Tak.
Nogle gange sker der jo noget nyt mellem en første og en anden behandling, og det er der også gjort i det her tilfælde.
Det vender jeg tilbage til.
Om lidt skal vi stemme om, om vi skal stoppe udhulingen af dagpengene, eller om udhulingen bare skal have lov til at fortsætte, således at dagpengenes værdi i 2025 er forringet med yderligere 15.000 kr.
på årsbasis oven i de 30.000, som dagpengenes værdi er blevet udhulet med, fra satspuljereguleringen blev indført og indtil nu.
Som nogle er klar over, har LO udarbejdet et forslag til, hvordan man kan stoppe den udvikling, og det er simpelt hen ved at forhøje den maksimale dagpengesats fra nu af og frem til 2025.
Det er et godt forslag, som Enhedslisten har gjort til sit eget, og som har været til første behandling den 16.
november.
Det var desværre kun SF og Alternativet, der kunne støtte det, men i hvert fald tak til de to partier for den opbakning til fagbevægelsens ønske.
Socialdemokratiet talte imod forslaget, og for de fleste er det måske lidt overraskende, da partiet jo i hvert fald i medierne bliver omtalt som et rødt parti.
Ifølge hr.
Leif Lahn Jensen mener hans parti, at det er en vigtig problemstilling, vi har rejst, at det ikke er et forkert forslag, vi har fremsat, og at dagpengesatsen sagtens kan være højere.
Men hvorfor så stemme imod?
Jo, for det første mener hr.
Leif Lahn Jensen og hans parti ikke, at man bare kan vedtage sådan et beslutningsforslag, der koster så mange penge.
Nu er vi jo ikke enige i, at det koster så mange penge, som Finansministeriets regnemaskine påstår.
Den reelle udgiftsforøgelse for det offentlige er 0,5 mia.
kr., og det er da heller ikke småpenge i et almindeligt husholdningsbudget, men set i det store regnskab kunne det jo nok være en rimelig udgift at bruge på at regulere dagpengene, så de gav en bedre dækning ved arbejdsløshed, end de gør i dag.
Men bortset fra det må Socialdemokratiets argument jo være opfundet til lejligheden.
Det gjaldt da i hvert fald ikke for et år siden, da Socialdemokratiet fremsatte et beslutningsforslag om, at væksten i den offentlige sektor frem til 2020 skal være 0,7 pct.
om året, hvilket vil koste 25 mia.
kr.
Der havde man ikke problemer, og det er vi jo glade for, og det støttede vi, men det er da et eksempel på, at det åbenbart ikke er pengene, det drejer sig om.
For det andet sagde hr.
Leif Lahn Jensen – og jeg citerer:
For det andet er vi også med i et forlig, og det er der, tingene skal ændres, for det er der, vi har mulighed for at regne på tingene, det er der, vi har mulighed for at kigge ordentligt på det og lave noget ordentlig politik.
Nu synes jeg jo, det er meget god politik, vi har foreslået, men det er åbenbart et temperamentsspørgsmål.
Til hr.
Leif Lahn Jensens argument må jeg sige:
Nej, Socialdemokratiet er ikke med i noget forlig om regulering af dagpengesatsen, for der er nemlig ikke noget forlig om det spørgsmål.
Det har ministeren, og det var så det nye, bekræftet i et brev til udvalget af 28.
november.
Det vil sige, at det står Socialdemokratiet helt frit for at kæmpe for en forhøjelse af dagpengesatsen, de behøver ikke at spørge nogen af de borgerlige partier om det.
Nu siger hr.
Leif Lahn Jensen så, at man skal sidde omkring et bord og regne og blive enige om at ændre tingene.
Ja, det skal man, og det kommer der nogle gange noget godt ud af.
Men hvem er det, hr.
Leif Lahn Jensen vil sidde til bords med om det spørgsmål?
Tror han virkelig selv på, at han kan overbevise Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre om, at det er en god idé at hæve dagpengesatsen?
Det er partier, der har sat en ære i at forringe dagpengesystemet, og som virkelig har haft succes, hvad det angår.
Alt det kunne jeg godt tænke mig at høre hr.
Leif Lahn Jensens svar på.
Han er her vist ikke i dag, men så kunne en anden repræsentant for Socialdemokratiet måske gå op og forklare visdommen i det her.
Spørgsmålet er jo meget enkelt:
Hvem er man mest loyal over for – nogle partier, der har besluttet, at dagpengenes værdi skal falde, eller er man mest loyal over for medlemmernes og fagbevægelsernes berettigede krav om at stoppe udhulingen af dagpengene?