Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksvirksomhed. (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale fælles bibliotekskatalog).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Daniel Toft Jakobsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. De danske folkebiblioteker er en central institution i forhold til danskernes dannelse, oplysning og underholdning. De er afgørende for borgernes adgang til information, litteratur og kulturarv. Derfor må vi sikre os, at bibliotekerne får gode driftsforhold, så danskerne kan have et godt og sammenhængende biblioteksvæsen også i fremtiden.

Formålet med det her lovforslag er at give kommunerne i fællesskab det samlede ansvar for at etablere, vedligeholde og tilgængeliggøre en database indeholdende nationalbibliografien, data om materialebestanden på bibliotekerne samt bibliotekskatalogiseringen. Tilsammen går de her ting under navnet den nationale fælles bibliotekskatalog, og jeg forstår, at det faktisk hedder »den katalog« i den her sammenhæng. Jeg ville normalt sige »det katalog«, men det her hedder altså »den nationale fælles bibliotekskatalog«. Sådan er der så meget. Den opgave er hidtil blevet varetaget af staten og kommunerne i fællesskab igennem DBC, Dansk BiblioteksCenter, og det, der lægges op til her, er, at kommunerne i fællesskab fremover skal fungere som enejere af DBC. DBC fortsætter altså som et offentligt ejet selskab med kommunerne som eneejer. Det sker, som der står i lovforslaget, med henblik på at henlægge det samlede ansvar og den samlede finansiering af opgaven til én offentlig instans, således at fokus på opgavens samlede karakter styrkes og der etableres en entydig styringsrelation til operatøren på opgaven. I virkeligheden er lovforslaget en naturlig konsekvens og en opfølgning på den aftale, der blev lavet om de her ting mellem staten og KL, og i Socialdemokratiet bakker vi op om forslaget.

Dog er der nogle ting i høringen, som vi synes det er værd at være opmærksom på. For det første er det vigtigt for Socialdemokratiet, at landets statslige biblioteker fortsat har indflydelse på de her ting, også selv om det samlede ansvar nu flyttes til kommunerne. For det andet er vi selvfølgelig også optaget af, at de midler, som staten indtil nu har overført til DBC, men som fremover vil gå til kommunerne, rent faktisk bliver ved med at gå til biblioteksområdet. Men som sagt mener vi i Socialdemokratiet, at det her er et fornuftigt lovforslag, som kan være med til at sikre danskerne et effektivt og sammenhængende biblioteksvæsen også i fremtiden.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget omhandler Dansk BiblioteksCenter. Det omhandler egentlig en digital national infrastruktur, og staten overdrager så sin andel til Kommunernes Landsforening, en andel, som man har haft siden 1994, da man gik ind på grund af en konkurs af forgængeren til DBC. Og vi støtter forslaget, men har dog nogle enkelte bemærkninger og nogle spørgsmål, som vi forhåbentlig kan få opklaret undervejs.

Hvad er DBC så? Ja, DBC har jo ansvaret for nationalbibliografien, dvs. alle danske udgivelser; man har en oversigt over alle bøger på folkebibliotekerne; man vedligeholder en database, dvs. Danbib, med alle oplysninger om bøgerne på bibliotekerne, og sidst, men ikke mindst, er der www.bibliotek.dk, som er en meget yndet og brugt hjemmeside til at finde bøger. Derudover har man også Filmstriben.dk og under Filmstriben.dk har man Sofaraekken.dk, og det vender jeg lige tilbage til om lidt.

Det giver egentlig ganske god mening nu, hvor DBC kører på skinner, at staten opgiver sin andel og overdrager den til kommunen, og vi har selvfølgelig sikret os, at det stadig væk er Kulturministeriet, det vil sige staten, der fastlægger de nationale standarder, hvilket Kommunernes Landsforening også har ønsket. Så noterer vi os selvfølgelig, at nettoudgiften følger med over til kommunerne, hvilket også er godt, og der tilføres endda ekstra midler.

