Tak for det. Vi beskæftiger os med det beslutningsforslag, der hedder B 146, og for lige at aflive den misforståelse, der var tendens til lige før, så drejer det sig altså om, at Folketinget skal pålægge regeringen i indeværende folketingssamling – og så kan enhver jo gætte på, hvor lang tid den varer, eller i hvert fald hvor lang tid vi sidder her – at fremsætte forslag, så det fremadrettet er baseret på samtykke, for så vidt angår voldtægt. Det lader sig teknisk set ikke gøre, og så er den egentlig ikke længere. Det har Justitsministeriet også bekræftet som svar på spørgsmål 3. Men når det så er sagt, skal teknikaliteterne selvfølgelig ikke afholde os fra at debattere et så utrolig vigtigt emne, som det her er, her i Folketinget.
Det, det dybest set drejer sig om, er at gennemføre en samtykkebaseret lovgivning på voldtægtsområdet. Den nærmere formulering har vi ikke. Der er ingen, der rigtig kan fortælle, hvilken lovtekst der ligger til grund for den pågældende formulering, der er livsvigtig for både offeret og den tiltalte. Men vi ved, at den skal være samtykkebaseret. Det er og bliver det bærende element, at kvinden skal have samtykket på den ene eller på den anden måde. Ellers er det voldtægt, det er jeg et hundrede procent enig i, det er Venstre et hundrede procent enig i.
Om der heri ligger en ændring – og i hvor høj grad det er en ændring – af gældende lovgivning, skal jeg ikke gøre mig klog på her, men jeg kan konstatere, at rigtig mange mener, at det ikke er tilfældet i dag, og at kvinder i vidt omfang bliver voldtaget , hvor de ikke har givet et plausibelt samtykke. Og der må jeg bare sige, at det set med Venstres øjne er sådan, at sex skal basere sig på frivillighed, og det skal, hvis det ikke allerede gør det, tydeligt fremgå af loven. Og på det grundlag synes jeg, det er glimrende, at vi nu har fået Straffelovrådet nedsat, så det kan fremgå ganske tydeligt.
I Venstre ønsker vi flere voldtægtsmænd dømt. Det kunne være din datter, det gik ud over. Vi ønsker også, at de uskyldige går fri. Det kunne være din søn, det gik ud over. Og endelig ønsker vi at fastholde den sædvanlige bevisvurdering, den sædvanlige bevisbyrderegel i retsplejeloven, nemlig at det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Og her må det være bevisbyrden for, at kvinden ikke har givet et samtykke. Det er ikke nogen nem opgave at formulere lovforslag på det her område, og det kan da i hvert fald slet ikke ske inden for den tidshorisont, vi har sat af. Enhver jurist og enhver dommer ved, at det er en meget vanskelig vurdering, og at det er endnu vanskeligere at formulere en lovtekst, der dækker disse forhold.
Det er jo ikke vanskeligt at dømme i sager, hvor der er sket overfaldsvoldtægt, hvor der er en, der er blevet overfaldet på en mørk sti og på den måde er blevet lemlæstet både på krop og sjæl. Det tror jeg ikke giver problemer for dommerne i Danmark. Det, der derimod giver problemer, er det praktisk forekommende tilfælde, hvor to personer går op i en lejlighed; de har samleje, og dagen efter sker der politianmeldelse. Det er påstand mod påstand. Der er ingen tekniske beviser på voldtægt, og derfor er det afgørende, at vi får Straffelovrådet til at se på, om der i de her situationer skal dømmes for voldtægt, og i givet fald hvordan det skal gøres.
Jeg vil håbe, vi kan formulere en lovgivning, der dækker det, men jeg har altså ikke hørt hvordan. Jeg har derimod læst, at mange dommere er alvorligt bange for, at en såkaldt samtykkebaseret lovgivning vil afstedkomme, at kvindens adfærd får en højere prioritet, når der skal dømmes i retten, og der må jeg bare sige, at det ville være dybt, dybt beklageligt. Så det er bare endnu et eksempel på, hvor vigtigt det er at få Straffelovrådet ind over, så vi får den bedst mulige lovgivning på området.
Jeg er tryg ved at se, at justitsministeren nu har nedsat Straffelovrådet til at kigge på den her lovgivning, der er ufattelig vigtig både for offeret, men også for den tiltalte. Det kræver en grundig behandling, og derfor sidder der både byrets-, landsrets og højesteretsdommere og professorer og andre kyndige i Straffelovrådet. Det ser jeg gerne, men jeg ser ikke gerne, at vi japper en løsning igennem i indeværende folketingssamling. Det ville være en hån over for såvel offeret som den tiltalte.
Så på det grundlag kan Venstre ikke støtte forslaget, men vi kan hilse med glæde, at vi nu får en revision af lovgivningen via Straffelovrådets grundige gennemgang.