Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven. (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Socialdemokratiets ordfører, fru Malou Lunderød.

Tak, formand. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er jo en udmøntning af satspuljeaftalen for sundhedsområdet, som vi har været med i sammen med regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF. Og det konkrete lovforslag, som vi har her, har til formål at sikre nogle klare regler for den sociale behandling af borgere med et stofmisbrug i perioden, fra borgerne beder om behandling, til 14 dage efter, hvor behandlingen så skal være iværksat.

Borgere, der har et stofmisbrug, har ofte også andre udfordringer, og ofte er de faktisk kendte i det kommunale system. Der er tale om komplekse sager, hvor borgeren har brug for en indsats fra flere forskellige sider. Det stiller krav til, at kommunerne lykkes med at samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger om at finde de bedste løsninger og forløb for borgeren. Det kræver klarhed over borgerens behov og behandling og et tæt samarbejde med behandlingsstedet for at sikre både kvalitet og intensitet i behandlingsforløbet.

Den første del af lovforslaget handler så om at gøre det til en pligt, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, og det er sådan set rigtig godt, for det kan bidrage til, at borgerens motivation og ejerskab også indgår i behandlingen. Samtidig tænker vi, at det holder behandlingsstedet op på at have den her løbende kontakt med borgeren og have en plan ved behandlingens start.

Det, der så måske kan bekymre os en lille smule, er, at man nu igen indfører en plan for den her borger, som sikkert har en hel mappe fuld af planer fra forskellige dele af kommunen. Det kan f.eks. være en beskæftigelsesplan eller en plan om personens børn eller alle mulige andre. Og derfor har vi i Socialdemokratiet i vores socialudspil faktisk også foreslået en undtagelsesbestemmelse i sociallovgivningen. Vi ønsker f.eks., at personer med et misbrug, selvfølgelig på baggrund af en konkret faglig vurdering, kan blive fritaget for almindelige krav og bestemmelser på tværs af områder. Det kan være sanktioner, men det kan også være ventetider på nogle typer af behandlinger, som så kan påbegyndes med det samme.

Ligeledes har vi foreslået en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for netop sådan en målgruppe som den her, hvor der er mere end én udfordring, så der skabes mere sammenhæng i de sociale tilbud. Det er vigtigt for os, at de her mennesker ikke render fra det ene kontor til det andet. Derfor kan vi godt være lidt bekymrede for endnu en plan, og vi kan godt være bekymrede for, om det faktisk har den effekt, som vi jo gerne vil have at det skal have. Derfor vil vi i udvalgsarbejdet rigtig gerne have en drøftelse af, hvordan vi sikrer, at den her plan faktisk også får den effekt, den skal have, og at den taler sammen med de andre planer, der måtte være i det kommunale system. For jeg tænker, at intentionen bag det selvfølgelig er, at det skal have en effekt og ikke bare være endnu en administrativ byrde.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om det med gavekort. Lige nu ser vi faktisk en rigtig stor og voldsom stigning blandt unge, som har et stofmisbrug. Der er f.eks. en undersøgelse, som er lavet af Momentum på baggrund af data fra Sundhedsstyrelsen, og som viser, at andelen af unge stofmisbrugere er steget fra 25 til 45 pct. på bare 10 år. Den samme undersøgelse viser så også, at det i virkeligheden har flyttet sig, hvad det er, afhængigheden går på, altså væk fra en klassisk opioidafhængighed til i højere grad at handle om hashafhængighed. Og dermed tænker jeg også at vi ser en udvikling, der viser, at hash i høj grad er indgangen for de unge til hårdere stoffer og en misbrugsafhængighed.

Det, man så kan se med gavekort, er, at det faktisk er et af de værktøjer, der virker, og at der er rigtig gode erfaringer med brugen af det. Ni kommuner har allerede forsøgt sig med det, og gode erfaringer viser, at efter bare 9 måneder var halvdelen af de unge stoffri. Vi lægger også mærke til, at det faktisk også viser, at man stopper den kriminelle løbebane for nogle af dem. Det er rigtig gode elementer, og derfor støtter vi også det i lovforslaget.

