Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 96:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF).

(Fremsættelse 08.02.2019).

Forslaget udspringer i øvrigt af et borgerforslag, og vi åbner forhandlingerne, og det gør vi med energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg har glædet mig til den her debat, vi skal have i aften. Det massive folkelige engagement i klimasagen, som borgerforslaget er et vidnesbyrd om, er virkelig opløftende og nødvendigt. Borgerforslaget i sig selv er mere end opløftende, for det indeholder mange gode forslag, som flugter rigtig godt med regeringens politik.

Regeringen vil fortsat sikre, at Danmark kan være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter en ambitiøs implementering af Parisaftalen. Det er også netop det engagement og den profil, som gør, at Danmark vil være en central aktør i forberedelsen af FN-generalsekretærens klimatopmøde i New York til efteråret.

Borgerforslaget passer samtidig rigtig godt sammen med regeringens plan om, at vi i næste samling vil fremsætte forslag til en ny klimalov. Her giver det selvfølgelig sig selv, at 2050-målet om klimaneutralitet fra energiaftalen skal skrives ind i loven – et mål, som er helt i overensstemmelse med Parisaftalen.

Samtidig vil regeringen nu igangsætte en stor høring af danskerne, hvor alle kan komme til orde med indspark til klimapolitikken og til den nye klimalov. Jeg vil starte dialogen med danskerne i de kommende uger og måneder. Det glæder jeg mig meget til, for jeg ved, at mange danskere har noget på hjerte, og jeg tænker og handler med, når det kommer til at løse klimaudfordringen.

Regeringen vil nu se nærmere på alle elementer i borgerforslaget og i arbejdet med at skrive en ny klimalov. Og som sagt er der rigtig mange gode ligheder mellem borgerforslaget og regeringens klimapolitik. Dem vil jeg gøre lidt ud af at forklare i aften.

I borgerforslaget lægges der meget stor vægt på, at Danmark lever op til Parisaftalen. Her er forslaget helt på linje med regeringens politik. Danmark er forpligtet af Parisaftalen gennem EU. Vi lever op til Parisaftalen ved at levere på de klimamål, vi har i EU i 2030. Men regeringen arbejder også hårdt for, at EU senest i 2020 skal styrke sit bidrag til Parisaftalen.

Med regeringens klima- og luftudspil er Danmark godt på vej mod at opfylde sit klimamål i EU i 2030 for ikkekvotebelagte udledninger. Med udspillet er der lagt op til en samlet plan for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initiativer på den korte bane, mere langsigtede tiltag og en styrket forskningsindsats. Udspillets initiativer og transportmål kan give et bidrag til målopfyldelsen i EU på 32 mio. t CO 2 med effekterne af regeringens mål for omstillingen af personbiler og busser. Det samlede reduktionsbehov i de ikkekvotebelagte sektorer, også kaldet biler, bønder og boliger, vurderes at være på mellem 32 og 37 mio. t CO 2 . Vi når altså med regeringens ambitiøse indsats rigtig langt i forhold til at opfylde målet.

Borgerforslaget gør meget ud af, at klimahensynet skal tænkes ind i alle sektorer, og det vil regeringen også sikre. Konkret tager vi med udspillet bl.a. fat på de klimabelastende biler. Indtil nu er CO 2 -udledningerne fra bilerne kun gået en vej, og det er opad, men regeringen tager nu fat på udfordringen, mere end nogen anden regering har gjort.

Regeringens mål er, at der ikke sælges flere nye traditionelle benzin- og dieselbiler efter 2030, og fra 2035 skal der ikke sælges nye pluginhybridbiler. Med målet sender vi sammen med en række andre ansvarlige lande et klart signal til bilindustrien, til EU og til resten af verden om, at vi vil have grønne biler på vejene.

Vi vil samtidig hjælpe udbredelsen af elbiler med en række tiltag herhjemme. Vi har i dag offentliggjort den kommission, der skal komme med forslag til en samlet strategi for udbredelsen af grønne biler i stor skala i Danmark. Det er det eneste rigtige, når vi skal nytænke et nyt område, hvor staten hvert år får ca. 50 mia. kr. i indtægter til velfærdssamfundet.

Samtidig vil regeringen presse på for, at EU får en plan for udfasning af benzin- og dieselbiler. Danmark får ikke noget ud af at gå enegang her. Vi er nødt til at sende et fælles stærkt signal i EU for at presse bilindustrien.

Vi skal heller ikke glemme busserne. Her er regeringens mål, at alle busser i byerne hverken udleder CO 2 eller forurenende stoffer i 2030. Det synes jeg også er et ambitiøst mål. Vi er nu i dialog med kommunerne om, hvordan vi bedst muligt griber den udfordring an. For vi er meget enige med borgerforslaget i, at kommunerne også har en stor rolle at spille i klimaindsatsen.

I udspillet tager vi også fat på landbruget. Også her har vi et mere omfattende katalog af initiativer, end nogen tidligere regering har fremlagt. Danmark har i dag et af de mest ambitiøse og miljøvenlige og effektive landbrug i Europa, men vi mangler de gode klimaløsninger, som vel at mærke ikke går ud over landbrugsproduktionen. Vi er nødt til at forske og udvikle nye løsninger, og derfor har regeringen sat 90 mio. kr. af til en ambitiøs klimaforskningsindsats i landbruget. Så har vi netop lanceret et stærkt klimapartnerskab med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Samtidig skal vi nu se på, hvordan landbruget konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Hvis Danmark skal nå i mål med at være et klimaneutralt samfund i 2050, er vi også nødt til at øge CO 2 -optaget i Danmark. Derfor vil regeringen bl.a. også afsætte 100 mio. kr. til forskning i optag og lagring af CO 2 . Hvis vi skal nå i mål, er det også meget vigtigt, at vi har alle danskere med. Regeringen har derfor afsat 24 mio. kr. til at styrke en klimavenlig adfærd gennem forbrugervalg og adfærd i hverdagen. Med udgangspunkt i et klimamærke skal kampagnen gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg. Vi er nu i fuld gang med at tilrettelægge indsatsen. Det er en indsats, der er i fuld overensstemmelse med borgerforslagets fokus på folkeoplysning og undervisning. Regeringen har også lagt en ambitiøs plan for, hvordan vi når i mål med vores klimamål i 2030, og vi har lagt de rigtige linjer ud for at nå i mål med udfordringen i 2050, og vi vil i sagens natur sikre, at vi når helt i mål med fastlagte løbende opgørelser frem mod 2030, der skal sikre, at vi holder kursen. Vi vil i det hele taget følge udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser meget nøje, og det er ud fra et meget velfunderet fagligt grundlag, som borgerforslaget netop lægger vægt på.

Borgerforslaget fremhæver også, at der løbende skal ses på klimaeffekterne af nye tiltag. Regeringen er i den forbindelse også åben over for klare retningslinjer for opgørelsen af klimaeffekten af nye lovforslag. Jeg er enig med borgerforslaget i, at Danmark fortsat skal satse på at udvikle klimaløsninger, så vi kan forblive et foregangsland for resten af verden på det grønne område. Det har vi skabt et solidt fundament for med energiaftalen. Her aftalte vi, at midlerne til forskning og udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima skal øges til 1 mia. kr. i 2024.

Så har vi jo som nævnt også igangsat en ambitiøs klimaforskningsindsats i landbruget, og det er den helt rigtige satsning. Forskning, udvikling og demonstration af nye grønne løsninger fremmer ikke alene den grønne omstilling i Danmark, men i hele verden, og det skaber grundlag for vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Endelig er jeg selvfølgelig meget enig i borgerforslagets princip om, at Danmark også fortsat skal være en drivkraft i den internationale klimapolitik. Regeringen arbejder derfor på en lang række fronter for at sikre en ambitiøs implementering af Parisaftalens målsætninger. Retningen i EU i de kommende år bliver her helt afgørende. Her arbejder regeringen aktivt for, at EU sætter en klar retning for klimaneutralitet, når der skal fastsættes en ny langsigtet klimastrategi. Regeringen vil arbejde hårdt for, at EU lægger de helt rigtige arbejdsspor ud, så vi kan udvikle de løsninger, der gør, at vi når målet om klimaneutralitet senest i 2050. Det gælder f.eks. på transportområdet, hvor EU som tidligere nævnt har en meget vigtig rolle, hvis vi skal presse bilindustrien.

Så arbejder regeringen for, at EU skal fastholde sit vigtige globale lederskab. Det skal bl.a. sikres, ved at EU senest i 2020 styrker sit bidrag til Parisaftalen.

Med COP24 i Katowice veloverstået har vi bl.a. via en aktiv europæisk indsats fået et regelsæt, der skal gøre Parisaftalen til virkelighed. Det er en af de store klimapolitiske sejre, vi har høstet i 2018. Konkret har Danmark i klimaforhandlingerne spillet en rolle for at sikre, at ambitionsmekanismen kom på plads, en mekanisme, der skal sikre, at alle parter skal øge deres klimaambitioner over tid. Det kommende år vil der fortsat være fokus på behovet for at øge det globale ambitionsniveau, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Det skal bl.a. ske i regi af FN's generalsekretærs klimatopmøde i september 2019, hvor Danmark har fået en vigtig rolle som leder af energisporet.

Fra dansk side fortsætter vi også vores vigtige bilaterale samarbejder på energiområdet med 15 af verdens største økonomier. Her bruger vi vores danske erfaringer inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektivisering til at hjælpe landene med at omstille deres energisektorer. Det er en indsats, der virkelig rykker, hvis 15 af verdens største økonomier følger Danmarks eksempel.

Endelig leder Danmark arbejdet med at få mere finansiering og flere investeringer ind i den grønne omstilling. Her deler vi vores erfaringer med at mobilisere private investorer i omstillingen til renere energisystemer med resten af verden. Investeringer i energiomstilling er netop et af vores fokuspunkter for klimatopmødet til september. Danmark er altså en grøn supermagt og en drivende kraft i den globale klimaindsats, og vi er i regeringen helt enige med borgerforslaget i, at vi skal blive ved med at gå foran. Jeg synes, at regeringen har lagt de rigtig linjer ud for at sikre, at Danmark og resten af verden kan sikre en ambitiøs implementering af Parisaftalen, og jeg er glad for, at rigtig mange af elementerne i det fremlagte borgerforslag flugter med regeringens politik. Det ligger mig meget på sinde, at vi har en klimalov, der understøtter den danske klimaindsats bedst muligt.

Men nu vil regeringen se nærmere på alle elementer i borgerforslaget i arbejdet med at skrive en ny klimalov. Vi forholder os lige nu åbent til alle forslag, og jeg takker varmt for borgerforslaget og ser også frem til et bidrag fra den kommende høring af danskerne. Jeg ser frem til arbejdet med at skrive en ny klimalov og til at inddrage alle danskere i udformningen af fremtidens klimapolitik.

Tak til ministeren. Der er en hel stribe korte bemærkninger, så ministeren kan roligt blive stående. Den første er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det lød jo nærmest, som om ministeren var med på det her, så det ser jeg frem til.

Først vil jeg lige sige, at jeg undrer mig lidt over det med den brede høring, der skal tage en hel del tid, for det her forslag kommer jo fra borgerne. Det er jo et borgerforslag, og det er faktisk fremlagt af miljøorganisationerne, som repræsenterer de rigtig mange borgere i Danmark, der interesserer sig for det her område.

Så siger ministeren, at det her forslag jo er på linje med det, som regeringen gør, og der vil jeg bare sige, at det jo er ret tydeligt her, at i forslaget står der, at man skal anerkende Parisaftalen og arbejde efter det, men når vi kigger på de opgørelser, der er lavet med regeringens egne tal, ministeriets egne tal, får vi en reduktion på cirka en halv million om året, hvilket betyder, at vi er i nul i år 2101. Det er altså meget længe efter 2050. Så hvordan tænker ministeren det kan forstås som at være i tråd med regeringens politik?

Ministeren.

Tak til hr. Christian Poll for spørgsmålet. Det er regeringens intention at inddrage alle danskere, give alle danskere mulighed for at komme med deres gode ideer og bidrage til fremtidens klimalov, og derfor er det min intention at tage på landevejen og drøfte det her med danskerne, og jeg vil også i et samarbejde med Folketingets Energipolitiske Udvalg, hvis der er ønske om det, se, om vi kan lave forskellige tiltag, som kan inddrage rigtig mange danskere i det her.

Det er også regeringens mål at leve op til Parisaftalen, og derfor skal Danmark i 2050 være et klimaneutralt land. Det er forudsætningen for, at vi kan levere på Parisaftalen, og derfor er det selvfølgelig klart, at regeringen har fremlagt et klimaudspil, og med det når vi i mål i forhold til de reduktioner, vi skal nå frem mod 2030. Men der bliver jo også en massiv indsats efter 2030, og en række af effekterne af regeringens klimaudspil, bl.a. på transportområdet, vil først komme efter 2030.

Hr. Christian Poll.

Men tempoet er jo netop sat gevaldigt ned, på trods af at man kunne vælge at gøre indsatser, der virker langt hurtigere. Så er det ikke sådan, at tempoet i forbindelse med regeringens indsats nu er sat gevaldigt ned, og at det vil afhænge af senere indsatser, om vi overhovedet kan nå i mål? Hvorfor har regeringen valgt at bruge den strategi, når vi ved, at det bliver dyrere og dyrere, jo længere vi venter med at gøre den ambitiøse indsats?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke min opfattelse, at regeringen har sat tempoet ned, tværtimod: klimaudspil, op til 32 mio. t CO 2 -reduktioner; energiaftale, som jo også hr. Christian Polls parti glædeligvis er en del af, 10-11 mio. t CO 2 . Så jeg synes, vi er godt på vej, jeg synes, vi har en lang række tiltag. Men det slutter ikke her, for der er brug for yderligere indsats, og derfor er det også regeringens ambition at arbejde for, at EU hæver sit ambitionsniveau frem mod 2030, og at vi gør det allerede i 2022, og det vil jo også forudsætte, at vi i Danmark ser på vores ambitioner.

Tak. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror faktisk, at det her borgerforslag er opstået, fordi vi har haft for mange af den type situationer, vi også har nu, nemlig hvor regeringen siger, at de er utrolig ambitiøse, men når man så regner på tallene, ser man, at det tager 95 år og 7 måneder, før vi kommer i nul. Og der er for lidt styring, med hensyn til at man rent faktisk også handler og ikke kun siger det i skåltalerne.

Jeg står her med borgerforslaget, og på side 1 står der – det er ret simpelt – at der er seks principper. Kan regeringen stemme ja til de seks principper – ja eller nej?

Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er i hvert fald seks overskrifter på side 1 i forslaget. Og jeg vil sige, at når jeg kigger på hver enkelt overskrift, synes jeg faktisk, at intentionerne bag det er noget, regeringen kan følge. Nu er det klart, at det skal omsættes i konkret handling og i lovforslag, og så kommer vi selvfølgelig til at drøfte de enkelte elementer, men retningen og den holdning, der ligger bag, kan vi bakke hundrede procent op.

Hr. Jens Joel ønsker åbenbart ordet igen – det er fint, hvis man lige trykker sig ind.

Det har jeg gjort nu. Okay, så regeringen kommer til at stemme ja til forslaget, og det inkluderer jo også, at man fastsætter nationale mål. Så kan ministeren ikke bekræfte, at det vil regeringen også gerne, altså fastsætte nationale klimamål?

Værsgo.

Jamen tak for spørgsmålet. Altså, med hensyn til spørgsmålet om, hvilke mål der skal sættes, vil jeg sige, at vi jo også har mål i energiaftalen, bl.a. et mål om, at vi i 2030 skal op på 100 pct. grøn el i Danmark. Vi har også sat et mål i energiaftalen om, at vi skal være klimaneutrale i 2050. Og vi er sådan set også enige i, at vi løbende skal følge op på, hvor langt vi er nået i forhold til at nå de mål, vi er forpligtiget til at nå.

Så tanken om at sætte forskellige mål er os altså ikke fremmed; det gør vi sådan set i forvejen.

Tak. Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Jeg har nærmest sådan lidt ondt af klimaministeren, fordi jeg synes, det må være meget ubehageligt at stå og sige, hvor godt det går i Danmark, når alle dem, der hører på det, siger, at det synes de ikke. Selv Klimarådet siger, at det ikke går godt nok. Dansk erhvervsliv siger: Hold nu ambitionerne; I er i gang med at sænke ambitionerne.

Så står klimaministeren og siger, at vi er et klimaforegangsland. Vi er grøn frontløber, vi er grøn supermagt. Og alle dem, der står rundt omkring og lytter til det, siger: Nej, vi kan ikke se det. Så jeg har sådan lidt ondt af klimaministeren lige nu.

Jeg har egentlig lyst til at stille spørgsmålet: Hvorfor tror klimaministeren, at hele omverdenen ikke kan se det samme, som klimaministeren kan se?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Hr. Uffe Elbæk behøver ikke at have ondt af klimaministeren – jeg har faktisk glædet mig til i aften. Og jeg glæder mig hver eneste gang – både når jeg er her i Danmark, og når jeg er uden for Danmarks grænser – til at præsentere Danmarks klimapolitik og energipolitik. Der står stor, stor respekt omkring den. Man kan stort set ikke komme rundt på kloden, uden at Danmark er helt i front. I den ene internationale undersøgelse efter den anden bliver vi placeret som det land i verden, som er bedst til grøn omstilling.

Så jeg vil bare sige: Kig på de ting, vi har gennemført, også på den energiaftale, som også Alternativet er en del af. Jeg tror ikke, at der er mange lande, der har samme ambitiøse mål, som Danmark har dér: 100 pct. grøn el i 2030; 55 pct. af det samlede energibehov baseret på vedvarende energi på område for område.

Danmark er i front – kom nu op med humøret og vær lidt stolt af, hvad vi har nået i Danmark, og den lange række af fælles aftaler. Det skyldes jo ikke et enkelt parti her i Folketinget; det skyldes jo ikke mindst, at vi har en meget, meget bred aftale på energi- og klimaområdet – ikke mindst på energiområdet, som jo omfatter alle Folketingets partier, og hvor en lang række partier i en lang, lang årrække har påtaget sig et fælles ansvar for at sikre, at Danmark har den stærke position, som vi har.

Tak. Uffe Elbæk.

Altså, forskellen mellem regeringen og i hvert fald oppositionen, hvis man overhovedet kan tillade sig at tale på vegne af hele oppositionen – det gør jeg heller ikke, jeg taler på vegne af Alternativet – er, at vi ikke synes, det går godt nok. Det går overhovedet ikke godt nok. Og det er ikke os, der siger det. Det er FN's klimapanel, der siger det.

På mødet i Polen i efteråret sagde de, at vi skulle være fem gange så ambitiøse. Alle de nye informationer, vi får, siger, at det går i den helt forkerte retning. Vi skal hæve ambitionerne; det går slet ikke godt nok.

Så mit spørgsmål til klimaministeren er: Gør det ikke indtryk på klimaministeren, at der kommer den ene rapport efter den anden, der siger, at det her er fuldstændig alarmerende? Gør det ikke indtryk?

Ministeren.

Tak for det. Det gør i allerhøjeste grad indtryk, og derfor er det også vigtigt, at vi tager os sammen i hele verden, men jeg synes, at vi kan være ret tilfredse med Danmarks position internationalt.

Vi kan selvfølgelig hele tiden blive bedre, og det er også det signal, jeg sender her i dag. Vi er jo parate til også at kigge på det danske ambitionsniveau. Det vil vi også gøre med en klimalov, altså se på, om der er områder, hvor der er behov for, at vi sætter yderligere ind.

Men når man ser generelt på det, må man bare sige, at Danmark virkelig ligger i den gode ende, og så er der et behov for, at vi får resten af verden til at løfte sig i forhold til et mål om, at vi i 2050 skal være klimaneutrale. Det har Danmark også arbejdet for i EU-sammenhæng, nemlig at EU får det samme høje ambitionsniveau. Det er jeg meget, meget tilfreds med.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg tror, at det her borgerforslag er lidt et udtryk for, at der er en masse borgere, der gerne vil have, at regeringen kommer ind i klimakampen. Et af de emner, der er med i borgerforslaget, er jo, at Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. Det er vi i Enhedslisten meget enige i. Hvis man så ser på, hvad regeringen gør – lad os tage trafikken – så har regeringen jo stået i spidsen for, at benzin- og dieselbiler skulle blive billigere her i de første 3 år, og ved Folketingets åbning var statsministeren ude at sige, at man gerne ville have 1 million elbiler i 2030. Så startede man nogle forhandlinger, der resulterede i, at der kommer 150 ekstra elbiler i 2019.

