Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af trawlforbud og forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fiskeri og ligestilling, værsgo.

Lad mig indlede med at slå fast, at regeringen lægger vægt på, at vi skal passe på naturen og havmiljøet, og dette gælder også i Lillebælt. Lad mig også slå fast, at regeringen finder, at trawlfiskeri og muslingeskrab i visse situationer kan være skadeligt for havmiljøet. Det kan f.eks. være i forbindelse med fiskeri ved stenrev. Det er også derfor, at der i Lillebælt allerede eksisterer et forbud mod fiskeri ved stenrev med bundslæbende redskaber samt et forbud mod bundslæbende fiskeri i visse helt kystnære områder i Lillebælt, som er gyde- og opvækstområder for fisk.

Regeringen mener imidlertid ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et generelt forbud mod alt trawlfiskeri og muslingeskrab i Naturpark Lillebælt, sådan som det foreslås i beslutningsforslaget. Derfor kan vi heller ikke støtte forslaget.

Det skyldes bl.a., at regeringen jo ikke finder, at præmissen i forslaget er korrekt, nemlig at et forbud mod trawl og muslingeskrab i området automatisk vil medføre flere fisk. Det er en alt for simpel udlægning af, hvordan naturen fungerer. Der er derimod behov for at finde balancen mellem beskyttelse og benyttelse, så man beskytter der, hvor det giver mening, og f.eks. som det, vi også gør, beskytter rev og gyde- og opvækstområder samt også områder med ålegræs, samtidig med at fiskeriet så kan fortsætte i andre områder.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart Kommuner. Ud over de tre kommuner deltager en række andre aktører i samarbejdet, såsom Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund. Og naturparken er baseret på en lang række frivillige projekter. Bælternes Fiskeriforening har f.eks. indgået en aftale med naturparken om at etablere områder i Lillebælt, hvor der ikke fiskes med bundslæbende redskaber. Sådanne initiativer bakker jeg op om.

Der er som nævnt allerede en række eksisterende beskyttelsestiltag i området i Lillebælt. Der er for det første indført fiskeriregulering for beskyttelse af en række stenrev i Natura 2000-området Lillebælt. Der må derfor ikke længere trawles eller skrabes efter muslinger i disse områder, hvor der er rev. For det andet er der en igangværende revision af trawlbekendtgørelsen, som har betydning for reguleringen af fiskeriet i Lillebælt. Trawlbekendtgørelsen regulerer bl.a., hvor man må fiske trawlkystnært i de danske farvande. Revisionsarbejdet har bl.a. taget udgangspunkt i, om der er behov for at beskytte flere kystnære områder, og det er der. Drøftelserne om trawlbekendtgørelsen er endnu ikke afsluttet, men det er min forventning, at resultatet vil blive, at et større areal i Lillebælt end i dag vil blive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber samt for pelagisk trawl. Hensigten med lukningerne er at beskytte de lokale gyde- og opvækstområder. Der foregår også muslingefiskeri i området med muslingeskrab, i dag kun uden for Natura 2000-området. For det tredje indeholder muslingepolitikken den forvaltningsmæssige ramme for fiskeri efter muslinger og østers i Danmark. I Natura 2000-områder udstedes licenser til fiskeri efter blåmusling på årlig basis, og der foretages en omfattende miljøkonsekvensanalyse af det ansøgte fiskeri, før der kan udstedes licenser til muslingefiskeri.

Så der er en række krav til fiskeriet med det formål at beskytte den marine natur, samtidig med at der fortsat kan foregå fiskeri. Muslingefiskeri må f.eks. ikke påvirke ålegræssets udbredelse eller kortlagte stenrev, ligesom der er krav til, hvor stort et areal fiskeriet højst må kunne påvirke. Natura 2000-området i Lillebælt har ikke været åbent for muslingefiskeri siden februar 2016, men som nævnt fiskes der efter muslinger andre steder i Naturpark Lillebælt.

Et komplet forbud mod trawl og muslingeskrab vil betyde, at de lokale fartøjer, som jo alle er mindre fartøjer, vil få sværere ved at overleve og dermed holde gang i de lokale havne, hvilket er en prioritet for regeringen. Fiskerne er kystfiskere, som jo bl.a. lever af at have adgang til fiskepladser i Lillebælt. Så beslutningsforslaget er ikke i overensstemmelse med regeringens politik på området og vel egentlig heller ikke med oppositionens politik om udviklingen i dansk fiskeri, som har særlig fokus på de mindre fartøjer og tildelingen af kvoter via kystfiskerordningen til netop denne gruppe. De mindre trawlere fisker især i Bælthavet, og de vil med forslaget miste potentielle fiskepladser.

Lad mig endeligt oplyse, at et forbud mod trawl og muslingeskrab vil medføre et umiddelbart økonomisk tab for erhvervet på ca. 1 mio. kr. om året baseret på, hvad der gennemsnitligt er fisket i området siden 2012 med disse redskaber. Så regeringen kan som nævnt ikke støtte beslutningsforslaget. Vi vil forbyde trawlfiskeri og muslingeskrab der, hvor det giver mening, netop for f.eks. at beskytte stenrev eller beskytte gyde- og opvækstområder. Et generelt forbud i Naturpark Lillebælt synes jeg ikke er hensigtsmæssigt.

Der er en kort bemærkning. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, at der er meget at lære af, hvad der sker i Øresund, og at man der med et mangeårigt trawlforbud har opnået en tilstand, hvor der er langt flere fisk end normalt i indre danske farvande. Vores beslutningsforslag her er jo inspireret af det, og sådan er vi kommet frem til, at vi får flere farvande, hvor der er en bedre fiskebestand. Der er jo lidt spøjst at høre ministeren sådan give udtryk for, at der vil komme en plan, hvor man vil øge arealerne, hvor der er et trawlforbud, men man vil så ikke helt gøre det på Enhedslistens måde, som man synes er for vidtgående. Det bliver jo lidt interessant at se, hvor stor forskel der egentlig er på de to planer, når vi kommer dertil.

Ministeren siger, at det kunne give et tab på 1 mio. kr. om året, men er der i det regnestykke medtaget, at de fisk eventuelt kunne fanges på en anden måde af andre fiskere? Det her er jo ikke et fiskeforbud, det er et forbud mod at have bundtrawl i Lillebælt i et særligt geografisk område. Er ministeren sikker på, at der er 1 mio. kr. i tab?

