Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om at mindske udledningen af plastik til verdenshavene.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 11.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og i den forbindelse starter vi med ministeren for udviklingssamarbejde.

Ja, det står der, hr. Jan E. Jørgensen. Der står udviklingssamarbejde. Det har vi også en minister for, og ministeren står på talerstolen nu. Værsgo, minister.

Det er rigtigt. Tak, formand. Lad mig starte med at takke forslagsstillerne for at sætte fokus på det her vigtige tema om plastikforurening i havene. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det er noget, der fylder rigtig meget. Vi ser nogle uhyggelige tv-billeder derude af fisk, hvaler, sæler med plastik i maven. Det er et problem, vi gerne vil til livs. Det er et globalt problem, som skal løses i fællesskab, og plastik kender jo ikke nogen landegrænser. Danmark er et lille land, men vi er store målt i forhold til grønne kompetencer. Også inden for bekæmpelse af plastikforurening skal Danmark være et absolut foregangsland.

Nationalt er vi dybt optaget af denne dagsorden. De erfaringer, vi høster hjemme, kan bruges langt ud over de danske grænser. Her er udviklingsbistanden i sandhed et centralt redskab. For mig som minister står en grøn og en solidarisk udviklingspolitik øverst på dagsordenen. Jeg er derfor enig i, at der er behov for at styrke indsatsen på miljøområdet, bl.a. for at bekæmpe plastik i havene. Eksisterende udviklingspolitiske engagementer på dette område viser jo meget tydeligt, hvor godt et redskab udviklingsbistanden er. Lad mig bare give tre eksempler:

For det første støtter Danmark i 2019 med 20 mio. kr. Verdensbankens nye fond, PROBLUE, hvor det danske bidrag er øremærket bekæmpelse af plastikforurening. Danmarks bidrag går netop til at begrænse udledningen af plastik fra land gennem bl.a. bedre affaldssystemer, øget genanvendelse og ved at reducere forbruget af plastik i første omgang.

For det andet støtter Danmark bekæmpelse af plastikforurening gennem P4G, vores partnerskab for grøn vækst og verdensmålene. P4G har bl.a. bidraget til et offentlig-privat partnerskab i Vietnam, hvor parterne vil udvikle en lokal genbrugsindustri inden for plastik. Projektet vil på sigt bidrage til både at forbedre havmiljøet og økonomien.

For det tredje er bekæmpelse af landbaseret plastikforurening et blandt flere fokusområder hos flere af de organisationer, som vi støtter, bl.a. Den Globale Miljøfacilitet, som Danmark støtter med 450 mio. kr.

Derudover planlægger regeringen at spørge Folketinget om godkendelse til at bevilge 60 mio. kr. ekstra til FN's miljøorganisation, UNEP, i 2019. Endelig er bekæmpelse af plastikforurening et fokusområde i vores bilaterale myndighedsarbejde med Kenya samt den danske indsats i Indonesien.

Men lad mig slå fast, at jeg er enig med forslagsstillerne i, at miljøområdet ikke har været prioriteret tilstrækkelig højt de seneste år. Den tidligere Venstreregering gjorde i sin såkaldte grønne realisme en dyd ud af ikke at prioritere miljø og biodiversitet. Det har denne socialdemokratiske regering fra starten af lagt afstand til. Vi vil have fokus på netop det. Derfor er der allerede i finanslovsforslaget for 2020 lagt op til tæt ved en fordobling af dedikerede grønne indsatser. Støtten til UNEP, hvis fokus er på miljø og biodiversitet, vil regeringen bede Folketinget om at godkende til at tredoble.

Regeringen lægger op til yderligere at styrke grøn udviklingsbistand de kommende år. Jeg er meget opmærksom på, hvad der rører sig på området, og hvilke nye muligheder der kan være for samarbejde med andre donorer på området.

Alligevel vil vi fra regeringens side ikke anbefale, at beslutningsforslaget vedtages. At vedtage folketingsbeslutninger om bestemte beløb til bestemte kasser inden for bistanden vil båndlægge og forhindre den fleksibilitet, som er udviklingsbistandens styrke. Vi har behov for, at vi kan omprioritere vores indsatser, når situationer kræver det. Konflikter i vores nærområder og naturkatastrofer kan f.eks. medføre, at vores prioritering af udviklingsrammen ændrer sig. Det vil blive vanskeligere, hvis beslutningsforslaget vedtages.

Det er vigtigt for regeringen og for mig, at vi får så meget kvalitet ind i udviklingssamarbejdet som overhovedet muligt, og jeg er overbevist om, at vi får de bedste projekter ved at samtænke vores indsatser, så de tjener flere udviklingsformål – at man skaber en synergi, om man så må sige.

Derfor skal vi ikke have en kasse til plastik, en til ligestilling og en tredje til vækst og beskæftigelse, der finansierer parallelle projekter. Hvis vi skal have en chance for at nå både Parisaftalens målsætninger og verdensmålene, kræver det en effektiv brug af vores bistand, og det kræver, at vi formår at tænke på tværs.

Lad mig runde af med at sige, at jeg er helt på linje med forslagsstillerne og deres ønske om at styrke den grønne udviklingsbistand og bekæmpe plastikforurening, men jeg mener ikke, at modellen med øremærkning af bestemte udviklingsmidler gennem beslutningsforslag er den rigtige vej at gå, som her foreslået med 1 mia. kr. til plastikbekæmpelse i verdenshavene.

Tak for ordet, og jeg ser frem til debatten.

Der er et spørgsmål fra hr. René Christensen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg synes egentlig, at jeg har taget de positive briller på, og jeg hører, hvad ministeren siger. Jeg tror, at det er meget vigtigt at sige, at Dansk Folkeparti ikke ønsker, at det er en milliard kroner, der kun skal bruges til plastik. Vi skriver jo meget tydeligt til sidst i beslutningsforslaget, at vi ønsker at lave puljen med de 832 mio. kr., som vi i dag bruger på natur-, miljø- og klimatiltag, større. Vi ser sådan set, når vi kigger på udviklingsbistand, rigtig mange flygtningestrømme i dag, som ikke er på grund af krig, men som faktisk er på grund af miljø-, natur- og klimaforandringer.

Vi synes, at de ting, som ministeren også oplister over, hvad det er, den danske regering og det danske Folketing allerede er med til at bidrage til, er gode ting. Når vi nu faktisk godt ved, hvor kilden til 80-90 pct. af det plastaffald, som ender i verdenshavene, er, så ville vi jo gerne have en diskussion med regeringen om, hvordan vi kunne få en samtale med de her lande, hvis vi nu hæver beløbet og vil bruge, lad os sige en milliard kroner på natur, miljø og klima. Man skal huske på, at det er i lande som Kina og Indien, de her floder løber. Hvordan kan vi lægge pres på dem?

Der vil vi jo gerne have en diskussion om, hvad vi skulle byde ind med som foregangsland – skulle det være 1 million, 100 millioner, 50 millioner eller 150 millioner – og sige: Vi har en global udfordring med plastik i verdenshavene – hvordan kan vi bidrage til at løse den udfordring, indtil vi får de her affaldssystemer?

Så jeg hører egentlig, at ministeren måske er positiv nok over for det – måske ikke i form af den tekst, der ligger her. Men er regeringen, som jo kun består af ét parti, indstillet på, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen får talt med hinanden om, hvordan vi kan gøre noget ved det her, når vi nu ved, hvor kilden er?

Ministeren.

Som jeg også sagde i min indledning, er vi rigtig glade for, at forslagsstillerne sætter fokus på det her kolossalt vigtige problem. Plastikforurening i havene er meget højt på regeringens dagsordenen. Det er noget, der virkelig bekymrer os, og det er noget, vi vil have gjort noget ved.

Det skal vi jo gøre ved også offensivt at gå i dialog med nogle af de lande, der forurener mest. Det er oplagt også i forbindelse med udviklingsarbejde at have den dialog, hvor man også siger til de her lande: I har også muskler til selv at gøre noget. I kan også affaldssortere bedre. I kan få samlet op de steder, hvor der er forurening. I kan prøve at lave en indsats også i forhold til at minimere brug af plastik.