Nu har vi i dag fået fremlagt et kommissorium for grøn omstilling af personbiler i Danmark, og der har jeg så kigget efter den her million elbiler – er de med i kommissoriet? Næ, det er de ikke, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre klima- og energiministeren: Hvorfor er den million elbiler, som statsministeren italesatte som værende noget, som kunne være en vision, man skulle arbejde med, ikke med i kommissoriet for den her kommission, som skal arbejde med grøn omstilling af personbiler i Danmark?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er regeringens ambition, at der i 2030 er 1 million elbiler. Det gjorde statsministeren klart i sin åbningstale. Det er den retning, vi arbejder i, og derfor er jeg også glad for, at vi i dag har kunnet sætte navne på Transportkommissionens medlemmer, det er jo ret vigtigt. Vi venter også et meget vigtigt stykke arbejde her, for hele forudsætningen for, at vi når den her million elbiler, er jo, at vi får kigget på, hvad der er af hindringer, hvordan vi får skruet vores skatter og afgifter rigtigt sammen, og hvordan vi får skabt et fundament for, at vi kan nå målet om 1 million elbiler i 2030.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er kloge mennesker, som nu skal være i den kommission og rådgive regeringen, men de har bare ikke med i deres oplæg, at de skal arbejde for den her million elbiler. Hvis vi nu ser på landbruget, har ministeren jo tidligere været ude at lufte, at det var lidt svært at gøre noget ved det; at man kunne skyde køer. Og så tror jeg nok, ministeren er kommet frem til, at der måske også kunne være andre løsninger. I regeringens oplæg »Sammen om en grønnere fremtid – Klima- og luftudspil« står der, at man vil bestille en analyse for at blive klogere på opgørelsen af CO 2 -optag i jord og skov, og man skriver:

»Opgørelsen af CO 2 -optag i jord og skov er yderst kompleks. Regeringen vil derfor igangsætte en analyse, der skal forbedre opgørelsesmetoderne, så man mere målrettet kan øge optaget af CO 2 .«

Nu var det i oktober, man skrev det, ligesom det var med den transportkommission. Har regeringen bestilt den her analyse, og har regeringen tænkt sig at gøre noget for alvor for at nedbringe landbrugets store CO 2 -udledning?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det kan jeg love hr. Søren Egge Rasmussen at vi vil, og det er jo også derfor, at vi med vores klimaudspil afsætter 90 mio. kr. til at forske i, hvorledes dansk landbrug kan reducere udledningerne af CO 2 . Der er brug for viden, og der er brug for, at vi gør det her på den rigtige måde. Og jeg kan love hr. Søren Egge Rasmussen for, at selvfølgelig vil der komme tiltag her, men vi har alle sammen brug for at blive klogere. Der er i forhold til at reducere landbrugets udledninger af CO 2 ikke nogen lette løsninger, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, og det er derfor, vi afsætter de her mange penge til at forske. Og så håber og tror jeg også på, at der kommer nogle forslag derfra til, hvordan vi kan håndtere den udfordring.

Tak. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror sjældent, jeg har hørt noget så grønt som ministerens tale. Man skulle nærmest tro, at det var regeringen, der havde skrevet det her borgerforslag for de 11 grønne organisationer, som ellers havde stillet det til at starte med. Og det må være helt fantastisk at høre, når man står derude som et af de over 65.000 mennesker, som har taget stilling til det her. Altså, man kan i hvert fald slet ikke høre, at det er en minister, som står forrest i en regering, der sænker tempoet for reduktionen med op til en fjerdedel; man kan ikke høre, at det er en minister, som får 150 elbiler på gaden næste år, eller hvis klimaplan er 70-80 pct. skrivebordsøvelser. Sådan lyder det slet ikke.

Jeg kunne forstå på ministeren, også i svaret til hr. Jens Joel, at regeringen faktisk står inde for alle seks principper, der er skrevet ned i det her borgerforslag. Og det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Så kan det godt være, at man gerne vil vente lidt med at implementere det, men jeg forventer da, at det betyder, at regeringspartierne stemmer for.

Så er det ministeren.

Jeg vil sige det således, at der ligger rigtig, rigtig mange gode elementer i borgerforslaget. Dem sætter vi os nu ned og kigger nærmere på. Og så er det regeringens intention i efteråret at komme med et udspil til en ny klimalov. Og så er det også vores intention at inddrage alle danskere i den her debat, som jeg synes er meget, meget vigtig, og jeg glæder mig over det store engagement, der er, også omkring borgerforslaget. Jeg tror, det er 65.000 personer, der har skrevet under på at fremsætte det her forslag. Det synes jeg er ganske imponerende.

Jeg oplever overalt, hvor vi er rundt i Danmark, at der er et kæmpemæssigt engagement. Der har også været demonstrationer i København, og jeg har endda også været nede at tale om det og har stor forståelse for de mennesker, der engagerer sig i det her – det kan jeg godt forstå. Det er også derfor, vi lytter og kigger på de her forslag. Og når jeg kigger ned over dem, synes jeg faktisk, der er meget store dele af det forslag, der ligger her, som vi kan bakke op om.

Pernille Skipper.

Så det var et nej – at det har regeringen ikke tænkt sig at stemme for. Og der vil jeg bare gerne forklare ministeren, at det synes jeg han skal gøre. Jeg synes, ministeren skal stemme for det her, for hvis det ikke bare er tom snak, der kommer fra den talerstol lige nu, så er der intet i vejen for at stemme det her borgerforslag igennem, gennemføre alle sine høringer, hvor man åbenbart vil tale med alle – og det lyder dejligt – og så kan man implementere lovgivningen derefter. For beslutningsforslag vedtaget i Folketingssalen er faktisk ikke juridisk bindende, så man kan godt justere efterfølgende, selv om man har stemt for og det er gået igennem. Man behøver ikke at gøre det ordret i forhold til det, der står i beslutningsforslaget.

Så jeg synes, ministeren skal sige til alle de mennesker, der sidder oppe på tilhørerpladserne, og alle dem, der sidder og kigger med derude, og alle de 65.000 mennesker, der har skrevet under, at ministeren ikke bare står og fylder dem med varm luft, men at ministeren har tænkt sig at stemme for.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi fylder ikke nogen med varm luft. Jeg sender et klart og tydeligt signal i dag her fra Folketingets talerstol om, at vi kan bakke op om meget store elementer af det, der ligger i det her borgerforslag. Vi skal ikke stemme i dag – det skal vi om nogle uger, eller hvornår det nu kommer til afstemning i Folketingssalen. Inden da skal det også i behandling i Folketingets udvalg, og der skal være en folkelig debat. Og jeg vil også gerne, inden vi fremsætter et endeligt forslag til klimalov, tage en debat med danskerne, tage ud på landevejene, også gerne sammen med fru Pernille Skipper og andre, som har lyst til at diskutere det her med danskerne, således at vi får en bred folkelig debat om, hvad det er for en klimalov, Folketinget skal vedtage. Og der synes jeg, at det forslag, der ligger her, borgerforslaget, er rigtig, rigtig godt. Der er mange gode elementer her, som vi gerne vil bringe videre i den klimalov.

Tak. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne begynde med at rose dem, der har stillet det her borgerforslag, for de er faktisk lykkedes med noget, der ikke er lykkedes for os andre i 4 år, og det er at rykke regeringen i spørgsmålet om en klimalov. Nu hører jeg så langt om længe en minister, der siger, at han gerne vil have en klimalov. Tidligere har man jo gjort grin med forestillingen om, at Danmark skulle have sin egen klimalov, men som sædvanlig handler det for regeringen om meget fine ord, men meget lidt om handling. Jeg vil gerne henvise ministeren til, at der står »dansk klimalov nu«. Der er ikke nogen af de her seks ting, vi ikke kunne stemme igennem i dag og sige, at de her seks ting er et minimum, der skal gøres. Hvordan det så konkret ser ud, når man laver 5-årige delmål, er jo så det, man kunne bruge lidt længere tid til at få kvalificeret.

Så jeg vil vende tilbage og så prøve at blive konkret over for ministeren, for lige nu er det meget, meget lette ord, der kommer, og vi synes, det lyder meget fint. Så lad mig holde ministeren op på punkt 2: Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Tak til fru Ida Auken for spørgsmålet. Det er vi ikke afvisende over for. Det kan være en mulighed. For os er det afgørende, at vi når målene. Vi har sat et mål, også sammen med Det Radikale Venstre: Klimaneutralitet i 2050. Vi har et mål om hundrede procent grøn el i 2030. Er der brug for nogle mekanismer og nogle overvejelser om, hvordan vi så løbende følger op på, hvor langt vi er i forhold til at nå de mål, så er det en diskussion, vi er åbne over for.

Fru Ida Auken.

Ministeren har det, som regeringen nu har det, de vil gerne gøre noget, men ikke lige nu. Det var 1 million elbiler, der blev lovet fra Folketingets talerstol af selveste statsministeren. Da forslaget så blev præsenteret med forhandlingerne, gav det altså 1.000 elbiler om året, så det ville med det tempo tage ca. 1.000 år at nå statsministerens mål. Så det er jo meget fint, at man kan stå der og sige i 2050, men det er jo faktisk sådan, som der står her i forslaget, at de næste 5-10 år er altafgørende. Så kunne ministeren ikke fortælle os, hvad han har tænkt sig, og om han tager det alvorligt, at der skal komme handling nu? Kunne man ikke gøre det lidt klarere, at det her faktisk kan stemmes igennem, som det ligger nu? Igen vil jeg følge op på fru Pernille Skippers spørgsmål: Hvorfor stemmer regeringen ikke bare det her forslag igennem? Hvad er det så, man ikke kan støtte?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er masser af elementer i det her borgerforslag, vi kan støtte. Når jeg kigger ned over det, er der ved umiddelbar læsning ikke mange ting i det her, vi ikke kan bakke hundrede procent op. Det er også derfor, at vi fremsætter et forslag til en ny klimalov. Vi har flyttet os på det her punkt. Vi har flyttet os i forhold til, at der er et behov for konkret handling. Det er også derfor, at vi er kommet med et klimaudspil, som lukker opgaven frem mod 2030. Det er også derfor, at jeg i dag sender et klart og tydeligt signal om, at vi er parat til at øge ambitionsniveauet, at vi presser på for, at EU øger sit ambitionsniveau, og dermed kommer de enkelte lande jo også til at øge deres ambitionsniveau.

Tak. Så er det fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Ministeren sagde i sin tale, at det her er den mest ambitiøse og den grønneste regering nogen sinde i danmarkshistorien, og statsministeren sagde tidligere i dag, at regeringen vil fremlægge en klimalov 2.0. Det er jo to fantastisk flotte udsagn. Jeg vil bare spørge ministeren, når man nu er den mest ambitiøse og grønne og klimavenlige regering og man vil lave en klimalov 2.0: Anerkender man så klimalov 1.0, som den tidligere regering – SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre – stemte igennem sammen med Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti? Anerkender regeringen nu det som et ambitiøst grundlag, som man bygger oven på?

Ministeren.

Til det er svaret: Ja, den anerkender vi, og vi mener, at der er behov for at styrke den klimalov, der er, gøre den endnu mere ambitiøs. Så vi støtter naturligvis – det gør regeringen jo – den klimalov, der er, og vores intention er at fremsætte et lovforslag til efteråret med en ny klimalov, som bliver endnu mere ambitiøs, både i forhold til at levere på danske mål og i forhold til Danmarks internationale indsats.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det var jo en vældig stor indrømmelse, godt nok tæt på et valg, og godt nok tæt på, at alle danskere råber på grønne løsninger. Men alligevel bliver jeg en lille smule glad indeni, for som fru Ida Auken sagde tidligere, har både Radikale Venstre, SF og andre partier jo igen og igen efterlyst, at regeringen ville anerkende den første klimalov – som jo er blevet afvist igen og igen – om, at man skulle leve op til 40 pct. i 2020. Derfor er det jo interessant at spørge: Hvad skal det næste hug så være? Det må jo være at diskutere 5-årsmål. Det må være at diskutere delmålene. Vil regeringen jævnfør Parisaftalen komme med 5-årsdelmål? Og når regeringen roser det her borgerforslag, vil det jo være oplagt lige at spørge om den der lille detalje: Er der noget som helst i det her, I er uenige i?

Tak for spørgsmålet. Når jeg kigger ned over borgerforslaget, og når jeg kigger på retningen og intentionen i det, så har det regeringens opbakning.

Til spørgsmålet om delmål: Det er også noget, vi er parate til at diskutere om er den rigtige måde. For os er det afgørende, at vi når i mål, og delmål kan jo selvfølgelig være, at man vurderer løbende. Det ligger jo bl.a. også i regeringens eget klimaudspil, at vi sætter os ned tre gange inden 2030 – i 2022, 2024 og 2027 – og vurderer på, hvor langt vi er nået i forhold til at opfylde målene. Så det ligger os ikke fjernt at kigge på, om man så også skulle sætte nogle tal ind de enkelte år.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg møder nogle folk, og det går lidt langsomt, så plejer jeg at sige, at de er født i trillebørens tegn; man skal både løfte dem og skubbe dem for at komme fremad. Men jeg vil gerne tilbyde at være med til at skubbe den trillebør, hvis ellers ministeren også vil tage fat i den. Kan vi ikke være lidt mere konkrete? Lad os smøge ærmerne op og så gå i gang med det samme. Det kan jo ikke nytte noget at sætte en kommission i gang med at diskutere nogle fine planer, når vi ved, hvad der skal til. Vi skal have nogle elbiler ud at køre, og vi skal have stoppet dieselhakkerne og benzinbilerne.

Ministeren var meget forbeholden, da Enhedslisten stillede et forslag om, at vi skulle booste markedet, altså fremme udviklingen af de biler. De første 250.000 biler vil vi give et tilskud på op til 100.000 kr. til, når man køber dem og går fra en dieselbil eller en benzinbil til en elbil. Hvorfor var ministeren så forbeholden i stedet for at smøge ærmerne op og sige: Hov, det var da et godt forslag; det er jo slet ikke nok til at nå 1 million elbiler, og jeg vil gerne videre endnu? Men skulle vi så ikke tage det hak først, når nu det ligger lige på den flade til at gå i gang? Jeg snakkede med nogle vestjyder om det, og de var helt vilde med at komme i gang, hvis vi selvfølgelig ellers kunne sikre dem, at de havde en bil at køre i, når den kollektive trafik ikke var så god ude i Vestjylland.

Så er det ministeren.

Tak til hr. Christian Juhl for det spørgsmål. Nu er der ikke noget, der er lettere her i Folketinget, end at dele penge ud, og det er det, Enhedslisten har travlt med at gøre nu.

I forhold til elbiler tror jeg, at skal vi have flere af dem ud at rulle, er forudsætningen, at der sker en teknologiudvikling – batterier, der kører længere pr. kilowatt-time, havde jeg nær sagt – og at prisen på elbilerne kommer ned. Derfor er det også helt afgørende for os – også med den energiaftale, som også Enhedslisten er en del af – at vi sikrer, at der er en infrastruktur, således at man kan få ladet sin elbil med en hurtigladestander, uanset hvor man er i Danmark. Derfor ligger der jo også i energiaftalen en række tiltag i forhold til det, bl.a. en udrulning af elladestandere med 80 mio. kr. Det er en måde at sikre, at der er en infrastruktur for elbiler, og at vi dermed den dag, hvor ketchuppen kommer ud af flasken, havde jeg nær sagt, med hensyn til udbredelsen af elbiler – og det har jeg en forventning om sker ret snart – og vi for alvor får de her effektive elbiler, som danskerne kan betale for, så også har en infrastruktur, som kan håndtere det. Det synes jeg faktisk er der, der er en politisk opgave.

Hr. Christian Juhl.

Jeg skulle da hilse fra nogle af ministerens vælgere og sige, at der, hvor hurdlen er i forbindelse med en elbil lige i øjeblikket, er det med at få taget sig sammen til at købe en. De er for dyre, og derfor er det måske en god idé at booste markedet, sådan at efterspørgslen stiger, sådan at flere tager springet og ser, at man faktisk kunne gøre noget. Tror ministeren virkelig, at han uden økonomiske investeringer kan få boostet det marked? Eller tror han, det kommer helt af sig selv? Altså, hvis man har en ambition om på lidt længere sigt at ville have 1 million elbiler ud at køre, så skal der da helt anderledes takter til end det, der sker i øjeblikket. Det går jo alt, alt for langsomt. Er ministeren ikke enig i det? Det går alt for langsomt.

Så er det ministeren.

Tak til hr. Christian Juhl. Vi har også jo gjort noget. Sammen med Dansk Folkeparti har vi lavet en afgiftsfritagelse for registreringsafgift i år og næste år for biler op til 400.000 kr., og det betyder faktisk, at en familie kan købe en elbil i dag, også en gennemsnitlig elbil som en god familiebil, til omkring 250.000 kr. Jeg har selv gjort det, og i øjeblikket prøver jeg at leje en. Det er faktisk en ganske udmærket bil, og den er absolut konkurrencedygtig med en tilsvarende bil på benzin eller diesel.

Så siger vi tak til ministeren, og så tager vi hul på ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og først og fremmest tak til de mange, mange tusind danskere, som har skrevet under på, at vi har brug for en mere ambitiøs klimalovgivning. Da jeg tjekkede det, lige inden jeg gik herop, var det 65.867 borgere, der havde råbt i megafonen og fortalt os i Folketinget, at der er brug for handling. Det er en alvorlig baggrund, må man sige. Vi har rigtig mange og flere og flere og mere og mere entydige videnskabelige rapporter, som viser, at vi skal skrue tempoet op, og at vi skal sprede indsatsen ud. Alle skal bidrage til den her omstilling.

Som der også står i borgerforslaget, er det de næste 10-15 år, der kommer til at afgøre, om vi lykkes med det. Jeg har sagt det før – og der er i øvrigt også andre før mig, der har sagt det – at det er meget rammende, at vi er den første generation, der for alvor mærker klimaforandringerne, og at vi faktisk er den sidste, der kan gøre noget ved dem. Derfor kan vi ikke sende den opgave eller regning videre til nogen efter os.

Jeg vil så sige, at borgerforslaget ikke bare er fremsat på en alvorlig baggrund, men også på en kedelig baggrund, for det er jo desværre et udtryk for, at hele det omgivende samfund, hvilket hr. Uffe Elbæk også nævnte, ikke kan se, at det, regeringen leverer, er nok. Det er jo ekstremt bekymrende, alvorligt og kedeligt, at borgerne er nødt til at sige: Vi skal meget mere end det, de ansvarlige politikere, dem, der har ansvaret lige nu, gør. Det er blevet regnet ud, at det med regeringens tempo tager 95 år og 7 måneder, før vi kommer ned i netto nul, før vi kommer i mål. Så mange år har vi ikke.

Det er også bekræftet af regeringen og i svar på spørgsmål gjort klart, at i 2030 vil vores udledninger af CO 2 være 6 mio. t lavere end i dag. Så det vil sige, at over de næste 11 år regner regeringen med at reducere vores udledninger med 6 mio. t. Problemet er bare, at der mangler knap 40 t, når vi når til 2030, og det siger jo alt om, at tempoet skal op. Det var også det, som Klimarådets tidligere formand påpegede, og han sagde også, at nu reducerer man tempoet til en fjerdedel. Og så endte vi i en situation, hvor ministeren først kaldte Klimarådets kritik for volapyk, og derefter genudpegede man ikke formanden.

Det er klart, at folk derude er bekymrede, for den her regering har faktisk halveret energiforskningen, da den kom til, forsøgt at aflyse havvindmølleparker og droppet kuludfasningen. Og nu, når vi snakker om klimalov, så kom vi faktisk til klimatopmødet i Paris som det eneste land med et lavere mål, end vi havde haft året før, fordi den regering, vi har nu, ikke støttede den klimalov, vi har i dag, og 40-procentsmålet. Så mens resten af verdens ledere sagde, at nu skulle der skrues op for ambitionerne, kom vi derned med et lavere mål. Mine gamle kollegaer i Europa-Parlamentet kom hen og sagde: Hvad er det, der foregår i forhold til Danmark som foregangsland?

Vi er nødt til at skrue tempoet op, vi er nødt til at brede indsatsen ud, og så er vi – og det er meget væsentligt i det her borgerforslag – nødt til at have gennemsigtighed. Vi er nødt til at kunne se, at det faktisk går fremad. Vi er nødt til at kunne måle, at regeringen faktisk leverer, og det er måske et af de helt centrale spørgsmål. Det er nok også derfor, vi er nogle stykker, som har spurgt regeringen, om man vil lave nationale mål for klimaet, og om man vil sikre, at der er karbonbudgetter, som det så fint hedder, så man kan se, hvor meget CO 2 vi ligesom har på kontoen, som vi kan udlede, sådan at vi kan korrigere, og sådan at vi kan se, om regeringen leverer eller ej. Det er jo det, som er problemet her.

Vi har skrevet et forslag til vedtagelse, hvor vi jo medtager de her forslag fra klimaloven. Nu kommer vi til forespørgselsdebatten bagefter, men det har vi jo gjort for at understrege, at vi faktisk er enige i det her borgerforslag. Vi er enige om, at vi skal støtte det her forslag og stemme det igennem og sørge for, at det bliver til virkelighed. Jeg synes godt, at regeringen kunne sige lidt mere tydeligt, at det mener man faktisk også, i stedet for kun at sige, at man støtter noget af det. Hvis der er et enkelt element, som regeringen gerne vil have taget ud, så forhandler vi gerne om det, og så synes jeg, at man skal sige, hvad det er for et element, vi skal tage ud, sådan at vi kan komme videre med det.

