Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et udredningsarbejde om kooperativer.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og det er erhvervsministeren.

Tak for beslutningsforslaget fra Alternativet, som hedder B 131, om et udredningsarbejde om kooperativer. I beslutningsforslaget bliver regeringen pålagt inden udgangen af denne folketingssamling – det er godt, det ikke var inden et folketingsvalg – at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal undersøge og belyse kooperativers særlige udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til en samlet kooperativlov. Arbejdsgruppen skal beskrive, hvilke modeller og reguleringer man anvender i andre europæiske lande, som Danmark er sammenlignelig med, og en række andre forhold. Endelig skal arbejdsgruppen afdække, hvordan man kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om kooperativer i Danmark.

Regeringen ønsker at skabe gode rammer for alle virksomheder i Danmark, og det gælder også for kooperativer. Kooperative virksomheder bidrager til dansk økonomi gennem både store og små virksomheder, som i dag er etableret i forskellige former for kooperative virksomheder. Det er positivt, når flere personer går sammen i eksempelvis et andelsselskab for at drive virksomhed sammen, som de alle kan få gavn af. Regeringen er dog ikke enig i, at der er behov for at nedsætte en meget hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal lave et nationalt og internationalt udredningsarbejde af kooperativer, som det foreslås af Alternativet. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan vi ikke af følgende årsager:

Der eksisterer allerede gode muligheder for at oprette kooperativer, og vi bør ikke vedtage særskilt lovgivning blot for at ensrette kooperativerne og dermed få et overblik over deres bidrag til den danske økonomi, og lad mig uddybe det første argument. Det er korrekt, at der i dansk ret ikke er en entydig definition på kooperativer, ligesom de heller ikke er særskilt reguleret som en selvstændig virksomhedsform. Men der er allerede gode muligheder for at etablere forskellige typer af kooperativer inden for de andre eksisterende virksomhedsformer. Kooperativer har friheden til at vælge den virksomhedsform, som de finder er mest brugbar for deres virksomhed, og de danske kooperativer ses i dag bl.a. etableret som andelsselskaber, foreninger og fonde.

Mange kooperativer er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar, også kendt som a.m.b.a.'er, der er reguleret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det er en virksomhedsform, der opfylder mange af de behov, som kooperativer har. Andelsselskaber med begrænset ansvar har til formål at fremme de økonomiske interesser for virksomhedens deltagere gennem erhvervsdrift. De er desuden demokratisk opbygget, så der er lige stemmeret uanset størrelsen af kapitalindskud. Man stemmer altså efter hoveder og ikke efter høveder, som det hedder i den gamle kendte vending. Desuden skal andelsselskaber opfylde andelsformålet, som er at fremme deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere og leverandører eller lignende, og selskabets afkast skal enten fordeles blandt deltagerne i forhold til deres andel af omsætningen eller forblive indestående i selskabet. Andelsselskaber omfavner derfor fællesejede virksomheder og er en oplagt selskabsform for kooperativerne. Kooperativerne har dog frihed til også at vælge andre virksomhedsformer og indrette sig efter, hvad de finder mest hensigtsmæssigt for virksomheden, og det synes vi jo er en positiv mulighed og ikke en begrænsning.

Det andet argument imod beslutningsforslaget er, at vi ikke ser, at der skulle være behov for at vedtage en særskilt lovgivning om kooperativer med en masse dertilhørende definitioner og anden detaillovgivning blot med det formål at ensrette og gøre det lettere at få et overblik over kooperativernes bidrag til den danske økonomi. Jeg er overbevist om, at de potentielle kooperative virksomheder selv er bedst til at vurdere, hvilken virksomhedsform der passer til deres virksomhed, og særlige skattebegunstigelser kan regeringen heller ikke bakke op, da det vil skabe meget ulige konkurrencevilkår på de enkelte markeder. Det vil fremstå urimeligt, hvis en kooperativ malervirksomhed får skattebegunstigelser i forhold til maleren, som har oprettet et anpartsselskab.

Alternativet ønsker, at vi skal lette kooperativers adgang til rådgivning og finansiering. Her mener regeringen, at der findes et fint privat marked for rådgivning, og endelig kan det danske erhvervsfremmesystem bistå virksomhederne til at finde de rigtige rådgivere. Som forslagsstillerne også gør opmærksom på, har netop andelsselskaberne spillet en central rolle i udviklingen af det danske samfund, og det er jo en velkendt virksomhedsform.

Alt i alt er det derfor vores vurdering, at der allerede er tilstrækkelig mulighed for at etablere kooperativer i Danmark, da de kan rummes inden for de mange forskellige virksomhedsformer, som vi allerede har, og på den baggrund støtter regeringen ikke beslutningsforslag B 131.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ind til ministerens holdning til det her med særlige skattefordele. Vi har jo i dag i forbindelse med succession og generationsskifte en række forskellige fordele: Regeringen har vedtaget en lavere arveafgift for familieejede virksomheder, og der er et flertal i Folketinget, der har aftalt skattefordele i forbindelse med overdragelse til en erhvervsdrivende fond. Så der er jo allerede en række forskellige fordelsprogrammer, kunne man sige, for forskellige former for ejerskab i forbindelse med generationsskifte. Derfor undrer det mig lidt, at regeringen så, når det gælder f.eks. overdragelse til medarbejdere, hvor man f.eks. i Storbritannien har et målrettet program, der handler om at give nogle skattefordele, hvis en virksomhed generationsskifter til en fond ejet af deres medarbejdere, mener, at det skulle være særlig forvridende i forhold til de øvrige fordelsprogrammer.

Værsgo.

I forhold til generationsskiftet vil jeg sige, at det jo er en hel særlig udfordring, som familieejede virksomheder står i, og som andre virksomheder ikke står i, og derfor er der selvfølgelig behov for nogle særlige regler på det område. Og hvis der for andre virksomhedsformer er nogle særlige udfordringer, som netop er knyttet til en bestemt virksomhedsform, kan vi nogle gange være nødt til at adressere dem gennem bl.a. skattelovgivning. Men udgangspunktet i den måde, vi regulerer virksomheder på, bør være, at de konkurrerer på lige vilkår, og at vi ikke beskatter eksempelvis et anpartsselskab mindre end et personligt ejet selskab eller mere end et kooperativ. Det bliver uhensigtsmæssigt, hvis det begynder at være sådan, at det er selskabsformen, der afgør, hvordan man bliver beskattet. Så vi vil gerne prøve at undgå at lave for mange særregler for forskellige arbejdsformer, men en gang imellem er der selvfølgelig nogle helt særlige udfordringer, som netop er knyttet til virksomhedsformen, som vi kan være nødt til at adressere.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg undrer mig stadig lidt, for det er jo også i dag sådan, at andelsselskaber faktisk er beskattet på en ganske anden måde end andre selskaber, så det er ikke noget, vi ikke har fortilfælde for. Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor man godt mener, at man kan lave nogle meget fordelagtige skatteregler ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond – det er ministerens parti jo en del af en bred aftale om – men at man ikke vil være åben for at lave lignende skattefordele ved overdragelse til en medarbejderejet fond. Er det, fordi man synes, at et ejerskab i en erhvervsdrivende fond er mere samfundsgavnligt end et ejerskab i en medarbejderejet fond?

Værsgo.

Det bliver meget omfattende, hvis vi skal til at diskutere til bunds fordele og ulemper ved forskellige regler for fonde også. Uanset hvordan man beskatter fonde eller familieejede virksomheder eller noget andet, som der er nogle helt konkrete, specifikke årsager til vi har valgt at gøre, synes jeg stadig væk, at udgangspunktet her må være, at forskellige ejerformer skal beskattes ens, og at vi ikke begunstiger bestemte måder at organisere selskaber på.

