Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 24.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Forslaget her har til formål at opdatere og justere vores retsplejelov på en række områder. Et af de meget positive elementer set med socialdemokratiske briller er fritagelsen af retsafgift i sager om medmoderskab på samme måde, som det i dag gælder i faderskabssager. For naturligvis skal der også være ligestilling her, og derfor er vi meget begejstrede for forslaget her.

Lovforslaget indeholder også andre vigtige elementer, både med nye bestemmelser og også justeringer af mere teknisk karakter. Vi styrker retssikkerheden for dommere, der bliver meddelt en advarsel af retspræsidenten, sådan at dommere fremover kan klage over de her advarsler til Den Særlige Klageret, mulighederne for, at statslige myndigheder kan lade sig repræsentere ved egne ansatte i civile sager styrkes, og der justeres enkelte bestemmelser i retsplejeloven, så de bringes i overensstemmelse med den måde, som civilretlige sager behandles på efter indførelsen af domstolens sagsportal.

Reglerne om Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle sager om forbud og påbud vedrørende EU-varemærker og EF-designs justeres, og så ophæver vi reglen om, at rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke, da den ordning ikke er relevant længere. Så det er et flot tæppe bestående af mange forskellige elementer, og jeg skal meddele, at vi fra Socialdemokratiets side kan støtte forslaget her.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo et forslag, der rummer en hel del forskellige initiativer fra justitsministeren. Jeg har valgt at tage fat i det, jeg synes er den væsentligste bid af det her forslag, og det er jo at øge statens muligheder for at lade sig repræsentere i civile sager ved egne ansatte.

Allerede i dag er der nogle muligheder på det her område, men hvis man slår op i lovforslaget i det afsnit, der handler om de økonomiske konsekvenser, så kan man jo læse med. Så kan man slå videre og finde ud af, hvad staten egentlig betaler for advokatbeskyttelse den dag i dag, og et eller andet sted er det jo et dilemma. For vi er nødt til at sikre, at vores stat har nogle ordentlige muligheder for at kunne forsvare sig selv i de her sager, det skal også være ret og rimeligt, og det skal også være økonomisk ansvarligt. Så der er flere balancer i det her spørgsmål.

Med forslaget lægger regeringen jo så op til, at staten i højere grad skal have mulighed for at kunne lade sig repræsentere af ansatte i staten eller statens forskellige myndigheder. Vi synes egentlig som udgangspunkt, det kan være en fin idé at gøre det på den her måde, og derfor har vi også tænkt os at støtte den del af lovforslaget. Det er jo ingen hemmelighed, at staten rundt regnet bruger 0,5 mia. kr. om året på at lade sig beskytte, og det er jo det her dilemma. For selvfølgelig skal vi have en ordentlig beskyttelse, men der er også et hensyn at tage til borgerne, når man som stat møder borgerne i de her sager, og der er jo det her væsentlige argument med, at udgifterne til statens egen advokatbistand har været stigende over de seneste år. Og det synes jeg afgjort er noget, vi skal bekymre os om eller i hvert fald se på og have et meget vågent øje med, om de her udgifter vil fortsætte.

En anden ting er, at man ophæver reglen om rigspolitichefens fortegnelse over tolke, og når man sådan læser indledningen til forslaget, kan det jo se meget drastisk ud. Men det tror jeg ikke det er, for reelt har man jo bare lavet en aftale, der gør, at det ryger et andet sted hen, så den del af lovforslaget er også rigtig fin. Så er der forslaget om medmoderskab, og den del lyder rigtig fin og rigtig positiv, men den del kommer vi lige til at stille et par spørgsmål om i Retsudvalget bare for at få uddybet det nærmere. Men som udgangspunkt ser vi meget positivt på forslaget, som vi regner med at kunne støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Som det eneste land i verden har vi et system med en privat advokat, et privat advokatkontor, der har monopol på at føre statens sager. Det indbringer en omsætning på tæt ved 0,5 mia. kr. om året, og det kan man jo godt undre sig over i et samfund, som i øvrigt gør alt muligt for at liberalisere tingene. Men nuvel, der kan jo være andre omstændigheder, der gør sig gældende, når vi taler om staten.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er regeringens mål at nedbringe den faste omsætning med Kammeradvokaten, og det her er et af midlerne til det. Ifølge forslaget bliver det altså sådan, at statslige myndigheder får mulighed for at ansætte folk, der har til formål at møde i retten. Det skulle helst kunne holde nogle af sagerne hjemme fra Kammeradvokatkontoret, og jeg vil sige, at der skal ansættes rigtig, rigtig mange folk, hvis det her skal blive en udgift. For skal man matche regningerne fra Kammeradvokaten, er der altså plads til at ansætte rigtig mange.

