Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. (Styrket praksisfaglighed m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 13.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Annette Lind, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det, formand. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at praksisfagligheden styrkes. Vi ser det som helt afgørende, at praksisfaglige fag får en højere prioritering på skoleskemaet.

Lovforslaget i dag udgør et skridt i den rigtige retning. Det er jo første skridt på vejen, og vi har allerede forhandlet i længere tid. I dag er det jo sådan, at det eneste praksisfaglige fag, der er i udskolingen, er idræt, og derfor vil vi gerne gøre noget ved det. I Danmark finder vi, at der utvivlsomt er en skævvridning i elevernes valg af ungdomsuddannelser. Alt for få vælger en erhvervsuddannelse, og et af problemerne består i, at der ikke er lige så naturligt et overlap mellem folkeskole og erhvervsskoler, som der er mellem folkeskole og gymnasier. Gennem en styrket praksisfaglighed i folkeskolen forstærkes elevernes incitament til at vælge erhvervsuddannelserne. Derfor er det afgørende, at fokusset på erhvervsfaglighed og praksisfaglighed i folkeskolen fortsat øges.

Og hvad handler det her lovforslag så om? Først og fremmest skal man have et 2-årigt valgfag i 7. og 8. klasse, der målrettes de praktisk-musiske fag. Alle skoler skal udbyde håndværk og design, og man kan udvide med billedkunst, madkundskab eller musik. Vi anser det som retmæssigt, at vi også skal have prøver i de praksisfaglige fag, og derfor ser vi det også som en god idé, at vi har besluttet det på den måde. Det er vigtigt, at elevernes kompetencer i praksisfaglige fag i højere grad vægtes på linje med folkeskolens øvrige fag, og det er centralt, når elever skal vælge videre i systemet, at de har haft noget praksisfaglighed i folkeskolen også.

Derudover giver vi ret til praktik. Vi ville rigtig gerne have haft det sådant, at der skulle have stået, at alle skulle være i praktik, men det er et betydeligt tiltag, at man har fået ret til praktik. Det fremmer forbindelsen mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, men det er sådan, at vi skal have øje for, at det ikke kun er de mest ressourcestærke elever, som kommer i praktik og bruger retten, og derfor synes jeg, at skolerne skal have et stærkt fokus på, at alle elever kommer i praktik.

Endelig ser vi meget positivt på, at man nu også kommer til at skulle have et praksisfagligt folkus i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Eleverne skal have mulighed for at vise deres praktisk-musiske værd, når det gælder, og det er afgørende, at de lærer med både hovedet og hænderne. Derfor glæder vi os over, at tværfagligheden i folkeskolen også øges igennem det her forslag.

Selv om vi har et positivt syn på lovforslaget, anerkender vi, at der skal yderligere initiativer til at øge tilslutningen til erhvervsuddannelserne. Derfor er der bl.a. nedsat en ekspertgruppe, som skal se på brobygning og overgange mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser, og samtidig skal man også se lidt yderligere på upv'en, altså undervisningensparathedsvurderingen.

Det her er altså første skridt på vejen. Vi glæder os over, at vi allerede har forhandlet andet skridt på vejen, og det er selvfølgelig noget, vi stemmer for. Og jeg skulle hilse fra SF og sige, at de også stemmer for det her lovforslag, idet det selvfølgelig er en aftale. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Alex Ahrendtsen, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til fru Annette Lind. Der er jo fire praktisk-musiske linjer i 7. og 8. klasse. Der vil være en obligatorisk linje, der hedder håndværk og design, så eleverne fra 4. til 8. kan få håndværk og design. Så vil der være mulighed for musik fra 1. til 8. klasse og madkundskab fra 4. til 8. klasse. Billedkunst vil der så være fra 1. til 5. klasse og fra 7. til 8. klasse. Det vil sige, at der er et hul i 6. klasse. Er socialdemokraterne villige til, at vi også finder fagtimer i 6. klasse til billedkunst, så billedkunst på linje med de tre andre kan have et sammenhængende forløb? Vi forhandler jo for øjeblikket med ministeren om dette. Det har været meget svært at finde ud af, om socialdemokraterne vil støtte, at man også får billedkunst i 6. klasse, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få et svar på i dag.

