Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love. (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 13.03.2019).

Vi åbner med Socialdemokratiets ordfører, hr. Morten Bødskov. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er så del to af 5. hvidvaskdirektiv. Fra Socialdemokratiets side skal vi lade være med at gå voldsomt meget i detaljer med det og bare sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget her. Det er en implementering af et udmærket direktiv, som jo altså, som det fremgår, vedrører virksomheder, fonde og foreningers pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere.

Det her lovforslag – som de andre, vi har været igennem på hvidvaskområdet – vidner jo om den enorme kreativitet, der er, når det handler om finansiel kriminalitet, hvorfor det selvfølgelig er vigtigt, at vi hele tiden følger det til dørs og gør, hvad vi kan, for både at forebygge, håndtere det, når det sker, og selvfølgelig også have straffe og sanktioner, som gør, at folk, der har haft fingrene i det her, forhåbentlig ikke gør det igen.

Der spiller EU en central rolle, som også hr. Martin Lidegaard var inde på før. Det her er et ganske godt bevis på, at det rent faktisk kan rykke, og at vi i EU-regi har institutioner, som er i stand til at sikre, at vi har et godt samarbejde om både forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask. Og et helt centralt spørgsmål, når man skal se efter og ikke mindst opspore hvidvask, er altså, hvem der er de reelle ejere for de fonde, virksomheder og foreninger, som kan være genstand for forsøg på hvidvask; det er nødvendigt at finde ud af. Det regulerer man med det her lovforslag. Høringssvarene er igen ganske positive.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Morten Bødskov. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det forslag, vi så har her, er det tredje i rækken af forskellige lovforslag, der nu bliver førstebehandlet her i Folketinget i dag, og som har baggrund i en lang række af forhandlinger og dialog, der har været på kryds og tværs mellem de forskellige partier her i Folketinget og ikke mindst i forligskredsen omkring Finansiel Stabilitet. Vi har gennemført nogle aftaler, og de er så implementeret i bl.a. de tre lovforslag, som vi nu efterhånden har været igennem.

Det sidste her af dem er så ikke et, der hører under selve den aftale, vi har indgået, for det hører under det meget omtalte hvidvaskdirektiv, det femte hvidvaskdirektiv af slagsen. Jeg har også bemærket, at hr. Martin Lidegaard fra De Radikale syntes, det var morsomt, at Dansk Folkeparti støtter et lovforslag, som er groet i en have lidt mere sydpå end de danske haver. Og det er rigtigt, at vi gør det, men jeg synes så alligevel ikke, at han skal gå alt for glad i seng i aften, så jeg kan fortælle, at vi har en rimelig god lommefilosofi i Dansk Folkeparti, og det er, at når direktiver er til gunst og glæde for danske virksomheder og borgere, stemmer vi af et stort hjerte ja, og når de så omvendt ikke er det, er vi lige så glade for at stemme nej. Og der kunne De Radikale måske få nogle gode erfaringer af Dansk Folkeparti i form af ikke bare at tage hele paletten, men nogle gange også være bare en lille smule mere kritisk i forhold til det, det er.

Senest i dag er det jo kommet frem, at udlændinge efter nye regler kan få danske dagpenge allerede efter en måneds ophold, hvorimod danske statsborgere ikke kan. Så hvis nu De Radikale vil love Dansk Folkeparti at kæmpe de kampe i forhold til at sikre de danske regler, vil Dansk Folkeparti også love, at vi fremadrettet vil stemme for de direktiver, som er til god gavn og glæde for danske interesser. Og det er hvidvaskdirektivet i de her elementer, vi skitserer i dag, specielt i det her lovforslag, hvor det er et spørgsmål om bedre at synliggøre de reelle ejere af virksomheder, som opererer fra Danmark, set i forhold til både virksomhedsdelen med erhvervsdrift og i forhold til ikke mindst deres skat. Så vi støtter så sandelig det her lovforslag. Tak for det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre i rækken til Venstres ordfører hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Det er som sagt det tredje lovforslag inden for samme område og drejer sig omkring, hvem der er de reelle ejere af en virksomhed. Det er ret centralt for at sige det mildt, for det er vigtigt at kunne identificere, hvem der står bag, også for at sikre sig mod eventuel hvidvask og andre strafbare handlinger. 5. hvidvaskdirektiv øger gennemsigtigheden i selskabers ejerforhold, og det er vigtigt.

