Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven. (Freds- og ærekrænkelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi lever i en tid med en rivende teknologisk udvikling. Vi bruger vores smartphones til at betale med, til at være på sociale medier med, til at tage billeder med, ja, vi bruger dem hele tiden og er online hele tiden. Det er jo på mange måder positivt, men den teknologiske udvikling betyder også, at vi står over for nye udfordringer.

Jeg får rigtig mange henvendelser fra både unge og deres forældre, der desværre er blevet udsat for, at der er blevet taget billeder, som er blevet offentliggjort uden samtykke. Deling af private billeder og videoer uden samtykke er altså en del af den nye virkelighed.

Tidligere var det jo sådan, at man skulle tage et billede med sit fotografiapparat. Så skulle man ned og have det fremkaldt hos fotohandleren, og hvis man så ville dele det, skulle man cykle rundt i lokalsamfundet og hænge det op med tegnestifter på opslagstavler eller måske med noget tape på nogle lygtepæle. Sådan er det ikke mere. Med meget, meget få klik kan man have taget et billede og offentliggjort det, hvilket betyder, at det er tilgængeligt for tusindvis, endda millioner af folk.

Det er altså en udvikling, der kræver, at vi også forholder os til den herinde i Folketinget, ikke mindst fordi der er mange, der oplever at være udsat for den her type af krænkelser. Og det er det, som lovforslaget her har til formål at adressere. Forslaget, som vi behandler her, opdaterer reglerne på en række områder for at sikre bedre beskyttelse af den enkeltes privatliv.

Jeg vil starte med at sige, inden jeg går til lovteksten, at selv om vi vedtager lovgivning her, og det synes jeg er rigtig vigtigt, og det har jeg efterlyst faktisk i en del år, så ændrer det jo ikke ved, at vi alle sammen har et ansvar for at bruge den sunde fornuft. Med det mener jeg jo, at vi både har et ansvar for ikke at dele billeder, men jo i lige så høj grad et ansvar for ikke at sidde og klappe i hænderne, når der er andre, der deler billeder, for ikke at like andres billeder og dele dem videre. Det er almindelig god opdragelse og betyder altså, at vi alle sammen skal tænke os godt og grundigt om – og det gælder unge som ældre.

Så til lovforslaget: Med lovforslaget moderniserer vi straffelovens bestemmelser om freds- og æreskrænkelser og skærper straffene. Det betyder bl.a. en udvidelse af beskyttelsen mod videregivelse af nøgenbilleder. Et andet vigtigt tiltag er, at den, der er dømt for at dele oplysninger eller billeder, som har krænket en andens privatliv, også pålægges at fjerne det fra internettet. Så kan man sige: Ja, hvor stor betydning har det, når det er spredt vidt og bredt? Ja, det har rent faktisk en stor betydning for ofret, at man ikke gennem en simpel googlesøgning falder over de her ubehagelige billeder, som i forvejen er blevet delt.

Indtil nu har det faktisk været sådan, at det var ofret selv, der skulle ind at fjerne de her billeder. Det er dæleme ikke fair, at man oplever en kæmpestor krænkelse – der bliver måske lagt nøgenbilleder af en ud – og så skal man altså efterfølgende selv ind at skrive eller ringe til dem, som har dem liggende, og spørge: Vil I ikke nok vil være søde at fjerne dem, for det er mig, de forestiller. Det er dæleme ikke fair ...

Der vil jeg lige sige, at »dæleme« skal man i hvert fald ikke blive ved med gentage.

Det skal jeg nok lade være med, fru formand. (( Formanden ): Det er godt, tak.). Samtidig tredobler vi den erstatning, som man får, når man bliver udsat for freds- og æreskrænkelser.

Et af de sidste elementer er, at vi i lovforslaget også får en bestemmelse i straffeloven om en uberettiget overvågning af andre personers adfærd gennem gps'er. Det er noget, vi har efterspurgt gennem længere tid, ikke mindst fordi det bliver brugt af forsikringsselskaber.