Tak for det, og så er det hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak for det, og tak til ministeren for at kommentere det. Jeg vil egentlig følge lidt op på det, som hr. Pelle Dragsted også spurgte til. For som jeg ser det, også i forhold til de kommentarer, vi har til beslutningsforslaget, handler det jo ikke om generelt at skulle lave andre skattevilkår for kooperative virksomheder i forhold til andre virksomheder. Det handler om, ligesom det også bliver nævnt her, at kunne lave nogle reguleringer i forhold til skat, f.eks. i forhold til overdragelse fra virksomheden til en medarbejderejet fond eller til medarbejderejede aktier.

Så mit spørgsmål til ministeren vil egentlig i første omgang gå på, om ministeren ser nogle fordele i den her type virksomhed. Og dermed kunne man jo så tænke over, om det, hvis man ser nogle fordele, så kunne være relevant med lovgivning at gøre det muligt faktisk at lave målrettede tiltag i forhold til de her virksomheder.

Værsgo.

Jamen jeg kan se masser af fordele ved kooperativer. Det kan skabe et medejerskab, det kan engagere en masse mennesker om at gøre noget fælles, og det kan være motiverende for de mennesker, som er med i projektet. Så jeg kan se masser af fordele ved det, og jeg synes, det er en smaddergod idé at lave kooperativer, og jeg håber, der er mange, der vil gøre det.

Men når det nu er så god en idé, så er der vel heller ikke noget specielt behov for, at man så skal have nogle særlige fordele. Så burde fordelene, som ligger i virksomhedsformen, jo være nok til, at folk vælger at etablere sig på den måde, uden at det behøver at være sådan, at man skal have noget ekstra i form af skatterabatter eller særlig adgang til rådgivning eller nogle af de andre ting, som er nævnt her i forslaget. Det burde jo egentlig være nok, at folk har de fordele, der er ved at organisere sig på den måde, så de vælger at gøre det, uden at vi sådan skal gå ind og begunstige dem lovgivningsmæssigt.

Hr. Julius Graakjær Grantzau, værsgo.

Tak. Jeg vil bare lige understrege, at forslaget her ikke handler om, at vi nødvendigvis skal give de her skattefordele til de her virksomheder. Forslaget handler om, at vi godt kunne tænke os, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal kigge nærmere på det her.

For det er et område, som vi ikke fra Folketingets side har haft fokus på i mange år, og det er et område, hvor vi i Danmark historisk set har været fremme på det her område med de her virksomhedsformer, og hvor vi måske sådan er ved at blive overhalet af andre lande, som går ind og ser mere på området. Så det synes vi er vigtigt at få en debat om. Dermed kunne en arbejdsgruppe jo sådan set se på det og få kortlagt det her område, så man efterfølgende kunne tage nogle beslutninger ud fra det. Det er det, vi har lidt svært ved i dag, og som vi også kan se mange, bl.a. Dansk Industri, egentlig anerkender, at der er lidt behov for at se på.

Så hvad vil være til hinder for egentlig bare at se på det her område, sådan som forslaget egentlig foreslår?

Tak. Værsgo.

Man kan jo altid se på alle mulige ting, man kan lave analyser af mange ting, og man kan lave arbejdsgrupper i et væk. Vi vil nok bare gerne se et større behov på en eller anden måde, for vi har lidt svært ved at få øje på, at der skulle være nogle betydelige forhindringer for, at der bliver nedsat kooperativer. For mig at se kan man gøre det, og så kan man etablere sig som et anpartsselskab eller et aktieselskab, eller hvilken virksomhedsform man nu vil. Der er ikke noget i vejen for at lave kooperativer. Så jeg har svært ved at se, hvad det er for et problem, man forsøger at løse. Det er nok derfor, vi ikke rigtig synes, at der er et behov for en arbejdsgruppe.

Tak for det. Så går vi i gang med ordførerrækken. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet, som ordfører.

Tak, formand. Vi behandler det her forslag fra Alternativet om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til et mere klart regelgrundlag for kooperativer. Og i Socialdemokratiet er vi grundlæggende enige i, at det vil være hensigtsmæssigt at få set på det, altså få set på, om der kan skabes mere klare rammer og regler for kooperativer. På mange måder er det jo lidt spøjst, at vi som et gammelt andelsland ikke har en lov om kooperativer i Danmark, selv om der er mange danske kooperativer, bl.a. de gamle andelsbevægelsesvirksomheder, for der gør sig nogle særlige omstændigheder gældende for kooperativer i forhold til andre typer af virksomheder.

Men helt konkret er det, Alternativet foreslår, at pålægge regeringen inden udgangen af denne folketingssamling at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal undersøge og belyse kooperativers særlige udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til en samlet kooperativlov. Udredningsarbejdet skal være afsluttet og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020.

I Socialdemokratiet mener vi, det er fornuftigt med sådan en arbejdsgruppe, der ser nærmere på de her særlige udfordringer, men vi mener også, at det skal gøres ordentligt. Og jeg tror, at vi alle sammen ved, at vi står over for et folketingsvalg, der kan blive udskrevet her de nærmeste dage. Ja, folketingssamlingen rinder snart ud, men forslagsstillerne vil så pålægge regeringen inden udgangen af denne folketingssamling at nedsætte den her arbejdsgruppe, og det mener vi selvfølgelig ikke er realistisk med den tidshorisont, vi har lige nu.

Så Socialdemokratiet støtter intentionen, men finder tidsplanen urealistisk, hvis vi skal sikre kvaliteten i sådan en arbejdsgruppe og de rammer, den skal arbejde inden for. Så derfor stemmer vi hverken for eller imod; vi stemmer det, man på christiansborgsk kalder gult. Så kan vi efter et folketingsvalg se på, om vi skal kaste mere arbejde i sådan en arbejdsgruppe; lad os se på det efter et valg.

Tak. Hr. Pelle Dragsted har lige en bemærkning. Værsgo.

Mange tak. Jeg synes, det var rigtig positive toner. Skal det forstås sådan, at en socialdemokratisk ledet regering, hvis vi får sådan en efter et valg, vil være indstillet på at nedsætte sådan en arbejdsgruppe – om det så formuleres, ligesom Alternativet har gjort, det ved jeg ikke – som har til formål at kigge på og måske også lære af andre landes erfaringer med, hvordan man skaber gode rammevilkår, der som minimum i hvert fald ligestiller den her type virksomhed med andre, når det f.eks. kommer til erhvervsfremmesystemet og andet? Og som måske også, som vi kender det fra mange andre lande, laver nogle særlige fordelsprogrammer i forbindelse med f.eks. generationsskifte til medarbejderejede fonde.

Værsgo.

I den her valgperiode har der jo været noget af den finansielle lovgivning, som for andelskasser ikke har været sådan særlig positiv, synes jeg. Der er nogle, der er kommet lidt i klemme i deres måde at skulle arbejde på. Derfor er vi jo løbende stødt på nogle problemer med det her, og derfor synes jeg også, at vi efter et folketingsvalg – hvis nu f.eks. sådan et forslag som det her bliver genfremsat – grundigt skal se på, om der er noget af det her, der er relevant, også inden for nogle bestemte sektorer.

