Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk undervisning i menneskerettigheder, herunder ligestilling og kvinders rettigheder.

Af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det for mig er helt afgørende, at flygtninge, der kommer her til landet, respekterer og lever op til de demokratiske principper og frihedsrettigheder, som gælder her i Danmark. En del af det er jo også respekten for mennesker og deres personlige integritet.

Det glæder mig derfor at se, at SF med det her beslutningsforslag vel nok er ved at vågne op til dåd og erkende, at vi har behov for et opgør med berøringsangsten og den misforståede tolerance på integrationsområdet. Vi kan aldrig gå på kompromis med vores grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene og den enkeltes ret til at bestemme over sit eget liv og sin egen krop. Det gælder os alle, kvinder og mænd, uanset hvor vi kommer fra. Derfor er det også regeringens politik, at nyankomne flygtninge tidligt og meget tydeligt skal orienteres om, hvilke regler og normer og værdier der gælder i Danmark.

Vi skal stille krav om, at alle indordner sig under disse fælles spilleregler, uanset om de er enige i dem eller ej. Samtidig skal vi forebygge, at nogle flygtninge og indvandrere får lov til at isolere sig i parallelsamfund, hvor social undertrykkelse kan finde sted, upåagtet at det er til stor skade for både de unge kvinder og også mænd, som udsættes for det. Det er jo også til skade for integrationen helt generelt. Det kræver en oplysningsindsats, og den indsats begynder i dag allerede på asylcentrene.

Regeringen har derfor sikret, at asylansøgere, der ankommer til landet, hurtigt introduceres til de gældende demokratiske principper, ligestilling og seksualmoral i Danmark. Hvis jeg skal være helt konkret, betyder det, at asylansøgerkurset på landets asylcentre allerede i dag omfatter særskilt undervisning i ligestilling, kvinders og minoriteters rettigheder samt seksualmoral, og at de samme emner også vil indgå i en standardpakke for undervisning, som udkommer inden sommerferien, og som skal bruges i undervisningen på asylcentrene for de mennesker, der så har opnået asyl, men venter på at blive flyttet ud til en kommune. Desuden skal de nye beboere, der er mellem 12 og 17 år, på landets asylcentre i dag minimum seks gange årligt tilbydes seksualvejledning.

Jeg er derfor helt enig i behovet for den undervisning, som SF efterspørger, og hilser det også meget velkommen, at SF sender et signal om en klar opbakning til det, men jeg mener altså samtidig, at SF foreslår noget, der allerede er realiseret.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne, som skal indgå i undervisningen i børnehaveklassen og i de obligatoriske fag i 1.-9. klasse. Det er så op til den enkelte skoleleder at beslutte, hvilke fag undervisningen skal indgå i. Undervisningen skal bl.a. bidrage til elevernes forståelse af normer og idealer for køn, krop og seksualitet, og også hvordan forståelsen påvirkes af det samfund, som man lever i. Undervisningen her skal også styrke elevernes handlemuligheder i forhold til eget liv.

Vi ved, at der er unge, der desværre ligger under for traditionelle opfattelser af køn og seksualitet, og som udsættes for social kontrol. Undervisningen i emnet er derfor vigtig for den gruppe af unge, så de netop kender deres rettigheder for at kunne sige fra over for undertrykkelse.

Regeringen vil derfor gerne indføre en evaluering af det obligatoriske emne med henblik på at følge op på, om undervisningen i emnet kan styrkes. Samtidig er rettigheder og friheder og ligeværd en central del af fundamentet for såvel folkeskolen som resten af vores samfund og kan derfor ikke isoleres til alene at omfatte undervisningen i et bestemt emne på skoleskemaet. Det skal gennemsyre hele skolens virke efter min mening.

Undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal indgå i de eksisterende fag, og det er op til den enkelte skoleleder at beslutte, i hvilke fag i undervisningen at emnet skal indgå. Regeringen mener derfor, at det ville være uhensigtsmæssigt at begynde at indføre et vejledende timetal for et emne, der allerede skal indgå i de fag, som der er afsat timer til. Det ville enten medføre en længere skoledag eller en nedprioritering af timetallet i skolens andre fag. Og desuden mener vi, at undervisningen i emnet styrkes af, at det tænkes ind i skolens fag dér, hvor det ud fra de lokale forhold har den største værdi.

