Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Allerførst vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag om mærkning og registrering af katte. Der er jo rigtig mange danskere, der har katte, og på den måde har vi også mange katte i Danmark, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi har øje for deres velfærd, og at de lever under så gode forhold som overhovedet muligt.

I beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte, inden de er 12 uger gamle, af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Som det også nævnes i forslaget, har vi i Danmark allerede regler for mærkning og registrering af visse andre dyrearter, herunder bl.a. hunde. Reglerne for mærkning og registrering af hunde skyldes, at der kan opstå et behov for at pålægge et erstatningsansvar hos hundeejeren for skader, som en hund kan forårsage. Det er derfor vigtigt at kunne finde frem til hundens ejer. Samme behov for at kunne pålægge et erstatningsansvar finder man ikke hos katteejere, fordi katte jo ikke på samme måde som hunde er skadevoldere. Derudover har vi regler for mærkning af vores produktionsdyr, og det skyldes jo primært, at det er nødvendigt i forhold til smittesporing i tilfælde af udbrud af smitsomme sygdomme. Der er i øvrigt her i vid udstrækning tale om EU-regler, og de hensyn og reguleringsforpligtelser gælder heller ikke for den danske kattebestand.

I Danmark har vi mange regler om dyrevelfærd. Selv om der ikke findes en decideret kattelov, betyder det ikke, at der ikke findes dyreværnsregler, som skal overholdes, når man holder kat. Katte er således omfattet af dyreværnsloven. Det betyder, at de skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder kat, skal således sørge for, at katten behandles omsorgsfuldt, herunder at den huses, fodres, får vand og passes under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det gælder også, selv om den pågældende kat ikke måtte være mærket.

Fordelen ved at mærke og registrere katte er først og fremmest, at risikoen for at forveksle en bortkommen ejerkat med en herreløs kat minimeres og dermed minimeres også risikoen for, at ejerkatte bliver videreformidlet eller aflivet, fordi de bliver anset for herreløse. Det vil derfor være i katteejerens egen interesse at sørge for at få sin kat mærket og registreret, hvis man ønsker at få sin bortkomne kat igen. Noget andet er dog, at en stor del af de danske katte faktisk lever vildt og derfor ikke tilhører nogen. Et lovkrav om mærkning og registrering vil ikke få betydning for den gruppe af katte, da der jo netop ikke er nogen, der tager ansvar for eller ejerskab over dem.

Selv om prisen for at få en kat mærket og registreret kan betragtes som en beskeden udgift for den enkelte katteejer, vil en obligatorisk ordning medføre, at det offentlige skal sørge for, at det er muligt at registrere sin kat korrekt. Der lægges dermed et administrativt ansvar over på myndighederne, og det ansvar betyder også, at myndighederne jo skal kontrollere, om reglerne bliver overholdt, hvilket i mange situationer vil være meget vanskeligt, ja, jeg vil sige nærmest umuligt. Det ville nemlig i praksis betyde, at hvis man fandt en umærket kat, ville det i sidste ende være op til politiet at lokalisere, hvor den pågældende umærkede kat hørte til og derefter bevise ejerskabsforholdet til en i husstanden.

Regeringen arbejder selv på et løsningsforslag til at imødekomme den her relevante problemstilling, som Dansk Folkeparti har rejst. For der er rigtig mange katte på vores dyreinternater, og det er et problem med det manglende ejerforhold. Så derfor anbefaler regeringen, at vi laver en incitamentsordning for mærkning af katte, som vil indebære, at en katteejer alene gives ejerrettighed til en bortkommen kat, såfremt katten er mærket og registreret. Hvis vi laver sådan en ordning, vil det betyde, at mærkning af katte fortsat vil være frivillig, men at mærkningen får en afgørende betydning for ejerrettighederne til bortløbne katte.

Dermed sikrer vi en effektivisering af internaternes arbejde, da en mulig ejer kan identificeres hurtigere, uden at det medfører samme unødige administrative byrder, som Dansk Folkepartis beslutningsforslag ville medføre. Umærkede katte vil med forslaget modsat i dag kunne videreformidles hurtigere, end tilfældet er i dag.

På den baggrund mener regeringen ikke, at der er behov for at indføre lovgivning om obligatorisk mærkning og registrering af katte i Danmark. Problemet på internaterne kan afhjælpes på frivillig basis, og det er regeringens opfattelse, at det bør være ejerens ønske om at beholde sin kat snarere end frygten for straf, der skal motivere til at mærke og registrere. På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget, men vi vil som sagt gerne arbejde videre med den vigtige problemstilling, der er rejst.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo se af den seneste presse her igennem natten og til morgen, at ministeren og regeringen desværre ikke vil støtte forslaget. Det er jeg oprigtig ked af, fordi jeg mener, at der er behov for det her forslag, og jeg synes ikke rigtig om ministerens forklaringer. Altså, det er jo de ikkeregistrerede, der er de uønskede. Der er jo ikke problemer med de ansvarlige katteejere, overhovedet. Men det er ikkeregistrerede, der er uønsket, og det er dem, jeg godt vil have med ind i folden – til gavn for kattene, men bestemt også til gavn for de mange internater, som i den grad er i problemer, fordi katte bare bliver afleveret der, og de er i den grad overbebyrdede.

Da jeg begyndte at gå det her materiale igennem, blev jeg virkelig overrasket over, hvor mange katte der egentlig bare er til stede uden at have en ejermand. Jeg må bede ministeren om at komme med noget mere dokumentation for, at det her er et dårligt forslag, som regeringen ikke bare kan tilslutte sig.