Der er flere elementer i lovforslaget:

Det skal være nemmere for virksomheder at identificere, hvem deres reelle ejere er. Ejere skal derfor have en pligt til at udlevere oplysninger om deres ejerskab, og den reelle ejer er ham eller hende, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden. Dermed bliver det lettere for f.eks. revisorer at udføre lovpligtige kundekendskabsprocedurer, da virksomhederne skal oplyse, hvem deres reelle ejere er.

En årlig undersøgelsespligt for virksomheder skal indføres. Baggrunden for det er at undersøge, om oplysninger om deres reelle ejere er opdateret. Dermed bliver det lettere for relevante myndigheder at følge op på uoverensstemmelser i virksomhedernes oplysninger om de reelle ejere. Det gøres, ved at virksomhederne forpligtes til mindst en gang årligt at undersøge, om oplysninger om deres reelle ejere er korrekte.

En målrettet kontrol og pligt til at indhente, opbevare og registrere de reelle ejeroplysninger bliver indført. Da virksomhederne m.v. hører under forskellige ressortmyndigheder, er det den relevante myndighed, der udfører kontrollen med registrering af de reelle ejere; når det gælder selskaber, er det jo Erhvervsstyrelsen.

Hvis der er mangelfuld registrering eller manglende opbevaring af dokumentation, kan man i yderste konsekvens risikere, at selskabet bliver tvangsopløst eller slettet, og derfor er det jo helt centralt, at oplysningerne bliver tilvejebragt. Det er en lang proces, som vi har været igennem i en lang periode, og de fleste er heldigvis med, men skulle der sidde en enkelt og følge med derude, som ikke har fået styr på det, så var det nok en rigtig god idé at få gjort det – ellers risikerer man simpelt hen, at selskabet lukkes.

Som sagt er det 5. hvidvaskdirektiv, som vi får implementeret. Det er sådan set ganske fornuftigt, at vi har skrappe regler til at bekæmpe hvidvask. Kendskabet til det reelle ejerskab er i den sammenhæng helt centralt, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget fra Venstres side. Og jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er vi nået til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Mange tak – og taletidsuret starter forfra. Det var heldigt.

Jeg vil ikke gå så meget ned i forslaget, som der er blevet redegjort for. Men det er jo den anden del af den her implementering af 5. hvidvaskdirektiv, som primært vedrører spørgsmålet om registreringen af de reelle ejere. Det er et vigtigt område, som vi jo også har brugt en del tid på her i Folketinget tidligere, fordi der er mange eksempler på virksomhedskonstruktioner, som har til formål at gøre det rigtig svært at finde frem til, hvem der egentlig har ansvaret, når det f.eks. braser sammen, eller i forbindelse med hvidvask, økonomisk kriminalitet eller lignende. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst på grund af den stigende grænseoverskridende handel og de økonomiske transaktioner, som finder sted, at vi sådan set har et ansvar for at sikre, at vi bidrager til, at f.eks. statskassen i andre lande ikke bliver lænset gennem konstruktioner, der har deres udgangspunkt i Danmark.

Derfor er det også ærgerligt, at man fra regeringens side her har valgt det, der hedder en minimumsimplementering, altså at man, om man så må sige, vælger lige akkurat at gøre det, der skal til for at leve op til EU-direktivet. Efter de skandaler, som Danmark har været igennem – eller rettere sagt, som vores finanssektor har været igennem – i den seneste tid, ikke mindst Danske Bank, ville det måske være en god idé at vise omverdenen, at vi er parate til at gå foran. Hvor vi måske lige nu er mest kendt for at være hjemlandet for verdenshistoriens største hvidvaskskandale, vil det måske være positivt at sende nogle skarpe signaler – også når det gælder registreringen af reelle ejere – om, at vi faktisk er parate til at gå skridtet videre i forhold til det, vi absolut er tvunget til.