Der er en række tiltag, vi kan gøre. Vi er gået foran i Danmark, men der er nogle teknologier, man også kan introducere til andre lande. Der er det oplagt at bruge udviklingsbistanden som et redskab til også at få andre til at gøre mere, f.eks. Kina og Indien, som jo også har ressourcer til at gøre meget selv.

Hr. René Christensen.

Tak for det. Grunden til, at Dansk Folkeparti har peget på udviklingsbistanden, er jo, at vi kan se, bl.a. i Afrika, hvor man virkelig lever af naturens ressourcer, at havet spiller en stor rolle. Som vi også har skrevet i forslaget, er der faktisk 3 milliarder mennesker, som får deres protein fra havets fisk. Derfor mener vi jo, at hvis vi kan få et bedre havmiljø og dermed få nogle bedre fiskebestande, så er vi jo inddirekte med til at gøre, at folk får et bedre liv, og at færre dermed kommer på flugt.

Men jeg vil gerne kvittere for, at ministeren jo sådan set siger, at regeringen gerne vil tale med både Dansk Folkeparti og formodentlig også andre partier om, hvordan vi kan gøre noget ved den her forurening, som selvfølgelig kommer af et dårligt affaldssystem. Vi ved i dag, hvor kilderne er, og jeg hører ikke ministeren være afvisende over for at have en kortere eller længere periode, hvor man faktisk også gør noget ved selve kilden, altså de her floder, hvorfra plastikken kommer, samtidig med at man selvfølgelig arbejder med affaldshåndtering.

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at plastikforurening i havene medfører en lang række problemer, som også medfører f.eks. problemer med ernæring og fattigdom og andet. Tingene hænger simpelt hen sammen. Så den sammenhæng er vi sådan set helt med på. Det er jo også derfor, at Danmark allerede med den udviklingsbistand, vi har, har fokus på de her områder og sætter ind med forskellige initiativer og arbejder sammen med forskellige organisationer i forhold til at sætte bekæmpelse af plastikforurening højt på dagsordenen.

Vi kan givetvis gøre mere, og der ser jeg frem til at samarbejde med Dansk Folkeparti som samarbejdspartner i den forligskreds, vi har i forhold til vores strategi på udviklingsområdet.

Vi siger tak til ministeren og går over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg blev lidt overrasket, da jeg så beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti – og det var positivt overrasket, vil jeg så sige. Det gør mig selvfølgelig glad og optimistisk på klimaets og miljøets vegne, at Dansk Folkeparti synes at tage nogle af de udfordringer, vi står med globalt, alvorligt. Det er jeg rigtig glad for, og det vil jeg gerne kvittere for. Det tegner lyst, når så mange partier i Folketinget bakker op om regeringens grønne mål og viser vilje til handling, og jeg tror sådan set, at vi nu er nået så langt, at vi står sammen i den kamp, der lægger kimen til et konstruktivt og bredt samarbejde om en ambitiøs klima- og miljøindsats for Danmark. Beslutningsforslaget, vi i dag behandler, er jo en indsats imod plastikforurening i havene, og det er der ingen tvivl om er en meget, meget vigtig indsats, og det er jeg sådan set rigtig glad for at vi har muligheden for at tage fat på i dag. Det er et meget konkret forslag, som jo konkret omhandler ti floder, og det er klart, at det bliver vi nødt til at tage bestik af i forhold til de ti floder.

I Socialdemokratiet deler vi til fulde bekymringen om de voldsomme mængder af plastik, der forurener vores vandmiljøer overalt i verden. Det må vi selvfølgelig ikke ignorere, og alt for meget plastik smides ud i naturen og ender som koncentreret plastik i havet eller som giftigt foder for fiskene. Danmark skal selvfølgelig spille en rolle i indsatsen for bedre havmiljø globalt, og vi skal tage ansvar og bekæmpe plastikforureningen. Og vi er heldigvis allerede i gang, ikke kun herhjemme, men også ude i den store vide verden. Danmark er engageret i en række udviklingspolitiske projekter, som udviklingsministeren også skitserede for os lige før. Vi er allerede nu en bekæmper af plastikforurening, og der lægges endda op til, at vi skal øge engagementet i den globale kamp for et bedre miljø. Her er det vigtigt, at vi holder tungen lige i munden, for indsatsen skal nemlig foregå på en ordentlig måde. Vi skal være så effektive som muligt, så vi opnår størst mulig effekt for hver en krone, som vi bruger i udviklingsbistanden. Derfor er det vigtigt, at vi tænker udviklingsbistand ind i et samlet hele, en samlet strategi, og at vi samtidig bevarer fleksibiliteten i udviklingsbistanden, som ministeren også skitserede det. Hvis vi begynder at øremærke udviklingsbistanden til specifikke indsatser, hæmmer vi jo sådan set vores egne muligheder for at bruge pengene mest effektivt, og det mener vi ingen er tjent med.

Jeg skal også lige nævne i forhold til de konkrete floder, at fem af dem går igennem Kina, og jeg skal også gøre opmærksom på, at Kina jo altså er en rumfartsnation. Det er jo verdens andenstørste økonomi – mon ikke de kan finde nogle ressourcer til også at kunne påtage sig den opgave med at bekæmpe forurening. To af floderne løber igennem Indien – det er også en rumfartsnation, hvilket vi skal være opmærksomme på. Og nu har det jo været sådan, at Indien og Danmark – hvad skal vi sige – har et lidt anstrengt forhold, bl.a. på baggrund af Niels Holck-sagen, så det er jo ikke engang sikkert, at Indien vil modtage den støtte, som vi så evt. vil komme med.

I Socialdemokratiet mener vi egentlig ikke, at metoden, som er skitseret i beslutningsforslaget, er den helt rette. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi til fulde bakker op om intentionen om at bekæmpe plastik i havene. Jeg takker Dansk Folkeparti for at rejse den her vigtige debat i Folketinget, og jeg håber selvfølgelig, at vi også senere kan have en lignende debat i udvalgene. Jeg ser frem til, at vi kan have et godt samarbejde i kampen for et bedre havmiljø.

Hr. René Christensen.

Tak for det. Igen vil jeg også tage de positive briller på og høre det, som ordføreren siger er positivt. Jeg kunne godt høre, at det selvfølgelig kommer til at handle meget om økonomien. Vi har taget noget økonomi med – det kunne man også have ladet være med, men så havde alle ordførere nok stået heroppe og sagt: Hvordan skal man overhovedet finansiere det her, og hvordan skal man lave noget? Men det, jeg hører at ordføreren siger, er jo ret interessant, fordi ordføreren nu også er ordfører for regeringspartiet, for ministeren sagde jo også, at man er enig i intentionerne. Men det, der så er vigtigt i udvalgsarbejdet, er jo egentlig at finde ud af, hvordan vi får givet regeringen et stærkt mandat til at arbejde med det her. Vi står faktisk med op imod 4 mio. ton plast, der vælter ud i verdenshavene, og vi ved, hvor det kommer fra. Så er det rigtigt, at det kommer fra nogle lande, hvor der kan være nogle udfordringer, men hvis man bare tager Yangtzefloden i Kina, bor der altså en halv milliard mennesker langs Yangtzefloden, som ikke har kloakering og ikke har affaldshåndtering; de bruger floden til bl.a. at komme af med deres plastik. Og derfor må man jo sige, at det er et kinesisk problem, men det er det bare ikke – det er et globalt problem.

Derfor vil jeg bare spørge ordføreren, om man i udvalgsarbejdet ikke kan hente et mandat fra sit parti til, at vi kan arbejde med, hvordan man måske kunne lave en bred aftale om, at det er det her, vi skal arbejde med. Så kan det godt være, at der er nogle udfordringer i forhold til finansieringen, men vi har jo også et møde nu i FN, og vi har verdensmålene. Der er jo masser af steder, hvor man – indtil man får løst udfordringen med affaldshåndtering – kan arbejde for, at vi ikke accepterer, at forureningen fra de her ti floder ender i verdenshavene.

Ordføreren.

