Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om grænsekontrol mellem Danmark og Sverige.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at indføre grænsekontrol på grænsen imellem Danmark og Sverige. Dansk Folkeparti begrunder bl.a. forslaget med, at der skal være kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i Danmark, efter den samme model, som der jo allerede kendes fra grænsekontrollen mod Tyskland. I bemærkningerne til forslaget fremhæver Dansk Folkeparti en række af de resultater, der er opnået med grænsekontrollen imellem Danmark og Tyskland, og der peges bl.a. på antallet af beslaglagte våben, afviste personer, rejste sigtelser i forhold til bl.a. menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling. Derudover henviser Dansk Folkeparti til, at de svenske myndigheder har løsladt fire mænd dømt for terrorforsøg mod mål i Danmark, ligesom der også henvises til det terrorangreb, der fandt sted i april 2017 i Stockholm, og som blev udført af en afvist asylansøger.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen er meget optaget af at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund at leve i. Regeringen har jo derfor også gennemført en række initiativer over de seneste år, bl.a. i de grænsenære områder, med det formål at styrke borgernes sikkerhed og tryghed. Et af initiativerne er jo som bekendt, at regeringen gennem de seneste 3 år har fundet det nødvendigt at have grænsekontrol ved grænseovergangene til Tyskland. For selv om vi jo lige nu oplever nogle meget, meget lave indrejse- og asyltal i Danmark, er det vigtigt at holde sig for øje, at der fortsat er et pres på Europas ydergrænser og også en forhøjet risiko for, at asylansøgere bevæger sig igennem landene i Europa uden opholdstilladelse og mod Danmark. Samtidig er terrortruslen imod Danmark fortsat alvorlig. Regeringen har derfor i dag meddelt Kommissionen, at Danmark fortsat finder det nødvendigt at opretholde grænsekontrollen ved grænserne til Tyskland i yderligere 6 måneder.

Danmark står ikke alene med de her udfordringer. Frankrig, Sverige og Østrig har også valgt at opretholde deres midlertidige grænsekontrol, og den danske grænsekontrol gennemføres i en tæt koordination med andre lande. Jeg er i den forbindelse så også meget glad for at kunne konstatere, at Dansk Folkeparti er enig med regeringen i, at kontrollen ved den dansk-tyske grænse rent faktisk gør en forskel. I den periode, som vi har været igennem, er der jo netop som sagt både blevet beslaglagt våben og afvist knap 8.000 mennesker. I den situation, som der har været gældende igennem de seneste 3 år, har grænsekontrollen mod Tyskland derfor også været et både nødvendigt, men også et vigtigt redskab. Men det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at regeringen grundlæggende er tilhænger af Schengensamarbejdet og også den fri bevægelighed på tværs af Europa. Det betyder jo så også, at vi løbende vurderer behovet for en tilpasning af den politimæssige indsats ved grænsen. Helt grundlæggende er regeringen optaget af, at vi gennemfører de initiativer, der er nødvendige, og som samtidig er mest effektive.

Når det kommer til spørgsmålet om grænsekontrol, må indførelsen heraf jo i første omgang afhænge af, om Schengenreglerne reelt er opfyldt eller ej. De danske myndigheder vurderer jo derfor så også løbende det aktuelle trusselsbillede og terrortruslen imod Danmark. Den aktuelle vurdering fra Rigspolitiet er, at der ikke er behov for at indføre midlertidig grænsekontrol ved andre grænser end ved sø- og landegrænser til Tyskland, men det betyder selvsagt ikke, at vi ikke kan se på andre initiativer end lige præcis grænsekontrol. Det er jo bl.a. også baggrunden for, at dansk politi løbende gennemfører kontroller i det grænsenære område til Sverige. Derudover er der et tæt og også et meget godt samarbejde mellem politiet i Danmark og politiet i Sverige. Så selv om der ikke p.t. er grundlag for at indføre grænsekontrol mod Sverige, er det ikke ensbetydende med, at politiet ikke er til stede, faktisk tværtimod.

Afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen fuldstændig deler Dansk Folkepartis mål om at sikre et trygt og sikkert Danmark. Men i den nuværende situation er der altså ikke et grundlag for at indføre grænsekontrol mod Sverige, og regeringen kan derfor på den baggrund ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her fra Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig godt, at regeringen og ministeren i dag har meldt ud, at Danmark forlænger grænsekontrollen mod Tyskland, og det gør man – går jeg ud fra – bl.a., fordi det fungerer ganske udmærket, og hvis det fungerer ét sted, vil det jo også fungere et andet sted. Jeg har selvfølgelig hørt, hvad ministeren siger oppe fra Folketingets talerstol, men hvorfor vil man egentlig ikke med de gode erfaringer, som vi har fra den dansk-tyske grænsekontrol, hvor vi afviser personer, som jo ikke ville være blevet afvist, hvis det ikke var, at vi havde danske myndighedspersoner – politi og hjemmeværn osv. – stående der? Så var de knap 8.000 personer, som ikke har haft dokumenterne i orden, jo bare kommet ind i Danmark.

Der er jo grund til at antage, at det samme vil gøre sig gældende i forhold til Sverige. Er ministeren enig i, at hvis man indfører grænsekontrol på den dansk-svenske grænse, vil det alt andet lige betyde, at man også dér vil begynde at afvise personer, som ikke vil have lovlig adgang til Danmark?

Ministeren.

Der er jo flere ting at sige til det. For det første vurderer vi jo på baggrund af både åbne og lukkede kilder, om der er baggrund for at indføre grænsekontrol, nøjagtig som vi også gør i forhold til den dansk-tyske grænse. Skulle det så vise sig, at der rent faktisk er et pres på grænsen imellem Danmark og Sverige lig det, vi ser fra Tyskland til Danmark, så vil situationen jo være anderledes. Men det er jo logisk, at man, hvis man lukker grænsen hermetisk, vil fange alle, at man, hvis man fører stikprøvevis kontrol, vil fange lidt færre, at man, hvis man fører en risikobaseret kontrol, så måske nogenlunde vil fange det samme antal som ved stikprøver, fordi det baserer sig på det samme, og at man, hvis man ikke fører grænsekontrol, jo kun fanger dem, som man på en eller anden måde holder øje med.

Når det er sagt, er det bare vigtigt at sige, at dansk og svensk politi jo netop samarbejder omkring de her ting, og at presset på grænsen imellem Sverige og Danmark bare ikke er det samme, som det er fra Tyskland til Danmark, og det er jo selvsagt, i og med at de strømme af asylansøgere, som vi ser, ikke kommer fra Finland og Sverige til Danmark, men at de kommer fra Sydeuropa og op.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Jeg tror jo selvfølgelig nok, at der vil være nogle forskelle. Hvis det var, at man etablerede en grænsekontrol mod Sverige, så vil der givetvis være nogle udsving, i forhold til hvem det er, man fanger osv. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at høre: Hvis vi nu siger, at man indførte kontrol på den dansk-svenske grænse i dag, er ministeren så ikke enig i, at det ville betyde, at man i den kommende tid ville afvise personer, som ellers ikke ville være blevet afvist? Er ministeren enig i det? Hvis ministeren er enig i det, hvorfor er det så egentlig acceptabelt, jeg var lige ved at sige at lade stå til? For vi ved jo godt, at hvis der kommer grænsekontrol, vil man afvise nogle personer, som i dag ikke vil blive afvist. Så hvorfor er det en acceptabel situation?

Ministeren, værsgo.

Igen: Der bliver jo også holdt øje ved den svensk-danske grænse, også selv om der ikke er grænsekontrol. Men skulle behovet vise sig – kommer vi til at se et rykind eller et stort pres – så kan vi jo indføre grænsekontrol til Sverige. Men jeg mener omvendt set heller ikke, at man bare skal indføre grænsekontrol for at indføre grænsekontrol. Men nu er der en velfungerende grænsekontrol, tror jeg man må sige, imellem Tyskland og Danmark, og det glæder jeg mig rigtig meget over, og jeg glæder mig selvsagt også over, at det er noget af det, som Dansk Folkeparti, må man sige, bakker meget op om.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige, at det er dejligt, at grænsekontrollen er forlænget. Jeg kan som en, der bor i området, sige, at det altid er en fornøjelse, når man krydser grænsen fra Tyskland og kører ind i Danmark og kan se, at der bliver holdt øje. Så ved man, at man er kommet til et land, hvor man tager sig af hinanden, og et land, der bekymrer sig om sine borgere og gerne vil passe på det, vi har. Det er et positivt signal at sende til omverdenen.