Ministeren.

Jeg nævnte for hr. Søren Egge Rasmussen, at vi kan vurdere, at det umiddelbart vil medføre et økonomisk tab for erhvervet på ca. 1 mio. kr. om året baseret på, hvad der gennemsnitligt er fisket i området siden 2012 med disse redskaber. Så det er altså fiskeriet i området med disse redskaber, der gør, at vi når frem til det beløb.

Altså, jeg er simpelt hen uenig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det her vil have den betydning, som det påstås i beslutningsforslaget, for så simpelt er det ikke. Det er jo et spørgsmål om, hvad der sker af ændringer i adfærden i andre områder, og jeg synes jo, at vi får meget mere ud af at gå målrettet til værks, nemlig beskytte der, hvor der er behov for beskyttelse, og det er også det, jeg giver udtryk for i forhold til de ekstra områder, der vil blive taget med ind. Og så synes jeg, det er interessant, at hr. Søren Egge Rasmussen fuldstændig forbigår, at det her faktisk rammer kystfiskere i området, som jeg ellers har hørt hr. Søren Egge Rasmussen give udtryk for at han gerne ville fremme mulighederne for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Vi støtter udviklingen af det kystnære fiskeri, hvor man bruger skånsomme fiskeredskaber, ingen tvivl om det. Jeg har en sag her, hvor ministeren har været inde og forbyde muslingeskrab ved Helnæs Bugt, og det er så et område, der ligger lidt syd for det her. Jeg kan godt undre mig over, at man der kom frem til, at der lavede man så et forbud. Hvorfor skulle det så være så farligt, at man her tager et lidt større geografisk område og ligesom kommer frem til, at her varetager vi naturens interesser og forhindrer det her bundskrab i et større område?

Ministeren.

Tak for at nævne forbuddet i Helnæs Bugt, for det er netop udtryk for, at vi der har gået målrettet til værks i forhold til at beskytte et område, hvor der er et rev, som gør, at det her giver mening at lave et forbud for netop at kunne fremme naturens gang i det område. Og der har i øvrigt også lokalt været givet udtryk for, at det ville man gerne i Helnæs Bugt.

Så er det fru Trine Torp.

Tak for det. Ministeren får jo også i sin tale sagt, at det rent faktisk belaster havmiljøet, og at der derfor er behov for at beskytte nogle steder, stenrev osv. Så det er jo en anerkendelse af, at trawl faktisk er en belastning for havbunden og for havmiljøet. Så kan den her med den målrettede tilgang undre mig lidt. Det forstår jeg sådan set godt, men hvorfor vender man det ikke på hovedet og siger, at når nu vi ved, at det er en belastning for havmiljøet, kunne vi jo sige, at der bør være et generelt trawlforbud, og så skal der gives tilladelser, hvis man vil have lov til at trawle – præcis som vi gør, når vi giver tilladelser til råstofindvinding?

Var det ikke en mere logisk måde, når nu vi ved, at det er en belastning for havmiljøet?

Ministeren.

Jeg synes jo, at det hensigtsmæssige er at sige, at hvor er der noget, vi skal beskytte; det kan være stenrev, det kan være gydeområder og vækstområder, og i de områder lukker vi så for muligheden for at fiske. Det synes jeg jo er den rigtige tilgang, altså at vi går ind og beskytter der, hvor der er behov for det. Og som jeg nævnte, bliver der jo vurderet, i forhold til hvad områderne kan tåle. Når der f.eks. bliver givet licenser i Natura 2000-områder til fiskeri efter blåmusling, så foretages der en omfattende miljøkonsekvensanalyse af det ansøgte fiskeri. Jeg synes, det er en god måde at gøre det på, samtidig med at vi så giver mulighed for, at der faktisk er mindre fartøjer, der kan fiske i områderne.

Fru Trine Torp vil gerne have ordet igen. Værsgo.

Jeg prøver bare at spørge igen. Når nu andre former for belastninger af havmiljøet såsom råstofindvinding er noget, der kræver tilladelse, hvorfor gør vi så ikke det samme på det her område?

Ministeren.

Men jeg synes, det er at vende tingene på hovedet, at man så skulle bede om tilladelser til enhver form for fiskeri i et bestemt område. Jeg synes, det er mere effektivt, at man går ind og siger klart, hvor man skal sørge for en beskyttelse af området.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Det er meget skægt med den her debat, vi har lige nu, for den viser jo lidt den forskel på de to sider af salen, som jeg faktisk efterhånden har oplevet igennem de år, jeg nu har været her. Ministeren giver udtryk for den her nyttetilgang til naturen som udgangspunkt og ønsker så, at man udpeger ganske få områder til beskyttelse, hvor min tilgang ville være den modsatte, altså hvor man siger, at vi har respekt for naturen, og den skal generelt udfolde sig frit og have den dynamik, der er nødvendig og naturlig for en høj biodiversitet, og så kan vi give særlige tilladelser rundtomkring.

Danmarks Naturfredningsforening har for nogle år tilbage faktisk foreslået Lillebælt som et af de områder, man kunne udnævne til marin nationalpark. Og der siger de, at så må der ikke være skrabende fiskeri, og der må ikke være råstofudvinding. Det er sådan de to store ting.

Så er ministeren enig i den udlægning af opfattelsen?

Ministeren.

Jeg synes jo, at der er en række partier, der er udfordret på, hvad det egentlig er for en politik, de har omkring det mindre fiskeri. Altså, hr. Christian Poll repræsenterer jo også et parti, der gerne vil fremme kystfiskernes muligheder. Her taler vi om, at der er seks fartøjer, der p.t. fisker i området, som man altså synes ikke må have lov til at have det fiskeri i området. Hvad er hr. Christian Polls svar til folkene på de seks mindre fartøjer? Hvad er det, de skal gøre, hvis man kunne følge beslutningsforslagets idé om at lukke af for det her fiskeri?

Hr. Christian Poll.

