Det næste punkt på dagsordenen er:

18) Forhandling om redegørelse nr. R 4:

Justitsministerens redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol.

(Anmeldelse 26.10.2018. Redegørelse givet 26.10.2018. Meddelelse om forhandling 26.10.2018).

Jeg åbner forhandlingen om lidt, når jeg har fået ordførererne på plads heroppe på forreste række, hvor I bedes finde den pult med det lille mærke på, der viser partiplaceringen. Jeg formoder, at I har logget jer ud på egen pult, så I nu om lidt kan logge jer ind på den lånte pult. Jeg er lidt usikker på, om I alle sammen har prøvet at sidde på de pladser her. Nogle af jer har i alt fald, men der er en enkelt, der ikke har. Så der skal lige være tid til instruktion.

Så kan jeg se, at de ordførere, der er til stede i salen, er ved at være på plads på de nu lånte pulte. Så jeg erklærer forhandlingen for åbnet, og den første taler er ordfører for Socialdemokratiet, Peter Hummelgaard Thomsen. Værsgo.

Mange tak for det. Det er jo altid, hvordan skal man sige det, meget interessant med de her redegørelsesdebatter. De kan jo enten åbne op for en lang, forkromet diskussion, eller også kan de ende med, at der er en vis form for enighed, og jeg har jo et håb om, at der efter den her redegørelsesdebat i dag vil vise sig en vis form for enighed.

For sandheden er – og jeg skal ikke lægge skjul på det, det tror jeg også jeg fik sagt ved sidste års redegørelsesdebat – at jeg synes, det på alle tænkelige måder var meget beklageligt, ja, faktisk dybt beklageligt, at afstemningen i december måned 2015 fik det udfald, som den gjorde. Det synes jeg af en lang række forskellige årsager. Jeg synes det både, fordi jeg synes, det havde klædt Danmark at være fuldt og helt med i Europol og at kunne være med til at videreudvikle det, og fordi der var en lang række af de retsakter, som vi stemte om, som rent faktisk også havde kunnet give danskerne en lang række rettigheder, som de i dag ikke har.

Nogle af de bekymringer, som vi i mit parti i hvert fald har haft, efter at danskerne besluttede sig for at takke nej til at afskaffe retsforbeholdet, og vi stod i det her såkaldte limbo i forhold til Europol, har med den særaftale, som vi har fået, og som vi på tværs af Folketingets partier, et fuldstændig enigt Folketing, har forhandlet om, vist sig at være om ikke grundløse, men i hvert fald indtil videre ikke at materialisere sig i store problemer. Og vi skylder jo mest af alt, tror jeg, de øvrige deltagere i Europol en tak for det. Jeg synes også, man skal anerkende, at regeringen ud fra det mandat, der lå i aftaleteksten, også har forsøgt at opfylde det.

Der er dog to bekymringer, jeg vil flage her. Jeg synes stadig væk – og nu er det jo noget, Rigspolitiet har skrevet en del gange – det bør give anledning til bekymring, når det er, at Rigspolitiet siger, at den nuværende aftale inden for en nær fremtid vil være utilstrækkelig til, at politiet har de midler, de har behov for, for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Og det siger jeg i den her debat, fordi jeg også bare synes, at alle deltagere i den her aftale – uanset om man anbefalede et ja i december 2015 eller om man anbefalede et nej i 2015 – bør tage ansvar for den situation i tide, når den opstår. Jeg er med på, at der stadig væk mangler at blive udrullet teknologi, og om QUEST-systemet er klar til det osv., men jeg synes, at Rigspolitiets advarselssignaler i den her sammenhæng bør give anledning til, at vi i fællesskab forsøger at forberede den givne situation.

Den anden ting – og det handler ikke så meget direkte om Europolaftalen – er jo, at noget af det, vi kan se nu her, er, at der begynder at være et egentligt grundlag at kunne tiltræde Eurojust på. Nogle af de ting, som har optaget både mig og mit parti meget, er jo, hvordan vi både forhindrer, bekæmper og kommer alt lige fra hvidvaskskandaler til udbytteskatteskandaler til anden form for økonomisk kriminalitet til livs. I den sammenhæng vil en dansk medvirken i Eurojust så tæt på som overhovedet muligt være et meget, meget givtigt redskab. Og i det lys skal der også bare fra Socialdemokratiets side lyde en opfordring til alle partier – uanset om man anbefalede et ja i december 2015 eller anbefalede et nej i december 2015 – at man lige så aktivt og kompromisvilligt, som man gjorde, da vi skulle forhandle en Europolaftale og give regeringen et grundlag at forhandle en særaftale på Danmarks vegne på, går ind i det, når det handler om Eurojust.

Jeg har ikke mange videre bemærkninger til den her del af debatten, men bare for at opsummere: Jeg synes stadig væk, det er beklageligt, at Danmark ikke kan være fuldt og helt med, men når det er sagt, må vi på det givne grundlag sige, at aftalen egentlig fungerer ganske udmærket, men med det forbehold og en appel til alle Folketingets partier om, at vi er meget opmærksomme på den advarsel, som Rigspolitiet endnu en gang giver Folketinget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Altså, vi ved jo alle sammen, at hvis man har været meget højt op i et træ, så kan der være problemer med at komme ned igen. Så meget desto mere synes jeg, der er grund til at sige tak til ordføreren for en meget afbalanceret ordførertale. Altså, alt det der, vi hørte under kampagnen, om, at pædofile ville få frit spil osv., blev ikke nævnt, og der var en erkendelse af, at vi har fået en ordning, som der godt kan være problemer med, men som fungerer på nuværende tidspunkt, og så skal vi selvfølgelig sørge for, at den bliver ved med det. Og det vil jeg godt kvittere for, for jeg synes, det er godt og rigtig dejligt at høre det fra den socialdemokratiske ordfører.

Jeg har to spørgsmål. Det første handler om fortiden: Var det ikke ærgerligt, at vi fik lavet en Lissabontraktat, der betød, at vi ikke kunne tilvælge enkelte retsforbehold, men absolut skulle afskaffe hele retsforbeholdet for f.eks. at være fuldt medlem af Europol?

Det andet spørgsmål, jeg har, er: Nu træder Storbritannien jo ud af EU, og det vil sige, at en kæmpe bidragsyder til Europol vil være uden for samarbejdet. Er det ikke på tide, at vi finder en måde, hvorpå man i Europa kan lave et fornuftigt politisamarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet mellem demokratiske stater, der ikke er bundet op på, at man nødvendigvis er medlem af EU?

Ordføreren.

Jeg har en række kommentarer til det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg – og jeg skal afsløre, at det blev jeg ikke videre populær på mange forskellige steder – sågar var ude under valgkampen op til afstemningen i december 2015 og sige, at jeg i virkeligheden syntes, at vi fra jasiden ikke bare strammede den lidt, men strammede den meget i den tilgang, vi havde, til at forsøge at overbevise danskerne. Allerede på det tidspunkt havde jeg den bekymring, at vi kom til at tale ned til danskerne. Jeg mente sådan set, at der var masser af fornuftige, saglige argumenter; både for, at vi skulle være fuldt og helt deltagende i Europol, men også for, at det skulle give anledning til at afskaffe de 22 andre retsakter, som der blev stemt om. Det er bare for at sige tak for, at ordføreren kvitterer for det.

Så vil jeg bare helt kort svare på ordførerens spørgsmål. Altså, nu må vi se på, hvordan det ender med Storbritannien. Jeg afventer stadig væk med spænding, hvordan de har tænkt sig at løse spørgsmålet om deres samlede og hele relation til EU. Indtil da synes jeg, det er for tidligt at foregribe, hvordan samarbejdet skal være.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jo, men selv hvis man forestiller sig, at Storbritannien ikke melder sig ud af EU her om et par måneder, så har vi jo allerede problemet i dag. Schweiz har foreslået at kunne få direkte søgeadgang i forhold til at kunne bekæmpe terror, altså alvorlig terrorisme, da det, at de ikke har det, kan få alvorlige konsekvenser. Altså, der er Norge, der er et tredjeland, og der er andre lande, som er demokratiske lande. Og det er jo det, vi snakker om; vi snakker ikke om, at Tyrkiet eller for den slags skyld Saudi-Arabien skal have lov til at gå direkte ind og hente oplysninger i registrene. Vi snakker jo om demokratiske lande.

Så er der ikke allerede grundlag for, at vi begynder at diskutere, hvordan vi får en ordning, der på en effektiv måde inddrager de forskellige politimyndigheder i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, uden at man nødvendigvis skal behøve at løse billet til det indre marked?

Ordføreren.

Jeg synes, der kan være al mulig grund til at diskutere det. Jeg tror bare, at det man skal have med, er, at det jo til syvende og sidst er et fortolkningsspørgsmål, hvad der er suverænitet, og i fortolkningen af, hvad suverænitet er, indgår jo netop den type oplysninger, som ordføreren nævner, og som en lang række lande forsøger at beskytte.

Nu mindes jeg jo også, at ordføreren og ordførerens parti under folkeafstemningen i december 2015 rent faktisk i forbindelse med en lang række af de andre retsakter advarede om, at man pludselig ville kunne komme til at opleve, at man kunne blive fængslet i andre EU-lande for en lang række ting. Altså, i det lys kan jeg godt forstå det, hvis de lande, der deltager i Europol, siger: Vi vil gerne have et fællesskab her, som er baseret på, at man har afgivet noget suverænitet til myndigheden, hvilket så gør, at man kan have den her fortrolige udveksling af oplysninger. Det betyder ikke, at man skal lade være med at diskutere det og heller ikke lade være med at diskutere det med briterne, når den tid kommer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er ordfører for Dansk Folkeparti hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. I år er det så anden gang, vi har den her redegørelsesdebat om dansk politis forhold til Europol, og der er sådan set ikke så meget nyt under solen i forhold til sidst, vi debatterede spørgsmålet. Så det, vi har gang i her, kan jo godt ende med at blive meget retrospektivt.