Det er statslige myndigheder, det her drejer sig om, og det, jeg bemærker, og som jeg nok kommer til at spørge lidt ind til under udvalgsbehandlingen, er, at det, så vidt jeg kan se, jo altså ikke omfatter statslige aktieselskaber. Hvis man eksempelvis tager sådan noget som Finansiel Stabilitet, eksisterer muligheden åbenbart ikke. Det er et aktieselskab og er derfor ikke omfattet af den her lovgivning, og derfor vil muligheden for, at Finansiel Stabilitet kan ansætte en person til at føre retssagerne i stedet for at bruge eksterne advokater, ikke eksistere i dag. Det virker måske lidt underligt, men det er der sikkert en god forklaring på.

Helt generelt kan Venstre i hvert fald støtte forslaget fuldt ud. Det vil helt givet nedbringe statens udgifter i et vist omfang. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag består af en række vidt forskellige elementer, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Jeg vil bare sige, for jeg synes, at det også skal nævnes i den her debat, at et problem, som vi tit støder på, når der kommer et lovforslag fra justitsministeren, er, at alle mulige ting, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, bliver bunket sammen. Det betyder, at vi i hvert fald ofte bliver nødt til at bede om at få lovforslaget delt op. Det ved jeg at der også er andre partier der gør. Så det ville jeg starte med at sige.

Hvis man kigger på høringssvarene, er det især forslaget om at udvide statslige myndigheders adgang til at lade sig repræsentere i retten med egne ansatte, som møder modstand. Og modstanden kommer altså ikke kun fra de advokater, som, hvis lovforslaget bliver vedtaget, risikerer at miste indtægter. Den kommer også fra landsretterne, Sø- og Handelsretten og Dommerforeningen, som advarer imod, at de ansatte, der møder i retten, måske ikke har samme erfaring og professionalisme som advokater.

I Enhedslisten er vi sådan set lydhøre over for den kritik, så selv om vi er grundlæggende positive over for at udvide statslige myndigheders adgang til at lade ansatte møde i retten, er der grund til at følge området tæt. Jeg vil gerne bede ministeren om at tilkendegive, om han er villig til at indsætte en opfølgningsprocedure eller en revisionsbestemmelse i lovforslaget, så vi kan ændre kurs, hvis erfaringerne med den lempede adgang viser sig at være dårlige.

Lovforslaget giver en bedre klageadgang for dommere, der modtager en advarsel. Det giver en større retssikkerhed, så den del støtter vi. Vi støtter ligeledes meget varmt, at sager om medmoderskab fritages for retsafgifter på linje med sager om faderskab. Det er en helt nødvendig og meget tiltrængt ligestilling, som vi selvsagt støtter.

Lovforslaget indebærer også, at reglen om politiets tolkeoversigt ophæves. Vi har i Enhedslisten intet imod, at denne tolkeoversigt afskaffes, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at problemerne med tolkningen i vores retssystem ikke bliver løst af det. Der er stadig meget at tage fat på. Rigspolitiets tolkeoversigt er problematisk, fordi den ikke er offentligt tilgængelig, og fordi tolkebrugerne i det offentlige ikke ud fra listen kan bedømme kvaliteten af de tolke, der er på listen. Adskillige undersøgelser har gennem årene vist, at kvaliteten af tolkningen hos politiet, ved domstolene og hos udlændingemyndighederne er – for at sige det pænt – ekstremt svingende. Der mangler professionalisme, der mangler tolkeetik, og der mangler ofte elementære sprogkundskaber på i hvert fald det ene af de to sprog, der tolkes imellem.

Nu er tolkeoversigten erstattet af et udbud, men problemet ved offentligt udbud er, at prisen prioriteres højere end kvaliteten. Om det har været tilfældet her, vil jo vise sig, når myndighederne har samlet erfaringer fra det firma, der vandt udbuddet. De grundlæggende problemer med kvaliteten af tolkningen i det offentlige løses ikke, før vi har en certificeringsordning, der gælder al tolkning i den offentlige sektor, både i retssystemet og hos politiet, men sådan set også i resten af den offentlige sektor, f.eks. i sundhedsvæsenet.