Derfor synes jeg sådan set, at der var god grund til at kigge lidt nærmere på nogle af de forslag, der ligger i høringssvarene fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke, som jo også er to organisationer, der har beskæftiget sig en del med det her spørgsmål gennem de seneste år og har været med til at skubbe på også i forhold til Folketinget, så det var noget, vi fik et større fokus på. Og det skal de have ros for. De stiller jo en række forslag, som grundlæggende går ud på at gøre registreringen af reelle ejere mere dækkende og mere omfattende, og peger på nogle af de problemer, der er i dag, bl.a. at fordi man ikke, hvis jeg forstår det rigtigt, kræver fødselsdato for de personer, der angives, kan der være problemer med f.eks. navnesammenfald. Og i og med at det er rimelig nemt at skifte navn, kunne man jo godt forestille sig, at der kunne spekuleres i at hedde Jens Hansen eller Jens Petersen og så i øvrigt kunne skjule sin reelle identitet i strid med ånden i reglerne om reelle ejere. Så jeg synes, der er grund til at kigge på de forslag, de kommer med.

Ikke desto mindre er forslaget jo samlet set et fremskridt, et skridt i den rigtige retning, et yderligere skridt til at få styr på, hvem det er, der ejer virksomheder og virksomhedskonstruktioner. Og selv om jeg godt kan se, at nogle af de finansielle aktører er lidt bekymrede for, at det vil bebyrde dem yderligere, så tror jeg, at det er en pris, som er rimelig at betale for at undgå igen at havne i problemer, som vi har set i den seneste tid. Så fra Enhedslistens side støtter vi forslaget.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Også det her forslag har til formål at bekæmpe hvidvask ved et forsøg på i fremtiden at minimere risikoen for hvidvaskskandaler, terrorhandlinger og skatteunddragelse. Med forslaget ønsker vi at styrke reglerne om tydeliggørelse af de reelle ejere i selskaber og virksomheder, så man altid kan finde frem til, hvem der egentlig står bag transaktioner og virksomheder.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Det går kvikt over stok og sten her. Værsgo til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. De tidligere ordførere har jo været inde på, hvad det her går ud på. Det er netop en implementering af hvidvaskdirektivet, og det er jo et rigtig, rigtig godt direktiv.

Hvis man skal sætte fingeren på noget, skulle det jo netop være, at vi implementerer det rene minimum, og jeg synes, at Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke har peget på nogle af de ting, man godt kunne have ønsket sig, om størrelsen af ejerandel, hvornår det skulle oplyses osv.

Men det her sikrer jo mere gennemsigtighed. Det sikrer også, at der kan foregå en udveksling med andre lande osv. Og alt i alt er det jo rigtig, rigtig godt. Så Alternativet støtter forslaget.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Så er det hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre.

Også dette forslag kan Radikale Venstre støtte, da vi ser det som en integreret del af de forslag, vi har behandlet tidligere i dag i kampen mod økonomisk kriminalitet og hvidvask. Det glæder jo mit europapositive hjerte, at Dansk Folkeparti kan stemme for. Jeg har bemærket tidligere, at man med glæde stemmer for de gode direktiver fra EU, og det er jeg glad for. Det, der selvfølgelig er udfordringen, er, at hvis der slet ikke var noget EU, ville der jo ikke kunne komme nogen direktiver på det her område. Derfor er nogle af os også lidt optaget af, at der både er en europæisk familie, og at Danmark også er en del af den. Vi kan kæmpe vores kampe, og det er jeg helt enig i vi skal gøre – det er ikke altid, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er helt enige om, hvad den danske kamp så skal være, men det er fair nok, sådan er det også her i Folketingssalen – men det overhovedet at have en europæisk ramme synes vi er vigtigt, og det synes Dansk Folkeparti jo så også engang imellem, og det er altid et fremskridt.

Al begyndelse er svær. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil gøre det kort; nu har vi talt om det her i et par timer. Det her er jo implementeringen af 5. hvidvaskdirektiv i forhold til ændring af reelle ejere. Og som mine kollegaer har været inde på, er der jo et hav af både selskabsformer, forskellige juridiske personer og endda truster, som vi ikke engang kender i Danmark, for hvilke det skal defineres, hvad man mener med reelle ejere.