Der er en enkelt kort bemærkning. Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Det er helt rigtigt, at oppositionen sammen har lavet en tekst, og det er simpelt hen så dejligt. Derfor skal det spørgsmål, jeg har lyst til at stille nu til Socialdemokratiet nu, ikke opfattes som drilleri. For det er det faktisk ikke. Men det handler om, at Socialdemokratiet jo sammen med os og nogle af de andre oppositionspartier har været med til at stemme for en forlængelse af udvinding af olie i Nordsøen. Og alle ved godt, at hvis man snakker med klimavidenskaben, så siger de: Lad den fossile energi blive nede i jorden. Med alt det, vi nu ved i dag, ville Socialdemokratiet så også i dag stemme for en Nordsøaftale? Eller, hvis man kunne gøre den aftale om, ville man så gøre det?

Ordføreren.

Altså, når vi støtter den aftale i Nordsøen, er det jo, fordi vi tror, at den måde, man kan og skal nedbringe forbruget af fossile brændsler på, er ved, om man så må sige, at reducere efterspørgslen på verdensplan. Man kunne også sige det lidt mere populært: Vi prøver faktisk at ødelægge vores egen forretning. For vi prøver faktisk på at undgå at lave nogle aftaler, hvilket gør, at det bliver en dårligere og dårligere forretning, hvad der foregår Nordsøen. Men det er også klart, at vi bruger de penge, som vi får ind i beskatningen på olien i Nordsøen, til faktisk at booste vores grønne omstilling. Og derfor har vi syntes, at det var en fornuftig måde at gøre det på i den transition, hvor det jo rigtignok er stigende, hvad vi kan lave af grøn beskæftigelse, også i Nordsøen, heldigvis.

Det skal så ligesom afløse den beskæftigelse, vi har haft i den fossile energi. Men vi tror ikke på, at vi som land kan ændre på det forbrug af fossile brændsler, der er, for der er nogle andre, der så vil producere det. Og derfor vinder vi i virkeligheden mere ved at prøve at presse forbruget ned internationalt, og så længe vi bidrager til markedet og leverer fossile brændsler, skal vi selvfølgelig sørge for, at de penge, vi tjener på det, bliver investeret i at omstille den her økonomi.

Uffe Elbæk.

Hvis jeg forstår det rigtigt, ville man også i dag faktisk stemme for en forlængelse af Nordsøaftalen. Det er sådan, jeg hører svaret. Det er overraskende, synes jeg, med det, vi ved fra alle dem, der ved meget mere end os, der sidder i det her lokale, nemlig klimavidenskaben.

Men det, jeg så også får lyst til at sige, er: Hvis der er nogen urimelighed i verden i dag, er det jo, at dem, der allerede nu mærker klimaforandringerne hårdest, er de fattigste dele af verden; dem, som har lavet mindst klimaaftryk, er dem, som mærker klimaforandringerne allerførst.

Så spørgsmålet til Socialdemokratiet er: Hvilke overvejelser gør Socialdemokratiet sig i forhold til at øge klimabistanden?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det jo er lidt svært at vide. Jeg forstod egentlig spørgsmålet før som et spørgsmål om, om vi fortryder den aftale, vi har indgået. Og nej, det gør vi ikke, for vi tror, at den mest effektive måde faktisk er at ødelægge den fossile forretning ved at lave nogle ambitiøse målsætninger på globalt plan. I det omfang, der bliver leveret olie og gas på globalt plan, så skal dem, der gør det, bruge de penge, de tjener på det, på at lave grøn omstilling.

Så i forhold til klimabistanden: Det er jo åbenlyst, at hr. Uffe Elbæk har ret i, at nogle af dem, der rammes hårdest, ikke har nogen andel eller har en meget lille andel i problemerne, og at Danmark selvfølgelig skal øge sin klimabistand. Det skal vi, både fordi vi er internationalt forpligtet til det, men også fordi vi jo simpelt hen ikke har råd til, at nogle af de her lande begår de samme fejl, som vi har begået i den periode, nu hvor de skal hæve deres levestandard og komme på fode igen.

Vi har sikkert nuancer, i forhold til hvor tæt vi kan koble fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af klimaforandringer sammen, men vi er helt enige om, at der skal bruges midler, også flere end vi gør i dag.

Tak. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Jens Joel for talen. Hr. Jens Joel understregede jo vigtigheden af, at det her er et borgerforslag, og at der er mere end 65.000 borgere, der har skrevet under på det her. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Det er enormt vigtigt, og det er en enorm kvalitet ved det her borgerforslag. Det var også derfor, at vi fra konservativ side bakkede op om ordningen med borgerforslag.

Jeg kunne godt have lyst til at spørge hr. Jens Joel, om man har gjort sig nogle overvejelser i Socialdemokratiet i forhold til deres modstand mod borgerforslag, fordi det giver jo anledning til, at vi får nogle debatter her i Folketinget, vi ellers ikke ville have haft. Så det kunne jeg først og fremmest godt tænke mig at høre et svar på.

Det var jo en god tale med frem og tilbage og overvejelser osv., men jeg mangler sådan lidt det entydigt klare svar på, om Socialdemokratiet er klar til at stemme for det her borgerforslag, hvis det kommer til afstemning – er man det? Og anviser man i så fald finansiering for de her 5 mia. kr. i klimabistand i det udspil, der kom fra Socialdemokratiet for noget tid siden i forhold til miljø og klima? Er der anvist finansiering for de 5 mia. kr. deri?

Så er det ordføreren.

Først til det om borgerforslag. Det er jo rigtigt, at Socialdemokratiet ikke stod bag ordningen med borgerforslag. Jeg synes helt personligt, at det her borgerforslag er rigtig velkommen og en rigtig god idé, og i og med at jeg bruger det meste af min vågne tid på klimakampen, synes jeg også, at det er helt oplagt, at vi diskuterer det.

Jeg vil så sige, at det er min opfattelse, at vi har de her diskussioner også uafhængigt af borgerforslaget, og meget af det, der står i borgerforslaget, er ting, som Socialdemokratiet også har foreslået. Det er bare for at sige, at jeg ikke synes, de udelukker hinanden, og i den her situation er det jo glædeligt, at vi får endnu en klimadebat. Det er faktisk ikke så længe siden, vi havde en klimadebat.

Der kan man så sige, at ministeren på magisk vis er mere medgørlig nu, og det kan jo være, at det er, fordi det er et borgerforslag. Det ville være da dejligt, hvis det var sådan, at regeringens holdning til forslag ændrer sig en lille smule, alt efter hvem der har fremsat det. Sidste gang var det jo, om jeg så må sige, bare os i Folketinget, der havde lavet en forespørgselsdebat om klimaet. Så jeg tror ikke, at det ændrer på vores opfattelse af borgerforslag, men vi vil meget gerne diskutere det her.

Så er det klart, at når vi gerne vil stemme for det her borgerforslag, er vi jo nødt til at få præciseret, hvornår og med hvilken indfasning man skal levere de udviklingsmilliarder, som står meget konkret i borgerforslaget. Det er jo en helt konkret bekymring, som ikke er fjernet nu, men som vi jo selvfølgelig vil være konkrete om, inden vi kan stemme for.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for det sådan delvise svar, vil jeg sige. Det er dejligt med anerkendelsen af borgerforslagene, altså at der ligger en stor kvalitet i det. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan processen fra Socialdemokratiets side bliver herfra i forhold til det her borgerforslag, altså hvad det er, der skal præciseres. Jeg synes faktisk, det står rimelig klart, hvad det er, man forpligter sig på, i borgerforslaget.

Men jeg fik til gengæld ikke noget klart svar på, om man har anvist finansiering til det i den plan, der kom fra Socialdemokratiet for vel et halvt års tid siden eller noget i den dur.

Ordføreren.

Det er jo i virkeligheden også det, vi spørger regeringen om. Altså, hvis den kan finde et punkt, som man ikke kan. Der vil jeg sige, at når vi skal stemme for det her, er vi jo nødt til at præcisere, at vi ikke har 5 mia. kr. til det her den 1. januar. Betyder det, at vi ikke ønsker at øge klimabistanden? Betyder det, at vi ikke er enige med borgerforslaget i, at man skal hæve klimabistanden? Nej, det betyder det ikke. Men det er klart, at det forbehold vil man være nødt til at tage, når man støtter det her forslag.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Socialdemokratiets ordfører spiller jo den vanlige plade med, at den nuværende regering aflyser havvindmølleparker eller i hvert fald vindmølleparker. Og der hentyder ordføreren jo så til de kystnære vindmøller, må jeg formode. Og det er også korrekt, at vores ambition sådan set var at prøve at forpurre, at vi skulle placere dem i fuldstændig jomfrueligt område for netop at sikre den folkelige opbakning til vindmøller og havvindmøller.

Og derfor lægger det lidt op til spørgsmålet: Mener ordføreren virkelig, at man er mindre grøn, fordi man vil lave havvindmøller frem for kystnære vindmøller? Altså, det er jo ikke sådan, at vi har lagt op til, at man skal aflyse dem. Vi har sådan set bare lagt op til et nyt udbud, hvor de så skulle længere ud på havet. Det kan ikke passe, at vindmøller bliver mindre grønne, fordi der ikke er folkelig opbakning til de her kystnære vindmøller.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Thomas Danielsen er gået i gang med at føre valgkamp i stedet for. For det, der er sagen her, er jo, at man ikke bare kan flytte et projekt. Hvis man spørger ministeren, som er ansvarlig for området, om man bare kan rykke med projekterne, så siger han jo selvfølgelig også: Nej, det kan man ikke, fordi der er nogle investorer, der har investeret i tillid til de projekter. Så det er jo sådan lidt letkøbt, at man tror det.

Når det så er sagt, har vi jo lavet en energiaftale, hvor vi har aftalt havvindmølleparker, fordi det er noget, vi kommer til at satse meget mere på i fremtiden. I parentes bemærket havde regeringen jo så en ambition om at lave en havvindmøllepark, og vi ville gerne have, at det blev til nogle flere. Det var vi så heldigvis rigtig mange der ville, i energiforhandlingerne, og derfor blev det til flere havvindmølleparker.

Det ændrer jo ikke på, at regeringen – den daværende Venstreregering – ville aflyse de her projekter. Og det var faktisk kun, fordi et flertal i Folketinget, inklusive De Konservative, holdt fast i de grønne ambitioner og de aftaler, vi havde lavet, og den troværdighed, der skal være omkring erhvervslivets muligheder for at investere, at de projekter blev gennemført.

Tak for det. Hr. Thomas Danielsen.

Altså, igen har Socialdemokratiet tilsyneladende brug for at manipulere med Venstres politik på området. Det er jo rigtigt, at Venstre sagde, at vi skal bygge mindst én havvindmøllepark hurtigst muligt. Derefter har vi brug for flere. Og vi forventer jo, at de bliver gratis at bygge, så det var ikke noget problem for os at sige tre havvindmølleparker, sådan som vi blev enige med ordførerens parti om. Men jeg begræder bare, at man har brug for det her med hele tiden at skulle manipulere med andre politikeres og partiers fakta.

Og fakta er ikke, at vi har foreslået, at kystnære vindmøller skulle flyttes, og at der er nogle, som skulle kompenseres. Vi foreslog, at man skulle aflyse dem, fordi vi faktisk står i den ulykkelige situation nu, at vi lige pludselig oplever en større og større folkelig modstand fra f.eks. Ringkøbing-Skjern Kommune, som ellers er en meget grøn og vindpositiv kommune, fordi vi nægter at lave dem til havvindmøller. Så vi foreslog altså, at vi bare skulle droppe projektet for så at lave dem til havvindmøller senere.

Dernæst bruger ordføreren også tid på at snakke om, at vi aflyser klimamål og CO 2 -mål og ambitioner på området, og det er også rigtigt. Men synes ordføreren selv, at det er ambitiøst at måle på ét parameter og alene ét parameter? F.eks. skete der jo det, at der kom masser af vandkraft fra Norge, og lige pludselig levede vi op til den tidligere regerings CO 2 -mål. Og ergo var vi dygtige – uden at skele til de mange andre initiativer, det var vigtigt at tage.

Bemærkning nummer to er faktisk planlagt til at vare cirka halvt så lang tid som bemærkning nummer et. Jeg nævner det bare, og svarene må gerne sådan afspejle det samme.

Værsgo.

Vi foreslår sådan set i vores udspil, at man har mange mål, fordi det er klogt at have mange mål, sådan at vi kan styre på flere forskellige parametre. Det, der har været vores udfordring i forhold til regeringen, er jo, at man har slettet så mange mål, som man kunne komme til, for at det blev mest muligt uigennemsigtigt, at man ikke leverede på sin politik.

Og så siger hr. Thomas Danielsen, at jeg manipulerer med Venstres udsagn omkring en eller tre havvindmølleparker. Nej, jeg nævner bare det, vi sagde, og det, industrien sagde, nemlig at vi ikke har lyst til at få at vide, at vi får en, og så kommer der sikkert nogle flere senere. Vi har lyst til at vide, hvor mange vi kan regne med, fra starten. Og det var derfor, det var vigtigt for os at have tre havvindmølleparker i energiaftalen og ikke kun den ene, som der var i regeringens forslag.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl.

Tak for det. Egentlig kunne jeg godt tænke mig, at vi var lidt praktiske, f.eks. i forhold til det store problem. Vindmøller er vigtige at diskutere, og det er landbruget også, men med hensyn til de biler, vi skal have ud at køre på landevejene, og de gamle, vi skal have skrottet, kan ordføreren så give mig nogle konkrete eksempler på, hvordan det skal gøres? Vi har stillet forslag om, at man i hvert fald kunne booste markedet og så få 250.000 biler ud at køre. Det koster selvfølgelig penge – det tror jeg ikke vi kommer uden om i den her sag – men vi skal gøre det socialt afbalanceret.

Har Socialdemokratiet gjort sig nogle tanker i den retning, altså med hensyn til hvordan vi når det mål? Jeg mener, regeringens mål om 1 million biler er altså et stort mål, som vi er nødt til at gøre noget for at nå, for ellers tager det lang tid.

Ordføreren.

Altså, regeringens mål viste sig jo desværre ikke at være et mål – det var jo bare en fin overskrift. Så da vi sad i elbilsforhandlingerne, var politikken, at det skulle dreje sig om 1.000 biler og ikke 1 million, og i øvrigt ville man ikke binde sig til at sætte et politisk mål.

Men hvad kan vi gøre nu? Jeg tror jo i virkeligheden, at en af vores udfordringer på kort sigt er, at elbilerne stadig væk er en smule dyrere end almindelige biler, uanset om der betales afgift eller ej. Derfor er Socialdemokratiets forslag, at vi prøver at lokke nogle af dem, der faktisk har råd til at købe elbilerne – apropos Christian Juhls bemærkning om social balance – til at købe dem. Det kunne være ved at sænke beskatningen på grønne firmabiler – så får man nogle firmabiler ud at køre. Det kunne være ved at give kommunerne et kontant tilskud, sådan at når de skifter en benzinbil ud med en elbil, får de et kontant tilskud. Det vil jo selvfølgelig også betyde, at hvis man har firmabiler kørende et par år, vil der også komme brugte biler ud på markedet, som almindelige mennesker har nemmere ved at komme i nærheden af, og på den måde får vi skubbet det i gang.

Men Socialdemokratiet er jo ærlige, med hensyn til at vi gerne vil have et bindende mål for, hvor mange elbiler vi vil prøve at skubbe i gang, og så skal der løbende tages initiativer. I starten handler det om at få lokket nogle af dem, der kan købe elbilerne, til at købe dem, og længere hen ad vejen vil det blive mere tilgængeligt for de andre, fordi der kommer flere billigere og bedre modeller til Danmark.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Når ordføreren siger skatter, hvad mener han så? Mener han så den skat, vi betaler, når vi køber bilen, eller er det den løbende årlige skat eller afgift, vi betaler på den bil? Det er jo lidt vigtigt, for jeg tror, at den overvindelse, der skal til, har noget at gøre med den pris, man betaler for en ny bil, og der har jeg faktisk ikke noget imod, at vi samtidig hjælper folk ved også at sænke den.

Ordføreren.

Altså, jeg tror sådan set, vi er fuldstændig enige om, at købssituationen er en alvorlig barriere, ikke mindst for dem, der ikke har en meget tyk tegnebog. Og derfor kan man sige, at vi har den udfordring, at selv om der ikke er nogen afgift, er elbilerne stadig væk dyre. Der er vi jo så nødt til at se på, hvordan vi så kan prøve at lokke nogle af dem, der faktisk kan betale for dem, til at få dem købt. Så vi vil gerne skrue på nogle håndtag, hvoraf jeg nævnte et par stykker – grønne firmabiler og kommunale biler – men det er selvfølgelig også klart, at der heldigvis også vil være flere og flere lønmodtagere, som kan købe en elbil, og det skal vi selvfølgelig understøtte.

En af måderne at gøre det på er også at sikre, at vi ikke, som vi er i dag, er et sort hul på elbilsmarkedet. I dag sender producenterne deres biler uden om Danmark, og vi skal sikre, at de faktisk sender dem hertil, idet vi både med et forpligtende mål, som vi har sat, og med konkret handling har vist, at vi gerne vil have nye elbiler introduceret i Danmark.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker.

Tak. Jeg vil egentlig gerne vende tilbage til de kystnære havvindmøller, som hr. Thomas Danielsen nævnte lige før. Der er jo en kystnær havvindmøllepark på vej ovre på vestkysten. Det har den jo været igennem nogle år. For en 3 år siden stod vi på et noget tidligere stade i processen, hvor man stadig væk kunne have nået at flytte de her kystnære havvindmøller længere ud på havet og gøre dem til rigtige havvindmøller. Det foreslog Dansk Folkeparti, og jeg kan i hvert fald også huske, at Venstre foreslog det. Jeg vil så høre, om ordføreren kan bekræfte, at Socialdemokratiet var et af de partier, som blokerede for, at det kunne lade sig gøre, og at vi derfor nu får de her kystnære havvindmøller i stedet for havvindmøller, selv om det faktisk godt kunne have ladet sig gøre at rykke dem længere ud uden at skulle betale nogen væsentlig merpris for det.

Ordføreren.

Nej, det er ikke rigtigt. Man kunne godt, som hr. Mikkel Dencker siger, eller som han indikerer, have aflyst dem. Men man kunne faktisk ikke, som hr. Mikkel Dencker siger, have flyttet dem. Hr. Thomas Danielsen sagde jo meget præcist, at vi kunne have aflyst. Så var der så en diskussion om, hvad det ville betyde for muligheden for at investere grønt i Danmark, hvis man ikke længere kan regne med aftaler. Der er en politisk aftale, som siger, at vi gerne vil have nogle vindmøller. Der er i øvrigt en kommunalbestyrelse, som siger: Vi vil gerne have, at de ligger her. Det var kommunalbestyrelserne, der valgte, hvor de skulle ligge. Så sætter vi så en maks.-pris på vindmøllerne. Så kommer der nogle private udbydere og byder billigere, langt billigere, end den maks.-pris, vi har sat. I den situation er det jo meget svært at sige til de private virksomheder: Det kan godt være, I har brugt 25 mio. kr. på det her, men det kommer vi ikke til at levere alligevel, for vi har ombestemt os.

Der er det rigtigt, at der var en diskussion, som både handlede om grøn omstilling, men som også handlede om tilliden til de investeringer, man laver i Danmark, og som er vigtige for de kommende investeringer, også i havvindmølleparker, som hr. Mikkel Dencker – og vi i øvrigt også – gerne vil have flere af i fremtiden.

Hr. Mikkel Dencker.

Nu taler jeg også om et tidspunkt i processen, som er noget tidligere end der, hvor vi er nået til nu, og hvor der ikke har været den store planlægning i detaljer i gang, som har kostet en masse penge. Da havde det været muligt at droppe at lave kystnære havvindmøller og have konverteret det til rigtige havvindmøller. Men jeg vil bare høre, om ikke det er rigtigt, at Socialdemokratiet var med til at blokere for, at den beslutning blev taget, da Dansk Folkeparti og Venstre foreslog det for et par år siden.

Ordføreren.

Man kunne godt på det tidspunkt juridisk have aflyst aftalen. Men det er ikke rigtigt, at virksomhederne ikke havde brugt millioner på at lave forundersøgelserne og på at byde. Det er rigtigt, at der var et flertal i Folketinget, et bredt flertal, som sagde: Når vi har sat en grøn omstilling i gang, når vi har lavet en aftale, og der er private virksomheder, som har investeret tocifrede millionbeløb i det her, så er vi selvfølgelig nødt til at stå ved vores aftale, hvis de rent faktisk leverer billigere vindmøller end det, vi havde krævet af dem. Så det er ganske enkelt ikke rigtigt, når hr. Mikkel Dencker ligesom indikerer, at man kunne have flyttet dem. Det er jo et helt andet projekt, hvis man skal lave havvindmøller. Det kommer vi forhåbentlig til at lave meget mere af fremadrettet. Men det har ikke noget med de kystnære at gøre.