Det, som er interessant, er jo at kigge på, hvad det er, der belaster naturen. Det er jo typisk de skrabende fangstmetoder, og det er råstofudvinding. Så mit svar til det vil jo være, at skånsomt fiskeri så er uden skrabende metoder. Det vil sige, at vi kan bruge de andre fiskerimetoder, som sagtens kan fungere i et samspil med naturen. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Altså, jeg synes jo, at vi så fint både kan give mulighed for fiskeri i området og samtidig beskytte naturen, og det er lige præcis det, vi gør, ved at gå ind og forbyde fiskeri i nogle områder, f.eks. for at beskytte rev, stenrev, eller hvad der måtte være i området, eller beskytte gydepladser. Det var det, jeg netop i min besvarelse nævnte, altså at vi vil gøre det i større udstrækning, end vi gør i dag, bl.a. som konsekvens af, at vi er i gang med at revidere trawlbekendtgørelsen.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrunden, og først er det hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Tak, hr. formand. Det forslag, vi behandler, handler om, at Enhedslisten ønsker at indføre trawlforbud og forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt. For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi finder en balance, hvor der både tages hensyn til erhvervslivet, de små havne og samfundet samt miljø og natur. Det har vi vist med den aftale om fiskeripakken, der blev indgået i 2016, hvor vi gav et rygstød til kystfiskeriet, mens vi samtidig styrkede dansk fiskeris rammevilkår. Med dette beslutningsforslag ønsker Enhedslisten at forbyde trawlfiskeri og muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt. Vi er formentlig alle enige om, at vi selvfølgelig skal passe godt på vores natur og vores miljø. I den her konkrete sag er sagen den, at der allerede bliver taget vare på naturen.

For det første er der i den del af Lillebælt, der bliver kaldt Naturpark Lillebælt, allerede et forbud mod trawlfiskeri og muslingeskrab i dele af området. Der er nemlig indgået en række frivillige aftaler mellem Bælternes Fiskeriforening og naturparken. Derudover er en del af området også et Natura 2000-område, hvor man ikke må fiske med bundskrabende redskaber. I realiteten er det kun en lille korridor i Lillebælt, hvor man må fiske med bundtrawl.

For det andet vil der i den kommende trawlbekendtgørelse og muslingebekendtgørelse være endnu flere områder, hvor der ikke må skrabes efter muslinger og fiskes med trawl. Det er et vigtigt hensyn, da vi målrettet kan beskytte gyde- og opvækstområder for fisk.

For det tredje er det en vigtig fiskeplads for de lokale fiskere, som Enhedslisten ønsker at forbyde trawlfiskeri og muslingeskrab i. Det er i øvrigt småfiskere, så det er altså ikke, fordi de såkaldte kvotekonger vil blive ramt af et forbud her.

For det fjerde er Naturpark Lillebælt et vigtigt yngleområde for mange rovfugle som eksempelvis havørnen, og samtidig har Naturpark Lillebælt verdens tætteste bestand af marsvin. Enhedslisten ønsker, at der fiskes med stillestående redskaber som net. En af ulemperne ved at fiske med net er, at havpattedyr og fugle går i nettet, og det er uheldigt, når området er vigtigt for både marsvin og fugle.

På ovenstående baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, da det efter vores vurdering er et indgreb, der er ude af proportioner. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jamen jeg tror ikke, trawlforbuddet vil forstyrre havørnen. Jeg håber i hvert fald ikke, der er nogen konsekvenser for havørnen i vores beslutningsforslag.

Ordføreren nævnte, at det kun er en lille korridor i Lillebælt, som det her kunne vedrøre. Hvis det kun er det, ville det så være så vidtgående, hvis man imødekom det forslag, vi har? Altså, de erfaringer, man har med Øresund, hvor man igennem 80 år er kommet frem til at have langt rigere fiskebestande, bør vi jo lære af. Hvis vi gennemfører det her trawlforbud, er der en mulighed for, at vi har et større område, der er mindre forstyrret, og hvor vi sådan set prioriterer nogle af de naturtyper, som er under havoverfladen.

Jeg synes, det har været interessant sådan de sidste år at opleve, at der er nogle naturtyper på land, der har fået en større opmærksomhed, bl.a. urørt skov. Men vi mangler altså, at den samme opmærksomhed er på naturtyper under havoverfladen, og det er jo det, som vi bl.a. kan sikre ved at fremme et fiskeri, som ikke kradser op i havbunden.

Ordføreren.

Tak. Jeg tror ikke, man med stillestående redskaber kan udelukke en risiko for, at både marsvin og havørne går i dem. Om de så dør af det, er en anden side af sagen, men risikoen er der – bliver der gjort rede for.

Med hensyn til hvor meget eller hvor lidt det her betyder, vil jeg sige, at der er forskel på at lave et generelt forbud og så det, vi taler om her, hvor man går ud de steder, hvor der er noget, der skal beskyttes, og laver frivillige aftaler. Det kan være stenrev, det kan være gydepladser og noget andet. Det er altså den vinkel, vi har taget på det i Socialdemokratiet, nemlig at i stedet for at lave et generelt forbud kigger vi på, hvad det er, der skal beskyttes. Og så har vi jo igennem tiden også arbejdet hårdt på at finde metoder til at sikre, at de redskaber, man bruger, er mindre belastende for havbunden end dem, vi har set tidligere.

Så der er flere forskellige strenge, vi kan spille på her, for netop at sikre, at natur og miljø går hånd i hånd med de små fiskeres interesser.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes, at ordføreren var meget velorienteret om forholdene, lige så velorienteret, som ministeren vel var, så jeg ved ikke rigtig, om der er sket en vis koordinering, i forhold til hvor det er, Socialdemokratiet står i den her sag. Men jeg så meget gerne, at vi kom frem til at få bevæget den lidt, og at vi igennem en udvalgsbehandling fik klarlagt, hvor store områder det drejer sig om. Vi har jo fået nogle nye tal i dag om, hvor få fiskere det er, og at det måske har en økonomisk betydning for en million mennesker. Så jeg ser da meget frem til, at Socialdemokratiet er lidt mere åbne i en udvalgsbehandling.

Tak. Ordføreren.