Det korte af det lange er jo, at Rigspolitiet fortsat konkluderer, at den her aftale er operativt tilfredsstillende. Man skriver endda i redegørelsen, at den situation, vi har nu, operationelt næsten svarer til den direkte adgang, som politiet havde frem til den 1. maj 2017. Det er jo også rigtigt. Altså, før ringede medarbejdere, der ønskede oplysninger, som skulle tjekkes i Europols databaser, til ansatte hos NEC, der dengang fik deres lønseddel fra Rigspolitiet. I dag ringer de så stadig væk til Ejby til nogle medarbejdere, måske endda de samme, som nu får deres lønseddel fra Europol. Indimellem løses opgaverne altså også af to ansatte i Haag, som så også får deres lønseddel fra Europol. Så det er mestendels et spørgsmål om, hvem der leverer lønsedlen. Det kan selvfølgelig være vigtigt nok, men jeg tror ikke, det er det, der sådan vælter læsset.

Så har vi også den situation, at om aftenen håndteres de her henvendelser direkte til Europols operationelle center.

Det er sådan, at som led i den her aftale fik Danmark jo mulighed for at ansætte otte personer, og Rigspolitiet har så vurderet, at fire var tilstrækkeligt. Så skulle vi opleve den situation, at vi pludselig har nogle udfordringer, så kan vi altså uden videre fordoble styrken.

Så kan vi se ud af den her redegørelse, at udvekslingen af informationer via SIENA er steget fra 2017 til 2018, og antallet af danske registreringer i EIS er også steget fra 2017 til 2018. Og Danmark er selvfølgelig stadig blandt de flittigste søgere i EIS. Så vi kan roligt konkludere, at dansk politi i al operationel praksis er stillet som før den 1. maj 2017.

Så er der deltagelsen i analyseprojekter og bestyrelsesmøder, hvor jeg også erindrer noget fra debatten forud for afstemningen om, at det ville vi blive udelukket fra. Der er det sådan, at der er oprettet ét nyt analyseprojekt siden den 1. maj 2017, og det er Danmark med i. Så er der afholdt seks møder i Europols bestyrelse siden den 1. maj 2017. Dem har Danmark været med til alle sammen, og da man jo ikke stemmer i Europols bestyrelse, er Danmark også her i praksis stillet fuldstændig som før den 1. maj 2017.

Se, vores ærede kollegaer i Retsudvalget var jo på besøg i Haag for ikke så lang tid siden, og der fik de at vide, at man hos Europol var glade for, at Danmark havde sagt ja til den her aftale. Man kan jo spekulere lidt over, at det er den melding, de får, når vi har hørt om, hvor store fortrædeligheder der har været med aftalen, og hvor glade vi skulle være for, at de andre havde sagt ja til aftalen, når det nu er sådan, at billedet i Haag altså er, at de er uhyre glade for, at vi har sagt ja til den her aftale. Det er vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti, for vi har fået en knippelgod aftale, når vi nu sådan skal bruge den jargon, som man bruger i Retsudvalget.

Så er der så fremtiden, som flere ordførere har været inde på. Som tilfældet jo var i 2017, skriver Rigspolitiet også i den her redegørelse, at i nær fremtid vil dansk politi være stillet ringere end politimyndighederne i andre lande. Så kan man altid spørge: Hvad er nær fremtid? Det var jo åbenbart ikke et år. Jeg ved ikke, om det er 2 år eller 3 år. Det tør jeg ikke svare på. Men det er åbenbart sådan et begreb, der rummer en vis form for elastik.

Men vi har som sagt fået en rigtig god aftale. Vi har lige så gode muligheder for at tilgå de oplysninger, vi skal have, og vi har lige så gode påvirkningsmuligheder, som vi har haft hidtil.

Så er det jo sådan, at EU står over for den situation at skulle tage afsked med Storbritannien med udgangen af marts 2019, og det betyder også, at Europol skal tage afsked med Storbritannien. Storbritannien er storleverandør af informationer til EIS. De sidste tal, jeg så, var, at Storbritannien sådan set var dem, der leverede flest informationer til systemet. Om det stadig væk er aktuelt her i 2018, tør jeg ikke svare på, men ifølge de sidste tal, jeg så, var det i hvert fald sådan. De fleste af os her ved jo godt, at London om nogen er hovedsæde for udbredelse af islamisk ekstremisme og terror i Europa. Så det er jo ikke fuldstændig ligegyldigt, om Storbritannien nu er en del af det her samarbejde eller ej. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at Storbritannien forbliver så tæt på Europol som muligt.

Det efterlader selvfølgelig også spørgsmålet, om EU er blevet for lille til Europol. Og det synes jeg egentlig godt at man kan konkludere. Når man nu har en situation, hvor Storbritannien melder sig ud, hvor Norge ikke er en del af samarbejdet, hvor Schweiz ikke er en del af samarbejdet, og hvor en række lande på Vestbalkan, som også er problematiske i forhold til terrorisme, ikke er en del af samarbejdet, kunne man jo sagtens forestille sig en anden model, der inddrager en større kreds af lande, som så kan inddrages i det her arbejde og også nyde gavn af det.

Jeg har det sådan, og jeg tror, mange andre også har det på den måde, at når det handler om vores fælles sikkerhed og tryghed i Europa, så er det faktisk for vigtige og væsentlige temaer til at indgå i sådan et eller andet politisk og taktisk spil om EU. Så jeg vil da her benytte lejligheden til at give den opfordring, at Europolsamarbejdet bliver bedre rustet til fremtiden på en måde, så både lande inden for og uden for Europa kan tage del i arbejdet for derved at sikre den størst mulige opbakning til det vigtige arbejde.

Men der er ingen tvivl om, at den aftale, vi har fået, er virkelig, virkelig god. Og ja, de her dommedagsbetragtninger, som vi har været lidt inde på, om Danmark som de pædofiles paradis og yndlingsdestination for børnelokkere, og jeg ved snart ikke hvad, dem tror jeg vi endegyldig kan begrave i dag, hvis vi ikke allerede gjorde det sidste år.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil tillade mig at læse lidt op af Rigspolitiets redegørelse, hvor der står:

»Rigspolitiet har oplyst, at muligheden for udvidet dataadgang vil blive anvendt i forbindelse med den igangværende implementering af det såkaldte Querying Europol Systems (QUEST). Implementeringen af QUEST indebærer, at der for de EU-medlemslande, der er medlemmer af Europol, indføres en mere smidig og hurtig adgang til en del af oplysningerne i EIS, der

herefter vil kunne tilgås i forreste linje af det operative personale via mobile søgeplatforme (mobiltelefoner og tablets). Denne mulighed vil ikke blive stillet til rådighed for Danmark som følge af, at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang til EIS. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at det betyder, at dansk politi ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige EU-lande vil kunne foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse, herunder i forbindelse med udlændingekontrol, grænsekontrol eller indsatsen over for udenlandske personer med relation til bandemiljøet mv.«

Nu ved jeg, at vi deler opfattelsen af, at udlændingekontrol, grænsekontrol – i hvert fald p.t. – og indsatsen over for personer i bandemiljøet er vigtig. Kan ordføreren se det tragikomiske i, at hans parti har medvirket til, at dansk politi ikke får de muligheder fremover?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg sådan set ikke. Det, jeg kan konstatere, er, at det er nogenlunde samme klamamse, som var med i redegørelsen sidste år. Der var det også i nær fremtid, at alle de her fortrædeligheder ville ske, og det er det så stadig væk. Og som jeg også sagde i min ordførertale, er det der begreb åbenbart noget, der rummer en vis elastik. Jeg ved ikke, om det så er om 10 år, men det rummer i hvert fald en vis elastik. Jeg synes altså ikke, der er nogen grund til sådan at bekymre sig på forhånd om noget, der kommer til at ske om en rum tid, hvor Europol måske fuldstændig har ændret karakter, altså hvor det ikke bare er et samarbejde mellem EU-lande og nogle tredjelande, men måske et samarbejde, hvor mange flere lande tager aktivt del i det til gavn for europæernes tryghed og sikkerhed.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes, at hr. Kenneth Kristensen Berth tager meget nonchalant på det, som Rigspolitiet har skrevet, det må jeg sige. Altså, jeg læner mig op ad Rigspolitiet og betragter dem som større eksperter på operationelt politiarbejde end både jeg selv og ordføreren. Og her står der altså:

»Antræffer politiet således en udenlandsk person eller standser et udenlandsk køretøj, der er mistænkt for at indgå i kriminelle aktiviteter, vil politipersonalet ikke på stedet kunne foretage en søgning via mobiltelefon i EIS med henblik på at fastslå, om den pågældende er kendt for kriminalitet i andre EU-lande.«

Det er ikke særlig tilfredsstillende.

Ordføreren.

Men det er der så heller ikke nogen der kan i øjeblikket. Og det er derfor, det er fremtidsmusik. Jeg har det sådan med fremtidsmusik, at det skal man da selvfølgelig sådan i et eller andet omfang tage alvorligt, men man skal jo heller ikke overdramatisere. Altså, man skal heller ikke sige, at det her er en katastrofe. Det er det jo ikke på nogen måde. Tværtimod har vi nu en aftale, som Rigspolitiet siger er helt i orden og er en god aftale. Den operationelle praksis er, som den hidtil har været, og Europol er også glade. Så jeg synes, at vi alle sammen skal være glade.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Venstre. Det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet, og tak til ministeren for den grundige redegørelse. Den redegørelse, vi står med i dag, er jo, som andre også har sagt, den anden i rækken af redegørelsesdebatter, hvor vi gør status over dansk politis situation i forhold til Europol. Det er noget, der fremgår af den politiske aftale, som vi indgik den 12. december 2016, at vi her i Folketinget vil følge udviklingen i forhold til Europol nøje, og at vi årligt vil gøre status på baggrund af den rapport, som Rigspolitiet udarbejder.

Nu er der så gået et år, siden justitsministeren afgav den første redegørelse her i salen, og jeg synes, det fremgår helt tydeligt af dagens redegørelse, at tingenes tilstand er spidset til siden. Selv om det igen er en nøgtern og objektiv redegørelse, der hverken er forfattet af en ja- eller en nejside, så står det klart, at konsekvenserne af vores udtræden af Europol allerede nu er begyndt at vise sig.

