Det næste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 22:

Forespørgsel til statsministeren:

Hvad kan statsministeren oplyse om Grønlands Selvstyres proklamation om at udarbejde en forfatning med henblik på at erklære Grønland selvstændigt, hvad kan statsministeren yderligere oplyse om det kommende arbejde med en sådan forfatning, og hvad kan statsministeren i den forbindelse oplyse, dels om Grønlands økonomiske muligheder som et selvstændigt land, dels om de nuværende økonomiske relationer mellem Danmark og Grønland, og dels hvorvidt Danmark fremadrettet agter at finansiere en eventuel grønlandsk selvstændighed?

Af Søren Espersen (DF), Henrik Brodersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Jeppe Jakobsen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 16.12.2016. Fremme 19.12.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til mandag den 29. maj 2017.

Hr. Søren Espersen for begrundelse.

Mange tak. Da jeg indkaldte til den her forespørgselsdebat, havde jeg jo ikke forestillet mig, at vi igennem en hel eftermiddag havde haft en ganske udmærket drøftelse, for så tror jeg, jeg havde valgt at lægge den på et andet tidspunkt. Men sådan skulle det altså være. I hvert fald vil jeg ikke være den i debatten her, som trækker den ud. Det kan jeg godt på forhånd give tilsagn om. Det kan I andre så gøre!

Men bare som en begrundelse for forespørgslen vil jeg sige, at uden det årlige bloktilskud fra Danmark mener jeg ikke at Grønland ville være i stand til at klare sig økonomisk. Men selv med det årlige bloktilskud er Grønland økonomisk i knæ. Grønlands Økonomisk Råd har anslået, som statsministeren også nævnte, at der skal budgetforbedringer til på 1 mia. kr., og efter danske forhold kan vi altid gange med 100, så det vil sige, at finansministeren måtte ud og finde budgetforbedringer på 100 mia. kr. i løbet af de næste 10, 12, 15 år. Det er ikke sjovt. Det er et svimlende beløb, som enten ville medføre katastrofale offentlige nedskæringer eller kaste Danmark for løverne på det internationale lånemarked, især hvis det skulle vise sig, at der ikke var nogen muligheder for over en årrække at genoprette økonomien. Det er jo det afgørende.

Af den grund skulle man forvente, at Grønlands landsstyre og Landstinget var travlt beskæftiget med at forberede markante reformer, specielt inden for det forsømte uddannelsessystem samt erhvervsreformer, nu, hvor den grønlandske politiske ledelse må have indset, at drømmen om oliemilliarder er forbi. Der ser jeg ikke de grønlandske politikere tage det ansvar. Man er i gang med andre og mere storslåede planer, nemlig selvstændighed, og den dagsorden har samtlige politiske partier bundet sig til. Processen er sat i gang, og den kan ikke standses, siger man.

Planen er i mine øjne, set gennem mine neutrale briller, ikke farbar. Det er den diskussion, jeg gerne vil have i dag, og jeg ser frem til statsministerens besvarelse.

Tak for det. Og den får vi nu. Statsministeren, værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til denne forespørgselsdebat om Grønlands forfatningsarbejde og økonomiske muligheder som et selvstændigt land. Det er jo rigtigt, at vi i hvert fald har haft elementer af den debat på bordet allerede i den forespørgselsdebat, vi netop har afsluttet. Men her kan man så, kan man sige, zoome mere direkte ind på præcis det her spørgsmål, som interesserer rigtig mange – særlig i Grønland, men også her i Danmark. Det er jo overvejelser, altså om en forfatning, som har været undervejs i nogen tid, og i november 2016 besluttede Inatsisartut på baggrund af en redegørelse fra naalakkersuisut at bemyndige landsstyret til at nedsætte en grønlandsk forfatningskommission og udarbejde et kommissorium for arbejdet. Medlem af naalakkersuisut Suka K. Frederiksen har den 26. april, altså for en lille måneds tid siden orienteret mig om det kommissorium, som nu er udarbejdet som grundlag for kommissionens arbejde. I udgangspunktet arbejder kommissionen med en tidsramme på 2-3 år, og kommissionens medlemmer skal som udgangspunkt være medlem af Landstinget. Kommissionen består af 7 medlemmer, og alle partier har indstillet medlemmer til kommissionen, og Vivian Motzfeldt fra Siumut er formand. Både naalakkersuisut og kommissionen kan udpege tilforordnede, ligesom kommissionens formand kan invitere andre sagkyndige til at deltage i arbejdet. Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, etablerer et sekretariat til at betjene kommissionen.

Ifølge kommissoriet skal kommissionen udarbejde forslag til en grønlandsk forfatning i to tempi. Der ligger heri, at en del skal kunne træde i kraft, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet, og skal for Grønlands vedkommende supplere grundloven, mens den anden del først skal træde i kraft den dag, Grønland måtte blive selvstændigt. Det fremgår af kommissoriet. Så forstår jeg imidlertid, at der efterfølgende har været en drøftelse mellem medlem af Naalakkersuisut Suka K. Frederiksen, kommissionens formandskab og Inatsisartuts ad hoc-udvalg vedrørende forfatningskommissionen om den nærmere forståelse af kommissoriet, en drøftelse om, hvorvidt kommissionen kun udarbejder forslag til en forfatning, der skal gælde for et selvstændigt Grønland, eller tillige et forslag, der skal gælde, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet.

Kommissionen holdt sit første møde den 15. maj – det er kort tid siden – og udsendte en pressemeddelelse. Det fremgår, at kommissionen her har stadfæstet, at man vil arbejde efter en forfatning, der skal gælde, når Grønland bliver en selvstændig stat, og derfor må jeg bare sige, at set fra min skrivebordsstol og nu her fra talerstolen er der på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over kommissionens arbejde. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det fremgår af Forfatningskommissionens pressemeddelelse, at kommissionen også drøftede spørgsmålet om, hvordan man bedst samler folket, oplysningsindsatsen om ejerskabet til ressourcerne til lands og til vands, om plads til forskellighed og lige muligheder og om beskyttelse af levemåde, værdier og sprog som grundlag for identitet. Herudover fremgår det, at muligheden for at blive medlem af De Forenede Stater som en anerkendt stat på lige fod med andre stater samt medlemskab af NATO også blev drøftet. Det er med reference til pressemeddelelsen. Vi vil følge kommissionens arbejde.

Jeg vil nævne i dag, som jeg også tidligere har tilkendegivet, at det er klart, at den kommende grønlandske forfatning skal respektere grundloven, hvis forfatningen skal gælde, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet, og derfor er jeg også glad for, at kommissoriet fastslår, at kommissionen, hvis den udarbejder bestemmelser, som skal gælde, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet, skal involvere Justitsministeriet, så det sikres, at Justitsministeriet løbende kan vurdere forfatningsforslagets indhold, med henblik på at det kan rummes inden for grundlovens rammer. Jeg vil gerne kvittere for den tilgang til samarbejdet fra naalakkersuisuts side. Jeg forventer i øvrigt, at der etableres en direkte dialog mellem medlem af naalakkersuisut for selvstændighed og justitsministeren, hvis der bliver behov for drøftelser mellem regeringen og landsstyret undervejs. Det er status på forfatningsarbejdet, sådan som jeg kan afdække det herfra for nærværende. Jeg glæder mig i øvrigt til det rigsmøde, vi skal have forud for folkemødet på Bornholm og håber, at det kan give mig yderligere indblik i tingene end det, jeg kan referere her.

Så er der spørgsmålet om økonomi, som er centralt, for Grønland på egne ben forudsætter en selvbærende økonomi, og med reference til den debat, vi lige har haft, synes jeg også, det er relevant at få diskuteret selvstændighed, uafhængighed, formalitet, realitet. Vi har jo tidligere drøftet den økonomiske situation og nogle af de udfordringer, som Grønland står over for, og det er jo for at sige det ligeud ikke ubetydelige udfordringer. Grønland har behov for reformer og nye indtægter. Finanspolitikken er ikke holdbar, altså aktuelt er der et godt konjunkturbillede, og det er rigtig godt, men der skal gennemføres store budgetforbedringer de kommende år, hvis velfærden skal fastholdes, i takt med at der bliver flere ældre og færre til at tjene pengene. Og holdbarhedsudfordringen udgør ifølge Grønlands Økonomiske Råd op imod 1 mia. kr. eller over 7 pct. af BNP i 2035, og det er rigtigt, som forespørgeren var inde på, at hvis man skal perspektivere tallet for også at forstå det i en dansk politisk sammenhæng, svarer det til 100 mia. kr. i Danmark. Det svarer for, at vi havde et behov for at budgetforbedre i 2035-perspektiv med 100 mia. kr. for at have holdbarhed. Det er en ganske stor udfordring.

Så er der statens tilskud til Grønland, det er bloktilskuddet, og det udgør i år 3,7 mia. kr. Det svarer til lidt over halvdelen, 55 pct., af landskassens samlede indtægter, eller sagt på en mere forståelig måde: For hver 2 kr., der kommer i kassen, kommer 1 kr. fra Danmark. Det er så et tilskud, der gør det muligt, at Grønland kan have et betydelig højere velstandsniveau, end tilfældet ellers ville have været, altså uden et dansk bloktilskud. Dertil kommer så, at staten varetager en række opgaver i Grønland, som selvstyret har mulighed for at overtage, men som endnu ikke er overtaget. Vi havde i den sidste debat en debat om, på hvilket niveau vi varetager det, og jeg lyttede også til den venlige, men bestemte kritik, der var af nogle af områderne fra de grønlandske medlemmers side. Og helt aktuelt er det jo sådan, at selvstyreloven opstiller 33 sagsområder, som ikke er hjemtaget, og som bl.a. omfatter finansielle forhold, politi, retsvæsen, kriminalforsorg, havmiljø, kortlægning, person-, familie- og arveretten, og hvis man ser på statens udgifter til de områder, altså de aktuelle udgifter på det niveau, vi varetager dem lige nu og her, udgør det skønsmæssigt 0,5 mia. kr. Så der er bloktilskud på 3,7 mia. kr., og så er der ikkehjemtagede opgaver, som vi bruger omkring 0,5 mia. kr. på aktuelt. Af dem udgør sagsområderne under Justitsministeriet op imod de 400 mio. kr. årligt.

