Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 34:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om migrantsituationen i Middelhavet og mulighederne for at afvise migrantbåde og sende dem tilbage til Afrika?

Af Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Carsten Kudsk (DF), Christian Langballe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 03.05.2018. Fremme 08.05.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 24. maj 2018.

Jeg giver indledningsvis ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, for en begrundelse. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti har rejst forespørgselsdebatten, fordi vi ønsker en drøftelse af de muligheder, der er, for at stramme yderligere op i forhold til den tilstrømning, som vi har set, til Danmark. Selv om den er blevet begrænset, kommer der jo stadig væk nogle til Danmark og til Europa.

Der er gennemført mange stramninger, og det har også haft en positiv effekt. Det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med i Dansk Folkeparti, men vi synes også, at vi skal videre. Vi synes, at vi skal passe på med, at vi ikke går i stå. Vi har en forpligtigelse til hele tiden at drøfte, hvordan vi kan komme videre, og konkret i den her debat vil vi gerne fra Dansk Folkepartis side diskutere, hvordan vi kan afvise migrantbådene i Middelhavet.

Så det er en del af begrundelsen for forespørgselsdebatten, og den begrundelse er hermed givet.

Tak for det. Så skal vi have en besvarelse, og den leverer udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo, minister.

Jeg er blevet bedt om at give en status på migrantsituationen i Middelhavet og også på mulighederne for at afvise migrantbåde og sende dem tilbage til Afrika. Jeg synes, det er en rigtig god forespørgsel at få her om et meget vigtigt emne.

Om den første del af spørgsmålet, altså situationen i Middelhavet, kan jeg sige, at der er tale om et emne, som jeg selvsagt følger meget tæt. Den aktuelle situation er den, at der sammenlignet med situationen for et år siden er sket et fald i antallet af migranter, som ankommer via Middelhavet til EU. Ifølge Frontex er der i perioden fra 1. januar til 1. april i år ankommet ca. 19.500 migranter. Det svarer til et fald i antallet på ca. 50 pct., det vil sige, at der i samme periode sidste år, i 2017, ankom ca. 39.000 personer.

Det er naturligvis en positiv udvikling, som bekræfter mig i, at de initiativer, som Danmark og også de andre europæiske lande har iværksat, rent faktisk også har en effekt. Men tallet er fortsat højt, og tallet er også fortsat for højt. Vi ved, at ruterne hele tiden ændrer karakter, og at de flytter sig, alt efter hvilken kontrol der er og også efter, hvor gode EU-landene er til at få registreret de flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Derfor er det heller ikke overraskende, at indrejsetallet til Europa via den vestlige og den østlige migrationsrute, dvs. fra Marokko til Spanien og fra Tyrkiet til Grækenland, er steget markant, i takt med at tallet fra den centrale rute er faldet.

Lad mig forklare lidt mere uddybende om den aktuelle situation på de forskellige migrationsruter til Europa. På den centrale middelhavsrute har de italienske myndigheder pr. 11. maj her i år registreret lige knapt 1.000 ankomster til Italien. Det er et fald på ca. 84 pct. sammenlignet med den samme periode sidste år. De fleste af dem, der ankommer til Italien, er fra Tunesien eller fra Eritrea, og de udgør så tilsammen ca. 40 pct. af de ankomne. Ca. 70 pct. af dem, der er ankommet til Italien, er sejlet ud fra Libyen.

Hvis vi så bevæger os en lille smule vestpå mod Spanien, så ser udviklingen noget anderledes ud. På den vestlige middelhavsrute har de spanske myndigheder pr. 6. maj i alt registreret ca. 7.250 migranter, og det er altså en stigning på ca. 29 pct. Tallene viser også, at marokkanere og algeriere fortsat udgør de primære nationaliteter på ruten. Frontex' vurdering er, at den her stigning bl.a. skyldes ustabilitet i oprindelses- og transitlandene, og det betyder så også herunder uro i Marokko.

Kigger vi mod øst, er der i 2018 også sket en stigning i antallet af ankomster til Europa via den østlige middelhavsrute. Frem til den 6. maj i år er der kommet ca. 16.000 migranter til Grækenland, og det er en stigning på ca. 164 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge Frontex skyldes den store stigning en øget aktivitet blandt syriske og irakiske migranter. Personer fra Syrien er fortsat den primære gruppe på ruten og udgør ca. 44 pct. af de samlede ankomster her i 2018. I uge 16, og det vil sige i dagene fra den 16. til den 22. april, oplevede Grækenland det højeste ugentlige ankomsttal siden EU-Tyrkieterklæringen fra marts 2016. I alt i uge 16 kom der 1.870 migranter til Grækenland fra Tyrkiet, heraf 70 pct. over landegrænsen. Og i uge 17 og i uge 18 var tallet faktisk tilsvarende højt.

Tallene taler et tydeligt sprog: Presset på EU's ydre grænser er fortsat stort, og ruterne ændrer hele tiden karakter, og de flytter sig. Tallene bekræfter mig i, at det er nødvendigt med et fortsat fokus på at styrke kontrollen med EU's ydre grænser. Tallene bekræfter mig også i, at der er behov for fælles løsninger med fokus på at begrænse antallet af illegale immigranter til EU i kombination med en stram og konsekvent og realistisk udlændingepolitik på nationalt plan. Vi skal finde løsninger på europæisk plan, der bidrager til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel og som letter presset på EU's ydre grænser. Det bør ske ved at skabe en mere stabil situation langs migrantruterne, som kan sikre, at personer med behov for international beskyttelse kan opnå det i nærområderne.

Der er derfor behov for, at vi fortsætter med at udbygge vores samarbejde med de vigtigste tredjelande, herunder gennem en fuld implementering af EU-Tyrkietaftalen og yderligere støtte til bl.a. Libyen. Vi må finde løsninger, hvor vi effektivt fjerner grundlaget for menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel, og hvor vi samtidig letter presset på EU's ydre grænser.

I forhold til den anden del af temaet for forespørgselsdebatten, altså mulighederne for at afvise migrantbåde, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at det kan virke som en både nem og også besnærende løsning bare at vende bådene om og sende dem tilbage til den nordafrikanske kyst, men så nemt er det bare ikke. Det er nemlig vigtigt at holde sig for øje, at selv om langt de fleste af dem, der er om bord på bådene, er økonomiske migranter, der alene har forladt deres hjemland i håb om at få et bedre liv eller andet sted, så kan der være nogle iblandt, som har et reelt beskyttelsesbehov. Og vi har selvfølgelig en forpligtelse til at yde beskyttelse til rigtige flygtninge.

Hvis migrantbådene bare vendes om, og passagererne sættes i land, så er der ikke nødvendigvis sikkerhed for, at modtagerlandet ikke sender dem tilbage til deres hjemlande, og det vil så være i strid med Non-refoulementet.

Lad mig også lige i den sammenhæng sige et par ord om ngo'ernes aktioner og rolle i Middelhavet. Ngo'ernes aktiviteter på det centrale Middelhav nåede i forsommeren 2017 et niveau, vi ikke havde set tidligere. Der kom flere og flere ngo'er til området, og de udførte også deres aktiviteter tættere og tættere på libysk farvand, ja, faktisk var det jo sådan, at nogle af ngo'erne opererede i libysk farvand, så tæt var de på kysten. Situationen var ved at komme ud og kontrol, og det er også derfor, at jeg har talt om en uhellig alliance imellem de humanitære organisationers redningsskibe ud for den libyske kyst og så de menneskesmuglere, der sender folk over Middelhavet.

Afslutningsvis må jeg derfor sige, at de udfordringer, som Europa står over for, fortsat er store, og at vi hverken i Danmark eller i EU kan se passivt til. En effektiv kontrol af EU's ydre grænser er en forudsætning for, at vi kan opretholde et Europa kendetegnet af frihed, af retfærdighed og retssikkerhed. Vigtigst for mig er derfor, at vi sender et tydeligt signal til omverdenen om, at det ikke kan svare sig for økonomiske migranter at forsøge at krydse Middelhavet for derefter at udnytte asylsystemet eller for den sags skyld at opholde sig ulovligt her i Europa. Og så vil jeg overlade ordet til debatten her og komme tilbage senere.

Tak til ministeren for besvarelsen. Vi går videre til forhandling, og den første på talerstolen er ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen. I Dansk Folkeparti har vi rejst forespørgselsdebatten, fordi vi ønsker en drøftelse af de muligheder, der er, for at foretage yderligere stramninger i asyl- og udlændingepolitikken, både nationalt og internationalt.

Der er, som jeg nævnte i begrundelsen, gennemført mange stramninger, og det har også haft en positiv effekt, fordi der kommer færre til bl.a. Danmark. Men vi skal efter Dansk Folkepartis opfattelse videre, og derfor vil vi gerne drøfte, hvordan det kan ske, og hvordan vi konkret kan afvise migrantbådene i Middelhavet.

Så har vi også rejst debatten, fordi Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg siden folketingsvalget i 2015 har været på en række studieture, hvor vi er blevet klogere på, hvordan andre lande tilrettelægger deres politik på asyl- og udlændingeområdet. Vi har bl.a. besøgt Australien – en studietur, som jeg selv syntes var meget inspirerende – for at studere deres asylpolitik. Det er en politik, hvor man bogstavelig talt vender bådene omkring, og det skal vi også gøre i Europa. Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har også besøgt Grækenland, Italien, Spanien og Marokko for at studere, hvordan de håndterer migrant- og flygtningestrømmene.