Meget af den debat, vi havde både før og efter afstemningen om det danske retsforbehold, har jo så gået på, at dansk politi ville miste sin direkte søgeadgang i Europols informationssystem, det, der forkortes AIS. Det har så været dansk politis virkelighed siden den 1. november 2017, hvor politiet overgik til Danmarks særlige ordning, vores Storm P.-løsning, i forhold til adgangen til AIS. Ordningen indebærer, at dansk politi skal anmode om tilgang til oplysninger via en af de fire dansktalende nationale eksperter, som så er ansat af Europol.

Hvordan har det så fungeret? Jo, ifølge Rigspolitiet er der i praksis en længere sagsgang for orientering og søgninger sammenlignet med situationen før den 1. november 2017. Politiet spilder med andre ord sin tid. Det siger næsten sig selv, eftersom politiet ikke længere har direkte adgang til Europols databaser. Rigspolitiet har oplyst, at Danmarks særlige ordning i forhold til adgangen til AIS er udmøntet således, at anmodninger fra dansk politi inden for almindelig arbejdstid håndteres af de dansktalende Europol-ansatte i Ejby. Er sagerne af mere hastende karakter og uden for almindelig arbejdstid, skal politiet i stedet rette henvendelse til Rigspolitiets døgnbemandede nationale situations- og operationscenter, som derefter videresender anmodningen til Europols Operational Centre. Og selv om Rigspolitiet vurderer, at ordningen indtil videre har været tilfredsstillende – det virker – så kan jeg ikke lade være med at tænke på den dag, hvor de kriminelle begynder at begå kriminalitet uden for almindelig arbejdstid. For mig at se er politiets adgang til AIS nogenlunde rimelig, hvis de har antruffet en mistænkelig person ved f.eks. den dansk-tyske grænse mellem kl. 9 og kl. 17. Sker det i stedet om natten, i weekenden, ved barnets første sygedag eller andet, så er dansk politi altså ringere stillet end i dag.

Så jeg håber, at forbryderne bliver tilbageholdt i et af de andre EU-lande, hvor det såkaldte QUEST-system snart bliver implementeret. Her kan det patruljerende politi jo altså søge direkte i Europols databaser ved hjælp af en mobiltelefon eller tablet som led i deres opgavevaretagelse. Det er så smart, at man endda kan lægge sin mobiltelefon direkte oven på et pas og trække diverse oplysninger ud af det. Det kan man jo gøre i forbindelse med udlændingekontrol, grænsekontrol eller kontrol med udenlandske personer, der har relation til bandemiljøet.

I dagens redegørelse oplyser Rigspolitiet, at det i forbindelse med det patruljerende politis almindelige kontrolopgaver er praktisk uhåndterbart systematisk at anmode om opslag i EIS via vagtcentralen. Og det er derfor Rigspolitiets forventning, at det patruljerede politi kun vil anmode om søgninger de gange, de har en meget konkret mistanke om f.eks. grænseoverskridende kriminalitet.

Altså, fra systematisk at kunne tjekke alle personer eller også personer, der bare virker mistænkelige, så kræver den her mere besværlige måde altså, at man kontakter et andet sted, og det vil i sagens natur betyde, at man ikke systematisk vil kontrollere de oplysninger, men kun vil gøre det, hvis man har en direkte konkret mistanke.

Jeg forstår udmærket politiets behov for at prioritere. Det er et nødvendigt onde og ikke nogen kritik af politiet, men jeg synes, at det er foruroligende, at det skal være sådan, når den grænseoverskridende kriminalitet er så alvorlig, som den altså er i disse år. Og det ærgrer mig virkelig, at vi ikke kan give politiet de bedste muligheder for at beskytte borgerne, og at vi skal spilde skatteborgernes penge på nogle molboagtige løsninger.

For nuværende kan vi ikke gøre så meget andet end at følge udviklingen nøje, hvilket vi jo også har en aftale om her i Folketingssalen, og så må vi jo glæde os over, at det trods alt lykkedes os at få en aftale, omend den altså ikke er at sammenligne med et rigtigt medlemskab af Europol, som havde været det bedste for Danmark og for Danmarks sikkerhed. Tak for ordet.

Velbekomme. Der er to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Det forekommer mig, at ordføreren tæsker løs på en død sild og forsøger at presse de sidste blodsdråber ud af den der sild, der har ligget sådan seks, otte, ti dage og rådnet. Altså, ordføreren siger, at det spidser til. Jeg kan simpelt hen ikke finde ud af, hvor det er, det spidser til. For nu var ordføreren så venlig at erindre mig om, hvad der stod i den her før, og så skal jeg altså erindre ordføreren om det samme den her gang. Altså, der står på side 2:

»Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det i forhold til adgangen til Europols databaser er Rigspolitiets vurdering, at aftalen sikrer dansk politi en adgang, der operationelt næsten svarer til den direkte adgang, som dansk politi havde frem til den 1. maj 2017.«

Altså, hvor er det, det spidser til? Jeg er fuldt med på den der fremtidsmusik, men jeg forstår det slet ikke, for hvis man kigger på det i dag, kan jeg simpelt hen ikke se, at det spidser til. Så vil ordføreren ikke redegøre for, hvor det set gennem dagens briller spidser til?

Ordføreren.

Næsten er ikke lige så godt som helt, det går jeg ud fra vi er enige om. Situationen er i dag nogenlunde tilfredsstillende inden for normal arbejdstid, det medgiver jeg. Uden for normal arbejdstid er der en forsinkelse, og der er der søgninger, der ville være blevet foretaget, som ikke bliver foretaget. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men jeg kommer ikke og påstår, at noget er sprængt i luften af terrorister eller andet, eller at pædofile er væltet ind over grænsen. Det er slet ikke de skræmmebilleder, vi taler om. Det, jeg siger, er bare: Den her ordning er mere besværlig, den er mere tidkrævende og dermed ressourcekrævende. Politiet kunne bruge kræfterne bedre andetsteds, hvis man havde et fuldt og helt medlemskab af Europol.

Det værste er selvfølgelig fremtidsmusikken, som ikke er en eller anden sciencefictionfilm, men som er virkelighed, og som bliver rullet ud, nemlig at man får den direkte søgeadgang ude fra de enkelte politibiler, ude fra grænsekontrollen og andre steder, hvor man systematisk ville have kunnet kontrollere mistænkelige personer, hvis vi havde haft den fulde adgang og det fulde medlemskab af Europol. Det har vi ikke, og vi må klare os så godt som muligt inden for de rammer, der er. Men at det er optimalt, det kan man ikke påstå.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det vil jeg nu godt vove at påstå at det er, for man skal jo huske på, hvad alternativet var. Alternativet ville have været et ja, der havde givet hr. Jan E. Jørgensen og andre i EU-begejstrede mennesker adgang til at aflevere dansk suverænitet ved almindeligt flertal i Folketingssalen, og den fremtid vil jeg gerne friholdes fra.

Jeg skal bare lige høre ordføreren, hvor det er, der står, at der er søgninger, der ikke bliver foretaget. For det, jeg læser, er, at der er søgninger, som bliver foretaget. Hvis de ikke er akutte, bliver de foretaget dagen efter. Men jeg synes ikke, jeg kan læse nogen steder, at man siger, at der er nogle søgninger, man ville have foretaget, som man ikke foretager i aftentimerne.

Ordføreren.

Altså, der er jo tale om en konkret vurdering: Er en opgave er af hastende karakter, eller er den ikke? Og er den af hastende karakter, er det rigtigt, at så foretager man søgningen, og så er der en forsinkelse på, hvor lang tid det tager at få de oplysninger ind. Og da det er et skøn i hvert enkelt tilfælde, vil der jo være søgninger, der først bliver foretaget dagen efter inden for normal arbejdstid.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Den ros, jeg gav til Socialdemokratiets ordfører, hr. Peter Hummelgaard Thomsen, kan jeg desværre ikke give til Venstres ordfører. Det må jeg sige. Venstres ordfører sidder stadig væk solidt plantet højt op i træet og bliver derfor nødt til at sige ting, som er højst besynderlige. Hvis hr. Jan E. Jørgensen mener, at det er et stort problem, at man ikke kan søge uden for normal åbningstid, hvorfor stiller hr. Jan E. Jørgensen så ikke et forslag om, at man fra Rigspolitiets side skal udnytte den aftale fuldt ud? Så kan man søge hele tiden. Hvorfor gør man ikke det? Altså, Rigspolitiet mener ikke, det er vigtigt, men hr. Jan E. Jørgensen mener, det er meget vigtigt. Hvorfor får vi så ikke et forslag fra hr. Jan E. Jørgensen? Måske fordi det ikke er så vigtigt.

Jeg har også et andet spørgsmål. Kan hr. Jan E. Jørgensen ikke lige oplyse den forsamlede mængde her om, hvor mange der tidligere havde mulighed for at søge direkte i Europols register? Hvor mange var det? Altså, når hr. Jan E. Jørgensen taler, lyder det næsten, som om enhver politimand havde lov til det. Hvor mange personer var det helt konkret, der havde lov til at søge direkte i Europols register?

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke sagt. Jeg siger, at når QUEST-løsningen implementeres, så vil der være direkte søgeadgang hos den enkelte betjent på mobil enhed. Som systemet var, før det her blev opfundet, hvor vi skulle ansætte personer direkte i Europol, var der omkring 100 betjente ansat ved dansk politi, der havde den direkte søgeadgang. 100 er altså mere fleksibelt og hurtigt end 4, det tror jeg også at hr. Søren Søndergaard må give mig ret i. Men det var ikke mit parti, der gik ud og sagde, at pædofile ville vælte ind over grænserne osv., hvis ikke vi stemte ja, så derfor havde jeg ikke samme behov for at bede om syndsforladelse som nogle af de andre ordførere.