Tak. Jeg kan sige, at i Socialdemokratiet er vi altid friske på en åben dialog, også i udvalget, hvor vi kigger på alle de ting, og Enhedslisten skal være velkommen til at bære alle de her forskellige ting frem. Jeg kan betro ordføreren for Enhedslisten, at jeg ikke har vekslet ord med ministeren om den her sag. Det er nogle synspunkter, vi har, om det gælder Limfjorden, eller om det gælder Lillebælt eller andre steder. Der har vi en praktisk tilgang til det, og hvis man kan komme med en argumentation om, at det hjælper noget i forhold til det store billede at lukke et bestemt område, så er vi selvfølgelig altid lydhøre over for det. Men generelle forbud ser vi helst ikke.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at rejse den her debat. Det er jo et meget sympatisk forslag, og det er sådan set meget i tråd med, at vi har fået Naturpark Lillebælt dernede. Regeringens eget lystfiskercenter i Assens ligger lige rundt om hjørnet. Og som nævnt i beslutningsforslaget er Øresund efter 80 års forbud det eneste sted i østersøområdet, hvor torsken har det godt. Det taler meget for det her forslag, men vi ved jo ikke, om det er det faktum, at der ikke har været trawlet i Øresund i 80 år, der gør, at torsken her har det godt. Det skal man jo have belyst.

Så kan man sige, at tidspunktet, hvor det skal træde i kraft, nemlig den 1. januar, altså lige om lidt, er med meget kort varsel, og vi skulle nødig ud i noget med lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er der jo nogle der kunne blive stødt på manchetterne over, selv om det ofte sker her i folketingssammenhæng. Vi mangler også lidt, synes jeg, i forslaget er at få belyst omfanget af de aktiviteter, der foregår, hvor kraftige de er, og hvor tit det er, og de her ting. Så jeg synes jo, Enhedslisten måske skulle bruge juleferien på lige at pudse forslaget lidt af og så komme tilbage med det efter nytår. Så vil vi i hvert fald kigge på det positivt fra vores side. Men som det ligger her, kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for modtagelsen. Jeg vil gerne holde solhverv uden at skulle lave et nyt beslutningsforslag, men det er jo relevant nok, at ordføreren siger, at ikrafttrædelse den 1. januar er lidt tæt på. Det er det, det er korrekt, så en lidt senere ikrafttrædelse vil vi gerne være med til at drøfte i udvalget.

Så er jeg da glad for, at ordføreren kan se, at det, man har lavet i Øresund, har haft en effekt på fiskebestandene, og der synes jeg egentlig man skal være åben over for at sige: Jamen er der andre steder i de indre farvande i Danmark, hvor man kunne opnå markante miljømæssige fordele, ved at fiskebestandene igen vokser til et højere leje? Jeg synes, det er rart at høre, at ordføreren har den tilgang, også at det her er noget, der kan spille sammen med Naturpark Lillebælt.

Jeg kan sagtens se, at vi kunne komme frem til noget, der kan træde i kraft lidt senere, også ud fra de oplysninger, som ministeren har, om nuværende aktiviteter. Så jeg ser da frem til at holde ferie og drøfte tingene bagefter i udvalget med Ib Poulsen.

Ordføreren.

Jamen jeg siger tak, og jeg tager det som en kommentar og ikke et spørgsmål.

Så siger vi tak til hr. Ib Poulsen, og så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Lillebæltområdet og også Naturpark Lillebælt er jo et fantastisk flot område, både naturen i sin helhed og Lillebælt og også farvandet og vandmiljøet deromkring. Det skal vi naturligvis passe rigtig godt på. Det tror jeg at vi alle sammen er fuldstændig enige om. Jeg oplever det også sådan, at alle, kan vi sige, trækker på samme hammel for netop også at passe godt på det. Jeg noterer mig også, som det i øvrigt også tidligere er fremgået af ministerens redegørelse, at der er en række frivillige organisationer og foreninger og også fiskerne selv, der er gået positivt ind i det her arbejde for netop også at passe på miljøet og finde balancen i fiskeriet for det her forholdsvis lille antal fartøjer, der så kan fortsætte. Der er også i trawlbekendtgørelsen, som er under behandling i øjeblikket, henvist til, at man kan trække og justere på stregerne med hensyn til, hvor der så skal være forbud mod fiskeri. Jeg synes, at det er en god måde at få det her balanceret af på, så vi både kan passe på naturen og miljøet og Lillebælt og samtidig fortsat sikre, at det her forholdsvis lille antal af fartøjer kan fortsætte. Så på det grundlag stemmer Venstre imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil ikke lade forsamlingen vente i spænding, men starte med at afsløre, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget. Men tak alligevel til Enhedslisten for at fremsætte det.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at fiskeriet – i øvrigt sammen med landbruget – er det erhverv i Danmark, som er underlagt flest restriktioner. Derfor mener Liberal Alliance også, at det vil være alt for vidtgående helt at forbyde trawl- og muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt. Området i Lillebælt er allerede i dag underlagt en række strenge miljøbeskyttelsesregler, og der er flere steder, hvor det jo så allerede er forbudt at fiske med trawl og fiske efter muslinger. Og det er det jo, fordi disse områder har en større naturværdi end den øvrige del af Lillebælt. Men – eller man kunne måske nærmest sige og – det er jo selvfølgelig vigtigt, at der findes en balance i reguleringen mellem benyttelsen og beskyttelsen, og det mener jeg faktisk vi meget godt har i dag, hvor vi beskytter de mest sårbare områder og prioriterer indsatsen der.

Derfor mener jeg også, at det ville være en for stor byrde at pålægge fiskerierhvervet, hvis man helt forbød disse fiskeriformer, da det jo så ikke er alle områder i Lillebælt, som har brug for den samme beskyttelse. Så kunne jeg forstå på både ministerens indlæg og hr. Bjarne Laustsens indlæg, at der faktisk er nogle frivillige aftaler omkring Naturpark Lillebælt, der er på vej, eller som muligvis allerede er i stand, hvor et større område vil blive friholdt for de her fiskerimetoder. Jeg kan forstå på ministeren, at der er en ny bekendtgørelse på vej, hvor flere områder også vil blive fritaget for de pågældende fiskerimetoder.

Så kan man sige i forhold til den modsigelse, der også har været nævnt af et par andre ordførere forud for mig her på talerstolen, at så er det givetvis udelukkende de lokalt funderede fiskere, der foretager fiskeri i Lillebælt, dvs. fiskere, der udgår fra lokale havne i Lillebælt, og derfor vil et sådant forbud jo så også selvsagt påvirke de lokale fiskere og de små fiskerihavne i og omkring Lillebælt mest, hvilket vil være uhensigtsmæssigt, i hvert fald ifølge min og Liberal Alliances opfattelse. Et forbud i Lillebælt vil jo så selvsagt også, kan man sige, afstedkomme et højere tryk på andre fiskepladser andre steder i de indre danske farvande, hvilket jo så også kan udgøre en problematik.

