Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love. (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 15.01.2019. 1. behandling 24.01.2019. Betænkning 05.02.2019. Ændringsforslag nr. 19-44 af 15.02.2019 uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg). 2. behandling 19.02.2019. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Fru Carolina Magdalene Maier, værsgo.

Tak for det. L 140, som vi om lidt skal stemme om, paradigmeskifteloven, er en historisk katastrofe for Danmark, som er det land, som vi traditionelt set betragter som en humanistisk stormagt i international politik, som et land, der overholder og respekterer og værdsætter de internationale konventioner, vi har underskrevet, og som et land, der tager imod nye mennesker, flygtninge, med værdighed, med åbne arme og selvfølgelig også med nogle krav, men som samtidig respekterer, at der er folk ude i verden, der har det svært, og som vi har et ansvar for at hjælpe. Jeg vil gerne nævne nogle af de elementer, der er i det her lovforslag, og som alle dem, der lige om lidt stemmer ja til det her lovforslag, støtter. For det er jo sådan, det er. Når man stemmer grønt til et lovforslag, støtter man jo hele lovforslaget – hele lovforslaget.

Bl.a. kommer man til at støtte, hvis man stemmer grønt lige om lidt, at kvoteflygtninge indgår som et element af lovforslaget; kvoteflygtninge indgår blandt de mennesker, som man nu fremadrettet vil være virkelig opmærksom på, og hvis opholdstilladelse man vil sætte rigtig mange ressourcer ind på at inddrage. Hvis man læser de protokoller hos FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som handler om kvoteflygtninge, vil man se, at der står, at landene skal arbejde for sustainable solutions, altså holdbare, langvarige løsninger for kvoteflygtninge, når man tager dem ind i sit land. Det kan simpelt hen ikke forenes med, at man går ud og siger, at kvoteflygtninge indgår som et element af de flygtninge her i Danmark, hvis opholdstilladelse vi vil inddrage så hurtigt, vi overhovedet kan komme til det. Det kommer man til at stemme ja til, hvis man trykker ja til det her lovforslag.

Man kommer også til at stemme ja til at nedsætte integrationsydelsen med 2.000 kr. om måneden for nogle mennesker, efter at de har været her i 3 år. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har fulgt med, men for nylig var der i Information en artikelserie om, hvad det er for konsekvenser, man allerede har derude i familierne, der er på den nuværende integrationsydelse. Den bliver 2.000 kr. mindre hver måned for de her familier – 2.000 kr. Det betyder, at vi potentielt ikke kan overholde grundloven, som jo siger, at alle mennesker i Danmark faktisk skal have et leve- og eksistensgrundlag, som gør, at de kan opretholde bare en minimumsstandard af et liv. Det kommer man også til at stemme ja til.

Man kommer også til at stemme ja til, at man tager ordet integration ud af alt, hvad der handler om flygtningepolitik i Danmark. Lige pludselig vil vi ikke integrere mere, vi vil gerne sende folk hjem lige med det samme, vi har ikke nogen intentioner om at se, at de flygtninge, der kommer til vores land, potentielt set faktisk på sigt kan være progressive medborgere, som kan bidrage frugtbart til Danmark og gøre Danmark rigere på alle mulige områder, både økonomisk og kulturelt. Det kommer de personer, der stemmer ja til det her lovforslag, også til at støtte. Integration – det ord kan vi ikke lide mere, det vil vi helst ikke have i vores lovgivning.

Man kommer også til at støtte, at de danske myndigheder, bl.a. de danske medarbejdere, som sidder i Udlændingestyrelsen, fremadrettet skal rette sig efter en praksis, som hedder, at de skal gå så langt, som de overhovedet kan, for at inddrage en opholdstilladelse, så længe det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Med andre ord: Vi skal gå til kanten af konventionerne. Det skal danske medarbejdere i vores Udlændingestyrelse sidde og administrere, på trods af at Institut for Menneskerettigheder har været ude at sige i deres høringssvar, at det sådan set ikke kan lade sig gøre, for der er ikke det juridiske råderum for medarbejderne til at træffe sådanne beslutninger.

Så danske medarbejdere i vores styrelser skal sidde og træffe nogle beslutninger på grundlag af et skøn, som der ikke er noget juridisk råderum eller legitimitet til at kunne træffe. Jeg ville nødig være den danske medarbejder, som skulle sidde og beslutte at inddrage en opholdstilladelse fra en flygtning, der har fået midlertidig opholdstilladelse, på baggrund af mit eget personlige skøn, eller hvad det nu er. Vi kommer til at få en praksis, hvor vi kommer til at træffe nogle beslutninger om at inddrage midlertidige opholdstilladelser, som bliver omgjort af Menneskerettighedsdomstolen, hvorefter Danmark skal til at ændre sin praksis igen. Det er jo det, der kommer til at ske med det her lovforslag.

Altså, Venstre har jo historisk haft en ikonisk statsminister, nemlig Poul Hartling, som var flygtningehøjkommissær frem til 1985. Det burde man være stolt af i vores regeringsbærende parti Venstre i stedet for nu at gå ud og miskreditere det arbejde, som han med så stor stolthed gjorde, og som faktisk gjorde, at flygtningehøjkommissariatet i 1981 fik Nobels fredspris, fordi de med Poul Hartling i spidsen faktisk stod for genbosætning af over 1 million indokinesiske flygtninge. Det er den historie, vi tager med os i Danmark, og det er den historie, som lider et voldsomt knæk lige om lidt, når der bliver stemt grønt til det her lovforslag.

Der er i øvrigt også 8.000 medarbejdere, der smutter, som vi hørte for et par dage siden, hvor industrien var ude at sige: Hvem skal passe vores jobs? Hvem skal passe de arbejdspladser i stedet for de medarbejdere, som lige om lidt smutter, fordi man går ud og sætter enormt mange kræfter ind på at inddrage nogle opholdstilladelser fra medarbejdere, som faktisk hjælper vores velfærdssamfund med at holde hjulene kørende? For det er jo sådan, det er.

Jeg ved ikke, om I har læst det i Altinget, men i dag i Altinget står der faktisk, hvordan man vil bruge rigtig mange penge på det her lovforslag. Bl.a. skal der ansættes, og nu læser jeg, hvad der står i Altinget i dag, en udsendelsesrådgiver i ministeriet, som særlig skal finde flygtninge på humanitært ophold. Så den her udsendelsesrådgiver skal gå ind og særlig kigge efter de flygtninge, vi har taget til Danmark på humanitært ophold. Vi ved alle sammen, at når man får humanitært ophold, er det ikke, fordi der er nogle lette årsager til det; så er det, man kan blive personligt forfulgt for i sit hjemland, faktisk ret alvorligt. Men den her medarbejder skal simpelt hen finde flygtninge på humanitært ophold med henblik på at forsøge at gøre alt, hvad man kan, for at inddrage deres opholdstilladelse.

Jeg vil bare lige slutte med at fortælle om Ghassan Rahmi. Ghassan Rahmi er fra Syrien, og han har fået en 5-årig opholdstilladelse i Danmark i 2004 i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, som bl.a. gælder personligt forfulgte. Ghassan Rahmi har siden sin ankomst til Danmark for 5 år siden lært dansk, han arbejder som sanitørformand, og han har engageret sig i lokalt foreningsarbejde, bl.a. var han i 2017 kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i Holstebro Kommune. Han er en af dem, som risikerer at blive sendt hjem med det her lovforslag. Det siger jeg bare, for at vi har en helt konkret forestilling om, hvad det egentlig er, det gør.

Så jeg vil bare opfordre til, at man tænker sig rigtig grundigt om, inden man lige om lidt trykker på den grønne knap. Særlig vil jeg gerne opfordre Socialdemokratiet, som jo har været vaklende i forhold til det her lovforslag, om at tænke sig om en ekstra gang. På Socialdemokratiets hjemmeside står der, og jeg citerer:

Det enkelte menneske skal sikres frihed og tryghed til at udnytte sine evner og realisere sine drømme. Alle mennesker uanset social, religiøs eller etnisk baggrund skal sikres retten til og mulighederne for at leve og være aktive medborgere.

Hvis Socialdemokratiet virkelig mener det, håber jeg i den grad, at man stemmer rødt eller i det mindste gult til det her lovforslag, for det er simpelt hen ikke foreneligt med det, der ligger i lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, at alle, der stemmer ja, tænker sig rigtig godt om. Der er et massivt flertal i Folketinget, der ønsker et paradigmeskift. Der er også et massivt flertal i befolkningen, der ønsker et skift. Og det skyldes jo nok dybest set, at hvis befolkningen havde vidst – for 30 år siden f.eks. – hvad konsekvenserne af den indvandring, vi har haft gennem de sidste 30 år, ville have været, så havde der også været modstand dengang. Hvis de havde vidst, at det ville have betydet højere kriminalitet, parallelsamfund, at man slet ikke kan genkende nogle steder i landet mere, så havde der ikke været en folkelig opbakning til at føre den politik, som blev ført dengang. Og det tager vi et opgør med. Der er masser af flygtninge, der klarer sig rigtig godt i Danmark, og det er superdejligt, men der er også massive problemer, og de massive problemer kan kun løses, hvis tilstrømningen hertil begrænses og folk flytter hjem, hvilket i øvrigt hele tiden har været meningen med det flygtningesystem, vi har nu.

Tak. Jeg skal lige sige, at der bliver slukket for A'et, afstemningslampen, så hvis man forlader salen, så gør det venligst stille og roligt.

Værsgo.

Tak for det. Selvfølgelig er der problemer i vores samfund – det tror jeg vi alle sammen er enige om – men hvis man kigger på regeringens eget integrationsbarometer, går det kun én vej, og det er fremad. Det er rigtigt: Hvis man kigger på regeringens eget integrationsbarometer, går det fremad, bl.a. med uddannelse og med arbejde. Det burde regeringen da klappe sig selv på skulderen for at have været med til at være en del af, for det er gået fremad i den regeringsperiode, der har været nu. Det er også gået fremad, da Socialdemokratiet sad i regering i sidste periode. Så tak for det, har jeg bare lyst til at sige.

Så når man kommer til Danmark, integrerer sig, får et arbejde, er aktiv medborger, forsørger sig selv, hvorfor i alverden skal man så ikke have lov til at være en del af vores samfund?

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen det er rigtigt, at det går bedre, og det er vi oprigtigt glade for. Der er fremgang med hensyn til beskæftigelse. Det skyldes jo bl.a. noget af den politik, der er blevet gennemført, og hvor Alternativet, tror jeg, har stemt nej til det meste, men nu får vi så ros for, at den virker, og det takker vi så for.

Jeg synes bare, at Alternativet er meget enøjede her, for virkeligheden er den, at hvis den danske befolkning for 30 år siden havde vidst, hvad konsekvenserne ville være af den massive indvandring, havde der ikke være nogen opbakning til den. Og det er det, der bliver taget et opgør med nu. Vi vil gerne have, at folk bliver integreret, mens de er her. Hvis man er flygtning skal man selvfølgelig rejse hjem. Og det har været meningen med hele flygtningesystemet hele tiden. Så det her er en normalisering – det er, hvad det er, og det er godt.

Tak. Og værsgo.

Men den grundlæggende forskel på os og Liberal Alliance og givetvis også alle de andre, som stemmer ja til det her lovforslag i dag, handler jo lige præcis om, at hvis man er flygtning og kommer til Danmark og har boet her i en årrække – det er der jo rigtig mange der har, fordi konflikterne i deres hjemlande er langvarige; det er jo det, det handler om, for en gennemsnitlig væbnet konflikt varer i 15 år – så når man til et punkt, hvor man er blevet så integreret i Danmark, man bidrager til samfundet, man betaler til skattekassen, ens børn går i den danske folkeskole, at man er et positivt – positivt – element i det danske samfund. Og det er dem, som de mennesker, der i dag stemmer ja til det her lovforslag, ikke ønsker i vores land, og det er det, der er den grundlæggende forskel. For vi vil gerne have dem. Vi siger velkommen til alle de flygtninge, som bliver integreret i Danmark, og som vil Danmark, og som bliver aktive medborgere. Det er dem, som de mennesker, der stemmer ja lige om lidt, ikke vil have.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Og der skal være lidt mere ro.

Jeg vil først og fremmest sige tak for, at Alternativets ordfører læser Socialdemokratiets politik op fra talerstolen – det er altid godt, at vi får lidt opmærksomhed.

Jeg synes nu, at når vi lige om lidt stemmer grønt, ligger det fuldstændig i forlængelse af det, som Alternativets ordfører læser op fra talerstolen, og jeg tror, at en del af virakken omkring det her lovforslag også skyldes, at der er spredt en masse misforståelser og også nogle direkte usandheder om, hvad indholdet af det er. F.eks. kan jeg nu høre fru Carolina Magdalene Maier svare hr. Joachim B. Olsen, at folk, der har været her i 15 år og er blevet en aktiv del af samfundet og bidrager, ønsker vi ikke. Det er jo fuldstændig velkendt, at der foretages vurderinger af, hvorvidt flygtninge har opnået tilknytning til Danmark, før man inddrager opholdstilladelsen. Og en person som den, ordføreren nævnte fra talerstolen, vil jo ikke få inddraget sin opholdstilladelse, hverken med de eksisterende regler eller dem, vi vedtager lige om lidt.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er, om ordføreren ikke kan bekræfte det, som står på side 36 i lovforslagets bemærkninger, nemlig at flygtninge fortsat vil blive mødt af en integrationspolitik. Der står, at integrationsprogrammets indhold vil være uændret og primært have fokus på beskæftigelse og danskuddannelse. Altså, det er forkert, når vi hører i medierne og fra adskillige ordførere fra den øvrige opposition, at integrationen nu bliver aflyst og erstattet af, at der kun er en eneste ting, der gælder, nemlig at folk skal rejse hjem. Det er fortsat sådan, at der er en ambition i den officielle danske politik om, at folk skal i beskæftigelse og lære dansk og børnene skal i skole, ligesom det allerede er i dag, og ligesom det vil være i fremtiden.

Tak. Og det bliver en lang debat, tror jeg, så vi skal overholde taletiden. Værsgo.