Jeg taler om, at den løsning, der er nu, ikke er så god, som den kunne have været, men politiet må selvfølgelig konkret vurdere, om det giver mening at have to mand siddende hele natten lang, fordi der en gang imellem kommer en henvendelse. Der har de så vurderet, at kræfterne vil være brugt bedre på, at de pågældende betjente får deres nattesøvn og så laver politiarbejde dagen efter. Det vil jeg ikke blande mig i, men selvfølgelig ville det da være bedre – det siger sig selv – at man havde den direkte søgeadgang 24-7. Det kan selv ikke Enhedslisten være uenig i.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu må jeg sige, at Venstre sådan set også var leveringsdygtige i alle mulige dommedagsprofetier, og man fortsætter dem nu på samme måde som sidste år ved at sige, at snart vil det være helt katastrofalt osv. Den diskussion skal jeg tage op i min ordførertale lige om et øjeblik.

Men jeg vil godt sige, at jeg i virkeligheden synes, at det er en meget hård kritik, hr. Jan E. Jørgensen rejser af dansk politi. For hvis det var et reelt problem, hvis det overhovedet betød noget for kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark, så ville dansk politi selvfølgelig udnytte den aftale, der er med Europol, og ikke nøjes med at have fire ansatte. De ville udnytte den fuldt ud for at bekæmpe kriminalitet. Det gør de altså ikke, og når de ikke gør det, synes jeg, det er meget mærkeligt at høre Venstres ordfører stå og gøre det til et kæmpestort problem og kalde det molboagtige løsninger, og hvad ved jeg. Det er altså ikke noget, dansk politi opfatter som et så stort problem, at de vil udnytte den mulighed, der ligger lige foran dem, nemlig at ansætte nogle flere.

Ordføreren.

Det er da molboagtigt. Det svarer jo til, at hr. Søren Søndergaard, hver gang han skulle ind på Google, skulle ringe til en kollega eller en nede i sekretariatet og bede vedkommende foretage en søgning. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre, men det er da mere bøvlet end at have direkte søgeadgang. Det kan vi da ikke være uenige om. Med hensyn til skræmmekampagner er jeg jo oppe mod en sand ekspert, der i valgkampen eksempelvis mente, at hvis vi stemte ja til at afskaffe retsforbeholdet, så ville det kunne indebære, at adgangen til registreret partnerskab i Danmark, at folk af samme køn kunne blive gift med hinanden, ville blive fjernet. Så der tror jeg, at jeg har mødt min overmand her i hr. Søren Søndergaard.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger for nuværende. Den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, fru formand. Altså, det er jo lidt en gentagelse af diskussionen fra sidste år. Der er jo, som det er blevet sagt, ikke meget nyt her. Det kunne da være, at aftalekredsen, næste gang vi mødes, skulle diskutere, om vi nødvendigvis skulle have den her diskussion hvert år. Vi kunne f.eks. sige, at vi tog den hvert andet år eller en gang i hver valgperiode, medmindre der skete noget nyt og en aftalepart syntes, at vi skulle have den – så kunne vi tage den, så ville ingen blive forhindret i det. Men det er jo sådan lidt underligt, at vi hver eneste gang skal stå og sige stort set de samme ting og tilbage til den samme fortid for ligesom at få tiden til at gå herinde, fordi der reelt ikke er sket noget – og så alligevel. For den redegørelse, vi har fået fra Rigspolitiet, er jo i hvert fald på et punkt i min verden fuldstændig chokerende, og det mener jeg uden at lave grin.

Jeg synes, at det er chokerende, at Europol lukkede for Danmarks adgang til registrene i en periode fra den 17. oktober – tror jeg det var – til den 22. oktober. Der besluttede man simpelt hen i Europol, at Danmark ikke længere kunne få adgang, og hvorfor gjorde man det? Man sagde: Det er, fordi Danmark er et tredjeland, og tredjelande har ikke direkte adgang. Okay, spændende, for hvem er det, der træffer den slags beslutninger i Europol? Ja, det er jo formentlig ikke rengøringsassistenten. Det er formentlig heller ikke elektrikeren eller den, der skifter pærer og står for computerne. Det er formentlig ikke dem, der træffer den slags beslutninger. Den slags beslutninger træffes selvfølgelig af Europols ledelse. Det vil sige, vi har fået en redegørelse, der forklarer, at Europols ledelse ikke kender reglerne for Europols arbejde. Det synes jeg er rystende.

Altså, det er jo ikke et spørgsmål om, at man ringer til Danmark og siger: Hey, hvordan er det? Man lukker rent faktisk i en række dage. Kunne man også forestille sig, at der sad en eller anden chef i Europol og åbnede for registrene, fordi Saudi-Arabien spurgte om en hel masse oplysninger, og så sendte man dem lige nogle oplysninger, og så 5 dage efter kom i tanke om: Nå nej, det må vi for resten ikke. Jeg må indrømme, jeg synes, det her kalder på en undersøgelse. Jeg vil bede justitsministeren, når justitsministeren kommer herop, give en redegørelse for, hvordan det dog kunne gå til, at Europols ledelse kunne vise den form for total mangel på kendskab til reglerne og lukke for et medlems adgang til registrene. Det kunne jo i et worst case-scenario have haft alvorlige konsekvenser. Det håber vi ikke det har fået, men det kunne jo teoretisk set have været en situation, hvor der havde været brug for at få de oplysninger med kort varsel.

I forhold til det, der ligger nu, er der i virkelighedens verden ikke nogen problemer. Der er noget, der kan gøres en lille smule hurtigere, hvis man vil ansætte nogle flere til det osv., men reelt er der jo ikke nogen problemer. Det siger redegørelsen også klart, altså at der ikke er nogen problemer i forhold til tidligere, det fungerer stort set på samme måde. Det er så også derfor, vi ser, hvordan Europol i en redegørelse, de har lavet om samarbejdet mellem Europol og Danmark, jo skriver, at det samarbejde har vist, at der er »a clear sign that Denmark still benefits from the Europol’s cooperation as any other Member State.« Hvis jeg skal forsøge at oversætte det, betyder det, at det samarbejde, der er, er et klart eksempel på, at Danmark stadig væk har gavn af Europol-samarbejdet på linje med alle andre medlemsstater. Det er det, Europol siger, og det er jo dybest set også det, vi har i den her redegørelse.

Så er det rigtigt, at der er nogle udfordringer for fremtiden, og der har hr. Jan E. Jørgensen en pointe. Hr. Jan E. Jørgensen kan dårligt vente på den fremtid, hvor enhver politibetjent i hele EU og også lidt uden for i deres håndholdte mobiltelefon kan gå ind og hente oplysninger om alt muligt mellem himmel og jord – altså folks køn, folks skostørrelse, folks bil og alt muligt. Hvor vil det være godt! Og det er ikke alene politibetjentene, for vi ved jo, at i Danmark er grænsekontrollen også hjemmeværnet og andre, så de skal selvfølgelig også have mulighed for det. Så vi snakker altså om millioner af mennesker i EU, der skal have direkte adgang til Europols databaser og hente oplysninger ud. Hvor bliver det dog skønt!

Jeg siger bare til hr. Jan E. Jørgensen, at der kommer en diskussion inden det tidspunkt, der omhandler registersikkerhed – det kommer der på et tidspunkt. Der kommer også en diskussion om, hvor hensigtsmæssigt det er rent kriminalitetsbekæmpelsesmæssigt. For lad os nu forestille os den situation, at nogen skal have transporteret et parti cannabis fra Malaga til Danmark i en bil. Der er noget af det, man er mest interesseret i, selvfølgelig at få den bil eftersøgt, og jeg vil nødig have, at enhver kan gå ind og slå op i et register, om den bil er eftersøgt eller ej – meget nødig. Vi skal jo nødig også gøre det indre marked til et indre marked for kriminalitet; det er det rigeligt i forvejen.

Til sidst vil jeg bare sige, at vi har en stor debat, der venter. Den er ikke taget op i den her redegørelse – det er heller ikke opgaven – men der venter en stor debat, der handler om, hvad vi gør, når Storbritannien træder ud. Storbritannien er en af de store bidragydere, og at forestille sig et Europol uden Storbritanniens deltagelse er meget vanskeligt. Og derfor bør Danmark kende sin plads og rejse diskussionen om, hvordan vi laver et politisamarbejde mellem demokratiske lande, hvor der er registersikkerhed, som involverer alle – og hvor en adgangsbillet eller entrebillet til det indre marked ikke nødvendigvis behøver at være en betingelse. Der skal også være mulighed for, at Schweiz kan være med; der skal være mulighed for, at Norge kan være fuldt medlem; der skal være mulighed for, at Storbritannien kan være medlem, osv. Den diskussion håber vi meget at få inden alt for længe.

Tak. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Altså, det glæder mig simpelt hen at se den transformation, der er sket med hr. Søren Søndergaard og hans parti til at være politiets bedste ven og nære allierede, må vi forstå. For når jeg læser op af det program, som hr. Søren Søndergaard selv har været med til at vedtage, fra Enhedslisten, som vistnok er blevet afskaffet siden da, kan man se, hvad noget af det vigtigste for Enhedslisten er:

»Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede. Et socialistisk samfund kan ikke bare »overtage« den nuværende stat, som fundamentalt set er indrettet til at organisere og forsvare netop et kapitalistisk samfund. Det gælder den danske stat, og endnu mere altomfattende den EU-stat, der er under opbygning.«

Det må være sød musik i en revolutionærs ører. Jeg kan næsten høre, hvor meget ordføreren smiler.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg fattede spørgsmålet. Altså, var det, om det var sød musik i mine ører? Så kan jeg sige, at selve den idé, der lå i det program, som handlede om, at man kunne organisere kriminalitetsbekæmpelsen på en anden måde, da er en meget interessant tanke. Jamen det synes jeg da. Og det, der handler om, hvordan man undgår, at et stående politi bliver brugt til nogle opgaver, som ikke handler om kriminalitetsbekæmpelse, er da en meget interessant tanke. Men virkeligheden er jo bare, at det, vi konkluderede i den diskussion, vi havde i Enhedslisten, var, at vi ikke kunne give svaret på, hvordan det skulle foregå. Og når vi ikke kunne give svaret på, hvordan det skulle foregå, var det fuldstændig absurd at rejse den diskussion.

