forholde sig til det her på, og det kan ikke undgå at betyde, kan vi sige, markante forskelle, og at erhvervet som helhed ikke ved, hvad de skal holde sig til. Lad mig også påpege, at der jo i dag foregår en væsentlig teknologiudvikling på staldområdet, og samtidig stilles der i dag langt større krav til staldbyggeri, end der tidligere blev gjort, både til indretning og i forhold til luft og lugt og udledninger og afstand osv.

Jeg undrer mig også over, at Enhedslisten trækker det meget op i forhold til rensningsanlæg, så lad mig også bare lige pege på den teknologiudvikling og den praktiske udbygning, der foregår omkring biogasanlæg. Vi har jo netop prøvet at samle næringsstofferne op og få dem ind i en recirkulering, så man kan udnytte affaldsstofferne på alle mulige måder. Og det er der heldigvis mange der glæder sig over, også i klima- og miljømæssig sammenhæng og i recirkuleringsmæssig sammenhæng, så man kan udnytte stofferne fuldt ud.

De landmænd, der i dag investerer i nye stalde, oplever jeg gerne vil investere i det nyeste udstyr, også for at fjerne de her forskellige lugtgener. Så vi synes, at man også skulle begynde at kreditere dem for det i stedet for at prøve at mistænkeliggøre dem på den måde, som vi jo oplever det i den måde, det bliver fremstillet på i debatten. Det er ikke bare for at overholde reglerne.

Men samlet set kan jeg sige, at som det foreligger nu, kan vi selvfølgelig ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror ikke, at der, hvis vi gav kommunerne den her ret til at lave en helhedsvurdering, ville være 98 forskellige vurderinger. Jeg tror, Frederiksberg, København, Ishøj, Brøndby og en række andre kommuner ville indtage det samme standpunkt. Så det er slet ikke der, vi ender.

Venstre spørger til Enhedslistens motiver. Vi står jo over for et vandrammedirektiv, som EU siger vi skal overholde, hvor vi skal nedbringe vores kvælstofbelastning fra 60.000 t til 42.000 t i 2027. Jeg synes ikke rigtig, jeg har hørt Venstres bud på, hvordan vi når det. Vi står med en klimadagsorden, hvor næsten alle partier, inklusive Venstre, er med på at reducere vores CO2-emissioner med 70 pct. Vi har et landbrug, som udleder 10-11 mio. t, og som skal bidrage til den reduktion. Vi skal frem til at være nulemissionssamfund i 2050, og det gør man da ikke ved at få flere svin. Så det er sådan set helt naturligt, at den her helhedsvurdering bliver et redskab, som kommunerne kan bruge, når de skal vurdere, om de vil sige ja eller nej til en udvidelse af et husdyrhold. Men når man ser på vores forslag, er det jo et forslag, som giver kommunerne lov til at kunne sige nej. Kan den tidligere borgmester i Broby ikke se, at det er en fordel, at vi har et kommunalt selvstyre, som har en indflydelse lokalt, og man ikke bare er et gummistempel?

Ordføreren.

I Venstre støtter vi fuldt ud det kommunale selvstyre, men vi skal også have nogle samlede rammer nationalt. Derfor er jeg jo også som Venstremand glad for, at over de sidste 18-19 år har Venstre været med i regering i de 14 af dem, tror jeg det er. Der kan jeg jo glæde mig over, når det nu drejer sig om udledningerne, at det er faldet fra over 150.000 t til nogle og halvtreds tusind ton, hvis jeg ikke husker helt forkert lige nu. Så jeg kan jo kun sige, at jeg da er glad for, at vi har bidraget rigtig stærkt til at nedbringe udledningerne til vandmiljøet, og vi er også klar til at gå ind i nogle fortsatte drøftelser om, hvordan vi får håndteret de fremadrettede udfordringer med det.

Vi har også i Venstre en klar miljøpolitisk, klimamæssig linje om, at vi skal sørge for at have et godt, rent miljø omkring os, men vi skal også kunne producere. Når jeg så også ser på de forskellige krav, der bliver stillet til produktion, her husdyrproduktion, synes jeg, det er helt forkert, som Enhedslisten provokerer det frem nu og siger, at det er enten-eller, som om man skal vælge imellem enten husdyrproduktion eller miljø. Nej, det er et spørgsmål om både-og, og svaret er fortsat teknologiudvikling.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har noteret mig, at der er også er Venstreborgmestre, som er kritiske over for de regler, der er nu, bl.a. Esbjergs borgmester, som står over for at skulle forholde sig til en kæmpe udvidelse af en kvægbedrift i Esbjerg Kommune. Kan ordføreren ikke se, at der er et dilemma i det her med, at vi skal frem til at reducere vores kvælstofudvaskning til vandmiljøet markant og så samtidig har nogle regler, som ikke giver kommunerne lov til at kunne sige nej til en udvidelse, hvis det er sådan, at ansøger ligesom holder sig inden for de gængse regler? Kan ordføreren ikke se, at det er et dilemma – at vi ikke bare kan sige ja til en hvilken som helst udvidelse af animalsk produktion?

Ordføreren.

For så vidt angår Esbjergsagen, som der henvises til, handler den jo, som jeg har orienteret mig om den, mere om nogle vejproblemer, nogle vejudfordringer – om det er en kommunal opgave. Det med vejene er en kommunal udfordring. Derfor har jeg jo også svaret, at for så vidt angår veje, er det sådan set en Esbjergopgave at løse det.

Så jeg oplever da egentlig, at kommunerne, uanset om det er Venstreborgmestre eller borgmestre af forskellige andre farver, generelt set – der kan være undtagelser, men generelt – gerne vil have erhverv. Man vil gerne have landbrug, man vil også gerne have svinebrug og husdyrbrug. Men vi skal også have nogle klare regler, og de skal selvfølgelig være ens landet over. Det kan jo ikke nytte noget, at man har nogle krav i en ende af landet og så nogle andre krav i en anden ende af landet, eller at nogle siger, at de overhovedet ikke vil have det. Det går jo ikke.

Tak. Og den næste, der har bedt om en kort bemærkning, og som jeg kan se i salen, er hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu fører ordføreren jo selv debatten ind på, hvorvidt vi skal spise mere plantebaseret i Danmark. Nu er Danmark jo det land i verden sammen med Bangladesh, som har det største landbrug. Sidst jeg tjekkede tallene, var det 60 pct. af Danmark, der er dækket af landbrug, og det var 80 pct. af det, vi producerer, som vi fylder i dyr – altså giver dyr at spise, så vi senere kan spise deres kød. Og lige præcis kødproduktionen er en af de allerallerstørste CO₂-syndere, vi overhovedet har. Nu kommer spørgsmålet: Mener ordføreren, at vi kan nå den målsætning om at reducere CO₂-udledning med 70 pct. i 2030, en målsætning, Venstre selv har skrevet under på, hvis vi fortsætter med at spise lige så meget kød, som vi gør nu?

Ordføreren.

I Venstre er vi jo med på de målsætninger, der har været sat, som ordføreren selv er inde på. For så vidt angår det med, hvor stort et areal der i Danmark anvendes til landbrugsproduktion, så har vi jo også været med til at sige og foreslå og faktisk starte pilotprojekter op med at udtage nogle af de her lavbundsjorde. Det kan godt give mening at udtage nogle af dem og anvende dem til f.eks. skovrejsning, biodiversitetsformål og andet, hvor det giver mening. Så fint med det.

For så vidt angår, hvad der skal på tallerkenen, er det borgerne, der bestemmer fuldstændig suverænt, hvad der skal på tallerkenen. Der er det nogle nationale kostråd om at spise varieret, og det er selvfølgelig ikke – det tror jeg heller ikke der er nogen der gør – at spise kød fra morgen til aften ugen igennem, men omvendt netop at spise varieret. Det tror jeg er det bedste og det sundeste.

Eftersom vi i Danmark er blandt de lande, der netop producerer kødet mest miljø- og klimavenligt, vil det jo være at gøre miljøet og klimaet en bjørnetjeneste at skubbe det ud af landet. Så skal vi da netop sige, at det er godt for klimaet, at der stadig væk produceres kød i Danmark, når vi gør det på den måde, som vi gør nu, og ovenikøbet er frontløbere på området.

Hr. Torsten Gejl.

Men hvad mener ordføreren om, at vi aldrig nogen sinde kan nå den målsætning om at reducere CO₂-udslippet med 70 pct. i 2030, hvis vi fortsætter med at spise lige så meget kød, som vi gør nu? Altså, Venstre har jo stemt for den CO₂-reduktion. Hvad mener ordføreren om, at vi, hvis vi følger ordførerens argumenter, så ikke når det mål?

Ordføreren.

Svaret er jo teknologiudvikling. Det er jo også nøjagtig det, som rigtig mange, kan vi sige, fageksperter siger. Vores teknologiudvikling har bragt os hertil, hvor vi er nu, og så mangler der så yderligere teknologiudvikling for at nå helt i mål, og det er der også nogle år til at udvikle på. Så det er sådan set svaret på det: mere teknologiudvikling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, fru Lise Bech. Værsgo.

Tak. Det her beslutningsforslag fra Enhedslisten vil jo faktisk tilbagerulle noget af L 114, en del af landbrugspakken, der blev vedtaget i februar 2017, og som omhandler adskillelse af regulering af staldanlæg og udbringning af gødning på markarealer. Den lovændring i 2017 gjorde, at det i dag er kommunalbestyrelsen, der tillader og godkender anlæggene, altså stalde osv., mens reguleringen af udbringningsarealerne sker ved generelle regler.

Formålet med lovændringen i 2017 var bl.a. at skabe større fleksibilitet og administrative forenklinger for de danske husdyrproducenter. Det skriver forslagsstillerne selv i bemærkningerne til beslutningsforslaget her. Men forslagsstillerne har jo så glemt at tage resten af teksten med, nemlig at det skal være under hensyntagen til natur og miljø samt sikre kortere behandlingstider for tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug.

Man kan jo rolig sige – og ministeren var inde på det før – at der virkelig er sket noget med sagsbehandlingstiderne, hvor det i 2013 var 7,9 måneder, og jeg tror, at ministeren gik tilbage til 10 måneder, men hvor det i 2018 var nede på omkring 4 måneder, og det betyder virkelig noget, når man har været ude at søge om at udvide sin bedrift og låne penge osv. Så en sagsbehandlingstid, der er nede på 4 måneder, er vigtigt.

Det her beslutningsforslag kommer jo så på baggrund af kommunerne, og så tænker man: Hvor mange kommuner drejer det sig egentlig om? For jeg synes, det er de samme kommuner, der bliver nævnt igen og igen. Jeg har også læst brevene om store husdyrbrug fra nogle af de her kommuner, og jeg forstår godt deres dilemma, og jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ting, at ministeren siger, at Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om der er noget i det her fra Holland. For jeg har også fået breve fra nogle omkring det her med lugtgener, som beskrives i de der hollandske undersøgelser. Men man kan jo faktisk sige, at miljøbeskyttelsesniveauet og beskyttelsen af naboer med hensyn til lugt og støj er uændret i forhold til de tidligere regler. Så reglerne har egentlig været der hele tiden, og det vil så sige, at havde vi ikke ændret loven i 2017, havde de her kommuner jo ikke givet tilladelser til udvidelse af landbrug, selv om alle miljøhensyn var overholdt.