Ja. Jeg kan kun bekræfte, hvad der står i lovforslaget. Det ville da være mærkeligt, hvis jeg ikke bekræftede, hvad der står i lovforslaget. Det, som jeg anholder – og grunden til, at jeg også anholder Socialdemokratiet specifikt for det – er jo bl.a. elementet med integrationsydelsen. Støtter Socialdemokratiet virkelig, at vi sætter integrationsydelsen ned med 2.000 kr.? For det gør man jo, når man stemmer grønt til et lovforslag; så støtter man hele lovforslaget. Støtter Socialdemokratiet virkelig, at kvoteflygtninge er indeholdt i den her ordning? Det har jeg sådan set aldrig rigtig fået svar på, på trods af at jeg har prøvet at spørge nogle gange. Kvoteflygtninge har vi jo forpligtet os til gennem FN at arbejde for holdbare løsninger for. Skal en særlig medarbejder ud at cherrypicke en masse flygtninge for at kunne sende dem hjem så hurtigt som muligt, også dem, der har humanitært ophold? Støtter Socialdemokratiet virkelig det?

Værsgo til hr. Mattias Tesfaye.

For det første støtter Socialdemokratiet ikke, at integrationsydelsen bliver sat ned. Det kunne man også se på stemmeafgivningen i tirsdags. For det andet er det jo allerede sådan i dag, at kvoteflygtninge får en midlertidig opholdstilladelse, og den kan også godt inddrages i dag. Der er endda aktuelle sager med kvoteflygtninge, hvor det bliver vurderet, hvorvidt de skal inddrages, som er på vej til Flygtningenævnet. Det er jo intet nyt.

Det, vi fra Socialdemokratiets side siger, er jo – og det er grunden til, at jeg tog ordet – at der bliver spredt et rygte, en usandhed om, at integrationen bliver aflyst. Så jeg vil gerne bede ordføreren om ikke at tale udenom og svare meget præcist på, om ikke ordføreren kan bekræfte – det tror jeg ville være gavnligt for den offentlige debat – at det fortsat vil være sådan, at flygtninge, der kommer hertil, skal arbejde og lære dansk.

Værsgo.

Jeg kan kun bekræfte alt, hvad der står på skrift i lovforslaget, derunder også, at ordet integration bliver fjernet rigtig mange steder, i forhold til hvor det står i dag. Og så skal man nok være en lille smule blind, hvis man ikke vil anerkende, at det har en konkret betydning for, hvad det er for nogle signaler, vi sender ud til de nye danskere, der kommer, nemlig: Nej, vi har ikke lyst til, at I bliver integreret, for vi bruger ikke ordet integration mere, nu hedder det selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse. Altså, det skriger da til himlen, hvor mange signaler vi sender i hovedet på de flygtninge, der kommer til Danmark, om, at vi ikke ønsker dem. Så jeg er helt uenig i, at vi fastholder integration.

Taletiden skal overholdes, og det må jeg altså insistere meget på ved begyndelsen af den her debat, og det gælder alle, ikke bare ordføreren.

Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Ja, jeg havde egentlig lyst til at give ordføreren lidt længere taletid for den der fremragende gennemgang af alle Dansk Folkepartis landvindinger, som ligger i det her forslag. Men det kan jo så nok ikke lade sig gøre.

Jeg må så bare sige til fru Carolina Magdalene Maier, at den nationale katastrofe, som hun mener at det her lovforslag er udtryk for, er det jo ikke. Den nationale katastrofe foregik i 1983, da et meget stort flertal her i Folketinget besluttede at gennemføre en udlændingelovgivning, som fundamentalt har ændret sammensætningen af befolkningen i det her land, og det har været i en negativ retning. Det her er et forsøg på at gøre op med det, og modsat fru Carolina Magdalene Maier er vi nogle her i salen, der har den opfattelse, at man ikke nødvendigvis bliver dansk, fordi man betaler skat eller kan det danske sprog, lige så lidt som vi bliver englændere af at kunne tale engelsk. Derfor bliver jeg nødt til at spørge fru Carolina Magdalene Maier:

Er det ikke fru Carolina Magdalene Maiers opfattelse, at når man kommer hertil og søger ly, fordi man er forfulgt, så har man også en forpligtelse til at tage hjem, når man ikke længere er forfulgt?

Værsgo, ordføreren.

Det, der ændrer sammensætningen i et land, er jo delvis landets lovgivning. Det medgiver jeg gerne, og der kan være masser af problemer med den gamle lov, man lavede i 1983. Men det, der ændrer sammensætningen i et land, er jo primært det omgivende samfund, det vil sige det internationale samfund, som vi som land er en del af. Vi kan jo ikke styre, hvad der sker ude i verden, medmindre vi lukker os om os selv, og jeg er helt med på, at det er Dansk Folkepartis største ønske. Det er ikke vores ønske. Vi vil egentlig gerne stadig væk være en international stormagt i Danmark. Ja, det betyder, at vi ændrer sammensætningen i vores land, og det gør vi med glæde. Flygtninge skal hjem, i det omfang de ikke har nået den – kan man sige – integration i Danmark, hvor de kan få en opholdstilladelse. Der er jo masser af allerede strenge regler i dag for at få opholdstilladelse. Dem så vi faktisk gerne blev lempet en lille smule, men vi ønsker så meget, at folk, der kan og vil Danmark, kan få lov til at blive her.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Vi ændrer demografien i Danmark, og det gør vi med glæde. Det var det, fru Carolina Magdalene Maier sagde. Jeg er så glad for, at det ikke er Alternativet, der har indflydelse på den politik, der gennemføres her, for den største nationale katastrofe, man overhovedet kan arbejde for at gennemføre i det her Ting, er da bevidst at ændre demografien i det her land. Jeg er stolt af, at Danmark i dag er det land, bortset fra Bulgarien, der siger ja til færrest flygtninge. Det er fantastisk. Det her er en stor dag, det er en glædens dag, og jeg er ked af, at fru Carolina Magdalene Maier indtager det standpunkt, at hun gerne vil ændre demografien i Danmark. Det vil jeg ikke, og det vil et flertal her i Folketinget heldigvis heller ikke.

Værsgo, ordføreren.

Nej, det er jeg med på at et flertal i Folketinget ikke vil, lige nu i hvert fald, og det arbejder vi jo også benhårdt på at få gjort om. Vi kan jo være uenige om, hvad der er vores største nationale katastrofe. Jeg peger på det her lovforslag som en national katastrofe. Jeg kan også pege på DF's udlændingepolitik som en mindre katastrofe for vores historiske, kan man sige, betydning som dansk stormagt, der faktisk vender sig ud mod verden i stedet for at lukke sig om sig selv som sådan en nationalkonservativ lille stat. Vi er bare uenige. Det må vi bare konstatere.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg må også sige, at når Alternative er ude så kraftigt og kritisere den her lov, må det jo være, fordi den er god og rigtig, og sådan er det. Men jeg synes, der er noget fuldstændig kunstigt i den her debat. Jeg er enig med hr. Kenneth Kristensen Berth i, at det var en national katastrofe af dimensioner, at udlændingeloven i 1983 kom og åbnede sluserne og grænserne for en masseindvandring, som vi så ser resultatet af i dag. Jeg bliver bare nødt til at spørge: Er det ikke en forudsætning, når man er flygtning og kommer til landet – danskerne tager sig af de her flygtninge, betaler udgifter og alt muligt andet – at man selvfølgelig vender hjem, når der er fred i ens eget fædreland? Jeg vil sige, at det er en selvfølge. Hvornår er det blevet en straf at komme hjem til sit eget fædreland? Hvem er det, der skal bygge Syrien op, hvis det ikke er syrerne selv? Hvorfor er der nogen heroppe, der er så privilegerede, at de aldrig skal hjem, mens folk nede i nærområderne nu begynder at vende hjem?

Værsgo til ordføreren.

Det kommer jo an på, hvor lang tid man har været her, og hvor lang tid man – kan man sige – har været i gang med en integrationsproces i Danmark. Men det er jo der, vi er uenige. Nej, det er da ikke en selvfølge. Hvis man kommer til Danmark, man får et job, man forsørger sig selv, og måske bygger man en familie op, hvorfor er det så ikke lige så meget en selvfølge, at man skal få lov til at søge om at blive i Danmark og leve sit liv i Danmark, fordi man faktisk bidrager til vores samfund? Det er jo der, vi er uenige. Vi mener ikke, at det er en selvfølge, at dem, der kommer herop som flygtninge, altid skal hjem igen. For det kan jo faktisk godt være, at de har fået bygget et liv op, som gavner både dem, men også os andre som samfund.

Hr. Christian Langballe.

Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det gavner vores samfund, at den ikkevestlige indvandring koster 36 milliarder skattekroner, som danskerne går på arbejde for at betale. Det er faktisk danskerne, der puljer ind til det her gilde, og så står ordføreren frisk og frejdigt og siger, at det er en gevinst. Vel er det da ej, og jeg vil så sige, at jeg holder fast ved, at hvis man er flygtning og kommer fra et land, skal man da vende hjem. Det er da det, der er hele forudsætningen: hjem til sit eget land, hjem til sin egen kultur, hjem til folk, der taler det samme sprog, hjem til folk, der tænker ligesom en selv. Hvad er det, der er så forfærdeligt ved at sige, at det er en selvfølge?

Det, der indføres med paradigmeskiftet, er, at hjemsendelse er en selvfølge. Det er udgangspunktet for at være flygtning, altså at man bliver sendt hjem, når der er fred og ingen fare, og nu vender folk tilbage fra nærområderne. Så synes jeg også, at vi kunne begynde at sende de folk, de syrere, der er her, hjem.

Værsgo.

Det kunne jo være, at man havde fået opbygget et liv i Danmark, det kunne jo være, at man havde fået børn, som går i den danske folkeskole, og som kun har boet i Danmark og er opvokset i Danmark. Det kunne jo være, at det havde en betydning for enheden, familien og for den enkelte person. Man kunne jo bare forestille sig, at det var en selv, hvis børn aldrig havde boet et andet sted. Det kunne jo være, at det havde en betydning, og lad os lige holde tingene adskilt. Det koster selvfølgelig, når vi tager flygtninge til landet. Selvfølgelig gør det det. I det omfang de skal blive i Danmark, er vi jo helt enige i, at de skal være selvforsørgende.

Tak. Hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kunne forstå på ordførerens tale og det efterfølgende svar til hr. Joachim B. Olsen, at ordføreren anså de her flygtninge som en slags ressourcepersoner, der virkelig bidrog til samfundet. Det er godt nok på alle objektive kriterier forkert; det passer simpelt hen ikke, men det er så ordførerens opfattelse af tingene.

Hvis de her personer virkelig er så store ressourcer, hvorfor skal de så bo i et af de mest privilegerede samfund i verden, et af de mest velstående samfund i verden, i stedet for at bidrage til opbygningen af f.eks. Somalia, Eritrea eller Syrien – der, hvor man desperat har brug for personer, der er villige til at yde en indsats for at få de lande op at stå igen? Hvorfor er det, vi skal holde på de mennesker i Danmark i stedet for at sende dem hjem for at hjælpe deres landsmænd med at få genopbygget de lande, som desperat har behov for at blive genopbygget?

Værsgo.

Som en del af det internationale samfund skal vi vel også hjælpe med at genopbygge de lande, som desperat har behov for at blive genopbygget – apropos! Jeg tror ikke, at vi kan lægge det ansvar alene over på de flygtninge, der skal hjem igen. Men dem, der gerne vil hjem at genopbygge deres land, skal vi selvfølgelig ikke holde på. Det handler ikke om at holde på folk. Det handler bare om, at vi har nogle mennesker, som ham jeg nævnte som eksempel, som er kommet hertil, og som har boet her i mange år og har et job.

Skal vi gå ud at cherrypicke de mennesker og sige: Næ, du er egentlig velintegreret, og du arbejder, og du betaler til den danske statskasse, og du er endda stillet op for et dansk parti, men nej, vi vil hellere sende dig hjem, fordi ... Hvad? Hvorfor? Hvad er argumentet bag? Er det, fordi vi ikke kan lide at have flygtninge? Du bidrager til vores samfund. Det er jo det, der er pointen i det.

Så selvfølgelig skal folk have lov til at rejse hjem og genopbygge deres land, hvis de vil, men hvis de har en historie, hvor de faktisk er blevet så integreret i det danske samfund, at det giver mening både for dem og os, så forstår vi simpelt hen ikke, hvorfor vi skal ind at lave sådan et lovforslag her.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Det er sjovt, fordi nu kommer ordføreren igen ind på den der med, at hvis man har integreret sig, hvis man har taget en uddannelse, så skal man blive i Danmark, men alle dem, der så har valgt ikke at gøre noget ud af sig selv, og alle dem, der ikke har udbygget deres kompetence, er så dem, der er ligegyldige. De skal så sendes tilbage.

Hvordan kommer det nogen sinde til at hjælpe lande som Syrien, Somalia og Eritrea, at alle dem, som ikke kan noget, synes Alternativet godt man kan skibe tilbage til de her lande, men alle dem, der så har udviklet sig til et eller andet, skal søreme blive i Danmark? Hvordan kommer det nogen sinde til at hjælpe med til at få udbygget og opbygget de lande? Hvor er solidariteten henne i Alternativet med de lande, som har allermest brug for de her borgere?

Tak.

Det kan jeg da godt svare på, for solidariteten ligger i, at vi gerne vil forøge udviklingsbistanden og faktisk fordoble den. Det kan man fra Dansk Folkeparti jo bare være enig med os i, for så har vi da i den grad et fælles solidaritetsønske om at hjælpe med at opbygge de lande i verden, som har brug for at blive opbygget. Så det er meget nemt. Vi kan jo fremsætte det som et beslutningsforslag, og så kan DF stemme for.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har kommentarer, og vi går videre i ordførerrækken. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Fru Carolina Magdalene Maier sagde, at Danmark er en humanitær stormagt. Hvis man lægger i det, at Danmark bare skal tage imod, og at vi ikke må sende nogen ud, så er Danmark jo ikke længere en humanitær stormagt. Altså, vi er nu bare et lille land, der prøver at passe på os selv, og det er okay. Det må man godt. Man kunne faktisk sige, at herinde i huset er det sådan set vores pligt at gøre det.

Med lovforslaget, som vi tredjebehandler i dag, foretages et vigtigt sporskifte i dansk asyl- og udlændingepolitik, således at ophold til flygtninge fremover gives midlertidigt, med henblik på at de skal vende tilbage til deres hjemlande. Vi går fra integration af flygtninge til at have fokus på hjemsendelse af flygtninge. Det får flygtninge at vide straks ved ankomsten til Danmark, og det afspejler sig i deres midlertidige opholdstilladelse i, at ydelsen fremover hedder hjemsendelsesydelse, og i, at der ikke længere anvises en permanent bolig, men kun en midlertidig bolig. Ydelserne sættes tillige ned, og så kommer vi til at lægge mindre vægt på tilknytningen til Danmark og mere vægt på, om de pågældende flygtninge har tilknytning til hjemlandet i forbindelse med myndighedernes vurdering af de enkelte sager. Det er blot nogle af ændringerne, der følger af paradigmeskiftet.