Så er der det her sidste element, som også er meget, meget vigtigt, nemlig mediers ansvar og rolle i forhold til æreskrænkelser. Det betyder altså, at bøden for freds- og æreskrænkelser begået af medier tredobles og femdobles for ansvarshavende redaktør, mens bøden for overtrædelse af referat- og navneforbud også femdobles. Og det er altså noget, vi har set flere eksempler på, også på det seneste, nemlig at man ikke respekterer, når der er nedlagt navneforbud i en sag. Der er en grund til, at domstolene nedlægger de her forbud, og derfor er det altså vigtigt, at medierne respekterer det.

Det er alle sammen vigtige tiltag, som speeder vores lovgivning op på det her område, og derfor støtter vi dem i Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Når man lovgiver om noget, der har med medier at gøre, har man en forpligtelse til at tænke sig rigtig godt om inden. Og det er også derfor, at vi er meget glade for, at justitsministeren har haft det her lovforslag på tapetet før. Der har været god tid til, at vi har kunnet diskutere det og forholde os til det, og nu er vi så klar til at lovgive. For medierne har en helt særlig rolle i et demokratisk samfund som det danske og dermed jo også et særligt ansvar, der følger med.

Jeg synes egentlig, det er fornuftigt nok, når man tænker på, hvor gamle nogle af de her bestemmelser er, at man kigger på den lovgivning, der er, og opdaterer den. Det er sådan set et af de store punkter i lovforslaget, og det synes vi er godt. Vi er i en ny virkelighed, hvor tingene går utrolig stærkt, hvor hastigheden er lavet fuldstændig om, og hvor konsekvenserne kan blive langt større, i forhold til at de historier, der bliver lavet, findes på internettet måske til evig tid; de er ikke forsvundet, når aviserne bliver smidt ud dagen efter – de er her for altid og kan med meget få klik bringes frem. Og derfor er det også et meget stort ansvar, som påhviler de frie medier i vores demokratier.

Derfor er de initiativer, der ligger på medieområdet her, rigtig gode. Konkret foreslår regeringen jo, at man femdobler bødeniveauet for freds- og æreskrænkelser – noget, der kan ramme redaktører eller ansvarshavende redaktører for tidsskrifter, blade, ja, medier generelt. Det er meget fornuftigt – det er endda rigtig ansvarligt, synes jeg. Vi har eksempler fra den vestlige verden, hvor nogle medier er gået langt over stregen. Jeg synes, vi har til gode at se de grimme eksempler, som man har set i eksempelvis Storbritannien – dem har vi heldigvis til gode at se i Danmark. Jeg håber ikke det sker, men jeg synes, det er et udtryk for rettidig omhu, at man selvfølgelig sørger for at bringe sin lovgivning up to date, inden man står med de her sager, der både kan være meget grænseoverskridende og have nogle enorme konsekvenser for de menneskers liv, som det måtte gå ud over.

Derudover foreslås det at femdoble bødestraffen for overtrædelse af referat- og navneforbuddet. I førstegangstilfælde vil bøden blive på 25.000 kr., og jeg er med på, at det lyder højt, men jeg synes også kun, det er rimeligt, fordi konsekvenserne vil være meget store for de personer, det kan gå ud over. Man foreslår en tredobling af tortgodtgørelsesniveauet til ofrene, hvilket også er utrolig positivt. Og så indfører man en mulighed for, at man kan blive pålagt at slette artikler og billeder igen. Her synes jeg jo i virkeligheden, at regeringen har tænkt lidt ud af boksen, for internettet glemmer selvfølgelig ikke, men det, man jo i hvert fald kan gøre, er at sørge for at få fjernet de oprindelige tekster, der måtte være, som en historie kunne udspringe af. Og der synes jeg også medierne har en forpligtelse.

Så alt i alt er det et rigtig godt forslag, som vi i Dansk Folkeparti har besluttet os for at støtte.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Det er normalt min superliberale kollega hr. Jan E. Jørgensen, der er ordfører på det her forslag. Hr. Jan E. Jørgensen har været forhindret i at deltage i dag, og derfor er æren overgået til mig. Jeg er faktisk stolt over at stå her, fordi det er – jeg skal selvfølgelig ikke sætte karakter på regeringens forslag, men kan alligevel ikke lade være med at nævne det – et supergodt forslag med en masse forskellige detaljer, som vi i den grad har ventet på at få ryddet op i og få leveret på, som det hedder på moderne dansk. Vi behandlede faktisk allerede forslaget tilbage i maj måned, og det er så genfremsat nu med et supplement, hvorefter også videregivelse af nøgenbilleder optaget i det offentlige rum præciseres at være strafbart.