Det følger jo af selvstyreloven, at Grønland selv finansierer nye sagsområder, som overtages, og Grønland beslutter selvfølgelig selv, om man efter en overtagelse vil bruge flere eller færre penge på områderne, end staten hidtil har gjort; jeg kan bare gøre rede for, hvad vi aktuelt bruger. Jeg noterer mig også, hvad der blev sagt om, at vi på nogle områder godt set fra Grønlands side kunne løse opgaven bedre. Så er der så nogle områder, som rigsmyndighederne varetager, og som først kan overgå til Grønland ved selvstændighed. Det drejer sig bl.a. om udenrigspolitikken, sikkerhedspolitikken og forsvarspolitikken, og her anvender Danmark aktuelt over 0,5 mia. kr. årligt på forsvarets opgavevaretagelse i Grønland, herunder især suverænitetshævdelse. Derudover varetager forsvaret også en række andre samfundsopgaver, bl.a. eftersøgnings- og redningsberedskabet og en stor del af havmiljøberedskabet. Og med aftalen om at styrke Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis fra december 2016 vil der blive tilført yderligere 120 mio. kr. årligt til området.

Det var blot for at tegne et billede af den aktuelle økonomi, og uden at trampe rundt i en konklusion tror jeg, man helt stilfærdigt kan konstatere, at der er en udfordring i forhold til at have total økonomisk bæreevne med det velstands- og velfærdsniveau, der aktuelt er i Grønland.

Spørgsmålet om, hvilke rettigheder og forpligtelser mellem Grønland og Danmark der vil gælde ifølge folkeretten, hvis Grønland beslutter sig for selvstændighed, blev jo behandlet af Grønlandsk-Dansk Selvstyrekommission, det er afspejlet i selvstyreloven, og her forudsættes det, at gennemførelsen af selvstændighed for Grønland sker ved en aftale mellem regeringen og naalakkersuisut, og der skal i en sådan aftale træffes beslutning om en række spørgsmål som følge af folkeretten. Det drejer sig om bl.a. statsborgerforhold for personer, som bliver berørt af Grønlands selvstændighed. Der er efter folkeretten derimod ikke noget krav om, at Danmarks økonomiske støtte helt eller delvis skal bevares, efter at Grønland har opnået selvstændighed.

Jeg kan nævne, at den daværende regering – der er vi altså tilbage i år 2000 – i forbindelse med forhandlingerne med Færøerne om selvstændighed tilbød en økonomisk overgangsordning, hvor statens tilskud blev afviklet efter 4 år. Jeg skal jo ikke her stå og foregribe resultatet af en forhandling endsige en aftale om gennemførelse af Grønlands selvstændighed engang i fremtiden, det må bero på de konkrete omstændigheder, som gør sig gældende på det tidspunkt, hvor det måtte blive aktuelt, men jeg forestiller mig ikke en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed. Hvis et flertal i Grønland beslutter sig for selvstændighed, vil regeringen naturligvis respektere beslutningen, men vi vil beklage den, og personligt vil jeg begræde den. Det er mit ønske og håb, at vi fortsat vil være knyttet sammen i et stærkt rigsfællesskab i mange år fremover til gavn for vores befolkninger og til gavn for udviklingen af vores samfund.

I min optik – jævnfør også den sidste debat – er den nuværende selvstyreordning unik, også i et historisk perspektiv. Den giver en sikkerhed for det grønlandske samfund, samtidig med at Grønland har mulighed for at overtage yderligere kompetence og udvikle selvbestemmelse i den takt, Grønland selv måtte ønske det. Og så indebærer den, at stort set alle vigtige beslutninger om det grønlandske samfund træffes i Grønland, og sådan skal det selvfølgelig også være. Som alle ved, er jeg stor tilhænger af vores historiske rigsfællesskab; jeg er overbevist om, at det gør både Danmark og Grønland stærkere, og jeg håber, at vi vil holde af hinanden og holde sammen mange år ud i fremtiden. Tak for det.

Tak for besvarelsen. Vi går over til forhandlingerne. Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Jeg takker statsministeren for en meget god besvarelse, som jo giver et godt billede af den økonomiske situation, som Grønland står i. Lige nu og her forekommer det mig, at den grønlandske økonomi så at sige kører på speed. Der er mange kroner, der nu glædeligvis tjenes ind på et succesrigt fiskeri. Men på en eller anden måde synes det at sløre sanserne, sådan at de underliggende strukturelle problemer er forsvundet eller synes så abstrakte, at de er pakket væk i den offentlige debat. Jeg følger debatten på Grønland løbende, følger med i, hvad der sker, og den del, som statsministeren her refererer til, den forklaring om, hvor Grønlands økonomi står, mener jeg ikke at den grønlandske befolkning får. Selvstændighedspolitikerne giver i stedet i den offentlige debat udtryk for en helt anden historie, nemlig at selvstændighed er løsning en , og at så snart man opnår selvstændighed, vil tingene køre. Det er det, jeg erfarer, når jeg taler med mange grønlændere.

Det er et forvrænget billede af den situation, der vil opstå, efter at selvstændigheden er en realitet. Det forties over for Grønlands befolkning, præcis hvilke dramatiske konsekvenser for levestandard og velfærd et selvstændigt Grønland vil have for befolkningen, og herunder undlader man at gennemgå og blotlægge den meget lange række af økonomiske forpligtelser, som staten efter Grønlands selvstændighed naturligvis ikke længere påtager sig. Et ansvarligt Landsting og landsstyre ville for længst have fremlagt alle disse konsekvenser for befolkningen på Grønland og frem for at bruge energi på utopiske billeder i stedet målbevidst kaste alle kræfter ind på at løse Grønlands store økonomiske problemer og samfundsmæssige problemer.

De fortæller ikke den grønlandske befolkning, hvad der vil ske, når bloktilskuddet på 4,5 mia. kr. fjernes og landskassen derved mister halvdelen af landets finanser. De fortæller heller ikke, hvad man mister, når flådens mangeartede fredelige og hjælpsomme aktiviteter slutter, og heller ikke hvad det vil betyde af ændringer i internationale lånebetingelser. De fortæller heller ikke, hvor meget man mister, når samtlige sundhedsudgifter, uddannelsesudgifter, udgifter til politi og retsvæsen 100 pct. skal afholdes af Grønland i en situation, hvor dygtige folk i øvrigt i stort tal forlader øen og rejser til Danmark, lige så lidt som de fortæller, hvad der skal udredes, når forvaltningstunge områder som udlændinge, arbejdsmiljø, fødevarelovgivning, udenrigstjeneste og Søfartsstyrelsen skal betales af Grønland, idet de i øvrigt også glemmer at fortælle, at der p.t. hverken er det fornødne mandskab eller kompetencer til disse overtagelser.

Man glemmer kort sagt at fortælle, hvor meget der reelt nu betales af danske skatteydere, og som altså fremover 100 pct. skal betales af grønlandske skatteydere i en situation, hvor nettoudvandringen fra øen bør få alle alarmklokker til at ringe. Det er ingen hemmelighed, at jeg betragter selvstændighedsbevægelsen som ødelæggende for det grønlandske folks velfærd og standard og som udtryk for en eskapisme, hvor realiteterne fortrænges. De fleste grønlandske politikere kender – det ved jeg – udmærket til, at velfærdsstaten er på spil, men vender det blinde øje til. De ved udmærket, at der, hvis landet ikke allerede med bloktilskuddet skal gå fallit, skal dramatiske budgetforbedringer til, men vælger i stedet at holde højstemte taler.

Jeg har desværre ikke tid til i dag at gennemgå den frygtelig lange række af katastrofale sociale problemer, som hjemsøger øen selv i en situation, hvor bloktilskuddet faktisk udbetales. Jeg tør ikke tænke på, hvad der vil ske af dårligdomme, hvis selvstændigheden bliver en realitet og de 4 mia. kr. årligt ikke længere forefindes i landskassen. Det er naturligvis det afgørende store problem, som må og skal løses. Der er tale om, at en stor del af børnene i Grønland lider nød, og det er vor opfattelse, at staten bliver nødt til at gribe ind. Det er danske statsborgere, vi taler om, så af den grund kan vi for alvor tale om, at Danmark har en forpligtelse til engagement.

Jeg skal på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer det grønlandske selvstyre til snarest grundigt at redegøre for, præcist hvilke dramatiske, negative konsekvenser for levestandard og velfærd et selvstændigt Grønland vil medføre for befolkningen på Grønland, herunder at gennemgå og klarlægge den meget lange række af økonomiske forpligtelser, staten efter grønlandsk selvstændighed naturligvis ikke længere påtager sig. Folketinget opfordrer yderligere det grønlandske selvstyre, i tæt samarbejde med staten, til nu i de kommende årtier at lægge andre gøremål til side for i stedet energisk og målbevidst at kaste alle kræfter ind på at løse Grønlands enorme økonomiske og samfundsmæssige problemer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 112).

Det indgår nu i den videre debat.

Vi siger tak til hr. Søren Espersen og går videre i ordførerrækken til fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Grønlænderne har et inderligt ønske om at få selvstændighed, og jeg tror, det vil være et ønske, som vil være stærkt i ethvert folk, der ikke er en suveræn stat. Socialdemokratiet støtter grønlænderne i deres arbejde med at få formuleret og vedtaget en forfatning, som i høj grad vil kunne styrke deres identitet og fællesskabsfølelse som folk. En del af forfatningen bliver udformet, så den kan rummes inden for de aftaler, der ligger i rigsfællesskabet, og en anden del udformes, så den kan benyttes, den dag Grønland meddeler, at de træder ud af det fællesskab, der er i rigsfællesskabet.

Jeg forestiller mig ikke, at selvstændigheden ligger lige om hjørnet. For at nå dertil er det nemlig nødvendigt, at det grønlandske samfund får langt mere gang i erhvervsudviklingen, så der er virksomheder, der skaber arbejdspladser og dermed genererer skatteindtægter til det grønlandske samfund. Det er også nødvendigt med et mere effektivt offentligt system og ikke mindst, at langt flere grønlændere får en uddannelse. Både faglige og teoretiske uddannelser er helt nødvendige i langt større grad end i dag. 50-60 pct. falder ud af uddannelse. Det er, som jeg ser det, et hovedproblem for Grønland.