Men vi sidder tilbage med den her følelse af: Gør det nu nok? Gør det nu den forskel, vi faktisk gerne vil have det skal gøre? For det er jo et komplekst område, som kræver et stort sammenspil internt i kommunen og mellem kommunen og andre aktører. Derfor kunne vi godt tænke os en drøftelse af, hvordan vi i højere grad styrker det her – og det vil vi også være opmærksomme på – og hvordan vi sikrer, at især behandlingsplanen faktisk kommer til at virke i samspillet med de andre planer, der kan være på området. Men ellers støtter vi lovforslaget i sin helhed, og jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu har jeg jo ikke været med i forhandlingerne i Sundhedsministeriet omkring satspuljen, men jeg er da rigtig glad for det her forslag og synes, det er rigtig, rigtig fint. Men jeg har bare lige et spørgsmål, for ordføreren taler kun om cannabismisbrug. Retter det her forslag sig specielt mod cannabis, eller retter det sig mod alle typer narkotiske stoffer?

Ordføreren.

Jeg har faktisk heller ikke været med i den forhandling, men sådan som jeg læser forslaget, retter det sig mod alle typer stoffer. Når jeg nu taler om cannabis, er det, fordi jeg hæfter mig ved, at for især unge stofmisbrugere, som efterhånden udgør halvdelen af de mennesker, vi har i behandling i vores stofmisbrugsbehandlinger, er hash indgangen og dermed også indgangen til andre typer stoffer. Men stofmisbrugsbehandlingen vedrører sådan set alle misbrugsstoffer, kan man sige.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg håber, at ordføreren har læst de undersøgelser, der har været for nylig, hvor man fuldstændig modbeviser, at cannabis kan være et gatewaydrug, altså et stof, der fører videre til andre stoffer. Så jeg vil godt høre ordføreren: Har ordføreren nogen dokumentation for det? Eller kan ordføreren forestille sig, at de pågældende personer først har røget cigaretter og drukket kaffe og drukket alkohol? Hvorfor lige cannabis? Har ordføreren en dokumentation for, at lige præcis cannabis fører til hårde stoffer?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald henvise til den undersøgelse, som jeg også nævnte tidligere, som Momentum har lavet, som viser, at af de mennesker, vi har i stofmisbrugsbehandling, har vi tidligere haft en meget større andel, som har været afhængige af de der klassiske opioidstoffer, altså kokain og heroin, hvor vi nu har en meget, meget større del, som er hashmisbrugsafhængige, og hvor nogle af dem også udvikler – det har et særligt ord, nu har jeg lige glemt det – krydsmisbrug, altså afhængighed af flere typer stoffer.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Da vores socialordfører ikke kunne være til stede i dag, har jeg lovet at fremføre Dansk Folkepartis synspunkter til lovforslag 187.

Forslaget, som er en udmøntning af satspuljeaftalen, som jo – som det også tidligere er sagt – ligger på sundhedsområdet, skal behandles i Socialudvalget. Baggrunden derfor kan jo være rimelig nok, men det er lidt specielt at skulle behandle noget, som man ikke har været med til at forhandle. Begrundelsen skulle være, at indholdet i forslaget alene vedrører den sociale indsats for personer med et stofmisbrug. Forud for satspuljeaftalen var der lavet en undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug. Af de forslag, der kom frem i undersøgelsen, var der bl.a. dette lovforslags indhold. At der i forslaget lægges op til, at der sikres klare regler for den sociale behandling af stofmisbrugere, kan vi i Dansk Folkeparti bakke op.