Det siger jo lidt om, at det er vigtigt at have nationale miljøkrav, så husdyrproducenterne kan søge om at udvide og bliver behandlet ens, uanset hvilket postnummer man bor i. Jeg har i hvert fald også kendskab til en kommune, hvor ikke alle byrådsmedlemmerne bakker op om det brev, som kommunen har sendt os, og det er Skanderborg Kommune, og jeg er meget enig. Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Konservatives byrådsgruppe, som siger, at kommunen som forvaltningsmyndighed både har tilstrækkelig indflydelse og råderum til at lave helhedsvurderinger og træffe afgørelser i sager om udvidelse i landbruget. De har vedlagt et notat fra kommunens administration, hvor det slås fast, at kommunens mulighed for konkret vurdering og helhedsvurdering fortsat forefindes med de nuværende regler. De mener ikke, der er behov for ændringer, men ønsker fortsat at fastholde ensartede regler på området.

Vi har 98 kommuner i Danmark, og vi har hørt og læst om en håndfuld kommuner, der har udfordringer, og det er selvfølgelig altid trist, når der er nogle ting, der ikke kører på skinner, og det skal vi jo selvfølgelig også tage alvorligt. Men det mener jeg også at vi har hørt ministeren sige i dag. Men mon ikke det fungerer i de fleste kommuner? Ellers må man jo også have det op i KL på en eller anden måde, tænker jeg. Men i det store og hele mener jeg at den lovændring, der kom i 2017, fungerer efter hensigten, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen Dansk Folkepartis ordfører har helt ret i, at det forslag her er et forslag om tilbagerulning af dele af den blå landbrugspakke – helt korrekt. Jeg kan egentlig godt forstå, at sagsbehandlingstiden er kommet ned, når kommunerne ikke kan sige nej; det er helt naturligt.

Byrådsmedlem Kim Welcher, der sidder i byrådet for DF på Langeland og også sidder i bestyrelsen for Landsforeningen mod Svinefabrikker, som lige er blevet stiftet – skriver i går på sin facebookside:

»Det hører ingen steder hjemme at tvinge kommunerne til at acceptere udvidelser af svinefabrikker med mange tusinde svin, hvis fabrikken ligger tæt på en landsby eller folks boliger. Måske har kommunen planer om øget turisme i området, eller måske vil kommunen bygge en børnehave eller en natursti eller noget andet i området. At være tvunget til at acceptere store svinefabrikker kan også fuldstændig gennemhulle en kommunes klimaregnskab, da der konstant strømmer klimagasser ud fra disse industrielle kødfabrikker.«

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor Kim Welcher i byrådet på Langeland sammen med resten af byrådet ikke må have mulighed for at sige nej til de udvidelser af kødfabrikker, som han her gør opmærksom på.

Ordføreren.

Vi har lavet en lovændring, der gør, at vi har nationale regler, og der er miljøhensyn, som der altid har været. Det vil sige – jeg er ked af at sige det – at nogle kommuner har ageret på følelser og ikke på fakta, for vi har ikke forringet miljøkravene i forhold til tidligere.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Dansk Folkeparti om noget. Nu har Dansk Folkeparti en del byrådsmedlemmer rundtomkring, og skal vi have sådan en ensretning af Danmark, hvor der skal gælde de samme regler alle steder? Ville det være rimeligt, at vi også havde noget lovgivning, som gjorde, at alle kommuner skulle sige ja til havneudvidelser, hvis der var noget erhverv, der gerne så, at der skulle komme en havneudvidelse, ellers skulle man lokalt kunne vælge noget andet, hvis man ville prioritere noget turisme eller bosætning? Synes ordføreren ikke, det er rimeligt, at vi har kommuner, der er forskellige, kan lave forskellige prioriteringer og kan fastlægge kommuneplaner, der definerer, hvad det er, man vil?

Ordføreren.

Det er godt med kommunalt selvstyre i mange henseender. Det her handler om, at nogle erhverv bliver behandlet ens, uanset hvor de har til huse henne i landet. Og man har jo stadig væk i kommunerne mulighed for at lave lokalplaner, for der bliver jo stadig væk lavet lokalplaner. Men det er jo, fordi det her sker ude i landzoneområderne, hvor der sandsynligvis er en by eller en landsby, og så må de ikke udvide. Men kommunerne har jo i dag også mulighed for at lave lokalplaner.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken til De Radikales ordfører, fru Zenia Stampe.

Jeg har brug for at starte med at bringe proportioner ind i den her debat, for jeg fornemmer ligesom en anklage om, at vi er nogle, der er hysteriske, fordi vi bekymrer os om den meget omfattende husdyrproduktion i Danmark. Danmark er nu det land i verden, der producerer suverænt flest svin pr. indbygger, faktisk har vi så mange svin, at vi kunne halvere bestanden og alligevel beholde førstepladsen, hvis man ser bort fra et par små stillehavsøer. Det er ekstremt, og det er omkostningerne desværre også.

Derfor støtter vi forslaget, også selv om det er en tilbagerulning af et lovforslag, som vi stemte for i 2017. Men det forslag er desværre endt på en anden måde, end vi havde håbet, for der blev taget ret store ord og også meget flotte ord i brug, dengang man lavede den her nye husdyrregulering. Formålet var at skabe en mere ensartet regulering af husdyrproduktionen på tværs af kommuner. Vi støttede det, man dengang kaldte et paradigmeskifte, fordi vi troede, at det ville blive brugt til at sætte et højt beskyttelsesniveau, men i stedet er det blevet brugt til at sænke beskyttelsesniveauet og til at fjerne kommunernes mulighed for at trække i nødbremsen, hvis væsentlige lokale forhold talte imod en udvidelse af husdyrhold. I de sidste par år har vi set, hvordan det ene lokalsamfund efter det andet er blevet omdannet til industrizone, og hvordan de kommunale politikere med stigende frustration har set til, fordi de ikke kunne komme de her små lokalsamfund til undsætning.

Jeg besøgte for nylig sådan et lille lokalsamfund på Tuse Næs ved Holbæk, der er et fuldstændig vidunderligt område mellem fjorde og med skov, fredede strandenge og sjældne orkideer, men i det lille område ligger der også seks svinefarme, og nu vil ejeren udvide en af dem til svimlende 50.000-75.000 svin om året. Det er en tidobling af den nuværende bestand, og det vil kræve en stald på 7.500 m², altså hvad der svarer til seks, syv store idrætshaller plus fem høje fodersiloer. Én ting er, hvad det vil betyde for områdets æstetiske kvalitet at få placeret sådan en mastodont midt i det åbne land, noget andet er de gigantiske sundhedsmæssige, miljømæssige, naturmæssige, trafikmæssige og økonomiske konsekvenser, det vil få for sådan et lille område. Svinefabrikken kommer til at ligge omkring 50-100 m fra den nærmeste nabo og 500 m fra et Natura 2000-område med sjældne orkideer.

Både natur og mennesker vil blive påvirket massivt af den øgede forurening med ammoniak, kvælstof og andre stoffer, og allerede i dag fortæller de lokale, at man skal være heldig for at finde en orkide dér, hvor der tidligere var tæpper af dem. Og så er der sundhedsbelastningen, som vi heldigvis er glade for ministeren nu borer ned i, men det er jo et tilbagevendende problem, at der ikke er særlig mange, der har en interesse i at få det undersøgt tilstrækkeligt. Vi hører Landbrug & Fødevarer, der gemmer sig bag ved, at der ikke er foretaget danske undersøgelser, der viser, at der er en negativ sundhedsmæssig påvirkning, men der har jo heller ikke været foretaget nogen undersøgelser, for hvem har en interesse i at undersøge det, hvem har en interesse i at poste penge i det?

Så ved jeg godt, at der er nogle, der måske vil sige, at mennesker på landet jo har sagt ja til at leve med generne fra landbruget, så de må bare finde sig i det, men en svinefarm, der er seks, syv fodboldbaner stor, er jo ikke et landbrug, det er en fabrik, og mennesker på landet har aldrig sagt ja til at bo op og ned ad forurenende fabrikker, der giver dem fysiske gener, belaster området med tung trafik og ødelægger naturen. Man flytter på landet for at nyde den friske luft, den skønne natur og sammenholdet, ikke for pludselig at se sin landsby omdannet til en industrizone med tung trafik, luftforurening og affolkning, og så får man ikke engang de samme rettigheder som naboer til industrivirksomheder, og så har man heller ikke engang nogen kommunalpolitikere, der kan lytte på ind og hjælpe en, for de er jo også sat fuldstændig ud af spillet. Det er jo det, vi prøver at gøre noget ved her.

Og ja, en ensartet, national regulering havde været fint, hvis vi havde et højt beskyttelsesniveau, men det har vi ikke, og derfor vil vi gerne genindføre den kommunale nødbremse, hvor man i det mindste som lokalsamfund kan gå til sin lokale politiker og sige: Hjælp os, det her holder ikke. Det er jo det, man kan med den øvrige industri, og det er derfor, jeg synes, at det her fokus har været så forfejlet, fordi man kun fokuserer på, at der skal være en ensartethed og parallelitet imellem husdyrproducenter og den øvrige industri. Men der er jo ikke parallelitet i forhold til den øvrige industri, når vi snakker om, hvor den må ligge, for der er jo en helt anden type beskyttelse, men den beskyttelse er der bare ikke for mennesker, der bor på landet. Det er fuldstændig urimeligt, især når det ikke handler om at nedlægge al svineproduktion i Danmark, men handler om, at vi har så stor en svineproduktion i Danmark, og at den jo desværre bare ser ud til at blive større og større og mere og mere industrialiseret. Så dermed vil jeg sige, at ja, vi støtter forslaget.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for støtten til beslutningsforslaget, og tak til De Radikale for at have skiftet holdning, siden de var med til at vedtage den sidste lovændring. Zenia Stampe foldede det ud, ud fra virkeligheden og det, der sådan set sker derude. For det er jo grotesk, at man, når man har et lokalsamfund, hvor folk har valgt at bosætte sig på grund af, at der er nogle naturværdier, så oplever, at der er en ansøgning fra en svineproducent, som vil udvide så massivt. Det er jo lidt vildt. 50.000 slagtesvin udgør jo en kvælstofbelastning, der svarer til, at man etablerede et bysamfund på 30.000 indbyggere. Det her er nogle helt vilde størrelser, og så er det jo ikke, fordi der er et rensningsanlæg til den udledning, for det er sådan set noget, man leder ud på markerne hvert eneste år, og som medfører gener.

Det er meget fint, at miljøministeren nu vil undersøge noget nyt. Jeg synes, det er fint, at De Radikale så markant siger, at der er en grund til, at De Radikale har skiftet holdning. Tak for det.

Ordføreren.