Nu skal det siges, at jeg jo faktisk ikke nævnte økonomien i min ordførertale. Jeg nævnte mere sådan det principielle i, at vi har nogle meget store lande. For ligesom at svare konkret på spørgsmålet om dansk udviklingsbistand bruger vi sådan ca. 16 mia. kr., så hvis vi bruger alle pengene på Yangtzefloden alene, kan vi bruge 32 kr. pr. indbygger udelukkende på plastik dernede i Kina, og det synes vi ikke er helt tilstrækkeligt. Selvfølgelig vil vi gerne diskutere emnet i udvalget, selvfølgelig skal vi kunne arbejde videre med det, og selvfølgelig skal vi se mulighederne for, hvordan vi kan spille ind i regeringens arbejde i forhold til at fortsætte den gode politik, der allerede er blevet lavet i forhold til plastikforurening i havene.

Hr. René Christensen.

Jeg skal bare prøve at forstå ordføreren rigtigt, for sådan kan man jo godt gøre lidt grin med det. Vi har slet ikke foreslået at bruge 16 mia. kr. på det her. Vi har sådan set foreslået at få de 832 mio. kr. til at blive til 1 mia. kr. ud af de 16 mia. kr.

Men er ordføreren ikke frustreret over, at vi i Danmark har en debat om, hvad en plastikpose skal koste – en plastikpose, som vi køber, og hovedparten af dem ender på forbrændingen – og så ved vi, at der kommer 4 mio. t plastik ud i verdenshavene. Der må vi da som nation have en interesse i i de organisationer, hvor vi er, at give den til enhver tid siddende regering et mandat til at kæmpe for, at de lande enten tager deres ansvar på sig, eller at vi kommer med nogle løsningsmetoder, i forhold til hvordan man kan samle den her plastik op.

Det her er ikke et problem for Kina og Indien alene, det er et problem for os alle sammen, for den her plastik ender ude i verdenshavene.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg prøvede bare at illustrere størrelsesforskellen i forhold til antallet af mennesker, der blev berørt af det her, og selvfølgelig i forhold til de penge, vi har til rådighed. Ministeren gør opmærksom på det – det har jeg også gjort i min egen ordførertale – altså at det er vigtigt, at vi bruger pengene mest effektivt, og så er det også klart, at der opstår nogle dilemmaer. Du nævner jo selv plastikposer i Danmark, og at vi diskuterer det. Ja, det er jo et af de globale dilemmaer, der er, nemlig at i den ene del af verden er vi højt udviklede, og vi diskuterer lige præcis plastikposer i vores egne hjem, og i andre dele af verden, i mere underudviklede lande, som stadig væk skal have udvikling, diskuterer de stadig væk, hvordan de skal rense deres spildevand.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Og den næste er fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Plastikaffald og mikroplast i verdenshavene er et stort problem, og i Venstre vil vi gerne være med til fortsat at prioritere, at der bliver gjort noget ved problemet. De fleste af os har sikkert set de helt forfærdelige optagelser af floder, der bliver brugt som lossepladser, ligesom vi har set optagelser af havdyr, der har fået viklet sig ind i plastikemballage, og som nu er døden nær, og af fisk, der er fulde af plastik. Det er meget ubehagelige videoer, og det giver stof til eftertanke.

I Danmark er vi heldigvis gode til at hjælpe andre lande med at passe på klimaet og med at leve og producere mere miljørigtigt. Og som alle i den her forsamling udmærket er klar over, er Danmark en af de allerstørste donorer af udviklingsbistand på verdensplan, og det skal vi blive ved med at være. Med Venstre i spidsen fik vi under den tidligere regering en udviklingspolitisk strategi, hvor vi bidrager væsentligt til udviklingslandenes klimaindsats. Vi har mange initiativer, der skal sikre et bedre klima og oprydning i verdenshavene. Det er noget, Venstre har haft fokus på.

Men vi skal altså også stræbe efter at have en balance i vores udviklingsbistand. Derfor har vi en udviklingspolitisk strategi, hvor vi har flere overordnede pejlemærker. Målet er en verden uden ekstrem fattigdom, bæredygtig vækst og udvikling. Vi skal sikre fred og stabilitet, frihed, forebyggelse af migration og udvikling af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.

Jeg nævner det her for at understrege, at Danmark er en udviklingspolitisk sværvægter, og jeg nævner det, fordi vi allerede har nogle væsentlige initiativer, der sigter på at holde verdens have fri for plastik. F.eks. arbejder Den Globale Miljøfacilitet, som har en bevilling på 450 mio. kr., bl.a. med at mindske havforurening.

Som udgangspunkt synes Venstre derfor også, at ideen bag Dansk Folkepartis beslutningsforslag er god, og derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at rose Dansk Folkeparti for at have fokus på udviklingsbistand og have fokus på forurening i verdenshavene. Men det er altså vigtigt at holde fast i, at vi har en bredspektret udviklingspolitisk strategi, hvor vi ikke kun har fokus på klima, men også på demokratiudvikling, uddannelse, ligestilling og meget, meget mere. Alt det må og skal en udviklingspolitisk strategi rumme. Strategien løber frem til 2021, og den aftale synes jeg altså ikke vi skal løbe fra nu.

Til gengæld er vi åbne for at drøfte i den nye udviklingspolitiske strategi, om vi kan kigge nærmere på, hvordan vi i videre omfang kan bekæmpe plastik i verdenshavene. Men på nuværende tidspunkt kan Venstre ikke støtte forslaget.

Hr. René Christensen.

Det er vi selvfølgelig kede af. Jeg skal med det samme sige, at det, vi taler om her – det forslag, vi er kommet med – ændrer på 170 mio. kr. ud af 16 mia. kr. Det er faktisk det, vi taler om. Så det her er jo ikke en fuldstændig omvæltning af, hvordan vi tænker udviklingsbistand fremadrettet. Og det er jo sådan, at vi i dag faktisk bruger de her 832 mio. kr. på netop de her tiltag. Dansk Folkeparti er jo også en del af alle de her gode forslag, der har været omkring affaldshåndtering osv. osv., som man arbejder med rundtomkring i verden. Og det er også rigtig godt. Men for at sætte et billede på det, svarer det jo til, at vinduet ind til Folketingssalen smadrer, og gulvtæppet bliver helt vådt. Og det, der har gjort os lidt skræmt, er, at det eneste, vi taler om, er, at vi nu skal have gjort noget ved det her gulvtæppe. Vi taler slet ikke om, at der er hul i vinduet. Så vi lægger et nyt gulvtæppe på. Det bliver vådt dagen efter igen, og så siger vi: Nå, nu er gulvtæppet blevet vådt, vi må lægge et nyt på.

Udfordringen her er jo, at vi ved, at de her ti floder bidrager med 90 pct. af den plast, der er i verdenshavene, og der spørger vi bare: Indtil vi har fået styr på alt det andet gode, vi er i gang med, burde man da ikke internationalt – bestemt ikke kun fra dansk side – arbejde for, at man samler det plast op, som udledes nu? Kan vi virkelig leve med, at de her 4 mio. t plast over de næste 10 år fortsætter med at løbe ud i verdenshavene? Det er det, forslaget går ud på, og det er ikke en meget, meget stor omlægning.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig ikke kan leve med, at så meget plastik ender i verdenshavene, og det vil vi gerne være med til fortsat at bekæmpe. Men vi mener, at det er for ensporet alene at fokusere på plast i verdenshavene. Vi bliver nødt til at have en bredspektret udviklingsstrategi. Og hvis vi følger Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, vil det gå ud over den udviklingspolitiske strategi, som vi har lagt, som har et bredt fokus, og som går frem til 2021. Det synes jeg ville være alt for ensporet, og det er en uretfærdig brug af vores udviklingsbistand.

Hr. René Christensen.