Men nu handler det jo om den anden grænse, mod Sverige, og jeg vil gerne spørge ministeren: Når ministeren kigger på situationen i Sverige, mener ministeren så, at de svenske myndigheder har kontrol over udlændinge- og integrationsområdet og over hele kriminalitetsudviklingen, særlig i dele af Sverige i ghettoerne? Er der kontrol på det område?

Ministeren.

Jeg vil være den første til at sige, at der er ingen tvivl om, at svenskerne er udfordret og de ligger, som de har redt. Men det er jo i meget høj grad, fordi man har ført en så lempelig udlændingepolitik, som man har. Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over svensk politi, men når det kommer til svensk politi, er mit indtryk rent faktisk, at svensk politi er relativt effektivt, om end de bare har en meget større opgave end dansk politi foran sig, fordi der jo er ført så lempelig en udlændingepolitik. Når det så er sagt, er det klart, at i det tilfælde, hvor der vil være et pres på den svensk-danske grænse, vil vi også være i en situation, hvor vi kan indføre grænsekontrol. Og det er igen vigtigt lige at understrege, at vi jo har et meget, meget nært samarbejde med svensk politi, også omkring grænsen.

Hr. Peter Kofod.

Jeg er meget bekymret for, at svensk politi i lommer af Sverige har tabt kontrollen, at myndighederne ikke ved, hvad der foregår, og hvor man er i en situation, hvor der er et lille Arabien i dele af de her lommer i Sverige. Der kan jeg være meget bekymret for, hvordan det stiller Danmark i en situation, hvor vores grænser i princippet står pivåbne til Sverige, og hvad det kan have af betydning for kriminalitetsudviklingen her og også for den meget, meget hårde kriminalitet. Er ministeren bekymret over det?

Ministeren.

Helt ærligt, jeg er bekymret over, hvordan det skal gå Sverige, det er jeg, for svenskerne har ført så lempelig en udlændingepolitik, at jeg reelt set mener, at det vil være umuligt at få genoprettet situationen i Sverige. Det er der sikkert nogle der vil være uenig med mig i, men det er nu engang min mening. Så ja, det kan man da godt bekymre sig om, men igen: Hvis vi kommer i en situation, hvor presset fra Sverige mod Danmark bliver så stort, at det giver mening at indføre grænsekontrol, så indfører vi grænsekontrol. Deri er det også godt at vide, at Dansk Folkeparti i hvert fald nok også skal være behjælpelig med at holde os til ilden og holde øje med, hvordan udviklingen i Sverige er.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til ordførerrækken. Fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi er jo i gang med at behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at indføre grænsekontrol mellem Danmark og Sverige – hvis nogen skulle være i tvivl om det – i øvrigt i lighed med den, vi har mellem Tyskland og Danmark, og som ministeren kort før debatten her har meldt ud på Facebook vil blive forlænget.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at de er bekymrede for, at den stigende vold og kriminalitet i Sverige potentielt set kan rykke fra Sverige til Danmark, ligesom man ønsker at forhindre afviste asylansøgere i at rejse fra Sverige og ind i Danmark. Jeg kan godt forstå forslagsstillernes bekymring. Sverige og herunder vores naboby Malmø er jo vidne til omfattende bandekriminalitet, til bilafbrændinger, til skuddrab i et omfang, der er langt højere end det, vi ser herhjemme.

Derfor har vi i Socialdemokratiet også fulgt med i udviklingen i Sverige og tager bekymringen alvorligt. Vores retsordfører, Trine Bramsen, har således tidligere haft justitsministeren i samråd og spurgt til sandsynligheden for, at bandekrigen i Malmø kunne blive grænseoverskridende og direkte farlig for Danmark. Dengang var meldingen, at dansk politi var meget opmærksom på udviklingen, men at man ikke oplevede en sammenhæng mellem kriminaliteten i Malmø og kriminaliteten i Københavns og Nordsjællands politikredse, ligesom Rigspolitiet heller ikke havde kendskab til, at kriminaliteten i det svenske rocker- og bandemiljø var relateret til konflikter i Danmark. Og når det gælder de afviste asylansøgere, indgår vi jo i et EU-samarbejde, der gør, at vi kan sende eventuelle personer, der har fået afslag på asyl i Sverige, tilbage til Sverige.

Så selv om vi ligesom Dansk Folkeparti og, kan jeg forstå, ministeren er bekymrede og har en opmærksomhed på kriminalitetsudviklingen i Sverige, mener vi ikke, at det for nuværende begrunder en grænsekontrol. Men selvfølgelig skal der her komme en opfordring til regeringen om at sikre, at dansk politi fortsat holder nøje øje med situationen. Men på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte op om beslutningsforslaget. Og jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de ikke bakker op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg håber ikke, den sidste bemærkning var udtryk for det nye tætte samarbejde mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad mener Socialdemokratiet egentlig om grænsekontrol? Er grænsekontrol, altså det at passe på landets grænser, grundlæggende noget godt, eller er det grundlæggende noget, som man er imod sådan rent principielt i Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jamen det er jo altså et meget omdebatteret spørgsmål, og jeg vil sige, at der er forskellige ting, der skal afvejes. Altså, det skal selvfølgelig være sådan, at man løser et formål; at grænsekontrollen er effektiv. Og det er jo her, hvor vi både stoler på den melding, ministeren kommer med her i dag, men jo også på den, vi tidligere i et samråd har fået fra justitsministeren via Rigspolitiet om, at i forhold til Sverige vil det ikke tjene noget formål – der vil det ikke have en effekt. Og det er klart, at hvis det var fuldstændig omkostningsfrit at indføre grænsekontrol, ville det jo være en anden diskussion end den, vi har nu. Men det betyder jo noget, også for andre end de kriminelle, der måtte være grænseoverskridende, når man indfører grænsekontrol. Det betyder noget, hvis vi snakker Sverige, for indenrigshandelen med Bornholm og resten af landet, det betyder noget for pendlere, det betyder noget for erhvervslivet. Og derfor er der jo forskellige ting, der skal afvejes. Men væsentligst af alt synes jeg i diskussionen, som Dansk Folkeparti også rejser her, er jo, at Rigspolitiet ikke vurderer, at det vil tjene noget formål.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg tror, at hvis det kun var Rigspolitiets ledelse, der skulle bestemme, hvad vi gjorde af tiltag her i landet i forhold til grænsekontrol og politimæssige tiltag, ville der nok ikke være gennemført lige så mange ting, som der rent faktisk er gennemført. Jeg synes, det her i høj grad er en politisk diskussion.

Men jeg mangler stadig væk, at fru Astrid Krag svarer på: Hvad mener Socialdemokratiet egentlig om grænsekontrol sådan rent principielt? I Dansk Folkeparti mener vi jo, at grænsekontrol principielt er en god ting. Vi vil godt passe på landets grænser, og det gør man altså ved at stå på selve grænsen – så passer man også på sit folk.

Så hvad er Socialdemokratiets holdning til grænsekontrol sådan rent principielt? Så kan der være nogle praktiske afvejninger i forhold til erhvervsliv og pendlere osv. – det kan der være, og det er jo fair nok. Det er jo nogle praktiske hensyn, man også kan tage, hvis man udmønter grænsekontrollen mod Sverige. Men i forhold til den principielle holdning til grænsekontrol: Er Socialdemokratiet for eller imod grænsekontrol rent principielt?

Værsgo.

Jamen det var faktisk det, jeg efter bedste formåen prøvede at svare på, da jeg havde ordet her første gang. Altså, vi bakker op om den forlængelse af grænsekontrollen mod Tyskland, som ministeren har meldt ud i dag. Og vi tillægger det i øvrigt stor vægt, at ministeren her i dag siger, at man naturligvis vil følge situationen i forhold til grænsen mod Sverige tæt. Og på den måde må man sige, at der jo skal være et formål, der bliver tjent, ved at have en grænsekontrol, fordi der også, som jeg beskrev, er nogle ting, der trækker i den modsatte retning. Altså, hvis det var sådan, at det kun var kriminelle og folk, som ville os det ondt, som man fik fat i ved grænsekontrol, var det jo en anden diskussion. Men tingene er jo ikke helt så sort-hvide, som Dansk Folkepartis ordfører gør dem til her.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan se, at udlændingeministeren har forlænget grænsekontrollen frem til november 2019, og det vil sige, at næste gang der skal træffes en beslutning om en forlængelse, er vi på den anden side af et folketingsvalg. Jeg kan jo huske, da vi havde folketingsvalg tilbage i 2011. Vi havde sammen med den daværende regering jo gjort en hel del for at øge den daværende bevogtning af vores grænser, og i samme øjeblik, som magten dengang desværre tippede og statsministeren blev fru Helle Thorning-Schmidt, rullede man alle de tiltag, vi havde taget, tilbage næsten fra dag et.