Så man kan sige, at vi sådan set har rejst så rigeligt – i hvert fald efter min mening – men der er så også kommet noget ud af det. For nu ved medlemmerne af udvalget – og nogle af de tilstedeværende her i salen har også været med nogle af studieturene – at det rent faktisk kan lade sig gøre at vende bådene omkring. Vi ved positivt, at vi kan gøre meget mere for at redde Europa og Danmark.

Hvis Australien kan, kan Europa også; så kan Italien også, og Spanien kan også. Jeg har selv set, hvordan systemerne fungerer i Australien. Jeg har set, hvordan systemerne fungerer i Italien og i Spanien. Når man spørger ind til, om det teknisk og praktisk er muligt at gennemføre den australske model i Middelhavet, jamen så er svaret, at det kan man godt gøre. Den italienske kystvagt kan, og den spanske kystvagt kan. Det kan lade sig gøre at vende bådene omkring. Det kan lade sig gøre at redde og samle migranterne op ude på havet, sejle dem tilbage til det afrikanske kontinent og sætte dem af på stranden, eller hvor det nu måtte være.

Det er en reel mulighed. Det, som det kræver, og det, som udestår, er de nødvendige politiske beslutninger. Og hvis man træffer de nødvendige politiske beslutninger, skal man selvfølgelig stille spørgsmålet: Hvem skal så stå for det i praksis? Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, som man bliver nødt til at tage stilling til. Hvis Danmark på et tidspunkt går ind i det, og det mener vi i Dansk Folkeparti at Danmark bør gøre, ja, så skal vi jo drøfte, om der skal rettes henvendelse til f.eks. den spanske regering eller for den sags skyld til den græske eller den italienske regering, med en opfordring til, at de nationalt og på egen hånd indfører modellen – en model, som Danmark så efterfølgende officielt, udadtil vil bakke op om – og så vil vi efter aftale med de spanske myndigheder, de italienske myndigheder, eller hvem det nu kan være, kunne levere overvågningsfly, skibe og mandskab til at sørge for, at man vender bådene omkring på en fornuftig og ansvarsfuld måde. Det er én mulighed.

En anden mulighed er at arbejde for, at det bliver en NATO-aktion, hvor vi via vores løbende bidrag til NATO medvirker til at vende bådene omkring. En tredje mulighed er, at det bliver en FN-opgave, hvor Danmark på lignende vis vil kunne bidrage til at vende bådene omkring. Det kan også være en Frontex-opgave, om end det ikke for Dansk Folkepartis vedkommende er at foretrække. Men der er altså flere muligheder.

Vi mangler – i gåseøjne – blot, at der bliver truffet de nødvendige politiske beslutninger. Vi mangler, at et flertal tør stille sig frem og gøre det rigtige for Danmark, for Europa, for vores befolkninger og for vores efterkommere. Vi – og det vil jeg gerne understrege – vil selvfølgelig ikke efterlade nogen til at drukne, til at dø i Middelhavet. Vi vil redde dem, og så vil vi sejle dem tilbage. I Australien er det registrerede antal af druknede – folk, der er omkommet på vej til Australien – faldet, efter at man har besluttet at vende bådene omkring, ganske enkelt fordi der er færre, som forsøger at komme til Australien med båd. Så det virker; det mener jeg er hævet over enhver tvivl.

Vi skylder vores efterkommere at gøre mere, end vi gør i dag. Vi skylder Danmark at gøre mere. Vi skylder som danske folkevalgte her i Folketinget det danske folk at håndtere udfordringerne ansvarligt og med rettidig omhu. Det skal vi gøre, fordi vi er forpligtet af vores historie og forpligtet af vores land, og derfor skal vi løbende undersøge nye muligheder, når det handler om at redde det, som reddes kan. Og Danmark kan reddes. Europa kan reddes. Det tror jeg på, det tror vi på i Dansk Folkeparti. Men selvfølgelig er tiden også ved at rinde ud, og derfor skal vi gøre mere, og vi skal snart gøre det.

I Dansk Folkeparti håber vi, at de øvrige partier på et tidspunkt vil forstå, hvorfor det er altafgørende for kommende generationer af danskere og europæere, at vi beskytter vores nationale grænser såvel som Europas ydre grænser.

Jeg skal (på vegne af DF) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der ikke er styr på Europas ydre grænser og den ukontrollerede indvandring over Middelhavet. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for en model som indebærer at spontane asylansøgere, der kommer til den danske grænse, sendes til et modtagecenter uden for Europa. Regeringen bør snarest muligt indkalde Folketingets partier til drøftelser herom.

Folketinget konstaterer, at det er teknisk muligt at udarbejde en model, hvor man vender migrantbådene og med det samme sender dem tilbage til det afrikanske kontinent. I forlængelse heraf opfordrer Folketinget regeringen til at undersøge mulighederne for, at Danmark kan bidrage til at udvikle den skitserede model.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 55).

Tak for det. Der er en kort kommentar fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen siger, at man skal vende bådene om, og hr. Martin Henriksen siger, at man selvfølgelig ikke skal lade nogen drukne. Nu ved jeg, at hr. Martin Henriksen ligesom jeg selv havde fornøjelsen af at besøge den græske ø Samos, og der hørte vi jo så fra Frontex' personale, som vi fra delegationen direkte adspurgte, hvad konsekvensen ville være, hvis vi vendte båden om og skubbede den tilbage, at svaret var: Så vil de tyrkiske myndigheder skubbe båden tilbage den anden vej. Så vil båden ligge i internationalt farvand, indtil de her dårlige gummibåde går i opløsning, og dermed vil dem, der er der, drukne. Er det det, som Dansk Folkeparti foreslår der skal ske?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Men vi har jo før set, at der har været nogle konflikter, hvor flygtninge, migranter er sejlet frem og tilbage mellem forskellige lande, og så må man jo søge at finde en løsning på det. Vores konkrete forslag til vedtagelse handler jo om det afrikanske kontinent, men vi mener også, at man bør gøre det i forhold til Tyrkiet. Vi bliver simpelt hen nødt til at gøre det, for hvis ikke man gør det, så vil vi jo se, at der er flere, der begiver sig ud på den her farefulde færd. Vi vil se, som vi jo ser løbende, at der er folk, der omkommer i Middelhavet, og vi vil også se det, som ministeren også var inde på, at der er ngo'er, som på uansvarlig vis sejler meget tæt på, forsøger at sejle folk op og på den måde jo også opfordrer folk til at tage chancen.

Så det nuværende system understøtter reelt menneskesmuglere. Det understøtter jo reelt nogle kriminelle aktiviteter – det ved hr. Nikolaj Villumsen jo også; det har vi også fået fortalt – hvor der er nogle utrolig lyssky kriminelle forretningsfolk, som tjener masser af penge på at spille hasard med folks liv. Og så længe vi ikke gør det, som Dansk Folkeparti foreslår, så bakker man jo reelt op om det system, som er der nu.

Spørgeren.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg er forundret over det forsøg på vildledning, som Dansk Folkepartis ordfører prøver at lave her, når det, vi hører fra de besætningsmedlemmer, som står på Samos, er, at skubber man bådene tilbage, så skubber de tyrkiske myndigheder dem den anden vej, og så drukner folk. Det må Dansk Folkeparti jo forholde sig til. Ønsker Dansk Folkeparti, at folk skal drukne? Det vil enten være, hvis de tyrkiske myndigheder skubber dem tilbage eller en eller anden tilfældig libysk milits skubber dem tilbage eller for den sags skyld sælger dem som slaver, som jo er udbredt i Libyen. Altså, man skal jo ikke stå og påstå, at man har en humanitær løsning, når den virkelighed, som vi fra udvalgets side har hørt, er, at folk vil drukne.

Ordføreren.

Altså, vores forslag til vedtagelse handler konkret om det afrikanske kontinent. Men igen: Jeg bliver bare nødt til at sige, at de forfærdeligheder, som hr. Nikolaj Villumsen beskriver, jo er noget, som foregår med det nuværende system – med det nuværende system! – hvor der er slavehandel, hvor der er menneskehandel, hvor folk bliver truet til at gå ud i gummibådene til allersidst, fordi det bestemmer menneskesmuglerne. Det er jo det system, vi har i dag. Det er jo alternativet til det, som Dansk Folkeparti bakker op omkring.

Det er rigtig nok, at det godt kan være, at der er en tredje vej, som Enhedslisten ønsker, nemlig at man sørger for at modtage folk i forskellige centre, eller hvor det kan være, rundtomkring, og så transporterer dem til Danmark eller til Europa, men så bliver Danmark jo ødelagt, så bliver Europa jo ødelagt, og det skal vi jo ikke gøre. Vi ved, at de her modeller virker, fordi det har udvalget også set i Australien.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så går vi over til den almindelige ordførerrække, og den første ordfører er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er ikke nogen underdrivelse at sige, at migrantsituationen i Middelhavet er en af vor tids helt store humanitære katastrofer. De sidste 3 år er mere end 10.000 mennesker druknet i Middelhavet. Alene på den centrale Middelhavsrute omkom der alene i 2017 2.853 mennesker. Der er dog lyspunkter på nuværende tidspunkt. I første kvartal 2018 har vi set færre ankomme og næsten 50 pct. færre døde migranter på de centrale smuglerruter på Middelhavet. Det skyldes ikke mindst en aktiv indsats fra EU's, Tysklands og Italiens side for at styrke kontrollen med de ydre grænser. Men en realistisk vurdering er, at presset på ruterne over Middelhavet kun vil vokse, og at det endda vil vokse meget. Over de næste 30 år vil befolkningen i Afrika blive fordoblet. Allerede nu kan vi se, at gennemsnitsalderen med en befolkning, hvor langt de fleste er unge, i langt de fleste lande i Afrika er under 20 år. I Nigeria viser rundspørger, at næsten halvdelen af den voksne befolkning ønsker at migrere, hvis de fik mulighed for det. Vi står med en kommende strukturel udfordring af gigantiske dimensioner.