Ministeren.

Tak for bemærkningen. Som sagt er jeg helt klar på, at vi har det her problem ude i internaterne. Det, jeg også har sagt, er, at det her forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter, jo ikke ændrer på vildkattenes situation. Det får vi jo simpelt hen ikke løst med det, som Dansk Folkeparti foreslår.

Det, vi gerne skulle opnå, er jo, at der er endnu flere danskere, der får mærket og registreret deres katte. Det er der jo heldigvis 75 pct. af katteejerne – dem, vi kender til, altså ejere af de katte, der bor i hjem – som allerede gør. Så hvordan får vi fat i de sidste 25 pct. og får dem til at gøre det samme? Det er jo der, regeringen tror på, at hvis vi laver en juridisk tilstand, hvor en katteejer ikke har ret til at få sin kat tilbage, hvis den er blevet væk og indleveret på et internat, medmindre katten er mærket. Det tror jeg vil have betydning for rigtig mange katteejere.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er ikke vildkatte, jeg taler om. Altså, ministeren skal ikke afspore diskussionen. Det er faktisk de socialiserede katte, som er smuttet væk hjemmefra. Der er kun ét middel for mig, og det er, at det bliver lovpligtigt. Jeg tror simpelt hen ikke på, at ministerens såkaldte model vil komme til at virke, og vi står her med garanti – det tror jeg godt jeg kan sige – igen om x antal måneder og år og diskuterer det her igen, fordi det ikke har virket.

Der synes jeg, at man i dag og i den behandling, der skal være fremover af Dansk Folkepartis forslag, skal gøre det nu og sige: Nu kan vi altså ikke vente længere. Det her ikke er noget nyt problem. Det er et evigt tilbagevendende problem, og der bliver bare flere og flere katte, som ikke er registrerede, og som render rundt og belaster både sig selv, familierne og internaterne.

Værsgo, minister.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i hvert fald det fælles mål, at vi gerne vil have, at de sidste 25 pct., der ikke registrerer deres katte, gør det. Det er vi fuldstændig enige om. Det, jeg bare tror er vejen at gå, er at gøre ejerne mere ansvarlige over for deres katte. Jeg har selv været katteejer, og jeg er helt sikker på, at fik jeg at vide, at retsstillingen var, at jeg ikke havde ret til at få min kat tilbage, hvis ikke jeg sørgede for at få den mærket, så skulle jeg nok sørge for at få den mærket. Det tror jeg på virker, og det er det, jeg håber vi måske kan samarbejde om bliver resultatet af det her beslutningsforslag.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig høre, om regeringen og ministeren har en eller anden forventning om, hvad der vil være effekten af, at man nu indfører sådan en frivillig mærkningsordning. Og om ministeren har overvejelser om, om der skal være en informationskampagne, som ligesom skal gøre opmærksom på, at man bør være mere ansvarlig, når man sådan set siger ja til at få en kat i sit hjem.

Ministeren.

Det er jo et område, hvor det er svært at forudse, hvad resultatet bliver, i forhold til at vi gerne vil have de sidste 25 pct. med. Det må vi jo prøve af. Jeg tror bare, at det har en klar effekt på katteejere, hvis de får at vide, at de mister retten til den, hvis den løber væk, og hvis de ikke har den registreret. Men jeg er da enig med ordføreren i, at vi må prøve at kigge ind i, hvad der så er af behov i forhold til en oplysningskampagne og i forhold til at gøre ejerne opmærksom på, at nu er det det, der er retsstillingen. Så derfor vil vi da være helt åbne over for at diskutere sammen med ngo'er på det her område, hvordan man kan gøre en ekstra indsats for at oplyse om det.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vil godt starte med her fra Folketingets talerstol at rose og anerkende fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for at sætte fokus på kattenes velfærd ved at fremsætte det her forslag. For der er ingen tvivl om, at presset på de danske internater er steget. I et studie fra Københavns Universitet blev det konstateret, at optaget af katte er steget med over 250 pct. siden 2014. Med det beslutningsforslag her ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at indføre en obligatorisk mærkning og registrering af katte, inden de er 12 uger gamle.

Det er forståeligt, at man ønsker at finde en løsning på problemet hos landets internater, så det ikke går ud over kattenes dyrevelfærd. Som reglerne er nu, er katte dog omfattet af dyreværnsloven. Det betyder, at katte, uanset om de er mærkede eller ej, skal behandles forsvarligt og ordentligt. Kattene er beskyttet under dyreværnsloven, også selv om de ikke er mærkede. Når der derimod er et lovmæssigt krav om, at hunde skal mærkes og registreres, så er det, fordi hundeejere kan pålægges et erstatningsansvar. Og her har ministeren redegjordt klart og tydeligt for forskellen på katte og hunde i den forbindelse.

Socialdemokratiet anerkender, at det er problematisk, at der er et pres på internaterne, og at det er steget voldsomt. Og vi anerkender også, at der skal findes en løsning på problemet. Men forslaget her fra Dansk Folkeparti vil næppe have den ønskede effekt. En obligatorisk mærkning og registrering af katte vil formentlig i stedet for blive en administrativ, men for også en svær og tung proces, da det kræver, at myndighederne kontrollerer, at reglerne bliver overholdt, hvor politiet i praksis også skal involveres for at lokalisere en umærket kats ejermand.