I forhold til de frie grundskoler er det helt centralt, at de kan planlægge og gennemføre undervisningen med den frihed, som jo netop gør, at de adskiller sig fra folkeskolen. Men samtidig har vi gennemført tiltag, der understøtter, at de frie grundskoler forbereder eleverne på, at de lever i et samfund med frihed og med folkestyre.

I foråret 2016 blev der indgået en politisk aftale om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler, der især sætter yderligere fokus på, at de skal leve op til og forberede eleverne på at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det omfatter også ligestilling mellem kønnene. Med aftalen fik skolerne pligt til også at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse. Desuden blev tilsynet med skolerne i forhold til netop det at forberede eleverne på at leve i et samfund med frihed og folkestyre styrket, og aftalen indebærer bl.a. skærpelser i forhold til skoler, som er under skærpet tilsyn.

Undervisningsministeriet vil i forlængelse af aftalen i løbet af 2017 gennemføre et tematisk tilsyn med kravet om undervisning i frihed og folkestyre på en række frie grundskoler med særlig fokus på ligestilling mellem kønnene, herunder fokus på undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Regeringen bakker altså med andre ord fuldstændig op om intentionen bag SF's beslutningsforslag om, at vi skal sikre, at flygtninge og indvandrere og deres efterkommere har en tilstrækkelig viden om de demokratiske grundprincipper, herunder ligestilling mellem kønnene, som gælder i Danmark. På den baggrund vil regeringen gerne foretage en evaluering, som der bliver foreslået her, af emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i grundskolen for at se, om undervisningen i emnet kan styrkes, og hvordan det reelt fungerer.

Når det gælder det eksisterende asylansøgerkursus, indeholder det allerede undervisning i emner som netop ligestilling og kvinders rettigheder, og regeringen ser derfor ikke et behov for at udvide kurset på dette punkt. Regeringen mener ikke, at der bør fastsættes et vejledende timetal for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen eller de frie grundskoler.

Så regeringen kan på den baggrund ikke støtte det samlede beslutningsforslag. Men der er jo så et enkelt punkt her, som vi bakker op om. Og ellers kan jeg sige, at vi sådan set også er enige i intentionerne bag forslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen bemærkninger lige nu. Det kan jo være, at det kommer senere. Så går vi i gang med ordførerrækken, og jeg har forstået, at det er hr. Mattias Tesfaye, der er ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

I forlængelse af indvandringen af asylansøgere fra Syrien har jeg et stykke tid fulgt nogle yngre asylansøgeres, og efter at de har fået asyl, flygtninges vej ind i det danske samfund. I den forbindelse var jeg i morges kl. 6.00 såmænd til rundstykker og kaffe i en skurvogn i Albertslund, hvor de har fået to syriske bygningsarbejdere ind i sprogpraktik. Dem snakker jeg med en gang imellem for at høre, hvordan det er at komme til det danske samfund – de har været bygningsarbejdere i Syrien, og nu er de det jo så i Danmark – og hvordan oplever de det. Det der med værktøjet skal de nok få på plads, og tempoet skal de nok også få på plads, og det samme med kvaliteten. Det er mere de værdier, der er i Danmark, der er svære sådan lige at adaptere.

I morges var en af dem endt i det polske sjak. Da jeg sad og snakkede med dem, kom jeg til at spekulere på, hvad der egentlig ville ske med mig, hvis jeg flyttede med min familie til Polen. Ville jeg opdrage mine børn med de værdier, der nu er i Polen? Ville jeg opdrage dem til, at abort var en synd, og at homoseksualitet var en synd? Det ville jeg selvfølgelig ikke, og med det er det jo så rimeligt, hvis man kommer fra Syrien, at spørge mig, hvorfor de så skal opdrage deres børn efter vores værdier, hvis jeg ikke vil opdrage mine børn efter polske værdier, hvis jeg flyttede til Polen; det er jo dobbeltmoralsk. Måske har de ret – og så alligevel ikke. For jeg mener ikke, det handler om dobbeltmoral. Jeg mener, at det ville handle om værdirelativisme, hvis vi ville sige, at man blot skulle opdrage sine børn efter de værdier, der er i det land, man nu opholder sig i.

