Tak.
Fra Det Konservative Folkeparti er vi sådan set overvejende enige i den måde, som Dansk Folkeparti siger at man vil bruge forsvaret på.
Vi er helt enige i, at det danske forsvar skal forsvare Danmark og danske interesser og primært vores nærområde.
Vi er også helt enige i, at vi ikke skal fare rundt i verden og missionere for demokrati og menneskerettigheder og risikere danske soldaters liv for det.
Men det gør vi så heller ikke.
Det er en myte og en stråmand, som Dansk Folkeparti bygger op.
Dansk Folkeparti har selv stemt for de krige, som Danmark har deltaget i i nyere tid.
Alligevel tager fru Marie Krarup nu afstand fra dansk sikkerhedspolitik og får det til at lyde, som om Folketinget sender danske soldater ud og risikerer deres liv, og jeg citerer her:
for at fremme en bestemt ideologi eller styreform rundtomkring i verden.
Det er altså ikke tilfældet.
Når Danmark har været i krig i de senere år, har der været nogle konkrete grunde til det.
I forhold til Irakkrigen handlede det om kemiske våben.
I forhold til Afghanistan handlede det om terrorisme, en meget konkret trussel, som udmøntede sig i, at der var 3.000 mennesker, der døde i USA i et meget konkret angreb på en af vores allierede.
Det var baggrunden for, at vi gik ind i de krige.
Det var ikke et ønske om at fremme en bestemt ideologi eller styreform i de her lande.
Når man så går fru Marie Krarup på klingen med hensyn til, hvornår det er, at Danmark har været med i en krig for at fremme menneskerettigheder eller bestemte styreformer rundtomkring i verden, så fik jeg før det svar, at det handler om, at fru Marie Krarup vil forhindre, at Danmark bidrager til at stoppe folkemord.
Og det har en lidt anden klang, når man siger, at man vil stoppe et folkemord, end når man siger, at man vil gå i krig for at fremme bestemte menneskerettigheder.
Dertil vil jeg sige, at vi fra konservativ side er enige i, at vi ikke skal rende rundt og fremme styreformer og bestemte ideologier rundtomkring i verden, men vi synes faktisk ikke, at det har noget at gøre med ideologi at forhindre, at folk bliver slået ihjel på grund af deres race eller religion, eller hvad der ellers kan udløse folkemord rundtomkring i verden.
Vi synes bare, at det skal være hævet over ideologi, at man forsøger at forhindre folkemord.
Man skal tænke sig rigtig godt om, før man går ind i missioner, hvor det handler om at forhindre folkemord rundtomkring i verden, men at afskrive muligheden for at forhindre folkemord synes jeg godt nok er en underlig tilgang.
Vi har haft eksempler på militære operationer, som måske har skabt mere kaos, end de har skabt fred i verden.
Der er også eksempler på, når man ikke har handlet, at der har været folkemord, som man måske kunne have stoppet med militær magt.
Jeg kan ikke lade være med f.eks.
at tænke på Rwanda, hvor 800.000 mennesker døde, hvilket formentlig ville kunne være stoppet med en ganske beskeden militær indsats fra Vestens side.
Vi er alt i alt godt tilfredse med de formuleringer, der er i forsvarsloven.
Vi synes faktisk, at det er i Danmarks interesse at fremme en fredelig udvikling i verden.
Den formulering, der er i forsvarsloven, er, at vi skal fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettigheder.
Det betyder ikke, at vi går i krig med menneskerettigheder som selvstændigt mål, det betyder, at vi kan gå i krig for at fremme en fredelig udvikling i verden, som så skal ske med respekt for menneskerettigheder.
Og det er en ret væsentlig forskel.
Og der vil jeg sige, at man jo godt kan tage ud for at fremme fred i verden uden respekt for menneskerettigheder, men det kan jo så betyde, at man eksempelvis får slået en masse mennesker ihjel, og så er der fred og ro, så kan de ikke lave ballade mere, men det er naturligvis ikke den slags fred, man skal skabe i verden.
Så jeg synes, at hvis man er enig i, at det er en god ting, at der er fred i verden, så må man også have en holdning til, hvilken form for fred det skal være, og der er det en udmærket formulering, som der står nu.
Så alt i alt er vi enige, tror jeg, med Dansk Folkeparti, når det handler om, hvilke missioner vi i fremtiden vil stemme for, men jeg synes, at den her debat er en stor stråmand, som fru Marie Krarup har fået bygget op, som hun så ellers går i gang med at brænde ned og forsøger at få os andre til at fremstå, som om vi sender det danske forsvar ud til en masse ting, som ikke er i Danmarks interesse, og det gør vi altså ikke.
Til sidst vil jeg også tilslutte mig hr.
Holger K.
Nielsens kritik af Dansk Folkepartis forsvarspolitik.
Det er meget vanskeligt at forstå, hvis Dansk Folkepartis nye holdning nu er, at vi ikke skal bidrage til missioner rundtomkring i verden, men skal holde os snævert til vores eget nærområde, og Dansk Folkeparti samtidig ikke mener, at der er nogen trussel mod vores nærområde.
Så er det egentlig lidt svært at forstå, hvorfor Dansk Folkeparti så mener, at vi skal hæve forsvarsbudgettet.
For islamismen i Danmark kan ikke bekæmpes med militæret.
Islamismen i Irak kan bekæmpes med militæret, for der er Islamisk Stat, som skal nedkæmpes, men hvis vi skal holde os til vores eget nærområde, ja, så tror jeg ikke, at vi kan forudse, at der vil være nogle store islamistiske styrker, som skal nedkæmpes af militæret.
Og hvis man ikke ser Rusland som nogen trussel, er det egentlig lidt svært at forstå sammenhængen i Dansk Folkepartis politik.
Jeg ville ønske, at Dansk Folkeparti blev klogere i forhold til Rusland og ville indse, at der er et problem i Østeuropa i øjeblikket, som kræver, at vi også har et forsvar, der kan forsvare vores eget land og støtte vores allierede.