Så derfor er jeg fuldstændig enig i det, der står i vores nuværende partiprogram, som hr. Jan E. Jørgensen formentlig har med og derfor nu kan citere fra.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

En interessant tanke, siger man – lidt for interessant, synes jeg. Men det er selvfølgelig meget betegnende, at Enhedslisten ikke kunne give et konkret svar på, hvordan det skulle fungere, for Enhedslistens privilegium er jo, at man kan kritisere, men sjældent stiller noget i stedet.

Med hensyn til den her fremtidsmusik, som vi taler om, med QUEST kan jeg altså bare oplyse om, at Rigspolitiet har oplyst, at for så vidt angår implementeringen af QUEST, er det Tyskland, Estland, Spanien, Finland, Grækenland, Litauen, Slovakiet og Polen, der har haft adgang til et testmiljø i QUEST. Og Rigspolitiet har endvidere oplyst, at Estland og Spanien forventes snarest at kunne tage systemet i brug operationelt. Så QUEST og den direkte adgang for politiet er altså i en noget nærmere fremtid end Enhedslistens drømmescenarie om et politifrit samfund.

Ordføreren.

Ja, og det var så også derfor, at vi ændrede vores linje – så det kan hr. Jan E. Jørgensen jo ikke bruge som argument.

Men jeg vil så spørge: Hvad er det, man får adgang til via QUEST? Er det alle oplysninger? En af de få ting – jeg tror, at det er to eller tre ting – man får adgang til via QUEST, altså når det nu bliver udrullet, for det er jo stadig væk på forsøgsstadiet, er f.eks. oplysninger om våben. Og undskyld, hvad er problemet i, hvis man har fat i et våben, at kontakte via de kanaler, vi nu kan kontakte via, og høre, om det våben er efterlyst? Hvad er problemet?

Eller forestiller hr. Jan E. Jørgensen sig, at man skal eftersøge virtuelle våben – våben, som man ikke har hånd om, som man ikke har fat i? Det er fuldstændig latterligt, for at sige det ligeud. Og derfor fungerer det system i forhold til våben hundrede procent lige så godt, som QUEST kommer til at fungere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der er indtegnet til korte bemærkninger, så vi fortsætter talerrækken med ordføreren for Liberal Alliance, fru Christina Egelund. Værsgo.

Tak for det, og tak til justitsministeren for redegørelsen. Vi har jo aftalt at holde øje med, hvordan dansk politi er stillet, hvordan det går, efter at vi indgik en samarbejdsaftale med Europol. Det er godt, at vi gør det, altså holder øje med det, for det er selvfølgelig vigtigt, at dansk politi har et tilfredsstillende operativt udbytte af de aftaler, vi indgår. Dansk politi skal selvfølgelig have de værktøjer, de har behov for, når det kommer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og det har de. Det er jo det, redegørelsen konkluderer.

Jeg hæfter mig særlig ved, at den aftale, som vi har med Europol, har udmøntet sig på en måde, som gør, at Danmark har bevaret det operationelle udbytte af samarbejdet. Det er rigtig positivt, det glæder jeg mig over, og det tror jeg også at de andre gør. Det forlød, dengang vi havde den debat, at Europolaftalen ville kunne medføre nogle operative udfordringer særlig i forhold til vores adgang til EIS. Derfor læser man selvfølgelig også den del af redegørelsen med særlig interesse. Og her vurderer Rigspolitiet i dag, at den ordning, som Danmark har, er operativt tilfredsstillende. Det vil sige, at det fungerer fint. Det konkluderes også, at den aftale, som Danmark har forhandlet sig frem til, stiller os bedre end de øvrige tredjelande. Det mener vi faktisk i LA er en indsats, som bør værdsættes.

Summa summarum synes jeg, vi må sige, at når to parter har en gensidig interesse, og her handler det om at hjælpe hinanden med at bekæmpe international kriminalitet, finder man også fornuftige løsninger. Der har jo ikke været nogen aktører på banen, og det har sådan set været et af vores argumenter hele vejen i denne debat, som har anden interesse, end at dansk politi skal være fuldt operationelle både til at bekæmpe udenlandsk kriminalitet i Danmark, men også til at hjælpe vores partnere i andre lande med at bekæmpe kriminalitet. Og det viser sig jo så, at når man sætter sig ned og skal finde løsninger, er det sådan set også den fornuft, der råder.

Så igen tak til justitsministeren for redegørelsen. Jeg håber på, og jeg tror også på, at vi får flere af den slags positive redegørelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste taler er ordføreren for Alternativet, hr. René Gade. Værsgo.

Tak. Det er en fornøjelse at være med for første gang, når vi diskuterer det her emne. Der er flere, der har været igennem det flere gange, og jeg kan godt mærke, at jeg er i detailmæssige menneskehænder, altså som ny retsordfører, i sådan en kreds af EU-ordførere, der virkelig er nede i materien.

Jeg vil starte sådan lidt rundt og sige, at da vi havde folkeafstemningen, sagde vi i Alternativet: Ja, men ... Det var ikke alle, der lige soleklart forstod, hvad vi mente med det, men det var egentlig et soleklart udtryk for, at vi ville ja ved folkeafstemningen. Vi ville også gerne have flere forbehold væk, altså vi ville faktisk gerne gå endnu dybere i det europæiske samarbejde.

I forhold til Europol registrerer vi ligesom de fleste ordførere i dag, at det går ret godt, altså at det går godt med den her særaftale. Vi bakker op om den særaftale, der er blevet lavet. Vi noterer os også, at Rigspolitiet ser udfordringer i fremtiden. Jeg kan heller ikke komme med et tidsestimat på, hvor lang tid der går, inden udfordringerne sådan for alvor slår igennem, men vi noterer os, at de kan komme, og derfor har det heller ikke rokket ved, at vi selvfølgelig ønsker et endnu tættere samarbejde, og selvfølgelig også at vi bakker op om Europol.

Hvis jeg skulle finde noget, der helt konkret kunne siges at være et problem allerede, er det jo – idet det bliver overstatsligt, idet vores samarbejde bliver mere og mere integreret – at det jo vil være et problem, at vi ikke sidder med i bestyrelsen med stemmeret i Europol. Det kan det i hvert fald være. Jeg kan jo ikke sige, om det er et problem, men vi vil gerne have en bestyrelsespost med stemmeret i det samarbejde. Hvis vi havde det, kunne det være, at vi også kunne tage hånd om nogle af de privatlivsudfordringer, der kunne komme, den dag det scenarie, som ordføreren for Enhedslisten kom op med, opstår, altså, hvor man faktisk har en tilgængelighed til rigtig, rigtig mange informationer fra sin tablet eller telefon om mennesker rundtomkring i Europa. Vi mener, at det er rigtigt at skabe muligheden for at få de informationer, men hold da op, hvor er det vigtigt, at vi har nogle sikre rammer og nogle meget, meget velindrettede privacy by design-systemer eller privacy by policy-systemer til at håndtere dem.

Så vi siger ja tak til redegørelsen, og tak, fordi jeg måtte blive oplært i nogle af de detailspørgsmål, som jeg ikke kendte til.

Der er to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak for det, og også her vil jeg takke for en afbalanceret holdning til det resultat, der nåede os, selv om det jo klart var, hvad Alternativet anbefalede. Det var jo en fuldstændig åben politisk diskussion, der var. Men lige præcis det med afstemningerne i Europols bestyrelse er måske af begrænset omfang, da der aldrig bliver stemt i den bestyrelse, så det går vel nok.

Men jeg har et lidt uddybende spørgsmål til det der med den fremtidsmusik, som ifølge Venstres ordfører ligger lige foran os, faktisk allerede er begyndt med en lang række lande, nemlig det der med, at millioner af embedsmænd rundt omkring i EU og i Europol skal have adgang til direkte at gå ind i Europols registre og søge på alle mulige oplysninger om folk. Kan man overhovedet forestille sig, at et parti som Alternativet, der snakker om at bevare privacy og forsvare privacy, ville være med til at godkende en sådan ordning?

Ordføreren.

GDPR er blevet indført med et europæisk ambitionsniveau, der jo langt overstiger det danske på mange områder, vil jeg påstå, og derfor er jeg også ret tryg ved, at hvis man ender i en løsning, hvor man får den fleksibilitet, så vil det også være en løsning, der efterkommer de behov, som vi har i Alternativet, for god dataføring, og det er faktisk et område, hvor jeg føler mig lidt hjemme som it-ordfører. Jeg kan jo ikke sige det, før jeg har set, hvad det er for en løsning. Jeg kunne ikke forestille mig, at den slap igennem nåleøjet, hvis ikke der blev taget virkelig godt hånd om de informationer, der var.

Så var der et spørgsmål mere i forhold til bestyrelsesposten. Det kan være, at jeg kludrer lidt i det. Vores observatørrolle kunne vi godt tænke os var på en anden måde, og jeg er faktisk ikke bekendt med, hvor ofte der bliver stemt, og om der nogen sinde er blevet det i bestyrelsen.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak for den melding om forsvaret af borgerrettigheder, synes jeg man kan kalde det, til, at alle oplysninger ikke bare kan hentes af hvem som helst, og jeg vil tilføje: til effektiv kriminalitetsbekæmpelse: For hvis alle oplysninger, som politiet har om de kriminelle, kan hentes af de kriminelle, så er det ikke så meget værd, f.eks. hvis det nærmest bare bliver slået op på det lokale gadehjørne, hvilke biler der er efterlyst. Så det er en lidt vigtig sag, men i den forbindelse vil jeg bare høre, om Alternativet kan love både i forhold til sin kandidatur til Europa-Parlamentet, men også her i Folketingssalen, at den slags ting selvfølgelig ikke kommer til at blive vedtaget og Danmark ikke kommer til at tilslutte sig, uden at vi har en meget, meget grundig diskussion om netop spørgsmålet om registersikkerhed og borgernes rettigheder.

Ordføreren.