Når en borger henvender sig med anmodning om behandling, skal indsatsen sættes i værk hurtigt, og det sker, ved at der også laves en behandlingsplan. Det sker ikke altid i dag, da det kun er en mulighed og ikke noget, man skal udforme. For at gennemgå et behandlingsforløb med et positivt resultat er det vigtigt, at misbrugeren er motiveret. Enhver form for motivation kan reduceres, hvis det ikke sker forholdsvis hurtigt, at den her indsats nu bliver sat i gang.

Som det også beskrives i forslaget, har der været positive resultater med det projekt, der har været målrettet børn og unge mellem 15 og 25 år. 50 pct. af de deltagende er stoffri, 9 måneder efter at behandlingen er afsluttet. Behandlingen består af flere elementer og behandlingsmetoder, og det kan også kombineres med et gavekort som beskrevet.

Som det også ses på mange andre områder på socialområdet, er der store forskelle blandt landets kommuner i, hvordan en social behandling er. Det skal dette lovforslag ændre på, ved at der sker en præcisering af bestemmelser for sociale behandlinger af stofmisbrug. På den måde vil retstilstanden blive tydeliggjort. Dansk Folkeparti bakker som en del af satspuljekredsen op om lovforslaget. Vi finder det vigtigt, at misbrugsbehandlingen skal igangsættes hurtigst muligt, den skal være effektiv og helhedsorienteret, og den faglige kvalitet skal være i fokus.

Så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tusind tak til fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til fru Anni Matthiesen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Da Venstres socialordfører ikke har mulighed for at være til stede her i aften, har jeg lovet at læse talen op.

Lige nu behandler vi L 187 om en styrket behandlingsgaranti for personer med stofmisbrug, og det er et rigtig vigtigt lovforslag, fordi vi på den her måde er med til at sikre, at borgere, der vil behandles for et stofmisbrug, skal have en hurtig, effektiv og en helhedsorienteret behandling. Der har imidlertid vist sig et behov for at få klare regler på området, hvis vi skal sikre den her hurtigst mulige hjælp, og det er faktisk så det, man tager fat på her. Så regeringen har valgt at iværksætte en tværministeriel undersøgelse, som i efteråret bl.a. konkluderede, at der er behov for at styrke behandlingsgarantien. Undersøgelsen afslørede, at der er forskel blandt kommunerne i tolkningen af den eksisterende behandlingsgaranti, for så vidt angår den sociale behandling.

Ministeriet vurderer, at det kan medføre en uensartet praksis for visitationen, og at det også kan have negative konsekvenser for den hjælp og den støtte, som stofmisbrugerne modtager. Det er altså med andre ord de gældende regler, som er uklare, og som spænder ben for en ensartet behandling, og derfor skal vi også rydde op. Jeg er derfor også glad for, at der er blevet fundet en bred opbakning til initiativet med satspuljeforhandlingerne på sundhedsområdet. Dagens lovforslag lægger op til, at vi rydder op i reglerne, så kravene til den kommunale behandlingsindsats tydeliggøres, og så vi også understøtter en helhedsorienteret indsats for de borgere, som ønsker at komme ud af et stofmisbrug.

På den baggrund lægger regeringen bl.a. op til at styrke behandlingsgarantien, og det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet udarbejdes, og at der laves en behandlingsplan. Det skal sikre en systematisk, målrettet og sammenhængende tilrettelæggelse af selve behandlingsforløbet, og samtidig skal der træffes afgørelse om behandling på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af borgerens problem og behov inden for 14 dage. Det skal altså sikre en effektiv og helhedsorienteret behandling.

Ud over det lægger man jo også op til, at man udbreder de her effektive behandlingsmetoder, som bl.a. handler om, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at anvende gavekort som et socialt tilbud til stofmisbrugerne. Det skal være med til at gøre behandlingstilbuddene mere fleksible og give borgeren overskud til i højere grad at følge behandlingen. Ud over det indføres der også en bemyndigelsesbestemmelse, som skal sikre en fleksibilitet i reguleringen af kravene, og det stopper ikke her: Socialstyrelsen vil nemlig i forlængelse af lovforslaget revidere de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling, så det sikres, at der fortsat er et fælles grundlag for kvalitetsudvikling i kommunerne. Der er altså med det her lovforslag taget initiativer til rigtig mange gode ting, og det er på den måde, at vi med lovforslaget her jo også får sikret en god og ordentlig behandling fremadrettet.