I stedet vil Socialdemokratiet imødekomme problemstillingen ved at pege på en løsning, hvor mærkning og registrering af katte forbliver frivillig. Ordningen vil være incitamentbaseret, hvor katteejeren alene kan gives ejerrettigheder til en bortkommen kat, hvis katten vel at mærke er registreret og mærket. På den måde bliver mærkning og registrering afgørende, hvis man som ejer ønsker at kunne genfinde sin bortløbne kat. Vi taler altså her til ejerens kærlighed til dyret, og det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig flot. Det er også mere effektivt, både i forhold til at sikre, at man kan få katten retur, men også i forhold til at sikre en hurtigere videreformidling, hvis en kat er bortløbet, i forhold til tilfældene i dag.

Vi mener ikke, der er behov for en obligatorisk ordning for mærkning og registrering af katte. Derfor bakker Socialdemokratiet ikke op om beslutningsforslaget. Til gengæld er vi meget enige i de fremsatte mål, som fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fremsætter, men midlet – hvordan man når derhen – er vi ikke enige i. Vi er mere for en incitamentbaseret struktur og frivillighed.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jeg har så svært ved at forstå de der argumenter om, at så skal politiet dit og dat, og at det koster, og jeg ved ikke hvad. Hvad er forskellen mellem hunde og katte, hvad det angår? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om. Og er der nogen beregninger på det, er der nogen domstolsafgørelser i forhold til hunde? Det tror jeg ikke der er. Jeg har i hvert fald ikke hørt om det.

Så jeg har meget svært ved at forstå, at det skulle være så meget anderledes for katte, end det er for hunde. Altså, det er, fordi at for nogle – det kan jeg lige så godt sige ligeud – er en kat ikke et lige så anerkendelsesværdigt dyr som en hund. Det er den i hvert fald for mig, og det tror jeg den er for rigtig, rigtig mange mennesker. Og jeg synes bare, at vi skal have gjort op med det politisk og sige, at katten altså også er et kæledyr, et familiedyr og et dyr, man skal tage sig af præcis som en hund. Så jeg har så svært ved at se forskellen.

Ordføreren.

Jamen tusind tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg har utrolig stor respekt for, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, for selvfølgelig er katte kæledyr. Der er mennesker, der holder rigtig meget af deres katte. Katte skal behandles ordentligt, de skal behandles værdigt, og de skal behandles respektfuldt.

Jeg vil godt tillade mig som svar på spørgsmålet at stille et spørgsmål: Hvad hjælper en mærkning egentlig en herreløs kat? Vi ved, at der er mange flere herreløse katte, end der f.eks. er hunde. Jeg synes, at politiets ressourcer er meget bedre givet ud til f.eks. at jagte bandekriminelle, til at jagte grænseoverløbere, til at jagte kriminelle, frem for at de skal bruge deres ressourcer på at lede efter en kats ejermand, når de finder en herreløs kat, der ikke er chippet.

Det, det handler om for os, er, at de sidste 25 pct. skal vi have løftet i forhold til registrering af kattene, og der tror jeg på, at vejledning og en øget incitamentsstruktur kan være med til at løfte det sidste. Jeg har også hørt historier om f.eks. indekatte, der ikke har været mærket, fordi ejeren tror, at de aldrig nogen sinde løber ud, men som alligevel løber ud. Og hvis man ved, at man ikke får sin kat retur fra internatet igen, så tror jeg faktisk, at den ejer, som virkelig holder af sin kat, også vil bruge den ekstra udgift til at få mærket sin kat; det synes jeg er en god ordning.

Tak for det. Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Jamen netop det, at det kan komme bag på nogen, at de løber ud, betyder jo selvfølgelig, at de skal registreres. Og hvad hjælper en vejledning, i forhold til at man skal have et incitament? Altså, hvis man har en kat og siger, at den ikke løber ud, så det behøver man ikke, kunne jeg godt lide at vide, hvad vejledningen betyder.

Helt ærligt, jeg anerkender, at vi har en blød tone i den her debat, og at der er ih, så stor respekt, og hvor er det godt med Dansk Folkeparti, der har fremsat det her, men når det kommer til, at man henviser til, at så har politiet større ressourcer til bandekriminalitet og til at finde ud af, at der ikke er nogen, der løber over grænsen, så er det langt ude – det må jeg bare sige. Altså, der synes jeg vi skal holde tingene adskilt.

Ordføreren.

Jamen det kan vi for min skyld godt, man derfor er der jo en udfordring, som jeg også startede mit indlæg med at sige, i, at der i dag er rigtig mange katte, der kommer ind på internaterne, og de skal fremvises i cirka tre døgn på internettet, og det giver en administrativ pukkel. Og jeg synes sådan set, det giver internaterne nogle meget, meget større muligheder for hurtigt at kunne ekspedere katten videre, hvis det viser sig, af katten ikke er registreret.

Det her vil give et øget incitament til, at flere vil få registreret deres kat, og det vil sige, at en bortløben kat langt hurtigere kan findes af sin ejermand. Men vi er også bare nødt til, fru Pia Kjærsgaard, at forholde os til fakta, og det er, at hvis man indfører en obligatorisk ordning, skal myndighederne ind over, og det vil sige politiet, og der er nogle ressourcer, man så flytter fra et andet sted. Det er fakta.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i rækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. En kat er et dejligt dyr. Rigtig mange har katte som kæledyr og har jo overordentlig stor glæde og fornøjelse af det, og det er rigtig godt. Derfor er det også fuldt forståeligt, at mange går rigtig meget op i, hvordan rammerne er for ens kat, omend situationerne er meget forskellige. De fleste katte er som bekendt også gode til at fange mus og er gode i andre, jeg havde nær sagt utøjssituationer. Så tilgangen til at holde kat er meget forskellig fra situation til situation.