Men ellers har tidligere ordførere jo gennemgået detaljerne, og jeg skal ikke trætte forsamlingen yderligere, men blot præcisere, at vi jo altså ikke flytter grænsen, når vi ændrer på konsekvenserne for medierne. Når de bringer urigtige oplysninger, ja, så er det altså ikke ensbetydende med, at vi flytter grænsen for, hvad der må bringes, og hvad der ikke må bringes. Der er ikke tale om, at vi flytter ytringsfriheden en millimeter, men vi sanktionerer endnu hårdere over for de medier, som ikke kan overholde spillets regler. Det har ganske enkelt været for billigt tidligere.

Det vigtigste efter min opfattelse i forslaget er, at nu er det det offentlige, nu er det anklagemyndigheden, der under straffesagen mod mediet sørger for at få nedlagt erstatningskrav, godtgørelseskrav for den, som den urigtige aftale er gået ud over.

Jeg tror, at mange af os kan huske en frygtelig sag fra Herning, hvor en uskyldig bliver varetægtsfængslet for et mord. Han kan herefter, da købmanden kører forbi ude på gangen i fængslet, købe Ekstra Bladet, hvor der på forsiden, og der er et pænt portræt af vedkommende selv, så står: Genert og pigesky. Og så er der i øvrigt en beskrivelse af, at nu sidder denne person varetægtsfængslet og med kraftig, kraftig indikation af, at han selvfølgelig er morderen. Morderen fandt man så 14 dage senere. Der var dna, der viste, at det var en helt tredje person, og han tilstod i øvrigt også, og selvfølgelig blev vores første person løsladt.

Han havde krav på et større erstatningsbeløb fra det medie, som havde omtalt ham og sat et billede af ham på forsiden i den her situation – ingen tvivl om det. Han udtaler senere, at han ikke orkede at gå i gang med sagen. Han skulle selv føre sagen for egne midler, og de for modparten tilkendte sagsomkostninger dækker jo sjældent de udgifter, der er ved en sag. Han opgav at få erstatning. Det er slut med det her forslag, hvis ellers Folketinget vedtager det, for nu er det det offentlige, der kører erstatningssagen. Det er superfint.

Så gælder der, at domfældte selv skal kunne pålægges – dvs. typisk avisen – at slette ærekrænkende materiale. Der anføres, at vi tredobler bødestraffen for freds- og æreskrænkelser og femdobler den for ansvarshavende redaktører, massemedier. Mange medier ser en interesse i at bryde navne- og referatforbud. Det var måske forkert udtrykt. Jeg skal sige det på en anden måde: Det sker i hvert fald i visse tilfælde, selv om dommeren under retssagen har nedlagt navne- og referatforbud, at medierne ikke lader være med på den ene eller på den anden måde at indikere, hvem det er, der nu sidder på anklagebænken.

Sker det, må vi sige, at så koster det altså ikke 5.000 kr. fremover. Så koster det 25.000 kr., og jeg håber, at det kan lægge en dæmper på lysten. Man skal ikke være i tvivl om, at man sandelig også kunne have overvejet at kigge på, hvilken fortjeneste medierne har ud af at bringe urigtige omtaler og bryde eksempelvis navne- og referatforbud. Problemet er jo, at det er lidt svært at gøre op, og derfor bruger vi altså faste tal her. Vi tredobler også godtgørelsesniveauet for den, det er gået ud over. Det har været for små tal tidligere, og nu får man altså mulighed for, om ikke at slippe skadesfri, så dog at få et plaster på såret her.

Så det er helt igennem et godt forslag, og så skal jeg lige afslutningsvis ikke undlade at bemærke, at der jo altså også nu er suppleret med en bestemmelse, hvorefter der er straf for den, der videresender nøgenbilleder optaget i det offentlige rum. Selvfølgelig kan man anføre, at det er den pågældende persons egen risiko at bade nøgen på stranden, og det kan der være god grund til. Vi må bare sige, det heller ikke gøres ulovligt at tage et billede af vedkommende, men det gøres ulovligt at, om jeg så må sige, viderekolportere billedet til en ubegrænset kreds. Det er det, der bliver ulovligt for fremtiden.