Tak for de ord. Det var jo ikke så meget et spørgsmål, så bare tak for det gode samarbejde. Jeg synes, at det, der er vigtigt at forklare folk – og det er ikke så meget til Enhedslistens ordfører, for han er forslagsstiller, og han ved det – jo er, at hvis man bor på landet, lever man nu i en virkelighed, hvor man pr. definition bor i en industrizone. Sådan var det bare ikke tidligere, men sådan er det i dag. Hvis du bor på landet, har du bare ikke de rettigheder, vi andre har, fordi dit område pr. definition er en industrizone med den type husdyrregulering, vi har her. Det synes vi simpelt hen ikke er rimeligt over for de mennesker, der bor på landet, og vi synes bestemt heller ikke, at det er rimeligt over for den natur, som vi jo ellers gør alt muligt for at begunstige i en tid, hvor vi efterhånden ellers er ved at være klar over, hvor belastet den i virkeligheden er. Det gælder jo også nogle af de områder, der er hårdt ramt af svineindustri.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er korrekt opfattet, at det ikke så meget var et spørgsmål. Det er nogle gange svært at nå at folde alle sine holdninger ud på 1 minut. Men tak for, at ordføreren har valgt at tage ud og besøge den lokalbefolkning, som er svineramt, for det er jo sådan set det, de er. De bliver sådan set endnu mere svineramt i fremtiden, hvis kommunen overholder reglerne.

Jeg synes, det her er en lidt mærkelig debat. Jeg vil godt opfordre ordførerne til at fortsætte og være med i debatten i et samspil med organisationer og lokalbefolkning, så man måske en dag kommer frem til, at Socialdemokratiet indtager en anden holdning.

Ordføreren.

Jeg kan bare sige, at jeg er enig. Jeg læste i øvrigt også i min forberedelse til den her debat den glimrende ordførertale, som vores formand holdt i sin tid for SF i forbindelse med behandlingen af husdyrloven. Men jeg vil bare sige, at jeg er meget glad for det samarbejde, der er på tværs, og jeg håber, at vi bare generelt kan skabe en større bevidsthed omkring de meget store omkostninger, vores husdyrproduktion giver. Jeg tror, de fleste danskere ved, at vi har rigtig mange grise, men jeg tror måske ikke, at de er klar over, hvor store omkostninger vores samfund i virkeligheden bærer på grund af det.

Tak til Radikales ordfører. Den næste ordfører i rækken er fra Venstre, hr. Erling Bonnesen. Nej, undskyld, hr. Erling Bonnesen har en kort bemærkning til fru Zenia Stampe – er det ikke korrekt? (Erling Bonnesen (V): Jo).

Værsgo.

Tak for det. Jamen det er jo klar tale fra De Radikale. Man siger, at man løber fra lovforslaget osv.; det kan jo ikke siges tydeligere. Nu kan jeg ikke lige huske, om det var et forlig eller en aftale, eller hvordan det var skruet sammen, men det finder vi nok ud af. Men det ligner jo ikke Radikale at løbe fra det, man sådan normalt plejer at stå ved. Men det er jo klar tale her, altså at det gør man.

Jeg kommer lige til at sidde og tænke lidt på, at man ligesom prøver at forherlige gamle dage. Der er da mange gode ting ved gamle dage, men vi skal jo ikke sådan århundreder tilbage – det tror jeg der er mange der ved – før gødningen og ajlen mange steder løb lige ud i åen, fuldstændig urenset. Der kan vi da bare sige, at der i dag er langt større krav til det; det må man jo – da heldigvis – simpelt hen ikke. Så vi kan sige, at vi har fået en langt højere og bedre standard i dag, end man havde for år tilbage. Der kneb det virkelig mange steder med både fisk og fauna i åerne.

Så anerkender den radikale ordfører, at vi i dag har langt skrappere krav til vores produktioner, end man havde for bare få år siden?

Ordføreren.

Det anerkender jeg. Jeg håber så også, at Venstres ordfører anerkender, at dansk landbrug i dag er blevet til industri. Det vil sige, at dem, der bor ved siden af et landbrug i dag, i mange tilfælde bor ved siden af en industrivirksomhed, og derfor skal de selvfølgelig også nyde den samme beskyttelse som mennesker, der i øvrigt bor ved siden af industrivirksomheder.

Så håber jeg sådan, at Venstre med de rødder, Venstre har, også reflekterer lidt over den centralisering, der er foregået inden for landbruget, for det er jo også en af årsagerne til, at vi har set den affolkning på landet, som vi desværre har været vidner til. Nu har vi en virkelighed, hvor det måske er én familie, der ejer rigtig mange landbrug. Der er landbrug, der står tomme, hvor der kommer en medarbejder et par gange om dagen for at passe svinene, men i øvrigt er der ikke nogen familie eller nogen, der bor der og bidrager til lokalsamfundet. Det må da vække til eftertanke for et parti, der har rødder på landet, og som normalt taler for liv på landet.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen det reflekterer vi naturligvis rigtig meget over. Det har vi gjort, det gør vi nu, og det vil vi fortsætte med. Vi går også ind for en stor, varieret sektor, og nu rækker taletiden ikke til at redegøre for det, men det har jeg gjort ved tidligere lejligheder. Og lige præcis her – og det er sådan set mit svar på det, der ligesom også bliver henvist til – bliver vi nødt til at agere i den virkelighed, vi er i, hvor man også skal være konkurrencedygtig. Men så siger vi jo også, og det er også en del af debatten, at det netop er med de krav, der bliver stillet til det. Nu nævner ordføreren så, at der ikke er en orkidé ved siden af, men der er også andre steder uden nogen husdyrproduktion, hvor orkideen heller ikke er der. Så er der også nogle steder, hvor orkideen ikke var der, men hvor den måske er kommet. Så lad være med at give husdyrproduktionen skylden for det.

Ordføreren.

Der er jo rigtig mange forskellige grunde til, at naturen er presset. Men der er da ingen tvivl om, at de udledninger, der også kommer fra de her meget store svinefarme, på trods af alle mulige rensningsanlæg og nye teknologier belaster naturen; det tror jeg da overhovedet ikke der er nogen som helst tvivl om.

Altså, jeg er klar over, at der er nogle svinebønder i Danmark, som tjener gode penge på det, altså på at producere svin, også lige nu, fordi priserne er så høje, som de er, men det er jo en rigtig hård branche. Der er rigtig mange, som har svært ved at få det til at løbe rundt, fordi det hele handler om at sælge så billigt som muligt. Så man må måske også på et eller andet tidspunkt spørge sig selv: Skal Danmarks natur lide, fordi vi skal sælge billige svin til Kina? Det må jeg indrømme at jeg nogle gange er lidt i tvivl om.

Tak. Så er det fru Lise Bech.

Det er jo fantastisk. Det er jo, som om det kommer til at dreje sig om noget helt andet end det, beslutningsforslaget går ud på. Og det er jo en fantastisk retorik, den radikale ordfører har. Men nu kommer jeg stille og roligt med kun et enkelt spørgsmål her fra Nordjylland. Jeg vil gerne høre, på hvilken måde miljøbeskyttelsesniveauet er ændret, ved at det ikke er kommunerne, der tager den her beslutning, men ved at det er nationale miljøkrav, vi har?

Ordføreren.

Jamen det er jo ændret ved, at kommunerne ikke kan trække i nødbremsen – det er da ret væsentligt – hvor kommuner tidligere kunne sige, at det godt kan være, at man overholder nogle ting her, men at der er alle mulige ting, der taler for, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi placerer en kæmpestor svinefabrik tæt på det her lokalsamfund. Det har store omkostninger for ikke bare lokalsamfundet, men måske også for det lokale miljø og naturen, som måske kan være en attraktion ved den kommune. Og dermed kan det jo føre til et tab på længere sigt, fordi man ikke kan tjene på den turisme eller den attraktion, fordi det lider under de her udvidelser.

Fru Lise Bech.

Men kan vi ikke blive enige om, at hvis der er et miljøproblem, altså hvis det ikke lever op til kravene, så bliver det her byggeri afvist, og så bliver det ikke til noget? De får kun tilladelse til at bygge, hvis byggeriet overholder alle miljøkrav.

Ordføreren.

Jo, men de krav er jo for lave. Og hvis man gør sig ulejligheden – og det har ordføreren måske gjort – at tage ud til nogle af de lokalsamfund, der er ramt af det her, så vil man jo også stå i sådan en idyllisk landsby og tænke: Hvad vil det gøre ved det her lokalsamfund og den her landsby, at der om et par år ligger en stald på størrelse med seks, syv fodboldbaner, fem kæmpe siloer, og at der er transport, der kører døgnet rundt med små levende grise? Hvad gør det for det lokalmiljø? Altså, det er jo der, hvor kommunerne hidtil har haft mulighed for at sige: Det vil vi ikke stå model til; der vil vi beskytte vores lokalsamfund, i stedet for at det er den ene svinebonde, der får noget ud af det. Og det er jo det, der handler om at beskytte samfundet.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Orla Østerby.

Tak for det. Det er en spændende debat, hvor det jo er tydeligt, at landbruget skal udskammes: svineramt, svinefabrikker. I det hele taget var der en nedladende holdning til dansk landbrug, som skaffer 170 mia. kr. hjem om året i eksport.

Jeg er nødt til at stille Radikales ordfører et spørgsmål. Da vi ændrede husdyrloven i 2017 blev der ikke, og det er et faktum, dereguleret eller lempet på nogen områder. Og så må jeg spørge: Hvor meget har de der fabrikker, som ordføreren nu nævner flere gange, ændret sig siden 2017? Ingenting. De Radikale vender fuldstændig på en tallerken; de har kendt alle forudsætninger for det lovgrundlag, som L 114 havde, og alligevel springer de fra i dag, fordi ordføreren har været en tur ude at se på en gård. Altså, jeg bor ude midt imellem dem og lever i det hver eneste dag. Det er jo helt ufatteligt, at man kan lave lovgivning på, at man kommer i en anden stemning, fordi man har været ude at køre en tur.

Ordføreren.

Jeg har været ude ét sted, men jeg har fået utallige henvendelser fra lokalsamfund rundt i hele Danmark, der er ramt af den her problemstilling, og som lige nu står i den situation, at de får at vide fra kommunen: I kan ikke få nogen hjælp her, fordi vi er tvunget af den nationale lovgivning til at give de her tilladelser. Og det er jo derfor, vi nu får henvendelser fra kommunalpolitikere, fra borgmestre, der siger: Giv os nu den mulighed tilbage, at vi kan trække i nødbremsen, hvis vi gerne vil komme de her små lokalsamfund til undsætning. Det er jo derfor, vi står her i dag – det er jo, fordi virkeligheden kalder. Virkeligheden har vist, at de forudsætninger, man lagde til grund, ikke er blevet dem, vi til sidst ser ude i virkeligheden. Det er jo derfor, vi er her i dag.

Hr. Orla Østerby.