I Venstre hylder vi jo som bekendt frihed, og når vi ser her, at forslagsstillerne ønsker at indføre en obligatorisk mærkningsordning til at registrere katte, reagerer vi i Venstre sådan, at det stadig væk er vores holdning i Venstre, at det skal være frivilligt, om man vil mærke og registrere sine katte. Der arbejdes jo allerede med en mulighed for en justering og opdatering af de eksisterende regler, således at registrering og mærkning fortsat kan være en frivillig ordning, men så mulighederne stadig væk er der.

Der arbejdes med en justering af reglerne, således at katteejeren alene gives ejerrettigheder til en bortkommen kat, såfremt katten er mærket og registreret i et såkaldt katteregister, og det betyder, at mærkning og registrering fortsat vil være frivilligt efter den model. Det støtter vi op om i Venstre, og vi samarbejder om at prøve at få det på plads, sådan at processerne ved bortløbne katte, der kommer til internaterne, forbedres, så de også hurtigt kan komme videre. På den baggrund kan vi ikke støtte det beslutningsforslag, som ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Karsten Hønge.

Da SF's sædvanlige katteordfører ikke kunne være til stede på grund af forhandlinger i Erhvervsministeriet, kiggede vi rundt i gruppen, og jeg fik som mangeårig katteejer så opgaven, og sammen med min spindoktor lavede vi talen.

Vi ser jo en eksplosiv stigning i tilgangen af internatkatte – så vidt vi kan se, er det ovenikøbet en stigning på 40 pct. i forhold til året før. Dyrenes Beskyttelse modtog jo også væsentlig flere katte end nogensinde før i 2019. Vi taler øjensynlig om helt op til 9.000 indkomne katte, og det føler vi også i SF at vi har brug for at forholde os til. Derfor er SF som udgangspunkt positive over for beslutningsforslaget.

Vi er lidt i tvivl om, hvilken vej vi vil ende med at gå. Den ene kunne være som i forslaget, altså en obligatorisk mærkning af alle katte, men der kan vi se, at det er en relativt dyr løsning, som jo også kommer til at kræve en række kontroller – hvem skal udføre dem, og hvad bliver prisen? Men inden vi afviser det, vil vi godt have det undersøgt nærmere i udvalgsbehandlingen, altså hvor meget det så kunne koste, og hvem der skulle stå for det. En anden vej at gå er at sige, at hvis en ejer vil have ejerskab over sin kat, må han altså sørge for at få den mærket, og hvis ikke det sker, mister han retten til katten. Vi er i en balance mellem de to ting, og vi er ikke helt afklaret endnu, men som udgangspunkt er vi positive over for at finde en af de to veje.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jo, men vi tager den så i udvalget – det synes jeg er helt fint, for jeg kan også være interesseret i at få et overslag over, hvad det her kommer til at koste. Det er der jo ingen der aner; trods gentagne spørgsmål er der ingen, der ved det. Og det er bare sådan noget, man slynger ud. Man holder sig til, at politiet har rigeligt at lave – ja, det har de, men det har de også med andre ting, som måske ikke er så betydningsfulde som bandekonflikter, grænseovervågning osv. Men lad os nu holde os til det her. Det er nok dyrt. Det er simpelt hen utroligt med den vej, som det her forslag har haft, for det har været forsinket, for vi fremsatte det før coronakrisen, og så var der jo meget andet at se til, og nu er det så på i dag. Men vi tager den i udvalget, og så vil jeg da naturligvis sige tak for SF's velvilje.

Ordfører.

Jamen det er de samme overvejelser, vi går med, som fru Pia Kjærsgaard her nævnte.

Og der er ikke et opfølgende spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til næste ordfører, som er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget, for det fremgår klart, at vi har et problem med, at der er for mange katte, som der ikke bliver taget hånd om. Og uanset om det her beslutningsforslag ender med, at det bliver ministerens frivillige ordning, eller det bliver Dansk Folkepartis obligatoriske ordning, så vil der jo, dagen efter at man har besluttet noget, stadig væk være en masse katte, som der ikke bliver taget nok hånd om, og som ikke er mærket, og som ikke er neutraliseret, og som ikke er vaccineret.

Jeg synes, at man godt kunne bruge anledningen her til at være med til at starte en debat om, at når man vælger at sige ja til at have en kat i sit hjem, så tager man sådan set et ansvar for dyr, og at det gerne skal medføre, at man tager hånd om det dyr på bedste vis. Og jeg synes, at vi skal frem til, at langt flere katte er mærket, og hvis det er sådan, at man skal til en dyrlæge og have mærket sin kat, så kunne det jo også godt være, at man forholdt sig til, om den skulle vaccineres, og om den skulle neutraliseres. Så jeg tror sådan set, at hvis vi kom frem til, at der var en større ansvarlighed omkring at holde kat, så ville det have en positiv effekt, uanset hvad vi måtte beslutte herinde.