I respekt for min kollega hr. Rasmus Nordqvist, der normalt ville stå her og også er opstillet til netop parlamentsvalget, vil jeg sige, at det tror jeg godt at jeg kan love. Altså, hvis det er en grundig diskussion, hvor vi skal sikre rammerne på et niveau, der matcher vores ideer om digitale frihedsrettigheder og ønsket om måske at kunne tage data og lægge dem ud i nogle siloer, så det hele ikke bare bliver poolet på samme tid, vil det være en lovning herfra. Rasmus Nordqvist har vetoret på den – men det vil jeg mene.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at hr. René Gade udtrykker sig en lille smule uklart, så det er ikke for at få hr. René Gade i fedtefadet, det er bare for at forstå, hvad det er, Alternativet vil, når jeg stiller det her spørgsmål. Hvor vigtigt er det for Alternativet at opnå stemmeret i en bestyrelse, hvor man aldrig stemmer? Kunne det f.eks. udløse et krav fra Alternativet om en ny folkeafstemning?

Ordføreren.

Nej, jeg prøvede at imødekomme kritikken af mit muligvis pludrede ordvalg. Da jeg sagde, at vi gerne ville have stemmeret i bestyrelsen, var det nok bare, fordi jeg plejer at håndtere bestyrelser, hvor der også er en stemmeret eller en mandatafgivelse. Hvis det ikke er tilfældet, og det er jeg ærlig talt ikke bevidst om på det område, så har det selvfølgelig ikke den store betydning. Men vores observatørrolle må alt andet lige, det har jeg i hvert fald oplevet i andre bestyrelser her i Folketinget, være anderledes end en fuldbyrdet rolle, og vi kunne godt tænke os en fuldbyrdet rolle. Det er det. Men en folkeafstemning på det mandat? Jeg gravede selv længe for at finde argumentet frem, da jeg kiggede det igennem, men nej, det bliver nok ikke en folkeafstemning på det mandat eller med det behov.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg kunne bare godt tænke mig at vide nu – for hr. René Gade sagde også, at ordføreren gerne ville have, at den der observatørpost var på en anden måde – hvad det er for en anden måde, for vi har jo fuld taleret osv. i den bestyrelse, så jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor vi skal trampe løs på en observatørpost i en bestyrelse, hvor vi har akkurat de samme rettigheder som alle andre, bortset fra at vi ikke kan stemme, men da de aldrig stemmer, er det jo ret ligegyldigt. Så hvad er det, hr. René Gade gerne vil have anderledes?

Ordføreren.

Det var et eksempel på noget, der ville være anderledes ligesom nogle af de andre tænkte eksempler på, hvad der kunne ske i fremtiden. Det her er faktuelt en observatørrolle, og vi kunne få en fuldbyrdet rolle. Her i Folketinget har jeg oplevet det på DIPD-området, hvor vi heller ikke har et fuldbyrdet medlemskab i den bestyrelse fra Alternativets side. Det slår vi også på tromme for at vi gerne vil have, og det kunne vi egentlig godt tænke os at alle partier havde. Jeg er sågar i gang med at udfærdige et beslutningsforslag til, hvordan man måske kunne få den fuldbyrdede rolle, og der lover jeg at der er gode argumenter med. Her i dag kan jeg kun sige, at der faktuelt vil være en forskel på at være observatør og at være fuldbyrdet medlem. Jeg kan ikke komme med gode argumenter for, hvad den helt store forskel ellers ville være i det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere med korte bemærkninger for nuværende. Så går vi til Det Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Vores sædvanlige ordfører, fru Lotte Rod, er optaget et andet sted i huset med et af sine andre ordførerskaber, hvor der også foregår nogle aktiviteter, og derfor må I nøjes med mig i den her omgang.

I Radikale Venstre havde vi jo selvfølgelig gerne set, at Danmark var kommet med i Europol, og vi havde også gerne set, at man var kommet af med hele retsforbeholdet, men sådan gik folkeafstemningen ikke, og nu er vi jo så i gang med at prøve at se, i hvilket omfang dansk politi stadig kan bruge Europol. Som flere ordførere har været inde på, går det jo sådan set udmærket, som det er lige nu, men jeg bider mærke i et citat fra Rigspolitiets redegørelse, som jeg lige vil læse op her, og som egentlig meget godt omfatter, hvad der også er Radikale Venstres opfattelse, og nu citerer jeg:

»Det er dog Rigspolitiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang, herunder særligt den manglende adgang til QUEST og den manglende mulighed for at lade oplysninger fra Europol indgå direkte som understøttende datakilde i politiets analytiske og proaktive kriminalitetsbekæmpende arbejde, inden for meget kort tid vil indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med medlemmer af Europol«.

Det er altså en væsentlig begrænsning. Vi kan ikke se nogen grund til, hvorfor vi vil ende i en situation, hvor dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet skal stå over for en væsentlig begrænsning, og derfor så vi jo stadig væk gerne, at man viste rettidig omhu og fik Danmark til at blive fuldt medlem af Europol, så vi kunne undgå den situation. Jeg har egentlig ikke så meget mere at sige i forhold til de andre ordførere. Jeg synes, det citat rammer meget godt ind, hvorfor vi gerne så, at vi blev fuldt og helt medlem af Europol.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu var Det Radikale Venstre – og det er jeg sikker på at Det Radikale Venstre vil være begejstret for at jeg siger – måske de allermest sådan barske i retorikken i forhold til, hvad der ville ske, ifald danskerne nu ikke sagde ja til at afskaffe retsforbeholdet. Og derfor bliver jeg bare nødt til at spørge ordføreren, om det er ordførerens opfattelse, at børnelokkerne er blevet mere glade siden den 1. maj 2017.

Så bliver jeg også nødt til at spørge ordføreren om noget andet, nemlig om det er Det Radikale Venstres opfattelse, at vi skal have en folkeafstemning nu om afskaffelse af retsforbeholdet. Altså, hvis Det Radikale Venstre havde 90 mandater i Folketinget, ville man så udskrive en folkeafstemning nu om afskaffelse af retsforbeholdet?

Ordføreren.

Jeg vil helst afholde mig fra at vurdere, hvor glade børnelokkere er. Men det, som hr. Kenneth Kristensen Berth henviser til, er, at det jo er fuldstændig korrekt, at vi har fået en aftale, som ifølge den her redegørelse siger, at på nuværende tidspunkt går det an, i forhold til hvad politiet siger her. Men som jeg sagde i min ordførertale, kommer der altså ifølge politiets egen vurdering nogle udfordringer og en væsentlig begrænsning af deres muligheder, og det synes vi jo selvfølgelig er en dårlig idé. Vi vil være klar til en folkeafstemning. Men vi vil også være klar, hvis man kan finde et stort nok flertal, til at gennemføre det, hvis det er en mulighed. Vi synes, det vigtigste er, at vi kommer med i Europol.

Spørgeren.

Ja, det er selvfølgelig fair nok. Men vil ordføreren ikke i det mindste erkende, at hvis ordføreren skal i gang med en ny afstemning om afskaffelse af retsforbeholdet, bliver det store argument, der skal overtale danskerne til at afskaffe det, vel næppe fra Radikale Venstres side på baggrund af det, vi ser i dag, Danmarks tilknytning til Europol?

Ordføreren.

Jeg kan fortælle hr. Kenneth Kristensen Berth, at vi ikke har lavet en strategi for en valgkamp til en folkeafstemning, som indtil videre ikke ser ud til at komme til at ske. Det grundlæggende argument for, at Radikale Venstre er imod alle de forbehold, vi har, er, at de ting, der bliver vedtaget i EU, kommer til at påvirke Danmark. Vores borgere, vores virksomheder bliver påvirket af det, der bliver besluttet i EU, og derfor synes vi, det er en grundlæggende god idé, at vi er med til at beslutte de ting, som alligevel påvirker os. Det er vores grundlæggende argument imod forbeholdene, og det tror jeg også vil være den strategi, vi vil vælge, hvis der skulle komme sådan en afstemning.

Den næste spørger er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg har selvfølgelig respekt for, at det ikke er De Radikales ordfører, som normalt står der, og vil derfor ligesom ikke spørge ind til noget detaljeret omkring fortiden og forløbet og den aftale, der er indgået. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, når nu ordføreren selv vælger at læse det citat op, hvordan Det Radikale Venstre fremadrettet har det, når vi skal tage stilling til at etablere – for det vil vi jo så skulle tage stilling til på et tidspunkt – et register med alle mulige oplysninger om folk, som måske en million mennesker i Europa kan søge i, og hvor vi uden at fornærme nogen vil sige, at hvis man har 100 dollar, kan en hvilken som helst kriminel eller anden gå hen og bestikke sig til at få søgt i det register. Altså, er det en vision for Det Radikale Venstre? Eller ser Det Radikale Venstre ikke også nogle enorme problemer i et sådant register, som først skal afklares, og som det politisk vil tage lang tid at få afklaret både i Europa-Parlamentet og Folketinget og imellem landenes regeringer, før vi kan sætte noget sådant i værk?

Ordføreren.

Det er nogle fremragende bemærkninger, hr. Søren Søndergaard kommer med og også er kommet med til nogle af kollegaerne, og det er jo netop derfor, vi synes, vi skal være med. Det er jo lige præcis det, der er kernen i, hvorfor Radikale Venstre gerne vil være med i EU og så komme af med de her forbehold. For så har vi jo mulighed for at påvirke den slags. For selvfølgelig, hvis det er korrekt, at der vil være millioner, der vil kunne komme ind og kigge i data om også danske statsborgere, skal vi da prøve at sørge for, at det foregår på en ordentlig måde med en begrundet mistanke og med domstole inde over og også prøve at begrænse, at det bliver noget masseovervågning. Men det er jo netop derfor, vi skal være med i det retlige samarbejde.

Spørgeren.

I første omgang vil der jo være tale om adgang til alt det, som der er lagt ind fra dansk side i registeret, og det er selvfølgelig ikke alle danske statsborgere, men dermed rører den radikale ordfører jo også ved noget meget centralt, altså at vi så vil se landene begynde at begrænse, hvor meget de lægger ind. Det vil jo så være det, der sker.