Grønlands selvstændighed er helt afhængig af, om man lykkes med at få skabt en bedre økonomi. Så lang tid hver anden krone i den grønlandske offentlige økonomi kommer fra Danmark, er det ikke muligt med selvstændighed. Derfor skal Grønland fokusere på erhvervsudvikling og på uddannelse.

Som økonomien ser ud nu i Grønland, ser jeg ikke nogen mulighed for, at Grønland kan klare sig selv uden økonomisk støtte udefra, altså fra et andet land. Og det vil være meget svært at forestille sig, at det danske folk vil fortsætte med at sende bloktilskud til Grønland, efter at landet har erklæret sig selvstændigt. Men Socialdemokratiet støtter, at den danske stat tilbyder hjælp i de tilfælde, hvor Grønland ønsker at få hjælp til at løse nogle af de mest fremtrædende problemer, eksempelvis på det sociale område. Og Socialdemokratiet støtter også, at der fra Folketingets side arbejdes med at få formuleret standarder for de danske ansvarsområder i Grønland, standarder, der svarer til de danske standarder med behørig hensyntagen til særlige grønlandske forhold, hvor det er nødvendigt.

Jeg skal på vegne af de nordatlantiske medlemmer samt alle partier i Folketinget bortset fra DF og Enhedslisten læse følgende vedtagelsestekst op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Grønland har nedsat en forfatningskommission, og at det fremgår af selvstyrelovens forarbejder, at det står Grønland frit for at indlede en forfatningsforberedende proces.

Folketinget konstaterer, at Forfatningskommissionens kommissorium fastsætter, at Forfatningskommissionen involverer Justitsministeriet i sit arbejde, så det sikres, at bestemmelser, som skal gælde, mens Grønland er i rigsfællesskabet, kan rummes inden for grundlovens rammer.

Folketinget konstaterer, at statens tilskud til Grønland fortsat udgør over halvdelen af landskassens indtægter og dermed grundlaget for indkomsterne i Grønland. Staten varetager herudover en række områder i Grønland.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for en standard på danske ansvarsområder i Grønland, som svarer til standarden i Danmark med de afvigelser, der kan begrundes i grønlandske forhold, jf. bemærkningerne til selvstyreloven.

Folketinget finder, at spørgsmålet om Grønlands selvstændighed ikke kan ses uafhængigt af en selvbærende grønlandsk økonomi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 113).

Tak for det. Også det indgår nu i de videre forhandlinger.

Vi siger tak til fru Karin Gaardsted, og den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, hr. formand, og mange tak for ordet. Venstres holdning til grønlandsk selvstændighed er sådan set ligetil, som jeg har været inde på flere gange tidligere. Hvis der hos det grønlandske folk på et tidspunkt skulle være flertal for at ønske at forlade rigsfællesskabet, vil vi selvfølgelig respektere det. Personligt ville jeg synes, at det var utrolig trist. Jeg har svært ved at finde det rigtige ord. Det vil være som at miste en del af, hvem vi er som danskere. Det vil være at miste en del af vores historie og miste en del af vores identitet, men vi vil selvfølgelig altid respektere et demokratisk flertal. Det var det korte svar.

Det lange svar er en smule mere nuanceret, fordi rigtig, rigtig mange ting i øjeblikket går i den rigtige retning i Grønland. Som det fremgår af statsministerens redegørelse, er der aktuelt fremgang i Grønlands økonomi, ikke mindst i 2016, hvor væksten var høj. Det skyldes bl.a. fiskeriet, som har bidraget væsentligt til den opadgående kurve. Fiskeriet bugner, og det kan selvfølgelig mærkes i den grønlandske økonomi.

Når det er sagt, er der stadig væk en lang række udfordringer, som Grønland står over for. Jeg vil ikke begynde at opsummere dem her. Jeg synes, at vi har været godt rundt i det i dag, men der er i hvert fald et overvældende behov for reformer samt nye indtægter, der kan gøre Grønlands økonomi holdbar. Jeg var også selv inde på nogle af dem før i forhold til transport, turisme osv. Så er der brug for væsentlige budgetforbedringer, hvis velfærdsniveauet, som vi kender det i dag, skal kunne opretholdes.

Med økonomien kommer vi til en for Venstre afgørende del i spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed, og det er bloktilskuddet, for selv om jeg i mit korte svar anførte, at Venstre naturligvis ville respektere, hvis et flertal i Grønland ønskede at træde ud af rigsfællesskabet, forudsætter det jo en selvbærende økonomi. Danmark giver i omegnen af 4 mia. kr. om året. Det svarer til lidt over halvdelen af landskassens samlede indtægter. Der er altså tale om enorme ressourcer, som Grønland skal finde, hvis man skal kunne gøres økonomisk uafhængig af Danmark.

Derfor mener jeg, at hele den diskussion, vi har lige nu om politisk uafhængighed, i stedet burde være erstattet af økonomisk uafhængighed. Jeg er sikker på, at hvis man kan nå frem til en økonomisk uafhængighed, er det noget, som vil styrke fællesskabet og sammenholdet i rigsfællesskabet.

Personligt ser jeg helst, at rigsfællesskabet består, men jeg har selvfølgelig forståelse for, at dele af Grønland og Færøerne ønsker mere bestemmelse over den hjemlige affære. Når jeg siger dele af Grønland og Færøerne, er det også for at minde fru Aleqa Hammond om, at når fru Aleqa Hammond siger, at Grønland ønsker selvstændighed, er det vel dele af Grønland. Mig bekendt er det ikke et enstemmigt Grønland, der ønsker det.

Så jeg håber i stedet, at vi kan fokusere på, hvad vi kan gøre for at styrke rigsfællesskabet. Som statsministeren var inde på: Hvad kan vi gøre for at styrke undervisningen om rigsfællesskabet? Hvad kan vi gøre for at styrke udvekslingen i rigsfællesskabet? Det er et pinligt lille antal danskere, der har været i Grønland og på Færøerne og omvendt. Hvad kan vi gøre for at styrke det økonomiske samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne? Hvad kan vi gøre for at styrke fælles investeringer, også på transportområdet? Hvad kan vi gøre for at fjerne grænsehindringer, så det bliver nemmere at operere på tværs af rigsfællesskabet? Alle de her ting skulle på sigt i Grønlands tilfælde gerne føre til en sund grønlandsk økonomi, for jeg er sikker på, at hvis vi har en sund grønlandsk økonomi, er glæden over at være i rigsfællesskabet også betydelig større, og så vil det forhåbentlig fjerne en stor del af dem, der ønsker at tale om en politisk uafhængighed. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg er en smule skuffet over, at Venstre er med på en vedtagelse, som jo bare konstaterer nogle forskellige ting, og som slår fast, at, ja, månen er ikke lavet af en grøn ost, og længere kommer vi så ikke med det. Det er skuffende, når der er så mange andre ting, der kunne tages fat i. Her snakker vi økonomisk selvstændighed. Vi snakker selvstændighed i fulde drag. Hvordan ser ordføreren på det – hvordan skal Grønland på noget tidspunkt kunne blive økonomisk selvbåren? Altså, Danmark finansierer foreløbig halvdelen af de midler, der skal til, for at det grønlandske samfund kører rundt, og der er intet, der tyder på, at det bliver bedre. Hvorfor er man ikke realistisk og ser det i øjnene og siger, at det må stoppe her?

Ordføreren.

Nu har jeg selv været med til at formulere den tekst og gennemarbejde den, og jeg synes faktisk, at den svarer meget fint ord for ord, sætning for sætning, på de mange underspørgsmål, som vi her bliver stillet, både i forhold til selvstændighed og i forhold til økonomi og i forhold til en eventuel økonomi efter en selvstændighed. Og vi slår meget klart fast, at selvstændighed ikke kan ses som noget uafhængigt af en selvstændig grønlandsk økonomi. Det er jo det, vi har sagt igen og igen. Jeg har i hvert fald sagt det igen og igen, nemlig at det jo ikke kommer til at ske inden for en overskuelig tidshorisont. Og derfor er det, at jeg igen og igen siger: Lad os kigge på det, ikke på den politiske uafhængighed, for det er utopi inden for en nærmere tidshorisont, men lad os i stedet for kigge på, hvad vi kan gøre for at løse nogle af de udfordringer, der er i Grønland, ikke mindst hvad vi kan gøre for at give Grønlands økonomi et kæmpe boost fremad, for det er jo det, der skal til.

Hr. Henrik Brodersen.

Er det ikke rent faktisk sådan, at Grønland teknisk set er gået bankerot? Altså, hvis der skal være en økonomi, som skal gøre det levedygtigt, så skal der storskalaprojekter til gange ti eller tolv stykker, for at det i det hele taget bare kommer på tilnærmelsesvis det niveau, vi har i dag. Jeg vil gerne have ordførerens bud på, hvor i alverden de penge skulle komme fra.

Værsgo.

Grønland er gået konkurs, men, som jeg var inde på tidligere, hvis man skal give Grønlands økonomi et ordentligt skub fremad, er jeg enig i, at så skal der nogle nye, store tiltag til. Det var derfor, jeg bl.a. spurgte vores grønlandske kollegaer om, hvad man kan gøre med f.eks. lufthavne. Jeg mener bogstavelig talt, at så længe man skal med et indenrigsfly rundt i Grønland for overhovedet at komme til Grønland og videre, så skaber det nogle hindringer inden for bl.a. turisme, som gør, at det kæmpe potentiale, Grønland har, ikke får lov til at vækste.

Fru Aleqa Hammond.

Det er således, at den grønlandske befolkning og det grønlandske Inatsisartut selv bestemmer, hvilken dagsorden man ønsker at diskutere i Grønland, uanset om det er om selvstændighed eller ikke selvstændighed. Og det synes jeg også er helt i orden – også om Grønland ønsker selvstændighed eller ikke ønsker selvstændighed, og hvornår og hvor meget vi vil diskutere det; det er også kun det grønlandske folk, der kan bestemme det. Dagsordenen sættes ikke herfra. Og det er vi også enige med hinanden om i henhold til selvstyreloven. Det synes jeg også er rigtig godt.