Det ville altså være uretfærdigt at bruge måske 170 mio. kr. mere ud af 16 mia. kr. på at mindske plastik i verdenshavene, mener fru Marie Bjerre. Det mener vi bestemt ikke det er. Hvis man læser forslaget, står der faktisk:

»Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at målrette en større del af udviklingsbistanden til miljøtiltag, som markant mindsker udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med størst forekomst af plastikaffald.«

Vi har jo heller ikke lagt os fast på, at det er alle 170 mio. kr., der skal bruges på det. Det vil vi jo gerne diskutere. Det kan være, at vi afsætter 50 mio. kr. Det kan også være, at vi slet ikke afsætter nogen penge, men simpelt hen giver en regering et meget, meget stærkt mandat til, når vi i FN-systemet snakker udviklingsbistand, at arbejde for at gå til kilden, hvor vi ved plastikken kommer fra. Jeg tror, alle har set interviewet fra TV 2, hvor journalisten kunne gå hen over vandet, og det kan vi da ikke leve med.

Tak. Ordføreren.

Det, som forslaget lægger op til, er jo, at man vil omfordele inden for udviklingsbistanden og bruge flere midler på at bekæmpe plast i verdenshavene. Den aftale er en del af den udviklingspolitiske strategi, der løber frem til 2021. Og den aftale synes vi ikke at vi skal løbe fra, men vi er villige til at indgå i drøftelser om den nye udviklingspolitiske strategi, der skal være fremadrettet, i forhold til om man i højere grad kan målrette midler til det her område.

Så er det hr. Kasper Roug.

Mange tak til ordføreren for en god ordførertale. Nu startede DF's ordfører med at sige, at vi skulle diskutere økonomi, og hvor pengene skulle komme fra osv. Det er åbenbart lige pludselig 170 mio. kr., eller det er 70 mio. kr., eller det er 100 mio. kr. Man er ikke helt sikker, men lige meget hvad skal pengene komme andre steder fra. Det vil sige, at de højst sandsynligt vil blive taget fra der, hvor vi bruger rigtig mange penge i dag, dvs. specielt Afrika syd for Sahara. Hvad er ordførerens holdning til, at vi lige pludselig begynder at flytte penge fra de mest nødlidende stater overhovedet over til stater, som jo, som jeg også nævnte, faktisk er rumfartsnationer?

Ordføreren.

Det synes vi ikke er en retfærdig brug af vores udviklingsbistand. Hvis vi flytter så mange midler over til de her lande med de her ti floder, kommer det til at gå ud over mange af de gode projekter, vi har primært i Afrika. Det synes vi ikke er retfærdigt.

Hr. Kasper Roug.

Jeg er rigtig glad for at høre, at man selvfølgelig stadig væk bakker op om de projekter, der er specielt i Afrika syd for Sahara. Men jeg vil sådan set bare lige komme med en kort kommentar og sige tak for en god ordførertale. Det er godt at høre, at man selvfølgelig på den ene side gerne vil arbejde hen imod at få mindre plastik i havene, men at man på den anden side stadig væk fastholder en stærk udviklingspolitik globalt set, specielt for de allersvageste.

Ordføreren.

Jeg kvitterer. Tak.

Fru Susanne Eilersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren synes, at det er retfærdigt, at der hvert eneste år løber 4 mio. t plastik ud i verdenshavene, og at vi bare sidder og kigger på og ikke vil gøre noget ved det.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke er retfærdigt. Der hersker i øvrigt ret stor usikkerhed om det med de 4 mio. t. Der er også forskere, der mener, at det kun er 0,4 mio. t, men uanset hvor meget det er, er det for meget, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Det var også det, jeg fokuserede på i min ordførertale. Venstre har haft fokus på og vil fortsat blive ved med at have fokus på, at vi skal bidrage til at bekæmpe det her store problem. For det er jo ikke bare et problem for de lande, det er et problem globalt set, også for Danmark, at der bliver udledt så meget plastik i verdenshavene.

Fru Susanne Eilersen.

Det er jo ret godt at have fokus på noget. Jeg tror bare ikke, det hjælper de fattige lande dernede, hvor de lever af fisk, og som ikke selv magter at gøre noget ved det. Så jeg vil bare høre ordføreren, hvornår man, hvis det ikke er i 2020 eller 2021 eller 2022, stopper med bare at have fokus på det, men reelt handler på det.

Ordføreren.

Man kan jo formulere sig på mange måder. Jeg kunne også sige, at vi allerede gør noget ved problemet lige nu. Som jeg nævnte i min ordførertale, har vi Den Globale Miljøfacilitet, som bl.a. bekæmper forurening i verdenshavene. Der har vi en bevilling på 450 mio. kr., så det er jo ikke sådan, at vi ikke allerede gør noget i dag.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Den næste er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at fokusere på de store floders bidrag til plastforureningen i verdenshavene – det kvitterer jeg for.

I SF er vi enige i, at der også på det her område er behov for internationale løsninger, og at rige lande som Danmark skal tage sin del af ansvaret. Det gælder inden for det grønne område, og det gælder for alle grænseoverskridende fænomener.

Vi er også enige i, at man skal gå til kilden, og det er jo den hånd, der smider plasten i floden, det spildevandsanlæg, der ikke renser godt nok, og den lokale myndighed, der ikke magter eller prioriterer opgaven. Og kilden er naturligvis også de rige lande, der som Danmark eksporterer vores problemaffald til udviklingslandene, fordi vi vist heller ikke lige er så gode til at håndtere plasten, som vi burde være.

Det er jo ikke kun verdenshavenes miljø, biodiversitet og fiskeriet, der rammes; det er jo også vandkvaliteten og fiskeriet i floderne selv. Det rammer derfor også forureneren selv, eller rettere de mennesker, der bor nedenstrøms forureneren, og dermed fiskeriet og biodiversiteten i hele floden.

DF foreslår, at vi hjælper landene langs disse floder med midler fra udviklingsbistanden, men uden at beskrive, hvordan pengene skal kunne reducere plastforureningen i de ti største floder i verden, og heller ikke, hvilken del af udviklingsbistanden der skal reduceres eller omlægges, eller konsekvenserne heraf. SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som jo i den operative del ikke indeholder andet.

Men der er gode tanker i begrundelsen for forslaget, og DF er ligesom SF med i den fælles forståelse om den fremtidige plastindsats, som Folketingets partier indgik med den daværende regering den 1. februar i år. Den tidligere regering havde også lavet en plastplan – i SF kæmpede vi for, at det skulle være en handlingsplan mod plastforurening, sådan som et enigt udvalg havde bedt om i beretningen over beslutningsforslaget B 85, der blev fremsat af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Jeg mener, at der er behov for at stramme både den danske og den internationale indsats mod plastforurening. Jeg tænker her ikke mindst på de konventioner og samarbejdsaftaler, miljøministeren har ansvaret for. Her kan vi få afdækket mulighederne for at gå endnu videre internationalt og i EU, end vi allerede har gjort, med henblik på at få forbedret de internationale regler, samtidig med at vi forstærker indsatsen herhjemme.

Derudover skulle jeg hilse fra Enhedslisten, der sætter pris på intentionen om at begrænse plastikforurening i havene, men som er bekymret over finansieringen af forslaget og derfor stiller sig skeptisk over for det.

Tak. Hr. René Christensen.

Igen er jeg jo glad for, at ordføreren også på Enhedslistens vegne egentlig mener, at indholdet sådan set er godt nok, og derfor vil jeg også spørge ordføreren om noget mere. For man kan også gøre mere med et beslutningsforslag, når man arbejder med det i udvalget, og så kunne det jo være ret interessant, hvis vi kunne blive enige om at give regeringen et stærkt mandat, altså pålægge regeringen at arbejde for det her. Måske har man lagt mærke til, at meget af det baggrundsmateriale, som vi henviser til, faktisk er fra 2018 og 2019 – så det er jo ikke gammel viden, hvor man i mange år har vidst, at det lige var de her ti floder, som bidrager med op mod 90 pct. af plastik i verdenshavene. Og derfor kunne det være interessant, hvis vi i fællesskab i forbindelse med udvalgsarbejdet kunne arbejde frem mod at få givet regeringen et stærkt mandat i forhold til de fora, som regeringen kommer i, for at lægge et pres på de her lande og måske også lægge pres på dem i forhold til at komme med løsningsforslag. Vi har ikke selv løsningsforslag til, hvordan man samler det op, og det var derfor, vi også ville have sat nogle penge af til det.

Ordføreren.

