Mange tak – og taletidsuret starter forfra.
Det var heldigt.
Jeg vil ikke gå så meget ned i forslaget, som der er blevet redegjort for.
Men det er jo den anden del af den her implementering af 5.
hvidvaskdirektiv, som primært vedrører spørgsmålet om registreringen af de reelle ejere.
Det er et vigtigt område, som vi jo også har brugt en del tid på her i Folketinget tidligere, fordi der er mange eksempler på virksomhedskonstruktioner, som har til formål at gøre det rigtig svært at finde frem til, hvem der egentlig har ansvaret, når det f.eks.
braser sammen, eller i forbindelse med hvidvask, økonomisk kriminalitet eller lignende.
Og det gælder selvfølgelig ikke mindst på grund af den stigende grænseoverskridende handel og de økonomiske transaktioner, som finder sted, at vi sådan set har et ansvar for at sikre, at vi bidrager til, at f.eks.
statskassen i andre lande ikke bliver lænset gennem konstruktioner, der har deres udgangspunkt i Danmark.
Derfor er det også ærgerligt, at man fra regeringens side her har valgt det, der hedder en minimumsimplementering, altså at man, om man så må sige, vælger lige akkurat at gøre det, der skal til for at leve op til EU-direktivet.
Efter de skandaler, som Danmark har været igennem – eller rettere sagt, som vores finanssektor har været igennem – i den seneste tid, ikke mindst Danske Bank, ville det måske være en god idé at vise omverdenen, at vi er parate til at gå foran.
Hvor vi måske lige nu er mest kendt for at være hjemlandet for verdenshistoriens største hvidvaskskandale, vil det måske være positivt at sende nogle skarpe signaler – også når det gælder registreringen af reelle ejere – om, at vi faktisk er parate til at gå skridtet videre i forhold til det, vi absolut er tvunget til.
Derfor synes jeg sådan set, at der var god grund til at kigge lidt nærmere på nogle af de forslag, der ligger i høringssvarene fra Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke, som jo også er to organisationer, der har beskæftiget sig en del med det her spørgsmål gennem de seneste år og har været med til at skubbe på også i forhold til Folketinget, så det var noget, vi fik et større fokus på.
Og det skal de have ros for.
De stiller jo en række forslag, som grundlæggende går ud på at gøre registreringen af reelle ejere mere dækkende og mere omfattende, og peger på nogle af de problemer, der er i dag, bl.a.
at fordi man ikke, hvis jeg forstår det rigtigt, kræver fødselsdato for de personer, der angives, kan der være problemer med f.eks.
navnesammenfald.
Og i og med at det er rimelig nemt at skifte navn, kunne man jo godt forestille sig, at der kunne spekuleres i at hedde Jens Hansen eller Jens Petersen og så i øvrigt kunne skjule sin reelle identitet i strid med ånden i reglerne om reelle ejere.
Så jeg synes, der er grund til at kigge på de forslag, de kommer med.
Ikke desto mindre er forslaget jo samlet set et fremskridt, et skridt i den rigtige retning, et yderligere skridt til at få styr på, hvem det er, der ejer virksomheder og virksomhedskonstruktioner.
Og selv om jeg godt kan se, at nogle af de finansielle aktører er lidt bekymrede for, at det vil bebyrde dem yderligere, så tror jeg, at det er en pris, som er rimelig at betale for at undgå igen at havne i problemer, som vi har set i den seneste tid.
Så fra Enhedslistens side støtter vi forslaget.