Hvorfor er det så, at jeg mener, at de her to syrere bør opdrage deres børn efter de danske værdier og ikke efter de syriske værdier? Det er jo, fordi jeg synes, at vores værdier er bedre. Andre argumenter kan jeg ikke komme på. Altså, det er bedre at gå ind for fri abort end at være imod fri abort, og det er bedre at give ens datter mulighed for at gifte sig med, hvem hun vil, end at arrangere ægteskabet for hende. Med det forstår jeg godt, at det kan være svært for mennesker at omplante deres værdier og deres kultur til det danske samfund. Det forstår jeg godt. Det må blive oplevet som et kæmpe overgreb, men der er ikke rigtig andre veje udenom.

Alle os, der står her på kanten og kigger ind i den her værdikamp, som mange unge muslimer står i i Danmark, oplever kun overfladen af, hvor voldsom uenighed og hvor voldsomt et socialt pres der er i de her miljøer. Forestil jer f.eks. en ung dansk muslimske dreng komme hjem til sin familie og sige, at han var homoseksuel. Det sker jo ikke. Forestil jer en pige komme hjem og sige, at nu har hun besluttet sig for at smide tørklædet, eller at hun vil være kæreste med en fyr, der har danske forældre. Eller forestil jer, at hun kommer hjem og siger, at hun vil have abort. Eller forestil jer, at hun siger, at i år vil hun ikke deltage i ramadanen. Eller forestil jer, at hun siger, at hun vil praktisere sin religion på en anden måde, end forældrene har opfordret hende til.

I praksis er det jo sådan i Danmark, at en stor del af de frihedsrettigheder, der gælder for os andre, ikke gælder for de her unge mennesker, og at der foregår en voldsomt ideologisk kamp om, hvilke værdier de skal basere deres liv på. Alt det, vi kun ser på overfladen, er en rå og brutal ideologisk kamp om de unge muslimers sjæl og deres identitet.

Jeg opfatter det ikke sådan, at det er en kamp imod islam, men jeg opfatter det sådan, at det er en kamp for oplysningstidens idealer. Der er jo ikke nogen af de partier i den her i Folketingssal, der har kæmpet for, at oplysningstidens idealer skulle realiseres i det danske samfund, som har ment, at det kun gjaldt for folk med blå øjne. Vi har jo altid ment, at det gjaldt for alle, og det gælder selvfølgelig også for de unge muslimer, der vokser op i Danmark i en del af de familier, der nu er kommet hertil, også i løbet af de sidste par år.

Jeg opfatter SF's beslutningsforslag som et forsøg på at få staten, det officielle Danmark, til at melde sig ind i den kamp og stille sig på oplysningstidens side og sørge for, at de mennesker, der kommer hertil, også bliver børn af oplysningstidens idealer. Det kan vi sådan set kun bakke op omkring, og derfor har vi valgt fra Socialdemokratiets side at støtte det beslutningsforslag, selv om det ikke sker så tit, at vi støtter beslutningsforslag, men vi synes, at det er vigtigt ikke bare at sende det signal, men også at Folketinget tager det meget seriøst, at i den kamp om de unge muslimers identitet og idealer og værdier bliver det danske samfund mere tydeligt på, at vi står fast på, at frihedsrettighederne også gælder for dem.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, og vi har den næste ordfører, som er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan allerede sige fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke kan støtte forslaget, men vi diskuterer gerne, om der kan gøres mere, om noget undervisning på en eller anden måde kan tilrettelægges på en mere fornuftig måde.