Når det er sagt, vil jeg også nævne, at ordføreren peger på, hvordan man kan være med til at hjælpe det grønlandske samfund med at have en stærkere økonomi, end vi har i dag. Danmark finansierer jo også en del, 32 sagsområder, som er 100 pct. under dansk jurisdiktion, og disse har været underprioriteret rent finansielt gennem mange, mange år, som folketingsmedlemmerne også har påpeget gennem en del år over for samtlige partier og regeringer. Hvad med at starte med at finansiere der, hvor Danmark har 100 pct. jurisdiktion, for at styrke den grønlandske økonomi og sagsområderne, som er et direkte dansk ansvar?

Ordføreren, værsgo.

Jamen det er jo lidt en modsigelse, at vi her i dag taler så meget om politisk uafhængighed, men samtidig vedtager en vedtagelsestekst, der lægger op til øget samarbejde om f.eks. at tiltrække investeringer til Grønland. Det viser jo, at der er et kæmpe behov for rigsfællesskabet, hvis det er sådan, at Grønland skal have en styrket økonomi.

Men i forhold til det specifikke spørgsmål om de områder, som Danmark stadig væk varetager, synes jeg, at statsministeren svarede rigtig fint før ved at sige: Selvfølgelig skal vi søge mod den samme standard i Danmark og i Grønland, men der er visse bl.a. geografiske udfordringer i Grønland, f.eks. i forhold til bygdefogeder, der gør, at man ikke kan sammenligne Danmark og Grønland en til en. Men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at skabe lige forhold.

Fru Aleqa Hammond.

At man har et ønske om selvstændighed, betyder ikke nødvendigvis, at man ikke lader Danmark finansiere de sagsområder, som er 100 pct. dansk ansvar. Uanset vores ønske om selvstændighed har Danmark stadig væk et ansvar for at sikre, at retssikkerheden er på lige fod med retssikkerheden andre steder, som statsministerens selv har skrevet i sit regeringsgrundlag. Det betyder så også, hvis man ser bort fra de fine ord igen og igen, at så forpligter det også til, at man investerer i de områder, som er blevet negligeret gennem mange år. Har ordføreren et bud på områder, som man kan starte med i forhold til at forbedre indsatsen fra dansk side på områder under dansk jurisdiktion?

Ordføreren, værsgo.

Jamen hvis vi tager retsområdet, vil jeg nu ikke mene, at 400 mio. kr. bare er fine ord – plus den kæmpe indsats, som dansk politi yder i Grønland, også i samarbejde med lokalansatte i Grønland. Altså, det er jo en kæmpe indsats, vi yder på tværs, netop for at sikre de bedst mulige retsforhold i Grønland. Men vi er selvfølgelig altid åbne for at se på, hvad vi kan gøre bedre, og det er derfor, jeg i min tale under den sidste behandling jo bl.a. takkede fru Aaja Chemnitz Larsen for netop at komme med initiativer på retsområdet for at se på, hvad vi kan gøre mere der.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak til ordføreren. Fra Inuit Ataqatigiits side støtter vi jo også vedtagelsesteksten. Der har også været en dialog og forhandling med de forskellige partier, og vi er nået frem til et resultat, som er mere konstaterende, kan man sige. For det her er jo et politisk følsomt område. Derfor er det også vigtigt, at vi fra Folketingets side ikke bliver politiserende, men at vi sådan set følger med i, hvad det er, der sker i Grønland i forhold til at arbejde hen imod selvstændighed. Men vi skal samtidig også se på, hvor det så er, vi kan samarbejde.

Som ordføreren tidligere nævnte, bakker man op om arbejdet med det her justitsudspil, som vi har lavet i Inuit Ataqatigiit. Jeg synes, det kunne være interessant at høre ordføreren, hvad det konkret er for nogle områder, man mener, at vi bør gå ind og prioritere i forhold til justitsområdet.

Ordføreren.

Jeg mener, at ordføreren her stiller et spørgsmål, som ordføreren selv fik stillet af vores gode kollega fra Socialdemokratiet for ikke så lang tid siden, så jeg vil ikke gå ind og kopiere svaret. Men bygdefogeder er jo et af de områder, som bliver fremhævet igen og igen. Jeg skal ikke her stå og kloge mig på de enkelte løsningsforslag. Det er jo et bredt område også i forhold til afhøring, i forhold til sprog, i forhold til arresthuse, hvor vi ser, at der er nogle udfordringer, som er anderledes i Grønland, end de er i Danmark. Men jeg synes, vi skal vente med den mere dybdegående dialog om det her, til vi kommer til den debat, som ordføreren selv starter her i næste uge, som jeg husker det.

Spørgeren, værsgo.

Hvordan kan vi på de andre sådan mere generelle områder, når vi snakker om forsvarspolitikken eller udenrigspolitikken, sikre, at der sker en bedre inddragelse på de områder?

Ordføreren.

Hvis jeg forstår ordføreren korrekt, drejer det sig om at få grønlandsk input til forsvarsområdet. Nu har vi jo lige set den udvikling, vi har med Arktisk Kommando, der er flyttet til Nuuk, og mit indtryk er, at der er en rigtig, rigtig fin dialog både mellem vores politiske udvikling på forsvarsområdet, men selvfølgelig også med det mere operative. Så jeg håber, det er svar nok for ordføreren. Men det er jo et område, hvor forsvaret tydeligvis prioriteres meget højt i den kommende tid, fordi det er en prioritet for Danmark.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes jo, det er lidt gentagelser, vi kommer ud i i forhold til debatten om rigsfællesskabet, men det er vel ikke helt unaturligt. Jeg vil gerne sige, at jeg er imponeret over hr. Søren Espersen, men jeg synes, han har en lidt ridefogedagtig tilgang til at snakke med ligeværdige parter i et samarbejde. Det kunne man gøre på Pelle Erobrerens tid, men det synes jeg ikke man kan tillade sig at gøre i et moderne samfund som nu, hvor vi skal prøve at hjælpe hinanden. Det er derfor, vi er i et rigsfællesskab.

Hvorfor skal der være de der pegefingre og forsøg på at være bagklog og sige, hvad grønlænderne skal gøre for at klare sig ud af det her? Hvorfor siger vi ikke, at vi har nogle tilbud, nogle gode ideer, og vi foreslår det ene og det andet og det tredje? Det andet synes jeg er en negativ tilgang til det, som jeg ikke synes om. Jeg tror ikke, at hr. Søren Espersen, hvis nogen kom og ville diktere dansk politik, ville glæde sig og sige: Nej, hvor er det da dejligt, at EU kommer og fortæller os, hvordan vi skal lave økonomisk politik eller for den sags skyld en hel masse andet i Danmark. For det kan man ikke lide. Hvis man har sit eget land og sit eget Folketing, kan man da bedst lide at planlægge efter sin egen kultur og sine egne ideer og de der ting, og så tager man gerne imod hjælp og gode ideer, men ikke på den måde. Jeg synes, vi sætter os ind i den rolle, som hverken hr. Søren Espersen eller jeg normalt synes om, nemlig EU's topstyrede model, og der vil jeg gerne sige, at jeg gerne vil prøve at fremme et ligeværdigt samarbejde. Og hvis grønlænderne synes, at de på nogle områder kan have mere gavn af fællesskabet, så skal de endelig sige til. Jeg har nævnt de ting i den sidste debat om rigsfællesskabet, som jeg mener der godt kan gøres noget ved, og jeg vil gerne gentage, at jeg synes, der kan være rigtig, rigtig meget energi i at sige: Vi vil selv styre vores land, og vi vil skabe en situation, så vi på et tidspunkt kan være selvstændige. Det er der noget meget, meget positivt i. Det er der normalt også, når man snakker med DF'ere om, hvordan Danmark skal udvikle sig. Det er derfor, jeg synes, at den her debat er besynderlig.

Jeg vil gerne sige, at vi skal tilbyde at være med til at rette op på de ting, der er nævnt, og jeg vil ikke gentage dem igen og igen og gå dybden, men bare nævne dem som stikord: Den sociale situation for børn i Grønland, initiativerne for at få en bedre økonomi, fogedernes vilkår og retssystemet i Grønland. Nogle af dem har vi ansvaret for, og andre har Grønland ansvaret for. Der ligger et ubrugt potentiale i Grønland, som sikkert kan frigives, men vi kan ikke frigive det for dem; vi kan sige, at vi vil komme med noget inspiration, altså som danskere. Der er også en udvikling af industrien, f.eks. fiskeindustrien, en udvikling af turistindustrien og råstofudvindingen på nogle områder. Det er ting, som står i det grundlag, som den nuværende regering har peget på som hovedmuligheder for en udvikling. Dem vil jeg gerne bakke op om, og der vil jeg gerne stille spørgsmålet: Hvor kan vi bidrage i den sammenhæng?

Så vil jeg gerne sige, at vi ikke behøver at komme med bidrag. Vi er også nødt til at sige: Hvor kan vi så være med der, hvor vi har lovet noget? Ja, vi har lovet noget, hvad angår servicekontrakten oppe i Thule, vi har lovet noget med oprydningen i landet, især med Camp Century, vi har lovet noget om den måde, vores del af tingene kører på. Vi har også lovet et samarbejde om international politik og udenrigspolitik. Vi har lovet noget om, hvordan vi bruger vores forsvar deroppe. Det skal vi også systematisk forbedre hele tiden, fordi det gavner Grønland, og det behøver vi ikke at spørge grønlænderne om. For det er vi jo enige om. Derfor vil jeg gerne sige, at jeg har stor respekt for mennesker, som siger: Vi sætter os et visionært mål, vi har godt nok økonomiske problemer og vi har sociale problemer nu, og dem vil vi også have løst. For det viser, at det er et folk med en holdning til, at de vil kunne styre deres eget land, at de vil kunne udvikle det og også kunne have både en økonomisk og en politisk frihed.