Ja, virkeligheden har ikke ændret sig. Altså, virkeligheden er nøjagtig den samme, som den var i 2017. Men Det Radikale Venstre har ændret sig. De har åbenbart fået en ny opgave, og det er at være med på den yderste venstrefløj og at ville udskamme dansk landbrug. Det forstår jeg simpelt hen ikke med det erhverv, som også i radikale kredse har været noget, som man har bakket op i mange, mange år. Og så er det jo bare en udvikling, vi har haft fra Morten Korch og op til nu. Og jeg kan hilse og sige, at Morten Korch-tiden altså var meget, meget mere miljøbelastende end den, vi har i dag.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil simpelt hen ikke have det siddende på mig, at vi skulle være imod landbruget. Jeg synes faktisk, vi forsvarer landbruget. Men det, vi er kritiske over for, er jo landbrugsindustrien. Og jeg ved godt, at det mange steder har været den eneste måde, man kunne overleve på, at industrialisere, at centralisere, at få stordriftsfordele. Men omkostningerne kan vi jo se i dag – netop at landbrugsland nogle steder er omdannet til industri. Og det tillader vi os at være kritiske over for, fordi vi jo også har rødder i husmandsbevægelsen. Vi har ikke rødder i svineindustrien, vi har rødder i husmandsbevægelsen, hvor det handler om liv i landdistrikterne, økologien, de små landbrug osv. Så derfor er det her ikke en hetz mod landbruget, men det er jo en klar stillingtagen til, hvad det er for et landbrug, vi gerne vil have.

Der er ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er svært at skulle komme efter fru Zenia Stampe, der holdt en rigtig fin tale om det her. Jeg synes, det er et vigtigt forslag fra Enhedslisten om at give kommunerne ret til at afvise udvidelser af husdyrproduktionen. Mange, mange tak for det forslag.

Vi ved alle sammen godt, at det især handler om svinefabrikker, som der har været masser af lokale protester imod, og Greenpeace har faktisk også stået uden foran Christiansborg i dag for at markere sin støtte til forslaget her.

Som det allerede er blevet nævnt, er vi altså i en ret særlig situation i Danmark. Danmark er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger, og intet land i verden har så mange svin pr. indbygger, som Danmark har. Vi producerer faktisk mere end 32 millioner svin hvert eneste år, og det er altså naboerne, miljøet, naturen, biodiversiteten og dyrene, der betaler en høj pris for det her.

Der er rigtig mange ansøgninger om udvidelser af produktionen for tiden, og desværre har man ikke lokalt muligheden for at sige fra. Det synes jeg er et problem, og jeg synes, det er ærgerligt, at man her fra Folketingets side vægter svinebøndernes mulighed for at udvide og deres profitjagt så højt i forhold til hensynet til miljøet og lokaldemokratiet og de ønsker, man nu engang kunne have i den enkelte kommune. For går man fra at have f.eks. 5.000 svin til at have 40.000, ændrer det altså alt i et lokalområde. Det kan betyde meget mere støj, mere ammoniakforurening, dårlig lugt, tung trafik og flere andre ting, og som det også allerede er blevet nævnt i debatten, er der altså mere og mere fokus på den sundhedsrisiko, der kan være forbundet med at bo i nærheden af en svinefabrik. Og hvis man er i tvivl om det sundhedsmæssige, er der i hvert fald ingen som helst tvivl om, at mange af de mennesker, der bor tæt på, får forringet deres livskvalitet. Det har været helt tydeligt med de protester, der har været, at der er nogle borgere, som er meget, meget frustrerede over at være i en situation, hvor de føler sig meget magtesløse.

Kommunerne er blevet sat ud på et sidespor, selv om der i allerhøjeste grad er tale om nære problemer for kommunernes borgere og for kommunernes natur, og det er da også derfor, at der er flere kommuner – som også er blevet nævnt i debatten her – bl.a. Holbæk, som er meget utilfredse med ordningen, som den er i dag. Det kalder i min optik på akut handling fra det grønne flertal her i Folketinget.

Men for at vi for alvor skal kunne gøre noget ved problemet her, mener jeg sådan set også, det er vigtigt, at vi sikrer, at alle kommuner gør en stor indsats for at beskytte borgerne mod sundhedsfarlig luftforurening fra husdyrbrug og beskytte natur og biodiversitet mod ammoniak og overbelastning med kvælstof. Det skal ikke kun være de kommuner, der har et grønt flertal. Derfor vil vi fra Socialistisk Folkepartis side også klart opfordre regeringen til at tage initiativ til en grundlæggende ændring af reguleringen af husdyrproduktionen. Vi producerer for mange dyr i dag og langt mere, end sundheden, naboerne, naturen og biodiversiteten kan tåle. Derfor skal der fastsættes skrappe emissionsgrænseværdier for alle relevante forureningsstoffer, og emissionerne skal respektere de lokale tålegrænser for sundhed og natur, og generelt skal emissionerne reduceres løbende, og der skal altid anvendes den bedste teknologi.

Forslaget her er i min optik rimelig stille og roligt og fører lovgivningen tilbage til, hvad den har været tidligere, men jeg synes også, at det her er en større debat om, hvad for et land vi egentlig gerne vil være, og fru Zenia Stampe var også inde på det tidligere. Vil vi virkelig være et land, der er én stor svinefabrik? Vil vi gerne være verdensmestre i svin? Vil vi gerne være et land, hvor 60 pct. af hele Danmarks areal består af landbrug, og 80 pct. af det består af produktion af foder til dyr? Vil vi være et land, der – som Verdens Skove skriver om i deres rapport, der udkom i går, tror jeg det var – fælder regnskov i Sydamerika for at producere soja, som vi så sejler i skibe til Danmark for at fodre vores svin med, hvorefter vi slår svinene ihjel, fryser deres kroppe ned og fragter størstedelen af dem til udlandet – rigtig mange af dem til Kina – med kæmpestore klimakonsekvenser til følge? Vil vi være sådan et land, eller vil vi være et land, hvor man beskytter borgerne, og hvor man sætter miljøet og naturen først? Vil vi være et land, som producerer fremtidens bæredygtige fødevarer i stedet for primært at fokusere på fortidens fødevarer og være verdensmestre i svin? Vil vi være et land, der skruer ned for den intensive kødproduktion? Det håber jeg vi vil være. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vælger det sidste, og jeg håber også, at Folketinget en dag kommer til at gøre det. Tak for ordet. SF støtter forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg sidder sådan og lytter lidt indimellem til nogle af de ting i den her flammetale, og så lyder det jo i hvert fald også i starten til, at hvis man har svinebrug, kan der ikke være f.eks. turisme. Det er jo ikke rigtigt. Jeg kan jo tydeligt se for mig steder – jeg kender da flere helt fuldstændig konkrete steder – hvor der også er turismevirksomhed, og hvor der kommer mange turister. Og det er jo da det, vi sådan kalder ret tæt på svinebrug. Der er ingen problemer i det. Det er ovenikøbet en turismevirksomhed, der er opbygget, mens svinebruget har været der. Der er intet problem i det.

Der er da også steder, hvor der er udfordringer med biodiversiteten og hvor der ikke er svinebrug. Det er jo sådan, kan man sige, også flyttet rundt gennem årene. Så jeg vil sige det på den måde, at ordførerens argumentation jo overhovedet ikke hænger sammen – som i overhovedet ikke! Altså, flammetalen er, at landbruget er skyld i alt. Det hænger jo ikke sammen.

Det plejer da egentlig at være sådan, at man i SF går ind for, at der skal være et fagligt grundlag for tingene. Det er der jo overhovedet ikke her. Der bliver også produceret bæredygtige fødevarer i Danmark. Men i hvert fald de første to ting vil jeg gerne have at ordføreren forholder sig til: Hvordan kan det være, at der kan være turismevirksomheder, og hvordan kan det så være, at der også er udfordringer med biodiversitet andre steder, hvor der ikke er nogen husdyrproduktion?

Tak! Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører synes, jeg holdt en flammetale. Jeg er også meget indigneret over den store animalske produktion og de klima- og miljøkonsekvenser, som den har. Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan have turismevirksomhed, selv om man har svinefabrikker, men ikke desto mindre kan man også stå i en situation, hvor kommunen faktisk har nogle planer om at skabe en kommune, hvor der er fokus på turisme, men nok ikke er så mange, der har lyst til at komme ud og se en svinefabrik, som man så ikke kan sige nej til.

Så bliver jeg anklaget for ikke at have et fagligt grundlag i forhold til fokus på biodiversitet og sådan noget i den her forbindelse. Altså, det er da fuldstændig klart, og det har FN's klimapanel også flere gange påpeget, at en af de absolut største udfordringer globalt i forhold til biodiversitet, klima og arealanvendelse er den intensive kødproduktion. Det er der overhovedet ikke nogen diskussion om. Vores kæmpe problemer med arealanvendelse skyldes jo, at vi skal producere så meget foder til de dyr, vi spiser. Så der er masser af fagligt grundlag for, at vi skal reducere den animalske produktion.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er da fint at holde flammetaler. Det vil bare også være rigtig godt, hvis de så er godt og stærkt underbygget. Men i forhold til den første del der om turismevirksomhed er jeg da glad for at ordføreren sådan et eller andet sted, lad mig så bruge et mildt udtryk, skynder sig at trække i land og anerkender, at det jo er virkeligheden. Der er turismevirksomheder derude tæt på svinebrug, og de lever i fin harmoni med hinanden osv. osv. Der er ingen problemer i det.

Så er der lige den anden ting. Det sprang ordføreren lidt over, men der kommer en chance mere: Hvordan kan det så hænge sammen med, at der også er udfordringer med biodiversiteten på steder, hvor der ikke er nogen husdyrproduktion? Så kan det jo ikke nytte noget, at man står her og giver husdyrproduktionen skylden for alle problemer.

Ordføreren.

Nu er der jo mange ting, som resulterer i dårligere biodiversitet, men den animalske produktion er en af de meget, meget store faktorer. Det er der ingen som helst tvivl om. Så jeg synes ikke rigtig, det er noget argument.

Så må jeg også skuffe ordføreren, for jeg trækker altså ikke i land i forhold til det med turisme. Jeg siger bare: Selvfølgelig kan der godt både være turisme og en svinefabrik, men nogle gange kommer svinefabrikkerne altså og spænder ben for en udvikling, man gerne vil have i en kommune. Det kan være turisme, men det kan også være mange andre ting, og det synes jeg er et problem.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Orla Østerby.

Tak for det. Når man lytter til ordføreren, får man indtryk af, at det danske miljø er totalt ødelagt i kraft af landbruget. Der vil jeg da anbefale ordføreren at gå ind og se Danmarks Radios dokumentarudsendelse fra Ringkøbing Fjord fra sidste år, hvor der var ornitologer og biologer ude, og hvor man konstaterer, at Ringkøbing Fjord aldrig har været i bedre stand, end den er nu. Jeg bor selv derude. Vores åer og vandløb har aldrig været i bedre stand, men vi skal høre en historie herinde fra venstrefløjen om, at landbruget ødelægger miljøet fuldstændig. Sandheden er en helt anden. Den får ikke lov til at komme frem, fordi man bliver bombarderet med, at landbruget ødelægger miljøet totalt. Nej, landbruget har styr på tingene. I min barndom, kan jeg love den kære ordfører for, var der ikke styr på det. Det er en helt anden verden, der er i dag, og det er en helt anden miljøsituation, vi har. Derfor synes jeg, at vi skal stoppe med at udskamme landbruget som miljøsvin.