Jeg kan love ordføreren for, at SF er klar til i udvalget at arbejde på det her område, og vi synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at regeringen også bliver stærk i forhold til at få bekæmpet plastforurening. Så det vil vi rigtig gerne diskutere videre.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er fru Katarina Ammitzbøll, Konservative. Værsgo.

Vi siger fra De Konservatives side også tak til Dansk Folkeparti for at rejse et så vigtigt globalt problem, det er med 8-12 mio. t plastik, som ryger ud i vandet hvert år. 80 pct. af det kommer fra landbaserede kilder. Det er et kæmpeproblem – både det, der ligger i toppen, og det, der ligger hele vejen ned, som bliver fundet i de dybe have omkring Filippinerne. Det er overalt.

Der bliver gjort rigtig meget, heldigvis også af vores eget erhvervsliv. Ørsted er med til at bygge affaldssorteringsanlæg i Malaysia. Mærsk stiller sig til rådighed med et stort skib til projektet The Ocean Cleanup, som skal fjerne de store plastikøer ude i havet. Og også det, der hedder World Business Council for Sustainable Development, har allieret sig og startet det, der hedder the Alliance to End Plastic Waste, altså alliancen for at bekæmpe plastikaffald. Det bliver ledet af en stor virksomhed, der hedder Procter & Gamble, og de har nu lagt 1 mia. dollar og regner med, at der skal lægges 1,5 mia. dollar over de næste 5 år. Så man kan jo spørge, om det er penge, der mangler. De har netop fokus på Sydøstasien og er i gang.

Det, der jo er brug for, er kapacitetsopbygning til håndtering af affald, der kommer fra mange lande omkring de ti floder. Jeg har selv rejst meget i de lande, også i centralasiatiske lande, som også føder ind til det her store problem. Hvordan skal vi gøre det? Heldigvis har vi Danida og i vores gode strategi det ben, der hedder myndighedssamarbejdet, hvor vi har omkring 35 rådgivere i 18 lande. De sidder bl.a. også i de lande, der blev omtalt før, som har atomare sprænghoveder og meget andet. De sidder bl.a. i Kina og Indien, Vietnam og Bangladesh og laver myndighedssamarbejde og hjælper de her lande, bl.a. også med grøn omstilling.

Spørgsmålet er, om man også igennem vores myndighedssamarbejde kunne styrke det, så vi også havde sektorspecialister, der kunne se på affaldshåndteringen og hjælpe med kapacitetsopbygning. Det vil vi faktisk være åbne over for, men vi vil ikke nødvendigvis nu sætte et beløb på, hvad vores bistand skal bruges til.

Vores bistand er jo så langt nede, som den kan være. Den er nede på 0,7 pct. Vi ville være bekymret for, om man lige nu begynder at tage fra andre prioriteter. Vi har også hørt, at regeringen vil gøre bistanden grøn, men vi har ikke hørt, at der kommer flere penge. Så hvis vi også skal begynde at lægge flere og flere formål på den samme pulje af penge, kan det blive vanskeligt.

Men vi synes, at der skal ses mere på, hvad man fra Danidas og Udenrigsministeriets side kan gøre for myndighedssamarbejdet, og derfor stiller vi os umiddelbart positivt over et forslag om at se videre på, hvad vi kan gøre i forhold til kapacitetsopbygning og for at hjælpe de her lande med at blive bedre til affaldshåndtering.

Hr. René Christensen.

Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg håber også, at Det Konservative Folkeparti vil være aktiv i forbindelse med behandlingen i udvalget, således at vi måske kunne lave en bred aftale om at give den nuværende regering et stærkt mandat i forhold til at arbejde med de her udfordringer.

Jeg vil gerne fortælle, hvorfor Dansk Folkeparti har kigget på eventuelt at skabe noget finansiering i forhold til udviklingsbistanden. Det er jo netop, fordi vi kan se, at konsekvenserne af den forurening, der sker, faktisk slår hårdest igennem i de lande, som vi kan se folk bl.a. flygter fra. Det er det afrikanske kontinent. Det er derfor, vi så har valgt at sige, at vi faktisk mener, at en miljøindsats netop på plastikområdet indirekte også er en hjælp til de her lande, som er modtagere af pengene i dag.

Men jeg vil gerne takke for ordførertalen, som jeg synes var meget konstruktiv.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til ordføreren. Så skal vi have fru Susanne Zimmer fra Alternativet op på talerstolen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne påskønne, at DF kommer med et forslag om at pålægge regeringen at finde initiativer til, hvordan vi kan afhjælpe plastudslippet i verdenshavene. Vi ved, at plastik udgør en stor miljøbelastning, og det er derfor yderst relevant at tage fat i.

Plastik i havene er til stor skade for havmiljøet – for fugle, skildpadder og fisk og dermed også for lokalbefolkningen i ulandene. Det påvirker muligheden for at drive kystfiskeri og er et bidrag til fødevareforsyningen i de områder, hvor det er svært at skaffe føde. Det påvirker også havets evne til at optage CO2. I dag optager havet omkring 30 pct. af vores CO2-udslip. Så hele verdens befolkning har interesse i at værne om vores have.

Et stort problem, som ikke nævnes i beslutningsforslaget, er overfiskeri, f.eks. EU's opkøb af fiskekvoter ved Afrikas kyster. I FN's verdensmål nr. 14 – det, der hedder »Livet i havet« – står der, at over 3 milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 pct., hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere sig selv. Og overfiskeri, vil jeg så tilføje – det er et citat – kommer ikke fra lokale kystfiskere. Derfor er det relevant at se på plastudledningen fra floderne og på overfiskeri, hvis intentionerne er at hjælpe udviklingslandene.

Men i Alternativet er vi ikke enige i, at vi skal formindske udledningen af plast i havene ved at finansiere det over udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden skal gå direkte til at finansiere fattigdomsbekæmpelse. Vi mener i øvrigt, at det kunne være godt med en generel debat om, hvordan udviklingsbistanden skal bruges set i forhold til FN's 17 verdensmål.

Beslutningsforslaget lægger op til, at vi bruger en endnu større del af udviklingsbistanden til klimabistand, og i Alternativet ønsker vi, at klimabistanden ligger ud over udviklingsbistanden. Vi så gerne, at vi brugte 2½ mia. kr. om året til klimabistand.

Allerede ved COP15 i 2009 blev vi sammen med de andre lande enige om at øge den gradvise klimabistand, så vi samlet set nåede op på 100 milliarder dollars årligt fra 2020. Ifølge John Nordbo fra Care betyder det, at vi i Danmark i 2020 faktisk burde give 5 mia. kr. til klimabistand, altså penge, som ligger ud over udviklingsbistanden. Samme John Nordbo har beregnet, at Danmark på nuværende tidspunkt betaler 1,3 mia, kr., men pengene tages alle fra udviklingsbistanden.

Alternativet kan derfor ikke støtte forslaget, men vi vil gerne deltage i debatten om, hvordan vi fejer for egen dør, f.eks. ved at indsamle tabte fiskenet fra danske erhvervsfiskere. I 2017 viste tal fra EU, at de net – såkaldte spøgelsesnet – udgjorde 27 pct. af alt plastaffald i de europæiske farvande, og det svarer til 11.000 t årligt.

I Danmark blev der i 2017 ikke vil meldt tab af fiskenet overhovedet, på trods af at der er lovkrav herom. I samme tidsrum indrapporterede man i Norge 200 tabte net, som de årligt samler op på oprydningstogter.

Alternativet ønsker at bekæmpe plastaffald i verdenshavene internationalt og lokalt, men det skal ikke finansieres over udviklingsbistanden.

Så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de heller ikke støtter forslaget. Tak.

Der er en enkelt kommentar til ordføreren. Hr. René Christensen.

Tak for det. Jeg tror såmænd, at Alternativet og Dansk Folkeparti er enige om intentionerne: Vi skal have mindre plast i verdenshavene. Så kan man jo diskutere, hvor man skal gøre det. Skal man gå efter fiskenet? Skal man gå efter andet? Man skal jo sådan set gå efter det hele. Derfor er jeg måske lidt forundret over, at man ikke kan se noget fornuft i at gå efter de steder, hvor vi ved at hovedparten kommer fra, altså de her ti floder.