Nu går jeg lidt tilbage til Statsministeriets redegørelse om rigsfællesskabet, og der skriver de på side 5: Den offentlige sektor i Grønland ... Nu er tiden gået, så venter jeg til senere.

Det er i orden, tiden er nemlig gået. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Juhl. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Man må sige, at tiden går hurtigt i Folketingssalen i dag.

Vi vil jo så gerne have, at I bliver lidt længere, sagde jeg, og så står der her i mit talepapir »for lidt siden«, men det kan man vist ikke sige det er længere, jeg tror, det er 4 timer siden, da vi debatterede rigsfællesskabet sådan helt generelt, og som jo også gælder nu, hvor vi på foranledning af Dansk Folkeparti debatterer grønlandsk selvstændighed helt specifikt.

I Liberal Alliance vil vi meget gerne fastholde et stærkt og samarbejdende rigsfællesskab, og det indebærer så også at støtte op om det ønske, som er i Grønland om øget selvstændighed. Det er i den ånd, vi skal udvikle det fortsatte samarbejde i rigsfællesskabet. Vi skal respektere hinanden, og vi skal samarbejde på de mange områder, hvor Danmark og Grønland har fælles interesser.

Fra dansk side skal vi understøtte den økonomiske udvikling i Grønland mod et liberalt, åbent marked, så det grønlandske samfund er bedst gearet til en eventuel fremtidig øget selvstændighed. For forfatningsmæssig uafhængighed vil også betyde økonomisk uafhængighed, og Grønland skal i så tilfælde være klædt på til at kunne klare sig uden de økonomiske tilskud, som opnås i dag. Derfor mener vi, at Danmark sammen med Grønlands Selvstyre skal arbejde henimod mest muligt selvstyre og mest mulig hjemtaget administration inden for rigsfællesskabet – og selvfølgelig i enighed.

Liberal Alliance støtter dermed den vedtagelsestekst, som Socialdemokratiets ordfører læste op tidligere i dag. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Carsten Bach og går videre i ordførerrækken til hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak, formand. Vi har jo været en del i gang allerede omkring Grønland og rigsfællesskabet. I Alternativet støtter vi som sagt op om det, hvis befolkningerne i Grønland og på Færøerne ønsker selvstændighed. Så skal vi gøre mest muligt for at støtte dem i arbejdet hen imod selvstændighed. Vi håber, at vi kan se tre selvstændige lande under samme forfatning. Det kan vi kun støtte op om. Som min kollega hr. Rasmus Nordqvist sagde sidste år – og jeg gentager det – skal dette arbejde understøttes af en målrettet proces for at skabe reel selvbestemmelse og selvstændighed. Ønsker befolkningerne fortsat at deltage i fællesskabet, men på mere lige vilkår, kan vi naturligvis også arbejde for det.

Så har vi spørgsmålet om bloktilskud. Personligt mener jeg, at den historie, man køber ind på, når man har koloniseret et andet land – og det er min egen personlige holdning – betyder, at man har sagt A, og så er man også nødt til at sige B. Det vil sige, at man hjælper det her land med at nå op på niveau med andre industrialiserede lande. Derfor bør Danmark også fortsætte med at give Grønland økonomisk kompensation for kolonitiden. Det ligner det, man kalder reparations, altså at man betaler en form for erstatning for at anerkende den skade og den ulempe, som man har påført og forvoldt et land under kolonisering. Det gælder egentlig ikke kun Grønland. Det gælder også vores gøren og laden i Dansk Vestindien og i slaveriet. Det var min personlige holdning.

Som ordfører for Alternativet må jeg helt konkret sige, at når vi udarbejder visioner i Alternativet, tillader vi os ikke at lade os snævre ind af økonomi, men i stedet for tænke, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Hvad er det for en verden, vi gerne vil bidrage til. Når vi så kommer herned i Folketingssalen, har vi finansieret alle vores forslag krone for krone. Sådan har det været indtil videre, og sådan kommer det til at fortsætte med at være. Men vi tillader os at have den frihed, at udarbejdelsen af visionerne, som er det samme som forfatningen for Grønland, ikke skal være dikteret af økonomi. Den frihed mener jeg også Grønland skal have i deres forfatningsarbejde.

Kiffaanngissuseq, ataatsimoorneq – frihed, fællesskab.

Det var ordene. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Karin Gaardsted

Tak. Det var, fordi jeg lige bed mærke i, at ordføreren sagde, at han mente, at Danmark skulle fortsætte med at betale bloktilskud til Grønland, også selv om Grønland skulle beslutte sig for at blive en selvstændig stat. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ordføreren har tænkt over, hvor lang en årrække det skulle være, eller om man også skulle overveje, at Danmark jo også på et tidspunkt har været overhoved for Norge og dele af Sverige og også dele af Tyskland. Er der andre steder, hvor ordføreren synes at vi skylder?

Ordføreren.

Om der er andre steder, vi skylder? Var det spørgsmålet? Altså, som sagt nævner jeg konkret Grønland og Dansk Vestindien. Vi skal jo ikke tale om Dansk Vestindien nu, men det vil jeg gerne tale om på et andet tidspunkt – det var da et vanvittigt overgreb, som vi som stat gjorde.

I forhold til hvor lang tid det skal være, vil jeg sige, og igen er det min personlige holdning, at jeg mener, det allerede er skrevet ind i selvstyreloven, at en selvstændighed gør, at bloktilskuddet skal udfases. Så jeg taler ikke om, at man for evigt skal give bloktilskud og give støtte. Det er klart, at den skal nedtrappes, men jeg mener ikke, det er en forudsætning for at blive selvstændig, at man så straks skal ophøre med at modtage bloktilskud.

Værsgo til spørgeren.

Er ordførerens personlige mening også Alternativets mening?

Ordføreren.

I relation til om bloktilskuddet ophører, straks man giver sig i kast med at tale forfatning, vil jeg sige, at ja, det er også Alternativets holdning, at de to ting ikke er bundet op på hinanden. Vi har ikke diskuteret internt, hvor lang tid et bloktilskud eventuelt skulle fortsætte efter en selvstændighed.

Så er det fru Aleqa Hammond.

I den udmærkede selvstyrelov, som Danmark og Grønland er enige med hinanden om, er der meget klare retningslinjer for den økonomiske nedtrapning af bloktilskuddet efter indtægter fra råstofområdet – de er meget klare. I den sammenhæng, altså på den politiske arena, men også i den samfundsmæssige debat har jeg aldrig hørt ord som kompensation for kolonisering og deslige blive brugt, som ordføreren bruger. Jeg vil lige spørge ordføreren, hvor ordføreren har det fra, og hvad man bygger det på.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Igen vil jeg sige, at det var min personlige holdning i forhold til vores gøren og laden over for Grønland og Dansk Vestindien. Så jeg tror ikke, at ordet kompensation som sådan står i selvstyreloven eller andre steder.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til hr. Roger Matthisen og går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vores holdning til udvikling af selvstændighed krystalklar. Nu gælder den her forespørgsel kun Grønland, men det er principielt vores holdning, at den fortsatte udvikling af selvstændighed i Grønland og på Færøerne og et styrket tilhørsforhold til Danmark, slet og ret, ikke er hinandens modsætninger. Det vil snarere give synergier, hvis vi gør det rigtigt, og hvis vi gør det sammen.

Der er en drift i os alle til at ville klare os selv – det kommer fra naturens side. Der er fra naturens side en drift til at få størst mulig indflydelse på egen hverdag. Det er naturligt, så selvfølgelig er det noget, der arbejdes hen imod og er fokus på. I arbejdet hen imod øget selvstændighed kræver det naturligvis også, som det er blevet sagt adskillige gange i debatten her, at Grønland i højere grad økonomisk kan stå på egne ben. Når vi på den lange bane har en vej for det, står Danmark også stærkere, ja, det gør hele rigsfællesskabet, for når der er større økonomisk robusthed og vækst i det sammenhold, vi har, kan vi også tale med en stærkere stemme. Og jo stærkere partnere, jo stærkere venner Danmark har, jo stærkere er Danmark også.

Det kan altså, hvis vi gør det rigtigt og tager et langt og sejt træk, være en fordel for os alle sammen. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke taler selvstændighed ned, men erkender, at der også kan være en fælles interesse i det projekt. Vi skal stræbe efter den fælles retning, og vi skal arbejde i samme retning. Og derfor kan Radikale Venstre også støtte forslaget til vedtagelse, som et flertal står bag, der netop italesætter balancen mellem på den ene side en klar støtte til Grønlands bestræbelser på videre udvikling og på den anden side økonomien. Spørgsmålet om selvstændighed skal naturligvis også ses i lyset af den aktuelle økonomiske situation i Grønland. Det kan man, som det fremgår af vedtagelsesteksten, ikke skille ad.

Vi kommer ikke derhen i morgen; det er fremgået af de to forespørgselsdebatter – den, vi har nu, og den tidligere. Vi kommer derhen i det tempo, man ønsker fra Grønlands side, og vi kommer derhen, når vi har en retning, og den retning er ikke en, vi hver især kan sætte, men det er en retning, vi skaber sammen.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre, og den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak. Et bredt politisk flertal i Inatsisartut har nedsat en forfatningskommission, som har mulighed for at arbejde i to tempi: med en forfatning inden for rigsfællesskabet og med en forfatning baseret på Grønlands fulde selvstændighed. I fredags afholdt Forfatningskommissionen deres første møde, og her besluttede Forfatningskommissionen i enighed, at de vil arbejde med en model hen imod fuld selvstændighed.

Inuit Ataqatigiit, der som det eneste grønlandske parti er repræsenteret her i Folketinget, arbejder for at fremme Grønlands interesser, men i øvrigt også rigsfællesskabets interesser. For nylig blev befolkningen i Grønland spurgt, om de ønskede selvstændighed, hvis det betyder et markant fald i velfærdsniveauet, og et flertal sagde nej. Jeg hører også til blandt denne gruppe, og jeg synes personligt, at vi også bør se på økonomisk politik, når vi drøfter selvstændighed. Personligt mener jeg også, at det er yderst vigtigt at sikre en selvbærende økonomi og sikre, at de områder, som vi selv har ansvaret for i dag – uddannelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet, erhvervspolitikken og kulturpolitikken – også bliver løftet.