Da det drejer sig om digital infrastruktur, har jeg også på forhånd haft nogle drøftelser med ministeren og ministeriet om konsekvenserne af, at vi gør det. Altså, ville det kunne betyde, at KL, hvis de nu fik et fantastisk tilbud fra Amazon, kunne videresælge det, som de nu får overdraget? Det har været lidt specielt at få forklaringerne – det har også været meget spændende at få forklaringerne – for DBC som kasse kan godt sælges, men opgaven beholder kommunen. Den opgave kan godt udbydes, og så vidt jeg har forstået, kan man godt sammenligne det med, at staten beholder skinnerne, men sælger DSB eller udbyder togdriften. Men infrastrukturen er stadig væk på danske hænder, og derfor kan vi godt tilslutte os det her forslag, for den usikkerhed er borte. KL beholder selve opgaven, det er skrevet ind i lovbemærkningerne, og der vil jeg gerne takke ministeren for at have lyttet til det. Det er vi vældig glade for.

Der er nogle småting, som jeg synes vi skal have styr på. DBC har ansvaret for Filmstriben.dk, som er en glimrende hjemmeside, hvor man kan gå ind og låne film, ligesom man kan låne bøger. Derudover har man Sofaraekken.dk., og den forstår jeg ikke. For der kan man gå ind og leje film mod betaling, endda film, som for nylig har været i biografen, og hvor der er private, som tilbyder det samme. Altså, det er ikke en offentlig opgave at lave den slags, og jeg håber, at ministeren vil tage det op, især som liberal minister. Jeg vil i hvert fald stille spørgsmål til det.

Så bliver vi også nødt til at kigge lidt på, hvor mange gange DBC har haft sine indkøb i udbud, siden staten gik ind i det. Jeg er lidt i tvivl om, om man har haft en ordentlig politik på det område. Så er det blevet mig oplyst, at der har været en stridighed mellem Danskernes Digitale Bibliotek og DBC. Det kunne jeg også godt tænke mig at vi lige får styr på. Så skal vi have kigget på nogle af de der it-systemer, og hvordan indretningen af dem er, altså hvilke DBC skal benytte sig af, og om de er offentligt ejet. Men jeg skal nok stille spørgsmålet skriftligt, så vi forhåbentlig kan få svar i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Med hensyn til den lille sproglige ting: Jeg noterede mig også, at der stod »den katalog«. Man kan faktisk godt sige »en katalog«. Det er lidt usædvanligt, men Sprognævnet giver lov. Jeg ville også sige »et katalog«, men man kan altså sige begge dele, ligesom »cirkus«, som både er »cirkussen« og »cirkusset«. Sådan er der så mange ting ved det danske sprog. Men det var ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak. Så fik vi gramatikken på plads. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Øjvind Vilsholm som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten er som udgangspunkt positive over for lovforslaget om drift af den nationale fælles bibliotekskatalog. Men vi synes, at der er flere uafklarede spørgsmål, som vi godt vil udforske nærmere. Og det er måske i virkeligheden meget parallelt i forhold til tidligere ordførere.

Vi er tilfredse med, at driften af den nationale fælles bibliotekskatalog fortsat er varetaget af det offentlige. Der er en klar logik og fornuft i at sikre, at den centrale datainfrastruktur til de danske biblioteker forbliver i offentligt ejerskab. Derudover mener vi også, at der kan være fordele ved at samle opgaverne om den nationale fælles bibliotekskatalog, så der er mere ensartede standarder, og at den samlede bibliotekskatalogisering kan skabe nærmere adgang til mere data og viden for de enkelte biblioteker og dermed brugerne af bibliotekerne.

Enhedslisten ser fordele ved, at det for den enkelte studerende, børnefamilie, pensionist m.m. kan blive nemmere at tilegne sig viden gennem bibliotekerne, om det så er ved elektronisk adgang eller fysisk udlån. Derfor kan vi også se en række fordele ved at sikre en mere samlet løsning, som gør bibliotekernes lånesamarbejde enklere og derved giver en bedre adgang for alle til den nationale fælles bibliotekskatalog.