Værsgo.

Vi vil gerne styrke praksisfagligheden. Det kan vi gøre på rigtig mange måder. Det, vi forhandler om lige nu, er en kortere skoledag, og om der skal være flere fagfaglige timer. Vi ser en stor styrke i, at vi har en varieret undervisning. Vi ser en stor styrke i, at man har en åben skole, at man har bevægelse, og de elementer, som vi besluttede, da vi lavede reformen, synes vi sådan set er vigtige. Hvis det er sådan, at man synes, at skoledagen er lang, så bliver den endnu længere, hvis man putter flere fagfagtimer ind, og at man tager mere af det samme. Vi vil gerne være med til at kigge på, om der skal være flere praksisfaglige fag, også i mellemtrinet og indskolingen. Det er faktisk egentlig det vi synes at der skulle. Men det, vi forhandler om nu, er, om der skal fagtimer ind i undervisningen.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen igen, værsgo.

Det var jo ikke noget svar. Det, jeg spørger om, er, om socialdemokraterne vil være med til at konvertere nogle understøttende undervisningstimer i 6. klasse, så vi kan få billedkunst ind i 6. klasse, hvor der i dag er et hul. Det er et meget konkret spørgsmål. Det handler ikke om en længere skoledag, for skoledagen bliver den samme. Det er et meget konkret spørgsmål. Grunden til, at jeg spørger, er, at billedkunstnerne selvfølgelig er interesserede i socialdemokraternes holdning. Dansk Folkeparti er egentlig meget klar. Der er snart et valg, og jeg håber da på, at socialdemokraterne vil være med til, at eleverne får billedkunst også i 6. klasse.

Værsgo.

Det her er jo et spørgsmål, der involverer de diskussioner, vi har ovre i Finansministeriet om folkeskoleforhandlingerne. Jeg synes sådan set ikke, at det er på sin plads at stå her og diskutere det. Det er sådan, at vi klart og tydeligt har sagt, at vi ikke veksler understøttende undervisningstimer til fagfagtimer. Hvad enten det lige er billedkunst, så har vi sagt klart og tydeligt, at vi gerne vil være med til at lave mere fagfaglighed og praksisfaglighed både i indskolingen og i mellemtrinet. Det synes jeg faktisk er på sin plads at sige. Forhandlinger står man ikke og snakker om på Folketingets talerstol, inden man er kommet til en løsning.

Tak for det. Så er det den næste ordfører, som er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag er jo på mange måder et opgør med mange årtiers socialdemokratisk og radikal politik, hvor man i højere og højere grad har villet teoretisere folkeskolen og i højere og højere grad få eleverne over i gymnasiet, hvilket så også er lykkedes.

Med de seneste mange års indsats fra Dansk Folkeparti har vi i højere grad vendt blikket mod praksisfagligheden i folkeskolen. Vores indsats har så bevirket, at vi i dag er med til at forbedre den ubalance, der har været i mange år. I foråret udsendte Dansk Folkeparti sit udspil om øget praksisfaglighed i folkeskolen, og store dele af dette udspil er med i lovforslaget i dag, og det vil vi selvfølgelig gerne kvittere for og takke ministeren og regeringen for at have lyttet og indgået i et fortrinligt samarbejde om dette.

Hvad indeholder lovforslaget så? Det indeholder nu mulighed for fire praksisfaglige og musiskfaglige linjer. Den ene linje bliver obligatorisk forstået på den måde, at kommunerne skal tilbyde håndværk og design i 7. og 8. klasse, hvormed eleverne så kan have håndværk og design fra 4. til 8. klasse, hvilket jo er glimrende. Og det skal endda også afsluttes med en prøve, og prøven udløser en karakter. Det er en praktisk prøve, og den kommer til at stå på eksamensbeviset. Dermed bliver det også lettere at lave en praktisk uddannelsesparathedsvurdering, som jo også er blevet vedtaget sammen med regeringen.

