Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Ifølge lovforslaget skulle der i retsplejeloven indføjes bestemmelser, hvorefter myndighedspersoners overtrædelse af retsgarantier skulle medføre, at de pågældende blev forflyttet til andre opgaver for en periode på mindst 2 år.
Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et lovforslag fra 1. samling, se ovenfor under 1. samling, A.II., nr. 71.
Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Registrering) (2. samling, A.II., nr. 19) nævnte lovforslag. Det kom til 1. behandling sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Om indgreb i meddelelseshemmeligheden) (2. samling, A.II., nr. 20) nævnte lovforslag, der alle vedrørte efterforskningsmetoder.
Mens ordføreren for SF under 1. behandlingen gav udtryk for en positiv indstilling til at undersøge spørgsmålet nærmere i udvalget, fremkom der til dette forslag fra de de øvrige ordførere samt fra justitsministeren alene henvisninger til de pågældendes indlæg under 1. behandlingen i 1. samling.
Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.