Oven i det står vi med et dysfunktionelt europæisk asylsystem, hvor vi tildeler dem, der sætter foden på europæisk jord, en række rettigheder og økonomiske privilegier, som størstedelen af verdens flygtninge ikke er i nærheden af at få del i, og hvor vi ikke effektivt er i stand til at hjemsende de alt for mange illegale økonomiske migranter, der af fuldstændig forståelige grunde set fra deres perspektiv ønsker at leve deres liv i Europa. Ngo'erne forsøger at redde menneskeliv i Middelhavet, men bliver uforvarende brikker i menneskesmuglernes forretningsmodel. Det er et diabolsk dilemma, men vi er nødt til at finde strukturelle løsninger på strukturelle problemer og ikke bare skyde skylden på ngo'erne.

Vi foreslår fra Socialdemokratiets side at skabe et nyt og mere retfærdigt asylsystem, som ikke løfter de få, som sætter foden på europæisk jord, til et højt niveau og lader resten i stikken, men hvor man får asyl i Danmark gennem FN's kvoteflygtningesystem og ikke som spontan asylansøger. Vi foreslår, at det internationale samfund går sammen om et historisk løft af Afrika, som reelt skal sikre bedre levevilkår for den stadig større og yngre befolkning. Vilkårene i den fattigste del af verden skal helt grundlæggende forbedres, hvis ikke folk forståeligt skal søge en bedre tilværelse andetsteds. Alle de her ting er strukturelle løsninger på et meget stort strukturelt problem.

Jeg har et forslag til vedtagelse fra Socialdemokratiet, som lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat ikke er styr på Europas ydre grænser, og at langt de fleste personer, som forsøger at krydse Middelhavet på vej mod Europa, ikke har krav på international beskyttelse. Kyniske menneskesmuglere tjener milliarder på at lade mennesker risikere livet på Middelhavet. Samtidig lader vi de svageste flygtninge i stikken i nærområderne. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for en model, som indebærer, at spontane asylansøgere, der kommer til den danske grænse, sendes til et modtagecenter uden for Europa. I stedet skal Danmark årligt tage imod et antal kvoteflygtninge gennem FN. Regeringen bør snarest muligt indkalde Folketingets partier til drøftelser herom. Folketinget konstaterer endelig, at det er nødvendigt, at det internationale samfund går sammen om et historisk løft af Afrika. Vilkårene i de fattigste dele af verden skal helt grundlæggende forbedres, hvis ikke folk forståeligt skal søge en bedre tilværelse andre steder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 56).

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen sagde, og jeg tror, at det er et korrekt citat: En realistisk vurdering er, at antallet bare vil vokse. Og det tror jeg er en rigtig vurdering. Men spørgsmålet er så: Hvorfor skal vi så ikke gøre noget nu? Hvorfor skal vi så ikke gøre det, vi kan gøre fra dansk side, og måske kan vi gøre det i samarbejde med Spanien eller Italien, iværksætte noget nu og gå i gang med at overtale de andre lande til at gøre mere, f.eks. vende bådene omkring? For det er jo noget, som vi i højere grad selv kan styre. Hvis det er, vi skal vente på, at man får en aftale med et eller flere afrikanske lande, kan det jo godt være, at det trækker processen ud. Nu skal vi trods alt – hvis man kan sige det – overtale nogle, der er lidt tættere på vores kulturkreds og måske har en bedre forståelse for, hvad det er, vi forsøger at forsvare herhjemme.

Så hvis det er, at man har den vurdering fra Socialdemokratiets side – en vurdering, vi deler fra Dansk Folkepartis side – at det realistiske er, at antallet bare vil stige og stige, er det så ikke vigtigt, at vi agerer hurtigt, og at vi ikke nødvendigvis venter, det kan vi også gøre, og lader det afhænge af, hvorvidt vi kan indgå aftaler om, at andre lande vil huse et modtagecenter?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at der er flere ting at sige til det. Først og fremmest gør vi jo noget nu, og vi gør jo ret meget. En af de ting, vi har gjort, og som har vist sig at være endog meget, meget effektiv, har jo været, at vi med alle de dilemmaer og problemer, der er med det, men ikke desto mindre har det været effektivt, har lavet en aftale med Tyrkiet, en aftale, som ordførerens parti jo ikke har bakket op om de gange, vi har diskuteret det. Men det har jo rent faktisk været med til at bremse tilstrømningen over Det Ægæiske Hav rigtig, rigtig meget.

Det andet, der er at sige, er, at vi jo deler problemanalysen, i forhold til at folk vil blive ved med at komme, og det ville jo være meget nemt, hvis vi bare kunne signalere eller støde ind i bådene og de så ville blive skubbet tilbage til, hvor de kom fra. Men der skal være et sted, hvor man sender de her mennesker hen. Jeg synes jo, at nogle af de centre, man har set, der har været i Nigeria, hvor det endelig – heldigvis – efter alt for lang tid er lykkedes at presse de afrikanske ledere til at tage nogle af de afviste asylansøgere tilbage, nogle af dem, som aldrig kom med smuglerbådene over, viser, at der har vi også et ansvar. Det er jo derfor, vi peger på, at hvis man skal løse det her strukturelt, er man nødt til at have nogle steder, hvor man sender folk hen, som er afvist, indtil de enten tager hjem, hvor de kommer fra, eller får afklaret, hvorvidt de kan blive tildelt asyl via FN-kvotesystemet.

Spørgeren.

Jeg vil nu nok påstå, at EU-Tyrkiet-aftalen for en stor dels vedkommende blot har flyttet udfordringerne et andet sted hen. Det synes jeg også blev bekræftet i nogle af de tal, som ministeren gennemgik, da ministeren kom med sin besvarelse.

Så siger hr. Peter Hummelgaard Thomsen, at vi skal have et sted at sende dem hen. Ja, hvis man vender bådene og skubber dem tilbage, sender man dem tilbage på den strand, som de er kommet ud fra, eller man skubber dem tilbage i libysk farvand, og så er de så der. Så vil det jo altid være en konkret vurdering, om båden kan klare at komme hele vejen tilbage, om de skal hele vejen tilbage, eller om det er nok at skubbe dem ind i libysk farvand.

Det er jo også en vurdering, som man foretager fra australsk side. Der gør man jo også det, at man nogle gange, hvis man vurderer, at båden ikke kan klare turen tilbage, får fat i en ny båd og overfører migranterne til den båd, og så skubber man så den båd tilbage. I det her tilfælde ville det så være libysk farvand som et eksempel eller marokkansk for den sags skyld. Så det kan jo lade sig gøre, og det kan lade sig gøre på en forsvarlig måde, hvor man samtidig sikrer, at man minimerer – man kan aldrig være hundrede procent sikker – omfanget af folk, som vil omkomme i Middelhavet. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke være med til den løsning?

Ordføreren.

Vi er ikke modstandere af at undersøge, hvad der er af den ene eller den anden mulighed for at løse det her. Sagen er bare, at vi ser en lang række både tekniske, men også juridiske udfordringer i det. Det kan man selvfølgelig afdække på alle mulige måder, men vi ser også det her som et stort strukturelt problem, som vil blive ved med at være der mange år ud i fremtiden, og det tror vi at der skal findes nogle strukturelle løsninger på andet end at vende bådene og sende dem tilbage til, hvor de kommer fra.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg kan forstå, at det, som Socialdemokratiet mener er løsningen, er, at asylansøgere, der kommer til Danmark eller Europa, skal sendes til lejre uden for Europa. Der har så været en offentlig debat om, hvor de her lejre så skal ligge – det har man ikke kunnet få svar på endnu fra Socialdemokratiet. Men jeg mener, det er relevant, at man, hvis man mener, det her er en realistisk løsning, så kan anvise, hvor sådanne lejre bør ligge. Så jeg vil bare spørge ordføreren: Hvor mener Socialdemokratiet at de her lejre uden for Europa helt konkret skal ligge?

Ordføreren.