Derudover er der så mulighed for kommunerne for at oprette tre andre musisk-praksisfaglige linjer. Den ene er madkundskab, den anden er musik, og den tredje er billedkunst. Især i forhold til det med musikken har vi jo i årevis forsøgt at overbevise de øvrige partier om, at det er vigtigt, at man også har det i udskolingen. Nu bliver det en mulighed for eleverne på visse skoler til at begynde med at have musik fra 1. til 8. klasse med en prøve. Der bliver også mulighed for at have madkundskab fra 4. til 8. klasse, hvilket også er glimrende, især med de stolte madtraditioner, vi har i Danmark.

Så bliver der så mulighed for billedkunst fra 1. til 5. klasse og fra 7. til 8. klasse. Det hul, vi har i 6. klasse, skal vi simpelt hen have lappet. Jeg forsøgte jo at afæske Socialdemokratiet et svar. Det var et ikkesvar, og jeg håber selvfølgelig, at øvrige partier kan se, at det ikke er særlig smart, at man ikke har billedkunst i 6. klasse. Vi står foran et valg, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi kan give de mange billedkunstnere, der interesserer sig for det her, det svar, at nu sørger vi selvfølgelig for, at 6. klasse også får billedkunst, så man kan have et sammenhængende forløb fra 1. til 8. klasse i billedkunst. Det ville være et fantastisk signal at sende. Socialdemokratiet vil åbenbart ikke være med, men jeg håber, at andre gerne vil være med. Det ville være så godt. Selvfølgelig skal vi kunne diskutere holdninger i Folketingssalen.

Derudover bliver der selvfølgelig en obligatorisk prøve. Det kommer også til at gælde for friskoler, ungdomsskoler og efterskoler. Der bliver en obligatorisk projektopgave med et tydeligt praksisfagligt element, som, så vidt jeg husker, var et meget stærkt ønske fra SF, og vi støttede det helhjertet.

Derudover er der også mulighed for, at elever fremover får ret til erhvervspraktik. Dansk Folkeparti har længe talt for, at erhvervspraktikken skal styrkes i folkeskolen. Det er et glimrende element til at øge elevernes interesse for en erhvervsrettet uddannelse i den ene eller den anden sammenhæng. Og det, der i praksis kommer til at ske, er selvfølgelig, at det bliver et supplement til den eksisterende ordning. Det er jo i dag kommunerne, som afgør, om erhvervspraktikken skal være obligatorisk eller frivillig, eller de kan lade det være op til skolelederne at afgøre det. Fremover får eleverne en ret til at komme i erhvervspraktik, hvis man selv kan finde et sted at være. Og det synes jeg er alletiders.

Det er et glimrende lovforslag, og på et punkt er jeg selvfølgelig enig med Socialdemokratiet, nemlig at det er et skridt på vejen. Vi er ikke helt i mål. Det endelige mål for Dansk Folkeparti må selvfølgelig være, at der er en rigtig balance mellem det praktiske og teoretiske i folkeskolen, så vi løfter alle elever til gavn for Danmark.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Jeg kan ikke se, at Venstres ordfører er til stede, så derfor er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi enige i lovforslagets intention om at styrke de praktisk-musiske fag i folkeskolens ældste klasser. Vi synes, det er rigtig godt, at der er gang i en bevægelse i retning af, at vi fjerner os fra et for ensidigt fokus på de boglige kundskaber og går i en retning, hvor der bliver en forhåbentlig større anerkendelse af de praktisk-musiske fag og deres betydning for den enkelte elevs alsidige udvikling. Der er absolut, som flere talere allerede har sagt, behov for en bedre balance mellem den boglige og den praksis- og anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen. Derfor er vi som udgangspunkt også positive over for forslaget her, men jeg syntes samtidig, der er grund til at sige, at vi i Enhedslisten synes, at det er utrolig uambitiøst.

Først og fremmest er vi utilfredse med, at der ikke er en finansiering af de omkostninger, som forslaget vil føre med sig ude på skolerne. Det er ikke et synspunkt, vi står alene med, kan jeg se af høringssvarene; det er et synspunkt, der fremføres af Kommunernes Landsforening, det er et synspunkt, der fremføres af Danmarks Lærerforening, og det er et synspunkt, der endda står meget stærkt i det høringssvar, der ligger fra Skolelederforeningen. Der tilføres simpelt hen ikke penge til de udgifter, der vil være forbundet med den nødvendige etablering af flere og bedre faglokaler, ligesom der heller ikke tilføres midler til efter- og videreuddannelse af lærerne. Og det indebærer jo, at medmindre kommunerne selv vælger at prioritere flere penge til folkeskolerne, hvor de så end skal finde dem på de stramme kommunale budgetter, så vil man skulle hente pengene andre steder i skolernes budgetter. Det er rigtig ærgerligt, synes jeg, at al den gode samtale – man kunne på en dårlig dag sige al den snak – der er om at styrke de praktisk-musiske fag, ender med et forslag som det her, som virker noget halvhjertet. Jeg synes, man må sige, at forbedringer, der ingenting må koste, jo nemt risikerer at ende som varm luft.