Venstre kan støtte forslaget ethundredeti procent. Tak.

Tak. Så er det den næste ordfører. Enhedslisten er ikke til stede, så det er fru Lene Foged, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance er det vores klare holdning, at en fri presse skal have så vide rammer som overhovedet muligt. Sådan må det og skal det være i et frit samfund, heldigvis. Det er ligeledes Liberal Alliances klare holdning, at vi skal sørge for at værne om privatlivets fred. Det er vigtigt, at folk ikke bare kan få krænket deres privatliv, uden at det får konsekvenser for dem, der gør det. Sådan må det og skal det være i et frit samfund, heldigvis.

Lovforslaget, som vi behandler her, handler om at modernisere og styrke det strafferetlige værn mod freds- og ærekrænkelser samt styrke beskyttelsen og hjælpen til ofre for freds- og ærekrænkelser. Det er vigtigt, særlig i en moderne digital verden, hvor oplysninger spredes hurtigt, at straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser er tidssvarende og på bedste vis beskytter den enkeltes privatliv. Det er vigtigt, at vi kan leve i tryghed og med vished om, at der er respekt for vores privatliv.

Lovforslaget indeholder en lang række elementer. Nogle af de mest centrale elementer i forslaget er den mere tidssvarende beskyttelse mod videregivelse af nøgenbilleder og skærpelsen af bødestraffen for overtrædelse af bestemmelserne om fredskrænkelser og ærekrænkelser, ligesom tortgodtgørelsesniveauet i disse sager hæves. På den måde afspejler straffen bedre skadens omfang, og på den måde rammes de, der udstiller og krænker andres privatliv. Det synes vi i Liberal Alliance er positivt, da vi derved styrker privatlivets fred, og derfor støtter vi i Liberal Alliance forslaget.

Tak for det. Den næste er hr. René Gade, Alternativet.

Den digitale udvikling, også for medierne, er fuldstændig uoverskuelig nu og har været det i mange år. Det er vigtigt at have i baghovedet, når man lovgiver. Derfor er vi også meget enige med regeringen i, at det her er et godt lovforslag, og jeg vil simpelt hen læne mig trygt op ad den flotte ordførertale, som min kollega Preben Bang Henriksen fra Venstre leverede før. Det kan jeg heller ikke fagligt sige bedre.

De opmærksomhedspunkter, jeg har haft i forhold til forslaget, er Dansk Journalistforbund, som jo har løftet et par pegefingre. Der er en slagside, tænker jeg, interessemæssigt, i forhold til hvor de står og hvordan de kigger på forslaget. Men jeg synes også, vi er forpligtet til, netop når det også handler om ytringsfrihed og pressens rolle, lige at læse de høringssvar en ekstra gang og for mit eget vedkommende som ny ordfører lige at tage en dialog med journalistforbundet. Men jeg kan ikke se, at det kommer til at ændre vores holdning her, så det er et stort ja fra vores side til et godt lovforslag.

Tak. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag tager et meget vigtigt emne op. Altså, selvfølgelig skal det være sådan, at man kan ligge på stranden uden at skulle være bekymret for, om der er nogen, der tager et billede, og det lige pludselig er delt alle mulige steder. Derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at vi nu får sat fokus på delingen af billeder.

I Radikale Venstre er vi jo i det hele taget meget optaget af, at vi simpelt hen får gjort noget for at stoppe, at der jo lige nu bare er en kultur, hvor der er mange, der tager billeder og optager film, og så lige pludselig er der nøgenbilleder af en selv, der florerer alle mulige steder. Og derfor vil vi faktisk også meget gerne gå endnu længere, nemlig sørge for, at hævnporno og lignende bliver ligestillet med sædelighedsforbrydelser, altså med voldtægter generelt, så vi kan få lukket dørene og kan få givet anonymitet til ofrene. Men her tager vi altså et første og vigtigt skridt.