Samlet set bevirker det, som jeg startede med at sige, at Liberal Alliance ikke kan støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Christian Poll. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi i mange, mange år haft en nyttetilgang til naturen. Vi bruger den i landbruget, vi bruger den i fiskeriet, vi bruger den i rigtig mange sammenhænge, en grundlæggende tilgang, der handler om, at hvis der er nogle ressourcer, skal de udnyttes økonomisk til vores fordel. Vi mener, at det er på tide at gøre op med den tilgang til naturen. Vi mener, at den danske natur er en skrøbelig størrelse, som har brug for langt mere beskyttelse end det, vi giver den i dag.

Derfor vil jeg gerne takke Enhedslisten for at stille det her forslag. Vi er helt på linje med det her forslag, i den forstand at vi for 2 år siden i vores naturpakke har foreslået, at man gik i gang med at give naturen store sammenhængende arealer i de marine områder beskyttelse, lige så vel som vi har naturbeskyttelse på land. Et af de områder, vi foreslog at starte med, ud over Øresund, var også Lillebælt, og en udnævnelse af Lillebælt som en marin nationalpark vil selvfølgelig indbefatte, at man stopper for skrabende fiskerimetoder og for råstofudvinding, og hvad der ellers kan være af processer, som vi ved påvirker naturen – så en støtte herfra til forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre er også meget positiv over for forslaget, så tak til Enhedslisten for at fremsætte det. Jeg synes, at Lillebælt er noget særligt. Det nærmeste, vi har til Lillebælt, må selvfølgelig være Øresund. Lillebælt minder om Øresund, når det gælder strøm og andet. Der er interessante dybdeforskelle, og det er simpelt hen et interessant område i forhold til de øvrige indre farvande.

Vi har hørt i dag fra ministeren, at ved et forbud kigger vi på et tab for de fiskere, der er omkring Lillebælt, på omkring 1 mio. kr. Samtidig har vi hørt, at der er en trawlbekendtgørelse på vej, som vil begrænse fiskeriet yderligere, går jeg ud fra, fra denne million kroner, der er udgangspunktet. Det vil sige, at de summer, der i dag er på spil for de lokale fiskere, må siges at være ganske små. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Øresunds fiskebestande og diversitet er begunstiget af et meget langvarigt trawlforbud der. Der er mange slags fisk, og der er mange store fisk. Det er et rigt område, der i det hele taget giver mere fra sig end Lillebælt, der til gengæld er ret fiskefattigt. Vi er parat til at støtte dette. Vi er parat til at fastholde, at hele Naturpark Lillebælt bliver trawlfri zone også fremover.

Vi vil selvfølgelig også gerne i udvalgsbehandlingen se på indfasningstider og eventuelle kompensationer i form af andre områder eller i form af penge, men først og fremmest med de små summer, der er på spil, og de naturgevinster, der er derude, der kan beskyttes, vil vi meget gerne støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Det var egentlig lige en bemærkning om det her med de små summer. Nu er det jo ikke, fordi vi sådan her skal validere de tal, der er blevet fremlagt, selv om de er fremlagt af ministeren. Der er tale om et beløb og et relativt lille antal fiskere. Vil hr. Rasmus Helveg Petersen måske ikke medgive, at det beløb faktisk godt kan være betydeligt for de pågældende lokale fiskere og for eksistensen af deres erhverv?

Ordføreren.

Tak til hr. Carsten Bach. Jo, for den enkelte fisker er det her jo noget ganske andet, end når vi står og jonglerer med abstrakte summer. Men som sagt skal der fra det beløb på 1 mio. kr., der har været nævnt fra ministerens side, trækkes den forventede begrænsning, der kommer gennem en kommende trawlbekendtgørelse. Så med de beslutninger, der er truffet eller skal træffes, er vi i forvejen allerede samlet set under 1 mio. kr. Jeg synes, det skal vejes op imod en naturherlighed, som er enestående, og en potentiel gevinst, der er meget stor, ved et langvarigt forbud. Så når man vejer de to ting op imod hinanden, altså de økonomiske hensyn og de potentielle værdier, der kan høstes ved at indføre det her forbud, er jeg ikke i tvivl om, hvor min prioritering ligger henne.

Hr. Carsten Bach.

Nej, og det er en ærlig sag, og det er jo fint, at Det Radikale Venstres prioritering på den måde bliver fremlagt. Jeg har ladet mig fortælle – jeg skal ikke kunne sige, om det er helt rigtigt – at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri i Danmark jo faktisk heller ikke bakker op om det pågældende beslutningsforslag. Man kunne måske vende problemstillingen om og sige, at når det er relativt begrænset, altså et lille antal fiskere og fiskeri i et relativt begrænset omfang med en relativt begrænset landingsværdi – nu anvender jeg helt bevidst den formulering, som ordføreren for Det Radikale Venstre selv anvender – så har man måske fundet den balance, der er, imellem benyttelse og beskyttelse, som jo faktisk også har en værdi i sig selv.

Ordføreren.

Tak for det. Når man tager udgangspunkt i det, der sker i Øresund, kontra det, der sker i Lillebælt, så jeg i dag tal fra Verdensnaturfonden, der anslog, at der er omtrent 40 gange så mange torsk i Øresund, som der er i Lillebælt – jeg tror, det var 37 gange så mange. Det vil sige, at de værdier, der potentielt kan komme på tale gennem en fredning, er langt, langt større i et beskyttet område end i det her område, der rutinemæssigt bliver trawlet igennem. Så jeg er personligt overhovedet ikke i tvivl om, at der på længere sigt vil være gevinster at opnå ved at begrænse fiskeriet her.