Så Venstre støtter lovforslaget, og jeg har også en hilsen med fra De Konservative, som også bakker op om lovforslaget.

Mange tak til fru Anni Matthiesen, og hjertelig velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

I vores socialordførers fravær skal jeg sige, at Enhedslisten er for lovforslaget her, men at vi vil påpege, at det langtfra er tilstrækkeligt til at løse problemerne omkring misbrugsbehandlingen.

Problemet er nemlig ikke kun, at der er forskellig praksis i kommunerne, men det er i høj grad også et spørgsmål om, at der er slunkne kommunekasser, og at ambulant behandling er langt billigere end døgnbehandling, som kan være helt nødvendig for at sikre en tilstrækkelig solid indsats og samtidig få stofbrugere ud af deres sædvanlige miljø.

Derfor vil Enhedslisten fortsat arbejde for, at behandlingsgarantien ikke kun præciseres og ensrettes, sådan som det er foreslået i lovforslaget her, men også, at man som misbruger får en indholdsmæssig behandlingsret, der giver en bedre mulighed for døgnbehandling.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ingen korte bemærkninger, og hjertelig velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance synes vi også, at det er en supergod aftale, som satspuljepartierne har indgået ovre i Sundhedsministeriet, for det har tydeligvis været en rodet proces, når misbrugere skulle have behandling. De er blevet kastet rundt i systemet, og det er jo helt tydeligt, at reglerne har været for uklare til, at kommunerne har kunnet navigere i det. Nu rydder vi op i reglerne, og vi understøtter den helhedsorienterede indsats, og det tror jeg er rigtig vigtigt.

For som Socialdemokratiets ordfører var inde på, er der er nogle, der har krydsdiagnoser, der er nogle, som har et misbrug, samtidig med at de døjer med nogle psykiske lidelser, og jeg tror, at indtrykket hos de fleste af os, der sidder herinde, er, at de altså har fået lov til at svæve rundt i systemet for længe. Så vi skal have fanget dem, når de er motiveret til at komme ud af deres misbrug. Det er der, vi skal sætte ind. Så kan det sagtens være, at man skal sætte ind med en mere massiv indsats, som vil være dyrere for kommunerne lige i det øjeblik, men som på den længere bane vil have en større indvirkning, fordi man kobler sig på den motivation, som den enkelte borger har.

Vi synes, at den her udmøntning af aftalen er fornuftig, og Liberal Alliance støtter naturligvis.

Tak til fru Laura Lindahl, og hjertelig velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Mange tak. Som nogle måske ved, har jeg lige været en uge på gaden i Aarhus som hjemløs – eller i praktik som hjemløs, vil jeg hellere kalde det, for det bliver jeg jo ikke hjemløs af. Men jeg var en uge på gaden for at blive klogere på, hvordan vi laver en bedre hjemløseindsats. Sagen er, at vi bruger rigtig, rigtig mange millioner kroner på hjemløseindsatsen, og samtidig bliver der flere og flere hjemløse. Altså, i Aarhus eksploderer antallet af hjemløse nærmest, specielt unge hjemløse bliver der flere og flere af. Jeg har ikke noget imod at bruge masser af penge på indsatsen mod hjemløshed. Jeg har heller ikke noget imod at bruge endnu flere, end vi bruger i dag. Men det er utrolig vigtigt, at vi bruger dem klogt, og derfor tog jeg på gaden for at tale med hjemløse og tale med dem, som hjælper dem. Jeg sov på herberg, jeg sov i shelters, og jeg besøgte steder og projekter for hjemløse som Værestedet, Skrænten og Sidesporet og talte med hjemløse og alle dem, der prøver at passe på dem, og dem, der prøver at få dem ud af hjemløsheden.