Jeg tror, det især kunne være inden for det finansielle område, hvor vi jo har lavet rigtig, rigtig meget regulering med den gode intention at få styr på den finansielle sektor. Derfor tror jeg også, at det er væsentligt at se på, om vi har skabt nogle uhensigtsmæssigheder for de mindre andelskasser i Danmark. Så det er bestemt ikke noget, vi bare hælder ned ad brættet, men jeg synes, vi skal give os god tid til at se ordentligt på det i en ny folketingssamling.

Hr. Pelle Dragsted.

En ting er selvfølgelig de forbrugerejede andelskasser, men det her spørgsmål om medarbejdernes medejerskab eller ejerskab i virksomhederne er jo noget, som Socialdemokraterne historisk har været ganske optaget af, men som måske har haft lidt mindre plads i de seneste år. Men kigger man på nogle af jeres kollegaer i andre europæiske lande, har de ligesom genoptaget en interesse for det her med at forsøge at fremme muligheden for at etablere virksomheder, som er ejet helt eller delvis af medarbejderne, eller for at transformere traditionelle virksomheder i den retning i forbindelse med generationsskifte. Mener Socialdemokraterne, at der er en særlig værdi i, at vi har store og små virksomheder, som er ejet af medarbejderne?

Værsgo.

Vi mener, at det er godt for dansk erhvervsliv, at der er forskellige ejerformer, så man i forskellige sektorer til forskellige formål kan danne virksomheder, som man vil. Vi har jo i forrige folketingssamling lavet det der med medarbejderinvesteringsselskaber. Det er jo et nybrud. Det synes jeg er positivt. Når hr. Pelle Dragsted spørger ind til det der med f.eks. at kunne sælge virksomheden videre til medarbejderne, er det jo inden for successionslovgivningen faktisk muligt at sælge videre til ledende medarbejdere i hvert fald. Der kan man jo se på, om den lovgivning er god nok. Det er sådan noget, sådan et udvalg kunne arbejde med.

Tak. Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for i hvert fald delvis at støtte intentionen i det her forslag. Som ordføreren siger, kan det jo give mening at kigge på det her. Nu blev det også nævnt af ordføreren fra Enhedslisten, at det historisk set også er noget, som Socialdemokratiet har talt om, men som jeg nævnte tidligere, er det noget, sådan set alle partier i Folketinget måske ikke har talt så meget om i en årrække, og derfor er vi lidt bagud i en udvikling, hvis man ser på andre lande, som tager det her område lidt mere til debat.

Jeg noterer mig også, at Socialdemokratiet for nylig har udtalt, at det at bevare dansk infrastruktur på danske hænder er vigtigt, og der kan man sige, at demokratiske virksomheder eller kooperativer sådan set også har en evne til at bevare arbejdspladser og også skabe længerevarende robuste danske virksomheder. Kunne Socialdemokratiet se en styrke i at have flere af den slags virksomheder?

Værsgo.

Vi er jo ikke afvisende over for det, også når vi ser tilbage på historien med brugsforeninger og andelsmejerier og hele andelstanken og inden for arbejderbevægelsen også de kooperativer, der har været der, og som stadig væk er der – jeg kan se i min kalender, at jeg i den kommende uge skal ud at tale med et af dem – er vi selvfølgelig åbne over for, at vi skal se på, om reguleringen i dag er god nok, og man ikke stiller nogen forhindringer i vejen for de virksomhedstyper. Jeg synes, at der i et frihedselskende land som Danmark skal være mulighed for forskellige virksomhedstyper, og lad os se på, om der er nogle af de her kooperativer, der løber ind i nogle problemer med den lovgivning, vi har i dag. Men lad os gøre det i den kommende valgperiode, for vi kan ikke nå det i den her valgperiode.

Hr. Julius Graakjær Grantzau.

Tak. Jeg er bare glad for at høre, at det vil Socialdemokratiet gerne kigge på, for der er jo en chance eller risiko for, at det også er Socialdemokratiet, der vil have noget at sige efter valget.

Noget af det, man kunne kigge på og forholde sig til konkret, var jo sådan en opstartsrådgivning, altså i erhvervsfremmesystemet, i forhold til den her slags virksomhed. Der hører jeg ligesom, at det kan være svært at få noget konkret rådgivning, og at man måske bliver nødt til at henvende sig til og få privat rådgivning, som ministeren også nævnte der var mulighed for. Der kunne man jo også fremme det i det system. Så er der også lidt uklarhed i forhold til lånemuligheder. Der kunne man også godt have et bedre marked, hvor man fik ligestillet de her virksomheder i forhold til lånemuligheder. Så det er noget af det, jeg tænker kunne være vigtigt at kigge på, og som ordføreren måske lige kan kommentere på til sidst.

Tak, og værsgo.

Det er jo nogle relevante områder, som forslagsstilleren her nævner, og der kan også være andre, der kan inddrages i det. Så det er også derfor, jeg synes, at det vil være godt, hvis vi i en ny folketingssamling – de, der eventuelt sidder herinde, og uanset hvem der har magten – med en bred palet ser på, hvad det er, man eventuelt skal have undersøgt, og så få gjort arbejdet grundigt i den næste valgperiode. Så kan vi så tage stilling til, om det giver anledning til, at der skal laves ny lovgivning. Det kan også være, at det bare giver anledning til, at vi skal have nogle justeringer af gældende lovgivning. Men lad os se på det efter et grundigt analysearbejde.

Tak for det. Og så er der ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne takke Alternativet for, at vi i dag har lejlighed til at drøfte de forskellige former for kooperative virksomheder, som der er grundlag for i Danmark. Det er noget, som har været her i mange år, og det har jo også vist sig, at mange af de her virksomheder har været utrolig overlevelsesdygtige. Det så vi bl.a. også i forbindelse med den seneste finanskrise fra 2008 og nogle år frem, hvor det jo viste sig, at de i gennemsnit faktisk håndterede finanskrisen langt, langt bedre end mange andre danske virksomheder. Det kunne man jo se i forhold til arbejdspladsudviklingen.

Mange af dem er jo en del af Produktionsdanmark, og de havde i hvert fald ikke så stor en motivation til at flytte deres virksomheder til udlandet og udflage danske produktionsjob, som mange andre virksomheder havde. Og det har måske noget gøre med, at de har en anden form for profittilgang, nemlig at de – som det også beskrives i Alternativets bemærkninger til det her beslutningsforslag – jo ikke har den samme lyst til at tage alle overskudskronerne ud af virksomhederne, men derimod gerne vil investere dem og dermed også er tilfreds med en model for udbetaling af et mindre afkast, end mange andre virksomheder traditionelt set vil være interesseret i.

Vi har jo haft en diskussion for ikke så længe siden her i Folketinget, hvor vi netop også kom ind på noget af det, som det her forslag omhandler – jeg tror, det var Enhedslisten, der havde et forslag for 14 dage siden, hvor vi også var inde på de forbrugerejede og medarbejderejede virksomheder i Danmark og spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne give dem nogle bedre rammebetingelser.

Dansk Folkeparti er i hvert fald med på, at det giver god mening, at vi får set på det her, og at vi også får lavet en undersøgelse med baggrund i den analyse, der kom tidligere i år, nemlig den kortlægning, der kom fra den her nystartede forening, Tænketanken Demokratiske Erhverv, hvor bl.a. Coop jo er med. Og der har man jo bl.a. fundet ud af, at der faktisk findes over 18.000 danske virksomheder, som er helt eller delvis ejet af kooperative selskaber og med flere medejere bag dem. Så det er jo ikke så få job, som er omfattet af kooperative selskabers virke i Danmark.

