Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 54:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Det er udenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen helt og utvetydigt bakker op om at fremme den nukleare sikkerhed i Europa. Som en naturlig konsekvens heraf mener regeringen derfor også, at Danmark fortsat skal være medlem af Euratom-traktaten.

Det er simpelt hen forsimplet at fremlægge Euratom som et spørgsmål om for eller imod atomkraft. Euratom handler om langt mere end fremme af atomenergi. Det handler om forskning, det handler om sikkerhed, det handler om levering af nukleare materialer til bl.a. sundhedsvæsenet. Hvad enten man støtter eller er modstander af atomkraft, så er atomkraft en del af den europæiske energiforsyning i dag. Regeringen støtter fuldt ud princippet i EU om, at hvert medlemsland bestemmer over eget energimiks. Men det skal selvfølgelig ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Vi har derfor en fælles interesse i at have et højt sikkerhedsniveau for håndteringen af atomenergi. Det sikrer vi bedst gennem et europæisk samarbejde.

Derudover er medlemskab af Euratom-traktaten ikke i modstrid med Danmarks prioritering af vedvarende energi. Tværtimod har regeringen arbejdet for ambitiøse målsætninger for vedvarende energi i EU, og med energiaftalen vil Danmark fortsætte med at være et grønt foregangsland. Danmark har leveret på den grønne dagsorden, og under denne regering udgjorde andelen af grøn strøm 63 pct. i 2017.

Regeringens holdning er således begrundet i tre forhold. For det første er en sikkerhedsmæssig risiko ved ulykker fra atomkraftværker jo grænseoverskridende, det siger sig selv. Derfor bør vi også indgå i et grænseoverskridende samarbejde for at forbedre den nukleare sikkerhed i Europa. Det gør sig f.eks. gældende for de ældre atomkraftværker fra Sovjetunionens tid. Euratoms eksperter hjælper med at lukke disse atomkraftværker på en forsvarlig måde. F.eks. forpligtede Bulgarien, Slovakiet og Litauen sig til at lukke otte atomkraftværker ved deres medlemskab af EU. Gennem Euratom støtter EU nu dekommissionering af værkerne. Dermed forbedres sikkerheden i landene og i hele Europa. Det er i Danmarks interesse fortsat at støtte afviklingen af disse gamle atomkraftværker.

For det andet er Danmark som medlem af Euratom-traktaten også medlem af Euratoms forsyningsagentur, som forvalter reglerne for import og eksport af radioaktive materialer. Det er bl.a. materialer, som vores sundhedsvæsen er afhængig af. Det er i alles interesse at fastholde agenturet for at sikre, at radioaktivt materiale opbevares og transporteres forsvarligt.

For det tredje sørger Euratoms forsknings- og træningsprogram for, at der udveksles oplysninger om sikkerhed, strålebeskyttelse og forskning i de medicinske anvendelser. Denne vidensdeling bidrager til vores sikkerhed og vores sundhed. Det inkluderer det ambitiøse forskningsprogram ITR, som ultimativt kan føre til mere klimavenlig atomenergi. Det er dog ikke realistisk, at et forskningsprojekt af ITR's størrelse kunne udføres af et enkelt land. Euratom giver os rammerne til at deltage og drage nytte af resultaterne. Jeg må også understrege, at vi fra dansk side ikke ønsker, at der skal lægges hindringer i vejen for forskning i nogen former for energiteknologi.

For at opsummere, så styrker Euratom sikkerheden omkring atomkraft. Det understøtter forskning i nye energiformer og forvalter forsyning af materialer til sundhedsvæsenet. Det er aktiviteter, der er i overensstemmelse med Danmarks interesse i et sikkert og innovativt Europa. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et par bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi kan se på den udbygning af atomkraft, der også sker i EU. Vi har set, at der er ved at blive bygget et atomkraftværk i England, Hinkley Point, og vi kan se, at det kun blev til noget, fordi EU tillod, at der kunne optages et meget stort lån. Så kan man se ind i, at der bliver et atomkraftværk der, som i 35 år får et offentligt støttebehov på 77 øre pr. kWh. Og så kan man se, at der er vindmølleprojekter undervejs, som er besluttet, og som er ved at blive realiseret, hvor støttebehovet bliver under det halve. Det vil sige, at vi altså er i en situation, hvor vi får langt mere vedvarende energi pr. investeret krone, når man investerer i havvindmølleparker frem for at investere i atomkraft.

Den der, hvad skal man sige, videre satsning på atomkraft er jo den, som vi sådan set er med til at understøtte via EU. Kan ministeren ikke se, at der er dele af den støtte, som gives, som ikke burde gives, fordi vi ikke skal satse på udvikling af atomkraft?

Værsgo til ministeren.

Som jeg sagde indledningsvis, er jeg sådan set ret neutral i forhold til energityper. Jeg har ikke den samme ideologiske modstand mod atomkraft, men det skal selvfølgelig give økonomisk mening. Det er ikke alt i EU, som er perfekt, og derfor kan man godt pille et hjørne ud og sige, at det er en forkert måde at støtte på. Men derfra og så til at skulle gøre det, som Enhedslisten lægger op til her i dag, med de konsekvenser, det har, i forhold til den forskning og det samarbejde, som er på et område, som jo vil have grænseoverskridende konsekvenser, hvis det går galt, synes jeg simpelt hen er et forkert træk.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg kan godt se noget fornuft i, at der kan være støtte til, at man nedlægger et atomkraftværk. Men helt ærligt, de havvindmøller, vi stiller op i Danmark, piller vi jo selv ned uden EU-støtte. Så jeg synes, at der er noget skævt i det her.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren stadig væk har den holdning, som han havde i afslutningsdebatten i Folketinget i 2011, hvor det blev luftet, at der godt kunne ligge et atomkraftværk i Horsens.