Derfor vil jeg også bare gerne lige hæfte mig lidt ved en ting, nemlig at vi jo i det her lovforslag lægger op til højere straffe. Og det er meget sjældent, at justitsministeren kommer til at høre fra den radikale retsordfører, at vi faktisk synes, det kunne være fornuftigt at sætte straffene op. For helt generelt mener vi jo i Radikale Venstre, at vi skal lave straf, der virker, og på mange områder virker det jo lige modsat at sætte straffen op; det gør bare, at folk bliver endnu mere kriminelle, mens de er i fængsel. Men lige præcis her kan der være en god grund til, at de ansvarshavende redaktører, der sidder rundtomkring og jo har ansvaret for, hvad det er, de trykker i deres avis, skal vide, at det har en omkostning. Og derfor kan vi godt se fornuften i, at vi lige præcis her sætter straffen op. Så for en gangs skyld vil Radikale Venstre gerne være med til at sætte straffen op.

Så vi går ind i det her udvalgsarbejde med åbne øjne. Og jeg skal også hilse fra Enhedslistens retsordfører, fru Rosa Lund, og sige, at de afventer udvalgsarbejdet, inden de tager endelig stilling.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter selvfølgelig fuldt ud den udvidede beskyttelse i forhold til viderebringelsen af nøgenbilleder. Vi deler fuldstændig holdningen om, at der skal slås hårdt ned på de mennesker, der bruger hævnporno. Vi synes også, det er godt, at man udvider medieansvarsloven til at dække medier, der ikke i dag er tilknyttet Pressenævnet.

Vi er dog noget tøvende over for en anden del af lovforslaget, nemlig det, der handler om at hæve godtgørelsesniveauet fra de 100.000 kr. til 300.000 kr. Vi mener, der skal være vide rammer for den offentlige debat, og man kan spørge, som juristen Leif Donbæk har gjort i Ekstra Bladet: Skal mor stat virkelig forsvare din ære?

Sammenfattende vil jeg sige, at SF vel er det, vi kan kalde positivt afventende over for lovforslaget, og senere under udvalgsarbejdet vil vi give vores endelige stilling til kende.

Tak. Hr. René Gade, Alternativet, har en kort bemærkning.

Det er simpelt hen af ren og skær uvidenhed, for det sidste punkt kan være noget, jeg har overset. Men kan ordføreren bare lidt uddybe den skepsis, der var, og som hr. Leif Donbæk havde løftet i forhold til ens ære?

Værsgo.

Som det er i dag, kan det, at din udsigt til at få en begrænset erstatning, være med til at lægge en dæmper på gemytterne i forhold til at føre retssager. Som jeg sagde, er vi tøvende over for det, for vi vil godt lige være helt sikre på at have undersøgt tilstrækkeligt, om det, at man får udsigt til en væsentlig højere erstatning, vil kunne sætte mere gang i flere retssager, og er det så i virkeligheden vores stat, der skal ind og forsvare din ære? Vi afviser det ikke helt, men vi tænker, at vi lige skal have det afsøgt helt, for vi vil jo nødig have, at man yderligere skal understøtte at lave retssager omkring ytringer, for der siger vi, at der skal der altså være vide rammer i den offentlige debat.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger. Der er ikke nogen ordfører til stede for Det Konservative Folkeparti. Justitsministeren, værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af forslaget. Som bekendt blev lovforslaget jo allerede i sidste folketingssamling fremsat for Folketinget som lovforslag nr. L 240. Vi havde en rigtig god debat her i salen om lovforslaget tilbage i maj måned, og derefter blev det sendt i offentlig høring. Nu er det så blevet fremsat igen med én større ændring og derudover kun med mindre justeringer.

Helt overordnet er lovforslagets formål fortsat at modernisere og styrke det strafferetlige værn mod freds- og æreskrænkelser samt styrke beskyttelsen og hjælpen til ofre for freds- og æreskrænkelser. Vi kan vel alle sammen forestille os, hvordan det må være at komme på forsiden af et blad eller en avis med private oplysninger, som man ikke ønsker at dele med andre. Alle skal kunne leve trygt og forvente respekt for deres privatliv. Men med de seneste årtiers digitalisering kan oplysninger meget hurtigt spredes via internettet, og hele befolkningen kan potentielt på meget kort tid gøre sig bekendt med dem. Det er samtidig vanskeligt og i visse tilfælde helt umuligt at få oplysninger slettet igen, når de først er spredt på internettet. Derfor er der større risiko for store skadevirkninger og mere vedvarende krænkelser, end der f.eks. er ved krænkelser gennem trykte aviser eller lignende.