Ordføreren.

Jeg vil gerne se den dokumentar, som ordføreren opfordrer mig til at se. Jeg synes egentlig ikke, at det her handler om at udskamme landbruget, for selvfølgelig skal vi have et landbrug. Det er da ekstremt vigtigt. At påpege, at vi f.eks. skal have en mindre svineproduktion, betyder jo ikke, at man ikke skal have noget landbrug overhovedet. Hvis man skal ændre vores kostvaner, skal der i øvrigt også være nogle, der dyrker nogle flere grønsager og nogle flere planter til os, så der har man da brug for landbruget. Jeg synes heller ikke, at det handler om at udskamme dem, der producerer de her varer. Altså, vi udskammer heller ikke bilproducenterne, når vi snakker om luftforurening, men vi bliver da nødt til at snakke om de problemer, vi har i vores samfund, med den animalske produktion, som er ekstremt destruktiv i forhold til vores klima og miljø og biodiversitet. Det er et af de største problemer globalt i forhold til arealanvendelse og i forhold til vores miljø og vores klima.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er så problematisk at italesætte det herinde, men det virker, som om der i mange år har været en meget stor berøringsangst i det her lokale i forhold til at tale om de problemer, som den animalske produktion skaber. Jeg er glad for at prøve at ruske lidt op i det.

Hr. Orla Østerby.

Der har netop ikke været berøringsangst. Det er jo derfor, at man har taget fat om det. Det er derfor, at man har lovgivet, så vi har fået styr på det her. Men man har en anden opfattelse på trods af, at vi har fået styr på det. Danmarks Radio har lavet en dokumentar om det. Det er i øvrigt første gang nogen sinde, at jeg har set Danmarks Radio lave noget, der er positivt, omkring dansk landbrug og miljøet. Ringkøbing Fjord er noget helt centralt, for helt inde fra Silkeborg kommer vandet ud, og det er igennem masser af landbrugsjord. Og det står fantastisk i dag. Så derfor er det måske sådan, at man ovre på venstrefløjen skulle prøve at få en anden opfattelse af, hvordan det er at skabe arbejdspladser og skabe produktion, så vi i Danmark har noget at leve af og har noget at eksportere. Man skal ikke bare tænke på, at det er sådan, at det skal lukkes ned. Jeg tror, man skal spørge sig selv: Hvad skal vi så leve af?

Ordføreren.

Jeg er meget interesseret i, at Danmark har stærke eksportvirksomheder. Jeg har faktisk også stillet en række spørgsmål til fødevareministeren i forhold til at forske i fremtidens bæredygtige proteiner, planteproteiner, udvikling af laboratoriekød og mange andre af fremtidens forskellige fødevarer, som kan skabe store eksporteventyr for Danmark. Så det synes jeg sådan set er rigtig vigtigt.

Jeg synes, det er en sjov fortælling, der kommer fra ordføreren, om, at man har styr på det i dag. Man har åbenlyst ikke styr på produktionen. Jeg har lige stået og talt om, hvordan vi fælder regnskov i Sydamerika, og hvordan den her produktion har kæmpestore konsekvenser for klima og miljø. Jeg synes, at der stadig væk er meget at få styr på i dansk landbrug, og det agter vi fortsat at have fokus på.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Lise Bech.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at sige noget, men nu gentog ordføreren det igen: Vi fælder regnskov. Ved ordføreren, at vi importerer under 1 pct. fra Brasilien? Det ville ikke gøre nogen forskel. Jeg synes, vi skal importere bæredygtigt soja, hvis vi skal importere noget, og allerbedst, som ordføreren egentlig selv siger, bruge noget proteinrigt, vi producerer i Danmark. Men det er ikke Danmark, der er skyld i, at der bliver fældet regnskov. Det er vi bare nødt til at være enige om. Vi importerer under 1 pct., og hvis ikke vi importerede det, flyttede det bare et andet sted hen. Jeg kan huske det, fordi vi har haft et forslag fra Enhedslisten om at forbyde sojaimport.

Men lad være med at blive ved med at gentage, at det er vores skyld, at det er Danmarks skyld, at vi fælder regnskov. Det er det ikke.

Ordføreren.

Danmark importerer soja, der svarer til et areal, der er lige så stort som hele Sjælland og Falster og endda mere end det, og det gør vi jo for at fodre vores mange millioner svin. I forhold til hvor meget regnskov man fælder, kan jeg anbefale ordføreren at tage et kig på den rapport, som Verdens Skove lagde frem i går. Jeg har kun nået at skimme den, fordi den lige er kommet. Men de påpeger faktisk, at vi eller Danish Crown i særdeleshed overhovedet ikke har styr på, hvor deres soja kommer fra, men at de i hvert fald på ingen måde kan afkræfte, at det kommer fra fældning af regnskov. Så jeg synes bestemt, det er værd at påpege.

Jeg synes også, at det i det hele taget er vigtigt at huske, at uagtet hvor man får den soja fra – selv hvis man sikrer, at der ikke bliver fældet regnskov – så er det ekstremt ubæredygtigt at producere så meget foder for at køre det igennem nogle grise, for at vi så kan spise dem. Det er meget, meget mere produktivt og meget mere bæredygtigt, hvis vi går i retning af at producere planteføde til mennesker i stedet for at producere så mange dyr, som vi gør i dag.

Fru Lise Bech.

Vi skal importere bæredygtigt, så længe vi har behov for at importere soja. Jeg ser helst, at vi får det stoppet, og det tror jeg vi kan være meget enige om. Det, jeg ikke bryder mig om, er den her retorik, hvor det lyder, som om det er Danmarks skyld som det eneste land i hele verden, at der fældes regnskov, og det er ikke tilfældet.

Ordføreren.

Nej, der bliver fældet rigtig meget regnskov, som Danmark ikke har noget ansvar for, men Danmark har en del af ansvaret, og Danmark har i særdeleshed en del af ansvaret, når vi har den mest intensive svineproduktion i verden. Det er altså en ret vild rekord og en i min optik også ret skammelig rekord. Så derfor vil jeg blive ved med at have fokus på, at den danske svineproduktion skal reduceres, at de svin, der nu engang er, skal fodres med noget mere bæredygtigt foder, og at vi politisk skal fokusere på at ændre danskernes kostsammensætning.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Dahl.

Jeg havde heller ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg er lige nødt til at sige noget om den her sojaproduktion i Brasilien. Hvis man går 50 år tilbage og sammenligner med i dag, er arealet af regnskov i Brasilien i dag på ca. 80 pct. af, hvad det var for 50 år siden. Det hænger først og fremmest sammen med, at Brasiliens befolkning er vokset fra 136 millioner til 210 millioner. Langt det meste af, hvad man bruger, bruger man til at brødføde befolkningen. Fra år 2000 og frem til i dag har man fået et helt andet syn på naturforvaltning i Brasilien, så det er kun 5 pct. af det areal, der er forsvundet i Brasilien, der er forsvundet siden år 2000, for brasilianerne har fået en anden holdning til naturforvaltning. Det er kun 7 pct. af det afskovede areal, altså 7 pct. af de 20 pct., jeg nævnte, som man overhovedet bruger til sojaproduktion, så det er helt vildt at fremstille det, som om den her sojaproduktion har noget som helst at gøre med den måde, regnskoven bliver forvaltet på, og den naturforvaltning, der er i Brasilien. Det synes jeg godt ordføreren kunne anerkende.

Ordføreren.

Altså, at der er nogle andre ting, der spiller ind – nu kan jeg se, at det ser ud, som om min taletid er løbet ud, men det går jeg ikke ud fra den er – gør jo ikke, at Danmark ikke har et ansvar i den her forbindelse, og når vi importerer så meget soja, kan jeg sådan set ikke se problemet i at fremhæve, at det faktisk også har nogle konsekvenser i Sydamerika.

Tak, og så er det hr. Henrik Dahl – og man må meget gerne stå lidt tættere på mikrofonen, så er det nemmere at høre.

Værsgo.

Men vi står jo bare i et meget fint og vigtigt lokale, nemlig det danske Folketing, og der synes jeg altså, vi skal passe lidt på med fake news. Det er meget nemt at fremstille det, som om, som ordføreren, hr. Carl Valentin, gør, sojaproduktion til dansk landbrug på en eller anden måde har en signifikant betydning for naturforvaltningen i Brasilien. Brasilien har haft en helt anden naturforvaltning siden år 2000, end man har haft før, og det er en meget, meget lille del af den efterhånden ret lille del af regnskoven, der bliver fældet, der overhovedet bliver brugt til sojaproduktion. Det handler om, at Brasiliens befolkning vokser, og det er fuldstændig legitimt for den brasilianske regering at tage vare på sin egen befolkning.

Ordføreren.

Jeg synes, det er voldsomt at blive beskyldt for fake news, og jeg kan sådan set ikke se, hvad jeg har sagt, som skulle være forkert. Det er jo rigtigt, at der er nogle særlige forhold i Brasilien med befolkningsforøgelse og sådan noget, der spiller ind i forhold til det her. At det har en kæmpestor betydning, har jeg ikke talt om, men jeg har talt om den påvirkning, som den danske svineproduktion har. Den er relativt markant, i forhold til hvor lille et land vi er. Jeg synes, dét er væsentligt at have fokus på, og jeg kan også se, at der er mange grønne interesseorganisationer, som løfter den her dagsorden i de her dage, senest Verdens Skove, og det synes jeg ikke der er noget odiøst i at påpege i den her fine sal.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg faktisk er rigtig stolt af, at vi har et dansk landbrug, som er verdens største producent også af grise. Det er grundlag for danske arbejdspladser, det er grundlag for dansk velstand, det er en kultur, som vi har kendt igennem århundreder. Og det er virkelig underligt i dag at opleve, at Det Radikale Venstre efter 2½-3 år springer fra en aftale, hvor intet har ændret sig – intet har ændret sig – fra vi indgik aftalen til nu. Det er så åbenbart sådan, man i dansk landbrug kan forvente at nogle politikere gør, men det skaber jo ikke et bedre grundlag for at være landmand; det vil sige, at det ikke skaber den opbakning, man jo egentlig har behov for som landmand. For det er et erhverv, hvor man knokler – hvis alle her ved, hvad det er at knokle – og når man knokler i et erhverv og gør sit bedste, er det ikke rart konstant at blive udskammet for, at man sviner, og fordi animalsk produktion er noget af det værste, man har opfundet her i verden, og vi hellere skulle leve af planter alle sammen. Sådan er det ikke, og sådan bliver det ikke, men det er det, der bliver talt ud fra og talt om fra venstrefløjens side.