Så er det hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Jeg har også lyst til at blande mig lidt i diskussionen, for alting er jo relativt. Derfor vil jeg gerne spørge et relativt lille parti som Det Radikale Venstre om noget – det håber jeg ikke er for nedladende, det var ikke ment sådan. Men det er jo, fordi ordføreren nævner, at det er ganske få fiskere, det her drejer sig om, og at det ikke er særlig mange penge for samfundshusholdningen. Er det så sådan, at Det Radikale Venstre forestiller sig, at man skal rykke ud med en kompensation? For jeg tror, at de pågældende fiskere, uanset om det er lidt eller meget, vil føle, at det er noget, man tager fra dem. Hvis det her forslag bliver en realitet, synes ordføreren så, at fiskerne skal kompenseres?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen vi har jo tidligere kompenseret fiskere, når vi har inddraget fiskeområder. Jeg ved, at man rutinemæssigt, når man opstiller havvindmølleparker, udbetaler kompensation for tabte fiskemuligheder i det område. Jeg ved ikke, hvordan man gør det ved en ny trawlbekendtgørelse, for jeg har en forventning om, at man i forvejen via trawlbekendtgørelsen efter det, ministeren siger, kommer til at begrænse de områder, der kan fiskes i. Giver man i disse tilfælde kompensation? Det ved jeg faktisk ikke. Men ja, jeg er i forbindelse med udvalgsbehandlingen åben over for at drøfte en eventuel kompensation, enten i form af penge eller i form af andre muligheder for at fiske.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Det er bare, fordi vi ved, at det er utrolig svært at kompensere fiskerne. Vi kender det fra sagen omkring sæler, nemlig at de spiser eller massakrerer de fisk, som er gået i nettet, og at det er utrolig svært at finde en model for, at man kan kompensere fiskerne. Det tror jeg også det vil være her. Men lad os da give hinanden et håndslag på at kigge på det. Nu ser det ikke ud til, at det her forslag bliver til noget, men jeg kan godt forstå de få fiskere, der lever af det her. Hvis man siger til dem, at nu må I ikke fiske mere, så er de ude i at tænke på, hvad de så skal leve af i stedet for. Hvordan forestiller ordføreren sig at de skal finde noget andet at leve af?

Ordføreren.

Tak. Det ville være en fornøjelse, hvis vi kunne give hinanden håndslag på, at vi indførte de her begrænsninger i fiskeriet og bagefter drøftede en kompensation eller parallelt med det drøftede en kompensation. Nu kan jeg forstå, at hr. Bjarne Laustsen ikke vil være med til at begrænse fiskeriet i Lillebælt efter den her model. Jeg vil ikke lægge mig fast på en kompensationsmodel. Det synes jeg sådan set ikke er politik. Det synes jeg derimod naturbeskyttelse er. Som sagt til hr. Carsten Bach før mener jeg, at der er et meget vidtgående hensyn, vi bør tage til de her unikke herligheder, der er i Lillebælt.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Trine Torp. Værsgo.

Først og fremmest tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget om et forbud mod trawlfiskeri og muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt.

I 80 år har der været trawlforbud i Øresund, som det også er blevet nævnt tidligere. Det har været med til at sikre Øresunds biodiversitet og bevare nogle sunde fiskebestande. Globalt bliver Øresund fremhævet som et lysende eksempel, hvor vi har et rigere dyre- og planteliv end i andre farvande. Øresund er kendt for at være et levende, rekreativt område med turisme, friluftsliv og kommercielt fiskeri.

Øresund og Lillebælt minder på mange måder om hinanden. Ligesom Øresund har Lillebælt store forskelle i dybder og stærke havstrømme. Lillebælt har en levende havnatur med høj biodiversitet i mødet mellem det salte Kattegat og den brakke Østersø. Det har både sjælden flora og et af Danmarks vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst. Lillebælt er også ligesom Øresund omgivet af mindre fiskerihavne og har en høj rekreativ værdi for lokalbefolkningen.

Som udgangspunkt mener vi i SF, at man bør have et generelt trawlforbud i alle indre danske farvande. Hvis der skal bundtrawles, bør det være med konkret tilladelse og i et konkret område – ligesom ved råstoftilladelse. Trawl skal være planlagt og ikke som udgangspunkt tilladt. Derfor støtter vi naturligvis op om forslaget om et trawlforbud og et forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt. Det vil på sigt styrke både havbundens natur, biodiversiteten og fremme mulighederne for skånsomt fiskeri i Lillebælt. På den måde kan vi på sigt opnå de samme resultater i Lillebælt som i Øresund. Men det tager jo altså tid.

En styrket fiskebestand i Lillebælt vil gøre det lettere for det skånsomme kystfiskeri at etablere sig, hvilket både vil skabe nye arbejdspladser samt understøtte lokalsamfundene. Og det vil kunne bidrage til at sætte en stopper for den fortsatte afvikling af de lokale havne og understøtte de danske landområder.

Et trawlforbud og et forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber vil derudover understøtte det allerede foreliggende arbejde omkring Naturpark Lillebælt, som kan blive Danmarks største naturpark. Formålet med naturparken er netop at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at endnu flere danskere får glæde af naturen.

I SF sætter vi havbundens natur og biodiversitet lige så højt som landjordens, og vi kæmper for, at Danmark får et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Derfor støtter vi selvfølgelig op om forslaget, og vi håber på, at der på sigt vil komme et trawlforbud i alle indre danske farvande.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det. Der er flere områder i naturparken, hvor det allerede i dag ikke er tilladt at trawle eller at skrabe efter muslinger. Her har vi allerede søgt balancen mellem beskyttelse og benyttelse og indført fiskeriregulering, bl.a. for beskyttelse af stenrev og ålegræs. Der er også indgået en række frivillige aftaler mellem naturparken og f.eks. Bælternes Fiskeriforening. I en af aftalerne ser man bl.a. på, om der er grundlag for at lukke en større del af Lillebælt for fiskeri med bundslæbende redskaber. Det er rigtig godt, hvis man lokalt kan forhandle sig frem til sådan en aftale på viden om netop de lokale forhold.

I øjeblikket drøftes med fiskerierhvervet om ændringen af trawlbekendtgørelsen og muslingebekendtgørelsen, hvor der i øvrigt bliver endnu flere områder, hvor det ikke tillades at fiske med bundtrawl og pelagisk trawl. Lukninger sker bl.a. for at beskytte lokale gyde- og opvækstområder.