Når det er sagt, kan jeg i forhold til det samlede lovforslag sige, at vi i Enhedslisten er positive. Vi ser frem til en tilbagemelding fra ministeren om en revisionsbestemmelse. Ellers har vi bare tænkt os at følge udvalgsbehandlingen.

Så har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også stiller sig positive over for lovforslaget, men at de vil sende nogle skriftlige spørgsmål til ministeren, som vil afgøre deres endelige stillingtagen.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler, indeholder, som flere andre også har sagt, en lang række temmelig forskelligartede elementer. Hovedelementet består i at styrke muligheden for, at statslige myndigheder kan møde i civile retssager med deres egne ansatte. Det giver ret god mening, at myndighederne med lovforslaget her får mulighed for at ansætte personer med den opgave at møde i civile retssager for den givne myndighed. Der er på den måde tale om en effektivisering af statslige ressourcer, og det synes jeg er positivt. Med lovforslaget styrker vi også retssikkerheden for dommere og for dommerfuldmægtige, bl.a. får de nu også mulighed for at klage til Den Særlige Klageret over en advarsel, som rettens præsident har givet.

Samlet set synes vi, at det er mange forskellige elementer, men gode elementer, og Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

Vi er i Alternativet også positive over for lovforslaget. Der har ikke været andet end et par af høringssvarene, der lige sprang mig i øjnene som noget, vi skulle være opmærksomme på. Det er allerede blevet nævnt af nogle af mine kolleger, og det er bl.a. det med, at der er ansatte, der kan bidrage ved de her retssager i stedet for, og det ser vi egentlig ikke noget problem i – altså hvis vi ønsker at afbureaukratisere og også spare nogle ressourcer i det offentlige de steder, hvor det er muligt, og hvor det er fornuftigt. Så bliver det nævnt som et videnstab, og der er nogle steder, hvor der står, at det ikke bliver behandlet tilfredsstillende, hvis man har forsøgt sig med lignende modeller. Og det må vi jo se på.

Altså, umiddelbart er vi fortrøstningsfulde, og det, der bliver lagt op til, lyder fornuftigt, men hvis man finder ud af, at det, der bliver leveret af dem, der så kommer ind i stedet for advokaterne, ikke er tilfredsstillende, må man jo se på det og gøre noget ved det. Jeg tror, det var Enhedslistens ordfører, der sagde, at man måske kunne lave en testperiode eller en klausul, der gjorde, at man genbesøgte det senere hen. Det lyder da fornuftigt. Vi er ikke orienteret om, at det kunne være et problem p.t., men det er i hvert fald ikke noget, vi ville modsætte os, hvis det var noget, der kom igennem.

Så vi er fra Alternativets side positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Naser Khader, De Konservative.

Som de andre ordførere har nævnt, er der tale om et samlelovforslag, der samler en række ændringer af retsplejeloven og lov om retsafgifter. Først og fremmest giver de foreslåede ændringer mulighed for, at statslige myndigheder kan møde i retten ved egne medarbejdere. Myndigheder vil altså fremover kunne ansætte rettergangsfuldmægtige, der har til formål at repræsentere myndigheden i retssager, frem for ekstern bistand.

Samtidig gør vi det muligt, at tilkendte sagsomkostninger kan gå til bistand fra en rettergangsfuldmægtig. Vi gør det altså nemmere, billigere og mindre bureaukratisk for danske myndigheder, når de er involveret i en retssag.

Det foreslås desuden, at dommere fremover har mulighed for klageadgang til Den Særlige Klageret over afgørelser afgivet af retspræsidenten. Det er vigtigt, at danske borgere er sikret retssikkerheden, men det gælder også dommerne, der nu får mulighed for at klage over en afgørelse på samme måde, som man kan i det meste af forvaltningen.

Jeg vil ikke gå i flere detaljer, det har flere af mine kollegaer har været inde på tidligere. Jeg vil blot understrege, at vi Konservative lægger vægt på retssikkerheden for både myndigheder, dommere og borgere. Vi mener ikke, at dette forslag på nogen måde sår tvivl om retssikkerheden, tværtimod. Samtidig vil vi spare lidt penge, og lovgivningen bliver saneret.

Så vi bakker op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Tak for indlæggene og den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er jo sådan et såkaldt samlelovforslag. Det betyder, at lovforslaget samler en række enkeltforslag inden for retsplejeloven samt en ændring af retsafgiftsloven.