Formålet med det, som vi gennemførte i 2017 med husdyrloven, var jo at skabe en større fleksibilitet ved administrative forenklinger for husdyrproducenterne under hensyntagen til natur og miljø og at sikre kortere sagsbehandlingstider for tilladelser. Ja, vi har fået kortere sagsbehandlingstider, de er blevet meget, meget kortere, og det har betydet, at man har kunnet effektivisere de her ting i en grad, så det jo er sådan – hvis vi ser på det fra kommunernes side, og jeg forhørte mig lige i går – at landmændene har en mulighed for meget, meget hurtigt at komme i gang med en produktion, når de har besluttet sig. Og i forhold til tilladelser og miljøgodkendelser af de her husdyrbrug er der ikke sket nogen ændring; det står klart og tydeligt, at der ikke er nogen ændringer i husdyrloven siden 2017. Der er ikke sket nogen lempelser, vi har holdt fast i de regler, der var – vi styrer det bare centralt nu, i stedet for at vi kunne komme ud for tilfældigheder ude i kommunerne.

Man kan prøve at tænke sig, at Enhedslistens ordfører lige pludselig blev borgmester i Lemvig Kommune; det kunne jo give nogle forfærdelige konsekvenser for vores kommune, hvor han jo garanteret ville lukke det halve af det ned, så vi halverede svineproduktionen i Lemvig Kommune. Så derfor er det godt, at vi har fået en national styring af det her. Og husdyrloven indeholder jo en lang række bestemmelser, som sikrer, at husdyrbrug ikke er til gene for naboer, natur og lokalområde. Der skal stadig stilles skrappe krav til lugt og støj i forhold til naboerne, og hvis husdyrbrug ligger tæt på ammoniakfølsom natur, er reglerne for ammoniak meget, meget skrappe i Danmark. Det har kvalt ret mange landbrug, altså det her med hensynet i forhold til ammoniakken. Og kommunerne skal sikre husdyrbrugets anvendelse af BAT – det betyder jo, at den nyeste teknik skal være med, så man mindsker forureningen. Landskabelige hensyn skal også vurderes af kommunen. Og så er det jo sådan, at der skal en miljøtilladelse og en miljøgodkendelse til fra kommunens side, som der også skal i dag; det er der jo heller ikke ændret ved. Og med hensyn til sundhedsaspektet i det her er det jo sådan, at der er nogle standardkrav. Bl.a. er det her med, at 50 m skal holdes, nævnt, men et husdyrbrug skal jo også altid overholde lugtgrænserne, hvilket betyder, at 50 m i praksis er meget længere, for vi har også lugtgenerne, som kommer ind i spillet, og hvis man skal overholde kravene, kan det være, at de afstande bliver meget længere, og det har man set i mange tilfælde, også i den kommune, jeg kommer fra.

Jeg kan godt se, at Greenpeace bliver brugt her, og de er selvfølgelig talsmænd for, at dansk landbrug skal kvæles totalt – det er jeg godt klar over. Og der er også blevet stillet spørgsmål fra den radikale ordfører og fra Enhedslistens ordfører til ministeren, som der også er kommet svar på, og de endelige svar kom jo den 14. april og den 2. april til fru Zenia Stampe. Og de svar fortæller jo ikke den historie, der bliver fortalt her i det beslutningsforslag, som vi har fået. Der står også, at KL har været imod – den påstand er ikke korrekt; KL var generelt positive over for lovændringerne. Deres høringssvar findes på side 54 i dokumentet med høringssvar, hvis det er sådan, at man vil læse dem igen. Tak.

Tak for det. Det er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er et beslutningsforslag om at give kommunerne nogle rettigheder, og der er jo kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring, også fra De Konservative, som er kommet med udtalelser om det. Der er bl.a. et udsagn fra en kommunalpolitiker fra Middelfart – han hedder Morten Weiss-Pedersen, og han er formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune – som udtaler, at kommunerne ikke kan sige nej til husdyrudvidelser, og:

»Vi er stort set blevet reduceret til et gummistempel. Det er ren illusion, at vi har nogen indflydelse på det her område. Hvis ansøgeren opfylder lovkravene, kan vi ikke andet end at sige ja. Det er at gøre grin med det kommunale selvstyre, siger han til Kommunen.dk«.

Han henviser bl.a. til en sag om en udvidelse af en stor grisefabrik på Nordvestfyn.

Det er jo sådan set den kommunale virkelighed, som også er derude, og hvis der er kommuner, som gerne vil have rigtig mange grise, så er der, hvis man vedtager Enhedslistens beslutningsforslag, jo faktisk fortsat mulighed for, at de kan vægte det. Kan ordføreren ikke se, at der med Enhedslistens forslag sådan set bare åbner sig en mulighed for, at det kommunale selvstyre kan folde sig ud?

Tak. Ordføreren.

Det er jo sådan, at hele præmissen omkring det her, som ordføreren nævner, er, at udvidelsen og etableringen af husdyrproduktioner altid kræver miljøtilladelser eller miljøgodkendelser fra kommunen. Der er heller ikke lavet nogen ændringer i husdyrloven i 2017, men den er kopieret ind. Det er bare blevet nationalt i stedet for kommunalt, men det har ikke ændret sig. De her kommunalbestyrelsesmedlemmer, som i sin tid godt kunne holde møder om det, men skulle overholde nøjagtig den samme lovgivning, får bare hjælp fra Christiansborg til, at vi får en fuldstændig ens styring af det her, og det har jeg det rigtig godt med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, og hvis det er sådan, at ansøgere overholder en vis mængde regler, så kan kommunalbestyrelsen sådan set ikke sige nej, medmindre de får en stor sag på nakken. Det er det, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra forskellige partier ridser op i de breve, som de sender til Folketinget, og det er jo derfor, Enhedslisten fremsætter det her forslag om, at vi skal frem til, at de ud fra en helhedsvurdering kan sige nej til en ansøgning, fordi man lokalt i den kommune vægter andre ting end at have flest mulige grise. Kan ordføreren ikke se, at det sådan set er en måde at give kommunalbestyrelsesmedlemmer mere indflydelse på?

Ordføreren.

Tak. Da vi vedtog husdyrloven, var det Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, som vedtog, at der ikke skulle laves deregulering og lempelser på det her område, og det blev der heller ikke. Der skal fortsat miljøtilladelser og miljøgodkendelser til fra kommunen. Det er der ikke ændret på. Altså, det, som Enhedslisten i dag fremstiller med beslutningsforslaget, er sådan set bare, at man vil have det rullet tilbage til, at det er en kommunal afgørelse. Men loven og bestemmelserne er de samme.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe.

Hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Jo, lad mig starte med de mennesker, der bor på landet. For jeg har forstået, at hr. Orla Østerby og Det Konservative Folkeparti er erhvervets talsmænd i den her sag eller Landbrug & Fødevarers. Men hvad med de mennesker, der bor ved siden af de her store svinefabrikker, eller som har udsigt til nu at komme til at bo ved siden af en stor svinefabrik? Hvad er Det Konservative Folkeparti og hr. Orla Østerbys svar til dem? Er det, at de er hysteriske, og at de bare må finde sig i lugten i bageriet nu, hvor de har valgt at bosætte sig på landet? Eller hvad vil Det Konservative Folkeparti svare dem?

Ordføreren.

Næh, Konservatives svar er, at landmændene selvfølgelig skal overholde lovgivningen, og det gør de naturligvis, for det skal de, og den lovgivning er der ikke blevet lempet på i det, Radikale Venstre stemte for i 2017. Der er skiftet ordfører, ja, men der er ikke ændret noget som helst, og landbrugene er ikke blevet større her i 2020, end de var i 2017. Så intet er ændret, andet end at der er et parti, der har skiftet holdning.

Fru Zenia Stampe.

Jeg synes, det er vanvittig disrespektfuldt over for de mennesker, som står med udsigt til at få ødelagt deres lokalsamfund, at man skal gøre det her til en diskussion om politisk fnidder og fnadder, at vi har haft et andet standpunkt. Det var det første, jeg sagde, fordi jeg gerne med det samme ville adressere, hvorfor vi havde ændret holdning til det. Det står jeg fuldstændig ved, og det er jeg ikke flov over. For en af årsagerne til, at jeg ændrede holdning, var, at jeg har talt med de mennesker, der er påvirket af det, og jeg kan forstå, at det har hr. Orla Østerby ikke, og det tør han måske heller ikke, for han vil hellere nøjes med at gøre det til politisk christiansborgfnidder. Det synes jeg er ærgerligt, og det synes jeg er disrespektfuldt over for de små lokalsamfund, som er ramt.

Tak. Ordføreren.

Tak. Jeg lever rent faktisk i miljøet. Jeg er rent faktisk opvokset i det, så jeg har respekt for det, og jeg bor derude, hvor det foregår, og der, hvor produktionen er, nemlig i Udkantsdanmark, og jeg synes i stedet for, at ordføreren skulle have den respekt for det, når jeg siger, at miljøet ikke er påvirket af det her på den måde, som det bliver fremstillet, og at vi overholder den lovgivning, der er lagt frem. Så er det jo sådan, at dem, der er naboer til landbrug, har nøjagtig de samme betingelser i dag, som de havde i 2017.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører, der får ordet, er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Socialdemokraternes ordfører af alle har på meget fortrinlig vis redegjort for, hvad der bør være principperne bag en sund forvaltning. Rammebetingelserne for alle erhverv og ikke bare landbruget bør være stabile, for ellers bliver det, måske ikke umuligt, men det bliver i hvert fald meget svært at planlægge med et langt perspektiv. Det bliver svært at beregne rentabiliteten af virksomheden, det bliver svært at beregne investeringer, og det bliver selvfølgelig også utrolig svært at få finansiering til de her investeringer, hvis ikke rammebetingelserne er stabile.

Så må det også være et grundprincip i en sund forvaltning, at hvis en borger eller en virksomhed kan opfylde et sæt af ret objektive krav, kan den borger eller den virksomhed også regne med at få den tilladelse, der bliver ansøgt om. Ellers er det jo en eller anden form for gættekonkurrence uden nogen som helst form for retssikkerhed, med hensyn til hvad det er for nogle krav, man skal opfylde for at få en tilladelse. Så det er nogle helt grundlæggende principper for god forvaltning, og det er helt afgørende for retssikkerheden, at man som borger og virksomhed kan regne med, at hvis der er nogle bestemte betingelser, der er opfyldt, så bliver diverse tilladelser også givet.

Det er nogle helt sunde, almene principper for god forvaltning og for retssikkerhed, som det her beslutningsforslag vil sætte over styr. Det vil underminere principperne for god forvaltning, det vil underminere principperne for en fornuftig retssikkerhed, ovenikøbet i en situation, hvor der ikke er lavet noget som helst om på de miljøregler, der gælder. Det er nøjagtig de samme miljøregler, der gælder før 2017 og efter 2017. Det har ikke noget som helst at gøre med det her forslag. Det, der blev lavet i 2017, forbedrede bare forvaltningsskikken i Danmark, og det forbedrede retssikkerheden, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det her forslag. Vi kan høre, at det er en del af den yderste venstrefløjs helt usmagelige krig mod provinsen og krig mod det liv, man lever i provinsen, og vi kan selvfølgelig ikke deltage i den her generelle og meget diktatoriske krig imod fredelige mennesker i provinsen, og jeg forstår slet ikke, at man kan fremsætte sådan et forslag. Men vi kan i hvert fald ikke støtte det.