Selv om Dansk Folkeparti gennem årene har fået lagt en dæmper på den samlede tilstrømning, og selv om vi har fået grænsekontrol og også udviser en del kriminelle udlændinge, så er indvandring fortsat en katastrofe for vores fællesskab, for Danmark. Derfor er det nødvendigt at fortsætte arbejdet, og derfor skal vi have en ny hjemsendelsespolitik. Og det er det, vi får i dag.

I betænkningen fremgår det, at partierne bag finanslovsaftalen forudsætter, at de muligheder, som lovforslaget giver, bliver udnyttet, når muligheden for at nægte forlængelse af eller inddrage en opholdstilladelse vurderes. Og det er et vigtigt signal, Folketinget sender i dag ved at vedtage lovforslaget – og med det pågældende betænkningsbidrag.

Det fremgår også af betænkningen, at partierne bag finanslovsaftalen fortsat vil følge udviklingen på området med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere justeringer og opstramninger. Og det er også efter Dansk Folkepartis opfattelse et vigtigt politisk signal. Jeg kan allerede nu røbe, at vi vurderer, at der er behov for, at man arbejder videre med nye tiltag, justeringer og stramninger.

Med andre ord står vi med et rigtig godt lovforslag, men arbejdet fortsætter. Men i dag glæder vi os i Dansk Folkeparti over, at vi med lovforslag nr. L 140, som forhåbentlig bliver vedtaget lige om lidt, vil få en helt ny hjemsendelsespolitik i Danmark. Det mener vi i høj grad er noget, som vi har brug for. Når folk kommer her, skal de have klar besked om, at de på et tidspunkt skal vende tilbage til deres hjemlande. Det er det, som vi nu begynder at indrette systemerne efter at man skal arbejde hen imod. De får det at vide. Folk ude i kommunerne, i ministerierne, i styrelserne vil nu vide, at det er den nye linje i Danmarks asylpolitik. Og det er utrolig værdifuldt.

Tak for ordet, og tak til regeringspartierne for en god aftale. Det er godt for Danmark. Det tror vi på i Dansk Folkeparti. Det var det.

Tak. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Jamen Dansk Folkeparti er glade for det her såkaldte paradigmeskift, og det betyder selvfølgelig, som det oftest gør, nogle meget voldsomme forringelser for de mennesker, som er kommet hertil efter at have været på flugt. Men Enhedslisten og Dansk Folkeparti bliver næppe enige om det. Der er jo opstået en diskussion om, hvor vidtgående det her egentlig er, og det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til. Hr. Mattias Tesfaye gjorde før under debatten med fru Carolina Magdalene Maier lidt ud af at pege på, at integrationsprogrammerne vil bestå, og at det sådan set nogenlunde er det samme med, at man stadig væk vil have som primært formål at integrere flygtninge i Danmark, og at den her lovændring ikke vil have så vidtgående konsekvenser i forhold til, hvordan man gør det i dag. Det kunne være interessant at høre, også for dem, der sidder og følger med derhjemme, om det er en opfattelse, som Dansk Folkepartis ordfører deler.

Værsgo.

Nej, det her vil have en betydning, og det vil også have en stor betydning. Det er jo ikke sådan, at alle integrationsprojekter nu bliver sløjfet med det her lovforslag, men nu går vi jo i gang med at afskaffe satspuljen, så det kan være, at mange af de integrationsprojekter, der kører rundtomkring, bliver afskaffet.

Det her er et skifte fra at have fokus på integration til at have fokus på hjemsendelse, og det synes jeg er utrolig vigtigt at fastholde. Selvfølgelig er der nogle ting, der kører videre, det er klart, men det kan jo være, at vi så på et senere tidspunkt kan få gjort noget ved det. Det her er et klart skridt i den retning, som vi ønsker fra Dansk Folkepartis side, og at der så fra Socialdemokratiets eller fra andre partiers side er et behov for, at man sender nogle andre signaler, må de jo om.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er bare for at gøre det helt klart: Det her forslag, som hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokraterne stemmer for i dag, opfatter ordføreren som et opgør med den fokus på integration, som der har været hidtil, altså at vi skal væk fra det? Og ordføreren opfatter det sådan, at man med det her tager et markant skridt i retning af, at mennesker ikke længere skal blive vores naboer og vores kolleger, de skal holdes så langt væk fra samfundet som muligt, så de kan ryge tilbage igen? Det er det, som det her lovforslag medfører, som Socialdemokraterne så har tilsluttet sig?

Værsgo.

De kan jo godt få et arbejde. Nu er der i øvrigt ikke så mange med flygtningebaggrund, der er i arbejde, så derfor har jeg aldrig helt forstået den diskussion, men der er jo ikke noget i det her, der forbyder dem at tage et arbejde. Pointen er bare, at selv om de tager et arbejde, vil man stadig væk med det her lovforslag gøre det markant nemmere at inddrage deres opholdstilladelse. Så fokus går fra integration til, at de skal vende tilbage igen.

Tak for det. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker derude, som tænker: Hvad er det så for et samfund, vi får om 10-20 år, hvis konflikten i Syrien ikke er slut, hvilket der sådan set ikke er så meget der tyder på den vil være? Der er tale om mennesker, som skal leve her i årtier, måske endda i generationer, men som får svært ved at få et job, som får rigtig svært ved at lære dansk, som kun bliver tilbudt midlertidige boliger, og hvis børn skal vokse op i fattigdom, fordi Martin Henriksen og Dansk Folkeparti vil sætte ydelserne så langt ned, at man ikke har råd til forsikringer, børnefødselsdage eller fritidsaktiviteter.

Så vi får jo en gruppe mennesker i vores samfund, som kommer til at leve fuldstændig isoleret fra os andre – som måske ikke kan sproget, som aldrig rigtig får en uddannelse, som får dårligere kår end alle andre. Hvad betyder det for vores fælles samfund, når de mennesker skal leve iblandt os, men ikke må være en del af fællesskabet?

Værsgo.

Jamen de lever jo isoleret i dag. Det er jo konsekvensen af den politik, ja, dybest set af den udlændingelovgivning, som blev vedtaget i 1983. Og selv om der har været perioder, hvor Dansk Folkeparti har haft indflydelse, og hvor vi så har sørget for, at der er kommet færre til Danmark, er det jo stadig væk sådan, at når de røde partier har haft magten, så er der kommet flere.

Så der er hele tiden blevet lagt i puljen, og det har jo haft den konsekvens, at der er flere og flere, der rent faktisk lever isoleret fra resten af samfundet. Det er jo det, vi ønsker at gøre op med her, ved at vi sender nogle af dem hjem, som rent faktisk er isoleret fra resten af samfundet i dag. Så det her vil jo have en positiv effekt for fællesskabsfølelsen i det danske samfund; det er jeg helt overbevist om.

I forhold til Syrien er der jo i dag kommet en rapport fra Udlændingestyrelsen, som viser, at der er områder i Syrien, hvor der er en forbedret sikkerhedssituation, og det er jo også noget, som trækker i retning af, at vi på et tidspunkt kan begynde at sende syrere hjem. Og det skal vi selvfølgelig.

Værsgo, fru Pernille Skipper.

Det er simpelt hen en mystisk planet, man lever på, når man kan sige, at det ikke skulle have en betydning for vores fællesskab, at de mennesker, der kommer hertil, på flugt fra krig og terror, ikke lærer det danske sprog, ikke får et job, at deres børn vokser op i fattigdom og ikke kan gå til fodbold sammen med danske børn, altså aldrig kommer til at møde danske børn og blive en ordentlig del af den hverdag. At det skulle være en forbedring af vores fællesskab, har jeg godt nok svært ved at forstå.

Jeg tror, at hr. Martin Henriksen lige må forklare det, bare lige én gang til, for virkeligheden er jo, at de mennesker, der kommer hertil, i høj grad får job og lærer dansk og gør et rigtig stort forsøg. Det, hr. Martin Henriksen siger, er, at de ikke må være med, altså at de skal være her, men ikke må være med. Er det ikke rigtigt?

Tak. Og værsgo.

Jamen jeg tror bare, at der sådan grundlæggende er forskellige opfattelser af, hvad det danske fællesskab ligesom indebærer. I Enhedslisten har man tilsyneladende den opfattelse, at alle, som sætter deres ben på dansk jord, kan være en del af det danske fællesskab, eller at de nærmest pr. automatik, må jeg forstå, er en del af det danske fællesskab. Sådan hænger det jo ikke sammen. For hvis det hang sådan sammen, havde vi jo ikke integrationsproblemer i dag; så havde vi jo ikke ghettoer i dag; så var de her mennesker jo blevet til en del af det danske samfund – de var blevet assimileret, de var blevet danskere. Men det er de jo ikke, de er syrere.

Hvis du kommer fra Syrien, er du syrer. Det håber jeg ikke er sådan en stor nyhed for Enhedslistens politiske ordfører, men det er jo rent faktisk sådan, det hænger sammen. Så sørger vi bare for, at når folk på et tidspunkt har mulighed for det, vender de tilbage til Syrien – og det er det nye i forhold til i dag.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at tage ordet, for jeg mener, at den debat, der udspiller sig her, virkelig er ekstremt skadeligt for en masse mennesker, der bor i det her land og måske følger den her debat og bliver utrygge over, hvad det er for nogle regler, vi vedtager. Og jeg kan godt forstå dem. For hvis de lytter til, hvad der bliver sagt her, så kan jeg da godt forstå, at jeg lige nu har modtaget en mail fra en person, der skriver: Jeg har været her i årtier, skal jeg virkelig hjem til mine forældres hjemland? Man kan høre på, hvad der bliver sagt, f.eks. af fru Pernille Skipper, i forhold til folk, der har været her i årtier, i generationer. Hvad er det for en utryghed at skabe? Hr. Pelle Dragsted spørger: Skal de ikke være vores naboer og vores kolleger? Det fremgår tydeligt af lovforslaget, at når man møder op nede på kommunen, skal man fortsætte i beskæftigelse og lære dansk.

Hvad er det da for en utryghed at skabe, fru Pernille Skipper, om, at man ikke skal lære det danske sprog? Det er jo en del af den politik, man bliver mødt med også i fremtiden, at man selvfølgelig skal lære vores sprog. Det gælder også børnene. Der bliver spredt utryghed blandt tusindvis af mennesker i det her land, og jeg synes ikke, I kan være det bekendt. Jeg synes, I skal overveje, om det virkelig er gavnligt for integrationen og for den måde, vi møder hinanden på i det her samfund, at der bliver spredt rygter om, at folk, der har været her i generationer, er omfattet af det her lovforslag. Det er helt gak i låget.

Tak. Ordføreren står heroppe. Vil ordføreren svare på det?

Jamen jeg følger bare med interesse med i den diskussion, der er mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten, og jeg opfordrer jer til at fortsætte den diskussion, så vælgerne kan se, hvilke partier der påstår de kan danne flertal efter et valg, såfremt regeringsmagten skifter.

Tak. Det er nok mest rigtigt, at den debat, som hr. Mattias Tesfaye fører, foregår fra talerstolen. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det var egentlig bare i forlængelse af det, formanden sagde. Jeg vil bare høre hr. Martin Henriksen, om han kan bekræfte, at det vil være muligt for den socialdemokratiske ordfører på det her område at gå på talerstolen og fremføre sine argumenter, sådan at dem, han kritiserer hernede i Folketingssalen, også derefter har mulighed for at stille ham spørgsmål og kommentere den kritik, som han lige nu fremkommer med fra sin plads.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte; det er jævnfør forretningsordenen en mulighed. Jeg følger stadig væk med stor interesse debatten mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten fra talerstolen.

Formanden kan bekræfte det samme.

Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes da, det er interessant, at der er nogle splittelser, men jeg synes, den mest interessante splittelse er den, der tilsyneladende er mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i det her. Og der synes jeg da, det kunne være interessant at høre hr. Martin Henriksen forholde sig til de synspunkter, som Socialdemokratiet kommer med, og ligesom argumentere for, at det, Socialdemokratiet siger, er forkert.

Værsgo.

Det lyder måske også mere som en diskussion mellem Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor Dansk Folkeparti så ligesom fungerer som sådan en kanal her i Folketingssalen. Men det gør vi da gerne.

Altså, vi skifter fokus fra integration til hjemsendelse. Det tror jeg er ret klart. Det fremgår jo også af de høringssvar, der er sendt ind; det fremgår af den politiske debat; det fremgår af de artikler, der er blevet skrevet; det fremgår af lovforslaget. Det fremgår af betænkningsbidraget til lovforslaget. Så det synes jeg er ret klart. Men jeg har ikke noget problem med at sige, at der jo ikke i lovforslaget er et forbud mod, at man eksempelvis tager et arbejde. Det er der jo ikke noget forbud mod i lovforslaget. Men lovforslaget lægger jo så op til, at selv om du har taget et arbejde, vil det fremadrettet blive væsentlig nemmere at inddrage din opholdstilladelse, hvor det før har været sådan, at hvis du f.eks. har været i arbejde, dine børn har gået i skole, du har været aktiv i foreningslivet, så har det været vanskeligt at inddrage opholdstilladelsen, selv om man rent faktisk godt kunne sende folk tilbage til deres hjemlande. I de situationer vil det jo så blive væsentlig nemmere, og det er jo i høj grad der, hvor skiftet fra integration til hjemsendelse ligger. Fokus vil i højere grad være på hjemsendelse. Og jeg bliver nødt til at fastholde og gentage, at det i den grad er godt for Danmark.

Tak. Lad os prøve at få debatten tilbage på sporet, så det er spørger og ordfører.

Værsgo.

Jamen det har det været hele tiden fra min side.

Vil Dansk Folkepartis ordfører ikke medgive, at hjemsendelse jo altid har været en del af flygtningepolitikken? Det er jo en del af flygtningekonventionen, at man får asyl i et land, og så skal man tilbage igen. Sådan har det jo altid været, det er der ikke noget nyt i. Det, som ligger her, er, at man gør det mere ondskabsfuldt i forhold til de flygtninge, der faktisk er her, fordi man har en eller anden tro på, at ellers vender de ikke hjem. Og det er så der, diskussionen er. Og der forsøger Dansk Folkeparti måske at overdrive det lidt rigeligt, fordi man godt vil ud i valgkampen og sige: Nu har vi virkelig ført en meget stram udlændingepolitik. Og Socialdemokratiet gør måske det modsatte.

Var det ikke en idé at få en debat, der måske forholdt sig til de faktiske forhold i de her ting?