Så jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Kan Socialdemokraternes ordfører garantere, at hvis regeringsmagten tipper, så vil man forlænge grænsekontrollen, så vil man bevare den kontrol, vi har? Er det en garanti, danskerne kan få lige her foran et valg?

Værsgo.

Den garanti kan Dansk Folkepartis ordfører jo ikke få fra nogen her i salen, måske med undtagelse af Dansk Folkeparti. Vi hører jo også en minister her fortælle om, hvordan den vurdering af, hvorvidt grænsekontrollen skal forlænges, både baserer sig på åbne og lukkede underretninger, og dem har jeg jo ikke adgang til nu. Dem vil vi måske, hvis vælgerne vil det sådan, at der er en socialdemokratisk regering, når vi når november, jo så have adgang til, og det vil selvfølgelig være den konkrete vurdering af trusselsniveauet mod Danmark og den effekt, det vil have af en grænsekontrolsforlængelse i Sverige. Det er jo sådan set også en diskussion, som Dansk Folkeparti rejser i dag, i forhold til grænsen mod Sverige – det var en forlængelse til Tyskland. Det vil der også være. Jeg kan ikke forestille mig andet. Nu kan jeg jo ikke spørge ministeren om det, men det vil være det samme svar, man ville få, hvis man spurgte den nuværende regering.

Hr. Peter Kofod.

Det er bare, så jeg kan forstå det: Socialdemokraterne vil ikke afvise, at efter et valg fjerner man alle de forbedringer, der er lavet ved grænsen – det vil man ikke afvise?

Værsgo.

Det må jeg nok sige at jeg synes var en lidt speciel opsamling på mit svar. Jeg vil sige sådan til Dansk Folkepartis ordfører, at Socialdemokratiet har været dybt optaget af lige præcis den problemstilling, som Dansk Folkeparti rejser med beslutningsforslaget her i dag. Vi har sågar haft justitsministeren i samråd, fordi vi er bekymrede for, om det kriminalitetsbillede, vi ser i Sverige, kan nå over grænsen til Danmark, og det vil vi selvfølgelig være lige så optaget af efter et valg. Hvad angår hele diskussionen om forlængelse af grænsekontrol, synes jeg faktisk, at den minister, vi har nu, jo fremlægger meget klart, hvordan det må komme an på en konkret vurdering af, hvad det er for et konkret trusselsniveau, der er, hvad det er, man kan opnå, om det er bedst med stikprøver, som ministeren sagde, eller risikobaseret grænsekontrol, eller at der simpelt hen kan være behov for en egentlig fast grænsekontrol. På den måde ligger vi jo det samme sted som den nuværende regering.

Så er det hr. Christian Langballe.

Nåh jo, men jeg synes jo ikke, det er helt uvæsentligt, hvordan Socialdemokratiet stiller sig til grænsekontrol. Det synes jeg faktisk er meget væsentligt. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi finder den grænsedragning, der er i Danmark, ganske naturlig – også, at den bevogtes, selvfølgelig for at passe på danskerne – og at det projekt med det grænseløse Europa jo er en undtagelsestilstand i forhold til en lang historie, hvor vi har haft grænser.

Jeg synes ikke, at det er uvæsentligt at høre om Socialdemokratiets stilling. Det er da et væsentligt spørgsmål, om man med et pennestrøg kan ophæve grænsekontrollen på den anden side af et valg og ikke vil give løfter om, hvorvidt der findes en grænsekontrol efter valget. Det er et væsentligt spørgsmål. Jeg synes faktisk, det er et uhyre væsentligt spørgsmål, og det vil jeg gerne have at Socialdemokraterne svarer klart på: Har vi en grænsekontrol efter et valg? Det bør man da kunne sige klart og tydeligt. Det er da utrolig væsentligt.

Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Den usikkerhed, som ordføreren giver udtryk for, kan jeg jo mane i jorden og forsøgte jeg sådan set også at mane i jorden ved at sige helt i starten af min tale, at vi bakker op om den forlængelse, som ministeren har meldt ud på Facebook nu i dag. Den bakker vi op om nu, den bakker vi op om under en valgkamp, og den bakker vi op om efter et valg. Så der er slet ikke nogen grund til at tegne den usikkerhed.

Hr. Christian Langballe.

Hvis der ikke kan gives løfter og garantier – og det mener jeg da at man bør kunne – om, at en grænsekontrol stadig er der efter valget, og Socialdemokratiet ikke giver løfte om det, så er vi da også et andet sted. Så er det vores grænsekontrol, vi går til valg på. Jeg mener, at den grænsekontrol er absolut nødvendig. Jeg mener, at grænser er et gode for landets borgere. For Danmarks borgere er grænsekontrol et absolut gode – gid den også var der mod Sverige. Jeg mener, det er helt naturligt, at man har en grænsekontrol. Jeg synes, at det, der definerer en nationalstat, er, at den har en grænsekontrol. Når man så medtænker, at de ydre grænser omkring Schengenlandene overhovedet ikke er sikre, men er pivåbne, så synes jeg, at det lige nu og her er nødvendigt at få et klart svar på, om man kan give et løfte om, at der også efter valget er en grænsekontrol.

Værsgo.

Jeg er i øvrigt ligesom ordføreren meget optaget af, at de ydre grænser skal fungere bedre og vi skal have styrket Schengensamarbejdet.

Så vil jeg sige til ordføreren, at jeg kan give præcis det samme løfte, som integrationsministeren kan, i forhold til grænsekontrollen og bakker op om den forlængelse, som er blevet meldt ud her i dag. Så det kan ordføreren være helt tryg ved.

Tak. Så er den næste ordfører hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at grænsekontrol kan være et effektivt middel i særlige situationer og ud fra hensynet til vores interne sikkerhed. Det er meget vigtigt, at vi passer på vores land. Jeg vil også være ærlig og sige, at grænsekontrol ikke kommer uden omkostninger. Det belaster dem, der bor tæt på, de, der skal drage hen over grænsekontrollen som pendlere; det koster årsværk i politiet og kræver en omprioritering af de opgaver, politiet har, for at frigøre de nødvendige ressourcer. Man skal altså afbalancere sin indsats her.

Derfor er det også afgørende, at et sådant tiltag står mål med den trussel, man opfatter mod Danmark, og det migrationspres, vi oplever, fra andre lande. I forhold til situationen i Sverige, som beslutningsforslaget handler om, mener vi, at en eventuel sikkerhedstrussel fra afviste asylansøgere i Sverige løses langt mere effektivt via det tætte samarbejde, vi har, mellem vores politi og vores efterretningstjenester.

Derudover oplever vi ikke på nuværende tidspunkt en migrantstrøm fra Sverige, der kan retfærdiggøre øget grænsekontrol og de ressourcer, der er forbundet hermed. På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om Venstre grundlæggende mener, at et land skal beskytte sine grænser. Er det en opgave for det politiske lederskab i et land og politikerne at beskytte landets grænser? Er det sådan rent principielt Venstres holdning? Jeg ved, at Venstre tidligere har ført valgkamp på, at det er sådan lidt fjollet med grænsekontrol. Jeg tror simpelt hen, at man i en EU-valgkamp førte valgkamp på, at det var fjollet at etablere grænsekontrol mod Tyskland. Nu har man heldigvis skiftet opfattelse, og det er godt. Kunne det ikke også tænkes, at man så også ville skifte opfattelse i forhold til den svenske grænsekontrol?

Værsgo.

Jeg skal lige være helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Venstre mener jo, at det selvfølgelig er vigtigt, at vi fører kontrol med vores egen grænse og har en markant grænsekontrol over for alle nationer, også over for Sverige, men man kan jo føre grænsekontrol på mange måder. Man kan stå fysisk på grænsen, man kan indgå et samarbejde med andre, og så kan man være meget iagttagende omkring de trusler, man er nervøs for, og så skalere sin fysiske grænsekontrol op og ned.

Vi har jo oplevet, at vores tro på, at den ydre grænsekontrol i Schengensamarbejdet gjorde, at vi har valgt at have en kontrol langs den dansk-tyske grænse, og det har vi så valgt i dag at fortsætte med. Det skyldes jo, at der er et trusselbillede der, der tilsiger, at vi gør det. Det samme kunne sagtens gøre sig gældende over for Sverige, men vi mener bare ikke, at vi er der nu. Jeg er jo helt på linje med ministeren her, med hensyn til at det jo er noget, der kan ændre sig, men som det er nu, er det, som det er nu.