Jeg skulle hilse fra Nye Borgerliges ordfører, som desværre er blevet syg. Jeg ved ikke, hvad han helt nøjagtig ville have sagt, men han nåede i hvert fald frem til den samme konklusion: Nye Borgerlige kan heller ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Det er først fra fru Zenia Stampe.

Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, om det er hr. Henrik Dahl og Liberal Alliances holdning, at enhver virksomhed skal have ret til at lave en fabrik, hvor de vil, hvis de i øvrigt lever op til nogle nationale krav og kommunen ikke har mulighed for at sige: Her synes vi faktisk ikke der skal ligge en stor fabrik. Det er jo sådan set den samme logik overført på en almindelig virksomhed eller en almindelig industri. Mener hr. Henrik Dahl, at vi skal det?

Ordføreren.

Danmark er et gennemreguleret land. I de sidste 30 år er regelmængden i Danmark tredoblet, hvis man måler på det. Der er ikke nogen, der bare kan noget som helst i det her land, når det drejer sig om produktion. Der er ikke noget, der hedder bare. Man kan selvfølgelig heller ikke bare opføre en fabrik nogen steder. Det er en helt fiktiv diskussion.

Fru Zenia Stampe.

Nu svarer ordføreren udenom, for det, der er sagen her, er, at staten går ind og siger, at alle landbrug, hvis de overholder nogle bestemte krav, må opføre de her husdyrfabrikker, hvor de vil, og uanset hvad kommunen synes. Sådan er det jo ikke for industrivirksomheder.

Hvis jeg kender Liberal Alliance ret, plejer de at være ret meget imod statslig indblanding. Jeg hørte endda, at ordføreren sagde noget om noget diktatorisk, men hvis der er noget, der er diktatorisk, så er det da den her regulering, hvor staten kan gå ind og sige, at kommunerne bliver nødt til at acceptere de her svinefabrikker, og at de ikke har noget at sige, fordi det er staten, der bestemmer.

Ordføreren.

Staten kan jo ikke bestemme noget som helst. De her regler er blevet til, fordi det gamle regelsæt stillede landbruget i en fuldstændig urimelig situation med sagsbehandlingstider på flere år. Det kan man selvfølgelig ikke byde seriøse erhvervsdrivende. Det er klart. Men det er jo klart, at det må være sådan, at hvis man overholder gældende regler, skal man kunne regne med at få tilladelse til det, man gerne vil. Det er helt sund grundlæggende forvaltning.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er fint, at bølgerne kan gå lidt højt, men jeg vil alligevel godt anmode om, at man ikke bare betragter alle mennesker, der bor i provinsen som værende ens. Det synes jeg ikke er rimeligt. Vi er sådan set forskellige. Jeg foregøgler heller ikke nogen, at jeg repræsenterer dem alle sammen, og jeg vil ikke have lagt i munden, at jeg kører hetz mod folk, der bor i provinsen. Jeg bor der sådan set selv – 14 km uden for Aarhus.

Det her omkring svinelandbrug vedrører mange mennesker, der bor lidt uden for byerne. Og skulle jeg være i tvivl, kan jeg tage min cykel og cykle op ad Hesselballebakken og prøve at lugte, hvordan det er oppe i Hesselballe, og så kan jeg køre hjem igen og sige, at jeg er glad for at bo i Hjortshøj, fordi der ikke er nogen svinelandbrug, der ligger inde i byen. Og sådan kan der være forskellige forhold i de forskellige landsbyer rundt i landet, men jeg vil godt advare imod, at man sådan siger, at folk i provinsen er ens; det er vi ikke.

Ordføreren.

Der er bare tale om et forslag, som rammer helt urimelig skævt i forhold til nogle dele af provinsen, som virkelig vil blive ramt meget hårdt. Nogle meget, meget vigtige erhvervsgrene vil blive ramt rigtig, rigtig hårdt af det her forslag. Det er meget, meget skævt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu har vi jo at gøre med, at det er ca. 0,6 pct. af den danske befolkning, der er landmænd, og de disponerer så over 62 pct. af arealet. De har så valgt at have ret mange husdyr, og de er i en situation, hvor 80 pct. af landbrugsarealet så bruges til dyrefoder. Og sådan kører det erhverv, som på nogle måder er ret liberalt, og hvor man har nogle regler, som gør, at kommunerne ikke kan sige nej til, at de udvider deres produktion. Det er sådan set den virkelighed, som vi er oppe imod, og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Altså, jeg bor midt i den virkelighed, som det her forslag vil komme til at ramme, ligesom hr. Orla Østerby gør. Og der er simpelt hen bare ikke i den virkelighed, som vi lever i, nogen som helst efterspørgsel efter den form for diktatorisk regulering – overhovedet ikke. Det er ikke et krav, man hører, når man bevæger sig rundt i området.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg bor også på kanten af den virkelighed, og når hr. Henrik Dahl siger, at vi lægger provinsen for had, så tænker jeg, at det er én landmand, der søger om den tilladelse her, og så er der en stor del i byen, og så er der byrådet, som måske har lyst til at nægte at give den tilladelse. Så jeg ved ikke lige, hvor demokratiet ligger henne i det her spil. Så det er mit spørgsmål.

Ordføreren.

Demokratiet ligger jo i, at alle borgere og alle virksomheder er stillet ens. Det er meget simpelt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Mange tak. Det, jeg lurer på, er, hvordan det kan være krig mod provinsen, at beslutningsforslag foreslår øget selvbestemmelse – altså at kommunerne selv kan bestemme, om de vil være naturkommuner, klimakommuner, grønne kommuner eller landbrugskommuner. Hvordan i alverden kan det være krig imod provinsen at lade provinsen selv bestemme?

Ordføreren.

Sagen drejer sig jo om, at der har været helt urimelig lange sagsbehandlingstider, som har gjort det fuldstændig umuligt at drive erhverv, og det forslag, vi lavede i 2017, fik ryddet op i de her urimelig lange sagsbehandlingstider, sådan at de traditionelle erhverv, man har mange steder i provinsen, kunne få lov til at fortsætte uhindret og ikke skulle sande til i bureaukrati.

Hr. Torsten Gejl.

Det havde intet at gøre med et svar på mit spørgsmål. Mit spørgsmål gik på, hvordan det kan være krig mod provinsen, at man lader kommunerne selv bestemme, og så vidt jeg forstår, er LA et liberalt parti, som gerne vil lade folk selv bestemme. Hvordan kan det være krig imod provinsen at lade kommunerne selv bestemme, om de vil være landbrugskommuner, turistkommuner eller naturkommuner?

Ordføreren.

Et af de bedste sociologiske værker, der er skrevet, er »Det glemte folk« af Thomas Højrup, der kom i 1983, og det handler jo netop om krigen mod en bestemt livsform, og det her forslag er da helt entydigt bare en krig mod en bestemt måde at leve på, som er den måde, man traditionelt lever på i provinsen.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Alternativet støtter selvfølgelig Enhedslistens beslutningsforslag, sådan at kommunerne kan afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion, f.eks. af hensyn til naboer, turisme, natur eller andre ting. Vi støtter det ikke bare, fordi Danmark er det land i verden, der producerer flest svin. Vi støtter det heller ikke kun, fordi ca. 60 pct. af Danmark er dækket af landbrug, hvilket sammen med Bangladesh gør os til det land her i verden, der er mest dækket af landbrug; eller fordi 80 pct. af det, vi dyrker, bruges til at fodre dyr med, så vi kan spise deres kød, hvilket gør kødproduktion til en kæmpe CO₂-synder og i det hele taget noget, vi kommer til at få løst. Landbruget kommer til at se fuldstændig anderledes ud om 10 år, hvis vi skal opfylde vores mål om 70 pct.s CO₂-reduktion i 2030, og det er, uanset hvad nogen ordfører siger.

Men vi støtter især det her forslag, fordi det handler om kommunal selvbestemmelse. Det handler om, at kommunerne selv skal kunne bestemme, om de vil være landbrugskommune, naturkommune, klimakommune eller grøn kommune. Det skal landbruget ikke bestemme. Det skal borgerne bestemme. Det skal den folkevalgte politiker bestemme. Vi vil ikke, som SF's ordfører sagde, være verdensmestre i svin, hvis befolkningen på landet ikke vil være det. Vi vil have et valg. Vi vil have genindført kommunalt selvstyre på det her område.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så har fru Susanne Zimmer bedt om ordet.

Tak for det. Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, som Enhedslisten her fremsætter. Stort set alle partier her i Folketinget går ind for en 70 pct.s CO₂-reduktion. Vi ved, at landbruget står for ca. 20 pct. af det, så derfor virker det helt tåbeligt, at kommunerne ikke får tilladelse til at give afslag på ansøgninger om ny husdyrproduktion med udgangspunkt i, at de måske har nogle kommunale CO₂-målsætninger, eller at de har en hensyntagen til en naturplan for kommunen, eller at de vil sikre turisme – eller ikke mindst, at de vil tage hensyn til de borgere, som bliver belastet af at komme til at bo tæt på en stor farm, som bliver større, altså vokser i størrelse, efter at byen er etableret. Vi skal give kommunerne kompetence til at udleve deres lokale demokrati og til ud fra de tidligere nævnte punkter at tage stilling til, om de vil give tilladelse til den udvidelse.

Vi ved, at flere dyr kræver en øget sojaimport, og allerede nu har Københavns Universitet på foranledning af Fødevareministeriet lavet en redegørelse, der viser, at vi udleder 6,2 mio. t CO₂ på baggrund af den sojaimport. I stedet for at støtte en større dyreproduktion bør vi omlægge til mere vegetabilsk produktion, så en større del af landbrugsproduktionen går direkte til menneskeføde til glæde for både sundhed og klima.

Vi fire grønne løsgængere støtter det her forslag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den sidste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det jo et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at give kommunerne bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion. Det er så præciseret, at det skal ske, ved at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag til ændring af lov om husdyrbrug, så kommunerne fra 2021 gives bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion. Der kunne godt være nogle, der har lyttet til debatten, som måske på et tidspunkt blev i tvivl om, hvad vi snakker om. Men det er altså det, som bliver behandlet.

Jeg vil gerne sige tak til De Radikale og SF, som jo sammen med Enhedslisten er regeringens parlamentariske grundlag, og som jo derfor skulle – hvad skal man sige – have en særlig betydning i forhold til at arbejde godt sammen med regeringen, så vi kunne komme frem til, at vi på nogle punkter har fælles standpunkter. Jeg vil også gerne sige tak til Alternativet og Susanne Zimmer for at bakke op om vores beslutningsforslag.