Tak. Værsgo.

Jeg kan ikke bekræfte, at verden bliver mere ondskabsfuld med det her lovforslag. Det ville måske nok være at tage munden lidt for fuld.

Altså, jeg synes faktisk, at jeg forsøger at forholde mig til fakta, og at jeg forsøger at forholde mig til, hvad det er, der står i lovforslaget. Når jeg bliver stillet et spørgsmål om, hvad der står i lovforslaget, så svarer jeg på det. Og det er jo rigtigt, som jeg har sagt tidligere, at vi går fra et styrket fokus på integration til et styrket fokus på hjemsendelse. Det er jo rigtigt. Det er jo det, der gennemsyrer lovforslaget. Det er stadig væk rigtigt, at du godt kan tage et job. Men svaret vil stadig væk være, at det bare alt andet lige bliver nemmere at hjemsende en person i forhold til i dag, hvis det er, at man har taget et arbejde.

Så er det rigtigt nok, at på papiret har det været sådan, at der har været mulighed for at sende flygtninge tilbage, jeg var lige ved at sige altid, men det er jo ikke sket, og det nye er så, at nu vil vi gerne have, at det kommer til at ske fremadrettet. Det er jo det nye.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Når man dropper fokus på integration og skifter til i stedet bare at fokusere på hjemsendelse, vil jeg sige, at der jo tit går rigtig, rigtig mange år, før mennesker kan vende tilbage til krigshærgede områder, og vi taler om Syrien, Afghanistan, Irak, alle mulige steder, hvor der er så stor usikkerhed omkring folks liv. Det vil jeg gerne spørge ordføreren om hvordan man forholder sig til.

Man er nødt til at tænke på, at folk jo ikke flygter for sjov, men flygter, fordi deres liv og deres familiers liv er truet, og de kommer her, fordi de har brug for hjælp, og det betyder altså også, at folk er nødt til at blive i Danmark, så længe de er i fare. Det kan godt tage rigtig lang tid, det kan snildt tage 15 år, og det synes jeg simpelt hen er et tidsperspektiv, som det lader til Dansk Folkeparti overhovedet ikke forholder sig til, når jeg tænker på, at de vil gøre livet så surt som muligt for folk, mens de så er her i Danmark.

Værsgo.

Det er jo rigtigt nok, at der er nogle konflikter, som varer i meget lang tid, og det er også rigtigt nok, at man stadig vil se situationer, hvor det vil være vanskeligt at sende folk hjem, fordi der er en konflikt, der varer i meget lang tid. Men f.eks. er der i dag kommet en rapport, som viser, at der er steder i Syrien, hvor sikkerhedssituationen er forbedret. Det er jo positivt, og det skal vi selvfølgelig bruge. Det falder fint sammen med det her lovforslag, som gør det nemmere at inddrage opholdstilladelser eller nægte forlængelse af opholdstilladelser, så folk kan vende tilbage til deres hjemlande.

Det, vi forsøger med det her lovforslag, er at gøre det nemmere at inddrage opholdstilladelser, nemmere at sende folk tilbage, og det bliver nemmere med det her lovforslag, og der er efter Dansk Folkepartis opfattelse områder i Syrien, hvortil det vil være muligt at sende folk tilbage i dag, ligesom der er områder i Somalia, hvor der, til trods for at det ikke er verdens bedste sted, også er steder, man godt kan sende folk tilbage til. Så det er muligt at sende folk tilbage. Efter Dansk Folkepartis opfattelse vil det også være muligt at sende folk tilbage til eksempelvis Irak og Afghanistan. Så det er muligt. De bliver ikke sendt tilbage til et samfund, der fungerer upåklageligt, det gør de ikke, men hvis man har den opfattelse, at man først skal sende folk tilbage til samfund, når de minder om det danske, kan vi jo aldrig nogen sinde sende folk tilbage.

Værsgo.

Dansk Folkeparti og også regeringen snakker allerede om at sende folk tilbage til Syrien, men når vi ser, hvor fuldstændig fortvivlende situationen er f.eks. i Syrien, så viser det meget tydeligt, at der er noget helt galt, i forhold til at vi ikke løfter vores ansvar for at hjælpe de mennesker i nød, som er flygtet fra krig, og som har brug for en hjælpende hånd. Det synes jeg er så stort et problem.

Til det, der blev sagt tidligere fra Socialdemokratiets side, må jeg sige: Helt ærligt, det er ikke Enhedslisten og andre, der skaber utryghed om, hvad den her lov handler om, det er Dansk Folkeparti, det er Socialdemokratiet, og det er regeringen, der skaber en dyb, dyb utryghed for så mange mennesker, der har brug for hjælp.

Tak. Værsgo.

Jeg kan godt forstå, hvis den her lovgivning skaber utryghed for de mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Det kan jeg godt forstå, for de har selvfølgelig sat sig for, det viser erfaringen jo også, at nu skal de være i Danmark permanent, stifte familie og leve resten af deres dage her, og deres børn skal vokse op her, og de skal leve deres liv i Danmark. Så for dem skaber det selvfølgelig utryghed. Men den pointe, som vi fra Dansk Folkepartis side forsøger at trænge igennem med, er jo bare, at den situation, som vi har haft i Danmark igennem mange år, skaber utryghed for en masse danskere og sådan set også for en masse indvandrere, der er velintegrerede og skal være her permanent, og det er jo ikke hensigtsmæssigt, og der synes vi, at det må være vores opgave her i huset først og fremmest at varetage danskernes interesse. Og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse entydigt i dansk interesse, at når flygtninge kan vende tilbage til deres hjemlande, skal de vende tilbage til deres hjemlande, for ellers fortsætter vi med at opbygge de parallelsamfund og ghettoer, som vi har alt for mange af i forvejen.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Martin Henriksen om noget. Den debat, der har været i mange år, har DF deltaget meget aktivt i, altså at der blandt visse grupper har været en ikkeordentlig integration, at man sådan meget har haft sine egne vaner, kultur, ikke talte det danske sprog osv. Der har DF jo været en markant stemme i debatten om, at man skal integrere sig i det danske samfund. Er ordføreren ikke enig i, at det, at man gør op med integration som et pejlemærke, faktisk er i modstrid med det, som DF har sagt i mange år, nemlig at når man bor i Danmark, skal man integrere sig; så skal man tale det danske sprog, og man skal leve, som flertallet gør?

Værsgo.

Man kan sige det på den måde, at vi er nået frem til den erkendelse i Dansk Folkeparti – vi har jo altid haft en ambition om, at folk skal vende tilbage til deres hjemlande, det har vi altid haft en ambition om i Dansk Folkeparti – at hvis vi rent faktisk ønsker, at folk skal vende tilbage til deres hjemlande, bliver vi nødt til at prioritere det politisk, vi bliver nødt til at få systemerne, Udlændingestyrelsen, ministerierne, kommunerne osv. til at forstå, at det nu er den indsats, de skal prioritere, altså hjemsendelse frem for integration. Hvis folk skal vende tilbage, bliver vi nødt til at prioritere det politisk, og det er det, vi gør med det her lovforslag. Og så er det selvfølgelig også i en erkendelse af, hvad vi jo nok er nået frem til for lang tid siden, at integrationen jo ikke har fungeret. Så til trods for at vi har vedtaget rigtig mange initiativer på uddannelsesinstitutioner og i integrationsprojekter osv., går det faktisk ikke særlig godt med integrationen. Det gør det faktisk ikke. Nogle har selvfølgelig gjort det godt, men for rigtig mange går det stadig væk rigtig, rigtig dårligt. Og der er deres fremtid altså i deres hjemlande i stedet for i Danmark.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det passer faktuelt ikke, at det går elendigt med integrationen for det store flertal. Det passer simpelt hen ikke. Men jeg vil bare spørge om noget. Når man har den politik i DF og i regeringen og i Socialdemokratiet, at man ikke vil integration, for det er det, der er kernen i lovforslaget, frasiger man sig så ikke retten til at kritisere nogen, der måske reelt ikke bliver integreret, fordi det jo er det, ens politik sigter imod? Man skal ikke have integration, man vil ikke have integration. Så i al fremtid, når vi ser måske klokkeklare eksempler på nogen, der ikke vil integrere sig i Danmark, som vi ønsker, hvordan kan man så kritisere det, når det er ens klokkeklare politik?

Værsgo.

Jamen det går altså ikke godt med integrationen. Der er områder i Danmark, hvor danskere de facto er i mindretal. Når det er sådan, går det altså ikke godt med integrationen, det bliver vi nødt til at fastholde. Det er sådan og har været sådan, i hvert fald i al den tid, hvor jeg har interesseret mig for udlændinge- og integrationspolitik, at der bare har været rigtig mange mennesker, som ikke har ønsket at blive integreret i det danske samfund. Det bliver vi nødt til at tage konsekvensen af. Konsekvensen er, at så bliver vi nødt til at arbejde på, at de vender tilbage til deres hjemlande, og så er det der, deres fremtid er. Deres fremtid er ikke i Danmark. Det er det, som lovforslaget lægger op til. Det er et plus. I øvrigt vil jeg mene, at hvis folk kommer her, uanset om de er her midlertidigt eller permanent, så skylder de det danske samfund at betale til det danske samfund og yde lidt igen til det danske samfund.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Ordføreren siger, at det ikke går godt med integrationen. Han kunne vel lige så godt have sagt: Og ja, det er vi godt tilfredse med, vi vil nemlig gerne have dem hjem. Hvornår har Dansk Folkeparti sidst prøvet at stille et forslag eller tage et initiativ på kommunalt plan eller regionalt plan, der skulle gavne integrationen, der bare skulle hjælpe integrationen til at fungere?

Ordføreren.

Jamen det er da ikke lang tid siden, at vi her i Folketingssalen havde et forslag om at forbyde offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning, bl.a. det muslimske tørklæde. Det ville da i høj grad hjælpe integrationen for de mennesker, der er her, og som skal være her permanent, for det ville sende et klart signal til dem om, at det kvindesyn og menneskesyn, der ligger bag det islamiske tørklæde, vil vi ikke acceptere her. Og det ville gavne integrationen.

Derudover har Dansk Folkeparti deltaget i utallige aftaler i forbindelse med finanslov og satspulje, som jo også – ikke altid med vores gode vilje, men vi har da været med til det en gang imellem – har givet penge til integration. På et eller andet tidspunkt bliver man jo nødt til at evaluere den indsats og se, hvordan det går med integrationen, og der er vi så nået frem til, at det egentlig ikke går særlig godt: Og skulle vi så ikke prøve noget nyt? Og det nye er, at nu skal folk vende tilbage til deres hjemland, lige så snart der er mulighed for det. Det burde Enhedslisten i øvrigt også bakke op om.

Hr. Christian Juhl.

Så nævner ordføreren et forslag, som netop gør det særdeles problematisk, og som kun har symbolmæssig værdi, for der er stort set ingen, der har et problem med deres hovedbeklædninger.

Jeg vil gerne høre: Det går ikke godt med integrationen, bliver der sagt. Er det rigtigt forstået, at det er DF sådan set godt tilfreds med, fordi de ikke synes, at folk skal integreres, men at de skal sendes hjem? Og så kan man lige så godt sige det ligeud i stedet for den der viklen sig ind i at sige, at der er nogle andre, der sørger for, at det ikke går godt. Det er DF jo selv med til. DF er selv, både med sin holdning og sine forslag, med til, at det ikke går godt med integrationen i Danmark, og man er rent faktisk godt tilfreds med det. Det er jo det, der er det pinlige, det uanstændige i den her debat.

Ordføreren.

Jeg synes nu, det er meget anstændigt at vedtage en ny asylpolitik, som handler om, at folk skal vende tilbage til deres hjemland, når de har mulighed for det. Det synes jeg er anstændigt i forhold til det ansvar, som vi har her, og jeg synes også, det er anstændigt over for de danskere, som vi hver især repræsenterer.

Nej, i Dansk Folkeparti glæder vi os ikke over, at der stadig væk er massive problemer med integrationen. Det glæder vi os da ikke over. Det bedste ville da have været, at de folk, der var kommet hertil for årtier siden, var faldet til og blevet en del af det danske samfund, at de var blevet danskere. Men når det nu ikke er tilfældet til trods for store politiske anstrengelser for at gøre dem til danskere, bliver vi jo nødt til at tage konsekvensen af det, og det er det, vi gør.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har kommentarer til hr. Martin Henriksen.

Der er desværre sket en teknisk fejl på det her anlæg, så der er blevet ringet til afstemning i huset. Jeg kan se, at medlemmerne strømmer ind og tror, at der skal være afstemning; det skal der faktisk ikke lige nu. Det er stadig væk ikke blevet tændt. Så man kan følge debatten, eller hvad man har lyst til, men det varer et stykke tid, inden der bliver afstemning.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Det er på mange måder en trist dag og en trist begivenhed, som vi står over for her. Det er det af flere årsager. Det er en trist dag for vores folkestyre, fordi den her lovbehandling og den måde, den har været gennemført på, er en skændsel, i forhold til hvordan vi herinde bør tage lovgivningen alvorligt.

Det har været fremført under førstebehandlingen og også under andenbehandlingen, at den måde, det her lovforslag har været behandlet på, har været i strid med det, vi bør have af respekt for den her institution. Man fremlægger et lovforslag og har en høringsfrist hen over juleferien, og så er man oven i købet så fræk at fremsætte forslaget, inden udløbet af høringsfristen. Og svaret fra ministeren er, at regeringen bare havde brug for, at det her skulle gå hurtigt. Det handler ikke om at få en lov, der virker; det handler ikke om at tage hensyn til de ansatte, der skal forvalte loven, eller de menneskeskæbner, som bliver ramt af den her lov.

Nej, det skulle bare gå hurtigt, fordi man skulle tilfredsstille sit parlamentariske grundlag; fordi man skulle have noget i hus før et folketingsvalg; fordi man måske skulle have mulighed for at fejre endnu en rund kagedag, når man har fået gjort livet surt for folk et nyt antal gange. Det er uværdigt for regeringen og for det folketingsflertal, som i dag stemmer for at godkende det her forløb, særlig når man tænker på de vidtgående konsekvenser, som det her lovforslag har for rigtige mennesker derude og for vores samfund.

Vi håber, at når vi får et nyt flertal og en anden regering efter et valg, vil vi se en anden ordentlighed i lovgivningsarbejdet. Vi har i hvert fald ikke tænkt os som støtteparti at acceptere lovbehandlinger af den her karakter.