Der er helt generelt et kæmpestort behov for, at vi får tilført flere midler til folkeskolen. Det diskuterer vi i mange andre sammenhænge. Jeg synes, det er helt åbenlyst her, at hvis vi virkelig mener, at der skal ske en styrkelse af de praktisk-musiske fag, så er man nødt til at lade penge følge med. Der er simpelt hen ikke tilstrækkeligt med faglokaler, og det kniber – det understreger flere af høringssvarene – i den grad også med at have tilstrækkelig mange lærere med faglige kompetencer på de her områder, og derfor er der brug for en betydelig styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Kort sagt må jeg sige, at vi synes, det er et meget, meget lille skridt, der bliver taget. Omvendt er vi som sagt enige i, at der er behov for, at vi bevæger os i retning af en styrkelse af de praktisk-musiske fag i folkeskolen. Vi betragter det her som et meget lille skridt, men dog et lille skridt i den rigtige retning. Derfor vil vi stemme for forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Enhedslisten er jo ikke med i folkeskoleforligskredsen, men det er selvfølgelig glædeligt, at man stemmer for det her udmærkede lovforslag. Der er en lille ting, som jeg godt kunne tænke mig at spørge Enhedslisten om, og det handler om faget billedkunst, som ligger fra 1. til 5. klasse, og med lovforslaget nu med mulighed for fra 7. til 8. klasse. Det er der ikke i 6. klasse. Hvis Enhedslisten nu havde mulighed for at tale til Socialdemokratiet, og Enhedslisten havde en formodning om, at Socialdemokratiet også ville lytte til Enhedslisten, ville Enhedslisten så foreslå, at billedkunst også kom med som fag i 6. klasse, selvfølgelig uden at skoledagen blev længere?

Værsgo.

Nu fører Enhedslisten jo ikke sin undervisningspolitik gennem Socialdemokratiet, så vi vil nok vælge en anden vej. Vi mener i Enhedslisten, at der er behov for at skabe et helt andet flertal, der skal lave folkeskolepolitik her i landet. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi synes, at partierne til venstre burde samle sig sammen med De Radikale og Socialdemokratiet om at lave en anden måde at drive folkeskolepolitik på, for vi synes, at det, der foregår, er alt for uambitiøst.

Når det er sagt, synes vi, at der er behov for, at vi løfter alle de praktisk-musiske fag, herunder også billedkunst. Jeg har bemærket de høringssvar, vi har fået, og jeg har også selv fået en række henvendelser, der siger, at billedkunst er underprioriteret i folkeskolen, og vi støtter bestemt, at det skal prioriteres højere.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg hørte, hvad jeg hørte, så nu spørger jeg lige igen: Betyder det så, at Enhedslisten støtter, at billedkunst fremover skal kunne udbydes også for 6. klasse, så der bliver mulighed for et sammenhængende forløb fra 1. til 8. klasse?

Værsgo.

Vi synes, som jeg siger, at billedkunst skal prioriteres højere. Jeg er enig i de mange bemærkninger, vi har fået fra lærere og fra deres forening, om, hvordan vi skal gøre det her i detaljer. Vi har jo her det problem, at vi nu gennemfører en ordning, som der reelt ikke er en ordentlig finansiering til. Men jo, vi støtter, at billedkunst skal prioriteres højere i folkeskolen.