Jeg vil også gerne sige tak til Greenpeace, som har været gode til at gøre opmærksom på, at der er nogle erfaringer i Holland, som gør, at deres undersøgelser måske er bedre funderede end de undersøgelser, vi har i Danmark, og at der kunne være et aspekt omkring sundhedsrisikoen, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet vurderet og håndteret i Danmark. Og hvis jeg skal være en anelse positiv over for det, Socialdemokratiet har leveret i dag, kan man sige, at der er en lille åbning i, at det, når ministeren får de vurderinger omkring det sundhedsmæssige, kunne give anledning til, at der er nogle ting, som skal strammes op. Sådan lytter jeg mig til det på en god dag.

Jeg synes, at det, vi har modtaget ude fra det kommunale bagland, viser, at der er borgmestre og udvalg, der ikke synes, de sådan set har en indflydelse. Der er på nuværende tidspunkt nogle regler om, at hvis landbruget overholder nogle generelle krav, kan byrådet ikke sige nej til den ansøgning om udvidelse af den animalske produktion, der ligger. Jeg kan godt forstå, at det er meget hårdt for de lokale byrådsmedlemmer ikke at have nogen indflydelse.

Når man så ser på karakteren af det, der kan søges om, er det jo ret vildt. I de gode gamle dage, da vi havde amterne, og da jeg sad i byråd – ja, vi skal nogle år tilbage – var der faktisk en maks. grænse for, hvor mange dyreenheder man måtte have på en gård, og der var sådan set også grænser i forhold til de jorder, man havde til det landbrug. Dem skulle man også ligesom have styr på. Nu er vi så kommet frem til, at vi har en blå landbrugspakke, som har liberaliseret nogle ting, og som har skabt konflikt. En ting er, at der kan være lidt konflikter i Folketinget i en debat – det er da sådan set helt i orden – en anden ting er, at det sådan set også har skabt konflikter ude på landet.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange dyreenheder den enkelte landmand må have. Den, der producerer flest slagtesvin i Danmark, producerer 236.000 slagtesvin. Der er cirka fem landmænd, der har en produktion på over 100.000 slagtesvin. Og vi ser jo en fortsat koncentration af, hvem der ejer og har ansvaret for de meget store grisehold.

Der er lokalbefolkninger og folk, der er flyttet på landet, og de værdsætter sikkert også i et vist omfang, at der er liv på landet, at der er husdyr, men de havde nok ikke lige forestillet sig, at naboen skulle have lov til at udvide så meget. Så synes jeg, at vi har et problem, og at vi i højere grad bør lytte til byrådsmedlemmerne og lokalbefolkningen på landet.

En ting er så det nære omkring, hvordan det opleves at være nabo til en stor animalsk produktion, en anden ting er, at vi sådan set også står med nogle store klimadagsordener. Vi har en ammoniakforurening, som er for stor. Der har her under debatten været nogle, der stillede spørgsmål om, hvorfor det også er sådan nogle steder, hvor der er langt til en animalsk produktion. Der er sådan set noget ammoniakforurening, som er luftbåren, og vi har noget sårbar natur i Danmark, hvor et nedfald på 20 kg kvælstof pr. hektar sådan set også kan være et problem for de planter, som sådan set bedst kan leve i områder, hvor der er meget lidt kvælstof til rådighed.

Vi står over for et vandrammedirektiv, hvor vi jo skal reducere vores kvælstofforurening af vores kystvande fra 60.000 t til 42.000 t, og det er sådan en opgave, som hele tiden bliver udskudt, og som regeringen er nødt til at tage meget alvorligt. Prøv da lige at lave en plan for, hvordan vi kommer helt derned. Det harmonerer altså ikke med samtidig at have regler, som gør, at byrådet ikke kan sige nej til udvidelse af den animalske produktion lokalt.

Vi har en klimadagsorden, som jo fyldte i valgkampen, og hvor Enhedslisten i lang tid har sagt, at vi skal gå efter et 70-procentsreduktionsmål i 2030. Og det endte jo med, at det kom ind i regeringens forståelsespapir – rigtig godt – og så endte det med, at der sådan set var flere partier end forventet, som tilsluttede sig, at en 70-procentsreduktion i 2030 er det, der er målet. Der er en lang række partier, der sådan set har en forståelse af, at vi, senest når vi kommer frem til 2050, skal være et nulemissionssamfund. Og så står vi i sådan et landbrugsland, som har et landbrug, som udleder 10-11 mio. t CO₂-ækvivalenter, og hvor landbrugets husdyr står for en meget stor del af den belastning. Så kan det vel ikke være andet end naturligt, at man forholder sig lidt kritisk til den udvidelse af den animalske produktion, som flere Venstreministre i den tidligere regering var fortalere for, og hvor jeg kan lytte mig til i dag, at dem, der lavede den blå landbrugspakke, fuldstændig står ved det, de lavede dengang.

Jeg synes, det er helt vildt at se de her udvidelser af nogle af husdyrbrugene. Der bliver nævnt her i dag, at staldbygninger gøres op i størrelser som fodboldbaner. Og hvis man ser på den kvælstofforurening, som der er fra de store husdyrbesætninger, kan jeg godt forstå, at man lokalt forholder sig kritisk til udvidelserne, og at man sådan set ser frem til, at kommunerne igen får en mulighed for at være lokalbefolkningens talerør og være den instans, som kunne og som kan sige ja eller nej til en ansøgning.

Så står vi i sådan en coronatid, hvor der jo også er et vist fokus på, hvor det er, de her sygdomme opstår. Og hvad er det, vi risikerer, ved at have så stor en animalsk produktion i Danmark? Vi har jo sådan set set flere pandemier, som har deres oprindelse i vilde dyr, og som også har et eller andet samspil med tamme dyr. Hvad er det for en risiko, lokalbefolkningen og hele befolkningen har, ved at vi fortsat har den store animalske produktion? Jeg synes sådan set, at det er væsentligt at se mere kritisk på det, og jeg kan godt forstå, at der er nogle, der er bekymrede. Så med det her sundhedsaspekt, som ministeren er startet på at inddrage, kan det være, at de undersøgelser, man går ind i, skal være mere omfattende.

Enhedslisten vil kigge nærmere på nogle af de ting, der er blevet sagt i dag, og jeg tror, at vi vil gå frem imod, at det her beslutningsforslag kommer tilbage til en andenbehandling, efter at en række spørgsmål er blevet besvaret. Vi ønsker sådan set også, hvis Folketinget ikke er hurtige til at beslutte det her, og håber – og det tror jeg også vil ske – at der er mange byrådsmedlemmer, som vil gøre det til en del af den kommende kommunale valgkamp næste år, at man ønsker mere indflydelse, mere demokrati, sådan set ønsker at kunne beslutte, hvad det er for en udvikling, der skal være i ens kommune. Skal man være en bosætningskommune i en vis afstand fra en større by, hvor man vægter naturindhold og kultur og en klimaindsats, en god infrastruktur, eller skal man være en del af Produktionsdanmark, hvor man sådan set accepterer, at der er flest mulige grise, og tager de arbejdspladser med, som der også kan være i den branche, og som jo ikke er noget at falde på halen over, i forhold til hvad vi kan få arbejdspladser, hvis det er sådan, at vi kan tiltrække turister, som bl.a. kommer til Danmark på grund af en skøn natur?

Så jeg synes, at vi skal folde det lokale demokrati ud og give kommunerne, give byrådene en større indflydelse og komme tilbage til, at de ud fra en helhedsvurdering kan sige nej til en konkret ansøgning om en udvidelse af animalsk produktion.

Jeg ser frem til næste kapitel, hvor vi kan få en debat om det her emne. Jeg ser frem til en udvalgsbehandling, som kan grave dybere i det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Orla Østerby.

Tak for det. Er ordføreren ikke enig med mig i, at hele præmissen for den nye husdyrlov var, at miljøbeskyttelsen ikke blev ændret, og at kommunerne har rigelig mulighed for at beskytte både natur og naboer? Det er det, der er indskrevet i loven. Det var hele udgangspunktet for det, vi lavede.

Jeg forstod på ordføreren, at vi om 10 år har et helt andet landbrug. Kunne ordføreren ikke lige fortælle os om det? Jeg vil jo gerne vide det, så jeg kan tage hjem til Lemvig og omegn og fortælle, hvor mange af dem der skal have lov til at overleve. Så hørte jeg også ordføreren sige, at 0,6 pct. af den danske befolkning er ansat ved landbruget, og jeg har regnet ud, at det er 34.800. Mig bekendt ligger det mellem 90.000 og der er 110.000 med alle følgeerhverv. Er det sådan en måde at nedvurdere landbruget på, eller tager ordføreren bare fejl?

Ordføreren.

Nu er der langt over til, hvor hr. Orla Østerby sidder, men det, jeg nævnte, var, at 0,6 pct. af den danske befolkning er landmænd, og det vil sige, at den gruppe, som har den besluttende kompetence i forbindelse med de landbrug, jo sådan er set er dem, der har indflydelsen på 62 pct. af vores landbrugsareal. Der er så ansat folk til at håndtere landbrugene, og det er helt rigtigt, at der er flere ansatte end 35.000.

Ordføreren vil gerne frem til, hvad det er, vi kigger ind i med hensyn til fremtidens landbrug. Jamen det er helt sikkert et landbrugsareal, som er mindre. Vi skal have mere skov, vi skal have lavbundsarealerne taget ud, og vi skal have mere natur, så det er helt naturligt, at vi nok ret hurtigt reducerer landbrugsarealet med 500.000 ha. Det er måske 20 pct., vi ret hurtigt skal reducere med, og vi er da parate til at gå videre – jeg har da noteret mig, at der er andre partier i Folketinget, som opererer med, at vi kan reducere vores landbrugsareal med en tredjedel. Og så vil der selvfølgelig være færre husdyr. Så det er det, vi kigger ind i.

Tak. Hr. Orla Østerby.

Jeg er godt klar over og har hørt de seneste år, at Enhedslisten vil skære dansk landbrug helt ned til roden. Det lykkes helt sikkert ikke, og jeg tror også, at ordføreren kan være tryg i bevidstheden om, at vi også i fremtiden vil have et landbrug på det niveau, vi har i dag, med hensyn til produktion, men at dansk landbrug med de nye teknologier godt kan leve op til målet om en 70-procentsreduktion i 2030. Sådan har vi det også i Det Konservative Folkeparti, og det varer ikke så længe, før vi kommer med et udspil om det. For dansk landbrug har vist, at de konstant har kunnet udvikle sig, og det var jo også dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening, der sammen kom med et forslag om at udlægge lavbundsarealer. Så dansk landbrug spiller jo i den grad med.

Ordføreren.

Jamen det er jo noget sludder, når ordføreren siger, at Enhedslisten vil skære landbruget ned til roden. Det er noget fuldkommen sludder. Vi ønsker at omlægge landbruget på et mindre areal, og vi ønsker at lave det hele om til økologi, og hvis man ser på den omsætning, der er, af de økologiske fødevarer i Danmark, så er det jo helt fantastisk, og den økologiske eksport øges også. Og så er det helt klart, at der skal skabes nogle nye produkter, og de er jo allerede ved at blive skabt – altså, vi skal jo frem til at overgå til en mere plantebaseret kost. Så der er sådan set håb forude for dem i dansk landbrug, der vil være med til omstillingen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.