Jeg hælder mest til at afprøve ministerens imødekommelse af sådan en frivillig ordning, og så kan man jo tage det op efter et par år, for ministeren kunne jo ikke sige, hvad effekten så er af, at man laver sådan en frivillig ordning om mere mærkning. Og det synes jeg sådan umiddelbart ville være det bedste. Vi anerkender, at der er et væsentligt problem med det antal katte, der ikke tages hånd om, og vil meget gerne være med til at finde en løsning, som også kan sikre bedre liv for alle de katte, som der ikke tages nok hånd om, og som mennesker ikke er ansvarlige nok omkring. Så vi hælder mest til ministerens frivillige ordning, men jeg synes, det er væsentligt, at der også er en informationsindsats, så det tages mere alvorligt at sige ja til at få en kat.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jeg må sige til hr. Søren Egge Rasmussen, at det med neutralisering faktisk også har ligget i mine tanker. Det har vi ikke taget med i det her. Men jeg tror på lige fod med ordføreren, at man, hvis der kommer en obligatorisk registrering hos dyrlægen, så faktisk også kan blive enige om, at den samtidig bliver neutraliseret til en fornuftig pris for vedkommende, der har katten. Og så slår vi jo to fluer med et smæk, for så får vi endnu færre katte, der bare føder killinger, jeg ved ikke hvor mange gange om året, i en meget ung alder. Men ordføreren kender jo hele problematikken. Så jeg kan være meget enig i, at det kunne være en positiv sidegevinst ved det her forslag, og jeg kan forstå, at vi der er enige.

Ordføreren.

Tak. Jeg forstår sådan set problematikken, for i min familie valgte vi at tage imod sådan en kat, der ikke havde et hjem, og det viste sig, at den var drægtig, og inden vi nåede at få den neutraliseret, fik den fire killinger, som man så skulle tage hånd om. Nu har de alle sammen fået øremærkning og er blevet neutraliseret. Jeg har haft de der problematikker tæt inde på livet og ved også godt, at dyrlæger kan give rabatter, hvis det er sådan, at man skal have flere ting håndteret samtidig.

Jeg har sympati for forslaget, men jeg hælder mest til, at det bliver ministerens model, som vi prøver af først.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. I Konservative Folkeparti har vi sympati for forslaget, B 111, men vi ser bare en række problemer i at gennemføre det. Derfor vil jeg sige, at ministeren og regeringens forslag om, at dyreinternaterne skal have en hurtig mulighed for at få kattene videre og ikke have det pres, som de har i dag, og som gør, at det er meget vanskeligt for dem at håndtere, vil vi i Konservative Folkeparti godt være med til at bakke op om, så vi kan prøve at se, hvad det giver af udvikling.

Det, det jo egentlig drejer sig om, er, at vi i dag har to registreringsmuligheder, og omkring 75 pct. af familiekattene er registreret, og så har vi 25 pct., der ikke er. Kunsten er jo at få antallet af registrerede op, og det kunne jo være en mulighed, at man kunne få det hævet. En anden ting er, at vi har de herreløse katte. Ingen af os ved jo, hvor mange det er. Hvis man går ind og læser om det, så er der nogle, der siger, at det er 500.000, og andre siger, at det er 400.000, men under alle omstændigheder må vi sige, at vi jo ikke fanger de herreløse katte ved hjælp af en obligatorisk registrering.

Så er der endelig det, at kattene allerede i dag er omfattet af dyreværnsloven, så det er jo ikke sådan, at kattene ikke er omfattet af nogen lov. Der står klart og tydeligt, at katte skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt osv. osv.

Så får vi jo, hvis vi laver en obligatorisk ordning, endnu en gang det offentlige inddraget på et område og får pålagt nogen et administrativt ansvar. Og så kan man endelig spørge: Hvem skal håndhæve det her? Ja, til syvende og sidst bliver det jo politiet, der skal håndhæve det, og vi ved jo ikke, hvilken udgift det enorme administrative ansvar, der bliver pålagt her, vil medføre, og derfor vil jeg heller ikke gætte på, hvor meget regningen bliver på, men der er jo ikke nogen tvivl om, at der bliver en omkostning, som skal betales af nogen.

Derfor siger vi i Det Konservative Folkeparti nej til en obligatoriske ordning, altså B 111, men er med på ministerens forslag til en ordning, som nu er blevet lagt frem.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Nej, der bliver ikke en øget omkostning for nogen. Det gør der ikke. Selvfølgelig skal politiet tage sig af de sager, som vi vedtager herinde. Sådan er det nu engang i et retssamfund, og politiet skal skride ind i de tilfælde, ligesom de gør i forhold til hunde, hvor der sker en overskridelse. Men det er ejeren, der kommer til at betale for det. Så derfor er det er noget vås, at der er en omkostning ved det her. Så kan man jo lægge al lovgivning om retspolitik og andre ting ind under det og sige: Jamen det er en omkostning for politiet; det kan vi simpelt hen ikke tillade. Ja, det er det – for politiet. Men den her registrering er det jo alene ejeren, der står for. Så det er ikke korrekt, hvad ordføreren siger.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt, at selvfølgelig er det de offentlige myndigheders ansvar at håndhæve loven, hvis vi indfører en kattelov. Sådan er det. Problemet i det her er jo, at det offentlige og politiet ikke har nogen mulighed for at tage vare på de 500.000 herreløse katte, der løber rundt. Dem er der jo ikke nogen ejer af. Og af de, der ejer katte, er der jo 75 pct. i dag, der passer godt på deres katte. Hvorfor skulle vi lave en ordning, der giver omkostninger for dem, når de har styr på det? Det, der er kunsten, er, at vi får de 25 pct. med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet til den næste ordfører, som er Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Da jeg var lille, havde vi kaniner hjemme hos mig. Vi startede med to, men de blev hurtigt til rigtig mange. Det var jo ikke to hunner, men derimod en han og en hun, som vi havde fået anskaffet os, og vi formåede heldigvis at give mange af dem væk til venner og bekendte, der gav dem gode og kærlige hjem, men vi endte alligevel med at have fem kaniner, fire hunner og en kastreret han.