Men jeg synes også, at man bliver nødt til at sige, at venstrefløjen jo bærer en del af ansvaret for, at det er gået så galt, som det er gået, fordi man jo tror eller man forsøger at bilde folk ind, at lidt undervisning kan fjerne over 1.000 års kulturpåvirkning, når folk lige kommer til Danmark, og hvis de får et par undervisningstimer i det ene eller det andet, har vi lige klaret den sag. I øvrigt er det jo ikke noget nyt, at man via undervisning forsøger at præge de mennesker, der kommer til Danmark. Det har man jo sådan set gjort i et pænt stykke tid på forskellige måder, og det har jo ikke ligefrem været overvældende med de resultater, som vi ser. Men når det er sagt, kigger vi da gerne på, om man kan gøre et eller andet med den undervisning, som man modtager eksempelvis i folkeskolen. Det har vi sådan set ikke noget problem med lige at give et serviceeftersyn.

Men jeg vil nu sige, at hvis man virkelig skal tage hånd om de her problemer, kommer man ikke uden om, som jeg også sagde i min forrige ordførertale, at kigge på, hvad det er, der er årsagen til, at vi har de her problemer i det danske samfund. Og det er den indvandring, som kommer hertil, og især den indvandring, som kommer hertil fra muslimske lande. Derfor skal man jo også gøre op med nogle af de ting, som ligesom symboliserer eksempelvis den kvindeundertrykkelse, der er i islam, altså gøre op med nogle af de muslimske symboler, f.eks. tørklædet, kønsopdelt svømmeundervisning osv. Man skal være meget mere tydelig på at tage klar afstand fra de kulturelle normer, som er årsagen til problemerne.

Men når det er sagt, har vi selvfølgelig ikke noget problem med at diskutere, om der skal gøres mere på undervisningsdelen, men vi vil ikke bilde folk ind, at bedre undervisning grundlæggende løser problemerne. Så det er bemærkningen herfra.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre har fuld forståelse for forslagets baggrund og intentioner.

Skal vi med vores integrationspolitik være garanter for at hjælpe dem, der kommer til Danmark? Det er vores overbevisning i Venstre, at det gør vi altså bedst ved at lære fra os om vores værdier og sørge for, at man ikke isolerer sig i parallelsamfund og bliver udsat for social kontrol. Skal nyankomne have en sund og frisk start, har vi også et ansvar for at hjælpe dem med at integrere sig.

Det, at enigheden med forslagstillerne så hører op, og at Venstre alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes nogle forskellige forhold, som jeg kommer ind på i det følgende:

Vi skal med vores integrationspolitik være garanter for at hjælpe dem, der kommer til Danmark, og forslagsstillerne foreslår så, at de eksisterende introduktionskurser på asylcentrene skal udvides til at omfatte menneskerettigheder generelt, og at flygtninge samtidig skal have indblik i de normer, vi har i Danmark. Sagen er bare den, at asylansøgerkurserne på landets asylcentre allerede omfatter undervisning i ligestilling, seksualmoral og kvinders rettigheder. Så derfor er det et godt forslag, og det er sådan set så godt et forslag, at det allerede er blevet indført og altså er omfattet af de gældende regler.

Da jeg læste beslutningsforslaget, glædede jeg mig over, at opgøret med social kontrol var i fokus, fordi social kontrol strider mod alle de danske frihedsværdier, som vi kender, og som er med til at karakterisere vores samfund.

Derfor vil regeringen også gerne være med til at gennemføre en evaluering af faget sundheds- og seksualundervisning, som forslagsstillerne har foreslået, for skal vi bekæmpe social kontrol og lykkes med at integrere nyankomne flygtninge, skal de også kende deres rettigheder og lære at sige fra over for uretfærdighed.

Fra forslagsstillerne lyder der så til sidst et ønske om, at der skal indføres et vejledende timeantal for undervisning i seksualundervisning. Det er uhensigtsmæssigt, og det er det, fordi det vil gribe ind over for skolernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen. Det vil kunne risikere at påvirke skoledagens længde osv., nedprioritere antallet af timer i andre fag, fordi det er jo sådan, at der allerede i dag er afsat timer til, at seksualundervisningen kan indgå i andre fag.