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo unægtelig rigtigt, at det er, som det er nu, men jeg forstår simpelt hen ikke Venstres og hr. Mads Fugledes argumenter imod grænsekontrol og at etablere grænsekontrol mod Sverige. Hvis man kigger på, hvad det er, der foregår i Sverige med den meget uforsvarlige asyl- og udlændingepolitik, som man har ført igennem rigtig, rigtig lang tid fra svensk side, når man kigger på de bandeproblemer, der er, når man kigger på, hvordan der kan være brandattentater, bombeattentater mod svenske politistationer, når man kigger på, at den svenske efterretningstjeneste har været ude at sige, at antallet af ekstremister, altså radikale islamiske ekstremister, er steget fra et par hundrede til flere tusinde, og man ved, at der også er en masse illegale indvandrere og afviste asylansøgere, som man ikke har godt nok styr på fra de svenske myndigheders side, er jeg faktisk næsten nødt til at sige: Hvad er egentlig argumenterne imod Dansk Folkepartis beslutningsforslag? Er hr. Mads Fuglede ikke enig i, at situationen i Sverige er meget, meget kritisabel, og derfor bør vi selvfølgelig reagere fra dansk side? Hvis ikke man ønsker at stemme for Dansk Folkepartis forslag, har Venstre så nogen andre nye tiltag, man kan gøre, for at beskytte den danske grænse mod Sverige?

Værsgo.

Jeg deler fuldstændig hr. Martin Henriksens bekymringer om udviklingen i Sverige. Jeg opfatter Sverige som et land, der på grund af en letsindig og uigennemtænkt udlændingepolitik på nogle områder nærmest er i frit fald. Derfor er det jo vigtigt, at vi holder nøje øje med udviklingen i Sverige, og jeg vil slet ikke afvise, at vi kan komme i en situation, hvor kriminalitetsmønsteret i Malmø i det nærområde, der ligger op til den dansk-svenske grænse, kan gøre, at det kan være nødvendigt at lave en permanent grænsekontrol, og det øjeblik det måtte være sådan, vil vi selvfølgelig bakke op om det. Der er vi bare ikke endnu.

Hr. Christian Langballe.

Jeg synes, det er interessant at bemærke i hele fænomenet grænser eller ikke grænser, at Danmark har været medlem af Schengen siden 2001, og i 2010 fik vi så en grænsekontrol. Det vil sige, at vi i omkring 9-10 år har prøvet ikke at have en grænsekontrol – og så var der selvfølgelig også perioden efter valget. Men erfaringen er relativt kort. Hele vores historie tilsiger os, at det er godt at have en grænse. Hvorfor? For at beskytte landet og for at beskytte danskerne.

Derfor synes jeg, det er noget pjat, når man taler om grænsekontrol, som om det var et eller andet mærkeligt, en eksklusivitet, et eller andet besynderligt. Det er da en naturlig tilstand at have en grænse, også en mod Sverige. Jeg synes, den her debat altid kommer til at handle om, at det er utrolig ekstraordinært og mærkeligt, at Dansk Folkeparti kunne finde på at foreslå, at vi skal have grænsekontrol mod Sverige. Men det har vi da for søren haft igennem hele vores historie.

Værsgo.

Jamen jeg finder det ikke underligt eller unaturligt eller mærkeligt, at man gerne vil passe på Danmark. Jeg mener, at de grænser, vi har, jo er nogle, vi skal være meget opmærksomme på, og de betyder noget. Og vi skal også føre kontrol med dem. Man kan føre kontrol med sine grænser på mange måder. Man kan indgå i et samarbejde med andre lande, og det er jo det, vi har gjort igennem mange år for at holde øje med både egne grænser og en ydre grænse. Og da der gik hul på Europa, opdagede vi, at det samarbejde, vi var i der, ikke var nok til at sikre den dansk-tyske grænse. Så ændrede vi vilkårene langs den grænse. Det kan også godt ske over for Sverige, det vil jeg slet ikke afvise. Og jeg er helt enig med hr. Christian Langballe i, at det definerer en nation, at man har styr på sin egen grænse. Og vi skal holde nidkært øje med, hvad der foregår langs med den dansk-svenske grænse. Det gør vi også. Og hvis de myndigheder, der er involveret i den her proces, giver os grund til at ændre forholdet langs den dansk-svenske grænse, så skal vi jo gøre det, lige så hurtigt vi overhovedet kan komme af sted med det.

Hr. Christian Langballe.

Jeg synes bare, det er naturligt, at den er der. Altså, jeg synes egentlig ikke, at den her diskussion var nødvendig. Det nye er jo, at man har indført den her grænseløse utopi, hvor man har nedlagt nationalstaternes grænser internt i Europa, samtidig med at den ydre grænse, som jo egentlig var selve forudsætningen for, at det andet skal fungere, er fuldstændig gennemhullet som en si. Det vil sige, at det jo er et dysfunktionelt foretagende. Derfor synes jeg, det er naturligt, at landene falder tilbage på det, som de har gjort historisk og har erfaring med, nemlig at indføre en grænse og en grænsekontrol, og at de forsvarer deres grænser.

Værsgo.

Selvfølgelig skal vi holde øje med vores grænser. Jo strengere en grænsekontrol man laver, jo mere man gør det vanskeligt at krydse en grænse, desto mere vanskeligt bliver det at handle, at arbejde på tværs af de grænser, bevæge varer over de grænser osv. Derfor er det altid et spørgsmål om, i hvilket omfang man har grænsekontrol. Jeg tror ikke, at Dansk Folkeparti taler for hermetisk lukkede grænser, og det er heller ingen andre der gør, hører jeg. Vi er nok bare ikke der, hvor Dansk Folkeparti er, med en meget, meget nidkær kontrolindsats ved grænsen. Vi mener, at vi har kontrol med det oversyn, der er ved grænsen. Og hvis det skulle ændre sig, så vil vi gerne være med til ændringer, men vi finder ikke, at situationen er sådan i dag, selv om vi er meget bekymrede over de kriminalitetsmønstre, der findes i Sverige.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg har altid haft lidt svært ved at finde ud af, hvad Venstre sådan helt inde i hjertet synes om grænsekontrol. Så jeg vil gerne vide, om ordføreren, når han krydser en dansk landegrænse og bliver holdt ind til siden af hjemmeværnet eller politiet, mens Dannebrog blafrer, så grundlæggende tænker, at det er dejligt og godt med grænsekontrol, eller om ordføreren tænker, at han gerne ville have været foruden. Hvad synes ordføreren dybest set om grænsekontrol?

Værsgo.

Jeg er utrolig glad for den danske grænse, og den danske grænse markerer overgangen fra et folk til et andet og indgangen til vores land og alt det, der er vores, og når jeg bliver gjort opmærksom på det, enten via et skilt eller en politibil diskret parkeret i siden, eller hvis der er grænsebomme, så vidner det om, at her er der nogle, der gør en indsats for at passe på mit land, og det er jeg altid glad for. Og jeg er tryg ved, at vi har myndigheder, der skalerer vores indsats langs landets grænse, som er så vigtig, alt efter det behov, der nu måtte være.

Tak for det, og tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

I det forslag, vi behandler her, er der jo et ønske om at have en stærk grænsekontrol, og det fremgår tydeligt, at næsten den eneste måde, man synes man kan kontrollere grænsen på, er ved en fysisk grænsekontrol. Der bruges formuleringen »ved grænseovergangene mellem Danmark og Sverige«, som det hedder i forslaget. Der står »ved grænseovergangene«, og det er en meget fysisk ting. Det, man så bruger i forslaget som eksempel for at argumentere for det, er den her gruppe personer fra Sverige, som i 2010 var rejst fra Stockholm til København for at begå en terroraktion mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen. Dansk Folkeparti skriver i forslaget: »De var helt problemfrit rejst fra Stockholm og igennem de åbne grænser til Danmark«. Helt problemfrit rejst fra Stockholm gennem de åbne grænser til Danmark.

Men det er simpelt hen ikke rigtigt, det er jo forkert. Det er det rene sludder. Disse mennesker var blevet overvåget hele vejen. Hver eneste kilometer de havde kørt, var de blevet overvåget, inklusive når de var på toilettet, for der blev de også overvåget. Den lejlighed, de var endt i i Herlev, var overvåget, massivt overvåget, og de blev anholdt på præcis på det tidspunkt, hvor de skulle til at begå deres udåd, og de fik dermed den maksimale straf i forhold til det, som de havde planlagt, fordi de ikke kunne undslå sig fra at sige, hvad de var i gang med. Men de blev forhindret i at volde skade.