Der er tale om vigtige fangstpladser for lokale fartøjer, som alle er mindre fartøjer, der er med til at holde liv i lokale havne, og som derfor har behov for at kunne fiske på lokale fiskepladser. Der er tale om fangstpladser for lokale fartøjer, som vi kunne høre på ministeren var seks styk. Det er det hele. Fiskeriet foregår der, hvor fiskerne er. Hvis vi lukker en god fiskeplads, vil fiskerne rykke til andre områder, hvor indsatsen for at fange samme mængde fisk vil være relativt større. Muslingefiskeriet flytter mellem områderne, alt efter hvor muslinger eller rettere større kvalitet findes. Fiskeriet er en form for rationsfiskeri, der foregår i flere forskellige områder fra Aarhusbugten til nord for Flensborg Fjord i syd.

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark med 370 km², hvoraf 70 pct. er hav. Frivillighed er nøgleordet i naturparkarbejdet, og eventuelle tiltag på private jorde vil udelukkende ske på baggrund af frivillig aftale.

Trawlbekendtgørelsen er ikke blevet ændret siden 1993. I regi af regelforenklingsprojektet er man i gang med en revision af trawlbekendtgørelsen. I forbindelse med revisionen vil man sammenskrive en række lokale vedtægter med trawlbekendtgørelsen. De lokale vedtægter er regulering, som i praksis svarer til en bekendtgørelse for et afgrænset område. Ved at samle disse trawlbekendtgørelser kan man skabe et mere overskueligt regelsæt. Det har fiskerne også behov for.

Fiskerierhvervet har været aktivt i den proces, og der er ikke i forbindelse med drøftelserne blevet foreslået et forbud mod bundtrawl og muslingeskrab i Lillebælt. Under drøftelserne er der dog opstået enighed om at lukke en betragtelig del af naturparken for pelagisk fiskeri og yderligere en lille del af naturparken for bundtrawl, så der opnås større beskyttelse end i dag. Lukningen skal bl.a. beskytte lokale gyde- og opvækstområder.

Naturpark Lillebælt indeholder et Natura 2000-område. I Natura 2000-områder er det ikke tilladt at fiske med bundslæbende redskaber ved kortlagte stenrev for at beskytte dem. Desuden er der som følge af trawlbekendtgørelsens bestemmelser en række kystnære områder, hvor der for at beskytte lokale gyde- og opvækstområder ikke må fiskes med bundtrawl. Natura 2000-områder har de senere år ikke været åbne for muslingefiskeri og bliver det heller ikke i 2019. For at fiskeri kan tillades i Natura 2000-områder, skal der udarbejdes en såkaldt miljøkonsekvensvurdering, som netop har til formål at sikre, at fiskeriet ikke påvirker havmiljøet i en sådan grad, at havmiljøet lider skade. Muslingepolitikken sætter rammerne for, hvilken påvirkning der kan tillades i Natura 2000-områder.

Fiskeripakken, der blev indgået uden om regeringen i 2016, lægger afgørende vægt på at skabe gode vilkår for kystfiskeriet. Dette forslag gør det modsatte. Det vil begrænse fiskepladserne for lokale, mindre fartøjer, som ofte er trawlfartøjer. Det vil gøre det vanskeligt at holde liv i de lokale havne og bruge alle de tilbageværende fartøjer for at kunne opretholde fiskeriet som en nødvendighed for at kunne bevare følgeindustri som isværk, smede m.m. Det her forslag hænger ikke sammen med den politiske aftale, som man indgik i 2016, og det er for mig underligt, at de, der indgik fiskeriaftalen, ikke kan holde sammen nu om kystfiskeriet. Det er meget mærkeligt at se, at man i dag er splittet omkring det her, som jo har været nøglen i fiskeripakken for især Enhedslisten og SF og for Dansk Folkeparti, men ikke er det i dag.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte B 35.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu er det jo ikke et fiskeforbud, vi foreslår. Så hvis man kom frem til, at der var et trawlforbud, er der jo mulighed for at fiske med andre redskaber.

Jeg kunne høre, at ordføreren lagde meget vægt på, at der havde været de her lokale forhandlinger, og at man sådan frivilligt var kommet frem til nogle aftaler. Det er jo meget fint, hvis man kan være i sådan nogle forhandlinger, og det har fiskeriets repræsentanter åbenbart været. Men hvis nu man vil varetage naturens interesser, hvordan sikrer man så, at man kan starte en forhandling? Skal det være Danmarks Naturfredningsforening eller Verdensnaturfonden, som så skal komme og sige, at nu tager de et initiativ; at nu skal der sådan set være reduktioner i de typer fiskeri, der er i et særligt område? Kunne det være indgangen til, at man fik startet flere frivillige aftaler? Eller er vi i den situation, hvor fiskeriet har en vetoret for at reducere i fiskeriet? Kan ordføreren ikke se, at der er lidt problemer, hvis man sådan skal komme videre med noget, som fremmer natur? Det er sådan set det, der er tilgangen i vores beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at løsningen altid er, at Danmarks Naturfredningsforening skal slæbes ind i problemstillinger. Jeg tror på, at de lokale fiskere her i Lillebæltområdet selv har en interesse i, at der også er fisk i fremtiden. Og jeg må bare gøre opmærksom på, at når vi snakker om Natura 2000, er der en miljøkonsekvensvurdering af det, og det vil sige, at miljøet bliver vurderet, måske ikke lige af Danmarks Naturfredningsforening, men det kan også være det samme, for der er nok nogle andre, der kan gøre det, og der er andre, der gør det. Det var bare for at sige, at med det, vi gør på fiskeriområdet i Lillebælt, kunne det godt tænkes, at alle fiskene dør, men mit spørgsmål er så bare: Hvor meget får vi ud af, at vi har fisk i området i fremtiden, hvis vi ikke har nogen fiskere?

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder, som om ministeren er på vej med noget, som øger trawlforbuddene i området, så der er åbenbart en reduktion på vej, uanset om det så bliver ministerens eller Enhedslistens forslag, der bliver gennemført. Jeg synes, tallet er lidt tankevækkende, når man hører om antallet af turister, der kommer til områder i Danmark, hvor man har fået genslynget et åløb, for at fiske der. Det fortæller ret meget. Jeg tror, at noget af det samme potentiale, vi har langs vores kyster, vil give nogle turismemuligheder, hvis vi ligesom sikrer, at der er fisk derude. Jeg synes egentlig, at vi skal lade os inspirere af Øresund og komme frem til at have flere farvande, hvor der er fisk i.

Ordføreren.