Det er også en trist dag på grund af indholdet af forslaget. Hvis man skal skære ind til benet, handler det jo om at gøre livet sværere, mindre behageligt for de mennesker, der er kommet hertil på flugt fra Assads tøndebomber eller fra Islamisk Stats sexslaveri og halshugninger. De skal føle sig mindre velkommen i Danmark fremover. De skal leve for færre midler, man sætter integrationsydelsen ned.

Med åbne øjne ved man, at det her vil øge fattigdommen i Danmark. Allerede den nuværende integrationsydelse betyder, at folk lever i fattigdom. Med åbne øjne ved man også, at det vil gøre integrationen sværere. Der er færre penge til at sende ungerne til fodbold, til at invitere klassekammeraterne hjem, til at blive en del af det sociale liv, som kan give en en fremtid i Danmark. Man indskrænker retten til familiesammenføring yderligere, flere splittede familier, flere historier som dem, vi har set med børn og unge, som er danskere, har danske venner, er fuldstændig ligesom deres kammerat ovre i skolen, men alligevel skal sendes ud og væk fra deres hjem og fra deres familie.

Man vælger den her symbolske ø ude i Stege Bugt og vælger at bruge 0,75 mia. kr. på at flytte folk derud. Forestil jer, hvordan de penge kunne have været brugt ude i vores ældrepleje til et par besøg mere af hjemmehjælpen, til et lidt bedre køkken på plejehjemmet. Men nej, det er vigtigere at føre symbolpolitik for det flertal, der vedtager det her lovforslag. Og så beslutter man, at det fremover ikke skal gøre nogen forskel, at man gør en indsats, at man gør sig umage med at blive en del af det samfund, man er kommet til, at man får et job, at man lærer dansk, at man tager en uddannelse – det skal ikke længere vægte i samme grad, når man skal vurdere, om folk skal have lov at blive i Danmark.

Det vil skade integrationen, det ved vi. For det første siger arbejdsgiverne jo meget klart, at det vil nedbringe deres motivation for at give ansættelse til de her mennesker, fordi de ikke aner, om de har deres arbejdskraft dagen efter, men det vil også skade integrationen, fordi det skaber en usikkerhed hos de her familier og børn om fremtiden. De ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, og det er klart, at det gør det sværere at blive en del af det samfund, man lever i; det gør det sværere at blive vores nabo, at blive vores kollega og at blive dem, vi møder nede i sportsklubben. I stedet for at sørge for, at de bliver det, skubber vi dem væk fra os med det her lovforslag.

Det bliver ligesom anført, at formålet med det her forslag er, at folk skal hjem igen, når der er roligt i deres land. Ja, selvfølgelig er det udgangspunktet for en flygtning. Selvfølgelig er det sådan, at man kommer hertil, søger beskyttelse, men hvis der bliver fred og ro i ens land, har man ikke længere et beskyttelsesbehov, og så skal man hjem igen.

Men man lukker bare øjnene for den virkelighed, at mange af de konflikter, som mennesker flygter fra, varer i rigtig mange år – i 5 år, i 10 år, i 15 år – og det betyder altså, at der er familier, der har fået børn, der er vokset op her. Der er mennesker, som har levet her i størstedelen af deres liv. Det er den balance, som man risikerer at miste med det her forslag, altså hensynet til, at mennesker har fået en meget, meget stærk tilknytning til det her samfund. Det vil være at rive dem op med rode, ikke mindst børnene, der er født her, når man efter så lang tid skal udvise dem – og i mange tilfælde kan man ikke udvise dem. Så det er alene en usikkerhed, man skaber.

Til hr. Mattias Tesfaye: Det er ikke Enhedslisten, der skaber usikkerhed hos de mennesker, som ordføreren og jeg og mange andre modtager mails og henvendelser fra i den her tid. Det er den her lovgivning, der skaber den usikkerhed. Det er ønsket om at gøre det sværere for folk at få lov til at blive her ved at skabe den usikkerhed. Det er jo formålet med det her lovforslag, altså at skabe en større usikkerhed for mennesker i forhold til at kunne få lov til at blive her.

Hvis jeg skal sige noget pænt om Socialdemokratiet i det her forløb, er det jo, at de trods alt stemte for nogle af de ændringsforslag, som Enhedslisten sammen med Alternativet, De Radikale og SF i forskellige konstellationer stillede, f.eks. om integrationsydelsen, f.eks. om valgret. Det er positivt, og det giver måske et praj om, at vi dog kan få ændret nogle ting efter et valg, som vi forhåbentlig får inden for nogle få måneder, hvis der opstår et nyt flertal. Men det er samtidig også bekymrende, at Socialdemokratiet ender med at stemme for det samlede lovforslag, ikke mindst fordi spørgsmålet om integrationsydelsen – som så heller ikke må hedde »integrationsydelse« mere – er så væsentlig en del af forslaget, som man er imod, men alligevel vælger at stemme for.

De her lovændringer vil gøre Danmark til et dårligere sted at leve for os alle sammen. Det vil gøre Danmark til et mere splittet samfund, hvor vi vil få et voksende B-hold af mennesker, som er her, men ikke rigtig er en del af samfundet sammen med os andre. For sagen er jo, at det her forslag jo ikke gør det lettere at sende flygtninge hjem, men det bliver lettere at få dem og ikke mindst deres børn til at føle, at de ikke hører til her i alle de år, de skal være her – og for nogles vedkommende er det jo resten af livet.

Det er ikke vejen til at skabe en god integration, det er ikke vejen til at skabe et sammenhængende samfund. Det er et skridt i den forkerte retning. I Enhedslisten går vi til valg på en anden retning ved netop at lægge vægt på, at mennesker skal blive en del af vores samfund i en balance, der tager højde for, at der er konflikter, der varer så længe, at mennesker har fået en tilknytning hertil, der gør, at det er et voldsomt overgreb at rive dem ud af det.

Det er ikke, fordi det er hensigten, når folk kommer hertil, at de skal blive; vi håber da alle sammen, at folk kan vende hjem igen, ligesom mange også gør, hvis vi ser på chilenere, bosniere og andre grupper, der er kommet hertil, når der reelt er blevet roligt i deres land. Men når vi f.eks. ser på Syrien, hvad er det, der er ved at ske der? Assad, giftgasmorderen, torturbødlen er ved at vinde krigen. Er det den ro, som et flertal i Folketinget vil sende flygtninge hjem til igen?

Det er det, som er problemet med det her forslag. Man lukker øjnene for den reelle situation, vi har. Det er trist, fordi det kommer til gå ud over rigtig levende mennesker. Tak.

Tak for det. Der er nogle kommentarer. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Grunden til, jeg tager ordet her, er, at hr. Pelle Dragsteds partifælle hr. Christian Juhl i sit indlæg lige før nærmest fik insinueret, at det var Dansk Folkepartis skyld, at det stod så grelt til med integrationen. Så må han jo bare se, hvordan det så står til på den anden side af Øresund i den selvproklamerede humanitære stormagt Sverige. Står det bedre til end i Danmark? Nej, på ingen måde. Tværtimod. De ghettoer, man har i Sverige, hvor man ellers har talt så pænt og yndefyldt om indvandrere og i øvrigt fulgt Enhedslistens politik, er betydelig værre end dem, vi har herhjemme. Den udfordring, man har i Sverige, er betydelig større end den, vi har i Danmark, og det er den, på trods af at man ikke har lavet andet end at tale pænt og været inkluderende og været beskyttende, og jeg ved ikke hvad, over for indvandrere og flygtninge.

Hr. Pelle Dragsted må da kunne se, at selv når vi her i landet i tredje generation har indvandrere, der klarer sig dårligere i skolerne, end andengenerationsindvandrerne gjorde, så er der da noget ravruskende galt. Og er erkendelsen så ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande ikke kan lade sig gøre? Kan hr. Pelle Dragsted pege på et eneste vesteuropæisk land, som har formået at integrere de muslimer, der er kommet til deres lande – bare ét?

Værsgo.

Det kan godt være, jeg skulle være blevet tykhudet efterhånden, men jeg bliver stadig væk chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Det vil jeg godt have mig frabedt. Det beskylder vi ikke hinanden for. Vi har en ordentlig tone). Altså, hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn. Det er at tillægge en befolkningsgruppe ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Man diskuterer ikke med formanden overhovedet. Jeg vil godt bede om, at det bliver taget til efterretning). Det er taget til efterretning.

Men jeg er sådan set også ligeglad med, hvilke ord vi bruger. Pointen er, at der sidder mennesker derude lige nu med muslimsk baggrund, som hører, hvad hr. Kenneth Kristensen Berth siger – mennesker, som har integreret sig, som er en del af det danske samfund. Vi har da ovenikøbet medlemmer her i Folketinget, som bliver puljet ind i den gruppe og får at vide, at de bare ikke kan integreres. Det kan godt være, at jeg bare skulle være blevet tykhudet og overhøre den slags bemærkninger, men det vil jeg ikke, for jeg synes, det er uanstændigt.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Men det er jo et faktum, hr. Pelle Dragsted, at Vesteuropa har et kæmpestort integrationsproblem, når det handler om folk fra overvejende muslimske lande. Det er jo et ubestrideligt faktum, og det har intet som helst at gøre med, at der ikke kan være 1 enkelt eller 2 eller 100 eller 500 muslimer, der sagtens kan blive integreret i Danmark. Det er bare ikke det, vi som politikere skal tage højde for. Vi skal tænke på helheder. Og når vi kan se, at det her er en umulig opgave at løse ikke alene for Danmark, men for Vesteuropa som helhed, hvorfor skal vi så fortsætte ned ad samme sti?

Tak. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for den nuancering. Den synes jeg var vigtig, hr. Kenneth Kristensen Berth. Jeg nægter på ingen måde, at integration er vanskeligt, og at integration giver udfordringer. Og når man tager så mange flygtninge, som f.eks. Sverige har gjort, bliver udfordringerne større. Det siger sig selv. Det er mennesker, som kommer hertil fra meget anderledes kulturer, med en helt anden religiøs baggrund, mange af dem med alvorlige krigstraumer i bagagen. Ja, det skaber store udfordringer. Spørgsmålet er så, om svaret på det kan være at sige, at vi sender dem tilbage i armene på Islamisk Stat og Assads tøndebomber, eller at vi må prøve at løse opgaven sammen. Jeg synes det sidste.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, fru formand. Jeg undrede mig lidt over, at hr. Pelle Dragsted brugte meget af sin tid på at bruge ordet integration. Det er det mest brugte ord i den her debat, og det er måske også fair nok, fordi man mener, at det er et brud med årtiers forsøg på integration i Danmark.

Men så nævnte ordføreren også i sin ordførertale den her berømte ø i Stege Bugt. Der vil jeg bare gerne spørge Enhedslisten, om Enhedslistens ordfører synes, det er rimeligt at drage diskussioner om Stege Bugt og en ø til afviste kriminelle, dømte asylansøgere, som har fået afvist deres sager i Danmark, ind en diskussion om integration. Mener Enhedslisten overhovedet, at man kan bruge det som argument i en såkaldt integrationsdebat? Man tager en befolkningsgruppe frem, som har fået deres sager prøvet om, hvorvidt de skal have lov til at have ophold i Danmark. De har begået kriminalitet i Danmark, de har fået en dom i Danmark, de er blevet udvist af Danmark, de nægter at forlade landet, og så laver de i øvrigt stadig væk kriminalitet der, hvor de bor i dag, ude i Ikast-Brande og andre steder. Synes ordføreren virkelig, at det er et godt argument at bruge i en integrationsdebat? Det forstår jeg slet ikke.

Tak, og værsgo.

Altså, nu er det jo ikke mig, der har valgt at fremsætte et lovforslag, der indeholder alle de her elementer i ét forslag. Det kunne man jo have valgt at skille ad. Jeg har beskæftiget mig med lovforslagets forskellige elementer. Og det er klart, at mennesker, der er udvist, som udgangspunkt skal udrejse. Problemet er bare, at i mange af de her tilfælde er det rigtig svært, enten fordi de lande, de skal udrejse til, ikke vil modtage dem, eller fordi risikoen for, at de udsættes for dødsstraf eller tortur, er overhængende. Derfor står vi altså med en gruppe mennesker i det her tilfælde.

Når jeg kigger på det her med Lindholm, tager jeg mig allermest til hovedet over de økonomiske omkostninger, man er parat til at have ved det, samtidig med at man siger, at der går en færge frem og tilbage. Jeg opfatter det som et stunt, som man lavede i forbindelse med finansloven, for at virke sådan tough on crime, eller hvad man siger, hård, når man siger, at man sender indvandrerne ud på en øde ø. Man fik jo også de overskrifter rundtomkring i den internationale presse, som man ønskede.

Jeg synes bare, det er hul i hovedet at bruge 0,75 mia. kr. på det projekt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Men det ændrer jo ikke på, at ordføreren brugte det som et væsentligt argument i sin ordførertale for, at man skulle stemme nej til det her lovforslag om hjemsendelsesplaner frem for integrationsplaner i Danmark. Der brugte hr. Pelle Dragsted det jo som et eksempel. Ordføreren brugte sågar det ord, at det var et symbol. Det var klokkeklar tale fra hr. Pelle Dragsted. Man brugte eksemplet med afviste kriminelle asylansøgere i en integrationsdebat. Jeg synes bare, at det er fuldstændig aparte, at man bruger det argument her i landet.

Over halvdelen af de indsatte i danske fængsler har indvandrerbaggrund – over halvdelen. Og hvis du tager de lukkede fængsler, er det langt over halvdelen. Integration i Danmark er altså en by i Rusland.

Værsgo.

Jamen jeg forsvarer ikke, at nogle mennesker begår kriminalitet, uanset hvor de kommer fra og hvad deres baggrund er. Altså, jeg forstår slet ikke de indvendinger. Når jeg nævner Lindholm, er det, fordi det er en del af lovforslaget, og fordi jeg synes, det er vanvittigt, at man bruger 0,75 mia. kr. på at flytte nogle mennesker derud. Jeg kan ikke se, at det er pengene værd i forhold til andre løsninger, man kunne have fundet. Men det er ikke et forsvar for, at nogen begår kriminalitet. Det synes jeg at ingen mennesker skal gøre. Det synes jeg er forkert. Så jeg tror ikke helt, jeg forstår ordførerens tilgang til spørgsmålet.