Den aktion med at overvåge dem så grundigt kostede naturligvis en masse ressourcer, men med et meget positivt resultat. Det spørgsmål, man må stille sig, er, om det havde været en bedre anvendelse af de ressourcer, hvis de havde siddet på Øresundsbroen 24-7 og beslaglagt lidt for lange knive fra svenske spejdere. Havde ressourcerne været anvendt bedre på den måde? Jo, kun hvis man har den opfattelse, at en sådan kontrol på broen eller ved andre fysiske grænsesteder ville have forhindret de kriminelle i at komme fra Sverige til Danmark. Men så snakker vi jo ikke om en stikprøvegrænsekontrol, så snakker vi om en grænsekontrol, hvor hver evig eneste bil bliver undersøgt, hvor hver evig eneste legitimation bliver kontrolleret. Medmindre der skal opstå mega lange køer, snakker vi om tusindvis af ansatte til det job. Og ville det så forhindre, at man kunne komme fra Sverige til Danmark? Tror man det, er man da naiv.

Nu skal jeg ikke komme med gode råd her fra talerstolen, men jeg kan da godt, hvis Dansk Folkepartis ordfører eller ordfører e efterfølgende er interesseret, gennemgå en række ruter, hvor det er muligt at komme fra Sverige til Danmark uden at møde en eneste fysisk grænsevagt, en eneste! Så hvad havde resultatet været? Resultatet havde været, at de her personer næppe var blevet stoppet, og at den her terroraktion var blevet gennemført. Men nu brugte man ressourcerne på en anden måde, og så skete det ikke.

Betyder det så, at det aldrig nogen sinde kan være nødvendigt med grænsekontrol? Nej, det betyder det ikke, for der kan bestemt være situationer, hvor det kan være fornuftigt også at lave en fysisk grænsekontrol, men efter vores opfattelse er det ikke først og fremmest et politisk skøn, men et politifagligt skøn i forhold til, hvor ressourcerne er bedst anvendt. Vi vil i hvert fald ikke være med til en situation, hvor det, der rent faktisk kan redde liv, bliver erstattet med noget, som viser sig ikke at holde, og derfor har vi den grundlæggende opfattelse, at hvis politiet henvender sig og fremlægger en argumentation, der går på, at det vil være den bedste anvendelse af deres ressourcer at lave en permanent grænsekontrol, så vil vi selvfølgelig kigge på det, men det er ikke sket indtil videre, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til Enhedslistens holdning til den nuværende grænsekontrol mod Tyskland. Mener Enhedslisten, at den grænsekontrol skal køre videre? Eller mener Enhedslisten, at den skal stoppe? Eller afhænger det fuldstændig af, hvad politiet kommer og siger til Enhedslisten?

Værsgo.

Ja, det afhænger meget af, hvad vi får af faglige råd. Jeg kan godt sige, at jeg er meget chokeret over, at der stort set ikke er taget nogen skydevåben ved den grænse. Det bekymrer mig meget. Vi ved jo fra forskellige bandekrige, at mange våben er kommet til Danmark netop via resten af Europa, bl.a. fra Balkankrigen, hvor der blev solgt ud. Men vi kan jo se på de statistikker, der er lavet, at de såkaldte våben, der er beslaglagt, jo ikke er skydevåben i et omfang, der overhovedet er værd at tale om.

Så der er jo noget, der tyder på, at de kommer ind på en anden måde, og at den grænsekontrol ikke fungerer. Det er jo dybt foruroligende, og det synes jeg også Dansk Folkeparti burde være meget foruroliget over, og at man burde prøve at finde en mere effektiv måde at lave den grænsekontrol på end bare at have vagter til at sidde og kontrollere folk, som måske på forhånd ved, om de skal køre over eller ej, fordi de ved, hvor meget grænsekontrol der er.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg noterer mig selvfølgelig svaret om skydevåben. Det var ikke det, jeg spurgte om, men altså, jeg noterer mig det alligevel.

Jeg synes ikke, hr. Søren Søndergaard svarer på spørgsmålet. For jeg spørger om, hvad Enhedslistens holdning er til den nuværende grænsekontrol. Og det kan jeg så forstå at Enhedslisten faktisk ikke rigtig har nogen holdning til. Jeg må så forstå, at svaret er, at hvis politiet kommer og så har en holdning til grænsekontrol, så vil Enhedslisten lægge vægt på det. Men hvad betyder »at lægge vægt på«?

Betyder det så, at Enhedslisten vil følge politiets anbefaling? Så hvis politiet anbefaler, at det skal væk, så skal det væk. Vil man bare følge den anbefaling, eller vil det indgå som et kriterie blandt flere kriterier? Jeg forstår det som det sidste, altså at hvis politiet kommer og siger, at vi ønsker at nedlægge eller etablere noget grænsekontrol, så vil det indgå som et kriterie blandt flere. Har Enhedslisten ikke en selvstændig holdning til grænsekontrol?

Værsgo.

Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen, har fuldstændig ret i, at politiets vurdering vil indgå som et af de elementer, vi vil kigge på. Vi vil også kigge på en række andre elementer. Vi vil bl.a. kigge på noget, som har været nævnt af flere, nemlig hvad det vil betyde for samhandelen og den frie udveksling af varer og personer. På nogle områder ønsker vi faktisk en stærkere grænsekontrol. Altså, vi er meget bekymrede over, at mange af de varer, der kommer ind i Danmark, er fyldt med gift og kemikalier. Der kunne vi godt tænke os en stærkere grænsekontrol. Men vi vil da helt sikkert stille politiet nogle af de spørgsmål om, hvordan der kommer våben ind i Danmark i øjeblikket, når de nu tydeligvis ikke bliver taget på grænsen, og om man kunne anvende ressourcerne bedre på en anden måde. Så jo, det vil være en helhedsvurdering, hvor vi også løbende danner os vores indtryk på baggrund af de samtaler, vi har med folk.

Hr. Christian Langballe.

Jeg kan forstå, at ordføreren gør sig meget lystig over Dansk Folkepartis tale om en fysisk grænsekontrol. Det lyder meget morsomt i ordførerens ører, og det er jo fint nok. Men ærlig talt, jeg er jo vokset op med grænsekontrol. Der fungerede en fin og god grænsekontrol, hvor der stod nogle mennesker ved grænsen og holdt øje. Det er for mig intelligent grænsekontrol, at folk ved noget om, hvem de skal vinke ind, og ved noget om, hvem der skal køre videre. Betyder det, at vi så hermetisk kan lukke grænserne fuldstændig og tage alt, hvad der kommer? Nej, det gør det ikke. Det er der aldrig nogen sinde nogen der har påstået. Vi lever i den her fejlbarlige verden, hvor vi gør det, så godt vi kan. Betyder det, at vi også skal bruge nogle andre virkemidler? Ja, det kan det godt.

Men jeg anfægter, og jeg mener simpelt hen ikke, at det er rigtigt, at grænsekontrollen ikke er et politisk spørgsmål. Ligesom al anden lovgivning, der er inden for landets grænser, er det selvfølgelig et politisk spørgsmål. Det er da ikke op til politiet at definere, om der er en grænse eller ej. Det er da noget, vi gør herfra, og det, at man overhovedet opgiver tanken om, at Danmark er en nationalstat, der faktisk skal passe på sine egne grænser, mener jeg simpelt hen er der, hvor skreddet er sket, og det er det, vi er uenige om.

Værsgo.

Hr. Langballe har intet belæg for i det, jeg sagde, at antyde, at jeg synes, at det var latterligt med en grænsekontrol. Det, der bare er forskellen, er, at vi forstår to ting ved grænsekontrol. Dansk Folkeparti forstår grænsekontrol som nogle mennesker, der står på et fysisk sted. Jeg forstår grænsekontrol, som at man har kontrol med sin grænse, og det kan man have på forskellige måder. Nu siger hr. Langballe, at han er vokset op med en grænsekontrol. Hvorhenne? I Sønderjylland? Enhver vidste da, hvor de kunne komme over grænsen. Enhver vidste da i hr. Langballes ungdom, hvordan man kunne komme over grænsen uden at blive stoppet. Det kan jeg da garantere.

Jeg er vokset op uden nogen grænse, nemlig herovre på Sjælland, hvor man tog til Sverige. Det var vist under den nordiske pasunion, jeg mener, at det var i slutningen af 1950'erne, at den blev indført, hvor vi ikke havde nogen grænsekontrol til Sverige, men kunne rejse frit frem og tilbage – i øvrigt et nordisk samarbejde, som jeg sætter stor pris på. Jeg troede egentlig også, at Dansk Folkeparti var meget glade for det nordiske samarbejde. Det forstår jeg at man så ikke er, men jeg synes bare, at det er vigtigt at understrege, at det at have kontrol med grænsen kan man have på mange måder og ikke nødvendigvis kun en, der består i, at man har en fysisk kontrol.