Værsgo.

Ja, fuldstændig. Jeg står da inde for det, som jeg sagde i 2011, altså forstået på den måde: hvis det giver mening. Hvis det er den mest miljøvenlige form for energi, hvis forskningen skulle pege i den retning, så har jeg ikke noget ideologisk imod det. Hvis målet er at begrænse CO 2 -udledningen, er der jo ingen tvivl om, at atomenergi er et godt bud. Hvis man så oven i købet kan gøre det på en sikker måde, altså på en måde, som er langt, langt mere sikker end det og milevidt fra det, som man gjorde i det gamle Østeuropa under de socialistiske styrer derovre, men altså under kontrollerede former, så er det da klart, at vi skal være åbne over for det. Men kommer det til at ske? Nej, det kommer aldrig til at ske.

Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Jeg er sådan set enig med udenrigsministeren i, at når det handler om at hjælpe til med at lukke de helt forældede atomkraftværker i Østeuropa, som jo i øvrigt også blev lovet, da de lande trådte ind, kan man ikke bare løbe fra det løfte og fra Euratoms arbejde på det område, ligesom vi har brug for at forske i, hvordan vi får lukket de værker på en mere forsvarlig måde.

Men den del, som jo sådan set er halvdelen af budgettet, der handler om at yde en helt særlig forskning fra EU's side til lige præcis udvikling af a-kraft, som jo i hvert fald nu har fået støtte i mange, mange årtier, og som jo overhovedet ikke har udviklet sig omkostningsmæssigt, mens vedvarende energi nu er halvt så dyrt. Faktisk er det sådan, at man giver dobbelt så meget støtte til a-kraft i dag, end man gør til vedvarende energi. Der kunne man godt spørge sig selv: Er det en offentlig opgave at favorisere én teknologi frem for alle andre i EU-regi og give lige præcis forskningsstøtte til den og ikke på et neutralt grundlag?

Når nu det hele skal revideres – der kommer en revision af Euratom, som det også blev nævnt – kunne Danmark så ikke arbejde for, at den del bliver taget ud, sådan at vi ikke skal give støtte til én teknologi? Det må, om jeg så må sige, markedet vel selv klare, og det peger i én retning, nemlig vedvarende energi.

Værsgo, ministeren.

Det synes jeg sådan set giver rigtig god mening. Jeg går jo netop ind for energineutralitet, og det gør jeg selvfølgelig også i forhold til støtten. Men det rejser selvfølgelig også et spørgsmål: Er det her en holdning, som man så kan trække hele vejen igennem, også på venstrefløjen inklusive Radikale Venstre? Vi har jo diskussionen om elbiler i Danmark. Der hører jeg, at der er rigtig mange, som ønsker, at særlig elbiler skal fritages for registreringsafgift, og det er jo det samme som at favorisere én energiform frem for andre energiformer, andre drivmidler, i forhold til bilteknologi. Det kan jeg så forstå er okay at man gør, når det er ens egen favoritteknologi.

Jeg har jo fra start af sagt, at hvis der er nogen, der er friske på at være med til at finansiere det, er jeg med på det. Vi kan godt finde finansiering til, at elbiler i al evighed kan have en registreringsafgift på 0,0 pct. Det store problem er jo at få et flertal i Folketinget, som er med til at støtte den del, fordi når pengene skal findes, så vil I jo hellere bruge dem på velfærd i den offentlige sektor – ja, vi vil endda gerne give det ekstra støtte med på vej, fordi det er klart, at det er en bedre teknologi set ud fra et miljømæssigt hensyn.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg tror, den sidste del af udenrigsministerens indlæg er sådan lige på kanten af temaet for dagens beslutningsforslag, men det skal bare lyde helt klart herfra, at vi hele tiden har advokeret for en gennemgribende omlægning af bilbeskatningen på en teknologineutral måde, der belønner teknisk set CO 2 -gode, om man så må sige, effektive køretøjer. Så det vil vi meget gerne. Vi venter sådan set bare på regeringen, der har nedsat en kommission, og som ikke vil bide til bolle før valget. Det er vi kede af. Vi vil gerne bide til bolle nu. Det ord står ved magt.

Et spørgsmål til udenrigsministeren, som jo tidligere har gjort sig til stor fortaler for a-kraft: Ligger der i det, udenrigsministeren har sagt i dag, også en erkendelse af, at a-kraft faktisk nu er blevet en meget dyr teknologi set i forhold til f.eks. vind?

Værsgo.

Ja, det er der helt klart. Det er situationen. Jeg tror, at prisen på nogle felter går helt op til at være fire gange så høj. Så det behøver vi slet ikke at diskutere. Det er fuldstændig rigtigt. Det kunne jo så omvendt indikere, at det kunne være en god idé at forske i det for at se, om man kunne gøre det mere effektivt. For hvis det kommer til spørgsmålet om, at målet er at få begrænset CO 2 -udledningen mest effektivt, så er atomenergi jo stadig væk en supergod løsning, fordi den er nærmest på 0,0.