Jeg er med på, at hr. Nikolaj Villumsen henviser til den rundspørge, der blev lavet af Danmarks Radio, til en række ambassader – hvilket man jo måske kan synes er halvuansvarligt overhovedet at gøre, men det er, hvad det er. Men hvis der var nogle, der havde ringet til den tyrkiske ambassade i København i år 2013 og spurgt dem, om de troede, at de inden for 2-3 års tid havde indgået en meget, meget stor aftale med EU om at bremse tilstrømningen af de mange flygtninge, der kommer til Europa via Tyrkiet, mod at de får et stort pengebeløb, med den omkostning, det har for både deres statsfinanser og stabilitet, at der opholder sig 3 millioner flygtninge i Tyrkiet, tror jeg ikke, den tyrkiske ambassadør havde sagt ja. Der tror jeg den tyrkiske ambassadør havde svaret alle mulige andre ting. Mest af alt havde den tyrkiske ambassadør jo ikke – ligesom alle mulige andre ambassadører heller ikke havde, hvis de endelig kunne se et potentiale i det – afsløret og derved forringet deres forhandlingsposition.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, for hvis man – og det var jo det, Socialdemokratiet gjorde med det her stort lancerede udspil – ligesom påpeger, at det ville være løsningen, altså lejre uden for Europa, synes jeg ikke, det er for meget forlangt, at man kan angive, hvor det er realistisk de kunne være. Hvor foreslår Socialdemokratiet helt konkret at man så indleder sådanne forhandlinger? Hvad for nogle lande skal sådan nogle konkrete forhandlinger indledes med?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet sidder ikke i regering for nuværende. Jeg er ikke minister for området og heller ikke udviklingsminister, så jeg kan tage telefonen og ringe og begynde at indgå forhandlinger, men jeg kan have nogle ideer om det. Man kunne jo f.eks. gøre ligesom Frankrig. Det er en anden model, men ikke desto mindre har Frankrig jo et lignende modtagecenter i Niger. Man kunne sikkert snakke med Egypten. Der er en række lande, man kunne snakke med om de her forskellige modeller.

Jeg siger heller ikke, at vores model nødvendigvis er den, der en til en vil blive til noget. Men jeg efterlyser til gengæld svar fra Enhedslisten på, hvordan man skal løse de her meget store og strukturelle udfordringer, hvor det er, at vores asylsystem grundlæggende er brudt sammen, fordi der er så stor en sammenkædning mellem folk, der egentlig har krav på asyl og krav på beskyttelse, og folk, der ikke har krav på asyl og krav på beskyttelse, men er irregulære migranter. Hele den sammenkædning er med til at underminere beskyttelsen og hjælpen til dem, der har brug for hjælp rundtomkring, både fordi vi bruger vores kræfter og vores penge på at varetage behov steder, hvor det er dyrere, men jo også, fordi opbakningen til at have et effektivt asyl- og flygtningesystem eroderes. Jeg har endnu ikke i debatten hørt nogen som helst svar på de her strukturelle udfordringer fra Enhedslistens side.

Fru Pernille Bendixen.

Tak for det. Ordføreren siger, at Socialdemokratiet ikke er modstander af at se på og undersøge andre muligheder som eksempelvis indførelse af den australske model, men at der er nogle strukturelle løsninger, der også skal afsøges. Så må vi jo spørge: Hvis man nu gik med på vores forslag og så på mulighederne for at indføre den model, udelukker det jo ikke, at man samtidig kan se på andre løsningsmuligheder, er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Den model, vi har peget på i vores flygtningeudspil, forsøger, synes vi jo selv, at varetage de mange forskellige hensyn, der er. Vi mener ikke, at man bare kan vende bådene og ikke samtidig påtage sig et ansvar for de flygtninge, der nu engang er rundtomkring. Vi mener heller ikke, at det løser den problemstilling, for folk vil jo blive ved med at forsøge. Det er både de irregulære migranter og de flygtninge, som måtte have et egentligt beskyttelsesbehov. Det er derfor, vi mener, at man kan sende dem til nogle modtagecentre, hvor deres asylbehov kan afklares – man kan enten fortælle dem, at der ikke er nogen chance for at få asyl i Europa, og derfor må de vende snuden hjem til Nigeria, Togo, Gabon, eller hvor det nu er mange kommer fra i de her måneder, eller også må de stille sig i kø i et FN-kvotesystem. Det er den helhedsløsning, vi peger på.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at man ikke bare kan vende bådene omkring, og at folk alligevel vil blive ved med at forsøge. Det er jo ikke helt rigtigt, for vi kan se, at folk der, hvor man har den australske model, netop holder op med at forsøge. Der vender man jo sådan set bare bådene omkring. Så kan det godt være, at det bliver en ny båd, der bliver vendt omkring. Men det er jo sådan set det, der sker. Så det er jo en mulig løsning. Det kan så godt være, at man er uenig i den løsning, men det er da værd at afsøge mulighederne for at indføre den model.

Ordføreren.

Som sagt vil vi gerne være med til diskutere alting og de forskellige forslag fra alle partier. Det vigtigste for os er, at det skal være nogle løsninger, der tager udgangspunkt i helheden og i de langsigtede strukturelle udfordringer, så man både gør noget ved problemernes rødder, men jo selvfølgelig også sørger for at redde menneskeliv. Det, som Australien også gør, som jeg synes at Dansk Folkeparti glemmer at nævne, er jo, at man har mangedoblet modtagelsen af bl.a. FN-kvoteflygtninge, samtidig med at man vender bådene rundt og har de her meget kritiserede lejre osv. Det synes jeg jo hører med i den samlede fortælling, hvis det er den model, Dansk Folkeparti arbejder med.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen og byder velkommen til hr. Marcus Knuth fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, hr. formand. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på en desværre stadig aktuel situation, nemlig migrantsituationen i Middelhavet – en situation, det er vigtigt løbende at holde øje med, eftersom vi alle kender konsekvenserne af en øget migration.

Forespørgslen lyder som bekendt:

»Hvad kan ministeren oplyse om migrantsituationen i Middelhavet og mulighederne for at afvise migrantbåde og sende dem tilbage til Afrika?«

Ministeren har allerede givet en rigtig fyldestgørende redegørelse for situationen, men jeg kunne godt tænke mig at komme med et par ekstra betragtninger.

Der er ikke nogen tvivl om, at migrantstrømmen fra Afrika fortsat er en udfordring. Heldigvis er antallet, der er kommet over Middelhavet, faldet i forhold til sidste år, som ministeren også berettede, og det er der en række årsager til. En af dem, som er ganske interessant i forhold til Dansk Folkepartis forslag om at vende både, er, at den libyske og den italienske kystvagt – især den libyske med støtte fra den italienske – faktisk vender nogle af de både, der sejler ud især fra den libyske kyst, så de må sejle tilbage igen, men det kan de jo altså kun gøre i libysk farvand.

Derudover har italienerne jo – ikke mindst på grund af den kritik, der er kommet fra forskellig side, også fra mig selv og andre i Folketinget – også sat ind over for de ngo'er, som sejlede helt ned til den libyske kyst, helt tæt på kysten, og blev en form for pull faktor, således at det blev endnu mere attraktivt for migranter at sejle ud.

Så har der været en indsats ned gennem Afrika for at bremse migrantstrømmen, således at det bliver mindre attraktivt at begynde rejsen mod f.eks. Libyen, og man hører jo desværre rapporter om, at der nogle gange er flere, der dør på rejsen op gennem Afrika, end der rent faktisk gør på havet. Også den indsats har hjulpet.

Men det betyder jo ikke, at vi på nogen måde er i mål, og det får heller ikke det grundlæggende migrationsproblem til at forsvinde. Derfor skal vi finde europæiske løsninger, der letter presset på de ydre grænser, som bremser migrationen op gennem Afrika, som gør det mindre attraktivt overhovedet at tage til Libyen, og som ødelægger menneskesmuglernes forretningsmodel. Vi mener bl.a., at det bør ske ved at styrke samarbejdet internationalt med de tredjelande, der er i området.

Så kan jeg jo konstatere, at Dansk Folkeparti mener, at det er muligt at afvise migrantbåde og dermed løse en stor del af migrationsudfordringen. Forespørgerne ønsker hermed, at regeringen skal arbejde på en model, der indebærer, at migrantbådene i Middelhavet vendes om. Og det er jo en interessant tanke. Jeg var selv med ordføreren for forespørgerne i Australien og så, hvordan man havde gjort det med stor succes der, men der må jeg jo bare minde om, at situationen i Middelhavet ikke er hundrede procent sammenlignelig med den, man har i Australien, og jeg vil sige, at jeg har svært ved se, hvordan Danmark som et mindre land i Nordeuropa skulle gå enegang og operere i Middelhavet. Derudover er der en række juridiske problemstillinger, i forhold til hvad der er libysk farvand, hvad der er internationalt farvand, hvad man kan gøre, hvad det er for nogle internationale regler, som man har med at gøre der, og som vi selvfølgelig skal respektere.

Men jeg kan i hvert fald bemærke, at ud fra hvad jeg læser i medierne, har den libyske kystvagt været rigtig, rigtig god til rent faktisk at vende nogle af de både, der ikke når så langt ud, og det gør det dermed mindre attraktivt at rejse ud. Men det er jo altså den libyske kystvagt, og jeg har svært ved at se Danmark sejle til det libyske farvand for at samarbejde med den libyske kystvagt.

Dermed ikke sagt, at Danmark ikke skal gøre noget. Danmark er jo faktisk et af de lande, der går forrest – det har vi set med indsatsen i Afghanistan, både militært, men også med genopbygning; vi kan se det med vores indsats lige nu i Irak, både militært med træning og med genopbygning; vi kan også se det med vores indsats i Syrien – jeg kan komme med en meget, meget lang liste. Og når man skal kigge på, hvad Danmark skal gøre internationalt, skal man jo se på, hvad vores bedste redskaber er, hvor vi bedst kan hjælpe til, og hvad vores kompetencer er, og der mener jeg altså ikke, som situationen er lige nu, at det er f.eks. at sende flådefartøjer alene til Middelhavet.