Hvad har det så med det her lovforslag at gøre? Det har rigtig meget med det her lovforslag at gøre. For blandt de mange, mange triste skæbner og diagnoser og problemer og udfordringer, de mennesker havde, synes jeg, det allerstørste og allermest ydmygende var misbrug af hård narkotika, specielt hård narkotika – kokain, præparater som crack, morfin, heroin. Det er stoffer, der holder misbrugerne fuldstændig fastlåst i en virkelighed, hvor de er nødt til at skaffe hundredvis, måske tusindvis af kroner om dagen ved at lave kriminalitet osv. osv. Og forudsætningen for at komme ud af hjemløshed er simpelt hen at komme ud af det misbrug.

Derfor er jeg jo glad for det her forslag, og jeg er også enig i, at der skal være en tydelig og god misbrugsbehandling, der aktiveres hurtigt. Jeg talte med adskillige misbrugere, mens de sprøjtede kokain eller røg crack, og selv i den situation talte de om at komme ud af deres misbrug. Det at komme ud af misbruget er simpelt hen så nærværende for de mennesker, men som de siger, er det ikke en beslutning, som en gadearbejder kan tage for en eller en sagsbehandler kan tage for en. Beslutningen om at komme ud af hård narkotika kommer dybt, dybt indefra. Det kan være, fordi man er ved at miste kontakten til sine børn, fordi man måske har fået en kæreste, eller fordi man er ved at dø af det. Så tager man beslutningen og kontakter kommunen, og så kan man ikke vente i 2 måneder. Så skal det være en hurtig behandling, en effektiv behandling og – jeg vil sige, at det også lyder rigtig, rigtig klogt i det her lovforslag – med en helhedsmæssig plan.

Jeg snakkede med en tidligere narkoman, der hedder Betty. Hun sagde, at når man skal ud af sit misbrug, handler det ikke bare om at komme væk fra bænken og blive afruset og komme ind i en lejlighed og sidde der. Man skal simpelt hen have udskiftet indholdet i sit liv. Man skal have et nyt socialt netværk, man skal have nye interesser, man skal simpelt hen have et nyt liv. Derfor er det utrolig vigtigt, som der står i det her forslag, at man støtter misbrugerne på flere plan, så de får et andet socialt liv og kan lære noget osv. osv.: Man skal lære igen, hvordan man køber ind, hvordan man styrer en hverdag, hvordan man laver mad, hvordan man kommer tilbage i livet.

Så Alternativet støtter selvfølgelig det her forslag og også den gavekortmulighed, der er. Og ligesom Socialdemokraterne vil vi også gerne længere, altså vi vil gerne have en kortere behandlingsgaranti. Det øjeblik, stofmisbrugeren, der er afhængig af hårde stoffer, er motiveret, er måske kun få dage. Der skal være en straksindsats, sådan at man kan komme i gang med det samme, og så er det en rigtig god idé med en gennemgående koordinerende sagsbehandler, så der er én, man taler med, og som følger en gennem hele forløbet. Uanset om det er en direkte behandlingsindsats mod misbrug af medicin eller det er en social indsats, eller hvad det er, så skal der være én person, som man kan stole på.

Så selv om vi gerne vil længere i Alternativet, synes vi, det er rigtig, rigtig fint, at man ovre i Sundhedsministeriet har bevilget nogle penge til det her. Og det er rigtig, rigtig godt, at det bliver meget mere tydeligt og ens for alle kommuner, så de ved, hvad de skal gøre, for vi skal simpelt hen hjælpe misbrugere ud af deres misbrug, både fordi det selvfølgelig er en menneskelig gevinst – en kæmpestor menneskelige gevinst – og fordi det i længden også er en rigtig, rigtig god samfundsmæssig investering, fordi det misbrug jo koster penge på sundhedsområdet, på retsområdet og alle mulige andre steder. Og den udgift er meget, meget større end den investering, vi kunne putte i det for at få folk ud af misbrug.