Mine forældre boede ved siden af en gård, hvor jeg ofte gik over og købte æg, og på den gård havde de katte. Allerede tidligt udså jeg mig en lille rød killing, og jeg tog den endda med hjem. Jeg fik dog ikke lov at beholde den. Hvorfor? Fordi min mor allerede der vidste, at vi alle sammen havde rigeligt at se til med de kaniner, og derfor gik jeg den tunge gang tilbage og afleverede killingen.

For det kræver en del at have et dyr. Det kræver, at man har tid og mulighed for at tage sig godt af det, og det kræver, at man tager et ansvar. Jeg fik katte senere, først Sascha, som jeg hentede på en gård. Hun blev neutraliseret og registreret, og derefter Charlie, ligeledes fra en gård, og han blev ligeledes neutraliseret og registreret. Desværre blev Charlie kørt over, faktisk to gange. Den sidste gang formåede vi desværre ikke at redde ham. Da Charlie døde, fik vi hurtigt Bella. Hende fik vi fra Inges Kattehjem, og hun var derfor allerede fra starten neutraliseret og registreret.

Jeg har stort set altid haft dyr, og jeg har haft katte i rigtig mange år efterhånden. Jeg har oplevet at have den hyggelige og varme oplevelse af at have kat derhjemme, høre poterne på gulvet og den lidt belastende mjaven om morgenen, når de gerne vil lukkes ud. Lige i øjeblikket passer jeg min søsters kat, Sputnik, hvilket jeg tror jeg nyder lige så meget som katten gør.

Jeg har som sagt meget lang erfaring med katte, og jeg har lige nogle enkelte spørgsmål om forskellige aspekter af forslaget, men vi er grundlæggende positivt indstillet. Jeg ville personligt aldrig have en kat, der ikke var mærket. Det er nemlig mit ansvar som ejer at sikre dens ve og vel, og at man kan kontakte mig, hvis den f.eks. kommer til skade. Det er mit ansvar at få den til dyrlægen eller tage den tunge beslutning, hvis den skal aflives. Det er nemlig et stort ansvar at have et dyr. Det er et stort ansvar at have en kat, og det skal man være sig bevidst. Det var det, jeg lærte af mine forældre, og det er også det, jeg lærer mine børn. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg agerer standin for vores katteordfører, hr. Henrik Dahl, som desværre ikke kunne være til stede i dag, hvorfor jeg har denne sag. Jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle gøre mig sådan lidt lystig og munter og svinge mig op til en stor tale om kattenes ukrænkelige personlige frihed, og om, at de herreløse katte jo er fri for statens åg og mærkning og registrering. Det kunne man sikkert trække lidt på smilebåndet af.

Men sandheden er jo den, at mange herreløse katte lever et hårdt liv, og der er flere og flere indleverede katte til de forskellige internater. Der er en stigning i antallet af indleverede katte, og det er jo også et tegn på, at de lever et hårdt liv. Derudover er det jo sådan, at når katte ikke er mærket og registreret, kan det også betyde, at katte, som ikke er herreløse, som egentlig har en ejer, men som er stukket af hjemmefra, så går hen og bliver herreløse, fordi de ikke kan finde tilbage til deres ejer. Så det er jo egentlig en problemstilling, som er relevant at rejse, og jeg synes også, det er godt, at Dansk Folkeparti tager initiativ til det.

Vi støtter dog regeringen i den proces, som regeringen har lagt op til, hvor man i første omgang forsøger sig med en frivillig ordning, inden man forsøger sig med en tvungen ordning, og så må vi jo evaluere hen ad vejen, om dyrevelfærden er tilstrækkelig forbedret i forlængelse af den aftale, som regeringen ønsker at lande. Det var ordene.

Tak til hr. Alex Vanopslagh. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Ja, der er nogle, der ikke kan nære sig for at gøre sig bare en lillebitte smule lystige over det her, og det skal man selvfølgelig have sin frihed til at gøre. Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti faktisk tager det alvorligt. Det synes vi at vi skylder dyrene sådan generelt og nu kattene, som vi diskuterer her i dag. For os har det altid været vigtigt at have en dyrevelfærdspolitik. Jeg ved helt nøjagtigt, at vi var det første parti, som i 1995, da vi stiftet partiet, udnævnte en dyrevelfærdsordfører. Senere er andre partier kommet med.

Jeg synes faktisk, det er rigtig godt, at dyrene er kommet mere på dagsordenen. Det synes jeg de fortjener, og det fortjener vores samfund, fordi vi er et civiliseret samfund, der også tager hånd om de dyr, vi har. Hvad enten det er produktionsdyr eller kæledyr, er vi nogle, som går op i, at de skal have det godt. Det synes jeg er et sundt og fornuftigt princip at have.