Tak for det. Så er der en ny ordfører, og det er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Rigtig mange unge mennesker – og det er faktisk min egen søn inkluderet – som er på vej videre fra grundskolen, har en tendens til helt pr. automatik at vælge gymnasiet, og det kan der jo være mange årsager til, men en af dem er nok, at det slet ikke er en del af deres bevidsthed, at der faktisk er andre muligheder. Igennem det meste af deres skoletid har undervisningen været rettet mod de mere boglige kompetencer. Så er det jo ikke så mærkeligt, at en erhvervsuddannelse slet ikke er på de unge menneskers radar.

I Liberal Alliance har vi i årevis ment, at vi skal gøre noget mere for at motivere de unge mennesker til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, og det gør vi jo så bl.a. med det nærværende lovforslag. Gymnasiet er jo ikke nødvendigvis for alle, og i en tid, hvor mange danske virksomheder faktisk skriger på faglært arbejdskraft, skal vi gøre en ekstra indsats for at få flere unge til at vælge netop den vej, og med det her lovforslag giver vi alle elever mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med håndværkets glæder, samtidig med at vi giver dem frihed til selv at vælge deres fremtid.

Lovforslaget her er en del af en større indsats for at styrke praksisfagligheden i grundskolen, og i Liberal Alliance ser vi frem til de kommende tiltag. For det er faktisk et emne, der er meget vigtigt for os, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tusind tak for det. I Alternativet støtter vi det her lovforslag, og det gør vi sådan set ud fra en præmis om, at vi anerkender formålet og hensigten. Vi er ikke helt sikre på, at det kommer til at have den effekt, som vi håber. Det kan vi godt være lidt bekymret for. For på linje med Enhedslistens ordfører synes vi måske, at det her lidt bliver en lappeløsning på et problem, som nok bør gribes en lille smule mere grundlæggende an.

Når jeg siger det, er det, fordi man – kan vi sige – gerne vil styrke elevernes motivation til at tage en erhvervsuddannelse ved at lægge nogle valgfag ind i udskolingen og gøre det til et prøvefag. Jeg kan godt være bekymret for, om det kommer til at virke, og om det simpelt hen er det, der skal til. Når jeg siger det, er det, fordi vi, hvis det stod til Alternativet – og det svarer også lidt på hr. Alex Ahrendtsens spørgsmål til de øvrige ordførere – sådan set gerne ville have en langt større vægtning af de kreative, håndværksmæssige og musiske fag hele vejen op igennem skolesystemet, altså fra 0. til 9. klasse. En af de ting, som vi har plæderet for flere gange, når vi har snakket skolepolitik, er jo, at vi simpelt hen synes, at vægtningen i folkeskolen er skæv i dag til fordel for de boglige fag, og det kommer ud fra en overbevisning om, at børn er født som skabende væsener, lige så vel som de er født som tænkende væsener. Så hvis vi skal holde den skaberkraft, den energi, den lyst til at udvikle og gøre noget med sine hænder i live hele vejen op igennem skolesystemet, kan vi ikke lige pludselig lave det her hul, hvor man har nogle af de kreative fag i de små klasser og der så er et hul og man f.eks. i udskolingen fortsætter med noget mere.

Så vi har sådan et grundlæggende syn på skolepolitik, at man i Danmark simpelt hen ikke er dygtige nok til at give de kreative, musiske og håndværksmæssige fag fokus hele vejen op igennem skolesystemet. Så det ville vi ønske os at man gjorde. Men det er bedre end ingenting, og derfor støtter vi selvfølgelig det her lovforslag. Jeg har en kommentar til det med at gøre det til et prøvefag, og der er faktisk noget, jeg ikke helt forstår. Jeg tror ikke, at det at gøre det til et prøvefag kommer til at have nogen speciel effekt, i forhold til om man vil søge en erhvervsuddannelse. Altså, ideen med, at man skal aflægge en prøve i noget, som skulle være det, der motiverer eller gør, at man engagerer sig i et fag, tror jeg bare ikke er en tænkning, vi abonnerer på i Alternativet. Så vi havde sådan set gerne set, at det her ikke var et prøvefag.

Men jeg forstår det heller ikke helt. For kritikken, som jeg læser det i høringsnotatet, har jo været fra i hvert fald Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, at det i det oprindelige udkast ligesom var op til kommunerne, om det skulle være et prøvefag eller ej. Nu bliver løsningen så, at det bliver et prøvefag for alle, hvor man godt kunne have valgt den anden løsning og sagt, at man så slet ikke gør det til et prøvefag. Så jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at man på baggrund af den kritik, der har været fra Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, om, at der kunne være kommunale forskelle, har valgt at lave en model, som så tvinger alle til at aflægge prøve i det her valgfag.