Tak. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I dag står der i lovgivningen, at hvis der er fred i en flygtnings hjemland, og hvis ikke der er opnået tilknytning til det danske samfund, så kan man inddrage en opholdstilladelse, og med hensyn til tilknytningen står der jo, at man skal vurdere en masse forskellige kriterier. Et af dem er, at der står, at det indgår med særlig vægt, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller i deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år. Vi kan selvfølgelig diskutere, om det skal være fuldtidsbeskæftigelse i 1 eller 3 eller 5 eller 7 år, men så længe vi arbejder med et begreb som midlertidig opholdstilladelse, skal vi jo have nogle kriterier for at vurdere, hvorvidt der er en tilknytning eller ej. Det tror jeg at Enhedslisten og Socialdemokratiet kan blive enige om.

Et af de andre kriterier er jo, hvor lang tid børnene har boet her, og hvor lang opholdstid der har været i Danmark, og hvor stærk en tilknytning der er til hjemlandet. Men så længe vi arbejder med midlertidige opholdstilladelser, ender vi jo i en situation, hvor nogle flygtninge vil få at vide: Nu er der dels fred i dit hjemland, dels har I ikke opnået tilknytning til Danmark, og dermed bliver jeres opholdstilladelse inddraget, og dermed skal I rejse hjem. Det må være logikken, så længe vi arbejder med midlertidige opholdstilladelser. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Enhedslisten:

Mener Enhedslisten egentlig, at flygtninge, når de får asyl i Danmark, skal have permanent opholdstilladelse eller midlertidig opholdstilladelse?

Tak. Værsgo.

Med den fare, der er i, at jeg ikke er udlændingeordfører, så tror jeg, jeg kan udlægge Enhedslistens asylpolitik nogenlunde korrekt.

Vi mener ikke, at man skal have permanent opholdstilladelse fra første dag. Vi mener, at man skal have midlertidig opholdstilladelse, sådan som flygtningekonventionen i øvrigt også foreskriver. Men vi mener – og jeg kan ikke huske det præcise forslag, vi har – at varigheden, før man kan få en permanent opholdstilladelse, bør være mindre, end den er i dag, ligesom vi mener, at det bør være nemmere og hurtigere at få statsborgerskab. Hvorfor det? Fordi vi tror, at det er meget skadeligt og belastende for familier at leve i mange år i meget stor usikkerhed om fremtiden, og det er klart, at der her er en balance. For hvis man overhovedet skal have noget, der hedder midlertidighed – og det synes jeg det er fair at man skal, for det, der sådan set adskiller en flygtning fra en økonomisk migrant eller andre, som ønsker at komme hertil, er, at de har et beskyttelsesbehov, og hvis det beskyttelsesbehov forsvinder, er de ikke længere flygtninge – skal det bare balanceres med det andet hensyn. Der ligger det balancepunkt så et andet sted hos os end hos Socialdemokratiet.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg synes, vi begynder at nærme os det, som lovforslaget egentlig handler om, i den her diskussion. For Enhedslisten er også tilhængere af, at flygtninge skal have en midlertidig opholdstilladelse. Så er hele ordførerens indledende tale, som handlede om, at vi vil rive folk op med rode og sende dem hjem til deres hjemland, jo fuldstændig faldet til gulvet, for det er Enhedslisten jo så også tilhænger af. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi mener at der er opnået tilknytning.

I det her lovforslag bliver der justeret en anelse på, hvornår der er opnået tilknytning – en anelse. Men det, der i virkeligheden er den største essens af det, er, at flygtninge bliver mødt med mere ærlighed af de danske myndigheder, som fra starten mere ærligt fortæller dem: Formålet med dit ophold i Danmark er midlertidighed, det kan godt være, at konflikten tager lang tid, og så kan du godt få mulighed for at være her permanent. Men det er formålet. Skal vi ikke møde folk med den ærlighed?

Tak. Værsgo.

Jo, det synes jeg absolut at man skal, og det håber jeg da også at man har gjort hidtil, hvor de samme regler har været gældende. Men det her med at slå rod, og det, at hele min ordførertale skulle være faldet til gulvet, forstår jeg simpelt hen ikke. For en rod er jo noget, der vokser, langsomt. Så der er da forskel på, hvor længe, og hvor meget man skal have bedrevet, og hvor mange år man skal leve i usikkerhed. Det er da lige præcis det, den her diskussion handler om, altså at finde den balance, og jeg mener ikke, at det her lovforslag rykker den en anelse. For så tror jeg ikke, at hr. Martin Henriksen havde stået heroppe og set så glad ud og talt om et paradigmeskift. Men det vil fremtiden selvfølgelig vise.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er der ikke flere kommentarer eller spørgsmål. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag har rigtig mange elementer, og vi har været igennem det i både første- og andenbehandlingen, og der har været ordførere heroppe, som har gennemgået en række af tingene. For mig er det vigtigste her ved tredjebehandlingen at sige det, der handler om den manglende anerkendelse.

Det, at »integration« slettes i loven – der er nærmest lavet sådan en ctrl-alt-delete-funktion – viser jo, at det er signallovgivning. Det er jo også fint blevet gennemgået med hr. Martin Henriksens indlæg. Det er så det, som man ønsker at signalere: at sige til folk, der er flygtet hertil, at de er uønskede. Det er det, der for mig at se vil få de allerstørste konsekvenser. For selv om de er kommet hertil og er anerkendte flygtninge og alle egentlig godt ved, at de ikke kan rejse nogen steder hen lige nu, så siger I, der stemmer grønt til den her lovgivning, til dem, at de er uønskede. Det er de medarbejdere, der i dag arbejder for vores ældre og syge, det er rigtig mange af dem, der arbejder i køkkenerne på vores restauranter og caféer og laver maden til os, og det er rigtig, rigtig mange af dem, der gør rent på vores arbejdspladser, til hvem vi siger: I er uønskede. Det er det, der går mig allerallermest på. For loven betyder jo ikke, at der så nu bliver sendt en hel masse med flygtningebaggrund ud af Danmark. Det kan man jo ikke, men til gengæld får man signaleret til dem, der er her med et beskyttelsesbehov, at de skal leve evigt i en venteposition som uønskede. Reelt er det jo at sige: I har ikke nogen fremtid – punktum. Sådan ville vi aldrig nogen sinde gå til mennesker i alle andre sammenhænge.

Tværtimod, for vi ved, at anerkendelse får folk til at bidrage. Det er dansk pædagogisk politik, det er dansk skolepolitik, det er dansk uddannelsespolitik, det er dansk beskæftigelsespolitik. I alle andre sammenhænge er det de argumenter, vi bruger, fordi vi ved, at afvisning og manglende anerkendelse, det at fortælle folk, mennesker, børn, unge, at de er uønskede, skaber den modsatte effekt af det, vi ønsker. Det skaber usikkerhed, det skaber marginalisering, det skaber risiko for alt det, vi har bekæmpet med vores integrationspolitik: parallelsamfund, at vi deles og ikke mødes. Det er det, som jeg synes er det alvorligste ved det her lovforslag, fordi det ikke har nogen reel konsekvens, i forhold til at der pludselig er langt, langt færre med flygtningebaggrund i Danmark; det kommer ikke til at ske. Men dem, der er her, får at vide, at de er uønskede, og det får reelle konsekvenser. Det er det ærgerlige ved det her lovforslag.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Der findes udlændinge i Danmark, som er uønskede. Det er jo afviste asylansøgere, der ikke samarbejder omkring deres hjemrejse, det er folk på tålt ophold, det er kriminelle udlændinge, som vi ikke kan udvise. Det er uønskede udlændinge.

Folk, der har en opholdstilladelse, er jo ikke uønskede. Det er de jo ikke. Det kan jeg i hvert fald sige på vegne af Socialdemokratiet: Hvis en asylansøger kommer til Danmark og får en opholdstilladelse, fordi vedkommende har behov for beskyttelse, så vil vi aldrig nogen sinde kalde vedkommende for uønsket, selvfølgelig ikke. Så det synes jeg ikke der er nogen grund til at Det Radikale Venstre anklager Socialdemokratiet for.

Mit spørgsmål går på, at den radikale ordfører siger, at vi fastholder folk i en evig venteposition. Kan den radikale ordfører ikke bare bekræfte, at det er forkert, 1) fordi folk har mulighed for at søge en permanent opholdstilladelse efter 4 eller 8 år, 2) fordi folk, når der er gået et antal år, trods alt vil have opnået så meget tilknytning til Danmark, at det ikke vil være muligt at inddrage opholdstilladelserne?

Værsgo.

Jeg udtrykte ikke en specifik kritik af Socialdemokratiet. Men det er da interessant, at Socialdemokratiets ordfører tager det som en personlig kritik af Socialdemokratiet.

Jeg udtrykte en kritik af lovforslaget, for det er den opfattelse og det signal, der kommer ud af det her lovforslag, og jeg tager til efterretning og håber på, at Socialdemokratiets ordførers udsagn her og den kritik, han ikke ønsker af det her lovforslag, betyder, at det faktisk vil være muligt at rette op på det her. Men det var jo helt tydeligt med Dansk Folkepartis ordførers ordførertale, at det er det signal, der ønskes sendt med den her lov.

Det er korrekt, at det heldigvis stadig væk er sådan, at har man været her tilstrækkelig længe, været i arbejde i rigtig mange år, har ens børn været her, er de født her og opvokset her igennem rigtig mange år – og jeg vil gerne sige det meget tydeligt derude, så det forhåbentlig kommer bedre igennem – så er det altså muligt at opnå permanent ophold i Danmark og få lov at være her, netop når man bidrager og har gjort det i masser og masser af år. Det burde være nemmere endnu, men det er stadig muligt, og det er rigtig godt. Men det står tilbage, at signalet og formålet med det her lovforslag er at sige til folk, at de ikke er velkomne.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg reagerer, fordi ordføreren henviser til de partier, der støtter det her lovforslag, og det gør Socialdemokratiet. Jeg vil gerne gentage, at alle, der har en opholdstilladelse i det her land, er vores medborgere, og at vi skal have det til at fungere med de mennesker, der har en opholdstilladelse og opholder sig lovligt her.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Det Radikale Venstre, ligesom jeg spurgte Enhedslisten: Er det ikke rigtigt, at når Det Radikale Venstre er tilhængere af, at flygtninge får en midlertidig opholdstilladelse, så er den naturlige følge af den politik, at den også kan inddrages, hvis der kommer fred i hjemlandet, og hvis der ikke er opnået tilknytning til Danmark, og at Det Radikale Venstre dermed også er tilhængere af, at flygtninge skal kunne blive hjemsendt, også med tvang, hvis de ikke selv samarbejder omkring den hjemsendelse? Er det ikke rigtigt, at Det Radikale Venstre er tilhængere af en politik, som ønsker at hjemsende folk, hvis der kommer fred i deres hjemland, og at Det Radikale Venstre, hvis ikke folk samarbejder, ønsker at hjemsende dem med tvang?

Værsgo.

Radikale Venstre går også ind for, at man kan have midlertidigt ophold, ligesom Enhedslistens ordfører redegjorde for. Det er jo kriterierne, som ændres noget med det her, som det handler om. Så det er måden, vi går til det på. For det, som Socialdemokratiets ordfører burde gå på talerstolen og forklare, er, hvorfor ordet integration skal ud af al lovgivningen. Det er jo det signal, der står tydeligt derude. Hvorfor skal det hedde »en hjemsendelsesydelse« i stedet for »en integrationsydelse«? Den er i øvrigt på et alt for lavt niveau, men det er ordføreren jo heldigvis enig i.

Jeg er glad for, at Socialdemokratiets ordfører gør det tydeligt, at vi er medborgere i det her land, at folk, der er her med en opholdstilladelse og har et beskyttelsesbehov, er medborgere i det her land. Det kunne vi godt bruge langt, langt mere af, og jeg er enig med ordføreren i, at det er det, der er behov for.

Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at det her er ved at udvikle sig til en meget underlig semantisk diskussion om, hvorvidt flygtninge er ønskede eller ej. Jeg har flere gange hørt fru Sofie Carsten Nielsen sige, også fra den her talerstol, at hun sådan set ikke havde noget ønske om, at der kom en masse flygtninge til Danmark, fordi hun syntes, det ville være godt, hvis der var gode tilstande i hjemlandet. Hvorfor debatterer vi så, om nogen er ønskede eller uønskede? Altså, de fleste her har vel et ønske om, at der kommer så få flygtninge til Danmark som overhovedet muligt, ja, måske ikke Alternativet og måske ikke De Radikale. Men jeg har nu hørt før, at De Radikale havde den opfattelse.

Så må jeg jo bare sige til fru Sofie Carsten Nielsen, at fru Sofie Carsten Nielsen forsøger at male sådan et billede af, at vi sender en masse mennesker hjem, som arbejder, og som gør en stor indsats for landet osv. Hvis vi nu kigger på syrerne, er det så ikke bare et faktum, at der er flere, der ikke bestiller noget, end som rent faktisk arbejder? Det er jo et faktum. Det kan man jo ikke komme udenom, og så kan jeg jo ikke se, hvordan det kan være en gunstig situation for Danmark at sørge for, at de mennesker bliver her, mens andre syrere i nærområderne valfarter tilbage til Syrien. Det handler da bare om at få de mennesker sat i sving med at blive returneret til Syrien ligesom de folk, der kom knap så langt væk under den konflikt, der var.

Værsgo.

Jo, men det er jo ikke det, lovforslaget handler om. Det handler om at tage ordet integration ud og kalde det hjemsendelsesydelse. Det er jo ikke noget, der ikke har kunnet ske tidligere. Jeg har ikke sagt, at der pludselig bliver sendt en masse ud af landet, som er i arbejde. Jeg tror ikke, at der kommer mange ud med det her lovforslag, og det er derfor, at der er tale om signallovgivning – lavet til valgkamp og ikke til virkelighed. Men den usikkerhed, som det skaber hos de mennesker, der er i arbejde, og i øvrigt dem, som vi skal få i arbejde, har voldsomme konsekvenser.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Et eller andet må der jo være galt med det her lovforslag, siden det hidser fru Sofie Carsten Nielsen så meget op. Altså, hvis det bare var symbollovgivning, der ikke betød noget, hvorfor bruger Det Radikale Venstre så det ærede Tings tid på at stå her og tale om det forslag? Altså, der må jo være noget galt i det forslag.

Årsagen til, at det her forslag kommer igennem, er jo, at der er et flertal her i Folketinget, der vil gøre op med det fatamorgana, som integration er udtryk for. Det er noget, der ikke kan lade sig gøre for de fleste; det kan lade sig gøre for få. Og dem, det kan lade sig gøre for, kommer det til at kunne lade sig gøre for, uanset om der står integration eller ej i et lovforslag.

Værsgo.