Det er jo sådan, at omkring hver femte husstand i Danmark holder kat. Det er mange. Men det er langtfra alle katteejere, der tager deres ejerskab alvorligt. Faktisk er hver fjerde kat hverken mærket eller registreret. Det er over 200.000 ejerkatte. Det er altså et vildt højt tal, og jeg er som sagt blevet meget overrasket over, hvor galt det står til, efter at jeg begyndte at arbejde med det her forslag, og de kan ikke spores tilbage til en ejer – og læg dertil de tusindvis af omstrejfende herreløse katte. Det er ikke dem, det her forslag handler om, men der er ingen tvivl om, at Danmark – vi skal jo lidt i stemning – står lidt i en sand kattepine.

Tilbage står internaterne med alt ansvaret, når det her vælter ind med herreløse katte og killinger, hvis skæbne de skal afgøre. Alene på Dyrenes Beskyttelses internater blev der i 2019 indleveret 40 pct. flere katte end året før. Det er fuldstændig uholdbart, for det lægger et enormt pres på internaternes ressourcer i form af bemanding, plads og økonomi. Vi skal huske på, at de fleste internater – stort set alle – ikke får offentlige tilskud til deres økonomi. Det er meget baseret på privat økonomi, tilskud, sponsorater osv.

Modsat kattene har vi sådan set godt styr på hundene, hvor det længe har været lovpligtigt at id-mærke og registrere sin hund i Hunderegisteret. Dermed kan politi og internater hurtigt opspore en ejer, hvis de får indleveret en hittehund. Når vi har så gode erfaringer med mærkningen af hundene, mener vi faktisk i Dansk Folkeparti, at vi bør indføre lignende regler for kattene. Det er på tide, at vi gør det lovpligtigt at mærke og registrerer sin kat, så ansvaret for katten altid ender hos den registrerede ejer i stedet for hos alle andre.

Vi må konstatere, at det ikke nytter noget med frivillige mærkningsordninger og endeløse opfordringer til katteejerne. Vi må gribe fat i loven og indføre sanktioner på lige fod med reglerne for hundeejere. Derfor må jeg understrege, at ministerens forslag altså er for tyndt. Det er simpelt hen for tyndt, og i værste fald er det helt uden effekt. Det kan jeg så forstå vi skal tage op, og det skal vi evaluere, som ved så mange andre ting, vi ikke rigtig tør tage stilling til med det samme her i Folketingssalen. Men så må vi jo gøre det. Og jeg tør godt med et slag på tasken sige, at det ikke løser de store problemer, som der rent faktisk er. Lad os nu se, men man kan i hvert fald godt regne med, at Dansk Folkeparti vil følge det her og tage det op igen.

Det er jo fortsat frivilligt, om man ønsker at mærke og registrering sin kat, i henhold til det ministeren siger. Den eneste forskel er, at man mister retten til ejerskab, hvis den løber væk. Men en umærket kat er jo allerede så godt som umulig for et internat at spore tilbage til en ejer, så jeg har altså svært ved at se forskellen. Jeg ved ikke, om ministeren forestiller sig, at man i dag bare kan gå hen på et internat og påstod ejerskab af en fremlyst kat uden at kunne dokumentere det. Sådan fungerer det altså ikke.

Ministerens forslag vil kun ramme de ansvarlige katteejere, der alligevel er indstillet på at mærke og registrere deres katte. Hvis vi skal have den sidste gruppe med, der sløser med at udvise ansvarligt ejerskab, skal det have konsekvenser, ligesom det har for hundeejerne i dag. Jeg kan i dagens Avisen Danmark læse, at ministeren ikke vil gøre det lovpligtigt at mærke og registreret sin kat, ligesom vi gør med hundene. Årsagen er, at hunde kan gøre skade, og at deres ejer bærer ansvaret. Det gør ifølge ministeriet sig ikke på samme måde gældende for katte. Men det er vel derfor, at der er en lovpligtig ansvarsforsikring for hundeejerne. Id-mærke og registrering har derimod til formål at synliggøre et ejerskab og spore omstrejfende hunde tilbage til hjemmet.

Jeg vil gerne gentage i min ordførertale, at jeg synes, at den tanke, hvis vi får den her registrering, om, at man samtidig kan få en neutralisering, er god. Det er ikke noget, der ligger i beslutningsforslaget. Men jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange ejere, hvis det bliver lovpligtigt at registrere, vil sige til dyrlægen: Lad os bare få en neutralisering med det samme. Og så er det, som jeg siger, en positiv sideeffekt for at forhindre, at der kommer så mange katte, der bare strejfe rundt, og så mange killinger, som er overladt til dem selv.

Id-mærke og registrering har jo til formål at synliggøre et ejerskab og spore omstrejfende hunde tilbage til hjemmet. Og jeg kan forstå, at ministeren tøver med at gøre en mærkningsordning lovpligtig, da man frygter, at vores domstole nærmest sådan bliver lagt ned med klager fra katteejere, der ikke vil betale deres bøder eller mærke deres katte. Derfor bad jeg ministeren om at finde tal på, mange domfældelser der har været igennem årene for hundeejerne. Det har ministeren haft snart 2 uger til at undersøge, men jeg har ikke hørt noget endnu. Jeg tror, det skyldes, at problemet er meget, meget lille.

Hvis vi skal have styr på de her umærkede katte, skal det gøres ordentligt. Derfor har vi i Dansk Folkeparti fremsat dette beslutningsforslag om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Vi ved, at denne model virker for hundeejerne, så selvfølgelig vil den også virke for katteejerne.