Vi er også enige i kritikken, som en række organisationer kommer med, i forhold til det her med at det kun er håndværk og design, som skal udbydes, og at der så er nogle andre fag, som kan udbydes. Der kan vi egentlig godt være lidt bekymret for, hvad det er for en argumentation, der ligger bag, at det er håndværk og design og ikke et af de andre fag, som man skal udbyde. Men vi så hellere, at de kreative-musiske fag blev ligestillet, i forhold til hvad der skal udbydes som valgfag.

Med det vil jeg ikke sige andet, end at det er en forbedring, og at vi støtter det. Vi havde gerne set noget, der var en lille smule mere grundlæggende i forhold til at få de kreative og håndværksmæssige fag på skoleskemaet. Tak.

Tak. Så er der en bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Med lovforslaget tager vi jo et første skridt hen imod en skole, hvor praktisk-musiske fag kan fylde fra 1. til 8. klasse, bortset fra billedkunst, som er fra 1. til 5. klasse og fra 7. til 8. klasse. Er Alternativet tilhænger af, at man også i 6. klasse får mulighed for billedkunst?

Værsgo.

Ja, det er vi.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for det meget korte, men præcise svar, og jeg håber selvfølgelig, at Alternativet vil bruge sin indflydelse og gøre den gældende over for de noget nølende socialdemokrater og Enhedslistefolk. Jeg har haft lidt svært ved at hive et svar ud af disse partier. Derfor er det glædeligt, at Alternativet svarer så klart. Det ville jo være fint, hvis vi havde et sammenhængende forløb – eller i hvert fald gav mulighed for det – fra 1. til 8. klasse i billedkunst. Så tak for det korte svar. Det var en fornøjelse.

Tak til ordføreren – hvis ikke der er nogen kommentarer? Nej. Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Før sommerferien sidste år forhandlede vi i folkeskoleforligskredsen om, hvordan vi kunne få mere praksisfaglighed ind i folkeskolen, især på mellemtrinnet og i udskolingen. Det lykkedes, og det var vi rigtig, rigtig glade for. Det er faktisk noget, vi har arbejdet for på mange fronter igennem vores historie. Den tidligere undervisningsminister Kristen Helveg Petersen arbejdede faktisk også for, at praksisfagligheden skulle have en renæssance i folkeskolen, og han foreslog, at der skulle være karaktergivning i de fag, men det var ikke til at komme igennem med på det tidspunkt. Nu lykkes det altså.

I virkeligheden har vi en ambition i Det Radikale Venstre om, at en tredjedel af timerne udgøres af humanistiske fag, en tredjedel af naturvidenskabelige fag og en tredjedel af praktisk-musiske fag. Det er et papir, som vi har lavet for par år siden, som er partiets politik på det her område, og det er visioner, som vi gerne arbejder for.

Og for at foregribe et spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen vil jeg sige, at vi er helt parat til at styrke f.eks. billedkunst, men også andre praktisk-musiske fag ved at konvertere andre fagtimer til de timer. Vi behøver ikke så mange dansktimer, som der er, efter vores opfattelse. Vi kan godt konvertere nogle dansktimer til noget andet. Og det vil vi meget gerne diskutere i forligskredsen.

Så vi er åbne over for det skridt, der tages her. Vi er meget glade for, at skridtet bliver taget. Vi var meget glade over den aftale, vi lavede i fællesskab med forligspartierne før sommerferien, hvor der var enighed om det, vi nåede frem til, og som fremgår af det her lovforslag. Og vi mener helt klart, at det er vigtigt, at vi skaber en skolehverdag, hvor man mere tager udgangspunkt i det praktiske end – som man meget ofte gør – i en bog, der bygger på nogle teorier, hvad der kan være vanskeligt for nogle elever at håndtere.

Så den åbne skole, den varierede skoledag, udgangspunkt i den praktiske hverdag omkring skolen, på naturområdet og i forbindelse med virksomheder, kunst og kultur osv. er en meget stor målsætning for os. Hensigten er at gøre det bedre og muliggøre, at alle børn oplever succes ved, at man også tager udgangspunkt i det praktiske omkring skolen og dens hverdag.