Tak. Så er det fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

Som Euratom er lige nu, er det jo opdelt i to. Den ene del handler om afrustning og nedrustning og i virkeligheden om at være med til at pille nogle af de gamle værker fra hinanden. Der tror jeg, at et samlet Folketing er med på, at det skal vi sådan set have løst.

Den anden del er decideret forskning i a-kraft. Og det er jo ikke teknologineutralt, når man vælger at sætte halvdelen af budgettet af til én teknologiform, og jeg vil bare stille et spørgsmål. For jeg har noteret mig i forhandlinger med Liberal Alliance på energiområdet, at Liberal Alliance ellers støtter teknologineutral forskning. Gælder det ikke på det her område?

Jo, det gælder også på det her område. Det har jeg svaret på i forhold til hr. Martin Lidegaards spørgsmål.

Værsgo, fru Pia Olsen Dyhr.

Okay, godt. Det var ikke helt det, jeg hørte i det svar. Der synes jeg, at ministeren talte udenom, men det er jo fint, at jeg bare har misforstået det.

Når ministeren så siger, at det også gælder det her område, vil det så sige, at regeringen i fremtiden vil arbejde for, at den halvdel af budgettet, der er i Euratom, i virkeligheden fjernes og puttes over i generel energiforskning?

Værsgo.

Vi vil arbejde for så stor en grad af neutralitet som muligt i de støtteordninger, som gives. Det mener jeg er den eneste rigtige måde – det er en rigtig liberal måde – at have en tilgang til det her spørgsmål på.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har en gammel beslutning i Danmark om ikke at anvende atomkraft, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi i Socialdemokratiet ikke stemmer for, når der bliver stemt i Europa-Parlamentet om at yde direkte støtte til atomkraft.

Men jeg synes også, at Enhedslisten med deres forslag i dag går et skridt for langt, hvis man vil ophæve Euratom-traktaten af netop de grunde, som udenrigsministeren også har været inde på, nemlig den halvdel af Euratoms arbejde, som handler om sikkerhed, om fjernelse af gamle, udtjente værker, om en sikring af, at de lande, som har valgt at bruge atomkraft, enten kan komme ud af det eller være sikre, mens de bruger det, og det mener jeg faktisk vi har en interesse i fra dansk side. Derfor synes vi ikke, at Enhedslisten her griber fat i det rigtige håndtag, om man så må sige, ved at foreslå en nedlæggelse af Euratom. Det er jo så også blevet indikeret under udenrigsministerens tale, at der er et reformarbejde på bedding. Kommissionen har simpelt hen sagt, at man vil forelægge et forslag til en revision af Euratom.

Østrig og Tyskland, som er nogle af de lande, som også er slået ind på en, kan man sige, mindre atomvenlig kurs i de seneste år, har sagt, at de gerne vil gå ind i det reformarbejde. Det synes jeg ærlig talt også at Danmark skal gøre, men med det formål at sikre, at den støtte, vi bruger til at udvikle nye og bedre teknologier, ikke skal favorisere nogle bestemte typer ud fra et gammelt historisk princip om, at atomkraft skulle have sit eget støtteprogram. Det skal være frit tilgængelig for de vedvarende energikilder, som vi har satset mere på i Danmark, men samtidig også i forhold til de lande, som har valgt at bruge atomkraft.

Det er jo et princip i EU, at landene selv må bestemme, hvad deres energimiks består af, og at de selv har haft muligheden for det. Det er også derfor, at vi i Danmark ikke har kigget til Bruxelles og ladet dem blande sig i, om vi ville have atomkraft. Med hensyn til de lande, som vælger at bruge det, har vi selvfølgelig en interesse i, at de gør det på den sikrest mulige måde, og at værker, når de er udtjente, også bliver pillet ned på en forsvarlig måde.

Så det er baggrunden for, at vi synes, der er et element af Euratoms arbejde, som er vigtigt, og som skal fortsætte, og at vi også vil byde velkommen og presse på, for at man fra dansk side – om man så må sige – griber chancen, når der nu kommer en revision af Euratom-traktaten, til at få gjort den endnu bedre, så det ikke bliver en blind historisk betinget støtte af en bestemt teknologi, fordi det har været sådan i mange år i Europa. For det har atomkraften ikke fortjent; tværtimod er der rigtig mange vedvarende energikilder, som har fortjent et større rygstød fra fællesskabets side.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Det vil sige, at Socialdemokratiets holdning så er, at man godt vil arbejde for, at den del, som går til forskning i ny atomkraft, kunne pilles ud af de øremærkede beløb, der er i EU, og at Danmark derved kunne spare måske 100 mio. kr. i direkte bidrag til atomkraft, og at de midler i stedet for skulle gå til udvikling af den vedvarende energi. Er det sådan, jeg skal forstå ordføreren, og kunne det være noget, som man kunne lande en beretning om, altså at pålægge regeringen at gå ned i EU og understøtte reformprocesser, som gør, at man reducerer den samlede støtte?

Værsgo.