Hr. Christian Langballe.

Har jeg nogen sinde påstået, at der kun skulle være én form for grænsekontrol? Det er jo latterligt. Jeg er aldrig nogen sinde kommet med en antydning af, at man ikke kan gøre det på mange måder. Det ville da være fjollet, hvis man ikke gjorde det. Men det, at der er en fysisk tilstedeværelse, finder jeg er meget betryggende. Og selvfølgelig, hvis der er nogen steder, hvor folk kan gå over, så må man jo så sikre de steder. Jeg siger da heller ikke, at fortiden var perfekt, men at tanken om en grænsekontrol, hvor der er toldere, der forsvarer vores grænse og passer på, hvem der kommer over grænsen, og skyndsomt kan sortere, hvad de føler er alarmerende, og hvad de ikke føler er alarmerende, finder jeg er helt i sin gode orden, og alt det andet med hensyn til grænsekontrol af anden art er vi da helt med på.

Tak. Værsgo.

Jeg må bare minde hr. Langballe om, hvad det er for et forslag, som hr. Langballe har været medforslagsstiller til her i dag, nemlig at Folketinget pålægger regeringen at indføre grænsekontrol ved grænseovergangene mellem Danmark og Sverige. Det er det, forslaget går ud på. Jeg siger bare, at vi godt vil have grænsekontrol, men ikke nødvendigvis ved grænseovergangene, fordi man kan have grænsekontrol på andre måder. Vi ville hellere have, at de terrorister, der kom fra Stockholm og kørte ned til Danmark, var overvåget hele vejen, og at de blev stoppet i deres ugerninger, end at der havde siddet nogle mennesker 24/7 på grænsen, hvor disse terrorister så tilfældigvis var sluppet forbi, eller at de havde taget en båd og var sejlet over et eller andet sted. Det ville vi hellere have. Derfor er det et spørgsmål om ressourcer, det er et spørgsmål om vurderinger, og de vurderinger og, hvad de forskellige eksperter siger, lytter vi til, og så træffer vi vores beslutning

Tak for det. Hr. Peter Kofod.

Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på hr. Søren Søndergaards sidste svar i den her runde om de terrorister, der kørte fra Stockholm mod Danmark. Hr. Søren Søndergaard er vel klar over, at en stor del af de efterretninger, man havde om netop de her mennesker, skyldtes strammede terrorlove, som man i Danmark vedtog uden Enhedslistens støtte. Det er bare lige, så vi har det med.

Værsgo.

Så var det vel ikke noget, man havde fået ved at stå på grænsen?

Hr. Peter Kofod.

Jeg ved bare ikke, hvad det er, Enhedslisten vil. På den ene side vil man ikke fortælle, hvad man vil med grænsekontrol. Der ved man åbenbart ikke rigtig hvad man skal, ud over at man lytter lidt til nogle forskellige. Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er for en grænsekontrol. På den anden side henviser man til regler, som man selv efter min hukommelse for en stor dels vedkommende har været negativ over for og decideret stemt imod i Folketingssalen. Det giver jo for mig ikke mening. Hvad vil Enhedslisten egentlig med det her?

Værsgo.

Jeg tror ikke, at det kan være ubekendt – heller ikke for Dansk Folkeparti – at der, når man behandler et forslag, kan være mange elementer i det, og så laver man en samlet vurdering. Så kan man stemme imod det, men det betyder jo ikke, at der ikke er enkeltdele i det forslag, som man kan gå ind for. Altså, jeg tror aldrig nogen sinde, at hr. Peter Kofod har hørt Enhedslisten sige, at man ikke skulle holde øje med potentielle terrorister. Jeg tror heller ikke, hr. Peter Kofod nogen sinde har hørt, at Enhedslisten har sagt, at der ikke skulle være et internationalt samarbejde, hvor man holdt øje med internationale terrorister.

Jeg tror faktisk, hr. Peter Kofod ganske præcist kender f.eks. Enhedslistens rolle i forhold til at sikre det samarbejde gennem Europol. Så det er bare for ligesom at holde fast i, at det, at vi er gået imod nogle bestemte forslag, fordi de har indeholdt nogle ting, som var uacceptable for os, da ikke er det samme, som at vi ikke mener, at der skal føres kontrol med terrorister. Og så kan jeg stadig væk ikke helt gennemskue, hvad det har at gøre med forslaget her om en fysisk grænsekontrol, der vil tage en masse ressourcer, men ikke vil have den fornødne gavnlige virkning.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Og det er som ordfører.

Tak for det, formand.

Børn, som ikke skal kaldes hun eller han, men høn; Pippi Langstrømpe bliver censureret på svensk tv, hun må ikke lege kineser ved at knibe øjnene sammen, og hun må heller ikke kalde sin far for negerkonge; den populære danske børnebog »Mustafas kiosk« blev trukket tilbage, fordi bogen både var racistisk og islamofobisk ifølge oprørte svenskere; kønsneutrale legetøjskataloger; svenske mænd, som vil amme børn i ligestillingens navn: Ja, der er egentlig masser af gode grunde til at lukke grænsen til Sverige hermetisk af.

Men vi vil alligevel ikke indføre grænsekontrol til Sverige, for de fleste svenskere er trods alt fornuftige mennesker, og de skal have mulighed for at komme ubesværet til Danmark og få et pusterum fra al den politiske korrekthed.

Grænsekontrol har jo omkostninger, og hvis omkostningerne er større end gevinsterne, skal man ikke indføre den. Det er vores klare vurdering, at omkostningerne ved grænsekontrol til Sverige vil være større end gevinsterne på nuværende tidspunkt, og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak. Alternativet kan heller ikke støtte det her beslutningsforslag, og det kan vi sådan set ikke af nogle af de samme grunde, som er blevet nævnt tidligere også af hr. Søren Søndergaard.

I Alternativet hylder vi fuldstændig den frie bevægelighed mellem Schengenlandene i EU, og det er jo også derfor, at vi mener, at vi skal bevare muligheden for at kunne rejse over EU's indre grænser uden kontrol. Schengensamarbejdet er jo i fare, hvis man begynder at indføre grænsekontrol og få forlængede grænsekontroller flere gange. Jeg tror ikke, at vi er mange, der har en interesse i, at Danmark skal træde ud af Schengensamarbejdet, for en ting er, hvad det gør i forhold til de konkrete kontroller, dvs. alt det ekstra besvær og bureaukrati, det medfører, men noget helt andet er jo, at hvis Danmark ikke er med i Schengensamarbejdet, vil der jo være en række andre ulemper ved det, bl.a. at Danmark ikke er med i den her database, som Europol har i forhold til vores særaftale, hvorfra vi kan gå ind at lede i forhold til grænseoverskridende kriminalitet osv. Hvis vi ikke havde mulighed for det, ville vi da i hvert fald i første omgang få problemer med den ulovlige migration og alvorlige kriminalitet, som foregår over grænserne.

Jeg synes, at noget af det, der er interessant i forhold til beslutningsforslaget, er jo de argumenter, som Dansk Folkeparti kommer med, i forhold til hvorfor grænsekontrollen har været en succes mellem Danmark og Tyskland. Man nævner nemlig antallet af sigtelser og nogle andre ting. Men det, der er ved det, er jo, at vi ikke har nogen sammenligningstal. Tallene for bl.a. sigtelser før grænsekontrollen og antallet af afviste personer ved grænsen findes ikke, fordi man før ikke afviste, men da udviste man fra Danmark. Men der var masser af udvisninger, før grænsekontrollen blev etableret, så der er ikke noget, der peger på, at grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland faktisk har været en succes.

Desuden dækker det tal for de sigtelser, der er, jo også for afviste personer, som er blevet afvist på grund af glemte og udløbne pas, nogle af dem er EU-borgere, borgere, som jo givetvis har ret til at rejse ind i Danmark, når de har fundet deres pas eller har fået fornyet deres pas, så det passer med datoen.

Af de 5.000 sigtelser, der har været, er langt de fleste færdselsrelaterede forhold. Der er 367 sigtelser for menneskesmugling under de her 5.000 sigtelser, der har været siden grænsekontrollen. I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – det slog jeg lige op – er der 183 sigtelser for menneskesmugling. 45 af dem sluttede uden tiltalerejsning. 69 blev afgjort ved bøde, og 66 sager blev afgjort ved dom. 66 sager for menneskesmugling er efter grænsekontrollen her blevet afgjort ved dom, og så kan man spørge sig selv om proportionerne, i forhold til hvad det koster at have en grænsekontrol. Det koster jo 275 mio. kr., det tror jeg vi har brugt på det. Det er jo én ting, noget andet er, hvad det koster af politiressourcer, som kunne være brugt andre steder.