Men jeg tager fuldstændig ad notam den bemærkning om, at det er derfor, De Radikale ønsker at være fuldt og helt med i EU og afskaffe alle forbehold, hvad enten det er militært eller ØMU'en osv. osv., og det er så bare der, den politiske forskel er. Men jeg er glad for tilsagnet, som jeg opfattede det, om, at vi selvfølgelig, når den tid kommer engang, hvor det her ser ud til at kunne udfoldes praktisk, også kan diskutere spørgsmålet om datasikkerhed.

Ordføreren.

Det kan jeg fuldstændig bekræfte, og jeg er også enig i udlægningen af uenigheden.

Tak til den radikale ordfører. Så er vi kommet til hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Det er godt, at vi gør status, for det her handler om borgernes sikkerhed og tryghed. Om det er blevet mere besværligt for dansk politi at slå til over for grænseoverskridende kriminalitet, er jo svært at gøre op. Men det, vi kan konstatere, er i hvert fald, at der har været udvist en stor vilje til pragmatisme, både fra Danmark og de lande, vi arbejder sammen med. Og vi kan da heldigvis også konstatere, at den elektrikertegning, som nu dækker samarbejdet mellem politimyndighederne i EU, virker.

SF anbefalede jo, at Danmark havde besluttet sig for at være fuldgyldige medlemmer. Det skete ikke. Til gengæld kan vi så også se, at den bro, der nu er bygget til Europolsamarbejdet, må vi arbejde på at gøre så stabil og stærk som muligt. Og indtil videre ser det ud, som om det holder, og det er godt.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Jeg synes ikke, SF skal snydes for lidt ros fra Enhedslisten. Vi synes også, at SF's ordfører her kom med en meget velafbalanceret tale. Den eneste, der sådan set ikke har gjort det, er jo Venstres ordfører, men alle andre har forholdt sig til virkeligheden i det her. Det synes vi jo er rigtig positivt.

Men jeg kunne også godt tænke mig at spørge hr. Karsten Hønge om den der vision, som især Venstres ordfører gjorde meget ud af skulle ligge lige foran os, og efter hvilken en hvilken som helst politibetjent eller grænsevagt – eller hvad det er, gendarm, et eller andet – rundtomkring i hele EU-området og i lande uden for EU måske også, men i hvert fald i EU-området, kan søge direkte i en håndholdt tablet efter oplysninger om borgere, der er lagt ind i registrene. Er det en vision, som SF forestiller sig gennemført uden meget, meget sikre og håndfaste garantier for, at man undgår, at noget sådant bliver misbrugt, både, hvad skal man sige, utilsigtet og af kriminelle elementer?

Ordføreren.

Jeg noterer med bekymring i dag i kalenderen, at jeg nu fik uforbeholden ros fra hr. Søren Søndergaard – jeg må leve med det.

Til gengæld er jeg helt enig i de bekymringer, som hr. Søren Søndergaard har over den vision, eller hvad vi kan kalde det, som kom fra hr. Jan E. Jørgensen. Hvis den fremtid skulle være inden for rækkevidde, skal vi da i den grad sørge for at beskytte os mod det misbrug, der helt åbenlyst ligger inden for den samme rækkevidde. SF er meget optaget af borgerrettigheder og it-sikkerhed.

Så er der et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare sige til hr. Karsten Hønge, at han skal foretrække at få skældud af hr. Søren Søndergaard frem for ros. (Karsten Hønge (SF): Det er vi også mest vant til!).

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Nu er der gået lidt over et år, siden vi lavede aftalen med Europol. Aftalen er nu implementeret, og vi får nu et overblik over et års praktisk erfaring. I redegørelsen gennemgår dansk politi sine praktiske erfaringer. Redegørelsen viser, at Danmarks muligheder generelt er blevet bevaret, og det er godt. Det viser, at vi har fået en god aftale.

Det har været ambitionen at fastholde det tætte samarbejde med Europol, og det er uændret. F.eks. har dansk politi 24-7 adgang til at dele oplysninger med Europol. Dansk politi har dog oplevet at være udelukket fra adgangen til Europols database i en periode på 5 dage, hvilket skyldtes en fejl hos Europol, og det må jo ikke ske.

Redegørelsen bekræfter også velkendte begrænsninger, som vi også var inde på ved sidste års redegørelse, og det er jo de begrænsninger, der er ved at træde ud af aftalen og lave en ny aftale som et tredjeland. Redegørelsen nævner f.eks., at dansk politi ikke har haft mulighed for at integrere dele af Europols oplysninger i analyseplatformen POL-INTEL. Det kan ikke lade sig gøre inden for rammerne af aftalen. Konsekvensen her er f.eks., at omrejsende kriminelle og seksualforbrydere, der ellers ville have indgået i konkrete efterforskninger, ikke er indgået i dem.

Redegørelsen beskriver, at det i visse tilfælde både, som der står, forsinker og vanskeliggør eksempelvis grænsekontrolarbejdet i forhold til tidligere, og at dansk politi og udlændingekontrolafdelinger ved grænserne ikke længere har søgeadgang til Europols fælles database. Politiet kan ikke anvende Europols informationssystem som en fast datakilde i politiets vigtige nye it-system POL-INTEL, der er blevet kaldt et supervåben i kampen mod bl.a. grænseoverskridende kriminalitet.

Selv om ordningen ifølge Rigspolitiet er velfungerende og tilfredsstillende, har Danmarks udtræden af Europol haft nogle få konsekvenser. Indtil den 1. november 2017 havde bl.a. politiets udlændingekontrolafdelinger og PET direkte adgang til Europols databaser, men nu skal de anmode om søgninger via Europol og afvente svar, hvilket bl.a. kan forsinke grænsekontrollen. I redegørelsen advarer Rigspolitiet om, at dansk politi vil gå glip af en kommende mobil søgeadgang til Europols databaser, og at det inden for meget kort tid vil betyde, som de skriver, »en væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ...«.

Men alt i alt er det en fin redegørelse, der på saglig vis beskriver dansk politis erfaringer det første års tid, som viser, at vi faktisk har fået en god aftale. Det er ikke som at være med hundrede procent, men det er det optimale, vi kan få ud af at stå udenfor. Så alt i alt støtter vi redegørelsen, fordi den efter min opfattelse er saglig, og vi skal selvfølgelig holde øje med samarbejdet, og hvordan det udvikler sig i fremtiden. For det med grænseoverskridende kriminalitet har en høj prioritering for os konservative. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til justitsministeren.

Tak for det. Og tak for de mange positive tilkendegivelser, der har været om redegørelsen. Vi står jo i år fuldstændig samme sted som sidste år, sådan i debatformen. Alle partier i Folketinget er enige om at søge aftalen, og vi bakker sådan set op, men vi får alligevel en levende debat, fordi vi jo selvfølgelig kommer dertil fra hvert vores udgangspunkt, og sådan er det nok.

Da vi sidste år gjorde status over dansk politis situation i forhold til Europol, havde aftalen kun været i kraft et halvt år. Som konsekvens af aftalens overgangsordning havde dansk politi fortsat haft direkte adgang til Europols informationssystem indtil den 1. november 2017. Med andre ord havde vi ikke endnu det fulde billede af, hvordan aftalen ville blive udmøntet.

Det ved vi nu. Europol-aftalen er i dag implementeret i sin helhed, og redegørelsen gennemgår dansk politis erfaringer med aftalen i praksis. Redegørelsen viser, at Europol-aftalen er blevet udmøntet på en sådan måde, at Danmarks operationelle udbytte af Europol-samarbejdet i videst muligt omfang er bevaret. Det er meget positivt. Da vi indgik aftalen var det jo netop afgørende, at dansk politi så vidt muligt kunne fastholde det daværende samarbejde med Europol. Redegørelsen bekræfter, at det i vidt omfang er lykkedes os at fastholde status quo. Det ses bl.a. ved, at dansk politi inviteres til at deltage i nye operative analyseprojekter, at dansk politi deltager i bestyrelsesmøderne, og at dansk politi fortsat har en 24-7-adgang til at dele oplysninger med Europol. Det glæder jeg mig over. Det bekræfter, at vi grundlæggende har en god aftale med Europol – en aftale, som sikrer, at dansk politi fortsat kan være tæt på samarbejdet i Europol.

Redegørelsen beskriver dansk politis situation i forhold til Europol, som situationen nu engang er, hverken mere eller mindre. Det har fra dag et været klart for os alle, at Danmark som tredjeland ikke ville have samme rettigheder som medlemmerne af Europol. Det er kendt stof, det giver sig selv, og det er et grundvilkår for dansk politis nuværende samarbejde med Europol.

Når det så er sagt, kan jeg godt forstå, hvis man bliver overrasket, når man læser den del af redegørelsen, som beskriver, at dansk politi i 5 dage i dette efterår oplevede at have en mere begrænset adgang til Europols databaser end normalt. Den mere begrænsede adgang var konsekvensen af en beslutning truffet af Europol, en beslutning, som berørte alle de tredjelande, som Europol har indgået en samarbejdsaftale med. Danmark er som bekendt et tredjeland i forhold til Europol, og vi blev derfor i første omgang berørt af Europols beslutning. Danmark skulle dog aldrig have været omfattet af beslutningen. Det skulle vi ikke, da der med Danmarks aftale med Europol er taget højde for de procedurekrav, som Europols beslutning vedrørte. Europol rettede derfor også op på fejlen, og efter 5 dage var vi tilbage til de normale procedurer for samarbejdet mellem Danmark og Europol. I de 5 dage havde dansk politi desværre kun i begrænset omfang adgang til at modtage oplysninger fra Europol med den nødvendige hurtighed og smidighed. Det kan vi selvsagt ikke være tilfredse med. Men i et samarbejde, som også er baseret på gensidig tillid til hinanden, må jeg have tiltro til, at Europol har lært af fejlen, og at vi ikke oplever noget tilsvarende igen.