Så det her er et skridt, og selv om det måske er et lille skridt, er det et meget vigtigt skridt, vi har taget her, for at bryde nogle af de barrierer, der har været for at bidrage til at parallelisere vigtigheden af de praktisk-musiske fag og de mere teoretiske fag, som er i skolen. Så vi støtter det her.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Det er rart, at man på venstrefløjen nu kan tælle både Alternativet og Det Radikale Venstre med som tilhængere af, at billedkunst også skal være et fag i 6. klasse. Det vil jeg gerne kvittere for. Hvor vi så skal finde timerne, kommer an på de kommende forhandlinger. Men jeg vil bare sige en indledende tak for, at fru Marianne Jelved så klart har tilkendegivet, at billedkunst selvfølgelig også skal findes i 6. klasse. Jeg håber selvfølgelig, at fru Marianne Jelved vil gøre sin indflydelse gældende over for et noget fodslæbende Socialdemokrati i disse forhandlinger. Tak for det.

Værsgo.

Tak. Jeg har så til gengæld også sagt, hvordan jeg vil frembringe det resultat, nemlig ved at konvertere nogle andre fags timer til eksempelvis billedkunst. Det er vi helt åbne over for.

Nu taler jeg om det, jeg kalder de teoretiske fag, men jeg mener altså de humanistiske og naturvidenskabelige fag, og de er også er vigtige i skolen, og det er ikke for at underkende betydningen af dem, men vi har indtryk af, at der er for mange, og at de er overdimensioneret i forhold til de praktisk-musiske fag. Vi så gerne en konvertering den vej rundt, og det vil vi gerne arbejde for.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så vi kan konkludere, at Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om, at der skal være billedkunst i 6. klasse, og at vi skal finde nogle timer, der skal konverteres, så der bliver plads til billedkunst i 6. klasse. Hvor vi så skal finde de timer, kommer så an på de kommende forhandlinger, og der håber jeg selvfølgelig på, at vi kan opnå enighed. Men tak for det præcise svar.

Værsgo.

Jeg har tilkendegivet, hvor jeg synes de timer skal tages fra, og det står jeg fast på.

Tak. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Undskyld forsinkelsen, og tak for, at jeg lige kunne komme på nu. Og da Venstres ordfører desværre ikke havde mulighed for at være til stede, har jeg lovet lige at læse talen op.

Med lovforslaget, vi behandler nu, er der tale om en ændring af en række love, der skal sikre en styrket praksisfaglighed i folkeskolen, så eleverne får bedre mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer. Vi mener, det er vigtigt med mere praksisfaglighed i skolen, for en styrket praksisfaglighed i folkeskolen vil nemlig være medvirkende til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af elevernes udvikling og læring. Eleverne bliver herigennem mere bevidste om deres praksisfaglige kompetencer og bliver mere bevidste om, at erhvervsuddannelser også er en mulighed. Og det er noget, som samfundet i høj grad efterspørger.

Helt konkret indebærer lovforslaget, at folkeskolernes valgfag i 7. og 8. klasse målrettes de praktisk-musiske fag, så det gøres obligatorisk for alle at vælge mindst et praktisk-musisk valgfag i 7. og 8. klasse. Her skal folkeskoleeleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, ligesom de kan tilbydes et eller flere af valgfagene billedkunst, madkundskab og musik. Og det skal være obligatorisk for eleverne at vælge et af de fire valgfag.

Derudover foreslås det, at eleverne skal til prøve i de førnævnte valgfag efter 8. klasse. Og med lovforslaget foreslås det ligeledes, at projektopgaven i 9. klasse fremover skal have et tydeligt praksisfagligt element. Derudover vil den eksisterende erhvervspraktikantordning blive udvidet, så eleverne får ret til at komme i praktik i mindst 1 uge i både 8. og 9. klasse.

Alt i alt er der tale om et rigtig godt lovforslag, som Venstre naturligvis støtter helt. Og så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti, som ikke havde mulighed for at være her, og sige, at de naturligvis også støtter lovforslaget. Tak.