Vi har i dag en rigtig stor opgave i Inatsisartut og i naalakkersuisut, som endnu ikke er løst tilfredsstillende. Fra Grønlands side er vi også nødt til også at styrke vores alliance frem for at bryde bånd, og jeg vil her understrege, at den forbindelse, som der er mellem Danmark og Grønland og mellem Grønland og danskerne generelt, er stærk. Der er rigtig mange personlige relationer. Der er også mange af os, som har danske aner, som er blandet op med vores grønlandske ophav, og nutidens grønlandske kultur er også påvirket af den langvarige relation, som der er mellem de to lande og de to folk. Hertil kommer også, at der er mere end 16.000 grønlændere, som har valgt at bosætte sig i Danmark. Det er noget, som jeg synes man bør være opmærksom på – og det er en meget personlig holdning.

Hvis vi ser på Grønland i dag, kan man sige, at der er sket en enorm udvikling i Grønland, siden vi fik hjemmestyre i 1979. Udfordringerne på socialområdet og på uddannelsesområdet er velkendte og efterhånden vel drøftede her i Folketinget, men det er også vigtigt at huske på, at nogle af de første, som fik en studentereksamen, eller som fik en akademisk eksamen, er fra mine forældres generation, og vores samfund er stadig i fuld udvikling. Uddannelsesniveauet i Grønland er stigende, afhængigheden af bloktilskuddet er faldet en smule over årene, og selv om der er udfordringer, kan man også sige, at Grønland på mange måder er på rette vej. Inden for erhvervsområdet er fiskeriet på mange måder en succes, og mulighederne for at udnytte ressourcer i undergrunden er store, ligesom vi også ved, at turisme har et endnu større udviklingspotentiale.

Det er en proces, hvor vi hen over tid formår at udnytte de menneskelige og de naturlige ressourcer, som vi har til rådighed i Grønland. Det handler om en opbygning af en selvbærende grønlandsk økonomi, og det mener jeg bl.a. også skal ske diplomatisk og handelsmæssigt ved at sikre styrkede alliancer og relationer til andre lande. Grønland er dybt afhængig af en relation til andre lande, ligesom Danmark, som jo – i hvert fald på verdensplan – også er et geografisk lille land, er afhængig af de her relationer.

En af de udfordringer, som jeg meget konkret ser der er i forholdet mellem Grønland og Danmark, er, hvordan vi opfatter hinanden. Det handler om, at der er huller i vores forståelse for og kendskab til hinanden, og jeg synes, der er plads til rigtig meget forbedring. Hvis man spørger danske unge, hører man, at de ved meget lidt om Grønland og særlig om de moderne grønlandske forhold, selv om det også er en del af deres egen historie. Og i Grønland ved rigtig mange unge til gengæld rigtig meget om det danske samfund. Der blev tidligere talt om det her med at rejse mellem hinandens lande, og på den måde er der jo rigtig mange grønlændere, som har været i Danmark, og det gælder ikke altid den anden vej.

Samtidig har vi også her i Folketinget et ansvar for at sikre en højere standard bl.a. på justitsområdet, forsvarsområdet og udenrigspolitikken. I mine øjne er det lige så meget en del af det at udvikle det grønlandske samfund og kigge på de opgaver, som vi selv sidder med her i Folketinget. Det er en opgave, som vi har i dag, og jo bedre vi løser den, jo mere vil det være til gavn for de folk, som vi arbejder for. Frem for at vi kun ser hen imod fremtiden, synes jeg også, det er vigtigt, at vi ser på, hvad det er, vi kan gøre i dag for at sikre et bedre liv for grønlændere. Ønsker vi en stærkere økonomi, et bedre samfund og et bedre grundlag for fremtiden, er det også vigtigt at forstå, at fundamentet bliver lagt i dag.

Hvordan et selvstændigt Grønland kommer til at se ud i fremtiden, er op til det grønlandske folk og hastigheden af implementeringen af selvstyreloven. Her i Folketinget har vi en opgave, hvor vi skal sikre, at vi lever op til en ligeværdig standard på de 32 områder, som Danmark varetager på vegne af Grønland. Qujanaq - mange tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Aleqa Hammond.

Da jeg i 1979 blev konfirmand – samme år som hjemmestyret blev til – var det mor, der holdt talen, eftersom hun var alene om at opdrage os tre børn, og hun sagde, at min årgang havde fået den største gave af alle gaver, nemlig hjemmestyret. Det var vigtigt for hende at fortælle mig, at jeg skulle føle medejerskab til det og tjene mit land, for det ville gøre os stærkere og friere end hendes egen generation. Hun plantede et frø inde i mig og en inspiration til at tænke større. Ønsket om selvstændighed og ønsket om at tage ansvar for alle vore egne anliggender er givet videre til den næste generation. Det synes jeg er rigtig smukt. Dette frø er ved at udfolde sig.

Selvstændighed: Jeg føler mig utrolig privilegeret, fordi jeg lever i en tid, hvor vi virkelig er i gang med selve udformningen af selvstændighed i Grønland og tager hånd om vores egne anliggender. Vi har nu en naalakkersuisoq for selvstændighed, og forfatningsarbejdet har fået bred politisk opbakning hjemme i Grønland. Danmark og Grønland har i fællesskab udformet selvstyreloven, en lov, som vi begge kan være meget stolte af, og en lov, som bliver anset som best practice på verdensplan, i forhold til hvordan to lande kan samarbejde om en løsrivelse baseret på respekt og forståelse. Jeg tror personligt på, at en selvstændighed bliver i min levetid, og det får jeg også stor kritik for. Det Grønland, jeg er vokset op i, og det Grønland, jeg lever i i dag, er to vidt forskellige verdener og samfund. Jeg er vokset op i et land med eget parlament og med sin egen regering, en ny generation af uddannede unge, og lysten til selvbestemmelse er vokset drastisk siden. Den politiske bevidsthed er meget stærk, og aldrig har vi uddannet så mange, som vi gør i dag. Vi er bevidste om vores egne alvorlige problemer, men vi tager også et stort ansvar og gør, hvad vi kan, for at løse problemerne på vore egne præmisser og baseret på vore egne fejl og egne erfaringer.

Jeg vil gerne være til stede den dag, hvor vi synger vores nationalsang og det grønlandske flag hejses og der er en verdensomspændende nyhed om, at Grønland er blevet uafhængigt. Jeg kan ikke forestille mig en større dag, og naturligvis ønsker jeg at være til stede. Hvem ville ikke det? Grønlands selvstændighedsproces er ikke bare politisk, men det drejer sig om selvbevidsthed, en bevidsthed om vores kultur, en bevidsthed om vores problemer, en bevidsthed om vores traditioner, en bevidsthed om vores egne løsninger, en bevidsthed om vores samarbejdspartnere og meget mere, en proces, som lige så meget er et grønlandsk ansvar, som det er et dansk ansvar. Begge nationer skal leve op til de aftaler, vi har med hinanden. Skal dette lykkes, er det begges ansvar, indtil andet er bestemt.

Vi er bevidste om vort lands størrelse, vi er bevidste om vort lands beliggenhed, vi er bevidste om vort lands muligheder og ikke mindst om vort lands vigtighed for verdenssamfundet, et udgangspunkt, som i sig selv gør os stærkere og giver os modet til at gå hele linen mod selvstændighed. Jeg støtter op om flertallets vedtagelsestekst.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Aaja Chemnitz Larsen.

Qujanaq. Mange tak. Du nævner, at du har oplevet hjemmestyretiden og selvstyretiden, og du har jo oplevet det på meget tæt hold, kan man også sige, bl.a. som formand for naalakkersuisut. Jeg er selv født i 1977, altså lige inden hjemmestyretiden, så det er på mange måder en anden måde, jeg måske ser tingene på. Noget af det, som jeg synes er enormt vigtigt, er, at vi ikke kun snakker om skåltaler og symbolpolitik, men at vi netop også forholder os til, hvad det er for et ansvar, vi har som politikere over for det folk, som vi repræsenterer. Så mit spørgsmål går meget kort ud på: Hvordan kan vi sikre med de mange opgaver, som der jo sådan set ligger i selvstyreloven, og implementeringen af selvstyreloven, at vi får sat endnu mere turbo på dem? For det er jo lige så meget vejen hen imod selvstændighed.

Ordføreren.

Det er utrolig vigtigt, at implementeringen af selvstyrebeføjelserne foregår i et tæt samarbejde med befolkningen, så alle føler medejerskab til den vej, vi er på vej hen ad. Jeg kommer selv fra Uummannaq, som bliver betragtet lidt som et yderdistrikt, og taler udelukkende grønlandsk i familiekredse, så jeg har måske en lidt anderledes tilgang til verden og hverdagen, end ordføreren har. I den sammenhæng ser jeg også, at folket tror meget på de indtægter, Grønland kan stå over for. Det drejer sig specielt om fiskeriet, det drejer sig om turismen, og det drejer sig om råstofområderne. De tre søjler, som er bærende for en fremtidig økonomisk udvikling i Grønland er meget ofte det, som folk relaterer til, når de snakker om økonomisk uafhængighed, og de færreste snakker om, at bloktilskuddet skal komme i al evighed. Jeg tror, at der generelt er en stor opbakning og tilslutning til i fællesskab at tænke på nye indtægter for Grønlands økonomiske uafhængighed.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak. Jeg er jo født i Nuuk og opvokset i Grønland, begge mine forældre er grønlandske, og begge mine forældre snakker grønlandsk. Dengang jeg voksede op, var det moderne, at man snakkede dansk. Sådan har det været i Nuuk, i hvert fald i perioder, og på mange måder kan man sige at jeg også repræsenterer et moderne Grønland, som jo også skal kunne rummes. Og derfor tænker jeg, at noget af det, der er interessant i hele den her selvstyreproces, jo også er at finde ud af: Hvor er det egentlig, vi har nogle fælles interesser, og hvor er det, vi kan samles om det samfund, som vi gerne vil have sammen?

Ordføreren.