På den baggrund kan Venstre altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Menneskerettigheder, ligestilling, kvinders rettigheder, mænds rettigheder, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alt sammen vigtige emner. Og det er vigtige emner, uanset om man er født i Danmark af pæredanske forældre, eller om man er kommet hertil som flygtning. Der er heller ikke nogen tvivl om, at mange af de mennesker, som kommer hertil som flygtninge nu, kommer fra lande og kulturer, som er meget anderledes end den danske kultur og det danske samfund. Og derfor er det også helt afgørende, at de her mennesker f.eks. får at vide, at i Danmark kan man blive skilt, og man har som kvinde, som mor, rettigheder over sine børn, når man bliver skilt. Det er der andre lande, hvor man ikke har. Det er vigtigt, man får at vide, at man faktisk selv må bestemme, hvem man gifter sig med, at der findes noget, der hedder retten til abort osv. osv.

Jeg synes jo, intentionen i det her forslag er god, men hvis vi ser på den del, som f.eks. handler om asylansøgere, er det jo allerede sådan i dag, at de her elementer er en del af det introduktionskursus, som asylansøgere får, når de kommer. Så derfor tænker jeg, at man måske kunne arbejde lidt mere med indholdet af forslaget.

Så er der den anden del, som handler om at styrke seksualundervisning. Det er vældig fornuftigt. Enhedslisten har vist i øvrigt sammen med SF, tror jeg, og andre partier flere gange fremsat beslutningsforslag om at styrke den normkritiske seksualundervisning både i folkeskoler og friskoler, altså på grundskoleniveau, og såmænd også på ungdomsuddannelser.

Vi synes, intentionen i det her forslag er god, nemlig at styrke fokus på ligestilling i vores samfund og også over for mennesker, som kommer hertil fra andre lande, sådan at vi er helt sikker på, at der er fuldt informeret om, hvilke rettigheder man som menneske har i Danmark. Men samtidig må vi sige, at det findes jo lidt allerede. Jeg er sikker på, vi kan finde ud af at få lavet noget fornuftigt i fællesskab i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Forslagsstillerne ønsker med det her forslag at styrke kendskabet til menneskerettigheder, ligestilling og seksualundervisning rettet mod unge af anden etnisk baggrund. Det er en vigtig tanke, at folk, der kommer hertil, skal få en indføring i, hvordan tingene fungerer i Danmark, og ligestillingen mellem kønnene er i sammenhængen meget vigtig. Vi ser en række problemer i de etniske miljøer, og det er sundt, at folk lærer spillereglerne fra start. Vi kan dog se, at den foreslåede undervisning på asylcentrene allerede finder sted. I forhold til at kræve bestemte timeantal på seksualundervisning i folkeskolen er det efter vores opfattelse generelt ikke et stort problem. Det optimale er jo, at man på den enkelte skole indretter undervisningen på en måde, der giver bedst mening der, og da seksualundervisning ikke er et selvstændigt fag, men skal indgå meningsfuldt i de øvrige fag, ser vi helst, at skolerne har den fornødne fleksibilitet. I det omfang der findes steder, hvor seksualundervisning er for utilstrækkelig til, at man kan begå sig i det danske samfund, bør man sætte ind målrettet på de skoler. På den baggrund støtter Liberal Alliance ikke det her forslag.

Tak for det. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her, er et forslag fra SF, som tilskynder til, at vi udvider introduktionskurset på asylcentrene til også at omfatte menneskerettigheder, herunder ligestilling og kvinders rettigheder, at der foretages en evaluering af faget sundhed, seksual- og familieundervisning, og at vi fastsætter et vejledende timetal i alle grundskoler i seksualundervisning.

Forslaget motiveres med, at det er for at bekæmpe social kontrol. Det er jo helt klart en udfordring, som vi skal arbejde med, og som vi skal forsøge at løse. Det er også en udfordring, som vi ved rummer rigtig mange og komplekse problemstillinger og nok også flere end dem, der lige bliver adresseret i det her beslutningsforslag, og som jeg synes er vigtige at tage højde for.