Det blev så det sidste. Vi siger tak til hr. Jens Joel, og så går vi videre i ordførerrækken. Det er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Allerførst vil jeg jo gerne kvittere for borgerforslaget, som vi diskuterer her. Det viser, at klimaudfordringen er et emne, som er vigtigt for rigtig mange danskere, og det er jo så nu kommet til udtryk ved det borgerforslag, som har fået underskrifter fra flere end 50.000 danskere. Det må man jo sige er flot.

I Dansk Folkeparti synes vi også, at klimaet er vigtigt, og i Danmark skal vi gøre, hvad vi kan, for at den menneskelige påvirkning af klimaet ophører. Det er en indsats, som jeg mener skal gå på to ben. Det ene af de to ben er, at vi skal se, hvad vi kan gøre i Danmark for at reducere og med tiden helt fjerne vores udledning af klimagasser. Det andet ben er, hvad Danmark kan bidrage til resten af verden med ved at vise, hvordan vi her kan have et moderne samfund med en høj levestandard, uden at vi påvirker klimaet. Med andre ord skal det være det gode eksempel til efterfølgelse for andre lande.

I Dansk Folkeparti vil vi fortsætte implementeringen af den vedvarende energi i Danmark, sådan som det er sket igennem de seneste årtier. I dag er vi i den lykkelige situation, at vedvarende energi som vindmøller og solceller er blevet så billige i drift, at der snart ikke længere er nogen grund til at støtte dem økonomisk. Med andre ord vil den grønne omstilling på elforsyningen meget snart kunne ske helt af sig selv på markedsvilkår.

For transportsektoren gælder det, at der stadig er et stykke vej endnu, før fossile brændsler kan erstattes fuldstændig. I disse år ser vi, at hybrid- og elbiler falder i pris, og at rækkevidden øges. Men det er fortsat tilfældet, at det varer nogle år endnu, før skiftet sker af sig selv. I Dansk Folkeparti vil vi gerne hjælpe udviklingen på vej. Derfor er det vores ønske, at vi kan lave en omlægning af registreringsafgiften, sådan at bilernes miljø- og klimaegenskaber i højere grad, end det er tilfældet i dag, bliver afgørende for registreringsafgiftens størrelse. Også bilernes påvirkning af miljø og klima i produktionsfasen, som jo ofte har været diskuteret, mener vi skal tælle med i beregningen af registreringsafgiften.

Som sagt for lidt siden byder vi borgerforslaget her velkommen. Det adresserer mange af de problemer, som reelt er til stede i klimapolitikken, og lægger op til, at vi skal have en ny klimalov i Danmark. I Dansk Folkeparti er vi helt på det rene med at tage den her diskussion. Vi anerkender også, at den nuværende klimalov, som er vedtaget i 2014, ikke nødvendigvis er perfekt, og at den sagtens kan tåle et kritisk gennemsyn. Det er i det lys, vi ser borgerforslaget her. Vi ser det som et indspark i debatten om, hvordan vi skal indrette klimapolitikken.

For lidt siden var energi-, forsynings- og klimaministeren heroppe på talerstolen, hvor han netop fortalte, at regeringen i næste folketingssamling vil fremsætte en ny klimalov her i Tinget. Inden da vil regeringen så gennemføre en folkehøring, hvor alle danskere kan komme til orde og give deres besyv med i klimadebatten. Det er initiativer, som vi i Dansk Folkeparti hilser velkommen. Derfor vil jeg afvente den proces, sådan at vores nye klimalov bliver så gennemarbejdet som muligt og med en så bred folkelig deltagelse, som det nu kan lade sig gøre. Vi har derfor besluttet, at vi i denne omgang høfligt afviser borgerforslaget her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo helt fint at være høflig, men jeg ved, at ordføreren har været til nogle klimatopmøder og vel også har hørt, at vi har en opgave, som er presserende, og at FN's klimaeksperter har fortalt os, at vi har sådan 10-12 år til for alvor at vende kursen, og nu er Dansk Folkeparti så åbenbart åbne over for, at det skal foregå i regeringens langsomme tempo, og at der skal være en eller anden folkehøring, når vi kommer frem på den anden side af efterårsferien.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører om noget. Altså, jeg har lagt mærke til, at der er en vis debat om klimaspørgsmål og en stigende bekymring i befolkningen, og nu har vi så et borgerforslag, som ret hurtigt har samlet de her underskrifter – over 50.000 på godt 14 dage. Synes ordføreren ikke, at der er en omfattende klimadebat ude i befolkningen, og at vi sådan set burde, hvad skal man sige, handle nu?

Ordføreren.

Jo, jeg har også godt opdaget, at der er en omfattende debat ude i samfundet, og det er nok også den, der afspejler sig i flere og flere debatter om det herinde i Folketinget. Jeg synes, det er et fint initiativ, som regeringen har sat i søen, og vi bakker op om at gøre det på den måde. Det er en fin proces, hvor alle vil kunne komme til orde, og hvor vi på den måde kan have alle de input, vi kan få, med i tilblivelsen af en ny klimalov.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jo fint, at alle kan komme til orde, men det er nu også mit indtryk, at alle mennesker indtil nu har haft mulighed for at komme til orde. Der har været sådan et borgerinitiativ, hvor alle jo kunne gå ind på den her hjemmeside og skrive under, og det er der så godt 65.000 mennesker, der har gjort meget hurtigt. Så der er sådan set en mulighed for at komme til orde, og vi står over for et borgerforslag, som en række grønne organisationer står bag.

Altså, hvorfor er det, at Dansk Folkeparti ikke vil tage det her borgerforslag mere alvorligt?

Værsgo.

Jeg synes da også, at vi tager borgerforslaget alvorligt. Nu er det borgerforslag, der er indsendt, jo under alle omstændigheder et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at lave en ny klimalov, og regeringen har så allerede meldt ud, at det ville man alligevel gøre på eget initiativ. Så jeg tror da ikke, at det går hurtigere af, at man vedtager borgerforslaget.

Det, som er vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at vi får så god en klimalov som muligt og så god og så grundig en proces som muligt, så den nye klimalov må blive så gennemarbejdet, som vi kan få den, og det tror vi at vi gør med den proces, som regeringen lægger op til.

Tak. Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Hvis jeg skal starte med en positiv note, vil jeg sige, at det er dejligt at høre, at Dansk Folkeparti både tager borgerforslaget alvorligt og set med Dansk Folkepartis øjne seriøst ønsker en klimapolitik. Når ordføreren så læser borgerforslaget, vil han se, at der er seks principper, der sammen med den bagvedliggende tekst præciserer forslaget, og jeg vil spørge, om der er nogen af de seks principper, som Dansk Folkeparti er uenig i?

Ordføreren.

Nej. Jeg har dem her foran mig, og der er ikke nogen, som vi er direkte uenige i, men der er nogle, som vi måske synes er mindre vigtige, f.eks. det her med, at Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. Det mener jeg faktisk allerede det er i dag. Den klimalov, vi har, fra 2014 har jo allerede fastsat, hvordan Klimarådet skal være sammensat, og det er vi egentlig meget godt tilfredse med. Vi er glade for Klimarådets arbejde, så det synes vi ikke er så vigtigt at få lavet om på. Selv om det jo ikke er hugget i granit tilbage i 2014, hvordan det skal se ud, er det ikke noget, vi ser det store behov for.

Så er der det her med de 5-årige delmål for CO 2 -udledningen, og der synes vi i Dansk Folkeparti, at vi skal passe på ikke at lave for rigide krav til os selv, for så risikerer vi at skulle tage nogle meget dyre beslutninger for at nå i mål på et bestemt tal på et bestemt tidspunkt, så der vil vi hellere have en større fleksibilitet. Men selve det at revidere vores klimalov synes vi da er en helt fin idé, så lad os gå i gang med det, og lad os se, hvad den proces fører os frem til.

Uffe Elbæk.

Det vil sige, hvis jeg har forstået ordføreren rigtigt, at med et slag på tasken er der fire ud af de her seks nedslag, som Dansk Folkeparti er enig i. Så med hensyn til det punkt, der handler om, at Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik, vil jeg spørge om, hvad Dansk Folkeparti tænker dér. Der er jo ingen tvivl om, at på andre politiske områder står Dansk Folkeparti og Alternativet nok i hvert sit verdenshjørne, men begge partier har en bekymring for flygtninge på den eller den anden måde. Og hvis der er noget, der om noget producerer flygtninge lige for øjeblikket, er det klimaforandringerne. Så har Dansk Folkeparti gjort sig nogen overvejelser, i forhold til hvordan vi styrker klimabistanden i de ramte områder?

Ordføreren.

Jeg kan da sagtens forestille mig, at vi i højere grad omlægger vores ulandsbistand til også at være målrettet steder, hvor der er klimamæssige udfordringer, hvor det er klimaet, der tvinger folk til at søge andre steder hen. Men jeg synes jo, at det da er fint, at Dansk Folkeparti og Alternativet har nogle flader, hvor vi faktisk godt kan se nogle perspektiver.

Altså, det sjette punkt om, at vi skal være drivkraft i international klimapolitik, handler også om at vise det gode eksempel. Vi kan være stolte af, hvordan vi gør det i Danmark, så vi kan have et moderne og højteknologisk samfund, hvor vi ikke går på kompromis med vores levestandard, men stadig væk har en så lille klimapåvirkning som muligt.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl.

Det var sådan set også det internationale, jeg tænkte lidt på. Når nu Dansk Folkeparti holder regeringen flydende – mere kan man vel ikke kalde det – er det så ikke også rimeligt at stille nogle krav? Jeg var til et samråd i sidste uge med udviklingsministeren, hvor vi fik forklaret, at det søreme er en god idé at lave svinefabrikker i Kina med hjælp fra Udviklingsfonden, og at det også er en rigtig god idé at bygge kulkraftværker i Afrika. Hvad mener Dansk Folkeparti om den slags ting? For det første er det Danmark, der finansierer det, og for det andet skulle det også være okay i forhold til klimaet, mente udviklingsministeren.

Ordføreren.

Nu deltog jeg ikke i det møde, som hr. Christian Juhl refererer til, men hvad er der galt i at bygge svinefarme i Kina, hvis det er det, man mener er optimalt? Umiddelbart vil jeg ikke mene, at der skulle være brug for, at udviklingsbistanden bliver anvendt i Kina. Der kan de nok godt selv finde ud af at producere deres fødevarer. Så jeg ved ikke helt, hvad meningen har været med den idé.

Hr. Christian Juhl.

Jeg ved ikke, om ordføreren ikke kan se, at det er et problem, at vi skal producere millioner af svin i et land, som har levet rigtig godt og sundt i århundreder af vegetabilsk føde. Det er da helt vanvittigt. Ved svineproduktion putter man 7.000 proteiner ind i svinet, og så får man 1.000 ud igen. Det er et gedigent spild af proteiner. Ud over det gør man det med de danske svin, at man henter proteinerne på den anden side af kloden, nemlig i Sydamerika, i form af sojabønner. Det er da klimamæssigt totalt hul i hovedet, når vi ved, vi skal overgå til endnu mere vegetabilsk føde, for det kan Jorden holde til. Den kan ikke holde til, at vi producerer svinekød til alle mennesker på hele kloden.

Hvad angår kulkraftværk, hvilket ordføreren slet ikke svarede på, tror jeg, at det siger sig selv, at det altså ikke er en fremtidig teknologi, men en fortidig teknologi. Og så er det rigtigt, at ordføreren ikke var til stede i det samråd, og det var der ingen DF'ere der var – selv om det var om et så vigtigt spørgsmål som det her.

Ordføreren.

Med hensyn til svineproduktionen i Kina har jeg ikke nogen holdning til, hvilken mad kineserne skal spise, og hvis de er glade for svinekød, kan jeg da godt forstå det. Men det, vi kan vise kineserne, er måske, hvordan man kan drive et landbrug med en så lav klimapåvirkning som muligt. Det er der, vi kan gå forrest med det gode eksempel og også med, hvordan vi kan indrette et samfund, hvor der er en god og pålidelig energiforsyning, uden at man behøver at bruge kul. Her kunne vi da også gå foran med et godt eksempel, f.eks. over for de afrikanske lande, som gerne vil bygge kulkraftværker.

Tak. Så er det fru Pernille Skipper.

Tak for det. Ordføreren siger, at hvis man vedtager borgerforslaget her, får man ikke den proces til at gå hurtigere med høringer og alt muligt andet. Nej, men man får den jo heller ikke til at gå langsommere. Der er jo ikke nogen modsætning imellem at vedtage at lægge stemmer til det her borgerforslag og så samtidig lave en høringsproces, hvor man involverer flere borgere, flere end de 65.000, der har skrevet under og de over en kvart million medlemmer, der er i de grønne organisationer, der har stillet det – endnu flere, det er så dejligt. Det kan man godt gøre, uden at det står i modsætning til, at det her borgerforslag bliver stemt igennem. Så der er for Dansk Folkeparti ingenting galt i at sige: Ja, vi stemmer for det her borgerforslag – for vi mener det faktisk, når vi siger, at det en god idé – og så indgår vi i en proces, hvor vi så får konkretiseret, præcis hvad det er for en klimalov, der skal vedtages. Hvorfor ikke gøre det?

Ordføreren.

Jamen jeg kunne jo spørge fru Pernille Skipper om det modsatte, om det ikke var tilfældet for Enhedslisten, at man lige så godt kunne stemme imod borgerforslaget og så støtte regeringens idé, altså om det ikke giver et lige så godt resultat. Nu har jeg jo været inde på, at der er nogle elementer i borgerforslaget, som vi ikke er så begejstrede for, så derfor vil vi hellere have den proces, som regeringen har lagt op til, hvor det er en mere bred proces, hvor man ikke har lagt nogen spor i forvejen, i forhold til i hvilken retning det specifikt skal gå. Så det er den måde, vi mener at vi får den bedste proces og det bedste resultat på, og det synes jeg hellere at fru Pernille Skipper skulle anerkende.

Fru Pernille Skipper.

Tak for det. Jeg vil sådan set gerne gentage det, jeg lige sagde, nemlig at man godt kan gøre begge dele. Man kan godt både støtte regeringens forslag om folkehøringer og landeveje, og hvad det nu er, ministeren gerne vil ud at køre på – god idé! – og vedtage det her borgerforslag. De ting står ikke i modsætning til hinanden, og det er altså ikke okay at blive ved med at lade, som om de gør.

Så er det rigtigt, at Dansk Folkeparti jo faktisk har været ærlige nok til at sige, at sådan noget som delmål ikke lige er Dansk Folkepartis kop te. Det synes jeg er spændende. Vil ordføreren ikke uddybe, om det ikke er det samme som at sige, at man egentlig ikke har lyst til at planlægge, hvordan man når i mål, og at man ikke har lyst til at følge løbende op på, hvordan man når i mål?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at det, at man ikke har meget firkantede delmål, giver en større fleksibilitet i planlægningen. For vi ved ikke, hvilken teknologiudvikling der kommer om 10 år eller om 15 år, om der viser sig noget, som lige rundt om hjørnet vil kunne give et stort gennembrud. Så ville det være ærgerligt, hvis man skulle bruge alle sine penge på at nå et bestemt mål i et bestemt år frem for at bruge pengene på den klogeste måde og høste den store gevinst, som måtte vente måske et par år længere ude i fremtiden. Så vi mener, at fleksibilitet er vigtigere end at have firkantede mål.

Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Nu bemærkede jeg før i ordførerens svar til hr. Uffe Elbæk, at ordføreren sagde, at man godt kunne omlægge noget af den danske bistand til klimafokus på de lande, der kunne være relevante i klimakrisen. Men det, der er sagen med Parisaftalen, er jo, at det er en aftale om, at man giver additionel klimafinansiering, altså at man skal lægge ekstra penge oveni. Man kan altså ikke flytte den bistand, man i forvejen har, over på klima og så sige: Nu har vi givet noget til klimaet. Man skal bibeholde den bistand, man havde i forvejen, og lægge noget oveni. Og det tænker jeg vel lige vil være noget for ordførerens parti, at man altså kan få en massiv satsning på at imødegå og dæmpe nogle problemer omkring indvandring, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne takke for hr. Christian Polls omsorg for at hjælpe Dansk Folkeparti med at udforme vores politik. Det kan vi nu godt selv finde ud af. Vi har jo bakket op om Parisaftalen og mener også, at Danmark skal leve op til den. Men vi mener også, at vores ulandsbistand, som alle partier i Folketinget er enige om at vi skal give i større eller mindre grad, sagtens kan kanaliseres over til at hjælpe folk, som er ramt af klimaproblemer og på den måde er i den ulykkelige situation, at de ikke mener, de kan bo der, hvor de egentlig hører hjemme. Så det mener vi er den måde, tingene kan gøres på.

Hr. Christian Poll.

Tak. Men så er det jo ikke ekstra – eller additionel – støtte, og det vil sige, at så lever det ikke op til Parisaftalens tekst.

Så vil jeg godt lige anfægte det her med den klimavenlige landbrugsproduktion. Jeg har spurgt og lige fået et svar, som ikke uddyber det nærmere end det svar, jeg fik fra ministeren sidste år på spørgsmål nr. 348 om, hvorvidt dansk landbrug er mere eller mindre klimavenligt. Der var et studie, der sagde, at det var mere, og et andet studie, der sagde, det var mindre. Så har vi en bedre dokumentation for, at dansk landbrug skulle være klimavenligt?

Ordføreren.

Jeg har ikke nogen dokumentation, jeg kan fremlægge her. Nu siger spørgeren også, at der har været svar, der har peget i forskellige retninger, men jeg har en formodning om, at vi med den fokus, vi har i Danmark på energi- og klimapolitikken og på at være energieffektive, kan forvente et mere klimavenligt landbrug end i så mange andre lande, måske også mere klimavenligt end i Kina, hvor man ikke har haft den samme fokus, som vi har haft i mange år.

Tak. Så er det fru Ida Auken.

Mange tak. Jeg forstår, at der var en høflighed over for borgerforslaget, men at der var flere af tingene i forslaget, man ikke kunne støtte.

Der er en sætning i det her borgerforslag, hvor der står: »De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for mennesker og natur.« Så vil jeg bare høre, om Dansk Folkeparti er enige i, at de næste 5-10 år er afgørende.

Ordføreren.

Det vil jeg ikke benægte at de er. Det har jeg ikke mulighed for at vurdere, men det forventer jeg da at de er, når borgerforslagsstillerne har skrevet det i forslaget.

Fru Ida Auken.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører, hvorfor man så ikke har mere travlt med at få vedtaget nogle ting, og hvorfor man ligesom bare vil stå og vente på, at teknologiudviklingen klarer det for os. Hvorfor ikke få vedtaget f.eks. det forslag, der ligger her, hvor en stor del af befolkningen på meget, meget kort tid har vist os herinde, hvad de synes vi skal tage ansvar for at gøre? Hvorfor vil man ikke være med til at lytte til befolkningen i den her sammenhæng og sige, at det er nu, det haster?

Ordføreren.

Jamen jeg må sige, at det bestemt også gør indtryk på mig og på Dansk Folkeparti, at der er så mange mennesker, der har støttet borgerforslaget her. Jeg tror bare ikke, at det, at man vedtager borgerforslaget, nødvendigvis giver os en klimalov hurtigere end det, som regeringen har foreslået. Og dermed vil det indebære en symbolsk handling at vedtage borgerforslaget, inden man går i gang med i praksis at udarbejde den nye klimalov, som regeringen også har sagt at de vil lave.

Så siger vi tak til hr. Mikkel Dencker. Og den næste ordfører i rækken er hr. Thomas Danielsen fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag B 96, som er et forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu, og derfor er det en glædens dag. Vi står med det borgerforslag, der hurtigst fik samlet de nødvendige 50.000 underskrifter, og det vidner om en massiv folkelig opbakning og et massivt folkeligt engagement. Og det folkelige engagement skal vi naturligvis udnytte positivt.

Vi er i Venstre helt enige med danskerne i, at vi skal have en ny og bedre klimalov. Vi skal have en reel klimalov, der batter noget. Derfor er jeg også glad for, at det kommer i forlængelse af, at regeringen præsenterede den første egentlige regeringsplan for klimaet og danmarkshistoriens bredeste energiaftale. Lad os håbe, at vi med en ny klimalov kan samle hele Folketinget igen for klimaets og for fremtidens skyld. Det skal ske ved inddragelse af danskerne i form af lokale borgermøder, og naturligvis bør vi inddrage forslagsstillerne. Derfor vil jeg klart anbefale, at vi i Klimaudvalget i fællesskab inviterer forslagsstillerne til møde i udvalget hurtigst muligt, hvor vi kan drøfte forskellige muligheder med dem og deres tanker og bevæggrunde for de enkelte delområder.