Ordføreren sagde også, at det vigtigste med udviklingsbistanden er, at den går til fattigdomsbekæmpelse. En af de største udfordringer i forhold til fattigdom er jo fødevaremangel. Når man kan konstatere, at 3 milliarder mennesker får ca. 20 pct. af deres animalske protein fra fisk, og man kan se, at fiskebestandene bliver mindre, både på grund af overfiskeri, som ordføreren omtaler, men også fordi verdenshavene bliver forurenet, så undrer det mig lidt, at man ikke er mere positiv over for forslaget.

Men det, jeg vil spørge om, er: Er ordføreren indstillet på i forbindelse med udvalgsarbejdet at arbejde frem imod, at man kan finde hinanden og lave et bredt flertal, som sørger for at få givet regeringen et stærkt mandat til også at arbejde for – når vi nu ved, hvor kilderne er – at man internationalt i en kort periode, indtil vi får styr på det på land, får opsamlet det plast, som kommer fra de her ti floder?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi vil selvfølgelig gerne samarbejde om, hvordan vi kan få mindsket plastudledningen i verdenshavene. Vi vil ikke tage det fra udviklingsbistanden. Det vil vi ikke, fordi udviklingsbistanden skal gå til de sultende, fattige mennesker, og en del af den her støtte ville jo komme til at gå til Indien og Kina, hvor man ikke kan tale om, at der er brug for udviklingsbistand.

Hr. René Christensen.

Det har jeg sådan set godt forstået, og det er der også flere partier der har sagt i forhold til finansieringen. Men er ordføreren ikke enig i, at når vi nu ved, at hovedparten af det plastik, der ender i verdenshavene, kommer fra ti floder, så skal vi have givet den til enhver tid siddende danske regering et stærkt mandat fra Folketinget, som siger, at hver gang det er muligt – om det er verdensmålene, vi taler om, om det er i FN, vi er – hvor det end er henne i verden, vi sender vores ministre ud, så skal de have et mandat med, hvor de tager hånd om at lægge et pres på de her lande, specielt Kina, hvor en halv milliard mennesker leder forurening direkte ud i bl.a. Yangtzefloden. Det mandat skal vi give regeringen med, og så må man jo finde ud af, hvordan man så arbejder med det økonomisk, hvis vi ikke kan blive enige om det. Men er ordføreren ikke enig i, at det er en kæmpestor udfordring, at de her ti floder leverer en så stor del af mængden af plastik, som vi finder i verdenshavene?

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, ligesom jeg gerne vil påpege, at vi også skal gøre noget selv. Men Alternativet vil gerne være med til at give et mandat til regeringen for at bekæmpe plastudslip i verdenshavene. Vi må så se på, hvordan vi kan gøre det med vidensdeling og med klog, god forhandling, så vi ikke kommer til at påvirke ulandsbistanden.

Hr. Kasper Roug.

Mange tak. Det er jo ikke hver dag, man hører, at DF og Alternativet er enige. Så det er jo dejligt at høre, at vi sådan kan finde hinanden omkring plastikaffald i havene. Fattigdomsbekæmpelsen er jo ikke kun et spørgsmål om fødevarer og ikke kun et spørgsmål om, at man skal finde noget protein til folk. Det er jo også et spørgsmål om, at man skal empower folk – dvs. give dem noget uddannelse, give dem nogle gode infrastrukturer osv. Er ordføreren enig i, at vi selvfølgelig skal fokusere på noget af det, der er langtidsholdbart, og ikke bare have det korte fokus på fødevarer?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg selvfølgelig enig i. Hvis vi skal hjælpe ulandene, skal vi have en langsigtet plan, og vi skal tænke i helheder. Så det kan jeg kun bakke op om.

Vi siger tak til fru Susanne Zimmer. Og så skal vi videre. Undskyld. (Kasper Roug (S): Når nu formanden ikke mener, at jeg skal have ordet, kan jeg selvfølgelig godt frafalde.) Det er altid hjælpsomt, at man husker at trykke sig ind, når man gerne vil have ordet.

Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det her selvfølgelig er noget, som skal tilbage til udvalget, og at vi selvfølgelig skal arbejde med det i udvalget. Det er jeg rigtig glad for alle partierne gerne vil være med til og vil være med til at støtte op om regeringens stærke politik. Hvad er ordførerens holdning til, at vi selvfølgelig går tilbage til udvalget, og at vi selvfølgelig gerne vil arbejde med plastik, men selvfølgelig også gerne generelt vil arbejde med plastik på globalt plan og ikke kun nationalt plan?

Jeg håbede egentlig, at jeg havde udtrykt klart, at vi skal arbejde med det på alle fronter. Jeg vil egentlig godt lige benytte lejligheden til at sige igen, at de store europæiske kysttrawlere, der fanger fisk uden for Afrikas kyster, jo i den grad er med til at lave benspænd. Det er så en anden problemstilling, men også en rigtig vigtig problemstilling.

Så kan jeg ikke se, at flere er indtegnet med korte bemærkninger til fru Susanne Zimmer, og jeg giver derfor ordet til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Nye Borgerlige er enige i, at affald, herunder plastik i verdenshavene, er en stor udfordring for både miljøet og samfundene, lokalt, regionalt og globalt. En korrekt håndtering af plastik og andet affald vil medvirke til et bedre økosystem for os alle, men at bl.a. kinesiske millionbyer langs flodens breder overhovedet ikke har styr på, hvordan de håndterer de store mængder plastikaffald, skal de danske skatteydere ikke bøde for. Kineserne og andre folkeslag, f.eks. i Afrika, kan og skal selv betale for udviklingen af effektiv affaldssortering og affaldshåndtering. Det kan aldrig være en opgave for de danske skatteydere.

I Nye Borgerlige vil vi hellere på alle diplomatiske niveauer være med til at prøve at presse på, for at kineserne og afrikanerne tager sig sammen og stopper med at svine floderne til med plastik og andet affald. Kineserne og afrikanerne skal selv tage et ansvar for at få styr på deres miljø, ligesom vi i Europa tager ansvar for vores affaldssortering og plastikhåndtering, og derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. René Christensen.

Tak for det. Det er ikke så tit, at Socialdemokratiet, Nye Borgerlige og Alternativet er i samme båd. Det er man her, og man vil ikke bruge ulandsbistand til at gøre noget ved det. Det har Dansk Folkeparti forstået. Det har alle ordførere, der har været på talerstolen, sagt.

Så det, jeg bare vil spørge om, er, om ordføreren i forbindelse med udvalgsarbejdet vil være indstillet på at indgå i en dialog om, hvordan vi på en anden måde kan give regeringen et stærkt mandat, netop for, som ordføreren siger, at få lagt et pres på de her lande og få stoppet den her udledning af plastik, som netop kommer, fordi man ikke har en ordentlig affaldshåndtering, kloakering osv. Og det er jo muligheden ved et beslutningsforslag; at ende med en beretning, hvor vi lægger det pres på en til enhver tid siddende regering. Er ordføreren indstillet på at indgå i det arbejde?

Ordføreren.

Hvis der er nogle gode forslag til, hvordan man kan gøre det, vil vi selvfølgelig se på det. Afgørende for os er, at det ikke er danske skatteydere, der skal betale for at samle skrald op efter folk i andre lande.

Hr. René Christensen.

Det tager jeg som en meget positiv tilgang, så jeg vil se frem til det udvalgsarbejde, som nu kommer. Tak til ordføreren.

Så er det hr. Kasper Roug.

Tak for det. Noget af det, som skar mig lidt i ørerne – nu er jeg nemlig lidt nysgerrig – var, at ordføreren nævnte noget med, at danske skatteydere ikke skal være med til at betale. Drejer det sig om udvikling i de afrikanske lande eller rengøring? Hvad er det, de danske skatteydere ikke skal være med til at betale til?

Ordføreren.

I det her specifikke tilfælde skal de ikke være med til at betale for at rense plastikaffald op i ulande, men generelt er vores politik jo også, at vi mener, at ulandsbistanden skal afskaffes, og at der kun skal bruges penge i forbindelse med kriser og også håndtering af flygtninge gennem FN.