Redegørelsen beskriver også, at Danmarks udtræden af Europol medfører, at dansk politi fremadrettet ikke kommer til at have de samme redskaber i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet som politiet i de øvrige EU-lande. For nuværende drejer det sig navnlig om, at dansk politi ikke får adgang til at implementere Europols nye system QUEST, som vil give medlemslandene mulighed for at indføre en mere smidig og hurtig adgang til at dele oplysninger i EIS, eksempelvis ved at det operative personale i forreste linje får adgang til at søge i EIS via mobiltelefoner. Tendensen går også mod, at opslag i EIS ikke blot foretages af betjente, som sidder bag en computer på et kontor, men også foretages på gaden som led i almindelige politiforretninger. Den udvikling kan vi ikke deltage i. Det er også kendt stof for alle her.

Jeg tror, at mange her i salen vil være interesserede i, hvornår QUEST så går fra at være et fremtidsprojekt til at blive virkelighed. Tid er jo en relativ størrelse. Allerede da vi indgik aftalen, var vurderingen, at QUEST ville blive virkelighed inden for meget kort tid. Det gentog sidste års redegørelse. QUEST havde da bevæget sig fra skrivebordet til et pilotprojekt. I år er meldingen fra Europol, at to medlemslande snart vil tage systemet i brug operativt. Igen i år angives det derfor i redegørelsen, at QUEST vil være virkelighed om meget kort tid. Det kan være, man skal kigge på formuleringerne fremadrettet.

Siden aftalens indgåelse har der været en bevægelse mod det tidspunkt, hvor QUEST går i luften. Tidsvurderingerne om meget kort tid er derfor blevet fastholdt. På baggrund af oplysninger fra Europol vurderes det, at QUEST snart vil tages operativt i brug, ikke i alle lande fra start og ikke med adgang til alle oplysninger, men QUEST bliver til virkelighed. Det får Danmark ikke adgang til. Men vi har og vil vedblive med at have adgang til Europols databaser døgnet rundt. Det er helt afgørende.

Redegørelsen beskriver, hvordan dansk politi har valgt at udmønte denne adgang i praksis. Det fremgår af redegørelsen, at dansk politi uden for almindelig arbejdstid foretager en konkret vurdering af, om et opslag i Europols databaser er af hastende karakter eller ej. I de tilfælde, hvor opslaget ikke haster, foretages opslaget først inden for almindelig arbejdstid og af de dansktalende Europol-ansatte. Det er en selvvalgt løsning. Rigspolitiet kan efter aftalen sende anmodning om søgninger på alle tider af døgnet via Rigspolitiets døgnbemandede operationscenter til Europol. Det gør Rigspolitiet også i de tilfælde, hvor søgningen haster. Rigspolitiet kan også vælge at have yderligere Europol-ansatte til at betjene Danmark, så der vil være døgnbemanding af Europol-ansatte, som kan foretage opslag på Danmarks vegne.

For nuværende er det Rigspolitiets vurdering, at der ikke er behov for at ændre praksis for opslag uden for almindelig arbejdstid, da den eksisterende praksis er velfungerende. Rigspolitiet følger løbende udviklingen, og skulle der vise sig behov for yderligere Europol-ansatte til at sikre en tilfredsstillende betjening af dansk politi, giver aftalen også mulighed for, at vi opnormerer fra de nuværende fire Europol-ansatte til otte ansatte.

Praksis for opslag uden for almindelig arbejdstid må imidlertid ikke sammenblandes med Rigspolitiets vurdering af, at aftalens særlige ordning i forhold til dansk politis adgang til søgning i EIS i visse tilfælde kan forsinke og vanskeliggøre f.eks. grænsekontrolarbejdet sammenlignet med situationen før den 1. november 2017. Uanset om der er fire, seks eller otte Europol-ansatte til at betjene dansk politi, indebærer aftalen en længere sagsgang for de dele af politiet, som havde direkte adgang til EIS forud for den 1. november 2017. Det ændrer antallet af ansatte jo ikke på. Men afgørende er dog, at Rigspolitiet fortsat vurderer, at den særlige ordning, som Europol-ansatte får, til opslag i EIS på vegne af dansk politi generelt set er operativt tilfredsstillende. Det skyldes, at dansk politi ikke inden for det seneste år har oplevet, at de længere sagsgange har haft operativ betydning.

Redegørelsen beskriver dansk politis erfaringer det seneste år, og som jeg har sagt før, er jeg glad for, at vi har aftalt, at der årligt skal gøres status over dansk politis situation i forhold til Europol. Selv om debatterne kan komme til at ligne hinanden, giver det os dog en god lejlighed til lige at tage bestik af situationen og få mulighed for at drøfte, om dansk politi fortsat har de bedst mulige redskaber til rådighed i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet er en høj prioritet. Vi holder derfor et vågent øje med, at dansk politi fortsat er tæt på samarbejdet i Europol, og hvordan samarbejdet udvikler sig.

I mellemtiden synes jeg vi skal glæde os over, at det er lykkedes at opnå en god aftale med Europol. Danmark har et helt særligt forhold til Europol. Europols egen evaluering af aftalen konkluderer, at Danmark har en bedre aftale med Europol end noget andet tredjeland, og at Danmark er en særlig samarbejdspartner. Den særstatus vil vi jo stædigt holde fast ved.

Jeg beklager, hvis talen her bliver sådan en meget slavisk gennemgang, men jeg synes jo: Det er en redegørelse. Det er måske lidt småkedeligt, men det må I så leve med. Men jeg syntes sådan set, vi skulle tage det step by step, og det har jeg prøvet at gøre så loyalt, jeg kan, over for den redegørelse, vi har fået fra Rigspolitiet.

Det lever vi godt med. Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Det var en fremragende redegørelse – ros til ministeren. Det er jo alle mod én her. Det var en meget velafbalanceret og nøgtern redegørelse, i forhold til hvad kendsgerningerne er. Så det kan vi kun bakke op om.

Men jeg har to spørgsmål. Det ene spørgsmål er vedrørende den der fejl, der opstod. Det er jo fint, der har været en fejl, og det er fint, at ministeren siger, at vi ikke regner med, at den fejl gentager sig. Men hvordan kunne den opstå? Altså, på hvilket niveau i Europol er der nogen, der har truffet en sådan beslutning, der viser, at de ikke kender grundlaget for Europols arbejde? Det er sådan set lidt interessant. Og ved ministeren, om der eventuelt er taget nogle konkrete konsekvenser af det? Men altså, på hvilket niveau i Europol blev den beslutning truffet?

Det andet spørgsmål, jeg har, er: Der står jo i redegørelsen, og det har også været nævnt her, at der har været seks bestyrelsesmøder. Kan ministeren lige oplyse, hvor mange af de seks bestyrelsesmøder der eventuelt har været afstemninger på?

Ministeren.

Så vidt jeg lige er orienteret, har vi deltaget i alle bestyrelsesmøder, og der har ikke været afstemning på nogen af møderne. Hvad det første spørgsmål angår, skal jeg svare så hurtigt, jeg kan, og så godt, jeg kan.

Op til den her redegørelse stiller Rigspolitiet en række spørgsmål til Europol, og i den række af spørgsmål, Rigspolitiet stiller, opstår der en tvivl hos Europol om, om man nu på baggrund af de spørgsmål, Rigspolitiet stiller, egentlig har de nødvendige samtykkeerklæringer fra de enkelte lande til, at vi kan få oplysningerne. For det er jo sådan, at det skal hvert land give. Så kommer man i tvivl, og når man kommer i tvivl, vælger man så at spørge den juridiske tjeneste, og mens man spørger den juridiske tjeneste, lukker man for en sikkerheds skyld ned.

Der siger Rigspolitiet selvfølgelig, at vi jo mener, altså at Danmark mener, at vi har ret, og at vi har en aftale om det her. Det konkluderer det juridiske kontor så også at vi har, og at der er sket en fejl, at det er en del af aftalen, at der ikke skal indhentes samtykke hver gang, og derfor åbner man igen. Så det, der er sket, er en klar fejl. Det er det bedste svar, jeg kan give, og så godt, jeg kan, her fra talerstolen. Men det er simpelt hen det, der har været sagsgangen i det.

Spørgeren.

Jamen det er jo lidt mere end en fejl. Det er en bekymrende fejl. Og grunden til, at det er en bekymrende fejl, er jo, at i 6 dage har der altså været tvivl i Europol om, hvad der var det grundlag, Europol arbejdede på. Det synes jeg er lang tid, når vi snakker om en organisation. Altså, vi har hørt lange taler fra folk, der siger, at det, at der gik 1 minut med at få en eller anden oplysning frem, kunne være fuldstændig katastrofalt osv., og så snakker vi altså om, at man lukker ned for alle oplysninger i 6 dage. Altså undskyld, hvad betyder det så, at det tager 1 time eller 2 eller 5 timer at få et svar frem, hvis man kan lukke ned i 6 dage?

Det er derfor, den fejl er mere end bare en fejl. Det er en meget bekymrende fejl, og jeg tror – men det kan vi eventuelt gøre skriftligt – at vi bliver nødt til at få afklaret, på hvilket niveau i Europol den fejl blev godkendt og accepteret. Jeg går ikke ud fra, det er elektrikeren eller på det niveau, man har sagt: Okay, vi trækker lige stikket til Danmark. Det må have været relativt højt oppe, og hvor højt oppe det har været, siger så noget om problemets omfang. Og hvis det ikke har været højt oppe, siger det i hvert fald noget om noget, vi måske skulle diskutere i forhold til Europol, nemlig hvordan beslutninger kan træffes i den organisation.

Ministeren.

Jeg tør ikke stå her og sige, præcis hvor det har været. Jeg tror heller ikke, Europol er særlig stolt af det her, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er en fejl, der er sket, en beklagelig fejl, og heldigvis er der så åbnet igen. Skal man finde et lys i mørket ved den her fejl – nogle gange kan man vende tingene på hovedet – så kan man vel sige, at det egentlig på den måde er rart nok, at hvis systemet er i tvivl om, om de giver et land de rigtige oplysninger eller giver det for meget, ja, så lukker de ned, indtil de har sikret sig, at de har det rigtig juridiske grundlag. Det er nok næppe den store trøst for hr. Søren Søndergaard, men hvis man nu skulle finde et lys i mørket, ikke?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.