Opsummerende kan jeg dermed sige, at migrantsituationen fortsat er en stor udfordring, og en, som vi selvfølgelig fra dansk side skal holde øje med, og vi skal se på, hvordan vi kan bidrage. Jeg kan sige, at det ikke er en enkel sag, der kan løses andre steder end i internationalt regi. Sikring af EU's ydre grænser er en fælles udfordring.

På baggrund af det vil jeg på vegne af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat er stort pres på EU's ydre grænser, og at langt de fleste af de personer, som forsøger at krydse Middelhavet på vej mod Europa, ikke har krav på international beskyttelse.

Folketinget konstaterer endvidere, at effektiv kontrol af de ydre grænser er en forudsætning for, at vi kan opretholde tilliden til EU.

Folketinget opfordrer på denne baggrund regeringen til at medvirke til at finde løsninger på europæisk plan, der bidrager til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, lette presset på EU's ydre grænser, sikre at migranter og flygtninge forbliver i nærområderne, samt en fælles koordineret indsats, der sikrer effektiv udsendelse af afviste asylansøgere og migranter.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil knytte et par bemærkninger til det, som hr. Marcus Knuth var inde på i sin ordførertale. Først vil jeg sige, at Danmark naturligvis skal indgå et samarbejde med andre lande eller som led i en NATO-aktion, hvis det er, at vi skal vende bådene om. Jeg forestiller mig ikke, at hr. Marcus Knuth eller undertegnede sejler derned og så begynder at gøre det på egen hånd, men man kan sige, at når ngo'erne kan samle folk op på egen hånd, kan det jo også være, at vi kan sejle derned og så vende dem om på egen hånd, men det kan vi måske tage en anden gang.

Så sagde hr. Marcus Knuth, at der gælder andre forhold i Australien. Der vil jeg bare sige, at man naturligvis skal sørge for, at det bliver tilpasset til de forhold, der nu gør sig gældende i Middelhavet, hvis det er, man indfører det her. Og så vil jeg sige i forhold til det, hr. Marcus Knuth også var inde på, om den libyske kystvagt, som vender bådene: Det er jo rigtigt, det er jo godt. Og når hr. Marcus Knuth fremhæver det som noget positivt, ville det så ikke være endnu bedre, hvis der var flere, der gjorde det?

Ordføreren.

Jeg har rost den indsats, som den italienske og libyske kystvagt udfører, fordi jeg mener, det er en af de mange forskellige redskaber, som har bidraget til, at der ikke er lige så mange, der stævner ud, og dermed også til, at der ikke er lige så mange, der drukner.

Men til spørgsmålet: Jo, det ville være godt, hvis man kunne udvide den indsats, selvfølgelig under forudsætning af at det foregår på forsvarlig vis, men der minder jeg jo altså om, at vi er et lille land i Nordeuropa, som har kompetencer, som jeg mener vi kan bruge bedre; nu nævnte jeg vores indsats i Irak, vores indsats i Afghanistan, og vores indsats i Syrien. Altså, der er nogle ting, Danmark er rigtig, rigtig godt rustet til internationalt, og jeg mener bare ikke, at en af de ting, der er vores spidskompetencer, er at operere i Middelhavet og samle flygtningebåde op og vende dem igen. Det mener jeg der er andre end os der er bedre til.

Spørgeren.

Men jeg synes ikke, at hr. Marcus Knuth svarede på mit spørgsmål. Hvis det er, at det er positivt set med Venstres øjne, at den libyske kystvagt vender både om, altså at det har en positiv effekt, ville det så ikke være bedre, hvis der var flere, der gjorde det? Ville det ikke være bedre, hvis man gjorde det fra italiensk side, fra spansk side? Ville det ikke være bedre, set med Venstres øjne og hr. Marcus Knuths øjne?

Ordføreren.

Så længe det foregår på forsvarlig vis – jo, selvfølgelig. Det er også derfor, jeg roser f.eks. den italienske kystvagt, som har ufattelig mange års erfaring i at agere i Middelhavet og også i at samarbejde med den libyske kystvagt. Og det er netop derfor, jeg siger, at jeg tror, at de er bedre rustet til lige den del af opgaven, end Danmark er. Men vi bidrager gerne i et internationalt samarbejde, det gør vi også i andre dele af hele arbejdet på at sikre EU's ydre grænser. Men lige præcis når det kommer til et tæt samarbejde med den libyske kystvagt, tror jeg altså, at andre lande og især middelhavslande er bedre rustet til den opgave, end Danmark er.

Fru Pernille Bendixen.

Hr. Marcus Knuth siger, at situationen i Australien ikke er sammenlignelig med den, der er i Middelhavet, og det er jo rigtigt, men det bør vel ikke udelukke, at man ligesom ser på mulighederne for at lave en lignende model. Måske skal det ikke være en direkte kopi, men man kan vel lige afsøge mulighederne for, hvordan vi så kan gøre det på en lignende måde i Middelhavet.

Ordføreren.

Den store forskel er jo det, som vi så under vores besøg i Australien, hvor det var migrantbåde, som sejlede direkte hen med det mål at nå den australske kyst, og så var det jo den australske kystvagt, der selv i eget, går jeg ud fra, i hvert fald i internationalt farvand observerede og vendte både, som var på vej hen mod deres kyst. Der er jo ikke mig bekendt massevis af både på vej mod den danske kyst, og da er det, jeg mener, at den udfordring, den problemstilling, vi har i Middelhavet, ikke er bedst løst, ved at vi sender flådefartøjer fra Danmark hele vejen ned til Middelhavet.

Vi indgår i en lang række operationer der, hvor vi mener vi bedst kan hjælpe til. Jeg nævnte før Irak, Afghanistan, Syrien, og det er nu engang vores spidskompetence, og det er ikke for at gentage mig selv, men som jeg sagde til hr. Martin Henriksen, tror jeg altså, at den italienske kystvagt er bedre rustet til at agere i de farvande, end danske både er, alt imens vi løfter vores del af ansvaret for at hjælpe i nærområder andre steder.

Spørgeren.

Men når man kan se, at den italienske kystvagt også lykkes med at vende nogle både, så må man jo også anerkende, at der findes en måde at vende både på i Middelhavet. Og når man kan se, at den italienske kystvagt har en måde at gøre det på, kunne man jo godt sætte sig ned og tage en snak om det.

Ordføreren siger også, at vi skal styrke kontrollen ved de ydre grænser. Det gør man vel også ved at vende bådene om og fjerne det pres, der kommer den vej fra.

Ordføreren.

Ja, og det er derfor, jeg roser den italienske kystvagt. Det er også derfor, jeg f.eks. har rost Ungarn for at være med til at sikre deres grænse, som jo netop er en af EU's ydre grænser, og de danske myndigheder har tilbudt bistand og har også haft folk udsendt til at hjælpe EU med at sikre de ydre grænser.

Tak til hr. Marcus Knuth, og velkommen til hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over den her debat. Dansk Folkeparti foregiver at have et humanitært forslag, og virkeligheden er, at det, man reelt foreslår, er det, som vi, der var med udvalget på Samos, har hørt vil betyde, at folk vil drukne. Hvis man forestiller sig det ske i Libyen, jamen så kan man risikere, at folk på flugt mod Europa ender med at blive holdt som slaver. Samtidig kan man så høre fra Socialdemokraterne, at de har en løsning. Man har godt nok ikke lige styr på, hvordan den skal implementeres; man vil gerne have nogle lejre uden for Europa, men man aner ikke, hvor de her lejre skal ligge.

Jeg må sige, at der en meget lav tærskel for, hvad man kan tillade sig at præsentere over for den danske befolkning som forslag, der skulle have nogen som helst rod i virkeligheden, og det synes jeg er bekymrende, fordi der er en alvorlig situation.

Flygtningesituationen i Middelhavet er fuldstændig uacceptabel. Tusinder af mennesker er druknet i de seneste år på flugt mod Europa, og i stedet for at lave en massiv humanitær og udviklingspolitisk indsats i nærområderne og skabe en solidarisk fordelingsmekanisme for flygtninge, der ankommer til Europa, har EU indgået en aftale med den tyrkiske præsident, Erdogan, og gjort ham til grænsevagt til Europa. Det har haft voldsomme konsekvenser. Langs grænsen til Syrien er der med EU-støtte blevet opført et hegn – et hegn, som jeg ikke engang tror at Trump kunne drømme om, et hegn med bevæbnede vagttårne og pansrede køretøjer, der beskyder mennesker, som forsøger at flygte fra krigen og undertrykkelsen i den blodige syriske borgerkrig. Det er realiteten. Samtidig er undertrykkelsen internt i Tyrkiet tiltaget. Folkevalgte parlamentsmedlemmer og borgmestre fængsles, menneskerettighedsaktivister og fagligt aktive sættes bag tremmer, og alle kritiske medier bliver lukket ned. Det sker, mens et flertal i Folketinget – uden krav om overholdelse af Tyrkiets forpligtelser over for den europæiske menneskerettighedskonvention – via EU har givet Tyrkiet først 22 mia. kr. og nu senest endnu en omgang på 22 mia. kr., så den tyrkiske præsident Erdogan i de seneste år har fået, ja, svimlende 44 milliarder skattekroner fra EU, mens hans hær ifølge FN har fordrevet omkring 500.000 civile kurdere fra byer i det østlige Tyrkiet, groft undertrykt den politiske opposition i Tyrkiet og senest sønderbombet det kurdiske Afrinområde i Syrien, så 137.000 mennesker pr. 24. april 2018 nu ifølge FN er på flugt. Da vi fra udvalgets side besøgte Samos, kunne vi jo høre, at nogle af dem, der jages på flugt fra Afrinområdet af den tyrkiske hær i Syrien, allerede nu er begyndt at ankomme til Samos.