Der, hvor det forslag, som Alternativet kommer med, måske er lidt problematisk, kan man sige, er jo i forhold til det, som også ministeren var lidt inde på, nemlig det, at man ønsker, at vi skal undersøge noget med skattebegunstigelser. Der synes vi i Dansk Folkeparti, at man skal være meget varsom med at tage den diskussion ind i en kontekst, der har med virksomheder at gøre. For som jeg nævnte før, er Coop en af de helt store på området, og vi kan jo efter vores opfattelse ikke lave forskellige beskatningsregler, sådan at de bliver beskattet anderledes end alle de andre frie danske købmandsforretninger, som også lever af at sælge forbrugsvarer og fødevarer til danske forbrugere.

Ligeledes mener Alternativet, at vi skal se på noget omkring kooperative investeringsfonde. Det er ikke Dansk Folkepartis politik, at vi skal have flere typer af de her investeringsfonde. Der mener vi, at vi i forvejen har tilstrækkelig mange investeringsfonde i Danmark. Og skal man kigge på noget af det, kan man måske se på, hvordan de bliver anvendt i dag, og hvorvidt de også er åbne over for kooperative selskaber.

Vi ville egentlig allermest af alt gerne have været med til at lave en rigtig god beretning i Erhvervsudvalget sammen med Alternativet og andre partier, men det når vi simpelt hen ikke, for uanset hvad varer det jo ikke længe, inden vi skal i valgkamp, og vi kan simpelt hen ikke nå at få de ting behandlet udvalgsmæssigt tilfredsstillende. Så vores indstilling er, at vi – lidt ligesom Socialdemokratiets ordfører sagde – meget gerne vil være med til at drøfte det her i en kommende samling efter det folketingsvalg, som står lige for døren. Tak.

Tak for det. Hr. Julius Graakjær Grantzau, værsgo.

Tak for det, også tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Nu fik jeg ikke lige hørt til sidst her, hvad ordføreren ville stemme, da jeg lige talte med ministeren. Ordføreren nævner det her med, at ordføreren ikke vil have forskellige vilkår for forskellige typer virksomheder, at det er problematisk, men noget af det, man måske kunne gøre med beskatningen, var jo netop at give mulighed for eksisterende virksomheder til at blive til kooperativer gennem at overdrage aktier til en medarbejderejet fond. Det var ligesom også en mulighed for at forvandle en virksomhed til den her form for virksomhed.

Værsgo.

Ja, det er der jo allerede nu mulighed for at gøre med den nugældende lovgivning. Jeg tror også, at Socialdemokraternes ordfører var inde på det i forbindelse med den ændring af lovgivningen, der blev lavet for nogle år siden under socialdemokratisk ledelse med hensyn til slagteriet på Bornholm, hvor man jo lavede en ny form for selskabskonstruktion. Den har jo ikke rigtig vist sit værd mange andre steder, men det ændrer ikke på, at der er muligheder for, jævnfør den danske selskabslovgivningen, at gøre det allerede i dag. Jeg noterede mig også godt, at spørgeren blev forstyrret under min aldeles glimrende ordførertale. Men det er rigtigt, at vi er lidt kritiske over for den del af det, som ordføreren har noteret i bemærkningerne til beslutningsforslaget, om at der skal være særlige skattebegunstigelsesregler, og ligeledes at man foreslår en decideret kooperativ investeringsfond. Det er ikke sådan nogle ting, som vi umiddelbart ser for os i Dansk Folkeparti.

Tak. Og værsgo igen.

Tak. Det er også derfor, at det giver mening at lave en arbejdsgruppe til at starte med. Det kan vi nok på et eller anden tidspunkt blive enige om alle sammen. Det håber jeg da i hvert fald. Hvad man så kan bruge det arbejde til, kan vi jo så diskutere efterfølgende. Jeg kan jo spørge, ligesom jeg også spurgte Socialdemokratiets ordfører, om Dansk Folkeparti ser en værdi i at få flere af den her type virksomheder.

Værsgo.

Vi ser altid en værdi i virksomheder i Danmark, som genererer både eksport og produktivitet og omsætning, også i Danmark, og beskæftigelse, ikke mindst. Vi har mulighederne i dag. Der er tre grundformer for kooperative selskaber, som også beskrives i spørgerens eget udkast til det her. Der er nogle, der er forbrugerejede, der er nogle, der producentejede, og nogle, der er medlemsejede, og inden for de rammer er der i dag gode muligheder for at etablere yderligere kooperativer. Det siger næsten sig selv, at når det er over 18.000 af dem allerede i dag, så har det jo ikke været helt uden lethed at etablere selskaber.

Tak. Værsgo, så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Alternativets beslutningsforslag omhandler – som der nok er ikke nogen der er i tvivl om længere – kooperativer. Forslaget går ud på at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med et forslag til en samlet kooperativlov, herunder en definition af kooperativer. Dem har vi jo allerede rigtig, rigtig mange af i Danmark og en stolt tradition for, og de eksisterer under forskellige selskabsformer.

Mange af dem er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar, men de kan også være organiseret som erhvervsdrivende foreninger, forbrugsejet, producentejet m.v. Det er noget, vi har en stolt tradition for i Danmark, og når man nu har sine rødder i Thisted, er man jo nødt til at nævne Coop. For den første brugsforening blev etableret i Thisted for godt 150 år siden, og store stolte danske virksomheder som Arla og Danish Crown er jo andelsselskaber. Så det er en stolt dansk tradition, som folder sig ud i forhold til den eksisterende lovgivning, altså at det er muligt i dag at drive en kooperativ virksomhed inden for de love og regler, der gælder, og mange af dem har jo gjort det i utrolig mange år.

Jeg er jo grundlæggende en stor fortaler for, at vi har et sundt og dynamisk erhvervsliv, også et erhvervsliv, hvor der er plads til at drive virksomhed i forskellig form, altså med forskellige ejerstrukturer, ejerformer, og det synes vi sådan set grundlæggende der er rigtig god mulighed for allerede i dag. Når man kan se, hvor mange virksomheder der eksisterer som kooperativer, og hvor meget de fylder i dansk økonomi – jeg tror, det var Dansk Folkepartis ordfører, der refererede til de undersøgelser, der er lavet – må man sige, at det er en virksomhedsform, som benyttes flittigt i Danmark, og at det jo som sagt er en del af Danmarks dna.

Spørgsmålet er: Skal man så lave en særlig lov for kooperativer, når det nu har kunnet fungere i 150 år i forhold til den eksisterende selskabslovgivning? Det kan jeg godt være en lille smule i tvivl om. Selv om der ikke er specifikke regler for noget, er det så nødvendigt at lave det? Eller skal vi egentlig konstatere, at vi har regler omkring, hvordan man driver virksomhed i Danmark, også som et kooperativt selskab, og at det grundlæggende fungerer ganske fornuftigt? Og spørgsmålet er, om man skal tage noget, der er velfungerende, og så begynde at putte det ind i nogle særlige kasser og gøre det lidt mere firkantet. Det kan jeg godt være en smule bekymret omkring.

Jeg vil så også sige, at det må bero på en misforståelse, hvis Alternativet tror, at man som kooperativt selskab eller virksomhed ikke kan gøre brug af vores erhvervsfremmesystem. Vores erhvervsfremmesystem er åbent for enhver. Der er det ikke et spørgsmål om virksomhedstype, ejerform eller andet. Det er sådan set alle, der ønsker at drive virksomhed, der kan få rådgivning i vores erhvervsfremmesystem, og det er klart, at det offentlige skal stille et erhvervsfremmesystem til rådighed, som kan hjælpe folk godt på vej, men der er altså også et velfungerende privat marked, når det bliver mere specialiseret rådgivning. Det er kun rimeligt, at virksomhederne selv også er med til at betale for noget af den meget specialiserede rådgivning, de får, mens vi har et offentligt finansieret erhvervsfremmesystem, som vi vel i øvrigt bruger i omegnen af 5 mia. kr. på.