Som jeg sagde, har vi jo selv stemt imod, når der ligesom sådan har været driftsbevillinger til atomkraft, for vi ønsker ikke at bidrage til atomkraft. Men det er selvfølgelig klart, at der også er noget forskning, som retter sig mod at udvikle ny atomkraft, og der er noget forskning, som retter sig mod at øge sikkerheden. Der vil selvfølgelig være noget af den forskning, som vi også har en interesse i fortsat foregår, altså den, der handler om sikkerheden.

Så jeg synes da – og det vil jeg gerne give et tilsagn om – at vi i udvalget skal drøfte, om man allerede nu kan kvalificere, hvad det er, vi kan bede om, når vi får en revision af Euratom-traktaten. For sådan, som det fungerer i dag, synes Socialdemokratiet, at der er masser, der kan kritiseres. Det, der er problemet med Enhedslistens forslag, er jo i virkeligheden, at man foreslår at afskaffe hele pakken, hvor der er en del af den nuværende indsats, som faktisk er nødvendig set med vores øjne.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det gør indtryk på ordføreren, at man har den her teknologiske udvikling, som gør, at den vedvarende energi har udkonkurreret atomkraften på økonomien og også har udkonkurreret atomkraften med hensyn til, hvor hurtigt man kan opstille ny kapacitet. Det, man opstiller i England, tager måske 12 år at opføre. Det, der er i gang i Finland, ved jeg ikke hvad ender med, men det er jo i mere end 20 år, man har været i gang. Og på den anden side kan man afholde et vindmølleudbud, og så 3-4 år efter står der en stor park, som virkelig batter noget. Kan ordføreren ikke se, at atomkraft ikke hører fremtiden til?

Værsgo til ordføreren.

Det kan ordføreren godt se, og det tror jeg faktisk ordføreren og ordførerens parti har kunnet se siden midten af 1980'erne, da vi her i Folketinget besluttede, at vi skulle satse på noget andet. Det er da virkelig glædeligt og dybt imponerende, at der er sket den udvikling i forhold til vedvarende energi. Der kan man jo sige, at vi heldigvis får hjælp af markedskræfterne. Det, vi så skal gøre, er, at vi skal sørge for, at de atomkraftværker, der findes i de andre lande, bliver drevet sikkert, så vi ikke risikerer uheld, og så skal vi i øvrigt sørge for at få moderniseret vores programmer, sådan at vi ikke understøtter en atomkraft, som ikke er bæredygtig – hverken økonomisk eller for den sags skyld miljømæssigt.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne indlede med over for forslagsstillerne at kvittere for beslutningsforslaget her. Euratom-samarbejdet stammer helt tilbage fra 1957 og er en del af EU-samarbejdet. Men det er jo fra en tid, hvor må man vist så atomenergi som fremtidens energiform, og derfor fandt man det vigtigt at forske i det dengang. Siden da har det levet et liv, hvor det her atomforskningsprogram – eller atomprogram i det hele taget – i hvert fald ikke er blevet særlig grundigt revideret. Men man må jo sige, at tiden er løbet fra den holdning, at atomkraft er fremtidens energiform.

Siden da har man jo fundet ud af, at der er betydelige sikkerhedsproblemer, betydelige affaldsproblemer, men også at atomenergi er dyrt i forhold til de alternativer, der er. Det har også ført frem til, at Folketinget allerede for omkring 35 år siden besluttede, at atomenergi ikke skal indgå i Danmarks energiplanlægning. Det er en beslutning, som Dansk Folkeparti er enig i, og vi ser det som ulogisk, at vi fra dansk side er med i Euratom-samarbejdet, og at vi bidrager med 150-200 mio. kr. årligt til finansieringen. Det er altså penge, som kunne have været brugt fornuftigere på andre formål, f.eks. på forskning i den vedvarende energi, som vi jo i Danmark bruger en hel del af og også har planer om at bruge endnu mere af i fremtiden. Derfor vil det være fornuftigt at bruge pengene på den måde.

Derfor skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti meget gerne ser, at Euratom-traktaten enten bliver genforhandlet eller ophævet på en måde, så den direkte støtte til forskning i en energiform, som færre og færre EU-lande ønsker at bruge, ophører. Derfor skal jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side forventer at bakke op om beslutningsforslaget, når det skal til 2. behandling.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for den opbakning. Når jeg ser konturerne af det, der er blevet sagt indtil nu, kan jeg godt forestille mig, at man kunne lave en beretning, hvor man meget specifikt kommer frem til en tekst, der pålægger regeringen at reducere den støtte, der bliver givet til atomkraft, sådan at Danmark skal arbejde for, at udviklingen af atomkraft ikke bliver understøttet, fordi det jo har vist sig, at det er en alt for dyr løsning. Desuden har vi heller ikke fundet varige løsninger på affaldsproblemet. Så jeg synes, det er en god linje, som Dansk Folkeparti lægger i den her sag, og det vil jeg gerne kvittere for. Tak for det.

Værsgo, ordføreren.

Jamen jeg kan kun sige tak for anerkendelsen. Det er jo ikke så tit, at Dansk Folkeparti står sammen med Enhedslisten om så meget, men lige på det her felt har vi åbenbart en fælles forståelse af, at pengene er bedre brugt på andet end forskning i atomkraft. Så det glæder mig da.

Tak for det. Der er en ny ordfører, der skal komme herop. Det er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da Venstres ordfører er blevet akut forhindret, har jeg lovet at tage ordførertalen. Den lyder således:

Enhedslisten vil med beslutningsforslaget have regeringen til at stoppe støtten til atomkraft i EU og til at arbejde for, at Euratom-traktaten ophæves. Det er der flere årsager til at Venstre ikke kan bakke op om.