EU's politik skaber med andre ord ikke færre flygtninge. EU's politik er målrettet mod at holde flygtninge ude af Europa. Det er brutalt og kynisk, men det er også hamrende kortsigtet. EU står i en helt ekstremt svag position. Erdogan kan skrue op og ned for antallet af flygtninge, som de tyrkiske myndigheder lader tage den farefulde færd over til de græske øer. Det var det, som vi bl.a. på vores besøg på Samos kunne høre et tysk besætningsmedlem på en Frontexbåd beskrive sker. De tyrkiske myndigheder har mulighed for at stoppe afsejlingsstederne, men de gør det ikke. Erdogan bruger altså kynisk mennesker på flugt mod Europa til at afpresse EU for penge, og flertallet i Folketinget har indtil nu været dumme nok til at lade sig afpresse uden modkrav. EU har sågar nu kopieret denne kyniske model fra Tyrkiet og ført den over til at støtte de libyske militser, der melder sig frivilligt til at holde flygtninge tilbage fra de libyske kyster. Altså får militser, som er dybt involveret i menneskesmuglingen og driften af slavehandel med flygtninge og migranter i Libyen, nu EU-støtte. Så meget for EU's snak om at støtte menneskerettigheder og demokrati, så meget for en politik, der skulle forestille at være human, men som i realiteten er helt ekstremt kynisk.

Hvad bør der gøres? Der bør gøres det, at man sætter ind og står vagt om FN's flygtningekonvention, afhjælper den akutte humanitære krise for flygtninge og migranter i Nordafrika og Sahara, lægger et massivt økonomisk og politisk pres på Erdogan og andre despoter, der sønderbomber Syrien og undertrykker deres egne befolkninger, og sikrer en massiv humanitær hjælp og udvikling til nærområderne og risikoområder, så vi forebygger og afhjælper krig og at mennesker tvinges på flugt.

På den baggrund vil jeg gerne på vegne af Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at flygtningesituationen er en udfordring, som kræver grænseoverskridende løsninger i både EU, FN og blandt de lander, der vil.

Alt for mange mister livet på den farefulde flugt til Europa over Middelhavet. Der er naturligvis behov for overholdelse af flygtningekonventionen ved EU's ydre grænser. Der er brug for solidarisk håndtering af mennesker på flugt og tæt samarbejde med lande uden for Europa, som overholder humanitære minimumsstandarder. Det kræver et skærpet fokus på konfliktløsning i krigszoner i særlig Mellemøsten, Central- og Vestafrika samt kapacitetsopbygning og jobskabelse i migrantproducerende lande.

Folketinget opfordrer regeringen til:

- At Danmark genoptager sine forpligtigelser i FN's kvoteordning.

- At arbejde for en international asylbehandling i nærområderne med ordentlige forhold, så flygtninge ikke tvinges ud på farlige ruter.

- Humanitære minimumsstandarder som en betingelse for samarbejde med modtagerlande uden for Europa.

- Solidarisk fordeling af opgaven med flygtningemodtagelse i EU.

- At styrke udviklingsbistanden, så færre flygter for at overleve.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så jeg vil gerne byde velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Det europæiske asylsystem er på mange måder skrøbeligt. Der er et stort antal mennesker, som er klar til at tage nogle ekstreme risici for at komme til Europa, og den ydre grænse har jo slet ikke været gearet til det pres. Tingene er blevet lidt bedre, og antallet af migranter er nedbragt, men vi er fortsat afhængige af et temmelig ustabilt Tyrkiet og en utilstrækkelig sydeuropæisk grænsekontrol.

En stor andel af de mennesker, som forsøger at komme til Europa, har ikke et konventionsmæssigt beskyttelsesbehov, men de er økonomiske migranter. Det betyder, at det store pres, vi ser på Europas ydre grænser, i høj grad vil fortsætte uafhængigt af konfliktniveauet i Mellemøsten og i Nordafrika, og derfor skal vi på europæisk plan finde bedre og mere permanente løsninger på det her problem. Vi skal blive langt bedre til at forhindre økonomisk migration og til at nedbringe antallet af flygtninge.

Vi er i Danmark fortsat dybt afhængige af at føre en stram udlændingepolitik. Selv med de lave flygtningetal, som vi ser for tiden, er det stadig væk fuldstændig afgørende, at Danmark ikke bliver et attraktivt flygtningeland. For mig at se er krumtappen egentlig den indsats, at vi sikrer, at ydelserne til flygtninge ikke overstiger, hvad man kan få i andre europæiske lande. Så for os i Liberal Alliance er det helt afgørende, at det, vi gør konkret i Danmark, er at sikre, at vi ikke er et attraktivt flygtningeland, ved bl.a. at holde ydelsesniveauet nede, og så skal vi selvfølgelig blive bedre til at udvise dem, der ikke skal være her.

Liberal Alliance støtter den vedtagelsestekst, som hr. Marcus Knuth fra Venstre læste op tidligere.

Tak til fru Laura Lindahl. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Jeg synes jo, at den her debat lidt på samme måde som ved det forrige beslutningsforslag, hvor vi drøftede asylbørn, viser, at vores grænse for, hvordan vi snakker om og behandler mennesker, der er på flugt, har rykket sig. Der er jo ingen tvivl om – heldigvis er vi alle sammen enige – at den farefulde færd, som folk tager over Middelhavet, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse. Men at vi kan forestille os at vende bådene om, og at vi seriøst her fra talerstolen snakker om, at man kan anvende den australske model – ja, der går min grænse. Det synes jeg ikke er Danmark værdigt.

Jeg er jo glad for, at vi har et samarbejde i EU. Jeg ville ønske, at vores samarbejde i EU kunne styrkes, og at vi kunne blive enige om en fordelingsnøgle, således at de mennesker, der kommer til Europa, bliver fordelt i Europa. Jeg har selv været med Udlændinge- og Integrationsudvalget i både Grækenland, Italien, Spanien og Marokko og har set de udfordringer, som de lande, der modtager folk ved de ydre grænser, har. Jeg mener jo, at Danmark hurtigst muligt skulle genoptage sine forpligtelser i forhold til FN's kvoteordning, så vi på den måde kan hjælpe nærområderne. Jeg mener, at det handler om at hjælpe endnu mere økonomisk i nærområderne, end vi allerede gør, således at vi kan stoppe det, at der også er mennesker, som rejser til Europa på grund af fattigdom. Derudover skal vi sætte ind og hjælpe nærområderne til at begrænse de krige og krigszoner, der er. Det er også det, der får folk til at flygte. Så er der en ting, som vi slet ikke har været inde på her fra talerstolen, og det er de mange, mange millioner miljøflygtninge, klimaflygtninge, som allerede nu eksisterer, og som jo kun tegner til at blive flere og flere.

Løsningen er altså ikke at vende bådene om. Løsningen er jo at hjælpe nærområderne økonomisk, men også aflaste dem. Løsningen er at få et fordelingssystem i Europa ved hjælp af EU og udvide og styrke udviklingsbistanden så meget, som vi overhovedet kan. Det tror jeg skal være mine kommentarer til denne forespørgselsdebat.

Tak til fru Josephine Fock, og velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Vi støtter selvfølgelig i Radikale Venstre det forslag til vedtagelse, vi har været med til at fremsætte, og som Enhedslistens ordfører læste op.

I Radikale Venstre har vi det syn på flygtningeudfordringen eller flygtningekrisen, eller hvad den nu bliver kaldt, at det er noget, landene i verden skal løse sammen. Vi synes, at debatten i Danmark – det gælder også andre lande – og også her i dag rigtig meget handler om, hvordan Danmark kan undgå at få nogle flygtninge, men i mindre grad om, hvordan man kan løse det problem, som det er, både for verdenssamfundet, men selvfølgelig også for de mennesker, der flygter.

Det er åbenlyst, at man skal gøre mere for at undgå, at folk flygter, enten ved at deres lande ikke er i krig, eller ved at man får gjort noget ved klimaudfordringerne, som mange mener kommer til at skabe rigtig mange flygtninge, fordi folk simpelt hen ikke har mad og drikke der, hvor de bor. Derfor vil vi jo gerne sætte flere penge af til ulandsbistand. Nu har der været meget diskussion om Socialdemokratiets seneste udspil, og vi er i Radikale Venstre jo ikke enige i det hele, kan jeg rolig sige, men det her med at prøve at lave en Marshallplan, tror jeg det bliver kaldt, for Afrika synes jeg vil være en rigtig god idé, og det vil vi gerne deltage i, men det kræver så også, at man er villig til at sætte nogle flere penge af til at løse de udfordringer, der er på et kontinent som Afrika.

