L 216 Forslag til finanslov for finansåret 2018.

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Spørgsmål 67

Ministeren skriver i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 558: ”Den konkrete udmøntning af de 5¼ mia. kr. fra justeringer af overførselsområdet, som blandt andet kan omfatte ændrede optjeningsprincipper eller opholdskrav i ydelsessystemet, fastlægges i forbindelse med politiske forhandlinger. Da fordelingsvirkningen vil afhænge af, hvordan justeringerne udmøntes, vurderes det ikke muligt på forhånd at angive en fordelingsvirkning af disse justeringer af overførselsområdet.” Samtidig skriver Finansministeriet i publikationen ”2025-forløb og reformudspil” på side 6: ”Det indregnede finansieringsbidrag fra justeringer i overførselssystemet stiger gradvist fra 1¾ mia. kr. i 2018 til 5¼ mia. kr. i 2025. Den konkrete udmøntning, som blandt andet kan omfatte ændrede optjeningsprincipper eller opholdskrav i ydelsessystemet, udmøntes i forbindelse med politiske forhandlinger. Det er beregningsteknisk forudsat, at initiativer på området samlet øger arbejdsudbuddet med ca. 7.200 fuldtidspersoner frem mod 2025.” Vil ministeren sende en oversigt over, hvordan besparelserne på 5¼ mia. kr. på overførselsområdet påvirker den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler – i både kroner og pct. – hvis samme beregningstekniske forudsætninger, som der er anvendt i forbindelse med beregningerne i ”2025-forløb og reformudspil”, lægges til grund? Ministeren bedes ligeledes opstille resultatet i en figur, på samme måde som det er gjort i Figur 2.8 i udspillet ”Sådan forlænger vi opsvinget” .
Dato: 26-09-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne: finanspolitik
Dokumentdato: 29-11-2017
Modtaget: 29-11-2017
Omdelt: 29-11-2017

L 216 - svar på spm. 67 om, hvordan besparelserne på 5¼ mia. kr. på overførselsområdet påvirker den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler, fra finansministeren

Besvarelse på udvalgsspørgsmål L216 67 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 26-09-2017
Modtaget: 26-09-2017
Omdelt: 26-09-2017

Spm. om, hvordan besparelserne på 5¼ mia. kr. på overførselsområdet påvirker den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler, til finansministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version