Som jeg læser forslaget, har Enhedslisten for det første gjort Euratom-traktaten til et spørgsmål om, hvorvidt man støtter atomkraft eller ej. Det synes at være en noget forsimplet fremstilling og temmelig langt fra virkeligheden. For det andet handler traktaten om at fremme den nukleare sikkerhed. Enhedslisten nævner selv, at der er 14 lande i Europa, herunder Danmarks nabolande Sverige og Tyskland, der benytter atomenergi. Derfor er det i særdeleshed i Danmarks og også i Europas interesse, at vi samarbejder om at sikre et så højt sikkerhedsniveau for håndteringen af atomenergi som muligt. For det tredje er det med forskning og de udgifter, der henvises til i beslutningsforslaget, i høj grad rettet mod sikkerhed, strålebeskyttelse og nedlukning af gamle værker – noget, som vi i Venstre ligeledes mener er i Danmarks interesse, og som på ingen måde strider imod vores ambitioner på det grønne område.

Danmark er et grønt foregangsland, og regeringen arbejder målrettet herhjemme og i EU på at lave ambitiøse målsætninger, der gør os i stand til at levere på den grønne dagsorden. Ligegyldigt om man støtter atomkraft og radioaktive materialer eller ej, udgør det en meget stor del af den europæiske energiforsyning, og vores sundhedsvæsen herhjemme er f.eks. afhængig af radioaktive materialer.

Det er således Venstres klare holdning, at Danmark er bedst stillet ved at være en del af Euratom-traktaten, hvorfor vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Beslutningsforslaget her indeholder en meget konkret diskussion om Euratom-traktaten og en mere principiel diskussion om nuklear energi skråstreg atomkraft generelt. I den første diskussion om Euratom er Liberal Alliances holdning, at vi selvfølgelig skal støtte op om traktaten fra dansk side. Det bliver vi nødt til, hvis vi gerne vil styrke sikkerheden i forbindelse med atomkraft, og hvis vi gerne vil styrke og forbedre forskning i nuklear energi, og det vil vi selvfølgelig. For atomkraft er, om vi så vil det eller ej, en del af det europæiske og globale energimiks. Derfor er det også nødvendigt, at vi udvikler teknologien og gør den mere sikker. Det drejer sig jo bl.a. også om vores egen sikkerhed herhjemme. Det kræver forskning, og det er bl.a. det, Euratom handler om. Derfor skal vi fortsat støtte op om traktaten.

Når vi så snakker mere generelt om nuklear energi og atomkraft, må vi jo bare konstatere, at der ikke er politisk opbakning til at ændre den folketingsbeslutning, som også er blevet omtalt et par gange tidligere fra talerstolen i dag, altså folketingsbeslutningen fra 1985 om, at atomkraft ikke skal være en del af den danske energiplanlægning. At det så mig bekendt p.t. er ca. 3 pct. af Danmarks energiforbrug, der dækkes af atomkraft, er en anden sag. I Liberal Alliance vil vi gerne have mere CO 2 -fri energi, men vi er ikke særlig forhippede på, hvor den CO 2 -fri energi skal komme fra. Bl.a. derfor har vi også i regeringen kæmpet for at åbne op for mere forskning i thoriumteknologi, som jo kan være en meget interessant teknologi i den forbindelse – måske ikke nødvendigvis herhjemme på grund af den tidligere folketingsbeslutning, men så globalt.

Liberal Alliance kan samlet set ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører og sige, at Det Konservative Folkeparti heller ikke støtter Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Liberal Alliance vil have mere CO 2 -fri energi. Og hvor er det så, at man får mest for hver krone, man investerer? Der er det jo sådan, at England er det sted, hvor man nemmest kan lave sammenligningen, fordi de har et atomkraftværk, der er ved at blive opført, og de har nogle havvindmølleparker, som var i udbud for et par år siden. Der kigger vi bare ind i en virkelighed, hvor det ender med, at den offentlige støtte til el fra atomkraft er mere end dobbelt så dyr som fra de havvindmølleparker, som har været i udbud for 2 år siden. Og nu har vi så udsigt til med de udbud, der er set i Danmark og i Tyskland, at den vedvarende energi i form af havvindmølleparker bliver endnu billigere. Vi står altså over for, at atomkraften fuldstændig er fortidens energikilde, og hvis man kigger på, hvad det koster at lave nye værker, kan man se, at det er en dyr løsning. Kan ordføreren ikke se, at der altså ikke er sket en teknologisk udvikling med atomkraft, som gør, at den kan konkurrere med fremtidige havvindmølleparker?

Værsgo.

Der sker heldigvis i dag meget store teknologiske udviklinger og måske endda i nogle situationer teknologispring på alle teknologiområder, når vi snakker om energiproduktion. Jeg personligt og jo også Liberal Alliance som parti sætter jo selvfølgelig meget, meget stor pris på den markedsudvikling, der har været i forhold til pris og de udbud, vi har set på vedvarende energi herhjemme. Sol og vind på land er jo det seneste, vi har set, med nogle meget konkurrencedygtige priser. Det sætter vi i Liberal Alliance meget stor pris på, og som forholdene er herhjemme, er det formentlig rigtigt, som forslagsstilleren siger, at vi får mest for pengene, når vi snakker CO 2 -fri energi ved sol og f.eks. vind. De forhold kan jo være anderledes andre steder, og i hvert fald politisk er det ikke noget, der står på min jobbeskrivelse, at jeg skal blande mig i, hvilket energimiks man vælger i England.