Nu ved jeg ikke, hvordan andre opfatter det, altså hvem der er mest ophidset i den her udveksling, hr. Kenneth Kristensen Berth. Men jeg redegjorde for konsekvenserne af lovforslaget, for det har reelle konsekvenser, bare ikke de konsekvenser, som ønskes med lovforslaget, nemlig at der pludselig kommer tusindvis med flygtningebaggrund ud af Danmark. Det har konsekvenser for dem, der er her, som nu får en usikkerhed – dem, der gør rent på vores arbejdspladser, dem, der arbejder i social- og sundhedssektoren med vores ældre og vores syge – hvilket fagbevægelsen og arbejdsgiverne i øvrigt har gjort ret tydeligt opmærksom på. Det er de konsekvenser, det vil få, og det er et problem.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Den næste er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det er velkendt, at vi stemmer imod det her lovforslag. Det har jo fået sådan en overskrift, der hedder paradigmeskifte. Og noget af det sådan interessante i debatten i dag har jo været de forskellige fortolkninger af det her lovforslag, som har været fremme, specielt hos de partier, som stemmer for det. For når man hører den socialdemokratiske ordfører fortolke det her lovforslag, som bliver stemt igennem om lidt, og så Dansk Folkepartis fortolkning af det, kan man høre, at det er to vidt forskellige fortolkninger – det må man sige. Hvor Dansk Folkeparti forsøger at tale det op og siger, at det er en kolossal forandring og det er en fuldstændig ny tid, vi står i, efter vi har fået det her vedtaget, kan man høre den socialdemokratiske ordfører fortolke lovforslaget, som om det stort set er det samme som i øjeblikket med lidt justeringer, men det fortsætter som hidtil.

Det er jo ikke en ny disciplin i politik, at man laver sådan nogle fortolkninger på den måde – jeg har såmænd selv været med til det adskillige gange gennem årene, så det er ikke det. Men alligevel kunne det jo godt være, at det var vigtigt, at man ligesom fik fokus på, hvad det faktisk handler om. For altså, hr. Martin Henriksen, det er jo ikke noget nyt, at flygtninge skal sendes hjem; der er ikke noget nyt i det. Derfor har jeg svært ved at se det her som et paradigmeskifte i den forstand, at man nu begynder at behandle flygtninge på en fuldstændig fundamentalt anden måde end hidtil, i forhold til om de skal sendes hjem eller ej. Man behandler dem på en anden måde – det er rigtigt. Man gør det, at man forsøger at gøre livet mere utåleligt for dem her i Danmark, ved at man nedsætter integrationsydelsen, fjerner forpligtelsen til, at kommunerne skal give permanente boliger, og fjerner den refusion til kommunerne, som de får, hvis de skal give hjælp til folk, der har brug for særlig hjælp, f.eks. til tandpleje.

Med andre ord laver man nogle gevaldige sociale forringelser for en gruppe mennesker. Og der synes jeg da også, at det er vigtigt at få sagt, at hos Dansk Folkeparti, som jo i mange tilfælde forsøger at gøre sig til som et eller andet socialt ansvarligt parti, får piben en anden lyd, når det handler om fremmede folk, der kommer til Danmark. Så det er jo der, om man så må sige, at ændringen ligger. Og hvilke konsekvenser det får, i forhold til hvor mange der bliver sendt hjem og forlader Danmark, er der ingen, der ved noget som helst om . Det er der jo ingen, der ved noget som helst om. Jeg er ikke sikker på, at det får så store konsekvenser. Det, jeg ved, er, at dem, der faktisk er i Danmark, bliver fattiggjort, får dårligere muligheder og bliver stigmatiseret i højere grad. Det synes jeg er en ubehagelig udvikling for vores samfund. Men det må dem, der stemmer for forslaget, jo så forholde sig til. Og det er ubestrideligt, at der sker de sociale forringelser for de pågældende mennesker. Det har ikke noget at gøre med fortolkning af det her lovforslag.

Det er også derfor, at jeg godt vil sige til Socialdemokratiet, at jeg er med på, at Socialdemokratiet stemte for nogle ændringsforslag ved andenbehandlingen, som fjernede de her sociale forringelser, og det respekterer og anerkender jeg også at man gjorde. Men så er det bare, at jeg ikke forstår, hvorfor man går hele vejen og stemmer for det her lovforslag. Og det ligger måske også i forlængelse af en ting, jeg ikke rigtig har forstået, ved den socialdemokratiske udlændingepolitik. Jeg forstår godt, at man har behov for at stramme op på udlændingepolitikken, og det er der mange grunde til. Dels er der konkrete problemer i vores land, dels kan man se, at socialdemokratiske partier i andre europæiske lande er vældig pressede og faktisk for visses vedkommende ved at forvitre på grund af den problemstilling. Jeg forstår godt, at den udfordring skal adresseres på en eller anden måde; det har jeg forståelse for. Men der er ingen grund til at gå hele vejen med Dansk Folkeparti, og det er jo det, som man i høj grad har gjort i de senere år. Det er der ingen grund til.

Folk kan jo godt forstå, at man skal have en stram udlændingepolitik og man er nødt til at stramme op, men uden at man er nødt til at forringe forholdene så voldsomt for de flygtninge, som her får forringet deres forhold. Det kan folk jo godt forstå, også uden at man skal ind på den der retorik, som Dansk Folkeparti også kører i dag. Jeg skal ikke bruge det grimme udtryk her, men i hvert fald er det en meget grim retorik, der bliver brugt også her i dag. Og at man ikke er i stand til at tage afstand fra det, forstår jeg simpelt hen ikke. Derfor er jeg også lidt uforstående over for, at man ikke stemmer gult til det her. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at stemme rødt, fordi man da godt vil gå et stykke ad vejen og der er nogle fornuftige ting i det. Det kan jeg sådan set godt forstå. Men at stemme gult synes jeg da ville være logisk for netop at markere, at de ændringsforslag, man selv stemte for, ikke blev vedtaget, og at der er tale om voldsomme sociale forringelser for nogle mennesker, som vi alle sammen har et ansvar for. Og ved at man nu stemmer for det her lovforslag, kommer man jo til at blive ansvarlig for de faktiske forringelser, også selv om man stemte for ændringsforslagene ved andenbehandlingen. Så det forstår jeg ikke.

Med andre ord er jeg slet ikke enig i Dansk Folkepartis råb om, at nu ændrer verden sig fuldstændig, og jeg tvivler på, at det får den effekt, som man foreslår det får. Er det bare symbolpolitik? Nej, det er det jo ikke, for der er de her konkrete forringelser, og det kan ikke udelukkes, at det kan have en betydning. Så det er ikke bare symbolpolitik, men det er ikke den der store, kolossale forandring af det hele, som Dansk Folkeparti udråber det her til, for en del af det har man faktisk også i øjeblikket. Og jeg synes heller ikke, at det ikke er noget – sådan som hr. Mattias Tesfaye forsøger at sige. Det her er noget. Og derfor vil vi ikke stå model til det her såkaldte paradigmeskifte, som ligger i det her lovforslag, og vi stemmer derfor nej her ved tredjebehandlingen.

Tak. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor stor en effekt et lovforslag vil have. I Dansk Folkeparti tror vi på, at det vil have en stor effekt. Det kan man selvfølgelig diskutere, men det tror vi på. Det er vi sådan set overbevist om. I øvrigt vil jeg sige, at der jo også er andre ting, end at man f.eks. ophæver flygtninges retskrav på en permanent bolig ude i kommunerne – hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er fremragende, for hvorfor skal flygtninge være bedre stillet end danskere? Men du ændrer jo også i nogle af de paragraffer og bemærkninger, som gør, at det bliver nemmere for myndighederne at inddrage opholdstilladelser, nægte forlængelse af opholdstilladelser og dermed sende flere hjem, også med tvang. Det fremgår jo også af lovforslaget.

Men jeg forstår hr. Holger K. Nielsen sådan, at SF egentlig også mener, det er okay, at folk vender tilbage til deres hjemlande på et tidspunkt. Sådan har jeg forstået de bemærkninger, hr. Holger K. Nielsen er kommet med i dag. Er det korrekt forstået? Og hvis det er korrekt forstået, hvad vil SF så gøre for at sikre, at der er flere flygtninge, der vender tilbage til deres hjemlande?

Værsgo.

Vi vil da gøre som i øjeblikket – at man lægger pres på de pågældende; at man i de tilfælde, hvor der er fred og ro i deres hjemlande, vil sørge for, at de bliver sendt hjem. Men problemet er jo, når man nævner Syrien, at det da er absurd at sende folk tilbage til Syrien, som Syrien er i øjeblikket. Det er jo fuldstændig uden mening at gøre det. Det er også uden mening at forestille sig, at der vil blive fred i Syrien i de næste mange år. Så det her handler jo ikke om, at man ligesom skal lægge pres på det pågældende menneske. Det handler om en vurdering af, om det er ansvarligt at sende folk tilbage. Der forstår jeg så, at Dansk Folkeparti er villige til at sende folk tilbage til de værste områder, hvor der stadig væk er selvmordsbomber, hvor der stadig væk er kaos, hvor der stadig væk er krig. Det berører ikke Dansk Folkeparti. Det siger også lidt om deres menneskesyn.

Hr. Martin Henriksen.

Vores menneskesyn i Dansk Folkeparti har det helt fint. Jeg ved ikke, hvordan hr. Holger K. Nielsens menneskesyn har det. Men vores har det helt fint.

Jeg forstår, at hr. Holger K. Nielsen mener, at flygtninge skal vende tilbage på et tidspunkt. Det forstår jeg. Og så henviser hr. Holger K. Nielsen til det, som vi gør nu, og det, som man har gjort hidtil. Men det har jo ikke ført til, at man i nævneværdigt omfang sender folk tilbage. Så hvis nu det er SF's holdning, at folk på et tidspunkt skal vende tilbage, så efterlyser vi bare fra Dansk Folkepartis side – det er det, jeg tillader mig at stille spørgsmål til – hvad det så præcis er, SF vil gøre af nye ting for at sikre, at der er flere, der rent faktisk vender tilbage til deres hjemlande. For hr. Holger K. Nielsen har jo sådan set ret i, det hele tiden har været idéen, at asyl var en midlertidig hjælpeforanstaltning, og så skulle folk vende hjem. Men det er jo bare ikke sket i nævneværdigt omfang. Det er jo bare ikke sket. Det, vi prøver på, er at sørge for, at det kommer til at ske. Og hvad vil SF så, som er nyt, som kan sørge for, at vi kommer til at sende flere flygtninge tilbage til deres hjemlande? For det er jo det, det handler om.

Tak, og værsgo.

Jamen der bliver da sendt folk tilbage til deres hjemlande. Det med, at det ikke sker overhovedet, er noget sludder. Der bliver da sendt flygtninge tilbage til deres hjemlande. Der er nogle, som gør det frivilligt, og også andre, som gør det ufrivilligt. Derfor har vi da også stemt for forskellige ordninger omkring det – repatrieringsordninger f.eks., hvor vi giver økonomisk støtte til det, og hvor vi tilskynder til det på forskellig måde. Så vi er da villige til at diskutere alle de der modeller, der kan være, og det vil vi også være fremover.

Tak, og tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er der ikke flere ordførere. Udlændinge- og integrationsministeren, værsgo.

Det har jo været noget af et veritabelt slagsmål, vi har været vidne til her i den sidste times tid. Når jeg siger det, er det jo primært foregået på venstrefløjen og venstrefløjens partier imellem. Så det har jo været lidt en underlig oplevelse. Man må i hvert fald sige, at debatten her endnu en gang har vist de afgrundsdybe uenigheder, der er om udlændingepolitikken i oppositionen. Det har mildt sagt ikke skortet på hårde ord om lovforslaget her, men jo heller ikke oppositionspartierne imellem, må man sige.

Jeg synes så selvfølgelig, at det er glædeligt, at Socialdemokraterne ender med at stemme for, og at der jo dermed også tegner sig et solidt flertal bag det her forslag. Det er klart, det er noget af det, regeringen altid ønsker.

Jeg synes også, at det står fuldstændig klart – endnu mere efter debatten her i dag end hidtil, og det er jo ikke, fordi det ikke hidtil har været klart – at skulle der komme et rødt flertal efter valget, ja, så vil udlændingeområdet blive en slagmark og risikerer at hensygne og ende i det rene kaos. Det her lovforslag er efter min mening et af de mest fundamentale på udlændingeområdet i den her regerings periode. Man må sige, at lige præcis her er oppositionen spredt for alle vinde.

Når jeg hører Det Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten og SF i debatten om det her lovforslag i dag, står det i hvert fald klart for mig, at man vil kæmpe fra hus til hus for at få lempet udlændingepolitikken, og det synes jeg sådan set bare man skal tage og notere sig, når man som vælger om ikke særlig lang tid skal stemme til et folketingsvalg.

Lovforslaget er en videreførelse af regeringens stramme udlændingepolitik. Vi har fået styr på tilstrømningen med indtil videre 100 stramninger af udlændingepolitikken siden sidste folketingsvalg, og det skyldes jo ikke kun, at tilstrømningen til Europa er faldet. Det skyldes også, at Danmark er blevet en mindre attraktiv asyldestination sammenlignet med andre europæiske lande. F.eks. er det jo sådan, at da fru Mette Frederiksen havde ansvaret for udlændingeområdet, var Danmark den femtemest attraktive asyldestination i EU. Det var tilbage i 2014. Nu er vi nede på en 16.-plads. Det var vi i tredje kvartal 2018. Det skyldes selvfølgelig, at vi har bevæget udlændingepolitikken, og det har vi med den lange række af opstramninger, som vi har gennemført. Det er jo så altså også sådan, at mens fru Mette Frederiksen brugte sin tid i regeringen på at lempe, ja, 45 gange, som hr. Morten Østergaard har optalt det, så må man sige, at den her regering har brugt tiden på at få styr på udlændingepolitikken.

Regeringen har også markant forbedret integrationen og jo bl.a. fordoblet beskæftigelsesfrekvensen for nytilkomne flygtninge. Nu tager vi så endnu et skridt, fordi vi sætter større fokus på, at det at være flygtning er noget, man er midlertidigt. Hvis og når der bliver fred i ens hjemland, skal man selvfølgelig hjem igen. Det sikrer det her lovforslag jo så i højere grad end tidligere kommer til at ske nu. For vi må sige, at det er et område, hvor vi bestemt ikke har været særlig gode hidtil. Men det må nødvendigvis være sådan, at når man ikke længere har brug for vores beskyttelse, så skal man naturligvis hjem igen, bygge sit land op, ligesom tidligere folkeslag også altid har gjort det. Det er jo så noget af det helt centrale i det her lovforslag, som vi behandler i dag.