Så ser vi jo gerne, at man i Europa både bliver bedre og dygtigere til at samarbejde om at beskytte de ydre grænser, men også, som der står i det forslag til vedtagelse, vi er med til at fremsætte, at man internationalt får lavet en asylbehandling i nærområderne, så man kan undgå, at folk, der er nødt til at søge asyl i et andet land på grund af krig eller noget andet, vælger at rejse hen over Middelhavet i nogle dårlige både og sætte deres liv på spil for at nå et andet sted hen. Hvis man havde nogle centre eller noget andet i nærområderne, hvor folk kunne søge hen under nogle ordentlige forhold, så kunne man undgå det.

Vi synes også, det er forkert, at Danmark ikke vil tage kvoteflygtninge. Det er jo et af de eneste områder, hvor man internationalt har kunnet lave et samarbejde om at fordele flygtninge landene imellem. Det synes vi at Danmark har alle mulige interesser i at deltage i, for hvis man kunne lave en solidarisk fordeling af flygtninge i Europa eller i verden, vil det jo betyde, at Danmark ikke skal stå med hele byrden. Så vil man kunne være fælles om det.

Det skal være mine ord her. Og vi støtter selvfølgelig det forslag til vedtagelse, vi selv fremsætter.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Og velkommen til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Den her debat er jo sindssygt svær. Den er fuld af dilemmaer, fordi det problem, vi diskuterer, er så voldsomt omfattende, som det er. Jeg er fuldstændig enig med dem, der siger, at flygtningeudfordringen er et globalt problem. Det er jo ikke kun i Europa, at vi mærker den; i en række afrikanske lande er man ved at segne under flygtningebyrden. Lande som Uganda, Kenya, Jordan og andre steder har jo et kæmpestort antal flygtninge, som kommer til de pågældende lande. På det seneste er folk flygtet fra Venezuela, hvor en såkaldt socialist har haft magten, men han er overhovedet ikke socialist. Folk er i hvert fald flygtet fra hans regime til Colombia, Brasilien og andre steder, og der har man også fået et kæmpe flygtningeproblem. Så det er ikke kun her, vi har det.

Vi har også problemet her, og det skal vi også tage alvorligt. Og jeg vil godt sige, og det også er derfor, at vi ikke er med i det forslag til vedtagelse, som Enhedslisten har fremsat, for vi synes, at man er nødt til at tage alvorligt, at der er udfordringer for os i Danmark og også for Europa med hensyn til flygtningepresset, som giver problemer i forhold til vores arbejdsmarked, i forhold til vores velfærdssystem, men også politiske udfordringer med en højrepopulisme, der vokser voldsomt. Det er vi nødt til, synes jeg, at tage alvorligt, også fra venstrefløjens side.

Derfor har vi også fra SF's side arbejdet med de her problemstillinger og er ligesom indstillet på, at der er en lang, lang række værktøjer, man er nødt til at bruge her. Jeg er fuldstændig enig i, at en udviklingsbistand, der skal fjerne forudsætningerne for, at folk flygter, er kolossalt vigtig. Det er også vigtigt, at vi laver konfliktforebyggelse rundtomkring i verden, og at vi får gjort noget ved klimaproblemerne. Jeg er fuldstændig enig i det, og det er en vigtig del af det her.

Men der, hvor jeg synes vi har et problem i den europæiske kontekst, er, med hensyn til at det asylsystem, vi har nu, er uhyre uretfærdigt. Det er dem, der har ressourcer, der har penge til at betale menneskesmuglere, der forsøger at komme hertil. Nogle kommer hertil, men mange drukner på Middelhavet, og de kyniske menneskesmuglere tjener jo milliarder af kroner på det. Og jeg synes, at vi har en eller anden forpligtelse til at forsøge at bryde den forretningsmodel, som de har. Men vi kan ikke bare gøre det ved at smide dem tilbage på stranden, som nogle mener. Vi bliver nødt til at tage det langt mere seriøst, og det har jo meget at gøre med, at vi får opbygget centre i nærområderne, hvor de kan søge asyl, og hvor der er tilfredsstillende forhold for de mennesker, de flygtninge, som bor der, ved at FN kommer ind og får mulighed for at drive de centre, og at det i det hele taget bliver tilfredsstillende.

I forlængelse af det skal vi begynde at tage det langt mere alvorligt at tage flere kvoteflygtninge. Det er og bliver en skandale, at Danmark sagde nej til at tage de 500 kvoteflygtninge, som vi har haft tradition for at tage. Det er en stor skandale, fordi vi ligesom træder ud af den internationale solidaritet, der også bør være i hele flygtningearbejdet. Men i og med at vi, om jeg så må sige, kan gøre en indsats for at lette presset fra spontane asylansøgere, så er der også muligheder for, at vi kan tage flere kvoteflygtninge. Så kan vi – i stedet for som det er i dag, hvor dem, der kommer hertil, er dem, der kommer først til menneskesmuglerne, altså dem, der har pengene til det – få et system, hvor man trækker et nummer, om jeg så må sige, kommer i nogle centre, hvor det er FN, der ligesom sørger for, at det er de flygtninge, der har brug for det, som kommer til Europa. Altså, man vil med andre ord få et meget mere systematisk system, som er retfærdigt, som er koordineret og ikke tilfældigt, som det er i øjeblikket, hvor det er dem, der har pengene, og dem, der betaler menneskesmuglerne, som kommer hertil.

Det synes jeg vi skal arbejde videre med. Vores tanker ligger meget i forlængelse af det, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen skitserede her fra talerstolen. Jeg synes faktisk, at der er grundlag for, at vi her i Folketinget begynder i højere grad at diskutere det.

Jeg vil på den baggrund (på vegne af SF) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at kyniske menneskesmuglere tjener milliarder af kroner på at transportere flygtninge og migranter over Middelhavet med den konsekvens, at i tusindvis må lide druknedøden.

Folketinget konstaterer endvidere, at flygtningeproblemet er en fælles europæisk udfordring, som kræver europæiske løsninger med udgangspunkt i EU-samarbejdet.

Det er samtidig nødvendigt med grundlæggende ændringer i asylsystemet:

- Danmark må genoptage sine forpligtigelser i FN's kvoteordning.

- Asylbehandling bør foregå i FN-centre i nærområderne med ordentlige forhold, så flygtninge ikke tvinges ud på farlige ruter.

- Flygtninge og migranter, der forsøger at krydse de farlige ruter, skal samles op af skibe fra EU, der sejler dem tilbage til disse lejre.

- Centrene skal leve op til internationale standarder om sikkerhed, rettigheder og give mulighed for et dagligt liv med arbejde og skolegang.

Folketinget konstaterer endelig, at det er nødvendigt med en styrket udviklingsbistand, så mennesker i Afrika får et levegrundlag, så de ikke føler sig tvunget til at emigrere.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det selvfølgelig, fordi jeg er lidt forundret over, hvad SF's position egentlig er i det her. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at SF ikke vil være med i det forslag til vedtagelse, som Alternativet, Radikale og Enhedslisten fremsætter. Jeg mener, at vi tager udfordringen yderst seriøst og kommer med nogle konkrete bud, men jeg kan forstå, at hr. Holger K. Nielsen synes, at der var god musik i det forslag, der er kommet fra Socialdemokraterne. Det må jeg sige undrer mig meget.

Det, vi jo hørte fra hr. Peter Hummelgaard Thomsen i dag, var, at Tyrkietaftalen – altså EU's aftale med Tyrkiet – kunne være et forbillede for andre aftaler. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen nævnte, at militærdiktaturet i Egypten kunne være et land, man kunne samarbejde med om sådan nogle lejre. Er det virkelig SF's politik?

Ordføreren.

Jeg har overhovedet ikke nævnt Tyrkiet. Det er jo overhovedet ikke nævnt i vores forslag til vedtagelse. Jeg forstår slet ikke det spørgsmål.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det jo, fordi hr. Holger K. Nielsen sagde, at man synes, at der havde lydt positive udmeldinger fra hr. Peter Hummelgaard Thomsen, som var den socialdemokratiske ordfører, der tidligere var til stede i salen, og så kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvad det er, som SF finder positivt ved Socialdemokraternes forslag. Det var derfor, jeg spurgte til det.

Hvis man ser på det, jeg siger, og det forslag til vedtagelse, vi har, og det, som Socialdemokraterne har fremsat, så er der en række lighedspunkter i det. Det betyder da ikke, at jeg er hundrede procent enig i alt det, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen sagde.

Hr. Nikolaj Villumsen ved da udmærket godt, at vi også er kritiske over for Tyrkietaftalen. Hvorfor skal det tages op på den måde her? Det ved han udmærket godt. Det, jeg bare siger, er, at jeg synes, at vi har nogle forpligtelser til også at tage alvorligt, at vores samfund faktisk er presset af det flygtningepres, der er, og vi er også nødt til at tænke en smule nyt i forhold til, at man kan gøre mere i nærområderne, og det er det, vi prøver at skitsere.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ingen konservativ i salen, så vi går over til udlændinge- og integrationsministeren, som er hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak for det. Det var næsten en skam at afbryde den gode debat, der var mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, men alt godt får jo også en ende. Det gør debatten her også, og jeg vil gerne sige tak for den. Jeg synes som sagt, at det er et både vigtigt og meget relevant emne, der er rejst. For mig er der ingen tvivl om, at så længe alle migranter, der samles op i Middelhavet, sejles til Europa, så vil det også anspore andre til at tage af sted, og det vil det gøre på en måde, så de jo for det første sætter deres liv på spil, for det andet bruger alle deres penge, og så kommer de jo også til at overbelaste et europæisk system. Samtidig med det har vi menneskesmuglerne, som jo står fuldstændig klar til at udnytte den her situation.