Værsgo.

Jeg synes da, at man skal blande sig i, hvad det er for en energiudvikling, der er i EU, også i og med at det er EU, som forhandler på Danmarks vegne i forhold til vores klimamålsætning, og hvad EU ligesom samlet set kan byde ind med, og der har det da meget at sige med de forskningsmidler, der er i EU, at man prioriterer den vedvarende energi frem for atomkraft og derved kan få langt mere CO 2 -fri energiforsyning, end hvis man fortsat satser på at bruge hundrede millioner af danske kroner på at forske i udviklingen af atomkraft. Kan ordføreren ikke se, at man får mere for pengene ved at forske i den vedvarende energi?

Ordføreren.

Ordførerens syn, kan jeg oplyse om, fejler ikke noget. I den her forbindelse kan man jo så også diskutere det i forhold til EU og EU's strategi og jo så nu briternes placering i forhold til EU, der hastigt nærmer sig en dato, som kan være skelsættende i den forbindelse. I forhold til forskning og udvikling, som jeg også sagde før, sætter vi meget stor pris på, at der er stor teknologiudvikling, teknologispring på alle områder. Og det energimiks, vi har herhjemme, er en ting. Det energimiks, man måske har brug for andre steder i verden, kan jo være helt anderledes.

Tak for det. Vi skal have den næste ordfører, og det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi står i en fantastisk tid i verdenshistorien, hvor vi kun behøver at tænke vedvarende energi. Alle investeringer, vi foretager nu og fremadrettet, bør handle om at få erstattet gamle fossile teknologier og atomkraft med vedvarende energiteknologier.

Derfor hilser jeg forslaget fra Enhedslisten velkommen. Den tid er løbet fra EU og fra Euratom-traktaten og det program, hvor vi har brug for at investere i både forskning og lånemodeller og andre virkemidler til at udvikle atomkraft. Atomkraft er en af de teknologier, vi skal afvikle, og derfor støtter vi sådan set forslaget fra Enhedslisten. Så er jeg klar over, at der i Euratom-programmet også ligger andre elementer, som handler om sikkerhed og om afvikling, men de elementer kan man jo tage i en anden sammenhæng.

Jeg deler bekymringen om, om man ville kunne få revideret Euratom-programmet, sådan at man kun har de nødvendige elementer tilbage, så jeg tror egentlig, at det er mere fornuftigt at gå efter at få lukket det ned, fordi det har den her særlige, ensrettede fokus på atomkraft. Og så kan man få de andre elementer ind på andre måder – omkring en sikker afvikling af de gamle atomkraftværker og sikkerhedsaspekter omkring brugen af radioaktive elementer i f.eks. sundhedssektoren.

Så vi forventer at støtte forslaget.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen tak for støtten, for det er jo de der overvejelser, man kan gøre sig, om, om man i EU får noget for pengene, hvis man er med til at give støtte til, at nogle atomkraftværker lukker ned, eller om man ender i en situation, hvor det, at nogle værker kører videre, udgør en sikkerhedsrisiko. Jeg kan sagtens følge det. Det er også det, som kunne være omdrejningspunktet for, om man kunne finde et flertal for en beretning om, at den halvdel, der vedrører udvikling af atomkraft, er den del, som vi her skulle arbejde for, altså at Danmark ikke synes, at EU skal bidrage til den del.

Kan ordføreren se en mulighed for, at vi kunne lande sådan noget, som er noget, der kunne skaffe et flertal, og som ikke er det allerbedste, men som jo alligevel er et skridt på vejen?

Værsgo.

Ja, jeg kan helt klart forestille mig, at vi kunne lande en beretning, der har den fokus.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre, værsgo.

Mange tak. Det er en helt relevant diskussion, som Enhedslisten bringer op her. På mange måder er Euratom en, må man sige, forældet konstruktion, især fordi teknologien jo har vist sig trods årtiers forskning ikke at føre til det gennembrud, hverken sikkerhedsmæssigt eller økonomisk, som man forestillede sig, da man lavede organisationen.

Men Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, og jeg synes faktisk, det er en fremragende idé at gå efter at lave en beretning. For sagen er jo den, at den del, der handler om at stå ved vores fælles løfte om at få lukket de gamle østeuropæiske værker på forsvarlig vis, kan jeg ikke forestille mig andet end at også Enhedslisten har et ønske om rent faktisk sker, og at vi også bidrager til det med vestlig teknologi, sådan som det blev lovet, da de lande blev optaget i EU. Så det vil vi i hvert fald ikke være med til bare sådan at lukke ned.

Hvad angår den del, som handler om at forske i større sikkerhed, herunder jo også anvendelse af radioaktive materialer uden for atomkraft, altså i sundhedssektoren osv., mener vi sådan set også godt kan give mening. For vi har desværre fået en del a-kraftværker i Europa, og der er sikkerhedsproblemer, og vi har en fælles interesse i at få løst dem.