Det er meget, meget positivt, at Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i den grad er blevet opmærksom på både hvidvask, men jo også skattely og skattespekulation, som reelt ejerskab også handler om, altså at man kan følge de pengestrømme, som med et museklik kan flyttes rundt i verden. Hvis der er et hår i suppen, er det selvfølgelig, at beløbsgrænsen er alt for høj. Der er rigtig mange, der bliver undtaget af kravet om at oplyse, hvem den reelle ejer er.

Men jeg vil dog slutte med noget positivt, nemlig at jeg havde erhvervsministeren i samråd for et par måneder siden og var meget positivt overrasket over at høre, at det er regeringens holdning, at man selvfølgelig skal kende til det reelle ejerskab for samtlige juridiske personer, fordi det er så afgørende i forhold til både hvidvask og finansiering af terrorisme, men også det ræs mod bunden og skattely og skatteunddragelse, som gør, at danske skatteborgere, men også skatteborgere i alle europæiske lande mister milliarder hvert eneste år, fordi der er nogle, der snyder.

Så det her er et rigtig godt værktøj, og SF støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så er vi igennem ordførerrækken, og dermed er det erhvervsministeren, der er på vej op på talerstolen.

Tak for bemærkningerne, og også velkommen til skoleklassen deroppe, eller hvad det nu er. I har vundet i lotteriet her og fået lov til at overvære en debat om lov om erhvervsdrivende fonde og reglerne i 5. hvidvaskdirektiv. Jeg tænker, at det er af stor interesse for en skoleklasse. Det er faktisk et vigtigt emne, måske lidt tørt og lidt teknisk, men det er endnu et skridt i retning af at få en stærkere bekæmpelse af hvidvask, som jo har plaget især Danmark, men selvfølgelig også Estland i den her store sag om Danske Bank, og derfor er vi i gang med en stor oprydning og med at sørge for, at vi ikke accepterer økonomisk kriminalitet i den finansielle sektor. Det er det her forslag en del af sammen med de to andre forslag, som vi allerede har behandlet her i salen i dag.

Her handler det om, at vi simpelt hen gerne vil vide, hvem der ejer virksomheder. Vi vil gerne have, at vi kan spore det hele vejen, så det ikke er sådan, at man kan være ejet af en fond, som så er ejet af en anden fond, som er ejet af en tredje fond, som er ejet af en fjerde fond, som bor et eller andet mærkeligt sted, og så ved vi ikke, hvem der i sidste ende ejer virksomhederne. Derfor har vi det her forslag. Så får vi ret til at få oplyst hele vejen op igennem kæden, hvem der i sidste ende ejer virksomhederne og er det, som vi kalder reelle ejere.

Vi indfører derfor en række krav om, hvad man skal oplyse, og der indføres pligt for alle ejere til at oplyse om deres ejerskab, hvis de bliver anmodet om det. Det vil gøre det nemmere for virksomheder at finde ud af, hvem der er den endelige reelle ejer, og dermed få registreret ejeren, sådan som de bliver forpligtet til.

Kundekendskabsprocedurerne bliver lettere. Det bliver f.eks. lettere for en revisor at gennemføre de kundekendskabsprocedurer, som man nu skal, da kunderne skal oplyse revisorerne om, hvem der er deres ejer, og så skal ejeren igen oplyse det næste led i kæden osv. Virksomhederne skal hvert år sikre, at oplysningerne om, hvem der ejer dem, er opdaterede og ikke har ændret sig. Det vil blive kontrolleret af myndighederne, og hvis det ikke gøres korrekt, kan myndighederne i sidste ende opløse et selskab gennem en tvangsopløsning.

Vi mener, at reglerne vil skabe øget gennemsigtighed i ejerforholdene og dermed hjælpe med til at bekæmpe økonomisk kriminalitet, så der ikke er nogen, der kan gemme sig, både i forhold til hvidvask, terrorfinansiering og eventuel unddragelse af at betale den skat, man nu skal. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der har været bred opbakning til forslaget hele vejen rundt blandt de politiske partier, og jeg ser frem til den videre behandling. Tak.

Tak til erhvervsministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)