Jeg har allerede haft møde med flere af forslagsstillerne, og det er en fornøjelse at mærke deres engagement. Jeg vil gerne fremhæve et par fælles bekymringer. F.eks. skriver forslagsstillerne, at vi skal styrke Klimarådets uafhængighed, netop en pointe, vi i Venstre er meget enige i. Det hjælper simpelt hen ikke, at debatten kan fortsætte om, at Klimarådet kun er uafhængigt, hvis det alene er den ene fløj i Folketinget, der har udpeget alle medlemmer. Måske skulle vi gå tilbage til den model, som Helle Thorning-Schmidt-regeringen foreslog i første omgang, hvor det var et ikkepolitisk udpeget råd, der skulle varetage opgaven – i hvert fald indtil Enhedslisten fik en finger med i spillet.

Derudover er der faremomenter ved at måle Danmarks klimasucces på CO 2 -reduktioner – og stort set alene på CO 2 -reduktioner. Tages der f.eks. tiltag, der fortrænger biomasse, vil det ikke være en indsats, der belønnes. Derimod vil Danmarks klimaindsats blive belønnet, hvis der er meget nedbør i Norge, som giver meget vandkraft, eller hvis vi løber ind i en ny finanskrise, der reducerer produktionen fra danske virksomheder. Det er ikke ambitiøst nok. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi får lavet en klimalov, der måler mere nuanceret på Danmarks klimaindsats. Men alt dette glæder jeg mig til at drøfte med både forslagsstillerne, danskerne rundtom i hele landet og naturligvis de øvrige partier i Folketinget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Nu blev jeg jo svært begejstret, da klimaministeren sagde, at man støttede den første klimalov fra 2012. Den kan vi jo kalde en positiv klimalov version 1.0, og borgerforslaget kan vi så kalde klimalov version 2.0. I klimaloven – den oprindelige – står der jo i lovbemærkningerne til § 1, lov om klimaråd m.v., og nu læser jeg højt:

Loven skal medvirke til at skabe fremdrift for Danmarks klimapolitik. Det forudsætter, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert femte år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et 10-årigt perspektiv over for Folketinget.

Så vil jeg gerne spørge Venstres ordfører: Hvornår kommer det så, når man nu har sagt, at man faktisk accepterer klimaloven?

Ordføreren.

Tak for det, formand. Jamen det er jo ikke en bekymring, som Venstre har alene. Man kan tage Altingets artikel fra sidste uge, hvor to professorer har den samme bekymring, og hvor de ligesom understreger, at den er uden egentlige forpligtelser, og at der ikke er nogen konkrete mål, som politikerne skal følge. Og det er det, som vi også har problematiseret ved den tidligere regerings klimalov – det er jo, at det er meget overordnede mål, man agter at måle succeskriterierne på, hvorfor det jo tragikomisk nok resulterede i, at i et år med meget nedbør i Norge nåede vi faktisk op på den CO 2 -reduktion på 40 pct., som den tidligere regerings klimalov havde som ambition.

Spørgeren.

Jeg er lidt forvirret. Jeg er slet ikke sikker på, at ordføreren hørte det, jeg spurgte om. For der står i klimaloven, som Venstre lige har accepteret, at man hvert femte år skal komme med nationale målsætninger og følge op på dem. Og i det svar, klimaministeren giver til Folketinget, siger klimaministeren jo, at udslippet af drivhusgasser stiger i 2022 og 2023. Så det vil sige, at det haster lidt med de der nationale mål, for det går jo i den gale retning. Og nu har Venstre sagt, at de går ind for klimaloven – eller var det, ordføreren lige sagde, at man ikke går ind for klimaloven? For det vil det jo være, hvis man ikke tror på de 5-årsmålsætninger. Jeg synes egentlig, det er meget passende, efter at ordføreren lige har talt sort i 2½ minut, at jeg får et svar på: Går I ind for klimalov 1.0, dvs. også 5-årsmålsætningerne, og kommer I så med noget, der viser, at det går i den rigtige retning i 2022 og 2023, i modsætning til det svar, der er kommet til Folketinget, eller vil ordføreren fortsætte med at tale sort?

Ordføreren.

Altså, jeg bifalder simpelt hen ikke, at man har brug for at skulle tale usympatisk om sine kollegaer, som – det gør jeg i hvert fald – bestræber sig på at svare på spørgsmålene. Og hvis jeg ikke havde fokus på det, som spørgeren egentlig spurgte ind til i første omgang, glæder jeg mig så over, at spørgeren spørger igen. Og hvis man skal tage de 5-årsmålsætninger, så er det i 2019, at de skal laves. Regeringen foreslår en klimaplan 2.0, hvorfor de naturligt vil komme i indeværende år, altså 2019.

Hr. Uffe Elbæk.

Det, der fik mig til lige at rejse mig op for at stille et spørgsmål, var ordførerens understregning af, at man ønsker at styrke Klimarådet og sikre dets uafhængighed. Alle herinde ved, at der har været en kæmpe diskussion om Klimarådet og den måde, som Klimarådets tidligere formand blev fyret eller blev gået på, eller hvad man nu skal kalde det. Der blev i medierne, i forskningsmiljøerne, hernede i salen sat spørgsmålstegn ved hele det forløb. Hvordan skal man så forstå ordførerens entusiasme om at sikre Klimarådets uafhængighed? Hvordan skal man forstå det?

Ordføreren.

Det skal man forstå på den måde, at Venstres bekymring jo er, at der gang på gang er sat spørgsmålstegn ved Klimarådets uafhængighed. Det er jo fint nok, at vi her i huset så beslutter, at Klimarådet er uafhængigt, og det er det, vi arbejder ud fra at det er. Det er jeg sådan set enig med ordføreren i. Problemstillingen er jo bare, at helt tilbage fra at man lavede klimaloven, har man sat spørgsmålstegn ved, at det var en politisk udpegning af nogle medlemmer, som kom meget pludseligt, da Enhedslisten skulle til at blande sig i den tidligere regerings regeringsgrundlag, for der startede den tidligere regering i 2011 med at skrive, at det var et ressortområde, der skulle udvides til Det Miljøøkonomiske Råd. Og dengang loven så kom i Folketingssalen, glædede hr. Per Clausen, daværende ordfører på forslaget, sig over, at man fik forpurret, at det var Det Miljøøkonomiske Råd, der skulle foretage den her klimarådgivning, altså uvildige rådgivning, og glædede sig over, at man havde udpeget sine egne professorer på området eller fagfolk, specialister på området. Det er jo bare fakta. Og det er selvfølgelig trist, at man kan sætte spørgsmålstegn ved Klimarådets uafhængighed. Det er jo det, som forslagsstillerne også fremhæver her, nemlig at det ikke er hensigtsmæssigt, at man kan det, uanset om det er, fordi ministeren nu har udpeget ét medlem og det dermed ikke kun er venstrefløjen i Folketinget, der udpeger samtlige medlemmer mere. Uanset hvad diskussionen går på, skal vi ikke kunne diskutere Klimarådets uafhængighed.

Spørgeren.

Jamen det kan vi så være enige om, altså selve ambitionen. Jeg forstod simpelt hen ikke alle de mellemregninger, der blev kommunikeret, men det kan vi tage på et andet tidspunkt. Hvis ordføreren ser tilbage på hele det forløb, hvor i hvert fald hele den brede offentlighed fik det klare indtryk, at formanden blev fyret, fordi Klimarådet udtalte en kritik af regeringens klimapolitik, hvad har regeringen så lært af hele den sag? Ordføreren skal ikke gå ind i selve forløbet i sit svar.

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke lige svare på regeringens vegne, men jeg kan svare på mine egne og Venstres vegne. Jeg kan konstatere, at hvis det er en borgerlig minister, der udpeger et medlem, så er det politisk indblanding, men hvis det alene er venstrefløjen, som udpeger samtlige medlemmer, så er det politisk uafhængigt. Det er åbenbart det, man problematiserer, altså at det er en borgerlig minister, der har udpeget et medlem af Klimarådet i dag. I øvrigt står der i vedtægterne, at der skal udpeges en formand for det næste år.

Det, der henvises til i forhold til mellemregningerne, er, at i regeringsgrundlaget for Helle Thorning-Schmidt-regeringen står der klart og tydeligt, at Klimarådets opgave skal udvides som et ressortområde for Det Miljøøkonomiske Råd, og da sagen så bliver behandlet i Folketingssalen, glæder Per Clausen sig over, at det ikke bliver Det Miljøøkonomiske Råd alligevel.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen Enhedslisten er glade for at få råd fra flere. Nu er vi så i en situation, hvor vi har Det Miljøøkonomiske Råd, som kommer med anbefalinger, og Enhedslisten har faktisk taget deres anbefalinger om en CO 2 -afgift på landbruget med i vores klimaplan 2030, så der har vi lyttet til dem. Vi lytter også til Klimarådet og ser på deres saglige fremstillinger af, hvad der er problemet. De forsøger at følge op på, hvad der er den danske indsats, og hvad der er de internationale forpligtelser. Jeg synes, det var lidt tankevækkende, da de kom med deres rapport og ligesom gjorde opmærksom på, at vi har lavet en energiaftale, der medførte et knæk på kurven, sådan at det faktisk har haft en effekt, at vi havde en energiaftale. Og så har vi så regeringens udspil på klimaområdet. Her skulle man næsten have en lup for at se, at der var en effekt af det udspil. Det var en graf, som der nok var nogle i regeringen der ikke kunne lide – sådan virkede det.

Jeg vil godt høre Venstres ordfører, om det ikke er en fordel at få gode råd fra flere – vi har vel som politikere den mulighed at være kritiske over for det, der står – og så tage det med ind i vores drøftelser og forhandlinger.

Ordføreren.

Altså, den graf, som Enhedslistens ordfører henviser til, er jo en graf, som fremgår af regeringens egne rapporter på området. Så jeg forstår ikke, at spørgeren antyder, at det var en graf, som gav anledning til vrede fra regeringens side. Naturligvis er det en god idé, at vi skal have klimarådgivning. Det er også det, vi bifalder fra Venstres side og fra regeringens side.

Spørgeren.

Jamen så må der ikke være noget problem i at støtte op om det her borgerforslag, hvor et af punkterne er, at Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. Det er jo et statement, der er med i det borgerforslag her. Her lægges der vægt på, at der skal laves nogle gode planer for 5 år, og at der skal følges op på, om man når sine mål. Der kan man have Klimarådet som en uafhængig ekspertise, som ser efter, om man når frem til de mål, der er. Kan ordføreren ikke bakke op om de intentioner i borgerforslaget?

Ordføreren.

Det kan ordføreren bestemt. Det var også derfor, at ordføreren i sin tale netop gjorde det klart, at vi i højere grad bifalder Helle Thorning-Schmidt-regeringens første idé om at lade det være et organ som f.eks. Det Miljøøkonomiske Råd, som udpeger sig selv. Det er ikke en minister, der skal udpege en formand eller medlemmerne, sådan at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den politiske uafhængighed. Det er derfor, at vi netop kæmper for og bifalder forslaget om at sikre en højere grad af uafhængighed. Det er der, fordelen er ved Det Miljøøkonomiske Råd, altså at de udpeger sig selv. Det er ikke en minister, der udpeger dem.

Fru Ida Auken.

Ordføreren kom snublende nær på at sige, at den tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, var Enhedslistens opfindelse – snublende nær. Der vil jeg bare lige spørge, hvad der så er sket, siden man ikke længere mener, at Peter Birch Sørensen er uafhængig, altså siden årene 2004-2009, hvor han sad som overvismand for De Økonomiske Råd under en, mig bekendt, Venstreledet regering. Der havde man tillid til, at han kunne styre det helt overordnede økonomiske billede, men da han blev formand for Klimarådet, mente man ikke længere, at han var en uafhængig stemme, som regeringen havde tillid til. Vil ordføreren forklare, hvad der er sket mellem 2009 og 2019 i forhold til tilliden til den tidligere formand for Klimarådet?

Ordføreren.

Altså, jeg er meget forundret over, at samtlige spørgsmål nærmest er sådan en form for udlægning af noget andet end det, jeg siger. Jeg synes sådan set, det er meget simpelt. I skal bare forholde jer til det, jeg siger. Jeg mener ikke andet end det, jeg siger.

Jeg har på intet tidspunkt antydet, at Peter Birch Sørensen ikke var værdig til opgaven. Tværtimod kan du læse artikler i dagbladet Information og alle mulige andre steder, hvor jeg understreger, at der ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved Peter Birch Sørensens kvalifikationer, uafhængighed eller andet, men at vi begræder, at det overhovedet kan diskuteres, om Klimarådet er uafhængigt – uanset om det er, fordi det er en borgerlig minister, der har udpeget et medlem, eller en minister på venstrefløjen, der har udpeget et medlem.

Spørgeren.

Så må vi jo konstatere, at ordføreren har svært ved at forklare et helt Folketing, hvordan det hænger sammen, for det var da i hvert fald tre af os, der måtte tage ordet efterfølgende for lige at få opklaret, hvad det var, ordføreren egentlig svarede fru Pia Olsen Dyhr.

Vi kan så nu finde ud af, at det ikke var problemer med den siddende formands kvalifikationer, der fik regeringen til at beslutte, at man ikke ville genudpege ham. Kunne det så være, at det var, fordi det her uafhængige Klimaråd havde sagt, at regeringen satte tempoet ned til en fjerdedel af det eksisterende tempo – baseret på regeringens egne tal fra klima- og luftudspillet? Kunne det være, at det var så ubehageligt at få at vide fra sit uafhængige råd, at man tænkte: Nu udpeger vi simpelt hen en anden?

Nej.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Jeg skal have min første ordførertale på klimaområdet, og det vil jeg gerne fejre ved at læse et rigtig godt citat op fra klimaministeren, som jeg har båret med mig siden august, hvor han sagde det: Jeg tror, vi skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt. Det har vi en forpligtigelse til i forhold til at give en jord og en verden videre til vores børn og børnebørn, som er i en forsvarlig stand. Det er vi simpelt hen forpligtet til at gøre alt hvad vi overhovedet kan for.

Det er så rigtigt, og alligevel stemmer regeringen ikke for det her borgerforslag – som jeg i hvert fald har forstået det. Jeg synes, det er et rigtig vigtigt borgerforslag af de mange, der har været her. Det har fået massiv opbakning. På virkelig kort tid er der 65.000 mennesker, der har skrevet under. Det er 11 grønne organisationer med hver deres tilgang, som er gået sammen om det her. Det er altså ikke en enkelt organisation, som arbejder med området, men stort set alle dem, som vi har i Danmark. Tilsammen repræsenterer de mange, mange hundrede tusind medlemmer, og de kommer sammen med krav fra strejkende skoleelever og alle de mennesker, som står ude foran Christiansborg hver eneste torsdag formiddag, som jeg ved at ministeren og de andre også er stødt på.

Der er en god grund til, at der er så meget snak om det, og at der er så mange mennesker, som prøver på at presse os herinde til at gøre noget. Klimaforandringerne kræver meget mere end flotte taler. Det kræver meget mere end langsigtede mål. Det kræver, at vi begynder at blive mere konkrete her og nu, og at vi får sat gang i diskussionen om, hvad det er for nogle virkemidler, vi så skal tage fat på i de næste 2, 3, 4, 5 år. Derfor synes jeg personligt, at en vigtig del af det her borgerforslag er, at vi begynder kontinuerligt at følge op og sørge for, at vi ikke bare kommer i mål i 2050, men at vi også kommer den rigtige vej derhen.

Samtidig er det vigtigt for os at få sagt, at når vi går igennem en grøn omstilling, skal det ske med social balance i behold. Der er rigtig mange mennesker, som sidder uden for Christiansborg og kigger på de debatter, der er om klimaet, som har fået en højere pensionsalder efter den økonomiske krise; hvis velfærd er dårligere; som ser besparelser på deres børns uddannelser og tænker, om de nu skal have regningen en gang til. Det skal vi sige meget klart herindefra, at det skal de ikke. Den regning skal fordeles meget mere fair.

Der er rigtig mange gode grunde til, at en forpligtende klimalov vil være en god basis for at foretage nogle gode, konkrete valg. En af dem er, at det er en af de eneste måder, vi kan sørge for at få omstillet Folketingets regnemaskine til at fungere klimavenligt på så at sige. Når et lovforslag fremsættes i Folketinget, beregner vi det altid med dets økonomiske konsekvenser. Der er ikke noget, der vedtages herinde, uden at det er finansieret. Hvis vi bruger penge på noget, finder vi dem et andet sted, og vi skal have den samme ansvarlige tilgang til klimaet. Selv om vi ved, at vi har en mængde udslip at gøre godt med, beregner vi ikke, hvor meget vi øger det, når vi vedtager et lovforslag, og vi finder ikke reduceringer et andet sted. Det skal vi begynde at gøre.

Jeg synes, det har været en spændende dag at diskutere det her lovforslag, også fordi der er kommet så mange gode forklaringer fra regeringen i løbet af dagen på, hvad det er, der lige præcis er galt. For det første sagde klimaministeren, at vi allerede var godt på vej. Det er jo decideret forkert. Vi ved alle sammen, at den her regering står for en sænkning af tempoet til knap en fjerdedel af hidtil. Så sagde ministeren, at målsætningerne allerede findes. Det er heller ikke rigtigt. Vi har ikke nationale forpligtende reduktionsmål. Så sagde ministeren, at det slet ikke er sædvanligt at gøre sådan noget i det danske Folketing. Det er altså også forkert; vi har en budgetlov, der lige præcis lægger rammerne for den økonomiske politik, og som betyder, at der er meget, meget skarp regulering med, hvad kommunerne kan gøre på det økonomiske område eksempelvis. Selvfølgelig kan vi også gøre det, når det kommer til klima. Og så den sidste – og det er den argumentation, der holder ved nu – er, at man i virkeligheden har tænkt sig at gøre alt det, der står i det her beslutningsforslag. Dertil må jeg bare sige, at hvis man ikke vil stemme for, må ministeren kunne svare på, hvad problemet er med beslutningsforslaget. Det har ministeren ikke gjort endnu, og det er altså en lille smule pinligt, når man samtidig er minister for en regering, som har nedsat en Transportkommission, som skal tænke over tingene, og som vil forske sig frem til løsninger i forhold til landbruget – en minister, som gang på gang har brug for mere betænkningstid, selv om han er ih og åh så grøn.

Tak. Vi arbejder ikke med udvidet taletid i dag. Der er nogle spørgsmål. Det første er fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. Ordføreren har nu flere gange igennem ordførerens tale præciseret, at regeringen vil stemme imod beslutningsforslaget. Nu repræsenterer jeg et af de partier, der sidder i regeringen, og har bestemt ikke fået noget indtryk af, at vi stemmer imod beslutningsforslaget. Hvor er det lige, ordføreren har fået den idé fra, at vi skulle stemme imod beslutningsforslaget? Tværtimod har vi kun vist begejstring for beslutningsforslaget, endda også så meget begejstring, at vi kvitterer ved allerede nu at gøre det klart, at vi agter at lave en klimalov, hvor vi tager alt det her i betragtning. Og ja, det kan da være en god idé at få kvalificeret flere af punkterne, sådan at det ikke er hvert parti, der har hver sin fortolkning af, hvad hvert punkt betyder. Men vi har da kun vist begejstring for beslutningsforslaget, så jeg forstår ikke, hvordan ordføreren kan konkludere, at det er, fordi vi stemmer imod beslutningsforslaget. Er det, fordi man gerne vil, at regeringen stemmer imod beslutningsforslaget, at man insisterer på det?

Ordføreren.

Nej, på ingen måde. Jeg beklager, men jeg fik simpelt hen opfattelsen af, at regeringen ville stemme imod, for da jeg spurgte ministeren, om ministeren ville stemme for, svarede han ikke ja. Men hvis det, hr. Thomas Danielsen siger nu, er, at regeringen vil stemme for, skal jeg være den første til at sige undskyld, at jeg har misforstået den fulde, samlede debat, og hvor er det glædeligt, at vi så har et samlet Folketing, som vil stemme det her borgerforslag igennem med de her seks konkrete principper. Så kan vi endelig udvikle mere på det. Hvor er det strålende. Så stemmer vi det igennem; så er der flertal.

Spørgeren.

Min pointe er bare, at allerede nu kan man jo høre, at der er forskellige fortolkninger af, hvad man skal lægge i de forskellige punkter. Jeg synes i hvert fald personligt, det er en god idé at få det udredt, bl.a. ved at inddrage de forslagsstillere, der er på borgerforslaget, at få dem ind i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, sådan at man kan få drøftet forslaget osv. Vi har sådan set kun udvist stor begejstring. Det var sådan set bare derfor, jeg begræd, at ordføreren så kunne konkludere på det, at vi stemmer imod, hvilket ikke kan konkluderes.

Ordføreren.

Jeg ved simpelt hen ikke, hvad regeringen stemmer nu. Jeg ved det ikke, jeg forstår det ikke.

Det må vi lade stå åbent. Tak for indsatsen til Enhedslistens ordfører. Den næste er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg beklager, at det tog lidt tid at indfinde sig. Jeg fik opfattelsen af, at der var flere spørgere på listen.