Der er ikke nogen kommentarer. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Vi skal skabe en folkeskole, hvor eleverne både møder boglige og praktiske udfordringer. Derfor skal vi tage alle fag alvorligt. Fag som billedkunst, musik, håndværk og design er på skemaet i de mindre klasser, men er stort set fraværende i udskolingen. Det giver en skævvridning, når der ikke er tilstrækkelig fokus på at dyrke håndværket og den praktiske dimension i fagene. Elever med kloge hænder skal mødes af lige så målrettet og inspirerende undervisning som de mere boglige elever. Det kommer vi et skridt tættere på med dette lovforslag, der både udmønter aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen fra juni og et af initiativerne i aftalen om erhvervsuddannelserne fra november.

Der er ikke tilstrækkelig fokus på at dyrke de særlige kompetencer og færdigheder, det kræver at blive en dygtig murer, social- og sundhedsassistent eller landmand. Tallene taler nærmest for selv. 74 procent af eleverne søger mod gymnasiet efter endt skolegang. En af forklaringerne på det er, at den danske folkeskole har et meget stort fokus på ord og tal og ikke så meget på de ting, der skabes på det praktiske område, og på anvendelsen af dem. Det er godt for hjernen at arbejde med hænderne, og det har en værdi i sig selv, at eleverne kan begå sig i et køkken, yde førstehjælp eller bruge nål og tråd. Desuden rummer de praktiske fag også mulighed for, at eleverne kan dyrke deres skaberevner, eksperimentere og omsætte metoder og teorier til konkrete produkter.

Med lovforslaget vil vi bl.a. gøre det obligatorisk for elever i folkeskolens 7. og 8. klasse at have enten håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab. Timerne kommer fra elevernes første valgfag. Vi er klar over, at det betyder, at eleverne ikke længere har helt frit valg mellem de forskellige valgfag, som kommunerne hidtil har valgt at udbyde, i hvert fald ikke når det gælder deres første valgfag. Som hidtil vil eleverne dog kunne vælge at have to valgfag, selv om det kan forlænge deres skoledag. Det er også min forhåbning, at alle de mange kreative skoler, som har lavet udskolingslinjer, der toner undervisningen i de ældste klasser, vil bruge deres idérigdom til at tænke de fire praktisk-musiske valgfag ind, så denne måde at tilrettelægge undervisningen på kan bestå.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en obligatorisk prøve i håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab i 8. klasse, sådan som eud-aftalekredsen og folkeskoleforligskredsen blev enige om den 22. november 2018. Prøven kommer til at indgå i beståkravet for folkeskolens afgangseksamen, så prøven får den samme vægt og betydning som alle andre bundne prøver. Det betyder også, at prøven skal gennemføres på prøveafholdende frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler. Folkeskoleeleverne får også ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Håbet er, at det vil give skolerne et større incitament til at tilbyde alle elever at komme i erhvervspraktik, for vi ved, at erhvervspraktik er med til at forme elevernes forståelse af et arbejdsliv og derfor er en vigtig byggesten i elevernes valg af ungdomsuddannelse.

Sidst, men ikke mindst, sørger vi også for, at praksisfagligheden kommer til at fylde mere i den obligatoriske projektopgave i folkeskolens 9. klasse. Arbejdet er imidlertid ikke gjort med det her lovforslag. Lovforslaget er kun et element i en større indsats for at styrke praksisfagligheden og den praktiske og håndværksmæssige undervisning i folkeskolen. Jeg har f.eks. sat et praksisfagligt udviklingsprojekt i gang, hvor folkeskoler og erhvervsskoler sammen skal udvikle og afprøve praksisfaglige undervisningsforløb og bidrage til at udvikle inspirationsmateriale til lærerne på alle landets skoler.

Så er der som nævnt i november sidste år indgået en politisk aftale om erhvervsskolerne. Aftalen »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden« har også initiativer, der handler om at styrke de praktiske fag i folkeskolen. Det er dog kun aftalen om prøven i de praktisk-musiske valgfag, som er med i dette lovforslag. Jeg ser frem til jeres eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer.

Jeg skal henstille til, at når man undtagelsesvis fotograferer i Folketingssalen, så gør man det diskret. Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.