Mens grænsekontrollen har stået på, er politiets responstid steget i hele Danmark, der er et fald i sigtelsesprocenten for grov kriminalitet, hærværk og tyveri, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for f.eks. tyveri er steget med 91 pct. Så det er altså også konsekvenserne af grænsekontrollen, fordi de ressourcer, som man tidligere brugte på responstid, på sigtelser, på sagsbehandlingen hos politiet, simpelt hen bliver brugt ved grænsen nu, så de findes ikke mere ude i politikredsene.

Så jeg mangler at blive overbevist. Jeg synes, at beslutningsforslagets bemærkninger er påstande, som der ikke findes belæg for i forhold til den store succes, man mener at det har været at indføre dansk grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, og når man holder det op imod, hvad det har haft af konsekvenser pengemæssigt, ressourcemæssigt, sagsbehandlingsmæssigt for borgerne i resten af Danmark, som har brug for politiets ressourcer, kan man sige, at så havde det nok ikke været det værd. Så vi stemmer helt klart imod det her beslutningsforslag.

Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det gør Alternativet så.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Alternativets holdning til den grænsekontrol, vi har i dag, er. Mener Alternativet, at den grænsekontrol bør afvikles?

Værsgo.

Hvis hr. Martin Henriksen sigter på grænsekontrollen mellem Tyskland og Danmark, ja, så mener vi, at den bør afvikles.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Er det så et krav eller et ønske, som man vil komme med, hvis flertallet skifter her i Folketinget? Altså, hvor vigtigt er det for Alternativet, at man afvikler grænsekontrollen, så vi bare har åbne grænser?

Værsgo.

Ja, altså, vi har jo ikke bare ubegrænset færdsel, var jeg ved at sige, til og fra Danmark. Som hr. Søren Søndergaard også var inde på, var der jo også kontrol tidligere. Jeg er også selv fra Sønderjylland og er blevet kontrolleret mange gange, når vi kørte over grænsen, før der var grænsekontrol, skulle jeg hilse og sige.

Men nej, vi stiller ikke ultimative krav, hverken her i Folketingssalen eller i pressen eller andre steder, men jeg kan da sige, at det er et element, som er vigtigt for os, fordi vi meget gerne vil det europæiske samarbejde. Og en del af det europæiske samarbejde er jo at arbejde med, at vi sikrer EU's ydre grænser for netop at kunne sikre den fri bevægelighed over EU's indre grænser. Så det er da et vigtigt element for os.

Hr. Christian Langballe.

Det er ikke ligefrem Alternativet, jeg kender for at kæmpe for en sikring af EU's ydre grænser. Det må jeg sige ikke rigtig er en debat, jeg sådan har fulgt nøje eller har lagt meget mærke til.

Men hvis nu De Radikale, Enhedslisten og Alternativet mener, det er en rigtig dårlig idé med grænsekontrol, og sidder i forhandlinger med Socialdemokratiet, hvad vil man så sige til Socialdemokratiet med hensyn til grænsekontrol? Altså, nu forudsætter vi jo så, at rød blok vinder valget; jeg tror stadig væk, blå blok vinder. Men det er bare for at komme med det her tænkte eksempel, for jeg synes faktisk ikke, det er uvæsentligt, når folk skal hen at sætte et kryds på stemmesedlen, om man vil ophæve grænsekontrollen – altså at det er det, der er formålet – eller om man vil bevare den.

Værsgo.

Tak. Nu er vi jo i den situation, at vi peger lige så lidt på Mette Frederiksen, som vi peger på Lars Løkke Rasmussen. Så vi kommer jo til at sidde og forhandle om, hvad der skal til, for at vi skulle kunne agere parlamentarisk grundlag, men vi kommer jo helt klart til at sidde og forholde os til, hvad der skal til, for at vi ikke trækker vores støtte til en given regering, og det gælder sådan set både til den ene og til den anden side.

Vil det være et element, som vi vil tage stilling til? Ja, det vil det da, men jeg kan simpelt hen ikke stå her og give nogen garantier eller løfter eller ultimative krav om, at det er noget, som vil have en afgørende betydning for vores støtte. Men det er ikke et uvæsentligt element; vi mener jo, grænsekontrollen i praksis har været en forkert beslutning, men der er jo også en masse symbolpolitik i det, som vi ikke bryder os om, og det er et ikke særlig EU-venligt træk at have sådan en grænsekontrol. Men nej, jeg vil ikke give nogen konkrete bud på, om det skal være noget krav fra vores side.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det her beslutningsforslag handler om at styrke den fysiske grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, og i løbet af debatten har det udviklet sig til en lidt mere principiel debat om grænser, om vi skal have grænser, og om det grænseløse Europa, som jeg kan forstå også spiller en vigtig rolle for Dansk Folkeparti. For at tage den principielle ting fra begyndelsen vil jeg sige, at vi også ønsker grænser i SF. Vi går ind for nationalstaterne, og hvis man har en nationalstat, skal man også have en grænse. Vi skal vide, når vi vedtager en lov her i Folketinget, hvor loven gælder til, og vi skal vide, hvor politiet skal kunne operere osv. Så der skal være en grænse, og der skal også være en kontrol med grænsen, og det er indlysende, at der skal være det. Men det er ikke det, der er spørgsmålet – spørgsmålet er, hvordan den kontrol skal udformes.

Der må jeg sige, at når jeg hører om Dansk Folkepartis tilgang til det, er der for mig at se meget symbolpolitik i det, for man vil have et eller andet fysisk symbol på, at nu kommer man til Danmark. Dannebrog er der, og man bliver glad, når man kommer til Danmark i sin bil som i gamle dage, når man kørte over grænsen ved Kruså. Jeg synes, det bliver for begrænset i forhold til de problemer, som vi står over for. Jeg synes i og for sig, at hr. Søren Søndergaard havde et glimrende eksempel på spørgsmålet om kriminelle og terrorister, hvor det ikke var grænsekontrollen, der forhindrede det terrorangreb imod JP/Politikens Hus, der var optræk til, men at PET var i stand til at følge dem hele vejen ned igennem Sverige, og jeg er ret sikker på, at en grænsekontrol formentlig kunne have blokeret den operation. Der findes også andre måder at have grænsekontrol på end at have et skilderhus, hvor der står en tolder og tager imod bilisterne og siger velkommen til Danmark, for det er nogle andre ting, det handler om.

I den sammenhæng har vi fra SF's side en pragmatisk tilgang til det. Hvis der er brug for en skrappere grænsekontrol, også skrappere fysisk grænsekontrol, er vi til hver en tid villige til at se på det, og hvis ikke der er brug for det, ønsker vi, om jeg så må sige, en mindre skrap grænsekontrol. Jeg synes sådan set, det er en fordel, at man kan køre over grænsen, uden at man bliver kontrolleret, og jeg synes, det er en kæmpe fordel, som vi har haft det i mange år, at man kan tage til Sverige, uden at man bliver kontrolleret, og at pendlere kan rejse mellem Malmø og København uden at skulle kontrolleres, hvad der jo ville besværliggøre livet for en masse mennesker, også for den økonomiske udvikling i hele hovedstadsområdet. Jeg synes faktisk, det er en positiv ting, at man har fået en Øresundsregion, hvor der er udveksling af mennesker og økonomi over grænsen. I det omfang, man kan undgå, at det skal ødelægges af for meget kontrol, så synes jeg da, at vi skal det.

Det er også derfor, at jeg et eller andet sted ikke synes, at Dansk Folkeparti er vanvittig overbevisende i deres argumenter for det her. De skriver i bemærkningerne, at det bestemt ikke kan udelukkes, at en tilsvarende grænsekontrol ved grænseovergangen mellem Danmark og Sverige på samme vis vil resultere i beslaglæggelse af våben osv. Det kan ikke udelukkes, siger de. Nej, der er jo ikke nogen ting her i livet, der kan udelukkes. Det er jo ikke noget særlig stærkt argument, at man siger det. Man argumenterer meget med bekymring og med, at man er bange for, og at man tror, og at det kan blive sådan og sådan, fordi det er forfærdeligt i Sverige, men det er jo ikke nogen særlig stærke argumenter, og derfor er man jo nødt til, hvis man skal være et seriøst parti, at tage udgangspunkt i de faglige vurderinger, der kommer.