Men grundlæggende er vurderingen fra Venstre, at vi ikke ser, at der er behov for at udvikle en specifik kooperativlov, og det gør, at vi ikke støtter beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Lige med hensyn til det med erhvervsfremmesystemet vil jeg sige, at hvis man som demokratisk virksomhed eller kooperativ skal kunne bruge det, kræver det også, at der er noget viden i systemet om den her virksomhedsform. Og det er det, der ikke rigtig er. Sammenligner man f.eks. med Sverige, vil man se en meget stor forskel. Hvis man går ind på sådan noget som det, der svarer til det danske Virk, vil man finde en langt større opmærksomhed på og understøttelse af de kooperative former samt vejledning i, hvordan man starter op. Her er der noget, vi godt kunne gøre anderledes i Danmark.

Men mit spørgsmål går jo egentlig på noget andet, og det er, om ordføreren er klar over, at der over de seneste år er kommet meget omfattende forskning – altså hundredvis af forskningsprojekter på tværs af lande og på baggrund af 50.000 eller flere virksomhedsundersøgelser – som dokumenterer, at medarbejderejede virksomheder performer bedre; at de simpelt hen har en højere vækst i produktivitet end sammenlignelige konventionelle virksomheder. Og kan ordføreren se, at en fremme af medarbejdereje kunne være en del af løsningen på det såkaldte produktivitetsproblem, vi har i Danmark?

Værsgo.

Jamen jeg undrer mig egentlig over noget. Det kan godt være, jeg bliver for polemisk, men da regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre lavede en aftale om erhvervs- og iværksætterpakken, lempede vi bl.a. reglerne for tildeling af medarbejderaktier, sådan at man kunne give flere aktier og nystartede virksomheder kunne udbetale en større andel af lønnen i form af medarbejderaktier. Og det kan være, jeg tager fejl, men jeg mener ikke, Enhedslisten støttede det.

Men det var sådan set en mulighed for, at virksomhederne selv kunne vælge at sige: Vi vil faktisk gerne belønne vores medarbejdere; give dem en del af ejerskabet til virksomheden og gøre det på en skattemæssigt håndterbar måde – også over for medarbejderne. Så vi gør sådan set noget af det, som Enhedslisten efterspørger. Og jeg håber, hr. Pelle Dragsted kan rette mig, hvis jeg tager fejl. Men jeg erindrer altså, at da vi gav bedre mulighed for at give medarbejderne aktier, stemte Enhedslisten imod.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg kan faktisk ikke huske præcis, om det forslag var indlemmet i et bredere forslag. Men medarbejderaktieprogrammer kan være én form for fremme af medarbejderejerskab. Det gør man også mange andre steder i verden. Det, der lidt kan være udfordringen ved det, er jo, at hvis det er aktier, der følger med medarbejderen og ikke indgår i en fond af de til enhver tid deltagende medarbejdere, så sker der efterhånden en adskillelse mellem dem, der ejer virksomheden, og dem, der arbejder i virksomheden. Så der er jo forskellige måder at strikke det her sammen på.

Men hvis der er tale om brede programmer, altså inkluderende programmer, som omfatter alle medarbejderne på lige vilkår i virksomhederne og ikke kun toplaget, som vi jo desværre ser i mange virksomheder, så kan medarbejderaktier da også være en måde at fremme medarbejderejerskab på. Og det er i øvrigt også inkluderet i de her undersøgelser. Man kigger ikke alene på fuldt medarbejderejede virksomheder, men også på virksomheder, hvor medarbejderne har et delvis medejerskab. Og i begge tilfælde kan man se en betydelig højere produktivitet. Altså, de performer simpelt hen bedre end rent investorejede virksomheder.

Værsgo.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at det er virksomhederne, der træffer de her beslutninger, og at vi ikke skal tvinge noget ned over virksomhederne. Der er privat ejendomsret. Og derfor er jeg da helt sikker på, at der er mange virksomheder, der skeler til den forskning, der bliver refereret til. Jeg vil ikke love, at jeg kan referere den fuldstændigt, men jeg erindrer at have set nogle overskrifter. Vi ser jo hver eneste dag, at virksomheder siger: Jamen vi vil faktisk gerne have, at vores medarbejdere også er en del af ejerkredsen og dermed forhåbentlig også får en bedre fælles interesse for virksomhedens drift, overlevelse og overskud. Og derfor er der jo mange, der gør brug af de rigtig mange gode, velfungerende ordninger, vi har. Og det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt

Tak. Hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak til ordføreren for at kommentere på forslaget her. Jeg noterer mig, at ordføreren siger, at det kan være begrænsende, hvis man går ind og laver noget lovgivning om de her virksomheder. Intentionen med det her forslag var egentlig at styrke det her område og de her virksomheder og kooperativer med noget lovgivning. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan det kan være begrænsende. Det giver jo netop en mulighed for at kunne sætte fokus på noget, når man definerer det. Vi har jo set i England og i andre lande, at man definerer lovgivning på det her område, og det giver så mulighed for, at man efterfølgende kan understøtte det her område, efter hvordan man politisk gerne vil understøtte det. Så kan ordføreren uddybe, om det ikke også godt kan virke fremmende for et område, at man laver noget lovgivning på det?

Værsgo.

Lovgivning kan både være positiv og negativ, det siger sig selv. Det, der var min hovedpointe, var at sige, at vi har kooperative virksomheder i dag, som eksisterer i forhold til gældende lovgivning – selskabslovgivningen eller andelslovgivningen – og det er der, jeg spørger, om det egentlig bliver ret meget bedre af, at der så bliver lavet en ny kategori, et nyt sæt spilleregler, som man skal til at afklare og gøre sig bekendt med og agere efter, i forhold til velkendte og eksisterende regler, som mig bekendt jo har været med til at sikre, at vi er et land med en stolt, stolt historie med andelsbevægelse og brugsforeninger og andet. Spørgsmålet er, om det bliver ret meget anderledes, hvis man tager og putter det i en særskilt lov.

Jeg tror, at man måske nogle gange kunne være mere hjælpsom over for erhvervslivet ved at lade være med at lave nye regler, men jo altid lytte til konkrete forslag, hvis der er noget, der er kantet og bøvlet. Det lægger vi sådan set meget vægt på fra Venstres side. Er der nogen, der kommer med konkrete forslag om et problem, vi ikke selv har opdaget, så lytter vi selvfølgelig gerne og tager det til os.

Hr. Julius Graakjær Grantzau.

Tak. Vi er jo sådan set enige i, at vi i Danmark netop har en stolt tradition omkring det her. Det er det, der er godt. Når vi så ser rundtomkring i andre lande, hvor man har lavet en specifik lovgivning om kooperativer, så kan vi se, at der er sådan en form for opblomstring igen på det her område, som – så vidt jeg kan vurdere ud fra de tal, jeg har set – ikke sker på samme måde i Danmark. Vi har haft en lang tradition, og heldigvis eksisterer de virksomheder stadig væk, så vi har mange virksomheder. Men der bliver ikke startet så mange nye kooperativer. Det kunne jo være dejligt at genstarte den her succes, som vi har haft tidligere, så vi i fremtiden kan få endnu flere. Verden har jo forandret sig siden. Vi har it, og vi har alt muligt andet nu, så der er nye former for virksomheder, som kunne bruge de her virksomhedsformer.