I Alternativet kunne vi faktisk godt tænke os at udvide undervisningen i asylfasen, så den generelt bliver meget mere samfundsorienteret, herunder også: Hvad med det danske uddannelsessystem? Hvad indebærer det? Hvad indebærer det danske sundhedsvæsen? Hvad betyder vores monarki? Hvad betyder tredelingen af magten? Hvad betyder den danske model for forhandlingssystemet med fagbevægelsen og arbejdsgiverne osv. osv. Hvad sådan et kursus skal hedde, ved jeg ikke. Jeg har tænkt på, at det skulle være et kursus i samfundsorientering. Og de elementer, som SF peger på her, skal jo helt klart indgå i sådan et kursus.

Så synes jeg, det virker fornuftigt at foretage en evaluering af den undervisning, vi har i dag, og i den forbindelse kunne vi så netop snakke om, om det fortsat skal være som i dag, hvor vi som sagt så godt kunne tænke os at brede det meget mere ud.

Jeg har helt klart en positiv tilgang til beslutningsforslaget, men vi kunne godt tænke os, hvis vi i udvalget kunne lave en beretning over, hvad det egentlig er, vi synes der skal til, for som sagt synes jeg, at det her er en lille flig af de ting, der er behov for. Jeg kunne pege på flere andre ting, som jeg også har nævnt i min tale, der kunne være relevante.

Så vil jeg gerne her sige offentligt til ministeren – og jeg er med på, at det er til en debat fra den forrige runde – at jeg ligger mig fladt ned, for ministeren har ret. Det var ikke ministeren, jeg stillede et spørgsmål til, men det var hr. Naser Khader, jeg stillede spørgsmålet til, nemlig om man, hvis den udtalelse om det at være dansk og ikkedansk og problemstillingerne derved kunne misforstås, kunne ændre den. Jeg fik det svar fra talerstolen, at det kunne man ikke. Det skal jeg beklage over for ministeren. Og så skal jeg bare sige, at det vidner om, at jeg i hvert fald ikke tager hensyn til, om man er af dansk oprindelse eller af ikkedansk oprindelse, for det var som sagt hr. Naser Khader, jeg stillede spørgsmålet til. Men jeg skal beklage, at jeg tog ministeren til indtægt for det. Undskyld for det.

Tak til ordføreren. Da det er lidt sent på dagen og der har været nogenlunde samme ordførere på hele dagen, vil jeg lade det gå igennem, at man blander to debatter sammen. (Josephine Fock (V): Det er jeg fuldstændig opmærksom på). Det er godt, og det var jeg sådan set også. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også sige tak til SF for at rejse den her debat. Jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiets ordfører i, at det her for mange er en kamp for oplysningstidens idealer. Og der er da nogle værdier, der er bedre end andre, og det skal vi stå fast ved. Fra mit og Radikale Venstres perspektiv er det i høj grad også en frihedskamp. Mange af de mennesker, der flygter til Danmark, kommer jo hertil og er flygtet, fordi de har udøvet en frihedskamp mod undertrykkelse, og dem skal vi række ud til. Det er ekstremt vigtigt at være helt tydelig om de frihedsrettigheder, der gælder her – menneskerettigheder, ligestilling og kvinders rettigheder – og alt, hvad vi kan gøre for at gøre det endnu tydeligere, vil vi gerne medvirke til i Radikale Venstre.

Så vil jeg sige noget helt konkret i forhold til de forskellige elementer i beslutningsforslaget. Jeg kunne også høre på ministeren og nogle af ordførerne, at rigtig meget af det, der ligger i introduktionskurset, allerede findes. Jeg har i alle fald selv medvirket i et introduktionskursus om netop ligestilling, menneskerettigheder og kvinders rettigheder på et af landets asylcentre. Der indgik til forveksling de elementer, der bringes i spil her, men er der noget, der kan gøres tydeligere eller endnu bedre, så vil vi gerne medvirke til det. Det er også svært at være imod en evaluering af faget sundheds- og seksualundervisning for at se, om det også har en tilstrækkelig kvalitet.