Selvstyreloven, som vi alle sammen følger, og som jeg synes er en rigtig, rigtig flot lov, siger ikke, at der er forskel på folk, uanset om du er vokset op med grønlandsk eller ikke er det. Det er en lov, som tilgodeser alle landets borgere, uanset hvilket sprog der nu måtte tales derhjemme, men selvstyreloven sætter rammebetingelserne for, hvordan et samfund vil være skruet sammen, også hvad angår det sprogmæssige, og at det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland. Jeg synes, selvstyreloven skal være det samlende organ for alle de forskellige baggrunde, der nu måtte være i Grønland.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så må jeg afbryde forhandlingerne mellem næstformanden og statsministeren, fordi nu er det statsministeren.

Tak for det, og også tak for denne debat, som jo på visse strækninger var lidt repetitiv i forhold til den, vi lige har haft, men som sådan set ikke rokker ved, at jeg er glad for, at vi har haft den, og for, at der også er bred enighed i Folketinget om et forslag til vedtagelse – med det afsæt, at vi naturligvis respekterer, at Grønland har indledt et forfatningsarbejde.

Jeg var jo i mine indledende bemærkninger inde på, at det ikke er fuldt afklaret, om kommissionen kun udarbejder et forslag til en forfatning, der skal gælde for et selvstændigt Grønland, eller tillige et forslag, der skal gælde, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet. Det håber jeg bliver afklaret, og jeg håber også, at det står klart, at vi har den naturlige forventning, at en kommende grønlandsk forfatning respekterer grundloven, hvis forfatningen skal gælde, mens Grønland er en del af rigsfællesskabet. Har den det andet sigte, altså et selvstændigt Grønland, er det jo et helt andet perspektiv, der tegner sig.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne kvittere for landsstyrets tilsagn om at samarbejde med regeringen om det spørgsmål. Vi vil naturligvis følge arbejdet i kommissionen, og jeg har så i øvrigt også den forventning, at der etableres en direkte dialog mellem medlem af naalakkersuisut for selvstændighed og justitsministeren, hvis der bliver behov for drøftelser mellem regeringen og landsstyret undervejs.

Spørgsmålet om Grønlands forfatning rejser nogle udfordringer, hvis forfatningsforslaget lægges ud til en folkeafstemning. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til lige at fremhæve her i dag, fordi det var også et spørgsmål, som gav udfordringer i forhold til Færøernes ønske tilbage i 2001 om en folkeafstemning om selvstændighed med udskudt ikrafttræden, altså, hvis man opererer med den tanke, at man har en forfatning, som altså i princippet træder i kraft, når man bliver selvstændig og man stemmer med udskudt ikrafttræden. Dengang anså regeringen den første afstemning, som Færøerne ville gennemføre, for at være en de facto-afstemning om selvstændighed, selv om der først skulle stemmes endeligt om selvstændighed 10 år senere.

Det er klart, at en sådan afstemning om selvstændighed med udskudt ikrafttræden i givet fald ville sætte gang i en proces, der skal finde sted mellem regeringen og landsstyret om gennemførelse af Grønlands selvstændighed, og her forudsætter folkeretten, at forskellige spørgsmål drøftes. Det drejer sig bl.a. om statsborgerforhold for personer, som bliver berørt af Grønlands selvstændighed. Jeg siger ikke det her, fordi jeg på nogen måde har en ambition om at stå og foregribe nogen konklusioner her i dag, men bare for at anmelde problematikken, fordi det jo i givet fald må bero på de konkrete omstændigheder, som gør sig gældende på det tidspunkt, hvor det måtte blive aktuelt.

Men jeg gentager bare for en god ordens skyld, at jeg ikke kan forestille mig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed. Det er vel i øvrigt også det, som har været det generelle billede, når jeg har lyttet til ordførerne her i dag, og derfor må man selvfølgelig erindre sig, hvad vi talte om til en start, nemlig den økonomiske værdi af det aktuelle bloktilskud, den økonomi, der knytter sig til de opgaver, der løses af Danmark, som kan hjemtages, og de opgaver, som er rigsanliggender, og som naturligvis også vil overgå til et selvstændigt Grønland.

Så i det lys er temaet for en eventuel folkeafstemning i Grønland naturligvis helt centralt, og jeg går ud fra, at der vil være en dialog mellem regeringen og naalakkersuisut, inden et forslag i givet fald sendes til afstemning. Helt afgørende er det her spørgsmål om økonomi, og et Grønland på egne ben forudsætter jo en selvbærende økonomi. Der er overordnet tre elementer heri.

For det første, som jeg var inde på i min indledning, og som det også har været temaet her i dag, har Grønland behov for reformer og nye indtægter. Finanspolitikken er ikke holdbar. Ifølge Grønlands Økonomiske Råd er holdbarhedsudfordringen altså i omegnen af 1 mia. kr. eller 7 pct. af BNP i 2035. Det er en realitet, man i givet fald skal forholde sig til.

For det andet er der statens tilskud til Grønland, som jo altså udgør de her 3,7 mia. kr. eller lidt over halvdelen af landskassens samlede indtægter, og som aktuelt jo gør det muligt, at man kan have et højere velstandsniveau end det, man ellers ville kunne have, og som man i sagens natur også bliver nødt til at forholde sig til fraværet af, i et scenarie med selvstændighed.

For det tredje er der de over 30 sagsområder, som Grønland har mulighed for at overtage, men som stadig varetages af staten, og hvor vi altså aktuelt har omkostninger i omegnen af skønsmæssigt 0,5 mia. kr., hvor det jo følger af selvstyreloven, at Grønland selv finansierer disse sagsområder, hvis de overtages.

Endelig er der, som jeg også nævnte i mit første indlæg, jo de opgaver, der er rigsmyndighedsopgaver, og som aktuelt altså udøves på en måde, hvor der anvendes i omegnen af 0,5 mia. kr. på Forsvarets opgavevaretagelse; det styrkes med den Arktisindsats, vi har aftalt, der bliver tilført yderligere 120 mio. kr. Så det er i hvert fald vigtigt, at de her ting holdes i erindring i forhold til det videre arbejde.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg har den største respekt for, at man i Grønland jo selv bestemmer, hvilke politiske spørgsmål man vil fokusere sin energi på. Jeg håber blot, at man vil tage de ting, jeg har nævnt her, med i det videre arbejde, og så skal jeg bare gentage, hvad jeg også har sagt før, nemlig at i mine øjne er den nuværende selvstyreordning ganske unik. Den giver en sikkerhed for det grønlandske samfund, som har udfordringer, samtidig med at Grønland har mulighed for at overtage yderligere kompetence og udvikle selvbestemmelse i den takt, som Grønland selv ønsker at det sker.

Så lad mig runde af med en tak til alle for en god og engageret debat, ikke bare om Grønlands fremtid i denne forespørgselsdebat, men om rigsfællesskabet helt generelt i den forudgående debat. Det har været nogle interessante timer.

Tak til statsministeren. Men helt en afrunding er det så ikke, for der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg bed mærke i, at statsministeren sagde, at det jo beror på en konkret omstændighed på et konkret tidspunkt, om det er det ene eller det andet, det drejer sig om. Tror statsministeren ikke, at grønlænderne godt ved, at man ikke bare kan være selvstændig uden at have sin økonomi i orden, og uden at det har konsekvenser for det nuværende rigsfællesskab? Når jeg møder folk, både i Grønland og her, er det min opfattelse, at de snakker meget om det og er meget, meget bevidste om, at det her da er et langsigtet projekt. Men det er en drøm, de har, og en idé, de har, og de vil også gerne prøve at diskutere, hvordan en forfatning kan se ud. Det er der vel ikke noget grundlovsstridigt i at diskutere og prøve at stille op. Jeg kan næsten ikke forestille mig en forfatning i Grønland, der skulle være i strid med den danske grundlov.

Statsministeren.

Det må så være mangel på fantasi, hvis man ikke kan forestille sig en forfatning, der kan være i strid med grundloven. For en forfatning, der selvstændiggør Grønland, er jo ikke i overensstemmelse med grundloven og er derfor de facto en løsrivelse. Sådan er det. Jeg kan jo i sagens natur ikke vide, hvad det er for et grundlag, hver enkelt grønlænder diskuterer på. Jeg har fuldstændig respekt for diskussionen, og jeg har også respekt for drømmen. Mit bidrag til diskussionen er sådan set bare den portion realisme at gøre opmærksom på, hvad det er for en økonomisk situation, der aktuelt er i Grønland, og hvad effekten af det danske bloktilskud er. Hver gang der er 1 kr. i den grønlandske landskasse, kommer de 50 øre fra staten. Dertil kommer så, at der løses opgaver i Grønland af Danmark, som kan hjemtages, til i omegnen af 0,5 mia. kr., og at der derudover varetages rigsmyndighedsopgaver, også i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. Det er de tørre tal, og det er jo i hvert fald den økonomiske udfordring, man står over for på det tidspunkt, hvor man vil manifestere en selvstændighed. Derfor synes jeg, at det er både fair og rimeligt og ordentligt at bringe det i erindring for alle.

Ønsker hr. Christian Juhl en yderligere bemærkning?

Værsgo.

Tak for det. Al respekt for, at statsministeren vil gøre opmærksom på de ting, men der ligger også en dynamik i at have lyst til både økonomisk og politisk at have foden under eget bord. Derfor mener jeg, at det er godt for Grønland, når man skal arbejde sig ud af de store problemer, at man også har nogle visioner og nogle drømme om, hvor man vil hen, i stedet for til evig tid at være afhængig af Danmark. Det synes jeg da også at man skal sætte pris på. Jeg vil gerne høre statsministeren: Hvad er det for en paragraf i grundloven, der bliver brudt, hvis der står i den nye grønlandske forfatning, at målet er at blive selvstændig?

Statsministeren.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren har været til stede under hele debatten, men det er jo sådan, at det kommissorium, der er vedtaget i Grønland, opererer med to scenarier, altså en forfatning inden for grundlovens rammer – eller sagt på en anden måde en forfatning inden for rigsfællesskabet – og en forfatning efter selvstændighed. Så gjorde jeg rede for i mit første indlæg, at for nærværende er det ikke fuldstændig klart, i hvert fald ikke for mig, om man kun opererer i det ene scenarie eller i begge scenarier, fordi der oven på kommissoriet har fundet en politisk debat sted i Grønland. Det ønsker jeg selvfølgelig afklaret.