Hovedforslaget går ud på at styrke mulighederne for, at statslige myndigheder kan møde i civile retssager ved egne ansatte. Det foreslås således, at en ansat, der møder i retten for en statslig myndighed, gerne må være ansat med det særlige formål at møde i retten. Endvidere foreslås det, at når en statslig myndighed tilkendes sagsomkostninger, kan det også omfatte udgifter til bistand fra en rettergangsfuldmægtig, der er ansat hos myndigheden.

Dernæst foreslås det at styrke retssikkerheden for dommere og dommerfuldmægtige, der får en advarsel af retspræsidenten. Jeg foreslår således at indføre adgang til, at en dommer eller dommerfuldmægtig kan klage til Den Særlige Klageret over en advarsel, som rettens præsident har givet.

Desuden foreslås en række forskellige mindre ændringer af retsplejeloven. Der er bl.a. tale om justeringer som følge af indførelsen af domstolenes sagsportal. Endelig foreslår jeg at ændre retsafgiftsloven, så sager om medmoderskab bliver fritaget for retsafgift på samme måde som faderskabssager.

Der har været bred opbakning til de fleste af de elementer, som indgår i lovforslaget, og det glæder mig. Høringsparterne har så til gengæld været ret kritiske i forhold til det vigtigste element i lovforslaget, som også flere har været inde på i dag. Forslaget om at styrke statslige myndigheders adgang til at møde i civile retssager ved egne ansatte er blevet kritiseret af både advokater og dommere. Advokaterne har bl.a. henvist til, at en ekstern advokat bedre end myndighedernes egne ansatte kan vurdere, om en retssag overhovedet bør føres, og at det derfor styrker modpartens retssikkerhed, at myndigheden er repræsenteret af en advokat.

Lad mig slå fast, at jeg lægger stor vægt på retssikkerhed. Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden, for at staten kan spare nogle advokatudgifter. Men lovforslaget begrænser imidlertid ikke retssikkerheden. Lovforslaget giver statslige myndigheder en mulighed, de ikke har i dag, nemlig for at ansætte en person med den særlige opgave at møde i civile retssager for myndigheden. Vi giver altså statslige myndigheder mulighed for, at nogle af deres ansatte i særlig grad kan dygtiggøre sig i at føre civile retssager for myndigheden.

Der vil jeg gerne understrege, at de statslige myndigheder jo allerede i dag kan vælge at møde i en civil retssag ved en af deres ansatte. Det er der slet ikke noget nyt i. Det nye er, at medarbejderen kan være ansat med den særlige opgave at møde i retten. Det kan da kun ses som en styrkelse af kompetencerne. Det er også værd at bemærke, at en advokat først og fremmest repræsenterer sin egen klient. Når en statslig myndighed antager en advokat, skal advokaten således varetage myndighedens og jo ikke modpartens interesser. Og offentlige myndigheder er forpligtet til at handle sagligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og offentligt ansatte skal overholde en række pligter om bl.a. lovlighed, sandhed og faglighed. Der er ingen grund til at tro, at risikoen for, at en myndighed handler usagligt, vil stige, fordi myndigheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for ved en ekstern advokat.

Dommerne har navnlig henvist til risikoen for, at statsligt ansatte uden advokatuddannelse ikke vil være dygtige nok til at føre en civil retssag på en professionel måde. Det vil imidlertid ikke være i nogen myndigheds interesse at sende en ansat i retten, der ikke er dygtig nok til at føre sagen. Myndighederne risikerer jo i værste fald at tabe sagen på den konto. Så når en statslig myndighed vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden derfor i sagens natur lægge vægt på, at den ansatte er i stand til at føre retssagen på en professionel måde. Jeg er jo med på, at det ikke udelukker, at det kan gå galt i enkelttilfælde, men jeg mener imidlertid ikke, at den principielle risiko for, at en ansat kan begå fejl, bør afholde os fra at give bedre mulighed for, at statsligt ansatte kan møde i retten for myndigheden. Faktisk er forslaget udformet sådan, at det mindsker risikoen for fejl i den enkelte sag. Vi giver jo med forslaget netop mulighed for, at ansatte kan specialisere sig i at møde i retten og dermed blive bedre til det.

Som jeg sagde før, kan en statslig myndighed allerede i dag vælge at møde i en civil retssag ved en af sine ansatte, men medarbejderen må bare ikke være ansat til den særlige opgave at møde i retten. Samlet set mener jeg på den baggrund, at vi med forslaget bevarer samme retssikkerhed som i dag.

Med de bemærkninger vil jeg igen takke ordførerne for de forskellige indlæg og se frem til den videre behandling.

Vi siger også tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.