Så må jeg sige tak til de dyreværnsorganisationer, som har holdt ved hele vejen – hele vejen – og givet opbakning til det her forslag; det er Dyreværnet, det er Dyrenes Beskyttelse og det er Den Danske Dyrlægeforening. Jeg synes, det har hjulpet utroligt, at de har været om sig, og det håber jeg, og det ved jeg sådan set at de vil blive ved med at være. Jeg kan ikke lade være med at citere et medlem af Dyrenes Beskyttelse, der i dag har skrevet på Twitter: »11 år, 9 bid og tusindvis af katte senere, så er dette hvad jeg/vi får??«. Og det er altså ikke Dansk Folkepartis forslag, det handler om, men om det, som ministeren agter at komme med.

Suk, må jeg sige. Jeg synes altså, det er virkelig, virkelig ærgerligt, at vi ikke kan komme længere i dag. Og jeg undrer mig jo lidt, for som jeg også har været inde på, fremsatte Dansk Folkeparti forslaget B 111 den 27. februar 2020. Det har så ligget over, fordi vi har haft coronakrisen, og der var det måske ikke lige et af de forslag, som skulle ind midt i det hele, men vi tager det så i dag, også i forhold til at det kan nå at komme til afstemning, inden vi går ind i den mødefri periode.

Men sådan er det, og her ligger forslaget. Jeg har kun i pressen set, hvad ministeren vil komme med. Der ligger ikke noget forslag endnu. Om der kommer et forslag, må vi jo se – og vi må se, hvad det kommer til at indebære – eller om det blot bliver sådan en henstilling til katteejerne, i forhold til hvad de nu skal gøre. Men det her dør ikke, kan jeg godt hilse ministeren og sige. Så vi tager det op igen, når vi ser, hvordan det hele udvikler sig. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard for ordførertalen. Der er en kort bemærkning er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Endnu en gang vil jeg sige tusind tak, fordi fru Pia Kjærsgaard har rejst debatten her i Folketingssalen. Det er rigtig godt, at der er kommet fokus på det.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, da der ligefrem også blevet holdt en tale af en partileder fra Liberal Alliance, at så er vi da med til at sætte store poteaftryk i dansk politik. Men humoren til side og så over til det faktuelle.

Jeg står her med en artikel fra Weekendavisen, og den er, sagt i forhold til referatet, fra den 24. april, hvor professor på Københavns Universitet Peter Sandøe – han er bl.a. meget dygtig til det her med familiers velfærd i forhold til familiedyr – faktisk siger, at han tror mere på det forslag, som ministeren vil fremsætte. Derfor er mit spørgsmål til fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, for jeg kan bekræfte, at jeg har fået at vide af ministeren, at det her forslag kommer i Folketingssalen: Agter fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti så at stemme imod den forbedring, som ministeren agter at komme med, eller hvordan?

Ordføreren.

Det var store ord, skal jeg lige love for. Jamen der må vi jo vente og se. Altså, jeg venter i spænding på, hvad det er, ministeren kommer med. Jeg kan da ikke stå her med et beslutningsforslag, som er mit eget, og så i forhold til et eller andet, der kommer om en måned, eller hvor lang tid der skal gå, måske først til efteråret, sige: Jamen så kan jeg da godt stemme for ministerens forslag.

Så må jeg sige, at den der ironisering synes jeg er upassende – i forhold til at en partileder fra Liberal Alliance kan tage sig af det her forslag. Ja, jeg er tidligere partiformand, og jeg er faktisk også tidligere formand for Folketinget, og jeg går rigtig meget op i det her forslag. Men det viser jo i virkeligheden, hvordan man undervurderer det her – at man siger, at det er sådan et pjatteforslag, og at det bare er om katte. Jeg kan virkelig mærke, at jeg synes, det er forargeligt – jeg synes ikke, spørgeren kan være det bekendt.

Anders Kronborg.

Så misforstår ordføreren mig fuldstændig, for det her forslag går vi faktisk rigtig meget op i, og det er også derfor, vi har taget os rigtig god tid til det. Og det er også derfor, jeg faktisk tillader mig at henvise til en professor, der anbefaler, at den vej, man går, er regeringens vej og ikke den vej, som Dansk Folkeparti foreslår. Det synes jeg sådan set også er noget, man skal lytte til.

For Socialdemokratiet handler det om, at vi når i mål med, at flere katte bliver registreret, at der sker en øget dyrevelfærd. Og når ligefrem en professor i Weekendavisen anbefaler at gå regeringens vej, håber jeg da også, at det gør indtryk på Dansk Folkeparti.

Tak. Fru Pia Kjærsgaard.

På mig gør det utrolig stort indtryk, at det er de her tre dyreværnsforeninger, Dyreværnet, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening, plus internaterne, der bakker op om det her forslag. Det er dem, der sidder med problemerne. Og så er jeg ikke så professorfikseret, som Socialdemokratiet er. Jeg synes virkelig, det er væsentligt, at det er dem, der sidder med hænderne nede i klejnekassen, og som ved, hvad det her drejer sig om. Det synes jeg er meget, meget væsentligt – ikke sådan, at jeg vipper alt muligt andet til side. Så er der også nogle dyreværnsforeninger, som jeg kan forstå at ministeren har talt med, og som ikke er så ivrige, som de var i begyndelsen, for da var det alle dyreværnsforeninger, der var det, men der er dog tre væsentlige dyreværnsforeninger, og det er jeg rigtig glad for – plus internaterne, og det er dem, der har med det at gøre.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.