Jeg må sige, at i alle de forhandlinger, jeg har deltaget i om fiskeripakken, har jeg jo ikke hørt nogen af ordførerne fra forligspartierne omkring fiskeripakken tale meget om, at vi skulle begrænse kystfiskerne. Det har jo faktisk ikke været nævnt. Tværtimod har vi øget kvoterne til kystfiskerne, fordi forligsparterne har ønsket det, og nu ønsker man så for nogle enkelte fiskeres vedkommende, at de skal begrænses. Det er jo en helt ny dagsorden, som hr. Søren Egge Rasmussen kommer med.

Så vil jeg samtidig sige, at når netop trawlbekendtgørelsen bliver færdiggjort, vil vi se en beskyttelse af fiskeriet i Lillebælt, og det er fuldstændig naturligt, fordi det jo sker for at sikre fremtiden for fiskeriet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for debatten indtil nu. Det virker jo på nogle, som om alt er godt, hvis det kommer fra regeringen, og det præger så debatten lidt for meget, synes jeg.

Jeg vil godt lige i forlængelse af debatten her sige, at det altså ikke er et fiskeforbudsforslag, vi er i gang med. Det er jo et spørgsmål om at modellere på, hvad det er for et fiskeri, man vil acceptere. Det, som forslaget går ud på, er, at Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige administrative skridt for at sikre, at der fra og med den 1. januar 2019 indføres et forbud mod trawlfiskeri og et forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt i minimum det område, der er udlagt til Naturpark Lillebælt, for at fremme mulighederne for et skånsomt fiskeri og styrke naturen og de rekreative muligheder i området.

Nu kan der jo godt gå lidt tid, fra man indsender et beslutningsforslag, indtil det kommer til første behandling i Folketingssalen, og derfor er det naturligt at sige, at den 1. januar er urealistisk. For vi skal selvfølgelig have en udvalgsbehandling af forslaget her, så den dato skal ændres. Det er jo nødvendigt.

Vi synes, at miljøforholdene i Lillebælt er meget specielle. De minder om Øresund, hvor der har været et trawlforbud i 80 år, hvilket har været medvirkende til, at Øresunds høje biodiversitet er blevet bevaret, og det har medvirket til at sikre, at fiskebestandene i Øresund er sunde. Bl.a. er det det eneste sted i Østersøen, hvor bestanden af østersøtorsk er sund. Trawlforbuddet i Øresund har desuden helt unikt medvirket til at sikre et levende, rentabelt og skånsomt fiskeri i sundet, da fiskeri med både pelagisk og bundslæbende trawl normalt hindrer fiskemulighederne med passive redskaber inden for det samme område. Øresund er kendt i hele Europa som et sted, hvor erhvervsfiskeri og natur sameksisterer på allerbedste vis, og her har forbuddet mod trawlfiskeri spillet en væsentlig rolle.

Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at implementere den samme model i Lillebælt. Et trawlforbud i Lillebælt vil således kunne være en gevinst både for det skånsomme fiskeri med passive redskaber, for havbundens natur og fiskenes levesteder og fiskebestandene i Lillebælt generelt. Trawlforbuddet vil understøtte et skånsomt fiskeri og naturen i Naturpark Lillebælt. Friluftsrådet har i 2017 givet godkendelse til, at Naturpark Lillebælt optages som en egentlig naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Forud for godkendelsen har området været et pilotprojekt i 4 år, hvor de tre kommuner omkring Lillebælt, Fredericia, Kolding og Middelfart, har arbejdet sammen om en række tiltag som f.eks. sten- og dykkerrev. Naturpark Lillebælt bliver med godkendelsen Danmarks største naturpark. Formålet med naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolkningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet.

Jeg synes faktisk, det er utrolig væsentligt. Normalt har vi en langt større opmærksomhed på naturtyper, som man kan se, når man går på landjorden, og det er et overset område, at der sådan set er liv under havoverfladen. Det er overset i alt for høj grad, og det er derfor, at det her forslag kunne være noget, som kunne være med til at sige: Vi har haft gode erfaringer med Øresund; nu går vi videre og tager et vandområde mere og kommer frem til at udvikle de naturtyper og bevare de naturtyper, som der er.

Jeg vil gerne sige tak for debatten her. Tak til Dansk Folkeparti for den relativt positive modtagelse af forslaget, selv om man ikke fuldt ud kan støtte det, og tak til Alternativet, SF og Radikale for en mere helhjertet støtte til forslaget. Vi synes, at det med de nye oplysninger, der er kommet frem fra ministeren, om, hvor mange både det drejer sig om – der er åbenbart data for, hvor omfattende eller ikkeomfattende der bliver trawlet i området, og der er åbenbart også noget på vej om at reducere i mulighederne for at trawle i Lillebælt – kunne være interessant at få tal på, altså hvis den reduktion gennemføres, hvor lille et tab det så er for de fiskere. Vi har i dag fået at vide, at det er en indtægt på 1 mio. kr. Vi kommer så ned på, at det er et årligt tab for de fiskere, og i det regnestykke er der så medtaget, at de fiskere kunne omrigge. Der er ordførere, f.eks. fra Socialdemokratiet, der ligesom har sagt, at det her er noget, som kunne skade det lokale fiskeri. I den fiskeaftale, vi har lavet, er der mulighed for at omrigge sin fiskerflåde. Så der er sådan set støttemuligheder til at hjælpe de kystnære fiskere, som ønsker at fiske på en anden måde.

Så jeg synes egentlig, at man forsøger at tale en konflikt op til noget større, end det er. For jeg lytter mig også til, at der er en vis opbakning til, at vi også skal værne om de naturværdier, som er under havoverfladen. Det er der sådan set bredt. Men der er så ikke lige i dag et flertal, som synes, at det geografiske område, som vi har indstillet, skal være det geografiske område, hvor man kommer frem til at have et trawlforbud.

Men jeg kan forstå, at der er noget på vej, som vil øge de områder med et trawlforbud i Lillebælt, og at man kan se frem til, at naturinteresser bliver varetaget i højere grad. Den proces i udvalget synes jeg bliver spændende. Det kunne være spændende at tage det kort, som vi har forslået, og se, hvor det er, ministeren synes der skal være et trawlforbud, og hvis man lægger de to kort over hinanden, kan vi se, hvor langt vi så kommer. Det bliver interessant at se, om vi ender med, at det bare er en sejlrende, hvor man fortsat må komme og trawle. Det synes jeg ville være interessant. Men tak for debatten.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.