Hvis politiet på et fagligt grundlag siger, at det er nødvendigt at skærpe grænsekontrollen, så skal vi diskutere det. Vi skal ikke bare være gummistempel for politiets anbefalinger, selvfølgelig skal vi ikke det, men der må jo være en vis faglighed bag den måde, som man diskuterer de her ting på, og ikke sådan noget med, at noget ikke kan udelukkes osv., for det er helt useriøst. Så vi kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag fra Dansk Folkeparti.

Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Jeg ved godt, at hr. Holger K. Nielsen mener, at Dansk Folkeparti er et useriøst parti. For god ordens skyld vil jeg sige til hr. Holger K. Nielsen, for hr. Holger K. Nielsen står ligesom og priser samarbejdet i det, man kalder for Øresundsregionen, og den fri bevægelighed, at hvis du kommer kørende fra dansk side mod svensk side, er der jo kontrol. Der kan du godt risikere at blive hevet til side. Jeg ved ikke, om Socialistisk Folkeparti vil opfordre Sverige til at droppe sin grænsekontrol.

Nå, men jeg forstår, at man er imod beslutningsforslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad SF's holdning er i forhold til den grænsekontrol, som Danmark har nu, mod Tyskland. Ønsker man, at den skal videreføres, eller ønsker man, at den skal stoppe?

Værsgo.

Vi er ikke tilhængere af den grænsekontrol. Vi mener, at politiets ressourcer bliver brugt fuldstændig forkert på den kontrol nede ved grænsen. De ressourcer kan bruges bedre andre steder.

Hr. Martin Henriksen.

Så SF ønsker at afskaffe den nuværende grænsekontrol mod Tyskland. Hvor vigtigt er det for Socialistisk Folkeparti? Er det noget, som man vil lægge meget vægt på, såfremt flertallet skifter efter et folketingsvalg, altså at en socialdemokratisk ledet regering skal gå ind og afskaffe grænsekontrollen? Er det noget, som man vil lægge vægt på i eventuelt kommende regeringsforhandlinger?

Værsgo.

Hør nu her, der kører sådan en debat i medierne i øjeblikket, hvor alle mulige partier fremfører forskellige krav til en regering efter et folketingsvalg. Jeg synes ærlig talt, at vi skal afvente resultatet af valget, før man begynder at diskutere, hvilke krav der skal stilles. Jeg har ingen anelse om, om SF overhovedet kommer i en forhandlingsposition, hvem man i givet fald skal forhandle med, og hvilke krav SF vil stille. Jeg har ingen anelse om det. Derfor er det jo et spørgsmål, som man ikke kan svare på.

I øvrigt vil vi ikke afskaffe grænsekontrollen. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, hvilken form for grænsekontrol man skal have. Skal man have et eller andet skilderhus nede ved grænsen, eller skal man have en mobil grænsekontrol, en baglandskontrol, som man også har i øjeblikket. Det er jo det, det i høj grad handler om.

Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Jeg er faktisk glad for, at min far valgte at arbejde i Danmark og ikke i Sverige. Alligevel går jeg ikke ind for, at vi har grænsekontrol til Sverige. Men jeg er tilhænger af, at vi har grænsekontrol til Tyskland, og det har været relevant siden 2015, ikke kun i forhold til de flygtninge, der strømmede hertil i 2015, men også i forhold til danskernes sikkerhed. Så grænsekontrollen i forhold til Tyskland er meget relevant – og egentlig burde vi virkelig også forsvare EU's grænser sydpå, så det ikke var nødvendigt med en intern grænsekontrol, men så længe der ikke er forsvar af ydre grænser, synes jeg, det er relevant med grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland.

Så selv om vi er tilhængere af grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland, er vi ikke tilhængere af grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, som Dansk Folkeparti foreslår, og hovedargumentet er, at dansk politis ressourcer er meget begrænsede; man bruger rigtig mange ressourcer på terrorberedskab, på bandekriminalitet m.m., og der er simpelt hen ikke ressourcer nok til også at skulle passe på den dansk-svenske grænse, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Så vi kan ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Et land skal beskytte sine grænser, det kan ikke være anderledes. Det mener vi i hvert fald i Dansk Folkeparti. Danmark skal have grænsekontrol, hvis det står til os – også fordi vi ønsker at markere, hvor Danmark starter, og hvor Danmark slutter; det er selvfølgelig også en del af det.

Den 4. januar 2016 blev der indført grænsekontrol ved grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland, det er blevet forlænget flere gange og også blevet forlænget i dag. Det er en god ting. Man kan selvfølgelig diskutere, hvornår noget er midlertidigt, og hvornår noget er gået hen og blevet permanent. Man kan sige, at grænsekontrollen mod Tyskland i hvert fald mere og mere har fået karakter af at være en permanent grænsekontrol, så fortsæt endelig med den. Vi synes faktisk i Dansk Folkeparti, at den grænsekontrol, som vi indtil nu har haft mod Tyskland, har været en succes, og selv partier, der oprindeligt var modstandere af grænsekontrol, roser nu kontrollen og de opnåede resultater; jeg tror, man kan finde repræsentanter fra Socialdemokratiet, fra Venstre, også fra andre partier, som siger, at det er godt, at vi nu har fået den grænsekontrol, vi har mod Tyskland.

Tal fra Rigspolitiet fra begyndelsen af i år viser, at man i de 3 år med grænsekontrol bl.a. har afvist omkring lidt over 7.000, knap 8.000, personer ved grænsen, altså personer, som ikke havde dokumenterne i orden, personer, som, hvis ikke vi havde haft grænsekontrol, havde fået lov til at komme ind i Danmark, og så er der jo ingen, der ved, hvad de så kunne have foretaget sig her. Derudover har man rejst over 5.000 sigtelser for bl.a. menneskesmugling, våbenbesiddelse, narkosmugling. Der er altså med andre ord gode argumenter for at videreføre og også udbygge grænsekontrollen.

Det er vigtigt for en selvstændig og suveræn nationalstat som Danmark, at der er styr på grænsen og en rimelig kontrol med, hvem og hvad der kommer ind og ud af landet, ikke mindst af hensyn til landets og borgernes sikkerhed og tryghed. Det kan bestemt ikke udelukkes, at en tilsvarende grænsekontrol ved grænseovergangene mellem Danmark og Sverige på samme vis ville resultere i beslaglæggelse af våben og narkotika, ligesom menneskesmuglere ville blive opdaget og uønskede udlændinge ville blive afvist. Man kan sige, at det jo vil komme til at ske, hvis det er, at vi får etableret grænsekontrol mod Sverige.

Sverige er desværre et land, hvor vold og kriminalitet på mange måder er kommet ud af kontrol. Vi har også vores problemer i Danmark, men vi har trods alt ikke svenske tilstande, og det skulle vi gerne undgå at få. Eksempelvis har Malmø igennem en længere periode været en by, hvor skudepisoder og sprængninger har haft så stort et omfang, at selv politiet – det har man i hvert fald på fornemmelsen – har været ved at give op. Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, vurderede ifølge Jyllands-Posten i 2017, at de ekstremistiske radikale miljøer i Sverige er vokset eksplosivt fra få hundrede til flere tusinde ekstremister, og det synes vi er noget, som vi skal tage meget mere alvorligt.

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget, at der hurtigt etableres grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, sådan at der kommer en rimelig kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i landet, og sådan at det giver mulighed for at opnå resultater i lighed med dem, der er opnået med grænsekontrollen til Tyskland. Det er endvidere muligt, at grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige kan forhindre afviste svenske asylansøgere, illegale indvandrere, i at rejse fra Sverige og ind i Danmark.

Danmark vil efter Dansk Folkepartis opfattelse blive et mere sikkert land med grænsekontrol mellem Danmark og Sverige. Vi skal beskytte vores grænser. For når man beskytter sine grænser, beskytter man sit folk. Vi skal her i Folketinget som ansvarlige politiske ledere beskytte det danske folk, det er vores opgave, og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse udtryk for et svigt og manglende politisk lederskab, når et flertal afviser Dansk Folkepartis forslag, hvilket der lægges op til set ud fra de indlæg, der har været fra ministeren og de forskellige ordførere.

Men jeg vil gerne sige, at ligesom vi fra Dansk Folkepartis side skulle kæmpe et godt stykke tid, før der kom grænsekontrol mod Tyskland – og nu er den der – håber og tror vi her på, at vi på et tidspunkt når dertil, hvor der også vil være flertal for at etablere grænsekontrol mod Sverige, så det arbejder vi videre med. Tak for ordet.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.