Som jeg sagde under min tale, har langt de fleste af de mennesker, der forsøger at krydse Middelhavet, ikke et behov for international beskyttelse. De har alene forladt deres hjemland i håb om at få et bedre liv et andet sted. Det kan jeg godt forstå at de gør, men det ændrer ikke på, at vi ikke kan huse de mange mennesker. Derfor er det sådan, at mange af de her mennesker jo selvfølgelig ender med at søge asyl i Europa, og at de får afslag.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer en troværdighed og en stor effektivitet omkring vores asylsystem. Der er ingen tvivl om, at det er udfordret i de her år. Så vejen frem er efter min og regeringens mening i høj grad og i videst muligt omfang at fjerne det incitament, der er til at begive sig imod Europa. Det er jo så er det, vi også har diskuteret her i dag. Jeg synes som sagt, at det har været en god debat, og jeg synes også, at der har været nogle ganske fine indlæg hen ad vejen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. I Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse siger vi i det sidste afsnit, og nu citerer jeg:

»Folketinget konstaterer, at det er teknisk muligt at udarbejde en model, hvor man vender migrantbådene og med det samme sender dem tilbage til det afrikanske kontinent. I forlængelse heraf opfordrer Folketinget regeringen til at undersøge mulighederne for, at Danmark kan bidrage til at udvikle den skitserede model.«

Mit spørgsmål er så: Hvorfor kan regeringen ikke støtte det, altså at man undersøger, hvordan Danmark vil kunne bidrage til en sådan løsning? Så kan man jo altid på et senere tidspunkt beslutte, om man aktivt vil gøre det.

Ministeren.

Vi går jo lidt en anden vej. Det handler om helt at fjerne, kan man sige, både incitamentet til at søge hertil, men jo også den forretningsmodel, som menneskesmuglerne har bygget op. Så vil jeg bare igen nævne det, som jeg også nævnte i min tale først i debatten her, at der jo rent faktisk også – omend jeg vil sige, at det måske er færre og færre og ganske få – er nogle, der reelt har et beskyttelsesbehov, og de mennesker er vi altså forpligtet til at give beskyttelse i Europa. Og derfor kan man ikke bare vende bådene omkring.

Spørgeren.

Er ministeren tilhænger af den australske model? Mener ministeren, at den australske model med at vende bådene omkring og dermed afvise migranter og asylansøgere er en model, som man bør rose internationalt og også bør rose fra dansk side? Er det ministerens opfattelse, at det bør man gøre? For hvis det er ministerens opfattelse, hvorfor vil ministeren så ikke se, om vi kan lade os inspirere i forhold til den nuværende indsats i Middelhavet?

Ministeren.

Jeg tror umiddelbart, at den mest fremkommelige model er at forsøge at få opbygget et system i nærområderne, der gør, at folk ikke begiver sig ud på rejsen imod Europa. Jeg tror, det er det mest effektive i den situation, vi er i nu, og jeg tror også, at det er den model, der vil være størst mulighed for at få gennemført på europæisk plan. Det handler jo altså om, at vi ikke kan gøre det her alene. Og jeg vil sige, at på europæisk plan synes jeg der både er større og større interesse, men også større og større velvilje til at få opbygget et system a la det, jeg lige skitserede meget kort.

Fru Pernille Bendixen.

Tak. Jeg vil godt følge lidt op på hr. Martin Henriksens spørgsmål. Ministerens svar til hr. Martin Henriksen er, at man skal fjerne incitamentet til, at folk begiver sig ud på Middelhavet. Og der må jeg bare spørge: Er det ikke også at fjerne incitamentet, hvis man vender bådene, for så ved de der migranter jo, at de ingen succes har, og at de lige så godt kan lade være med at sætte sig ud i de både, for det får de ikke noget ud af?

Ministeren.

Jo, det kan fru Pernille Bendixen jo have ret i, men vi er altså også bare i en situation, hvor vi ikke kan gå enegang. Altså, vi kommer jo ikke til at løse alle Europas problemer alene som lille Danmark – det gør vi ikke. Og den bedste model for os, tror jeg, for at nå frem til en løsning – og hvis der er nogen, der plejer at være meget løsningsorienterede, så er det faktisk Dansk Folkeparti; det synes jeg egentlig er et kendetegn ved Dansk Folkeparti, og hvis man har det som kendetegn, vil jeg mene, at så skulle man tage at prøve at støtte det – er et forslag a la det, som vi har skitseret i dag, der netop handler om at få opbygget kapacitet i nærområderne, så folk slet ikke begiver sig ud på den her rejse. Vi slipper for tabet af menneskeliv, vi slipper for, at folk bruger alle deres penge helt nytteløst på at komme til Europa, for de bliver sendt tilbage igen, og vi ødelægger samtidig menneskesmuglernes exceptionelt kyniske forretningsmodel.

Spørgeren.

Nu har Dansk Folkeparti jo ikke den største tiltro til EU-systemet – det må vi bare erkende. Og så er det da rigtigt nok, at Danmark ikke kan gå enegang, men det er jo heller ikke det, vi beder om. Vi beder jo regeringen om at bære det her videre, og der har man vel forhåbentlig nogle forbindelser internationalt, som man kan gøre nytte af.

Ministeren nævner i sin indledende tale, at man skal styrke kontrollen ved de ydre grænser. Jamen altså, der er jo egentlig en okay kontrol, sådan som jeg ser det; man registrerer jo alle, der kommer ind. Problemet er bare, at alle kommer ind – så har man bare registreret dem, og så er der så nogle, der forsvinder, og man aner ikke, hvor pokker de er henne.

Ministeren.

Til det første om at bære ideen videre vil jeg sige, at jeg jo rent faktisk har diskuteret de her ting med mine kollegaer i EU, og i mit sind er der ingen tvivl om, at der tegner sig en interesse for netop at søge imod den model, som jeg så har skitseret. Og man kan sige, at hvis det kan løse det, vil det jo efter min mening være helt tåbeligt at gå på tværs af lande, der arbejder med os og hen imod det samme mål, som vi har. Så er det efter min mening det, vi skal gå efter, og så er det efter min mening det, vi skal arbejde meget fokuseret på. Og jeg kan sige, at nogle af de lande, som jeg arbejder sammen med her, er bl.a. Østrig, men det er også Tyskland og Finland, som også har vist stor interesse her. Jeg og regeringen er villige til at sætte noget arbejdskapital ind på det her, for jeg deler jo fuldstændig fru Pernille Bendixens og Dansk Folkepartis bekymring i det her spørgsmål.

Tusind tak til ministeren. Og hr. Martin Henriksen har ønsket at stå for udgangsbønnen i denne debat. Velkommen.

Tak for det. Også tak for debatten. I Dansk Folkeparti håber vi på, at regeringen og Folketinget snart når frem til den samme konklusion, som vi er nået frem til, nemlig at der er brug for, at vi hurtigt reagerer på det faktum, at tilstrømningen fortsætter hen over Middelhavet og ind i Europa. EU-Tyrkiet-aftalen, som også har været nævnt i dag, har efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke løst problemet; den har i høj grad skubbet problemerne andre steder hen.

Derfor skal der efter vores opfattelse langt mere til. Vi bør i samarbejde med andre arbejde hen imod en løsning, hvor vi vender bådene omkring og med det samme sender bådene tilbage til udgangspunktet, altså der, hvor de kom fra. Det kræver naturligvis, at der er andre end Dansk Folkeparti, som ønsker at gøre det, og der fornemmer jeg jo – sådan er det en gang imellem – at vi står lidt alene. Men jeg håber, at andre partier hen ad vejen kan se, at der er behov for, at vi gør mere, og at vi gør det hurtigere, men det kan de så ikke for nuværende. Vi kan konstatere, at regeringen har nogle ideer, og at Socialdemokratiet har nogle ideer. Og vi skal naturligvis diskutere alle løsninger, men det skal jo gerne gå hurtigt, for det haster faktisk med at finde en løsning, som er effektiv.

Den mest effektive løsning er altså at vende bådene omkring, og de medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget, der har været med på besøg i Australien, tror jeg vil kunne medgive det. Man kan så diskutere, om man synes, det er den rigtige model, og man kan diskutere, om det er humanistisk nok, eller hvad man nu vil lægge i det, men man må i hvert fald medgive, vil jeg mene – andet ville stride imod almindelig sund fornuft – at det har haft en effekt. Det har medvirket til, at antallet, der kommer via havet, er faldet dramatisk, og det har også medvirket til et fald i antallet af folk, som lider druknedøden. Det var i hvert fald de oplysninger, vi fik fra de australske myndigheder.

Så vi vil klart mene, at den mest effektive løsning er at vende bådene omkring, alternativt at afvise asylansøgere ved de danske grænser. Det er jo noget, vi kan gøre nationalt, uden at vi behøver at inddrage andre lande i den beslutning. Det har vi også lige haft et beslutningsforslag om fra Dansk Folkepartis side. Men det må vi arbejde videre med fra Dansk Folkepartis side, så det gør vi. Tak for debatten.

Selv tak til hr. Martin Henriksen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er derfor slut.

Afstemningen om de fem fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted torsdag den 24. maj 2018.