Beslutningsforslaget her har jo baggrund i et såkaldt borgerforslag fremsat af 92-gruppen, gruppe af danske ngo'er, og det har fået opbakning fra mere end 50.000 danskere – og mange tak for det. Nu skal vi jo så selvfølgelig her i Folketinget imødekomme og anerkende, at der helt bestemt er en bekymring i befolkningen i forbindelse med den efterhånden mere og mere tydelige globale opvarmning, og det er os som politiske ledere, der skal indgyde befolkningen konstruktiv optimisme og sikre et håb og dermed opbakning til handling.

For det er ikke ragnarok, det er ikke Jordens eller menneskehedens undergang, vi står over for. Grøn omstilling er en fælles international udfordring, for vi påvirker alle sammen klimaet en lille smule – nogle selvfølgelig mere end andre – med den CO 2 og andre klimagasser, vi udleder. Men tilsammen har hele menneskeheden – snart 7,7 milliarder mennesker – selvfølgelig en stor påvirkning på natur, miljø og klima. Det ville vel heller ikke helt leve op til vores egen selvopfattelse, hvis ikke det var tilfældet. Der snakkes jo så også nu om i forskermiljøer at døbe den epoke, vi lever i, for antropocæn, hvilket giver god mening. Derfor giver det også god mening, at det er en menneskelig og dermed politisk opgave at handle.

Klimadagsordenen er vigtig nu, og den er vigtig mange år frem. Det kræver vidtgående tiltag at imødegå de udfordringer, som den globale opvarmning giver os. Så meget desto mere grund er der vel til, at der sættes politisk skærpede internationale rammevilkår, og at vi herefter lader markedet drive omstillingen til det netto nuludledningssamfund, vi i hvert fald her i Danmark er enige om. For hele Folketinget er jo netop enig om en netto nuludledningsmålsætning i 2050, hvilket er i overensstemmelse med Parisaftalen.

Det er vigtigt med langsigtede målsætninger med indbygget fleksibilitet, der tager højde for teknologi- og markedsudvikling, da det giver os en omkostningseffektiv grøn omstilling. Kortsigtede og meget faste og detaljerede målkrav giver mindre politisk frihed og fleksibilitet til at agere i forhold til teknologi og markedets udvikling, hvilket gør den grønne omstilling dyr og ineffektiv og dermed også langsommere. Og det er sådan set det værste, der kan ske.

For ja, tempoet betyder selvfølgelig noget, og internationalt skal vi handle hurtigere på tværs af alle sektorer, for ellers kan det faktisk godt blive svært for os at nå EU's samlede målsætning for reduktion af klimagasser. Det er målsætninger, der langt hen ad vejen og nødvendigvis og forventeligt vil blive skærpet, som det også er forudsat i Parisaftalen, ligesom produktstandarder og krav til f.eks. bilers CO 2 -udledning og bygningers energiforbrug i hele EU bør skærpes og ske efter udledning og ikke i forhold til værdi.

Der bør formes en samlet EU-målsætning og incitamentsstruktur for kulstofopbygning i landbrugsjorden og i vores skove. Vi skal i EU-rammen sikre udviklingsstøtte for at øge forsyningssikkerheden og adgangen til CO 2 -fri energi i udviklingslandene.

I Liberal Alliance er vi, som jeg også tidligere har udtalt, meget åbne over for at have en tilbagevendende evaluering af, hvorvidt den eksisterende klimalov rent faktisk lever op til de politiske intentioner. Derfor er jeg også godt tilfreds med, at regeringen jo faktisk så vil fremsætte et grundigt gennemarbejdet lovforslag til en ny klimalov baseret på input fra flest mulige eksperter og interessenter, herunder også organisationerne bag det såkaldte borgerforslag. Forinden vil regeringen så til min helt store begejstring tage initiativ til en folkehøring, hvor alle danskere kan komme til orde med indspark til klimapolitikken i Danmark og til den nye klimalov.

Jeg bakker op om, at vi til en start jo faktisk skal invitere repræsentanterne fra organisationerne, der har fremsat det såkaldte borgerforslag, til et møde i udvalget for at uddybe indholdet. Og som jeg også sagde for kort tid siden, da vi havde klimapolitisk redegørelse her i salen, så er vores mål i Liberal Alliance solide klimaforlig, hvor indsatsen baseres på konsensus blandt ansvarlige partier frem for slagsmål og trakasserier på den indenrigspolitiske kampplads.

Derfor ser Liberal Alliance også meget frem til de kommende drøftelser i udvalget med organisationerne bag det såkaldte borgerforslag og til en folkehøring om klimaloven og til, at den siddende regering fremsætter et grundigt gennemarbejdet forslag til en ny klimalov. Tak.

Selv tak. Der er tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Når jeg kigger på det borgerforslag, vi har fået i hænderne her, så synes jeg egentlig, at det er rimelig klart. Jeg kan så forstå på Liberal Alliances ordfører, at man gerne vil have en dialog i udvalget, og at man ser frem til, at regeringen kommer med et eller andet nyt klimalovsudspil. Men vi har jo det her konkrete forslag, som vi nu får en sagsgang med. Det har indtil nu været lidt svært at høre klart, hvad der var Venstres standpunkt til det, men vi kan jo stå over for, at forslaget, som det ligger nu, kommer til afstemning i Folketingssalen, og der har Enhedslisten så tænkt sig at stemme for. Vi kan sagtens finde på at folde det ud på en anden måde, så man kunne lave opfølgning hvert eneste år eller hvert andet år, men der er jo et rimelig konkret forslag her, så jeg vil gerne høre, hvad Liberal Alliance ville stemme, hvis det her forslag, som det ligger nu, kommer i Folketingssalen.

Ordføreren.

Som beslutningsforslaget er her og nu, ville Liberal Alliance ikke stemme for det. Vi ville i stedet for have, at det skulle igennem en udvalgsproces, som spørgeren også i den her sammenhæng nævner, og vi ville formentlig stille nogle ændringsforslag til det. Hr. Thomas Danielsen nævnte før at invitere interessenterne bag borgerforslaget på besøg i udvalget, og det bakker jeg bestemt op om, og jeg bakker op om, at vi kan få nogle solide drøftelser med andre interessenter også i udvalget, inden vi når til anden behandling af beslutningsforslaget.

Spørgeren.

Så Liberal Alliance vil ikke stemme for, som forslaget ligger nu. Hvad er det, der skal ske af ændringer i forslaget, for at Liberal Alliance kan stemme for forslaget?

Ordføreren.

Som jeg også indikerede i min ordførertale, betragter vi det som værende noget af det mest formålstjenlige i forhold til politisk fleksibilitet og politisk frihed, at der er så langsigtede målsætninger som overhovedet muligt, og i forhold til, jeg tror, man kalder det 5-årige CO 2 -budgetter, vil det være noget af det, vi gerne vil have en nøjere drøftelse af i udvalgsprocessen.

Så er jeg personligt også meget ked af, at man har inddraget Klimarådet og nogle af de politiske trakasserier, der har været, om Klimarådet skulle være uafhængigt eller ikkeuafhængigt, i det fremsatte borgerforslag.

Fru Ida Auken.

Mange tak for et klart svar. Liberal Alliance vil ikke stemme for borgerforslaget, som det ligger nu. Tak for det klare svar. Så kan Liberal Alliance måske opklare, om de er en del af regeringen, og at det derfor også betyder, at regeringen heller ikke vil stemme for det her forslag, som det ligger.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald opklare det så langt, at Liberal Alliance er en del af den siddende trekløverregering. Hvad for en stillingtagen de øvrige partier i Folketinget har til det konkrete beslutningsforslag, er jo et spørgsmål, fru Ida Auken skal stille til de øvrige partiers ordførere.

Spørgeren.

Regeringen må tilgive, at vi simpelt hen er forvirret på et højere plan. For Liberal Alliance vil ikke stemme for, og Venstres ordfører siger, at man ikke har sagt, at man ikke er for, men man kan heller ikke få ministeren til at sige, at man er for. Er det én regering, eller er det bare tre partier, der stemmer hver for sig, og er man i regeringen nu så uenig, at man ikke engang kan finde ud af, hvordan man skal forholde sig til sådan et relativt simpelt forslag? Er det rigtigt forstået, eller er der et eller andet opklarende, jeg har misset i den her debat? Kan ordføreren afklare de her ting for mig? For jeg er måske simpelt hen lige så forvirret som Enhedslistens ordfører efter at have prøvet at finde ud af, hvad de forskellige partier i regeringen mener.

Ordføreren.

Nu repræsenterer jeg som ordfører for Liberal Alliance jo netop Liberal Alliance, og nu fortæller jeg fru Ida Auken, at som beslutningsforslaget ligger her, vil Liberal Alliance ikke stemme for det. Men vi vil gå ind i en udvalgsproces, hvor vi jo formentlig også vil fremsætte ændringsforslag eller andet, sådan at vi kan få drejet beslutningsforslaget i en mere liberal retning, kunne man måske betegne det som. Måske kunne man endda forestille sig, at man kunne få det i en sådan retning, at alle Folketingets partier ville kunne stemme for det på et tidspunkt, og det håber jeg da at vi kan have en konstruktiv udvalgsproces omkring.

Hr. Christian Poll.

Jeg bliver også nødt til at høre lidt mere om den her proces, som ordføreren fremhæver skulle være så god, at man nu sender det her i noget borgerhøring. For det er jo allerede sådan, at det her forslag kommer fra nogle borgere. Ikke bare er der mere end 60.000, der har skrevet under, men det er også fremsat af organisationer, der samlet set repræsenterer en kvart million borgere eller i den størrelsesorden i Danmark. Hvordan vil man sikre i en borgerhøring, at man kommer ud til endnu flere? Og måske endnu mere interessant: Hvordan vil man vægte de svar, der så kommer fra borgerne, i forhold til at gøre det her bedre eller dårligere eller mere skærpet? Eller hvad forventer man af den her proces, og hvordan vil man vægte de her høringer?

Ordføreren.

Lige præcis hvad processen angår, er jeg jo rigtig glad for, at vi også har Alternativet i Folketinget. For nu ved jeg jo rent faktisk, at lige præcis Alternativet er rigtig gode til den slags inddragende processer. Jeg mindes faktisk, at Alternativet, da vi senest havde den klimapolitiske redegørelse – det er ikke så lang tid siden – fremsatte et forslag, som var udarbejdet via en, synes jeg, meget prisværdig og inddragende proces, måske i virkeligheden en slags klimapolitisk værksted, hvor man samlet set var kommet frem til en vedtagelsestekst. Så vi har jo formentlig mulighed for i udvalgsarbejdet at kunne trække på Alternativets gode erfaringer med den slags høringer og inddragende processer.

Spørgeren.

Min pointe her er jo nærmere, at vi sådan set implicit i forslaget har en meget stor opbakning fra borgerne i Danmark, nemlig den her kvarte million, som er medlemmer af eller på en eller anden måde er aktive i de her bevægelser, som står bag forslaget. Tænker ordføreren, at det her borgerforslag kan blive skærpet i forhold til at leve op til Parisaftalen? Eller måske spurgt på en anden måde: Er elementerne i aftalen her ikke tydelige nok til, at vi kan leve op til Parisaftalen, hvis vi vedtager den i sin form? Og kan vi så videreudvikle, eventuelt på basis af input fra borgerne i den her proces?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgeren, i forhold til om borgerforslaget lever op til Parisaftalen. Jeg tror jo som sådan ikke, der er nogen elementer i borgerforslaget, at der helt direkte skal leve op til Parisaftalen. Men det, der er pointen, i øvrigt også ministerens, er jo, at vi får inddraget hele den danske befolkning, og at vi ikke vil nøjes med de 250.000 borgere, som hr. Christian Poll mener er repræsenteret via de her ngo'er, der har fremsat det borgerforslag, som vi jo sådan set behandler her.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg blev lidt glad over, at Liberal Alliance kunne svare klart, nemlig at Liberal Alliance ikke bakker forslaget op – hvilket jeg selvfølgelig er ked af, men det var et klart svar, og det sætter jeg stor pris på.

Liberal Alliance siger så, at det godt kan være, at man senere hen vil kunne bakke det op. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad skal der så til, for at Liberal Alliances senere hen kan bakke det op? Hvad er det af liberale elementer, der skal ind i lovforslaget, for at Liberal Alliance kan bakke op om det? Det ville være fint, hvis alle kunne bakke op om det. Vi ved jo ikke, hvad Venstre vil – det er jo meget sjovt; vi ved virkelig ikke, hvad Venstre vil – og vi afventer stadig at høre, hvad De Konsevative vil, men Liberal Alliance har meldt klart ud, og de har sagt, at der er en åbning, og det er jeg meget interesseret i at høre mere om.

Ordføreren.

Jeg synes, det er dejligt, når vi kan gøre hinanden glade i Folketingssalen, og det vil jeg forsøge at gøre igen en anden gang, vil jeg sige til fru Pia Olsen Dyhr.

Af liberale elementer kunne, som jeg også indikerede, og som jeg allerede har sagt i et svar til hr. Søren Egge Rasmussen, nævnes det her med målsætningerne og spørgsmålet om deres relevans, når de er langsigtede, i forhold til når de er kortsigtede. Og som jeg også gav udtryk for før, mener jeg, at det er mest formålstjenligt, at vi holder os til en langsigtet målsætning, som vi politisk set lettere kan agere agilt efter, og som, som jeg også angav i min ordførertale, rent faktisk vil være med til at øge omkostningseffektiviteten i den grønne omstilling, sådan at den grønne omstilling ikke bliver dyr og ineffektiv. For det er netop det værste, der kan ske, både fordi vi kan risikere at tabe befolkningsopbakning, som det her jo helt grundlæggende bygger på, men også fordi der for os som politikere er en forpligtelse til ikke at bruge skatteborgernes penge ineffektivt.

Spørgeren.

At være liberal definerer jeg egentlig som, at man har klare mål, og at vejen derhen kan være individuel. Når vi tidligere har lavet politiske aftaler, har det normalt bl.a. været et liberalt krav, at det skulle være teknologineutralt, men at der har skullet sættes et mål, og så måtte man beslutte, hvordan man ville komme derhen.

Men nu siger ordføreren så, at det mest liberale i virkeligheden er, at man ikke sætter mål, og at man lidt kan agere, som man har lyst til. Men så skaber man jo ikke fair konkurrencevilkår – så er det da unfair over for visse virksomheder i forhold til andre virksomheder.

Altså, er det sådan, at man i stedet for at ville belønne nogle af dem, der gør det rigtige og er på den rette kurs, egentlig synes, at det er lidt halvligemeget? Det står mig en smule uklart, og hvis det, der står tilbage, er, at Liberal Alliance ikke vil have klare mål, så vil jeg faktisk næsten sige, at Liberal Alliance er blevet lidt uliberalt.

Ordføreren.

Jeg har desværre kun 30 sekunders taletid til at følge op på det opfølgende spørgsmål fra fru Pia Olsen Dyhr, så jeg tror, vi er nødt til at tage det senere. Men det, som jeg forsøgte at sige, og som fru Pia Olsen Dyhr så desværre ikke helt forstod, er, at Liberal Alliance vil følge den målsætning fra energiaftalen – som SF også er en del af – om et netto nuludledningssamfund i 2050, som vi allerede har, og derudover mener vi, at Danmark i øvrigt skal leve op til de internationale forpligtelser og målsætninger, vi sætter os i EU-regi.

Så er det hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak til Liberal Alliances ordfører for ærligheden, selv om det selvfølgelig er lidt nedslående. Jeg hæftede mig lidt ved det her, som Liberal Alliance kaldte politisk fleksibilitet, tror jeg. Jeg tror faktisk, at en del af problemet og baggrunden for borgerforslaget er, at man synes, at regeringen tager sig lige lovlig meget fleksibilitet i forhold til den opgave, der skal løses.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge Liberal Alliances ordfører: For mig at se er det vigtige i det her borgerforslag jo, at man sikrer, at vi er on track, at vi er på vej til at leve op til de klimamål, vi har forpligtet os til, og derfor er jeg meget interesseret i, at vi får nogle politiske forpligtelser, nogle bindinger på, hvad det er, der foregår. Kan Liberal Alliance ikke se værdien i det, og at vi, hvis der er for meget af det, Liberal Alliance kalder for politisk fleksibilitet, risikerer at ende i en situation, hvor 65.000 borgere kan se, at der ikke er sammenhæng mellem det, regeringen foreslår, og så det, regeringen påstår at de vil?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet, som jo sådan set er meget relevant og noget af det, som jeg også mener vi måske skal bruge lidt tid på, bl.a. her og nu i udvalgsarbejdet omkring det her beslutningsforslag. Det er netop, hvordan det rent faktisk er bedst for os at nå den endegyldige målsætning, som jo er – og det er vi enige om – nettonuludledning i 2050. Skal vi sætte os ned år for år eller for hvert andet år eller for hvert tredje år eller hvert femte år eller for hvert tiende år og sætte et helt specifikt tal, som vi helt specifikt skal nå i det helt specifikke årstal på den helt specifikke dato, lige præcis nytårsaften, eller om vi rent faktisk skal give os selv en lille smule mere fleksibilitet, som Dansk Folkepartis ordfører i øvrigt også var rigtig fint inde på, altså at give os selv en lille smule spillerum i forhold til den teknologiudvikling, som vi jo har set de senere år i stor stil, og som vi helt sikkert også vil se de kommende år, og ikke komme til at sætte os fast i de her helt detaljerede kortsigtede mål?

Spørgeren.

Jamen det er jo hele humlen ved det her – at regeringen desværre udskyder opgaven og håber, beder, krydser fingre for, at der kommer noget, der kan løse det på et senere tidspunkt.

Lad os nu bare sige, at vi stod ved et nytårsårsskifte og ikke var levet helt op til målet, men kunne se, at det var, fordi der året efter ville blive etableret en havvindmøllepark, så har jeg svært ved at forestille mig et flertal i Folketinget, som ville sige, at det var meget vigtigt, at vi så levede op til målet på datoen dér, når vi kunne se, at vi ville indhente det til næste år.

Det, der er problemet her, er, at det jo bare bliver en dårlig undskyldning, at man påstår, at vi binder os selv så meget her. Så bliver det jo bare en dårlig undskyldning for ingenting at gøre og vente på en teknologiudvikling, som ingen ved hvor hurtigt går. Så kan Liberal Alliance ikke forpligte sig på, at vi har nogle mål og også nogle delmål på kort sigt? Hvis der så er et folketingsflertal, som kan se, at vi kan afvige en lille smule det her halvår, fordi vi indhenter det til næste halvår, så vil de fleste derude nok også kunne forstå det. De kan til gengæld ikke forstå, at regeringen ikke er villig til at lave nogen mål, for så er der ikke nogen gennemsigtighed i, om vi overhovedet er på rette vej.

Ordføreren.

Jeg deler sådan set ikke ordførerens præmis om, at vi ikke skal have mål. For vi har jo netop mål, vi har et langsigtet mål. Med den eksisterende sammensætning af Folketinget – og specielt på nuværende tidspunkt, 3 måneder før et folketingsvalg – tør jeg næsten ikke fra talerstolen sige, hvad man kunne forestille sig. Jeg er egentlig mest interesseret i, at vi stille og roligt i en bred forligskreds sætter os ned og snakker om det her. Om målsætningen er det ene eller det andet procenttal, eller hvad man kunne måle efter, kommer sig ikke helt så nøje, som det tilsyneladende gør for spørgeren.

Fru Pernille Skipper.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis nu ordføreren for Liberal Alliance ønskede sig et eller andet, som han ikke havde penge nok til – en stor ting, et eller andet, man skal spare op til – ville det så være ordførerens indstilling, at man skulle sætte sig ned og regne ud, hvor meget man skulle lægge til side hver måned for at komme til at købe det hus, man ønskede sig? Eller det må være en elbil, man ønsker sig. Eller tænker ordføreren, at det er meget bedre bare sådan at se, hvordan det går hen ad vejen, og ikke tjekke op på, hvor meget man har på kontoen, fordi det giver en mere sådan agil måde at spare op på?

Ordføreren.

Ordføreren ønsker sig rent faktisk en elbil. Tak for spørgsmålet. I den situation, at jeg skulle spare op til en elbil eller til noget andet stort, jeg ønskede mig, så ville jeg på en eller anden måde effektivt arbejde mig hen imod, at jeg blev i stand til at kunne betale den store ting, jeg ønskede mig, på det tidspunkt, jeg får brug for den.

Hvordan jeg ville gøre det, ville være op til, kan man sige, en stor grad af fleksibilitet. Det kunne være, jeg ville investere i nogle aktier. Det var ikke sikkert, at jeg havde penge nok til helt fra starten at investere i nogle aktier. Så kan det være, jeg ville spare op i en kort periode. Så ville jeg måske have nogle penge, som jeg så kunne starte med aktieinvestering med, og så ville jeg muligvis via den aktieinvestering få nogle flere penge, og på et tidspunkt, via fleksibilitet, via forskellige muligheder – man kunne drage parallellen: via forskellige teknologier – ville jeg pludselig have nået mit mål og have penge nok til at købe den store ting, jeg ønskede mig, elbil, eller hvad det var, eller være nået frem til at have et nettonuludledningssamfund.

Spørgeren.