Tak, og værsgo.

Det kunne jo være, at det var, fordi vi i Danmark har været i front på det her område, at vi har haft regler, der har gjort det muligt at etablere andelsejede virksomheder eksempelvis. Det har vi heldigvis en stolt tradition for, og det har vi grund til at være stolte over. Det kunne jo være, det var andre lande, der med misundelse havde kigget mod Danmark for at lade sig inspirere. Hvordan de så har valgt at gribe det an, skal de om. Men som sagt mener jeg sådan set, at de eksisterende regler rummer rig mulighed for at etablere virksomhed med den struktur og med den ejerform, som man måtte have lyst til.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til Alternativet for at fremsætte et udmærket forslag, som handler om at få nedsat en arbejdsgruppe, der kan undersøge vores demokratiske sektor. Der bliver snakket om kooperativer. Et andet ord for det samme er jo demokratiske virksomheder, og de er altså kendetegnet ved, som ministeren også var inde på, at de er styret efter folkestyrets princip, nemlig én person, én stemme, i modsætning til f.eks. de investorejede virksomheder, som jo er styret efter princippet én krone, én stemme. Så det er to meget forskellige måder at styre en virksomhed på. Det er godt, at vi får diskuteret her i salen, hvordan vi kan understøtte og fremme den her type virksomheder. Jeg er også meget positiv over de toner, der sådan set kommer hele vejen rundt, som er positive over for det her.

For det er rigtigt, at Danmark har en lang tradition for demokratiske virksomheder. De fylder godt i vores erhvervslandskab. Det har været vigtigt, det har haft en vigtig betydning. Men desværre har vi jo også set i de seneste år, måske lidt i modsætning til hvad den forrige ordfører sagde, at de er blevet presset lidt i defensiven. Vi har set, at mange tidligere forbrugerejede virksomheder er blevet forvandlet til investoreje, og på den måde er demokratiet i virksomhederne forsvundet.

Omvendt ser vi i mange andre lande en stor vækst i den her type af virksomheder. Derfor er der god grund til at spørge, om vi kan gøre noget i Danmark for at komme med på den demokratiske erhvervsbølge, som vi ser i Europa og USA i de her år. Det er der god grund til, for der er mange fordele ved det her. En af de helt åbenlyse er, at det handler om demokrati og indflydelse. Der er simpelt hen flere borgere, der får demokratisk indflydelse på en vigtig del af vores samfund, nemlig vores erhvervsliv. Det er med til at bekæmpe den ulighed, vi ser vokse. Det er klart, at når vi ejer en virksomhed i fællesskab, deles vi også om overskuddet i modsætning til de investorejede eller kapitalfondsejede f.eks., hvor overskuddet tilfalder en reduceret ejerkreds.

Endelig – og det var det, jeg var inde på før – kan vi faktisk se, at den her type af virksomheder simpelt hen performer bedre end konventionelle investorejede virksomheder. De har en højere vækst i deres produktivitet, de er bedre til at svare på markedsefterspørgsel, de er mere levedygtige under kriser. Hvis vi ser på de finansielle virksomheder, kan vi se, at de er mere kontracykliske – altså, de låner penge ud, når der er brug for det, og lader være med at låne så mange penge ud, når der ikke er brug for det, i modsætning til de konventionelle banker. Så der er rigtig, rigtig mange fordele, og det er jo egentlig meget naturligt, for når hensynet ikke kun er til næste års bundlinje, men der faktisk er mennesker, der er med, som har et bredere samfundsmæssigt perspektiv, fordi man er borgere, så bliver der selvfølgelig også ofte taget bedre hensyn.

Man kan gøre meget for at fremme de her typer af virksomheder. Hvis man kigger ud i verden, er det ret tydeligt, at de lande, der har nogle gode rammevilkår for demokratiske virksomheder, også er der, hvor de demokratiske virksomheder trives og vokser. Ved gode rammevilkår kan man forstå en række elementer. Noget af det handler om erhvervsfremmesystemet, hvor man i hvert fald som minimum skal ligestille de her virksomheder. Det vil sige, at når man som iværksætter henvender sig i et af de lokale erhvervshuse, skal der være viden om muligheden for at etablere sig sammen med andre i en demokratisk virksomhed. I Sverige har man en målrettet gren af erhvervsfremmesystemet, der hedder Coompanion, som understøtter oprettelsen af demokratiske virksomheder og socialøkonomiske virksomheder i øvrigt også. Man kan også, som man gør i Storbritannien, tilgodese demokratiske generationsskifter skattemæssigt. Det kunne være interessant at kigge på. Og så kan man diskutere adgangen til kapital, hvor det jo er sværere for demokratiske virksomheder at finde adgang til kapital, fordi de ikke er parate til at give investorerne samme indflydelse, fordi det så ville ændre den demokratiske karakter af virksomhederne og ikke længere gøre dem til demokratiske virksomheder. Så der er brug for at kigge på nogle ting. Ligesom vi i en årrække har understøttet bæredygtig adfærd i virksomhederne, bør vi også fremadrettet understøtte demokratisk adfærd i virksomhederne.

Senere i dag, kl. 16.00, præsenterer vi fra Enhedslistens side et stort udspil, som giver svar på nogle af de ting, som Alternativet foreslår at den her arbejdsgruppe skal komme med svar på – i hvert fald vores bud på, hvordan man kunne gøre det her. Det glæder jeg mig meget til at præsentere, og der er stadig nogle pladser tilbage, så hvis man har lyst til at deltage, kan man tilmelde sig på Facebook. Og så ser jeg meget frem til, at vi efter et valg – ja, næsten uanset hvad, lyder det som om, om vi får en ny regering eller ej – kan tage fat på den her diskussion. Men jeg noterer mig selvfølgelig de positive udtalelser fra Socialdemokraternes ordfører, og jeg er ikke i tvivl om, at får vi et nyt politisk flertal, vil der blive nedsat sådan en arbejdsgruppe her inden for det første år af den regerings levetid. Det tør jeg godt at sætte en kasse håndbajere på.

Tak. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup, da der ikke er nogen kommentarer.

Tak for det. Det er vigtigt at have gode rammer for alle virksomheder i Danmark, også kooperativer. Men jeg mener ikke, at der er behov for yderligere regulering, administration eller bureaukrati og brug af skattekroner på vurderingsarbejde specielt for kooperativer. Hvis nogen føler, at der er hindringer eller uhensigtsmæssigheder eller problemer specifikt i forbindelse med kooperativer, så synes jeg, man skal adressere de konkrete problemstillinger. Og så vil jeg meget gerne se på det, og eventuelt forelægge det for ministeren, hvis det er relevant.

Forslagsstillerne taler om problemstillinger vedrørende medarbejdere, generationsskifte og skatteregler. Altså, Liberal Alliance ser meget gerne, at det bliver lettere for alle virksomheder at drive og starte virksomhed i Danmark. Og vi ser meget gerne, at der kommer nogle lavere skatter på alle virksomheder, også kooperativer. Vi arbejder også gerne for at lette generationsskiftet, og hvis den røde fløj har et ønske om at afskaffe arveafgiften, så bakker vi da gerne det op.

Vi vil også gerne gøre det endnu lettere for alle virksomheder at give medarbejderaktier, men vi ser ikke noget behov for yderligere særregler på det her område, og vi støtter derfor ikke forslaget.