Som nævnt er der foretaget en enkelt større ændring af lovforslaget i forhold til sidste samling. Det indeholder nu også en udvidet beskyttelse mod at videregive nøgenbilleder, som er taget i det offentlige rum. Det er noget, som jeg flere gange har sagt jeg vil se nærmere på, er jeg er glad for, at vi med lovforslaget sikrer en bedre balance og beskyttelse mod videregivelse af nøgenbilleder. Ændringen her indebærer bl.a., at det fremover i almindelighed vil være strafbart at videregive et billede af en person, som bader nøgen eller solbader topløs på en strand. Det er min klare opfattelse, at enhver skal have mulighed for at optræde nøgen på en strand, uden at have andre end de tilstedeværende til at se vedkommende – og ikke mindst uden at man skal gå og frygte, at andre vil dele billeder af det. Formålet med forslaget er derfor at ramme dem, som ønsker at udstille andre og krænke andres privatliv. Jeg kan ikke se, at der skulle være en interesse i at beskytte sådan en adfærd.

En anden central del af lovforslaget er en skærpelse af bødestraffen for krænkelser af borgernes privatliv. Straffen står i dag ikke mål med skadens omfang, når man har fået spredt oplysninger om private forhold eller private billeder for hele befolkningen. Og det må ikke være sådan, at medierne i sidste ende kan tjene penge på at krænke borgernes ret til privatliv. Det skal simpelt hen ikke kunne betale sig at begå freds- og æreskrænkelser.

Gennemsnitsstraffen for bøder for freds- og æreskrænkelser er på højst 5.000 kr. Der er på ingen måde tale om et niveau, der afspejler krænkelsen ved lovovertrædelsen eller den gevinst, som de ulovlige oplysninger kan give for mediet. Niveauet er alt, alt for lavt. Det gælder også, selv om journalister og især redaktører i visse tilfælde får bøder, der er lidt højere. Der foreslås derfor en tredobling af bødestraffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og æreskrænkelser. Det gælder generelt, uanset hvem der har begået overtrædelsen. Det vil sige, at det ikke alene gælder for journalister, men f.eks. også for privatpersoner, der krænker nogle ved f.eks. at videregive oplysninger på sociale medier. I forhold til chefredaktører, der har et særligt ansvar for at sikre, at medierne ikke krænker privatlivets fred, foreslås bødestraffen femdoblet. Bødestraffen for overtrædelse af navneforbud femdobles også, uanset hvem der har begået lovovertrædelsen.

Med lovforslaget sikres også en bedre beskyttelse af de ofre, der har været udsat for en krænkelse. Det kan f.eks. nævnes, at der foreslås en tredobling af niveauet for tortgodtgørelse for freds- og æreskrænkelser. Det vil betyde, at ofrene får en økonomisk kompensation, der bedre afspejler den krænkelse, som de har været udsat for. Samtidig ønsker regeringen, at det skal være lettere og enklere for ofrene at få fjernet de krænkende oplysninger fra internettet. Derfor foreslås det, at dommere får mulighed for at pålægge den person, som har krænket en anden, at slette det krænkende materiale fra internettet. Hvis andre har rådighed over materiale på internettet, vil man kunne pålægge dem at slette det.

Et andet initiativ, der skal sikre bedre beskyttelse af ofrene, er, at anklagemyndigheden efter anmodning fra offeret skal have adgang til at føre sager om grovere æreskrænkelser. I dag skal man som udgangspunkt selv føre sagen og eventuelt betale omkostningerne.

Lovforslaget indeholder også en række andre forslag. Det gælder bl.a. en kriminalisering af uberettiget overvågning af en persons færden ved hjælp af gps eller lignende apparat. Den digitale udvikling har skabt et behov for, at der i straffeloven er en beskyttelse mod en sådan overvågning. Det er også et forslag, der spiller ind i kampen mod psykisk vold. Krisecentrene ser eksempler på, at der bruges gps'er, som f.eks. kan være sat ind i børnenes bamser til at spore personer, der gemmer sig på et krisecenter.

Med enkelte undtagelser ændrer lovforslaget ikke på, hvad der er en krænkelse af privatlivet, men vi laver om på sanktionerne, hvis der sker en krænkelse, og vi hjælper ofrene. Det er det, der er væsentligt for mig, nemlig at vi kan tage de her tiltag uden at indskrænke ytringsfriheden. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.