Se, nu tror jeg, vi er ved at nærme os noget her. For pointen med bindende delmål er jo, at der skal lægges en plan. Det er jo det, der er pointen. Pointen er ikke, at man skal nedskrive, at vi skal nå præcis det og det, og at det så skal være opfyldt nytårsaften – det tror jeg endda at ordføreren sådan fik forvildet sig ud i at tro at der stod i beslutningsforslaget. Men det handler om at lægge en plan. For hvis man gerne vil nå noget i 2050, som ordføreren siger at han gerne vil, så kan man jo ikke bare sådan fleksibelt og agilt bevæge sig frem imod 2050 uden overhovedet at have skyggen af en plan. Man bliver nødt til en gang imellem at sige: Nå, men vi skal nok nå det her i løbet af de første 5 år – så kigger vi på det, og lad os se, om det er gået godt.

Så kan vi justere analogien: Lad os investere i nogle flere aktier, som er det, man gør i ordførerens verden. Det er fint nok, der er andre mennesker, der lægger penge til side, men lad os blive i den verden. Så investerer man måske i nogle aktier efter de 5 år, retter til og lægger en ny plan. Det er det, der står her. Så nu, efter at vi har oversat det til aktieanalogier, kan det være, at Liberal Alliance også er med på borgerforslaget. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi i Liberal Alliance gerne vil have folk til at investere noget mere i aktier, og derfor har vi bl.a. også været med til at tage nogle initiativer i det regeringssamarbejde, vi sidder i, der lige præcis fremmer det.

Når det kommer til planer, har vi jo masser af planer. Vi har jo lige vedtaget – bl.a. også med fru Pernille Skippers parti – en energiaftale, som rækker til 2030, og hvor vi har masser af planer. Vi har masser af aftaler om at kigge ned i den her aftale, jeg tror både, det er i 2022, i 2025 og i 2027 og alle mulige andre årstal.

Så de planer ligger der jo allerede, lige såvel som vi jo sådan set allerede har en klimalov, som jeg i min ordførertale også sagde at jeg synes det er helt oplagt at man tager op til evaluering med jævne mellemrum for at se, om den afspejler de politiske intentioner, der er på det pågældende tidspunkt.

Tak til hr. Carsten Bach. Og velkommen til hr. Uffe Elbæk fra Alternativet.

Jeg håber, at I stadig væk er vågne deroppe på tilhørerpladserne. Det er blevet en lang aften, og I skal i hvert fald alle sammen have et kæmpe tillykke med, at I givetvis er nogle af dem, som har skrevet under på det her borgerforslag. Og det er det, vi nu diskuterer. Altså et kæmpe tillykke.

Det er måske det borgerforslag, som allerede har sat størst politisk aftryk, fordi både den nuværende regering og alle os i oppositionspartierne nu bakker op om både intentionerne og de bærende principper bag en ny klimalov, som den er blevet beskrevet i borgerforslaget, som vi diskuterer her i aften. Det er simpelt hen fantastisk. Og blot for at det står krystalklart, vil jeg sige, at Alternativet støtter hvert et ord, hvert et komma og hvert et punktum i borgerforslaget.

Lad os tage de seks bærende principper: I Alternativet mener vi, ligesom alle dem, som har skrevet under på borgerforslaget, at Danmark selvfølgelig skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål – selvfølgelig skal vi det – at der skal sættes 5-årige delmål i mindst 15 år frem, at klimahensynet skal integreres i alle politikområder, at vi skal styrke Klimarådet og sikre dets uafhængighed, samt at Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. Enig, enig og atter enig. Og afslutningsvis kan jeg sige, at Alternativet i den grad bakker op om, at Danmark skal være en drivende kraft i international klimapolitik.

Står det til os, skal klima sammen med den stigende ulighed være hovedprioriteter i Danmarks udenrigs-, udviklings- og EU-politik. Vi har i Alternativet i vores regeringsprogram ikke bare afsat 80 mia. kr. over 4 år til grøn omstilling; vi vil ændre hele magtlogikken her på Slotsholmen ved at flytte det, man kalder Finansministeriets rammesættende rolle, over til et nyt grønt superministerium.

Så hvis det stod til Alternativet, ville der ikke i fremtiden kunne fremsættes et eneste forslag hernede i salen, der ikke først er tjekket ud for, om det lever op til Parisaftalen, FN's 17 verdensmål og biodiversitetsmålene. Kort sagt: Vi er så klar til en seriøs grøn omstilling. Så klar.

Men det er også en bunden opgave, som vi skal løse. Og vi skal løse den sammen. Ellers vil der simpelt hen være tale om et generationssvigt af uoverskuelige dimensioner. Og det er selvfølgelig også derfor, at borgerforslaget er så vigtigt. Man kan se det her borgerforslag som en kæmpe kritik af regeringens og Folketingets manglende grønne ambitioner. Men man kan også se borgerforslaget som en kæmpe gave fra den grønne del af det danske civilsamfund til os herinde på Christiansborg.

Og det er jo ikke bare civilsamfundet, der nu handler; det gør dansk erhvervsliv også. Det gør Grundfos, det gør Velux, det gør Danfoss og ROCKWOOL. Alle er de gået ud for nylig og har sagt til regeringen: Sænk ikke klimaambitionerne. Men det er også nu, det gælder. FN siger det, klimapanelet siger det, alle siger det. Vi står bogstavelig talt over for den største udfordring, som vores civilisation nogen sinde har stået over for. Det er livet, som vi kender det i dag, der er på spil.

Det gode er, at vi har al den viden, vi har brug for. Vi har også alle de løsninger, vi har brug for. Men vi mangler mod til handling – handling, som Rosa Parks viste, da hun i 1960'erne i en bus nægtede at rejse sig fra et sæde, som var beregnet til hvide. Eller som Greta Thunberg, der som 14-årig besluttede at klimastrejke foran det svenske parlament. Og verden har ikke været den samme siden.

Både Rosa Parks og Greta Thunberg fik de politiske kontinentalplader til at rykke sig. Det er sådan et øjeblik, vi står over for lige nu, hvor der er et før og et efter. For ord er ikke nok længere. Kun handling gælder. Så lad os hjælpe hinanden med at være modige – rigtig modige, så vi over for Greta Thunberg kan fortælle: Der er faktisk voksne til stede. Der er voksne, der evner både omsorg og agtelse for den planet, som er vores fælles hjem, ja, det eneste hjem, vi har som mennesker. Vi skal vise omsorg for alle de arter, vi bor sammen med på Jorden, og agtelse over for livets mirakel.

Klimakrisen handler om moral, etik og ikke mindst menneske- og natursyn. Og derfor er den her debat i dag så meget mere end spørgsmål om CO 2 -tons og kampen mod at overskride 1,5 varmegrader i temperaturstigningerne. Det handler om civilisationens overlevelse, som vi kender den i dag. Det handler om mine børn og børnebørns fremtid. Det handler om at stå op for livets fortsatte beståen. Jeg ved godt, på hvilken side jeg har valgt at stå. Jeg har valgt at stå på livets side. Og det håber jeg at alle vi 179 medlemmer i Folketinget også vil.

Tak til hr. Uffe Elbæk. Der er ikke nogen, der har ladet sig udfordre – i hvert fald ikke til debat. Velkommen til fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg fristes til at sige 65.000 gange tak, men så tror jeg ikke, at jeg i min ordførertale når så meget andet end at sige alle de gange tak. Men det er i virkeligheden en dybtfølt tak til hver eneste borger i det her land, som har været inde at skrive under på forslaget om en klimalov. For prøv at høre her: Politisk vilje findes jo kun, hvis der er en befolkning, der siger til deres politikere og deres Folketing, at de vil have handling. De af os, der har arbejdet for klimaet i 15 og 20 år og har været propfyldt af politisk vilje, kommer jo ikke længere end det, som et demokrati og et flertal i Danmark kan bringe os til. Så det, at der nu er en folkelig opbakning, det, at det spreder sig fra nabo til nabo til nabo, er det, der kommer til at rykke tingene for alvor og sætte det tempo, vi har brug for i Danmark.

Og kære venner, selv hvis det går så galt, at det her forslag ikke bliver vedtaget af et flertal i Folketinget – og man kan have sine tvivl efter debatten i dag om, hvor det egentlig ender henne – så har I allerede flyttet noget. I har allerede flyttet regeringen. Det har vi fået at vide af ministeren i dag; man har rykket sig. Det er ikke 2 måneder siden, vi sad i et samråd med energi-, forsynings- og klimaministeren, som ikke ville anerkende den eksisterende klimalov. Nu vil ministeren gerne anerkende klimaloven, og det vil jeg gerne kvittere for. Det er altid godt at flytte sig, når man flytter sig i den rigtige retning. Alle borgere, 65.000 mennesker, har også flyttet regeringen, i forhold til at de overhovedet vil have en ny klimalov. Det er altså et kæmpe fremskridt, og uanset om forslaget, som det ligger nu, bliver vedtaget eller ej, er det et fremskridt, I skal tage med hjem og tænke, at det har I været med til at skabe.

Så er der altså en forvirring på et højere niveau efter debatten i dag. Jeg har simpelt hen utrolig svært ved at finde ud af, hvor regeringen står. Jeg ved, hvor Liberal Alliance står; de vil ikke støtte forslaget, som det ligger lige nu. Venstre vil ikke sige, at de ikke støtter det. Det kunne man jo håbe betød, at de faktisk gerne ville stemme for det forslag, som der ligger nu. Men det er uklart, og det er blevet mere og mere uklart i løbet af debatten i dag, hvor Venstre står, og hvor regeringen står. Vi glæder os til at høre, hvor De Konservative står, for så kan det da være, at vi får en bedre anelse om, hvor regeringen ender, når de er færdige med at diskutere med sig selv. Så borgere, tak, fordi I har sat det her på, for om ikke andet har I udstillet, at der er en regering i splid med sig selv på det her område.

Der seks principper i det her borgerforslag. Det er et klogt forslag. Det er ikke rabiat, det er ikke yderliggående, det er klogt. Det er lagt til rette på en måde, så alle partier herinde burde kunne støtte de seks principper.

Danmark skal yde sit til at nå Parisaftalens mål. Ja, det har vi skrevet under på. Det har vi som land forpligtet os på. Er der nogen herinde, der ikke kan støtte det? At vi så i forslaget også får det forslag, at det er et uafhængigt Klimaråd, der siger, hvordan vi så regner ud, hvad der egentlig er Danmarks mål, synes jeg er en god idé. Jeg synes, det er en god forpligtelse at sætte rundt om Folketingets arbejde, at vi har et uafhængigt, videnskabeligt baseret Klimaråd, der siger til os, hvad vores opgave er.

Nr. 2 er, at der skal være 5-årige delmål de næste 15 år. De skal også være fremadrettede. Vi ved jo alle sammen godt, at det er nemt nok at love noget i 2050. Men det er svært at få ting til at ske nu. Så hvis man tænker, at vi nok når det her i sådan en indfasning, der ligner sådan en kurve, så når vi det ikke. Det er , som der står i forslaget, de næste 5-10 år, der er helt afgørende, og derfor skal vi jo have nogle mål i de år, som vi kan holdes fast på.

Så er der, at klimahensyn skal integreres i andre politikker. Det betyder, at det skal ind i landbrugspolitikken, det skal ind i energipolitikken, det skal ind i transportpolitikken, det skal i virkeligheden også ind i uddannelsespolitikken. Det giver utrolig god mening at få tænkt klima ind hele vejen rundt – et princip, som et Folketing, der tager klimaet alvorligt, også burde kunne støtte.

Så er der, at Klimarådet skal styrkes og gøres uafhængigt. Det synes jeg at de seneste måneders debat, polemik osv. har vist. Lad os da prøve at sige, at vi gerne vil have den her kritiske instans uden for Folketinget, uden for regeringen, som kan sige: Sådan her ser det ud, venner, I behøver ikke slås om fakta, for det er sådan her, det ser ud, i forhold til hvor I er på vej hen nu.

Senest fik vi at vide ud fra regeringens egne tal, at når man regnede på de tal for, hvad man siger man vil gøre, så bliver tempoet sat ned til en fjerdedel af, hvad det har været tidligere. Det er jo ikke rart at få vide som regering, men det kunne jo være det, der vækkede en op til at begynde at gøre endnu mere.

Så skal Danmark satse på udviklingen af grønne løsninger. Vi er jo verdensførende inden for vedvarende energi, vi er verdensførende inden for havenergi. Vi kan være rigtig stolte af, at det er os, der har bragt prisen på havvind så langt ned, at vi er førende i verden. Det samme kan vi gøre på landbrugsområdet, vi kan gøre det på transportområdet. Lad os da være dem, der viser verden, at det her kan lade sig gøre.

Sidst, men ikke mindst, skal Danmark være en drivende kraft i international politik. Hvis der var noget, jeg drømte om, var det, at Danmark igen kom på banen som et grønt land, der leder verden.

Så Radikale Venstre kan støtte hvert eneste punkt i det her borgerforslag, og vi er dybt taknemlige over, at der er en stor folkelig opbakning til det her.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte kommentarer, og derfor vil jeg gerne invitere fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti på talerstolen. Og vi har et ekstra sæt briller liggende på talerstolen, kan jeg se, hvis nogen skulle mangle dem.

Det er da venligt, for så kan jeg få to på. Tak for et fantastisk forslag, for vi er jo den sidste generation, der kan handle, og det ansvar skal vi tage alvorligt. Som Greta Thunberg siger det – og nu citerer jeg fra Financial Times:

»If you have a child that is standing in the middle of the road, and cars are coming at full speed, you don’t look away because it is too hard to see, you run out and get that child away from there.«

Det er jo bare for at understrege, hvilken alvorlighed der er her. Vi kender problemet, og vi bør handle. Vi bør ikke bare se det og bekymre os om det, eller i hvert fald håbe på, at det går væk af sig selv. Jeg synes, at en 16-årig skoleelev, som fortsat demonstrerer hver eneste fredag foran Rigsdagen i Sverige, på en eller anden måde jo sætter os alle sammen skakmat. Hun siger det, som ingen andre tør sige: Tag jer nu sammen, handl nu! Og i virkeligheden er hun jo ikke alene. Det er i virkeligheden det, de 65.000 borgere har valgt at sige til Folketinget, eller Den Grønne Studenterbevægelse, der står foran Folketinget hver torsdag sammen med en masse borgere, eller de 11 grønne organisationer, som råber op: Vi har brug for en klimalov nu, ikke i morgen, ikke om ½ år, ikke om 3 år. Vi har brug for en ny klimalov nu, så vi er klar til de udfordringer, vi står over for.

Den første klimalov satte jo spor. Der besluttede vi, at vi skulle levere 40 pct. i 2020. Det er vi godt på vej til. Nu er det, at vi skal tage næste skridt. Og den her klimalov 2.0., som statsministeren kaldte det tidligere i dag, er jo i virkeligheden en klimalov, der bygger oven på den nuværende. Så selvfølgelig skal der fra SF's side lyde et meget klart ja til borgerforslaget.

Det er seks fantastisk gode principper, nemlig at vi skal leve op til Parisaftalen. Det siger alle at de gerne vil, men hvis man nu går et spadestik dybere, kan man se, hvad der så står i Parisaftalen, og det er, at vi faktisk skal leve op til 1,5-gradersmålsætningen. Gør regeringen det med den nuværende politik? Nej, vi vil faktisk ikke engang nå i mål med nul emission i 2050. Med den nuværende udledning vil der gå 95 år og 7 måneder, før vi er i mål med nul emission. Så bare det at leve op til Parisaftalen, der er punkt 1 i borgerforslaget, vil jo have drastiske konsekvenser i Danmark.

Punkt 2 er jo, at vi skal have 5-årsdelmål. Det ligger der allerede i den nuværende klimalov, og det er oplagt, hvis man skal måle, om man er på vej i den rigtige retning. Sådan er det jo med alt, og jeg synes, at fru Pernille Skipper viste det glimrende med sit eksempel på økonomi. Hvis vi gerne vil spare op til et eller andet, så tager vi det jo skridt for skridt. Det bør vi også gøre på klimaområdet, for klimaområdet er lige så væsentligt som økonomien i det her land.

At klimahensyn skal integreres i andre politikere er jo åbenlyst for alle, der bekymrer sig om klimaet, men tydeligvis ikke for den her regering, for så havde man aldrig kunnet lave landbrugsaftalen. Og vi har igen og igen set aftaler blive lavet, der underminerer de klimamålsætninger, vi skal leve op til.

Resten af forslagene er også glimrende, altså de tre andre punkter.

Jeg må sige, jeg selv sidder tilbage med det der med, at i virkeligheden skal Danmark bare tilbage og være i den grønne førertrøje igen. Hvor ville det være dejligt. Vi er jo i virkeligheden et land på størrelse med Hamborg, 5,5 millioner mennesker, men vi har jo i en lang årrække haft en langt større betydning ude i verden på grund af vores store ambitioner, vores store mod og vores politiske vilje til at træffe langtrækkende beslutninger. Det gør vi ikke nu, og derfor er vi i virkeligheden nødt til at lave en game changer, der er nødt til at ske noget nyt, og det er det, borgerforslaget gør.

Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis ikke vi gør noget ved det. Det ved vi. Globalt kommer der til at være tørke; oversvømmelser; koralrev, der dør; gletsjere, der smelter – bare for at nævne noget af det. Men vi behøver jo ikke at bevæge os ud i verden, for vi kunne se det i Danmark så sent som sidste sommer. Når landbruget mister 7 mia. kr. i indtægter på grund af en tørke, som indirekte er relateret til klimakrisen, så har det både konsekvenser for afgrøderne, men det har da også konsekvenser for økonomien. Så det her er både økonomisk og klimamæssigt fornuftigt at handle på.

Det handler om, at vi skal levere en ambitiøs plan for vedvarende energi. Vi er på vej, men vi er nødt til at skrue tempoet op, ikke mindst på grund af, at vi har datacentre i Danmark, der ender med at tage hele VE, hvis ikke vi kommer i gang med yderligere investeringer. På landbrugsområdet må vi jo bare erkende, at der ikke sker nok, og landbruget er også nødt til at levere sin andel. De er oppe på 30 pct. af Danmarks CO 2 -udslip. Og på transportområdet går det i den helt gale retning.

Min datter er i dag 11 år gammel, hun bliver 12 her i april. Om 20 år håber jeg altså, at hun banker på min dør og siger: Godt, at I handlede i tide. Men oprigtig talt er min bekymring, at hun banker på og siger: Hvorfor søren handlede I ikke før?

Tak for ordet.

Selv tak til fru Pia Olsen Dyhr. Der er ingen korte kommentarer. Derfor går vi over til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Den 8. oktober 2018 bad jeg min lillesøster om at købe en udgave af alle aviserne, Berlingske, Politiken, dem alle sammen, for den dag blev min datter Esther Marie født. Og jeg ville gerne have avisforsiderne til at vise hende, når hun blev stor, hvad det var for en verden, hun blev født ind i, den her særlige dag, hendes fødselsdag. På forsiden af Information blev refereret til den nye rapport fra FN's Klimapanel. Konklusionen, som var trykt på forsiden, lød: De næste år er nok de vigtigste i menneskets historie. Det er store ord.

Jeg har godt hørt før, at når man bliver forælder, så starter alle bekymringerne, og det var jeg også forberedt på. Og jeg har også længe bekymret mig over klimaforandringer. Men den her kombination af en avisforside, som sagde, at de næste få år blev de mest afgørende i menneskets historie, kombineret med en nyfødt i armene, der i den grad havde brug for nogle voksne, der tog ansvaret, ramte mig alligevel hårdt. For mig blev det kulminationen af det, vi Konservative kalder generationskontrakten. Generationer er bundet sammen af kød og blod, men først og fremmest af ansvar og forpligtelser. Jeg tror også, det er derfor, at det her borgerforslag så hurtigt har fået 65.000 underskrifter. Det er danskere, som bekymrer sig om fremtiden, og som bekymrer sig om næste generation.

Engang virkede klimaforandringerne som sådan noget lidt udefinerbart, der lå ude i horisonten, og som man kunne holde på sådan meget behagelig afstand, men det er jo pludselig blevet nært og meget mere konkret, når vi oplever, hvordan vinterstormene fører til oversvømmelser og mennesker, der står med gummistøvlerne på inde i deres stue; når vi kommer igennem somre med hedebølger og varmerekorder. Det mærkede vi alle sammen, især os, der var højgravide på det tidspunkt.

Den rapport, som stod omtalt på avisforsiden, konkluderede, at det kræver hurtig og vidtrækkende omstilling inden for landbrug, energi, industri, bygninger, transport, byer osv., hvis det skal lykkes at begrænse den globale temperaturstigning til maks. 1½ grad. Heldigvis konkluderer rapporten også, at det er muligt, men det kræver et hidtil uset ambitionsniveau fra klodens beslutningstagere. Har vi så det, altså et hidtil uset ambitionsniveau fra klodens beslutningstagere? Det vil jeg mene vi har. Verdens ledere er mere ambitiøse, end de har været hidtil, men er det så nok? Nej, det er ikke nok. Det viser alle de analyser, vi får. Derfor ønsker vi også fra konservativ side en ny klimalov i Danmark. Vi står som det eneste borgerlige parti bag den eksisterende lov, som blev vedtaget i 2014. Her nedsatte vi Klimarådet, satte os nationale klimamål, indførte klimaredegørelser i Folketinget og meget andet godt. Men var det nok? Nej, det var det ikke. Derfor skal vi have en ny klimalov, som bliver langt mere konkret, som bliver langt mere forpligtende, og som bliver langt mere ambitiøs.