Det er vigtigt for Enhedslisten at sikre, at der i omlægningen fra, at staten afholder udgiften til den nationale fælles bibliotekskatalog, til, at kommunerne i fællesskab gennem KL overtager ejerskabet af DBC A/S, ikke kommer til at ske utilsigtede besparelser på folkebibliotekerne. Bloktilskudsfinansieringen giver desværre mulighed for, at midlerne til bibliotekerne kan blive kanaliseret væk fra området. Derfor mener Enhedslisten, at det skal sikres, at finansieringen rent faktisk går til det tilsigtede formål.

Enhedslisten stiller sig kritisk over for den mindskede indflydelse til stats- og forskningsbibliotekerne, som det er bemærket i høringssvarene fra Danmarks Biblioteksforening, professionshøjskolerne, Det Kongelige Bibliotek og flere universiteter. Der mangler i lovforslaget en klar afklaring af en governancestruktur eller, på dansk, principper for ledelse, som sikrer, at statsbibliotekerne og forskningsbibliotekerne også i fremtiden får indflydelse på den fremtidige udvikling af den nationale fælles bibliotekskatalog. Dette er bl.a. en nødvendighed for at sikre, at adgang til den nyeste litteraturforskning osv. dermed bidrager til, at vores studerende, forskere og andre interesserede ikke bliver hindret i at være opdateret og at levere den bedste og nyeste forskning.

Det er centralt for Enhedslisten at understrege vigtigheden af det statslige engagement i biblioteksvæsenet, og ved en vedtagelse af lovforslaget skal det sikres, at der fortsat er en udvikling af samarbejdet mellem stat og kommuner på biblioteksområdet til gavn for alle brugere. Enhedslisten opfordrer ministeren til at sikre, at der generelt i Kulturministeriets drøftelser med KL sikres en grundig inddragelse af alle relevante partnere. Det kan bl.a. være i udviklingen af fremtidens bestillerfunktion, som Danmarks Biblioteksforening efterlyser.

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor besvarelsen af vores spørgsmål vil være afgørende for vores endelige stillingtagen til lovforslaget. Og så skal jeg i øvrigt hilse fra Alternativet, som har de samme bekymringer som os, og som dermed også ser frem til at få besvaret spørgsmålene i udvalgsbehandlingen.

Tak for den hilsen. Den er noteret. Tak til ordføreren. Så er vi kommet til fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Mange tak. Den nationale fælles bibliotekskatalog er et vigtigt redskab i en stadig mere digitaliseret hverdag. Med det her lovforslag samles ansvaret for at håndtere katalogen hos én instans, nemlig hos Kommunernes Landsforening. Det er en forenkling i forhold til i dag, hvor ansvaret deles mellem stat og kommuner. Og som i udviklingen af alle mulige andre systemer er det mest produktive og det mest hensigtsmæssige, at ansvaret har en entydig ejermand.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, og jeg har lovet at hilse fra partiet Venstre og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Så er turen kommet til fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Dansk BiblioteksCenter er en fascinerende institution eller virksomhed. Jeg har faktisk besøgt det engang og kunne unde alle at prøve at komme ind i de lokaler og de steder, hvor de arbejder med de her centrale emner. Det er jo en vigtig opgave, de løser. Nationalbibliografien og bibliotekskatalogiseringen er centrale dokumenter for os alle sammen i et samfund som det danske, og heldigvis er Dansk Biblioteks Center også velkonsolideret og har en solid driftsøkonomi. Selskabet er karakteriseret på en ganske speciel måde ved at være ejet i fællesskab af staten og KL. Og det er her, vi har det nye i lovforslaget, nemlig at staten nu skal træde ud af det her og overdrage ejerskabet til KL, altså til alle kommunernes fælles i Danmark. Det bliver KL, der kommer til at eje det sammen med kommunerne. Det skal nok fungere udmærket, tror jeg, fordi det, som det også meget malende er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er en meget veldrevet virksomhed.