Hr. Kasper Roug.

Tak. Det er jo noget af hjerteblodet for en socialdemokrat som mig, at man aldrig må være ligeglad med andre mennesker. Og det synes jeg faktisk det tenderer til, når Nye Borgerlige har det syn på udviklingsbistanden, at det udelukkende skal være for at opretholde de her menneskers liv, og at man ikke vil være med til at udvikle de her lande, på trods af at vi jo har meget store fordele af at trække ressourcer fra udviklingslande til bl.a. Danmark. Derfor synes jeg, det er lidt ærgerligt, at ordføreren har et menneskesyn, som tenderer hen imod, at man er ligeglad med andre. Det ærgrer mig selvfølgelig en hel del.

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med andre, og jeg undrer mig over, at jeg nu igen skal have omtalt mit menneskesyn.

Problemet med udviklingsbistand er, at det ikke virker. Der er lavet masser af undersøgelser, der har vist, at det ikke virker, at det ikke har nogen langsigtet effekt, og derfor nytter det ikke at blive ved.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Det er jo en interessant holdning at have, at intet virker. Det er klart, at der er flere ting, der er svære, når man arbejder med udviklingsbistand eller man prøver at arbejde med at transformere lande. Det er ikke ligetil. Der er rigtig meget, man skal sætte sig ind i, og rigtig meget, man skal lære, og der gøres også mange erfaringer undervejs.

Jeg er bestemt ikke enig i det synspunkt, at det ikke hjælper, og det er ikke kun, fordi jeg selv har arbejdet med det i 20 år på forskellige måder. Når vi ser på affald, kan man jo sige, at det ikke kun kommer nationalt. Det er jo også produkter, der er blevet sendt ind over grænserne fra andre steder, som de lande er blevet forbrugere af. Det er jo ikke sådan, at det kun er det nationalt producerede, de selv skal håndtere, og at man kunne lægge en osteklokke ned over de lande. Så jeg synes, det er trist at høre, at man ikke kan se, at affald og plastik er et globalt problem, som faktisk også vedrører os, og det er jo plastik, som især er produceret i vestlige lande.

Nu kan man så spørge, om vi skal hjælpe Indien og Kina, som jo er nogle stærke lande. Der er flere måder at gøre det på. Som jeg nævnte før indledningsvis, er det ikke penge, men det er kapacitet. Men det er jo alle de andre lande bagved, som ikke har kapaciteten, som kan gøre det, men hvor vi kan hjælpe dem ad andre veje, bl.a. gennem den private sektor. Nye Borgerlige vil jo gerne have den private sektor. Ser Nye Borgerlige ingen mulighed for, at den private sektor kan gøre noget?

Så er det ordføreren.

Jo, absolut. Vi er jo altid tilhængere af det, hvis den private sektor skal gøre noget. Men det skal jo så ikke være finansieret af offentlige midler. Så skal det være en forretning, og det er vi selvfølgelig altid tilhængere af. Ordføreren taler om, at plastik bliver produceret i Vesten og forbrugt andre steder. Derfor må det vel alligevel stadig væk være den endelige forbrugers ansvar at skille sig af med det på en hensigtsmæssig måde.

Det er det jo også i Danmark, men der er vi jo heller ikke kommet så langt selv. Men for at den private sektor kan operere, er der jo noget, der hedder kapacitetsopbygning af myndigheder og affaldssortering, og det er jo ikke privatiseret. Vestforbrændingen er jo heller ikke privat. Så ser I ikke nogen mulighed for at lave et samarbejde og også bruge offentlige midler og offentlig viden til at hjælpe de lande til at styrke deres affaldssystemer?

Ordføreren.

Jo, offentlig viden – naturligvis, hvis det offentlige kan bidrage med viden – men ikke offentlige midler. Det mener vi må foregå på privat basis.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig til kommentarer til hr. Peter Seier Christensen, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Politik handler jo om prioriteringer, og det gør det selvfølgelig også i det udviklingspolitiske, når vi på et tidspunkt skal til at diskutere en ny udviklingspolitisk strategi for Danmark. Og til den tid og i det hele taget har vi nogle forskellige prioriteringer i Liberal Alliance. En af dem er, at vi bredt set ønsker at bruge færre skattekroner på udviklingsbistand. Vi mener, at pengene er bedre brugt på bedre mad i de danske plejehjem, på at investere i en grøn omstilling i Danmark eller sænke skatten for de danskere, der er i arbejde.

Så i det hele taget har vi en prioritering om, at vi skal bruge færre bistandskroner, og i forhold til de bistandskroner, vi så bruger, er vores overordnede prioritet, at vi kanaliserer flere af kronerne i retning af at bygge lejre til flygtninge i nærområderne. Det er vores overordnede prioriteringer, og derfor er vi også tilbageholdende med at stemme for et beslutningsforslag, som ikke bevæger sig i den retning.

Hr. René Christensen har bedt om en replik.

Det bevæger sig jo netop i den retning, for hvis der bliver mindre plast i verdenshavene, kan vi jo se, at så får fiskebestandene det bedre. Og man kan se, hvis man kigger på det afrikanske kontinent, at dér betyder fisk faktisk rigtig meget, i forhold til at folk ikke kommer på flugt. Så det her er jo indirekte. Det er også derfor, vi i Dansk Folkeparti har foreslået at finansiere det her, for på den lange bane vil det her jo gøre, at vi vil få færre fattigdomsflygtninge, hvis man ser det med de briller; det her er ikke nye penge. Jeg skal med det samme sige, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at øge. Hvad angår de 832 mio. kr., vi i dag bruger på natur og miljø og klima, har vi et forslag om, at det eksempelvis kunne komme op på 1 mia. kr., altså omkring 170 mio. kr. mere, end man bruger i dag.

Ordføreren.

Vi synes, at de omtrent 800 mio. kr., der bruges i dag, er rigeligt, og når man skal diskutere, hvordan man skal bruge resten af pengene, hvor vi i det hele taget ønsker, at man skal bruge færre penge, så ønsker vi at bruge flere penge på flygtningelejre i nærområderne. Og så kan man godt drøfte, om en forbedring af fiskebestanden gør, at der så er færre flygtninge. Men det hjælper jo ikke i forhold til at få etableret de her lejre. Og det er jo de prioriteringer, vi har, og det er fair nok, at man er uenig i de prioriteringer, Liberal Alliance har, ligesom vi kan være uenige i nogle af Dansk Folkepartis prioriteringer. Og det er jo så også grunden til, at vi ikke bakker op om det her beslutningsforslag.

Men jeg har det sådan – for at nævne noget mere konstruktivt – at når vi skal til at prioritere påny, hvis man så kan prioritere nogle penge væk fra, hvad skal man sige, det værste projektmageri, som man ser i DIPD og andre organisationer, og i retning af noget, der måske modvirker forurening af verdenshavene, så kan vi godt være konstruktive over for det. Men sådan helt principielt har vi en anden tilgang.

Hr. René Christensen.

Det sidste bliver jeg da sådan set glad for at høre, for det, jeg så forstår, er, at det, man mener i Liberal Alliance, også er, at det selvfølgelig er et problem, at der kommer så meget plast i verdenshavene. Det er vi sådan set enige om. Så kan vi være uenige om, hvordan man skal finansiere det, og derfor vil jeg bare spørge ordføreren, når vi nu skal behandle det her i udvalget, om Liberal Alliance vil gå aktivt ind i det og finde ud af, hvordan vi også kan give regeringen et stærkt mandat.

Det behøver jo faktisk ikke at koste noget. Men det handler om, at man, hver eneste gang man har mulighed for det, bl.a. når man har samtaler med Kina, også får lagt pres på, for at Kina bliver nødt til at få styr på den forureningskilde, som der bl.a. kommer fra Yangtzefloden, hvor op imod en halv milliard mennesker bruger naturen som losseplads. Er Liberal Alliance enig i, at det er en udfordring for alle, og at det også er en udfordring i forhold til flygtningestrømme?

Ordføreren.