Det vil vi Konservative også snart præsentere flere tanker om, altså hvordan vi ser en sådan klimalov. Men ligesom resten af regeringen er vi positive over for de mange gode elementer, der ligger i det her borgerforslag. Vi har brug for at få en nærmere drøftelse af det her borgerforslag i den udvalgsbehandling, der skal være nu, og være sikre på, at vi taler om det samme i forhold til de seks pejlemærker, nemlig hvad der ligger i dem.

Der er sket meget siden 2014 – og heldigvis for det. Dengang var det for nogle borgerlige partier sådan et selvstændigt statement, altså det der med ikke at have nogen klimaordfører, og dengang vi Konservative tilsluttede os klimaloven i 2014, var der mange, der mente, at vi var sådan lidt semikommunister, når vi nu kunne gå ind på det her med nationale klimamål. Der var mange, der grinede ad os dengang. Så jeg vil bare sige, at uanset om det her borgerforslag ender med at blive vedtaget eller ej, så har det rykket noget i forhold til anerkendelsen af den klimalov, vi har fra 2014, og det er et godt skridt.

Jeg glæder mig til at arbejde videre og mere konkret med det her borgerforslag. Endnu en gang tusind tak til forslagsstillerne for det arbejde, der er gjort. Jeg håber på, at vi, når min datter – jeg kunne også høre, at fru Pia Olsen Dyhrs datter kigger på os – om mange år spørger, om vi gjorde nok, så med god samvittighed kan sige, at ja, det gjorde vi. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en stribe korte bemærkninger. Det er først hr. Jens Joel.

Tak for det, og tak til fru Mette Abildgaard og De Konservative for sådan set allerede i 2014 at være med til at lave en klimalov. Det giver jo en anelse mere troværdighed, når vi nu står og diskuterer klimalov 2.0, at man faktisk var med i den første aftale. Jeg kan også huske, at den nuværende statsminister sagde om De Konservative, at han ikke forstod, hvad de lavede i aftalen om klimaloven. Han sagde også, at det, De Konservative gik ind i, var urealistisk, alt for ambitiøst og naivt. Der er vi heldigvis mange, der er glade for, at De Konservative stod fast, og man må jo håbe, at det er et udtryk for en større erkendelse, at regeringen nu også er ved at flytte sig.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren vil sige lidt mere om det her med nationale klimamål, altså værdien af at have nationale klimamål, hvilket man hidtil har støttet, og vel også værdien af – kan man sige – delmål og gennemsigtighed, så vi ved, om vi faktisk er på rette vej. Vi mener jo ikke, at regeringens nuværende kurs er nok, og vi synes, at der er brug for at få en større gennemsigtighed og bedre status undervejs over, om vi er på rette vej.

Ordføreren.

Som det forhåbentlig også fremgik af min tale, har vi ikke fortrudt i Det Konservative Folkeparti, at vi bakkede op om den første klimalov. Der ligger nogle helt centrale elementer i den, som også bliver adresseret i det her borgerforslag. Der ligger en anerkendelse af nationale målsætninger, at vi ikke bare skal have nogle europæiske mål, som vi kan holde op, men at vi også skal have nogle nationale målsætninger. I loven fra 2014 var det jo de 40 pct. i 2020. Det mener vi stadig væk i Det Konservative Folkeparti. Vi skal have nationale forpligtende klimamål. Vi skal turde gå foran på den måde. Og der lå jo også i den klimalov, vi allerede har bakket op én gang, visioner om det her med delmål. Det bakkede vi op om i 2014, og det gør vi stadig væk.

Spørgeren.

Man kan jo håbe, at hvis der er nogen, der er blevet klogere siden 2014, er det den nuværende statsminister, som på daværende tidspunkt syntes, at det var naivt at lave de her ting.

Lad os så vende spørgsmålet på hovedet. Jeg er jo også så heldig at have en lille datter, og hun fortjener også, at vi tager ansvar for det her. Ordføreren har jo, fornemmer jeg, lyst til at støtte op om det her, så kan ordføreren ikke bare sige, hvad det lige præcis er, vi skal fifle med? Hvad er det, der skal ændres en lille smule, for at De Konservative kan støtte op om den her klimalov og det borgerforslag, der ligger? For vi vil helst sikre, at det sker med bred støtte.

Ordføreren.

Et af pejlemærkerne i beslutningsforslaget er det her med de 5 mia. kr. i klimabistand. Vi har ikke fra konservativ side fremlagt nogen økonomisk plan, som indeholder de fulde 5 mia. kr., og derfor synes jeg, det ville være uansvarligt bare at stemme for det nu og her uden at have haft en drøftelse af, på hvilken måde vi opgør de her 5 mia. kr., over hvilken tidshorisont osv.

Der er nogle tanker om et uafhængigt klimaråd i borgerforslaget, som jeg også synes er spændende, men det bliver jo ikke specificeret, hvordan det skal gøres. Det er jo også noget, vi bliver nødt til at have en drøftelse af. Forstår vi, der sidder i rummet her, det samme ved et uafhængigt Klimaråd, så vi er sikre på, hvis der skal trykkes på en knap, at det er ud fra de samme forudsætninger, vi trykker på knappen?

Fru Ida Auken.

Tak til ordføreren. Det er dejligt at have fru Mette Abildgaard tilbage, for jeg tror, det hæver ambitionsniveauet hele vejen rundt i blå blok. Jeg prøver forgæves at finde ud af, hvor regeringen står. Jeg har fundet ud af, at Liberal Alliance ikke vil stemme for forslaget, som det ligger. Venstre aner man ikke hvor man har, for at bruge et godt gammelt Venstreslogan. Vi kan i hvert fald kun finde ud af, at de ikke har sagt, at de ikke støtter det. Så nu prøver jeg at finde ud af, hvor Konservative står. Skal jeg forstå det sådan, at hvis man kunne sige, at vi må diskutere, hvordan vi når de 5 mia. kr. – om det er en målsætning, vi har på lidt længere sigt, og hvad man må regne med i den – og hvis det kan blive afklaret i behandlingen i løbet af de næste par uger, så kan vi faktisk regne med, at Konservative gerne vil stemme for det borgerforslag, der ligger nu?

Ordføreren.

Jeg tror i virkeligheden, at både Det Konservative Folkeparti og regeringen samlet set befinder sig nogenlunde samme sted, som hr. Jens Joel gav udtryk for Socialdemokratiet gjorde, i forhold til at der er mange positive elementer i det her. Men der er også nogle ting, vi er nødt til at diskutere nærmere og stille nogle flere spørgsmål til. Nu nævnte jeg som eksempel, hvad det her med et mere uafhængigt klimaråd betyder. Betyder det, at vi udpeger til det på en anden måde? Betyder det, at de har andre kompetencer? Betyder det, at de vælger deres formand på en anden måde? Hvad ligger vi i det?

Der kan man gå alle seks pejlemærker igennem, og der ligger ret meget substans i det her. Der er ret meget, som vi må have en drøftelse af, så vi taler ud fra en fælles kontekst. Hvordan er det mere konkret, vi tænker det med at integrere det i andre politikområder? Det glæder jeg mig rigtig meget til kan blive drøftet meget mere og penslet meget mere ud i de snakke, vi skal have. Uanset om det her kommer til afstemning i morgen eller ej, må vi også være helt ærlige og realistiske og sige, at vi jo ikke kan nå nu at forpligte en regering på at lave en klimalov inden et valg. Altså, det ville være et makværk af en anden verden. Så for mig handler det om, at vi forpligter hinanden på, hvilken vej vi skal gå.

Spørgeren.

Jeg synes, at lige nu ville være et perfekt tidspunkt at forpligte den siddende regering til at lave en klimalov. Hvad enten det så bliver det her flertal eller et andet, der gør det, så kan jeg næsten ikke se noget bedre tidspunkt, både for klimaets skyld – det haster – og hvis man står her og lover noget i forbindelse med et valg, er man også bundet af det efter et valg. Vi har jo tidligere set folk, der løber fra forskellige ting, og når det så kommer op efter et valg, er det ikke det helt rigtige tidspunkt lige nu at binde et flertal op på det. Det er mit ene spørgsmål.

Mit andet spørgsmål er, om jeg har forstået ordføreren ret: LA siger nej, Venstre siger, at det ved de ikke, og at de ikke har sagt, at det gør de ikke, og Konservative siger måske.

Ordføreren.

Regeringen er forpligtet på at lave en ny klimalov. Vi har forpligtet os selv på at lave en ny klimalov. Det står ikke til diskussion. Vi har også forpligtet hinanden på, at de seks pejlemærker, der er i borgerforslaget, kommer til at indgå i en eller anden variant, og at vi skal have en drøftelse af præcis hvordan. Alle tre regeringspartier har samme position, i forhold til at vi kommer til at tage en drøftelse af det her i udvalget og kommer til at være sikre på, at vi taler om det samme, når vi eksempelvis taler om et uafhængigt klimaråd. Det er vi nødt til at få på plads, før vi kan tage endelig stilling.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det, som jeg er nysgerrig omkring, er jo det, De Konservative her siger. Og man kan også læse, at ordføreren på Twitter kommer med nogle udsagn, hvor der bl.a. står, at De Konservative var med til at lave den sidste klimalov, og at de nu bakker op om en ny og langt mere forpligtende klimalov, for det skylder man kommende generationer. Det er Enhedslisten sådan set enig i. Men når man nu siger forpligtende klimalov, er udgangspunktet så det borgerforslag, som vi behandler i dag, eller er det klima- og energiministerens skitsering af, at der skal være en eller anden offentlig høring i efteråret, og så kommer man frem til et eller andet, hvor man så vil lave en klimalov 2.0.?

Jeg synes, at der er en stor forskel på det, også hvad angår hastighed. For vi har jo hørt fra flere ordførere, at hastighed betyder noget. Så derfor vil jeg gerne høre, hvad udgangspunktet er. Er udgangspunktet for at komme frem til noget forpligtende det her borgerforslag i dag, eller er det de skitser, som klimaministeren har luftet i dag?

Ordføreren.

Nu skal man passe på med at tale på andres vegne, men jeg har et indtryk af, at klimaministeren vil føle sig misforstået, hvis det er opfattelsen, at han ikke er villig til at lave en ny klimalov med bund i det forslag, som der er i dag. Når klimaministeren netop har understreget gentagne gange, at der ikke er nogen af de seks pejlemærker, han udelukker, og at han sådan set lader alle seks pejlemærker indgå som en kraftig inspirationskilde – så må klimaministeren korrigere mig, men han nikker – tager jeg det som et godt tegn. Det er vi forpligtet på.

Så bliver der spurgt ind til det her med, hvordan vi gør det mere forpligtende, og det synes jeg er et centralt element. Så vidt jeg husker, blev reduktionsmål skrevet ind i bemærkningerne til loven, hvilke gjorde dem relativt nemme at omgå. Der skal de jo direkte ind i en lovtekst, set med mine øjne i hvert fald, fremadrettet.

Spørgeren.

Jamen jeg kan godt blive i tvivl om, om klimaministeren nikkede, fordi det lige er blevet lidt sent. For jeg synes, der er stor forskel på borgerforslaget og det, som klima- og energiministeren skitserede tidligere, meget stor forskel. Det var noget meget luftigt, og vi kunne ikke få at vide, om man sådan set var der, hvor man kunne finde på at stemme for det her forslag. Så fik jeg at vide, at det kan man ikke forvente. Så jeg tror altså, at udgangspunktet for de tre regeringspartier er ekstremt forskelligt, med hensyn til om man går efter, at det kunne blive noget forpligtende, som sådan set hurtigt kan rykke på en dagsorden. Jeg kan slet ikke forstå det der udsagn om, at vi ligesom skal vente, fordi der snart er et valg. Der er masser af virkemidler, vi kunne beslutte i morgen, som havde en effekt i landbruget. Kan ordføreren ikke se, at vi altså bliver nødt til at handle hurtigt?

Ordføreren.

Vi skal ikke vente, fordi der er et valg. Vi skal vente, fordi vi skal være sikre på, at vi får lavet en god klimalov, en forpligtende klimalov, en konkret klimalov, en ambitiøs klimalov. Derfor skal vi sikre, at når vi nu tager det næste skridt efter 2014, gør vi det ordentligt, og vi gør det fremtidssikret. Jeg vil ikke prøve sådan at stå og oversætte mellem ministeren og spørgeren, men må jeg ikke bare have lov til at sige, at der er noget, der er ærgerligt i den her klimadebat. Vi har en ret historisk dag i dag. Alle borgerlige partier anerkender værdien af den klimalov, vi lavede i 2014. Det er et kæmpestort skridt i dansk klimapolitik. Kan vi ikke bare lige tage et øjeblik og kigge på hinanden og glæde os over det? For det er godt nok et stort skridt for klimadebatten i Danmark.

Så er jeg med på, at vi skal afkræve hinanden, at vi skal være konkrete – og hvad vil vi, og hvornår og hvor meget og hvor lidt? Men for dælen, mand, hvor har vi rykket os – undskyld, jeg trækker de ord tilbage. Men vi har søreme – det ved jeg heller ikke om man må sige – rykket os, og det er dejligt.

Det er noteret. Hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Jeg tror mere, det er en kommentar, end det er et spørgsmål, men jeg synes faktisk, vi skal lade debatten her slutte med det, som fru Mette Abildgaard lige sagde, altså at vi har haft en meget, meget vigtig debat. Der er godt nok forskelle imellem blokkene og de enkelte partier, men det er historisk, at der på tværs af partiskel er enighed om, at man ønsker en ny klimalov, og det er ikke vores fortjeneste herinde. Vi har selvfølgelig hver især forsøgt at komme med den ambition, men det er jo, fordi borgerne uden for den her sal har presset den her diskussion igennem, og det synes jeg simpelt hen er så fantastisk. Så kan man jo håbe på, at fru Mette Abildgaard kunne blive en del af FN's grønne hjelme eller sådan noget og finde ud af at bygge bro imellem de her forskellige partier. Der er bare en stor cadeau herfra, og jeg har kun den kommentar. Jeg har ikke en opfølgende kommentar.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes også, det er så helt ubeskriveligt opløftende med den folkelige debat, det folkelige engagement, der er kommet i hele klimadagsordenen. Jeg synes, det er befriende, og det rykker meget mere ved den her dagsorden. Vi diskuterede ikke meget klima ved sidste valg, og det kommer vi til ved næste valg. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der er sket så ubeskrivelig meget. Jeg tror, at vi skylder hinanden, også selv om der er valgkamp lige om lidt, at holde fokus på bolden i forhold til at nå så langt som muligt med det her. Tak.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg tænker, at hr. Jens Joels Ulrikke og ordførerens Ester Marie og min egen Laura i fremtiden kunne få et smil på, hvis det alene var fru Mette Abildgaard, der fik lov til at styre regeringens klimapolitik. Det ville jeg faktisk være ganske tryg ved, og heri ligger der en anerkendelse af det skub, hvormed De Konservative har presset regeringen i den rigtige retning. Det er jeg slet ikke i tvivl om, overhovedet ikke.

Når det så er sagt, afventer vi jo stadig væk, hvad regeringen ender på i den her debat, og der synes jeg i virkeligheden, det er afgørende at få udboret de seks elementer. Hvis fru Mette Abildgaard kan svare på vegne af regeringen, er det så det udestående, vi har? Er det de seks punkter, der skal uddybes? Er det det udestående? Eller er der noget usagt, som vi også er nødt til at have på bordet?

Ordføreren.

Jeg tænker, at hvis der er noget usagt, vi også er nødt til at få på bordet, så bliver jeg vældig upopulær, hvis jeg står her og siger det. Men det har jeg ikke indtryk af at der er. Jeg oplever tværtimod en meget dybtfølt vilje til at få lavet en god klimalov og få lavet det mere forpligtende, mere ambitiøst, mere konkret. Det er i hvert fald det udgangspunkt, vi har i Det Konservative Folkeparti i forhold til de drøftelser, vi skal have videre. Jeg husker det ikke hundrede procent præcist, men jeg mener, at der, da vi havde drøftelserne om borgerforslaget omkring organdonation, ligeledes efterfølgende var en debat i udvalget i forhold til muligheder og modeller osv. Nogle gange kan de her borgerforslag godt tåle, at vi taler lidt videre om dem, og det hele ikke står og falder i salen en enkelt dag.

Spørgeren.

For SF skal det heller ikke stå og falde med en debat i Folketingssalen. Vi synes, det er så afgørende og et afgørende skridt, der er sket i dag, at regeringen anerkender den klimalov, der blev vedtaget i 2014. Jeg kan huske debatten, og jeg kan godt huske, hvor latterliggjort Det Konservative Folkeparti dengang blev af de andre blå partier, og man må sige, at i dag får Det Konservative Folkeparti i virkeligheden en anerkendelse af de andre blå partier. Dertil håber jeg så også, at man begynder at leve op til nogle af de elementer, der ligger i den klimalov, bl.a. at man skal lave 5-årsdelmål, og jeg håber så også, det bliver ambitionen for Det Konservative Folkeparti at sørge for, at der bliver leveret på den lov fra 2014, indtil vi så får en ny klimalov.

Ordføreren.

Det er klart, at der skal leveres på det, vi har haft hidtil, indtil vi får noget nyt, og det har jeg også hørt ministeren sige i dag at der vil blive.

Fru Pernille Skipper.

Jeg vil også starte med at sige, at det jo er fuldstændig rigtigt, som fru Mette Abildgaard siger, at der er blevet rykket noget. Altså, 5 år efter klimaloven er de andre borgerlige partier så med, og selvfølgelig er det noget at fejre, men træerne vokser jo åbenbart heller ikke ind i himlen i dag, vel? Jeg kunne bare godt tænke mig, at fru Mette Abildgaard ville bekræfte, at hvis man vedtager et beslutningsforslag, er det ikke det samme som et lovforslag. Beslutningsforslag skal udmøntes i lovforslag. De er ikke juridisk bindende, og man skal overveje det, og de skal defineres, og de skal omdannes til lov. Så uanset hvornår man vedtager et beslutningsforslag, skal man igennem en proces, hvor det, der står i beslutningsforslaget, skal defineres, udbores og omdannes til en lov. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at der er forskel på et beslutningsforslag og et lovforslag. Jeg synes også, at vi skylder – af respekt for de 65.000 danskere, der har skrevet under på det her borgerforslag – at sikre, at den dag, hvor vi stemmer om det, så mener fru Pernille Skipper og hr. Mikkel Dencker eksempelvis det samme, når vi eksempelvis stemmer om et uafhængigt Klimaråd, at der ikke er vidt forskellige opfattelser af, hvad det betyder i praksis.

Nu siger fru Pernille Skipper, at træerne ikke vokser ind i himlen i dag. Nej, det gør de ikke, men nogle gange må jeg også indrømme, at jeg, når jeg hører fru Pernille Skipper tale, bliver i tvivl om, om træerne i det hele taget vokser. For der kommer en meget dyster stemning over alt, hvad der bliver sagt. Jeg er med på, at der er et ønske om et mere ambitiøs agenda, og jeg er med på, at der er et ønske om at være mere konkret i forhold til det her. Jeg prøver bare også at appellere til, at vi trods alt også bør glæde os over de fremskridt, der kommer.

Spørgeren.

Jeg skal simpelt hen beklage, hvis jeg er for dyster for fru Mette Abildgaards smag. Jeg synes, at der er masser af grund til håb for den grønne dagsorden, men jeg bliver også nødt til at indrømme, at det håb finder jeg altså sjældent herinde i den her Folketingssal med det her politiske flertal og med en flok borgerlige partier, der har været 5 år om overhovedet at anerkende, at det var en god idé at have en klimalovgivning, og som nu siger, at de gerne vil have det. Men de ved ikke rigtig, hvad den skal indeholde, og jeg kunne blive ved. Så jeg synes, der er masser af grunde til håb, men håbet finder jeg altså ikke ved at have brugt 5 år på at have overbevist energi-, forsynings- og klimaministeren om, at en klimalov er en god idé, når han ikke engang vil fortælle, hvad der så skal være i den.

Ordføreren.

Men jeg tror også, fru Pernille Skipper har en meget kort hukommelse. For der bliver også landet masser af gode resultater, som trækker i den rigtige retning. Jeg er med på, at fru Pernille Skipper ønsker det hele i tifold. Det gør Enhedslisten med det meste i det her hus, men det ændrer ikke på, at vi har landet et energiforlig. Alle Folketingets partier er med, vi planlægger tre store havvindmølleparker, vi har sat et mål om, at 55 pct. af vores energiforsyning skal være grøn i 2030. Der er masser af ting, der trækker i den rigtige retning, og heldigvis for det.

Tak til fru Mette Abildgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)