Tak. Og vi går videre i ordførerrækken. Undskyld, kom der lige en kort bemærkning? Hvem kommer med en kort bemærkning? Hr. Julius Graakjær Grantzau – det var lidt sent, men værsgo.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg fik trykket mig ind lidt sent. Jeg vil bare lige spørge kort. Altså, ordføreren nævner, at det kan gøre det mere bureaukratisk, og det hørte jeg også fra en tidligere ordfører, altså at det kan blive mere bureaukratisk, hvis man laver mere lovgivning om de her virksomhedsformer. Det, som egentlig er intentionen, er sådan set at forenkle det, for man kan lave kooperativer på alle mulige måder. Men med en decideret kooperativlov kunne man måske netop forenkle det, så man gjorde det mere entydigt, hvad der er kooperativt, og hvilke vilkår og muligheder kooperativer har.

Værsgo.

Hvis det er tilfældet, vil jeg opfordre ordføreren til konkret at sige: De her love eller de her regler og paragraffer er simpelt hen for bureaukratiske, de er for indviklede, kan vi ikke gøre dem enklere? Og så lad os da se på det i stedet for at sætte et større udredningsarbejde i gang med brug af en masse skattekroner på et helt område. Hvis der er nogle konkrete problemstillinger, så adresser dem og lad os se på det.

Værsgo.

Jeg tror ikke, det koster en masse skattekroner at nedsætte sådan en arbejdsgruppe her. Altså, det koster selvfølgelig nogle penge, men i forhold til alle mulige andre tiltag er det forhåbentlig ikke det værste. Men det, der mangler, er jo netop – efter vores mening – en kooperativlov. Altså, det er jo ikke de konkrete tiltag, man kan gøre, som i første omgang er det altafgørende, men at sige, at en kooperativlov netop kunne give mulighed for, at vi bedre kunne diskutere, hvilke tiltage man kunne lave. Så i forhold til sådan en overordnet kooperativlov er det jo fint, at der er en arbejdsgruppe, som undersøger det, så det ikke er Alternativets bud på en kooperativlov, som bliver det, vi taler om, men at det faktisk kunne være regeringens arbejdsgruppe, der kunne komme med et bud på, hvordan man bedst kunne gøre det.

Værsgo.

Altså, der findes jo rigtig mange kooperativer i dag. Og hvis de føler, at de sidder med nogle konkrete problemer, eller hvis nogen, som gerne vil starte nogle nye kooperativer op, støder ind i nogle konkrete problemer, hvorfor så ikke adressere de konkrete problemer og lade os se på det, i stedet for at vi skal lave endnu en arbejdsgruppe, som skal lave endnu et udredningsarbejde, og som skal bruge endnu flere skattekroner på alt muligt andet? Lad os da gøre det konkret. Der er jo masser af kooperativer i Danmark i dag, og hvis de sidder med nogle konkrete problemer, så lad os adressere dem og se på, hvad det er.

Tak for det. Og så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre, som den næste ordfører. Værsgo.

Mange tak. I dag behandler vi beslutningsforslag B 131 om at igangsætte et udredningsarbejde om kooperativer. Så det er sådan set et ganske fredeligt beslutningsforslag, Alternativet har fremsat her. Og i bund og grund er vi enige i intentionen. Fra radikal side har vi også arbejdet meget med både andelsejede virksomheder og medarbejderejede virksomheder. Og nu er det så kooperativer, det hedder her. Vi har også diskuteret det for nylig i forbindelse med et andet forslag.

Og i bund og grund synes vi, at hvis vi kan få et politisk fokus på det her område og få kigget på, om rammevilkårene er gode nok, og få nogle flere iværksættere og nogle flere virksomheder til at tænke på, at det er en ejerform, vi kunne have gavn af, som vi kunne udvikle, så synes vi, det vil være rigtig godt. Og derfor kan vi godt støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Og det er der ingen kommentarer til. Der er ikke nogen fra SF, så vi går videre til Det Konservative Folkeparti. Hr. Anders Johansson, værsgo.

Mange tak for det. Det her beslutningsforslag er fremsat af Alternativet, og som det også er blevet nævnt tidligere, går det ud på at pålægge regeringen at igangsætte et udredningsarbejde om kooperativer. En hurtigtarbejdende gruppe skal undersøge, hvordan kooperativers særlige udfordringer kan løses, og komme med et forslag til en samlet kooperativlov.

I Det Konservative Folkeparti synes vi, det er rigtig fint med medarbejderejede virksomheder, foreningsejede virksomheder osv. osv. Det er vi sådan set positive over for. Men vi er også meget opmærksom på, at når vi laver erhvervspolitik, så skal den gælde generelt for erhvervslivet. Altså, vi skal have gode erhvervsvilkår for alle vores virksomheder, uanset om de er organiseret på den ene eller den anden måde, uanset hvordan de er ejet, for det er afgørende, at vi har gode erhvervsvilkår i Danmark, så vi kan få skabt den vækst og velstand, som jo er med til at finansiere hele det velfærdssamfund, som vi har.

Vi mener ikke, at f.eks. kooperativer skal tilgodeses eller have markant andre eller bedre vilkår end virksomheder, som er organiseret i andre ejerformer eller selskabsformer. Vi skal have en fair og lige konkurrence. Vi mener heller ikke, der er behov for at lave nogen samlet kooperativlov i Danmark, fordi der jo i forvejen er rigtig mange muligheder for at organisere sig. Der er f.eks. a.m.b.a. og forskellige muligheder i fonde og andelsselskaber. Der er mulighed for at udstede medarbejderaktier og medarbejderoptioner.

I denne forbindelse vil vi også meget gerne kigge på det her med generationsskifte. Vi skal altså kigge på at få afskaffet generationsskifteskatten. Det er vi meget positive over for i Det Konservative Folkeparti. Men det er jo igen noget, som gælder mere generelt.

Så fra vores side vil vi meget gerne fortsætte en erhvervsvenlig kurs. Vi synes sådan set, at det er det bedste. Og noget af det allerbedste, vi kan gøre for erhvervslivet, er jo at fjerne skatter og byrder og administration, sådan at virksomhederne kan koncentrere sig om det, de er gode til, nemlig at drive virksomhederne.

Så vi ser ikke umiddelbart noget behov for at nedsætte den her arbejdsgruppe og udarbejde en kooperativlov. Vi synes, at den lovgivning, vi har i forvejen, er dækkende. Vi vil meget gerne kigge på, om vi kan fjerne nogle flere byrder, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Og der er ikke nogen kommentarer, så derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, der skal herop nu. Hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak for det til formanden. Som det er blevet nævnt mange gange, taler vi i dag om kooperativer og Alternativets forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på en mulig kooperativlov i Danmark, som de har i andre lande.

Først vil jeg lige takke for en rigtig god debat. Det glæder mig, at mange af partierne tager godt imod det her forslag, og at der også lader til at være stemning for, at det er noget, vi kan fortsætte med at diskutere, og at det måske endda er noget, vi kan få kigget på i fremtiden. Så det glæder mig rigtig meget.

Noget af det, jeg sådan også noterer mig i debatten i dag, er, at det bliver nævnt, at vi i Danmark allerede har rigtig mange kooperativer, og at det derfor ikke nødvendigvis er noget, vi behøver at kigge nærmere på for at understøtte det. Og der er det jo sådan, at det har vi heldigvis. Det er noget, vi i Danmark har en meget stolt tradition for, og det er noget af det, der har løftet vores land dertil, hvor vi er i dag. Men når vi så ser på, hvordan udviklingen har været i de senere år, så er den gået lidt i stå. Altså, vi får ikke skabt så mange nye kooperativer, i forhold til hvad vi tidligere så. Det ser vi til gengæld i andre lande, hvor man starter nye kooperativer.