Altså, i forhold til det overordnede, generelle med, at der er nogle udfordringer: Ja, bestemt, og det er også derfor, vi bruger en hel del penge på det. Men ellers er den generelle retning og det principielle standpunkt det, som jeg redegjorde for før. Og i forhold det konkrete udvalgsarbejde overlader jeg det trygt til hr. Henrik Dahl, der er vores ordfører på området.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. René Christensen.

Tak for debatten – jeg synes faktisk, den har været udmærket. Også tak til ministeren for ministerens tilgang til forslaget, og tak til de ordførere, som har været heroppe.

Det, som jeg har hørt, er jo, at man bredt sådan set er enige om, at vi nu ved, at de her ti floder bidrager med noget, der ligner 80-90 pct. af det plastikaffald, som kommer fra verdens floder. Det er en udfordring. Jeg vil også sige, at grunden til, at vi fremsætter forslaget nu, er, at det faktisk er ny viden. Det her var jo ikke noget, vi talte om for 5-6 år siden, altså at det var de her ti floder, plastikken kom fra. Det er jo, fordi der er blevet lavet forskningsprojekter og andet, som nu er kommet frem med det her.

Så er det rigtigt – jeg mener, det var Alternativet, der sagde det – at der er en udfordring ved, at man kan diskutere, om det er 4 mio. t, om det er 1 mio. t eller hvor mange tons det er, der udledes. Men det, man er enige om, er, at hvis man begynder at samle op fra de her ti floder, kan man faktisk få 45 pct. mindre plastik i verdenshavene – det er man enige om. Så kan man diskutere mængderne, men 45 pct. mindre plastik er trods alt noget at gå efter, og vi synes faktisk, at det er ret ambitiøst.

Vi havde så foreslået en finansieringskilde, fordi man aldrig kan foretage sig noget, uden at det koster nogle penge, og den kan vi høre man ikke er enig i. Men alternativet er selvfølgelig også, at vi så i udvalget prøver at arbejde med, hvordan vi får særligt fokus på de her ti floder. Det er i hvert fald ikke noget, vi i Dansk Folkeparti har oplevet der tidligere har været fokus på. Der har været fokus på meget andet, som ministeren redegjorde så fint for. Man arbejder med, hvordan man får genanvendt affaldet; man arbejder med affaldshåndtering; man arbejder med kloakering osv. – og det skal vi fortsætte med. Det her er ikke for at stoppe det, vi gør allerede; det er for at lægge noget mere oveni i forhold til det, vi gør nu.

På sigt håber vi selvfølgelig, at den her diskussion fader ud, altså at de her lande, både Indien og Kina, får nogle affaldshåndteringssystemer, som gør, at der ikke ender så meget plastik i floderne. Men indtil da er det desværre også en dansk udfordring, at der kommer så meget plast i de her floder.

Så jeg vil gerne sige, at fra Dansk Folkepartis side synes vi, at det har været en god debat her. Vi ser meget frem til det udvalgsarbejde, som der kommer, og vi håber virkelig, at ordførerne vil være med til, at vi prøver at arbejde seriøst med at lave en tekst, en beretning, hvor vi kan finde hinanden.

Det er absolut ikke noget drilleforslag eller for at gå efter regeringen eller noget. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det er en kæmpestor udfordring, at så mange tons plastik ender i verdenshavene. Det er ikke kun et problem for kineserne eller for inderne, som leverer plastaffaldet; det er også et problem for os, for vi står også med de konsekvenser, det har. Det er i nærområderne, særlig på den afrikanske kyst, at man står med de allerstørste udfordringer på grund af det her.

Vi er et af verdens rigeste lande, og vi er et land, som er teknologisk langt fremme. Jeg er sikker på, at hvis der bliver internationalt samarbejde, vil vi fra dansk side kunne bidrage aktivt og positivt med, at vi i en periode får samlet det her plastik op, så det ikke ender som affald ude i verdenshavene og dermed tilsviner den natur, som vi alle sammen gerne vil passe på.

Så tak for nogle gode bidrag – jeg ser frem til det udvalgsarbejde, som kommer.

Der er en enkelt kommentar skråstreg spørgsmål fra hr. Kasper Roug.

Jeg vil også gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har flyttet sig på området, og at de har så stort fokus på specielt miljøet. Jeg glæder mig også til, at vi skal arbejde med det i udvalget. Dog har jeg sådan lidt et spørgsmål, for det er jo et konkret beslutningsforslag, vi behandler her, og der er konkret nævnt ti floder, vi har med at gøre. Altså, vil Dansk Folkeparti så i udvalgsarbejdet holde fast i de her ti konkrete floder, eller hvordan skal jeg forstå det? Jeg hørte det lidt, som om vi nu skal arbejde med plastikforurening fra de her ti konkrete floder.

Ordføreren.

Det er jo ikke ti floder, vi har fundet på. Det er jo, fordi vi faktisk har lavet et ret stort forarbejde, før vi fremsatte det her beslutningsforslag. Det kommer fra nogle forskningsprojekter, man lavede i 2018, hvor man faktisk havde været ude at kigge på, hvor alt det her plastik kommer fra, og det har man så fundet frem til. Så det er, som jeg også sagde i min tale heroppe, ny viden for os, altså at det er så konkret, at man kan sige: De ti floder bidrager med en så stor mængde af den plast, som der er i verdenshavene.

Derfor mener vi da helt klart, at hvis vi virkelig skal gøre noget ved plastaffaldet i verdenshavene, så er det her – for nu at sige det – faktisk meget vigtigere, end at vi lægger afgift på en dansk plastikpose, hvor langt, langt hovedparten bliver indsamlet, bliver genbrugt og destrueret i et dansk forbrændingsanlæg.

At få gjort noget ved de ti floder er svært, det er ikke nemt, og det er også derfor, at vi til sidst i forslaget skriver, at vi ønsker, at »tiltaget skal foregå i et samarbejde med andre nationer, således at denne helt uholdbare situation med plastik i verdenshavene kan bekæmpes mest effektivt og hurtigst muligt«.

Vi kan ikke gøre det her alene, men vi kan jo godt gå foran og presse på for at få givet ministeren et godt mandat, som han kan bruge, når han sidder i de rigtige fora.

Hr. Kasper Roug.

Jamen det er jeg sådan set lidt ked af at høre, altså at man lægger sig så fast på ét videnskabeligt studie, for noget af det, vores arbejde består i herinde, er jo selvfølgelig at forholde sig til den enormt meget viden, vi får konstant – enormt meget videnskab, enormt meget forskning. Og noget erfaring herinde må vel også være, at det er sjældent, at man kan lægge et studie til grund for et helt politisk område.

Derfor håber jeg selvfølgelig lidt, at Dansk Folkeparti – sagt på en lidt drillende måde – vil besinde sig og gerne vil diskutere, når vi kommer i udvalget, plastik i verdenshavene generelt og plastik i udviklingslande generelt. Lad os se, hvordan vi bedst muligt kan få formindsket mængden dér, bl.a. også på baggrund af at der jo altså er ngo'er, der påpeger – Plastic Change som en af dem – at den her undersøgelse ikke er helt korrekt, og at man ikke kan udlægge resultaterne fra undersøgelsen sådan.

Så jeg håber som sagt, at Dansk Folkeparti besinder sig lidt, når vi skal have det tilbage i udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at det ikke er ét studie, der ligger til grund for det her. Aalborg Universitet har faktisk også været inde over. Det, man er uenige om, er, hvor store mængderne er. Man er overhovedet ikke uenige om, at hovedparten af plastikken kommer fra de ti floder – det er konklusionen.

Så er der en diskussion om, hvor mange tons det er. Man er fuldstændig enige om, at hvis man laver en opsamling fra de her floder med den bedst mulige teknologi, der er kendt i dag, så vil man mindske tilstrømningen af plastik til verdenshavene med 45 pct. Det er man enige om.

Jeg synes, at når vi har den viden nu, at hovedparten af plastikken kommer fra ti floder, hvorfor så ikke starte med det, vi ved, i stedet for at starte med at sige, at det, vi ved, vil vi ikke bruge, nu skal vi opfinde noget nyt? Vi vil gerne arbejde med den viden, som der er tilgængelig.

Tak til hr. René Christensen som ordfører for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår derfor, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)