Tusind tak til hr. Torsten Gejl. Vi er nu kommet til hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF mener vi ikke, at der er nogen mennesker, der fortjener at være fanget i det fængsel, som stofmisbrug i virkeligheden er. I SF mener vi, at vi som fællesskab har en forpligtelse til at hjælpe folk ud af det fængsel, sørge for, at der er hurtig hjælp til de mennesker, især når de selv er indstillet på, at de skal ud af deres stofmisbrug. Det har været sådan, at kommunernes praksis, når man skal hjælpe personer med stofmisbrug, har været ret forskellig. Med den her aftale og det her lovforslag prøver man at ensrette praksis. Man siger, at når behandlingsgarantien ligesom træder i kraft, skal man lave en helhedsorienteret indsats. Jeg synes, at en af de store fejl, vi laver med mennesker, der har sociale problemer, er at tænke i søjler. Så løser vi et problem her, og så er der nogle andre, der må løse de andre problemer. Jeg tror i virkeligheden, at hvis vi vil hjælpe de her mennesker, unge som ældre, så skal man se på helheden og se på, hvordan man generelt kan løfte dem.

Så lægger forslaget også op til, at man øger brugen af de her gavekort, og der er det vigtigt for SF, at gavekort forbliver et motiverende middel til, at man skal benytte sig af behandlingstilbud. Vi har kunnet se, at det virker, og det er også fint, så udbred det. Men et gavekort kan ikke erstatte et godt behandlingstilbud, og derfor bør vores primære fokus også i fremtiden være på at styrke de behandlingstilbud, der er. Vi deltager også meget gerne og vil også selv komme med forslag i fremtiden til, hvordan man kan styrke de her behandlingstilbud. Men det her er et godt skridt på vejen, og derfor bakker SF op om det.

Tusind tak til hr. Jacob Mark. Jeg ser ikke flere ordførere, så vi har nu en enestående mulighed for at få lov til at høre børne- og socialministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak for modtagelsen af lovforslaget i dag, og også tak for nogle rigtig gode taler. Det er jo rigtig vigtigt, at når der står en borger, som har et stofmisbrug og er klar til at komme i behandling, så er der et velfærdssamfund, som er klar til at hjælpe med det samme. Derfor er jeg også rigtig glad for, at partierne bag satspuljeaftalen her fra 2019 indgik aftale om at styrke behandlingsgarantien, og det er så den aftale, som det her lovforslag udmønter.

Undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug viste, at der er forskel blandt kommunerne i tolkningen af den eksisterende behandlingsgaranti, og det er jo helt afgørende for effekten af behandlingen, at borgere i stofmisbrug får hjælp rigtig hurtigt, og når de er motiverede. Formålet med undersøgelsen har derfor været at se på, om den behandlingsgaranti, der er i dag, er tilstrækkelig og god nok, og som undersøgelsen viser, peger en række interessenter på området – altså dem, som virkelig ved noget om området – på, at det ikke er en forkortelse, som vil have den største betydning for borgere i et stofmisbrug. Nej, undersøgelsen peger i stedet på, at der er behov for at styrke de gældende regler og gøre de gældende regler klarere, som flere ordførere også har sagt. Det er jo så på den baggrund, at vi styrker de krav, som stilles, fra borgeren anmoder om hjælp, og til behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter.

Med lovforslaget indfører vi som noget nyt en pligt til at udarbejde en behandlingsplan, og derudover giver vi altså også mulighed for at anvende gavekort i stofmisbrugsbehandlingen, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under udvalgsbehandlingen.