Så bliver det også nævnt af flere ordførere, at det jo kan være, fordi vi allerede har alle de kooperativer i Danmark. Så vi har allerede dem, vi har behov for, eller vi har allerede så mange flere end de andre. Det synes jeg ikke er et argument for, at vi ikke skulle starte nye kooperativer. Altså, der er jo mange nye virksomhedsformer i dag; der er mange nye brancher; der er mange nye arbejdsformer. Vi har en helt anden verden i dag end for 150 år siden.

Så på den måde giver det også mening at opdatere lovgivningen på den her måde, så man kan støtte virksomheder i nye brancher til også at bruge den her virksomhedsform. Det ser vi ikke blive gjort så meget, som vi ser i andre lande. Så hvis vi vil fastholde den her gode tradition og også stå her igen om 50 år og se, at vi har mange kooperativer i Danmark, så synes jeg, det er vigtigt, at vi får kigget på at lave en decideret kooperativlov. Det ser i hvert fald ud til, at det i andre lande kan hjælpe med til, at man starter flere nye virksomheder. Det vil vi jo også gerne se i Danmark.

Altså, det er jo ikke, fordi der generelt ikke bliver startet nye virksomheder i Danmark. Men når man ikke starter kooperativer her, men gør det i andre lande, så kunne det være, fordi der mangler noget lovgivning eller noget fokus på det i hvert fald. Men det får vi jo i hvert fald i dag. Og det vil fortsætte, så det er jeg glad for

Så bliver der også talt om, at når man skal styrke erhvervslivet, så skal man gøre det generelt. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke i Folketinget går ind og styrker forskellige dele af erhvervslivet, når der er behov for det. Og der er det jo – i kraft af hvad jeg lige har sagt – efter vores mening nødvendigt også at styrke det her område. Så på den måde – som også ordføreren fra Enhedslisten nævner – handler det også om at få ligestillet det; altså at få ligestillet kooperativer i forhold til andre virksomheder. Så det synes jeg også er med til at styrke det danske erhvervsliv. Det er slet ikke det, det handler om ikke at gøre, tværtimod.

Kooperativer er jo en fantastisk form for virksomhed. Altså, det er – som det også er blevet nævnt af forskellige ordførere – virksomheder, der lever længere og klarer sig godt i krise; det er virksomheder, som fastholder medarbejdere; det er virksomheder, som holder pengene lokalt; det er virksomheder, som understøtter, at produktionen ikke flyttes ud. Altså, når man som medarbejder er engageret i sin virksomhed, er man selvfølgelig ikke interesseret i, at produktionen flytter ud af landet, og at virksomheden lukker. Man er heller ikke nødvendigvis interesseret i, at produktionen flytter fra Thisted, hvor man startede den, og så til en anden del af landet.

Man tænker faktisk rigtig meget på, hvad der kunne være gavnligt for lokalsamfundet og for økonomien og for jobskabelse og for produktion, når man arbejder med de her typer af virksomhed. Og derfor synes jeg jo, det er værd at se på, hvordan vi kan få startet nogle flere af dem og ikke bare stille os tilfreds med, at der for 150 år siden og indtil for nylig blev startet rigtig mange, men at vi også i den her tid, som vi lever i nu, kan få startet flere af de her virksomheder.

Alternativet har foreslået – for lige at opsummere – at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal undersøge og belyse kooperativers særlige udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til en samlet kooperativlov. Det har vi altså gjort, fordi der ikke findes nogen lov om kooperativer i Danmark. Men der findes mange kooperativer. Der findes tre grundformer for kooperativer: Det kan være forbrugerejede virksomheder, som formentlig er bedst kendt fra banker, forsikringsselskaber, andelsboligforeninger og forsyningsselskaber for vand, vind, varme og el; det kan være producentejede virksomheder, og det kan være medarbejderejede virksomheder

Det, at der ikke sådan findes en entydig selskabsform for kooperativer, betyder for det første, at det er svært at få et samlet overblik over den kooperative sektors omfang og betydning i Danmark, selv om vi jo er klar over, at den har en stor betydning. Dette står i modsætning til flere andre lande i Europa, hvor kooperativer har deres egne selskabsformer, og hvor man derfor enkelt kan finde oplysninger om kooperativerne, svarende til hvad man kan finde i f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og hos Danmarks Statistik i Danmark. På den måde er der tal, der viser, at kooperativerne i EU – altså uden Danmark – i 2015 repræsenterede 131.000 virksomheder med 4,4 millioner ansatte og en omsætning på næsten 993 milliarder euro.

For det andet findes der ikke en valid rådgivning i erhvervsfremmesystemet, hvis man ønsker at etablere en kooperativ virksomhed. Her må man altså enten opsøge erhvervsorganisationer eller advokater og revisorer, som det også tidligere er nævnt fra ministerens side, som må hjælpe med at konstruere en virksomhed, som man ønsker at eje i fællesskab.

For det tredje kan det være svært at vinde gehør for fællesskabseje, når man skal låne penge og finde finansiering, fordi kooperativformen ikke er entydig som andre virksomhedsformer. Ikke desto mindre er kooperativer en virksomhedsform, som har dannet grundlag for en stor del af udviklingen af den danske velfærdsstat og velfærd for befolkningen, altså bl.a. i form af gode og billige varer og boliger, høj forsyningssikkerhed, høj kvalitet i ydelserne til en ordentlig pris, langsigtede investeringer i energiinfrastruktur. Det kan jo f.eks. være de meget store investeringer i fibernet, som energiselskaberne i dag kan foretage, fordi de kooperative penge er tålmodige og langsigtede, da ejerne og forbrugerne kan se, at investeringerne faktisk er til deres fælles bedste. Og så er det også med hensyn til adgang til solidariske forsikringsordninger og bankydelser.

Det, som har sikret validiteten i hele det her net af goder og muligheder for almindelige mennesker, er den demokratiske kontrol med økonomien i kooperativerne. I de kommende år vil der i Danmark være behov for et generationsskifte i et stort antal virksomheder. Desværre er det ikke så ofte, at en ejer tænker på, at virksomhedernes medarbejdere eller en del af medarbejderne måske kunne ønske sig at erhverve virksomheden i fællesskab. For at skabe bedre muligheder for sådan en medarbejderovertagelse kunne man lave en tilbudsforpligtelse til dem tilsvarende den, som findes i lejeloven ved salg af f.eks. udlejningsejendomme. Her skal en udlejer tilbyde lejerne at købe ejendommen som andelsboligforening til samme pris, som man ville kunne opnå i åben handel, inden der er mulighed for at handle ejendommen til anden side.

Men altså, det er forskellige forslag og ideer. Det, det jo i virkeligheden handler om, er at få set grundigere på det her. Derfor er det afgørende, at arbejdsgruppen bl.a. kommer med forslag til, hvordan man kunne lette kooperativers adgang til rådgivning og finansiering, samt beskrive og komme med løsningsforslag til de særlige problemstillinger, der knytter sig til bl.a. medarbejdereje, generationsskifte og skatteregler. Arbejdsgruppen skal endvidere afdække, hvordan man kan skabe overblik over og indsamle statistik og viden om kooperativer i Danmark.

Tak for en rigtig god debat, og tak til formanden.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg bliver nødt til lige at holde fem minutters pause, for hvis formanden skal sidde roligt her i tre kvarter endnu, så bliver jeg lige nødt til at gå et ærinde.

Mødet er udsat. (Kl. 11:18).

Så genoptager vi mødet. Alle er helt rolige nu.