Så er der den sidste pind om vejledende timetal i folkeskolen, og her synes jeg at der bliver blandet lidt forskellige elementer sammen i det her beslutningsforslag. For det er jo lidt et andet regi, vi er i her, og noget andet, vi er ovre at pille i. Jeg ville næsten ønske, at beslutningsforslaget var fokuseret på asylcentrene, altså på, hvad der sker, når man kommer hertil, hvordan man bliver hjulpet med at lære vores politiske rettigheder at kende, og hvordan vi hjælper de unge, som har behov for at gøre brug af de her rettigheder, lige så snart de kommer hertil, hvis de fortsat er udsat for nogen former for social kontrol eller undertrykkelse.

Men også i Radikale Venstre er vi positivt indstillet og håber, at det kan finde en eller anden form, som der kan findes opbakning til, såfremt der er behov for at tydeliggøre det her endnu mere. Formålet er vi i hvert fald helt på linje med.

Tak til ordføreren. Den konservative ordfører er ikke til stede. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for diskussionen, som jeg synes har været meget positiv og også meget inkluderende i forhold til det, som vi forsøger med det her forslag. Der kan, kan jeg forstå, rejses nogle enkelte spørgsmål til dele af det, som vi så må se på. Der er noget, der ikke er helt præcist beskrevet. Det må vi også lige se på.

Men grundlæggende handler det jo om det, som også flere har været inde på: social kontrol og også om, hvad det danske samfund er, når det gælder menneskerettigheder, kvinders rettigheder, ligestilling, frihed osv. Det tror jeg er en meget vigtig diskussion.

I forhold til social kontrol synes jeg sådan set at hr. Mattias Tesfaye og også fru Sofie Carsten Nielsen beskrev det meget godt. For det er jo rigtigt, at der er mange unge fra minoritetsmiljøerne, der står med nogle forfærdelige dilemmaer, hvor de på den ene side skal være loyale i forhold til deres familie og deres forældre og nogle meget konservative kulturmønstre, som de jo ikke bare kan løsrive sig fra, men som også er en del af dem, og så på den anden side et dansk samfund, der har nogle helt andre kulturmønstre. Det kan være kolossalt vanskeligt at manøvrere i de forskellige krav, som bliver stillet til dem, og de forskellige behov, som de jo selv har. For man har jo også altid behov for at være loyal over for sine forældre. Vi kan alle sammen blive vrede på vores forældre osv., men der er jo altid en vis loyalitet i forhold til dem, og på den anden side kan kravene fra forældrene blive så fuldstændig urimelige, at det ikke er til at have med at gøre.

Det er jo derfor, vi som samfund er nødt til, når de unge kommer i klemme her, at gå ind og hjælpe til og gøre opmærksom på problemet. Når der sker det, at de ikke kan frigøre sig, at forældrene sætter sig på dem, at de ikke må have danske venner, ikke have danske kærester, ikke må leve et liv, som andre danske unge lever, skal der være nogle muligheder for dem, dels når de står i det, men også når de kommer til Danmark – at de oplyses om de rettigheder, de har; at det bliver en del af den almindelige oplysning, at de har nogle muligheder, selv om det kan være vanskeligt i forhold til den sammenhæng og den baggrund, de har.

Så det er i den sammenhæng, vi skal se det her. Jeg er helt med på, som også andre har sagt, at det jo ikke er en fuldstændig løsning på det her problem. Det er sådan nogle små elementer, som vi synes kan være vigtige at tage op. Hvis vi kan skrive en beretning og ligesom måske få en mere samlet diskussion af den her problemstilling på baggrund af det her beslutningsforslag, så synes jeg i og for sig, at det kunne være en glimrende udgang på det. Det er jeg sådan set meget indstillet på at vi kan gøre.

Så jeg vil godt takke for kommentarerne i debatten her og håber på, at vi kan arbejde videre med de her ting i udvalget.

Tak til hr. Holger K. Nielsen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.