Tak til ministeren. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Før finanslovsforhandlingerne gik i gang, fik vi i Udlændinge- og Integrationsudvalget oversendt et dokument, hvoraf det fremgik, at ud af de ca. 100.000 flygtninge, der havde fået opholdstilladelse i Danmark det sidste årti, opholdt mere end 90.000 sig stadig væk i Danmark. Det vil sige, at mere end 90 pct. stadig er her. Og hele formålet med det her lovforslag er jo at se, om man kan få ændret lidt på det, om man kan få inddraget flere opholdstilladelser, hvis altså ikke der er opnået tilknytning, og hvis der er opnået fred i ens hjemland.

I bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 18.1. om opholdstilladelser til flygtninge er der en vurdering af, hvor stor effekt det her så vil få i praksis, og der står: »Det forventes, at stramningerne ... vil have en mærkbar effekt på den danske inddragelsespraksis ...«.

Vi har også i forbindelse med lovforslaget skriftligt spurgt ind til, om ministeriet kunne komme det lidt nærmere, altså om vi kunne få det kvantificeret, om vi kunne få tal på. Og det kunne vi ikke i det skriftlige svar, men i forlængelse af den debat, der har været i Folketingssalen i dag, kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren kan komme det her nærmere, andet end at det vil have en mærkbar effekt. Altså, taler vi om 80 pct., der vil opholde sig her efter et årti, eller 70 pct., eller kan vi overhovedet nærme os det?

Værsgo.

Altså, jeg kan helt henholde mig til de skriftlige svar, der er afgivet, ligesom jeg selvfølgelig også helt kan henholde mig til det, der står i lovforslagets bemærkninger. Vi forventer en mærkbar effekt, men det kan man jo selvsagt ikke sætte et tal på. Hvis hr. Mattias Tesfaye kan det, vil det være rigtig fint, lige så vel som det jo egentlig også ville have været rigtig fint, hvis hr. Mattias Tesfaye havde indtaget talerstolen, så medlemmer af Folketinget også ligesom kunne have debatteret lovforslaget med Socialdemokratiet. Men det har så ikke været muligt.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jamen jeg spørger, fordi vi har forsøgt at læse det her grundigt og sætte os ind i, hvad effekten af det her egentlig vil være. Og min bedste vurdering er, vil jeg sige, at den egentlige effekt af det her mere er den tilgang, flygtninge mødes med, når man får meddelt opholdstilladelse – egentlig også, når man er i asylsystemet, men særlig når man får meddelt opholdstilladelse – og møder op hos kommunen og får at vide:

Velkommen her til X-købing. Dine børn skal gå i den skole; her er en bolig, du kan bo i; her er din praktiserende læge. Og i øvrigt skal du vide, at dit ophold i Danmark er med henblik på midlertidigt ophold, og at vi løbende vil vurdere mulighederne for at hjælpe dig med at komme hjem og genopbygge dit eget land.

Kan ministeren ikke bekræfte, at det måske faktisk er det vigtigste ved det her lovforslag, nemlig at folk bliver mødt med en mere ærlig besked om, at det er et midlertidigt ophold, de skal have i Danmark?

Tak. Og så er det ministeren.

Man kan i hvert fald sige, at de flygtninge, der nu får ophold i Danmark, bliver mødt med midlertidighed, og det får de jo at vide igen og igen. Det kommer til at fremgå af ydelsens navn, og det kommer til at fremgå af de samtaler, som de skal have, så den del har hr. Mattias Tesfaye selvfølgelig ret i. Men det, der ligger i lovforslaget her, betyder så også, at der er en øget fokus på, at ni ud af ti netop ikke skal blive ved med at være i Danmark, men at man skal hjem. Det er jo derfor, at vi skriver, som vi gør, i bemærkningerne, nemlig at vi forventer en mærkbar effekt. Så det er et både-og, og det er ikke sådan, som hr. Mattias Tesfaye ligesom antyder her, at det kun skulle være med den attitude, vi møder flygtningene.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak til ministeren for at gå på talerstolen. Det er jo altid rart faktisk at kunne diskutere den lovgivning, som vi behandler her i Folketinget. Det kunne man have ønsket at flere partier havde gjort.

Nu nævner man jo igen og igen i den her debat midlertidighed, og derfor har jeg et meget simpelt spørgsmål: Hvor lang tid i gennemsnit er en person på flugt på den klode, vi bor på? Det er altså den tid, man er på flugt, hvor mange år er det i gennemsnit?

Ministeren.

Jeg har ikke tallet her, men der er ingen tvivl om, at der er mange mennesker, der er på flugt i lang tid. Men det ændrer jo ikke på, at i de tilfælde, hvor der så bliver ro i f.eks. dele af det land, som man i sin tid flygtede fra, skal man naturligvis hjem. Der er ingen tvivl om – og jeg tror, det er det, hr. Rasmus Nordqvist fisker efter – at der er mange meget langvarige konflikter i verden. Det er der, men der er også det modsatte, og der er også indimellem mulighed for at komme hjem. Og det er det, vi ønsker at sætte fokus på, altså at så skal man naturligvis hjem og genopbygge sit land.

Tak. Hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen det, jeg egentlig bider mig fast i, er, hvad det betyder, når man står og snakker om midlertidighed. Hvad er det egentlig, det betyder i et menneskes liv? Hvordan er det, vi behandler et menneske? Det er derfor, jeg egentlig beder ministeren om at forholde sig til, at det jo ikke lige er et par måneder, man er på flugt, men at der faktisk er tale om rigtig, rigtig mange år i gennemsnit, og det synes jeg bare ministeren skulle forholde sig til. Midlertidighed er jo ikke længere midlertidighed, hvis man er født og opvokset og har gået i skole osv. under flugt. Så kan man snakke om det konkrete, og man kan også snakke om de signaler, der er i lovgivningen, og som jeg ved at man går meget op i fra ministerens side, men det her er jo et signal om, at man ikke er velkommen, at man kun er midlertidigt på besøg.

Tak. Ministeren.

Men man er her kun midlertidigt, og man er her, lige så længe som man har brug for beskyttelse. Det er helt klart det, vi arbejder ud fra. Men det er selvsagt et område, som vi jo ikke nogen sinde er lykkedes med i Danmark, i og med at ni ud af ti så er blevet i Danmark. Og man kan sige det så firkantet, at hvis vi både beskytter de mennesker, der har behov for beskyttelse, men også beholder dem, der ikke længere har behov for beskyttelse, så bliver det mange mennesker, der kommer til at opholde sig i Danmark, med en meget, meget fremmed baggrund. Og det vil også betyde, at der vil ske alt for store ændringer af både dansk kultur og dansk værdisæt, som vi ser det.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for at gå på talerstolen. Jeg synes også, at det er gået hårdt for sig i debatten, særlig også den udveksling, jeg havde tidligere. Jeg kan så forstå, at der er bestemte ord, man ikke må bruge i Folketinget.

Men jeg kunne egentlig bare tænke mig, at ministeren forholdt sig til det udsagn, som kom fra hr. Kenneth Kristensen Berth, nemlig at det ikke kan lade sig gøre at integrere mennesker, der har baggrund i et overvejende muslimsk land, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man kommer fra sådan et land, at integrere sig og blive en del af Danmark. Jeg synes, det ville være rigtig rart – altså, Dansk Folkeparti er jo endnu ikke, heldigvis, regeringsbærende – at ministeren klart meldte ud til de mange mennesker, som har gjort en kæmpeindsats for at blive en del af Danmark og er blevet det, at ministeren ikke deler det synspunkt, som kom fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Værsgo til ministeren.

Jeg synes jo så sådan set, det ville være på sin plads, hvis hr. Pelle Dragsted så forholdt sig til, hvad hr. Kenneth Kristensen Berth også sagde, nemlig at der selvfølgelig også er mennesker, der er integrerede, også selv om de har en muslimsk baggrund. Men det nytter bare heller ikke noget at lukke øjnene for, at hvis vi ser på den ikkevestlige indvandring, er der stadig væk for mange, der lever i parallelsamfund, og for mange, der jo decideret også har udviklet modkulturer til den danske kultur. Man skal altså være ualmindelig blåøjet, hvis man ikke ligesom har opdaget det.

Jeg hører sådan set også hr. Kenneth Kristensen Berth som repræsentant for det at sætte den meget, meget alvorlige situation på dagsordenen via det spørgsmål, som han stillede. Derfor forstår jeg sådan set ikke, hvorfor vi skal bruge mere tid på det her. Det forstår jeg egentlig ikke.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg var også glad for den nuancering, der kom i anden runde, men når vi bruger tid på det, er det jo, fordi det er noget, der bliver sagt herinde fra en af de vigtigste talerstole i landet, og som går direkte ud til de mennesker, som er medborgere i vores land. Jeg vil godt citere, hvad der blev sagt:

»Og er erkendelsen så ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande ikke kan lade sig gøre?«

Det er en generalisering af mennesker fra Bosnien eller fra Irak eller fra Iran eller fra en lang række andre lande, hvorfra vi har tusinder, titusinder af mennesker, der lever i det her land og er godt integrerede. Derfor synes jeg faktisk, det er vigtigt, at regeringen sender et klart signal om, at det ikke er regeringens holdning, at det at komme fra et bestemt land automatisk betyder, at du ikke kan blive integreret. Det betyder ikke, at jeg ikke anerkender problemer eller andet; jeg bryder mig bare ikke om den slags generaliseringer over for hele befolkningsgrupper.

Tak, værsgo.

Nej, og derfor kunne det måske i virkeligheden også have klædt hr. Pelle Dragsted at tage udgangspunkt i det sidste citat og ikke det første – altså i anden runde-citatet, om man så må sige – for det, hr. Pelle Dragsted jo fuldstændig negligerer, synes jeg, er de problemer, som vi ser rundtomkring i det danske samfund. Vi må da også forvente, at når man kommer til Danmark, når man vil leve sit liv i Danmark, så lader man sig integrere, så forsørger man sig selv, man forsørger sin familie, man tager sproget, kulturen og værdisættet til sig. Det må man da forvente, hr. Pelle Dragsted. Og det er jo det, der er så underligt, når man diskuterer med bl.a. Enhedslistens medlemmer, nemlig at man fuldstændig negligerer den del af det og slet ikke formår at stille sig kritisk, heller ikke i den her debat.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Det drejer sig sådan set om den sidste bemærkning, som ministeren kom med, nemlig at man tager sprog og kultur til sig. Det er jeg enig i, men jeg er ikke tilhænger af en assimilering. Jeg er tilhænger af, at man integrerer sig i samfundet og selvfølgelig også bevarer sin egen kultur samtidig med det. Det giver det mest hele menneske. Men kan ministeren ikke forklare, hvordan mennesker skal tage sprog og kultur til sig, når det bliver sværere overhovedet at lære dansk; når det bliver sværere at få lov til at arbejde på en dansk arbejdsplads og klare sig selv; når det bliver sværere at deltage i det foreningsliv, i det samfund, vi har; når vi med den her lov er med til at isolere de her mennesker endnu mere.

Værsgo.

Nu bliver jeg simpelt hen i tvivl om, om hr. Christian Juhl overhovedet har læst lovforslaget, fordi det her har jo ikke et hak at gøre med, at det skal blive sværere at komme ud på arbejdspladser. Det er faktisk lige nøjagtig det modsatte, fordi vi jo skaber et klart incitament også ved at nedsætte ydelsen, så det hurtigere og bedre kan betale sig at arbejde. Og at det skulle blive sværere at lære dansk – hvad er det dog for noget pladder, det har jo intet med det her lovforslag at gøre. Tværtimod ligger der i det her, at så længe man opholder sig i Danmark, skal man forsørge sig og sine. Man skal tage Danmark til sig. Man skal naturligvis også lære sproget, og det er i øvrigt også sådan, at sprogundervisning jo er noget, man lærer kvit og frit som flygtning. Og derudover vil jeg bare lige henlede opmærksomheden på, at regeringen p.t. forhandler med arbejdsmarkedets parter om også at videreføre integrationsgrunduddannelsen. Så det, hr. Christian Juhl siger, er ganske enkelt ikke korrekt.

Hr. Christian Juhl.

Det er ganske enkelt ganske korrekt. Hvis man ved en smule om, hvordan integration fungerer ude i fædrelandet, så ved man jo, at med den pakke, der nu bliver leveret, bliver det endnu sværere, ja, søsterpartiet til Venstre, Dansk Folkeparti, indrømmede jo netop, at det her selvfølgelig vil skabe frygt hos rigtig mange flygtninge og indvandrere i Danmark, og det var helt bevidst, kunne jeg forstå. Så derfor vil det blive meget, meget sværere. Det kan man da godt negligere og sige, at nej, nej, det har ikke noget med det at gøre. Men hvis det at skære ydelserne yderligere ned til noget helt ekstremt, hvor man stort set ikke engang kan overleve i vores samfund, og hvor vi gør børnefamilier fattige, ikke skulle gøre det sværere at fungere i det her samfund, så ved jeg snart ikke hvad.

Værsgo.

Jamen jeg vil sige til hr. Christian Juhl, at meningen jo ikke er, at man skal være på integrationsydelse. Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet. Det er jo det, der er det centrale, altså at vi har en klar forventning og også stiller et krav om, at man selvfølgelig skal forsørge sig og sine, hvis man kan. Så det her er jo ikke et spørgsmål om at holde folk på integrationsydelse, men tværtimod at man skal ud på arbejdsmarkedet. Og hvis ikke det er noget af det, der også gør, at ens børn falder til i et land, og at man har muligheden for at tage landet og værdisættet til sig, så ved jeg ikke, hvad det er.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak. Jamen jeg føler mig egentlig bare kaldet til at tage ordet på grund af det uværdige udtryk, som hr. Pelle Dragsted har brugt, ved at bringe racisme og raceideologi ind i en diskussion om islam, muslimer og parallelsamfund. Det er noget, som alle kan konstatere ved at åbne øjnene, altså, det er jo ikke en ny diskussion. Jeg synes bare, det er kompromitterende for Enhedslisten, som jo aldrig har gidet at tage den debat og ikke interesserer sig for den, at man så begynder at beskylde folk, der faktisk har noget væsentligt at sige om islam og den muslimske indvandring, for noget og skammer dem ud på den måde. Det var bare et spørgsmål; ordføreren er enig.

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg også synes, at det var et mærkeligt overfald på et medlem af Dansk Folkeparti, nemlig hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 76 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Så skal jeg udsætte mødet til kl. 13.00. Nej? Okay, jeg har forstået det!

Vi tager lige de næste afstemninger, selvfølgelig gør vi det.