Til gengæld må jeg sige, at jeg er helt på linje med Enhedslisten, når det handler om den halvdel af midlerne, der bliver brugt til at støtte egentlig ny forskning i a-kraft og i fission osv. Det har vi efterhånden også gjort i årtier, og der er ikke udsigt til nogen som helst form for gennembrud, der kan løfte a-kraft til noget, der sikkerhedsmæssigt og økonomisk står mål med den vedvarende energi, der allerede er i dag. Og den del udgør kun mellem 25 og 50 pct. af prisen for det, som a-kraft koster nu om dage pr. kilowatt-time. Så det, at EU helt specifikt poster så mange milliarder i forskning i a-kraft uden at have tilsvarende programmer for vedvarende energi, synes vi også er dybt godnat.

Så vi kunne godt forestille os, at vi her laver en beretning, hvor vi pålægger regeringen – og jeg hørte egentlig ministeren være positiv over for det samme, når nu den her revision kommer af Euratom – at få pillet det, man kunne kalde støtte til forskningsprojektet ITAR, altså de her 5,5 mia. kr., ud af programmet og målrette Euratom til at få lukket de østeuropæiske værker og forbedre sikkerheden. Det vil da være et smukt resultat, hvis vi kunne blive enige om det. Det vil vi meget gerne være med til, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at det gælder også dem.

Tak for det. Der er en kort bemærkning; jeg så det ikke lige, fordi jeg blev lidt forvirret over, at SF's bidrag også blev dækket, så det skulle jeg lige tjekke. Undskyld!

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jamen tak for modtagelsen. Jeg synes, at det er en rigtig god idé at prøve at finde frem til en beretning, som på god vis kridter banen op, om, at den støtte, som gives til at udvikle en atomkraft, som har vist sig ikke at være fremtidens energikilde, og som får 5 mia. fra EU, gives hovedløst. Og hvis man tænker på, hvor stor en del af det der er danske kroner, jamen så er det ca. 100 mio. kr.

Hvad kan man få for 100 mio. kr.? Det er sådan halvdelen af den støtte, som vi i Danmark forventer at skulle give til den næste havvindmøllepark på 800 MW, som kan levere strøm til husholdningerne i 800.000 boliger i Danmark. Det er jo ikke småting. Derfor er det heller ikke småting, som man kan få for 5 mia. nede i EU, og hvad der inden for den vedvarende energi kunne sættes gang i af udvikling og forskning, som hurtigere kunne skabe flere løsninger.

Så jeg synes, det er en rigtig god idé at prøve at lave en beretning, som folder det her ud, og som præciserer, hvad regeringen bør lave i EU. Det lyder jo, som om der, når Dansk Folkeparti også er med på de tanker, kunne laves et flertal for en beretning. Tak.

Værsgo.

Jamen det glæder mig, at forslagsstillerne vil gå i den retning. Det er vi i hvert fald med på. Men som jeg hørte det, tror jeg egentlig også godt, regeringen kunne være med på det, fordi det med sådan at lave, kan man sige et helt forskningsprogram etableret kun for én teknologi, men ikke for andre, er jo ikke ligefrem teknologineutralt, selv om der selvfølgelig også bliver givet EU-støtte til VE-forskning. Det er bare på markedsvilkår, mig bekendt, og det vil altså sige noget, man søger om som forsker, og så kan man få adgang til det. Men det kan vi alt sammen få udpenslet.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører. Værsgo.

Tak. Det, som vi har diskuteret her, er et beslutningsforslag om, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og at arbejde for, at Euratom-traktaten ophæves. I Danmark har vi forlængst sagt nej tak til atomkraft. Folketinget tog beslutningen tilbage i 1985 om, at atomkraft ikke var en del af den danske energiplanlægning. Alligevel har vi i mange år betalt millioner af kroner til EU's atomforskningsprogram, atomkraften har i årevis modtaget langt større forskningstilskud, end den vedvarende energi har, og vi er i den situation nu, at der er 14 af EU's 28 lande, som ikke har atomkraft, men alligevel betaler de lande til et fælles Euratom-program. En række europæiske lande er begyndt at argumentere for en revision af Euratom-traktaten og dermed revision af Europas fremtidige energipolitik.

Hvad skal væk? Barsebäck! Hvad skal ind? Sol og vind! Og sådan blev det jo. Men selv om ekkoet fra demonstrationerne mod atomkraft og det svenske atomkraftværk 22 km fra København forlængst er døet hen, mangler der noget. Hvorfor i alverden skal Danmark år efter år betale millioner af kroner til det europæiske atomforskningsprogram, når man aldrig har haft og aldrig får atomkraft i Danmark? Det var en historisk dag tilbage den 29. marts 1985, hvor det blev besluttet i Folketinget, at Danmark ikke skal have atomkraft, og det var faktisk en modig beslutning. På det tidspunkt var det et valg mellem kulkraft og atomkraft. Forud for beslutningen havde der været afholdt en 11 år lang folkelig kampagne imod at indføre atomkraft, og det var den kampagne, som Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, førte, og via en folkelig debat kom man frem til, at man sådan set vidste noget om atomkraft, og det dannede baggrund for, at man her i Folketinget kunne tage en vigtig beslutning.