Så kan jeg ikke lade være med bare som en sidste ting lige at reflektere lidt over det, Torsten Gejl fra Alternativet sagde. For da vi på baggrund af den seneste hjemløsetælling lavede en stærk og en solid hjemløseplan, spillede vi jo fra regeringens side ud med, at der skulle tildeles 250 mio. kr., og så er jeg rigtig stolt over, at vi kom i land og fik prioriteret 150 mio. kr. til det. Jeg kunne jo godt stå og være rigtig ærgerlig over, at vi ikke fik prioriteret de sidste 100 mio. kr. til det, især fordi de sidste 100 mio. kr. faktisk bl.a. skulle gå til projekter, som skulle sikre, at færre unge blev hjemløse. Den plan er jo ved at blive rullet ud nu. Der har været en hjemløsetælling her i februar – hjemløsetællingen kommer hvert andet år – og jeg håber bare på, at man på tværs af partierne har lyst til og også føler sig forpligtet til at prioritere hjemløseområdet, hvis det viser sig, at der har været en stigning efter den store plan, vi har vedtaget i fællesskab. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Nu er det jo sjældent sådan, når man kommer med et udspil i satspuljeforhandlingerne på 250 mio. kr., at man så står tilbage med 250 mio. kr. senere. Alle projekterne bliver skåret ned. Men er ministeren ikke enig i, at i forhold til hvor mange penge vi bevilger til det her område, er det et problem, at hjemløsheden samtidig bare stiger, ja, i Aarhus nærmest eksploderer?

Ministeren.

Hvis man tager den seneste hjemløsetælling, kan man jo se, at i Odense er man lykkedes rigtig godt med at få nedbragt antallet af hjemløse, og i København er det nogenlunde status quo. Og der, hvor vi jo kan se den største stigning, er i byer, hvor man typisk ikke identificerer sig med at have hjemløse. Det er sådan i de større provinsbyer. Jeg tror faktisk, at den seneste hjemløsetæling var et wake-up call til de byer, som ikke identificerer sig med at have hjemløse, således at de også får en systematisk housing first-indsats på plads. For har man en systematisk housing first-indsats, har man også planen for, hvordan man sikrer at tage ordentligt hånd om de hjemløse, nemlig først og fremmest ved at sikre en bolig og så dernæst ved at sikre det rette socialfaglige tilbud i den bolig.

Så i de kommuner, som arbejder meget koncentreret med housing first, er det lykkedes at håndtere udfordringerne. Og jeg appellerer bare til, at hvis man står endnu en gang og oplever på hjemløseområdet, at antallet af hjemløse stiger, synes jeg jo, at man politisk allerede nu godt kan forpligte sig til, at det vil man selvfølgelig håndtere.

Spørgeren.

Jamen Aarhus er jo ikke nogen lille provinsby, og i Aarhus er hjemløsetallet eksploderet; der er flere hjemløse i Aarhus, end der i København nu. Så derfor synes jeg, det er relevant at spørge, om vi bruger pengene rigtigt. Altså, i Aarhus er der jo et kæmpe beredskab med væresteder og hjemløsekollektiver og massevis af herberger og masser af mennesker, der prøver at hjælpe de hjemløse. Kan ministeren ikke være bekymret for, at vi bruger de penge lidt forkert, og vil ministeren ikke give mig ret i, at det kan være klogt at lære noget mere om det her?

Ministeren.

Jo, men vi lærer jo hele tiden, og det gør vi jo også af de projekter, vi sætter i gang. Housing first blev jo etableret som et satspuljeprojekt tilbage i 00'erne og viste rigtig gode resultater. Det var dengang, man gik fra treatment first, hvor man iværksatte en behandling først og dernæst fandt dem et sted at bo, til housing first, hvor man altså først finder dem et sted at bo og så behandler.

Det er rigtigt, at Aarhus skiller sig ud, især i forhold til unge mennesker i Aarhus, og der må jeg bare sige, at jeg er sikker på, at de aarhusianere også godt kunne have brugt de 75 mio. kr. til unge housing first-boliger, som altså ikke kom med, fra regeringens oprindelige udspil, og som blev sorteret fra undervejs i satspuljeforhandlingerne.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, og hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.