Der er intet som helst problem i det – det gælder også i forhold til den sidste debat, for vi snakker også om Færøerne – hvis man opererer inden for det, man kunne kalde for identitetspapirer, som respekterer, at man fortsat er i rigsfællesskabet. Der, hvor der kan opstå en udfordring, er, hvis man laver en forfatning, som de facto er en forfatning, der hviler på selvstændighed, og bringer den til afstemning med udskudt ikrafttræden, og hvis det bliver aflæst som en de facto-udmeldelse, for så står Grønland med den udfordring, at man har meldt sig ud med den effekt, at vi i Danmark er nødt til at tage stilling til, hvordan bloktilskuddet afvikles, som i øjeblikket altså fylder mere end halvdelen af den grønlandske offentlige økonomi. Derfor er der først og fremmest, og det er vel bare mit signal, brug for transparens i den her proces, der er brug for dialog, der er brug for samarbejde, og vi stiller os til rådighed og har også et ønske og en forventning om, at det også gælder den anden vej.

Den næste spørger er hr. Roger Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak til statsministeren igen for redegørelsen. Har statsministeren nogen anledning til at antage, at Grønland ikke vil være transparente i deres interne samtaler om et forfatningsarbejde eller transparente, når de nu efterfølgende skal i dialog med Danmark om udførsel?

Statsministeren.

Om jeg har nogen anledning til det? Jeg kan bare konstatere, at jeg står her i en forespørgselsdebat, der handler om det her tema, uden med de informationskilder, der er til rådighed for mig, at have et klart overblik over, hvorvidt den her kommission arbejder ad to parallelle spor eller kun ad det ene, selv om det fremgår af kommissoriet, at der er to spor. Det er det, jeg kan konkludere for nærværende med de informationer, jeg har, som er kommissoriet og altså også en efterfølgende pressemeddelelse fra kommissionen, som i hvert fald – hvad udtryk skal jeg bruge her? Nuancerer? Ja, det kunne jeg godt bruge – nuancerer det indtryk, man kan få, når man har læst kommissoriet.

Vil det sige, der er ønske om yderligere spørgsmål? Man må gerne trykke sig ind, før svaret er helt færdigt. Værsgo til spørgeren.

Tak til formanden. Jeg var så optaget af statsministerens svar, at jeg ikke lige fik trykket mig ind.

Jeg skal lige forstå det rigtigt. Uanset om man arbejder i et eller to spor, vil jeg spørge, om statsministeren har nogen anledning til at tro, at man, inden man operationaliserer et af de to spor, naturligvis inddrager Danmark. Har statsministeren anledning til at tro, at Grønland vil agere anderledes?

Statsministeren.

Det her handler ikke om, hvad jeg har anledning til at tro eller ikke tro. Det her handler om at få markeret et synspunkt og en forventning for at skabe klarhed over det her. Jeg udtrykker bare det ønske, den ambition, den forventning, at der er en dialog. Nej, jeg har ikke konkret anledning til at tro andet, end at det er gengældt den anden vej. Det er min bedste forhåbning.

Så konstaterer jeg bare igen, at i forhold til det kommissorium, som er skriftligt og kommunikeret, har der efterfølgende været holdt et møde i kommissionen, hvorfra der er udgået en pressemeddelelse. Hvis man læser pressemeddelelsen og kommissoriet, rejser det i hvert fald nogle spørgsmål. Så der er i hvert fald et rum for afklaring.

Den næste spørger er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak til statsministeren. Jeg håber bestemt, at han får den afklaring, for der er ingen tvivl om, at dialog og transparens er rigtig vigtigt i den her proces. Så vidt jeg ved, er der ikke øremærkede penge i bloktilskuddet, og derfor kan man sige, at bloktilskuddet udgør en del af grundlaget for den økonomi, der er i Grønland, og at det udgør en del af velfærdsydelserne, men de er jo ikke som sådan øremærkede. Det synes jeg er vigtigt at konstatere.

Når vi taler om grundloven, taler vi tit om den som en meget permanent størrelse, men man kan i virkeligheden sige, at der står i grundloven, at der kun er ét parlament, men vi ser i dag, at der er tre forskellige parlamenter, nemlig både i Grønland, Færøerne og Danmark. Så man kunne også være lidt frisk og spørge, om tiden er løbet fra grundloven. Så hvis naalakkersuisut på vegne af den her forfatningskommission kom til regeringen og spurgte, om man kunne være villig til en dialog om et andet fundament, en anden grundlov, hvad ville regeringens holdning så være?

Statsministeren.

Det tror jeg at jeg ville være relativt reserveret over for, for jeg ser ikke for mig nogen grundlovsrevision, men jeg må jo forholde mig til det, hvis situationen skulle opstå.

Det er rigtigt, at bloktilskuddet ikke er øremærket, og sådan er det jo også med pengene i den danske statskasse. De er jo ikke farvede eller mærkede, men de er der, og de kommer ind, og de kommer ud. Og situationen er den, at med det aktuelle bloktilskud til Grønland udgør bloktilskuddet 55 pct. af Grønlands indtægter, altså landskassens indtægter. Så hver gang der kommer 1 kr. ned i kassen, kommer de 50 øre fra Danmark. Sådan er det bare. Hvortil kommer, at der altså løses opgaver i Grønland betalt af danske skatteydere for i omegnen af 0,5 mia. kr., der principielt kunne hjemtages allerede nu, hvor det så fremgår af lovgivningen, at det i givet fald skulle finansieres inden for rammerne af den grønlandske økonomi. Dertil kommer de her rigsmyndighedsopgaver af en tilsvarende størrelsesorden. Det er bare et faktum, man skal forholde sig til. Det siger jeg ikke for at slukke nogen drøm om selvstændighed, overhovedet, men det er klart, at i rejsen derhen er det vigtigt at have med både for at kunne bestemme tempoet, altså hvornår man når i mål, men selvfølgelig også i forhold til at holde fokus på nogle andre temaer ved siden af den her diskussion, nemlig spørgsmålet om, hvordan man får den økonomiske selvstændighed, altså bæredygtigheden ind i Grønlands økonomi.

Der er et yderligere spørgsmål fra fru Aleqa Hammond, værsgo.

Tidligt sidste år blev det nordatlantiske mandat inviteret til et møde hos socialministeren for at drøfte og diskutere grænsehindringer i rigsfællesskabet. I den sammenhæng fremkom vi med nogle meget klare bud på, hvordan disse grænsehindringer kunne løses, således at man i rigsfællesskabet kunne få en meget mere gnidningsfri sameksistens. Vi var meget fortrøstningsfulde. Nu skulle det igangsættes, og der ville komme en briefing til Grønlandsudvalget derefter. Men der er ikke rigtig kommet noget siden. Da jeg holdt mit sidste møde med socialministeren, henviste socialministeren mig til statsministeren. Så jeg vil høre statsministerens eget bud på, hvordan arbejdet med at få fjernet grænsehindringer i rigsfællesskabet forløber nu.

Statsministeren.

Nu står det mig lidt uklart, hvornår sidst er, og hvem der talte med hvem hvornår, og hvornår sidst var. Altså, hvis der behov for, at der kommer mere fremdrift ind i det arbejde, end der allerede er, hører jeg meget gerne om det, og så skal jeg nok følge op på det. Altså, jeg har kun en ambition. Nu havde vi den debat om rigsfællesskabet før; her har vi en konkret debat om forfatningsarbejdet i Grønland og Grønlands økonomi, men lad nu det være. Jeg har ikke andet ønske, end at de hindringer, der er inden for det danske rige, skal vi prøve at overkomme. Det gælder både i relationen Danmark-Grønland og Danmark-Færøerne. Vi har lavet en ressortfordeling for at drive det frem. Hvis der er udfordringer med det, vil jeg egentlig opfordre til, at man tager det op direkte med mig efterfølgende.

Spørgeren.

Det sidste var i forbindelse med vores uformelle møde i Grønlandsudvalget med statsministeren, hvor vi efterlyste et serviceeftersyn af spørgsmålet om grænsehindringer. I regeringsgrundlaget står der, at retssikkerheden i Grønland skal op på samme niveau som i resten af rigsfællesskabet. I den sammenhæng vil jeg gerne spørge statsministeren om, hvornår vi kan regne med at få de første initiativer igangsat for at styrke retssikkerheden.

Statsministeren.

Vi tager jo løbende initiativer, og nu er det ikke for at gå i rette med spørgeren overhovedet, men vi havde jo den debat for et øjeblik siden under F 57. Så bare for at sikre, at vi ikke har et forkert fokus på det, vil jeg sige, at den debat, vi har nu, er en debat, der handler om det grønlandske forfatningsarbejde og Grønlands økonomi.

Det er helt fair, og jeg er helt med på, at man kan vælge at fokusere på dansk opgaveløsning i Grønland, og det skal vi kunne stå på mål for. Vi har den ambition, at vi skal løse opgaverne på et niveau, som matcher det, vi almindeligvis gør, med den moderation, at der kan være særlige omstændigheder i Grønland eller på Færøerne, hvad jeg også sagde i den seneste forespørgselsdebat. Og en af dem er jo i hvert fald det geografiske. Så det er fair nok.

Det skal bare ikke tage fokus fra det, vi taler om her, som handler om en proces, der er sat i gang i Grønland med henblik på en forfatning, som potentielt medfører selvstændighed, og det er koblet op på, hvad det er for en økonomisk situation, Grønland befinder sig i.

Der tror jeg altså at det vigtige, der står tilbage, også i forhold til den efterfølgende grønlandske debat, er, at Grønland økonomisk set har en række udfordringer, der i hvert fald ikke for nærværende er håndteret. Og det er nogle udfordringer, der må drages med ind i den her debat om, hvad det præcis er for en forfatning, man udarbejder, og hvad formålet med den er. Er det identitet eller selvstændighed, og hvad er deadlinen for det? Det er jo det, den her debat handlede om.

Vi siger tak til statsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om året, er forhandlingen sluttet. Som allerede nævnt vil afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted mandag den 29. maj 2017.