Det Radikale Venstre støtter det gerne. Og der er en ting, jeg synes jeg vil notere mig i den her sammenhæng, som gør, at jeg endda smiler, og det er, at det konstateres, at den her virksomhed er så veldrevet, at man ikke har fundet opgaverne udbudsegnede. Det er første gang i mange, mange år, jeg har hørt det i denne sal. Det synes jeg er interessant. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Mark som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget samler ansvaret for opgaver vedrørende den nationale fælles bibliotekskatalog hos kommunerne. Det sker efter en dialog og en aftale mellem staten og KL. Som udgangspunkt synes jeg, det er okay, når man som stat og KL bliver enige om at overdrage nogle opgaver til hinanden. Derfor var jeg også, allerede da vi fik præsenteret det her første gang, positiv over for ideen.

Det, jeg synes er lidt vigtigt, når vi skal have behandlet det her færdigt, er, som der også er andre ordførere, der har sagt, at det her ikke bliver en anledning til at spare rigtig mange penge på vores biblioteksvæsen. Danmarks Biblioteksforening mener, at det kan betyde en besparelse på 37 mio. kr., og som jeg forstår på både ministeren og også på de snakke, vi har haft om det her forslag, er det i hvert fald ikke hensigten, at det er det, det skal bruges til. Så det synes jeg ligesom man skal sende et klart signal om. Vi vil i hvert fald skrive i betænkningsbidraget, at det er helt soleklart, at det mener vi ikke er hensigten.

Derudover, hvilket også er rejst af andre, er der en bekymring omkring samarbejdet mellem kommuner og forskningsbiblioteker, og det bliver konkret anbefalet, at man laver et forum med deltagelse af kommunale biblioteker, KL, statslige biblioteker og professionshøjskoler. Der skriver ministeriet, at det ser man allerede på. Jeg håber, at man ser så meget på det, at man har tænkt sig at følge op på det, for det tror jeg er vigtigt for sammenhængen i vores biblioteksvæsen.

Derudover synes vi, det er et fint lovforslag, og vi bakker det op i SF.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til kulturministeren.

Tak for det. Tak til alle ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Det nationale fælles bibliotekskatalog er jo et helt centralt arbejdsredskab for det samlede biblioteksvæsen i en digital tidsalder. Og bare for god ordens skyld siger jeg »det« – nu er der flere, der har sagt »den« – og det er jo den frihed, som de også nogle gange giver fra Sprognævnets side, nemlig at man har nogle forskellige valgmuligheder.

Hensigten med lovforslaget er ikke mindst i lyset af katalogets centrale betydning at samle ansvaret for de forskellige opgaver med at etablere, vedligeholde og tilgængeliggøre i én instans, nemlig kommunerne gennem KL. I dag er ansvaret, som flere ordførere også har påpeget, delt mellem stat og kommuner, som dermed også har et delt ejerskab til den udførende virksomhed, DBC A/S, som tidligere hed Dansk Bibliotekscenter.

Vi har igennem længere tid oplevet, at det delte ejerskab og ansvar har stillet sig lidt i vejen for en optimal videreudvikling af opgaveløsningen. Givet at folkebibliotekerne vejer klart tungest i brugerkredsen til det nationale fælles bibliotekskatalog, har det altså været naturligt, at ansvaret og ejerskabet samles i kommunerne gennem KL. Det har Kulturministeriet igennem længere tid forhandlet med KL om, og jeg vil ikke lægge skjul på, at forhandlingerne har handlet om at finde en model, som betrygger KL i forhold til at få de rigtige rammer for opgaven, selv om staten ikke længere er part. Jeg vil også gerne fremhæve, at det faktisk er lykkedes gennem gode samtaler at finde frem til sådan en model. Den indebærer, at kommunerne får finanslovsbevillingerne til de hidtidige statslige opgaver overført, og KL er meget opmærksom på, at det skal sikres, at pengene fortsat følger opgaven, og de overvejer i øjeblikket, hvordan det bedst kan sikres.