Der er ikke mange, der ved, at Danmark, fra vi kom i EF i 1973, har betalt til forskning og udvikling af atomkraft gennem EU's atomenergiorganisation Euratom. Det er en organisation, der skriver om sig selv, at den har som sit fornemste mål at udvikle en kraftfuld nuclear industri, og ifølge Euratom skal nuclear energi, ikke vedvarende energi, føre Europa ind i en fossilfri æra. Det er da sætninger, som er totalt forældede. Der er heller ikke mange, der ved, at Euratom ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som andre grene af EU. Europa-Parlamentet har ikke medbestemmelse ved beslutninger i Euratom. Euratom har eksisteret siden 1957. Det Europæiske Fællesskab bestod oprindelig af det europæiske økonomiske fællesskab Kul- og Stålunionen og Euratom. Jeg synes, der er god grund til med den udvikling, der har været i EU, at lave en revision af det, og i Enhedslisten ser vi jo allerhelst, at Euratom bliver helt ophævet.

Østrig har taget førertrøjen i den aktuelle debat om at reformere energipolitikken. Sammen med Sverige, Irland, Ungarn og Tyskland har Østrig foreslået en revision af Euratom-traktaten, atomkraften skal ikke have særbehandling, Euratom skal ikke svæve over vandene i det, der hedder Euratom-traktaten, der EU-retsligt nærmest er hellig, og det bør der laves om på. Det bliver ikke nemt at få en revision eller nedlæggelse af Euratom-traktaten igennem, men man kan knytte en vis optimisme til, at Tyskland for nylig har skrevet en reform af Euratom-traktaten ind i sit regeringsgrundlag.

Et andet element, der kan understøtte kravet om en revision af Euratom-traktaten, er, at der er sket en markant konkurrenceforvridning, i og med at atomkraft understøttes af EU-midler. Således er det udslagsgivende for igangsættelse af det britiske atomkraftværk Hinkley Point, at Europa-Kommissionen i 2014 gav grønt lys til en lånebevilling til det 320 mia. kr. dyre atomkraftværk. Nu viser det sig, at den udbygning er langt dyrere end det anlæg til havvind, som England er ved at opføre. Vi står over for, at det atomkraftværk, der er ved at blive bygget, kommer frem til at skulle have en offentlig støtte på 77 øre pr. kilowatt-time i 35 år, og samtidig er de ved at opføre havvindmølleparker, hvor der har været udbud for et par år siden, og hvor man ender på at skulle give offentlig støtte på 48 øre i 15 år, hvorefter man så har en havvindmøllepark, som ikke får støtte i 10 år. Så vi er ude i noget her, hvor den støtte, man giver i England til atomkraftstrøm, er mere end dobbelt så stor som til de nyeste havvindmølleparker i England.

Hvis man så ser, hvad det er for en udvikling, der har været i Danmark og i Tyskland med de seneste udbud, så står vi altså over for noget, hvor havvind totalt giver atomkraften baghjul, og hvor vi, uden overhovedet at have nævnt affaldsproblemer, bare er der, hvor den vedvarende energi, havvindmølleparkerne, klart slår de priser, som atomkraften koster, hvis man skal lave strøm på den måde.

Så er der også de aspekter med, at det tager så lang tid at bygge et atomkraftværk. Det er jo 10-12 år. Hvis man ser på Finland, er de ude i noget, hvor man måske ikke ved, hvornår de bliver færdige med deres byggeri. Hvis man ser på, når man holder et udbud på en havvindmøllepark, så er det jo i løbet af 3-4 år, at man kan opstille ny kapacitet med så store møller, at det har en væsentlig betydning for den samlede energiforsyning.

Samlet set bruger EU 10 mia. på atomkraft, og Danmark bidrager sådan set med 200 mio. Ud fra debatten i dag kan jeg godt se konturerne af, at man kunne forsøge at lande en beretning, som forholder sig til, at Danmark skal arbejde for, at man i EU ikke længere støtter forskning i nye atomkraftværker. Man skulle stoppe støtten på 5 mia. til ITR-programmet. Jeg kan godt også ud fra debatten her følge argumentet om, at det kan være fornuftigt, at der er midler til at hjælpe lande til at afvikle et atomkraftværk. Så hvis vi kunne lande en beretning, der ligesom indeholder det – og det kan jeg godt se konturerne af i dag, konturerne af noget, som der kunne være et flertal for – så synes jeg, det kunne være et væsentligt skridt at tage, altså at man går i retning af, at EU bruger 5 mia. mindre på atomkraftudvikling, og at man i stedet for har en holdning om, at man skulle bruge de penge, de 5 mia., til at udvikle den vedvarende energi, som kunne være en del af den klimaforpligtelse, som vi har globalt, og som vi har i EU. Det synes jeg kunne være en god udgang på det.

Der er nok nogle, der godt kunne tænke med hensyn til den her atomkraftdebat, at nå, diskuterer de nu det igen? Det er sådan set ikke kun i Danmark, at vi har den her debat. Syv danske og udenlandske miljøorganisationer holdt sidste år en konference her på Christiansborg og diskuterede de her aspekter. Så debatten er ude i hele Europa, og derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at det, hvis Folketinget pålægger regeringen en bestemt holdning, så er noget, der kun foregår i Danmark. Det er sådan set noget, der foregår bredt ude i Europa. Der er en opblødning af og et fokus på, hvad det er for nogle midler, der bruges på forskning i forskellige energikilder.

Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af det her, især tak til Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Alternativet. Jeg synes, det ser lovende ud med hensyn til at kunne komme frem til at skrive en beretning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har ønsket ordet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)