Kommunerne får så også en udstrakt frihed, i forhold til hvordan opgaven skal løses. Kommunerne er med andre ord ikke bundet til, at opgaven skal udføres via DBC A/S. Kommunerne kan udbyde opgaven eller dele den, hvis de finder det mere attraktivt. Men det vil altså fortsat være staten, og det er jo meget afgørende, der sætter standarderne for udarbejdelsen af nationalbibliografien, da det er en opgave, som skal løses i overensstemmelse med internationale standarder.

Så vil jeg gerne tilføje, at der i øvrigt er fuld enighed om, at uanset hvordan den nye løsning omkring det nationale fælles bibliotekskatalog bliver, skal det gode samarbejde imellem stat og kommuner om udviklingen af folkebiblioteksområdet selvfølgelig fortsætte. Jeg har selv været meget glad for de biblioteksdialoger, som jeg har haft med formanden for KL's Erhvervs-, Kultur- og Planudvalg, Leon Sebbelin. KL og Kulturministeriet drøfter lige nu, hvordan vi bedst muligt organiserer samarbejdet i fremtiden.

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at lovforslaget håndterer samlingen af ansvaret for opgaverne hos KL, og når forslaget forhåbentlig bliver vedtaget, hvilket der jo er noget der tyder på, og der foreligger en endelig salgsaftale vedrørende Kulturministeriets ejerandel af DBC, vil den aftale blive forelagt for Folketingets Finansudvalg.

Der er rejst nogle spørgsmål her undervejs af ordførerne, og dem vil vi selvfølgelig beredvilligt svare på, så jeg afventer, at vi får spørgsmålene over, så skal vi nok svare. Jeg ser frem til en god yderligere drøftelse og står til rådighed for udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak, og der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Dette spørgsmål kan man godt forholde sig sådan politisk principielt til. Ministeren er jo liberal og tilhører et liberalt parti. Mit spørgsmål går på Sofaraekken.dk. Altså, Filmstriben.dk er jo en udmærket institution forstået på den måde, at man gratis kan få adgang til film, der ikke længere er på markedet, ligesom gennem e-reolen, når man låner bøger. Men derudover er der Sofaraekken.dk, hvor man skal betale for at leje en film. Synes ministeren, det er en god idé, at en offentligt ejet institution på den måde konkurrerer med eksisterende private virksomheder? Og vil ministeren ikke tage en snak med DBC om at lade være med den slags?

Ministeren.

Der er to ting i det her. Den ene er det, som handler om selve organiseringen og ejerskabet. Det andet er så, hvad der ligger i opgaven. Jeg kender personligt ikke Sofaraekken.dk, men jeg vil foreslå, at ordføreren lige sender et skriftligt spørgsmål over. Så vil jeg grave ned i, hvad det handler om, og se på det. Det er næppe noget, der lige skal løses i det her lovforslag, da vi jo er inde og røre ved substansen i opgaveporteføljen. Men hvis jeg får et spørgsmål over, vil jeg lige prøve at grave ned i det og få det belyst.

Spørgeren.

Det er jo fair nok, at man ikke kender til Sofaraekken.dk. Det er der ikke mange, der gør. Men rent principielt bør en offentlig virksomhed vel ikke tilbyde noget, som allerede findes på det private marked. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig ministerens svar på.

Ministeren.

Som liberal er jeg jo fuldstændig enig i det. Men vi har en problemstilling på en række områder, hvor spørgsmålet er, hvordan man så definerer, at det findes som privat udbud over for det, som det offentlige ville levere. Vi har det f.eks. inden for fitnesscentre – nu tænker jeg bare lige højt – hvor vi har en række offentligt finansierede institutioner, som udbyder sådan noget, og vi har også nogle private, der gør det. Og det handler jo om en fortsat dialog og samtale om, hvor det så er skellet præcis skal gå. Men i princippet er det klart, at jeg som liberal synes, det er en god idé, når private kan løfte en opgave, som det offentlige så ikke behøver at bruge ressourcer på.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.